Tawi, en højst levende legende i Frederiks
Red.harfåetflereopfordringertilatskriveomTageJohanseniFrederiks - ellerTawi,som ertilnavnet,allekenderhamunder.NuharTawialtidværetsåaktivogsåbredtfavnende,at detsyntesnæstenuoverkommeligtatlaveenprofilafham.Mennuskaldetforsøges,såher erdenkorteversionafvoressamtalemedTawi.
Tawi runder 60
Først skal vi have rede på, hvorfor han er kendt som Tawi. Det stammer åbenbart helt tilbage fra 1983, hvor han var træner for sit første fodboldhold, og hvor pigerne fandt på at kalde ham Tawi. Den første del Ta er jo åbenlyst fra fornavnet Tage, men hvor den anden del kommer fra er uklart. Men tilnavnet hang ved, og i dag er der nok en del, som ikke engang ved, at hans navn er Tage.
Tawi fortæller, at han er så lokal, som man næsten kan blive. Han er født den 24. marts 1965, på en mindre gård lidt uden for byen på Johs. Jensensvej 53, så han har netop rundet de 60 år.
”Jeg er den yngste af en flok på 9 børn. Den ældste er min bror Thorkild, som også bor her i byen og han fyldte 75 år i april. Da jeg var 11 år gammel, flyttede vi til Frederiks by. Mine forældre lavede en byttehandel med vognmand Niels Jensen. De overtog vores gård, og vi flyttede ind i deres hus på Rønneallé 38.
Jeg har gået alle skoleår i Frederiks. Mens vi boede på Johs. Jensensvej havde vi børn en kilometers vej ned til Vestermarksvej, hvorfra vi tog med skolebussen. Da jeg blev ældre, cyklede jeg til skole, og da vi flyttede til Frederiks, var det jo noget nærmere. Jeg gik 10 år på Frederiks skole men havde ikke rigtig nogen plan for, hvad jeg ville derefter. De fleste fra klassen tog på handelsskole, og vi var to, der startede på Amtsgymnasiet i Viborg. Da jeg havde været der i omkring 4 måneder, så havde jeg lært alt det, jeg kunne. Det var ikke den vej, jeg skulle, og jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til”.
Ud af skolen og hvad så?
Tawi tog forskellige jobs for at prøve det af. Han var murerarbejdsmand i kort tid og lagermand på Grønhøj Garnlager i nogle år. Han havde af og til hjulpet hos vores lokale bager, og da Lars Trier startede som bager, fik Tawi fast arbejde hos ham. Først var det med plan om, at han skulle uddanne til bager, men det var ikke sagen. Han blev dog hos Lars med forskellige arbejdsopgaver på lager og med varekørsel.
”Det var et godt sted at være, så jeg var hos bageren i godt 10 år. Derefter havnede jeg på lageret ved Linds Møbler i Thorning, hvor jeg også var en del år.
En kort karriere som sælger
Da jeg sluttede ved Linds i Thorning, kom jeg i gang med noget helt andet. I 1997-99 kom jeg til at arbejde med kapitalopsparing for et af Tysklands største forsikringskoncerner, Hamburg-Mannheimer, som var på vej ind i Danmark.
Det var et rigtig fedt job og meget interessant at arbejde med. Desværre skete der det, at var der nogle kolleger, som ikke overholdt firmaets retningslinjer, så det udløste en større kritik i presse og TV.
Som jeg ser det, var det bestilt arbejde, hvor blandt andet bankerne så en chance for at presse firmaet ud af forretningsområdet.
Jeg kendte det jo indefra og kunne se, at det meste kritik var direkte urigtigt. Vi leverede 3-4 gange så høj rente til sparerne, og det var ikke populært hos konkurrenterne.
Jeg har stadig min egen opsparing i firmaet, og det har jeg været godt tilfreds med.
Det lykkedes at skræmme eventuelle nye
kunder, og da arbejdet var provisionslønnet, blev det til for lidt, så jeg måtte have noget andet at rive i, så jeg kom tilbage til Lars Trier i et halvdags job”.
Livredder og fuldtids ansat i Alhedehallerne
Samtidig med jobbet hos Lars Trier fik Tawi et deltidsjob som livredder og halassistent i Alhedehallerne.
