AGF Bladet, juni 2010

Page 1

BLADET Juni 2010

Royalt besøg i Århus 2 AGF’ere på verdensholdet Årets AGF Cup


Leder: Op og ned i AGF

Den seneste tid har budt på både mange op- og enkelte nedture i AGF. Ved generalforsamlingen i april blev der afsløret endnu en medlemsfremgang, så AGF af 1880 med sine 3750 medlemmer nu er en større idrætsforening end nogensinde før. Det er stort, og jeg håber, at det kan fortsætte og sprede sig i alle afdelinger. Særligt håndboldafdelingen har vist medlemsfremgang som et resultat af flere års markant børnesatsning i tilskud til en i forvejen stor voksenafdeling. Økonomien i afdelingen har det efterhånden også godt, og det er noget, som nøjeregnende ledelse og især påskestævnet - en ny guldåre for AGF - skal have en stor del af æren for. Damerne, som der kan læses mere om i dette blad, klarede som det næstbedste hold i Århus en god placering i 1. division, og med den genvundne uafhængighed fra Århus GF kan herrernes spændende hold i den kommende sæson ligeledes komme i betragtning til 1. division.

Jens Bundgaard. (Foto: Erik Laursen)

SportsZonen, som er AGF’s initiativ for børn anbragt uden for hjemmet, har haft en oplevelsesrig sæson med masser af spændende aktiviteter. Som afslutning på sæsonen og kronen på værket blev SportsZonens succes i starten af juni genstand for et mere end 7 minutter langt indslag i TV2 Østjylland. AGF har også modtaget royal opmærksomhed. H.K.H. Kronprins Frederik lægger ikke skjul på sin begejstring for fodbolden i AGF, og nu har svømmeafdelingen også mærket den royale støtte. Med rosende ord og en check på 250.000 kr. bakkede Kronprinsparret i julen og under stor mediebevågenhed op om det arbejde, som svømmeafdelingen udfører på integrationsområdet. Læs mere om både det royale besøg og integrationsarbejdet inde i bladet. Gymnastikafdelingen har igen leveret gymnaster til DGI’s Verdenshold og sætter dermed en tyk streg under afdelingens førerposition i byen. Svømmeafdelingen har også høstet ros for elitearbejdet, for endnu en gang står svømmerne bag årets talent i AGF; nemlig Josephina Bartela, som er i gang med at slette Susanne Nielssons klubrekorder. Årets enkeltpræstation stod der også en svømmer bag, idet Pernille Larsen erobrede en EM bronzemedalje. Med den rette pleje af profilerne og udvikling af talenterne har vi måske om få år flere absolutte verdensstjerner i AGF Svømning. Men der er også dårligt nyt – primært fra Fredensvang! Tennisafdelingen kæmper med faldende medlemstal, og den sportslige katastrofe for elitefodbolden kender alle vidst. Der synes at være behov for forandring i kultur og faciliteter på Fredensvang - Erik Hall og Bo Jensen gør sig inde i bladet interessante tanker om såvel turen ned som vejen op. Også AGF Bladet har været ramt af en smule nedtur, men med en ny koordinator, Anders Østergaard, ser AGF Bladets fremtid igen lysere ud – velkommen til Anders! God fornøjelse med bladet. Jens Bundgaard Chefredaktør

2

BLADET Juni 2010


BLADET

Nike Cupside 4-5

Royalt besøg side 8-9

Juni 2010 Udgiver Aarhus Gymnastikforening af 1880 Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J. Telf. 86141070/Fax. 86142670 email: am@agf.dk Redaktion Chefredaktør: Jens Bundgaard e-mail: jbundgaard@gmail.com Koordinator: Anders Østergaard Redaktører og skribenter: Morten Søding Sørensen Louise Christensen Morten Knudsen Layout Marianne Stubberup Korrektur Birger Christiansen Tryk LaserTryk.dk Meninger Meninger, der tilkendegives i AGFBladets artikler, må ikke tages som udtryk for foreningens officielle standpunkt AGF-ledelse Hovedformand: Erik Meineche Schmidt Næstformand: Jørgen Vangsgård Kasserer: Jens Bjerring Sekretær: Poul Viggo Petersen Andre: Jens Bundgaard Thomas Ahrentz E-mail Kommentarer, ris og ros sendes til: jbundgaard@gmail.com Forside foto Lotte Olesen

AGF har så vidt muligt respekteret ophavsretten til bladets illustrationer. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at finde et billedes ophavsmand. Hvis nogen gør berettigede krav gældende, vil de blive indfriet.

Indhold: 2

Leder

4

Nike Cup

6

Årets talent

7

AGF’ere på verdensholdet

8

Royalt besøg i Århus

10

University College og AGF samarbejde

12

AGF Gymnastik opvisning

14

Rygcrawl skal integrere nydanske kvinder

16

AGF LIFE

18

Årets AGF Cup

20

Invitation til AGF tennisskole

22

Fredensvangs fremtid?

23

Det forsømte forår

24

AGF 1. division damer

26

Mindeord for Erik Højsholt

27

Korte nyheder

Fodboldturnering for U-15 drenge

AGF svømnings integrationsprojekt i Gellerupbadet

Løb, Intervaller, Fællesskab og Energi

170 AGF’ere leverede en formidabel indsats

Åbent brev til alle AGF’ere

Sigter mod toppen af 1. division

BLADET Juni 2010

3


Fodbold

NIKE CUP PÅ AGF

Det vekslede mellem regn og sol, mellem sorg og glæde over resultaterne i kampene, men det var under alle omstændigheder

opmuntrende

og spændende at gå en rundtur på AGF i St. Bededagsferien, da Nike Cup for U-15 fodbolddrengene blev afviklet. Af Steffen Olesen og Erik Hall

Turneringen Det er i sig selv en tillidserklæring, at et sådant arrangement bliver betroet til AGF. Tre dage i træk var der kampe på fire baner i Fredensvang med masser af tilskuere, som ivrigt kommenterede begivenhederne på deres hjemlands sprog. Og dem var der mange af, såvel tilskuere som sprog, for der var deltagere fra ikke færre end 19 forskellige nationer, men de udenlandske fans, vi

kom i snak med, kunne alle klare sig på engelsk eller tysk. Stemningen var helt i top med ivrige tilråb, masser af klubflag, truthorn og larmende udtryk for skiftevis ærgrelse og tilfredshed, der alt sammen satte sit festlige præg på turneringen fra første til sidste dommerfløjt. Der var sandelig også noget at spille for – både for AGF, Brøndby og de 18 udenlandske hold. De to finalister ville kvalificere sig til at deltage i Nike Cup World Finals i Manchester, august 2010, hvor også de store fodboldnationer, England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien vil være repræsenteret.

hele til at gå op i en højere enhed med lodtrækning, indkvartering, fordeling af baner, kampprogram, en særlig Nike Cup-hjemmeside og ajourføring af de mange resultater. Rejse, ophold og fortæring for samtlige deltagere og ledere blev betalt af Nike, så man kan roligt sige, at en del af overskuddet fra salget af deres sportsprodukter er gået til et godt formål.

