Gi los nr 3 oktober 2017

Page 2

Leder:

E

fteråret er over os, og du sidder her med årets tredje nummer af Gi’ LOS. ’Tryksværten’ er knapt tør, før medlemsbladet er med ude – blandt andet på efterårets LOS Dialogmøder rundt i landet. På Dialogmøderne har vi i år blandt andet fokus på ’sidste udkald’ for at få styr på persondataforordningen; Hvis ikke, kan der vanke så store bøder, at medlemsstedet må lukke. Vi har også fokus på måder at professionalisere og effektivere driften af ens medlemssted uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet; Kommunerne søger over en bred kam at presse priserne på de specialiserede socialtilbud, og det kræver, at vi til stadighed er nysgerrig på at gøre ting smartere. Og endelig vi har fokus på nogle af de tilsyn, som har stor indflydelse på området, nemlig socialtilsyn, patientsikkerhedstilsyn og datatilsyn. Den samlede overskrift er rammevilkår. Dette nummer af Gi’ LOS rummer meget andet. Lad mig at fremhæve nogle væsentlige emner fra bladet. Hvad mener LOS? Lovgivning, jura og paragraffer fylder meget på det specialiserede socialområde. Det handler om hjemmel, rammer og retning for medlemmernes muligheder for at gøre en positiv forskel for samfundets mest sårbare og udsatte borgere. Det er derfor noget, som altid optager os meget i LOS. Hen over sensommeren har LOS modtaget adskillige høringer, der har stor indflydelse på det specialiserede socialområde. På de første sider kan du få et godt indblik i, hvad mener LOS om frikommunenetværk og frikommuneforsøgene, hvor det er muligt at afvige fra de almindelige regler, om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om ’ro og orden’ på indkvarteringssteder, om forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem og meget andet. Refleksion og debat Vi giver i dette nummer af Gi’ LOS bolden op til en faglig debat om miljøterapi. Psykolog Lars Rasborg og overlæge Morten Kjølbye kridter banen op og henleder opmærksomheden på blandt andet, at det kræver systematik og et konstant øje på balancegangen mellem beskyttelse og belastning at arbejde miljøterapeutisk. Og to LOS-med-

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

lemmer, nemlig Den Selvejende Institution Svanebo og Fonden TuCasa, fortæller hver især, hvordan de bruger miljøterapi i deres daglige virke. Med temaet om miljøterapi håber LOS, at den faglige refleksion og debat kan fortsætte. Det kunne være her i Gi’ LOS eller andre steder ude i landet, hvor vi mødes og kan inspirere hinanden. Refleksion er også, hvad Skolerne i Boserup lægger op til. De har systematisk forsøgt at undersøge, hvad der egentlig sker med deres tidligere elever. Hvordan er det gået dem bagefter? Er de kommet i job, i uddannelse? Hvordan trives de? Vi hører blandt andet stemmerne fra tre unge mennesker, Hamza, Melissa og Stefan, der uddyber deres tanker om skolegang, og hvor de er henne i dag. Initiativet fra Skolerne i Boserup er godt at se og er til inspiration for andre. Kommunerne er optaget af, at vi er gode til at reflektere over egen praksis og til at gå i dialog om handleplaner mv. Hvad virker? Det handler om de unges faglige, personlige og sociale udvikling og overgang til voksenlivet og borgere i samfundet. Det planlagte generationsskifte LOS har i år 25 års jubilæum, og det har mange af vores medlemmer også – hvis ikke mere. I dette nummer af Gi’ LOS har vi taget hul på emnet – det planlagte generationsskifte – med to fortællinger. Den ene om Neuropædagogikhuset / Familiecentret Lille Nørremark og den anden om Kollektivet Hunderup. Rådet er, at man skal begynde i god tid – med at gøre sig tanker om, hvad der skal ske med ens sted og med ens tilværelse. Langt de fleste af LOS’ medlemmer er organiseret som fonde eller selvejende institutioner – næste to tredjedele (ca. 64 procent). Her har bestyrelsen en afgørende rolle i planlægning og gennemførelse af et generationsskifte. Ca. 17 procent er organiseret som private virksomheder og ca. 12 procent som ApS. Der gælder forskellige regler for det planlagte generationsskifte alt afhængig af, hvilken virksomhedstype det enkelte LOS medlem er. Er du selv i tvivl eller ønsker sparring i forbindelse med et generationsskifte? Du er altid velkommen til at tage kontakt til LOS, når de indledende tanker skal gøres. God læselyst!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.