Newsletter Marts 2012

Page 1

Newsletter

Marts 2012

Fokuslande Midtvejs/Re-entry Nytårsaften i Huset Rejsehjælp


Støt op om de alternative programmer Af Vibeke Vikkelsø Østergaard Hvor var du henne? Det er spørgsmålet, man i YFU-sammenhænge nærmest bliver stillet, før man bliver spurgt om sit navn. Og ofte er svaret på det spørgsmål ganske ensformigt: USA. Vi er rigtig mange YFU’ere, der har været i USA. Samtidig er der rigtig mange kommende studenter, der stadigvæk har USA som deres førsteprioritet. Det giver meget god mening, når man tænker på, hvordan vi i Danmark bliver bombarderet med amerikansk kultur: filmene i biografen, serierne i fjernsynet og musikken i radioen kommer i meget høj grad for USA. Og det er der mange, der gerne vil opleve på tæt hold. Men YFU-USA er under pres. De har svært ved at finde nok værtsfamilier, og der er risiko for, at de strammer kvoterne for, hvor mange studenter vi kan sende til USA. Det er en af grundene til, at YFU-Danmark skal satse på at promovere andre lande end USA (ALU-lande) over for vores ansøgere. En anden grund er, at vi har kvoter til nogle ALU-lande, som vi ikke udnytter. Vi kunne med andre ord sende flere studenter på udveksling pr. år, end vi gør. YFU-Danmark har valgt Tyskland og Chile som vores fokuslande – lande, vi skal gå målrettet efter at sende flere studenter til. Hvordan vi gør det blev diskuteret på et åbent møde i februar, hvilket du kan læse mere om i denne udgave af Newsletter.

Et andet program, som alle YFU’ere bør støtte op om, er vores energiprogram, som løber af stablen i juni – denne gang med deltagelse af studerende fra Singapore. Det korte program er af en helt anderledes karakter end ungdomsudveksling, men har stadigvæk til formål at give deltagerne en forståelse for dansk kultur. Energiprogrammet har tidligere kørt meget separat fra foreningens øvrige arbejde. Det var nogle få ildsjæle, der stod for programmet, og deltagerne mødte aldrig særligt mange af foreningens medlemmer. Det er ærgerligt – især fordi det rent faktisk kunne være rigtig sjovt for mange af YFU’s medlemmer at møde en helt anden slags (og i nogle tilfælde: mere jævnaldrende) udvekslingsstudenter. Overvej derfor, om du kan deltage i introduktionsprogrammet i starten af juni eller agere turistguide og/eller værtsfamilie i København eller Aarhus. Foreningen bør støtte op om programmet, som udvalget efter vanskeligheder sidste år har fået op at køre igen. Diversitet er netop en af YFU’s kerneværdier, og forhåbentlig lykkes det at få sat klart fokus – både internt og eksternt – på programmer, der ikke lige er ungdomsudveksling til USA. God læselyst!

YFU-nytår i Huset Den 31. december blev året afsluttet med et brag af en nytårsfest i Huset. 38 YFU’ere havde valgt at tage turen til Tommerup for at fejre nytår Af Anna Borges

”Idéen kom egentlig sidste år til en interviewdag i Huset, hvor vi var flere, der gerne ville holde nytår sammen. Vi ville gerne have mange flere YFU’ere med, og den bedste måde at gøre det på var at holde det i Huset,” siger Michael Bøndergaard, som sammen med Jakob Simonsen, David Nielsen og Gregers Nørgaard Schultz stod bag arrangementet. Og den idé blev klart en succes. ”Jeg synes, det var et super fedt initiativ at holde et samlet YFU-nytår, og jeg synes også, at opbakningen til arrangementet var stor,” siger Mads Rønnedal, som var en af deltagerne. Mange af deltagerne ankom allerede fredag, da der var interviewdag i Hu-

set. På denne måde kunne transporten blive refunderet, og deltagerne fik årets sidste interviews fra hånden. Fredag aften stod på hygge for interviewerne, og baren åbnede. Lørdag ankom de sidste, og Huset blev pyntet flot op til om aftenen. Oreosdessert og 90-års fødselsdag Nytårsfesten startede med fælles middag. Der var bestilt en lækker kinesisk buffet, og der blev improviseret en dessert bestående af hjemmebagte oreoskager, da Huset ikke havde en fryser til den dessert, der oprindeligt var planlagt – is. Efter maden blev dronningens nytårstale vist på storskærm – med en del afbrydelser, da nettet var overbelastet. Senere så vi også 90-års fødselsdag, hvorefter der blev skålet i champagne til rådhusklokkerne. Det meste af festen bevægede sig efterfølgende udenfor for at se på fyrværkeri trods en mild regn.

Derefter flyttede festen ned i baren, hvor der blev festet, danset og hygget til den lyse morgen. Nogle kom til bedre ind i året end andre… Festen endte dog anderledes end forventet for nogle, da Katrine Guldager måtte på hospitalet med en brækket ankel. Hun vendte dog tilbage søndag med benet i støvle. Søndag var afrejsedag for nogle, mens andre blev i Huset til om mandagen. Der blev ryddet op efter festen og derefter bare hygget med Forest Gump, Fifa og hjemmelavede hotdogs. Om aftenen blev der holdt ’temabar’, hvor man i en time havde en bar med et bestemt tema – som på Novemberkurset sidste år. Der var både konfirmandbar, frugtbar og challengebar, inden det sluttede med Disneybar fra kl.6-7. Mandag stod det på oprydning, og så tog de sidste hjem efter en god start på det nye år.

Newsletter er medlemsblad for Youth For Understanding Danmark ISSN 0906-8244 23. årgang, nr. 1 Tryk: LaserTryk.dk Oplag: 500 stk.

Redaktør: Vibeke Vikkelsø Østergaard Kontakt: nl@yfu.dk Forsidefoto: Tysklands og Chiles flag

Fotograf: John Sullivan (pdphoto.org)

2

Youth For Understanding

Marts 2012

3


YFU’s korttidsprogram om alternativ energi / Sustainable Energy program to Denmark YFU-Danmark har de seneste otte år samarbejdet med en række amerikanske community colleges med særlig interesse i internationalt samarbejde Af Helle Rettig

Amerikanske unge fra diverse colleges kommer i år til Danmark i 14 dage for at uddybe kendskabet til danske forhold inden for vedvarende energi og skal i den periode bo hos lokale værtsfamilier i en uge i henholdsvis Thy og Aarhus-området. I år skal de som noget nyt også bo hos værtsfamilier i København i to dage. Opholdet hos værtsfamilierne giver dem et indblik i danske forhold, som ikke kan opnås blot gennem studier. Programmet er en blanding af studieture og undervisning i blandt andet vindmøller, solenergi, biomasse og energiplanlægning, men også aktiviteter, der giver dem et indblik i det danske samfund. Programmet holdt pause sidste år, især på grund af store udfordringer hos de colleges, vi samarbejder med, men i år er programmet tilbage for fuld styrke, og vi kan få helt op til 20 studenter plus undervisere. Oplevelser, der ændrer livsforløb Selv om opholdet er kort, får studenterne et fantastisk udbytte af programmet. En elev har beskrevet det således: ”Actually, the trip did change my life! I have since received a 2-year degree in Engineering at my local community college, and I just started at the University of South Florida to complete a 4-year degree and a Masters degree

4

Fotograf: Ray Beats

in Mechanical Engineering. I plan to choose a thesis based on Sustainable Energy. Upon graduation, I hope to start my own business to promote awareness and research of affordable energy alternatives, especially as it relates to making those solutions more available to low income families in the US and developing nations around the world. I hope my endeavor brings me back to Denmark soon; I met so many friendly and knowledgeable people in the industry, and I would love the opportunity to build on those relationships and make some new ones.” Vigtige værtsfamilier Værtsfamilieoplevelsen har også sat sine spor. En anden student skriver: “I would wholeheartedly recommend that anyone who hears about the sustainable energy in Denmark trip sign up for it! It was a total blast; I learned so much, a lot of which I still utilize in my day-to-day life. I had been overseas once before, but had not stayed with a host family, and I think, as informative as the tours and classes were, that the

host family experience was what made it great for me.” Det er med andre ord et fantastisk program, der giver en helt ny dimension til vores arbejde i YFU. Som noget helt nyt og spændende i år har et college fra Singapore også meldt sig på banen, og det tyder på, at vi derfor også får asiatiske unge med på programmet. Brug for hjælp For det team, der står for programmet i år, er det vigtigt også at gøre Fotograf: Helle Rettig programmet mere kendt i YFU. Derfor vil vi, når praktisk hjælp, hvor der vil være muder er introduktionsdag i Tommerup den 1. til 3. juni, prøve lighed for at blive koblet på programat skabe mulighed for, at foreningens met som frivillig. Mere info herom øvrige medlemmer kan møde studen- følger på www.yfunet.dk, når vi nærterne. Herudover får vi også brug for mer os.

VÆRTSFAMILIER SØGES I forbindelse med gruppens ophold i Thy, Aarhus og København har vi brug for værtsfamilier. Det drejer sig om: Thy fra den 3. til 9. juni, Aarhus fra den 9. til 13. juni og København fra den 14. til 16. juni.

Fotograf: Helle Rettig

Som altid drejer det sig ikke om at have stort hus eller gode sprogkundskaber – det gælder om at have interessen for at byde en udenlandsk student ind i sit hjem i en kort periode. Vi har brug for, at DU overvejer, om du selv, din tante, gamle kollega eller andre, du kender i Thy eller Aarhus, har mulighed for at værte. Spred det gode budskab, så vi kan få værtsfamilier til alle de nysgerrige collegestudenter, der glæder sig til at opleve dansk gæstfrihed. I København opfordrer vi især vores returnees til at melde sig og give studenterne i god afslutning på programmet. Hvis du ønsker at være værtsfamilie, eller vil du vide mere om programmet, så kontakt Helle på Sekretariatet eller læs mere på www.energy.yfu.dk.

Fotograf: Erik Strandgaard Andersen Youth For Understanding

Marts 2012

5


Halløj på Nørrebro Hvad sker der, når en stor flok udvekslingsstudenter fra hele verden og en mindre flok frivillige fra forskellige egne af Danmark slippes løs i København? Det skulle Midtvejs/Re-entry anno 2011 give svar på Af Krestine Grønkjær Jensen

Midtvejs/Re-entry (MVR) 2011 var rykket til nye omgivelser på Nørrebro i København, hvor Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler på Fælledvej dannede rammerne for en fabelagtig weekend. Samtlige studenter på udveksling med YFU i Danmark var mødt op, og alle var glade for at se hinanden. Gensynsglæde og julestemning Programmet for MVR var meget stramt, da weekenden – foruden det officielle YFU-program – inkluderede en københavnertur, som optog hele lørdagens program. Weekendens frivillige, under kyndig og professionel ledelse af Louise Østerby, havde præcis 48 timer til at gøre MVR og københavnerturen til en uforglemmelig oplevelse for de 56 studenter, som alle lyste af spænding ved ankomsten til Nørrebro fredag eftermiddag. Det var første gang siden introugen på Rågelund Efterskole, at alle studenter og frivillige var samlet. Til forskel fra introugen på landet befandt vi os pludselig midt i det pulserende København. For mange af studenterne var weekenden deres første møde med den danske hovedstad. MVR blev afholdt den sidste weekend i november, så København var i julestemning. Der var lagt i ovnen til julehygge, sightseeing og YFU-workshops, som skulle hjælpe studenterne

6

Fotograf: Maria Carolina Arenas

til at bearbejde deres udvekslingsoplevelser indtil videre. Maden og de frivillige begejstrer Én af studenterne, som er rejst hele vejen fra Chile, var Ignacio Pavez Contador, som til daglig bor i Rødekro. MVR var Ignacios første møde med København, og ifølge ham var weekenden en fantastisk oplevelse: ”Kombinationen af mødet med København, gensynet med alle mine gode venner, de brugbare workshopdiskussioner og konstruktive

Fotograf: Maria Carolina Arenas

Youth For Understanding

samtaler med de andre studenter og frivillige om erfaringer som udvekslingsstudent i Danmark var perfekt!” Ignacio fremhæver én væsentlig ting, som han mener, alle studenterne havde glædet sig til: Maden. ”Jeg havde ikke gjort mig de store forventninger til weekenden, men jeg håbede, at maden ville være lige så god, som den var på Rågelund,” siger Ignacio med et smil på læben. Og de sydlandske smagsløg blev tilfredsstillet: ”Maden var som forventet god og en anelse sundere sammenlignet med den gode danske mad, der blev serveret under introugen.” Udover gensynet med de andre studenter var det ifølge Ignacio fedt at møde mange af de frivillige fra introugen igen: ”Nogle af os studenter er blevet meget gode venner med jer frivillige, så det betyder meget for os, at I tager jer tid til at gøre sådan en weekend til noget helt specielt. Det bedste er, at I alle sammen har prøvet at være udvekslingsstudent, så I har nemt ved at identificere jer med os studenter. Det er en kæmpe hjælp og I er bare for seje!,” siger han. De rosende ord fra Ignacio fortsætter: ”Det er altid en fornøjelse at deltage i YFU-arrangementer og møde frivillige, der er velforberedte og brænder for YFU arbejdet.” Jul på Christiania For Ignacios vedkommende var det en kæmpe oplevelse at besøge København. ”København er AMAZING,” udbryder Ignacio, da der bliver spurgt ind til lørdagens københavnertur. Superlativerne flyver ud af munden på ham, og det står hurtigt klart, at København er en drømmeby set med Ignacios øjne: ”Det er en fantastisk by at besøge. Jeg var forbløffet over alt det, jeg så. Lige fra graffitien på Nørrebro, alle cyklisterne, gaderne, bygningerne, søerne, skibene i Nyhavn, juleudsmykningen og alle blondinerne – det hele var imponerende,” fortæller han begejsret.