Nike og AGF

Steffen Olesen kender fra sine 33 år som træner og leder i AGF bedre end de fleste begrebet ”billigste rejsemåde og ophold”. Det indebærer som oftest uendeligt lange busture med overnatning i sovepose på en luftmadras, men det var der slet ikke tale om, da Nike inviterede til fodboldstævne i Århus.

AGF Fodbold har stor ære af arrangementet. Fodboldformand Steffen Olesen og en flok håndplukkede hjælpere havde i ugevis knoklet en vis legemsdel ud af deres fodboldshorts for at få det

Det er vist ikke sket før, at en fodboldleder i en dansk idrætsforening er gået ind på provinsens største luksushotel, Radisson Blu Scandinavia i Århus, og Alle fotos: Allan Baden / Fodboldfoto.com

4

BLADET Juni 2010


Fodbold

har booket hele molevitten i fem dage til 500 mennesker – med fuld forplejning. Endvidere blev de udenlandske hold fløjet til Århus på Nikes regning, og de fragtedes hver dag med bus til og fra AGF. Denne ungdomsturnering må være en af de mest attraktive, der findes.

AGF’s drenge – og alle de andre Velkomst og lodtrækning foregik torsdag aften på Cinemaxx. Der var fire grupper med fem hold i hver. Dagen efter begyndte turneringen. AGF’s drenge gjorde en fremragende indsats, kom i mellemrunden og var kun et enkelt sølle mål fra at nå finalen, men et 1-2 neder-

lag til FC Porto i en nervepirrende kamp satte en stopper for drømmen om en tur til England. En skuffelse af de store, jo, helt afgjort, men midt i skuffelsen kan man ikke lade være med at glæde sig over drengenes spilleglæde og engagement gennem hele turneringen. Og så blev AGF’s Thomas Hagelskjær helt fortjent kåret til turneringens bedste målmand. I den afgørende mellemrundekamp mod FC Porto lykkedes det ham oven i købet med et flot mål at reducere FC Portos 2–0 føring. Finalen blev afviklet søndag eftermiddag på Århus Stadion, som nu desvær-

re kaldes NRGI Park. Det blev et opgør mellem tyrkiske Bucaspor og portugisiske FC Porto, og efter uafgjort både i den ordinære kamp og i den forlængede spillede, kom Bucaspor bedst fra straffesparkkonkurrencen. AGF har deltaget i denne turnering syv gange i løbet af de seneste 15 år og blev vinder for syv år siden i Wien. Det lykkedes ikke at komme til Manchester i denne omgang, men en stor tak til drengene, trænerne og lederne, der alle har bidraget til en række forrygende kampe og været med til at skabe perfekte rammer om 2010-udgaven af Nike Cup.

BLADET Juni 2010

5


Svømning

Årets talent 2010 træningsuge bliver det kun til en enkelt fridag om søndagen. Den bruges på lektier og venner. Men det meste af det sociale liv foregår blandt gode svømmevenner i AGF.

Årets talent i AGF 2010 er svømmeren Josephina Bartela på bare 15 år.

Elitesportsklasse Til hverdag står den på træning kl. 6.00 to gange om ugen, inden hun skal i skole i en speciel elitesportsklasse på Rundhøjskolen. Her går hun i 9. klasse i en såkaldt ESAA klasse (Elite Sports Akademi Århus,) hvor undervisningen er tilrettelagt efter de unge talenter. Og det betyder som Josephina siger: ”Det er fedt, at jeg både har tid til at svømme og gå i skole.”

Af Morten Knudsen

Josephina har sine styrker i brystsvømningen, specielt i 50 og 100 meter svømmer hun rigtig stærkt og har sat danske juniorrekorder på distancerne. Formand i svømmeafdelingen Knud Jørgensen sparer da heller ikke på roserne, når han sammenligner Josephinas klubrekordtider med tiderne, som den legendariske AGF-svømmer Susanne Nielson i sin tid vandt OL medalje på. Faktisk har Josephina svømmet stærkere. Josephinas talent er stort, som Knud Jørgensen siger: ”Hun er en udpræget sprinter, på specielt 50 og 100 meter er hun nede på tider, der under normale omstændigheder ville have gjort hende til dansk mester i senior.” Men netop her har Danmark en verdensklassesvømmer i Rikke Møller Petersen. Hende slår Josephina ikke endnu.

Valgte svømningen Josephina Bartala er endnu et af de mange talenter som svømmeafdelingen i AGF har fostret. Men som alle, der selv har dyrket idræt, ved, så kommer gode resultater sjældent af sig selv. Det gælder også for Josephina, som oprindelig begyndte at svømme som 11-årig i Randers svømmeklub, og som også snusede lidt til både badminton og dans, inden hun valgte at skifte til AGF svømning, hvor der var flere muligheder. Her træner hun op til 23 timer om ugen!

Drømmene Stor træningsmængde Hun er lidt overrasket, da jeg fortæller hende, at hun er årets talent i AGF. ”Wow, det havde jeg ikke regnet med” udtaler Josephina Bartela. Som udenforstående er det svært ikke at blive imponeret af den store træningsmængde, som er delt mellem tid i bassinet og styrke- og fitnesstræning. På sådan en

Skovbakkens Skål: Svømmeafdelingen indstiller Josephina Bartela. Motivationen fra var følgende: ”Josephina har i 2009 vundet de danske juniormesterskaber i 50 og 100 m brystsvøm­ning i nye danske juniorrekorder. I 100 m brystsvømning endog så stærkt, at hun har erobret legendariske Susanne Nielssons klubrekorder. Josephi-

Foto: Morten Knudsen

6

BLADET Juni 2010

Drømmene kunne for en svømmer med Josephinas talent godt være meget store, men hun er en pige, der tager det roligt og alligevel måske nok drømmer om VM og OL, men som hun selv siger: ”Jeg tager et lille skridt ad gangen.” På kort sigt er det junior EM i Helsinki til juli som er målet, og dernæst håber hun at komme med til senior EM.

na er en yderst seriøs svømmer med en meget sympatisk fremtræden, og der venter hende givetvis en stor fremtid.” Skovbakkens skål tildeles det  aktive medlem, der i årets løb har vist sig som det mest lovende talent.


