Page 1

BLADET Nr. 2 2007

Tema: Talentudvikling i AGF fodbold De første, spæde svømmetag Skal frivillige forældre betale mindre i kontingent?


Leder: Så fik vi vores vilje

AGF rykker op i superligaen igen. Risikoen for at fejle med denne påstand tør jeg godt løbe nu. Oprykningen er vigtig for fodboldudviklingen i AGF, for byens fodboldinteresserede borgere og endelig for alle de AGF’ere, som ikke har været vilde med at skulle stå til regnskab for et enkelt fodboldholds mindre gode resultater. På nationalt plan udgør det kommende superligahold den suverænt stærkeste enkeltbrik i bevidstheden om AGF, og derfor er fodboldholdet altid på godt og ondt det første, vi konfronteres med, når vi fortæller omverdenen, at vi kommer fra AGF. Derfor kan vi måske forvente en anelse mere goodwill i den kommende tid. Herfra lyder nu et forsigtigt tillykke til den professionelle del af fodbolden i AGF – og til alle vi andre AGF’ere.

Jens Bundgaard (Foto: Erik Laursen)

På AGF-Bladets redaktion har vi siden efteråret 2005 ønsket, at bladet skulle trykkes hver gang. Nu har vi fået vores vilje, og ønsket er opfyldt. Elite Gaming A/S sponsorerer nu AGF-Bladet med tilstrækkelige midler til, at det er muligt at trykke bladet i en god kvalitet fire gange årligt. Fra redaktionens side vil vi gerne bruge denne plads på at udtrykke vores store tilfredshed. Vi takker Elite Gaming A/S for aftalen og håber på et godt samarbejde fremover. Alle medlemmer og andre interesserede skulle nu gerne have muligheden for at komme i besiddelse af et trykt AGF-blad. Da portoudgiften er meget større end trykkeomkostningerne, kan en udsendelse på nuværende tidspunkt ikke komme på tale. I stedet vil bladet af AGF’s håndboldafdeling blive distribueret til AGF’s trænings- og kampanlæg samt øvrige udvalgte steder – herunder storcentre og cafeer. Vi modtager meget gerne henvendelser om alternative placeringer. Følg desuden med på hjemmesiden om muligheden for at få bladet tilsendt på udgivelsesdagen. I nærværende udgave af AGF-Bladet kan læseren endnu en gang få et indblik i foreningens mangfoldighed. Vi har set de yngste aktive AGF’ere – læs en reportage fra babysvømning. Vi hilser også på Idrætsskolens nye leder – som kan få den gamle til at løbe nøgen rundt om stadion. Vi diskuterer frivillighed og foreningsudvikling. Desuden bringer vi blandt meget andet et tema om talentudviklingen i AGF fodbold, hvormed det udtalte mål er 1. holds spillere – nu kan det passende blive i Superligaen! God fornøjelse med bladet. Jens Bundgaard, Chefredaktør

2

BLADET Nr. 2 2007


BLADET

Udgiver Aarhus Gymnastikforening af 1880 Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J. Telf. 86141070/Fax. 86142670 email: am@agf.dk Redaktion Chefredaktør: Jens Bundgaard e-mail: jbundgaard@gmail.com Redaktører og Skribenter: Morten Søding Sørensen Louise Christensen Mia Rask Vendelbjerg Jean Tonnesen Layout Lotte Olesen Korrektur Birger Christiansen Tryk Lasertryk.dk Meninger Meninger, der tilkendegives i AGFBladets artikler, må ikke tages som udtryk for foreningens officielle standpunkt AGF-ledelse Hovedformand: Erik Meineche Schmidt Næstformand: Jørgen Vangsgård Kasserer: Jens Bjerring Sekretær: Poul Viggo Petersen Andre: Henrik Lyngby Skovsager Thomas Ahrentz E-mail Kommentarer, ris og ros sendes til: agfbladet@agf.dk Deadline kommende udgave 12. aug.

Forsidefoto Jean Tonnesen

side 7-9

side 14-17

side 12-13

Indhold: 2

Leder: Så fik vi vores vilje

4 6

Klipfisk og gamle klassikere - Hjemme hos Sturla Asgeirsson

7 10

Klar målsætning - tvivlsom beløning

12

De første, spæde svømmetag

13

Det hjælper motorikken

Tema: Talentudvikling i AGF Fodbold

14

Glade spillere bliver gode spillere

16

Jo flere gange, man rører bolden...

17

Talentudvikling i AGF - På vej til fodboldfremtiden

18

Strategiske planer

19

Skal frivillige forældre betale mindre i kontingent?

23

AGF er på toppen af dansk masterssvømning!

Besøg en proffesionel håndboldspiller

Guld til AGF’s juniorpiger Gymnastikafdelingen

Læs om idrætsskolens nye leder

Højdepunkter fra sæsonen der gik Håndbold

BLADET Nr. 2 2007

3


Håndbold: Hjemme hos...

Klipfisk og gamle klassikere - Hjemme hos Sturla Asgeirsson

Islandske Sturla Asgeirsson har boet i Danmark i tre år. Den hurtige fløjspiller er, sammen med kæresten, faldet godt til i Århus, der på mange måder minder om hans hjemby Reykjavik. AGF-bladet besøgte ham i lejligheden ved Harald Jensens Plads. Af Mia Vendelbjerg

Sturla Asgeirsson bruger en del tid foran computeren, når der skal sendes mails til familie og venner. Og så ringer hans mor to gange om ugen.

4

BLADET Nr. 2 2007


Sturlas kæreste Matthildur har kreeret væggen med billeder af venner og familie. To gange om året rejser parret hjem til Island.

Sturla læser en del bøger, og det foregår på islandsk eller engelsk. Oftest foregår det på sofaen, mens kæresten ser fjernsyn.