”Det havde jeg egentlig altid haft lyst til, og det passede fint, at jeg arbejdede hos bageren fra 3-7 og i Alhedehallerne fra 7-11.
Som livredder skal man hvert år bestå en prøve i Dansk Svømmeunion, og det gik helt fint. Efter 3 måneder fik jeg tilbudt en fuldtidsstilling i Alhedehallen, det var i 1999, og der har jeg været siden.
I de timer, der ikke udnyttes som livredder, arbejder jeg med mange forskellige ting i hallerne, og der er nok at se til.
Der var egentlig 3 fuldtidsstillinger i hallerne, men i 2022 efter Corona, måtte der skæres ned, så indtil der for nylig igen blev ansat en halinspektør, har jeg været den eneste faste stilling i hallerne.
Det har naturligvis betydet, at vi i de seneste 3 år har været bagud med mange ting i hallen, det har desværre været uundgåeligt.
En del af jobbet som livredder er også, at jeg har undervisning i skolesvømning. For tiden har jeg fire skoler i løbet af ugen udefra, det er Stoholm, Karup, Mønsted/Sparkær og Vestfjends skoler. Frederiks skole har 2 lærere, som har taget livredderprøven, så de underviser selv deres elever.
En ulykke, man bærer med sig Heldigvis sker der sjældent noget dramatisk i svømmehallen, men tilbage i 2017 havde vi desværre en drukneulykke. Det var en gut fra Hobro, som arbejdede på Flyvestationen, og han var kommet igennem flere år, når han var på vej hjem. Han svømmede først og derefter øvede han altid fridykning, hvor han lagde sig ned på bunden og kunne holde vejret i næsten 5½ minut. Han var meget erfaren, men man skulle jo lige holde øje med,
om alting så normalt ud, om han rørte på sig og kiggede på klokken en gang imellem. Lige pludselig kunne jeg så se, at han lå alt for stille og fik råbt hjælp og fik ham op af vandet.
Vi arbejdede hektisk med genoplivning, og da de tog afsted med ham, sagde de, at der var puls. Men han overlevede desværre ikke.
Det er jo en frygtelig situation, som man risikerer at stå i med det job, og det er også noget, som man bærer med sig, det er klart”.
Fodbold, naturligvis
Da Tawi som dreng flyttede til Frederiks i 1976, begyndte han at spille fodbold, som alle raske drenge, og det gjorde han op igennem ungdomsårene. Da han var 18, var der en, der spurgte ham, om han kunne tænke sig at blive træner:
”Det havde jeg ikke lige tænkt på, men det sagde jeg ja til. Jeg blev så træner for et hold store piger. De var en 16-17 år, og altså næsten på samme alder som mig, så det var lidt spændende, om jeg kunne klare det.
Jeg har ikke en egentlig træneruddannelse, men har haft nogle forskellige kurser, og ellers stoler jeg på min egen fremgangsmåde.
Fodboldpigerne er mine favoritter
Jeg har over årene været træner for mange andre hold, både små piger, drenge og seniorer. Men for mig er det helt klart pigefodbolden, der er blevet førstevalget.
Der er altid nok folk, der vil træne drengene og herrerne, og jeg syntes, at pigerne skal have lige så mange muligheder og have trænere, der vil arbejde for dem.
Det kan så en gang imellem blive lidt rigeligt, når jeg har flere hold på samme tid, men hvis jeg kan klare det, så gør jeg det.
Her efter Corona har der ovenikøbet været nogle år, hvor jeg har været træner for fire pigehold ad gangen, fra U9 og U10 til U13 og U15-piger udendørs og 3 hold indendørs om vinteren.
Her på det seneste, har jeg fået afløsning
for U9 og U10 pigerne, selv om de har været svære at slippe, så for tiden er det de to store hold, men de træner jo begge 2 gange om ugen, så der er såmænd nok at se til.
Kom nu i gang, det er ikke umuligt
Jeg forstår ikke, når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre. Jeg mener, det er bare med at starte og holde ved, så skal det nok komme.
Da vi efter Corona kunne åbne op for at have op til 10 børn i grupper udendørs, startede jeg med de små piger. Det kunne ikke lade sig gøre, fik jeg at vide, og første gang kom der også kun 3 af de helt små, og af de lidt ældre var der slet ingen.