Gymnastik

To AGF’ere med på Verdensholdet

Af Morten Søding Sørensen

Hvert andet år i februar udvælges DGI’s Verdenshold efter en udtagelse, hvor der lægges vægt på gymnasternes færdigheder og form. Derudover medtænkes gymnasternes erfaringer med foreningsarbejde, landsdelshold og instruktørarbejde, når de 28 gymnaster skal udvælges. I år er de to AGF’ere Marlene B.R. Jakobsen og Sofie Brix Christensen udtaget. 14 drenge og 14 piger i alderen 18-29 år rejser i september 2010 verden rundt for at lave shows og workshops. De skal selv betale 35.000 kroner, og de lever bestemt ikke under luksuriøse forhold, mens de er af sted. Til gengæld får de nogle oplevelser for livet og kommer til at stifte bekendtskab med et væld af forskellige kulturer, samtidig med at de eksponerer det smukkeste af den danske gymnastiktradition.

Fotos: Udlånt af DGI kommunikation

”Vi er naturligvis stolte af at have to gymnaster med fra AGF” siger Gymnastikformand Lisbet Løvlund. ”Selvom Marlene og Sofie ikke har haft hele deres gymnastiske opvækst i AGF, er vi stolte af, at de har valgt at gå på vores Elitehold. Et valg, de sikkert har truffet ud fra, at de instruktører, vi har på holdet, også selv er tidligere deltagere på DGI’s Verdenshold.” Og hvem ved, måske er Marlene og Sofie også kommende instruktører i AGF, når de engang er vendt hjem fra jordomrejsen…

Følg med i verdensholdets tour på www.verdenshold.dk eller på Verdensholdets gruppe på Facebook.

BLADET Juni 2010

7


Svømning

Royalt besøg Svømmeafdelingen har med sin store indsats for piger og kvinder af anden etnisk baggrund end dansk i Gellerup vakt national interesse og respekt. Det understregede kronprinsparret med besøg, ros og en stor check. Af Jens Bundgaard

Mandag den 28. december 2009 bragte AGF en stor oplevelse, en vigtig opbakning og et fantastisk minde, idet H.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen besøgte Århus Svømmestadion for at støtte AGF Svømnings integrationsarbejde i Gellerup – og støtten var både verbal og særdeles kontant. Stemningen på Århus Svømmestadion var højspændt, da den store velkomstkomité og et stort presseopbud ved 10tiden fik øje på kronebilen. Efter ankomsten blev kronprinsparret fulgt op ad trapperne til et lokale på 2. sal, hvor de officielt blev modtaget af ledende og udvalgte AGF’ere samt enkelte øvrige notabiliteter fra det århusianske idrætsliv. Efter hilsener og velkomst overrakte H.K.H. Kronprinsen med de nedenstående ord en check på 250.000 kr. til svømmeafdelingen ved formand, Knud Jørgensen: ”Det er en stor glæde for Kronprinsessen og mig at kunne være til stede her i Århus Svømmehal for at overrække 250.000,- kr. til AGF svømmeklub fra vores fælles fond. I har i AGF gennem jeres arbejde med integrationsprojekter vist, at det er muligt at bruge sporten og det danske foreningsliv som en aktiv del af integrationsarbejdet. Gennem svømmeundervisning, temaaftener og andre sociale aktiviteter har AGF engageret Alle fotos: Lotte Olesen

8

BLADET Juni 2010


i AGF

Svømning

personer med anden etnisk baggrund i foreningslivet og dermed været med til aktivt at gøre en forskel her i Århus. Men projekter af en sådan art er også ressourcekrævende. Med denne donation er det Kronprinsessens og mit ønske at motivere jer i AGF til ikke alene at koble sport og integration, men at fjerne de barrierer, der er imellem traditionelt dansk foreningsliv og andre etniske kulturer. Sporten kan gennem sit universelle sprog samle folk på tværs af religion, kultur og politik og med denne håndsrækning håber vi, at I i AGF kan præge udviklingen i sportsforeningernes arbejde med socialt ansvar og integration gennem sport.” Efter overrækkelse og fotografering blev pressen sendt ud, og kronprinsparret deltog herefter i en hyggelig og afslappet brunch, der gav de fornemme gæster mulighed for at lære AGF’erne bedre at kende. Der blev også tid til et kort besøg i svømmehallen, inden kronprinsparret efter en god times tid i Århus Svømmestadion tog afsked for igen at sætte sig til rette i kronebilen. Kronprinsparrets besøg gav stor opbakning til AGF’s arbejde, men det gav også de heldige deltagere en mulighed for at opleve såvel Kronprinsen som Kronprinsessens venlighed, gode humør og oprigtige passion for idræt. Det var en stor dag for AGF!

BLADET Juni 2010

9


VIA og AGF indleder samarbejde Af Morten Søding Sørensen Pædagoguddannelse på VIA University College indleder et samarbejde med AGF, hvor man i løbet af sin pædagoguddannelse kan søge om at komme i praktik som instruktør i AGF. Med denne nytænkende form for samarbejde bliver der bygget bro mellem en større uddannelsesinstitution i Århus og en stor idrætsforening. ”Således skabes der nye unikke praktikmuligheder for de pædagogstuderende, hvor de kan danne vigtige erfaringer med det arbejde, der foregår rent pædagogisk, når kroppen er i bevægelse. Gennem idrætsudøvelse åbnes der op for en lang række sociale, psykologiske og kropslige aspekter, som

10

BLADET Juni 2010

enhver pædagogstuderende kan drage nytte af at stifte bekendtskab med” siger Thomas Ahrentz fra AGF’s Hovedbestyrelse. For AGF er fordelene også åbenlyse. Gennem samarbejdet bliver der tilført nye potentielle instruktører og ledere til AGF – endda folk med en stærk teoretisk og praktisk pædagogisk erfaring. ”Således bliver vi førstevælgere på rekrutteringshylden, når AGF skal ud og finde kvalificerede folk til det frivillige arbejde, der foregår i foreningen, og for de studerende ser det jo også godt ud på CV’et,” slutter Thomas Ahrentz.


