Årsskrift 2023/24

Aarhus Katedralskole | 2022-2023

Aarhus Katedralskole

Skolegyde 1 8000 Aarhus C

Telefon: 8912 3400

Mail: akat@akat.dk

Skoleåret 2022-2023

Det har været en dejligt skoleår, hvor alle aktiviteter kunne gennemføres som normalt. Det var skønt igen efter 3 år at afholde juleafslutning og ikke mindst julebazar, som ingen af skolens elever tidligere havde oplevet. Det forhindrede dem dog ikke i at lave en fantastisk dag, hvor vi heldigvis havde masser af gæster og indsamlede mere end 70.000 kroner til SOS Børnebyerne.

I efteråret fik skolen igen Det grønne flag, som rådmand Christian Budde hejste sammen med skolens miljøråd og bæredygtighedsudvalg under overværelse af alle skolens elever. Det er dejligt, at så mange elever kerer sig om miljø og klima. Det hænger fint sammen med, at vi på skolen har udarbejdet og vedtaget en ny klimastrategi, som træder i kraft fra næste skole_år, og som giver os fokus og retning for arbejdet med at agere så klimabevidste som muligt på skolen.

Vores internationale aktiviteter har heldigvis også taget fart igen. Der har været studieture til nær og fjern og masser af besøg fra vores partnerskoler. Det har været en fornøjelse igen at have kontakter uden for landets grænser, og vores elever har både været nogle fantastiske værter og gode gæster. Som led i skolens sprogstrategi har alle fremmedsprog nu partnerskoler, som vi udveksler med i større grupper med privat indkvartering. Samtidig sender vi også elever på længerevarende ophold på de pågældende skoler i op til 4 uger. Det giver eleverne mulighed for at leve i og bedre forstå landenes forskellig

Spansk på udveksling i Hondarriabia

kultur, og ikke mindst giver det gode venskaber. For stadig at styrke sprogene på skolen har vi revideret skolens sprogstrategi, da faktisk alle punkter i den tidligere var gennemført. Det er en stor fornøjelse, at sprogene står så stærkt på Aarhus Katedralskole.

Som noget nyt har vi også fået en naturvidenskabsstrategi i et frugtbart samarbejde mellem alle de naturvidenskabelige fag. Den ser vi frem til at folde ud til næste år. I dette skoleår tog vi allerede fat på arbejdet med en sciencedag for en række folkeskoleklasser, som blev undervist af vores egne elever. Det giver en masse læring og naturvidenskabelig interesse for begge parter.

I tilknytning til arbejdet med naturvidenskab arbejder vi også med teknologiforståelse og har lagt en plan for, hvordan dette på sigt indgår i undervisningen i alle skolens fag. Vi anser teknologiforståelse for at være en væsentlig del af den almene dannelse, og ikke mindst de nye landvindinger inden for kunstig intelligens viser, hvor vigtigt det er, at vores elever er klædt godt på til at forstå, hvorledes teknologien influerer deres liv.

Juleafslutning i Domkirken

I marts løb Aarhus Katedralskoles første internationale Bigband Festival af stablen. Over 60 bigbandspillende gymnasieelever fra Finland og Tyskland spillede sammen med professionelle bands og Aarhus Katedralskoles bigband. Desuden var dagene fyldt med et væld af koncertoplevelser, og festivalen blev afsluttet med en gallakoncert på Aarhus Katedralskole. Bigbandfestivalen er den del af det rige musikliv på skolen, som også er blevet styrket af vores klassiske orkester.

Kunsten spiller en stor rolle på Aarhus Katedralskole, og i efteråret fik skolens elevkantine et nyt vægmaleri lavet af kunstneren Eske Touborg. Værket har titlen Maturity. Eske Touborg er tidligere elev på Aarhus Katedralskole, og han arbejdede allerede før sin gymnasietid med kunst, særligt graffitimaling. Vægmaleriet afspejler skolens værdier om mangfoldighed og demokrati og symboliserer med dets ringe og figurer den udvikling, man som elev gennemgår i sin gymnasietid.

Eske har desuden brugt flere af de samme farver, som findes i Svend Engelunds vægmaleri i skolens festsal med henblik på at skabe en sammenhæng mellem kunstværkerne på skolen. Ud over det nye vægmaleri i elevkantinen har vi også fået restaureret Olivia Holm Møllers smukke malerier i festsalen. Malerierne var medtaget af tidens tand, men fremstår nu igen med flotte farver og glød.

I et frugtbart samarbejde mellem bestyrelse, elevråd og ansatte har Aarhus Katedralskole fået en ny strategi for den kommende

Eske Touborg maler vægmaleri

4­årige periode. Den glæder vi os til at tage fat på at realisere fra næste skoleår.

Skolens elevaktivitetsudvalg arbejder konstant sammen med skolens elevråd og udvalg om at understøtte vores gode elevmiljø. Heldigvis viser vores undersøgelser hvert år, at vi har et rigtigt godt elevmiljø på skolen. Det glæder os derfor også, at vi lige nu er blandt de nominerede til Byens Bedste Studiemiljø. Vi er meget glade for og stolte over, at vores elever ville nominere os.

I år har vi fået en ny elevfordelingsaftale, og som frygtet betød den en betydelig begrænsning af skolens kapacitet. Så trods et meget højt ansøgerantal har vi kun fået lov til at optage 9 klasser til næste skoleår, og vi har dermed desværre måttet afvise mange elever.

Et dejligt år her på skolen blev afsluttet med en festlig dimission i skolegården. En kæmpestor tak til elever, elevråd og skolens personale for endnu et skoleår med et godt og konstruktivt samarbejde. Og også en meget stor tak til skolens nye bestyrelse for godt samarbejde og gode input.

Vi glæder os meget til at byde alle både nye og gamle elever velkommen på skolen til august.

Lone Eibye Mikkelsen, rektor

Hannes afskedsreption

Ved skoleårets udgang fratræder uddannelsesleder Hanne Kristine Nielsen efter 36 år på Aarhus Katedralskole. Hanne kom til skolen med fagene tysk og idræt fra Københavns Universitet og DHL og blev fastansat tilbage i 1987.

Hanne har i sine mange år som underviser insisteret på fagligheden, men altid på en venlig og imødekommende måde til glæde for eleverne, der til gensynsfester altid flokkes om hende og glædes over gensynet.

Sideløbende har Hanne i 29 år desuden været en del af skolens ledelse. Og opgavepaletten har været bred! I den sidste årrække har hun blandt andet siddet i elevaktivitetsudvalget og med en eminent evne til at bevare overblikket, har hun været med til at arrangeret et væld af aktiviteter; elevfester, fredagscaféer, MGP, Dronningebal, dimission mv.

På skolens vegne stor tak til Hanne Kristine Nielsen for den store arbejdsindsats. Vi vil savne hendes ukuelige gåpåmod og altid gode humør på Katedralskolen.

Personalia 2022/2023

Ved skoleårets begyndelse blev Sissel Worm Glass (dr, da), Christian Balsløv (ma), Jacob Mørk (sp, ma), Hans Elgaard Mogensen (da, en) og Karina Sunds Nielsen (bt, ke, bi) ansat i faste stillinger mens Joakim Overgaard (fy, ma), Jens Christian Thorstensen (la, ol), Katrine Sixtus Kuriakose (fy, ma), Emilie Frederikke Moesaa (en, sa), Christoffer Pals Bendixen (id, bi), Benedikte Svinth­Johansen (da, ty) og Kasper Emil Foldager Nielsen (en, hi) alle blev ansat som årsvikarer.

I løbet af skoleåret har Mads Pedersen, Sheba S. Michaelpillai, Ulrik Kjærlund Christensen og Peter Hell Mott været ansat som vikarer.

Claus Krøjmand og Sahar Shahnazi har haft orlov hele skoleåret. Christian Balsløv og Christoffer Pals Bendixen har haft forældreorlov.

Den 1. oktober blev Emma Højer Vilhelmsen ansat som studentermedhjælper.

Ved skoleårets afslutning fratræder Hanne Kristine Nielsen og Sahar Shahnazi.

International Bigband festival

i elevkantinen

Medarbejdere 2022-2023

CH

Carsten

Hammer

Andersen Lektor en, id

Rasmus T. Andersen Lektor id, sa

CV

Christian Balsløv Lektor ma

CP

Christoffer Pals Bendixen Årsvikar bi, id

NB

Nicolaj Holm Bang Lektor bi, id

MN

Morten

Winther

Bülow Lektor sa, ng, in

JE Jesper Engsted Lektor en, sa

SG

Sissel Worm

Glass Lektor dr, da

VB

Vicki Bjerre Lektor en, id

MB

Mia Gruwier Broch-Lips Lektor bi, ng

HB

Hans Bruntt Lektor fy, ke, as Orlov

MG

Maria Hassing Lektor fr, da

Dorthe Hesselholt Lektor mu, en, bk

Lene Ipsen Lektor ol, hi, gr

Jane Havskov Jensen Lektor ki, en

KW

Kirsten Wellner Jensen Lektor ol, la, gr, it SJ

Signe Overgaard Jensen Adjunkt ke, bi, bt

JO

Britta Handrup Johnsen Lektor en, re

MJ

Marianne Benoni Jørgensen Lektor ma, ps Vejleder

Margit S. Christiansen Lektor fy, ke PD

Peder Thomas Dalby Lektor fy, ma

HD

Hans K. DammJakobsen Lektor ma, en

Maria Faurholm Lektor da, en Orlov

Kristian Foldager Lektor fy, ma

PF

Peter Funch Lektor ty, sp Vejleder

NJ

Niels Behrendt Jørgensen Lektor hi, ty

PO

Peter Kennebo Lektor da, re Vejleder

MK

Malte Trold Kirkegaard Lektor id Skemalægger ass.

Anne-Sofie Kjærgaard Lektor id, ps

BK

Birgitte Fuglsang Kjølby Lektor fy, ma

Karen Kolding Lektor hi, ps

Aase Sejr Gothelf Lektor ke, ma

Anette Gregersen Lektor ke, ma AK

Anne Kjær

Hansen Lektor ty, bk, de

SD

Sine Dalsgaard

Kristensen Lektor re, da

Lene Koudal Lektor hi, sa RK

Claus Krøjmand Lektor da, id Orlov KS

Katrine Sixtus Kuriakose Årsvikar fy, ma

René Kramme Lektor ke, fy, as

Helle Kvisselgaard Lektor sp, en

KY

Ane

Kyndesgaard Lektor ty, da BL

PL

Peder Lander Linnet Lektor hi, re

BM Bjarke Møller Madsen

Lektor fy, ma

Uddannelsesleder

HE

Hans Elgaard Mogensen Lektor en, da

KN

Karina Sunds Nielsen

Pæd. Kand. ke, bi, bt

Britta

Meyer Larsen Lektor bi, bk

Uddannelsesleder

JH

Jens Hvidtved Larsen Lektor mu, id

KL

Søren Korshøj Laursen Lektor re, ty, da Bibliotekar

HF Helle Fruerskov Lorenzen Lektor hi, id

SL

Søren Lund-Olsen Lektor da, mu

LØ Maiken Baltzer Løsmar Lektor sa, ps Læsevejleder

MT

Mathias

Jaquet Mavraganis Lektor ma, fy

LE

Lone Eibye Mikkelsen Rektor

EF

Emilie Frederikke Moesaa Årsvikar en, sa

JM

Jakob Mørk Lektor sp, ma

DN

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Lektor sa, en

FN

Kasper Emil Foldager Nielsen Årsvikar en, hi

SW

NI

Hanne Kristine Nielsen Lektor ty, id Uddannelsesleder

OG

Joakim Overgaard Årsvikar ma, fy

LO

Lars Peter E. Overgaard Lektor ma, fy, as Matematikvejleder

OV

Per Overgaard Lektor la, ol, it

BP

Bettina Høyrup Mejias Pavón

Lektor sp, da, fi

LP

Lærke Aarup

Pedersen Lektor bk, da, de MP

LR Lisbeth Rasmussen Lektor da, id

AS

Andreas Schiørring Lektor hi, id

Mads Pedersen Vikar sa, da

ME

MR

Mette Louise G. Rasmussen Lektor hi, re Tillidsrep.

MS

Mette Kristine Schjemte Lektor da, id

Simon Winther Nielsen Lektor ke, ma IO

Inge Olesen Lektor bi, ng

BS Benedikte Svinth Johansen Årsvikar da, ty TT

Thue Thesbjerg Lektor mu, id, dr, Uddannelsesleder

Mette Lindemann Pedersen Lektor fr, ol, la PE

RE

Sofie Hyldig Reimick

Lektor re, hi Vejleder

AE Anne Bakkestrøm Schouborg Lektor da, ia

Marlene Ørnstrup Petersen Lektor da, en Læsevejleder

RI Lasse Broby Rieks

Lektor hi, ma

SH

Sahar Shahnazi Lektor ol, en Orlov

JT Jens Thomsen Lektor bk, da

LT Louise Kjærgaard Thomsen Lektor en, fr

SU

Sune Thomsen Lektor ma, fy

TS

Søren Thorlund Thomsen Lektor en, bi

CT

Charlotte Nyrup Thornqvist Lektor en, fr, mu

JC

Jens Christian H. Thorstensen Årsvikar la, ol

AT

Anna Marie

Thøstesen Lektor bi, ng

JB

Janne Bisgaard Wikman Lektor hi, sa

MW

Mette Wilkens Lektor en, bk

MØ

Michael Øe Lektor hi, sa

Billedkunst B elevers værker

AA

Ann Andersen Sekretær

Charlotte Brøndum Sekretær

Kirsten Emig Sekretær

CW Christina Winther Sekretær

EV

Emma Højer Vilhelmsen

Studentermedhjælper, kommunikation

JW

Johanne Winther

Jensen Assistent bogdepotet

JA

Jens Anker T. Henriksen Pedelmedhjælper

SB

Sebastian Askøe Jensen Teknisk serviceleder

PJ Peter Jespersen Pedelmedhjælper EK

Evald Kristensen IT-supporter

VN

Vivi Jul Nielsen Rengøringsassistent

Kalender 2022-2023

AUGUST 2022

4. Planlægningsdag 5. Planlægningsdag

Skolestart

Skriftlige sygeprøver 12. Skriftlige sygeprøver

”Katte Moves” 1g idræt

16. Klassearrangement for 1g 1­4

17. Skriftlige sygeprøver Klassearrangement for 1g 5­8

18. Klassearrangement for 1g 9­12

23. Studieretningsorientering for 1g

Bestyrelsesmøde Aarhus Katedralskoles Venner

25. Besøg af fransk partnerskole fra Brive

26. Fredagscafé 1g

29. Idræt B på outdoor ekskursion til Sletten

Festugekoncert med Kattens Big Band på Klostertorv

31. Fællestime for tyskelever med Nelavie

SEPTEMBER

1g studieretningspakker

1g studieretningspakker

Forældreaften 1g 1­6

3k på ekskursion til København

Fællestime for elever med oldtidskundskab

16. Kemishow for 1g Skolefest for 2g og 3g

Udvekslingsbesøg fra Almeria, Spanien

OKTOBER

3. 1g orientering NV+AP­eksamen

4. Frokostkoncert med Kattens klassiske orkester Generalforsamling Aarhus Katedralskoles Venner Offentligt livestream fysikforedrag i Festsalen

5. Strategidag for alle ansatte. VIA på Vejen underviser eleverne Musikcafé

6. Miljørådet til klimatopmøde

11. Valgdebat

13. 1g AP­prøve

14. Oplæg for samf.­klasserne v/Michael Svarer

17.­21. Efterårsferie

24.­28. 1g NV­prøver

26. Arrangement for spanskelever

Fællestime med croquistegning

Fællestime for musikelever om Carl Nielsen

30. Fredagscafé

31. De nye studieretningsklasser starter

NOVEMBER

2. Musikcafé

4. Koncert for Musik A elever

Hejsning af Det Grønne Flag v/rådmand Christian Budde

Lærerforsamling 2g og 3g

8. Bestyrelsesmøde Aarhus Katedralskoles Venner

8.­9. Introtur til Sletten 1t, 1s, 1k

9. Bigbandet på efterskoleturné

9.­10. Introtur til Sletten 1d, 1c, 1m

10.­11. Introtur til Sletten 1e, 1n, 1r

Skolefest 14. Besøg af udvekslingselever fra Frankrig (Brive)

15. Informationsmøde for 8. kl. elever

16. Kemi følger livestreaming

Soirée Brive for værtsfamilier og udvekslingselever

18. Fællestime for design med Jan Gehl

Musicalpremiere

Musical

Orientering klassevis for 3g om SRP

Fællestime for fransk

Oplæg om alkohol

DECEMBER

1. MGK­koncert for musik A elever

Julerevy og julebazar

Fællestime for 2g med politiet om IT­sikkerhed

JANUAR 2023

5. Projekt BRUS besøger psykologi C­holdene

6. 3g EN Shakespeare dag Lokalt MGP

10. Orienteringsmøde for kommende elever

12. Valgfagsorientering for 2g

13. Valgfagsorientering for 1g

14. Orienteringsmøde for kommende elever Gl. elev fest

16.­18. 2g SRO prøver

17. Bestyrelsesmøde Aarhus Katedralskoles Venner

19. Valgfagsorientering for 1g og 2g

20. Kinesisk hold fejrer kinesisk nytår

26. Virtuel undervisning og virtuel SRP­vejledning Bestyrelsesmøde

27. Inter MGP på Train

FEBRUAR

1. 2k3k DE på ekskursion vedr. byudvikling på Aarhus Ø

2. Besøg af Kræftens Bekæmpelse vedr. projekt Omsorg Franskaften

3. Fredagscafé

7. 2g3g drC på Pletskud Festival

8. Musikcafé

9. Lærerforsamling 1g

13.­17. Vinterferie

20. Orientering om terminsprøver 2g Lærerforsamling 2g

Virtuel undervisning og SRP­vejledning

Lærerforsamling 3g

Forældremøder 1g

23. Orientering om terminsprøver 3g

24. U­days for 3g

Fællestime for kemielever v. Professor Kurt Gothelf

Terminsprøver 3g afleverer SRP-formulering SamfCup

1.­4. Bigband festival

1. Tysk dfællestime om Bertolt Brecht

6.­10. 2g rejseuge

14. Sygeterminsprøver

15. Fællestime dansk med dokumentaristen Christian Sønderby

17. 3g fælles opstart af SRP

22. Virtuel undervisning og virtuel SRP­vejledning

24. Fredagscafé

Bestyrelsesmøde

29. Bestyrelsesmøde Aarhus Katedralskoles Venner

30. 3g afleverer SRP

APRIL

3.­10. Påskeferie

11. Fællestime biologi

13. Katten på Tværs

14. 3r på ekskursion til København Skolefest

19. Psykologi B har besøg af fængselspsykolog Christiane Karoline Kjærgaard

20. Forårskoncert

21. 3a og 3e på ekskursion til København

26. Optagelsesprøve kommende elever Italienskdag for italienskhold

28. Dronningebal

MAJ

3. Dramatikforestillingsaften

4. Delvis offentliggørelse af eksamensplan

5. St. Bededag

8. Eksamensorientering 1g

10. Eksamensorientering 2g Maifest for tyskelever

12. Sidste skoledag 3g

15. 1g DHO skrivedag

Besøg af Wha Chong, skole fra Malaysia

16. 1g afleverer DHO

Skriftlig eksamen begynder

18.­21. Kr. Himmelfartsferie

24. 1g Ind i sproget – skrivedag m/besøg af Jens Blendstrup

25. Sidste skoledag 2g

Afskedsreception for uddannelsesleder Hanne Nielsen

26. Sidste skoledag 1g

29. 2. pinsedag

JUNI

5. Grundlovsdag

7. Bestyrelsesmøde

9. 2. optagelsesprøve kommende elever

21. Sidste prøvedag Studenterfest 22. Lærerforsamling 1g og 2g

Dimission

Sommerferie

Dimissionstale 2023

Lone Eibye Mikkelsen, rektor

Prøv at huske 3 år tilbage i tiden. Til en augustdag i 2020, hvor I startede her på skolen. I blev modtaget en klasse hver for sig i festsalen, I sad med behørig afstand og fik en intro til skolens IT­systemer, og så var det ellers hjem til virtuel undervisning. Den mest mærkelige og absurde skolestart, man kan forestille sig, og som krævede noget helt særligt af jer. Senere kom I ind på skolen og lærte hinanden at kende, men i december var den gal igen, landet lukkede ned, og vi overgik til virtuel undervisning – noget af en mavepuster for 9 1­g­klasser, der endelig skulle til at gå rigtigt i gymnasiet. Men I holdt ud og havde et fantastisk gå­på­mod til at deltage i undervisningen, i de virtuelle morgensamlinger og fællestimer. Og vi sang sammen – virtuelt. Der skulle gå mere end 100 lange dage, hvor I kun mødtes på skærmen, inden I igen kom ind til fysisk undervisning på skolen, til testcenter og senere mundbind.

