Suppleant Arne B. Christensen 2141 9886 abchris@mail.dk
Kasserer (u.f. best.) Kai Hesselberg
Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)
Foreningens mailadresse:
Indhold Redaktion
Arne B. Christensen, 2141 9886
Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober
Formandens klumme
Vores vægmaleri på Brugsens væg blev indviet i dejligt solskinsvejr den 25. april. Det har været en lang og spændende proces, hvor Arne B. Christensen har været leder af den nedsatte projektgruppe. Kunne vi finansiere det, og kunne vi finde en kunstner til opgaven, som kunne beskrive udviklingen i Frederiks fra hedelandskab til driftigt landsbysamfund?
Begge dele er lykkedes, og da vi havde fået 75.000 kr. fra Viborg Unesco Creative City og en aftale med kunstneren
Tove Lois Andreasen, gik arbejdet i gang. På det tidspunkt var vi indstillet på, at Borgerforeningens kasse måtte betale, hvis der ikke kom flere penge ind fra de ansøgninger, vi havde sendt. Som man kan læse på side 6, kom de sidste penge også i hus, hvilket er helt fantastisk.
Tove har lavet et stort research-arbejde for at få alle detaljer i fortællingen historisk troværdige, og projektgruppen har fulgt arbejdet tæt undervejs.
Der var stor ros til værket fra de mange fremmødte, som kom fra nær og fjern.
Et par dage efter havde jeg familiebesøg, og vi var naturligvis henne og se vægmaleriet, hvor jeg fortalte om de enkelte billeder. De foreslog, at vi fik lavet en tavle med QR-koder, så man kunne læse om de enkelte ting. En sådan tavle med en kort beskrivelse og en QR-kode, hvor man kan dykke længere ind i historien, er nu sat op. Der er også kommet et skilt op, der viser hen til vægmaleriet.
Tak til Arne for din store indsats her og i projektet som helhed.
Den 24. maj var der Open Airkoncert – et kæmpe projekt, som Borgerforeningen også var repræsenteret i.
Vejrguderne var ikke helt så venligt stemt som sidste år, men heldigvis er folk ikke sarte, så der kom igen mange mennesker, som hyggede sig. Om der kan blive ved med at være gratis entré, vil vise sig, når regnskabet er gjort op.
Så blev det Sct. Hans, og efter en varm solskinsperiode kom truende regnskyer ind over landet, så vi fulgte spændt vejrmeldingerne, som bestemt ikke så gode ud. Det blev alligevel en dejlig aften, hvor der først kom en regnbyge, da de fleste var gået hjem. Tak til AIF’s gymnaster, som gav en fin opvisning på det fugtige græs – vi glæder os altid til at se jer!
Også tak til Gregers Laigaard, som holdt en fin båltale.
Der var god gang i teltet, hvor der blev solgt fadøl, sodavand, grillpølser, kaffe og kage.
Som jeg tidligere har nævnt, er Sct. Hans-festen den begivenhed, der kræver flest forberedelser og hjælpere – så tak til alle jer, der var i aktion.
Aftenen efter holdt vi hjælperfest i teltet for alle dem, der har hjulpet i løbet af året. Der er altid nogen, der ikke kan komme, men i år var vi 30 personer, som hyggede sig med god mad og drikke og gemytligt samvær.
Klokkestablen vakler
Den nye klokkestabel ved Frederiks Kirke, der huser den store klokke og er monteret med automatisk ringning blev en kort glæde. Den blev indkøbt før jul 2023 og indviet den 3. marts 2024. Den historie kan I læse om i medlemsbladet 2024-2.
Men allerede sidst på året stod det klart, at klokkestablen ikke var solid nok til at klare svingningerne, når der blev ringet med den tunge klokke, og mindre end et år efter opsætningen blev det nødvendigt at stoppe med at bruge klokken i klokkestablen og vende tilbage til manuel ringning.
Den var ellers lavet efter omhyggelige arkitekt– og ingeniørberegninger, så nu er de åbenbart ikke så kyndige tilbage tved tegnebordet for at finde ud af, hvordan klokkestablen kan gøres anvendelig igen. Efter det oplyste, er der ingen omkring kirken, der på nuværende tidspunkt kender til, hvordan det arbejde forløber, og hvornår graver og assistent igen kan nøjes med at trykke på en knap, når der skal ringes.