FN /+..+10'4 -410'4TTT 6?66'&' 8+ +&4=65g 1) (14'0+0)5.+8'6 /'& + FNNM 6?66'&' 8+ +&4=65g 1) (14'0+0)5.+8'6 /'& + FNNM FNEN 5'4 7& 6+. #6 0Í 5#//' 0+8'#7T FNEN 5'4 7& 6+. #6 0Í 5#//' 0+8'#7T '& 52+..'56'&'4 (14&'.6 18'4 *'.' .#0&'6X '& 52+..'56'&'4 (14&'.6 18'4 *'.' .#0&'6X '4 8+ &'0 (?4'0&' 52+..'#761/#6.'8'4#0&?4 + #0/#4-T '4 8+ &'0 (?4'0&' 52+..'#761/#6.'8'4#0&?4 + #0/#4-T 0 215+6+10 8+ /Í.4'66'6 #4$',&'4 2Í #6 7&$;))'X 0 215+6+10 8+ /Í.4'66'6 #4$',&'4 2Í #6 7&$;))'X g6+. )#80 (14 +&4=65g 1) (14'0+0)5.+8'6 18'4 *'.' #0/#4-T g6+. )#80 (14 +&4=65g 1) (14'0+0)5.+8'6 18'4 *'.' #0/#4-T

9 99 99 9 TT ' ' .. ++ 66 ' ') )# #/ / ++ 0 0) ) TT & & - .(T KJ EN MI EN T 0'.;562#4-'0 GG T LGLE +.56 .(T KJ EN MI EN T 0'.;562#4-'0 GG T LGLE +.56


Gymnastik

AGF Gymnastik’s afslutningsopvisning Af Lisbet Løvlund

AGF gymnastikafdeling afholdt søndag d. 11.4 forårsopvisning i NRGI Park, Stadionhallen. Gymnaster i alderen 2 til 50 år var repræsenteret, og i løbet af dagen kom ca. 600 gymnaster på gulvet. Udover AGF’s egne hold var der et hold på besøg fra Gudenådalens Efterskole. Hele dagen var der fyldt på tilskuerrækkerne, hvilket gav en rigtig god stemning i hallen og markerede en fin afslutning på sæson 2009/2010. 12

BLADET Juni 2010


Gymnastik

BLADET Juni 2010

13


Svømning

Rygcrawl skal integrere nydanske kvinder Tirsdag d. 16. marts var første dag for AGF svømnings integrationsprojekt i Gellerupbadet. Her kan nydanske kvinder svømme sig til bedre integration

Af Signe Arevad Hansen

i det lave bassin med en svømmeinstruktør i hånden.

der er ikke fokus på kulturmøde mellem etniske danskere og nydanskere.

De friske piger er sprunget direkte i det dybe bassin, og skal balancere en gul gummiring på maven, mens de svømmer rygcrawl i selskab med en flamingo­plade.

Projektleder Lone Olesen forklarer: ”Mange nydanske kvinder har ikke så højt et svømmeniveau som danske kvinder. De skal være trygge ved vandet og lære at svømme, før de er klar til at blive blandet med danske kvinder. Formålet er også at skabe et socialt netværk mellem kvinderne i Gellerup, som ikke kommer så meget ud.”

Arrangementet er sat i søen af AGF svømning. Det har til formål at integrere nydanske kvinder og piger i foreningen.

Først svømning, så integration Gellerupbadet er hver tirsdag aften reserveret til nydanske piger og kvinder, der vil lære at svømme. Der er adgang forbudt for mænd, og vinduerne er omhyggeligt afskærmet med gardiner.

Ph.d.-studerende i sociologi, Gunvor Christensen, har beskæftiget sig med integration og skrevet bogen ”Veje til Integration”. Bogen belyser, hvordan der er tre trin i integration. Det første trin er deltagelse, det andet er interaktion, og det sidste er integration.

Badetøjet består af gamacher og langærmede bluser. Nogle kvinder har også et lille hovedtørklæde på. Tøjet er dog tætsiddende og tynger derfor ikke kvindernes ihærdige forsøg på at lære at svømme.

”For at få nydanskerne til at deltage kan det være en fordel at lave kønsopdelte aktiviteter eller aktiviteter, der kun henvender sig til én bestemt etnisk gruppe,” forklarer Gunvor Christensen.

Nogle kvinder har aldrig svømmet før, så de starter med at gå langsomt rundt

Projektet i Gellerupbadet er kun henvendt til nydanske kvinder og piger, så

14

BLADET Juni 2010

Ifølge Gunvor Christensen, er det dog vigtigt, at integrationsaktiviteterne ikke lukker om sig selv. De skal helst føre til næste trin i integrationsprocessen.

Engageres i foreningen Ifølge Gunvor Christensens bog ”Veje til Integration”, er andet trin interaktion. Interaktion er, at der sker udveksling af holdninger og ideer imellem foreningen og nydanskerne. Udveksling kan føre til, at nydanskerne bliver inddraget i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter. Dette har Lone Olesen også tænkt på i sine langsigtede planer for projektet i Gellerupbadet. Hendes ønske er, at


Svømning

et par af pigerne efter nogen tid kan komme på etnisk blandede hold eller blive hjælpeinstruktører. ”Jeg håber, at hvis nogle af instruktørerne er tyrkere eller pakistanere, så vil flere melde sig til projektet i anden omgang, fordi de nemmere kan forholde sig til det,” udtaler Lone Olesen.

regnskab. De administrative ting kan man trække på i andre sammenhænge såsom i skole og på jobbet,” forklarer Gunvor Christensen. Dette er det tredje trin i integrationsprocessen.

men allerede på første dag stillede flere kvinder sig op ved det lille administrationsbord for at betale for forårssæsonen. En af de glade kvinder, og nye medlem, fortæller fuld af gåpåmod:

Betaling for at flyde

”Det var så flot og fantastisk. Jeg har aldrig prøvet at svømme før, men i dag har jeg lært at flyde og øvet mig i at svømme med arme og ben samtidig. Det bedste var, at jeg følte mig tryg, fordi der hele tiden var nogen, som kunne hjælpe.”

På kortere sigt har Lone Olesen nogle meget konkrete målsætninger for projektet i Gellerupbadet.

Nydanske kvinders aktive deltagelse i foreningslivet kan – ifølge Gunvor Christensen – også have en positiv effekt på kvindernes integration i andre sammenhænge.

”Kvinderne skal forstå, at foreningslivet er baseret på frivillighed og betaling. Derfor er det også et krav, at der er en lille deltagerbetaling.”

”Aktivitet i foreningslivet gør, at man kan lære om, hvordan man etablerer en bestyrelse, holder møder, og laver

Lone Olesen har hængt to plakater op, der skal minde om, hvornår betalingsfristen er. De første par gange er gratis,

Instruktørerne Fotos: Erik Laursen

BLADET Juni 2010

15


Ateletik

’AGF LIFE’ har bragt nyt liv til atletikafdelingens bredde AGF Atletik er kendt for at have en af Danmarks bedste og mest seriøse løbeafdelinger. Når man møder op til træning, så ved man, at det vil koste blod, sved og tårer i meget bogstavelig forstand, når jagten på en ny personlig rekord sætter ind. Mindst tre træningssamlinger om ugen er ofte nødvendigt, og træneren forlanger en konstant seriøs indstilling. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, hvis man vil dyrke atletik i Danmarks mest vindende idrætsforening… Af Morten Søding Sørensen