Men jeg ville ikke give op. Næste gang var der et par stykker mere, og efterhånden som de fik snakket med kammerater, kom der flere, så det endte med, at jeg stod med 3 fulde hold.
Dagligdagen er fin, og sejre er bestemt også fine
Vi har haft rigtig mange gode oplevelser med pigefodbolden. Vi nåede det optimale, da pigerne i 2002 blev danmarksmestre i indendørs fodbold. Det var dengang, vi havde et samarbejde med Kjellerup, hvor vi året før var blevet jyske mestre udendørs i rækken lige under mesterrækken.
Jeg fortsatte så indendørs med Frederiks-
pigerne i vintersæsonen, og ved DGI landsmesterskaberne vandt vi det hele.
Udendørs har vi også vundet 3 mesterskaber i 7-mands fodbold. Det var 1 gang med U15 piger og 2 gange med dame senior. Det er fedt at se glæden hos spillerne, både når vi vinder kampe og også når de har det godt sammen til træningerne i dagligdagen, og det gør det hele værd at bruge en masse timer på.
Jeg kan godt ærgre mig over, at efter at vores håndboldhold stoppede på grund af Corona, så har der ikke været håndbold i Frederiks. Det mener jeg, at der burde være, der mangler blot de rigtige til at sætte gang i det og være vedholdende”.
Træner for 3. generation piger
Tawi har været træner i mere end 40 år, så nu er han i gang med 3. generation, og han møder både børn og børnebørn, hvis mødre eller fædre han engang har trænet.
”Det er faktisk utroligt og også dejligt. Jeg har jo ikke selv børn, der spiller fodbold, men der var en forælder, der sagde til mig, at jeg da havde en hel del børn, nemlig alle de piger, jeg var træner for. Det kan der være noget om.
Fik smag for at løbe
I de år, hvor jeg spillede fodbold, har jeg altid helst villet spille midtbane, for der var man i gang hele tiden. Løber med frem og også helt tilbage.
Allerede dengang havde jeg det rigtigt godt med at løbe og være aktiv hele tiden. Jeg kan huske, at i skolen havde vi et 3 km løb, og der hørte jeg snak om en, der havde løbet 10 km. Det var vildt, så det skulle jeg prøve at træne op til. Det gik godt, og så havde jeg hørt om nogle, der løb en halv maraton, så det skulle jeg også.
Og da jeg var 15 år gammel skulle jeg da også prøve at løbe en hel maraton. Det foregik til Alhedemarchen, hvor jeg stillede op uden at vide noget som helst, så det var i gummisko,
1992Hærvejsmarch.2x45kmpåhjemmelavetindkøbsvogn
fodboldstrømper og shorts og så derud af.
Jeg fulgtes med én, der gik under tilnavnet ”Fuld Damp”. Han gik kapgang, så hver gang at jeg havde overhalet ham og skulle have en pause, så kom han og overhalede mig. Sådan gik det alle de 45 km. Jeg kom i mål efter 5 timer og et kvarter, men han kom i mål nogle minutter før mig.
Da jeg havde siddet ned et stykke tid og hvilt mig, så kunne jeg næsten ikke rejse mig igen. Der gik nok en uges tid, før jeg gik nogenlunde normalt igen, så da lærte jeg på den hårde måde, hvad en langt løb betød for kroppen.
Utroligt, hvad kroppen kan Jeg tror, jeg dengang fik en fascination af, hvad vores krop egentlig kan med den rette træning. Nogle år senere, da jeg var midt i tyverne, skete der det, at jeg af forskellige grunde blev lidt træt af fodbold.
Det var ikke fodbold som spil men mere, at det var problematisk for mig, at med den daværende træner var der spillere, som sjældent kom til træning, men som alligevel blev foretrukket til holdet. Det var ikke min tilgang.
Så jeg koncentrerede mig om løb og bestemte mig for at træne op til at løbe triatlon med det mål at gennemføre en ironman i
1993, altså 3,8 km svømning i åbent vand, 180 km cykling og 42 km løb. Her var man ikke afhængig af andre, men der er det kun én selv, der har ansvaret for resultatet.