Lørdagen startede med en gåtur fra Nørrebro til Nyhavn, hvorefter programmet lød på kanalrundfart. Dernæst kunne studenterne vælge mellem at besøge Nationalmuseet, Amalienborg eller Christiania. Ikke overraskende valgte størstedelen af studenterne at udforske Christiania, heriblandt Ignacio, som mente, at det var ”utroligt spændende”. Farvelcirklen hitter Sidst på eftermiddagen var det blevet tid til en tur i Folketeatret, hvor forestillingen Peters Jul skulle få studenter og frivillige i julestemning – hvilket lykkedes i allerhøjeste grad. ”Det var et utrolig flot show, og jeg forstod hele fortællingen, hvilket var en fed oplevelse,” siger Ignacio, som stadig nynner med på sangene fra forestillingen.

Umiddelbart inden teaterforestillingen, stiftede Ignacio for første gang i sit liv bekendtskab med brændte mandler, og dommen over de søde sager er klar: ”De brændte mandler var fra en anden verden. De smagte fantastisk,” siger han. Alt i alt var MVR en stor oplevelse, som har brændt sig fast hos den nyslåede sønderjyde. Som YFU’er er der én ting, der absolut skal fremhæves: ”Farvelcirklen er det bedste og en perfekt afslutning på en perfekt weekend. Jeg elsker farvelkrammere,” slutter Ignacio. De 48 timer gik stærkt, men vi nåede det hele, og ingen blev glemt i København. Tak for en GOD weekend!

Fotograf: Maria Carolina Arenas Marts 2012

7


Masser af magi på ”Training for Trainers” i Schweiz Fotograf: Maria Carolina Arenas

Fotograf: Maria Carolina Arenas

Den 10. - 17. januar deltog fire danske YFU’ere i EEE-YFU’s lederuddannelse ”How to Speak Trainish” i Schweiz. En uge med masser af inspiration, innovation og trolddomskunster. Rikke Fredberg beretter om sine oplevelser Af Rikke Fredberg

”Madame, vær venlig at følge med. Jeg bliver nødt til at tjekke din håndbagage”, siger en schweizisk sikkerhedskontrol til norske Siri, efter hendes bagage er blevet scannet. Hun er ved at tjekke ind i lufthavnen i Zürich for at komme tilbage til Norge efter en uges lederuddannelse med EEE-YFU. Det bliver hurtigt klart, hvad der er galt: Inde i en mappe har Siri gemt en stjernekaster! Vi bryder ud i grin, for netop denne episode er sigende for, hvad vi har lavet i løbet af ugen: Stjernekasteren er en gave fra vores fire trainers som et minde om den magi, vi lærte at udføre i løbet af ugen.

Fotograf: Saho Ishioka

Fotograf: Maria Carolina Arenas

8

Fotograf: Saho Ishioka Youth For Understanding

Lederuddannelse med et stænk af magi Lederuddannelsen ”Do you speak Trainish?” var et ugelangt kursus arrangeret af de europæiske YFU-organisationers paraplyorganisation EEEYFU. Formålet var at give deltagerne nogle redskaber til at forbedre uddannelsesprogrammerne i de forskellige YFU-lande. Fra start var der lagt op til et omfattende program med tid til både refleksion og praktiske udfordringer. Alt sammen i en magisk ramme, for te-

Fotograf: Duygu Iyem

maet for kurset var ”Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry”. Før ankomst til ”skolen” blev alle deltagere bedt om at medbringe både kappe, kost, hat og et magisk kæledyr. Og til åbningsceremonien blev alles borgerlige navne skiftet ud med troldmandsnavne, ligesom fordelingshatten blev fundet frem, og deltagerne blev placeret i fire forskellige ”houses”. Selv postkasser til ”uglepost” og en ”magic broom hunt” var at finde på programmet. Alt sammen tilsat magiske omgivelser i en lille landsby i Schweiz omringet af alperne. Et utopia for læring Temaet var naturligvis søsat, fordi det passede vældig godt til kurset. I løbet af ugen blev det klart, at kvalitet i læring omfatter langt mere end at læse en manual til en KW og følge den slaMarts 2012

visk. For hvorfor gør vi egentlig, som vi gør? Og er det den bedste måde at gøre det på? Det var nogle af de spørgsmål, man som deltager uundgåeligt måtte stille sig selv, når man blev præsenteret for andre måder at gøre tingene på. En af de opgaver, der knivskarpt eksemplificerer denne refleksion, var, da deltagerne i to grupper visuelt skulle præsentere et utopia for læring. Forud for dette havde deltagerne haft en lang diskussion om, hvordan læring bør være. Nu skulle det være konkret – men hvor konkret? I den gruppe, jeg sad i, var der heftige diskussioner. Diego, en chilener der var i Europa for at lære noget om nonformal learning, havde svært ved at se, hvad dette utopia skulle bruges til – det var jo ikke reelt. Over for ham sad skandinaverne og tænkte