Prøv så at huske to år tilbage: 2.g ­ en normal skolestart og vi undgik nedlukninger, men I fik alligevel virtuel undervisning fra tid til anden, enten når I selv var syge og fulgte med

hjemmefra, eller når en af jeres lærere måtte undervise virtuelt på grund af Coronasmitte. Igen holdt I ud og var med til at få kickstartet alle skolens mange elevstyrede aktiviteter igen. På skolen var vi utroligt bekymrede for, om vi havde mistet noget af det vigtigste på skolen, nemlig det gode elevmiljø med masser af elevengagement og fællesskab, men I gjorde alle bekymringer til skamme og kastede jer meget imponerende ud i både at deltage i og styre alle mulige aktiviteter. Og nu kunne vi synge sammen her på skolen.

Heldigvis har 3.g været et helt normalt år, hvor I forhåbentligt trods afleveringer, 4.blok, mørke vinterdage osv. har nydt et ganske almindeligt skoleår. Hvor man er blevet glad for, at der kunne afholdes fællestimer uden restriktioner, at juleafslutningen igen blev den gamle gode traditionsrige, at der kunne afholdes julebazar osv., osv.

Det er tre meget forskellige skoleår, som I kan se tilbage på, og hvor har I klaret det godt. I har nemlig insisteret på fællesskabet, på sammenholdet og det gode læringsmiljø trods alle mulige former for forhindringer undervejs. Det er selvfølgelig også kommet med en pris. Det har ikke været let at komme igennem de lange perioder alene derhjemme. Der har skullet arbejdes for det sociale sammenhold i klasserne, men jeg håber, at I trods alt kan se tilbage på tre dejlige år og vide med jer selv, at I kan klare forandringer, omskiftelser, nye vilkår og få det bedste ud af det hele. Tak fordi I har været eksponenter for fællessangen og fællesskabet.

Vi er stolte af jer her på den gamle skole. En stor cadeau til jer alle og ikke mindst et kæmpestort tillykke med jeres eksamen. Hvor er det godt gået at styre igennem alt dette. Ovenikøbet med bravour. I har været dygtige og også haft nogle dygtige lærere.

Også et stort tillykke til jeres familier og pårørende. I må også være stolte af denne flok unge mennesker, der har kunnet stå alt dette igennem. Og jeg er sikker på, at I nyder studenterugen og alle festlighederne sammen med dem.

Kære studenter, I har knoklet her den sidste tid, men også gennem de tre år her på skolen. Der har været lange dage, masser af afleveringer og lektier. Hvis I en gang imellem har haft brug for at tage en slapper og bare dovne, så er det vist helt forståeligt.

For vi danskere knokler som aldrig før og lever til fulde op til Grundtvigs ord og ønske om et virksomt liv på jord. Vi er enormt virksomme i Danmark. Arbejdsstyrken har aldrig været større, vi er næsten alle sammen i arbejde, faktisk er der kommet mere end 50.000 flere i arbejdsstyrken inden for det sidste år. Dette skyldes, at flere danskere kommer i arbejde, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til landet, og at de ældre går senere på pension. Ifølge økonomerne og regeringen er det, hvad der skal til for at sikre velfærden, have penge til klimaet og holde balance i dansk økonomi.

Så vi går på arbejde ud fra et økonomisk incitament, men der er bestemt også mange andre grunde. For mange af os er arbejde og også uddannelse en mulighed for at være en del af fællesskabet, for at udvikle os og bidrage, og det vil vi jo gerne alle sammen. Ydermere er arbejdet en del af vores identitetsdannelse og selvforståelse, vi er altid hurtige til at spørge andre eller selv fortælle om, hvad vi laver, og mister man arbejdet eller går man ikke på en uddannelse, kan man være bange for, hvordan andre ser på en. Det er jo egentligt paradoksalt, at vi alle arbejder så meget, når tid ser ud til at være en af de knappeste ressourcer i folks liv.

Men der er status i at have travlt – og det tror jeg ikke kun gælder os helt voksne men også jer. Der var ikke status i at have travlt for de gamle grækere, der ville have set underligt på os, når vi styrter rundt, men de havde nok også folk til det grove arbejde! I middelalderen blev dovenskab af den kristne kirke formuleret som en synd. Det betyder indførelse af en særlig arbejdsetik her i landet, hvor det er en pligt for mennesket at udføre sit daglige arbejde, og det er en af grundene til, at vi nærmest har en religiøs dyrkelse af arbejdet.

I dag er arbejdet og uddannelsen også blevet en del af individualiseringen. Vi skaber os selv, hvem vi er, og vi tror af og til, at vi kun er noget i kraft af, hvad vi præsterer, ikke i kraft af os selv som menneske, og det er ovenikøbet blevet vores eget ansvar at skabe os selv.

I dag har normerne fra arbejdet næsten også invaderet fritidslivet, hvor vi optimerer og strukturerer for at kunne nå det hele. Alt hvad vi foretager os skal helst have en funktion. I kender det godt. I har også masser af planer og oversigter i jeres kalender og dagligdag for at kunne nå det hele, skolen, lektier og opgaver, fritidsinteresserne, fritidsarbejdet, vennerne, kæresten og familien. Og jeg ved, at I af og til føler jer spændt ud

Kære studenter

mellem de mange ting, I gerne vil, eller synes I bør nå og den knappe tid, der er til det. For I vil gerne gøre det hele godt, og det er bestemt prisværdigt, men det betyder også pres, hvis man har svært ved at prioritere. Og er det nu den rigtige måde at leve livet på? Altid at haste videre til det næste på dagsordenen, i kalenderen? Altid at prøve at leve op til alt det man tror andre eller samfundet forventer af en?

I dag ser vi små opgør mod at knokle så meget. Der er indført 4­dages arbejdsuger på nogle arbejdspladser, og der er fænomenet ”quiet quitting”, hvor man ikke siger op, og heller ikke udfører sit arbejde dårligt, men ikke går efter overarbejde og ekstra opgaver og mere ansvar eller forfremmelse, og således selv minimerer arbejdsindsatsen, mens man er på job, og dermed selv skaber mere plads til fritid. Der er også unge med alle typer af uddannelser, der ikke længere vil arbejde på fuld tid, men aktivt søger deres første stilling på nedsat tid for at have tid til andre ting i livet, ligesom nogle undersøgelser viser, at markant flere højtuddannede foretrækker mindre arbejdstid frem for mere i løn.

Og er det nu uproduktivt og dumt at være doven og bruge tid på at lytte til græsset, der gror? Er det ligefrem samfundsskadeligt, hvis vi alle bliver mere dovne? Det tror jeg ikke. Vi kan jo igen lytte til de gamle grækere, der hyldede den frie tid, som mennesket skulle bruge på at udvikle eller danne sig selv, og som anså den kontemplative tænkning for at have den højeste status.

Dovenskaben kan også ses som en drivkraft til at opfinde nye metoder til at optimere arbejdsgange og finde nye løsninger, så arbejdet blive lettere og måske også sjovere. Bill Gates har sagt, at ”jeg vælger en doven person til at gøre det hårde arbejde, for en doven person vil finde en nem måde at gøre det på”.

Også fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø kalder dovenskab for en afgørende drivkraft og fortæller, at man inden for hjerneforskningen ser dovenskab som en del af reptilhjernen, hvor vi som art derfor stadig er optaget af at bruge så få kræfter for at overleve som muligt. Hun mener, at dovenskaben er ved at få en højere status og ser også tegn på en mindre tidsrevolution, hvor mange ikke længere vil leve hele deres liv efter et ur, men efter et værdikompas.

For nogle år siden opfordrede også Dronningen os i sin nytårstale til af og til at gøre noget unyttigt, og ikke mindst pandemien har betydet, at mange har skiftet prioriteter og hellere vil bruge tid med familie og venner end at lægge så mange arbejdstimer uden for hjemmet. Så måske burde vi hellere hylde dovenskaben end at udskamme den? Måske er der hjælp på vej, måske kan vi bruge ChatGPT og den kunstige intelligens til at arbejde mindre?

Jeg spurgte faktisk, måske som et udslag af dovenskab, ChatGPT’en om dovenskab var en god ting og fik svaret: ”Dovenskab er generelt set ikke en god ting, da det indebærer manglende motivation og indsats for at udføre nødvendige opgaver eller opnå ens mål.”. Jeg tænker, at der endnu er nogle input, som den mangler for at give en nuanceret analyse. ChatGPT’en gav mig faktisk også et par vitser om dovenskab og et lille ubehjælpsomt digt, som den selv havde skrevet. Det vil jeg alt sammen spare jer for!

Lige nu er kunstig intelligens dog med rette et af de mest hotte samtaleemner politisk og uddannelsespolitisk, og her taler jeg ikke om, at man kan bruge den til at skrive opgaver eller sågar taler i stedet for at skrive dem selv, for det er for mig at se slet ikke den vigtigste diskussion. Den kunstige intelligens

kommer til at betyde en teknologisk revolution og en ændring af uddannelsessystemet, så den vigtige diskussion er nærmere, hvad kunstig intelligens vil betyde for os alle fx i forhold til at kunne håndtere klimaproblemer og sætte færre aftryk på jorden og efterlade den i så god stand som muligt til de kommende generationer, men også i forhold til at øve indflydelse på det arbejdsmarked, som I på langt sigt bliver en del af og på kort sigt til at forandre den videregående uddannelse, som I sikkert går i gang med enten nu eller sandsynligvis først om et par år. Kan den hjælpe os til leve andre liv, hvor vi har tid til at være dovne og dermed have tid til at tænke os om?

Den kommer uden tvivl til at betyde, at nogle arbejdsfunktioner og jobs vil forsvinde. Det skaber plads til andre jobs og forhåbentligt plads til, at vi mennesker kan lave noget, der er mere interessant og udviklende, og det skal vi udnytte. Men det kræver, at vi sørger for at (kunne) bestemme, hvilken betydning maskinerne skal have.

Forskeren Lene Tanggaard peger på, at hvis vi antager, at maskinerne kan klare alt det strømlinede arbejde, så er den kunstige maskinalder måske tiden til at genoplive alt det, som ikke er snorlige. Det kreative og det eksistentielle kunne få en opblomstring, siger hun, evnen til at tænke kritisk, se muligheder og håndtere usikkerhed, så mennesker bliver bedre til at leve et godt liv uden unødig mistrivsel. Jeg håber virkelig, at hun får ret. Og jeg tror på, at I har fået et godt fundament til at leve i og ikke mindst præge denne nye virkelighed.

get bidrager til at udvide ens horisont og håndtere verden. Det samme gælder efter min mening den naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige indsigt, som I har fået gennem undervisningen. Jeg håber, at I vil bruge alt dette som en platform, og jeg er sikker på, at I vil være med til at præge udviklingen til det bedre med jeres engagement og den ansvarlighed, vi har set hos jer.

Jeg hørte i år forfatteren Knud Romer sige, at ”grunden til at lære sprog er, at man får hele verden foræret en gang til.

Vi får også vores eget sprog foræret en gang til, fordi vi bliver mere bevidste om os selv og vores egen selvforståelse”. Og det er helt sikkert, at kunsten, litteraturen og spro­

Jeg håber, at I fremover giver jer tid til at bruge jeres værdikompas mere end jeres ur, at I bruger tid på at dovne, at undre og forundres. At være et stærkt menneske er at have nogle klare værdier, som man er parat til at sætte spørgsmålstegn ved, og som man vil dele med andre og som også dur i modgang. Og det er i samspillet med andre, at man finder ud af, hvilke værdier der holder, så man lige så stille flytter sit kompas. Det er jeg sikker på, at I har fået forudsætninger til gennem jeres gymnasietid via undervisningen og via det stærke fællesskab, I har haft med hinanden.

Og så et lille PS. Jeg spurgte for øvrigt også ChatGPT’en, hvad fordelene er ved at tage en STX-eksamen, og fik følgende svar: Faglig bredde, analytiske og kritiske tænkeevner, personlig udvikling og adgang til videregående uddannelse. Men det ved I jo godt allerede.

Tusind tak for de tre år på Aarhus Katedralskole. Om lidt bli’r her stille, når I forlader skolen og går ud ad porten, men vi vil huske jer som en helt særlig årgang. Tak for sangen og tillykke med jeres eksamen.

Med disse ord dimitterer jeg jer, årgang 2023, fra Aarhus Katedralskole.

Studenter 2023 3.a

3.d

Matematik A, Fysik A, Kemi B

Teamlærer: Mathias Jaquet Mavraganis

• Hussein Raed Salman Al­Temimi

• Sandra Ramzi Arabou

• Sofie Truc Au

• August Høimark Badskjær

• Gustav Riber Bech

• Misiki Bharadwaz

• Daniel Zico Agersø Bust

• Isak Schytte Caspersen

• Daymata Daylamine

• Johan Zacho Grønhøj

• Selale Gültekin

• Jonas Engell Holmstrup

• Linus Alexander Hulvej­Andersen

• Yahya Khatib Kasswani

• Melika Khatibi

• William Valentin Kirkegaard

• William Markussen

• Frida Brønd Miller

• Anna Hazel Møller

• Andreas Bækgaard Nielsen

• Victoria Otzen

• Andreas Boll Overgaard

• Elif Pinar

• Mariam Safi

Engelsk A, Tysk A, Samfundsfag B + Engelsk A, Fransk A, Samfundsfag B

Teamlærer: Karen Kolding

• Sabrina Yusuf Abukar

• Amira­Maria Ayoub

• Cornelia Adler Bonde

• Julie Hoberg Bork

• Natasha Børsting Windfeldt Bornerup

• Frida Zaupper Breinholt

• Olivia Friis Brorholt

• Gry Overgaard Christensen

• Iben Krohn Didriksen

• Anton Fredensborg

• Noa Diana Bohn Hansen

• Asta Haahr Iversen

• Emma Wilchen Laursen

• Hannah Skou Lorenzen

• Kimya Mousavi

• Noé Gormsen Narciss

• Asbjørn Nordvig Nielsen

• Alberte Møller Poulsen

• Julija Rackauskaite

• Fria Maarbjerg Seiersen

• Freja Jameson Simonsen

• Yalda Soltani

• Asbjørn Steffenauer­Danholt

• Matthew Ian Manzano Thomsen

• Laura Stoklund Vestervig

• Malka Yahya Zalzala

3.e

Engelsk A, Samfundsfag A

Teamlærere: Maiken Baltzer Løsmar

• Sumeya Farah Hassan Abdi

• Carl August Aillaud

• Ali Ahmed Ali Alasow

• Helivan Nawzad Amedi

• Emma Kjær Andersen

• Rosa Isabella Bang Andersen

• Oliver Benjamin Edlund Avivson

• Emil Bjerkø

• Caroline Gabrielle Blanc

• Robert Alexander Eliasen

• Stella Ning Suksawaeng Giber

• Sofie Rehde Vinther Hansen

• Lærke Bjørg Hemmer­Hansen

• Thea Bastholm Henriksen

• Anna Richter Hollesen

• Vigga Rau Ibsen

• Asta Wehner Jensen

• Sigrid Frausing Kruse Knudsen

• Viola Hey Larsen

• Johannes Hjuler Lund

• Jacob Frederik van Dassen Løfting

• Katrine Holst Nielsen

• Sofie Hvidkjær Pedersen

• Emma Cecilie Rahbæk

• Isabella Leonora Skjøth Schultz

• Nikoline Kjær Amstrup Sørensen

• Fine Homann Vestergård

• Clara Meldgaard Esbjerg

3.h

Engelsk A, Italiensk A, Latin C + Engelsk A, Spansk A, Latin C Teamlærer: Michael Øe

• Laust Poulsen Baier

• Clara Dahl Berthelsen

• Karen Budtz­Jørgensen

• Frida Plesner Christensen

• Julie Norre Christensen

• Hanin Oussama El ­ Saadi

• Ida Marie Tange Elmengaard

• Frida Høi Errboe

• Isabel Bisgaard Hansen

• Isabella Heilmann

• Anna Kirsa Høst

• Maria Therese Kannegaard

• Emma Stamp Misfeldt

• Yasmin Hicham Abdul Rahman Mohamad

• Margrethe Mossin

• Ida Ulrich Møller

• Joakim August Nielsen

• Selma Fisker Nielsen

• Lea Nørlem Maan

• Louise Kjær Olesen

• Mikkel Florentz Horn Ottendahl

• Clara Bregendahl Pedersen

• Thomas Marquart Petersen

• Huong Bich Thi Pham

• Emilie Plougmand­Bak

• Anna Schandorff Schumacher

• Mathilde Mai Skov­Nielsen

• Hannah Stenholt Tychsen

• Edith Vels

3.k

Design og arkitektur A, Matematik A Teamlærer: Lasse Broby Rieks

• Anton Barawiec Lau

• Johanne Bjerre

• Bror M Carlsen

• Rasmus Myrup Christensen

• August Daa Horshauge

• Malene Flensted Dideriksen

• Matilde Buchholdt Gjørup

• Pi Gabriela Goslar

• Emma Gottlieb

• Tue Gram Christensen

• Noah Binderup Sort Jensen

• Andreas Thor Jørgensen

• Johanne Kjems

• Lucas Kongstad

• Tuyet Minh Le

• Liva Okholm Milde

• Signe Thornqvist Nielsen

• Anders Nylund Lundgaard

• Laurits Heesch Olesen

• Anna Otkjær Veile

• Vitus Sølvbjerg Quorning

• Abed Sharif

• Julia Strobel

• Lina Tuyet Nhi Ngoc Tran

• Malte Bach Kristensen Werdermann

• Vera Elisabeth Winqvist

3.l

Musik A, Matematik A + Musik A, Engelsk A

Teamlærer: Charlotte Nyrup Thornqvist

• Samuel James Andreadis

• Andrea Stenger Bidstrup

• Josephine Anh Tu Bui

• Gabriel Møller Christensen

• Bothilde Dannerby

• Thea Luna Cecilie Duvald

• Ingrid Elkjær Husted Henriksen

• Jacob Worm Glass

• Sebastian Bryde Holmsteen

• Kristoffer Anderson Honore

• Ali Leon Hoseyni

• Rasmus Skovlyst Høeg

• Arthur Rin Sundbøll Ivarsen

• Josefine Maria Theilmann Jørgensen

• Maja Birch Jørgensen

• Sille Cecilie Klysner Kjems

• Martha Gry Lindstrøm

• Albert Bjerregaard Poulsen

• Nanna Hamborg Rosenkvist

• Mathilde Samsing

• Mathilde Møller Seeberg

• Smilla Brovst Steffensen

• Emma Strøm

• Molly Lindberg Tefre

• Anton Emil Meldgaard Vind

• Martha Høeg Winther

• Ida Emmely Søgaard Hansen

• Sarah Skade Møller

3.r

Musik A, Matematik A

Teamlærer:

