Fra Vagner Würtz’ dagbog (7) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks.
18. december 1943 Efter at Aage Pedersen var rejst i Foraaret fik jeg en Lærling fra Karup, han var 16 Aar og hed Gernhardt Christensen, men da han havde været her i knap 3 Md. og havde været syg i 3 Uger paa Grund af et Brækket Haandled og det viste sig at han var kejthaandet og ikke rigtig interesserede sig for Faget fik han sin Afsked, og saa fik jeg fat i en Fynbo fra Ejby St. Han er 19 Aar og hedder Arne Holm Pedersen og ham har jeg endnu, skønt han var Skotøjsarbejder og nærmest kun havde sæbet ind arbejdeer han nu helt selvstændig med alt Herrearbejde og er rigtig flink til Hjælp i Damesalonen. Efterhaanden som jeg ved samme Tid som Ruth laa paa Sygehus og Gernhardt brækkede Armen og jeg selv gik med Armen i Bind på Grund af Buldenskab i venstre Pegefinger fik jeg lidt Eksem paa Fingrene - og da det kløede stærkt mens jeg havde hele Haanden bundet op spurgte jeg Breinholt om hvad det kunde være den sidste Dag han klippede i min Pegefinger - og saa sagde han at det var bare mig der var saa sart, jeg skulde bare smøre dem ind i lidt Coldcream og saa skulde det nok gaa over. Men - det blev ”Efterhaanden” værre og værre og saa tog jeg en Dag til Karup til Læge Holt og han sagde at det var Eksem som jeg havde faaet af et bestemt stof som mine Fingre ikke kunne taale og beordrede mig til at bruge Gummihandsker. Det gjorde jeg saa en Tid, og det blev bedre igen, efter at jeg havde tjæret de
daarligste Pletter en Uges tid, men saa en Dag i Oktober vi havde haft 5 Permanenter og mine Handsker var gaaet i Stykker, og jeg havde permanentet uden Gummihnadsker blev det helt tosset, det blev store Vabler med Betændelse under og jeg fik ondt i Armen og blev helt øm paa Albuen og under Armhulen maatte jeg til Lægen igen, og da forbød han mig at komme til Damerne i 2 Maaneder - ja, sagde til mig, at jeg skulde holde op med at være Barber, ellers kom jeg aldrig af med det og det kunde være Livsfarlig for mig at røre Permanentvædske, - ja, det var jo en slem én naar jeg kun havde en ½ aars Lærlig og der var kun 6 Uger til Jul. Jeg talte med Helga om det om jeg skulde sælge Forretningen eller hvad, men vi kom til det Resultat at jeg skulde prøve at faa en Svend til Jul og ellers vilde hun selv Permanentkrølle herefter. Saa fik jeg 13
