6 minute read

Fra Vagner Würtz’ dagbog

Fra Vagner Würtz’ dagbog (7)

Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks. 18. december 1943 Efter at Aage Pedersen var rejst i Foraaret fik jeg en Lærling fra Karup, han var 16 Aar og hed Gernhardt Christensen, men da han havde været her i knap 3 Md. og havde været syg i 3 Uger paa Grund af et Brækket Haandled og det viste sig at han var kejthaandet og ikke rigtig interesserede sig for Faget fik han sin Afsked, og saa fik jeg fat i en Fynbo fra Ejby St. Han er 19 Aar og hedder Arne Holm Pedersen og ham har jeg endnu, skønt han var Skotøjsarbejder og nærmest kun havde sæbet ind arbejdeer han nu helt selvstændig med alt Herrearbejde og er rigtig flink til Hjælp i Damesalonen. Efterhaanden som jeg ved samme Tid som Ruth laa paa Sygehus og Gernhardt brækkede Armen og jeg selv gik med Armen i Bind på Grund af Buldenskab i venstre Pegefinger fik jeg lidt Eksem paa Fingrene - og da det kløede stærkt mens jeg havde hele Haanden bundet op spurgte jeg Breinholt om hvad det kunde være den sidste Dag han klippede i min Pegefinger - og saa sagde han at det var bare mig der var saa sart, jeg skulde bare smøre dem ind i lidt Coldcream og saa skulde det nok gaa over. Men - det blev ”Efterhaanden” værre og værre og saa tog jeg en Dag til Karup til Læge Holt og han sagde at det var Eksem som jeg havde faaet af et bestemt stof som mine Fingre ikke kunne taale og beordrede mig til at bruge Gummihandsker. Det gjorde jeg saa en Tid, og det blev bedre igen, efter at jeg havde tjæret de daarligste Pletter en Uges tid, men saa en Dag i Oktober vi havde haft 5 Permanenter og mine Handsker var gaaet i Stykker, og jeg havde permanentet uden Gummihnadsker blev det helt tosset, det blev store Vabler med Betændelse under og jeg fik ondt i Armen og blev helt øm paa Albuen og under Armhulen maatte jeg til Lægen igen, og da forbød han mig at komme til Damerne i 2 Maaneder - ja, sagde til mig, at jeg skulde holde op med at være Barber, ellers kom jeg aldrig af med det og det kunde være Livsfarlig for mig at røre Permanentvædske, - ja, det var jo en slem én naar jeg kun havde en ½ aars Lærlig og der var kun 6 Uger til Jul. Jeg talte med Helga om det om jeg skulde sælge Forretningen eller hvad, men vi kom til det Resultat at jeg skulde prøve at faa en Svend til Jul og ellers vilde hun selv Permanentkrølle herefter. Saa fik jeg

Advertisement

endnu en Svend, ogsaa 19 Aar - fra Aarhus - via Nielsen i Karup, han hedder Svend Kopp. Han har saa været her i 5 Uger og forsøger at passe Damesalonen, men det er jo ikke saa nemt for ham da han mangler Rutine og Erfaring og døjes med at sætte sig selv i Arbejde., Jeg havde tænkt at beholde ham også efter Nytaar, hvis jeg fik travlt med Film, Musik og Forsikringer, men da han skal have 45 Kr. + Ophold tror jeg ikke det gaar alligevel. Jeg har for en Maaneds tid siden købt et saagodt som nyt Klaver til 900,- og skulde til at danne en ny Trio med Henning Danielsen og en ”bette Skomager fra Galten” Kristian Petersen. Petersen havde faaet Plads ved Sadelmager Aksel Andersen, men har allerede faaet sin Opsigelse til Januar, saa nu er det ikke godt at vide hvad vi skal gøre, men jeg har i hvert fald holdt op med Chr. Godsk og det er første Gang de sidste 12 Aar at jeg d. 18 Decb ikke har mere end én eneste Julehyre med Musikken. Vi har den sidste Tid haft 3-4 Permanenter om Dagen, men Herresalonen er ikke nær saa god som den var sidste og forrige Aar. Jeg har haft en 12-13 Filmaftener i Efteraaret - mest med Filmen ”Tabu” og det har jeg vel tjent 350 Kr. ved. Forsikringer var godt i September og i denne Maaned. Det gav i én Maaned 140 Kr., men Musikken svigter meget i Aar. Det er skidt naar Musikken skal slutte Kl. 22.45 saa kan Ballerne ikke blive gode, og derfor er der ikke saa mange af dem som ellers. Det er ogsaa Skidt med Tobakken ogCigaretterne, nu koster 1 Pakke Danske Cigaretter mindst 5Kr. på d.s.B. og ca 1,30 1,50 i Butik og saa kan man enda næsten ingen faa - jeg ryger nu hjemmelavet fynsk Tobak. 16. januar 1944 Naa - jeg fik dog 4 Hyrer i Julen, men det var ogsaa helt rart at være sig selv en Jul. Det var værre med Skomageren han havde jo ikke andet at leve af saa han vilde gerne have haft mere at spille. Nu er han rejst tilbage til Galten, og da vi er blevet kede af at have ham til at gaa og glo her i Huset, sagde jeg til ham i Gaar, at vi kun vilde spille sammen med ham hvis han sørgede for sig selv med baade Kost og Ophold, og jeg skulde nok sige værsgo - hvis jeg ønske ham til Kaffe o.s.v. Jeg troede han var blevet gal i Hovedt over det, men han ønskede alligevel at fortsætte med os, imod at han fik 25,00 pr. gang han skulde spille. Vi har haft en usædvanlig mild Vinter i Aar men alligevel svinder det slemt i vor Brændselsbeholdninger, vi havde en Bilfuld Tørv i Kælderen og én henne hos Kristian Steffens, nu maa vi hente dem derhenne på Cykle eller Slæde eftersom Vejret er til. Maj 1944 Februar Maaned blev en god Filmmaaned med 12 Aftener besat + 9 Spilleaftener med Musik. Det bedste middel mod min Exem fik jeg af min gode Ven Niels Frits i Herning som anbefalede mig at købe lidt Bukkehornsfrø paa Apoteket i Herning og komme Kogende Vand paa lid af dette og vaske Fingrene deri det hjalp straks - og har senere naar jeg har forsøgt at permante uden Handsker og Exemens straks brød ud igen - hjulpet straks igen, enda ved kun en enkelt afvaskning. Nu er vi ved at være godt i gang med vor Trio. Henning viser sig at blive knippeldygtig Janitsjar og Refrænsanger, og vi har nu hjulpet hinanden med at købe et nyet Refrænanlæg til 1200,-. 16 Wats Danavox Forstærker m Højtaler og Mikrofon. Jeg har ogsaa i Vinter været efterspurgt som Viseforfatter til Familiefester og lavet ca 10 Festsange. I Søndags d. 14-5 var vi i Vium og spille og der prøvede vi for første Gang en ny Klaverspiller ved Navn Aksel Andersen fra Herning - det gik nogenlunde paa trods af hans Manglende Rutine - især var en Boggie-Woggie som han og Henning lavede alene mægtig morsom og høstede straks Bifald saa jeg tænker at vi for Eftertiden tager ham med i stedet for ”Swing-Johnny” som er rutineret men ikke gider lære Noderne og derfor aldrig kan blive hel rigtig.

VVS ?

This article is from: