Aarhus Katedralskoles årsskrift 2021-2022

Aarhus Katedralskole | 2021-2022

ÅRSSKRIFT AROSIA

- et selvejende selvstændigt gymnasium i centrum

Aarhus Katedralskole Skolegyde 1 8000 Aarhus C Telefon: 8912 3400 Mail: akat@akat.dk www.akat.dk

Skoleåret 2021-2022 Skoleåret startede helt normalt, og heldigvis kunne vi i år gennemføre året uden nedlukninger på grund af Covid-19. Men især vinteren blev præget af restriktioner, mange syge blandt elever og lærere og dermed også virtuel undervisning for de elever, der på grund af corona måtte blive hjemme, ligesom lærerne underviste virtuelt, når de var coronaramte uden at være syge. Alle elever og lærere bidrog på fornem vis til, at vi kom godt igennem denne vanskelige periode. På trods af corona har vi i år haft et begivenhedsrigt og aktivt skoleår, hvor alle udvalg og foreninger er kommet i gang igen, og hvor vi har kunnet gennemføre de fleste af de store begivenheder på skolen som Dronningebal, forårskoncert, sidste skoledag, Ind i sproget for 1.g mm. Det var en stor fornøjelse, at skolens elever igen kunne spille musical, og helt som vanligt deltog ca. 150 elever i at producere og spille den 100% elevbårne musical. Der var udsolgt til alle forestillinger!! Der har også været fællestimer, ekskur­ sioner, talentforløb, syng sammen og andre aktiviteter, der har bidraget til både at styrke det faglige, men ikke mindst til at styrke fællesskabet, det sociale og det har givet os skolelivet tilbage. Da skoleåret startede, var vi bekymrede for, om alle vores aktiviteter, både de elevstyrede og de lærerstyrede, ville komme i gang igen med samme kraft som tidligere, fordi de fleste af skolens elever ikke havde oplevet de mange aktiviteter og dermed ikke kunne give traditionerne videre. Men da elevrådet lavede udvalgscafé i starten af skoleåret, så var der over tyve forskellige udvalg, man kunne melde sig til, og hertil kommer de mange aktiviteter, som lærerne har tilbudt gennem året – så alle bekymringer blev gjort til skamme. Vores elever havde ikke glemt traditionerne. Som noget helt særligt samlede rigtig mange elever ind til årets Røde Kors-indsamling. Hele 90.000 kr blev der indsamlet. Vi er stolte af vores aktive elever, der tænker på andre. Og derefter vandt eleverne helt fortjent førstepræmien i gymnasieind-

samlingen, en festaften med optræden af fire forskellige bands, som vi kunne afvikle her i foråret. En stor ros til skolens elever og ikke mindst til Røde Kors-udvalget for dette flotte arbejde. I efteråret fik skolen igen det grønne flag takket være en stor indsats fra skolens miljøråd og bæredygtighedsudvalg, og en af skolens handlingsplaner er, at der arbejdes med FNs Verdensmål i alle fag for at ruste vores elever til fremtiden. I efteråret kunne vi også gennemføre den udskudte fejring af en af skolens mest berømte elever, August Krogh. Vi fejrede, at det i 2020 var 100 år siden, at han modtog nobelprisen i medicin, ved at afholde en faglig dag for biologielever fra flere gymnasier i Aarhus, hvor forskere fra Aarhus Universitet holdt oplæg og afholdt workshops sammen med eleverne. Læs mere om August Krogh og fejringen i årsskriftet. I foråret arrangerede Elevaktivitetsudvalget en flot studieretningsdag om Grundtvig med fælles oplæg og workshops ledet af både elever, lærer og udefrakommende. Det var en stor dag på mange måder og viste, hvad Aarhus Katedralskoles elever og lærere formår i fællesskab. I år er der startet et debathold på skolen, hvor eleverne træner i at blive dygtige til at debattere, og holdet har deltaget i for2021-2022 | Årsskift | 3

Der argumenteres på livet løs

og skolens ve og vel for øje – og en helt særlig tak til skolens bestyrelsesformand gennem de sidste 8 år Henning Kærsgaard. Et stort velkommen til den nye bestyrelse og ikke mindst til skolens nye bestyrelsesformand professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Vi glæder os til at samarbejde med jer. Skoleåret blev afsluttet med en festlig dimission i skolegården, og her dimitterede den første klasse nogensinde med studieretningen Design og Arkitektur A og Matematik A. Det er en helt unik studieretning, som kun udbydes på Aarhus Katedralskole, og heldigvis har vi fået tilladelse til at fortsætte med denne studieretning i de kommende år.

skellige konkurrencer. Skolens elever har desuden i årets løb markeret sig på fornem vis i forskellige sammenhænge, blandt andet som vindere af Projekt Forskerspirer, Globals Goals i faget innovation, skrivekonkurrencer, Georg Mohr matematikkonkurrencen mm. Studieturene kom heldigvis i gang igen. 3.g rejste i efteråret, da det ikke var muligt at gennemføre deres studieture i foråret sidste skoleår, og som noget helt særligt var 3.s så heldige at komme på studietur til Grønland takket være et stort tilskud fra en pulje under Børne- og Undervisningsministeriet og et stort arbejde fra deres lærere. I foråret udsatte vi de fleste 2.g studie­ ture til uge 17 for at være sikre på, at alle kunne rejse. Og det lykkedes – alle havde gode rejser. Fælles for alle rejser var en stor ros fra skolens lærere til eleverne i 2.g og 3.g for at være dejlige rejsepartnere. Pr. 1. maj tiltrådte en ny bestyrelse på skolen. Tusind tak til den afgående bestyrelse for det store arbejde – altid med elevernes

2.s nyder den grønlandske natur

4 | Årsskift | 2021-2022

Til næste år træder en ny elevfordelingsaftale i kraft. Den er blevet til en varm kartoffel i dansk politik, men måske – det er svært at vide – betyder de sidste ændringer i aftalen, at der nu skabes mere ro omkring den. I år har vi fået et rekordstort ansøgertal, og vi har heldigvis fået lov til at oprette 12 klasser til næste skoleår. Vi glæder os meget til at byde de mange nye elever velkomne på skolen til august. Lone Eibye Mikkelsen, rektor

Personalia 2021/22 Ved skoleårets begyndelse blev Julie Nørgaard Hostrup (bt, bi, ke, fy), Sissel Worm Glass (dr), Ellen Sig (fr, da, id), Karen Aarup (da, ty), Hans Elgaard Mogensen (en, da), Jens Christian Thorstensen (la, ol), Christina Herzog (da, fi) Christian Balsløv (ma), Linda Højgaard Svendsen (de, da) og Joakim Overgaard (ma, fy) ansat som årsvikarer. I løbet af skoleåret har Jakob Vorre Michaelsen, Randi Fuglsang Thise, Henriette Larsen og Christoffer Pals Bendixen været ansat som vikarer, og tidligere elev Kristine Mygind Sørensen var i kalenderårets sidste måneder ansat som matematikmedhjælper. Claus Krøjmand og Hans Bruntt har haft orlov hele skoleåret. Signe Overgaard Jensen, Sahar Shahnazi og Marlene Ørnstrup Petersen har haft forældreorlov. Den 12. august blev Lærke Lundh ansat som studentermedhjælper. Den 1. november blev Bjarke Møller Madsen ansat som uddannelsesleder. Med udgangen af november måned fratrådte Ole Rask og med udgangen af januar måned fratrådte Julie ­Nørgaard Hostrup. Ved skoleårets afslutning fratrådte Kirsten Mau og Eva Borchorst Mejnertz.

2021-2022 | Årsskift | 5

Medarbejdere undervisning 2021-2022 KA Karen Aarup Årsvikar da, ty

CH Carsten Hammer Andersen Lektor en, id

RA Rasmus T. Andersen Lektor id, sa

CV Christian Balsløv Årsvikar må

CP Christoffer Pals Bendixen Vikar bi

NB Nicolaj Holm Bang Lektor bi, id

VB Vicki Bjerre Lektor en, id

MB Mia Gruwier Broch-Lips Lektor bi, ng

HB Hans Bruntt Lektor fy, ke, as Orlov

MN Morten Winther Bülow Lektor sa, ng, in

ES Ellen Sig Christensen Årsvikar fr, da, id

MC Margit S. Christiansen Lektor fy, ke

PD Peder Thomas Dalby Lektor fy, ma

HD Hans K. DammJakobsen Lektor ma, en

JE Jesper Engsted Lektor en, sa

FH Maria Faurholm Lektor da, en Orlov

KF Kristian Foldager Lektor fy, ma

PF Peter Funch Lektor ty, sp Vejleder

SG Sissel Worm Glass Årsvikar dr

GO Aase Sejr Gothelf Lektor ke, ma

6 | Årsskift | 2021-2022

AG Anette Gregersen Lektor ke, ma

AK Anne Kjær Hansen Lektor ty, bk, de

MG Maria Hassing Lektor fr, da

CM Christina Herzog Årsvikar fi

DH Dorthe Hesselholt Lektor mu, en, bk

JN Julie Nørgaard Hostrup Årsvikar ke, bt

IP Lene Ipsen Lektor ol, hi, gr

JJ Jane Havskov Jensen Lektor ki, en

KW Kirsten Wellner Jensen Lektor ol, la, gr, it

SJ Signe Overgaard Jensen Adjunkt ke, bi, bt

JO Britta Handrup Johnsen Lektor en, re

MJ Marianne Benoni Jørgensen Lektor ma, ps Vejleder

NJ Niels Behrendt Jørgensen Lektor hi, ty

PO Peter Kennebo Lektor da, re Vejleder

MK Malte Trold Kirkegaard Lektor id Skemalægger ass.

KJ Anne-Sofie Kjærgaard Lektor id, ps

BK Birgitte ­Fuglsang Kjølby Lektor fy, ma

KK Karen Kolding Lektor hi, ps

KD Lene Koudal Lektor hi, sa

RK René Kramme Lektor ke, fy, as

2021-2022 | Årsskift | 7

SD Sine Dalsgaard Kristensen Lektor re, da

CK Claus Krøjmand Lektor da, id Orlov

KV Helle Kvisselgaard Lektor sp, en

KY Ane Kyndesgaard Lektor ty, da

BL Britta Meyer Larsen Lektor bi, bk Uddannelsesleder

HL Henriette Ravn Larsen Vikar fy

JH Jens Hvidtved Larsen Lektor mu, id

KL Søren Korshøj Laursen Lektor re, ty, da Bibliotekar

PL Peder Lander Linnet Lektor hi, re

HF Helle Fruerskov ­Lorenzen Lektor hi, id

SL Søren Lund-Olsen Lektor da, mu

LØ Maiken Baltzer Løsmar Lektor sa, ps Læsevejleder

BM Bjarke Møller Madsen Lektor fy, ma Uddannelsesleder

KM Kirsten Mau Lektor da, id

MT Mathias Jaquet Mavraganis Adjunkt ma, fy

EM Eva Borchorst Mejnertz Lektor en, sa, in

LE Lone Eibye Mikkelsen Rektor

HE Hans Elgaard Mogensen Årsvikar en, da

DN Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Lektor sa, en

NI Hanne Kristine Nielsen Lektor ty, id Uddannelsesleder

8 | Årsskift | 2021-2022

SW Simon Winther Nielsen Lektor ke, ma

IO Inge Olesen Lektor bi, ng

OG Joakim Overgaard Årsvikar ma, fy

LO Lars Peter E. Overgaard Lektor ma, fy, as Matematikvejleder

OV Per Overgaard Lektor la, ol, it

BP Bettina Høyrup Mejias Pavón Lektor sp, da, fi

LP Lærke Aarup Pedersen Lektor bk, da, de

ME Mette Lindemann Pedersen Lektor fr, ol, la

PE Marlene Ørnstrup Petersen Lektor da, en Læsevejleder

LR Lisbeth ­Rasmussen Lektor da, id

MR Mette Louise G. Rasmussen Lektor hi, re Tillidsrep.

RE Sofie Hyldig Reimick Lektor re, hi Vejleder

RI Lasse Broby Rieks Lektor hi, ma

AS Andreas Schiørring Lektor hi, id

MS Mette Kristine Schjemte Lektor da, id

AE Anne Schouborg Engbirk Lektor da, ia

SH Sahar Shahnazi Lektor ol, en Orlov

LH Linda Højgaard Svendsen Årsvikar da, de

TT Thue Thesbjerg Lektor mu, id, dr, Uddannelsesleder

RT Randi Fuglsang Thise Vikar ke

2021-2022 | Årsskift | 9

JT Jens Thomsen Lektor bk, da

LT Louise Kjærgaard Thomsen Lektor en, fr

SU Sune Thomsen Lektor ma, fy

TS Søren Thorlund Thomsen Lektor en, bi

CT Charlotte Nyrup Thornqvist Lektor en, fr, mu

JC Jens Christian H. Thorstensen Årsvikar la, ol

AT Anna Marie Thøstesen Lektor bi, ng

JB Janne Bisgaard Wikman Lektor hi, sa

MW Mette Wilkens Lektor en, bk

MØ Michael Øe Lektor hi, sa

Elevarbejde: Rin Sundbøll Ivarsen 2.l Kubistisk collage

Elevarbejde: Anvita Anja Raunsgaard Sethia 3.l Impressionistisk udsnit

10 | Årsskift | 2021-2022

Administrative medarbejdere 2021-2022 AA Ann Andersen Sekretær

CB Charlotte ­Brøndum Sekretær

KE Kirsten Emig Sekretær

CW Christina Winther Sekretær

LL Lærke Lundh Studentermedhjælper, kommunikation

JW Johanne Winther Jensen Assistent ­bogdepotet

JA Jens Anker T. Henriksen Pedel­med­hjælper

SB Sebastian Askøe Jensen Teknisk serviceleder

PJ Peter Jespersen Pedel­ medhjælper

EK Evald Kristensen IT-supporter

VN Vivi Jul Nielsen Rengøring­s­ assistent

Elevarbejde: Frieda Joern 3n Kubistisk collage

2021-2022 | Årsskift | 11

Kalender 2021-2022 AUGUST 2021 9. 10. 11. 17. 17.-18. 18. 19. 19. 20. 24. 27. 31.

12 | Årsskift | 2019-2020

Planlægningsdag Planlægningsdag Skolestart Aftenarrangementer for 1.g1 + 1.g2 + 1.g3 + 1.g6 Sygeårsprøver Aftenarrangement for 1.g4 + 1.g5 + 1.g7 Sygeeksamen Aftenarrangement for 1.g8 + 1.g9 + 1.g10 1.g idræt ”Katte Moves” 1.g studieretningsdag 1.g fredagscafé Bestyrelsesmøde AKAT Venner

SEPTEMBER

OKTOBER

1. 3. 8.-10. 9.-10. 10. 13. 13. 14. 16. 16. 20.-23. 22. 29. 30.

4.-8. 3.d på ekskursion til Bornholm 5. Fysik B + A-elever deltager i offentligt livestream ­foredrag med prof. Steen Hannestad: ”Big bang og det usynlige univers” 6. Generalforsamling AKAT Venner 6. Musikcafé 8. Virtuel information om AP- og AP-prøven 13. 1.g AP-prøve 14. Musik A og skolens kor deltager i Operation Syng 18.-22. Efterårsferie 25.-29. 1.g NV-prøver og Brobygning 9.kl. 27.-29. Elever deltager i studiepraktik 27. Live-streaming for samf-elever 28. August Krogh jubilæum 29. 3.g fællestime oldtidskundskab

Idrætsdag 3.g fredagscafé 3.g klasser på ekskursioner 1.g studieretningsintroduktion 2.g fredagscafé 1.g studieretningsintroduktion 1.g1 + 1.g2 + 1.g3 + 1.g9 + 1.g10 forældreaften Studieretningsintroduktion 1.g Fællestime om valget i Tyskland 1.g4 + 1.g5 + 1.g6 + 1.g7 + 1.g8 forældreaften 3.r på ekskursion til Bornholm Bestyrelsesmøde 3.s elev-/forældrearrangement 3.e på klimatogt

2021-2022 | Årsskift | 13

NOVEMBER 1. De nye studieretningsklasser starter 1.-5. Brobygning 9.kl. 2. Fællestime Hearts and minds 2. Bestyrelsesmøde AKAT Venner 3. Arrangement for spansk-elever: ”De dødes dag” 5. Skolefest 8. 1.d og 1.h introtur til Sletten 8. 2.r har besøg af den Jyske Opera 9. 1.a, 1l og 1.t introtur til Sletten 10. 1.k og 1.s introtur til Sletten 11. 1.n, 1.r og 1.e introtur til Sletten 11. 2.g 3.g lærerforsamling 12. Hejsning af Det Grønne Flag v/rådmand Thomas Medom 15.-19. Fem Fede Dage 15. Valgarrangement 16. 1.g design fællestime 17. Bigbandet på efterskoleturné 18. Informationsmøde for 8. kl. elever 21. Musicalpremiere 22. 3.g orientering klassevis om SRP 22. 2.g vejledning om SRP-problemformulering 22.-25. Musical 22.-26. Brobygning 10.kl. 23. 3.g orientering klassevis om SRP 24. Bestyrelsesmøde 29.-30. Brobygning 9.kl. og brobygning GYM10 30. Fællestime for elever med psykologi

14 | Årsskift | 2021-2022

DECEMBER

JANUAR 2022

1. 1.-3. 1.-17. 2. 3. 7. 8. 16. 21. 21. 23.-3/ 1-22

7. 11. 12. 12. 13. 13. 14. 15. 21. 25. 26. 31.

Fællestime om Grønland med forfatter Nauja Lynge Brobygning 9.kl. Brobygning GYM10 MGK-koncert for musik A-elever Julehygge og julerevy Fællestime historie Besøg af fysikshow Julemorgensamling Virtuel juleafslutning 2.g afleverer SRO Juleferie

3.g virtuel Shakespeare Day Virtuelt orienteringsmøde for kommende elever 2.g virtuel valgfagsorientering SamfCup Informationsmøde om ATU 1.g valgfagsorientering 1.g valgfagsorientering Virtuelt orienteringsmøde for kommende elever 1.g 2.g virtuel valgfagsorientering Virtuel undervisning og virtuel SRP-vejledning Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde AKAT Venner

2021-2022 | Årsskift | 15

FEBRUAR

APRIL

9. 11. 14.-18. 21. 21.-25. 23.-24. 23. 28. 28. 28.

1. Virtuel undervisning og virtuel SRP-vejledning 4. Sygeterminsprøver 4.-8. 8.kl. introduktionskursus 5. 2.g virtuel studieinfo 6. Pædagogisk dag. Undervisning v/ Det Rullende Universitet 8. Røde Kors fest (vundet gave) 10. 3.g afleverer SRP 11.-18. Påskeferie 26.-29. 2.g rejseuge 27. Optagelsesprøve kommende elever 28. 1.g danskdagen m/besøg af Jens Blendstrup 29. 3.g eksamensorientering 29. Skolefest

1g lærerforsamling Fredagscafé Vinterferie 2.g 3.g lærerforsamling 8.kl. introduktionskursus 1.g forældremøder Virtuel undervisning og virtuel SRP-vejledning 2.h terminsprøver 3.s BI på ekskursion 8.kl. introduktionskursus

MARTS 1.-4. 2. 2. 2. 3. 4. 7.-11. 7.-11. 15. 16. 18. 18. 19.-21. 20. 21.-25. 21.-23. 24. 28. 28.-31. 31. 31.

8.kl. introduktionskursus Landsfinale SamfundsCup 2.a BT på ekskursions Bestyrelsesmøde AKAT Venner Franskaften for franskhold 3.TY fællestime m/Verena Güntner 3.g terminsprøver 2.h på studietur Temadag om Grundtvig Italienskdag for italiensholdene Fællestime for franskelever MGP Besøg af Skt. Annæ Gymnasiums rytmiske kor Korkoncert 8.kl. introduktionskursus Skolens kor i København på tour Forårskoncert Fælles opstart af SRP 8.kl. introduktionskursus Diplomoverrækkelse ATU Bestyrelsesmøde

16 | Årsskift | 2021-2022

MAJ 5. 12. 13. 16. 16. 17. 18. 26.-29.

JUNI Offentliggørelse af eksamensplan Dronningebal St. Bededag 3.g revy 3.g sidste skoledag 1.g DHO skrivedag 1.g afleverer DHO Kr. Himmelfartsferie

6. 9. 17. 22. 23. 24. 25.

2. pinsedag Bestyrelsesmøde Optagelsesprøve kommende elever Studenterfest 1.g 2.g lærerforsamling Dimission Sommerferie

2021-2022 | Årsskift | 17

Dimissionstale 2022 Lone Eibye Mikkelsen, rektor

Kære studenter Det er en fornøjelse at se jer alle sidde her i skolegården, og det er en stor glæde, at vi kan fejre jer på helt traditionel Katedralskole-manér. Hvor har det været skønt at opleve jer i den sidste uge, studenterugen, hvor I været til den sidste eksamen, har fået huen på og er blevet lykønskede, omfavnede og begavede af jeres pårørende og venner. Et kæmpestort tillykke med jeres eksamen, hvor er det godt gået. Årgangen har fået et karaktergennemsnit på 9,0. Det er imponerende. Også et stort tillykke til jeres forældre, familie og venner. I dag er vi også så heldige igen at have mange jubilarer i skolegården. Når I engang forhåbentligt kommer tilbage til skolen for at fejre jeres jubilæer, så har I en fortælling om nogle studenterår, der var markant anderledes end de flestes. Jeres år på 18 | Årsskift | 2021-2022

skolen har været præget af corona, og I har oplevet alle mulige former for restriktioner og retningslinjer, utallige timer med virtuel undervisning foran skærmen, testning og arrangementer, som I havde glædet jer til, der blev aflyst. Heldigvis har vi dog kunnet gennemføre de fleste arrangementer i jeres 3.g år. Men I er så meget mere end det, og det er så vigtigt, at vi alle husker på, at I ikke skal slæbe rundt med prædikatet ”corona-­ årgang”. I har fået en studentereksamen, der er lige så god og på et lige så højt fagligt niveau som tidligere studenter her fra skolen. Det er bare vejen frem til den, der har været ander­ledes. I er nogle virkelig seje, unge mennesker, der har vist os, at trods alle mulige forhindringer så er I kommet igen hver gang og har insisteret på at ville skolen og hinanden. Det viste I blandt andet, da vi startede på dette skoleår og var temmelig bekymrede for skolekulturen, fordi mange ting havde været aflyst i så lang tid – udvalg, traditioner osv. Men I tog teten og gjorde alle bekymringer til skamme. Da elevrådet holdt udvalgscafé og præsenterede de mange elevudvalg for primært 1.g og 2.g, var der ligesom tidligere før corona mere end 20 elevstyrede aktiviteter, man kunne vælge sig ind på, og det er primært jeres fortjeneste, at de mange udvalg genopstod, at vi fik kickstartet skolekulturen i en grad, så man ikke kunne mærke, at der havde været to anderledes år. Musicalen blev fantastisk, og da vi afholdt forårskoncert, kunne man ikke fornemme, at ingen af jer havde oplevet det før. Det skal I have stor tak for. For kultur og traditioner betyder noget. Ikke som stivnede parade-ting, men som hyggelige og gode ting at se frem til og tilbage på, og som I er med til at påvirke, så skolens traditioner hele tiden er levende og vedkommende. Hvad var Aarhus Katedralskole uden julebazar, forårskoncert, Dronningebal, revyer, fester, fredagscaféer, fællessang, musical, juleafslutning, hygge i skolegården, når de første solstråler titter frem, og når træerne blomstrer? Jeg håber, at I på trods af alle genvordigheder har nydt skolelivet og har masser af gode minder at se tilbage på. Men nu er skolelivet slut, det er the point of no return, I skal finde jeres vej ud af skolen og videre ud i livet. C.V. Jørgensen synger: Der er en vej ud af alting, men sjældent en tilbage. Og det skal nok gå, også selvom det af og til ser lidt sort ud i horisonten. Men til gengæld giver de bump, man møder på sin vej, også styrke og livskundskab. Og I har vist, at I ikke bare sådan lader jer slå ud.