9


Ansøgning til YFU’s nye lederuddannelse

abstrakte tanker. Resultatet blev en masse puslespilsbrikker med forskellige læringsaktiviteter – formelle som uformelle – der skulle symbolisere det frie valg, som alene var styret af lysten til at lære. Design af en training – inspiration med hjem Sidst på ugen var der proppet så mange abstrakte idéer ind i hovedet på alle, at de (altså hovederne) var ved at springes. Derfor måtte det hele gøres konkret. Meget belejligt var den andensidste dag på kurset derfor sat af til, at deltagerne i grupper skulle designe en uddannelsesaktivitet ud fra en case. Casen handlede om det problem, at der ikke er sammenhæng i den uddannelse, som udvekslingsstudenter, deres familier og værtsfamilierne får fra start til slut. Deltagerne skulle så give et bud på, hvilken slags kursus man ville holde, hvor langt det skulle være, og ikke mindst hvordan indholdet skulle udformes. Arbejdet med casen var vanvittigt interessant, og de store tanker kom da også i spil, mens kursuslederne agerede ”consultancy tower” med krisehjælp igennem hele processen. Mere og bedre uddannelse i YFUDanmark Udfordringer var der altså nok af, og trods isolation fra omverdenen oppe mellem skyerne og med udsigt til alperne vandt kedsomheden ikke indpas. For når der en sjælden gang ikke var skemalagte aktiviteter, var hjernen travlt beskæftiget med at reflektere over, hvordan YFU’s uddannelsesprogram kan forbedres. Og knolden kværner videre. Ud over en masse redskaber til at sikre optimal læring tog jeg nemlig en kreativ tankegang med hjem. Nogle gange kan tingene godt vendes på hovedet og blive bedre af det. Min stjernekaster blev heldigvis ikke snuppet i lufthavnen. Den ligger stadig og venter på at blive brændt af som et minde om, at den vigtigste magi, der findes, er den, en god leder skaber.

10

Ung med mål og mod En intensiv uddannelse i lederskab Torsdag den 3. maj til søndag den 6. maj 2012 i Tommerup Send din ansøgning til adamthebutter@yfu.dk senest søndag den 11. marts 2012 Vil du være blandt de bedste ledere i YFU-Danmark? Fotograf: Duygu Iyem

Ny uddannelse for alle frivillige, der ønsker at udvise lederskab, modet til at gå foran og inspirere andre frivillige til at blive de bedste ledere i YFU-Danmark. Vi har sammensat et stærkt trænerteam med erfaring, lyst og drive til at skabe en uddannelse ud over det sædvanlige. Et team der tror på innovation og nye løsninger på kendte problemer. Vores vision er, at når du har taget uddannelsen, så er du ikke bare uddannet i ledelse. Men du har også lært at være leder gennem omfattende teori, effektive redskaber til konkrete udfordringer og refleksion over egne mål og praksis. Programmet for uddannelsen er ambitiøst og vil byde på alt fra sene sessions med nye vinkler på dine udfordringer til sociale stunder og tidlige morgenløb med alternative indspark til at tage smutvejen fra idé til handling. Trænerteam: Adam T. Butter, Cecilie Føns Stelmer, Rikke Linding Fredberg, Ronja Lundberg & Pernille Christensen Tidspunkt: Store Bededagsferien: 3. – 6. maj, 2012: Torsdag kl. 18.00 til søndag kl. 15.00 i Huset, Tommerup

Fotograf: Duygu Iyem

Bemærk: Kurset er gratis og din transport til og fra Huset vil blive dækket. Til gengæld forventer vi, at du deltager i hele programmet. Ansøgningskriterier: Erfaring er vigtig, men vi lægger i høj grad vægt på din motivation, når vi udvælger til kurset. En ledelsespost er således ikke en forudsætning for at deltage på kurset, men først og fremmest talent og ønsket om at være blandt fremtidens ledere i YFU. Ses vi? Ansøgningsskema til deltagelse i YFUs nye lederuddannelse ”Ung med mål og mod”: • Navn: • Region: • Udvekslingsår: • Mail: • Telefon:

Fotograf: Daniel Thilén Youth For Understanding

Hvad er dine opgaver eller interesseområder i YFU? Beskriv de største udfordringer, du oplever i dit organisatoriske arbejde i YFU? (Redegør for de 3 væsentligste udfordringer) Hvorfor ønsker du at deltage på ”Ung med mål og mod”? Hvordan ønsker du at bruge ledelsesuddannelsen i fremtiden? (Beskriv gerne konkrete opgaver eller ansvarsområder) Andet du ønsker at tilføje? Marts 2012

11


Henlagt rejsehjælp går til scholarships Diskussioner omkring, hvorfor det ikke lykkes YFU at uddele rejsehjælp, har længe været et fast indslag på delegeretmøder, og mødet i 2011 var ingen undtagelse. Bestyrelsen vil løse problemet ved at satse på scholarships frem for at ændre procedurerne omkring rejsehjælp Af Vibeke Vikkelsø Østergaard

55.200 kroner. Så meget koster det at tage et år på udveksling til et latinamerikansk land med YFU. Selv efter et CIRIUS-tilskud på 10.000 kroner er det mange penge at give op af lommen på én gang. Det betyder, at nogle unge mennesker går glip af et år på udveksling udelukkende fordi, deres forældre ikke har råd til at sende dem af sted. For at afhjælpe det problem har YFU i mere end 30 år haft en rejsehjælpsfond, som giver økonomisk støtte til studenter, hvis forældre ikke selv kan betale hele programprisen. Problemet er, at det sjældent lykkes YFU at uddele det beløb, der står i fonden. Det kan undre, at YFU ligefrem har svært ved at give penge væk, og diskussioner på delegeretmøderne gennem årene vidner om en frustration blandt medlemmerne om det tilbagevendende problem. Ansøgerne er for rige Ifølge YFU’s årsregnskab for 2010/2011 blev der sidste år uddelt 31.400 kroner i rejsehjælp. Det er kun halvdelen af det beløb, der blev uddelt året før, og YFU har nu i alt 100.248 kroner, der

12

burde være uddelt til rejsehjælp, men som i stedet er henlagt. Allan Søgaard fra Bestyrelsens Forretningsudvalg deler medlemmernes frustration omkring, at det igen ikke lykkedes at uddele de penge, der skulle have hjulpet flere unge mennesker af sted på udveksling. ”YFU er gået hen og blevet en organisation, der udelukkende udveksler børn fra middelklassen eller den øvre middelklasse. Det er ikke særligt prangende i forhold til vores overordnede formål om skabe diversitet og forståelse blandt forskellige kulturer,” siger Allan Søgaard. Han fortæller, at problemet er, at der ikke er nok studenter, der søger om rejsehjælp. Og de, der søger, er oftest ikke kvalificerede, fordi deres forældre tjener for meget til at komme i betragtning. Ansøgningsproceduren afskrækker Proceduren omkring ansøgning om rejsehjælp kan være med til at forklare,

Rejsehjælp i YFU-Danmark

Man kan søge om rejsehjælp, når man er blevet optaget på et af YFU’s programmer for 15-18-årige. Studentens og forældrenes indtægtsog formueforhold og en motiveret ansøgning afgør, hvorvidt studenten modtager rejsehjælp. YFU har et Rejsehjælpsudvalg, som ud fra klare rammer behandler ansøgninger og fastsætter, hvor stort et beløb ansøgeren modtager. Midlerne i rejsehjælpsfonden kommer fra fonde, legater og donationer fra både YFU og private.

hvorfor YFU mangler kvalificerede ansøgere. YFU kræver nemlig, at ansøgeren er blevet optaget på et af YFU’s programmer og har underskrevet kontrakten, før vedkommende kan søge om rejsehjælp. Det betyder, at studenten risikerer at skulle betale fuld pris for programmet, hvis han eller hun får afslag på rejsehjælp, og den risiko er der mange, der ikke tør løbe.