Blomsterkummerne på plads
Den 8. maj, som sædvanlig lige før Mors Dag, blev de 24 blomsterkummer tilplantet og bragt ud til pladserne langs hovedgaden, hvor vi overlader dem til vores gode plejere, som sørger for vand og gødning. Sidstnævnte takket været sponsorering af
Frederiks ”Bio”
23. september Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask
7. oktober
Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
Havets kollaps og vejen tilbage
Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.
21. oktober Forædlingen af mennesket – før og nu
Fra den 23. september er vi klar med det nye semester, der omfatter 6 livestreamede naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet.
De vises i Pakhuset på Jernbanegade, og det er altid tirsdage kl. 19. Vi håber på sædvanlig god tilslutning, så alle vores 35 siddepladser kan komme i brug.
Hvis du vil læse mere om de enkelte foredrag, så klik ind på: www.ofn.au.dk
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.
I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.
11. november
Kan vi finde liv udenfor Jorden?
18. november
Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten –byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?
intelligens: fra IT til samfund
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?
28. oktober DNA og fossiler udvider vores stamtræ
Kunstig
Nyt vægmaleri i Frederiks
Som planlagt blev gavlmaleriet færdigt fra kunstnerens hånd i slutningen af marts, og i uge 14 blev de 38 plader bragt til Frederiks og monteret.
Monteringen var overladt til Alhedens Tømrer & Snedker, men i situationen kunne de kun afse en enkelt medarbejder. Men Rasmus gjorde det godt, og sammen med Ryan Laier fra projektgruppen fik de over 2 dage monteret de mange plader - i den rigtige rækkefølge!
Indvielsen
Indvielse af kunstværket blev gennemført den 25. april i dejligt vejr og med mange gæster, som blev beværtet med vin og kage, som Brugsen gav. Arne Christensen fra projektgruppen bød velkommen og fortalte kort om arbejdet med værket.
Der var gæster fra nær og fjern og vores samarbejdspartner fra Unesco Creative City i kommunen var også repræsenteret. Presse og TV var inviteret men glimrede ved deres fravær, men Knud Gaarn-Larsen sørgede for, at de alligevel fik lidt at skrive om.
En plakette med navnet på kunstneren og vore sponsorer blev ”afsløret” og betød, at nu var værket indviet.
Regnskabet
Vi havde en startkapital på 75.000 kr., som Viborg Unesco Creative City havde givet som med-finansiering til det projekterede gavlmaleri. Vi søgte flere fonde uden synderligt held, men glædeligt fik vi 25.000 kr. fra Andelskassen Fond og 10.000 kr. til maling fra Smil med Østergaard. Med en forventet udgift på 131.000 kr. forudså vi et underskud på 21.000 kr., som Borgerforeningen ville betale.
En mindre udgift til montering betød imidlertid, at underskuddet kun blev på 3.000 kr., og det beløb har Kartoffeltyskerforeningen glad betalt. Så voila! Et flot gavlmaleri til Frederiks uden anden omkostning for Borgerforeningen end det frivillige arbejde.
Se flere billeder her: http://www.alhedeborger.dk/alhedens-borgerforening-billeder
Det lykkedes at få P-skiltet flyttet nogle meter ned mod Søndergade, så det ikke længere står midt i gavlmaleriet
Lidt forklaring nødvendig..
var både lokale og udenbys - stillede spørgsmål om historien bag flere af elementerne i maleriet. Man kunne jo heldigvis godt se, hvad det forestillede, men hvad baggrunden for det afbildede er, det var der altså en del, der ikke kendte den lokale historie nok til at kunne gøre rede for.
Borgerforeningen ønsker derfor, at der bliver opsat en forklarende tavle, hvor der gives en kort oplysning om en del af maleriets elementer, og at der tillige, med brug af QR-kode, kan linkes til en mere udførlig forklaring, hvis man skulle ønske det.
En sådan tavle med 19 elementer er nu udarbejdet, fremstillet og placeret på væggen ved siden af gavlmaleriet. Vi håber, at vi på den måde er med til at formidle historien om Frederiks.
...og vejvisning
6.200 gæster på ”Græsland 25”
6.200 gæster overværede, iflg. maskinbladet.dk, de udstillede maskiner samt flere end 70 maskindemonstrationer ved arrangementet ”Græsland 25” den 4. juni. Det lyder som voldsomt mange, men når bladet skriver det, er det nok rigtigt. Igen var det Elmegården i Frederiks, der lagde marker til ”græsnørdernes mødested!”, som samme blad kalder det.