I tager herfra med en god uddannelse i bagagen og et godt fundament for at gå videre i uddannelsessystemet. En undersøgelse fra Eva, Danmarks Evalueringsinstitut, viser, at man opnår en høj studiekompetence via jeres eksamen, og at studerende fra STX klarer sig bedst, når man ser på de første år af de videregående uddannelser. Nogle af jer skal i gang med at bruge den studiekompetence lige nu efter ferien, og det kan I bestemt glæde jer til, men jeg tror dog, at en del af jer holder et eller måske to sabbatår. I dette skoleår spurgte vi tidligere elever om, hvad de havde brugt deres sabbatår til, og hvilke råd de ville give til jer. Fælles for dem alle var, at de fremhævede det spændende i, at intet var givet på forhånd – og at dét var både det værste og det bedste ved deres sabbatår. Nogle elever har brugt sabbatåret til at prøve forskellige erhverv og jobs af, og for nogle af dem har disse jobs haft betydning for deres valg af uddannelse. En elev fortæller, at han syntes, det bedste ved at have et sabbatår var at have tid til at gøre lige, hvad man ville, og hans gode råd er, at man i sit sabbatår skal bruge tid på det, man selv synes er fedt og ikke prøve på at leve op til andres idealer. For som han siger: ”Det tager sin tid at lære sig selv nok at kende til at kunne vælge studie”. Jeg håber, at I får en masse ud af jeres sabbatår, ligegyldigt hvad I vælger at bruge det til. En af vores klasser, nemlig 3.k, tager nogle helt særlige kompetencer med ud ad porten, for I er nemlig den allerførste klasse i Danmark, der tager en studentereksamen med studieretningen design og arkitektur A og matematik A. Vi er stolte af at have denne studieretning på skolen og siger stor tak til jeres lærere og de mange samarbejdspartnere, der har støttet jer og os undervejs, og ikke mindst TAK til jer, 3.k, som har hjulpet med at gøre studieretningen til det, den er i dag. I bliver studenter i en verden, der er markant forandret i forhold til for blot få år siden, og det er om noget vigtigt, at I, ikke alene vil jeg gerne understrege, men sammen med alle os andre, er med til at bære demokratiet videre og fremad og er med til at løse de problemer, som vi står overfor i verden. Det er godt, at I har en god uddannelse og evnen til at forstå større sammenhænge og til at reflektere med i bagagen. Det

bliver der brug for. Da Barack Obama var i Danmark i forrige uge, sagde han, at demokratiet er under pres. Krigen i Ukraine viser, at det kan gå rigtigt galt, når autoritære kræfter kommer til. Obama understregede, at der er brug for en dybere refleksion over, hvad demokrati er, hvilke værdier der er knyttet til det, og hvordan de værdier kan gøres relevante for nye generationer verden over. Det er desværre ikke indlysende for alle mennesker, at demokratiet er løsningen, sagde han, men under2021-2022 | Årsskift | 19

Og som han siger: ”Vi tilhører et fællesskab af mennesker, hvor ens bidrag kan komme nogen til gavn, man måske slet ikke har mødt endnu”.

stregede med Winston Churchills ord, at demokrati ikke er den perfekte styreform, men den mindst ringe. Hans bud på en løsning, hvis demokratiet skal overleve, er at genopbygge det og revitalisere dets institutioner, så de virker bedre for flere mennesker i vores tid, og så borgerne kan se sig selv i dem. Obama havde ikke en patentløsning på, hvordan man gør dette, og det er jo en del af styrken ved demokratiet. Det er ikke en mand, der bestemmer eller finder på, men os alle, der sammen og på hver vores måde kan bidrage med nye idéer og nye løsninger. Derfor er I en del af løsningen, fordi I med jeres gode uddannelser kan bidrage til at opbygge vores demokratiske kultur. Chefredaktør for Information og forfatter Rune Lykkeberg gav i sidste uge sit bud på, hvordan vi sammen løser de problemer, som Obama omtaler, og han peger på samtalen, som han mener kan skabe store mentale forandringer, der kan resultere i store transformationer i samfundet. Og her mener han samtalen i den globale offentlighed, hvor vi sammen bidrager til et tankefællesskab, der aldrig har været større i verdenshistorien. Idéer, det gælder både nye tanker og nye videnskabelige resultater, dukker op og bliver i den globale offentlighed stillet til rådighed for folk overalt på kloden, der omsætter dem til praksis og fortolker dem. Der kan gå lang tid, inden processen sætter sig i gang. For eksempel har vi jo længe kendt til klimaproblemer uden at gøre noget radikalt ved dem, men processen virker på den lange bane. Lykkeberg hævder, at selvom der er masser af støj på linjen i vores samtale, så har vi faktisk grundlæggende en global samtale om, hvordan vores økonomi, klima og teknologi er indrettet, fordi idéer i dag bliver spredt meget hurtigt via nettet. 20 | Årsskift | 2021-2022

Jeg kan godt forstå, hvis I er bekymrede for verden, som den ser ud i dag. Det er der grund til, både hvad angår klima og truslen om en ny kold krig, og der skal lyttes til jeres bekymring, og den skal tages meget alvorligt. I er med jeres holdninger og idéer en del af den globale samtale. Men det er også vigtigt at gentage, at I ikke skal føle, I er alene om at løse disse problemer og om at handle. Det er også, hvad den globale samtale betyder. I er vigtige spillere i løsningen, men kun med andre – i medspil og modspil – kan vi skabe forandringer til noget bedre. I udgør en generation, der med jeres engagement inden for bæredygtighed og digitalisering kan komme med de kompetencer og den vilje til forandring, som er så nødvendig i dag. Så der er brug for jer, og jeg håber, at I vil være med til at skabe et mere bæredygtigt samfund. For vi må aldrig miste håbet og ønsket om at skabe et bedre samfund – ikke kun her i Danmark, men også globalt. Og husk på, at det jo ikke er lige her og nu midt i studenterrusen, at I skal løse alle problemer, og I er ikke alene om det. Som Andreas Odbjerg udtrykker det: Du er gået i sort Du siger livet er lort Du kan sove i tusinde år Jeg er her når du vågner Du føler dig svag Men lyset vender tilbage I morgen er der også en dag Som Odbjerg synger, skal vi ikke glemme lyset og optimismen, selv når udfordringerne ser store ud. Vi har brug for jer i det store fællesskab. Og der håber jeg, og ved jeg, at I vil bidrage. Men jeg håber også for hver af jer individuelt, at I vil kæmpe for at leve et godt liv. Det kræver også fokus og ikke mindst opmærksomhed. I den forbindelse vil jeg her til sidst fortælle jer om en tankevækkende tale, som jeg for noget tid siden hørte Lea Korsgaard fra Zetland holde om, hvor vigtigt det er, at vi har fokus på, hvad vi bruger vores opmærksomhed på, og at vi bruger den rigtigt. Det særlige ved opmærksomhed er, at ordet kan betyde både iagttagelsesevne og en gave, som man giver af venlighed.

I dag kan det være meget svært for os at fastholde opmærksomheden med de mange medier og impulser, der omgiver os. Da medierne, i første omgang aviserne, blev tilgængelige for alle i kraft at en lav pris, betød det på mange måder en demokratisering af viden. Men i dag har vi adgang til uendelige mængder af informationer, de vælter ind over os hele tiden, og vi har ofte svært ved at fastholde koncentrationen, og man kan let ende med at befinde sig i en opmærksomhedskrise. Vi anvender vores opmærksomhed til alt fra at kaste os flygtigt over et opslag på mobilen til den særlige intense form for opmærksomhed, når vi hører rigtig godt efter og koncentrerer os om en sag. Den sidste form kræver koncentration og selvbeherskelse, og det er den, vi anvender i den nærværende samtale, i venskaber og fællesskaber med andre. Jeg tror bestemt, at I kender det. Den slags samtaler med gode venner, som man virkelig husker i lang tid efter og vender tilbage til i tankerne. Den dybe, givende samtale kræver evnen til at udvise opmærksomhed, altså lukke for de sociale medier og mobilen i en stund for at kunne være nærværende og til stede i samtalen med andre.

der. Men vi skal sikre, at teknologien ikke tager vores opmærksomhed fra os. Lea Korsgaard foreslog, at vi stod sammen i en kollektiv kamp for at indrette teknologien, så den er på vores side og understøtter opmærksomheden og den nærværende samtale mellem mennesker.

Jeg taler her slet ikke om, at I ikke skal være på de sociale medier eller afkoble jer fra nettet. Selvfølgelig skal I være til stede

Med disse ord dimitterer jeg jer årgang 2022 fra Aarhus Katedralskole.

Jeg vil derfor opfordre jer til at bruge jeres dannelse og uddannelse til at værne om noget af det dyrebareste, vi har, nemlig det vi bruger vores opmærksomhed på. For det er i sidste ende det, der bliver til jeres liv. En forfatter har meget rigtigt sagt: ”Det, vi bruger vores dag på, er det, vi bruger vores liv på”. I det seneste år har I vist, hvor meget energi og livsmod der kan komme af at være til stede med hinanden. Og i studenter­ ugen har I på egen krop oplevet, hvor store øjeblikke kan være, når man vender sin opmærksomhed mod hinanden 100 procent. Husk at bruge jeres opmærksomhed rigtigt, brug jeres dannelse og gode hoveder til at styrke demokratiet og den globale samtale, men frem for alt: Husk at fejre livet og tro på jer selv og fremtiden.

2021-2022 | Årsskift | 21

Studenter 2022 3.a

3.d

3.e

Matematik A, Fysik A, Kemi B Teamlærer: AG

Engelsk A, Tysk A, Samfundsfag B + Engelsk A, Fransk A, Samfundsfag B Teamlærer: RE

Engelsk A, Samfundsfag A Teamlærere: SD

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Nicoline Winther Agger Oliver Dyrby Ambæk Laurits Berenth Kristensen Julie Brügger Blohm Christina Lavdal Braüner Asta Francesca Feer Bruun Nikoline Hempel Christiansen Daniel Bay Deutch Laura Stricker Gregersen Kristian Sommer Harrits Peter Sundbøll Ivarsen Lea Jerslev Jepsen Thomas Beck Johnsen Frey Husted Kjelstrøm Astrid Bundgaard Koefoed-Nielsen Asger Henriksen Korff Nikolaj Mielec Anita Quynh Nhu Nguyen Mads Lilliendahl Nielsen Wanda Vous Ortmann Elizabeth Otzen Agnete Adolph Petersen Sarah Renee Rasmussen Johannes Samuel Schramm Herman Anker Skovbjerg Katja Helene Stoltze Camilla Søjberg Nanna Ehlers Thorsen Johannes Tilma Simon Noble Truelsen

22 | Årsskift | 2021-2022

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Ayuub Yusuf Ali Ulrikke Ilona Frier Andersen Emma Sofie Frewert Andresen Elisabeth Bach Henriksen Irmelin Bak-Bendtsen Cilja Bisgaard-Bobner Esther Bjerg-Rasmussen Ester Boelsmand Didde Caroline Lund Christensen Johanne Østergaard Daugbjerg Hannah Fowler Cecilie Sari Haaning Sofie Amalie Borreschmidt Hansen Marie My Tellerup Helms Juliane Laursen Hestbæk Benedicte Hupfeld Asta Jensen Nicoline Dunai Jensen Frida Damgaard Johansen Alma Karstoft Møller Emma-Jo Ravn Kristensen Karoline Harritslev Lyngbæk Dicte Rudbeck Mortensen Ulrikke Vestergaard Nielsen Klara Cecilie Padkær Petersen Mia Rønnow Noll Ida Friis Thomsen Sia Bisgaard White

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Jonas Kristen Bartholin Siri Birkefeldt Jeremiassen Marius Valentin Birk Bollerup Sebastian Nordvig Dahl Gustav Grundtdal Degn Ida Friis Theresa Niiranen Garney Clara Colding Godsk Elias Günaydin Viktor Tvermose Folmer Hermann Odin William Hindø-Rollins Anton Skjoldager Jeppesen Aydasu Koc Marie-Louise Borg Lovring Marius Christian Lyngesen Rune Yde Nejsum Astrid Johanne Winter Overgaard No Rais-Nordentoft Nikolaj Blicher Ravnsbo Olivia Alhof Kristiansen Skovhus Naja Thierry Andersen Ida Pape Thomsen Lulu Willacy Cecilie Clemens Klingsten Sofie Maria Nielsen

3.h

3.k

3.l

Engelsk A, Italiensk A, Latin C + Engelsk A, Spansk A, Latin C Teamlærer: PO

Design og arkitektur A, Matematik A Teamlærer: HD

Musik A, Matematik A + Musik A, Engelsk A Teamlærer: MR

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Carla Abrahams Barba Delfina Dyhr Mathilde Ellerbæk Haue Milla Aisha Rauhe Hauser Mattis Nymand Holm Olivia Crump Ipland Cecilie Jensen Torp Theis Oskar Toft Jensen Marie Lodsgaard Justesen Meltem Koc Maja Frederikke Høeg Lavridsen Emma Mittún Aldenryd Olivia Tidemann Nielsen Nynne Nordenbæk Salyssa Rhayla Nunes dos Santos Signe Nyborg Østergaard Sofia Carla Rosenthal Selma Klejs Rønsholdt Maja Spohr Rørvang William Olesen Seyer-Hansen Cecilie Elisabeth Skou Ida Pejstrup Søndergård Naiobe Catrine Tenadu Luna Schmidt Vallarelli Asta Nina Ea Virlev Vernon Viktor Bossow Wacherhausen Taraneh Zahiri

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Sofie Strange Bielefeldt Laura Dalgaard Bigum Joachim Bruun Rasmussen Andrea Koch Bønløkke Jonas Ladefoged Møller Germer Ursula Gustafsen Mathilde Møller Wyrtz Hansen Anna Gad Hvas Zander Berg Johansen Simon Alexander Risborg Juhl Pernille Just Nina Johanne Sander Kjeldsen Sofie Bluhm Kristensen William Edvard Aage Stig Holde Langenge Jens Peter Liebmann Clara Kirkegaard Nielsen Lea Emilie Hoy Nielsen Frederik Højvang Nørgaard Isabella Sejer Pedersen Tobias Bruun Pedersen Victor Broby Rieks Liv Metzdorff Slavensky Kalle Løhmann Stephensen Alma Herold Sørensen Casper Hjernø Thomsen Marie Ærø-Larsen

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Victor Aage Lundsgaard Freya Aebeloe Hansen Isabella Arend Juul Hansen Solvej Elisabeth Asmussen Amalie Birkeland Steenstrup Nina Catharina Svane Feijen Silas Frederik Dahlmann Assou Marie Jakobi Diarra Anine Marie Mæng Dorph Axel Grymer Bargeman Sebastian Halkjær Tokkesdal Oline Kjær-Richardt Asta Lemming Klinke Klara Norea Mondrup Klostergaard Lasse Schelde Madsen Johanne Ugilt Paulsen Magnus Rødbroe Lauridsen Lena Johanne Schmid Anvita Anja Raunsgaard Sethia Valdemar Carelius Studstrup Olivia Thrane Ane-Kirstine Uggerhøj-Andersen Viktoria Viòarsdóttir Alba Nørgaard Zachariasen Noah Park Nygaard

2021-2022 | Årsskift | 23

3.n

3.r

3.s

Musik A, Engelsk A Teamlærer: KK

Musik A, Matematik A Teamlærer: HF

Biologi A, Kemi B Teamlærere: AT

• • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Asger Suhr Bahnsen Albert Bjerre Schwalbe Gustav Emanuel Bossow Emma Lerche Brødsgaard Smilla Alfrida Rosengaard Christensen Jonas Willaume Christoffersen Freja Lillebæk Elsborg Axel Kansy Hamilton Leonora Beatrice Nørdam Jespersen Frieda Joern Isabel Langagergaard Amalie Rose Loftheim Sophie Løbner Sarah Varming Madsen Martha Hadi Matti Maroki Isabella Murphy Aryana Naumov Sebastian Halle Nielsen Matias Nygaard Christensen Linea Kjær Pallesen Albert Visti Rasmussen Sara Maria Ratzeburg Winter Elisabeth Birgitte Nørgaard Skov Laura Kjærgaard Stubbe Teglbjærg Ida Strunge Thaysen Noah Hvidberg Tøttenborg Nikoline Lykke Wethelund Mia Sophie Drachmann Zachariasen

24 | Årsskift | 2021-2022

Sofus Bjørn Brunbjerg Lisa Mathilde Dalgas Dan Anh Dao Dicte Dybdal Christoffersen Ida Rebecca Fosser Johanne Marie Roesgaard Færch Oliver Jørgensen Hansen Valdemar Heilskov Højlund Viggo Lundgren Hejgaard Toke Hersted Heinrich Anna Katarina Hildén Katrine Busk Horne Klara Sejrskild Jensen Søren Hjøllund Just Emilie Molsgaard Justesen Gustav Vittrup Larsen Stine Damgaard Madsen Selma Kirstine Østergaard Møller Lasse Nellemann Krogh Eik Sørensen Nygaard Amalie Breiner Petersen Maria Kim Anh Pham Tobias Pouplier Asbjørn Borge Rosenkilde Søren Emil Schmidt-Laugesen Emmelie Si Valeur Møller Jonas Tylén Søren Øster

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Kathrine Mathilde Birch Dina Kirkegaard Birkmose Anna Bredkjær Fransen Marie Gammelgaard Bøgsted Line Møller Clausen Victoria Michelle Sparrevohn Czarnojanczyk Ingrid Aine Fage-Butler Bertil Orm Hansen Thea Langberg Henriksen Rannva Alsén Holbech Johanne Holm Julie Mollerup Holm Michelle Dan Hân Huynh Linea Møller Jensen Dicte Lucie Johansen Kirstine Krabsen Kjeldsen Emil Bundgaard Koefoed-Nielsen Gloria Louise Kristoffersen Moreno Mia Borch Mogensen Ella Hedegaard Richardson Clara Birk Uhrskov Berkan Yazman Clara Olivia Zeuthen Karoline Brøgger Kyndbøl Trine Elgaard Johnson

3.t

Studentertalen 2022

Samfundsfag A, Matematik A Teamlærer: JB

Kristian Sommer Harrits, 3.a

• • • • • •

Kære studenter Kære venner

• • • • • • • • • • • • • • • • • •

Maiken Hvas Amby Elias Granlund Astola Ida Winkel Bang Marlene Klinge Beck Anika Bejer Jens Torsten Dyrbjerg Vestergaard Christiansen Sølve Frida Hofmann Gasser Elias Godber Grube Christoffer Hayes Hjelm Katrine Abild Rosenbech Høtoft Sissel Stjerna Johansen Laura Staberg Larsen Nikoline Sofie Lauritzen Thomas Brogaard Leader Isabella Lock Rieks Liv Magård Julius Agerbo Modin Cecilia Busck Neergaard-Thøgersen Sofie Nørgaard Nielsen Andrea Bøgsted Pedersen David Dejbjerg Karsø Pedersen Ieva Petruskevicius Joe Kroll Ratzer Jonathan Weiss

I sin roman fra 1947 skriver den franske filosof og forfatter Albert Camus om den algeriske havneby Oran, hvor der i dag for 80 år siden udspillede sig en fortælling om et fællesskab, der helt ligesom vores blev låst inde i ufriheden. For i Oran, der ellers er en by præget af en ualmindelig grad af almindelighed, rammer et udbrud af pest. Hvordan dette minder om vores gymnasietid, har de kloge af jer sikkert allerede gennemskuet, men det fulde billede har I endnu at forstå. For hvordan reagerer en lille havneby på pestens terrorisering? Byens læge, Dr. Bernard Rieux, agerer som en tro læge og kæmper en delvist meningsløs kamp mod pesten allerede fra starten. Dette alt imens at byen har svært ved at anerkende, at pesten faktisk har indfundet sig i hverdagen. Som man kan forestille sig, kan det enkelte individ ikke affinde sig med, hvilken betydning pesten vil have for deres hverdag. På trods af det bliver erklæringen af pesttilstand i byen og lukningen af byen dog et samlingspunkt. Dr. Rieux skriver i sine erindringer om tiden: ”Fra dette øjeblik kan man sige, at pesten var noget, der angik os alle”. Det er her i erkendelsens øjeblik, at fællesskabet viser sit sande ansigt. Individet bliver hevet ud af den individuelle hverdag og smidt ind i en fortælling om en kollektiv skæbne. Det gjorde vi også, da Corona lukkede skolen ned. Vi blev mindet om, hvor skrøbelig vores hverdag i virkeligheden var og kom senere til at værdsætte den på ny. Som pesten spreder sig mere og mere i byen Oran, prøver Orans beboere at finde mening i pestens hverdag. Dr. Rieux udtaler om sin indsats mod pesten, ”at der ikke er noget heltemodigt ved det. Det drejer sig om anstændighed. Det er måske latterligt, men det er den eneste måde, man kan kæmpe mod pesten på”. For Rieux er anstændighed at udføre sit arbejde. Det at kæmpe, lige meget hvor meningsløst det kan virke, er det eneste, vi kan gøre for at skabe mening i en ellers meningsløs tid. På den måde mister individets egen virkelighed betydning, og det er nu i langt højere grad i fællesskabet, at menin2021-2022 | Årsskift | 25