Foto: Pressefoto fra Nationalbanken Youth For Understanding

Allan Søgaard (Fotograf: Leise Kjær)

Allan Søgaard erkender problemstillingen, men forklarer, at det heller ikke er uden problemer at love en student rejsehjælp, før han eller hun ansøger om en plads på et af YFU’s programmer. ”Det er lidt ligesom diskussionen om hønen og ægget. Hvis man kunne søge om rejsehjælp, før man blev godkendt, ville vi måske få flere ansøgere, fordi ansøgerne ikke skulle være bange for ikke at modtage støtte. Men hvis en student for eksempel på forhånd får lovning på 20.000 kroner i rejsehjælp og alligevel ender med ikke at søge en plads hos YFU, så har vi blokeret for noget rejsehjælp, som vi så heller ikke får uddelt det år,” siger Allan Søgaard og fortsætter: ”Det er en god idé at overveje, om man kan ændre på proceduren, og det indgår også løbende i vores overvejelser. Men med de nuværende procedurer er det ikke muligt at give tilsagn om rejsehjælp, før studenten rent faktisk er optaget på et program.” Scholarships skal i fokus Bestyrelsen har endnu ikke løst problemet omkring proceduren for at søge om rejsehjælp. Til gengæld har

de fundet en løsning, der sikrer, at de henlagte penge alligevel bliver brugt på at sende et ungt menneske, som ellers ikke ville være kommet på udveksling, et år til udlandet. De penge, som ikke blev uddelt som rejsehjælp, skal nemlig i stedet bruges på scholarships. Og Bestyrelsen har et mål om at bruge disse scholarships strategisk i forhold til en anden af YFU’s udfordringer, nemlig at komme til at stå stærkere i det, der kaldes ’Udkantsdanmark’. ”Nogle af de problemer, vi har med at få regioner som Øerne og LollandFalster (ØLF) og visse regioner i Jylland til at fungere, skyldes, at der simpelthen ikke er nok medlemmer derude. Der er for få folk i de områder, der har råd til at sende deres børn på udveksling. Derfor overvejer vi at målrette vores scholarships udkantsområderne,” siger Allan Søgaard. For ikke at løbe ind i de samme problemer som ved rejsehjælp vil scholarships blive administreret anderledes. For det første ønsker Bestyrelsen i videst muligt omfang at satse på fulde scholarships, hvilket vil sige, at studenten ikke skal betale noget selv. For det andet skal de scholarsips, der opslås, også uddeles. I udvælgelsesproceduren skal ansøgerens økonomi tages i betragtning, men en student kan altså godt være kvalificeret til et scholarship, selv om vedkommendes forældre selv kunne betale for programmet. ”Det er vigtigt for os, at vi rent faktisk får brugt pengene,” siger Allan SøMarts 2012

gaard og fortæller, at Bestyrelsen kæder endnu en mærkesag sammen med de nye scholarships: ”Vi vil samtidig rette vores scholarships mere strategisk mod vores fokuslande, Chile og Tyskland. Det betyder, at hvis vi for eksempel har 50.000 kroner, vi ikke uddelte som rejsehjælp, så kan vi tilbyde et ungt menneske at komme til Tyskland et år betalt af rejsehjælpsfonden, men som scholarship.” Fundraising skal sikre flere scholarships Bestyrelsen er allerede nået langt i arbejdet med at skabe scholarships, som de henlagte penge fra rejsehjælp skal sponsorere. Allan Søgaard vurderer, at YFU vil kunne publicere et scholarship på hjemmesiden allerede til næste års program. ”Det, vi mangler, er at vurdere, om vi i realiteten kan kombinere det med vores udfordring omkring at få fat i ’Udkantsdanmark’. Om vi eventuelt kan bestemme, at vi vil sende en student fra Øerne og Lolland-Falster af sted, og derfor målrette et scholarship i det område til en student, der vil til Tyskland eller Chile,” fortæller Allan Søgaard. De henlagte penge fra rejsehjælpsfonden kommer ikke til at skulle dække udgiften til scholarships alene. YFU har et fundraisingudvalg, som blandt andet skal hjælpe med at skaffe penge, der skal gå til at sende flere studenter, der ellers ikke ville være kommet på udveksling, til vores fokuslande. Udvalget holder sit først møde i starten af marts. Netop fundraising er vejen frem, hvis YFU skal kunne give flere unge mennesker muligheden for et år i udlandet, mener Allan Søgaard. ”YFU tilbyder et program, der er relativt dyrt og afskærer mange. Vi har derfor to muligheder: Enten sætter vi programpriserne gevaldigt ned, eller også målretter vi de muligheder, vi har, for at støtte dem, der ikke selv har råd. Og da vi ikke har råd til det første, må vi satse på fundraising, rejsehjælp og scholarships,” siger han.

13


100 års Rebildfest Til sommer fejrer Rebildfesten 100-års fødselsdag, og deltagerne kan se frem til nogle meget prominente talere. Årets rebildarrangører har kastet et blik på historien omkring festen i Rebild Bakker Af Asger Anker Sørensen, Anders Hørlück Møller & Mads Brandt

For at tage et kig på den næsten 100 år gamle tradition med at mødes i det jyske ved Rebild Bakker den 4. juli for at fejre den amerikanske uafhængighedsdag samt venskabet og relationerne mellem Danmark og USA, skal vi tilbage til år 1911.

Dansk-amerikaneren Max Henius kom først på idéen med at bruge et smukt stykke nordjysk hedelandskab som samlingssted for fejringen af de to nationers venskab. Her kunne de mødes til fest og have mulighed for at genskabe forbindelser til familie og venner i det andet land. Max Henius købte et 140 tønder stort stykke land gennem donationer fra dansk-amerikanere over hele USA med det sigte, at det skulle laves til en nationalpark, der skulle foræres til den danske stat. Parken skulle være åben for alle, og de danskfødte amerikanere skulle have muligheden for at afholde fester i bakkerne den 4. juli og på andre amerikanske mindedage.