Foto:Græslandfacebook
Rågerne larmer
Vi har desværre fået en rågekoloni i de høje træer ved Pavillonen i Anlægget. I april sendte vi mail til Naturstyrelsens vildtkonsulent i Randers, som har ansvaret for området her, med ansøgning om tilladelse til at regulere rågebestanden. Det er oplagt en mulighed, når vi både har legeplads, sportsplads og bebyggelse tæt op til rågekolonien.
Desværre opnåede vi ikke at få svar, hverken på 2 mails, telefonbesked og SMS. En henvendelse til Viborg Kommune, som regulerer i Viborg by og Rødkærsbro, blev overset, og først den 28. maj lykkedes det at få kontakt med kommunen, som lovede at sende deres rågekoordinator ud for at bese forholdene. Det skete desværre først den 11. juni - og på det tidspunkt var det for sent at gøre noget ved det.
I løbet af juni stilnede larmen af, sikkert fordi ungerne er fløjet af rederne, men de har fundet en god plads, så dem slipper vi nok ikke af med uden videre.
Vi har fået råd om at larme og forstyrre rågerne så meget, at de bliver trætte af naboskabet, men hvem vil påtage sig det?
Nu har vi i det mindste fået hul igennem og ved, hvem vi skal kontakte direkte, så næste forår vil vi sikre, at der vil blive taget hånd om problemet.
Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi har nu 3000 medlemmer!
Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen!
Kartoffelfestival
I dagene 3. til 5. oktober vil der igen blive afholdt Kartoffelfestival, og i år vil det igen blive med aktiviteter med kartofler på området bag Friplejehjemmet og med kåring af Årets Kartoffel.
Vi håber, at flere borgere har held med at dyrke en stor kartoffel, som de kan præsentere i konkurrencen om ”den tungeste hjemmeavlede kartoffel”. Vandrepokalen kan blive din for 2 år, hvis du vinder.
Skulle det ikke lykkes at avle en stor kartoffel, så har du måske avlet en kartoffel, som ikke ser ud, som en normal aflang rund kartoffel. Meld den til konkurrencen om ”den mærkeligste kartoffel”.
Kartoffelmarken ved Friplejehjemmet står fint, nok med lidt for meget ukrudt, men det går nok
Sct Hans i Anlægget
Det var med nervøse trækninger, at alle arrangører i dagene op til den 23. juni skævede til vejrudsigten, for det så ærlig talt ud til at blive både vådt og blæsende. Det passede da også indtil ud på eftermiddagen, hvor det heldigvis klarede op, og vi kunne afholde en Sct. Hans fejring i pænt vejr, ligefrem solskin og med rimelig læ for vinden i vores dejlige anlæg. Flere end 200 gæster mødte op og fik en hyggelig aften med de sædvanlige frankfurtere og drikkevarer, som flittigt blev langet ud af borgerforeningens frivillige. Tak til bestyrelse og øvrige frivillige for en stor indsats med de mange forberedelser og opgaver, som skal passes, for at arrangementet kan forløbe gnidningsfrit.
På grund af udsigten til et vådt underlag, måtte vi i år undvære AIF springgymnaster, men de yngste gymnaster tog udfordringen op og viste, hvad de kunne. Tak for det børn, det var fint.
Tak til Gregers Laigaard for en opbyggelig båltale.
Billeder fra Sct. Hans i Anlægget kan ses på vores hjemmeside: www.alhedeborger.dk under ’Billeder’
Hjælpermiddag dagen efter
Som det har været tradition de senere år, var Borgerforeningen dagen efter Sct. Hans vært ved en middag i teltet for de frivillige, som i det forløbne år har hjulpet foreningen med stort og småt.
Flagdage i Frederiks 2025
Byens flag ved Kartoffelpigen
1. januar Nytårsdag
5. februar Dronning Mary
5. april Forårsmesse
16. april Dronning Margrethe
20. april Påskedag
Grundlovsdag Pinsedag
Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget
1. maj FDF 50-års jubilæum
3. maj Konfirmation
4. maj Konfirmation
5. maj Danmarks Befrielse
24. maj Open Air Frederiks
26. maj Kong Frederik
8. august Open By Night
5. september Danmarks udsendte
3. oktober Kartoffelfestival
4. oktober Høstmarked/Kartoffelfestival
5. oktober Høstgudstj./Kartoffelfestival
15. oktober Kronprins Christian
7. november Rom og Whisky festival
8. november Rom og Whisky festival
25. december Juledag
= Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
Byparken med kartoffelpigen
Den 1. maj, samme dag som det sidste nummer af medlemsbladet blev fordelt, blev der nyplantet i bedet omkring kartoffelpigen, akkurat som lovet af forvaltningen. Det ser fint ud og bliver sikkert endnu pænere, når planterne vokser til.