Kristian Sommer Harrits, 3.a

gen bliver fundet. På samme måde fandt en hel særlig gruppe af mennesker mening i at udføre deres arbejde under Corona. Lærerne. I viste ikke heltemod, men anstændighed. I gjorde jeres arbejde. Jeg ved ikke, om det er en særlig Katten-lærer-ånd, der gør det, men I gjorde det særligt godt. I skal vide, at I har løftet et ansvar for en gruppe unge mennesker, og at vi er jer evigt taknemmelige. På samme vis har I, årgang 2019, formået at tage et ansvar på jer. For på mange måder adskiller vi os fra indbyggerne i Oran. En pandemi, der skaber en ny hverdag, en ufri hverdag, kan føles som en drøm. En drøm, man for alt i verden vil vågne fra. Her kan man blive fristet af tidsfordriv for at få tiden til at gå hurtigere. Det gjorde de i Oran. En af Rieuxs astmapatienter får tiden til at gå ved at tælle ærter. En anden beslutter sig for at lave det perfekte manuskript, men kommer aldrig længere end til første linje, for lige den linje kan altid blive bedre. Sådan er årgang 2019 ikke. I er pragmatiske og møder virkeligheden der, hvor det giver mening. Alt fra spilaftener til ølsmagninger og virtuelle fredagsbarer har ikke fordrevet tiden, men derimod givet mening til den. Nu kan jeg godt høre, at jeg får eksistensen i Oran til at lyde forfærdelig og absurd, men det er den faktisk ikke kun. For da Rieuxs bekendte, Tarrou, får idéen om at gøre det muligt for beboerne i Oran at melde sig frivilligt til at hjælp de pestramte, gør beboerne netop det. For de finder nemlig mening i forsøget på at forbedre den kollektive skæbne. Det er her i orkanens øje, at vi finder det smukkeste ved vores fortælling. Muligheden for forandring og forbedring skaber mening for den enkelte. Det

26 | Årsskift | 2021-2022

at kæmpe imod døden og kæmpe for livet, både når vi står i en pandemi, men også når vi står i en krig, er en kollektiv kamp for noget bedre, og den driver samfundet videre. Troen på vores fælles værd og på menneskets værd er lyset i mørket. Det er det, vi skal holde fast i. Vi skal aldrig forfalde til det modsatte og miste troen på vores eget værd. For som der står på den sidste side i Rieuxs erindringer om pesten, så kan der ”komme en dag, hvor pesten til menneskenes ulykke og belæring vækker sine rotter igen og sender dem ud for at dø i en lykkelig by”. Vi må håbe, at den lykkelige by ikke har glemt, hvordan pesten var, og dermed ikke er uforberedt på, hvad pesten bringer. Det samme gælder os. Tiden er ikke til at glemme Corona, men i stedet til at huske, hvordan den gjorde os til et fællesskab, der kan modstå det meste. Vi skabte et fællesskab stærkere end noget andet, til dels fordi vi var tvunget til det. Corona har mindet os om det, der angiveligt må være blevet glemt i individernes tid. Fællesskab, der forpligter, skaber mening. Det skal vi for alt i verden ikke glemme. Derfor beder jeg jer, lidt atypisk, om at lade Corona definere vores årgang. Vores gymnasietid er et resultat af Corona, et udtryk for, hvordan det stærkeste lys kan findes i absolut mørke. Det skal I huske. Husk Corona, ikke for hvad det fortrængte, men for hvordan det muliggjorde: det her fællesskab. Hvad der udspillede sig i byen Oran for 80 år siden, var et udtryk for menneskets værd. Hvad der udspillede sig for os, i vores gymnasietid, er et udtryk for menneskets værd. Vores gymnasietid er ikke en individuel fortælling, men derimod et kollektivt vilkår for vores videre liv. På den smukkeste vis har vi stået sammen om det, der var hårdt og svært. Vi har formået at vise, hvad ungdommen kan, men også hvad den skal kunne i fremtiden. De næste årtier bliver krisernes tid. Klimakrisen, velfærdskrisen, fællesskabets krise. Det kræver noget af os. Fællesskabet har brug for nogle, der tager ansvar for den fælles fremtid. Det er os, der skal tage det ansvar. Leve med det ansvar. Det har vi vist, vi kan, ikke når vi går alene hver for sig, men når vi står sammen med hinanden. Derfor vil jeg her til sidst bede jer studenter rejse jer op og stå sammen med hinanden. Kig nu rundt og nyd det fællesskab, I har været med til at skabe en sidste gang, for det fortjener I! Tillykke med dimissionen og alt hvad det symboliserer, I kan.

Bestyrelsens årsberetning Så er endnu et skoleår slut, igen spændende og udfordrende, og igen med Corona på dagsordenen. Vi har sagt farvel til to elevrepræsentanter, Laura Staberg ­Larsen og Anton Emil Meldgaard Vind, og de er erstattet af Kristian Sommer Harrits og Gustav Braad Doktor. Vi er fem fra bestyrelsen, der fratræder den 1. maj 2022. Det er Kristian Thorn, Ditte Nørtoft Nielsen, Nete Bechmann, Marc Perera Christensen og undertegnede – flere af os har siddet i bestyrelsen i otte år. Skoleåret 2021/22 har været meget udfordrende for ledelsen, medarbejderne og elever – skolen har igen været påvirket af Corona med bl.a. fjernundervisning og hvad der ellers har fulgt med Corona – kapacitetsfastsættelse og elevfordeling har også været store temaer. Skolen har nu i to år måtte arbejde med de gener, som Corona medfører – bestyrelsen har stor anerkendelse til undervisere og eleverne for at holde skruen i vandet, trods meget svære omstændigheder, og det er faktisk lykkedes meget flot. Skolen har i år haft væsentlig flere ansøgere end sidste år, 409 mod 364 forrige år. Da det har været umuligt at fordele alle elever inden for den eksisterende kapacitet på skolerne i Aarhus og omegn, har vi fået tildelt 12 klasser det kommende år – det giver et stærkt økonomisk grundlag de næste år, men der er dog mørke skyer i horisonten, som vil aftvinge opmærksomhed. Regeringens nye system til elevfordeling har vi fulgt meget tæt i bestyrelsen – vi er bekymrede for, at elevernes frie valg delvist sættes ud af kraft, og det vil de kommende år blive fulgt tæt.

Regnskabet for 2021/22 endte med et bedre overskud end det budgetterede, hvilket bl.a. skyldes en vakant stilling i ledelsen de første 10 måneder af 2021 og f­ ærre udgifter pga. corona m.m. Skolens likviditet er god, trods indbetaling af indefrosne feriepenge. Der er generelt flotte nøgletal, flotte benchmark-målinger – ros til ledelsen for en god økonomistyring. Trods et bredere optagelsesgrundlag har skolen formået at holde det flotte karaktergennemsnit og har holdt løfteevnen, hvilket er meget flot. Der har været mange emner oppe i bestyrelsen, – handlingsplaner, elevtrivselsundersøgelse, studieretninger valgfagsudbud og whistleblowerordning for at nævne nogle. Det har endnu engang været et helt specielt år for alle, der har tilknytning til skolen, og vi vil gerne fra bestyrelsen sige tak til personale og ledelse for det store, ekstraordinære arbejde, som I har påtaget jer – det er rigtig flot, og tak til eleverne for at I har udvist engagement og tålmodighed. Jeg vil gerne sige alle med tilknytningen til skolen tak for otte fantastiske år som formand for skolen – det har været en stor fornøjelse. /Henning Kærsgaard bestyrelsesformand

2021-2022 | Årsskift | 27

Fra venstre mod højre: Lars Klavsen, Rasmus Tranegaard, Andersen, Gustav Braad Doktor, Trine Holm Thomsen, Michael Svarer, Maiken Baltzer Løsmar, Jasper Kyndi, Lone Eibye Mikkelsen. På billedet mangler: Claus Grambo Larsen, Jens Hansen og Kristian .Sommer Harrits

Ny bestyrelse på Aarhus Katedralskole Pr. 1. maj 2022 startede den nye bestyrelse sin kommende ­4-årige periode. Da kun tre medlemmer fortsætter fra den gamle bestyrelse, er der mange nye, og vi ser alle frem til arbejdet. Bestyrelsen holdt sit konstituerende møde i juni, og her blev undertegnede valgt til formand. Som gammel elev kender jeg Aarhus Katedralskole som en rigtig god skole, og sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer ser jeg frem til at samarbejde 28 | Årsskift | 2021-2022

med skolens ansatte og elever i de kommende år. En af bestyrelsens første opgaver bliver at sætter rammerne for og deltage i arbejdet med at skabe en ny strategi for årene 2023 – 2026, men også den nye fordelingsaftale bliver central i bestyrelsens arbejde. /Michael Svarer, bestyrelsesformand

Elevrådets årsberetning Skoleåret 2021-2022 har været et godt år for Elevrådet. Oven på nogle anspændte år har fokusset i år især været på at opretholde den stærke skoleånd, som har fyldt på Katedralskolen både før og under epidemien. Elevrådet har igen i år knoklet for at tilfredsstille elevernes ønsker og for at forbedre skolen som organisation. Det har som altid været vigtigt for Elevrådet at styrke elevdemokratiet og forbedre forholdene for så mange elever som muligt her på skolen. Med corona i baglommen

Efter genåbningen har Elevrådet haft et øget fokus på at få gang i skolens arrangementer og udvalg, som var særdeles ­aktive før corona. Vi har oplevet, at mange elever har været ivrige efter at stable en masse arrangementer på benene. Alle skolens udvalg, store og små, kører igen for fuld kraft, og de arbejder alle for at gøre skolen til et fedt sted at være – også uden for skoletiden. Det har resulteret i, at der i løbet af skoleåret har været adskillige fester, caféer og arrangementer, som skolens elever har kunnet nyde godt af, og som de i den grad har savnet. Igen i år holdt vi generalforsamling. Efter mange intense og fokuserede timer mundede det ud i endnu bedre og finjusterede vedtægter for Elevrådet. Vi oplevede en stærk opbakning og fik velovervejede ændringsforslag i massevis, som både gav stærkere vedtægter og store smil på læben.

reaktion fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, og vi glæder os til at se, hvilken betydning det får for seksualundervisningen. Hvad nu?

Vi vil i fremtiden lægge fokus på, at samarbejdet mellem elever og ledelse bliver styrket yderligere, så vi kan nå de bedste resultater, som både er i ledelsens og elevers interesse. Vi vil arbejde med udvalgene og bestræber os på, at alle gør sit for at styrke det sociale fællesskab. Elevrådet vil fortsat have fokus på, at vores skole skal have et miljø med plads til mangfoldighed, hvor læring er i centrum – det er en af vores største værdier og fundamentet for at skabe et ideelt gymnasium. Skolen skal fortsat være et sted, hvor det er sundt at være både psykisk og fysisk, og vi vil arbejde for, at skolens faciliteter styrker elevernes videbegær og arbejdsmoral. Det vil vi blandt andet gøre ved at prioritere ressourcer til skolens studiecafé. Til sidst vil vi fortsat kæmpe for at gøre skolen til et grønnere sted, og klimaet vil altid være i baghovedet, når vi tager beslutninger. /Ludvig Nybro og Gustav Braad Doktor elevrådsforpersoner

Kampen for seksualundervisning

I 2021 fik skolens elever etableret et nyt udvalg, hvis formål er at sætte større fokus på seksualitet for alle skolens elever. Vi er stolte over udvalgets intense arbejde med at påpege seksualundervisningens relevans i gymnasiet. Vi havde et godt samarbejde med ledelsen, som var parate til dialog og til at få det implementeret i undervisningen. Det viste sig, at ikke kun Aarhus Katedralskole var interesseret i denne dagsorden – også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning organiserede en national strejke for at opråbe Folketinget. Det resulterede i en

Gustav, 1.k og Ludvid , 1.5

2021-2022 | Årsskift | 29

Post-Corona highlights fra året i billedkunst:

Ud i byen til kunsten og det praktiskes tilbagekomst

Collage af nogle af årets arbejder og oplevelser i billedkunst

Vi har i år virkelig nydt igen at kunne komme ud i Aarhus og opleve kunst first-hand i undervisningen: Vi har kunnet arbejde med installationskunst med udgangspunkt i Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama på toppen af Aros, og naturligvis har vi udforsket den storslåede Turner-udstilling som optakt til eksamensprojektet om natur i kunsten. På Galleri Charlotte Fogh så vi højaktuel dansk samtidskunst, og gennem dialog fik eleverne indblik i kunstens kommercielle væsen. Vi har besøgt vores samarbejdspartner Museum Ovartaci i et forløb om surrealisme, Ovartaci og psykisk syges kunst, og eleverne fik mulighed for at arbejde praktisk i værkstedet med flydende tusch samt hverdagsmaterialer som ståltråd, malertape og collage-elementer. Alle 1.g billedkunsthold var i december en hel dag i Filmby Aarhus for at lære at skrive, filme, redigere og klippe korte dogme-film med fokus på temaerne identitet og spejling. I den frivillige billedkunst har det været befriende påny at kunne arrangere kunstnerværksted, hvor eleverne igen fik hænderne ned i de praktiske teknikker, fx i det populære 30 | Årsskift | 2021-2022

kursus ”Akvarel for begyndere”. Og i skolens store temadag om Grundtvig var billedkunst repræsenteret i en ”Hvad brænder du for?” workshop: Her var det ”Lær at tegne ansigter” med tusch, der var på programmet – og det var tegneteknikker i alle afskygninger: klassisk kontur- og iagttagelsestegning, falsk blindtegning og endda ultimativ blindtegning, hvor eleverne skulle tegne med lukkede øjne ud fra hukommelsen! Tegneprocessen gik hurtig, og tegningernes mere eller mere urealistiske udtryk gav anledning til mange grin og sjove udbrud. Resultatet var enormt mange skønne tegninger, som efterfølgende blev udstillet på skolens gange, og modtog mange rosende ord fra forbipasserende. Det har været et dejligt år i billedkunst, hvor vi med stor iver, efter Coronas konstante afspritning og forbud mod brug af fysiske materialer, igen har kunnet dyrke den ­vigtige kreative og praktiske side af faget. Faggruppeleder i billedkunst, Mette Wilkens

Religion – et væsentligt dannelsesfag ”Religion er opium for folket” sagde Karl Marx i sin religionskritik i 1844. Selvom Marx’ kritik er både vigtig og væsentlig, peger nye undersøgelser på, at han ikke havde helt ret. Religion er nærmere ”kokain for folket”, for når vi deltager i religiøse ritualer aktiveres hjernens dopamin-system – det er det samme system der aktiveres, når et menneske indtager kokain. I faget religion undersøger vi netop, hvorfor mennesker er religiøse. Religionsfaget på C-niveau indgår i gymnasieskolens klassiske dannelsesperspektiv. Vi lever i en global verden, hvor indsigten i andres, og egne, livsanskuelser, bliver vigtigere og vigtigere. På det obligatoriske C-niveau får man som elev et grundlæggende indblik i verdensreligioner som kristendom, islam og buddhisme, men også i niche-religioner som inuitternes naturreligion, new age wicca-religion, religion i populærkulturen samt religionskritik, religionsetik og filosofi, hvor man fx ­arbejder med ”Klimaetik”, ”Religion og køn” eller ”Gud og det onde”. Man tager også på ekskursioner. I år gik turene bl.a. til et buddhistisk tempel, Scientology-kirken, på universitetet til en diskussion af forholdet mellem tro og viden og i Domkirken for at høre, hvad en præst egentlig laver. Mere teori på B-niveau

På Aarhus Katedralskole kan man hæve C-niveauet til et B-­niveau. B-niveauet adskiller sig først og fremmest fra C-niveauet med et øget fokus på teori og metode. Det er fx obligatorisk, at man på B-niveau laver feltarbejde, dvs. at man som elev får ”jord under neglene”. I dette skoleår har skolens B-hold bl.a. besøgt Jehovas Vidner, Mormon-kirken, Bruno Gröning Vennekredsen samt været til Blot-ritual hos asatroende. På B-niveauet er der næsten dobbelt så mange timer som på

3.a på et spændende og lærerigt besøg i Scientologykirken, hvor de både så Ron L. Hubbards kontor, blev præsenteret for vejen til fuldkommen frihed, og prøvede e-metret

C-niveau. Det betyder, at man virkelig kan få lov til at komme i dybden med de emner, man vælger. I år har emner bl.a. været ”Religion og evolution – sidder religion i hjernen?”, ”Amerikansk fremgangsteologi – name it and claim it”, ”Radikaliseringsprocesser” og ”Vodou-religion”. Da de fleste klasser på Katedralskolen har religion C i 3.g, er det også her, at man har religion B. Om det at have begge niveauer i 3.g, siger en af vores nuværende elever, Sofie Amalie Borreschmidt: “Det er megafedt at have religion på begge niveauer samtidig, for det giver dig mulighed for virkelig at fordybe dig i faget. Den grundviden vi får på Religion C, kan vi bruge på de emner, vi arbejder med parallelt på Religion B, så vi kan virkelig bruge vores viden til at fordybe og i og forstå religionerne.” Fra GT til Alicia Keys

Arbejdsgangen er nogenlunde ens på hhv. C- og B-niveau. Der er primært fokus på tekstlæsning og -analyse – dette kunne være af forskellige myter, Det Gamle og Nye Testamente, ­Koranen eller det indiske helteepos Bhagavadgita. Teksterne peger dog ikke kun bagud, da religion som fag også er forpligtet på at tage stilling til religioners nutidige skikkelse. Derfor læser vi også artikler, ser dokumentarfilm og youtubeklip, ­analyserer hjemmesider, rører ved religiøse genstande og lytter til Outlandish og Alicia Keys. Hvis du tænker, at du gerne vil blive virkelig klog på dig selv og dine medmennesker, så er både C- og B-niveau lige sagen. /Peder Linnet og Sofie Hyldig Reimick 2021-2022 | Årsskift | 31

Årets gang i engelskfaget Profilforløb med engelsk, musik og kaffe

Hvad har kaffekopper, engelsk og musik med hinanden at gøre, og hvordan kommer innovation ind i billedet? Svaret forsøgte 2.l at finde i deres flerfaglige forløb 3 – Profilforløbet – i efteråret, hvor musik og engelsk skulle bruges til at løse et konkret problem fra den virkelige verden: Introduktion af genanvendelige kopper til take-away-kaffe i aarhusianske Street Coffees kaffebarer. For eleverne i 2.l lød opgaven: Street Coffee, som har fire kaffebarer i Aarhus, vil gerne gøre noget godt for klimaet – noget bæredygtigt. Derfor har de besluttet at begrænse forbruget af papkrus så meget som muligt, fordi papkrus ikke er bæredygtige pga. deres coating, hvilket gør dem uegnede til genbrug. Men hvordan får de kunderne til at vælge en anden emballage end papkrus, uden at det giver mindre omsætning pga. begrænsning i take-away-kaffe? Street Coffees løsning har været, at kaffebaren har besluttet at give kunderne et alternativ: muligheden for at købe en genanvendelig kop, der kan vaskes og dermed recirkuleres, og med i prisen for denne kop er en gratis kop kaffe samt et klippekort, hvor femte kop er gratis. Problemet er nu, hvordan Street Coffee kan ændre kundernes vaner uden at miste kunder, men måske i stedet tiltrække nye kunder gennem bæredygtighedstiltaget. Det vil de gerne have 2.l’s hjælp til i form af musik, der kan ændre vaner… Først og fremmest skulle 2.l ud at besøge Street Coffee i bybilledet, så de kunne danne sig et indtryk af deres modtagere. For at give et bedre indtryk af Street Coffee og målgruppen, kom der også besøg fra en af Street Coffees ejere, som fortalte og svarede på spørgsmål om kaffebarerne, deres historie og Street Coffees idégrundlag og vision. 32 | Årsskift | 2021-2022

2.l på Street Coffee – besøg

Nu gjaldt det den kreative og innovative proces: at lave musik med engelsksproget tekst. Foruden musikfagets produktive sider, var der også brug for viden om retorik, rim og sprog fra engelskfaget. Man kan nærmest sige, at de faglige kompetencer udgjorde det magiske pulver; der blev tilsat næsten kogende og meget innovativt vand til pulveret i filtertragten, vandet løb igennem, og ud kom skønne toner med fantasifuld tekst om de mange gode grunde til at bruge genanvendelige kopper fremfor engangskopper til take-away-kaffe. Tonerne blev skænket og indtaget i en af Street Coffees kaffebarer, naturligvis med opbakning fra venner og familie. 2.l’s engagement i opgaven fra den virkelige verden var stor, motivationen blev vakt; pludselig var skolen mere virkelighedsnær, og fagene kunne bruges til at løse ægte problemer. Resultaterne var fantastiske. /Charlotte Nyrup Thornqvist og Hans Elgaard Mogensen Debatholdet

I år har vi fået gang i debatholdet på skolen. World Schools formel debat er en debatform, hvor eleverne på engelsk i hold af tre skal debattere for eller imod et givent synspunkt – og der skal følges præcise regler for argumentationen, hvis man vil vinde og overbevise dommeren. Holdet blev startet af Ieva Petruskevicius fra 3.t, og debatholdet på otte elever har i

løbet af året trænet sammen med underviser Maria Faurholm og med en tidligere debattør Majbritt fra DoDebate som online coach. Holdet har været til to konkurrencer, Danish Autumn Debate Tournament og Nordic Schools Debating Championships, samt haft besøg af debatholdet fra Aurehøj Gymnasium. I NSDC debatterede holdet blandt andet mod et hollandsk debathold imod at forbyde mail brides, og de debatterede mod Lund Katedralskole fra Sverige for at indføre kunstig intelligens i retssystemet. ”Det bedste ved debat er,” siger Ieva, ”at man kan overføre de ting, man lærer, til det virkelige liv: samtaler på engelsk glider, man bliver i stand til at sætte sig ind i og forstå andres synspunkter.”