Da islandske Sturla Asgeirsson kom til Århus GF i 2004, var det noget af et spring. Det var Sturlas kammerat, den tidligere ÅGF’er Robert Gunnarson, der skabte kontakten mellem Sturla og ÅGF, og efter prøvetræning var kontrakten på plads. Fra at have boet hos sin mor og far flyttede han sammen med sin kæreste til et nyt land, hvor sproget var en større udfordring, end han havde regnet med. Selvom han havde danskundervisning i folkeskolen og en studentereksamen i dansk, slog det ikke helt til, da han stod over for de hurtigsnakkende danskere. ”Jeg troede, jeg havde rimelig godt styr på det, men da jeg kom herned fandt jeg ud af, at det havde jeg slet ikke,” fortæller Sturla, der ellers ikke synes, at der er den store forskel på danskere og islændinge. Han mener, at mentaliteten minder meget om hinanden i de to lande. En dag i Sturlas liv En typisk dag i Sturlas liv begynder klokken syv om morgenen. Når havregrøden er spist, går turen til skolen, hvor Sturla læser til bygningskonstruktør. Op af eftermiddagen er det tid til træning i Atletion, og aftnerne bruger han sammen med kæresten eller vennerne, og gerne med en bog på sofaen. Han følger også hver dag med i, hvad der

Dårlig musiksmag Der er også masser af musik i hjemmet, og Sturla er mest til musik af lidt ældre dato. ”Der er mange, der siger, jeg har en dårlig musiksmag, bare fordi jeg har en lidt anderledes smag. Jeg er ikke så vild med rock’n’roll eller popmusik, men jeg hører meget hiphop, gammel soul og jazz og r’n’b, siger Sturla. Også når det kommer til film, er han mest til klassikere som ”Godfather” og ”Scarface”. Yndlingsfilmen er ”Shawshanks Redemption” med Morgan Freeman. Sommer i Danmark Når Sturla har pause fra håndbold, bruger han tiden til at besøge venner og familie i hjemlandet. To gange om året – i sommerferien og til jul - går turen nordpå. Denne sommer skal dog tilbringes i Danmark, så Sturla håber, at den danske sommer viser sig fra sin bedste side. Under alle omstændigheder slår den den islandske sommer, der sjældent indbyder til shorts og bikini. Selvom Sturla befinder sig i en andet land, forsøger han at holde kontakten til sine islandske bekendte. ”Vennerne snakker jeg ikke så tit med, men jeg kan ikke undgå, at min mor ringer to gange om ugen,” fortæller Sturla, der også flittigt bruger internet og e-mail til at holde kontakt med familien.

Derhjemme hjælpes Sturla og hans kæreste Matthildur ad med madlavningen. Hvis han selv skal sige det, mener Sturla, at han er ret god kok, og han er god til ”at lave mad ud af ingenting”. Sturla kan godt lide mexicansk mad, men får han hjemve, er der altid islandsk klipfisk i fryseren.

”Jeg kan bedst lide at se programmer, man bliver lidt klogere af, siger Sturla og tilføjer: ”Jeg var nødt til at se Paradise Hotel, men det var ikke med min gode vilje,”. sker i hjemlandet via de islandske aviser på nettet. Hvis Sturla skal se fjernsyn, skal det helst være dokumentar og gerne på National Geographic. ”Jeg kan bedst lide at se programmer, man bliver lidt klogere af, siger Sturla og tilføjer: ”Jeg var nødt til at se Paradise Hotel, men det var ikke med min gode vilje,”. Han må også finde sig i, at der ikke er nogen islandske kanaler i tv-pakken.

Alle foto: Mia Vendelbjerg

Sturla Asgeirsson har kontrakt med Århus GF til og med næste sæson, og derefter ved han ikke, hvad der skal ske. ”Det må fremtiden vise,” siger Sturla, der mangler tre år af sin uddannelse til bygningskonstruktør.

BLADET Nr. 2 2007

5


Gymnastik

Guld til AGF’s juniorpiger

Ved DM i spring/rytme vandt Juniorpiger1 guld til AGF Af Jette Elkjær   Ved forårets Danske Mesterskaber i spring/rytme leverede AGF’s gymnaster nogle flotte resultater. Juniorpiger1 vandt guld i 4. division, mens Juniorpiger2 blev nummer syv i 7. division. AGF havde også et hold ynglingepiger, som deltog i DM. De fik en ottende plads i 1. division. Alt i alt en flot afslutning på en god gymnastiksæson.

Glade juniorpiger med guldmedaljer om halsen. (Foto: Morten Bruhn)

6

BLADET Nr. 2 2007


Idrætsskolen

Thomas Ahrentz og Tanja Christensen foran Atletion, NRGI Park (Foto: Morten Søding Sørensen)

Klar målsætning – tvivlsom belønning AGF idrætsskole har fået ny leder, efter at den tidligere leder Thomas Ahrentz, har givet ansvaret fra sig. Tanja Christensen er kvinden, som forhåbentlig skal løfte AGF’s succesrige afdeling op på et endnu højere niveau. Tanjas målsætning er, at idrætsskolen skal op på 500 medlemmer. Hvis det sker, er Thomas klar til at løbe nøgen rundt om Atletion. Af Morten Søding Sørensen

BLADET Nr. 2 2007

7


Idrætsskolen

”Tanja er glad og udadvendt, og hun kan let snakke med alle. Derudover er hun ambitiøs og idérig, hun har et fantastisk cv, og så er hun kvinde, hvilket jeg bestemt også ser som et plus i en mandsdomineret for-eningsverden”, siger Thomas om sit valg af Tanja som sin efterfølger. (Foto: Morten Søding Sørensen)

Tanja er 31 år og har allerede gennemført op til flere idræts- og pædagogiske uddannelser. Hun er færdiguddannet pædagog fra Peter Sabroe Seminarium og er nu i gang med kandidatuddannelsen i idræt på Århus Universitet. Som om det ikke var nok, har hun gennemført en 1-årig uddannelse i motorik samt været med i et projekt ved navn ’fra børnehave til idrætsbørnehave’ i DIF. Endelig har hun netop gennemført en projektlederuddannelse i DGI. Med andre ord er den nye leders faglige niveau i top. Hjertet på rette sted Men i en idrætsforening som Aarhus Gymnastikforening af 1880 spiller flere bløde og uhåndgribelige faktorer ind, for hvad med klubfølelsen? Tanja har spillet håndbold i AGF i adskillige år, og underviser også på svømmeafdelingens babysvømningshold. Ydermere har hun naturligvis, fristes man til at sige, været instruktør i idrætsskolen siden begyndelsen. Noget kunne altså tyde på, at Tanja er klar til at ’svede for samme sag’ i AGF.   Visioner Den nye idrætsskoleleder er bevidst omkring afdelingens udviklingsmæssige fortid og har selv ideerne til  hvordan denne udvikling skal fortsætte. ’Jeg vil gerne lave et ’tons og tummel’- hold for drenge, og et cheerleaderagtigt hold for piger med hiphopdans og lignende. Måske nogle hold for børn med downs syndrom og nogle lørdagshold for hele familier’, fortæller Tanja, som sagtens kunne blive ved med at brainstorme over tiltag, som hun kunne tænke sig at starte op. Hun er naturligvis bevidst om, at det ikke er alle disse forslag, der vil blive en realitet, og hun har da også mere jordnære ønsker om at forbedre og intensivere forholdet til sine instruktører. ’Jeg vil gerne holde en ’nu skal vi i gang med en ny sæson’- dag med udlevering af legekompendier og samtaler om forhold til forældrene m.m.’ På denne måde vil hun

8

BLADET Nr. 2 2007


Fakta om idrætsskolen: - I 1999 fik AGF 600.000 kroner til at opstarte idrætsskolen – et projekt, hvor alsidig leg og læring var foretrukket frem for specialiseret træning i én disciplin, som ellers er det ’normale’, når man går til fodbold eller håndbold i en idrætsforening. Efter 3 år slap tilskuddet op, hvilket normalt betyder ophør af sådanne projekter – men idrætsskolen overlevede i bedste velgående. Blandt andet takket være den arbejdsomme leder, Thomas Ahrentz, udviklede den sig tilmed i ekspresfart.   - Til at begynde med var de 13 børn og 21 instruktører, og i 2006 nåede de op på 350 børn.   - Thomas Ahrentz har været daglig leder fra starten og indtil januar 2007, hvor Tanja Christensen har taget over.

skabe en ballast hos den enkelte instruktør. Det magiske punkt Den tidligere leder Thomas Ahrentz har talt om, at der er et magisk punkt på 500 medemmer, som kunne være sjovt at opnå, og Thomas tror på, at Tanja er kvinden, der kan realisere det mål. ’Tanja er glad og udadvendt, og hun kan let snakke med alle. Derudover er hun ambitiøs og idérig, hun har et fantastisk cv, og så er hun kvinde, hvilket jeg bestemt også ser som et plus i en mandsdomineret foreningsverden’, siger Thomas om sit valg af Tanja som sin efterfølger. ’Men det bliver også hårdt’ tilføjer han. ’Man er personalechef, udviklingschef og økonomichef og har på den måde flere kasketter på samtidig. Det kræver meget tid og stort engagement, og det var derfor også for AGF og idrætsskolens skyld, at jeg selv gav afkald på lederstillingen, da jeg fik nyt arbejde. Jeg følte ikke længere, at jeg havde den fornødne tid og måtte afgive

Foto: Flemming Krogh

mit hjertebarn, som jeg har været med til at give liv fra dengang, vi kun sad med 3 stykker papir’, uddyber Thomas. En tvivlsom belønning Den afgåede leder ved således godt, at forventningerne til den nye leder er store, og han har derfor også lavet en aftale med hende. ’Han siger, at han vil løbe nøgen rundt om væddeløbsbanen, hvis vi bryder den magiske grænse på 500 medlemmer’, fortæller Tanja. Spørgsmålet står nu tilbage, om dette er ment som en belønning fra Thomas’ side, eller om han, snedig som han er, tester Tanjas engagement. For hvis hun fortsat vil arbejde for at skaffe 500 medlemmer til idrætsskolen, når hun samtidig ved, der er risiko at hun skal iagttage en 100 kg tung tidligere stregspiller og forsvarende mester i ’ta’ selv bord’, spurte 400 meter uden en trevl på kroppen… ja så er man vel i sandhed en engageret AGF’er.

BLADET Nr. 2 2007

9


Håndbold

Højdepunkter fra sæsonen der gik

Kaj udfylder holdkort

Håndboldsæsonen 2006/2007 vil sandsynligvis blive husket for tre højdepunkter. 2. divisionsherrerne kan bryste sig med titlen ”Danmarks bedste 2. hold”, 2. divisionsdamerne havde en spændende sæson med variation på bænken, og så endte sæsonen bogstaveligt talt med et brag. Torben Moshage (kæreste) og Henrik Lykke

Af Louise Christensen

(bestyrelsesmedlem) gjorde et forsøg

Danmarks bedste 2. hold 2. divisionsherrer havde en flot sæson, hvor det endte med en tredjeplads. Holdet har fungeret som en form for 2. hold for Århus GF’s håndboldligahold, og af alle ligaens 2. hold, har AGF’s 2. divisionshold opnået den bedste placering og kan prale med titlen ”Danmarks Bedste 2. hold”. Så det gik jo egentlig meget godt. 2. divisionsdamer 2.divisionsdamer kan ikke prale af de store sportslige succeser. Til gengæld har de haft en interessant sæson med mange forskellige mandlige trænerinput fra bænken. AGF’s damer måtte opleve fem forskellige trænere, der alle gjorde et ihærdigt forsøg i kampen om pointene. De startede med en ny træner, en gammel træner blev hentet ind fra sidelinjen, et bestyrelsesmedlem var på bænken et par kampe, en målmandstræner kom, forsvandt og kom igen, og sidst men ikke mindst blev en af spillernes kæreste opgraderet til hjælpetræner - og pludselig kom kæresten ikke på banen mere! Det krævede åbenbart lidt mandskab at kapere 2. divisions-damer, der gerne skulle slippe over nedrykningsstregen. De klarede det ikke, men det var lige ved og næsten.

Årets spiller Mikkel Øris Nielsen scorer et af sine 103

10

BLADET Nr. 2 2007

mål for AGF.


Der var også enkelte sejre. Her er humøret er højt på bænken i kampen mod Brabrand. Årets spiller, Katrine Astrup, sidder yderst til højre.

AGF-damer vil gerne sige stort tak til de fem heroiske mænd og den trofaste holdleder Kaj.  

Året endte med et brag Den 12. maj skulle seniorafdelingen holde afslutningsfest i cafeteriet på Travbanen. Festarrangørerne cyklede derud engang over middag for at gøre klar til den store fest. Men de nåede aldrig derud, da vejen var spærret.

En lastbil var bakket ind i en gastank ved Travbanens cafeteria. Festlokalet og maden var (næsten) sprunget i luften. Der skulle hurtigt findes en løsning, der kunne huse og mætte 70 håndboldspillere. På meget kort tid fik festarrangørerne i samarbejde med bestyrelsesmedlem, Carina Vissing, og fodboldformand, Steffen Olesen, omdirigeret festen til Fredensvang. Kl. 18.30 stod maden klar, og festen var i fuld gang. Der skal mere end en eksplosion til at sætte en stopklods for en AGF-fest med de traditionelle sjuuuusser og røverhistorier om de gode gamle dage, hvor der var nøgencykling på cykelbanen.

