Gi los nr 3 oktober 2017

Nr. 3 | 25. årgang | oktober 2017

ssteder Ophold d & u lb ti o b ud skoletilb

Magasin for medlemmer af LOS

TEMA: Miljøterapi

Giver så meget mening Bandekonflikt:

Domsanbragte:

Generationsskifte:

Sådan knækker vi fødekæden

Fra usikkerhed til sikkerhed

Begynd i god tid

Leder:

E

fteråret er over os, og du sidder her med årets tredje nummer af Gi’ LOS. ’Tryksværten’ er knapt tør, før medlemsbladet er med ude – blandt andet på efterårets LOS Dialogmøder rundt i landet.

På Dialogmøderne har vi i år blandt andet fokus på ’sidste udkald’ for at få styr på persondataforordningen; Hvis ikke, kan der vanke så store bøder, at medlemsstedet må lukke. Vi har også fokus på måder at professionalisere og effektivere driften af ens medlemssted uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet; Kommunerne søger over en bred kam at presse priserne på de specialiserede socialtilbud, og det kræver, at vi til stadighed er nysgerrig på at gøre ting smartere. Og endelig vi har fokus på nogle af de tilsyn, som har stor indflydelse på området, nemlig socialtilsyn, patientsikkerhedstilsyn og datatilsyn. Den samlede overskrift er rammevilkår.

Dette nummer af Gi’ LOS rummer meget andet. Lad mig at fremhæve nogle væsentlige emner fra bladet.

Hvad mener LOS? Lovgivning, jura og paragraffer fylder meget på det specialiserede socialområde. Det handler om hjemmel, rammer og retning for medlemmernes muligheder for at gøre en positiv forskel for samfundets mest sårbare og udsatte borgere. Det er derfor noget, som altid optager os meget i LOS. Hen over sensommeren har LOS modtaget adskillige høringer, der har stor indflydelse på det specialiserede socialområde. På de første sider kan du få et godt indblik i, hvad mener LOS om frikommunenetværk og frikommuneforsøgene, hvor det er muligt at afvige fra de almindelige regler, om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om ’ro og orden’ på indkvarteringssteder, om forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem og meget andet.

Refleksion og debat Vi giver i dette nummer af Gi’ LOS bolden op til en faglig debat om miljøterapi. Psykolog Lars Rasborg og overlæge Morten Kjølbye kridter banen op og henleder opmærksomheden på blandt andet, at det kræver systematik og et konstant øje på balancegangen mellem beskyttelse og belastning at arbejde miljøterapeutisk. Og to LOS-med-

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

lemmer, nemlig Den Selvejende Institution Svanebo og Fonden TuCasa, fortæller hver især, hvordan de bruger miljøterapi i deres daglige virke.

Med temaet om miljøterapi håber LOS, at den faglige refleksion og debat kan fortsætte. Det kunne være her i Gi’ LOS eller andre steder ude i landet, hvor vi mødes og kan inspirere hinanden.

Refleksion er også, hvad Skolerne i Boserup lægger op til. De har systematisk forsøgt at undersøge, hvad der egentlig sker med deres tidligere elever. Hvordan er det gået dem bagefter? Er de kommet i job, i uddannelse?

Hvordan trives de? Vi hører blandt andet stemmerne fra tre unge mennesker, Hamza, Melissa og Stefan, der uddyber deres tanker om skolegang, og hvor de er henne i dag.

Initiativet fra Skolerne i Boserup er godt at se og er til inspiration for andre. Kommunerne er optaget af, at vi er gode til at reflektere over egen praksis og til at gå i dialog om handleplaner mv. Hvad virker? Det handler om de unges faglige, personlige og sociale udvikling og overgang til voksenlivet og borgere i samfundet.

Det planlagte generationsskifte LOS har i år 25 års jubilæum, og det har mange af vores medlemmer også – hvis ikke mere. I dette nummer af Gi’ LOS har vi taget hul på emnet – det planlagte generationsskifte – med to fortællinger. Den ene om Neuropædagogikhuset / Familiecentret Lille Nørremark og den anden om Kollektivet Hunderup. Rådet er, at man skal begynde i god tid – med at gøre sig tanker om, hvad der skal ske med ens sted og med ens tilværelse.

Langt de fleste af LOS’ medlemmer er organiseret som fonde eller selvejende institutioner – næste to tredjedele (ca. 64 procent). Her har bestyrelsen en afgørende rolle i planlægning og gennemførelse af et generationsskifte.

Ca. 17 procent er organiseret som private virksomheder og ca. 12 procent som ApS. Der gælder forskellige regler for det planlagte generationsskifte alt afhængig af, hvilken virksomhedstype det enkelte LOS medlem er.

Er du selv i tvivl eller ønsker sparring i forbindelse med et generationsskifte? Du er altid velkommen til at tage kontakt til LOS, når de indledende tanker skal gøres.

God læselyst!

60-63

24-28 Indhold:

LOS har arbejdet intensivt for at afdække usikkerheden om lovhjemmel til at varetage domsanbragte på private sociale tilbud.

De faste:

06 Når der er nye oplysninger i ankesagen 08 Høringssvar – hvad mener LOS? 13 LOS’ Støttefond

− Et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer

14 Tema om miljøterapi

− Mentaliseringsbaseret miljøterapi giver så meget mening − Man får juice af at få juice. Ikke af at tørre op − En særlig målgruppe kræver særlige tilgange − Forudsigelighed, tryghed – og et øje på den enkeltes belastningsgrænse

02 Leder 04 LOS info 04 Vidste du at...

05 Nye medlemmer i LOS 64 Annoncer

22 Ny lederuddannelsen målrettet botilbud 24 Bandekonflikt– Sådan knækker vi fødekæden − Når snak alene ikke er nok

30 Domsanbragte

− Fra usikkerhed til sikkerhed

32 Nye veje i efterværn – Projekt UNIK 36 LOS og efterværn 38 Skolerne i Boserup spurgte tidligere elever − Og der var læring i svarene

44 H USK! Anti-mobbestrategi

− Skolens anti-mobbestrategi skal ligge på hjemmesiden

46 FUS-udbuddet – der blev annulleret 50 Generationsskifte – Begynd i god tid!

54 Kollektivet i Hunderup gennem 30 år

− Skabelsesberetning og tanker om generationsskifte

59 A lle elever skal blive så dygtige, som de kan − Skolerne tilbyder den fulde fagrække

60 På Dahlhøjgård er beboerne med fra jord til bord − Bæredygtighed og ansvarlighed

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk www.los.dk

Redaktion Michael Graatang

Forside Granhøjen

Toini S. Floris

Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00

Direktør og ansvarshavende Presse- og kommunikationschef

Irene Schwartz

Chefsekretær og konsulent

Deadline næste nr.: Kontakt is@los.dk

Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version)

Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag: 1.300 stk.

VED DU, at du som medlem af LOS…

LOS info

har en unik mulighed for at stå i første række, når kommunerne skal finde et godt anbringelsessted. Kommunerne bruger LOS’ medlemsdatabase som et redskab til den gode anbringelse. frit kan gøre brug af LOS’ faglige konsulenter, der, med deres specialviden om drift af social virksomhed herunder godkendelse hos Socialtilsynet, udvikling af din virksomhed mm., kan være en vigtig sparringspartner for dig i din hverdag. frit kan gøre brug af LOS’ juridiske konsulenter, der, med deres indgående viden om lovgivningerne indenfor det sociale område, kan rådgive dig, så din virksomhed til enhver tid arbejder optimalt inden for lovgivningens rammer. har mulighed for at deltage i LOS’ fagkurser, konferencer, årsmøder, dialogmøder, fyraftensmøder m.m., der udover det faglige indhold også vil give dig en unik mulighed for at udvide dit netværk. bliver en del af et givende fagligt og socialt netværk på tværs af fagområder og kommunegrænser. har stemmeret på LOS’ årlige generalforsamling. Det sikrer dig medindflydelse på din interesseorganisation. er med til at sætte de sårbare og udsatte i Danmark på den politiske dagsorden. tre gange om året modtager LOS’ medlemsblad Gi’ LOS, der indeholder faglige artikler om emner, der er ”oppe i tiden”. er medlem af Danmarks største private interesseorganisation for sociale virksomheder

LOS

holder julelukket fra 23. december 2017 til 1. januar 2018 (begge dage incl.)

VIDSTE DU AT… (gælder kun forsikringer tegnet under rammeaftalen mellem Topdanmark og LOS) • A nsvarsforsikring blandt andet dækker ansvar for den

skade, der er forvoldt ved udlevering af forkert medicin

• Den kollektive ulykkesforsikring dækker beboere, der

ikke selv har en ulykkesforsikring med hjemmefra

• Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underslæb.

Du får dækningen fra 1.390 kr.med en sum på 1 millon.

4

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Vidste du at…

Har du en tab af erhvervsevne forsikring i PFA, så har du i dag mulighed for at benytte PFA EarlyCare, som sikrer hjælp, råd og vejledning, hvis du er sygemeldt mere end 14 dage.

Har du en helbredsforsikring gennem den nye LOSpension i PFA, så har du ubegrænset behandlinger ved fysioterapeut, osteopat eller kiropraktor?

Har du en Helbredsforsikring gennem din LOSpension i PFA, så er alle dine børn under 24 år automatisk medforsikret?

De fleste sundhedsforsikringer giver ret til en Second opinion, som betyder, at man kan få en ny/ekstra vurdering af diagnose og behandling hos en speciallæge.

Nye medlemmer i LOS siden sidst Paideia Skoven Hillerød

Sommerhuset Labæk Holbæk

Sct. Ols Bornholm

EduKat Holbæk

Erhvervsskolen af 2011 Botilbud København

Huset Reflekt ApS Slagelse

Henriks sted København

Fonden Corvia Aarhus

Bostedet Strandager Frederikssund

Rørbæk Omsorgshjem Rebild

DSI Askov Møllehus Næstved

Stenild Omsorgshjem Rebild

Velkommen til nye medlemmer

Det nødvendige seminarium, Botilbuddet ITP Holstebro

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

5

LOS info

Når der er nye oplysninger i ankesagen

H

AF KARINA HJERMITSLEV, JURIDISK KONSULENT, LOS

usk på, at I altid har mulighed for at indsende nye oplysninger til en klagesag, når en afgørelse fra eksempelvis kommunen eller tilsynet påklages til en klageinstans. Dette gælder som udgangspunkt på ethvert tidspunkt under sagens behandling.

Det betyder altså, at selvom den myndighed, der har truffet afgørelsen oplyser, at de indsender sagen til klageinstansen, kan I altid selv indsende supplerende eller nye oplysninger. LOS opfordrer til, at I altid fremsender nye oplysninger, da det kan få stor betydning for klagesagens udfald.

Undersøgelsesprincippet eller officialprincippet Undersøgelsesprincippet – også kaldet officialprincippet betyder, at en myndighed har pligt til at undersøge en sag i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse. Myndigheden skal med andre ord sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes den rigtige afgørelse. Dette er fastlagt i retssikkerhedslovens § 10.

Inddragelse af nye oplysninger - Nova Når der klages over en sag, sender den myndighed, der traf den oprindelige afgørelse sagen ind til klageinstansen. Klagemyndigheden skal efterfølgende forholde sig til elementerne i sagen, men ikke kun nødvendigvis de samme oplysninger som den myndighed, der bliver klaget over har forholdt sig til. Klagemyndigheden skal nemlig under sagens behandling i relevant omfang også inddrage eventuelle nye oplysninger (nova) fra klageren. Klageinstansen vil herefter inddrage de nye oplysninger, når den tager stilling til sagens udfald.

Hvis der er mange nye oplysninger, der har betydning for sagen, kan klagemyndigheden i nogle tilfælde blive nødsaget til, at sende sagen tilbage til den myndighed, der oprindeligt traf en afgørelse, med henblik på at denne myndighed genvurderer sagen, under hensyn til de nye oplysninger, der foreligger.

Retssikkerhedsloven §10.

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

6

Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.

Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

7

Høringssvar – hvad mener LOS?

HØRINGSSVAR Igennem sensommeren har LOS modtaget adskillige høringer, der har stor indflydelse på de specialiserede socialområde. I særdeleshed ændringer af lov om frikommunenetværket, som giver mulighed for, at frikommunerne i frikommuneforsøget kan fravige fra de almindelige regler, har haft LOS’ store opmærksom. Endvidere har vejledningen til registrering og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem resulteret i omfangsrige høringssvar.

AF ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

Hvad er et høringssvar?

Høringssvar indgår som en del af lovgivningsprocessen, når ministeren ønsker at få vedtaget en lov, bekendtgørelse eller lovændring m.v. Når ministeren har fremsat et lovforslag, bliver dette videresendt til relevante udpegede organisationer og myndigheder m.fl. De høringsberettigede får muligheden for at kommentere på det nye forslag ved at sende deres bemærkninger til ministeren. Når LOS sender sine bemærkninger til et lovforslag, som altid besvares med afsæt i LOS-medlemmernes interesser, kaldes det for et ’høringssvar’. De indsendte høringssvar bliver samlet og videregivet via et høringsnotat til brug for den videre lovbehandling.

Hvilken betydning har det?

Et høringssvar udgør bemærkninger, som LOS’ konsulenter finder relevante at fremhæve forinden lovens vedtagelse. Eksempelvis kan LOS ønske en præcisering af bemærkningerne til en paragraf i lovforslaget, eller spørge ind til ændringen af ordlyden af en anden paragraf.

Idet LOS modtager et høringssvar, bliver det vurderet ud

LOS vil gerne fremhæve, at vi altid står til rådighed for drøftelse af vores høringssvar og modtager gerne bemærkninger i forbindelse med en aktuel høring. LOS’ høringssvar er vigtige i lovudarbejdelsen på det sociale område, hvorfor alle kommentarer, overvejelser eller undren er velkomne.

8

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

fra dets indhold, ordvalg og opbygning. Høringssvarene er LOS’ holdning, som skal afspejle medlemmernes interesse og fokusere på deres retstilling. Skulle der opstå juridiske problemstillinger på baggrund af en ny lovgivning, kan LOS med rette henvise til sine høringssvar, hvor man forinden har fremhævet eventuelle faldgruppe.

Via høringssvar har LOS muligheden for at blive hørt og derved påpege evt. juridiske komplikationer, fremtidige praktiske udfordringer eller behovet for præciseringer m.v. Når loven tager sin endelige form, får den betydning for LOS’ medlemmer, da medlemmerne skal følge gældende lovgivning. Præcis på den baggrund er LOS’ høringssvar betydningsfulde, både af juridisk og praktisk karakter. LOS kan eksempelvis gøre opmærksom på behovet for en præcisering af en bestemmelse i et lovforslag, således at bestemmelsen ikke efterfølgende kan fortolkes uhensigtsmæssigt for vores medlemmer.

Høringssvar kan i bedste fald give anledning til, at lovforslaget tilrettes efter vores bemærkninger. Under alle omstændigheder har LOS som brancheorganisation tilkendegivet sin holdning via et høringssvar - vores fælles stemme.

Vejledning om registrering og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder Denne høring omhandler behandlingsstedernes, herunder bostedernes, pligt til at lade sig registrere hos Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt personalet doserer, opbevarer eller udleverer medicin jf. bekendt-

gørelse nr. 615 af 31. maj 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. § 2. LOS ønsker det afklaret, hvorvidt der er krav om en sundhedsperson, og hvilke kvalifikationer vedkommende skal besidde, for at kunne udarbejde eller godkende instrukser m.v. I forlængelse heraf vurderer

LOS, at sundhedspersonens rolle skal tydeliggøres i forhold til ansvarsfordelingen samt arbejdsopgaver.

Det fastslås i vejledningen, at opholdssteder og lignende er underlagt begrebet ”bosteder”, såfremt behandling tilbydes som en integreret del af tilbuddet. LOS mener, at lovgiver bør præcisere, hvorvidt tilbudsformerne som aflastningstilbud, dagbehandlingstilbud og interne skoler er omfattet af reglerne om behandling.

Endvidere angives det, at udkørende virksomhed kategoriseres som ét behandlingssted. LOS finder det nødvendigt, at lovgiver præciserer om støtte leveret i borgerens eget hjem efter bekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017 af lov om social service § 85 kan kategoriseres som udkørende virksomhed efter bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2017 af sundhedsloven.

Efter vejledningens pkt. 2.2 er et behandlingssted registreret, når det fremgår af databehandlingsstedsdatabasen efter gennemført registrering og kontrol. LOS mener, at behandlingsstedet bør være godkendt til at udføre behandling, trods den manglende offentliggørelse i behandlingsstedsdatabasen, idet behandlingsstederne kan dokumentere deres registrering. Endvidere bør det præciseres, hvorvidt hvert behandlingssted skal lade sig registrere særskilt som afdeling eller virksomheden skal lade sine behandlingssteder registrere under samme registrering.

Det følger af vejledningens pkt. 4.2 vedrørende gebyrer, at behandlingssteder, som udfører behandling på flere adresser, skal betragtes som behandlingssted ud fra hver lokalitet. LOS bemærker, at betaling for hvert behandlingssted på baggrund af sin fysiske lokalitet ikke findes proportionelt i forhold antallet af patienter. Denne sondring bygger på, at enkeltmandsprojekter dermed vil betragtes som afdelinger, og dette vil være særligt økonomisk bebyrdende for enkelte virksomheder.

Målepunkter til fysioterapeutområdet Høringen vedrører målepunkterne til anvendelse ved tilsynsbesøg hos behandlingssteder inden for fysioterapeutområdet. Da disse målepunkter ikke finder anvendelse på bosteder som behandlings-

steder, har LOS ingen bemærkninger til målepunkterne.

Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne samt ­særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagerpligt i boformer efter lov om social service Denne høring behandler bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne på baggrund af lov om frikommunenetværket. I udkastet til bekendtgørelsens § 10 foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan foretage registreringer på indberetningsskemaer, som kommunalbestyrelsen selv udarbejder. LOS opfordrer til, at man udelukkende anvender de officielle indberetningsskemaer, som er tilgængelige på Socialstyrelsens hjemmeside. Dette skal skabe et bedre sammenlignelighedsgrundlag mellem botilbuddene og dermed styrke borgerens retssikkerhed.

Det foreslås i § 11, stk. 4, at registrering af indgreb ved tilkøb af socialpædagogisk ledelse til ferier skal foretages hurtigst muligt efter feriens afslutning og senest 1 uge herefter. LOS udtrykker sin bekymring for, at borgerens retssikkerhed tilsidesættes, eftersom det foreslåede indberetningstidspunkt er væsentligt fravigende fra de almindelige magtanvendelsesregler. LOS mener, at registreringstidspunktet skal indskrænkes med henblik på iagttagelse af borgerens bedste.

Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger og lov om psykologer m.v. (Ændringer af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetning til Tilbudsportalen, forenkling af rammeaftalekonceptet og demensmærkning m.v.)

Høringen vedrører ændringer i serviceloven, hvor bl.a. rammeaftalen for det sociale område og almene ældreboligområde foreslås ændret i forslagets § 6, stk.

1, pkt. 2, således at denne ikke afvikles årligt, men derimod hvert andet år. Formålet med ændringen er, at rammeaftalen får et længere og mere hensigtsmæssigt tidsperspektiv. LOS finder, at forankringen af rammeaftalerne vil forbedres,

såfremt rammeaftalen ikke behandles årligt. Uhensigtsmæssige tiltag, som findes nødvendige at ændre inden indgåelse af den nye rammeaftale, skal man kunne opdatere eller revidere helt eller delvist lokalt. LOS anerkender, at forslagets § 6, stk. 1, pkt. 2 findes nødvendig for at imødekomme behovet for en fravigelse fra forslagets 1. pkt.

I henhold til forslagets § 14, stk. 4-7 skal beføjelsen til at udstede afgørelse om påbud ved manglende eller forkerte indberetninger på tilbudsportalen jf. servicelovens §§ 7-8, overføres fra den nuværende godkendende tilsynsmyndighed, Socialtilsynet, til Socialstyrelsen. Lovgiver finder, at den nuværende praksis er uhensigtsmæssig, eftersom Socialtilsynet ved forkert eller manglende indberetning ikke kan opfylde påbuddet, og at tilbuddet ikke modtager en afgørelse. Tilbuddet kan dermed ikke sikre sig imod, at en eventuel markring, som følge af manglende efterlevelse af påbuddet, vil blive tilføjet på tilbudsportalen. Det følger af tilbudsbekendtgørelsens § 14, stk. 4, at markeringen kan fjernes, når indberetningen er efterlevet i overensstemmelse med de faktiske forhold eller databasens systematik. Muligheden for at fraskrive sig markeringen er ifølge forslaget ikke muligt, hvilket LOS ikke finder hensigtsmæssigt. En markering bør kun være gældende inden for den periode, hvor tilbuddet ikke efterlever de gældende regler for anvendelse af tilbudsportalen. En markering pålagt et botilbud på baggrund af overskridelser af formalistiske karakter, kan få negative udslag for et botilbud. LOS vurderer, at konsekvensen ikke findes proportionalt i forhold til forseelsen.

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fleksible kommunale anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til indretnings af nybyggeri, afhændelse og nedrivning af almene boliger m.v.)

Denne høring omhandler lovændringer i lov om almene boliger, som medfører større fleksibilitet i reglerne vedrørende anvisningsretten til almene boliger.

Almene boligorganisationer kan indgå aftaler med kommunalbestyrelser om at stille ledige almene boliger til rådighed OKTOBER 2017

•

LOS.DK

9

Høringssvar – hvad mener LOS?

for udslusningsboliger til personer med støtte efter servicelovens § 107 eller § 110. Det foreslås i forslagets § 63, at ældre boliger ligeledes kan anvendes som udslusningsboliger. LOS bemærker, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har bestemte støttebehov, som ikke nødvendigvis kan tilgodeses i ældreboliger. Hertil kan nævne borgerens alder og modenhed, som ikke kan formodes at være gavnligt for borgerens personlige og sociale udvikling med tilsvarende medmennesker. Det er LOS’ opfattelse, at anvendelse af almene ældreboliger til udslusninger vil afhjælpe kommunen økonomi, men ikke tilgodese borgerens udviklingspotentiale.

I henhold til almenlejelovens § 78 skal lejere behandle det lejede forsvarligt, eftersom kommunalbestyrelsen kun afholder udgifterne i forbindelse med istandsættelse af almene boliger ved fraflytning.