En usikker identifikation af planterne lyder på forskellige typer af lyng: Trælyng, Høstlyng, Hedelyng, Vårlyng og Irsk Lyng...sådan cirka.
Bogen om Frederiks
Den 28. april afsluttede vi salget af bogen i Brugsen. Vi siger tusind tak til.. fordi de ville sælge bogen for os. Det samlede salg igennem forretningen blev på 121 bøger, hvilket var imponerende og udgjorde næsten halvdelen af alle solgte bøger. Hovedparten af de resterende bøger er blevet solgt via nettet og mobilepay.
Da vi nu kun har et par håndfulde bøger tilbage, har vi opgjort regnskabet: Udgifter til tryk af bogen samt andre udgifter til porto, annonce, reception m.m. beløb sig i alt til 54.000 kr. Indtægter ved salg af bogen blev på 34.900 kr. plus værdi af resterende bøger 1.600 kr. , i alt 36.500 kr.
Det gav altså foreningen en netto udgift på 17.500 kr. For dette beløb har vi foræret foreningens flere end 300 medlemmer hver en bog, så det syntes vi både er billigt og en god gerning, hvilket mange heldigvis også har givet udtryk for.
Trehuseparken
Kommunen spurgte os, hvad det nye grønne område skulle hedde? Red. har hele tiden brugt navnet Trehuseparken, og på et bestyrelsesmøde besluttede Borgerforeningen, at det var navnet, som vi - og kommunen - vil bruge.
Man husker måske, at de to høje graner, som blev sat i Trehuseparken, væltede på grund af kraftig blæst. De er blevet genplantet og forsynet med krykker og nu også med vandposer. Alt med en ihærdig tro på, at de kan få fat og gro på det nye sted.
Vi tvivler fortsat, men.. vi håber naturligvis
Da planen om kommunens anvendelse af Trehuseparken blev aftalt, blev det lovet, at der ville blive placeret bord/bænke-sæt i det grønne. Det tog tid og et par rykkere, men midt i maj var de der så. Forhåbentlig til glæde og benyttelse.
Bliver rundkørslen nu renoveret?
I medlemsblad fra februar 2025 skrev vi, at man fra Viborg Kommune, som svar på vores forespørgsel, oplyste, at den lille rundkørsel sandsynligvis skal ombygges indenfor nærmeste fremtid:
Renoveringen er da også med på listen over projekter fra trafikplanen med et overslag på 3,5 mio. kr.
I begyndelsen af maj blev det bemærket, at kommunens folk var i gang med at arbejde i rundkørslen. Forespurgt, kunne formand Hans fortælle, at det var som forberedelse til, at der skulle lægges nyt slidlag! Det lød mærkeligt, da vi jo kunne fortælle ham, at rundkørslen var planlagt at skulle renoveres, så at lægge et nyt slidlag nu syntes at være temmelig dårlig planlægning.
Formanden fik kopi af både mails og plan, og han ville undersøge det nærmere, for han var helt enig i, at det kunne være spildt arbejde at lægge slidlag i uge 24-25, hvis rundkørslen skulle renoveres.
Da bladet går i trykken, er både uge 24 og 25 for længst passeret - så hvad der sker, og hvornår - det venter vi spændt på at se...
AIF vil gerne have Borgerforeningens hjælp til den årlige juletræsfest i hallen og helst også sammen med FDF.
Det har været drøftet på møde mellem foreningerne, og tankerne går i retning af at lave et samlet julearrangement med juletræ i hallen med gløgg og æbleskiver og derefter tænding af juletræet i Byparken. Måske således, at man går i samlet procession efter festen i hallen til juletræstænding i Byparken. Det skulle i så fald være søndag den 23. november, da FDF er på lejr den sidste weekend i november.
Det er endnu ikke helt fastlagt. De 3 foreninger vil afgøre det på det kommende samarbejdsmøde for alle foreninger, som er planlagt til den 2. september.
Har vi beskyttelsesrum i Frederiks?
Det spørgsmål er der nok ikke mange, der kan svare på.