Jacob Struve Nielsen til højre (tidligere træner) blev trukket op af hatten til de sidste kampe, og Karsten ”Garts” Rasmussen til venstre (ad hoc målmandstræner) kæmpede over flere omgange en brav kamp med målmændene. (Foto: Privat)

Årets damespiller 2007 - Katrine Astrup Katrine har været i klubben i mange år, og hun har ydet en indsats på alle fronter. Hun kæmper en brav kamp for serie 2 damer, der nu er rykket op i serie 1, hun er drengetræner, hun er fysioterapeut for 1. herrer og 1. damer, hun hjælper til arrangementer – og hun er altid glad og smilende.

Årets herrespiller 2007 - Mikkel Øris Nielsen Han er topscorer på 2. division med 103 mål. Han er meget flittig og stabil såvel til træning som til kampe. Talent og flittighed gav ham chancen på ligaholdet mod Kolding, hvor han kvitterede med debutmål. Han træner nu jævnligt sammen med ligaen.

Foto: Erik Laursen

BLADET Nr. 2 2007

11


Babysvømning

De første, spæde svømmetag

En gang om ugen tager Jesper Aaris Nielsen datteren i hånden og springer i varmtvandsbaljen på Marselisborgcentret i Århus. En halv times babysvømning er perfekt kvalitetstid mellem far og datter i en travl hverdag. Af Jean Tonnesen Små babyfødder og –hænder padler i takt med, at bussens hjul drejer rundt, rundt, rundt og Lille Peter Edderkop kravler op ad muren. Flydende plastickugler i farver a la sangen ”Se min kjole” skubbes i et mønster af forældre og babyer, der er et fastelavnsris værdigt. Forårets sæson for babysvømning er ved at være ovre, mens solen varsler sommerferie gennem varmtvandsbassinets glasfacader i Marselisborgcenterets bygning 8 i Århus – men lige på den anden side af sommermånederne venter en ny sæson med

vand, bolde, børnesange og vandtætte bleer. - Vi har valgt, at det er mig, der skal tage til babysvømning med Ingeborg, siger Jesper Aaris Nielsen, der har taget datteren med til babysvømning og fortsætter: - Jeg har travlt på arbejde, og min kone har tid med hende om eftermiddagen, så det er mig, der tager til svømning. Han forklarer, at der er flere par, der har delt det op, så det både er far og mor, der kommer sammen eller skiftevis – men i Jesper Aaris Nielsens tilfælde er det kvalitetstid mellem far og datter. Tid, der er højt prioriteret på listen over ugens vigtigste begivenheder. Bleklædte numser Ingeborg er fra februar 2006, men løber hjemmevant rundt på gulvet i omklædningsrummet, hvor de andre fædre er ved at give de små poder badebleer på, så de kan komme ud i bassinets 34 grader varme vand. - Allerede når vi kommer kørende ind på parkeringspladsen, begynder hun at smile, og når vi træder ind gennem døren til hallen, kan man se jublen i ansigtet på hende, siger Jesper Aaris Nielsen. De seneste to sæsoner har Ingeborg gået til babysvømning, og hvis det står til Jesper Aaris Nielsen, så er de to også at finde på næste sæsons deltagerliste. Hvert barn til babysvømning bliver præsenteret ved en navnesang, Ingeborg bliver løftet i vejret og præsenteret for verden, der i sekundet består af otte andre

12

BLADET Nr. 2 2007

børn og deres forældre. Et efterfølgende bølgesprøjt spreder sig, mens den bleklædte numse rammer vandspejlet og synker lidt ned i fars eller mors arme. Flere gengangere For Jesper Aaris Nielsen handler babysvømningen mest om samvær med datteren, men han håber også på, at det hjælper den lilles motorik, og hun allerede fra lives første svømmetag får det nemt i det våde element. Han vil dog ikke give de spæde svømmetag skylden for, at Ingeborg allerede efter 16 måneder løber rundt på gulvet. På babysvømningsholdet er der flere gengangere fra sidste sæson, og Jesper Aaris Nielsen mener bestemt, at babysvømning er ligeså meget socialt samvær som leg med børnene. Forældrene hygger sig også. To blå, tynde flydeplader bliver sat op mod den ene side af bassinets kant, hvor efter hvert barn svømmer gennem tunnelen med far eller mor som velvoksen motor underneden – en motor, der skubber ungen gennem vandet og synger om gule, røde, blå og grønne farver, stikker hovedet ned under bølgerne og viser, at det vand, som så mange voksne er bange for, er let, hvis man bare er barn og er i far eller mors arme.  


Ingeborg på 16 måneder har godt fat i far Jespers næse. En tur gennem bølgerne, mens Ingeborg er helt lille, er forhåbentlig med til, at hun ikke bliver bange for vand senere i livet. Maria Ovesen er instruktør for babysvøming og synger for, når børnene skal hjælpe Lille Peter Edderkop op ad muren.

Det hjælper motorikken

Maria Ovesen er instruktør for babysvømning. Hun har selv to små poder, Lucas og Laura, på henholdsvis tre og et år. Hun er sikker på, at babysvømning gør, at de små har nemmere ved at lære at gå. Af Jean Tonnesen

Vandtilvænning, motorik og samvær. Tre kodeord ved babysvømning under AGF Svømning. Hver uge valfarter forældre til varmtvandsbassiner i hele Århus for at lære de små poder at lege i vandet. - Jeg tror på, at det hjælper på motorikken, men det er min egen mening, siger Maria Ovesen og forklarer, at babysvømning også handler om at være sammen som familie. Hun er babysvømningsinstruktør og mor til Lucas og Laura på henholdsvis tre og et år. Begge to har svømmet fra de var helt små – Laura lige fra hendes navlestreng var helet.   Genkender det varme element Maria Ovesen mener, at børnene genkender det våde og varme element i bassinet, da de har svømmet rundt i mors mave i det meste af eller mere end ni måneder. - Derhjemme ligger de bare på ryggen, men når de kommer i vandet er det det, der holder dem oppe, og - så kan de bevæge arme og ben, siger hun. Lucas begyndte at gå, da han var 10 måneder

Forældre med deres små poder, der skiftevis hviner af fryd, mens vandet slår op om deres kroppe.

og Laura allerede, da hun var ni. I dag, hvor Lucas er tre år, kan han svømme. Altså ikke finmotorisk, forklarer Maria Ovesen, men han kan svømme. Hun forklarer, at babysvømning er blevet en dille. Derfor er der også kø for at komme med på et hold. Hvis man er interesseret i at hoppe i det 34 grader varme vand sammen med datteren eller sønnen, kan man se mere på www.agf-svomning.dk eller ringe til Marcelisborgcenteret på telefon 89491200 fra mandag til torsdag mellem 15.30 og 19.00.