Det foreslås, at kommunerne kan afholde udgifterne til indsættelse af almene plejeboliger løbende, idet skader er forvoldt af lejere med psykisk eller funktionsnedsættelse eller særlige problemer, hvilke forhindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle det lejede forsvarligt. LOS mener, at idet kommuner tildeles muligheden for at afholde udgifterne til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger i et løbende lejeforhold på den baggrund, at persongruppen ikke op til at behandle det lejede forsvarligt, bør denne persongruppe ikke være lejere i en almen bolig. Den omtalte persongruppe bør derimod tilbydes en anden foranstaltning, som kan varetage borgerens støttebehov korrekt og forsvarligt. LOS påpeger, at forslaget vil være økonomisk fordelagtigt for kommunerne ved at tilbyde borgeren en plejebolig til forskel fra et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. LOS finder

10

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

det yderst bekymrende, at borgeren ikke bliver tilbudt den foranstaltning, som findes korrekt. Dette understøttes af bemærkningerne til forslaget: ”Forslaget vil formentlig medføre, at almene plejeboliger i øget omfang vil blive anvendt som botilbud til den nævnte personkreds i stedet for botilbud efter servicelovens § 108.”

Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for private virksomheder. LOS vurderer derimod, at forslaget vil medføre store økonomiske konsekvenser for de private botilbud, hvorfor LOS ikke kan bifalde dette forslag.

Bekendtgørelse om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne Høringen omkring bekendtgørelse om ro og orden på indkvarteringssteder og anbringelse af uledsagede mindreårige udlændige uden for indkvarteringsstederne fastsætter de magtanvendelsesbeføjelser, som personalet kan anvende af hensyn til at skabe ro og orden. Eftersom forslaget ligger meget nær ordlyden af bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge, mener LOS, at der er behov for henvisning til en vejledning på området.

Det foreslås i forslagets § 1, stk. 3 og stk. 4 om anvendelse af rusmiddeltest, at et barn over 12 år kan tilbagekalde sit generelle samtykke til opholdsstedet leder eller dennes stedfortræder. Grundet de sproglige og kulturelle barrierer, som kan opstå i samarbejdet med mindreårige udlændige, er det LOS’ vurdering, at man altid skal kunne tilbagekalde sit generelle samtykke til enhver medarbejder.

I henhold til forslagets § 21 skal lederen af indkvarteringsstedet eller dennes stedfortræder inden

for 24 timer registrere hændelsen på et indberetningsskema. Eftersom indberetningsskemaet ikke er vedlagt som bilag til forslaget, formoder LOS, at indberetningsskemaet er tilsvarende det på voksenansvarslovens område. Dette bør præciseres.

Bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge Denne høring vedrører de ændringer i bekendtgørelsen, som følger af lovændringerne omtalt som ’ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændige m.v.’ Efter forslagets § 5, stk. 2 udgår henvisninger til udlændingelovens § 62 l jf. §§ 62 m – 62 o. LOS mener derfor, at børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller delvis lukkede afdelinger, idet indkvartering på indkvarteringsstederne ikke findes muligt jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, bør præciseres.

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner Høringen omfatter de finansieringsmæssige forhold, som er forbundet med anbringelse af uledsagede mindreårige udlændige på delvis sikrede, sikrede og særligt sikrede institutioner. LOS opfordrer til, at lovgiver forenkler ordlyden af forslagets § 1, stk. 1, således at der ikke opstår usikkerhed omkring aftalefriheden mellem parterne i forhold til finansieringsbekendtgørelsens § 12.

På baggrund af aktuelle anliggender opfordrer LOS lovgiver til at præcisere opdelingen af taksten i henholdsvis en boligdel og en socialpædagogisk del jf. § 9, stk. 4. Eftersom det er Socialministeriets opfattelse, at én ydelse i finansieringsbekendtgø-

relsens § 8 udgør flere ydelser, eksempelvis § 107, bør dette tydeliggøres. I henhold til finansieringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2 består ydelsespakker af to eller flere ydelser omfattet af § 8, da ydelserne indeholder forskelligt indhold. LOS mener, at kravet om denne fordeling på tilbudsportalen tydeliggøres jf. finansieringsbekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk Denne høring omhandler ændringer af lov om frikommunenetværket, hvilket medfører, at frikommunerne tildeles flere forsøgsmuligheder til at fravige gældende lovgivning. Det foreslås, at der kan gives tilskud til etablering af almene boliger til udsatte personer (skæve boliger), såfremt netværkets kommuner vederlagt stiller ledige byggegrunde til rådighed herfor.

LOS opfordrer til, at de selvejende institutioner kan ansøge om de ledige byggegrunde, således at forsøgsordningen ikke kun tildeles de kommunale bygherrer.

Endvidere bør målgruppen for anvendelse af skæve boliger præciseres.

Frikommunenetværkets kommuner kan tilbyde en støtte til ansættelse af sociale viceværter for at sikre de unge borgeres udvikling. Det fremgår ikke af forslagets bemærkninger, hvorledes denne støtte skal sammenholdes med kontaktpersonsstøtte efter servicelovens § 76. LOS mener, at unge bør tildeles den tilstrækkelige socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 76, som skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse samt have fokus på understøttelse af andre relevante forhold, herunder uddannelse og beskæftigelse.

Lov om ændring af lov om folke­ skole (lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål) Høringen vedrører Undervisningsministeriets forslag om, at bindinger af mål i regelsættet om Fælles Mål nedsættes, hvilket skal øge undervisernes frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra faglige prioriteter. Forslagets § 10, stk.

1, 2. pkt. indebærer, at bindingsgraden i

form af antallet af bindende mål forbindes. LOS anerkender denne positive udvikling, hvor der er større fokus på den enkelte elevs indlæringsform, men uden at sænke det faglige niveau. LOS opfordrer lovgiver til, at regelsættet for de specialiserede skoler tilrettelægges særskilt.

Hertil kan nævnes den fulde fagrække, lovpligtige timeantal og minimumsantal af elever, hvilket ikke nødvendigvis gavner den enkelte elevs indlæring.

Lov om forbud mod forskelsbehandling af handicap Høringen vedrører et forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling af handicap på andre områder end det arbejdsretlige område. LOS mener, at lovforslaget er et godt initiativ til at imødekomme eventuel forskelsbehandling. Samtidig udtrykker LOS bekymring for lovens uklarheder omkring ansvarsgrundlag, hvilket bør klarlægges for at hindre unødige sagsanlæg. Forslagets § 5 angiver ikke præcist, hvorvidt den der udøver forskelsbehandling er ansvarlig herfor, uanset om dennes hensigt har været forskelsbehandling eller ej. Denne sondring modstrides af bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf det angives, at vurderingen af an-

Når LOS sender sine bemærkninger til et lovforslag, som altid besvares med afsæt i LOSmedlemmernes interesser, kaldes det for et ’høringssvar’.

svarstildelingen afvejes ud fra, hvorvidt krænkeren kunne indse eller burde indse, at adfærden var uønsket. LOS mener, at dette bør afklares.

Bekendtgørelse om mærkning af demensegnede plejeboliger Denne høring behandler anvendelsesområdet for mærkninger af plejeboliger til egnethed for beboere med demens.

LOS mener, at servicelovens § 108 bør være omfattet af bekendtgørelsen i det omfang tilbuddets målgruppe er demente.

Dette understøttes af praksis, hvor der foreligger et overlap mellem målgrupper, der kan visiteres til almene ældreboliger efter lov om almene boliger mv. og tilbud efter servicelovens § 108. Dette fastslår Ankestyrelsen i principafgørelse 71-14 og 72-14.

Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem Høringen vedrører Socialstyrelsens udkast til nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på bosteder og forsorgshjem. LOS anerkender, at Socialstyrelsen har valgt at udarbejde retningslinjer for at nedbringe og forebyggelse uhensigtsmæssige episoder på botilbud og forsorgshjem. LOS opfordrer til, at borgernes medicinske og sociale historik indgår i beskrivelse af borgerens situation.

Det fremgår af andet kapitel vedrørende retningslinjer for risikovurdering, at der bør indsættes ekstra støtte og tryghedsskabende tiltag til både borgere og medarbejdere. LOS bemærker, at et botilbud kan opnormere deres medarbejdergruppe for en begrænset periode for at stabilisere situationen. Det er dog den anbringende kommune, som har ansvaret til at revisitere, såfremt botilbuddet ikke kan varetage borgerens behov eller støtteniveauet skal forhøjes jf. servicelovens § 81. LOS mener, at denne sondring bør indsættes i afsnittet.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

11



35 147 147



info@profitpartner.dk



www.profitpartner.dk

Betaler I den rigtige pris hos jeres leverandører?

Bestil et Leverandør Pristjek og spar tusindvis af kr. på jeres faste driftsomkostninger.

SPAR PENGE PÅ JERES INDKØBSAFTALER

I KAN FORVENTE:

FYN

dk

BESPARELSER PÅ 70% AF JERES INDKØBSAFTALER BESPARELSER PÅ 36% I GNS. HVOR I HANDLER IND FOR DYRT

UDDANNELSE I KOMMUNIKATION OG FORANDRING

Festen fortsætter!

53008 C 10.17 CVR-nr: 78416114

Igen i år er der noget at fejre. Som tak for et år med færre skader betaler Topdanmark 715.000 kr. tilbage til LOS medlemmer, der er omfattet af rammeaftalen.

12

Vil du også være en del af festen? Ring nu på 44 74 71 77 og hør mere om hvilke fordele, vi kan tilbyde dig.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

LOS’ STØTTEFOND

– et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer LOS’ Støttefond har til formål at hjælpe børn, unge og voksne mennesker med at få opfyldt nogle af hverdagens ønsker/behov. Det kan til eksempel være køb af computer, scooter, kørekort, inventar eller hjælp til en tandlægeregning.

Det kan også være, at der er brug for lidt midler til at flytte i egen bolig, grej til at dyrke en fritidsinteresse eller til indkøb af bøger/udstyr for at kunne gennemføre en uddannelse.

L

OS’ Støttefond modtager hvert år midler fra ­Børnesagens Fællesråds kollektmidler og fra OK Olie’s benzinkortaftaler. Disse midler uddeler LOS i portioner på op til 5.000 kr. pr. enkelttildeling.

For at komme i betragtning til økonomisk støtte fra LOS’ Støttefond, skal man sende en ansøgning mærket ”Støttefond” til Irene Schwartz, is@los.dk. Hvis man har søgt om midler til dækning af formålet andre steder, skal bevilling/afslag vedlægges ansøgningen. LOS’ ­Støttefond behandler ansøgninger løbende, og man vil derfor kunne forvente at modtage svar på ansøgningen inden for 30 dage. LOS’ Støttefond’s midler kan ikke søges af LOS’ medlemmer til dækning af udgifter, der vedrører stedets drift.

Vær med til at udbrede LOS’ Støttefond LOS vil rigtig gerne uddele flere penge, og du kan, som ­modtager af midler fra LOS’ Støttefond, være med til at udbrede det gode budskab ved at sende os et par linjer om, hvordan LOS’ Støttefond gjorde en forskel i din hverdag. Du må meget gerne sende et billede med. Vi vil så med glæde dele din historie i f.eks. LOS’ medlemsblad Gi’ LOS eller på Facebook. Vi håber, at din historie vil være med til at inspirere andre til at søge LOS’ Støttefond, når de har et ønske/behov, der er uopfyldt.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

13

Tema: Miljøterapi

Mentaliseringsbaseret miljøterapi giver så meget mening Aktiviteterne på en institution – miljøterapien – danner basis for at hjælpe mennesker til at rumme, forstå og udtrykke deres følelser. Det er enkelt og meget svært på samme tid at arbejde så systematisk, siger overlæge i psykiatri Morten Kjølbye.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

H

vis man svæver i en helikopter over alle de institutioner, der arbejder med socialt udsatte eller mennesker med psykiske lidelser, vil man se, at der er gang i en masse miljøterapeutiske aktiviteter. Vi vil se en institution, der spiller stikbold, og hvor personalet spørger Hans, hvordan han har det med, at Simon ikke deltager. Eller vi vil iagttage et måltid på en institution for unge piger med spiseforstyrrelser, hvor samtalen efterfølgende handler om, hvordan Louise havde det, da hun så Ulla sidde og gemme et lille stykke franskbrød i lommen. ”At arbejde miljøterapeutisk handler om hele tiden og meget systematisk at spørge sig selv, hvordan man bruger miljøet i behandlingsøjemed, både for gruppen som helhed og for det enkelte individ,” siger overlæge i psykiatri i Region Nordjylland Morten Kjølbye.

14

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Stiller store og konstante krav Morten Kjølbye har mere end 20 års erfaring i hospitalspsykiatrien og har gennem mange år arbejdet med, forsket i og undervist i mentaliseringsbaseret psykoterapi. Han er uddannet som specialist og supervisor i psykoterapi og har erfaring med at undervise og supervisere i miljøterapi. Hans erfaring er, at det at arbejde miljøterapeutisk både er enkelt – og samtidig stiller store og konstante krav til en institution. Det var denne viden og erfaring, Morten Kjølbye tog udgangspunkt i under sit oplæg ’Mentaliseringsbaseret Miljøterapi’ på LOS’ faglige årsmøde den 4. oktober 2017. ”Nogle institutioner siger, de arbejder miljøterapeutisk, men gør de ikke i virkeligheden. Andre nævner det ikke med et ord, men arbejder i praksis nøje ud fra de miljøterapeutiske tankegange. Sådan er

det inden for psykiatrien, og sådan er det formentligt alle steder, der arbejder med sårbare mennesker,” siger han.

Tag nu et spil stikbold…

For Morten Kjølbye, der i sin egen praksis har fordybet sig i arbejdet med personlighedsforstyrrelser, herunder borderline, mener, at den mentaliseringsbaserede tilgang giver rigtigt god mening. Den klassiske psykoanalytiske tilgang kan godt

Vi kan hjælpe personerne til at rumme deres følelser, til at forstå dem og til at give dem et udtryk, som andre kan forstå.

”At arbejde miljøterapeutisk kræver systematik og et konstant øje på balancegangen mellem beskyttelse og belastning,” siger overlæge Morten Kjølbye.

være lidt ’langhåret’, mens den mentaliseringsbaserede tilgang, der forsøger at kombinere den klassisk psykodynamiske tilgang med en kognitiv forståelse, giver en terapi, der er enkel og let at anvende i dagligdagen.