AGF LIFE tilbyder et alternativ for dem, som ikke har tid til eller ambitioner om at møde op tre gange om ugen til løbetræning. LIFE står for Løb, Intervaller, Fællesskab og Energi, og det dækker meget godt over, hvad man får for de 300 kroner, det koster pr. halvår. En af de kvalificerede trænere, som står for LIFE-træningen, er Anton Møller Christensen, der beskriver stemningen i LIFE således: ”Under de 20 minutters opvarmning og de 20 minutters afjogging er der en snakken og en knævren, som jeg sjældent har hørt mage til, men så er der til gengæld mere ro under den mellemliggende højintensitetstræning. Derudover planlægger de ofte træningsture i weekenderne, og jeg har da en klar fornemmelse af, at de har mere karakter af hygge, end det er tilfældet, hvis eliteløberne tager en weekend-løbetur sammen,” tilføjer Anton. Fotos: Morten Søding Sørensen

16

BLADET Juni 2010


Atletik Tilbuddene i LIFE er mangfoldige Ved siden af løbetræningen og de officielle løb, som de tager af sted til sammen, tilbyder AGF LIFE også en masse andre former for socialt samvær. Der har blandt andet været foredrag om skadesforebyggende træning eller kost og motion. De har inviteret til frisbeegolf og ture med hav-kajak. Endelig er der naturligvis også den årlige julefrokost. De alternative tilbud er mange i LIFE, men fokus ligger dog stadig 100 procent på en seriøs tilgang til løb.

Kvalificerede trænere På trods af at LIFE er et projekt, der søger bredden mere end eliten, så har deltagerne altså til stadighed en betydelig portion vindermentalitet. Derfor er trænerne, som nævnt, yderst kvalificerede og seriøse. Anton har selv løbet i 12 år, og for 2½ år siden spurgte hans ven og nuværende trænerkollega i LIFE, Christian Jespersen, om de ikke skulle melde sig ind i AGF. Siden da har de gennemført et trænerkursus i DGI og har nu papir på deres kvalifikationer.

Konkurrencementaliteten er i top Der er 45 tilmeldt i AGF LIFE, og normalt betyder det, at der er ca. 25 til hver træning. ”Det er faktisk et passende antal, hvis vi skal opretholde den kvalitet i træningen, som vi gerne vil kunne tilbyde. Vi har sat et loft på 30 mand til hver træning, hvor vi så er to trænere,” forklarer Anton, og på den måde beskriver han også den seriøsitet, der stadig ligger i trænernes tilgang til arbejdet. Det er nødvendigt, for selvom det ikke er eliten, man beskæftiger sig med i LIFE-projektet, er udøverne stadig meget konkurrencemindede, og de stiller konstant nye krav til sig selv om forbedring af personlige rekorder, når de er af sted til diverse løb. ”På den måde er de ikke meget forskellige fra eliteløberne,” fortæller Anton.

”Stolte som få” Det er da heller ikke nødvendigvis hvem som helst, der løber i LIFE. Der er både tidligere elitesvømmere, som nu har skiftet ”karriere” og er begyndt at løbe. Flere løber skam også med om DM-titler indenfor deres respektive aldersgrupper. Endelig er der også nogen som har børn, der hører til blandt AGF’s løbetalenter. Løbetræneren Anton har selv en familierelation fra AGF, der er tidligere Danmarks og Nordisk mester på 800 meter-distancen. ”Jo jo… min moster Ellen Jørgensen, har skam to træplader lige til venstre for kaminen ude i AGF’s klubhus på Fredensvang,” beretter Anton med en vis stolthed, der som bekendt ikke ligger en AGF’er så fjern. Og mon ikke de fleste løbere i LIFE har det på samme måde?

Det får du i AGF LIFE E n 

ugentlig træningsaften med løberåd, fartleg og stafet

G  ratis

deltagelse i alle motionsløb arrangeret af Aarhus Motion

M  ulighed

for deltagelse i diverse foredrag om kost og motion m.m.

2 0 % 

rabat på Adidas-produkter og 10 % på øvrige produkter hos Løberen i Banegårdsgade

M  ulighed

for at benytte behandlingstilbud i AGF Atletik med klubtilskud.

Hvis AGF LIFE har vakt din interesse, skal du ikke betale kontingent i første omgang. Bare mød op en onsdag 17.30 og vær med. Så kan du se, om det er noget for dig.

Se mere på www.agf-atletik.dk


Håndbold

170 AGF’ere leverede en formidabel indsats til årets AGF CUP Af Louise Christensen

Der blev knoklet fra morgen til aften i påsken. Og alligevel blev de 1.200 deltagere altid mødt med et smil og en hjælpende hånd af de 170 frivillige AGF’ere, der valgte at bruge deres højhellige påskedage på AGF CUP. Forældrene mødte imponerende talstærkt op, og de seniorspillere, der meldte sig, gav den også en ordentlig skalle og boede nærmest på Atletion hele påsken. På det sportslige plan var der stor succes, da AGF’s U-10 drenge vandt A-finalen, mens U-12 drengene fik en flot 2. plads. I det hele taget oplevede vi fire vellykkede dage med godt klubsammenhold og masser af glade børn og forældre. Det er ikke nogen hemmelighed, at stævnets økonomiske overskud sikrer håndboldafdelingens eksistens, og det giver nye muligheder for de sportslige rammer på længere sigt. Vi håber derfor, at ALLE – forældre såvel som seniorspillere – vil bakke op om stævnet i de kommende år.

AGF CUP-gruppen siger 1.000 tak til alle forældre og seniorspillere for jeres formidable indsats til dette års AGF CUP. God sommer.

18

BLADET Juni 2010


Håndbold

AGF’s U-10 drenge vandt A-finalen

Alle fotos: Erik Laursen BLADET Juni 2010


Tennis

Sport og sjov i sommerferien 2010 AGF Tennis afholder tennisskole for børn og unge mellem 8 og 14 år Fire sjove dage med tennistræning, konkurrencer og boldleg. Der er lagt op til masser af action-mættede oplevelser, når børn og unge igen i år indtager de røde grusbaner i AGF Tennisklub. I samarbejde med Dansk Tennis Forbund (DTF) arrangerer klubben tennisskole i de første fire dage i den anden uge af børnenes sommerferie – mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i uge 27. Tennisskolen er både for begyndere og øvede i aldersgruppen 8-14 år. Klubben håber på at se en masse tennisglade børn og unge, som vil deltage i år. Udover de fire dage med teknik, leg og konkurrencer, får hver deltager en bold og en tshirt. Det koster 350 kr. at deltage, og skolen ledes hver dag af nogle af vores dygtige tennistrænere. Den sidste dag er der afslutningsarrangement om aftenen, hvor også forældre og søskende kan deltage. Man kan tilmelde sig indtil 21. juni (Tilmeldingen lukker ved 27 tilmeldte) Skriv til: Aase Sejersen, mailto: aase.sejersen@gmail.com Oplys navn, fødselsdato og telefonnr. på tilmeldingen.