Børnesangen ”Se min kjole” får helt ny betydning, når kjolens farver er repræsenteret som små, flydende kugler i det 34 grader varme vand.

Alle foto: Jean Tonnesen

BLADET Nr. 2 2007

13


Glade spillere bliver gode spillere er

DBU har forandret den fodboldpraksis, som i årtier har været

hjørnestenene i fremtidens fodbold.

hverdag for hundredetusinder af danske fodboldspillende

Og dansk fodbold skulle også

børn. Væk med resultatorientering, niveaudeling og tidlig

gerne i fremtiden kendetegnes af

specialisering. Ind med personlig udvikling, glæden og

spillere, der ikke kun kan vinde

mindre baner. AGF har haft succes med omstillingen, og

kampe, men også gøre det på en

børnene stortrives med de nye forhold.

seværdig måde. Det kræver, at vi

Af Jens Bundgaard  

”De

små

fodboldspillere

giver børnene frihed til at drible, finte og til at udvikle kreativitet. Hos børnene er udvikling derfor vigtigere end resultatet ” (Morten Olsen, A-Landstræner).

14

BLADET Nr. 2 2007


Tema: Talentudvikling i AGF Fodbold ”Kig på børnene, når de spontant spiller deres egne små kampe: Børnene er involveret, får masser af boldberøringer og skal hele tiden selv løse problemer. De er fuldstændig opslugt af kampen og lærer en masse – uden frygt for at lave fejl. Og uden de voksnes indblanding. Det er et vidunderligt udviklingsmiljø ” (Keld Bordinggaard, U/20 og U/21-landstræner).

På Fredensvang kan man i denne tid opleve de mindste fodboldspillere i helt nye kampformer. Der er ingen turneringer - i stedet spiller børnene små stævner. For at sikre så mange boldberøringer pr spiller som muligt, spiller hvert hold à tre eller fem spillere 2-3 kampe på en mindre bane, med mindre mål og med lettere bolde. U-5 og U-6 træner i AGF Jeppe Andrup Pedersen siger, at mentaliteten til stævnerne har ændret sig meget markant som følge af det ændrede fokus. ”Vi spiller meget lige kampe, hvor alle spillere har masser af boldberøringer, og der er ikke længere en masse tossede trænere og forældre, som raser løs mod dommere og skriger efter spillerne.”   Ingen resultatorientering Stillingen føres ikke, og resultaterne samles ikke sammen, for nu handler det om, at fodbold skal fremme kreativitet og glæde frem for disciplin og fokus på tabellen.   Faktisk mener DBU, som med sin ’nye vej ’ står bag forandringen i dansk børnefodbold,

Alle foto: Jens Bundgaard

at børnenes udvikling af fodboldmæssige evner sikres bedst i den daglige træning, for der har ofte været et alt for dominerende fokus på resultater og placering i tabellen fra voksne trænere, ledere og forældre.   I AGF gælder det ifølge Jeppe Andrup Pedersen, at ”leg med bolden giver spillerne markant mere føling med bolden, og når de så samtidig har det rigtig sjovt, så er der også en stor sandsynlighed for, at vi kan fastholde dem.”   God stemning Fokus flyttes til hvert barns spillemæssige udvikling frem for på det typiske centrum i den voksne udgave af spillet - nemlig resultaterne af kampene. Dette sikres for eksempel ved at undlade niveaudeling i børnefodbold og i stedet bruge kræfterne på at sikre kvalificeret træning til børn på alle udviklingstrin. Tanken, om at specialisering og udvælgelse skader mere end det gavner, er gennemgående i den nye vej i dansk børnefodbold. Der skal være plads til masser af fejltagelser og vildskud, men derimod aldrig til mobning.  

Den gode stemning skal i børnefodbold være et helt centralt mål på linje med den enkeltes udvikling, og her kan lederne spille en kæmpe stor rolle. Jeppe Andrup Pedersen siger, at ”det er træneren, der spreder budskabet til spillerne - og forældrene - om at vi er her for at have det sjovt og lege med bolden. Børns udvikling tager tid, og med en god stemning får vi en større talentmasse at glædes over, når børnene bliver lidt ældre.”

BLADET Nr. 2 2007

15


Tema: Talentudvikling i AGF Fodbold

Jo flere gange, man rører bolden…

Peter Pedersen er den bedst uddannede træner i AGF fodbold. Cheftræneren for juniorligaspillerne har UEFA’s P-licens i lommen og sætter dermed en tyk streg under egne ambitioner, men også indirekte under kvalitetskravene i AGF’s talentarbejde. Af Jens Bundgaard                             Peter Pedersen afslutter træningen af en flok udvalgte lilleput- og drengespillere med at fortælle, at hvis de får ham som træner, så vil de igen og igen få smidt i hovedet, at det er bolden, de skal forholde sig til.

Evnerne og bentøjet var ikke helt indstillet til fodboldudøvelse på højt plan, men engagementet og energien til at yde en indsats for at løfte spillet fejler absolut ingenting. Peter Pedersen er 35 år og har været træner, siden han var 20 år. Han er juniorligatræner i AGF og var med på det første danske hold af elitetrænere, der tog UEFA’s P-licens - den højeste træneruddannelse i verden. Selvom nogle måtte mene, at det egentlig ikke er nødvendigt med UEFA’s P-licens for at træne AGF’s juniorer, så vil Peter Pedersen meget gerne følge med i det nyeste og være i bevægelse fagligt. ”At opleve kapaciteter som Keld Bordinggard og Troels Bech på tæt hold betyder også utroligt meget for det daglige overskud,” siger Peter Pedersen med overbevisning i stemmen.   Ambitionen er ungdoms-fodbold Talentudvikling er omdrejningspunktet for Peter Pedersen, som har planer om at blive i branchen mange år frem i tiden. Ambitionen er at blive ungdomstræner på fuld tid, så vi skal ikke forvente at se Peter Pedersen