Red. har tidligere fået oplyst, at kælderen under Frederiks Skole er et beskyttelsesrum, og det kan siden www.findbeskyttelsesrum.dk bekræfte. Desuden er kælderen under det nuværende AIF klubhus også bygget som beskyttelsesrum.
Hvis ikke rummene er fyldt op med andet, så vil der være plads til hhv. 419 og 100 personer.
I april begyndte det første af udlejningshusene at tone frem.
6. maj
24. april
14. maj
juni
I maj begyndte også arbejdet med at opføre de huse, der er udbudt til salg
Nybyggeri på Hasselvej
Den tidligere bolig på Hasselvej 2 er fjernet og på den store grund er påbegyndt opførelsen af 2 nye huse på hhv. 215 m2/boligareal 139 m2 og 176 m2/boligareal 142 m2
På vejdirektoratets side kan man følge projektets udvikling. Der sker dog nok ikke mere, før anlægsloven er vedtaget. Forslag til loven forventes at blive fremsat til oktober.
Billederne her viser vejens tracé nord om Frederiks samt tilslutninger fra rute 12 og fra Ulvedalsvej.
Affaldsindsamling
Årets affaldsindsamling fandt sted den 27. april. Denne gang var der glædeligvis flere, der tilbød at være med, så 10 hjælpere var i gang en god times tid. Og bagefter var der kaffe og boller. Det er godt at kunne sige, at der faktisk ikke var særlig meget affald at indsamle, men det, der var, er nu fjernet fra gader og stier.
Nu kommer Solvænget stien endelig
I medlemsbladet November 2023 kunne vi fortælle, at nu blev ekspropriation iværksat, så fællesstiens forlængelse ned til Sol O Mio kunne blive gennemført.
Det var egentlig besluttet allerede den 8. januar 2020, og pengene var til rådighed som overskud fra byggemodning af det nyeste Solvænget. Forventningen dengang var 1. halvdel af 2024.
Vi kan alle se, at sådan blev det ikke. Men NU sker der noget!
Forespurgt oplyser den ansvarlige ingeniør fra Teknik & Veje, at processen med ekspropriation tog længere tid end forventet, men at man nu er klar til at sende udbud til entreprenører. Man håber at komme i gang omkring sommerferien, og anlæggelsen vil tage et par måneder.
Blev afholdt
den 24. maj
Foto:KnudGaarn-Larsen
”Du hjælper, når du handler”
Åben: Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13
Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 2056 2926
Følg os påFacebook
www.hedensgolf.dk
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.
Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.
Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr.
Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.
Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
Michael fortæller, at han er født i 1969. Forældrene er Børge og Inga Bitsch. Michael boede i sine første 18 år i det, der var Havredal gamle skole. Skolen var ophørt som skole i 1967 og Børge Bitsch, som var tømrer, købte skolen og ombyggede den så til privatbolig.
Michaels far arbejdede i en årrække i det automat- og spillemaskinefirma, som Ejgil Bitsch havde overtaget efter sin far Marinus Bitsch. Det var Marinus, som havde startet det firma samtidig med, at han havde trælegetøjsfirmaet Bitsch&Rasmussen på Kongemosevej.
I det samme automatfirma arbejdede også Tage Bitsch, indtil han senere købte Trinity. Det var et helt familieforetagende. Senere kom også Jørn Bitsch med, og han blev senere eneejer af automatfirmaet og flyttede det til Romlund, hvor han bor.
I smedelære
Michael: ”Efter skolen kom jeg i lære som smed på Karup Maskinfabrik hos Erik Bruunshøj på Alskovvej i Karup. Bruunshøj havde tidligere haft et smedefirma på Tinghøjvej i Havredal, hvor han fabrikerede vandingsmaskiner. Jeg havde bestemt mig til, at enten skulle jeg være tømrer eller også smed. Det blev så smed, og det har jeg aldrig fortrudt.
Jeg blev udlært i 1990 og kom 9 måneder ind til militæret ved Kongens Artilleriregiment i Sjælsmark. Det var en god og sjov tid. Men jeg kom tilbage til Bruunshøj i Karup, hvor jeg var med til et stort ombygningsarbejde på kartoffelmelsfabrikken”.
Michael har prøvet mange forskellige sider af sit fag, og hans CV er alenlangt: Da der
ikke var mere arbejde ved Karup Maskinfabrik, arbejdede han en tid hos Damsgaard ved vognfabrikken i Skelhøje. Men efter et års tid var der bud efter ham fra Bruunhøj, fordi de stod og manglede en mand til at tage sig af maskinerne ved Limtræsfabrikken i Frederiks. Det var han klar til.