20

Fotos: Kenneth Becker & Aase Sejersen BLADET Juni 2010


Tennis

I korte træk: Det 

koster 350,- pr. barn at deltage i de fire dage – betales ved ankomst på første træningsdag.

5. juli – 8. juli (mandag – torsdag) kl. 10.00 – 15.00  Hvert barn skal medbringe egen madpakke, vi sørger 

dog for frugt. Hvis nogen har lyst til at bage en kage, er det meget velkomment.

Vi har mulighed for at udlåne ketsjere. De, som har brug for at låne en  ketsjer, bedes skrive det i tilmeldingen. Ved yderligere spørgsmål, skriv da til: Kenneth Becker, mailto:nygaard.becker@email.dk Med venlig hilsen
AGF Juniortennis www.agftennis.dk

BLADET Juni 2010

21


Åbent brev til alle AGF’ere

Fredensvangs fremtid? Af Bo Jensen, Medlem af FU Hvad skal der ske med Fredensvang? Det er et spørgsmål, som konstant bliver vendt og drejet af de daglige brugere af AGF’s træningsanlæg i Viby. Baggrunden er ligetil. Siden 1941 har tusindvis af fodboldspillere haft deres gang på Fredensvang, og det har sat sine mærkbare spor. Græsbanerne er slidte og bukker under for den mindste belastning, omklædningsrummene og toiletforhold er utidssvarende, cafeteria og opholdsrum ligeså. Dertil kommer en udpræget mangel på plads – for få baner, for få omklædningsrum, for få kontor- og mødelokaler, for få toiletter og for lille et køkken.

Kort sagt: Anlægget lever ikke længere op til de krav, der stilles i en moderne fodboldklub, og det har sine konsekvenser – både sportsligt og socialt. Hvis AGF fortsat skal gøre sig forhåbninger om at tilhøre toppen af dansk fodbold – både på ungdoms- og seniorplan - er det åbenlyst, at rammerne skal optimeres. AGF halter på den front langt efter konkurrerende klubber, der enten har skabt eller er godt i gang med at skabe fantastiske forhold for deres ungdomsog seniorspillere. Fredensvang emmer ganske vist af fodbold, sjæl og historie, men det er ikke – eller i hvert fald kun i ubetydelig grad – et konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække og udvikle spillere.

eller delvist til træningsområde (kunstgræs), og AGF Tennis flytter ned til Århus 1900’s baner.

For at vende tilbage til det indledende spørgsmål: Hvad skal der så ske? Herunder er fire løsningsforslag.

Indrømmet! De to sidste løsninger er kontroversielle, men når det gælder AGF’s fremtid, skal alle muligheder vendes. Det blev de også i 1930’erne, da en fremsynet bestyrelse besluttede at flytte fra anlægget på Dalgas Avenue og ud til Fredensvang, der dengang kun var marker. Udflytningen affødte protester hos mange medlemmer, der mente, at området lå for langt væk, men det skulle vise sig at være en god investering i fremtiden.

Minimumsløsningen De nuværende rammer – både ud- og indvendigt - gennemrenoveres, så de bringes i en stand, der er tidssvarende. Det løser ikke problemet med plads, men løfter dog forholdene op på et niveau, som AGF kan være bekendt.

Udflytning I samarbejde med Århus Kommune etableres et helt nyt træningsanlæg i et område, der er nem adgang til (tæt på motorvejen) og har den nødvendige størrelse (palds til 8-10 baner). Til gengæld kan kommunen udstykke Fredensvang til boligformål. For ikke at miste kontakten til midtbyen, kan der på cykelbanen evt. etableres en kampbane, som kan bruges af eliteholdene i forbindelse med hjemmekampe, og førsteholdet kan ligeledes afvikle lørdagstræningen her.

Udvidelse – den lille løsning: Sammen med den gennemgribende renovering udbygges klubhuset med en helt ny afdeling, der indeholder omklædningsrum, kontor- mødelokale, opholds- og hvilerum mv.

Udvidelse – den store løsning Det eksisterende klubhus renoveres, banerne opgraderes, en ny fløj forbeholdt den professionelle afdeling bygges til, tennisbanerne inddrages helt

22

BLADET Juni 2010

Nu skal en ny investering foretages – og det kræver opbakning fra hele AGF – hovedforeningen, den professionelle afdeling, fodboldudvalget og ikke mindst alle medlemmerne. Det er nu, vi skal vise klubbens indre styrke og handlekraft. Lad det være en opfordring til at få gang i processen – en proces, der ikke er blevet mindre aktuel efter nedrykningen for klubbens flagskib. Snarere tværtimod!


Fodbold

Det forsømte forår Af Erik Hall

hurtig, sikker i pasningsspillet og stærk i nærkampe. Men han passede ikke ind i systemet, blev der sagt, da der var sket et helt unødvendigt trænerskifte. Fanden tage systemet. Det må dog være kompetencerne, der er det afgørende, og de fleste kontraktspillere i AGF er ikke ældre, end at de stadig kan lære noget nyt og dermed udvikle sig til noget større og bedre.

Erik Hall, medlem af AGF’s fodboldafdeling i 64 år

Enhver slutning har en begyndelse, og det hele starter i efteråret 2009, da AGF med adskillige reserver på holdet forærer Viborg en sejr i pokalturneringen. Det tog lang tid at fordøje det nederlag, fordi jeg i en sådan situation ikke kan undgå at have klubbens stolte pokaltraditioner i baghovedet. Jeg behøver bare at lukke øjnene, så kører der på den indre skærm en nostalgifilm forbi, hvor vi jubler over AGF’s triumfer på Århus Stadion og i Parken. Hvorfor kampen mod Viborg skulle nedprioriteres, er stadig en gåde for mig. Træner Erik Rasmussen påtog sig ansvaret, men hvem pokker skulle ellers gøre det.

Svenskeren Måske var der endnu tidligere kommet et forårstegn på manglende dømmekraft, da man helt uventet ikke kunne bruge den nyindkøbte svensker Arthur Sorin, der ellers er den bedste og mest naturlige back, der i årevis har sat sine støvleaftryk på banerne i Fredensvang. Han blev af træner Ove Pedersen betegnet som en stor forstærkning og et sikkert valg til pladsen i højre side af forsvaret, da han er god i hovedspillet,

Arthur Sorin duede ikke og blev lejet ud, han ville ellers have været guld værd i et turbulent forår 2010. Ove Pedersen fik ikke lov til at gøre sit arbejde færdigt i AGF, han duede heller ikke og måtte tilbage til Esbjerg for at bevise sin personlige kompetence, hvad turneringens forløb viste, at han med sin ro, sin erfaring og sit overblik var i stand til.