16

BLADET Nr. 2 2007

som superligatræner. Som trænerforbilleder nævner han de erfarne ungdomstrænere John Ranum i Brøndby og Johnny Larsen i KB, ”fordi de gennem rigtig mange år har holdt sig opdaterede og konstant har leveret masser af talenter.” At levere talenter Netop det at levere talenter er også det helt centrale mål for Peter Pedersens trænergerning. I de 15 år han har været træner, har juniorfodbold ændret sig meget. Det vigtigste i forbindelse med talenttræning er, at den enkelte spiller bliver bedre, for ”spillerne skal forberedes til at kunne begå sig på næste niveau.” Derfor bør trænerens kvalitet måles på evnen til at få flest mulige spillere gennem ”systemet og med på højeste niveau frem for på holdets placering eller resultater.” Det er ikke alle Peter Pedersens juniortalenter, der er potentielle superligaspillere. Han fokuserer derfor forholdsmæssigt meget på udviklingen af de spillere med det største potentiale. ”Jo flere gange man rører bolden,

jo større udvikling og erfaring opnår man”, så Peter Pedersen sørger for at sætte lovende spillere i de positioner, hvor der kræves mest af dem. Det betyder ikke, at de næstbedste ikke får opmærksomhed - faktisk roser Peter Pedersen det system, der er bygget op i AGF’s ungdomstalentarbejde i de senere år, som ”tilgodeser hver enkelt spiller bedst muligt på det niveau, han aktuelt befinder sig.” Mindre tabelkiggeri ”Der skal ikke længere vindes for enhver pris,” siger Peter Pedersen, og forklarer, at der dog stadigvæk er lang vej til, alle er enige om at forskyde det daglige fokus endegyldigt fra resultatet af kampen og i tabellen til udviklingen af den enkelte spiller. Trangen til tabelkiggeri er ifølge Peter Pedersen generationsafhængig, og den eksisterer også stadig i AGF, men han vurderer, at det ”nok er nemmere for en klub som AGF at omstille sig til, at det ikke længere er resultaterne, der er det vigtigste i forbindelse med ungdomsfodbold - for vi vandt jo det meste, dengang det var det vigtigste.”


Peter Pedersen (tv) og Casper Bugge (th)

Talentudvikling i AGF - På vej til fodboldfremtiden

Hvis

en

ung

fodboldspiller

talentfuld har

mod

på at forfølge drømmen i AGF, så har klubben ifølge ITU-træner Casper Bugge forsøgt at gi’ sig for at finde frem til, hvad spilleren har brug for undervejs. Af Jens Bundgaard   AGF er en af de otte udvalgte danske fodboldklubber, som for tiden deltager i DBU’s program; Integreret Talentudvikling (ITU). Programmet, som er finansieret af DBU og Team Danmark, medfører, at klubben udstyres med en fuldtidstræner, hvis fornemste opgave det er at udvikle klubbens største talenter mellem 16 og 21 år. Træneren i AGF hedder Casper Bugge, og han er opgaven bevidst; ”Jeg er personlig træner og vejleder for udpegede spillere. Deres hverdag skal hænge sammen, og med den store træningsmængde er det lidt af en kunst.”   Drejet på skruen AGF har lavet samarbejdsaftaler med ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus), der indebærer mulighed for ekstra morgentræning eller et tilpasset studieforløb på en række uddannelsesinstitutioner. Derudover er der også etableret mulighed for individuel studievejledning gennem AGF. Casper Bugge udtaler: ”Vi har drejet på skruen, og for øjeblikket gennemgår vi den mest spændende tid i AGF’s talentudvikling med et meget større fokus på ’det hele menneske’. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om personen, så spilleren kan udvikle sig optimalt.”

Alle foto: Jens Bundgaard

Der er cirka 10 talenter tilknyttet AGF’s ITUprogram, men derudover har AGF et hav af talentfulde spillere, hvis udvikling også fanger Casper Bugges interesse. ”Det er ikke min opgave, men jeg vil gerne inspirere klubben til at genbruge erfaringerne og mulighederne fra ITU-arbejdet over for de næstbedste.” De udvalgte spillere får det individuelle fokus ved, at Casper Bugge overværer deres træning med fokus på ITU-spillernes indsats og mangler, og så tilbyder han specialtræning undervejs eller bagefter.   Talenter på 1. holdet Det allervigtigste i talentarbejdet er at udvikle spillere til 1. holdet. Sammen med Lars Windfeld, Brian Steen Nielsen og Ove Pedersen har Casper Bugge og andre trænere i AGF udarbejdet og nedskrevet en strategiplan, der slår fast, at ”1. holdet i høj grad ønsker at bruge egne talenter.” Dermed har klubben etableret sammenhæng mellem talentarbejdets mål og muligheder. Angående det daglige arbejde giver Casper Bugge store roser til Brian Steen Nielsen og Ove Pedersen for deres lydhørhed og deltagelse i forbindelse med at udstikke en kurs for AGF’s talentudvikling. De beskrives som ”særdeles kompetente ressourcepersoner, som AGF kan være stolte af.”  

God talentudvikling for alle Der er lagt en god grund for talentudvikling i AGF, og vi har ifølge Casper Bugge ”meget dygtige trænere med visioner og mål,” og AGF ønsker i det hele taget at give alle spillere en god oplevelse af at spille i klubben. ”De må gerne tænke tilbage på AGF med erindringen om, at ’her lærte jeg noget’.”

BLADET Nr. 2 2007

17


Opfølgning: Sandbjerg-seminar

Strategi og fest

I maj 2006 samlede hovedbestyrelsen de mest fremtrædende AGF’ere inden for de forskellige afdelinger til hyggeligt samvær og konstruktiv debat på Sandbjerg Slot i Sønderjylland. Der blev dengang diskuteret fremtid og vision, og en af de mest markante konklusioner var, at der skulle handling til – ikke bare varm luft og tom snak. Derfor var det naturligt og kærkomment, at de forskellige medlemmer af AGF-bestyrelserne på ny var samlet som opfølgning på dette. Ikke alene for at følge op på debatten om visionerne, men også for at styrke samværet og sammenholdet på tværs af afdelingerne. Af Morten Sørensen

Således var der tre punkter på dagsordenen: Opsummering af Sandbjerg-seminaret ved Henrik Lyngby, efterfulgt af et konkret bud på en strategiproces ved Erik Meineche Schmidt. Implementeret i dagsordenen var naturligvis en løbende debat. Sidste punkt på dagsordenen var middag, fest og dans. Alt dette foregik i Marselisborg Hotels hyggelige omgivelser. ’Strategi-tamtam’ Efter Henrik Lyngbys gennemgang af sidste samlings konklusioner, meldte formanden sig på banen. Det var tydeligt, at han selv var begejstret for at introducere en strategiplan, som havde været en succes på det universitet, hvor han selv er dekan. Han sammenlignede et universitets fakulteter med en idrætsforenings afdelinger og foreslog, at AGF samlet skal gennemføre en strategiproces, der skal ende med et stykke arbejdspapir, der har helt klare bud på, hvad vi alle sammen vil, og hvad vi ikke alle sammen vil, men godt