Jens Hvidtved

• Ghil Hugo Ben­David

• Malthe Brøgger Sejthen

• Silene Emmertsen Damo

• Frederik Bruun Dernert

• Naja Brandt Djupdræt

• Sylvia Katariina Gahl

• Vera Garfiel Byrge

• Nanna Graverholt

• Silja Damgaard Jessing

• Signe Troldborg Johansen

• Rikke Rylev Kaiser

• Joakim Høholt Kaspersen

• Susanna Sigrit Briones Kjeldsen

• Sebastian Rohden Knoblauch

• Sigrid Rohde Koppelhus

• Tobias Kølsen Herskind

• Marie Hoff Lassen

• Tahina Camille Lautrop

Ramanamihantatsoarana

• Alfred Lynge Mikkelsen

• Maria Tatiana Kolesnikova Mohr

Nielsen

• Laurits Valsted Huus Pedersen

• Shaya Marika Makinen Petersen

• Carla Jensen Rosendal

• Jakob Flensborg Safikhany

• Sille Boel Therkildsen

• Ida Kejser Tipsmark

3.s

Biologi A, Kemi B

Teamlærere:

Søren Thorlund Thomsen

• Shahad Al­Noury

• Nasra Muhyadin Hassan Ali

• Ida Sigrid Meisner Bisgaard

• Signe Havreballe Dupont

• Najma Mohamed Faraah

• Nina Miranda Bjerrum Friis­Holm

• Sofie Kjærsgaard Grene

• Reem Khalil Hammad

• Sabrin Abdiqani Ahmed Hassan

• Mathilde Skjøt Bøgehøj Jensen

• Lea Bune Juhl

• Emmelina Bailey Holst Long

• Vitus Bendix Møller Moestrup

• Sara Rasbech Rytter

• Hashem Salah

• Tilde Lythe Steen­Nilsen

• Elif Tamer

• Khadija Abdinassir Bashir Yusuf

• Nicoline Bisgaard

• Amalie Spaabæk Schmücher

3.t

Samfundsfag A, Matematik A

Teamlærer:

Rasmus Tranegaard Andersen

• Victoria Nørgaard Bertelsen

• Oskar de Place Bjørn

• Bjørn Aaboe Fabian

• Julie Nylandsted Fenger

• Andreas Laulund Hartwig

• Regitze Bawalsa Herskind

• Helena Honoré Nielsen

• Gustav Blok Jensen

• Frida Johnsen

• Nikolai Kjær Jørgensen

• Mathias Lenschow Kjølseth

• Elias Kobberup

• Alva Marie Alrø Krarup

• Virgil Gunder Strøm Krogager

• Agnes Kirk Larsen

• Anna Ølsgaard Larsen

• Kayvan Mavahebi­Tabatabaei

• Agnes Duus Meelby

• Silje Brogaard Nissen

• Line Ankerstjerne Pedersen

• Dagmar Jacobsen Raunkjær

• August Møller Roesen

• Frederikke Halberg Saxosen

• Vitus Duelund Skeem

• Andreas Fabian Søndergaard

• Marie Bergman Thuesen

• Liva Simone Tønnesvang

• Augusta Viberg Damsgaard

Studentertalen 2023

Kære forældre, personale på Aarhus Katedralskole, tidligere elever og ikke mindst studenter.

Vi er samlet i dag for at hylde alle studenter, og derfor vil jeg gerne starte med at sige:

Kæmpestort tillykke med en af de største sejre i jeres liv. Vi er lige nu omgivet af mennesker, der vil os det bedste, og som er stolte af os. Mor og far, papmor og papfar, søskende, bedsteforældre, venner og veninder samt tidligere elever. Vi har klaret os igennem 3 år med mange overraskelser og glæder. Ironisk nok kan jeg ikke fortælle så meget fra 1.g, fordi jeg på daværende tidspunkt gik på Marselisborg Gymnasium. Jeg ved dog, at 2.g på Katten bød på masser af glæder og især hårdt arbejde. 2.g var tider, hvor man blev glad, når man fik fri klokken 13:30, fordi det var en sjældenhed. 2.g var ligeledes året, hvor vi alle sammen var på studieture. 3.g, vores sidste år som gymnasieelever bar i mange tilfælde præg af taknemlighed, længsel og måske også utålmodighed. Dette er slutningen på vores alle sammens start, og starten på en ny slutning.

Jeg ved også, at der altid er to sider af en sag, og at det ikke er alle elever, der har trives. Det er også værd at italesætte. Nogen har haft familieproblemer, der skulle håndteres, nogen har lidt under forventninger fra andre, men også fra en selv. Der er også elever, der, da vi skulle vælge gymnasium, ikke

ønskede Aarhus Katedralskole som deres gymnasium, men som gennemførte alligevel. Og det kræver både viljestyrke og mod. At skulle bide tænderne sammen i 3 år er ingen selvfølge ­ det tror jeg, vi alle kan blive enige om. Men det siger noget om dig som person. At du ikke bøjer dig for en støvregn, men kæmper tilbage. Og hvis det ikke er brugbart, så ved jeg ikke, hvad det er. Så, til dig som kan relatere, elsk dig selv, stol på dig selv, ikke mindst være stolt af dig selv. Du klarede det!

Mit livs inspiration og motivation kommer fra min far. I onsdags holdt han en tale, der på mange måde havde samme formål, som min har i dag. Min far nævnte et eksempel fra dengang, jeg skulle have min første tatovering. Det havde jeg selvfølgelig besluttet mig for skulle være Snoop Dog. Ja, du hørte rigtigt. Snoop Dog sagde nemlig noget, der inspirerede mig meget. Da han skulle modtage sin stjerne på Hollywood Boulevard, sagde han følgende;

” Last but not least, I wanna thank me I wanna thank me for believing in me I wanna thank me for doing all this hard work I wanna thank me for having no days off I wanna thank me for never quitting”

Det inspirerede mig, fordi du selv er skyld i de største triumfer og sejre i dit liv. Og Snoop Dog understreger, at du skal takke dig selv for det. Det kan godt være, det lyder meget selvhøjtideligt, men efter tre års hårdt arbejde, er det så ikke fair nok?

Karakter er også et omdrejningspunkt i min tale i dag. Det er det fordi, at det overordnet er et svært emne at snakke om. Ordet karakter kan egentlig forstås på to måder. Det kan være et tal på en aflevering eller en eksamenspræstation, men det kan også forstås som en væremåde, en personlighed eller et udsagn for viljestyrke. At have karisma eller optræde på en bestemt måde. Det kan man sige, at Katten har ­ og at menneskerne på Katten har. Selv os der ikke får 10 og 12. Vi har karisma og oser af karakter. De der får 10 og 12, har også karakter. Min pointe er: Om så du får ­3, 00, 02, 4, 7, 10 eller 12, er du fyldt med karakter. Det er det smukke ved karisma. Det forlanger meget lidt, men definerer en stor del af dig. Og er det ikke i virkeligheden det i dag og vores fremtid handler om? At have

karisma og udvise karakter? At være et godt og barmhjertigt menneske, og at man ikke er bange for at tage chancer og fejle, altså jeg ved det ikke ­ men jeg synes selv, det er et godt bud.

I dag, i dette moment har vi lov til at føle os uendelige. I dag er vores forskelligheder med til at hylde os. Lige nu og her, i dette sekund er resten lige meget. Vores forskelligheder spiller ikke en rolle, fordi vi lige nu deler den største sejr og lettelse ­ og vi gør det i fællesskab. Forskellige mennesker, der før har taget part i nogle fællesskaber, og dem som aldrig har følt sig sikre i et fællesskab. Vi sidder alle sammen her lige nu i et fællesskab, der aldrig bliver stærkere. Et fællesskab der udspringer af glæde, lettelse og måske endda lidt sørgmodighed. ALT dette er med til at skabe det største fællesskab i gymnasietidens historie. Dette er slutningen på vores alle sammen start, og starten på en ny slutning.

Natasha Børsting Windfeldt Bornerup

Bestyrelsens årsberetning

Der var en stor udskiftning i bestyrelsen ved udgangen af sidste skoleår. Det var således fem nye forventningsfulde bestyrelsesmedlemmer, der indtrådte i Katedralskolens bestyrelse i maj 2022. De nye i bestyrelsen er; Rasmus Tranegaard Andersen, Jasper Kyndi, Trine Holm Thomsen, Lars Klavsen og Michael Svarer. For sidstnævnte, der dimitterede fra skolen i 1990, var det et glædeligt gensyn med det traditionsrige gymnasium, der efter et par udfordrende corona­år, kunne vende tilbage på fuld styrke.

Den nye bestyrelses første indblik i årets gang på Katedralskolen var dimissionen i juni 2022 i en solbeskinnet og propfyldt skolegård, hvor skolens dygtige afgangselever fik overrakt deres eksamensbeviser, og der blev uddelt legater. Årets eksamensresultat placerede årgangen i den absolutte akademiske top i landet – og efter at have lyttet til en meget flot og reflekterende dimittendtale af Kristian Sommer Harrits og hørt de dygtige musikalske indslag fra skolens elever, var vi ikke i tvivl om, at Katedralskolen formår at skabe et inspirerende miljø, der udvikler eleverne både menneskeligt og fagligt i de tre formende ungdomsår, de er på skolen. Dette billede er kun blevet bekræftet i vores deltagelse i de øvrige traditionelle aktiviteter på skolen, som blandt andet den stemningsfyldte juleafslutning i Domkirken, hvor bl.a. skolens dygtige kor skabte en perfekt julestemning og optakt til juleferien.

Vi har fået et tydeligt billede af Katedralskolen som et yderst veldrevet gymnasie med en sund økonomi og en dedikeret

Fra venstre: Anton Emil Meldgaard Vind, Oliver Wisler Lykke, Trine Holm Thomsen, Lars Klavsen, Jens Hansen, Rasmus Tranegaard Andersen, Michael Svarer, Maiken Baltzer Løsmar, Claus Grambo Larsen og Lone Eibye Mikkelsen. På billedet mangler Jasper Kyndi.

lærerstab, der skaber gode og trygge rammer for skolens elever og som bidrager til en meget flot faglig løfteevne. Det er derfor ikke overraskende, at et meget stort antal ansøgere ønsker at tage deres ungdomsuddannelse på Katedralskolen. Ved skolestarten i august 2022 var det muligt at byde 12 nye klasser velkommen til skolen. Det betød, at det undtagelsesvis ikke blev nødvendigt at skuffe en stor del af de elever, der har Katedralskolen, som deres førsteprioritet, når de vælger gymnasium. Det samme er desværre ikke tilfældet i 2023. Her er Katedralskolen blevet pålagt en kapacitetsbegrænsning, der betyder, at det kun er muligt at have 9 klasser, hvilket betyder, at knap 100 førsteprioritets ansøgere har fået afslag på at tage deres gymnasieuddannelse på Katedralskolen. Det er bestyrelsens håb, at det fremadrettet bliver muligt at optage flere elever.

Aarhus Katedralskole har en central placering i Aarhus by og i byens historie. Det var derfor nærliggende, at Katedralskolen indgik en smuk symbiose med Aarhus Teater og museet KØN, da Erhverv Aarhus på vegne af det aarhusianske erhvervsliv skulle fejre deres 160 års jubilæum i oktober 2022. Det er tydeligt, at Katedralskolen ikke kun spiller en væsentlig rolle for skolens elever og lærere, men også for Aarhus by og byhistorie. Den rolle løfter Katedralskolen også på fornemmeste vis.

Det har været et interessant år i bestyrelsen, hvor vi har behandlet en lang række emner, som ny strategi for skolen, elevtrivselsundersøgelse, studieretninger, valgfagsudbud og klimastrategi for at nævne et udpluk. Det har været spændende og lærerigt, og vi vil gerne fra bestyrelsen sige tak til personale og ledelse for den engagerede indsats i løbet af det forgangne år.

/Michael Svarer, bestyrelsesformand

Elevrådets årsberetning

Skoleåret 2022­2023 har budt på nye opgaver og muligheder for Elevrådet på Aarhus Katedralskole. Som et demokratisk organ, bestående af engagerede elever på tværs af årgange og studieretninger, er Elevrådets formål stadig at arbejde for elevdemokratiet og elevernes trivsel på skolen.

Skoleåret

Elevrådet har i dette skoleår arbejdet på forskellige opgaver og initiativer, inklusiv et topmøde, hvor handlingsplanen blev udarbejdet. Topmødet fungerede også som en hyttetur, der styrkede Elevrådet som et samlet team på tværs af klasser og årgange.

På den årlige Generalforsamling blev der debatteret, diskuteret og revideret nogle af Elevrådets vedtægter, som er med til at skabe ordentlige retningslinjer for, at vores demokratiske platform er velformet.

En bæredygtig balance: Trivsel, kommunikation og grøn omstilling Årets handlingsplanspunkter har været præget af vigtige emner, såsom øget fokus på bæredygtighedsagendaen. Et af stederne,

vi har skabt forandring, er ved studieture; vi har arbejdet for i højere grad at finde alternative transportmuligheder til de studieture, der forurener mest. Det er en vision og prioritet for Aarhus Katedralskoles elever, at vi må gøre vores i den fælles kamp mod klimakrisen.

Den grønne omstilling og klimakrisen er ikke de eneste problematikker, vi står over for. I en tid, hvor tempoet er højt og kravene mange, kan det være svært at prioritere sin trivsel og finde balance i hverdagen. De faglige, sociale og mentale udfordringer har aldrig været vigtigere end nu, og derfor er det en af de fundamentale opgaver for Elevrådet at være med til at forbedre. En af de steder vi har valgt at fokusere, er første skoledag. Der er med hjælp fra Elevaktivitetsudvalget blevet sat en plan i værk om at få rystet den nye årgang af Kattens elever sammen, allerede fra starten af deres skolegang. Vi ved fra erfaringer, at et godt klasse­ og skolemiljø skaber trygge rammer og dermed et rart sted at være med mindre pres og bekymringer. Det vil være en af vores væsentligste opgaver som elevråd at gøre vores ypperste for, at vores skole er så ideel som muligt i forhold til at være et inkluderende og trygt sted at studere.

Som et handlingsplanpunkt for året har der været fokus på at styrke det gode forhold mellem Elevrådet og skolens ledelse. Vi kommer ikke udenom, at vi er nødt til at arbejde som en helhed for at skabe forandringer til det bedre. Vi har i år givet vores input til skolens handlingsplanspunkter, klimastrategi, studie­ og ordensregler, m.m. Vi ser det som en nødvendighed, at der er fortsat gensidig respekt og tillid mellem elever og ledelse for at skabe en skole i fremdrift.

Fremtidens Elevråd

Elevrådet vil have fokus på at optimere og blomstre vores allerede veltrivende og engagerede elevdemokrati. I det kommende skoleår vil vi fortsat arbejde for at styrke samarbejdet mellem elever, lærere og ledelse. Derudover vil vi arbejde for at styrke forholdet mellem elever på tværs af årgange, så vi sammen kan lære fra hinanden og gøre gymnasietiden til et forrygende kapitel i vores liv.

Elevrådets Forretningsudvalg har en vision om, at der det kommende år skal fokuseres mere på SoMe for derved at gøre elevrådsarbejdet mere synligt og tilgængeligt for alle skolens elever, så vi kan få udbredt elevdemokratiet til sit fulde potentiale.

Der skal fokuseres på klima og den grønne omstilling. Vi vil arbejde på at skabe en mere bæredygtig skole og øge bevidstheden om vigtigheden af at tage ansvar for vores planet. Vi vil arbejde på at implementere initiativer og projekter, der kan gøre en forskel for miljøet og fremme en grønnere fremtid. Vi vil tage udfordringen op og gøre en positiv forskel for vores samfund og vores klode.

Vi ser frem til et spændende og produktivt år og vil fortsætte med at arbejde for at gøre Aarhus Katedralskole til et endnu bedre sted at være studerende.

/Oliver Wisler Lykke og Victoria Burgdorf, elevrådsforpersoner

Kend dig selv…

Eleverne i oldtidskundskab fik den 15. oktober 2022 en smagsprøve på en af antikkens kendte tragedier, da teatertruppen Teater2Tusind opførte Sofokles’ ”Kong Ødipus”.

Teatertruppen på to mand fremførte fortællingen om kong

Ødipus, der i et forsøg på at stoppe pesten i byen Theben er nødt til at optrevle mysteriet om mordet på den gamle konge Laios.

Ødipus afdækker lag for lag årsagen til sygdommens hærgen og bliver undervejs konfronteret med sin egen identitet og skæbne.

Til sidst må han sande, at han selv er morderen, og at han uden at vide det har dræbt sin far og fået børn med sin mor.

I en moderne gendigtning fortæller de to mænd i jakkesæt med ganske få virkemidler historien om Ødipus. Med nærvær og direkte kontakt til publikum fastholdt de elevernes opmærksomhed fra start til slut.

Oplevelsen af ”at blive ramt” og blive mødt som menneske med de fejl og mangler, vi alle har, er en del af mødet med antikkens tekster og fortællinger.