Hjælperne Ingen kan lastes for et hav af skader i de første forårsmåneder af 2010, men i nogle af de afgørende kampe kunne man nok have ønsket sig en anden taktik og en mere fandenivoldsk indsats.

vis være af sekundær karakter og kan aldrig blive en redningsplanke for noget som helst.

Fremtiden AGF er endnu engang rykket ned i 1. division, og vi skal såmænd nok komme op igen, men for at sige det på godt jysk - hvor er det dog træls, at landets næststørste by og min egen klub i særdeleshed ikke er at finde i landets bedste fodboldrække i næste sæson. Når dette nummer af AGF Bladet udkommer, har ledelsen af AGF’s professionelle afdeling for længst fyret Erik Rasmussen, sagt farvel og tak til Stig Tøfting og sikkert ansat en ny cheftræner. I tv-programmet ”Fodbold uden filter” den 17. maj kalder Marc Rieper præstationen fra såvel trænerbænken som fra spillerne skandaløs. En meget bramfri udtalelse, som jeg er enig i, men var tidspunktet ikke lidt malplaceret? Man kan med rette spørge Marc Rieper, resten af prof-fodboldudvalget og bestyrelsen, hvorfor der ikke er blevet grebet ind på et tidligere tidspunkt.

Som en panikhandling blev Stig Tøfting ansat. På grund af diverse fejldriblinger i fortiden kunne han tidligere ikke bruges til noget som helst i AGF, men nu blev han benådet, og så bestod generalstaben af en cheftræner, to hjælpetrænere, en målmandstræner, to holdledere, en massør og sandsynligvis endnu flere.

Jan Christensen, direktør for Århus Elite, erkender efter det forsømte forår, at ledelsen også har lavet fejl. Tja, hvad skulle han ellers sige, men hvilke fejl, og hvordan undgås de i fremtiden? Svaret blæser i vinden.

Rent sportsligt hjælper et tiltag af den art selvfølgelig ikke en disse. At være cheftræner har ikke noget at gøre med demokrati. Han må træde i karakter og sige: Det her er resultatet af mine overvejelser, sådan vil jeg have det, take it or leave it - og hvis det ikke kan accepteres, bliver man nødt til at fyre ham.

Det kommende år handler om at rykke op i SAS Ligaen, men det handler om mere end det. Ledere og spillere må være indstillet på nytænkning kombineret med den traditionelle og selvfølgelige holdning, at de alle vil svede for samme sag, nøjagtig som vi andre gør, når vi følger kampene fra sidelinjen med et lidt for hurtigt åndedræt, knyttede næver og forhøjet blodtryk.

Antallet af hjælpere er ikke afgørende, og så kan de enkeltvis udføre et nok så fint stykke arbejde, det må nødvendig-

Og så må det være et ufravigeligt krav, at pokalturneringen aldrig mere bliver betragtet som noget sekundært for AGF.

Foto: Jens Bundgaard BLADET Juni 2010

23


Håndbold

AGF håndbold sigter mod toppen af 1. division Af Louise Frøstrup Christensen

AGF har ambitioner om at skabe et stærkt hold, der kan være med, hvor det er sjovt.

Vil du

være

med? via benhård træning, holdånd sportslige ambitioner og en sund økonomi

Lidt om holdet og klubben AGF’s 1.damer har netop afsluttet deres første sæson i 1.division efter oprykning fra 2.division sidste år. Det blev til en placering midt i rækken – langt bedre end forventet, da de fleste nyop-

rykkere i 1.division traditionelt har meget svært ved blot at ”overleve” første sæson i rækken. Til næste sæson har vi erfaringen og tilgang af nye talentfulde spillere med i bagagen, og vi håber, at erhvervsdrivende i Århus vil bidrage til at skabe den organisation, der kan understøtte den optimistiske trup, der sætter kursen mod toppen af 1. division. For blot to år siden spillede holdet i 3. division, men efter oprykning to år i træk skulle holdet pludselig dyste med holdene i landets næstbedste række. Rent sportsligt har det været en stor udfordring, da springet fra 2.division til 1.division er meget stort, men efter en tilvænningsperiode og mange timer i hallen har spillerne omstillet sig til niveauet til trænerens store tilfredshed.

for klubben, og fra 2. til 1. division stiger udgifterne til Dansk Håndbold Forbund og dommerne til det firedobbelte, så det er store udfordringer for en klub, der udelukkende drives på baggrund af frivillige kræfter. AGF er en forening og ikke en forretning, og for os er det den helt rigtige måde at gribe det an på, da vi igennem årene har oparbejdet en sund og positiv ånd, hvor fokus er på sporten frem for aflønning. Dette betyder også, at spillerne på 1.division damer er ulønnede og betaler kontingent som alle andre spillere på klubbens senior- og ungdomshold. I AGF er omkostningerne til 1.divisions dameholdet derfor udelukkende relateteret til de rent praktiske ting, der kræves for at spille i rækken i forhold til transport osv.

1. division koster

Århus’ næstbedste hold har brug for støtte

Det rent sportslige er imidlertid ikke den største udfordring i 1.division. Rækken er landsdækkende, og det betyder, at vi i i denne sæson har taget turen over Storebælt syv gange. Kørslen til udekampe er forbundet med store omkostninger

Til næste sæson har vi foruden tilgangen af nye spillere optimeret de sportslige forudsætninger ved tilknytning af en tidligere ligatræner og en psykolog, så vi forhåbentlig kan spille med, hvor det er sjovt i 1. division. Men Rom blev

Alle fotos: Erik Laursen

 24

BLADET Juni 2010


Håndbold

ikke bygget på én dag, så vi skal arbejde på at geare organisationen til at kunne drive det hele vejen. Her håber vi, du/I som virksomhed eller enkeltperson har lyst til at deltage som sponsor. På damesiden er vi pt. det næstbedst placerede håndboldhold i Århus, og vi håber, at du/I vil finde det interessant at støtte holdet i at forbedre den nuværende placering i 1.division i kommende sæson. Udover glæden ved at støtte pigerne kan vi tilbyde en landsdækkende eksponering, og for den lokale virksomhed er publikumsinteressen stor til lokalopgørene i Århus og omegn.

Se resten af siden for yderligere information i forhold til typer af sponsorater.

Vi ser frem til et samarbejde med dig/jer. Mange sportslige hilsener Spillere og trænere 1. division damer AGF Håndbold

Information til kommende sponsorer Der er mulighed for flere typer af sponsorater både af større og mindre omfang, så alle har en chance for at støtte pigerne med de muligheder, der er realistiske for dig/jer. Vi er meget åbne over for andre typer af sponsorater end nedenstående, så kontakt os endelig for en uforpligtende snak. Kontakt: Maj Sørensen, tlf. 28136153, mail: mai_sorensen@hotmail.com

Personligt sponsorat med tryk på brystet Bonus: Sponsorerne nævnes i kampprogrammet og på website under spillerprofil. Desuden ved spilleropråb før kampstart og efter scoring

Pris: 5.000 kr. (ekskl. tryk og moms)

Personligt shorts-sponsorat med tryk på front

Pris: 1.500 kr. (ekskl. tryk og moms

Personligt shorts-sponsorat med tryk bagpå

Pris: 2.500 kr. (ekskl. tryk og moms)

Ønsker du/I at sponsorere hele holdet? Kontakt venligst Mai Sørensen.