18

BLADET Nr. 2 2007

Henrik Lyngby (Foto: Erik Laursen)

kan forstå, at andre vil. Kort sagt et dokument, som udover at definere mål også kan knytte AGF tættere sammen. Der var meget levende begejstring i salen, og hovedbestyrelsen skal 19. august fremlægge et konkret forslag til en arbejdsproces. Uden mad og drikke… Aftenen stod på hyggeligt samvær i tilstødende gemakker, og det gav festen et løft, at der denne gang var inviteret de respektive bedre halvdele med, i stedet for kun alle os forstokkede AGF’ere. Dette gjorde, at den saglige debat, som havde præget dagen indtil dette tidspunkt, blev afløst af afslappet samtale på det mere personlige plan. Således lærte alle hinanden lidt bedre at kende, og det skader jo aldrig i en idrætsforening. På denne måde indeholdt denne dag alt, og det er forhåbentlig ikke sidste gang, et lignende tiltag finder sted i AGF.

Erik Meineche Schmidt


Foreningsudvikling

Foto: Jens Bundgaard

Skal frivillige forældre betale mindre i kontingent? Teddy Pedersen, formand for Haderslev fodboldklub, var 2. maj inviteret på Fredensvang til at holde foredrag om, hvordan man får flere forældre til at melde sig frivilligt. I Haderslev betaler frivillige forældre mindre i kontingent, og hvert hold får ansvaret for eget budget.

Af Louise Christensen

Uanset om man hedder Låsby Boldklub, Stautrup IF eller AGF, er mangel på involvering af frivillige et generelt problem. Amatørforeninger beror på princippet om frivillighed og lysten til at yde en indsats for fællesskabet. Som to gamle ordsprog siger, ”Man skal yde, før man kan nyde,” og ” den

byrde, som bæres fælles, er lettest at bære”. Det er derfor helt essentielt for alle klubber at få engageret så mange som muligt, så flere hænder kan ”bære byrden”.     Rovdrift på ildsjæle I AGF er der mange flittige ildsjæle, der får

AGF-hjulene til at køre rundt. Problemet er, at disse mennesker ikke har mere end 24 timer i døgnet – og muligvis også har et liv ved siden af AGF. Så derfor er der brug for flere hænder til at løfte arbejdsopgaverne, så man ikke driver rovdrift på de frivillige, der i forvejen yder en kæmpe indsats. Det

BLADET Nr. 2 2007

19


Foreningsudvikling

Teddy Pedersen (Foto: Thomas Ahrentz)

interessante spørgsmål er, hvordan AGF løser de fremtidige udfordringer? Erfaringer fra Danmarks største fodboldklub Teddy Pedersen, formand for Haderslev Fodboldklub (HFK), var inviteret på Fredensvang for at give nye input til debatten om rekruttering af frivillige. HFK er Danmarks største fodboldklub med ca. 1000 medlemmer, hvilket er dobbelt så mange som AGF’s fodboldafdeling. HFK har dog helt andre logistiske betingelser med 15 fodboldbaner og mindre konkurrence fra de omgivende lokale klubber, hvorimod AGF med sine nuværende faciliteter på Fredensvang ikke er i stand til at øge medlemstallet. ”Hvis vi skal have piger i klubben, bliver de nødt til at spille ude på parkeringspladsen” lyder en lun bemærkning om pladsmanglen på Fredensvang.

kontakt til forældrene, og det essentielle er at forældrene ikke bliver tvunget,” siger Teddy Pedersen og fortæller, at det er meget nemmere at ringe til forældrene, når de selv har meldt sig. Løsningen med differentieret kontingent har muligvis ikke resulteret i, at der er kommet mange flere frivillige i HFK, men det er blevet meget nemmere at rekruttere dem. ”Det har gjort livet lettere at være leder,” fortæller Teddy Pedersen. Ingen rovdrift på ildsjæle I Haderslev forventes det, at forældrene hjælper med forskellige ting omkring barnets hold og deltager i de indtægts-givende arrangementer. ”Det er vigtigt at informere og synliggøre overfor forældrene, hvilken betydning deres indsats har for børnene, for vejen til

”Det er vigtigt at informere og synliggøre overfor forældrene, hvilken betydning deres indsats har for børnene, for vejen til forældrenes hjerte går gennem børnenes oplevelser,” fortæller Teddy Pedersen.

Differentieret kontingent Teddy Pedersen fortæller i sit foredrag, at de i 1995 indførte princippet om differentieret kontingent i HFK. ”Jeg var træt af at ringe rundt til adskillige forældre og få et nej. Vi skulle finde ud af, hvilke forældre, der var interesseret i at hjælpe, og de der ikke var det.”   Til hver opstart får alle forældre udleveret en seddel, hvor de skal sætte kryds ud for, hvilke af foreningens opgaver de vil deltage i. Kontingentet bliver så justeret herefter med et symbolsk beløb på 200-300 kroner. ”På den måde får man skabt en positiv

20

BLADET Nr. 2 2007

forældrenes hjerte går gennem børnenes oplevelser,” fortæller Teddy Pedersen. De har erkendt, at det er nød-vendigt at lave små velbeskrevne opgaver, når forældrene skal involveres, så der ikke drives rovdrift på enkelte forældre. ”Vi arbejder ud fra princippet: Ræk os en lillefinger – du beholder selv hele armen,” siger Teddy Pedersen. Desuden gør klubben en stor indsats for, at forældrene også oplever det sociale liv i klubben ved at lave forskellige sociale aktiviteter som fællesspisninger, bingo og julefester.