Da Bodilsen overtog, skulle de have deres egen mand ind, så Michael fik arbejde ved Niels Åge Damgaard på Frederiks Smede–og Maskinforretning. Han fortsatte endnu et par år i det nye firma, som de unge mennesker, Lasse og Johnny, havde overtaget
Derefter arbejdede han 6 år for smeden i Vium, som i dag hedder Linatech. Hos Vium smeden var det meste arbejde med at bygge maskiner til Sundolit fabrikkerne, hvor Michael var med til at opbygge fabrik-
Foto:KnudGaarn-Larsen
ker i Norge. Maskinerne blev lavet hjemme, hvorefter de fragtede dem til Norge og monterede og igangsatte dem på de nye fabrikker.
Gift og bosat i Finderup, derefter igen Frederiks
Michael: ”I 1990 mødte jeg min kommende hustru, Lena. Vi startede med at bo til leje i det tidligere mejeri på Søndergade 54, men i 1993 købte vi et hus i Finderup, og i 1996 blev vi gift. Vi har 3 børn, en datter i 1997, en søn i 1998 og endnu en datter i 2006. I 2000 byggede vi hus på Solvænget og flyttede tilbage til Frederiks. Vi var heldige at købe en af de 3 sidste grunde, som var sat til salg noget billigere. Jeg tror kun vi gav 108.000 for en byggemoden grund. Vi fik et typehusfirma til at bygge huset, og så byggede jeg selv garage og indrettede overetagen, hvor der er værelser.
Selvstændig?
Michael: ”Jeg har nok altid haft en lyst til at blive selvstændig. Men når sandheden skal
siges, så er jeg ordblind og var ikke så skrap i skolen, så jeg var lidt ræd for alt det med papirer og regnskaber, så de tanker skubbede jeg til side. Det sad lidt i mig, at det kunne jeg nok ikke klare.
Jeg har været rigtig mange steder. Det har naturligvis ofte været, fordi der ikke var mere arbejde, men jeg har også haft det sådan, at jeg ikke gad være det samme sted i alt for mange år, hvis det blev for rutinemæssigt. Der skal helst ske noget nyt og udfordrende.
Jeg har også arbejdet ved In-Service i Karup, og ved Kjellerup Carport, og jeg har svejset vindmøller i et firma i Herning. Så en dag ringede Lasse fra Frederiks Smed, at nu skulle de til og i gang med at lave en masse altaner til byggerier på Sjælland. Det var jeg med på, og denne gang blev det til hele 11 år i firmaet.
Pendler til København
En del af årene arbejdede jeg med at montere altaner i København, og det var som pendler med arbejde mandag-torsdag og
MichaelBitschvedogiværkstedetpåTrehusevej
LågemedlogotilAIFklubhus
GelændertiltrappeiDollerup
weekend fredag-søndag. Når vi var ude, boede vi forskellige steder, både vandrerhjem, kursuscenter og B&B, alt efter hvad, der kunne findes passende og ikke for langt fra arbejdspladsen. Når vi kunne bestille et antal værelser for måske et helt år, så kunne man som regel få det til en god pris.
Det gjaldt for eksempel dengang, da PFA købte Grønttorvet i København. De ryddede området og byggede 19 boligblokke på stedet. De har alle altaner, men hver blok har sine forskellige udformede altaner, så der var mange forskellige typer opgaver.
Det var faktisk et godt arbejde, men at
UndersteltilbordlavetafLego-klodser
BlomsterkummeafCortenstål
pendle og være så meget væk hjemmefra var træls og et rakkerliv. Vi havde små børn i den periode, så det var ikke rart at være så meget ude. Efter nogle år, stoppede jeg med det og lod de unge komme til. Det var mere egnet for dem. Jeg arbejdede så mest med at samle og laste altanerne, efter at de var svejset og malet. Det foregik dengang i en hal, som man havde lejet nede hos MacY.
Men så selvstændig, alligevel
På et tidspunkt blev smedefirmaet så opdelt
i 2 selvstændige firmaer, Frederiks Smede & Montage og Frederiks El & VVS. Jeg kendte jo både Lasse og Johnny rigtig godt, og vi cyklede også sammen. Blandt andet var vi sammen på en tur til Mallorca, hvor vi cyklede, så jeg syntes det var lidt træls, at firmaet blev delt. Det gik godt nok, men nogen tid efter opdelingen, bestemte jeg mig for, at nu ville jeg alligevel prøve at starte for mig selv, og min kone var med på det.