Mindeord for Erik Højsholt Af Steffen Olesen

En af Århus’ mest markante erhvervsledere, bestyrelsesmedlem i AGF, min gode ven, Erik Højsholt, er død, kun 62 år gammel. Dermed har AGF mistet en af sine mest trofaste støtter og medlemmer, og til minde om en stor personligheds bortgang gik Danneborg onsdag morgen på halv stang på AGF’s baneanlæg i Fredensvang. Erik var i alle henseender en ener. På den ene side aftvang hans alenlange og fornemme CV en enorm respekt. På den anden var han den beskedne og gennemsympatiske type, der aldrig førte sig frem, og da slet ikke med det ridderkors, som for længst var blevet ham overrakt af dronningen. Ved sin død sad Erik i over 20 bestyrelser. Formandsposten bestred han i de tre store børsnoterede koncerner: Brdr. Hartmann, Auriga Industries (Cheminova) og bryggeri-selskabet Royal Unibrew med de kendte mærker Faxe, Thor, Albani og vores eget Ceres her i Århus. I en årrække i 1990’erne var han adm. direktør for Aarhus Oliefabrik og senere også bestyrelsesformand for den store århusianske og international anerkendte virksomhed. Lokalt sad han bl.a. i bestyrelsen for både Aarhus Universitet, var bestyrelsesformand for Brdr. Kier A/S og i mere ydmyge positioner også i ledelsen for både Marselisborg Gymnasium, Frontløberne og AGF’s fodboldafdeling. Til min

26

BLADET Juni 2010

egen store overraskelse takkede Erik for år tilbage ydmygt ja til en plads i AGF’s bestyrelse som menigt medlem. Det kunne virke helt paradoksalt at agere formand netop over Erik Højsholt, men det var han nu helt ligeglad med. Med sin ydmyge tilgang til tingene formåede han altid at levere en skarp analyse, og på det økonomiske område skulle man naturligvis stå tidligt op for at matche ham. Det har sikkert kedet ham bravt at drøfte talentudvikling i en uendelighed, og hvorvidt drengeholdet nu skulle med tog eller bus til Odense, men Erik tog det hele i stiv arm og koketterede med, at af samtlige sine mange ledelseshverv var AGF det, han så ubetinget brugte mest tid på.

om lørdagen beordrede biskop Kjeld Holm selskabet i kirke søndag formiddag. Der syntes imidlertid ingen ende på Gudstjenesten, der trak ud i det uendelige. Jeg sad ved siden af Højsholt, og pludselig slap hans tålmodighed op og udbrød: ”Kom, vi går ud og får en smøg.”

I modsætning til sine øvrige bestyrelseshverv var AGF-lønnen dog til at overse og bestod af en fribillet til kampene. Dem havde han imidlertid så rigeligt af i forvejen, da den inkarnerede århusianer tidligt lod sin klub få del i sponsorater og donationer fra de virksomheder, han var med til at drive og de fonde, han stod i spidsen for.

Æret være Erik Højsholts minde.

Vi vil huske Erik som et meget generøst, beskedent og ejegodt menneske, der foretrak en position i baggrunden men også trådte i karakter, når der skulle skæres igennem. I februar var vi nogle AGF’ere på en weekend-fodboldtur i London. Efter at have set West Ham i Premier League

Nu skal vi så i kirke med biskoppen igen, men omstændighederne er de mest tragiske, man kan forestille sig. For tre måneder siden var Erik Højsholt i strålende form, og vi pløjede London i gennem km for km. Nu er han ikke længere iblandt os. Det er helt ubærligt, og tankerne går i denne svære tid til Eriks familie fra os alle i Fredensvang.


Korte Nyheder Af Jens Bundgaard

Allan Bro modtager AGF’s æresfad – og stopper som basketformand Allan Bro Hansen har været formand for basketballafdelingen i en håndfuld år og har i den relativt korte tid fået sat skik på det nyeste skud på afdelingsstammen i AGF (vi opretter jo mildest talt ikke nye afdelinger hver dag!). Basketball i Århus har i mange år været karakteriseret ved en række veletablerede klubber, der spiller på de mere elitære niveauer, og helt fra starten har

det været klart, at basketball i AGF ikke i udpræget grad havde sådanne ambitioner. Derfor har opgaven været at opbygge en afdeling, hvor man primært spiller ”for sjov”, og hvor der derfor skal udvises økonomisk og social amatøransvarlighed af såvel medlemmerne som ledelsen. Allan har spillet en central rolle i denne opbygning, og hans indsats for en sund

afdeling, sportsligt og økonomisk – efter ”noget for noget” princippet – gør ham til en naturlig modtager af AGF’s Æresfad. Allan har netop givet depechen videre til sin efterfølger som formand, Michael Jespersen, men da hele Allans familie er stærkt knyttet til AGF, er vi fortrøstningsfulde mht. at se ham tilbage i en fremtrædende rolle på et senere tidspunkt.

En AGF mastodont fylder 60 førsteholdskampe er stadig klubrekord i AGF. Desuden har Birger regelmæssigt fungeret som håndboldtræner i AGF siden 1983 – dog ligger seneste træneropgave tilbage i 2007. Nu bruger Birger en del af sin fritid på bridge, tennis og AGF – han fungerer nemlig som utrættelig og nærmest ufejlbarlig korrekturlæser for AGF Bladet. I bladet har Birger i de senere år ligeledes delt rundhåndet ud af sine meget velskrevne og morsomme erindringer om og fra sit ”fritidshjem”, AGF. I dette forår har Birger Christiansen rundet de 60 år. Birger blev meldt ind 12. april 1958 (hvor kontingentet var halvanden krone om måneden). I sin aktive karriere har Birger primært været håndboldspiller, og de 902 mål i 245

AGF Bladet ønsker Birger et stort tillykke med fødselsdagen og takker endnu en gang mastodonten for den langvarige og mastodontiske indsats i og for AGF.

Ildsjæl i AGF gift Chefredaktør for AGF bladet, tidligere elitespiller for Århus GF og hovedbestyrelsesmedlem Jens Bundgaard, blev den 22. maj gift i Åbyhøj Kirke med Lotte Olesen. Parret fejrede en dejlig dag med venner og familie. AGF bladet ønsker Jens og Lotte et hjerteligt tillykke med den store dag!

BLADET Juni 2010

27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.