Den første Ironman
Det plejede at være i Rødekro, at ironman blev afviklet, men det blev det så ikke i 1993. Så kiggede jeg lidt omkring og fandt et arrangement i Almera i Holland. Men hvordan kommer jeg derned?
Jeg kontaktede klubber i Viborg og Herning, men der var ikke ledige pladser, og så måtte jeg jo selv finde derned.
Jeg havde en Ford Taunus stationcar, hvor bagsædet kunne lægges ned. Når jeg tog hjulene af cyklen, kunne den nemt være i
den ene side, og i den anden side lagde jeg en madras, hvor jeg kunne sove. Jeg kørte derned en tre dage før, for at have tid til at finde mig til rette.
For at stille op til en ironman, skal man bevise, at man tidligere har gennemført en ironman inden for de senest 2 år eller en halv ironman inden for det seneste år.
Så jeg meldte mig til en halv ironman i Silkeborg weekenden før, jeg skulle til Holland. Dér mødte jeg en 14-15 stykker, som
var der med samme formål.
I Almera var der 957 startende. Jeg havde en forventning om at kunne gennemføre på en tid under 12½ time, det mente jeg, var realistisk. Jeg kom ind på 12 timer 1 minut 20 sekunder. Jeg var rigtig godt tilfreds med at kunne gennemføre og også med tiden. Jeg havde en rigtig fed tur.
I 1995 gennemførte jeg min anden Ironman, denne gang i Fredericia sammen med 3 andre herrer fra Frederiks/Karup området, og hvor flere af mine søskende med påhæng og min mor var med til at gøre det til en fantastisk oplevelse
Jeg har også løbet ultraløb, altså løb der er længere end maraton. Det var i forbindelse med et 3 ugers løb i 2007, der hed ”Danmark løber” og som startede og sluttede i Viborg.
Hver etape bestod af en halvmaraton, og jeg løb de sidste 5 etaper tilbage til Viborg. Der er en pause mellem hver etape, men det blev til 105 km den dag”.
En utrolig rekord på sigtekornet
Tawi løb en masse maratonløb i de følgende år, og i 2000 fandt han på, at han i 2001 ville prøve at slå den eksisterende verdensrekord for antal gennemførte maratonløb på et år.
”Jeg kontaktede Guinness for at få besked om, hvilke regler og retningslinjer, jeg skulle følge, hvis en rekord skulle kunne optages. Der var to muligheder: Kontakt den danske afdeling, eller kontakt hovedafdelingen i London.
Jeg valgte naturligvis at kontakte den danske afdeling i København og gjorde rede for mine planer. Jeg kunne jo også fortælle dem, at der simpelthen ikke var nok officielle løb, som jeg kunne melde mig på, så jeg ville lave mine egne ruter og selv sørge for afviklingen. Jeg fik at vide, at jeg så skulle have 2 vidner med til at måle ruterne op. De
IronmaniFredericia1995, hvorTawismoroverraktepræmien
skulle være fyldt 18 og måtte ikke være fra min familie, og de skulle være vant til at måle op til løb eller være vant til at bruge måleudstyr. Jeg fik opmålt 3 forskellige ruter og tegnet dem ind på kort.
Når jeg løb ruterne, skulle jeg også hver gang have 2 vidner med. Udover mit eget ur, skulle en af dem også have ur til at tage den rigtige tid. Hvert eneste løb blev dokumenteret med præcise tider og afstande, og
løbsdata blev underskrevet af vidnerne.
Det var alt sammen i orden, og jeg gik i gang med at løbe de mange løb. Jeg løb cirka hver 3. dag hele året igennem. Jeg kunne godt have tænkt mig at løbe endnu flere løb, men det kunne ikke hænge sammen, hverken økonomisk eller tidsmæssigt. Jeg havde fuldtids arbejde, trænede 2 fodboldhold, arrangerede to busture til fodboldlandskampe i København, spillede skuespil med Frost96, så der var ikke plads til mere i kalenderen.
111 løb er rekorden, så jeg løber 130 Jeg vidste, at der var en gut i København, der havde løbet 105 maratonløb på et år. Hen på året fik jeg at vide, at der var en tysker, der havde løbet 111 løb, så jeg kontaktede Guinness i København, for at få rede på, hvad der nu var rekorden. Tawispræciseogomfattendedokumentationafalle130løb
Det skulle jeg kontakte London om, så jeg oversatte alt materialet til engelsk og sendte det til London, hvor det også fremgik, hvilke retningslinjer jeg havde fået fra København.