Det var selvfølgelig lidt usikkert og risikabelt i begyndelsen, men jeg holdt mig til at sætte tæring efter næring, så jeg ville ikke sætte mig og familien hårdere, end at vi hele tiden kunne få det til at løbe rundt uden den store gældsætning.
Starter småt og forsigtigt Jeg sagde op hos smeden og flyttede med El & VVS-firmaet, da de lejede sig ind i den tidligere trælasthandel på Solvænget. Jeg lejede et mindre område hos dem, hvor jeg kunne have de maskiner, som jeg købte lidt efter lidt, de større maskiner er som regel renoverede brugt.
Jeg har et godt netværk og har aldrig smækket med døren, når jeg har sluttet i nogle af min ansættelser, så der var flere af dem, som ville bruge mig til nogle af deres opgaver. Det gav en del arbejde i begyndelsen, både som ordreproduktion hjemme på mit værksted og også på timebetaling ude i deres firmaer.
Der blev også en del arbejde for private, som skulle have lave gelændere og andre specielle jernarbejder. Det brugte jeg den resterende arbejdstid på, selv om det nogle gange blev nødvendigt også at bruge weekends.
Endelig det rigtige værksted
Efter 1½ år på Solvænget, begyndte VVS’erne at planlægge nyt byggeri på Nyrupvej, så jeg skulle finde et nyt værksted. Murerfirmaet Omme, der boede på Trehusevej 34, var gået konkurs, så jeg fik en snak med Benny Jacobsen om at leje det. Det passede mig rigtig godt. Der er 300 m2 med toilet, køkken og kontor samt ikke mindst god
plads til mit lager og maskiner, så vi blev hurtigt enige.
Jeg flyttede ind på Trehusevej og fik indrettet værkstedet med udsugning og maskiner. Udsugningen var faktisk én, som jeg hjalp med at afmontere for et firma. Det var en rigtig god udsugning, og da de alligevel skulle af med den, så fik jeg den for små penge og fik monteret den på værkstedet her.
Tager mange opgaver – også pendling igen
En elektriker, som jeg var kommet til at kende på cykelturen på Mallorca, hjalp mig med det elektriske til udsugningen. Han har et større firma i Kibæk, og da vi snakkede om, at der til tider var lidt småt med arbejde, så fortalte han, at han havde så meget at lave med et større nybyggeri på Fyn, så hvis jeg var interesseret, så havde han rigeligt med arbejde. Godt nok ikke egentligt smedearbejde, men med at lave kabelbakker og trække kabler. Det er egentlig lidt sjovt arbejde, og så sker der noget andet, end det vanlige. Så i en periode er jeg tilbage i pendlerjob med 4 dage på Fyn og lang weekend herhjemme, hvor der som regel ligger arbejde og venter”.
Og papirarbejdet er ikke noget problem
Som Michael tidligere nævnte, så var han lidt nervøs for det papir- og regnskabsarbejde, som en selvstændig også skal bakse med. Men det har vist sig, at det slet ikke var det problem, som Michael tidligere havde frygtet. Den moderne udvikling af on -line regnskabssystemer har været en stor hjælp. Michael bruger Visma e-conomic bogføringssystem på nettet, og det holder styr på alle tallene samt kunder og faktura, og så har han et familiemedlem, der sørger for at holde styr på papirerne til revisor.
Hvad er drømmen om fremtiden?
Michael: ”Firmaet kører faktisk fint, og jeg har nok at lave. Jeg har fået værksted og de maskiner, jeg skal bruge, uden at have sat mig i gæld, så det jeg drømte om, det har jeg faktisk fået nu. Det er nok ikke sådan,
jeg har de store nye ønsker eller vilde drømme. Jeg har ikke tanke om at skulle være større eller have folk ansat, så hvis det kan fortsætte så godt som nu, gerne med en større del af arbejdet på værkstedet, så jeg ikke skal køre så meget, så er det fint. Jeg elsker at lave specielle ting og særlig opgaver, som folk kommer med og spørger, om jeg måske lige kan lave det og det. Men alt i alt så er jeg tilfreds.
Men der var også noget med sport?