Planen blev effektueret, og Rebildkomiteen kunne overrække Kong Christian X gavebrevet på Dansk Amerikansk National Park, som parken blev navngivet. Den første Rebildfest - 1912 Grundet Kong Frederik den VIII’s død i marts 1912 blev den første Rebildfest, som selvfølgelig var planlagt til at blive afholdt den 4. juli, først afholdt den 5. august 1912. Indtil da var der nemlig landesorg. Den 5. august mødte der dog mellem 10.000 og 15.000 mennesker op i bakkerne til den første Rebildfest, blandt andet for at være med til at hylde den nye Kong Christian X.

Når man læser om det første Rebild, bliver det husket for tre ting. For regnen, der kom ned i stride strømme, for de mange sorte paraplyer, der gjorde det svært at se et eneste menneske i bunden af bakkerne, og så selvfølgelig for den nye konge, der talte til arrangementet. Siden 1912 har Rebildfesten været præget af mange kendissers besøg. Der kan blandt andre nævnes Walt Disney, Viktor Borge, Piet Hein, Richard Nixon, Ole Christensen samt et utal af kongelige, politikere og andre markante personligheder. Rebildfesten 2012 Rebildselskabet har i anledning af sit 100-års jubilæum stykket et flot program sammen for Rebildfesten den 4. juli. Der vil – ud over festen på selve dagen – være aktiviteter allerede fra

den 29. juni, og man kan derfor kun håbe på, at der vil være endnu flere mennesker at finde i bakkerne til Rebildfesten i år. På programmet den 4. juli kan man finde Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe II samt slægtning af Rebildfestens grundlægger Max Henius, forfatteren Suzanne Brøgger. Derudover kommer Tivoli-Garden for at deltage i festlighederne. Rebildgruppen har desuden sørget for godt vejr, så Rebildfesten 2012 ikke bliver husket for de samme ting som festen i 1912. YFU-Danmark på Rebild 2012 For YFU starter festlighederne som sædvanlig allerede den 1. juli og fortsætter de næste 5 dage, hvor der vil være masser af sociale aktiviteter og festglade mennesker. På sportsdagen skal det afgøres, om YFU skal beholde

Det Gyldne Gevir (selvfølgelig skal vi det!). Planlægningen til årets Rebild er gået i gang, og der vil løbende komme informationer ud om arrangementet. Planlægningen foregår sammen med Returnees of Denmark, og på deres initiativ er samarbejdet med Rebildselskabet blevet genoptaget for at genoprette Rebild Youth Group og give flere muligheder for indkvartering og bedre deltagelse i det officielle arrangement. Derudover er udvekslingsorganisationerne AFS og Rotary blevet inviteret til at deltage, så I kan godt glæde jer til et fortræffeligt Rebild 2012. Så hvis du kan lide glade mennesker, øl og hygge, er der ingen undskyldning for ikke allerede nu at sætte et stort kryds i kalenderen.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan Rebildgruppen kontaktes på rebild@yfu.dk Vi glæder os i Rebildgruppen til at se jer alle fra den 1. til 5. juli 2012 til årets arrangement!

Det kunne være dig….. … der fik et nyt familiemedlem til sommer! Kan du huske dengang du fik brevet fra din værtsfamilie? I disse dage går en masse unge rundt i blandt andet Tyskland, Ungarn og Thailand og venter spændt på postbuddet med et brev fra en dansk familie. Så har du hjerterum, har vi studenten til dig, dine naboer og din onkel! Kast et blik på yfu.dk, hvor du blandt andet kan finde værtfamilieskemaet. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte Jonna Frandsen på 4084 4236 eller på jonnafrandsen@yfu.dk.

Fotograf: Jeppe Dyrby

14

Youth For Understanding

Marts 2012

15


Tyskland er for tæt på, og Chile er for eksotisk – og hvad så? Den 11. februar var en gruppe på 20-25 frivillige samlet i Tommerup til et arrangement, der rettede fokus mod at sende flere studenter til Tyskland og Chile. Newsletter var med Af Rikke Fredberg

De fleste frivillige YFU’ere har været i USA. Størstedelen af dem har haft et fantastisk år og anbefaler andre at tage af sted – til USA. Det er et faktum. Et andet faktum er, at krisen kradser i USA, og YFU-Danmark står over for en – måske – lavere kvote udvekslingsstudenter hertil. Hvis de ikke bliver erstattet med udvekslingsstudenter til andre lande, forsvinder en væsentlig del af YFU-Danmarks indtægts – og eksistensgrundlag. Så hvad gør man ved det? Man finder en gruppe frivillige, der vil hjælpe med at finde nye måder at få studenter til at tage til Tyskland og Chile – to lande med potentiale til mere. Flere skal til Tyskland og Chile ”I år sender vi to studenter til Tyskland og to til Chile. Vores mål er, at vi i 2017 skal sende 15 til Tyskland og ti til Chile,” siger Maria Juhl Andersen fra YFU-Danmarks bestyrelse. Hun gennemgår sammen med Karen Bacher, et andet bestyrelsesmedlem og idémager til dagen, hvilke mål, Bestyrelsen er kommet frem til. Tidligere på dagen har formanden for bestyrelsen, Kristian Risager Larsen, kastet fakta på bordet for at tydeliggøre, hvorfor det er nødvendigt at flytte fokus væk fra USA. Reaktionerne på Maria Juhl Andersens forslag kommer prompte fra de frivillige. Nogle mener ikke, at målet

16

gøre nu og her, på kort sigt og på længere sigt på internt, eksternt og internationalt plan. Og idéer skorter det ikke på. Mange ønsker et tættere samarbejde med folkeskoler og gymnasier, nogle foreslår annoncering i tysklærernes fagblad, mens andre igen er optaget af, at man skal samarbejde med børneudvekslingsorganisationer som for eksempel Children’s International Summer Villages (CISV). Alle forslag er velkomne. Den sidste halvdel af dagen går med, at de frivillige arbejder i to forskellige grupper: en, der vil arbejde med Tyskland og en, der vil arbejde med Chile. Her udarbejder man en handlingsplan, så alle forslagene ikke går op i røg. Grupperne mødes igen den 4. marts efter martskursus. Der er plads til flere Vil du være med? Der er masser af spændende muligheder for at få indflydelse på fremtidens YFU og gøre en forskel. Hvis du har lyst til at bidrage med gode idéer eller blive en del af en af grupperne, så kontakt Maria Juhl Andersen fra Bestyrelsen på maria@ yfu.dk eller telefon 2530 7590.