Hvis institutionen, der spiller stikbold, bruger en mentaliseringsbaseret miljøterapi, vil personalet for eksempel være opmærksomme på, om der er overensstemmelse mellem de hændelser, der opstår i boldspillet og den affekt, den sætter de deltagende personer i. Giver affekten mening, eller bliver temperaturen i affekten ’lidt for høj’? Er der overensstemmelse mellem det, Hans siger – at han da er ligeglad – og det Hans’ krop udstråler – at han er stik hamrende tosset? På institutionen for de unge piger med spiseforstyrrelser vil personalet måske observere et mentaliseringssammenbrud hos Louise. At hun slet ikke kan tage venindens relativt harmløse nummer, hvilket resulterer i, at tallerkenerne flyver. I begge tilfælde vil personalet sammen med Hans og Louise forsøge at skabe mening i det, de føler. ”Vi kan hjælpe personerne til at rumme deres følelser, til at forstå dem og til at give dem et udtryk, som andre kan forstå. På den måde får de nemmere ved at være sammen med andre både på institutionen og ude i den virkelige verden,” siger Morten Kjølbye.

En evig balancegang Morten Kjølbye underviser ofte institutioner inden for den psykiatriske verden i, hvordan de skal reflektere over deres egen institutions praksis. Institutionerne skal stille sig selv en række fundamentale spørgsmål. For det første: Hvordan forstår vi borgerens adfærd i forhold til den påvirkning, han eller hun bliver udsat for i miljøet – og her huske, at personalet er en del af dette miljø? For det andet: Hvad gør vi for at hjælpe borgeren til at lære at tackle de problemer, han eller hun har?

Og for det tredje: Hvad gør vi for at undgå, at borgeren render ind i de her problemer?

For Morten Kjølbye er alle tre perspektiver vigtige. Ikke mindst, at hvis personalet ikke er opmærksomme på,

hvordan de – upåagtet – kan komme til at stimulere borgeren til en reaktion, så er der en risiko for, at man kun ser reaktionen som borgerens problem og ikke ser, at borgeren er en del af et miljø. ”Samtidig skal personalet aktivere de problemer, borgeren har, for at hjælpe borgeren til at kunne arbejde med dem.

Men også beskytte borgeren mod belastninger, der bliver for store. Det er en evig balancegang, og den skal man arbejde meget bevidst og systematisk med,” siger Morten Kjølbye.

Miljøterapien er berettiget Det er denne bevidsthed om både balancegangen og systematikken, som Morten Kjølbye ikke altid finder, når han kigger sig rundt i psykiatriens verden. Det er selvfølgelig et postulat, siger han, og også et postulat, at man kan overføre denne iagttagelse til andre institutionstyper, for eksempel på LOS’ område. Men der kan være en fare for, at institutionerne mere beskriver de generelle ting i deres miljø.

Reglerne, hverdagen, skabelonen, rammerne og strukturen.

”Jeg vil hellere se en beskrivelse af aktiviteterne, der forholder sig bevidst til lige præcist de mennesker, man arbejder med – og hvordan man gennem disse aktiviteter hjælper borgeren. Hvorfor står vi op kl. otte? Hvorfor går vi en tur? Hvorfor har vi den og den aktivitet?,” siger Morten Kjølbye.

Til gengæld er Morten Kjølbye ikke et øjeblik i tvivl om miljøterapiens berettigelse. Ikke bare inden for hospitalspsykiatrien, hvor miljøterapien opstod efter 2. Verdenskrig i England og USA og senere fandt vej til Danmark. Men på alle de institutioner, der tager vare på og dermed behandler mennesker – enten i et døgntilbud eller i et tilbud over mange timer på en dag. Her bør man reflektere over, hvordan institutionens miljø påvirker borgerne. ”Miljøterapi er det systematiske arbejde, der karakteriserer, at man bruger miljøet i et eller andet behandlingssigte.

Men for mig at se, er det ligegyldigt, om man kalder det pædagogisk metode eller miljøterapi. Bare man gør sig disse tanker,” siger overlæge Morten Kjølbye.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

15

TEMA: Miljøterapi

Man får juice af at få juice.

Ikke af at tørre op.

Psykolog Lars Rasborg løfter pegefingeren mod pædagogiske metoder, der set fra det svigtede barns perspektiv risikerer at gøre pædagogen til – endnu en – voksenfjende. Jeg-støttende og spejlende miljøterapi er en mere hensigtsmæssig vej, mener han.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

P

sykolog Lars Rasborg, der holdt workshop om ’Forskellige miljøterapier og andre metoder’ på LOS’ Landsmøde i foråret, lagde i sin introduktion til workshoppen ikke skjul på over for de godt tyve deltagere, at stoffet er svært. Og selvfølgelig er det svært – for på meget kort tid kom vi rundt om en række af de mest kendte miljøterapeuter, hvis teorier og forfatterskaber har været inspiration for mange opholdssteder og botilbud, der for alvor begyndte at interessere sig for miljøterapi i 1990’erne. Lars Rasborg knyttede kommentarer til den norske psykolog og

16

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

forsker Erik Larsen, det norske forfatterpar, psykiater Finn Skårderud og psykolog Bente Sommerfeldt, og den amerikanske psykiater Bruce Perry, hvis neuropsykologiske ståsted også har forgreninger ind i den miljøterapeutiske praksis.

Lars Rasborgs udgangspunkt var – og er – at først med den jeg-støttende og spejlende miljøterapi – den gren af miljøterapien, som han selv arbejder ud fra og skriver om – har pædagogerne metoder til på afgørende vis at hjælpe omsorgssvigtede børn og unge til at folde sig selv ud. Uanset om man er enig eller uenig med Lars

Rasborg – og langtfra alle i salen var enige – kom psykologen med en række konkrete eksempler, der er lige til at forholde sig til, på, hvordan jeg-støtte og spejling kan udspille sig i en konkret hverdag for eksempel på LOS’ område.

Niårige Alberte og juicen Tag nu eksemplet med juicen og niårige Alberte, der bor på et opholdssted. Hun er svært kaotisk, og erfaringsmæssigt ved pædagogerne, at når hun henter en åben juicekarton i køleskabet, er der stor sandsynlighed for, at hun enten vælter over et

<< Lars Rasborg gav sit bud på en jeg-støttende og spejlende miljøterapi

stoleben, slår et andet barn eller holder på juicekartonen med så løs en hånd, at hun taber den, så der står juice ud til alle sider.

Almindelig pædagogik kunne indebære, at Alberte og pædagogen sammen tørrer juice op – og at pædagogen siger: ”Nu kan du jo ikke få juice, for det hele ligger på gulvet.”

En jeg-støttende pædagog vil rejse sig sammen med Alberte, tage hende i hånden og dermed regulere hendes afstand til lumske stoleben, køleskabet og andre børn. Måske vil pædagogen have en hånd på Albertes, når hun hælder juicen, og hvis der alligevel spildes, sørger pædagogen for at blive allieret med Alberte ved at sige, at ”ups, det var jeg ikke opmærksom nok på”, mens hun spørger en kollega, om han ikke lige kan tørre op. Imens åbner hun en ny karton, så Alberte kan få sin juice. ”Hvordan kan man udforme en pædagogrolle, så man kan maksimere barnets opfattelse af at føle sig forstået? Så man kan få det omsorgssvigtede barn til at forstå, at der findes voksne, der ikke er fjender,” spørger Lars Rasborg lidt retorisk.

For han har selv svaret. I Lars Rasborgs forståelse af miljøterapien sørger man for at opbygge et miljø for det omsorgssvigtede barn, hvor man guider i stedet for at stille krav. Hvor man ikke forsøger at ændre en adfærd, men forsøger at forstå den og tilbyde denne forståelse til barnet som en platform for forandring. Hvor man spejler barnets opførsel og giver det nogle bud på, hvordan opførslen kan give mening. Hvor man ikke stiller spørgsmål til et modvilligt barn, men i stedet tilbyder det nogle udsagn, som stiller det frit.