Svaret var, at de ikke kendte til de maratonløb og til de eventuelle rekorder. Den kategori var slet ikke registreret hos dem. Men det kunne de jo oprette, og så kunne de bare bruge de samme retningslinjer, som jeg havde fået.
De reagerer ikke videre på det og giver ikke besked om, at noget skal ændres, så jeg går ud fra, at alt er, som det skal være”.
Ingen Guinness rekord, men løbene har jeg gennemført
Da Tawi så har afsluttet de 130 maratonløb og i det nye år sender alt materialet, som er præcist dokumenteret og underskrevet af vidner, over til dem i London, så får han det svar, at de beklager, men han er blev vejledt forkert af den danske afdeling.
Det viser sig, at alle løb skulle være officielle maratonløb, for at kunne godkendes. Det var netop den situation, som han havde forsøgt at forebygge ved at henvende sig på
forhånd, men fra København havde man åbenbart ikke spurgt i London, da de havde fået hans projekt tilsendt.
”Mit løbeprojekt blev fulgt af presse og TV, og der var også meget skriveri om, at jeg var blevet snydt. Men at jeg har løbet de 130 maratonløb og gjort, hvad jeg kunne, kan ikke betvivles, og alle de oplevelser, som jeg har haft med projektet, kan de heller ikke tage fra mig.
Det, der ærgrer mig mest, er at alle sponsorer og 66 hjælpere, som har hjulpet mig, måske står tilbage med en skuffelse.
Næste projekt?
Da jeg kom i mål efter den sidste af de 130 maratonløb, blev jeg spurgt, hvad der så skulle været mit næste projekt?
Jeg kunne godt tænke mig at komme til Kina og løbe ”The Great Wall Maraton” på
den kinesiske mur. Men det så jeg ikke som økonomisk realistisk på det tidspunkt. I januar det følgende år arrangerede jeg en såkaldt hjælpegalla for alle dem, der havde sponsoreret og hjulpet mig med de mange løb, samt familie og venner. Der var 105 deltagere i Kulturhuset.
På et tidspunkt blev jeg kaldt op på scenen, og så blev det afsløret, at sponsorerne havde samlet penge ind, så jeg fik overrakt en check på 15.000 kr., som skulle finansiere en tur til Kina. De arrangerede også et kinesisk lotteri, som indbragte næsten 3.500 kr. til lommepenge, som de sagde. Det var meget flot gjort.
Ultraløb rundt om Søndersø
Tawi har flere gange løbet 24-timers løb i Viborg. Man kan stille op som stafethold, og man kan også løbe som enkeltperson, og så bliver det regnet som et ultraløb. Den ene gang løb han 26 omgange omkring Søndersø, det blev til 148 kilometer, hvilket er det samme som 3½ maratonløb.
Tawi, sanger og skuespiller
I 1990’erne var jeg som regel med til at spille dilettant i teltet for 4-500 tilskuere til Borgerforeningens sommerfest.
Da det stoppede, var vi 5 af de tidligere medvirkende, der fandt ud af at oprette det, vi kaldte Frederiks Revy og Show Teater –Frost96. Det startede op med fuld fart, og vi fortsatte i næsten 25 år med mange forskellige roller og mange gode oplevelser, indtil interessen desværre svandt ind og vi lukkede ned i 2021.
BerlinMarathon2015,hvorTawi,somenestegang,løbetmarathonsammenmedetfamiliemedlem,hansnevøKim.
På den kinesiske mur
Den 25. maj 2002, var jeg så i Kina og løb maraton på den kinesiske mur og i egnen omkring. Rejsen foregik sammen med 18 andre fra forskellige steder i Danmark, som havde samme mål.
Det var en tur på 12 dage, som blev arrangeret af Albatros Rejser og BT, hvor maraton-løbet lå midt i perioden. Den øvrige tid gik med forskellige turistoplevelser. Løbet blev vundet af et kinesisk postbud, som var vant til at løbe op og ned ad trapper! Han var lige en tand bedre, end de øvrige 250, og jeg blev nummer 9”.