”Det var spændende og historien står mere klart i min hukommelse ved den visuelle præsentation, end hvis det blot var blevet læst op. Med både musik, lydeffekter og personerne gående rundt på scenen og i salen blev min opmærksomhed fanget og holdt under hele forestillingen.” (Thilde, 2.h)

”Virkelig flot stykke. Der var konsekvenser for alle handlinger, selvom folk ikke havde handlet i ond tro. Skuespillerne var dygtige til at skifte rolle med intet andet end deres mimik og gestik.” (Elias 3t)

”De fortalte historien på en måde, så jeg kunne se den for mig visuelt, og faktisk kan jeg huske mange af detaljerne stadig.” (Martha, 3.l)

Antikken giver perspektiv

I oldtidskundskab beskæftiger vi os med antikkens græske og romerske tekster og monumenter, som er fordelt på en række forløb, der hver fokuserer på et emne eller en genre. Vi er opta­

Den 15. oktober 2022 var teatergruppen Teater2Tusind på Scenen i Festsalen, hvor de opførte Sofokles’ tragedie ”Kong Ødipus” for alle skolens oldtidskundskabselever.

get af at lære antikken at kende ved selv at møde og undersøge litteraturen og kunstværkerne, for ved at komme tæt på dem forstår vi aspekter af den senere europæiske kultur.

Vi går helt tilbage til de ældste litterære værker i Europa, nemlig Homers Iliade og Odyssé. Den litteratur, vi læser, rummer medrivende historier og dybdegående overvejelse: Skæbnesvangre tragedier, samtidsrevsende komedier, samfundsdiskuterende taler, fortællinger om krig og episke rejser. I de græske myter møder vi mennesker, der skal forholde sig til livets udfordrende præmisser, uperfekte mennesker, der fejler, og mennesker, der vil gøre alt for deres kære. Ligesom Ødipus.

Den europæiske litteratur har altid hentet inspiration i den græsk­romerske verden, og med kendskab til de antikke værker kan vi følge temaer og motiver gennem 2500 års kulturhistorie – helt frem til vores tid. Vi får således et reflekteret perspektiv på vores egen tids kunst og kultur ved at lære om antikken.

Den antikke arkitektur kan vi se eksempler på i bybilledet rundt omkring os, og på Antikmuseet ved Aarhus Universitet kan vi få et indtryk af de græske skulpturer på nært hold. Sammen med maleriet udgør arkitektur og skulptur de væsentligste kunstarter, som grækerne og romerne bidrog til. Vi trækker tråde fra antikken over renæssancen frem til nutidens forskelligartede måder at forholde sig til græsk kunst på.

Elever fra 3.s nærstuderer afstøbninger af skulpturer på Antikmuseet i Aarhus Mange af de store filosofiske spørgsmål om mennesket og samfundet blev formuleret i det gamle Grækenland. En provokerende skikkelse som Sokrates udfordrede sin samtids forestillinger om retfærdighed og igangsatte den kritiske refleksion, der præger græsk og romersk filosofi. Vi undersøger filosoffernes spørgsmål og svar og får et bredere blik på de problemstillinger, der præger vores egen tid. Mange af de filosofiske spørgsmål stiller vi selv i dag, når vi fx spørger: Hvad er et godt liv? Hvordan indretter vi samfundet mest retfærdigt eller mindst uretfærdigt? Hvad er lykke?

Derfor følger vi sporene af en filosofisk idé fra antikken og frem til moderne tid og reflekterer over, hvordan den græsk-romerske verden har påvirket vores videnskab, kunst og samfund. Vi kan følge overvejelser om demokratiet eller spørge: Hvad betyder ideen om dualisme for romantikken i Danmark og for nutidens menneskeopfattelse?

Oldtidskundskab bringer eleverne tættere på antikken og giver dem et perspektiv på europæisk kultur i dens forskellige udtryksformer.

/oldfaggruppen

Ødipus – myte og aktualitet.

Arbejdsgruppe om teknologiforståelse

Computeren har været til stede i undervisningen i rigtig mange år, men forståelse for computere er sjældent direkte genstand for undervisningen. Det har været undervisning med computer, men ikke om computer. Dels har det almene gymnasium i mindre grad haft tradition for at beskæftige sig med computere som en del af et alment dannelsessyn, dels har der manglet en fælles faglig platform at bygge videre på. Det kan virke paradoksalt, når computere, software og telefoner er en fuldt integreret del af hverdagen for vores elever. Det har derfor været meget nødvendigt at få sat computeren på skoleskemaet, så eleverne kan blive myndiggjort i den digitale verden, som omgiver os alle.

På engelsk taler man om computational thinking , men denne tankegang er på dansk blevet til det mere mundrette teknologi­

forståelse . Det er en ny og tværgående faglighed, som kræver en anderledes faglig forståelse af computeren ikke bare som et værktøj, men som en integreret del af et tidssvarende dannelsessyn. Denne problemstilling blev pludselig meget aktuel, da den såkaldte ChatGPT blev tilgængelig i december 2022. En chatbot som ChatGPT er en avanceret sprogmodel, man kan interagere med og spørge om stort set alt, og den kan svare på et meget formfuldendt og kvalificeret dansk. Den kan endda svare på rigtig mange typiske gymnasieopgaver. Det var en bombe under diskussionen om faglighed, for hvad skal elever kunne, når en maskine kan klare mange eksisterende opgaver, og der debatteres flittigt om konsekvenserne i både fag- og dagsmedier.

I år har skolen haft en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en plan for implementeringen af teknologiforståelse. Det har været et spændende arbejde, hvor vi har haft interessante overvejelser om, hvordan forståelse for computeren kan kobles til vores eksisterende faglige forståelse. Arbejdsgruppen har afdækket elevernes forhåndskendskab fra grundskolen, og vi har drøftet og fastlagt den fælles begrebsramme for teknologiforståelse hér på skolen. Det handler for eksempel om myndiggørelse: Vi skal styre computeren, og ikke omvendt. Det handler om sociale mediers betydning, chatbots, forhold mellem menneske og maskine, modellering i naturvidenskab, computersprog og sproglig bevidsthed, kreative designprocesser og meget mere. Implementeringen sker under ledelse af en styregruppe over de næste par skoleår med udvalgte fag pr år, så vi løbende kan tilpasse og forbedre processen ud fra vores erfaringer.

/Hans Damm­Jakobsen, på vegne af arbejdsgruppen om teknologiforståelse

Årets gang i informatik

For de fleste elever er informatikfaget et nyt og ukendt fag, der ikke på samme måde, som mange af skolens andre fag, ligger i forlængelse af undervisning i folkeskolen.

Faget er et slags paraplyfag, hvor man lærer om mange sider af informationsteknologi – fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige aspekter, der handler om, hvilken betydning det har for vores samfund og det enkelte menneske, når IT spiller en større og større rolle i vores hverdag – til de mere tekniske sider af faget, hvor man fx lærer at programmere og oprette databaser. Faget er et virkelighedsnært fag, hvor der er stort fokus på den direkte kobling mellem fagets teorier og måden, de udmønter sig i vores samfund.

Samarbejde med virksomhed: Et godt match

I år var det første forløb eleverne blev mødt med et designforløb i samarbejde med den nystartede techvirksomhed, Roccai. ”Tinder for eCommerce” – sådan beskriver virksomheden selv deres produkt, der er en ny måde at lade brugere interagere med hjemmesider på. Frem for en almindelig søgefunktion swiper brugeren sig gennem produktforslag, og på baggrund af en algoritme får brugeren til slut tilbudt en række relevante produkter. Roccai og informatikeleverne på Aarhus Katedralskole viste sig også at være et godt match.

Elevernes opgave var et teste en prototype og komme med forslag til forbedringer af design og funktionalitet. Efterfølgende fremlagde de deres analyse og forbedringsforslag for virksomhedens founder, Jane Ulsøe, som står bag flere tech-virksomheder, og som også tidligere har arbejdet

Der arbejdes med AIgenerede billeder 2k

fra Aarhus Katedralskole i udarbejdelsen af nye produkter.

Og for Jane Ulsøe er der ingen tvivl om, at arbejdet med eleverne er noget, de har stort udbytte af i deres arbejde med nye produkter.

”Samarbejdet med Aarhus Katedralskole har haft en væsentlig betydning for testarbejdet i det tidlige stadie af vores produktudvikling. Eleverne har taget opgaven seriøst. De har haft prototypen forbi flere forskellige målgrupper og lavet et fint registreringsarbejde. Det har betydet, at vi har været trygge ved at anvende testeresultaterne i vores videre arbejde. Det betyder noget ift. den tid, vi normalt skal bruge på lignende aktiviteter, og derudover så synes vi, at det er fedt at kunne give eleverne en “ægte” case at arbejde med,” forklarer Jane Ulsøe.

sammen med informatikelever

Billede af Roccais prototype

Kodning af egen hjemmeside

Algoritmeworkshop på Universitet med studieretningen Matematik/Fysik

Informatikfaget indgår i studieretningen Design og Arkitektur. Her har eleverne arbejdet med AI-generede billeder til udsmykning i informatikfagets faglokale.

Det at arbejde sammen med virksomheder er en stor del af informatikfagets DNA, og det giver mening på flere måder.

For det første bliver læringsudbyttet større, fordi eleverne lærer begreber og metoder i den kontekst, de er tænkt til at blive brugt, frem for blot at læse om dem i bøger. Dernæst skaber samarbejdet med virksomheder en højere grad af motivation, fordi modtageren af elevernes analyser ikke blot er en lærer eller klassekammerater, men faktisk er en virksomhed, som bruger resultaterne af arbejdet. Det betyder, at eleverne går til opgaverne med en høj grad af professionalisme.

Det kreative fag

Ud over samarbejdet med tech­virksomheden Roccai, har året også budt på masser af arbejde med at udvikle egne hjemmesider. For de fleste elever er det en kreativ proces og et afbræk fra en skoledag, hvor der typisk er mere faste rammer. I informatikfaget arbejder man ofte med et projekt i en længere periode, og der er rig mulighed for at sætte sit eget aftryk på arbejdet.

For 2a, Matematik/Fysik, der også har informatik som en del af deres studieretning, bød året desuden på en algoritmeworkshop på Datalogistudiet på Aarhus Universitet.

/Anne Bakkestrøm Schouborg, informatiklærer

Idræt – et fag i forandring

Idræt er et fag, som har forandret sig meget i løbet af de seneste 20 år. Jeg startede på Aarhus Katedralskole i 2005, og der var teori langsomt ved at blive implementeret som en del af undervisningen. Samtidig var idræt et fag, som stille og roligt transformerede sig fra et fag, der primært havde fokus på bevægelse og aktivering af eleverne, til et fag der især fokuserede på læring af færdigheder og koblingen mellem teori og praksis.

Ydermere skulle faget i højere grad til at samarbejde med andre fag, da den tværfaglige undervisning for alvor gjorde sit indtog i de år. På det tidspunkt var der samtidig en stor udskiftning i idrætsfaggruppen på skolen, og der kom en masse nye til, som gerne ville ”sætte idræt på landkortet” og forandre faget på skolen. Vi brugte meget tid på at få koblingen af teori og praksis ind i undervisningen samt udvikle nye undervisningsprogrammer, og eksperimenterede med nye discipliner og nye didaktiske metoder.

Tydelige mål og eksamensfag

Omkring 2012­2014 blev der på landsplan et fokus på faglige mål og tydelighed i forhold til, hvad eleverne i idræt skulle lære. Dette førte hos os til forskellige projekter med fælles arbejde omkring tydeliggørelse af de enkelte forløbs faglige mål samt brug af forløbsprøver i slutningen af hvert forløb. Det ændrede meget i vores undervisningspraksis, og det blev især nemmere at for­

klare over for eleverne, hvad bedømmelsen i faget bygger på. Det gav også en klarere struktur på hvert forløb, og ideen om idræt som et læringsfag blev yderligere styrket.

I 2017 kom så en ny reform, som gjorde idræt C til et eksamensfag. Det kan egentlig ses som en naturlig fortsættelse af den udvikling, som faget har haft de sidste 20 år. Man kan sige, at faget nu er på linje med alle de andre fag og ikke står så isoleret som noget særligt. På samme vis er idræt også i stigende grad blevet brugt som et fag, der kan indgå i større skriftlige opgaver. Det er så paradoksalt, at selvom eksamen blev indført i 2017, så er det faktisk først nu her i juni 2023, at vi har fået det første hold op til eksamen her på Aarhus Katedralskole. Så vi glæder os til for alvor at få evalueret, hvad denne eksamen kan og betyder for faget, eleverne og idrætslærerne.

Teori og praksis – hånd i hånd Op til eksamen, laver og øver eleverne drejebøger for de forløb, som de kan komme op i, og de øver sig i den teori, som de kan blive spurgt ind til i en teori­praksis­kobling. Idrætseksamen er en særlig eksamensform, da det er en gruppeeksamen. Så eleverne skal også lære, hvordan eksamen rent praktisk foregår. Idrætsfaget føles som et fag, som har forandret sig utroligt meget på kort tid. Det er gået fra et fokus på leg, bevægelsesglæde og aktivering til et fokus på læring og teori­praksis­kobling – men uden at bevægelsesglæden lider under denne forandring, vil jeg mene. Ofte oplever vi, at eleverne i endnu højere grad viser bevægelsesglæde, når de ved, hvad

formålet med undervisningen er. Hvad er det, vi skal lære, og hvorfor skal vi lære det?

Ser man på samfundet, så ser det ikke lige ud til, at betydningen af sundhed og bevægelse bliver mindre i de kommende år, så det bliver spændende at se, hvor faget bevæger sig hen i løbet af de næste 10­20 år – både for faget på landsplan og på Aarhus Katedralskole.

Fokus på badning efter idrætsundervisningen

Et godt eksempel på, at idræt er et væsentligt og centralt dannelsesfag i forhold til diverse sundhedsproblemstillinger, er debatten om badning efter idræt, som det til tider kan være lidt svært at få eleverne til at praktisere. Den 22. marts 2023 var Oliver Wisler Lykke (1.c) med i Go´aften Danmark (TV2) for at tale om badning efter idrætsundervisningen. Sammen med en repræsentant fra Sex og Samfund og Gymnasieskolernes Idrætslærerforening blev emnet debatteret. Oliver bidrog med mange gode pointer i forhold til et elevperspektiv på emnet. I studiet var der bred enighed om, at badning efter idræt var en rigtig god ting. Et af argumenterne for badning efter idræt er, at ud over at få vasket sveden af, så ser man klassekammeraternes almindelige og vidt forskellige kroppe, der ikke skal leve op til de urealistiske og photoshoppede billeder, der præsenteres af modeller, sportsfolk og skuespillere på de sociale medier.

/Malte Trold Kirkegaard, idrætslærer

Kammerorkesteret på musikalsk udveksling i Aalborg

Dette skoleår har være fantastisk for skolens kammerorkester. Orkesteret er som aldrig før spækket med dygtige strygere, træblæsere, messingblæsere, pianister og percussionister. Det har været så vildt, at der har siddet hele to bratschister i den store strygergruppe i år. Det er der vist ikke mange gymnasier, der kan prale af! Det er en stor glæde, at der er et forum for de dygtige musikere – både begyndere og øvede, der har lyst til at spille i orkester, og at den klassiske musik, filmmusikken og folkemusikken dermed har en klar stemme på Aarhus Katedralskole.

Året har budt på en række større og mindre projekter på skolen med optrædener i Festsalen og Domkirken. Kammerorkesteret har optrådt med både filmmusik, tango og mere traditionel kompositionsmusik fra Carl Nielsen til amerikansk minimalisme.

Det absolutte højdepunkt indtraf allerede i september, hvor vi besøgte Aalborg Katedralskoles underholdningsorkester, og tilbragte hele dagen sammen med dem. Vi havde fællesprøver på to filmmusikalske værker fra The Avengers og serien Dr No , som vi spillede ved en koncert om eftermiddagen, hvor de to orkestre også spillede værker selv. Vi havde Astor Piazzollas

Libertango og Michael Nymans Time Lapse med, mens Underholdningsorkesteret spillede satser af Carl Nielsen sammen med skolens kor. Omdrejningspunktet for dagen var naturligvis den musikalske udveksling og sammenspillet: Fedt at sidde i et gymnasieorkester på 40 mand! Men derudover var det en utrolig hyggelig dag. Aalborg Katedralskole og de aalborgensiske gymnasieelever var fantastiske værter, som bød på både frokost, hjemmebagt kage, kahoot, spil og leg. Vi følte os virkelig velkomne. Og flere af Katte-musikerne bemærkede, at ’dem fra Aalborg ligner jo os’. Efter den store succes var musiklærer Simon Hyldgaard fra Aalborg Katedralskole og jeg enige om at gentage succesen med en årlig orkesterdag næste skoleår.

Tak for musikken til de fantastisk dygtige musikere i Kattens kammerorkester – jeg glæder mig til meget mere musik næste år!

/Charlotte Thornqvist, leder af Kattens kammerorkester

Samfundsfag

Skoleåret 2022-2023 har været et sandt jubelår for samfundsfag.

Først og fremmest var 2022 valgår, hvilket selvsagt affødte en lang række lektioner og fællesarrangementer med spændende politik. Derudover stod vi på bagsiden af Corona og midt i en inflations- og energikrise, så undervisningsmaterialet har gennem hele året foldet sig selv ud lige foran os. Nu skal man ikke glæde sig over kriser, men eleverne er helt sikkert blevet klogere på, hvad de betyder for vores liv og hverdag.

Eleverne deltog i flere valgdebatter op til folketingsvalget, hvilket gav dem mulighed for at forstå de centrale politiske temaer og ståsteder, som jo er afgørende for at træffe informerede og oplyste valg ved et folketingsvalg, men også for eleverne i fremtiden. Med besøg fra en lang række af Folketingets partier, afholdt vi bl.a. en valgdebat i Festsalen. Bølgerne gik højt – både blandt politikere og publikum. Der blev diskuteret klima, psykiatri, sygeplejerskernes løn, uddannelse og meget mere. Hvis der er noget, der kendetegner Aarhus Katedralskoles elever, så er det deres lyst til at lytte, diskutere, udveksle synspunkter og være aktive i det politiske.

Som et nyt og anderledes tiltag havde vi et valgarrangement med titlen ”Ping­Pong med en politiker”. Projektet blev arrangeret i samarbejde med Constructive institute – Journalism for tomorrow fra Aarhus Universitet. I to timer spillede syv poli­

tikere ’rundt­om­bordet’ med eleverne. Undervejs i kampene blev politikerne spurgt ind til emner som ensomhed, fattigdom, fællesskab og bæredygtighed, og eleverne fik mulighed for at stille spørgsmål til politikerens svar, inden spillet igen blev sat i gang. Vi har aldrig før set politikere deltage på så ærlig, usminket og oprigtig måde i en valgdebat. Et frugtbart samarbejde med Constructive Institute fra Aarhus Universitet er grundlagt.

Udover andre begivenheder, såsom workshop med DEO omhandlende EU, temadag om velfærdsstatens fremtid samt sociologiforelæsninger, bød året på mange ture til ud af huset. Bl.a. var to 3.g. samfundsfag A­klasser i København, hvor de blev vist rundt på Christiansborg af Jakob Ellemann, diskuterede politik med Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, dansede med Morten Messerschmidt og debatterede verdensøkonomi med chefstrateg ved Nykredit, Frederik Engholm.

Jo, skoleåret 2022­23 har været et jubelår for samfundsfag.