Treårige Simon og spejling Et Rasborg-eksempel på spejling handler om treårige Simon, der er vant til hjemmefra at blive slået. Når de voksne i børnehaven kommer fysisk tæt på ham, fordi de vil hjælpe ham med noget, bliver han bange og holder hænderne foran hovedet for at beskytte sig. En ganske almindelig, velmenende pædagog vil her måske sige, at ”her i børnehaven slår vi ikke, så du kan godt tage hænderne ned.” ”En sådan sætning vil måske få Simon til at tage hænderne ned, fordi han indirekte får at vide, at det er bedre, at han er som de andre børn. Men Simon vil samtidig føle det som kritik,” siger Rasborg.

Hvis pædagogen i stedet benytter spejling, vil sætningen måske lyde: ”Måske tænker du, at jeg vil slå dig. Så holder du hænderne op foran hovedet.” Simon er fri til at reagere, som han vil, for pædagogen har alene tilbudt ham en mulig forståelse af den adfærd, som han tidligere har fået kritik for.

Lars Rasborg er bekymret over Erik Larsens miljøterapi, der efter hans mening er mere ude efter at ændre en adfærd og ikke så meget er optaget af at forstå den.

For ham bliver resultatet af ønsket om ændring let, at barnet vil føle sig forkert, og mistilliden til de voksne vil vare ved. Lars Rasborg er heller ikke meget for Skårderuds og Sommerfeldts mentaliserende retning, der lægger vægt på ’udforskende interventioner’, hvor målet er at hjælpe barnet til at tænke over sig selv og sine handlinger ved at stille åbne spørgsmål. ”Svigtede børn vil eller kan ofte ikke indgå i det samarbejde, som spørgsmålene lægger op til, i hvert fald ikke i begyndelsen af behandlingsforløbet. Et spørgsmål kræver noget retur, det gør et udsagn ikke. Så spørgsmålet er, om udforskende spørgsmål støtter en ønsket udvikling, eller om det kan komme til at virke som et forhør,” siger Lars Rasborg, der er fortaler for ’udsagnet’ som erstatning for ’spørgsmålet’, indtil barnet er kommet langt i sin

udvikling. Eller i hvert fald er han fortaler for, at man tænker over, hvornår spørgsmålet er frugtbart, før man bruger det som metode.

Er det nyt?

Lars Rasborg er skeptisk over for, om den amerikanske psykiater Bruce Perrys forslag til behandling af omsorgssvigtede børn og unge på baggrund af neuropsykologien egentligt tilfører den pædagogiske praksis noget nyt. Perry vælger behandlingsaktiviteter – musik, massage, leg, historiefortælling, drama, psykoterapi – ud fra en vurdering af, hvor udviklet barnets

I Lars Rasborgs forståelse af miljøterapien sørger man for at opbygge et miljø for det omsorgssvigtede barn, hvor man guider i stedet for at stille krav. eller den unges hjerne er, og dermed hvilket ’sprog’, det forstår. Når for eksempel en plejemor skal kommunikere med et svigtet barn på fem år, skal hun ifølge Perry tage dets hjernemæssige modenhed i betragtning. Men er det noget nyt, eller bruger neuropsykologien her bare nogle andre ord for det, vi allerede ved og hidtil har talt om ved hjælp af psykosociale ord, spørger Rasborg.

Med sine løsgående missiler mod nogle af miljøterapiens fyrtårne lagde Lars Rasborgs workshop op til en faglig debat af de forskellige metoder i miljøterapi. Eller rettere af, hvilken retning miljøterapien skal tage, og hvilket indhold der skal lægges i den. For Lars Rasborg er ikke i tvivl om, at miljøterapi – forstået som en måde at gøre hele miljøet omkring et omsorgssvigtet barn behandlingsorienteret – er værdifuld. ”Jeg hører ind imellem miljøterapi omtalt kritisk. Men miljøterapi er udsprunget af en ambition om at give det omsorgssvigtede barn den dybtgribende hjælp, det har behov for, i alle døgnets timer og ikke bare i et par timers terapi om ugen. Så for mig at se, er det mere et spørgsmål om, hvordan vi bedst udvikler miljøterapien til gavn for barnet,” siger Lars Rasborg.

<< Imens blev der stillet spørgsmål fra salen

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

17

TEMA: Miljøterapi hos Fonden TuCasa

En særlig målgruppe kræver særlige tilgange TuCasa er et opholdssted og et hjem for fire unge drenge med flygtningebaggrund. At få denne gruppe af unge til at trives og udfolde sig kræver miljøterapi og mentalisering i et konstant loop, siger leder Layla Andersen.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

A

t arbejde miljøterapeutisk er at tage en ung i hånden, finde stier gennem hverdagsmiljøet og være opmærksom på at stoppe op dér, hvor der er rum til udvikling. At arbejde miljøterapeutisk er at fylde stuen med puder og tæpper, som en ung med flygtningebaggrund kan finde tryghed i, og fylde køkkenet med velkendte krydderier.

At arbejde miljøterapeutisk og mentaliseringsbaseret er som i et evigt loop for eksempel at holde badeværelset hos en ung med OCD rent, og samtidig være åben, nysgerrig og empatisk, så den unge føler sig tryg og måske tør rykke sig lidt.

Layla Andersen, der er leder af TuCasa i Vemb, taler sig hurtigt varm og engageret. Stedets faglighed – den mentaliseringsbaserede miljøterapi – er valgt med omhu, og der er også omhu bag de konkrete valg, hun og personalet træffer, når de fylder rammerne ud for deres særlige målgruppe. De fire unge drenge i TuCasa har alle traumatiserende oplevelser i bagagen, de har været på flugt og slås fortsat med savn og sorg, kaotiske tanker, angst og en dyb mistillid til omverdenen. De

18

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

bor i et fremmed land med en fremmed kultur, uden familie og netværk, hvilket gør dem ekstra sårbare. ”Nogen vil måske sige, at vi pakker dem ind i vat. Men der er en faglig pointe med alt, hvad vi gør. TuCasa er ikke en

Slackline og bålhytte Går man ud i TuCasas have, kan man med egne øjne se, hvad Layla Andersen mener.

En såkaldt Slackline til at balancere på er sat op for at give tilpas store udfordringer for unge, der er traumatiserede i krop og psyke. På linen kan man lege, slippe de tunge tanker i ét, tre eller syv minutter og måske få løsnet op i hele sit system.

Bålhytten har de unge selv været med til at bygge som et fælles tredje, hvor der arbejdes med relationen med fokus på opgaven. ”Når den unge får en opgave, der er tilpas udfordrende set fra hans udviklingsniveau, så han ikke oplever nederlag, men derimod succes ved at kunne løse den, er en udvikling sat i gang,” siger Layla og tilføjer, at bålet tjener andre funktioner. ”En aften ved bålet kan åbne op for mange ting, enten fra den unges hjem-

En aften ved bålet kan åbne op for mange ting, enten fra den unges hjemland eller fra en traumatiserende rejse nord på. institution. Det er de unges hjem, og vi tænker det som en rede, hvor de vokser sig stærke og livsduelige, før de flyver ud i livet. Det er et bevidst valg, at der er masser af hygge i fællesrummene, udfordrende aktivitetsmuligheder i haven og planlagte, socialt udfordrende husmøder og aktiviteter udenfor huset. Hele miljøet og tilgangen i vores hus bygges op, så de får tryghed og kan erobre deres egen udvikling,” siger Layla Andersen.

land eller fra en traumatiserende rejse nordpå,” siger hun.