De sidste 4 - 5 år lavede vi ikke revyer, men indtil og med 2019 kun vores julekoncerter, hvor jeg heldigvis var en af sangerne. Uden de hyggelige julekoncerter, så er det ligesom, at der mangler noget, for at det rigtigt kan blive jul.
Det sker også, at jeg bliver hyret til at synge ved arrangementer som fødselsdage, sølv- og guldbryllupper og begravelser, og det gør jeg gerne. Så kan jeg få oplivet min teaterlyst.
I 2008 opnåede jeg at få lov til at spille revy sammen med professionelle. De manglede en lokal herre til Vildbjerg Revyen, og jeg blev spurgt, om det kunne være noget for mig.
Det var Ulla Jessen, der instruerede og selv spillede med i revyen sammen med bl.a Rasmus Krogsgaard, og hun fik en par DVD fra julekoncert og revy med Frost96, og det var de godt tilfredse med, så jeg blev hyret. Revyen hed ”På hat med Vildbjerg”, og jeg var ovre på Tåstrup Teater, hvor der
skulle tages billeder til reklamer og brochurer. Vi var seks skuespillere, og alle de andre var professionelle, så jeg var kommet i skrapt selskab.
Mit mål var, at jeg skulle ikke falde igennem i forhold til dem, og det gik rigtig godt. Der smuttede ikke en eneste replik og spillet gik, som det skulle. Revyen blev opført 10 gange, og det var en rigtig fin oplevelse”.
60 år og et dårligt knæ stopper ikke Tawi
Man bliver næsten forpustet, når Tawi fortæller om sine meriter, for han har så meget at fortælle, så det kunne hurtigt fylde en hel bog. Men vi må begrænse os.
Og han er stadig i fuld gang, selv om han ikke løber de lange løb mere.
”I dag har jeg et venstre knæ, der er lidt tyndslidt, så det bliver ikke helt til så meget løb, som før. Kun småture, som jeg kalder
det, på 5-10 km og en gang imellem 15 km”.
Tawi er hverken gift eller samboende.
”Det er det ikke blevet til, selv om jeg på et tidspunkt boede sammen med en kæreste i mere end 5 år. Det kan da også godt være, at man ikke er så let at omgås tæt, når man har været single i så mange år og i øvrigt har så meget andet at se til”.
Tawi og P-Nyt
Vi kan naturligvis ikke skrive om Tawi uden at nævne, at han siden 2013 har gjort en meget stor indsats for P-Nyt, idet han egenhændigt har sørget for at fordele P-Nyt til fjerntliggende postkasser i hele landdistriktet, til områder, hvor vi ellers ville være afskåret fra at kunne fordele bladet, på grund af den dyre porto.
Det er en uvurderlig hjælp, som vi fra bladets redaktion siger tusind tak for.
(LæsomFrost96 iBorgerNyt2012-3og2021-4).
Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse.
Åbningstid: Mandag kl. 10:00 - 12:00
Pris pr. skydning kr. 30,00 Årligt kontingent: kr. 250,00
Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk
Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.
Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.
Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden.
Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.
Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
”Du hjælper, når du handler”
Mangler du noget at give dig til, så mangler vi frivillige i butikken
Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 2056 2926
Åben: Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13
Følg os på Facebook
2. sektion af P-Nyt Programhæfte
Nyttige telefonnumre:
Træffetid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 09-12, onsdag kl. 13-14 Tlf. 8787 6100
Hjemmeplejen Distrikt Karup (Karup/Frederiks/Skelhøje): Hovednummer 8787 6409 07.00-15.30 alle hverdage. Aften, nat, weekend og helligdage tlf. 8787 8787
Plejecenter Åbrinken:
Centerleder Åbrinken: Marianne Villekold tlf. 8787 6390
Hovednummer tlf. 8787 6400
Vedr. mad fra kommunen: Kontakt Blichergården, tlf. 8787 6800
Demenskoordinator:
Demenscenter Viborg, tlf. 8787 6443, mail: demensenheden@viborg.dk
Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–12.00 på tlf. 9915 7690
Træffetid i Frederiks: Se opslag på Frederiks Dagcenter Træffetid i Karup: Se opslag på Plejecenter Åbrinken
Se også: www.ckusv.dk
Forebyggende medarbejder: Vibeke Kofoed
Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 2054 8992
Ensomhedstelefonen: Er du bekymret for, om en ældre i din omgangskreds oplever ensomhed, så giv os et praj, så vi sammen kan tage hånd om ensomheden. Ring 8787 6560. Telefonen passes på hverdage.