Fotograf: Kristian Risager Larsen

Fotograf: Kristian Risager Larsen

Fotograf: Kristian Risager Larsen

er ambitiøst nok, mens andre mener, at kvoten til Tyskland er sat lige højt nok. Alle er dog enige om, at antallet skal stige. Det er udgangspunktet. USA er populær Ræsonnementet er fornuftigt. For øjeblikket har Danmark adskillige uudnyttede pladser til Tyskland, og Chile tager også gerne imod flere blonde piger og drenge fra det mørke nord. Men landene tiltaler ikke. I hvert fald ikke nok. Det er der adskillige grunde til, og mange af disse kommer frem i løbet af dagen. Dels er der en udfordring i, at hovedparten af de frivillige i YFUDanmark har været i USA. Til både Youth For Understanding

orienteringsmøder og i mere uformelle lav er det derfor typisk det land, der promoveres. Også medierne spiller en rolle. Hvem vil ikke gerne leve som i de stjernespækkede serier med glimmer og glitter fra USA? Og er det ikke smartest at tage et sted hen, hvor der snakkes engelsk? Noget tyder på, at de fleste unge tænker på den måde, for ventelisten til USA er lang, mens de andre lande kigger langt efter danskerne. Forslag til forandring Efter introduktionen stilles en stor tavle op. Herpå klæber de frivillige post-its med forslag til, hvad man kan

Fotograf: Kristian Risager Larsen Marts 2012

17


Udvekslingsstudenten, der aldrig rigtig vendte hjem Amerikaneren Derek Beach har slået rødder i Danmark, efter han kom hertil som udvekslingsstudent. Nu er han lektor i Statskundskab på Aarhus Universitet. Af Kristian Risager Larsen

Derek Beach er amerikaner. Han skal knapt udtale sit fornavn, før man kan høre accenten. Hans danske sprog fejler dog intet efter adskillige år i landet. I firserne var han på udveksling i Danmark, og har siden bosat sig her permanent. ”Min familie havde haft to udvekslingsstudenter gennem YFU. De var rigtig søde, og var velintegrerede i min familie. Og de havde haft nogle store oplevelser ved at være på udveksling. Derfor tænkte jeg, at det var naturligt at tage på udvekslings selv. Det var jo sådan noget, man gjorde,” fortæller han om sin motivation. At valget faldt på Danmark var lidt af en tilfældighed. ”Jeg havde hørt meget godt om Skandinavien. Jeg kunne altid komme til et stort land, for for eksempel at lære tysk. Men hvornår ville jeg få mulighed for at lære dansk?” spørger Derek Beach retorisk. Sverige, Norge og Finland var også inde i overvejelserne, men appellerede ikke. ”De andre skandinaviske lande mindede naturmæssigt for meget om Alaska”, forklarer han. Derek Beachs værtsfamilie boede på en gård lidt uden for Skive. Der hjalp han til på gården. Værtsfaderen kunne

18

Kæresteparret ønskede ikke at skulle skilles, fordi Derek skulle tilbage til USA, når hans visum udløb, og giftede sig derfor. ”Vi vidste ikke, om vi ville være gift i hundrede år, men det holdt,” siger han. I dag har parret to sønner, der ligesom Derek skal være udvekslingsstudenter, når de bliver lidt ældre. ”Det eneste spørgsmål er, om det skal være privat eller gennem et program,” griner han. Men hele familien har også tidligere været bosat i Washington D.C. i forbindelse med hans arbejde som forsker. Og det, synes han også, kunne være spændende at gøre igen. Selv har han været væk fra USA i mere end halvdelen af sit liv. Han bemærker det med en let portion ironi: ”Men jeg var jo ikke en ordentlig udvekslingsstudent… Jeg blev jo ikke hjemme i USA bagefter.” Det er et par år siden, han sidst havde kontakt med værtsfamilien. Især efter han fik børn, har han haft svært ved at få tid til at besøge dem, men han har stadig kontakt med en del venner

fra Skive, og to amerikanere, der var på udveksling sammen med ham. Eksplosive kulturforskelle Derek mener, at hans udvekslingsophold til Danmark var en kæmpe øjneåbner. Og han sætter pris på at kunne tage det bedste fra begge kulturer. Til spørgsmålet om, hvad den største forskel mellem amerikansk og dansk kultur er, svarer han, at forholdet mellem individ og gruppe er det mest markante. ”De fleste danskere kender nok det, at ’enhver er sin egen lykkes smed’ i USA. Og i Danmark har man Janteloven. Men danskerne synes alligevel, at amerikanerne fremhæver sig selv meget,” pointerer han. En anden forskel kan ses i venskaberne. Amerikanerne har en stor omgangskreds, men flytter hurtigt videre. Ude af øje, ude af sind, hedder ordsproget på både dansk og engelsk. Og han påpeger, at man kan se det i sociale komsammener.

”Amerikanerne holder meget cocktailparties, hvor man inviterer en masse gæster, man knap nok kender. I stedet har danskerne besøg af deres nærmeste vennepar,” siger han. Selvom den sidste forskel ikke er kulturel, så viser den alligevel en forskel på USA og Danmark. Han tænker tilbage på den første morgen i Danmark, hvor alle udvekslingsstudenterne var samlet på introduktionskursus. ”Alle pigerne var selvfølgelig på badeværelset for at ordne deres poofhår. Og pludselig kunne vi høre et kollektivt skrig fra kvindeafdelingen. De havde købt nogle små, billige hårtørrere i USA, men havde ikke tænkt på, at strømmen i Danmark er anderledes. Så de eksploderede simpelthen,” siger han.

Fotograf: Privatfoto

ikke tale engelsk, og derfor fik Derek Beach hurtigt lært dansk. Ifølge Derek Beach tror danskerne, at de taler bedre engelsk, end de egentlig gør: ”Alle kan engelsk, men alligevel kan de ikke.” Han skynder sig dog at pointere, at det ikke gælder udvekslingsstudenter, der har været i USA. Som lektor i statskundskab oplever han, at niveauet daler, så snart undervisningen foregår på engelsk i stedet for dansk. ”Jeg kan også huske, at mine venner i Skive var gode til engelsk, men vi fik bedre samtaler, da jeg fik lært dansk,” siger han Det bedste af begge verdener Til at starte med kom Derek i en 1.gklasse, men for at kunne komme på universitetet i USA var han nødt til at tage sine fag på et højere niveau. Derfor skiftede han til 2.g efter en måned.

”Det var det bedste af begge verdener. Jeg var med til både 1.gs og 2.gs fester, det var vældig sjovt,” fortæller han. På grund af både skole og fester fik han hurtigt mange venner i Danmark. Fisk i garnet Efter et år i Danmark tog han tilbage til USA, hvor han læste første år på Trinity College i delstaten Connecticut. Men han holdt kontakten til sine danske venner, som efter 3.g sparede op for at komme ud at rejse. Det frie liv trak i ham. ”Så arbejdede jeg en lang sommer i Alaska som fisker, og til september tog jeg tilbage til Europa og rejste rundt i tre måneder. Så endte jeg i Danmark, hvor jeg tog på højskole i Skive.” På højskolen fik han en kæreste, Gitte. Og efter opholdet der ville hun læse til sygeplejerske. Han havde hørt godt om Statskundskab, men skulle bruge et år på at tage en dansk studentereksamen.