/Rasmus Tranegaard Andersen, samfundsfagslærer

Skolens nye naturvidenskabsstrategi

Fællesskab, identitet, synlighed, talent og samarbejde er nogle af hovedoverskrifterne i skolens nye naturvidenskabsstrategi, der har til formål at styrke naturvidenskaberne og skærpe de naturvidenskabelige studieretningers profil.

I løbet af året har faggruppelederne inden for naturvidenskab sammen med ledelsen udarbejdet den nye strategi, som tager udgangspunkt i de gode erfaringer, der har været med sprogstrategien, som blev vedtaget for et par år siden.

Baggrunden for initiativet er, at skolen også i fremtiden ønsker at have en bred profil med stærke og profilerede studieretninger inden for alle fire hovedområder, herunder også naturvidenskab.

Strategien samler op på alle de mange gode ting, der allerede foregår i naturvidenskab og udstikker en række overordnede mål for de kommende år.

En central del af strategien handler om at øge fællesskabet blandt skolens naturvidenskabelige elever på tværs at klasser og årgange og på den måde få den naturvidenskabelige identitet til at stå stærkere. Strategien oplister en lang række punkter, der kan bruges til dette. Det drejer sig f.eks. om samarbejder i undervisningen, hvor 3.g’ere underviser 1.g’ere om deltagelse i interne og eksterne arrangementer sammen og om at gøre karrierelæringen mere markant ved, at alle eleverne møder naturvidenskabelige rollemodeller og hører om deres arbejde og vej gennem uddannelsessystemet.

Også synligheden af de naturvidenskabelige fag og studieretninger skal styrkes, så de mange spændende ting, der foregår, bliver tydelig for alle. Desuden skal samarbejdet med både grundskolerne og de videregående uddannelser inden for naturvidenskab udbygges.

Endelig er planen, at der oprettes en naturvidenskabskoordinatorstilling over de kommende år. Naturvidenskabskoordinatoren, skal som navnet antyder, koordinere samarbejdet mellem fagene og være med til at føre strategien ud i virkeligheden.

Det er vores håb, at strategien kan være med til at løfte naturvidenskaben på Katedralskolen til et endnu højre niveau, og sikre at vi fortsat har et betydeligt og stærkt naturvidenskabeligt miljø på skolen.

/Bjarke Møller Madsen, uddannelsesleder

Skolens

Verdensmål på Katten

”Puha, der er meget fokus på klimakrisen allevegne”, ”Vi orker ikke mere klimasnak lige nu” og ”Det er som om, at når vi arbejder med klimakrisen i undervisningen, så forventes vi at løse det hele; men det kan vi jo ikke alene”. Nogenlunde sådan har det lydt fra elever, når snakken er faldet på klimakrisen, temperaturstigninger og reduktion af CO2­udledning.

I starten af skoleåret var der på Bispetorv en fin udstilling af alle FNs 17 verdensmål. Udstillingen benyttede jeg i dansk (2.l) og engelsk (3.l) som opstart på forløb med fokus på de 17 verdensmål. Udgangspunktet for begge forløb var, at undervisningen ikke skulle fokusere ensidigt på klima, men i stedet have det bredere sigte, som alle 17 verdensmål repræsenterer. På den måde brugte vi verdensmålene som tilgang og vinkel i vores arbejde med teksterne i begge fag, hvilket betød, at tekstanalyserne kunne bredes ud. På den måde fik teksterne også et andet – og måske endda nyt – liv.

Et af de bedste eksempler var vel nok læsningen af Ernest Hemingways The Old Man and the Sea i 3l. Hemingways klassiker, hvori der ikke umiddelbart sker så forfærdelig meget andet, end at hovedpersonen Santiago driver rundt på havet i sit forsøg på at fange en stor fisk, fik igennem verdensmålenes briller nye perspektiver, kastede nyt lys over vores forståelse af verden, og ikke mindst bidrog det til en aktualisering af en klassiker fra 1952, som viste verdensmålenes gyldighed og vores behov for samarbejde og sameksistens.

Verdensmålene lever dog ikke kun i undervisningen. I Katedralskolens mange udvalg lever verdensmålene også – mere eller mindre eksplicit. Tydeligst er vel miljørådets og bæredygtighedsudvalgets arbejde med klima og bæredygtighed. Miljørådet forsøger gennem sit arbejde at skabe opmærksomhed om klimaproblemerne på en positiv måde ved at skabe gode oplevelser med på skolen at gøre noget godt for klimaet. Også traditionenen med Fem Fede Dage i starten af skoleåret er kendetegnet ved gode oplevelser og et fantastisk fællesskab på skolen, hvor vi gør noget godt sammen for en særdeles vigtig sag.

I N­bygningen smykkes gangen på 1. sal af store verdensmålsplakater, der i farverige fotografier og tekst præsenterer alle 17 verdensmål; forhåbentlig til glæde, gavn og god eftertanke hos forbipasserende hver eneste dag. Som uddannelsesinstitution har Katedralskolen naturligvis en forpligtelse til og interesse i at arbejde med FNs 17 verdensmål i og uden for undervisningen i det omfang, det giver mening og lader sig gøre. Det er indlejret i verdensmål nummer

4: Kvalitetsuddannelse, så vi også kan medvirke til at styrke sundhed og trivsel (mål nummer 3), ligestilling mellem kønnene (mål nummer 5), lighed (mål nummer 10), bæredygtige byer og lokalsamfund (mål nummer 11), fred, retfærdighed og stærke institutioner (mål nummer 16) for at nævne nogle af de oplagte mål at inddrage. Og så har vi i dette skoleår vedtaget en Klimastrategi, som har fokus på både bygninger, ressourceforbrug, indkøb, kantine, affald, transport, elevinddragelse og ikke mindst undervisning.

/Hans Elgaard Mogensen, dansk­ og engelsklærer

Dette skoleårs mad­mandag , blev markeret med en madpakkekonkurrence, hvor eleverne dystede om at medbringe klimavenlige frokoster.

Tøj­tirsdag, blev traditionen tro fejret med et tøjbyttemarked i Pigesalen, hvor man kunne bytte sig til et lækkert stykke tøj, og som noget helt særligt i år var forrige skoleårs glemte sager også en del af byttemarkedet, så man både kunne få sig en ny cykelhjelm eller et nyt penalhus.

Verden­er­Off­onsdag , faldt i år sammen med opløbsugen for Røde Kors indsamlingen og blev derfor til et samarbejde med skolens Røde Kors udvalg. Derfor blev temaet for denne dag ofrene for klimaforandringer og naturkatastrofer. Disse skæbner blev der sat fokus på på skolens instagram med informationskampagner.

Transportsektoren kom i fokus med, transporttorsdagens ”hyld­cyklisterne­kampagne”, hvor udvalgets seje medlemmer var stået tidligt op for at fejre alle de morgenfriske cyklister med kaffe, kage og diverse præmier fra skolens omkringliggende forretninger.

Fuld blæs på til bigbandfestivalen

Messingklang, skønsang og rytmegruppetjubang var i år med til at skabe forbindelser på tværs af verdenshjørner, til Katedralskolens første internationale bigbandfestival. I et samarbejde med Jacob Grimm Schule Bigband fra Kassel, Tyskland, og Vaskivuori Bigband fra Vantaa, Finland, blev en storslået bigbandfestival endelig realiseret efter mange års coronarelateret ventetid.

Fem Fede Dage

Skoleårets fedeste dage falder altid i begyndelsen af efteråret med bæredygtighedsudvalgets markering af Fem Fede Dage, hvor hver dag i ugen har et nyt tema.

Ugens festlige højdepunkt var fredagscaféen, der skulle sætte fokus på den bæredygtige festival og fest. Her var der lagt op til diverse klimalege i Festsalen, en post­it­væg, hvor man kunne komme med sine bedste råd til en bæredygtig festival, men allervigtigst en catwalk fra Kattens lærer og elever i deres gode genbrugsoutfits fra tøj-tirsdag.

Vi i Bæredygtighedsudvalget er taknemlige for den store tilslutning til vores fede, bæredygtige uge!

/Edith Vels, Bæredygtighedsudvalget

Vi elever fra Kattens Bigband skulle i denne nyligt undfangede tradition, være de første til at agere som værter for de omtrent 64 jævnaldrende, musikelskende finske og tyske gæster. Derfor havde langt de fleste af eleverne fra Kattens Bigband da også 1­5 gæster til at overnatte i de 5 dage festivalen varede. Med godt og vel 100 mennesker fra tre forskellige lande, alle samlet en solbeskinnet onsdag aften i marts, bredte der sig en på samme tid fabelagtig og nervepirrende atmosfære i skolens Festsal.

Genertheden mellem folk blev dog gennem meningsfuld udveksling af musikalske kompetencer og hyggeligt samvær hurtigt forvandlet til højlydt latter, gensidig inspiration og senere hen betydningsfulde venskaber og forbindelser for manges vedkommende.

arbejde med verdensmål

Aarhus Katedralskoles første internationale bigband festival

For med musikken som det fælles omdrejningspunkt gik det glat med at få alle sat i spil. Alle dagene var fyldt til randen med lærerige og funkyfede aktiviteter, så meget at man sjældent har sovet så tungt om natten i samtlige nætter i træk. Eksempelvis prøvede alle elever at spille med hinanden på tværs af bands, i nye tværnationale bandkonstellationer, og så var vi også så heldige at deltage i workshops med mange af byens fremmeste undervisere indenfor bigbandområdet, høre foredrag med en professor i bigbandmusik samt deltage i en jam med Aarhus Jazz Orchestra på Turkis.

Udover den intense dyrkning af musikken i alle dens facetter, blev der også tid til at få vist de udenlandske gæster rundt i Smilets By, hvor forårssolen gav luft under vingerne til den enorme fornøjelse, som det er at møde nye mennesker, som man kan relatere sig til igennem musikken.

Ej at forglemme de mange koncerter som vi selv spillede, både på Turkis, og ad flere omgange i skolens Festsal. Igennem vores optrædener fik vi løftet ånden og glæden på både Kate­

dralskolens elever og diverse musikentusiaster fra nær og fjern, og takket være den intense musikalske rejse, blev alle, uanset udgangspunktet, beriget både musikalsk og åndeligt efter en tur på denne festival. Fra elevernes side, ønsker vi alt det bedste for de kommende mange års bigbandfestivaler.

/Kristoffer Honore, forsanger i Aarhus Katedralskoles bigband

Så lykkedes det endeligt – efter at crona i tre år havde ageret stopklods. 4. gang er nu fremover lykkens gang.

Vi er med festivalen i år godt i gang med at skabe en fantastisk tradition sammen med vores tyske og finske bigbandvenner. Faktisk har festivalen mange år på bagen dog uden vores deltagelse, men i 2015 blev Aarhus Katedralskoles bigband spottet på YouTube, og inviteret ind i det gode selskab. Efter at have været inviteret til Finland i 2016 og til Tyskland i 2018 var det nu tid til, at vi skulle være værter for første gang. Mange møder er holdt og der er foretaget planlægning med mange af byens musikalske samarbejdspartnere, så det var en forløsning, da dagen endelig oprandt i begyndelsen af marts i år, hvor det væltede ind med tyske og finske musikglade elever. Det blev fem dage i et hæsblæsende tempo, og måske fremfor alt blæsende med ca. 70 blæsere, som udgør en central del af et bigbands DNA. Der blev truttet og spillet i alle mulige og umulige konstellationer på tværs af lande, instrumentgrupper og bands. Programmet bestod bl.a. af en ny disciplin ”Mixed bigbands”,

hvor vi blandede alle tre landes medlemmer i tre nye bigbands med efterfølgende koncert for hinanden, koncert på Turkis med små bands fra hvert land, hvor et lærerband med alle musiklærerne fra de tre lande skød koncerten i gang, koncerter med de tre bigbands for skolens elever, foredrag om bigbandets historie v. professor i bigband Jens Christian ”Chappe” Jensen, Workshops m. Aarhus Jazz Orchestras musikere, Koncert med Aahus Jazz Orchestra på Turkis, jam med AJO’s professionelle musikere….og faktisk meget mere.

Efter de fem dage var vi som værter meget trætte ovenpå det tætpakkede program, men på samme tid fyldt med glæde og taknemmelighed over, hvordan man gennem musik på tværs af landegrænser, sprog og kultur kan skabe fællesbånd og fællesånd, og vi ser frem til mange fremtidige skønne oplevelser i det gode selskab….. faktisk blev vi under festivalen inviteret til festival i Finland i foråret 2025 – og det glæder vi os meget til!

/Jens Hvidtved Larsen, leder af Aarhus Katedralskoles bigband

Erasmus+ og Sprogstrategi Vol.2

Erasmus+

Katedralskolen har sidste skoleår fået en såkaldt ”Erasmus akkreditering”. Akkrediteringen har medført, at vi i dette skoleår har modtaget økonomisk støtte fra Erasmus+, som er EU’s program til støtte for unge, uddannelse og sport.

Katedralskolens stolte tradition for elevproducerede musicals blev igen i 2022 til virkelighed med forestillingen DAN S. Her fandt 180 elever på tværs af årgange, studieretninger og interesser sammen i et farverigt og udfordrende projekt. I samspillet mellem kreative idéer, administrative processer, råstyrke og utallige timers hårdt arbejde blev musicalen bragt til live. Musicalen er mere end en forestilling, da den også i høj grad danner grobund for et stort fællesskab og adskillige tætte venskaber.

Musicalen DAN S foregår på et ikonisk spillested, der er et samlingspunkt uden lige. For fem venner er det dér, de hænger ud og lever deres liv med koncerter, kortspil og kærester. Snart skal der holdes jubilæum for det elskede spillested, som Onkel Dan stiftede for 25 år siden. Men da en ny tilværelse rammer, og den lige vej tager en drejning, skal de alle navigere på et helt nyt plan. Hvordan ser venskabet ud, når ansvaret bliver tungere og følelserne større? Finder de tilbage på rette vej uden at glemme hinanden? DAN S er en fortælling om venskab, seksualitet, kærlighed og om, at et fællesskab først lykkes, når man favner hinandens forskelligheder.

En uforglemmelig oplevelse for alle de medvirkende kulminerede i november med fem udsolgte forestillinger. I den anledning takker vi alle jer fantastiske medvirkende, som har

kastet jeres tid, flid og kompetencer ind i det her projekt. Det er takket være jer, at vi kan stå med en færdig forestilling, som vi med stolthed kan se tilbage på. I er enormt seje og har på eksemplarisk vis formået at forvandle musicalen fra idé til forestilling. I har alle givet sjæl og værdi, og det er vi evigt taknemmelige for. Det har som hovedansvarlige været en fantastisk oplevelse at arbejde sammen med jer om noget, der har sat et stort præg på gymnasietiden for os alle.

Scenen er nu givet videre til de nye hovedeansvarlige, der allerede er i fuld gang med arbejdet. Vi glæder os helt vildt til at se musicalen til efteråret 2023!

Tak for alt.

/Nanna, Anton, Martha og Kristoffer, hovedansvarlig

Støtten har betydet, at vi har kunnet sende hele 17 elever afsted på udveksling á 7­14 dages varighed på vores partnerskoler i Spanien, Italien og Frankrig. Her har eleverne boet hos lokale familier, fulgt skoledagen på partnerskolen og fået oplevelser for livet. De har fået indsigt i nogle fuldstændig anderledes kulturer og skikke samtidig med, at de har fået styrket deres egne sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer.

Sophia og Silvia ”Halvdelen af min SU blev brugt på hindbærsnitter, da jeg var så heldig at have Silvia, en italiensk pige, på besøg her i maj måned. Vi udvekslede historie, kunst og uddannelse, men jeg har på fornemmelsen, at det var maden der satte det største aftryk på min nye veninde. Hvem skulle have troet, at æbleskiver, stegt flæsk, creme-linser og brun sovs ville imponere en ægte italiener? I hvert fald ikke jeg.

Et par uger forinden introduktionen til min mormors og Mor Annas bagværk, var det Silvias familie, der med kindkys bød mig velkommen i deres hjem i Verona. Her oplevede jeg hverdagen gennem italienske briller, og det var enormt spændende at opdage forskellene og lighederne mellem vores livsstile og livssyn. Udvekslingen åbnede ikke bare mine øjne for italienernes levemåde og kultur, men i den grad også vores egen. Ci vediamo!”, fortæller Sophia 2.d.

Mere Erasmus+

Vi har med støtte fra Erasmus+ midlerne også haft en hel klasse på studietur i Irland. Her samarbejdede klassen med elever fra det lokale gymnasium under overskriften ’Musikalsk og kulturel udveksling’. Også her boede vores elever hjemme hos eleverne fra det lokale, hvilket kan være udfordrende for den enkelte elev, men også øjenåbnende og afgørende for deres forståelse af et andet lands kultur.

Endelig har vi kunnet sende tre lærere til vores partnerskole i Verona for at være på job­shadowing, hvor de således har ’skygget’ italienske kolleger og disses didaktiske og pædagogiske greb. Der er fx meget interessant og udbytterigt at iagttage, hvordan der i Italien undervises i fx fransk som 2.fremmedsprog.

Sprogstrategi Vol.2

I efteråret reviderede vi vores sprogstrategi, og her blev mulighederne, som Erasmus+ giver skolens elever, en integreret og vigtig del af strategien. Helt centralt i den nye sprogstrategi står oprettelsen af en funktion som sprogkoordinator på skolen. Funktionen omfatter bl.a. profilering af sprogene på de sociale medier, formidling af forskningsresultater og deltagelse i sprogkonferencer samt videreformidling af indholdet af disse til kollegerne. Et andet nyt tiltag er afholdelsen af ”5 fede sprogdage” i løbet af skoleåret, hvor sprogene præsenteres af og for eleverne gennem fx dans, sang, kunst mv. Alle tiltag, som sætter spot på sprog, som understøtter elevernes sproglige og interkulturelle kompetencer, og som giver mulighed for udvikling af sproglærernes undervisningskompetencer.

Globale kompetencer

Sprogstrategien inkl. Erasmus+ er et fundamentalt element i Katedralskolens arbejde med elevernes globale kompetencer. Herudover er global bæredygtighed og globalt medborgerskab andre essentielle områder – her spiller FN’s verdensmål en helt central rolle.

/Thue Thesbjerg, uddannelsesleder

Livet på Katedralskolen

Der er for alvor kommet gang i aktiviteterne på skolen igen efter flere coronanedlukninger. Flere elevudvalg er genopstået, og gamle traditioner er tilbagevendt. Nedenfor kan du læse om, hvordan det gik, da julebazaren vendte tilbage i december måned og slog rekord. Vi har desuden taget pulsen på, hvad skolens forskellige elevudvalg har fortaget sig dette skoleår.

Julebazaren er tilbage

Det var et glædeligt gensyn, da julebazaren i december var tilbage på skolen efter flere års pause. Julebazaren er en mangeårig tradition, hvor klasserne arrangerer forskellige aktiviteter, forestillinger og boder med formålet om at samle penge ind til SOS­børnebyerne. Selvom ingen af de nuværende elever havde oplevet julebazaren før, var deres engagement og kreativitet over al forventning. Takket være kageboder, krybbespil, casino og mange andre aktiviteter slog vi alle rekorder. I alt indsamlede eleverne 70.556 kroner, der gik direkte til SOS­børnebyerne.

