
4 minute read
Frederiks Områdefornyelse
from BorgerNyt 2021-2
Områdefornyelse
Frederiks Orientering fra Følgegruppen
Advertisement
Syningerne – overgangene ved skolen og Johs. Jensens Vej Vi venter stadig på etableringen af Syningerne ved skolen og Johs. Jensens Vej, men arbejdet påbegyndes vist til sommer. Centrum/ Bymidten Følgegruppen havde d. 8/4 onlinemøde med kommunens folk om bymidten, da der nu har været udbudsrunde på arbejdet, og kommunens folk har gransket de 5 bud. HedeDanmark var billigst og efter en gennemgang har de fået entreprisen. Det er næsten 2,8 mio. ex. moms, hvilket var over vores budget, så der har været nogle besparelser, men projektet kan i hovedsagen gennemføres. Arbejdet skulle gå i gang om ret kort tid, så det bliver spændende at følge. Se den nye tegning her og skitserne fra sidste BorgerNyt. Anlægsperiode ekskl. beplantning vil være uge 15-35 (ultimo august). Anlægsperiode for beplantning vil være omkring uge 44 (primo november) Sløjfen –Hjertestien Arbejdet med forberedelse af skiltning af stiforløbet er færdigt, og park og vej hos kommunen vil efterhånden få sat skiltene op. Lad os håbe, det ikke tager for lang tid. De arbejder vist ret meget med coronarelaterede job i stedet for park og vej. (Opsætning af vejviserstolper blev gennemført i uge 15/red.) Træningsstationerne Alle 5 træningsstationer er nu godkendte og etablerede. Hjertestien og træningsstationerne kan ses her: www.alhedeborger.dk/hjertesti1. Udover dette er der ikke meget, jeg kan skrive, men endelig kommer der nu gang i arbejdet. Desværre har vi i første omgang været nødt til at udelade selve informationstavlen, men tomrør og fundament får vi med, så alt er klar. Der er også andre dele vi må udelade, 2 bord/bænkesæt, parasoller, siddestubbe om kvindetræet, mm. Måske kan vi søge en pulje ved kommunen om bord/bænkesæt, fonde etc. om andet. Ole Mølgaard, Tovholder
INFO-skærm
Som tidligere omtalt har Borgerforeningen støttet et projekt med etablering af en INFO-skærm i byen. Det var planen, at en eventuel præmie i konkurrencen om Årets Lokalområde skulle bruges til det formål. Det er sådan set stadig planen, men desværre er en sådan installation meget dyr, så de 25.000 kr., vi fik for 2. præmien, var ikke nok. Derfor måtte vi nøjes med ”plan B”, som indebærer opsætning af TV-skærme i et eller flere forretningsvinduer i byen. Det kan laves og drives for beskedne beløb, men da der pga Corona nu i lang tid ikke har været noget at reklamere for på en skærm, så har det endnu ikke været aktuelt at igangsætte projektet. Senest er der så sket den udvikling, at Følgegruppen for Frederiks Områdefornyelse har valgt at medtage opsættelsen af en INFO-skærm centralt i byen som en del af dette projekt, og den er derfor med i det udbud, som er udsendt, og som vi har afventet resultatet af. Vi havde håbet på, at det på den måde alligevel kunne lykkes at få gennemført det oprindelige projekt, men som det fremgår af opdateringen fra Følgegruppen på forrige side, så er INFO-skærm desværre blevet sparet væk. Om det kan lykkes på anden måde må vi se på, men det kan blive nødvendigt i første omgang at ”nøjes” med den ”plan B”, som omtalt tidligere.

Flagdage i Frederiks 2021
1. januar Nytårsdag 5. februar Kronprinsesse Mary 4. april Påskedag 16. april Dr. Margrethe 18. april Konfirmation 5. maj Danmarks Befrielse 23. maj Pinsedag 26. maj Kronprins Frederik
5. juni Grundlovsdag 15. juni Valdemarsdag + Genforening 23. juni Sct. Hans i Anlægget
14. august 15. august
Konfirmation Konfirmation ?? Open By Night 5. september Danmarks udsendte 5. november Rom og Whisky festival 6. november Rom og Whisky festival 25. december Juledag = Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)

Tak for hjælpen
Borgerforeningens hjertestarter, som vi i 2016 arvede fra XL-byg, fandt et godt hjem hos vores bager, som bekostede opsætning af skab med temperaturkontrol. Til en stabil hjertestarter kræves et godt batteri, og det har naturligvis en vis holdbarhed. Det skal løbende kontrolleres. Batteriet i denne hjertestarter har en holdbarhed på mindst 2 år, men hvis hjertestarteren har været i brug, så kan batteriet være helt eller delvist afladet - og så skal det udskiftes, og det samme skal de elektroder, som skal hæftes på brystet. Nu er det tid for udskiftning. Det bliver 2. gang dette sker, og det er ikke billigt! Og hvem betaler bageren igen! Og det vil vi gerne sig tak for. Vi ved, at hjertestarteren har været i brug og forhåbentlig med held. De to andre hjertestartere i byen forvaltes af Viborg Kommune (Dagcentret) og Alhedens Idræts– og Kulturcenter (Alhedehallen).
Desværre måtte bestyrelsen gribe til aflysning af den planlagte organiserede affaldsindsamling i Frederiks. Den blev egentlig flyttet fra Pakhuset til Anlægget for at sikre et større frirum, men efter at have forhørt sig hos myndighederne, var der ingen vej uden om en aflysning. Som det fremgår af facebook-opslaget herover, så håber vi, at byens borgere vil tage opgaven på sig og hjælpe i deres område med at få byen gjort forårsren. Der er desværre flere områder, der trænger, så vi håber, at mange tager en tur rundt med sækken