Medlemskonkurrence

Hverv nye medlemmer og vind rejsegavekort! Deltag i kampagnen for at gøre YFU stærkere med mange nye medlemmer! Målet for kampagnen er at nå op på 1150 medlemmer pr. 1. april 2012. Vi er allerede godt i gang i forhold til sidste år, og mangler kun lidt over 50. Der er naturligvis præmier udvalgt i bedste YFU-ånd: Når du • 1. præmie: Et rejsegavekort på 6000 kr. har rekrutteret nye medlem• 2. præmie: Et rejsegavekort på 3000 kr. mer, så hjælp dem med at melde sig ind på • 3. præmie: Et rejsegavekort på 2000 kr.

http://yfu.dk/blivmedlem Kontingentet skal betales via netbank. Det er vigtigt, at indbetaleren identificer sig med sit fulde navn.

YFU-Danmark ønsker sig

Praktisk

• Aktive medlemmer: Værtsfamilier, kontaktpersoner og frivillige, som alle bidrager til at gøre YFU kendt som en erfaren og kompetent udvekslingsorganisation. Aktive medlemmer får adgang til YFUnet, en @yfu.dk mailadresse, og modtager Newsletter samt alle oplysninger om arrangementer, kurser og andet liv i foreningen nationalt og internationalt. • Familier som medlemmer, hvor børnene vokser op med et kendskab til udveksling og forhåbentlig selv kommer ud og oplever livet i et andet land som udvekslingsstudenter. Et familiemedlemskab dækker hele hustanden, og hos DUF kan et familiemedlemskab tælle op til 3 personer under 30 år. • Støttemedlemmer, som kan fortælle om YFU til venner og bekendte. Støttemedlemmer modtager Newsletter

Hvis du kender tidligere medlemmer af YFU, tæller de også med, hvis du hverver dem. Alle nuværende medlemmer fremgår af YFUnets medlemskartotek, så hvis du ikke kan finde dem, er de ikke medlem. Alle nye medlemmer skal have betalt kontingent senest 16. april 2012 for at tælle med i konkurrencen. Man må ikke give medlemskaber som gave: Det nye medlem skal selv betale sit kontingent. Point optjent i medlemskonkurrencen sidste år, tæller naturligvis stadig med.

Alle medlemmer får 20 % rabat på rejseforsikring tegnet gennem YFU, og alle medlemmer har adgang til at deltage i delegeretmødet.

Youth For Understanding

Marts 2012 Youth for Understanding Danmark

Pointsystem Præmierne går til de medlemmer, der får flest point: • En voksen (over 30 år) giver 1 point. • Én ung under 30 år giver 2 point. • Familiemedlemskaber giver minimum 3 point og beregnes efter ovenstående regler. Eksempelvis: Far 33 år: 1 point, mor 28 år: 2 point, to børn: 4 point: i 19 alt 7 point.


Bestyrelsen Regionsledere Kronjylland - Mathilde Gamrath

Formand - Kristian Risager Larsen

Mosevænget 25 8920 Randers 26 35 85 65 kjy@yfu.dk

Willemoesgade 10B, 1. sal 8200 Aarhus N 30 72 27 42 kristian@yfu.dk

København - Anna Borges

Næstformand - Leise Kjær

Barupvej 16 2730 Herlev 60 17 25 95 kbh@yfu.dk

Bryggervangen 2, 1.th. 2100 København Ø 31 77 07 67 leise@yfu.dk

Midtsjælland - Sifka Frederiksen

Næstformand - Allan Søgaard

Jernstøberiet 20 4000 Roskilde 27 35 22 89 msj@yfu.dk

Magnolievej 1 4600 Køge 24 66 21 55 allan.privat@gmail.com

Midtvestjylland - Claus Patzer

Mikkel Sarbo

Syrenvej 22 A 6640 Brørup 61 38 35 63 mvj@yfu.dk

Viktoriagade 6, 4th 1655 Vesterbro 40 55 66 66 s@rbo.dk

Karen Bacher

Nordfyn - Malou Kristensen

Fusagervej 22 8382 Hinnerup 20 11 77 19 karenbacher@yfu.dk

Fengersvej 36, 2. tv 5230 Odense M 22 84 29 55 nfy@yfu.dk

Maria Juhl Andersen Nederdammen 34 B, st. tv 6760 Ribe 25 30 75 90 maria@yfu.dk

Jon Iversen

Nordjylland - Christian Vasile Runddyssen 36 9230 Svenstrup J 50 32 53 90 njy@yfu.dk

Nordsjælland - Zenna Zille Meyer

Ellingevej 17 5550 Langeskov 53 62 43 10 jon.iversen@cph.dk

Ane Katrinesvej 22, 2. TV 2000 Frederiksberg 29 61 15 58 nsj@yfu.dk

rl@yfu.dk

Storstrøm - Paula May Solbakkevej 10 4700 Næstved 52 81 56 57 sto@yfu.dk

Sydfyn - Lea Bohn Bramstrupvej 11E, 1. 5230 Odense M 51 80 71 93 sfy@yfu.dk

Sønderjylland: Anne Kristine Helstam Havretoften 23 6200 Aabenraa 24 65 52 34 sjy@yfu.dk

Thy - Sol Nybo Park Alle 123 7600 Struer 50 59 22 49 thy@yfu.dk

Vestjylland - Marie Christensen Brogårdvej 59 7400 Herning 30 49 70 71 vjy@yfu.dk

Bornholm - Bo Damgaard Nielsen Stengade 34 3400 Rønne 60 19 15 18 bhm@yfu.dk

Aarhus - Lene Koch Hertel Willemoesgade 10B, 1. sal 8200 Aarhus N 61 65 54 28 arh@yfu.dk

Simon Bøtker-Rasmussen Rågelundvej 175 5240 Odense NØ 40 86 79 28 simonboetker@hotmail.com

Newsletter

Sekretariatet

nl@yfu.dk

Vibeke Østergaard

Ida Hjorth Bøgestrand

29 91 02 50 vibbe@yfu.dk

29 84 88 04 ida_bogestrand@hotmail.com

Rikke Fredberg 42 34 26 10 rikke_fredberg@hotmail.com

yfu-danmark@yfu.dk - 64 76 30 06


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.