Aktivitetscenter:
Frederiks Dagcenter: tlf. 8787 6410. Træffes bedst 11.30 - 12.30 eller på mail E-mail: Lone Hvass (lhj@viborg.dk)
Tinna Dürr (tid@viborg.dk)
Tina Ehlert (tre@viborg.dk)
Afbud ved kørsel: Indtal besked på telefonsvarer hurtigst muligt Seniorhuset Karup tlf. 9651 7148 eller Tinna Düur 8787 6410. Styregruppe: Fmd. Verner Kvist, 30682124, vernerk@webspeed.dk
Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk
Aktiviteter i Seniorhuset, Karup
Styregruppen for Seniorhuset: Formand Verner Kvist, 30682124, vernerk@webspeed.dk Næstformand Jens Ole Nielsen, 2398 7634, joni@oz9zz.dk
Rettelser til oversigten sendes til: Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup. Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@hotmail.com - eller læg beskeden i den røde postkasse i Seniorhuset
Aktivitet
Mandag
Røde Kors nørklere
Krolf
Billard
Kortspil
Billard
Patchwork
Tirsdag
- 11.00 09.30 - 12.00
- 12.00
- 17.00
- 16.00
- 16.00
Astrid Madsen
Jens Brun Carl-Emil Friis Kim Bundgård
- 11.30
- 17.00
Karup Blæserne 09.00 - 11.30 09.00 - 12.00
Onsdag
Billard
Hedens Sangkor 09.00 - 12.00 09.30 - 12.00 13.00 - 17.00 18.30 - 21.30
Torsdag
Billard
Banko Kortspil Krolf
09.00 - 12.00 12.00 - 17.00 12.30 - 17.00 09.30 - 12.00
09.00 - 12.00 09.30 - 11.00 apr-sep
Lørdag Sylørdag 09.00 - 16.00
T. Mikkelsen
Jan Nors
Hanne D. Jensen
Jette Monberg / Conni Nielsen
P.E. Andersen
J.J. Jeppesen
Astrid Madsen
Flemming Jacobsen
H. Jeppesen
7277 4150 2922 9394 4036 4011 7277
Karup Kirke og Sognegård
Juni, juli og august
Der er gudstjeneste i Karup kirke hver søndag, oftest kl. 10.00. De præcise tidspunkter kan ses på kirkesiden i ugeavisen eller kirkens hjemmeside: Karupkirke.dk eller du kan følge os på Facebook. Nedenfor ses et uddrag af de kommende måneders gudstjenester og aktiviteter i kirke og sognegård.
Pinsens gudstjenester
Pinsedag d. 8. juni kl. 10.00 er der gudstjeneste kl. 10.00 ved Johanne Rindsig 2. pinsedag kl. 9.30 er der friluftsgudstjeneste på plænen ved sognegården med efterfølgende rundstykker og kaffe. Gudstjenesten er ved Johanne Rindsig.
Morgensang
Tirsdag den 3. juni og 5. august er der morgensang i kirken kl. 9.00 – en halv times fællessang med efterfølgende kaffe.
Sommersang
Torsdag d.12. juni kl. 18.30 er der sangaften på plænen ved sognegården, hvor vi synger de ønskede sange fra Højskolesangbogen. Hvis vejret ikke er til det, rykker vi indenfor.
Fredagshjørnet i sognegården
Fredag den 29. august kl. 15.00 Vil Dorthe Bräuner, Vallerbæk, fortælle om sin rejse til Sydamerika. Tag med på rejse ud at opleve de oprindelige folk, Andesbjergene, Amazonas, Galapagos og meget mere. Dagen slutter med fællesspisning ca. kl. 17.00. Spisning koster 60 kr. og tilmelding er nødvendig senest den 20. august til sognepræst Johanne Rindsig (tlf. 24. 65 00 88 el. jlk@km.dk). Selve foredraget er gratis og kræver ingen tilmelding.