Ledelsesfilosofi I HFK arbejder de ud fra en decentral ledelsesfilosofi. Ledelsen sætter de overordnede rammer, men hver afdeling har råderet indenfor disse rammer. Hvert hold har sit eget budget, og ledelsen blander sig ikke i, hvordan pengene bruges, så længe budgettet ikke overskri-des. ”Det er helt væsentligt at give rum til, at man har indflydelse, for ellers gider man ikke være der,” udtaler Teddy Pedersen. Behov for nytænkning i AGF? Teddy Pedersens foredrag kan bruges som debatoplæg til en diskussion af, hvordan AGF kan åbne dørene op for medlemmer, der gerne vil gøre en indsats og tage ansvar. I mange år har AGF haft ry for at være en topstyret klub, hvor den hårde inderkreds holder kortene tæt til kroppen og ikke giver ansvar fra sig. Kassereren fra AGF, Jesper Olesen, erkender myten fra fortiden og siger, at de i fodboldafdelingen ikke kan fraskrive sig et ledelsesmæssigt ansvar for at have været et for lukket system, men han mener ikke, at det er situationen i dag. Teddy Pedersen vil nødigt fremstå som konsulent for AGF, da han ikke har det store kendskab til klubben, men han siger: ”Man skal være parat til at involvere forældrene fra første dag, de kommer. Man skal gøre det interessant at være med i lederarbejdet. Det er ligesom med personalepleje i en virksomhed. Tingene gror kun, hvis de bliver plejet – og det koster ressourcer.”   Differentieret kontingent i AGF? Til trods for de forskelle, der er mellem en klub i Haderslev og en klub som AGF, er det måske interessant at tage diskussionen op om mulighederne for en ”Haderslev-model”. Medlem af hovedbestyrelsen, Thomas Ahrentz, fortæller, at de i fodboldafdelingen har diskuteret, hvorvidt differentie-ret kontingent vil have en lignende effekt i Århus. Frygten er at flere forældre vil tænke ”300 kr. ekstra i


”Vi arbejder ud fra princippet: Ræk os en lillefinger – du beholder selv hele armen,” siger Teddy Pedersen.

kontingent – fint, så har jeg aflad for ikke at involvere mig”. ”Det vigtigste er langt fra de ekstra kontingentpenge, men at man får flere hænder til at løfte arbejdsopgaverne og får styrket foreningsånden,” fortæller Thomas Ahrentz. Efter foredraget med Teddy Pedersen har både fodbold- og håndboldafdelingen holdt bestyrelsesmøde for at diskutere mulighederne for forskellige måder at involvere flere frivillige. Jesper Olesen fortæller, at fodboldafdelingen i den kommende tid vil arbejde sig frem mod at bruge de bedste ting fra HFK og finde frem til en løsning, der passer til forholdene for en eliteklub som AGF. ”Århus er en stor by, og der er mange udbud. Talenterne kommer ofte langvejs fra, og det er lidt vanskeligere at integrere forældre fra Djursland, så på de to områder skiller AGF sig nok lidt ud,” fortæller Jesper Olesen og tilkendegiver, at der endnu ikke er noget konkret forslag på bordet, men at differentieret kontingent bestemt er en mulighed.

Foto: Jens Bundgaard

BLADET Nr. 2 2007

21


Svømning

AGF tilbyder sommersvømning til alle! En super sommeroplevelse til alle børn Uge 27+32 AquaCamp, læs mere på: www.aquacamp2007.dk   Gratis børnesjov i springbassinet på Århus Svømmestadion Uge 29-30-31 gratis svømning for skolebørn på Århus Svømmestadion, læs mere på www.agf-svomning.dk   Sommermotion fra kr. 6,25 Uge 29+30+31+32 giver AGF mulighed for at svømme hver eneste mandag, tirsag, onsdag og torsdag for kun 100 kr. Der lukkes ind fra kl. 15,45 med adgang til bassinet fra kl. 16, der kaldes op kl. 17,40 og man skal være ude kl. 18, hvor badet lukker. Læs mere på www.agf-svomning.dk

22

BLADET Nr. 2 2007


Masterstræner Jan Favning er stolt over

Nordisk rekordholder Michael Eriksen

holdets præstationer

AGF er På Toppen af Dansk Masterssvømning! Af Line Vittrup

Selvom man har villa, Volvo, vovse og gang i karrieren, er det ikke ensbetydende med, at man ikke længere kan blande sig i konkurrencebassinet. AGF Masterssvømning er et hold med ambitioner og mål, mål der gang på gang bliver indfriet, når svømmerne stiller op til nationale og regionale mesterskaber.   AGF’s masterssvømmere er altså i den absolutte top af dansk masterssvømning, og denne forårssæson har været endnu et bevis på deres fremadstormende færd. AGF Masters stillede således med ikke mindre end 25 svømmere til Danske Open Masters på kortbane i weekenden 24.-25. marts. Her leverede svømmerne intet mindre end en pragtpræstation. Det blev til 15 guld, 21 sølv og  12 bronze. Udover det var der ny dansk mastersrekord i holdkappen 4x50 medley for herrer (gruppe B).   I april havde AGF Masters sat Aarhus Studenternes Svømmeklub stævne, nu skulle der slås rekorder – og det blev der! Det blev til 4 nye danske rekorder og en enkelt, men meget overbevisende, nordisk rekord.   De 4 danske rekorder blev alle taget i holdkapper Pigerne (gruppe B) slog den danske rekord i 4x50 fri med hele 6 sekunder i tiden 2.06.18, og 4x50 medley med 3 sekunder i tiden 2.26.59. Drengene (gruppe A) slog også den danske rekord i 4x50 fri med 4 sekunder. Udover det ville drengene også være med til at slå rekorder i 4x50 medley, de slog den danske

rekord med hele 9 sekunder – så fik de sat dén på plads! Michael Eriksen stod for den nordiske rekord. Det var i disciplinen 400m medley, en disciplin der ville tage pusten fra de fleste. Det til trods, præsterede han at slå rekorden med intet mindre end 14 sekunder, en rekord der også afspejler Michaels flotte placeringer på verdensranglisten hvor han rangerer som nr. 5 hele to gange – i både 400m fri og 1500m fri.   Med alle disse rekorder i hus, og en flok svømmere der kan levere, er én ting helt sikkert: AGF sidder solidt på toppen af dansk masterssvømning.  

Fakta: ”En medley består af svømningens fire stilarter; butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl.”   Navnene på dem der svømmede holdkapperne: 4x50 medley piger: Jane Tovgaard, Susanne Jessen, Heidi Christensen, Christina Thisted 4x50 fri piger: Jane Tovgaard, Henriette Thisted, Christina Thisted, Heidi Christensen 4x50 fri drenge: Michael Eriksen, Lars Kristensen, Nicolaj Poulsen, Anders Knudsen 4x50 medley drenge: Michael Eriksen, Lars Kristensen, Nicolaj Poulsen, Anders Knudsen

BLADET Nr. 2 2007

23


AGF Bladet, nr. 2 2007  
AGF Bladet, nr. 2 2007  
Advertisement