Vi er meget glade for, at traditionen er igen tilbage på Katedralskolen, og at så mange havde lyst til at tage del i dagen og bakke op om julehyggen i en god sags tjeneste!

Udvalgsaktiviteter

Friluftsudvalget

Friluftsudvalget er et udvalg der samler en masse elever, der har en fælles interesse: friluftsaktiviteter. Friluftsudvalget giver mulighed til at samles om en aktivitet eller hygge sammen på en tur.

I løbet af skoleåret 202223 har vi afholdt flere ture og aktiviteter. Meget har med friluftsliv at gøre, andet er ren hygge. Vi begyndte skoleåret med en hyggeaften ved shelterne i Hørhaven, hvor vi hyggede os med skumfiduser over bål og lærte hinanden at kende. Desuden er det blevet til en ryste­sammen­tur til Ry, hvor vi sov i sheltere, klatring ved Boulders og vinter­ og forårsbadning der sluttede af med varm kakao.

/Richard Stefansen Løbner, 1.t

Glædesudvalget

Glædesudvalget er skolens gladeste udvalg! Vi sørger for at de tidlige morgener er lettere, og den kolde vinter ikke føles lige så lang ved at sprede glæde til skolens elever og lærere med forskellige aktiviteter.

Vi har igennem året stået for mange glædesspredende ting, som græskarudskæring til halloween, kage og kaffe på kolde vintermorgener, julestokke

fra hemmelige beundrere i december, fastelavnsfejring med katten af tønden, lagkage­konkurrence til Katten på tværs og påskeægsskattejagt.

Vi takker for et godt skoleår, og ser frem til et nyt med endnu mere glæde!

/Andrea Stenger Bidstrup, 3.l

Heimdal

Heimdal er udover at være skolens kulturudvalg desuden skolens ældste udvalg. Vi har i løbet af året holdt arrangementer, der har fokuseret på forskellige dele af kulturlivet.

Strikkeudvalget

Strikkeudvalget er skolens hyggeligste udvalg. Vi mødes en gang om måneden i 5. blok, hvor vi oftest sidder i toppen af R med noget jazz i baggrunden og cookies på bordet. Vi er bestående af både hæklende og strikkende, som udveksler diverse strikketeknikker og opskrifter til både boleroer, fingervarmere, striktrøjer mm. Udover de normale strikkemøder har vi arrangeret forskellige arrangementer i løbet af året. Vi har blandt andet samarbejdet med Bæredygtighedsudvalget om en bæredygtig julegaveworkshop, samt fejret soktober, hvor vi i oktober indsamlede garn fra hele byen og strikkede strømper til hjemløse i samarbejde med organisationen Hjemløs i Aarhus. Vi har også haft kontakt til Egås strikkeudvalg og er i gang med at arrangere et fælles strikkemøde mellem Egå og Katten. Hermed retfærdiggjort, at vi er Kattens hyggeligste udvalg.

Vi har blandt andet startet en bogklub, hvor vi har snakket om Murakamis novellesamling ”Første Person Ental”. Derudover har vi som noget nyt oprettet en filmklub, der har arrangeret filmaftener for hele skolen i billedkunstlokalet. Til slut har vi igen i år holdt collageworkshop for hele skolen, hvor folk kunne udforske deres kreative sider. Foruden aktiviteterne har vi også fokuseret på at have et hyggeligt udvalg for os i Heimdal, og derfor har vi spist aftensmad sammen i UKH i løbet af året.

/Maja Birch Jørgensen, 3.l

Fællessangsudvalget

En skole hvis elever synger sammen, har en stærkere samhørighed på trods af forskelligheder. Æren af at anføre Katedralskolens fællessangsbegivenheder, ligger hos os fra det elevstyrede fællessangsudvalg, som beriger skolens ånd og elevernes fællesskab ved jævnlige fællessangsarrangementer i skolens Festsal. Årets gang i udvalget har været præget af et væld af forskellige begivenheder; alt fra musicalsange, sex­positive sange og selvfølgelig stribevis af klassikere fra Højskolesangbogen. Skolens elever har mødt talstærkt og begejstrede op til alle de mange fællessangsbegivenheder, der i år er blevet holdt, og de har der fået sunget hjerterne varme, og kunnet mærke hinandens nærvær i mødet mellem fællesskab og musik. Derfor siger Fællessangsudvalget TAK for et storslået år for fællessangen på skolen.

/Kristoffer

Anderson Honore, 3.l

/Mathilde Maria Vo, 2.t

Talentarbejde

Igen i år har der været fuld gang i forskellige talenttilbud på skolen, hvor en række elever har deltaget i forløb og konkurrencer med stort engagement og flotte resultater! Du kan nedenfor læse et lille udpluk af nogle af deres præstationer.

Projekt Forskerspirer

Projekt Forskerspirer er et talentprogram, hvor man får muligheden for at udforme sit eget forskningsprojekt. Og mens det kan lyde som lidt af en mundfuld, vil det mest af alt bare sige, at man undersøger en problemstilling, som man finder interessant indenfor en af de fire fakulteter; naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab. Som en del af projektet samarbejder man med en forsker for at bearbejde et løsningsforslag til ens problemstilling. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan vi kan finde på mere bæredygtige løsninger til at løse klimakrisen. Derfor skrev jeg indenfor naturvidenskab om, hvordan man kan optimere fund af nye kuldeaktive enzymer til et vaskemiddel, således vi kan vaske vores tøj ved lavere temperaturer, og derved spare enorme mængder energi og CO2. Det var en utrolig lærerig oplevelse at være med til Projekt Forskerspirer. Jeg har både fået større indsigt i, hvordan det er at forske, og projektet har også givet mig meget mere selvdisciplin, hvilket var en stor hjælp da jeg skrev min SRP.

/Victoria Otzen, 3.a

Campen for Science Talenter

Jeg har i løbet af 2.g deltaget i Science Talent Biotek læringsforløbet på Sorø Akademi. Forløbet involverede tre camps, som omhandlede grundlæggende mikrobiologi, genetik og sygdomme og immunologi. Undervisningen var karakteriseret af spændende foredrag fra personer i felten, laboratorieforsøg og grundlæggende undervisning i diverse bioteknologiske metoder. Lad jer ikke skræmme af titlen på læringsforløbet, for lysten til at lære er mindst lige så vigtig som ”talentet”. Ligeledes

er det ikke afgørende, om man går på en bioteklinje. Hvis lysten til at lære er der, så er man mere end godt kørende. Der var mulighed for at udføre længere og mere komplicerede forsøg, end hvad der er muligt i gymnasieundervisningen, hvilket var spændende og udfordrende. Det er desuden værd at nævne, at maden var utrolig god og, at der var lagt sjove aktiviteter ind i programmet som segway, escaperoom og Kahoots. En rigtig god oplevelse, som jeg ganske varmt kan anbefale.

/Mathilde Skjøt Bøgehøj Jensen, 3.s

Masterclass i Fransk

I efteråret 2022 har ti talentfulde franskelever fra forskellige hold deltaget i årets franske litterære Masterclass. Eleverne læste klassikeren ”Le Petit Prince”, og fik gennem dialogbaseret og elevengagerende undervisning indblik i værkets ånd, filosofiske refleksioner og budskab til læseren. Lektionerne blev afholdt på fransk med et højt analytiske niveau, hvilket gav eleverne spændende udfordringer og udviklede deres ordforråd og grammatiske kunnen. Den sidste gang fik vi besøg af vores udvekslingsstuderende Lucia, der kunne bidrage med refleksioner over forskelle på danske og franske talemåder og metaforer i tilknytning til ”Le Petit Prince”. Der blev også spist macarons, og så modtog eleverne selvfølgelig et diplom af skolen som bevis på deltagelse i Masterclass 2022. I foråret har vi desuden haft 16 franskelever til DELF­eksamen i niveauerne A2, B1 og B2 med et flot resultat. Eleverne gik op i fire discipliner herunder lytteforståelse, skriftlig forståelse, skriftlig eksamen og mundtlig eksamen.

/Maria Hassing, fransklærer

Ny kunst og ind retning på skolen

I dette skoleår igangsatte vi en udsmykning af undervisningslokalerne på Katedralskolen. Hvert fag fik midler til at indkøbe kunst eller anden udsmykning og på den måde sætte sit eget præg på faglokalerne. Udsmykningen har på den måde bygget bro mellem de fysiske rammer og den faglige undervisning. Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan forskellige fag har valgt at udsmykke deres lokaler. Du kan desuden læse om elevkantinens nye vægmaleri, der tilbage i efteråret blev malet af kunstner og tidligere elev, Eske Touborg.

Vægmaleri gav elevkantinen nyt liv I efteråret fik elevkantinen et nyt udtryk med et stort og farverigt vægmaleri. Værket er malet af kunster, Eske Touborg, der desuden er tidligere elev på skolen. Under titlen ”Maturity” indkapsler maleriet flere af skolens værdier og den udvikling man som elev går igennem i ens gymnasietid.

Fra 1.g til 3.g Værket består af en række cirkler, der bliver større og større samt fire karakterer, der symboliserer den samme person. Cirklerne skal ifølge Eske Touborg ses som bagvedliggende lag for de karakterer, der er en del af værket.

”Jeg har forsøgt at tænke udviklingen fra 1.g til 3.g ind i værket. At vi starter med lukkende øjne, helt blide. Vi ved ikke,

hvad det er, vi går ind til. I 2.g begynder vi at tage fat og turde noget – både i verden, i de grupper vi er en del af og for os selv som individer. Vi begynder at danne meninger og rykke os rent fysisk. I 3.g tør vi gå forrest og skyde brystet frem. Efter den fjerde og sidste karakter har vi hænderne foldet foran os, vi er måske mere rolige. Vi har fået en form for ballast gennem gymnasiet – noget som jeg især har fået fra Katedralskolen,” fortæller Eske.

Graffitimaler i hjertet Eske har siden, han var 11 år gammel, arbejdet med kunst. Et arbejde der siden dengang har været forankret i graffitikunsten, og som vægmaleriet derfor også bærer præg af.

”Det er ret vigtigt for mig, at man i mit virke som kunstner

og i mine værker kan se, hvor jeg kommer fra. Det kan virke som en stor kliché, at man skal kunne se sit DNA, men det er faktisk ret vigtigt for mig. Jeg kommer ud af graffitikulturen, og jeg er derfor en del af den. Jeg plejer at sige, at jeg er graffitimaler i hjertet, og så udspringer kunstneren af det – måske som blodet, der cirkulerer.”

Selvom spraymaling ikke er at finde andre steder på skolens vægge, har vægmaleriet alligevel paralleller til andet af den kunst, der findes på Katedralen. Eske Touborg har brugt de samme farver fra Svend Engelunds vægmaleri, der i mange år har prydet skolens Festsal.

”Det var vigtigt for mig at lave en eller anden form for pendant til den kunst, der i forvejen var på skolen”, forklarer han.

Et tilbageblik på sin egen gymnasietid

Eske Touborg blev selv student fra Aarhus Katedralskole i 2015. Det var derfor helt særligt for ham, da han blev spurgt, om han ville male et vægmaleri, fortæller han.

”Der er noget med at komme tilbage til et sted, der har formet en, og hvor man har brugt så meget tid. Og det her med, at det er en fredet bygning, det fik mig til at føle mig meget beæret og stolt over at blive inviteret ind.”

Foruden at symbolisere den udvikling man som elev går igennem i sin gymnasietid, indkapsler vægmaleriet skolens værdier om demokrati og mangfoldighed. Arbejdet med værket gav Eske Touborg anledning til at reflektere over sin egen tid på Katten.

”Jeg tænker tit på, at jeg er glad for, at jeg har gået et sted som her på Katedralskolen. Det kan godt være, at det har været sindssygt hårdt og krævende på uddannelsesfronten, fordi både lærere og elever er virkelig dygtige. Men det har også været min gymnasietid, der har været med til at give mig en ballast for resten af livet,” forklarer han.

/Emma Højer Wilhelmsen, kommunikationsmedarbejder

Pædagogisk udvalg 22/23

Skolens pædagogiske udvalg arbejder hvert skoleår med en række indsatsområder, med det formål at fremme det fælles pædagogiske og didaktiske arbejde på skolen. Udvalget består af to ledelsesrepræsentanter (Thue Thesbjerg og Britta Meyer Larsen), fem lærerrepræsentanter (Mette Wilkens, Maiken Baltzer Løsmar, Anette Gregersen, Hans Damm­Jakobsen og Marlene Ørnstrup Petersen), en række elevrepræsentanter; Anton Emil 3.l, Nikoline 3.e, Ditte­Marie 2.l, Birk 2.l og Vera 3.k og undertegnede (Helle Fruerskov Lorenzen) som formand.

I skoleåret 22/23 har pædagogisk udvalg haft tre indsatsområder; forskningsformidling og formidling af pædagogiske projekter, klasseledelse med supervision som redskab samt IT.

Formidling af ny forskning om pædagogik og didaktik har i dette år haft fokus på at inspirere lærerne inden for forskellige måder at give lektier på, og hvordan eleverne ser på og forstår de forskellige former for lektier. Udvalget har ligeledes stået for en række aktiviteter i forbindelse med PR­møder, bl.a. har en række lærere givet eksempler på, hvorledes spil kan anvendes i undervisningen samt brugen af skriftlighed i fagene. Årets sidste inspirationstema har handlet om elevovergange i fagene – fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Klasseledelse har de senere år været omdrejningspunktet for den pædagogiske indsats, og i år har alle skolens lærere arbejdet i supervisionsgrupper ud fra et af følgende tre temaer: opbygning af gode relationer, det gode læringsmiljø eller deltagelsesmuligheder for alle i undervisningen. Supervisionen indebærer, at vi overværer hinandens undervisning og efterfølgende har en styret samtale om iagttagelsen af aftalte fokuspunkter. Arbejdet, som både har forgået internt i faggrupperne og på tværs af fag, har givet anledning til spændende snakke, fordybelse, indsigt i andre fag og fagtraditioner, og ikke mindst givet anledning til at reflektere over, hvad der foregår i klasserummet og gøre praksis endnu bedre.

Den pædagogiske brug af IT i undervisningen er altid et fokus­

område, og i år har vi med chatbottens indtog naturligvis taget hul på arbejdet med, hvordan kunstig intelligens kan bruges didaktisk i undervisningen. Det er nyt område for alle, og uden tvivl et område vi skal bruge meget tid på næste skoleår.

PU har desuden være involveret i revidering af skolens evalueringsprocedure samt at nyindrette en række klasseværelser.

/Helle Fruerskov Lorenzen, formand for PU

Årets gang i Elevativitets udvalget

Igen har vi i elevaktivitetsudvalget arbejdet med arrangementer, der på den ene eller anden måde går på tværs af klasser og den almindelige undervisning. Generelt falder disse i tre forskellige kategorier. Den første del er foranlediget af lærerstaben, der ansøger udvalget om midler – helst beskedne – til faglige arrangementer, typisk for en række klasser i skolens Festsal. I år havde vi bl.a. besøg af dokumentaristen Christian Sønderby Jepsen (dansk) og Tobias Wang, der underholdt om forslugne slanger m.v. under overskriften ”Dyrenes Fysiologi” (biologi).

Den anden del er arrangementer, der går på tværs af fag. Disse er oftest afholdt på opfordring fra eleverne, enten vores aktive elevmedlemmer af udvalget eller skolens elevråd. Af årets mangfoldige vifte kan nævnes forsøg med seksualundervisning for 3.g’ere med besøg af en repræsentant fra ”Reden Ung”. Et andet arrangement efterspurgt af eleverne var kursus i privatøkonomi, hvor tæt på 90 elever efter normal skoletid valgte at lytte til de gode råd fra bankrådgiver Thomas Rix fra Jyske Bank.

Årets største aktivitet set med udvalgets øjne var dog klart arrangementet ”Katten på Tværs”, hvor vi en ellers almindelig torsdag valgte at stoppe den normale undervisning i et par timer midt på dagen. Eleverne havde forinden tilmeldt sig to forskellige workshops, som de skulle deltage i. En væsentlig del af konceptet var, at man ikke bare skulle lytte til foredrag, men netop selv aktiveres og have fingrene nede i suppen. Derudover var det en klar ambition, at mange af disse workshops skulle være både planlagt og afholdt af eleverne selv, især repræsenteret gennem skolens mange aktive udvalg for elever. På den måde kunne mangfoldigheden i skolens elevaktivitet blive synlig for alle.

Selvom det også blev nødvendigt med lærerstyrede aktiviteter for at dække hele behovet, var vi behørigt imponerede over ele­

vernes indsats. Dagen gik med over 20 forskellige aktiviteter. I flæng kan nævnes så forskellige aktiviteter som cykelværksted, fællessang, lagkagekonkurrence, snitteværksted og diverse sportsaktiviteter. En herlig dag for skolen og for os i udvalget.

Vi siger tak til alle for indsatsen.

Med håbet om endnu et aktivt skoleår 2023/24.

/Michael Øe, formand for EU

AARHUS KATEDRALSKOLES VENNER AARHUSIANERSAMFUNDET

Glade studenter i hestevogn, den 20. juni 1963

Medlemsblad for

Verdensberømt lingvist og gammel

elev på Aarhus Katedralskole

Fra 1857 til 1864 gik Karl Adolf Verner på Aarhus Katedralskole. Dengang lå det ikke i kortene, at hans sproglige interesse ville ende med at gøre ham til en verdensberømt lingvist.

De færreste ved, at de røde mure på Katedralskolen engang dannede rammen om Karl Verners spirende interesse for sprog. Interessen blev vagt i latinundervisningen og endte med at føre til opdagelsen af en sproglig lovmæssighed.

Verners Lov: løsningen på en mangeårig gåde Sprogforskerne stod i begyndelsen af 1800­tallet overfor et problem. De havde længe interesseret sig for sammenhængen og udviklingen af verdens sprog, men forskerne var ikke i stand til at forklare, hvorfor der i moderne ord som det tyske Vater og Bruder fandtes hhv. et t og et d i midten. Denne gåde opklarede Karl Verner, der forklarede, at årsagen lå i betoningen i ordene. Opdagelsen af undtagelsen til den første germanske lydforskydning , der sidenhen er betegnet Verners lov, gjorde ham verdensberømt.

Karriere

I 1873 begyndte Verner at studere slaviske sprogstudier på Københavns Universitet. Tiden efter studiet bød på meget modgang, men i 1875 gav et forskningsstipendium ham muligheden for at fuldende sin banebrydende afhandling om lydforskydning. Afhandlingen gjorde han berømt i Tyskland, hvor flere universiteter ville ansætte ham. Verner blev dog i jobbet som bibliotekar i Halle, som han gik op i med liv og sjæl. I Halle lærte Karl Verner en kreds sprogvidenskabsmænd at kende, og med den fælles interesse diskuterede de jævnligt sprogvidenskabelige emner. I 1888 blev Verner professor ved Københavns Universitet. Gennem hele livet var han et beskedent menneske med stor flid i sine studier. Karl Verner døde i 1896, men det

logisk klare sprog i hans afhandlinger gør dem fortsat forståelige og gyldige den dag i dag.