Fordrag i festsalen om Shakespeares

Grafiske romaner

Designeleverne har i engelsk arbejdet med amerikanske grafiske romaner. I forløbet har eleverne lært om forskellige stilarter og på hvilke måder, en historie kan formidles visuelt. Af værker har de blandt andet læst Art Spiegelmans Maus, der handler om en familie under Holocaust. Eleverne har til slut produceret deres egne grafiske romaner. /Maria Faurholm Forelæsninger på Universitetet – samt på skolen

I indeværende skoleår har flere af skolens engelskhold gjort flittigt brug af fagligt relevante tilbud fra Aarhus Universitet, der med succes har fortsat med at arrangere forelæsninger, der samtidig kan streames ud til gymnasieklasser i hele landet. Vi er pga. skolens lokation så heldige, at vi nemt kan deltage i de fysiske forelæsninger, og i år har vi bl.a. haft en 1.g-klasse oppe på universitetet for at høre og se det hårrejsende foredrag ”Gys og Gru” samt en 3.g-klasse til ”Myth and Reality in the

Communication of Global Britain”, alt imens andre klasser har fulgt med hjemmefra på skolen via streamingstilbuddet. Sidst men ikke mindst har vi igen i år haft besøg af Jesper Trier Gissel, der med sin uddannelsesbaggrund i engelsk og filmskuespil kickstartede skolens årlige Shakespeare Day for 3.g engelskA-holdene med sit underholdende foredrag om Shake­speare og hans samtid. En af eleverne skriver om dagen i et efterfølgende skriftligt review: “From his lecture it is clear that the reality in the Elizabethan era was totally different from our reality – the only entertainment available was theatres and bear-fighting, female actors were not allowed on stage, and the plague visited London regularly, causing the theatres to be closed for months. Wait a moment. Actually, the latter is not that unknown to the modern person at all – at least after the Covid19 pandemic turned the world upside down.” Med denne nye viden om Shakespeares samtid kan vores nuværende 3.g elever pludselig spejle sig i forholdene for godt 400 år siden, og de skulle med denne fælles temadag gerne være klar til at kaste sig ud i den svære tekstlæsning – som en af eleverne udtrykker det: “Gissel has taken Shakespeare down from the shelf and dusted him off. Now I’m ready to open the old books and experience something new. It will not be easy, but I’m sure it will be worth it.” /Vicki Bjerre 2021-2022 | Årsskift | 33

Franskundervisning med aktualitet og traditioner 2021-2022 har været et skoleår, hvor vi først og fremmest har nydt at være tilbage på vores fine skole igen, og hvor vi efter en lang periode med onlineundervisning og restriktioner igen har kunnet udføre et af franskfagets kerneområder, nemlig den frie og spontane mundtlige sprogfærdighed. Derudover har franskundervisningen i dette skoleår også haft særlig fokus på aktualitet, hvor især det franske præsidentvalg har fyldt meget. Her fortæller Margrethe fra 2.h: ”Aktualitet er et aspekt, som vi har meget fokus på i franskundervisningen. For eksempel har vi i 2.h arbejdet med det franske præsidentvalg. Vi har haft et projektarbejde, hvor vi i grupper har haft fokus på én af præsidentkandidaterne og det politiske system i Frankrig. Vi har desuden deltaget i et livestreamet foredrag fra Aarhus Universitet om valgperioden og de forskellige faktorer, der spiller ind på valgets udfald. Dette forløb har givet os en bredere forståelse for det politiske landskab i Frankrig, viden om, hvordan Frankrigs politiske system er skruet sammen, og hvad det er for nogle temaer, der er vigtige for franskmændene.” Soirée Française

En aften i starten af marts fyldtes Festsalen med skolens franskelever og lækre franske retter. Det var nemlig blevet tid til den hyggelige tradition La Soirée Française, som efter to års coronapause endelig kunne blive afholdt igen. Gertrud fra 1.d fortæller: ”Franskaften, ak ja, denne ekstraordinære begivenhed, 34 | Årsskift | 2021-2022

hvor alle franskelever på Aarhus Katedralskole mødes under Svend Engelunds vægmaleri ’Menneskets liv og kultur’. Det er en aften, hvor vi mødes på tværs af årgange og nyder hinandens selskab. Man tager bare den franske stemning ind fra første minut, og ellers bliver man hjulpet på vej af lækker fransk mad, fransk musik og et fransk foredrag.” Udveksling og partnerskole

Aarhus Katedralskole har fået en partnerskole i Frankrig, og i starten af maj rejste fire 2.g-elever til Brive-la-Gaillard i ­Limoges-området for at bo tre uger hos franske værtsfamilier og gå i skole på et fransk gymnasium. Det var et ophold, der har været længe undervejs, så det var med stor lettelse og ­glæde, at vores elever endelig kunne rejse afsted og få den franske kultur helt ind under huden. /Louise Kjærgaard Thomsen

Fysikelever udforskede det usynlige univers En tirsdag aften var skolens 160 elever med fysik B og A samt astronomi samlet i Festsalen for at se en live-streaming af foredraget “Big Bang og det usynlige univers” ved astronomiprofessor Steen Hannestad. Foredraget er en del af den populære foredragsrække Offentlige Foredrag i Naturvidenskab på Aarhus Universitet. Vi ved, at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved, at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er, at vores univers er fyldt med mørk energi – en abstrakt størrelse som ikke rigtig minder om den energi, som vi kender fra hverdagen. Vi ved også, at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet, hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof – en eksotisk type stof, der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet, og vi og livet ville ikke eksistere. På nuværende tidspunkt ved vi, at det mørke stof og den mørke energi udgør 95% af alt, der er i universet – men vi ved ikke, hvad det faktisk er!

Foredrag i skolens festsal ved astronomiproffessor Steen ­Hannestand

Det blev en rigtig spændende aften, hvor det blev meget tydeligt, hvor mange mega spændende uløste problemer der stadig er at arbejde med i fysikken. Andre dage arbejder fysik-eleverne med mere jordnære emner som f.eks. jordskælvssikring af højhuse i FF3-forløbet. Her bygges modeller, som udsættes for kunstige jordskælv, og med dataopsamlingsudstyr kan udsvingene måles. Ud fra målingerne og en del forsøg finder eleverne måder at dæmpe svingningerne på, så huset forhåbentlig bliver stående, og beboerne ikke bliver søsyge. Det kan også være, at eleverne tager væk fra skolen. Det kunne f.eks. være en kort tur over på havnen for at måle solintensiteten (billedet nederst til venstre). Der kommer rigtig meget energi fra solen til jorden hvert sekund, og med disse små forsøg kan vi øge vores viden og måske blive bedre til at udnytte denne vedvarende kilde. Eller det kunne ære en tur til Steno Museet for at lære mere om atomerne – universets byggesten (billedet nederst til højre). Vi kan ikke rigtigt se dem enkeltvis, men vi kan undersøge, hvordan de f.eks. påvirkes af og selv udsender lys med bestemte bølgelængder, eller trækker spor i et tågekammer i stil med sporene et fly sommetider trækker over himlen. Det er metoder, som fysikken har lært os at bruge for at undersøge det, vi ikke kan se. Der er fysik overalt – og vi tager ud og undersøger det, alt det vi kan!

2021-2022 | Årsskift | 35

2.h besøger Energipark Lisbjerg

Når affald bliver til en ­betydningsfuld ressource Hvad sker der med dit skrald, efter at du har smidt det i skraldespanden?

Det var et af de spørgsmål, som naturgeografielever fra 2.h fik svar på, da de besøgte Energipark Lisbjerg her i foråret. Her så de, hvordan lastbil efter lastbil kom og tømte deres last med skraldeposer fra de århusianske hjem. Eleverne fik en forståelse for, hvordan Aarhus Kommune omdanner skrald til en værdifuld ressource. Hvad der for den enkelte borger anses som restaffald, der smides i den dertil indrettede skraldespand, er for Aarhus Kommune en væsentlig kilde til fremstilling af el og varme til de århusianske indbyggere, så de hver morgen kan tage et varmt brusebad. Under besøget på Energipark Lisbjerg fik eleverne desuden indsigt i, hvad der sker med det affald, som ikke ender i spanden med restaffald. I undervisningen har eleverne arbejdet med en forståelse af cirkulær økonomi, hvor flere og flere ressourcer i fremtiden kommer til at kunne genanvendes. På Energipark Lisbjerg blev det mere konkret, hvordan man nationalt, men også lokalt i Aarhus Kommune, sikrer, at værdifulde ressourcer ikke går tabt.

36 | Årsskift | 2021-2022

Besøget på Energipark Lisbjerg indgik i et forløb i naturgeografi om geologiske processer med fokus på dannelse af geologiske ressourcer, men også med fokus på en bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer. Det er et emne, som trækker en historie tilbage i geologisk tid, men som også er højaktuel i vores moderne samfund. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, bliver efterspørgslen efter de såkaldte sjældne jordarter større og større, fordi de indgår som et vigtigt element i produktionen af eksempelvis elbiler og vindmøller. Efterspørgslen efter sjældne jordarter er et skoleeksempel på, hvordan adgangen til eftertragtede ressourcer kan indgå i et større geopolitisk spil. Det kan være, fordi ressourcerne kun findes i ganske få afgrænsede geografiske områder, eller fordi de findes i følsomme naturområder. I denne sammenhæng har eleverne i undervisningen stiftet bekendtskab med det dilemma, der ligger i, at Kvanefjeld på Grønland har forekomster af sjældne jordarter med potentiale for udvinding og indtjening, samtidig med at området er værdifuld natur og Grønlands eneste landbrugsområde. Smid skaldet i den rigtige spand. Det har en værdi. /Anna Marie Thøstesen og Mia Gruwier Broch-Lips

Tid til refleksion – filosofi som valgfag

Filosofi kan vælges på c- og b-niveau, og i indeværende skoleår har vi haft to c-niveau-hold og et b-niveau-hold. Men hvorfor overhovedet vælge filosofi? Det vil Isabel fra b-niveau-holdet gerne svare på: Filosofi B har klart været mit favoritfag igennem gymnasiet. Noget af det, som har gjort det virkelig spændende, er, at filosofi er et fag, hvor man får lov til at udforske sine holdninger og principper, og hvis man ikke synes, man har nogle, så kommer man helt sikkert til at danne dem; man vil nemlig i løbet af et år med filosofi, uden tvivl både møde tænkere man er fuldstændig uenig med, men man vil også møde tanker og ideer, som resonerer virkelig godt med ens verdensbillede – og lige som man har fundet noget, man vurderer sandt, gyldigt, troværdigt, så vil man erfare, at denne tanke kan udfordres på 100 forskellige måder. Derfor er filosofi et fag, som virkelig giver en ydmyghed over for definitive udtalelser, den giver en opmærksomhed på verdens kompleksitet og tilføjer helt utroligt, mange nuancer til ens verdensbillede. Filosofi er et fag, der favner meget bredt og bliver tonet af undervisernes interesser og andre fag, men der er naturligvis også et bekendtgørelseskrav om, at man skal komme omkring emner som menneske, samfund og natur, hvilket på ingen måde virker begrænsende. I dette skoleår har vi i filosofigruppen arbejdet på at koordinere et pensum for c-niveau med henblik på, at elever på b-niveau således bygger videre på nogenlunde samme filosofiske fundament. Omsorgscirkler og trækrammere

Vi har arbejdet med tre hovedemner, som er henholdsvis Etik: hvad er det gode/rigtige (at gøre)?, Politisk filosofi; hvad er det gode samfund? og Fire menneskesyn; det dualistiske, det naturalistiske, det eksistentialistiske og endelig Løgstrups kommunikative menneskesyn. Generelt arbejder vi os kronologisk igennem historiens forskellige -ismer op til i dag iført syvmilestøvler, således at vi dykker ned i nogle af de mest markante etikker, såsom eksempelvis pligtetik over for utilitarismens forskellige udformninger. Det er f.eks. meget interessant at se på, hvorledes menneskets omsorgscirkler har ændret sig over specielt de seneste godt 100 år fra inddragelse af kvinden som

Et af Lu Yangs digitale kunstværker. Foto: Lu Yang

en del af menneskeheden, der også bør have rettigheder, over menneskerettighedserklæringen, dyreetik til nu også at indbefatte naturen. Blandt andet har vi læst den danske filosof Mickey Gjerris, der i sin fritid er trækrammer. Politik, kunst og refleksion

I politisk filosofi taler vi om lukkede samfund over for åbne samfund, og hvorledes dromokratiet, dvs. hastighedssamfundet, er demokratiets største trussel, og hvordan specialisering ikke blot er positivt, men også medfører en form for fremmedgørelse, fordi vi gennem bearbejdelse af ting får en uvurderlig erkendelse og forståelse af verden. Noget som allerede Charlie Chaplin havde erkendt i sin fantastiske film Moderne Tider fra 1936, som vi gerne ser et lille klip fra. I filosofi fik vi post-corona også en ubændig trang til at komme ud i verden igen. Først drog b-niveau-holdet sammen med Christina på besøg på Aarhus Universitet, hvor de skulle overvære en forelæsning om Søren Kierkegaard, og måske få blod på tanden til at fortsætte udforskningen af det filosofiske univers deroppe. Og i marts måned drog vi i samlet flok på ekskursion til AROS med alle tre filosofi-hold, hvor eleverne først fik en introduktion til kinesiske Lu Yangs digitale kunstværker og skulpturer, hvorefter de skulle belyse forskellige filosofiske problemstillinger i henholdsvis udvalgte værker af Lu Yang eller af Noelia Mora Solvez´ værk Birds. Tilbage på skolen skulle eleverne præsentere deres værker i grupper og knytte refleksioner om hvilke filosoffer, der behandler samme filosofiske refleksioner som det valgte værk, samt knytte refleksioner vedrørende queer-teori og transhumanisme til værkerne. Udstillingen affødte nogle lange, spændende diskussioner og refleksioner hos både elever og lærere. Og det er jo det, filosofi handler om: at bruge tid på at reflektere. /Bettina Høyrup Mejias Pevon og Christina Herzog 2021-2022 | Årsskift | 37

Året begyndte med gode ideer og stor kreativitet, da vi besøgte AU’s ”Innovationsdage 2021”

Studieture uden svineri, og ­suveræn kunst på Aarhus Ø Allerede få uger inde i skoleåret viste årets innovations-elever, at de var noget helt særligt. At deres kreative styrke havde overlevet både Corona-nedlukninger og fjernundervisning, viste de ikke blot i dagligdagen, men også ved allerede i august at vinde førsteprisen for bedste innovation ved Aarhus Universitets store satsning ”Innovationsdage 2021”, hvor næsten 600 elever fra gymnasier i hele Region Midtjylland var samlet. Efter en hel skøn ”ryste-sammen”-dag, der var gået med at snuse til universitetslivet og løse udfordringer, vandt eleverne med et kreativt og realistisk forslag til løsning af et af vor tids store udfordringer – ”Hvordan kan Herning blive en fed studie-by?” Efter den overbevisende start arbejdede vi på de to hold videre for at forstå, hvordan nye ideer kan bidrage til løsningen af de udfordringer, vi står overfor både på globalt og lokalt plan. Eleverne samarbejdede med professionelle fra så forskellige steder som kunstmuseet ARoS, Tiny Window, DSB og Danmarks grønne tænketank CONCITO om at skabe bedre museumsoplevelser, mere liv på Aarhus Ø og bæredygtige studierejser. 38 | Årsskift | 2020-2021

Udgangspunktet var FN’s verdensmål, og rammen bestod af Global Goals Programme, der var et nyt innovationsprogram, som innovationshold her fra Katten har været med til at udvikle i samarbejde med Røde Kors og Fonden For Entreprenørskab. Nøgleordet var ”foretagsomhed”, og idealet var, at eleverne skulle blive klogere både på verden og deres egne muligheder for at gøre noget for at løse de udfordringer, deres generation står overfor – ved at handle på det helt konkret. En gruppe designede prototyper af møbler og digitale løsninger til ARoS. En anden gruppe arrangerede en kunstauktion for unge ”Corona-ramte” billedkunstnere på Aarhus Ø, og atter andre løste en udfordring med udviklingen af fremtidens grønne studierejser for DSB. Som underviser var de tre største oplevelser i år nok: For det første at opleve, hvordan eleverne på begge hold fik afprøvet, forbedret og realiseret mindst et af deres projekter. For det andet blev jeg overrasket og glad over, at så mange tidligere elever meldte sig som sparringspartnere for eleverne på dette års

Forbedringer af ARoS og brætspilscafé på Aarhus Ø var bare to af elevernes mange nye og værdi­ skabende ideer

hold. Efter et enkelt opslag på Facebook stod hele syv ”gamle” innovative Katte klar med deres viden og erfaringer. Flere af dem havde ikke været på skolen i årevis, og deres fortællinger om liv med studier og arbejde gav en meningsfuld afslutning på året. Men inden vi kom så langt, sejrede elevernes ideer til fremtidens bæredygtige studietur, da de vandt førsteprisen ved årets store Global Goals Programme-finale. Naturligvis lever flere af elevernes ideer videre ude i virkeligheden her et par måneder efter deres præstationer ved vinter-eksamen. Det skulle ikke undre mig, om du allerede, når du får dette årsskrift i hånden, har bedre muligheder for at komme på bæredygtig studietur, besøge et levende Aarhus Ø eller tage på et forandret ARoS. Hvis du kan, så er det måske noget, innovationsholdene har fundet på. /Morten Winther Bülow

Og der blev lys – design og arkitektur

I samarbejde med Godsbanen og deres Laserværksted har 2k og 3k udforsket lys og skygger i designet af 1:1-lamper, som på forskellig vis leger med fortidens lampeklassikere. Med referencer til elevernes teoretiske viden om ’det blændfri lys’ i PH’s flerskærmsarmaturer, Le Klints foldeteknikker og fagligt nørderi i form af trætapsamlinger fik K-klasserne udtænkt og udformet geometriske pendler og bordlamper. For lys er essentielt, men hvad er egentlig det gode lys? Og hvordan kan lyset på én gang få lov at lyse, samtidig med at det styres og holdes fast i en given form? Elevernes skitser tog deres lampedesigns i vidt forskellige retninger, og på trods af fastlagte projektkrav og materialemæssige benspænd kom de i mål med en række spektakulære, kreative og formstramme lamper, som hver især tildeler lyset en form og lader skyggerne danse. / Lærke Aarup 2021-2022 | Årsskift | 39

Hverdagens helte Uden vores administrative medarbejdere kunne hverdagen på Katedralskolen ikke hænge sammen. Vi har taget en snak med dem om deres hverdag på skolen.

Christina Winther – sekretær

Charlotte Brøndum – sekretær

Hvad er det bedste ved at arbejde på Katedralskolen? ”Det bedste er, at jeg sidder med nogle opgaver, som jeg godt kan lide. Det er dejligt at være omgivet af unge mennesker i hverdagen, og så er jeg glad for det gode kollegaskab til lærerne og til skolens andre faggrupper.”

Hvilken tid på skoleåret kan du bedst lide? ”Jeg kan bedst lide foråret, når der begynder at komme liv ude i skolegården. Og så kan jeg godt lide alle forårets traditioner – for eksempel dimissionen. Arbejdsmæssigt bruger jeg meget af foråret på at planlægge det nye skoleår på personalefronten.”

Ann Andersen – sekretær

Sebastian Askøe Jensen – teknisk serviceleder

Hvorfor kan du godt lide at arbejde på Katedralskolen? ”Fordi der ikke er nogen dage, der er ens. Der er så mange ting at hjælpe med, og jeg keder mig aldrig! Jeg kan godt lide, at der er mange mennesker omkring mig, og derfor elsker jeg at være på en arbejdsplads med så mange elever.”

Hvad kan du bedst lide ved at arbejde på Katedralskolen? ”Jeg kan godt lide den alsidige hverdag og omgangen med eleverne. Og så elsker jeg, at man kan mærke historien, når man går rundt mellem bygningerne på skolen.”

40 | Årsskift | 2021-2022

Jens Anker Tylvad Henriksen – pedelmedhjælper

Hvad er det bedste ved at arbejde på Katedralskolen? ”Det bedste ved mit arbejde er den uforudsigelighed, der er i arbejdsopgaverne. Man ved aldrig, hvilke opgaver der venter, når telefonen ringer.” Peter Jespersen – pedelmedhjælper

Hvad synes du om at være på en arbejdsplads med så mange unge? ”Det giver noget liv i hverdagen, at skolen er fyldt med elever. Under nedlukningen var skolen helt spøgelsesagtig. Her er også meget tomt i sommerferien, og det kan godt blive lidt ensomt at gå rundt på skolen, når der hverken er elever eller lærere.” Elevarbejde: Cecilie Clemens, Klingsten 3.e Impressionistisk udsnit

Johanne Winther Jensen – medarbejder ved bogdepotet

Hvilken tid på skoleåret kan du bedst lide? “Jeg synes, at julen på Katten er alletiders. Skolen er så hyggelig i december, det er helt fantastisk – og jeg har ikke engang oplevet julebazaren endnu, fordi den har været aflyst i den tid, jeg har arbejdet her. Så jeg glæder mig virkelig til at være med til den næste år!”

Evald Kristensen – IT-supporter

Hvad kan du bedst lide ved at arbejde på Katedralskolen? ”Jeg kan godt lide at hjælpe både elever, lærere og administrationen med deres it-problemer. Det er rart, at jeg kan løse problemet – og hvis jeg ikke selv kan gøre det, så kender jeg nogen, der kan løse det for dem.”

2021-2022 | Årsskift | 41

Et år med flotte præstationer Igen i år har mange af vores elever engageret sig i faglige konkurrencer og opnået flotte resultater. Her kommer et lille udpluk af nogle af deres præstationer. Projekt forskerspirer

I januar 2022 vandt Elizabeth Otzen fra 3.a talentprogrammet Projekt Forskerspirer. Hun sikrede sig sejren i den sundhedsvidenskabelige kategori med projektet om p-pillers påvirkning på kvinders stressrespons og præstationsevne. ”Jeg valgte netop det emne, fordi jeg mener, at kvinders fysiologi er et negligeret emne. Med projektet fik jeg mulighed for at kombinere mine interesser for naturvidenskab og feminisme,” fortæller Elizabeth. Projektet Forskerspirer er et landsdækkende talentprogram, der strækker sig over 10 måneder. I løbet af den tid skal eleverne udarbejde et design til et forskningsprojekt inden for enten humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab eller sundhedsvidenskab. De færdige projekter er blevet bedømt af en videnskabelig jury, der har udvalgt de bedste projekter i hver kategori blandt de 130 gymnasieelever, der deltog. Og her løb Elizabeth altså med sejren i den sundhedsvidenskabelige kategori. ”Jeg håber, at mit projekt kan bidrage til forskningen om de kognitive bivirkninger ved p-piller og skabe et større fokus på emnet,” siger den glade vinder Elizabeth. Som præmie modtog hun 20.000 kr., som hun kan bruge på at gennemføre sit forskningsprojekt. Klimadebattører

I november blev 10 elever fra Katedralskolen uddannet som klimadebattører fra Demokratiskolen. Her har de lært, hvordan man skærper sine holdninger og debatterer dem – både i avisspalterne, på de sociale medier og i det offentlige rum. Samtidig har de fået vigtig viden om, hvordan mekanismerne funge42 | Årsskift | 2021-2022

rer i den offentlige debat. Kursusforløbet har bestået af oplæg, inspiration og praktiske øvelser, der har gjort eleverne super skarpe til at debattere klima og bæredygtighed. Demokratiskolen er et samarbejde mellem Information, Aarhus Kommune og Dokk1. Forløbet kulminerede mandag den 15. november 2021, hvor eleverne skulle debattere fremtidens klimaløsninger på Dokk1. Her diskuterede de blandt andet, om det offentlige bør indføre vegetarmad, og om unge under 18 skal have stemmeret, når klimaet er på dagsordenen, da det er de unge, der kommer til at leve med konsekvenserne. Maja Birch Jørgensen fra 2. l var en af de elever, som deltog. ”Jeg meldte mig til Demokratiskolen, fordi klima er en vigtig sag for mig,” fortæller hun. ”Jeg går også meget op i politik, og derfor kunne jeg godt tænke mig at lære en masse om forskellige måder at debattere på.” Maja har fået en masse ny viden med hjem fra forløbet på Demokratiskolen, som hun vil bruge fremover: ”Jeg er blevet mere selvsikker i forhold til at debattere, både mundtligt og skriftligt. Nu tør jeg godt at skrive læserbreve og sende dem ind.” Hun har også fået mere mod på at tale i større forsamlinger, og det kan komme hende til gode i hverdagen på Katedralskolen, for eksempel til klassefremlæggelser, mener hun. Maja og resten af skolens nyudklækkede klimadebattører er nu klædt godt på til at komme med vigtige indspark om klima og bæredygtighed – både i undervisningen på Katedralskolen og i den offentlige debat.