Sogneudflugt
Søndag d. 7. september håber vi at tage mange afsted på udflugt. Dagen begynder med gudstjeneste kl. 9.00, hvorefter vi kører ud i det blå med hjemkomst sidst på eftermiddagen. (Inserat)
Batterier til høreapparater
Bestillingen foregår ved, at du henter en bestillingsseddel på Frederiks Dagcenter eller på Plejecenter Åbrinken, hvor du plejer at hente batterier, udfylder den og sender den med posten. Efter nogle dage modtager du dine bestilte batterier vedlagt en ny bestillingsseddel, som du skal bruge næste gang, du bestiller batterier. Brugte batterier skal du lægge i en pose ovenpå din affaldsbeholder på tømningsdagen, så vil de blive taget med på miljøstationen og destrueret, så batterierne ikke er til skade for miljøet.
Handymand i Karup-Kølvrå området
Tilbyder vederlagsfri hjælp til ældre med mindre opgaver ude og inde i hjemmet (ikke havearbejde).
Kontakt: Carl-Emil Friis, 2161 7095
Fjends - Karup
Kontaktpersoner: Alice Hyldahl, Urfuglevænget 10B, 7470 Karup, Tlf.: 2360 6135, Mail: ks.fjends-karup.763@aeldresagen.dk
Martin Ditlevsen, Viborgvej 56, 7470 Karup, Tlf.: 5151 2803, Mail: familien.ditlevsen@gmail.com Se mere eller tilmeld vores nyhedsbrev på https://www.aeldresagen.dk/fjends-karup
MOTION
Seniorhuset hver tirsdag kl. 9.30. Der er GYMNASTIK hver tirsdag med kaffe og rundstykker bagefter. Alle øvelser kan laves stående eller siddende.
Kontakt: Hanne Damgaard Jensen tlf. 2197 6169
Der er ingen arrangementer at oplyse om i dette nummer af P-Nyt
Efterlysning:
Vi mangler praktiske hænder ved vore arrangementer. Vi har brug hjælp til bl.a. borddækning, bagning, servering, oprydning. Som frivillig bliver du registret hos Ældre Sagen og er forsikret ved uheld. Ved kørsel ydes kørselsgodtgørelse iht. statens takst
TRYGHEDSOPKALD. Ville du føle dig mere tryg, hvis du blev ringet op hver morgen
Kontaktperson: Alice Hyldahl, tlf.: 2360 6135
BESØGSVEN. Er der nogen, der har lyst til at være besøgsven for Ældre Sagen, så kontakt venligst Minna Sørensen, tlf. 5178 1825, mail: minnamarie@mmto.dk
Søndagscafé for enlige og andre, der har lyst til samvær i Dagcentret i Frederiks den 3. søndag i måneden
Kontaktperson: Birte Dürr Pedersen, tlf. 2670 1897
Cykling uden alder i Karup (Rickshawcykling)
Formålet er, at give personer i alle aldre, der bor enten i eget hjem eller på plejehjem, mulighed for "vind i håret", hvis man på grund af svækket fysik eller psykisk helbred er afskåret fra at tage del i udendørsoplevelser.
Interesseret? Kontakt: Elin Kronborg, Karup tlf. 4153 6759
Spisegruppen på Åbrinken i Karup, hver mandag kl. 12:00 til kl. ca. 13:30
Kontakt og tilmelding: Helle Troelsen, Tlf. 2374 0277
Onsdagscaféen Hver onsdag kl. 13-16 i Karup Kultur- og Forsamlingshus
Et samarbejde mellem Røde Kors Karup, Ældre Sagen, Trivselspiloterne, Borgerforeningen og forsamlingshusets støtteforening.
En hjælpende hånd.
Mangler du hjælp til at hænge et billede op, skifte en pære, opsætte en røgalarm eller lignende småting, så kontakt Steen Johansen Tlf. 2655 8137 eller Verner Kvist Andersen Tlf. 3068 2124
OK Alheden
Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 2944 1702
Vi mødes i Klubhuset i Kølvrå kl.14, hvis ikke andet er anført.
I ønskes en god sommer med sol, varme og gode oplevelser.
Vi glæder os til gensyn
Tirsdag den 26. august BANKO Mange sommerhilsner / Bestyrelsen