AKVs Kreative konkurrencer

Aarhus Katedralskoles Venner har igen i år haft en tekst- og billedkonkurrence kørende. Teamet var SKÆVT.

Billedkonkurrencen

SKÆVT er temaet for dit billede. Lav et billede, der indfanger og gengiver noget tematisk interessant på en virkningsfuld måde. Billedet kan være figurativt eller mere abstrakt. Der er frit valg mht. teknik og materialer. Du skal give billedet en titel, og det skal afleveres parat til udstilling. Sammen med billedet afleverer du en kort redegørelse for dine overvejelser på max ½ side.

Tekstkonkurrencen

Skriv et essay, en novelle eller et digt, der skildrer noget interessant og vedkommende under temaet SKÆVT. I bedømmelsen vil der ud over det tematiske omdrejningspunkt blive lagt vægt på, at skildringen er levende og anskuelig. Teksten skal være på ca. 1000 ord, digtet væsentligt kortere.

Aarhus Katedralskoles Venners bestyrelse har forenet alle gode kræfter og valgt konkurrencernes vindere, som er blevet hædret ved årets dimission. På de følgende sider ses vinderværkerne –rigtig god fornøjelse!

/Lars H. Eriksen, tidligere elev fra Katedralskolen og Emma Højer Wilhelmsen, Aarhus Katedralskole

Vinderne i billedkonkurrencen er:

1. Olivia Marie Kiralfy Broe, 1.d (billedtitel: Opløst)

2. Anna Otkjær, 3.k (billedtitel: Legetøjet Edens have)

3. Angelica Doan, 2.s (billedtitel: Vejen frem)

Vinderne i tekstkonkurrencen er:

1. Kathrine, Ruth Cochran Bech 2.s: ”Tanker om en bogreol”

2. Marie Røgild, 1.t: ”Øjne til Eva”

3. Esther Lorenzen, 1.t: ”Evigglad”

Karl Verner:

På Aarhus Universitet hænger hænger dette relief af Verner

Verner som Katedralskoleelev

Verner i Halle

Tanker om en bogreol

Min farfar var folkeskolelærer ligesom min mormor, min morfar, min farmor og far, og da han døde ejede han ikke meget – han var tidligere kommunist og slap aldrig helt grebet om antimaterialismen – men der var en ting, der gennemtrængte hver en krog af den lille lejlighed. Dette var bøger. Bøger i reoler, på borde og i stabler på gulvet. Inden de voksne smed os børnebørn ud af lejligheden, så de kunne pakke hans tilværelse sammen den dag efter begravelsen, tog jeg favnfulde af bøger med ud i bilen. Min kusine og jeg måtte have dem på skødet, og da jeg kom hjem, skulle der en ny bogreol til for at give dem plads.

I ugevis sad de i bunker på mit soveværelsegulv som små forhindringer, jeg måtte manøvre rundt om, når jeg gjorde mig klar om morgenen, og når jeg skubbede stolen ud fra skrivebordet efter at have færdiggjort dagens lektier. Langsomt begyndte jeg at læse dem – de fik plads på en IKEA-bogreol – og da var det som en fornyelse af en slags.

Ser du, min farfar var humanist, på trods af at historikerdrømmen, jeg nu ejede de læderbundne rester af, var blevet skiftet ud med det mere praktiske folkeskolelærerliv. Han elskede viden, men mest af alt tror jeg, at han elskede mennesker af alle slags, og derfor blev han aldrig forført af tanken om, at andre mennesker, og andre slags liv, betød mindre end sit eget. Det var derfor han endte med at elske at være folkeskolelærer. Det job gav ham muligheden for at videregive bare lidt af sin undren og rastløse tænksomhed til børn. Herudover var det derfor, han lærte sig selv persisk, og i sidste ende var det også derfor, han havde alle disse bøger, hvis rygge bar præg af at være godt elsket. Han forstod, at den verden han begik sig i, var én ud af mange, og gennem bøgerne satte han sig, igennem sit liv, ind i så mange af disse verdner han kunne nå for at sørge for, at han aldrig blev for komfortabel i sin egen. En af de mest interessante tanker, jeg nogensinde er stødt på, er Hannah Arendts syn på ondskaben, og jeg mindes denne gang på gang, når jeg lader øjnene feje over min farfars bøger. Det kan godt være, siger Arendt, at nogle få mennesker tager et aktivt valg om at være ond, men det er ikke den slags ondskab, der er skyld i menneskehedens største grusomheder. Et aktivt valg om at være ond forudsætter nemlig, at man har gjort sig moralske overvejelser, præcis ligesom et valg om at være god ville kræve. En sådan person er bevidst om sin to­i­en samtale – Hannah Arendts begreb for den indre dialog, vi fører med os selv i et forsøg på at finde moralsk ståsted. Potentialet er der altså stadig for at blive stoppet af egen bevidsthed, og derfor kan en bevidst og målrettet ondskab aldrig være grænseløs. Den grænseløse ondskab – den hvori al samvittighed er

druknet, som en fakkel under vand – er af helt anden og langt farligere karakter. Den grænseløse ondskab kommer af tankeløshed og kommer til udtryk i det menneske, der lever efter fastlagte værdier, de ikke stiller spørgsmålstegn ved. De mennesker, der holdes fastlåst i blot én verden. Det er den banale ondskab hos Arendt, og det var den, der gjorde 2. verdenskrig til så grusom en krig, hvor en figur som Adolf Eichmann kunne have ansvaret for mordet på millionvis af jøder uden andet motiv end ønsket om en forfremmelse.

Det er denne ondskab, denne allerstørste skævhed i verden, min farfar brugte sit liv på at bekæmpe, om han vidste det eller ej, og hans våben ligger nu i støv på min bogreol.

Til hans begravelse sang vi ”Kringsatt av fiender,” af Nordahl Grieg. I den synges, ”Her er dit værn mod vold, her er dit sværd: troen på livet vort, menneskets værd.” Jeg græd, da det blev sunget – jeg er tæt på det, hver gang jeg hører det – for der ligger en smuk tanke i de ord. En tanke der siger, at ondskaben holdes væk, ikke af vold eller ydre kræfter, men af den måde vi indgår i verden på og i vores tro på andre menneskers ubestridte værdi, lige meget hvor vi møder dem, eller hvilket liv de lever. På trods af hvad vi gerne vil tro, er vi mennesker dog ret dårlige til at føre denne tro ud i livet.

Vi lægger alt for meget betydning i det vi kender, og det holder os fra at se andre som lige så meget menneske som os selv. Vi fastlåses, ligesom Adolf Eichmann, i vores verden, der er fyldt med vores problemer, og så ender vi i en tankeløs tilstand, der lukker samvittigheden af for det samfundet fortæller os er fjernt. Eichmann følte ikke empati overfor de jøder han deporterede; vi føler ikke empati overfor dem, der drukner på vej over middelhavet i håbet om et nyt liv her i Europa – I hvert fald ikke nok til at gøre noget ved det. Vores udsyn på verden bliver altså skævt. Verden splittes op i det der rager os, og det der ikke gør. Det er det, jeg tror, min farfar forstod. Det er den fare, der hjemsøger min bogreol.

Da jeg var lille passede han mig næsten hver dag. Han gik med mig til og fra vuggestue, lod mig hoppe med små vraltende skridt op og ned ad alle gadens trapper. Det havde han, som den eneste, tålmodighed til. Da jeg blev ældre, flyttede vi væk og besøgene blev efterhånden reduceret til få gange om året, til juleaften, fødselsdage, konfirmationer. Alligevel formåede han at videregive denne gave, dette våben, det er at forstå, at den eneste måde at undgå ondskaben på er ved at forstå hinanden, ved at holde hjertet åbent for alle slags mennesker. Det er det, vi gør, når vi læser; vi tvinges til at reflektere over os selv, og vores verden stopper med at være en entydig sandhed. Den bliver reduceret til én af mange mulige, 67 af hvilke er havnet på min bogreol.

Jeg husker dig tydeligst i teltes halvmørke; dit blanke ansigt, flimrende af bevægelse.

At læse er i hvert fald det første skridt, og jeg kan takke min farfar for, at jeg er ved at tage det.

En aften i juni havde vi fundet ud af, der var koncert med Tue West i Højskoleteltet lidt uden for campingpladsen, hvor lejrskolen holdt til.

Vi kendte ikke Tue West, og vi var ikke højskoleelver. Men du sagde, vi trængte til at høre noget nyt, og vi lovede Karsten ikke at drikke og at være tilbage senest halv tolv.

Højskoleteltet lå på en skråning, og der var tætproppet ud til teltåbningen, men du sagde, vi var små, og det var vores fordel. Du skubbede mig foran ind mellem ellipser af svajende rygge og fejende arme, der stødte dumpt mod hinanden og sendte næsten umærkelige trykbølger rundt under teltdugen, som var det alt sammen tilfældigt.

Til sidst stod vi næsten forrest, og jeg grinede til dig i beundring og forestillede mig, at du var en slange. Jeg ville sige det til dig, men det er svært at formulere sådan noget som en kompliment.

Der var en usædvanlig varm aften. Luften var fugtig og uskarp for mit blik, ligesom dig. Det skrånende underlag af nedtrådt græs forskød min stedsans, og rette linjer var i opløsning.

Selv græsset var blandet sammen til en gulnende masse. Jeg fik en uvilkårlig lyst til at mærke jorden og smed mine klipklapper i hjørnet for at føle fugten under mine svedige fødder. Du gjorde det samme.

Det var den sommer, vi alle sammen gik i lange løse hørnederdele, og jeg syntes, at jeg lignede højskoleeleverne i teltet. Før vi tog afsted til koncerten, havde jeg brokket mig over mine bomuldstrusser, der klistrede mine baller sammen i varmen. Dengang sagde jeg det hele til dig, ubearbejdet og råt. Men du havde bare trukket på skuldrene og foreslået mig at smide trusserne på campingpladsen. Min nederdel var alligevel så lang. Jeg gjorde, som du sagde, det gjorde jeg altid, og smed også BH’en under soltoppen, når jeg nu var i gang.

Nu følte jeg mig som en klokke foran scenen og mit skørt klirrede mod mit frie underliv i takt med Tues bassist. Bevidstheden om de andre koncertgæsters uvished kildrede mellem benene som en farlig hemmelighed, jeg på én gang nød, at kun du kendte til, og som jeg samtidig drømte om at afsløre.

En kæmpestor mand var blevet trukket helt foran scenen af et par kvinder. Han krummede ryggen i forlegenhed, så han lignede en stok. Han vendte sig om og så usikkert ned på os. ”Undskyld,” brummede han, ”det må I virkelig undskylde. Jeg har det altid så dårligt med at stå forrest til koncerter. Kan I se noget?” Jeg ville

svare, at det kunne vi sagtens, men du var hurtigst. ”Ikke rigtigt, nej. Men du kan måske gøre det op med en øl? Min ven og jeg er nemlig ikke helt 18 endnu.”

”Jeg kan mobilepaye dig,” tilføjede jeg af medlidenhed for den bløde mand, der så alt for utilpas ud i sin store krop. Han mumlede noget uforståeligt og vadede lettet bagud til teltets ølbod. ”Eva,” sagde jeg irettesættende, men du rystede bare smilende på hovedet og lagde armene om mine skuldre bagfra, mens du hvilede din hage mod mit hoved. Du måtte stå på tæer for at gøre det. Jeg krummede mig sammen som den store mand, mens jeg koncentrerede mig om at nyde den fedtede fornemmelse af din tyngde som for at indprente mig den i ryggen, til når du om lidt var væk.

Tue sang sit omkvæd:

Sig du er sikker, så falder jeg ned Jeg vil elskes i regnen, hvor Lyset bliver savnet

Og jeg blev ét med det skæve gulv, den bulede scene og de fugtige højskolekvinder. Jeg tænkte, at vi havde opdaget noget, som andre ikke kendte til.

Jeg søgte genkendelse i dit blik, men opdagede i stedet, hvordan du skilte dig ud:

Du havde klippet de store jeans til shorts og bar din fars kortærmede skjorte, som jeg vidste var rødstribet, men i det dæmpede lys fremstod den mere grøn. Dine ben var vilde og behårede. Du var ikke pige, ligesom os andre. Du ville være det hele, og den midsommernat lykkedes det dig.

Ud af min øjenkrog fik jeg øje på en struttende mave, der stak nøgen ud over et hørskørt. Dens tilhørende menneske var en meget ung kvinde med meget langt hår. Bag hende stod en langskægget mand og holdt om hende, ligesom du holdt om mig, men han havde højden med sig. Hun sang med på teksten og så utrolig smuk ud.

Jeg fik lyst til at dele hendes skønhed med dig, men tanken forekom mig pinligt unormal.

Jeg havde ellers en indgroet lyst til at fortælle dig alt. En lyst, der forekom mig så naturlig, at jeg tvivler på, hvem der kom først; mig eller lysten.

Jeg ved ikke, om du var klar over det.

Den store mand kom tilbage med to fadøl. Jeg bad om hans nummer til mobilepay, men han rystede afværgende på hovedet og gik hen til de to kvinder. Du sendte luftkys efter ham.

Den gravide kvinde fangede mit blik og grinte, som om hun havde fulgt hele seancen. Hun var ikke særligt høj, lagde jeg nu mærke til. Var det ikke for maven, kunne vi ligne hinanden.

Har værelse med udsigt, men kan ikke blive en del af den helhed, som får det hele til at passe

Du måtte have lagt mærke til det, for du så fra mig til kvinden og kneb øjnene sammen.

Jeg lænede min krop længere bagud mod din, men blev pludselig bange for at falde og vælte dig og alle højskoleeleverne som dominobrikker. ”Jeg kan godt lide den her sang,” sagde jeg helt tæt på dit ansigt, men jeg ved ikke, om du hørte mig. Du så på kvinden og på maven; hun holdt om den, mens manden holdt om hende. De dansede.

Måske var det mørket, der forvrængede dine træk, men jeg mente at se en snært af væmmelse i dit blik. Dit ansigt var blankt, dine hovedhår korte. Den store mand buede i en sabel, og teltet hældede mere, end det burde.

Du pegede på dit håndled, selvom der aldrig havde siddet et armbåndsur.

”Vi må nok hellere gå tilbage.” Jeg nikkede, selvom jeg egentligt gerne ville blive og blive fuld og få skæld ud af Karsten.

Natten var skarp og en overvældende kontrast til Højskoleteltet. Det gik op for mig, at vi begge havde glemt klipklapperne i hjørnet. Ingen af os nævnte det.

Dybe skyer støvede os til med rene perledråber. De tyngede dit hår. En våd duftende hinde limede hørtøjet til min hud og malede det gennemsigtigt mod mit køn; klokkeklangen døde ud. Du gik et sted foran mig og så intet. Juniskumringen tyssede på os.

Jeg husker dig helst i teltets halvmørke. Ved du, at det lod sig forme efter dig? Dine øjne, jeg delte hemmeligheder med. Før vi gik tilbage til lejren ad lige grusstier.

Evigglad

Jeg spiser en mango den dag jorden ender

Dens klæbrige saft løber ned ad mine fingre og binder mine håndled fast

Haveslangen spuler mine arme til de er røde, men jeg bevæger mig i slowmotion

Himlen ramler ned og slår mig ud, så jeg ligger og kigger på hvad der er tilbage:

Grå fliser overvokset med grønt mos og en sol som må være eksploderet

Varmen rammer mig som en dyne i midt januar og kvæler mig som en elskers kys

Mine øjne prøver at lukke men de er klistret åbne

Hun havde lovet vi ville dø sammen, men nu er hun på månen

Jeg kan mærke mit hjerte udvide sig; det presser på mine ribben til de knækker

Det vælter ud; en rød mos med sorte klumper

De ville rulle væk, hvis ikke de var så vanskabte; formede som fulde fejl og tabte venskaber

Duften af snobrød over bål rammer mine næsebor Jeg ved det er mine ben, mit blod som brænder

Jeg husker en Sankt Hans, overmodne jordbær, brusende bølger

Vi sidder for enden af klippen på den forladte ø og jeg kan høre hendes stemme igen

Hun snakker om sin bror og fiskerbyen hun skal vende hjem til

Vinden rusker i mit tøj og jeg tænker at hendes hår må irritere hende

Jeg kigger på hende og kan bevæge mine hænder igen

Jubilartale

For 50 år siden fik årgang 1973 deres studentereksaminer. Årgang 1973 er inviteret med for at fejre dagen.

Rammerne ligner sig selv. Og glæden i ansigterne var den samme for 50 år siden. Men meget er forskelligt – og jeg vil nævne et par ting.

Der var i min tid realafdeling på Katedralskolen. En 1. real og en 2. real, hver med 30 elever – det der i dag er 8. og 9 klasse. Nogle år var der desuden en 3. real, svarende til 10. klasse. Jeg gik på skolen fra 1968 i 1. real, så jeg fik 5 gode år på Katedralskolen.

Det betyder, at jeg er i sidste årgang 50 års jubilarer, hvor der er elever fra tiden, hvor den berømte og berygtede Rektor Berthelsen herskede. Han var frihedskæmper under 2. verdenskrig. Han var antiautoritær. Undervisningsministeriet havde svært ved at kontrollere hans anarkistiske måde at drive skole på. Det var i årene omkring 68­oprøret, at han slog sig løs med sine ideer om frihed og mangfoldighed.

Han gav os elever en helt klar punchline med som ballast: FRIHED ER DET BEDSTE GULD. Aage Berthelsen gik ind for mangfoldighed, tolerance – og gav os fri, når vi samlede os alle elever i skolegården og afsang: ”Frihed er det bedste guld, som sol bestråler over muld – lad den dit smykke være.” Det kan årgang 2023 tage med sig herfra. Det var vigtigt dengang – og det er vigtigt i jeres fremtid.

Efter at Berthelsen gik på pension i 1969, blev der udpeget en ny rektor af Undervisningsministeriet. Han skulle disciplinere katten. Først gik han under navnet onde Helge – men hen ad vejen blødte han op, og han endte også med at give os fri, når alle elever samledes for at afsynge ”Frihed er det bedste guld” nedenfor rektorkontorets vinduer. Undervejs fik han tilnavnet ”Den bøhmiske Puma”. Anekdoten, der gav ham det navn, var en hændelse, hvor en 3 Z, årgang 1972, satte sig op mod de

autoritære fraværsregler, som betød fuldt pensum til eksamen, hvis man var udeblevet fra for mange timer.

De stjal helt enkelt fraværsprotokollerne fra rektors kontor. Dem brændte de. Til glæde for mange andre elever fra øvrige klasser. Dengang var der ikke EDB­systemer eller elektronisk arkivering – eneste dokumentation for fravær var brændbare papirprotokoller. 3 Z blev sendt hjem, for de blev opdaget. De skrev så en sang til Heimdalrevyen, hvor rektor Qvortrup blev betegnet en bøhmisk puma, som sneg sig rundt – og i øvrigt undskyldte de i sangen – og de blev taget til nåde og fik deres eksamen – så det endte lykkeligt.