Global Goals Programme

Fem af vores dygtige elever slog alle konkurrenter af banen, da Global Goals Programme løb af stablen den 14. december 2021. I konkurrencen dystede gymnasieelever fra hele landet om at have de bedste og mest innovative idéer. Med udgangspunkt i et af de 17 verdensmål skulle de arbejde med et konkret problem og finde en løsning på det. Eleverne skulle overbevise erfarne erhvervsfolk om, at deres idé var den bedste. Vinderne blev honoreret med både penge, trofæ og virtuelle klapsalver. Global Goals Programme er skabt af Foden for Entreprenørskab og Røde Kors. Det var Katedralskolens Ursula Gustafsen fra 3.k, Noé Gormsen Narciss, 2.d, Andreas Thor Jørgensen, 2.k, og Sofie Strange Bielefeldt, 3.k og Rosa Isabella Bang Andersen fra 2.e, som løb med sejren. De fem elever var knivskarpe, da de pitchede deres idé ”Din Studietur”. Gruppen har i samarbejde med DSB udviklet en grønnere og mere bæredygtig studietur, der har fokus på både det sociale og faglige miljø i klassen. Turene er designet efter specifikke studieretninger, og de er forholdsvis billige, så alle i klassen har mulighed for at komme med. ”Det er vildt surrealistisk, at vi har vundet,” fortæller gruppen. ”Der var mange hold med, og vi synes, der var rigtig mange, som var gode. Derfor var vi meget overraskede over, at vi vandt.” Gruppen har været i gang med projektet siden september og har derfor haft god tid til at gå i dybden med arbejdet og rette til, hvis der har været noget, som ikke har fungeret. ”Det har været vildt fedt at arbejde med projektet,” siger de glade vindere. ”Vi ved ikke, hvad der skal ske med vores idé nu, men det kan godt være, at vi skal arbejde videre med den.”

Eleverne har vundet 10.000 kr., som er sponsoreret af Fonden for Entreprenørskab og uddelt af Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors. I år er det første gang, at det online entreprenørskabsprogram Global Goals Programme bliver afholdt. Formålet med programmet er at styrke gymnasieelevers forståelse af, at de kan bruge deres faglighed til at komme med innovative løsninger på problemstillinger, som Røde Kors møder dagligt både i Danmark og ude i verden. Juniorlandsholdet i debat

Malika Bøge Rosenskjold fra 1.t er medlem af Katedralskolens debat­ hold, og i februar 2022 blev hun udtaget til juniorlandsholdet i debat gennem World Schools Debating Championships. Derfor har hun i løbet af foråret modtaget virtuel træning i debatteknik med canadiske trænere. Efter sommerferien skal Malika deltage i internationale debatkonkurrencer hver anden måned. Også resten af skolens debathold har knoklet i løbet af skoleåret. I slutningen af april deltog de i Nordic Schools Debating ­Tournaments i København, og som optakt til konkurrencen blev de i flere måneder coachet af en tidligere debattør, der nu læser på Harvard University i USA. /Lærke Lundh 2021-2022 | Årsskift | 43

En unik skole, der er godt rustet til fremtiden Efter otte år på posten som bestyrelsesformand for Aarhus Katedralskole overlod Henning Kærsgaard i skoleåret 2021-22 posten til den nye formand ­Michael Svarer. Vi tog en snak med den afgående formand, om årene der gik og den ’nemme’ tjans som ­bestyrelsesformand. Hvordan vil du karakterisere Aarhus Katedralskole?

Jeg er jo fra Nordjylland og gik selv på Brønderslev Gymnasium, så jeg kendte ikke så meget til Aarhus Katedralskole, inden jeg blev bestyrelsesformand. Jeg havde dog gennem mit arbejde som direktør på Aarhus Teater, som jo er skolens nabo og samarbejdspartner, hørt mange positive ting om skolen, lige­ som venner og bekendte havde omtalt skolen positivt. Og jeg må sige, at jeg efter otte års arbejde på skolen kun kan støtte op om alle de mange superlativer. Aarhus Katedralskole er en unik skole, hvor der er en hel speciel faglig ånd og professionalisme kombineret med et levende, stærkt kreativt miljø. Vi har i alle mine år som bestyrelsesformand ligget i top 5 i Danmark, hvad angår karaktergennemsnit, hvilket er vildt imponerende. Og det er endda sket i en periode, hvor vi både har mødt lidt politisk modstand, og hvor vi også har fået nye elevtyper ind på skolen, som måske har været mere fagligt udfordret end traditionelt. Men også her har skolen gjort et kæmpe stykke arbejde med at skabe en inkluderende og støttende kultur. Og det gode ry er jo velkendt i befolkningen. Vi har hvert år et stort overskud af elever, der søger os på grund af vores kvaliteter, så jeg er faktisk meget stolt over at have fået lov til at være en del af en så stærk og markant institution i disse otte år. Din karriere har jo været meget alsidig – hvordan endte du som formand for Aarhus ­Katedralskoles bestyrelse?

Jeg gik direkte fra en matematisk studentereksamen til at blive elev i Landsmandsbanken, der senere blev til Danske Bank. 44 | Årsskift | 2021-2022

Her arbejdede jeg mig op gennem systemet og endte med at blive Regionsdirektør. Jeg stoppede i banken i 2007 efter 40 år, da jeg var 57 år, og jeg regnede med, at jeg ville slutte min karriere med at være professionelt bestyrelsesmedlem. Jeg nåede da også at sidde i 10 bestyrelser, da jeg så et opslag fra Aarhus Teater, som søgte en ny administrativ direktør. Det var jo noget helt andet end min tidligere karriere, men jeg savnede kontakten med medarbejdere og kollegaer, og derfor søgte jeg posten og fik den. Det viste sig så, at økonomien på teatret var helt gal, og det var derfor et kæmpe arbejde at få vendt et millionunderskud på egenkapitalen til et millionoverskud. Men det lykkedes, og der blev faktisk lavet et DR-program, der fulgte mit arbejde i denne proces. Samtidig var det et helt andet miljø, end jeg var vant til fra banken. Jeg har aldrig fået så mange krammere i mit liv – det er en ren krammefabrik, men det gav mig et indblik i en ny kultur, som jeg er lykkelig for at have været en del af. På et tidspunkt ringede den daværende rektor for Aarhus Katedralskolen, Lars Scheibel, så og spurgte, om jeg ville være medlem af bestyrelsen på Aarhus Katedralskolen, og det så jeg som en ny og spændende udfordring og sagde selvfølgelig ja til. Hvad var den største udfordring, da du overtog posten som bestyrelsesformand?

Jamen, det viste sig, at det nok ikke var tilfældigt, at de spurgte mig og havde udset mig til at være formand for bestyrelsen. Jeg var jo blevet kendt for at lave den økonomiske genopretning på Aarhus Teater, og det er ingen hemmelighed, at Aarhus Katedralskole på daværende tidspunkt havde nogle økonomiske udfordringer. Jeg startede jo på samme tid, som Lone Eibye Mikkelsen blev rektor, og vi igangsatte sammen en proces, der skulle sikre skolen et stabilt økonomisk fundament, og det kan jeg med glæde konstatere, at vi er lykkedes med. Skolen har i dag en sund og stabil økonomi. Herudover har vi de seneste år brugt megen tid på hele det politiske spil, der vedrører kapacitetsfastsættelse og fordeling af elever. Det har virkelig krævet

nogle kampe, og jeg synes ikke altid, at politikere og andre institutioner anerkender det arbejde og den kvalitet, vi leverer som skole. Det bliver helt klart også disse områder, der bliver en udfordring i den nærmeste fremtid. Tænk, hvis vi skal reduceres i kapaciteten, når vi allerede må afvise et stort antal elever, som søger os, fordi de gerne vil ind og være en del af vores specielle atmosfære og seriøsitet, samtidig med at man de facto fjerner det frie skolevalg til fordel for en økonomisk fordeling af elever. Det synes jeg er forstemmende og trist. Hvordan har det været at komme tæt på livet og udfordringerne på Aarhus Katedralskole?

Jeg plejer at sige, at mit arbejde som bestyrelsesformand på Aarhus Katedralskole har været det nemmeste job i min karriere på grund af Lone, der er ekstremt dygtig. Hun har altid leveret et fantastisk vidensgrundlag for os i bestyrelsen, så det har været nemt at sætte sig ind i de forskellige problemstillinger og finde frem til en løsning. Det betyder ikke, at vi altid har været enige i bestyrelsen, og nogle gange er der selvfølgelig indgået kompromisser, men det har været på et oplyst grundlag, og stemningen og tonen i bestyrelsen har altid været god og sober. Jeg må også sige, at jeg er meget imponeret over både de lærere, administrative medarbejdere og elever, som jeg har mødt i bestyrelsen. Alle har været professionelle, dedikerede og velforberedte og arbejdet for det fælles bedste. Det er jo aldrig sjovt, når der skal træffes økonomiske beslutninger og effektiviseres, men jeg har virkelig været imponeret over den konstruktive tilgang, som lærere og andre hele vejen igennem har fremvist. Jeg håber selvfølgelig, at det er fordi, at alle har kunnet mærke, at vi i bestyrelsen arbejder for skolens bedste og dermed også for alle de ansattes bedste. Ud over arbejdet i bestyrelsen har jeg forsøgt at møde op til så mange af de årlige traditioner og arrangementer som muligt. Og til disse begivenheder får man jo bare bekræftet, at Aarhus Katedralskole er en unik dannelsesinstitution fyldt med medarbejdere og elever, der er med til at skabe en positiv fremtid for Danmark.

Hvad skal du nu lave i din nyvundne fritid?

Jeg sidder i et par forskellige fonde og har stadig to bestyrelsesposter hos Testrup Højskole og Business Club Aarhus, som jeg fortsætter med i to år endnu, inden jeg går endeligt på pension. Men der skal uden tvivl bruges mere tid på kulturliv, rejser, golf og familie, så jeg kommer ikke til at kede mig. /Peter Kennebo

2021-2022 | Årsskift | 45

3.s på studietur til Grønland Da man kiggede ud ad vinduet i flyet rettet mod Nuuk og så sneklædte, rustikke bjerge, afbrudt af turkisblåt vand, var man ikke i tvivl om, at en speciel oplevelse ventede én. Spændte med sommerfugle i maven rejste 3.s på en uges studietur til Grønlands hovedstad Nuuk i efteråret 2021. Nuuk ligger langs den grønlandske vestkyst med udsigt til klipper, bjerge, dybe fjorde og iskapper. I byen langs kysten er der etableret en bro, hvor vi om dagen gik tur, mens vi blev undervist i grønlandsk historie. Når vi om aftenen tog ned til broen igen, oplevede vi en himmel i bevægelse af grønne hvirvler af nordlys. To af dagene bevægede vi os væk fra kysten og op i bjergene på vandretur. På toppen nød vi vores frokost, mens vi beundrede udsigten af bjerge, der synede at fortsætte i det uendelige. Som vi sad og beskuede den storslåede natur, var det svært at undgå følelsen af ærefrygt. Det var ganske unikt, og man havde næppe lyst til at vandre ned igen. På vejen ned fik vi mulig­ heden for at fundere over problematikkerne ved minedrift, som vi var blevet indviet i nogle dage forinden hos Natur­instituttet i Nuuk. Grønlands klipper og bjerge er nemlig tæt forsynet med guld, rubiner og mange andre sjældne jordarter, og en udvinding af disse vil bidrage til en økonomisk udvikling for Grønland. Dog vil udvindingen medføre flere millioner ton radioaktivt mineaffald, som kan vælte ned langs fjeldet. Dette vil få betydelige konsekvenser for dyr, planter og mennesker, eftersom stofferne ophober sig i fødekæderne. Vandreturen var ikke blot en sand fryd, men den gav os også en dybere indsigt i minedriftens miljømæssige konsekvenser og behovet for at beskytte og værne om naturen. Konflikten fylder også i grønlandsk politik, og da vi en dag besøgte en politiker i Nuuks parlamentet – Inatsisartut, fik vi hendes bud på, hvordan problematikken bør løses. Gennem besøget fik vi også et øget indblik i, hvordan grønlandsk styre fungerer, og vores rejsefag historie og biologi byggede nu bro. Turen havde også til formål at gøre os klogere på den nutidige 46 | Årsskift | 2021-2022

relation mellem Danmark og Grønland. Derfor mødtes vi blandt andet med en grønlandsk gymnasieklasse og hørte om deres hverdag. Den efterfølgende aften inviterede vi klassen på aftensmad, hvor vi sluttede af med fodboldkamp og fællessang. I dette øjeblik var vi bare to gymnasieklasser og erkendelsen af, at vi i virkeligheden alle sammen var ret ens spredte sig i rummet. Vi oplevede også den traditionelle kaffemik, som er en slags eftermiddagskaffe, hvor to venlige damer stolt viste deres farvestrålende nationaldragter frem og på havnen tog vi billeder med havets moder – en ­inuitisk statue placeret midt i havets skvulpende bølger. Studieturen var med til at skabe en nysgerrighed på den brede vifte af kultur, der findes inden for Rigsfællesskabet. Midt i en storslået kultur præget af fortidens fangersamfund, overraskede det mange af os, hvor meget Danmark fylder i Grønland, når Grønlandsk historie og kultur ikke engang er en fast del af det danske gymnasiums pensum. Studieturen til Grønland understregede dermed også et behov for, at danskere som os får et bedre kendskab og forhold til grønlandsk kultur. Da vi efter en uges oplevelser satte os i flyveren mod Danmark, havde vi kufferten fyldt med nye indtryk. Overvældede og med noget på hjerte rejste 3.s mod Danmark efter en rejse, der i allerhøjeste grad har flyttet ved vores opfattelse af vigtigheden i at dyrke Rigsfællesskabet. /Takuss Studieturen blev delvist finansieret gennem midler fra Under­ visningsministeriets rejsepulje til studieture til Færøerne og Grønland.

Et gammelt sprog vækkes til live – Oldgræsk Studiekreds

Alfa, beta, omikron, pi? Det er græsk. Psykiater, traumatiseret, hedonisme, hydrogen? Det er også græsk. En gruppe elever fik her i foråret lyst til at se nærmere på dette gamle sprog, og hvad det kan. Så vi oprettede en studiekreds i oldgræsk, der har mødtes med beslutsomhed næsten hver uge siden vinterferien. Vi har selvfølgelig lært alfabetet og vænnet os til dets snurrigheder, godt hjulpet på vej af den græske alfabetsang; vi har studeret de centrale bøjninger, så vi nu kan tumle de græske ord i både ental, flertal og to-tal; og selvfølgelig har vi brugt denne viden til det egentlige, nemlig at læse og forstå tekster på oldgræsk. Det har drejet sig om korte uddrag af de oprindelige græske evangelietekster og om ægte græske sentenser af for eksempel filosoffen Heraklit, der lærte os, at man ikke kan bade i den samme flod to gange. Til sidst har vi læst en længere sammenhængende genfortælling af den skæbnesvangre bryllupsfest hos guderne, der blev årsag til den Trojanske Krig på grund af det forbistrede Stridens Æble. Eleverne er kommet fra alle tre årgange og fra mange forskellige studieretninger. Alle har kunnet bygge videre på deres viden fra Almen Sprogforståelse i 1g. Nogle har desuden haft latin i 2g eller 3g og har kunnet perspektivere til det. Fælles for alle har været begejstringen for sprog. /Per Overgaard

RoboKat – Studiekreds og robotolympiade

I løbet af efteråret har en lille gruppe elever deltaget i studiekredsen ”RoboKat”. Her skulle de prøve kræfter med en blanding af programmering og modelbyggeri – mest programmering – for til sidst at deltage i Dansk RobotOlympiade på Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Vinderne af olympiaden skal repræsentere Danmark ved First Global Challenge i Geneve til oktober – en noget større robotkonkurrence med deltagere fra hele verden. Opgaven forud for olympiaden var at udbygge og programmere en lille robotbil og tilhørende fjernbetjening, så den kunne føre en bob-brik gennem en række forhindringer. Derudover skulle studiekredsen forberede eleverne på andre robot/programmerings-udfordringer, der kunne komme til olympiaden. Fjernbetjeningen og den lille bil er baseret på microcomputeren micro:bit, og byggeriet foregik med LEGO. Der blev programmeret, testet, rettet til og testet igen og igen i MakerSpace, indtil vi endelig stod med den færdige model. Så skulle det vise sig, om den var præcis og hurtig nok til at klare banerne. Vi nåede i øvrigt også lige at prøve at programmere en drone, så den kunne flyve i mønstre helt af sig selv. Til konkurrencen skulle eleverne så afprøve deres bil på de svære forhindringsbaner, flyve limbo med en drone, programmere en industri-robot-arm til at flytte DUPLO-klodser på tid og spille klodsmajor med en fjernstyret robot. Alt sammen under tidspres, men med højt humør og god stemning! Vores elever klarede sig godt, men desværre ikke godt nok til en podieplads i år. Måske næste år? /René Kramme 2019-20 | Årsskift | 47

Vintermåneder med corona Sommeren er over os, og vi har for længst lagt de mørke vintermåneder bag os. Derfor kan man hurtigt glemme, at ord som coronapas, nærkontakter, selvisolation og mundbind for kun et par måneder siden var en fast del af vores hverdagssprog. For igen i år har corona fyldt i hverdagen på Katedralskolen – men heldigvis i mindre grad, end det har gjort de seneste år. I løbet af vinteren spredte smitten sig både i samfundet og på skolen. Det betød, at vi i januar og februar havde dage med langt over 100 syge elever. Det gav selvfølgelig udfordringer, men både elever og personale var rigtig gode til at tilpasse sig den særlige situation, og sammen løste vi opgaven. Hjemmetests gav overblik

Som noget nyt i år begyndte vi den 24. januar at udlevere hjemmetestkits, så både elever og personale kunne teste sig selv to gange om ugen. Det betød, at vi slap for ugentligt at stå i kø ved det lokale Falck-testcenter og i stedet kunne teste os selv derhjemme i ro og mag. De mange hjemmetests hjalp os med hele tiden at vide, hvem der var smittet, og hvem der var raske og fortsat kunne møde op på skolen. Alle smittede skulle kontakte vores sekretær Ann Andersen, der havde det forkromede overblik over skolens smittede. ”Jeg talte med alle de elever, der enten havde corona eller havde været nærkontakter. Det var meget tidskrævende, så jeg havde meget, meget travlt i den periode,” siger Ann. ”Jeg er rigtig glad for, at det er ovre nu, så jeg har kunnet vende tilbage til mine andre arbejdsopgaver.” Nærvær gennem skærmen trods hybridundervisning

I perioden med mange smittede overgik vi til hybridundervisning – det vil sige, at de raske elever fik undervisning på skolen, mens de smittede fulgte undervisningen hjemmefra på computeren. Det betød, at vi trods høje smittetal alligevel lykkedes med at undervise vores elever hver dag – både dem i klasseværelserne og dem bag skærmen. Her fortæller dansk- og religionslærer Sine Dalsgaard Kristensen om, hvordan hybridundervisningen påvirkede hende og elevernes hverdag på skolen: ”Lærere og elever var syge på skift, så skolen var en banegård af fysisk og virtuel aktivitet i klasse48 | Årsskift | 2021-2022

rummet. Spørgsmålene var mange: Har du corona, eller er du bare nærkontakt? Venter du på testsvar? PCR eller lyntest? ”Om morgenen skulle vi vise coronapas, og der stod vi alle i morgenmørket og tjekkede nervøst vores telefoner for at se den velsignede, lysegrønne QR-kode lyse op på skærmen: Du må komme ind! Indenfor kunne jeg stå og holde oplæg om dramahistorie og fundere over, om den bærbares kamera stod i en perfekt vinkel, så eleverne derhjemme kunne se og eventuelt høre mig. Alternativt havde de udsigt til loftet som en anden Ole Jastrau i Tom Kristensens Hærværk: ”Han stirrede op i det hvide, firkantede loft. Øde som hans livsanskuelse,”” fortæller Sine. ”Kravet om tændt kamera afslørede mistænkeligt morgenhår og halvliggende positioner rundt omkring på værelserne, men det lykkedes forbløffende nok at opretholde en vis fornemmelse af nærvær. Det gik jo an, at én elev stod IRL ved tavlen og ping pong’ede med en anden, der var projiceret op på tavlen, i fælles oplæg om psykoanalysens betydning for mellemkrigstidens litteratur. Det gik også an at hjælpe sin bærbare ven og lytte til hende eller ham i gruppearbejdet.” Lettelse over at undgå nedlukning

Uddannelsesleder Thue Thesbjerg er lettet over, at corona i dette skoleår ikke påvirkede undervisningen i lige så høj grad som i de forrige år: ”Set fra ledelsens side har udfordringerne med corona i år været mindre og også anderledes end forrige skoleår. Der har ikke været nedlukninger, og sidste-øjebliks-udmeldinger fra Børne- og Undervisningsministeriet har været færre, hvilket har gjort, at skoleåret i store træk har lignet det, vi kender fra før, corona kom på banen,” siger Thue. ”Vi har kunnet undervise hele året, men det tårnhøje smittetal blandt lærere og elever i vintermånederne betød, at den virtuelle undervisning og særligt hybridundervisningen igen blev bragt i spil. Det kastede ind imellem lange skygger af sig, men jeg synes, at både elever og lærere tacklede det rigtig godt. Allerede efter vinterferien var den værste sygdomsbølge overstået, og vi var igen fuldtallige på matriklen,” fortæller Thue.