Ja, det er rigtigt. Jeg startede i 1990 med at cykle på racercykel om sommeren og mountainbike med AIF i skoven om vinteren. Vi har en slags klub her i Frederiks, hvor vi er nogle venner, en 7-8 stykker, der cykler meget sammen. Også længere ture, bl.a. har vi har kørt Vättern rundt i Sverige, Hærvejsløbet og Århus-København. Jeg har tidligere spillet vandpolo, og jeg har mange gange været med til forskellige triatlon, bl.a. de 12-timers stafet, som Tawi arrangerede.
I en periode for en 10 år siden cyklede jeg en del sammen med nogle ryttere i Kjellerup, og der var det, at jeg kom i tanke om, at jeg ville gennemføre en Ironman. Jeg
trænede hver dag i ½ år op til det og fik nok 3500 km i benene inden starten gik i Herning ”Challenge” med 3800 meter svømning i Fuglsang søen, derefter cykling 90 km til Billund og to rundstrækninger á 45 km og til slut 42 km løb, hvor vi som en ekstra udfordring løb et par omgange i sand på travbanen! Det klarede jeg på 10 timer 59 min. Det var hårdt, og jeg lavede heller ikke noget motion i de næste 14 dage.
Vi cykler stadig sammen, og den 28. juni cykler vi igen Hærvejsløbet på 160 km på racer. Det er selvfølgelig lidt vanskeligere at få tid til, når man er selvstændig, men jeg fortsætter så meget, som det kan blive til.
..og frivilligt arbejde
Jeg har altid været interesseret i smedefagets historie og de gamle værktøjer, så da jeg blev 40 gav min kone mig et medlemskort til smedelauget på Gl. Estrup. Vi er et hold, som samles 4 weekender om året, hvor vi arbejder i den gamle smedje, så de besøgende kan se, hvordan det var engang. Det syntes jeg er sjovt og interessant, så det regner jeg med at fortsætte.
Klip fra gamle aviser fortæller lidt om det Frederiks, der var engang
FREDERIKS SYSTUE
REPARATION & OMFORANDRING
STORT UDVALGAF DÅBSKJOLER
Ruth Vinkler
Søndergade 8A, Frederiks
Tlf.4111 4947
Læs alt om Borgerforeningen
Læs det seneste nye
Se en masse billeder
Se i ”Frederiks kalender”, hvad der sker i byen,
Se vores turistinformation
Check ”Frederiks portal” hvor du kan finde erhverv, sport& motion, børn&unge, ældre, sundhed, foreninger m.m.
Find det meste på alhedeborger.dk
BELÆGNINGSARBEJDE
MASKINUDLEJNING
HAVEANLÆG
INDKØRSLER
JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE
STØBEARBEJDE
Hundelufteren lagde mærke til...
..at i april var der opsat trafikmålere på begge sider af Nørregade ved skolens fodgængerfelt
..at den første onsdag i maj skulle sirenen lyde, men denne gang ikke i Frederiks, for både sirene og fundament ligger her ...så vi må forlade os på SMS-alarm, og det virker da også. Vi har spurgt Beredskabsstyrelsen om, hvor sirenen nu vil blive placeret. De svarer, at det er Forsvarets Etablissement– og Terrænkommando (ETK), som varetager de fysiske komponenter, altså sirenen, og at de har været i dialog med Viborg Kommune om den fremtidige placering. Der foreligger ikke en afgørelse på nuværende tidspunkt.
Hundelufteren lagde mærke til...
..at tusinde små sole skinner på Solvænget i maj
..som dog snart blegnede og blev til millioner af små luftbårne frø, som hele Solvænget og omegn kan få ”glæde” af
Hundelufteren
...at en betænksom nabo til Lyngsøparken har installeret en gennemsigtig kuppel i rækværket, så den nysgerrige hund har mulighed for at se ud i verden og checke hvem der nu passerer forbi
...at på Søndergade 6 er der nu en fin holdboldbane
Hundelufteren lagde mærke til...
...at det er trist, at selv ikke affaldsspande på Alhedestien kan få love til at hænge i fred for hærværk ..det blev oplyst til kommunen via borgertip og allerede dagen efter var spanden udskiftet ..det er da imponerende!
...at en grønthøstet mark på Trehusevej kunne blive en flot boldbane
Hundelufteren lagde mærke
..at vores store gavlmaleri er blevet kendt langt omkring, og det sker jævnligt, at personer og grupper holder ind og kigger på værket ...her den 14. maj var den en gruppe på 12-14 personer fra Odder, som havde lagt udflugten omkring Frederiks
..at det er smart med en lang arm, så teknikerne ikke skal kravle hele vejen op i antennemasten