En fra min årgang skrev, da han tilmeldte sig dagens arrangement, at han husker, hvordan han sneg sig under rektor Qvortrups vinduer, for at holde fritime på Nystrups. Det var den bodega lige overfor indgangen, hvor vi mest samledes i skoletiden. Der blev alle elever på Katedralskolen anset for voksne nok til frokostfadøl.

I bliver i medierne berømmet for at være de unge i verden med det største og tidligste alkoholforbrug. Ikke mindst på gymna­

Jørgen Lokdam, alumne 1968 – 1973.

sierne. Vi fra årgang 1973 får tæt på en MeeToo oplevelse, når vi læser om det. Fakta­tjek kan måske være på sin plads. Mit gæt er, at I drikker mindre nu. Ellers kan jeg godt se, at det er alarmerende.

I 1972 arrangerede vi fx en fællessoldetur for alle fire Aarhus gymnasier. Vi lejede busser og Grenå­ Varberg færgen. Vi sejlede 500 – 600 elever med orkester på, ud i internationalt farvand, fortsatte festen ombord, mens færgen lagde til i Sverige, Der var toldfrie drikkevarer i 8 timer. En hård dag. Med kampsange for og imod EF, som der skulle være folkeafstemning om i 1972.

Når man ser på årgangen, som ser ud til at have klaret sig godt, så kunne det være sjovt at vide, om I drikker mere nu, end det vi andre ikke tog skade af. Vi er fra før adgangsbegrænsning til videregående uddannelser blev indført. Fra før der blev fastsat maksimale studietider. Vi kunne også være indskrevet på flere studier samtidig. Det var ikke så stressende.

Vi kommer fra en tid, hvor en udbredt politisk parole var: HANDLING GIVER FORVANDLING. Er I usikre på, hvad I vil gå videre med efter studentereksamen, så prøv det af på en eller anden måde. Lad være med at grave jer for dybt ned, før I har fået overblikket

Da jeres rektor Lone spurgte, om jeg ville sige nogle ord i dag – så var rammen 5 minutter. Det begrænser, hvor mange gode råd fra fortiden, som jeg kan give jer med ind i fremtiden.

Så tag med jer: Frihed er det bedste guld. Handling giver forvandling.

Og

Køb lige så mange Cocio kakaomælk til studenterfesterne som øl – så husker I bedre festerne bagefter.

/Jørgen Lokdam, alumne 1968 – 1973.

Inge-Lise Kühl er 60 års jubilar fra Katedralskolen:

”Jeg får et sug i maven allerede, når jeg går ind ad porten”

Inge-Lise Kühl (født Støckler) dimitterede fra Aarhus Katedralskole i 1963. Hun har siden da deltaget ved dimission hvert femte år, når hun selv har haft jubilæum – og fredag d. 23. juni i år var ingen undtagelse.

Glædeligt gensyn

Inge­Lises tre år på Aarhus Katedralskole var meget formative for hende – både fordi hun startede meget ung, men særligt fordi hun på gymnasiet havnede i en helt ny kultur både fagligt og socialt. Til trods for at hun ikke havde et tæt forhold med sine klassekammerater, da hun gik på Katedralskolen, nyder hun i dag at komme tilbage til dimissionen. ”Det er dejligt at møde de gamle klassekammerater og få genopfrisket tidligere oplevelser på skolen. Hvert år kommer der nye historier på bordet,” fortæller Inge­Lise Kühl.

Stolt og glad

Inge-Lise får håndtryk af rektor i 1963

Inge-Lise Kühl til dimissionen 2023 med sin studenterhue fra 1963

For Inge­Lise er der noget særligt ved at vende tilbage til Katedralskolen, når hun har jubilæum. ”Jeg får et sug i maven, allerede når jeg går ind ad porten,” fortæller hun. ”Det er dejligt at komme og opleve den festlige stemning ved dimissionen. Den sidder stadig dybt i mig – jeg var så stolt,” siger Inge­Lise og tilføjer ”og så er jo det altid fantastisk at opleve de unge og glade studenter med livet foran sig.”

Tidligere rektor blev pædagogisk forbillede Foruden gensynet med skolen og flere klassekammerater vækker dimissionen minder om Inge­Lises egen tid på Katedralskolen. En gymnasietid, der ikke altid var lige nem. Den daværende rektor Aage Bertelsens tilgang til eleverne var noget af det, der gjorde en positiv forskel for Inge­Lise. ”Det var vigtigt for rektor, at vi lærte noget på vores egen personlige måde. Der var ikke kun én rigtig metode. Denne tilgang og skolens begejstrede lærere gav mig tryghed og troen på, at jeg nok skulle lykkes,” forklarer hun. ”Det har betydet utroligt meget for mig.” Rektors pædagogiske tilgang har gjort et sådant indtryk på hende, at hun har taget den med videre i sit eget virke som underviser. I dag arbejder 78­årige Inge­Lise Kühl fortsat som underviser i sin egen virksomhed ’Professionelle Kurser.’

Vi ønsker Inge-Lise Kühl stort tillykke med det fine jubilæum.

Irlands hævn

Aldrig har vi været mere viking end i Dublin. Sammenligningen blev gang på gang trukket mellem de blodtørstige vikinger, der plyndrede Irlands kyst for tusind år tilbage, og den danske gymnasieklasse, der nu var ankommet for at opsluge lidt af Irlands karakter. Da vi tog med bus ud til Wicklow Mountains, var lignelsens sandhed tydeligere end nogensinde før. Vi sad i en kæmpestor blå bus, der styrtede igennem de mindste landsbyveje på vores vej ud til vores næste oplevelse og indtog parkeringspladsen, der var skabt til fremmede entusiaster som os.

Det sneede på vejen derhen. I bussen var det smukt. Udenfor var det bare koldt. Vi stormede ind i visitorcenteret, mens vi sendte blikke mod de svage skygger af bjerge, der lige kunne anes gennem sneen. En mand med en hoppende irsk accent fortalte os om stedet og det gamle kloster, vi snart skulle ud at se resterne af. Og så var det afsted. I varierende grader af højt humør, fra mere tvivlende end spejder­klar, gik vi ud på de snedækkede stier, der skulle føre os op til bjerget. Ruinerne var første stop, og især det runde tårn, der strakte sig ud af den sneskabte tåge, efterlod et indtryk. Et af de flotteste eksemplarer, havde vores guide fortalt, af det der i klostrenes storhedstid havde været vejviser og monument i det lille samfund. Så var der den store kirke i midten, der let lod sig genkende på trods af store mængder mos og det manglende tag. Man kunne tydeligt forestille sig hvordan det havde set ud dengang, da religionens ord styrede menneskelivene i denne lille dal.

Det var som et landskab ud af Narnia eller ud af Game of Thrones, hvis det er der, ens referencer kommer fra. Gåturen var våd, grå, men smuk hvis man havde de rigtige sko på, der ikke var gennemblødte efter fem minutters gang. Med huerne på og hætterne oppe var vi på vej, mens vi snakkede og sprang lidt frem og tilbage for at undgå den smeltende sne, der dryppede ned fra træerne foroven. Pludselig følte vi os ikke så meget som vikinger. Alligevel fik gåturen sit slag, og oppe på toppen af bjerget fandt vi i mødet med en irsk klasse vores indre vikinger frem igen ved en sneboldkamp. Denne gang var det

dog ikke startet af os, som historiebøgerne vil berette (de er jo skrevet af vinderne, som det jo hænder), og efter vores sejr var det tilbage til bussen.

Bussen kunne dog ikke klare det. Vejene var allerede for små til bussen i selv det mest optimale vejr, men med is­rester og tøsne, der drev ned ad vejene, var der ingen vej for bussen op ad de stejle bakker. Den var ved at glide ned, så buschaufføren stoppede den, og efter nogle af pigerne havde lavet lidt busgymnastik for at strække iskolde lemmer, skulle vi ud af bussen og gå de resterende 3 km hen til pubben. Mildt sagt var det ikke dagens højdepunkt, da de våde jakker skulle hives på igen, og kun nogle af drengene formåede at holde festen kørende. De sakkede bagud, men efter lidt tid, da vi var nået halvvejs op ad bakken, kom lyden af høj musik susende efter drengene, der løb med hænderne og deres højtaler i vejret, som var de inde på festsalens øl­klistrede gulv, og ikke ude i de irske bakkedrag.

Vi må have været noget af et syn for de biler, der kørte forbi og for dem inden i de huse, vi passerede. Måske fik de da deres hævn over os skandinaver. I hvert fald må de have fået sig et billigt grin.

Vi måtte vente på pubben i fire-fem timer på en ny bus, mens den vi var kommet med blokerede to veje med sin længde. Det der skulle have været et hurtigt stop på vej hjem til Dublin, et stop som skulle fylde os med lidt sodavand, varm chokolade og irsk kaffe, blev til vores tilflugtssted, mens vi ventede. De må have været godt trætte af os, som vi invaderede deres forstue, plyndrede deres forråd af drikkevarer (lidt viking var der måske stadig i os) og næsten dækkede til for deres ildsted med våde huer og handsker, men de sagde aldrig noget, som vi slog os ned til kortspil og snak. Vi havde en aftensmadsreservation inde i Dublin – den blev rykket flere gange – men til sidst måtte lærerne give op, og indrømme nederlaget overfor det irske vejr. Aftensmaden kunne vi få på pubben. Så fik de da også lidt tilbage for deres gæstfrihed, og vi fik en rigtig irsk oplevelse.

Vi der troede, at Danmarks vejr var slemt!

Da der så endelig kom en bus, tænkte vi kun på det tørre tøj, der lå tilbage på vores værelser. Objektivt havde dagen været lidt af en katastrofe. Vi var kolde, våde og sikre på, at der ventede os en uges forkølelse i fremtiden. Men vi blev rystet sammen som klasse, og så fik vi da også en historie vi allerede har fortalt flere gange end vi kan huske ­ den om den danske gymnasieklasse, der på trods af en tidlig sejr ikke kunne sejre over Irland.

Så meget vikinger var vi så heller ikke, men vi klager ikke. Vi kan ret godt lide vores computere og vores bløde senge.

Tak til Vennerne for tilskuddet til turen. /2s

På vandring i Wichlow Mountains

Vikinger på tur!

Politisk street art i Belfast

Fredag den 10. marts i højt solskin tog vi på morgenudflugt med en guide. Det var en meget interessant og oplysende tur, hvor vi på to timer så noget af den moderne street art, lavet af internationale gade­kunstnere, som Belfast kendt for. Vi bevægede os rundt i den vestlige del af byen for at se nogle af de mere kontroversielle, politiske vægmalerier. Derudover fik vi oplevet, hvordan Nordirland arbejder med mange lokale for at skabe fred og prøve på at få genetableret en tryghed. Det så vi blandt andet gennem et projekt, der hedder ”Re­imagining”, som sigter efter at sætte street art og vægmalerier op med budskaber, som de lokale samfund vil dele med forbipasserende.

I starten blev vi introduceret til guiden gennem en lille folder, som alle i gruppen fik udleveret og hvori turens forløb var beskrevet. Ved første stoppested fik vi en lang, men indsigtsfuld introduktion til Nordirlands historie og de tidligere kongers regeringstid samt indflydelse på Nordirland. Resten af turen forløb med små stop hvert femte minut, hvor vi lærte en masse om konflikterne i Nordirland samt vægmaleriernes betydning for ditto. Ydermere berettede guiden om Brexit – hvilket for os var interessant, eftersom vi alle deler en stor interesse for samfundsfag, og hvad der politisk set foregår rundt omkring i verden – og hvilke udfordringer det har for Nordirland.

Det, der særligt gjorde indtryk på os, var fortællingen om, at kunsten bliver brugt forskelligt. Nogle bruger den til at samle folk og opbygge fred, og andre bruger den til at adskille folk for at skabe splid. Det der også gjorde sig gældende ved mange af vægmalerierne, var, at flere organisationer havde lavet kunst for at sætte fokus mere tabubelagte fokusområder. På den måde så vi street art blive brugt som et politisk medie.

Alt i alt var det en underholdende og lærerig oplevelse. Tak til Aarhus Katedralskoles Venner for tilskuddet til vores tur.

Generalforsamling i AKV

Den 4. oktober 2022 kl. 19.00 på Aarhus Katedralskole

Tilstede: Bestyrelsen samt Bjarne Falck Olesen, Lise Kabel og Hanne Birgitte Nielsen

1. Valg af dirigent: Bjarne Falck Olesen blev valgt som dirigent Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gav ordet til formanden for aflæggelse af beretning.

2. Formandens beretning: Formand Trine Klinge aflagde følgende beretning: Det ser ud til, at Corona­restriktioner endelig har sluppet deres greb, og skoledriften igen er blevet normal – måske et nyt normal, men dog normal. Og eleverne og skolen har kunnet genoptage aktiviteterne i og omkring undervisningen og skolen.

Dermed har foreningen igen haft mulighed for at støtte studieture med kulTURlegater, og det er en fornøjelse igen at se eleverne rejse ud. I år både 2. g’erne og 3. g’erne, som fik indhentet de udskudte studieture.

”Spejlet” var teamet for den kreative konkurrence. De indkomne bidrag viser, at eleverne har stor bredde i fortolkningen af ”spejlet”. Vinderne blev offentliggjort og præmieret ved årets dimission. Vinderbilleder og ­tekster er alle trykt i Arosia. Desværre var der ikke så mange bidrag som tidligere år. Da vi rigtig gerne vil se flere elever udfolde deres kreative evner, vil vi i det kommende år undersøge, om der er et bedre tidspunkt på året for, hvornår konkurrencen afholdes.

Det er en glæde fortsat at kunne uddele legater og afholde konkurrencer til støtte af kultur og kreativitet hos eleverne.

Vi er bevidste om, at medlemstallet og indtægterne fortsat er nedadgående, men ikke mere end, at indtægterne sammen med foreningens kapital, giver mulighed for at opretholde de nuværende aktiviteter i en længere årrække fremover.

Tak til alle medlemmer for jeres opbakning. Vi håber, at I fortsat vil støtte op om foreningen.

I året har der været udskiftninger i bestyrelsen. Jeg vil gerne sige tak til afgåede medlemmer og velkommen til nye medlemmer. Tak til hele bestyrelsen for godt samarbejde og indsatsen i året. Tak til Lone og til skolen for at tage sig af det praktiske og økonomien. Tak til Peter Kennebo, Lærke Lundh og Thue Thesbjerg for opsætning af Arosia. Og sidst, men ikke mindst, tak til Bjarne Falch for endnu en gang at have påtaget sig rollen som dirigent ved dette års generalforsamling.

3. Kassereren forelægger regnskabet

Lone Eibye Mikkelsen fremlagde det reviderede regnskab, der er optrykt i Arosia. På grund af Corona­tiden har der igen været færre omkostninger, så trods medlemsnedgang er årets resultat positivt.

4. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent på kr. 200. Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Dan Enok Sørensen, Søren Korshøj Laursen og Anne Kjær Hansen var på valg og blev alle genvalgt. Hanne Birgitte Nielsen og Lise Kabel blev valgt som suppleanter.

6. Valg af revisor

Revisorfirmaet Peter Mohr blev genvalgt som revisor.

7. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne Der var ingen indkomne forslag.

8. Evt.

Der var ingen bemærkninger under eventuelt. Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden.

Lone Eibye Mikkelsen takkede Bjarne Falck for at ville påtage sig dirigentrollen og for endnu et år som bibliotekar i Mindebiblioteket. Det er en meget stor hjælp for skolen, at dette arbejde udføres.

Referent: Lone Eibye Mikkelsen

Rejsebeskrivelse Nordirland

Regnskab 2022/23

Bestyrelsens påtegning

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for perioden 1. april 2022 ­ 31. marts 2023 for foreningen Aarhus Katedralskoles Venner, Aarhusianersamfundet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2023 samt af resultat af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. april 2022 ­ 31. marts 2023.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aarhus C, den 14. juni 2023

Bestyrelsen

Indkaldelse til generalforsamling i Aarhus Katedralskoles Venner Tirsdag, d. 3. oktober 2023 kl. 19.30 i lærerkantinen

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Formanden aflægger beretning

3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne (Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen)

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af revisor

8. Eventuelt

Ved generalforsamlingen byder AKV på kaffe/te og kage.

Trine Klinge, formand

Resultatopgørelse 1. april - 31. marts

Kontingenter 12.710,00 kr.

Indtægter i alt 12.710,00 kr.

Gebyrer, bank 3.137,00 kr.

Gebyr, betalingsservice 1.508,00 kr.

Porto 4.988,00 kr.

Årsskrift 4.347,00 kr.

Bespisning 1.803,00 kr.

Gaver 84,00 kr.

Regnskabsmæssige assistance 625,00 kr.

Omkostninger i alt 16.492,00 kr.

Legater og præmier 27.400,00 kr.

Uddelinger i alt 27.400,00 kr.

Årets resultat -31.182,00 kr.

Balance pr. 31. marts

Aktiver

Udlån til elever 11.450,00 kr.

Tilgodehavende i alt 11.450,00 kr.

Sparekassen Danmark, kt.6612 308 126 46.068,00 kr.

Sparekassen Danmark, kt.6613 004 139 151.534,00 kr.

Likvide beholdninger 197.602,00 kr.

Aktiver i alt 209.052,00 kr.

Passiver Legatmidler pr. 1. april 81.857,00 kr.

Overført resultat 126.570,00 kr.

Skyldig vedr. dobbeltopkrævede kontingenter 0,00 kr.

Skyldig revisor 625,00 kr.

Passiver i alt 209.052,00 kr.

Egenkapital pr. 31. marts 2022 126.570,00 kr.

Skolegyde 1 8000 Aarhus C

Telefon: 8912 3400

Mail: akat@akat.dk

www.akat.dk

Kontortid:

mandag - torsdag: kl. 8.00 - kl. 15.00

fredag: kl. 8.00 - kl. 14.00

Rektor træffes normalt i kontortiden

Ledelse:

Lone Eibye Mikkelsen, rektor tlf. 8912 3411

Britta Larsen, uddannelsesleder tlf. 8912 3417

Hanne Nielsen, uddannelsesleder tlf. 8912 3414

Thue Thesbjerg, uddannelsesleder tlf. 8912 3416

Bjarke Møller Madsen, uddannelsesleder tlf. 8912 3413

økonomi og regnskab

pedelmedhjælper

Redaktion:

ÅRSSKRIFT: Peter Kennebo, Emma Højer Wilhelmsen og Thue Thesbjerg

AROSIA: Peter Kennebo, Emma Højer Wilhelmsen og Thue Thesbjerg

Fotos: Venligst stillet til rådighed af elever og lærere samt skolens billedsamling

Medarbejderfoto: dsf Dansk Skolefoto

Layout og opsætning: HenrietteDupont.dk

Tryk: LaserTryk.dk

Ny Bygning Hvid Bygning

Rød Bygning Skolebakken Port Bygning Festsals Bygning

Mejlgade Bygning

Skolebakken

Mejlgade

Skolegyde Gul Bygning