Sociale arrangementer blev udskudt

Da smitten var på sit højeste, var der krav om, at vi skulle bære mundbind, når vi færdedes på skolen uden for undervisningen. For at undgå smittespredning skulle alle elever holde frikvarter sammen klassevis, sociale arrangementer på tværs af klasser blev udskudt, og alle fællestimerne blev streamet. En af dem, som tydeligt mærkede alle disse tiltag i hverdagen, er Maiken Hvas Amby fra 3.t. ”Corona begrænsede meget af det, som hører sig til den normale gymnasietid, og det var mærkeligt, at man kun måtte holde frikvarter med sin klasse. Corona har vist, hvor træls det er, når ens bevægelsesfrihed bliver begrænset,” fortæller Maiken. Udfordret udvalgsarbejde

Maiken er med i MGP-udvalget, og også her mærkede hun, hvordan corona udfordrede hende og de andre elevers arbejde: ”I vintermånederne gjorde restriktionerne det sværere at mødes i udvalget. Arbejdet blev trukket i langdrag, fordi festen blev rykket, og det gjorde, at noget af gejsten forsvandt. Derfor

kæmpede vi meget for at holde humøret oppe, selvom arrangementet blev ved med at blive udskudt,” forklarer hun. Heldigvis blev restriktionerne fjernet i februar, og den 18. marts kunne Maiken og resten af udvalget endelig holde et brag af en MGP-fest for alle skolens elever. ”Endelig føles det som en normal gymnasietid igen”

Efter restriktionerne forsvandt, har Maiken nydt sin sidste tid på Katedralskolen i fulde drag. ”Det var så rart, da man endelig kunne slippe bekymringerne. I min sidste tid på skolen sørgede jeg for at prioritere alt det sociale ved gymnasiet som for eksempel fester og caféer. Det var også en stor fornøjelse at kunne være sammen på kryds og tværs af klasser og årgange og at kunne opholde sig lige, hvor man ville. Det føltes endelig som en normal gymnasietid igen, og det gjorde det meget sjovere at gå i skole,” fortæller Maiken. /Lærke Lundh

2021-2022 | Årsskift | 49

Årets gang i EU – Elevaktivitetsudvalget

Endelig tilbage – sammen – på skolen med mulighed for at ­dyrke det, som gør de tre år på Katten så fantastiske: fælles­ skabet i klassen, på tværs af klasserne, på tværs af årgangene. Året har budt på flere gode arrangementer, men jeg vil tillade mig her at dykke ned i et af højdepunkterne i udvalgets arbejde. Afslappende Grundtvig-workshop på langs

Grundtvigs opgør med den sorte skole

Midt i marts samledes hele skolen om en gammel elev, som de fleste kender uden at have kendt ham, nemlig Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Grundtvig blev student fra Aarhus Katedralskole, eller Latinskolen som den hed dengang, i 1800. ­ En tid, som han mindes som ’en dvale præget af dovenskab, sløvhed, kortspil og snaps’. Ikke just det mest positive udgangspunkt, men ikke desto mindre blev tiden på Katedral­ skolen måske grundlaget for Grundtvigs opgør med ’den sorte skole’ med udenadslære, og startskuddet til tanker om en skoleform, der dyrker selvstændig tænkning, nysgerrighed, viden og samfundsengagement. ’Skolen for livet’ blev grundlaget for højskolerne, som tilbød en ny form for undervisning – og det er disse tanker, der stadig trækker spor i vores uddannelse og samfund i dag. Men er det virkelig relevant for gymnasieelever i 2022 at hive sådan en gammel, sur nisse frem i lyset og lave en hel temadag om ham? Fællesskab og frihed

Dét spørgsmål gav vi videre til Ingrid Ank, cand.theol. og leder af Grundtvig-Akademiet, og med smittende engagement og stor viden satte hun Grundtvigs liv og tanker ind i et historisk og nutidigt perspektiv. Oplægget kredsede om begreberne fælles­ skab og (individets) frihed, som er essentielle for Grundtvigs tænkning – og det gav os noget at tænke over, for hvornår kan/ skal jeg tilsidesætte lidt af min egen frihed for at styrke et fællesskab? Kan fællesskabet være vigtigere end min egen frihed til at gøre præcis, hvad jeg har lyst til? Eller omvendt – hvordan skaber vi et fællesskab, hvor alle har frihed til at være den, de er? Grundtvig-jam 50 | Årsskift | 2021-2022

Med startskuddet i det levende ord i Festsalen, blev bolden nu givet videre til klasserne og deres bud på den ideelle skole. Det gav mange gode debatter rundt omkring på skolen, og også et indblik i hvad der rører sig lige nu. Hvad brænder du for?

Derefter var det tid til forskellige workshops under titlen ’Hvad brænder du for?’, hvor eleverne frit kunne vælge sig ind på tilbud med alt fra samba, fællessang, naturlyrik, Bob Dylan og latin, Rusland og Ukraine og meget mere. En stor gevinst for dagen var, at rigtig mange elevudvalg var med til at lave workshops, og på imponerende vis tog ansvar for at formidle og strukturere spændende workshops for skolens elever. Det var et stort arbejde og engagement, som var med til at løfte dagen og netop vise styrken i at gøre noget i fællesskab. Dagen sluttede, som den startede, med fællessang i gården under en blå himmel, hvorend ikke en sur, gammel nisse som Grundtvig ville have kunnet holde smilet tilbage ved synet og lyden af unge stemmer i Borring/Kjærsgaards ’Gi’ os lyset tilbage’. På udvalgets vegne, /Dorthe Hesselholt

Årets gang i PU – Pædagoiske udvalg

Skolens pædagogiske udvalg (PU) arbejder hvert skoleår med en række indsatsområder, med det formål at fremme det fælles pædagogiske og didaktiske arbejde på skolen. Udvalget består af to ledelsesrepræsentanter (Thue Thesbjerg og Britta Larsen), fem lærerrepræsentanter (Mette Wilkens, Maiken Baltzer Løsmar, Sune Thomsen, Hans Damm-Jakobsen og Marlene Ørnstrup Petersen), en række elevrepræsentanter (Anton Emil 2l, Nikoline 2e, Ida 3n, Eik 3r og Vera 2k) og undertegnede som formand. I skoleåret 21/22 har PU haft tre indsatsområder. For det første har vi sat fokus på at formidle ny forskning om pædagogik og didaktik til kollegaerne. Formidlingen har været indenfor en række forskellige områder; undersøgelsesbaseret undervisning, hvor en række kollegaer velvilligt har givet eksempler på dette arbejde, til god inspiration for resten. Variation i undervisningen – både med fokus på brug af IT, men også nye analoge ideer – gav anledning til, at lærerkollegiet fik erfaringsudvekslet, og inspirerede til nye måder at variere undervisningen på. Skoleåret sluttede med et fokus på FN’s verdensmål og inspiration til, hvordan vi som skole og i de enkelte fag kan arbejde med disse. Langt de fleste fag er allerede godt i gang. Et andet fokus har været på klasseledelse, et arbejde der udspringer af, og er en forankring af sidste års indsatsområde om samme emne. I år har vi arbejdet med tre indsatsområder; Opbygning af gode relationer, det gode læringsmiljø og deltagelsesmuligheder for alle i undervisningen. Tre områder, vi finder helt centrale for, at det er muligt at praktisere god klasseledelse. På baggrund af relevant forskning og ikke mindst uundværlige input og eksempler fra eleverne, er der blevet udarbejdet tre overskuelige plancher, der både hænger på skolen, og som alle lærere har fået og aktivt bruger i undervisningen. Det tredje indsatsområde er indenfor IT-området, og i år er skolens IT-progressionsplan endnu engang justeret til efter den aktuelle situation. Med IT-progressionsplanen sikrer vi, at eleverne i deres gymnasietid opnår konkrete faglige IT-kompe-

tencer, deltagelseskompetencer i forhold til onlinelivet, kritiske kompetencer i forhold til IT og informationssøgning, og teknologiske kompetencer i forhold til at have en forståelse for teknologien. Udviklingen går stærkt, men med en samlet plan står vi bedre rustet til at inkorporere nye input hurtigere til gavn for elever såvel som lærerne. I løbet af skoleåret har de gamle opslagstavler på lærerværelset fået nyt liv, og vores arbejde i PU kommer dermed mere fysisk til stede. Vi tror på, at vi når bredere ud til kollegiet i en travl hverdag, for lærerne har ligesom eleverne, brug for en analog afveksling i en digital tidsalder. PU har i løbet af skoleåret også stået for en række evalueringer og opsamlinger på tidligere projekter, så det sikres, at tidligere indsatsområder konsolideres i det pædagogiske arbejde. Desuden fungerer PU som løbende sparringspartner for skolens ledelse og øvrige udvalg, og vi sikrer dermed en bred forankring af det pædagogiske arbejde på skolen. De sidste par skoleår har været atypiske, og det har været skønt at kunne etablere en ”ny” normal skole og igen fokusere på det lange perspektiv. I dette arbejde skylder vi en stor tak til vores elevrepræsentanter i PU for altid at stille sig til rådighed, for at tage arbejdshandskerne på, for at tage ansvar og for altid at komme med konstruktive input til det fælles arbejde. /Helle Fruerskov Lorenzen 2021-2022 | Årsskift | 51

Musical Hvert år opsætter eleverne på Katedralskolen en 100% elevstyret musical, der med sang, spil, dans og ikke mindst drama indtager Festsalen. Efter at musicalen to år i streg var blevet aflyst på grund af pandemien, var det en fryd for eleverne at gennemføre dette års musical uden restriktioner af nogen art. 70’ernes fester, farvelader og frihedstanke dannede rammerne om dette års musical, hvori en flok unge i et kollektiv blev tvunget til at tage stilling til deres interne relationer. Med direkte inspiration fra elevernes hverdag blev traditionelle musicalemner som venskaber, familie og ikke mindst kærlighed taget op. ”Hvem er vi uden hinanden?”, ”hvor meget skal vi tilgive?” og ”hvor meget lader vi os styre af fordomme?” var spørgsmål, der prægede forestillingen. Scenografien udnyttede gamle gryder, pallemøbler, en enkelt bænk fra skolens gård og uanede mængder rødt tyl til at danne rammen om ikke blot karakterernes sindsstemninger, men også

til at portrættere et helt årtis æstetik. Med teknisk snilde spillede både eksternt optagede lyde og videokunst projiceret op på stof en central rolle i stykket. Et band med både blæs og stryg satte fut i fejemøget, da der blev dirigeret med dobbelt basarm og højt humør. Det festlige kor holdt sig heller ikke tilbage, hverken til prøverne eller til forestillingerne. Og sammen akkompagnerede bandet og koret skuespillerne, når de bevægede sig ud i de helt svære følelser. Musicalen er en chance for eleverne for at danne venskaber på tværs, og efter skolens dvalelignende tilstand under pandemien blev der hygget en masse under det hårde arbejde. De lange ventetider under blandt andet de tekniske gennemspilninger og de energikrævende oprydninger efter lange arbejdsdage var nemlig stopfyldt med snack-spisning, lur-tagning og bordtennisspil. Hverken 1. og 2. g’erne havde lavet musical på skolen før, men de lagde alle afsindigt mange kræfter i processen, og traditionen er nu videreført i god behold til de kommende årgange. Tusind mange gange tak til alle medvirkende! Men det slutter ikke her! De nye hovedansvarlige til musicalen 2022 er valgt, og de buldrer allerede derudaf med den kreative proces det er at skrive det kommende skoleårs udgave, som har premiere i slutningen af efteråret 2022. /Victor 3.l, Dicte 3.r og Amalie 3.r

52 | Årsskift | 2021-2022

Medlemsblad for

AARHUS KATEDRALSKOLES VENNER AARHUSIANERSAMFUNDET

På fotoet ses øverst med udstrakt arm Vibeke Bjelke, dernæst Poul Bak, øverst til højre Inger Margrethe Thaning (født Christensen), nederst Margrethe Albeck, alle fra 3nsa 1962.

Århus Katedralskole 1962-2022 For 4x60 år siden sprang vi fire ud som nysproglige studenter. Vi har tilsammen tilbragt 24 år på Katedralskolen, og har spurgt os selv: ”Hvad fik vi med under huen?” Vibeke: Allerførst nævner jeg MUSIKKEN! Musiklejrskolen, julekoncerterne Liebesliederwaltzer og alle de ambitiøse skoleoperaer. Hele det musikalske miljø på skolen var stærkt medvirkende til, at jeg blev professionel sangerinde med en rimelig flot karriere. Desuden var den almene, kulturelle dannelse og det humanistiske menneskesyn, som vi fik indpodet, måske det allermest værdifulde, jeg fik med mig! En lykkelig gymnasietid – og så lå verden åben! Inger Margrethe: Ja, jeg har jeg det ligesom dig, Vibeke. Det var musiklejrskolen: ”Wie lieblich sind deine Wohnungen” og Liebeslieder og operaerne. Fagligt fik jeg ikke nok ud af tiden, men jeg fornemmede, at det var en skole med ånd. Jeg vil ikke for nogen pris have undværet det. Margrethe: Ja, musikken var som en gennemgående strøm, ikke mindst i gymnasiet, men i det hele taget interesse for verden ud over lektierne med rektor Bertelsen som det store fyrtårn, hvis politiske og menneskelige engagement prægede skolen på mange områder. Lærerkollegiet var begunstiget med flere personligheder, originaler. Inger: Rektor Bertelsen oprettede jo ”Unescolinjen” og Fredspartiet, men der var andre ildsjæle. Vi fik indpodet en forpligtelse til at engagere os i det nære og det fjernere samfund. Ved de årlige basarer støttede vi en børnehave i Upernavik og en menighed i Sydslesvig – og sådan fortsatte det i de syv år, indtil rektor Bertelsen dimitterede os med Kringsatt af fiender og påbuddet om at ”Gå ind i din tid!” – et omen for 60’erne og frem! Inger Margrethe: Ja, enig. Jeg tænkte i hvert fald altid, at Katedralskolen var bedre end Marselisborg. Vi gik i en skole, hvor lærerne havde noget på hjerte. Aage Bertelsen med FN-dag og Upernavik og Oktober 43, musiklærerne med deres enorme entusiasme, vores dansklærer, der lærte os om impressionismen, så jeg aldrig 2 | AROSIA

har glemt det, og sproglærerne, der var vilde med deres respektive sprog. Hver på deres måde var de personligheder. Og morgensangen, som har haft enorm betydning for mig. Jeg kan virkelig mange sange og salmer udenad. Men også, når der var noget på færde, som vi SKULLE høre om, og rektor sagde ”Børn- sæt jer”, selv om det så gik ud over næste time. Og Flatau, vores danseinstruktør, som lærte os menuet ”til siden to-tre-samle fire – fem-slip hånd- bøj hals-bøj krop-bøj knæ-slip fod- ret op-giv hånd…!” Inger: Ja, den sidder godt fast, den menuet! Hvad angår det rent boglige, var vi en slags ”supersproglige” - desværre uden matematik i de år. Vi fik med os en høj grad af faglighed og glæde ved grundig kulturel og sproglig viden, især i de tre levende og det ene døde fremmedsprog – solid læsning af de store klassikere: Dickens, Schiller, Shakespeare, Goethe, Sartre, Camus, Churchill og Cicero....Ikke som uddrag i tværfagligt projektarbejde, men som fagligt rugbrødsstof, stykke for stykke. Vores sprog blev styrket og horisonten udvidet gennem de store udvekslinger til Nîmes, Hamborg og den engelske kulmineby Mansfield. Vi boede privat hos familierne i tre uger og vice versa – alt som ekstraarbejde for lærerne i deres ferier – intet timeregnskab, ingen regning. Vi fik en basal faglighed, som vi alle fire har haft fordel af privat og professionelt. Margrethe: Nemlig! Jeg erindrer et par år efter studentereksamen i Paris, hvor en receptionist affærdigede min far og sagde til mig: ”Jeg taler til Dem, for De taler fransk”. Burde have sendt takkekort til Berg, vores fransklærer. ”Karakterræs og konkurrence?”

Margrethe: Nej – ingen af delene! Faktisk var vores største hurdle at være en af de heldige 60 elever, der blev optaget i 1. mellem. Resten gik på bedste beskub – ingen løbetur efter gennemsnittet, ingen stress. Et ord, vi slet ikke kendte. Vi/jeg havde allerhøjest travlt med at indhente det forsømte! Inger: Ikke ræs, nej, men en ambition om at gøre det godt, at klare sig godt, – og også lige høre, hvad de andre havde fået i karakter. Dumpe kunne man faktisk ikke. Man lavede sine

På fotoet ses artiklens fire 60-års-jubilarer

lektier til tiden, måske med forventningspres hjemmefra eller fra læreren, men ingen frygt for ikke at komme ind på ”drømmestudiet”, et ukendt begreb. Det var også mit indtryk, at karakterræs og deraf følgende fedteri og ”hver-mand-sine-noter” er intensiveret, siden mine egne børn blev studenter i 90’erne. Margrethe: For man kom jo bare ind – uden nogen begrænsning. Det hænger sammen med, at vi var så få, som kom i gymnasiet, og at adgangen derfor var fri til alle uddannelser. Vibeke: Jeg har heller ingen erindring om noget fagligt pres – det var helt lige meget med en dårlig karakter i historie, for man fik jo sin hue alligevel og kunne vælge frit, hvad man nu syntes, man havde lyst til at studere. ”Hvad så med det sociale, et dengang ukendt begreb?” Inger: Dengang stod det på lørdagste efter skoletid, (ja, lørdag var skoledag), forsigtige ungdomsgilder, småkølige gårdballer og stilfulde skoleballer, hvor de højeste og smukkeste 3-g’ere trådte menuetten med rektorparret i første række. Med alkohol? Nej, sodavand og højst toppen af en Ceres og tynd, forældrekontrolleret punch – indtil student og friheden! Inger Margrethe: Nåååh – ikke helt enig. Vi var en lille klub med lørdagshygge, sur hjemmebrygget hvidvin fra kolbe og firstemmig sang i vilden sky fra Gymnasiesangbogen, så længe vi kunne holde os ædru – jeg husker også et par besøg i min fars vinkælder…

eller cowboys og indianere, langt ind i teenagealderen i Marselisborgskovene, hvor vi cyklede ud og klatrede i træer og lavede bål, indtil vi pludselig opdagede, at drenge var mere end blot legekammerater. Men vi er jo fra en tid før p-pillen og den frie abort, så generelt tror jeg, at langt de fleste var meget tilbageholdende, når det kom til egentlige forsøg indenfor det, som i pamfletter vi fik udleveret, blev kaldt kønslivet. Vi var nysgerrige på det felt, men kun få var praktiserende, og alligevel var der eksempler på nogen, der forlod skolen, fordi de havde vovet sig for langt ud, men altid pigen. Alkohol til fester var først, som jeg husker det, noget, der holdt sit indtog til studenterfesterne, hvor de fleste af os gik mere eller mindre amok. Vores officielle studenterbillede taget efter en af festerne viser tydeligt, hvor udmattede vi var! I det daglige omgikkes vi med te om eftermiddagen hjemme hos klassekammeraterne. Cafélivet var stort set ikke-eksisterende. Man fulgtes hjem fra skole til et af hjemmene eller aftalte senere pr. telefon hjemme, med drejeskive og 5-cifrede telefonnumre, efter pænt at have spurgt, om man måtte ringe.

Vibeke: Mest kan jeg nu huske de søde venner, og jeg elskede de festlige, lidt højtidelige skoleballer med taler, polonaise, menuet og Les Lanciers. Vi tog det også meget alvorligt, når vi dyrkede digtlæsning i Heimdal, jeg kan stadig flere af vores yndlingsdigte udenad. Men ellers husker jeg, at vi grinede meget og holdt sjove fester, hvor vi bl.a. legede kluddermutter og andre barnlige lege.

Alle fire: Til slut vil vi pointere, at vi fire var venner længe før gymnasiet, tre af os helt fra underskolen, tre af os via musikken. Vi har helt sikkert klassekammerater, som har en anden erindring om gymnasietiden. Ikke mindst den del af klassen, som var med rutebil eller tog til og fra skolen, og derfor ikke så let faldt ind i det etablerede miljø. Dér har nutidens gymnasieelever en mulighed for at være i kontakt, som ikke fandtes i vores tid: mobiltelefonen og de sociale medier. Med alt, hvad det indebærer...

Margrethe: Her vil jeg godt sige lidt mere. Vi, der havde gået i klasse sammen fra 11-12- årsalderen, var meget længe om at blive ”voksne”. Nogle af os legede bogstaveligt talt røvere og soldater

/Inger Margrethe Thaning, Vibeke Bjelke, Margrethe Albeck, Inger Juncker.

Og til aldersidst: Et stort TILLYKKE til årets studenter!

AROSIA | 3

Dimissionstale Michael Svarer, alumne og skolens nye bestyrelsesformand

Kære Studenter Først og fremmest et kæmpe tillykke med jeres eksamen fra Danmarks smukkeste gymnasium. Da jeg selv begyndte på Aarhus Katedralskole for 35 år siden, havde jeg ingen ide om Katedralskolens mere end 800-årige historie, ånd eller de faglige ambitioner og forventninger, der prægede skolen. Jeg kom direkte fra Haderslev, og kendte hverken Katedralskolen eller nogle af de andre gymnasier i byen. Skæbnen ville, at datidens elevfordelingsalgoritme placerede mig på Katedralskolen. I mine øjne et super godt match. Jeg kan huske, at jeg syntes den faglige barre blev sat meget højt – både af mine dygtige lærere og mine skræmmende vidende klassekammerater. Et af de tidligste eksempler på de høje forventninger kom, da vi skulle skrive den første danske stil. Vores dansklærer, Anders Bollerup, stillede samme emne til hver ny årgang: Skriv en stil om jer selv. Jeg kan ikke huske, hvad jeg skrev. Det var formentlig et ret konkret oprids af 16 års akkumuleret livserfaring. Noget i stil med: Jeg hedder Michael, kommer fra Haderslev, spillede højre back på HFK’s førstehold indtil mine opgaver blev outsourcet til en irriterende type fra Aabenraa, er ved at tage knallertkørekort – 3 sider. Færdig. Inden Bollerup gav os de rettede stile tilbage, fortalte han om en stil, der udsat for samme emne, omhandlede Lars Bukdahls død. Forfatteren var netop dimitteret som student, og de af jer, der er faldet over navnet bogsektionen i Weekendavisen, vil genkende ham som en markant, og til tider en smule skånsels1. Beretningen er summen af Lars Bukdahl’s og min fælles erindring, og jeg takker Lars for input og for tilladelsen til at videregive historien.

4 | AROSIA

løs, litteraturanmelder. Lars’ stil omhandlede opklaringen af Lars Bukdahls bortgang. Lars var fundet død på sit værelse, og stilen optrævlede dødsårsagen via interview med Lars’ familie og venner. Dødsårsagen viste sig at være en bog, der var faldet ned fra bogreolen, og som havde dræbt Lars på stedet. Stilen var endvidere fuldt illustreret.1 Så var niveauet lagt, og vi var nok ikke mange, der så frem til at få vores rettede stile tilbage. Min tid på Katedralskolen var i de sidste firserår. Det var en guldalder for Aarhus. AGF var forsvarende danske mestre, og den århusianske musikscene epicentret i Danmark. Der var Cut ’N’ Move. En af danserne i bandet, Adam Adam, gik på skolen, så Katedralskolen havde en lille aktie i succesen. Derudover var der TV2, Gnags og Thomas Helmig. Med 6-stjernede anmeldelser og 30.000 ekstatiske Northside-gæster, der for nylig skrålede med på ”Det er mig, der står herude, og banker på, og beder dig om at prøve at forstå”, tegner der sig muligvis en ny musikalsk storhedstid, og når det nye stadion kommer, er der med garanti også en ny mesterskabstitel på vej til De Hviie. Historiens vingesus ramte også slutfirserne, og selvom det er risikabelt, vil jeg gerne udfordre jer i en historiebattle. Til jeres fordel taler de tre 100-års hændelser, I har oplevet i løbet af jeres gymnasietid; Coronapandemien – nærmest på 100 årsdagen for den spanske syges hærgen, krigen i Ukraine og Christian Eriksens hjertestop i parken den 12. juni sidste år. For min generation indfandt det historiske højdepunkt sig den 9. november 1989, da Berlinmuren faldt. Udover, at det nok betød et farvel til den tyndslidte historiebog, ”Kold krig og fredelig sameksistens”, som årgang efter årgang havde haft fornøjelsen af, blev det også startskuddet til en langt mere åben og samarbejdsvillig verden. Den netop afdøde, daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, kaldte sig for en stolt 89’er, som et prædikat på den nye verdensorden, der

brød igennem efter murens fald. Uffes linse var nok primært den politiske, mens også set gennem økonomens øjne, blev det begyndelsen på en markant ny tid. Kommunismen faldt i Central- og Østeuropa, og da Kina nogle år efter hoppede med på den globale verdenshandelsvogn, blev det startskuddet til en accelererende udnyttelse af internationale specialiseringsgevinster. Den globale arbejdsdeling blev for alvor intensiveret med tiltagende udveksling af varer, tjenesteydelser og ikke mindst ideer og teknologiske innovationer, som har medført et massivt globalt indkomstløft, og har reduceret den globale indkomstulighed, blandt andet ved at løfte millioner af kinesere ud af fattigdom.

Elevarbejde: Cecilie Clemens Klingsten 3e

Elevarbejde: Tobias Pouplier 3r

Det har været en imponerende udvikling, og selvom Putin for tiden forsøger at kaste grus i maskineriet, vil det ikke bremse den underliggende drivkraft. Der er dog en ting, der er blevet forsømt undervejs, og det er hensynet til klimaet. Der udledes alt for meget drivhusgas. Den udvikling skal stoppe. Det bliver jeres generations ansvar at gå forrest. Det er jer, der skal udvikle nye klimavenlige teknologier, udforme og understøtte miljøvenlige politiktiltag, og være bæredygtige forbrugere. Det er trygt at vide, at I har kompetencerne til at skabe en renere og rarere verden, og at I er vant til, at der er høje forventninger til jer. Først, skal I naturligvis nyde jeres nyvundne status som studenter fra Aarhus Katedralskole, og jeg håber, at I får en super god sommer med masser af uforpligtende samvær med familie, kammerater og kærester. Bagefter kan I kaste jer over at løse klimaudfordringen. God sommer – og endnu engang kæmpe tillykke med jeres flotte studentereksamen.

Elevarbejde: Tobias Pouplier 3r

Elevarbejde: Selma Fisker Nielsen 2h

AROSIA | 5

AKVs Kreative konkurrencer 2022 Som vanligt har Aarhus Katedralskoles Venner ­udfordret ­elevernes fantasi og kreativitet – og i år var afsættet: Spejling

Vinderne i tekstkonkurrencen er: 1. Kathrine Bech, 1.s ” Den virkelige verden” 2. Atle Trollehave, 1.a ”Træers grene” 3. Marlene Klinge Bech, 3.t ”Spejling”

Vinderne i billedkonkurrencen er: 1. Sophia Mai Horup, 1.d. ” Kvælstof ” 1. Liv Metzdorrf Slavensky, 3.k ”Er jeg mit spejlbillede?”

”Hun havde et spejl, og når hun så sig deri og s­ purgte: ”Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her?” svarede spejlet: ”Ingen i verden er dejlig som du.” Så var hun tilfreds, for hun vidste, at spejlet talte sandhed. - Brødrene Grimm, Snehvide Billedkonkurrencen

Spejling er temaet for dit billede. Lav et billede, der indfanger og gengiver noget, som du synes er oplagt til visualisering. Billedet kan være realistisk/figurativt eller mere abstrakt, og du skal give det en titel. Der er frit valg med hensyn til valg af teknik og materialer, så længe dit arbejde er et billede på en flade, der kan udstilles på skolen. Sammen med billedet skal du aflevere en kort redegørelse for dine overvejelser på max en halv side. Tekstkonkurrencen

Skriv et essay, en novelle eller et digt som spejling. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, at teksten fremstår levende og anskuelig og har skildringen af noget tematisk interessant og vedkommende som omdrejningspunkt. Teksten skal være på cirka 1000 ord, digtet væsentligt kortere. Bestyrelsen i Aarhus Katedralskoles venner trådte traditionen sammen for at forsøge at blive enige om, hvem der skulle vinde de to konkurrencer, med offentliggørelse og hæder til dimis­ sionen til følge. Og de blev enige – så her ses vindertekster og -billeder. Rigtig god fornøjelse!

6 | AROSIA

1. PRÆMIE - delt

Sophia Mai, 1.d – Kvælstof Vores spejlbillede suger os ind, fanger os. Vi er afhængige af synet, trods det had vi nærer til det. Vi stirrer indtil den mindste fregne fylder hele hovedet, til vi ikke kan få luft mere.

1. PRÆMIE

Den virkelige verden

1. PRÆMIE - delt

Liv Metzdorff Slavensky, 3.k. – Er jeg mit spejlbillede? Dette billede er udformet med akryl på lærred. Referencebilledet er eget billede, men selve maleriet skal ikke forstås som et selvportræt. Billedet leger med tanken om, hvad der er virkelighed, og hvad der ikke er. Billedets motiv og titel er ment til at vække spørgsmål i beskueren såsom; er mit spejlbillede lige så virkeligt som mit fysiske legeme? Er der en forskel på en spejling af et menneske og mennesket i sig selv? Og i så fald, hvordan adskiller de to sig fra hinanden? Tankerne bag billedet kan kobles til Platons idelære, om hvad der er sandhed, og hvad der blot er et fænomen. Samtidig kan billedet forbindes med nutidens store fokus på selviscenesæt­telse og ydre forfængelighed. Denne store opmærksomhed på sig selv opstår netop af spejlinger, om det så er i form af eget spejlbillede, eller et billede af sig selv på ­Instagram. Spejlinger gør, dybest set, mennesker besat af sig selv og centreret om ”me, myself and I”. Det er disse spejlinger, mange unge forsøger at navigere i i dag. Jeg mener, at pigen i mit billede har samme tanker, ­netop i det øjeblik man ser hende indfanget i maleriet.

Tredje gang min søster døde, besluttede jeg mig for at grave hende op. Midt om natten træskede jeg op på kirkegården med min fine kjole tvunget ned i arbejdsbukserne og fandt hendes lille, sorte gravsten foran den tjørnebusk hun fik os til at plante. Ned med skovlen, støn, hiv op. Ned med skovlen, støn, hiv op. Sådan blev jeg ved til mit ansigt kunne ses afspejlet i kistens polerede overflade. Jeg kravlede ned til kisten. Forsigtigt, et nænsomt skridt ad gangen. Allerede to gange havde døden snydt hende, og jeg nærede en forestilling om, at min egen komiske figur, der var klædt samtidig i arbejdsbukser, gummistøvler og nylonstrømpebukser og stod over hendes kiste som en forvokset edderkop, ville få hende til at stå op af de døde. Stadig kunne jeg høre hendes latter, skinger og uhyggeligt varm - latteren, der kunne bringe djævlen tilbage til os mennesker og tvinge en engel ned til helvede med et og samme tag. Måske var det derfor, de stjal hendes latter fra hende, dengang hun døde første gang. De var bange for dets magt og hendes lille bløde smil. Jeg havde plastret mit bedste superskurke ansigt på med lige store dele viljestyrke og makeup, men som jeg hævede låget, kunne jeg mærke det smelte væk. Der lå hun. Et frisk lig med en svag duft af forrådnelse, der blandede sig med efterårets sædvanlige stank. Hendes hår faldt om hendes hoved i en mørk sky, en farve der gemte jorden, jeg havde fået sprinklet ned over det, som mælkebøtter i græs. Midt i det var hendes ansigt, en bleg oval med ansigtstræk, der spejlede mine helt ned til det sidste mørke øjenbrynshår. Hendes næse var længere, hendes kinder ikke så runde, men vi havde altid lignet hinanden, sådan som det er meningen, søstre skal. Vi havde delt ansigt og kjoler, barbiedukker og Lego, men vi havde ikke delt verden, og hendes verden, den forvrængede virkelighed hun havde fået skabt, pressede op mod mig nede fra kisten. Hun havde stadig de mørke cirkler under øjnene, dem der havde givet hende øgenavnet Vaskebjørn. Det var nu ikke det værste navn, man kunne have givet hende, det forsøgte jeg i hvert fald at bilde hende ind. Vaskebjørne var tilpasningsdygtige – resiliente! Jeg troede, det ville hjælpe, men nogle uger senere fandt jeg vaskebjørnsbamsen, jeg havde foræret til hende, forladt på hendes gulv. Knappeøjnene lå kastet hen langs gultæppet - fyldet sprang op ad bamsens bryst. Vaskebjørn - det kaldte jeg hende aldrig igen. ... fortsætter

AROSIA | 7

1. PRÆMIE - fortsat

... fortsat Efter tre dage stod hun op fra de døde, men hun kom aldrig helt tilbage til os. Hun svævede. En gang imellem fangede jeg hendes smil i øjenkrogen, men hun gav det ikke til mig længere, ikke til mor eller til far - kun til solen og en sjælden gang til sig selv. Det var anden gang hun døde. Hun stoppede med at gå i skole. Mens jeg hamrede videre med lektierne, festerne og livet, smeltede hun langsomt under dynen og ind i det blomstrede tapet på sit værelse. Jeg sagde til vores forældre, at hun tog i skole, at jeg fulgte hende hver dag, for hun havde lovet dem, at hun ville prøve sit bedste. Det fortalte jeg hende, at hun jo altid havde gjort. Hun insisterede - hendes bedste burde have været bedre. Jeg prøvede at argumentere imod det men kunne ikke. Mit bedste var jo trods alt. Et par gange fik jeg hende op, talte hende ud af sengen og ind i tøjet. Jeg lagde den kjole, der engang have været hendes yndlings frem, pakkede hendes taske og hendes madpakke og ventede på hende ved døren. Hun kom. Vi gik. Alting var som det skulle være. Jeg ville bygge hende op langsomt, forankre hende i den virkelige verden, så skulle hun nok komme løbende tilbage til mig fra skyggerne. Hvis bare hun kunne se den glæde, man fik ved at gå en tur med musik i ørerne, grine med venner over lærerens tavleorden - hvis bare hun nu kunne se, at hun manglede de her små ting og hvor nemt det var at nyde dem så ville hun få det godt. Det ville hun. Det skulle hun. Så jeg stoppede med at lyve, fik hende til at tvinge fødderne i skoene og brugte hårde ord. De bløde havde jo ikke virket, og det var sikkert som at blive vækket fra et mareridt - nogle gange skulle der en spand vand til. For det var ikke virkeligt, det der skete for min søster - det var vel bare en drøm. For hvordan kunne to så forskellige virkeligheder eksistere i det samme hus, mellem to søstre, der delte alting? En måtte være den forvrængede refleksion i spejlet, skyggen, den anden det virkelige objekt, og min søster - hun havde bare ikke set ordentligt efter. Alligevel lå hun for mine fødder, død for tredje gang. Jeg lagde låget tilbage på min søsters kiste, dækkede den med jord og krøb op af det hul, jeg havde gravet. Det var sidste gang jeg så hendes ansigt. Jeg gik. Tilbage til den virkelige verden. Ja, i hvert fald en af dem.

8 | AROSIA

2. PRÆMIE

Træers grene Træers grene gemmer dis og tågen Træers kroner stænger lys fra oven For enden af skovens vilde veje Findes søens stille leje Søen med det stille vand Forvilder dem med bange forstand Her støder jeg på søens bred Her søger jeg for hvem’ets hvad Spejlvandet viser ingen bund Splintre ej for ingen vind Træerne tårner op til skyens højde Træerne tordner ned i søens mørke Hvem der ser sig selv i søen Ser sig selv i selve døden Alt imens, solen selv blev blå og hul Alt imellem sol og selv blev grå som stål Bag farvernes facade, under sivet Når farverne forsvinder, forstummer livet Bag solens stråler, i vandets mulm I søen vågner en andens form Der er på bunden mit hjertets kvinde Der ser jeg grunden til verdens ende Først med øjne af diamanter Spist af nøgne salamander Synger sangen, vores sjæls duet Synger sammen, min silhuet Jeg rækker hånden bag sivet på bredden, til hende Jeg flækker muren mellem livet og døden, rører hende Ringe i vand. alt bliver sort Vægtløs tilstand. kulden slår hådt Jeg skriger et skrig der ikke eksisterer Imens boblerne bliver færre og færre Tågen vasker stenen ren Ingen kender bunden af søen

3. PRÆMIE

Spejling Jeg løb ud af kælderdøren uden at se tilbage efter ham. Tårerne pressede varme op gennem min næse og ud gennem øjenkrogene. Mit blik tågede. Måske var jeg bagstiv eller bare meget træt. Sandsynligvis begge dele. Jeg stoppede op i hans forældres grusbelagte indkørsel. Jeg kiggede ned og opdagede, at jeg havde glemt mine sko. De måtte være røget ind under sengen i går aftes. Jeg besluttede at efterlade dem. Jeg havde ikke råd til at vende om. Jeg var kun lige nået ud ad døren denne gang uden at gå i opløsning, og det var langt fra sikkert, at jeg kunne gøre det igen. Ude i den virkelige verden var foråret begyndt at sætte sine spor. Små farverige blomster tittede frem under de friserede hække på den lille villavej udenfor Århus. Hvordan kunne et sted så roligt og fredeligt rumme så mange ambivalente følelser? Et lille smil bredte sig på mine læber ved tanken om, at det ikke var første gang, jeg havde gået på denne vej uden sko på. Men smilet forsvandt hurtigt, da tanken fortsatte til, hvordan den aften var endt. Hvorfor er det så svært for mig at gå fra ham? Pludselig blev mine ben tunge, og hvert skridt gav genlyd i mit hoved. Måske havde jeg begået en fejl? Han er jo egentlig meget sød, og det er ikke ligefrem, fordi der er et hav af andre, der står i kø til, hvad end det er, jeg har at byde på. Og han var nok bare fuld, da han sagde de ting. Alle fejler jo en gang imellem. Jeg besluttede at vende om og satte i løb tilbage mod den hvide murermestervilla med den grusbelagte indkørsel. Jeg løb så stærkt, at jeg ikke opdagede et glasskår, der lå på vejen. Det lille stykke glas borrede sig ind og satte sig på tværs under min tynde hud. Smerten var konsistent, men ikke nok til at stoppe. Mennesker kan klare meget smerte, tænkte jeg for mig selv, da jeg nåede hans kælderdør. Den var heldigvis ulåst, så jeg listede ind, og fandt ham sovende. Præcis som jeg forlod ham. Som så mange gange før lagde jeg min mave tæt ind til hans ryg, selvom han altid sagde, at han ikke er typen, der putter eller nusser. Han registrerede knap min tilstedeværelse, men hvordan skulle han også det over den høje snorken. Den var ulidelig – ligesom min fars. Jeg faldt ikke i søvn igen. Det kunne jeg ikke. Mine tanker snurrede i hovedet og gjorde mig svimmel. Eller var det tømmermændene, der kom snigende ind på mig? Jeg rejste mig og gik ud på det tilstødende badeværelse. Gulvet var koldt og fugtigt, som man kunne forvente i en kælder. Det var tydeligt, at badeværelset tilhørte en dreng. Brugte håndklæder i hjørnet, en tom rulle toiletpapir på holderen og en vasketøjskurv, der snart havde nået sit bristepunkt. Jeg gik hen til vasken for at få noget koldt vand i ansigtet. Jeg rakte ud efter hans parfume, der stod på den hvide porcelænskant og duftede til låget. Den duftede af

ham. Af forelskelse – og afmagt. Jeg løftede b­ likket og fik øjenkontakt med en skikkelse i spejlet bag tandpastaresterne. Den var ikke til at genkende med dybe rander under øjnene og indtørret mascara ned ad kinderne. Mest uhyggeligt var de kolde, blanke øjne. Dem, der skulle være så fulde af liv og ungdom, men som i stedet kun længtes efter varme fra en anden. Jeg genkendte ikke denne tomme, udhulede skal i spejlet. ­ Jeg tog et forbavset skridt tilbage og ramlede ind i det lille brune skab bag mig. Det lavede et voldsomt rabalder, som uvægerligt kunne høres ind på værelset ved siden af. Jeg måtte have vækket ham, for den tunge snorken forsvandt derinde fra. Jeg gik lettere usikkert ud af badeværelset væk fra den uhyggelige skikkelse og ind på værelset. Han var vågen. De øjne jeg havde længtes efter skulle længes efter mig, så nu trætte og forvirrede på mig. ”Er du her stadig? Skal du ikke snart hjem?” Jeg mærkede en pludselig trang til at undskylde for min tilstedeværelse – for min eksistens. ”Jo, jeg skal bare lige samle mine ting”, sagde jeg og rejste mig fra sengen. ”WFT dude, du bløder på mit lagen”, sagde han forfærdet og pegede på en lille rød pøl af blod. ”Sig ikke du har fået mens på mit sengetøj”. Jeg kiggede på pletten, der tydeligt var i fodenden af sengen og måtte komme fra glas­skåret i min fod. Jeg svarede ham ikke, man rakte ind efter mine sko og tog min hoodie fra stolen i hjørnet. Og så gik jeg. Igen. Ud gennem kælderdøren uden at se tilbage efter ham. Jeg vidste ikke, om det var min fod eller mit hjerte, der efterlod små blodmærker på gulvet bag mig. Men jeg vidste, at det ikke var det eneste jeg efterlod. For hver gang jeg trådte ud af den kælderdør, efterlod jeg en lille del af mig selv. Jeg nåede ud på villavejen, hvor fuglene sang og solen blændede mine øjne. Er jeg virkelig så svær at holde af? Men han må jo holde af mig. Ellers ville han ikke blive ved med at tage mig med hjem efter byen i stedet for de andre. Og ungdomsforhold er jo meget komplicerede, og mon ikke det bliver bedre til sommer, hvor dagene bliver længere og alting er lettere? Og på den måde fik jeg båret mig selv hele vejen hjem på trods af smerten. Jeg ligger i hans seng igen. Han ligger ved siden af mig og sover tungt, så jeg forsøger at være stille for ikke at vække ham. Jeg får øje på sneen, der falder stille på den anden side af ruden. Jeg kigger på fugtpletterne på væggen og videre ned på mit tøj, der ligger spredt rundt på gulvet. Stilheden larmer i mit hoved, for den giver tankerne fri leg. Jeg fanger to blågrønne øjne i spejlet på væggen for enden af sengen. Jeg tænker tilbage på skikkelsen i spejlet med det kolde, tomme blik, og jeg ser nu hendes ansigt spejlet i mit i det grålige skær fra det lille kældervindue. Jeg lukker øjnene og spekulerer på, hvornår alting bliver lettere.

AROSIA | 9

August Krogh

– skolens nobelprismodtager­ Sammen med sin kone forskede fysiologen og ­zoologen August Krogh i mange felter. Han indførte insulin i Skandinavien og modtog en nobelpris for sit arbejde.

at arbejde hos professor Christian Bohr – atomfysikeren Niels Bohrs far – med forsøg med lunge- og hudrespiration hos frøer. Hermed var han inde på det forskningsspor, som han kom til at følge resten af sit liv.

På den ene af mindepladerne på Katedralskolens mure står der ”August Krogh 1874-1949”. Hans navn vækker ikke samme umiddelbare genklang som Grundtvigs og Rømers, men han er dog den eneste katedralskoleelev, der nogensinde er blevet hædret med nobelprisen. Heller ikke, da han i 1920 modtog denne pris, var han en offentligt berømt person. Han var beskeden og nærmest sky, og den dag, det kom frem, at han havde vundet prisen, var han som sunket i jorden, da journalisterne ville interviewe ham. Også på avisredaktionerne var forvirringen stor. Journalisterne kunne ikke rigtig finde noget om denne stilfærdige fysiolog, som var blevet dagens hotteste emne fra det ene minut til det andet.

I 1905 stiftede han familie og giftede sig med sin student Marie Jørgensen, der i 1907 som den fjerdeførste kvinde i Danmark tog en lægeeksamen. Hun var dybt interesseret i sin mands arbejde, og i 1908 tog de sammen på en eventyrlig ekspedition til Grønland for at undersøge ernæring og stofskifte hos ­eskimoerne.

Fra Grenå via Katedralskolen til København

Krogh blev født i Grenå som ældste barn af skibsbygger Viggo Krogh og konen Marie Krogh. Sin første undervisning modtog han derhjemme af moren. August Krogh var meget lærenem og kom som elleveårig på realskolen i Grenå, hvor han to år før det normale, allerede som fjortenårig, tog eksamen. Han brugte det meste af sin tid på at læse i sin fars bøger om naturvidenskab og på at studere dyre- og insektadfærd i naturen. Da han var gammel nok, startede han på Aarhus Katedralskole. Også årene på Katedralskolen klarede han fint, og da han i 1893 stod med huen på, besluttede han at begynde et naturvidenskabeligt studium. Valget faldt på zoologistudiet i København. Zoolog og fysiolog

Den unge Krogh var ekstremt aktiv og flittig. I studietiden blev han hurtigt engageret i eksperimentel fysiologi og begyndte 10 | AROSIA

Igennem et helt liv arbejdede de to sammen både i hjemmet med deres fire børn og på det dyrefysiologiske laboratorium, som i 1910 blev oprettet med Krogh som leder. Dette blev hurtigt et internationalt forskningscenter. Også uden for univer­ sitetslivet kom han til at spille en rolle, da han i 1907 udgav »Lærebog i Menneskets Fysiologi for Gymnasiet«. Det gjorde han blandt andet, fordi han i sin egen skoletid var skuffet over naturhistorieundervisningens uvidenskabelighed. Mange vil i dag stadig kunne huske denne bog, for den var fast studentereksamenspensum indtil i hvert fald 1980. Lærebogen nåede i alt at blive trykt i 20 oplag. Nobelprisen

Den 28. oktober 1920 kom meddelelsen om, at August Krogh ville vinde nobelprisen i fysiologi og medicin. Han fik prisen for sine undersøgelser af iltforsyningen til de arbejdende muskler og dermed hårkarrenes (kapillærernes) funktion, hvor han påviste, at det er musklerne, der regulerer blodforsyningen ved at åbne og lukke hårkarrene. I 1922 sammenfattede han sine forskningsresultater i den store monografi ”Anatomy and Physiology of Capillaries”. Denne forskning var et virkeligt nybrud, idet Krogh tog sit udgangspunkt i, at udvekslingen af ilt og kuldioxid udelukkende foregik ved simpel diffusion. Dette

August Krogh – mindetavlen på Hvid bygnings facade

var et brud med den hidtil herskende opfattelse, at luftudvekslingen i lungerne beroede på en aktiv medvirken fra alveolecellerne – ikke mindst hos fagets nestor Christian Bohr. For lægfolk virker det uforståeligt, men videnskabeligt var dette virkelig et springende punkt. Fastholdelsen af dette synspunkt indebar for Krogh et brud med Bohr – forstærket af, at Kroghs synspunkt vandt international anerkendelse. Det nære samarbejde med Bohr ophørte, da han efter flere års tøven publicerede sine resultater, og da Bohr i 1911 døde kun 56 år gammel, var de to mænd uforsonede. Sukkersyge og insulin

Omkring 1920 blev Marie Krogh klar over, at hun havde fået sukkersyge. Dette satte gang i udforskningen af et lægemiddel mod den dengang håbløse sygdom ved ægteparrets institut. På en forelæsningsrejse til USA i 1922 kom parret i forbindelse med et amerikansk forskerteam, Joslin og Allen, der netop eksperimentelt havde udviklet insulinet. Krogh opnåede eneret på fremstillingen af dette stof i Skandinavien, og da han kom hjem, grundlagde han sammen med H. C. Hagedorn Nordisk Insulinlaboratorium og indledte en teknisk set meget vanskelig masseproduktion af stoffet. Her kom Kroghs tekniske snilde og store erfaring med at udvikle videnskabelige apparaturer ham til gode.

August Krogh og Marie Krogh ved morgenbord. https://augustkrogh.dk/billeder/

Marie var den første i landet, der som forsøg anvendte stoffet. Det blev en succes, og resten af sit liv holdt hun selv sin sygdom i skak. I de følgende år opnåede dansk medicinalindustri en førende international position med udgangspunkt i insulinproduktionen. Nobelprisen og den dermed følgende internationale anerkendelse førte til, at Krogh i 1928 med omfattende støtte fra Rockefeller Foundation kunne oprette et nyt stort institut – i lighed med det lidt ældre og langt mere kendte Bohrinstitut for teoretisk fysik. Det nye institut var i detaljer planlagt af ham selv og kom til at danne rammen om en blomstrende forskning. Fremragende elever som Brandt Rehberg og Richard Ege førte arbejdet videre, og selv var Krogh forskningsaktiv til sin død i 1949. I de sidste år vendte han tilbage til sit udgangspunkt, zoologien, og mange af hans sidste bøger og afhandlinger samlede sig om marinbiologiske emner. Flere af hans udgivelser er blevet genoptrykt som klassikere, der stadig er værdsatte den dag i dag. /Troels Rønsholdt

AROSIA | 11

Rejsebeskrivelser: Berlin

På opdagelse i Berlins arkitektur 2.k har været på studietur i Berlin med studieretningsfagene matematik og design & arkitektur. I løbet af uge 17 har vi vandret og cyklet byen tynd, besøgt museer, undersøgt byrum, skitseret nabolag samt hørt og holdt oplæg for hinanden. Med støtte fra Katedralskolens Venner har vi haft mulighed for at opleve Det Jødiske Museum. Museet løfter alsidigt opgaven som historisk museum, moderne kulturinstitution og mindesmærke over jødernes tab under Anden Verdenskrig. Som forberedelse til besøget har vi arbejdet med dekonstruktivistisk arkitektur og museets arkitekt Daniel Libeskind. Forarbejdet bestod af læreroplæg og elevarbejde, hvor vi gennem tekst og billeder gjorde os bekendt med det dekonstruktivistiske formsprog. I Libeskinds værk Between the lines, som er museets tilbygning fra 1999, er dette formsprog stærkt og meget symbolsk. Bygningen har ikke egen indgang, men kan kun tilgås fra en mørk kælder i indgangsbygningen. Altså tvinges gæsterne til at besøge den historiske del af museet, før den nye del kan besøges. Tilbygningens smalle og skrå vinduer er skævt placeret på bygningskroppen. Disse mimer ar, og symboliserer traumet, som hviler over den jødiske historie. Vores forarbejde blev suppleret af rundvisninger, der afslørede facetter af bygningen, som ikke kunne ses på billeder. Museumspersonalet var veloplagt og kvalificeret og forklarede bygningens hovedgreb: Både den nye og den gamle bygning er inspireret af Ashkenazi-jødernes historie. Libeskind har dekonstrueret Davidsstjernen og omformet den til en zigzaggende grundplan med skrånende gulve. Såkaldte voids, tomme rum, gennemhuller brat de flotte udstillingsrum på første og anden etage. I kælderen kortlægger tre akser kontant konsekvenserne af Anden Verdenskrig. For enden af den første er der et køligt, mørkt og tomt tårn. Her mindes arkitekten holocausts ofre. Samme højtidelige stemning præger The Garden of Exiles, hvis 12 | AROSIA

Det Jødiske Museum

planter er udskiftet med betonmonolitter. På toppen af betonen vokser en forkrøblet have som symbol på nyt liv. Også i dette rum skråner underlaget, således at gæsten aldrig kan finde sikkert fodfæste. Den sidste akse fører via en lang trappe op til museets faste udstilling om den jødiske fortid. På den måde fortsætter historien, efter at gæsten har kæmpet sig igennem et fysisk bjerg af kontekst. Selvom bygninger kan ses på billeder, oplever man bedst arkitektur i sin helhed på nært hold. Dette er især sandt for Det Jødiske Museum i Berlin, hvor arkitektur og symbolik sammen skaber stærke følelser. Vi er derfor meget taknemmelige for vores besøg. /2.k

Paris

Til koncert i Sainte-Chapelle Sainte-Chapelle, på dansk kaldet det hellige kapel, blev bygget i tiden efter 1238 og bærer præg af den gotiske stil. Kapellet ligger på øen Île de la Cité i den vestlige ende af Paris. Dette er et historisk område med Notre Dame placeret få meter væk. De flotte, farverige glasruder lyser kapellet op, og giver en belysning, som man ikke kan undlade at forelske sig i. Faktisk er lige netop denne samling af glas, der stammer fra det 13. århundrede, vurderet til at være den dyreste samling i verden. Sainte-Chapelle ligger lige over for Palais de Justice de Paris, som er det franske justitspalæ, der huser mange retssale. Og lige netop den 28. april, hvor vi fra 2.l besøgte kapellet, var der en kørende retssag mod terrorister fra angrebet i Paris i november 2015. Derfor var gaden også fuld af politi og vagter. Allerede i køen var der dog god stemning, og vi faldt i snak med nogle ældre amerikanere, der, ligesom os, ikke vidste så meget om den musik, vi skulle ind og høre. Vi var dog alle spændte på blandingen af klassisk opera, soul og gospel i én og samme koncert. Inde i kapellet sad vi og nød synet af de smukke mosaikker, der kastede et dæmpet og roligt blåt lys over os, da lyset blev slukket, og salen blev stille. Først var der musik med operasanger Ulrike Van Cotthem akkompagneret af Frédéric Deville og Jordan Detouillon. Den klassiske opera med strygerinstrumenter passede perfekt ind i den storslåede kirke. Som lyttere blev vi dog hurtigt præsenteret for blandt andet soul-elementer fra Emmanuel Pi Djob og Daniel Vagner i en spændende blanding. Selvom det af og til virkede som en mindre konkurrence mellem de to sangere, var det interessant at opleve, hvordan forskellighederne mellem de to genrer var tydelige, selvom de var blandet i en ny konstruktion. /2.l

AROSIA | 13

Barcelona

Reportage fra La Sagrada Familia Hvad er der at sige om en af verdens smukkeste kirker, når der er alt at sige? Et besøg i La Sagrada Familia mærker dig for livet. Det er umuligt at nedkoge den storhed og storslåethed, La Sagrada Familia møder dig med. Du glemmer aldrig den beundringsværdige og fantastiske kirke. Cataloniens stjerne, Barcelonas største attraktion og varemærke. Det er næsten umuligt at gå gennem Barcelonas smukke gader og ikke besøge den verdensberømte kirke La Sagrada Familia, som er tegnet af den kendte kunstner og arkitekt Gaudí. La Sagrada Familia er som en magnet, din nysgerrighed og forundring ikke kan modstå. På 2.h’s studietur til Barcelona var vi så privilegerede at modtage støtte til at få en guidet tur i den storslåede kirke. De mange oplyste vinduer, det smukke loft og de små, velovervejede detaljer i hvert eneste hjørne og afkrog af kirken, var absolut fantastiske at få æren af at se. Med grønne høretelefoner og en klog og skøn bedstefar som guide, blev vi vist rundt til hver eneste detalje af kirken for at høre Gaudis tanker bag. Intet var tilfældigt placeret. At træde ind i kirken føltes som at trænge ind i Gaudis hjerne, og mærke hans passion og engagement i hans livs største projekt. Et projekt, der har været i gang i mere end 140 år, og som Gaudi i sin levetid aldrig nåede at se færdig. Gaudi var en mand forud for sin tid. I det tyvende århundrede vil vi kalde ham unik. I dag er Gaudis arv mere levende og ikke mindst mere relevant end nogensinde. Gaudi havde i sin levetid for knap 100 år siden nogle af nutidens allerstørste temaer som bæredygtighed og detaljering i fokus. Med La Sagrada Familia ønskede han at ære Gud. Det var en kirke, der skulle nå Gud, men ikke være over Gud. Snesevis af elever havde svært ved at slippe mobilen under besøget, fordi vores generation har behov for at forevige øjeblikket med alverdens videoer og billeder, som vi senere kan vise vores familier og venner. Ingen virtuelle øjeblikke kan dog genskabe det øjeblik, da vi trådte ind i kirken. Som en magisk 14 | AROSIA

2.k besøger La Sagrada Familia

hilsen sendt fra himlen og Gaudi, blev vi mødt af den smukkeste kirkemusik spillet fra orglet. Vi blev instinktivt limet fast til kirkens mystik og lyset i rummet. Da vi endelig forlod kirken, var det med en følelse af hold i nakken, fordi vi havde nærstuderet det smukke loft så længe. Turen var en kæmpe succes, og kirken fyldte også en del af samtaleemnerne på værelset, da vi slukkede lyset og lagde os under dynerne. Vi føler os meget heldige over at have bidraget til, at kirken fortsat bliver bygget, og at Gaudis drømmeprojekt forhåbentlig snart står færdigt. Vi glæder os over, at vi fik muligheden for at opleve og erhverve os viden om en af verdens smukkeste og mest storslåede kirker. /Frida Plesner og Anna Schandorff Schumacher

75-årsjubilar

Elevarbejde: Frieda Joern 3.n Ekspressionistisk selvportræt

Til årets dimission var vi så heldige at få besøg af intet mindre end en 75-årsjubilar. Poul Dahl blev student fra Aarhus Katedralskole i 1947. Han bor i dag i Aarhus-bydelen Hasle, og selv om han nu er godt oppe i 90’erne, er han stadig i fuldt vigør. Vi ønsker ham stort tillykke med det fine jubilæum. /Thue Thesbjerg Elevarbejde: Selma Fisker Nielsen 2h

AROSIA | 15

Generalforsamling i AKV Den 6. oktober 2021 kl. 19.00 på Aarhus Katedralskole Fra bestyrelsen deltog Christina Troelsen, Trine Klinge, Elisabeth Jepsen, Søren Korshøj Laursen, Lone Eibye Mikkelsen og Dan Enok Jørgensen. Desuden deltog dirigenten og to øvrige medlemmer i generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent

Bjarne Falck Olesen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gav ordet til formanden for aflæggelse af beretning. 2. Formandens beretning

Christina Troelsen aflagde følgende beretning: ”Det er nok ikke forkert at sige, at de to forgangne år har været den mest usædvanlige periode i Venneforeningens mangeårige historie. Pga. Corona-pandemien har skolen været lukket ned og eleverne sendt hjem i lange perioder, og mange af de sædvanlige aktiviteter har været ændret, udskudt eller helt aflyst. Bestyrelsen har bestræbt sig på at gennemføre de normale opgaver så godt vi kunne bl.a. ved at holde virtuelle bestyrelsesmøder, og det er trods udfordringer lykkedes at komme i mål med endnu et bestyrelsesår. Foreningens primære formål er at støtte skolens nuværende elever økonomisk gennem legater, præmier og støtte til kulturelle aktiviteter. Da flere aktiviteter har været sat på vågeblus det forgangne år, har det ikke været muligt at uddele helt så mange midler, som vi gerne ville, men det betyder på den anden side at den økonomiske reserve kan strække lidt længere. Medlemstallet og dermed indtægtsgrundlaget er desværre støt faldende, men ikke mere end vi har budgetteret med. Der er stadig udsigt til, at aktiviteterne kan fortsætte adskillige år endnu, så længe der er nogen der vil lægge lidt arbejde i det som medlemmer af bestyrelsen, og det ser det heldigvis ud til at der stadig er opbakning til. Tak til jer nuværende medlemmer, og samtidig en opfordring til andre, som kunne have lyst til at give en hånd med – vi kan godt bruge flere i bestyrelsen!

16 | AROSIA

Med Venneforeningens årligt tilbagevendende aktiviteter støtter vi op om skolens værdier om at fremme et kreativt miljø på skolen og skabe åbenhed og udadvendthed mod verden. I begyndelsen af året uddeler bestyrelsen normalt Kulturlegatet, som er en støtte til ekstraordinære aktiviteter på 2. g’ernes studieture, mod at eleverne til gengæld bidrager med rejsebeskrivelser til Arosia. Det blev desværre ikke aktuelt i foråret 2021, da studieturene ikke kunne gennemføres pga. Corona-nedlukningen, men blev flyttet til dette efterår, hvor vi modtog og imødekom én ansøgning til Kulturlegatet. Den kreative konkurrence i tekst og billeder kunne heldigvis godt gennemføres, og Anne og Søren påtog sig som vanligt o­ pgaven. Årets konkurrence fik meget passende emnet ”CORONA”. Der indkom mange gode bidrag – 8 tekster og 7 billeder – som med stor inderlighed viste, hvor meget ned­ lukningen påvirkede elevernes trivsel og sociale liv, men også at der under alt det svære stadig fandtes livsglæde og håb, og en vigtig læring om ikke at tage alting for givet. Tak til eleverne for dette fine indblik i deres liv. Bestyrelsen udvalgte vinderne af 1., 2. og 3.-pladsen i begge konkurrencer, de blev offentliggjort og præmieret i forbindelsen med dimissionen, og deres bidrag er trykt i Arosia. Efter to usædvanlige skoleår kan vi nu forhåbentlig se frem til mere normal skoledrift, og dermed også flere af de aktiviteter, som Venneforeningen har til formål at støtte, til glæde for skolens elever. Jeg vil hermed sige tak til bestyrelsen for indsatsen i det forgangne år og for samarbejdet. Tak til Lone og til skolen for at tage sig af det praktiske og økonomien. Tak for opsætning af Arosia til Peter Kennebo, Anna Louise Christensen og Thue Thesbjerg, som har udarbejdet endnu et smukt blad. Og sidst, men ikke mindst, tak til Bjarne Falch for endnu en gang at have påtaget sig rollen som dirigent ved dette års generalforsamling.”

General forsamling i

AKV 2021 Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning. 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab

Lone Eibye Mikkelsen fremlagde det reviderede regnskab, der er optrykt i Arosia. På grund af Corona-tiden har der været færre omkostninger, da Kulturlegatet ikke er uddelt fordi s­ kolen ikke afviklede studierejser. Årets resultat er derfor blevet et overskud, selvom der var budgetteret med et underskud.

7. Valg af revisor

Den nuværende revisor, revisionsfirmaet Peter Mohr, blev genvalgt. Der var ingen bemærkninger under eventuelt. Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden.

Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent på kr. 200 i 2021. Generalforsamlingen vedtog forslaget.

Lone Eibye Mikkelsen takkede Bjarne Falch Olesen for igen i år at stille op som dirigent og for det store arbejde, han udfører med at passe skolens mindebibliotek. Det er af stor værdi for skolen, at dette arbejde udføres. Hun takkede ligeledes den Christina Troelsen for årene i bestyrelsen heraf de sidste år som formand. Samarbejdet har været værdifuldt og en stor fornøjelse.

5. Indkomne forslag fra medlemmerne

8. Eventuelt

Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.

Det var ingen bemærkninger under eventuelt, og mødet blev afsluttet med dirigentens tak for god ro og orden.

4. Fastsættelse af kontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Christina Troelsen, Trine Klinge, Elisabeth Jepsen og Jacob Østergaard var på valg. Christina Troelsen og Jacob Østergaard ønskede ikke at genopstille. Elisabeth Jepsen, Trine Klinge, Henrik Gjørup og Arne Frier stillede op og blev valgt til ­bestyrelsen ved fredsvalg.

Referent: Lone Eibye Mikkelsen

AROSIA | 17

Regnskab 2021/2022 Bestyrelsens påtegning

Resultatopgørelse 1.april - 31.marts

Kontingenter Indtægter i alt

44.348,00 kr. 44.348,00 kr.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Gebyrer, bank Gebyr, betalingsservice Porto Årsskrift Bespisning Gaver Regnskabsmæssige assistance Regnskabsmæssige assistance Omkostninger i alt

1.625,00 kr. 4.258,00 kr. 7.399,00 kr. 1.817,00 kr. 1.370,00 kr. 112,00 kr. 625,00 kr. 625,00 kr. 17.206,00 kr.

Aarhus C, den 16. maj 2022 Bestyrelsen

Legater og præmier Uddelinger i alt

23.140,00 kr. 23.140,00 kr.

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for perioden 1. april 2021 - 31. marts 2022 for foreningen ­Aarhus Katedralskoles Venner, Aarhusianersamfundet. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2022 samt af resultat af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. april 2021 - 31. marts 2022.

Årets resultat Indkaldelse til generalforsamling i Aarhus Katedralskoles Venner

Tirsdag, d. 4. oktober 2022 kl. 19.30 i lærerkantinen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne (Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen) 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Trine Klinge, formand Ved generalforsamlingen byder AKV på kaffe/te og kage.

18 | AROSIA

4.002,00 kr.

Balance pr. 31. marts

Aktiver Udlån til elever Tilgodehavende i alt Sparekassen Danmark, kt.6612 308 126 Sparekassen Danmark, kt.6613 004 139 Likvide beholdninger Aktiver i alt

4.580,00 kr. 4.580,00 kr. 92.168,00 kr. 151.486,00 kr. 243.654,00 kr. 248.234,00 kr.

Passiver Legatmidler pr. 1. april 81.857,00 kr. Overført resultat 157.752,00 kr. Skyldig vedr. dobbeltopkrævede kontingenter 8.000,00 kr. Skyldig revisor 625,00 kr. Passiver i alt 248.234,00 kr. Egenkapital pr. 31. marts 2022

157.752,00 kr.

Skolegyde 1 8000 Aarhus C Telefon: 8912 3400 Mail: akat@akat.dk www.akat.dk Kontortid: mandag - torsdag: fredag:

kl. 8.00 - kl. 15.00 kl. 8.00 - kl. 14.00

Rektor træffes normalt i kontortiden Ledelse: Lone Eibye Mikkelsen, rektor Britta Larsen, uddannelsesleder Hanne Nielsen, uddannelsesleder Thue Thesbjerg, uddannelsesleder Bjarke Møller Madsen, uddannelsesleder

tlf. 8912 341 1 tlf. 8912 3417 tlf. 8912 3414 tlf. 8912 3416 tlf. 8912 3413

Mejlgade Ny Bygning

Skolegyde

Hvid Bygning

Gul Bygning

Sekretærer: Ann Andersen, elevadministration og SU Charlotte Brøndum, ekspedition og personale Kirsten Emig, budget, løn Christina Winther, økonomi og regnskab

tlf. 8912 3404 tlf. 8912 3403 tlf. 8912 3401 tlf. 8912 3402

Studievejledning: Peter Funch Peter Kennebo Marianne Jørgensen Sofie Hyldig Reimick

tlf. 8912 3422 tlf. 8912 3425 tlf. 8912 3423 tlf. 8912 3424

Pedeller: Sebastian Askøe Jensen, teknisk serviceleder Peter Jespersen, pedelmedhjælper Jens Anker Henriksen, pedelmedhjælper

tlf. 8912 3435 tlf. 8912 3437 tlf. 8912 3436

Bibliotek: Søren Korshøj Laursen

tlf. 8912 3421

Bogdepot: Johanne Winther Jensen

tlf. 8912 3431

Mejlgade Bygning

Redaktion: ÅRSSKRIFT: Peter Kennebo, Lærke Lundh og Thue Thesbjerg AROSIA: Peter Kennebo, Lærke Lundh og Thue Thesbjerg

Port Bygning

Fotos: Venligst stillet til rådighed af venner, forældre, elever og ­lærere samt skolens billed­samling Rød Bygning

Festsals Bygning Skolebakken

Skolebakken

Medarbejderfoto: dsf Dansk Skolefoto Layout og opsætning: HenrietteDupont.dk Tryk: LaserTryk.dk

AROSIA | 19