Finn Skårderud satte ord på Layla Andersen er uddannet pædagog og startede TuCasa i 2015. Fra 1997 til 2010 arbejdede hun som specialpædagog i daginstitutioner og herefter med unge, uledsagede flygtninge på et børneasylcenter. Miljøterapien stødte hun på allerede i sin praktiktid på et børnehjem med en meget dygtig miljøterapeut, og med den mentaliseringsbaserede tilgang fik hun for seks-syv år siden sat teori på det, hun altid have gjort som pædagog. ”Jeg har Finn Skårderud i tasken. Jeg læser i den og trækker det ud, jeg kan bruge i praksis. Vi arbejder med at danne relationer og se bagom adfærden. Så mentaliseringen er for os uløseligt forbundet med miljøterapien,” siger hun.

Mobilen og stemmer fra hjemlandet Målet i TuCasa er at gøre de unge i stand til at klare sig selv i det danske samfund.

Den første af de fire unge er på nippet til at flytte. Han har fået arbejde og egen lejlighed. Det er lykkedes denne

unge at lære det danske samfunds normer og regler at kende, han har fundet sin identitet, som flerkulturel og sin vej mellem to kulturer. Så nu er han flyveklar efter 2,5 år i TuCasa.

Layla Andersen bemærker, at det godt kan virke, som om det går meget langsomt. Men det tager tid, når et ungt menneske, i krise og med kaos indeni, skal finde sig selv og sin vej frem i livet. Samtidig kan udefrakommende nogle gange opleve TuCasas pædagogiske tilgang som blødsøden, fordi der ikke er så mange ufravigelige regler. Men TuCasa ved, hvad de gør – og de kan se, at det virker.

Et eksempel: En ung i TuCasa ligger med sin mobiltelefon i sengen, lang tid efter det, man ville kalde normal sengetid.

En af de ansatte går op og taler med ham, åbent og nysgerrigt. Det viser sig, at den unge ikke kan sove for sine mange tanker.

Han bruger mobilen til at gå på nettet og finde stemmer fra sit hjemland, så han kan slappe af og falde i søvn. Når det er italesat, er det lettere at tale med ham om andre måder at slappe af på, som han kan afprøve. ”På den måde bruger vi mentaliseringen til at kigge bagom. Vi arbejder med

den indre styring og giver ham nogle brugbare metoder, som han kan tage med sig ud i livet til de situationer, hvor han ikke kan sove,” siger Layla Andersen.

Sortere i bagagen Hele tiden tænkes den unges aktuelle mestringsniveau og kompetencer ind, inden miljøet tilrettelægges, så den unge i en mentaliserende ånd udfordres tilpas af miljøet. Når det for eksempel overvejes, om en specifik ung skal gå til fodbold i lokalområdet og overvejes, hvordan man støtter bedst op. Hvordan man bruger miljøet bedst muligt, så en anden ung opnår kompetencer til at kunne klare en uddannelse. Eller hvordan man tilrettelægger en studietur, så en ung føler sig tryg i fremmede omgivelser. ”Samtidig har vi en vigtig opgave i at hjælpe dem med at sortere i den bagage, de kommer med, så de bringer alt det gode fra barndommens land med sig og samtidig får bearbejdet de traumatiserende oplevelser, de også har med i bagagen. Her oplever vi den daglige praksis med koblingen af mentalisering og miljøterapien som særligt stabiliserende og udviklende,” siger Layla Andersen.

<< Layla Andersen startede TuCasa i 2015 efter at have arbejdet på et børneasylcenter i en årrække

FONDEN TUCASA Fonden TuCasa blev etableret i 2015 som et socialpædagogisk opholdssted for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Den primære målgruppe er uledsagede, mindreårige flygtninge, som har fået opholdstilladelse i Danmark. TuCasa ligger i Vemb i Holstebro Kommune og er godkendt til fire unge.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

19

TEMA: Miljøterapi hos Den Selvejende Institution Svanebo

For bo- og behandlingstilbuddet Svanebo i Terndrup i Nordjylland er det en evig balance, hvormeget de i de daglige aktiviteter kan udfordre de enkelte beboere – og hvornår der er brug for en samtale om, hvad der måske bliver ved med at fylde i hovedet efter en aktivitet.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

Forudsigelighed, tryghed – og et øje på den enkeltes belastningsgrænse

M

iljøterapi på bo- og behandlingstilbuddet Svanebo, der har plads til otte beboere, er bygget op om struktur og forudsigelighed. Aftensmaden spises for eksempel kl. 18, for det giver ro i hverdagen for beboerne, der alle har kroniske psykiske lidelser. Men struktur og forudsigelighed betyder ikke, at verden falder

20

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

sammen, hvis middagen en sjælden gang bliver forsinket. ”Så bliver der råbt fra køkkenet, at det kan de ikke nå. Og så tager vi bare et spil kort til,” siger Tove Kallesen, der er souschef på Svanebo.

Faglig udvikling Tove Kallesen er oprindeligt uddan-

net plejer, og det er hende, der har bragt miljøterapien ind i Svanebo. I 2006 blev Tove Kallesen alene om at drive Svanebo, efter at hun i syv år havde ledet stedet som et almindeligt botilbud sammen med to kolleger, hun kendte fra deres fælles ansættelse på den amtslige institution Visborggaard. I 2006 begyndte hun at interessere sig for at koble be-

Svanebo Den selvejende Institution Svanebo blev etableret i 1999 og er en institution for borgere over 18 år med svære psykiske lidelser og/ eller psykosociale problemer.

Svanebo ligger i Terndrup i Rebild Kommune og er godkendt til otte beboere.

handling på botilbuddet som supplement til medicinen, og hun tog en uddannelse til kognitiv behandler på psykiatrisk hospital Risskov. ”Nogle sygeplejersker havde en gruppe patienter med kognitiv miljøterapi. Det blev jeg meget inspireret af. Jeg tænkte, at det var en god ramme at sætte op for de psykisk syge beboere på Svanebo,” siger Tove Kallesen.

Svanebo begyndte at vægte behandlingen i tilbuddet langt mere, og i 2011 skiftede Tove Callesen stilling med sin daværende souschef, så han blev leder og hun kunne koncentrere sig om den faglige udvikling og behandlingsforløbene på stedet.

Et af de bærende elementer I dag er miljøterapien et af de bærende elementer i arbejdet på Svanebo, udover den organiske psykoterapi, som de fleste af de ansatte har en fireårig uddannelse i.

Tove Kallesen har i årene efter 2006 læst

en del om miljøterapi – blandt andet er hun inspireret af den amerikanske psykolog Hans Gunderson.

Hun har taget dét fra bøger og samtaler, hun og Svanebo kan bruge – den kontinuerlige tilgang, den sociale guidning, det meningsfulde samvær, de udviklende samtaler, jeg-støtten og den spejlende tilgang. Samtidig er strukturen i hverdagen bygget op, så den understøtter arbejdet med at gøre beboerne – der alle er i midlertidige § 107-tilbud – klar til at komme videre i deres tilværelse.

U- og forudsigelighed Svanebo har for eksempel et morgenmøde kl. 9 for beboerne som en del af miljøterapien. Her ser de ansatte og beboerne hinanden i øjnene og får talt om, hvordan beboerne har det, og hvad der er på programmet for den enkelte den dag. Kommer der en sagsbehandler eller en vinduespudser i løbet af dagen kan beboerne forberedes på det. Og er der en af beboerne, som personalet ved, har haft en dårlig nat og derfor ikke er med på mødet, kan beboerne få det at vide og dermed få afmontere det tankemylder, som en beboers fravær ellers ville kunne afstedkomme i angstfyldte sind. ”Nogle gange er det selvfølgelig en

For Tove Kallesen er miljøterapien det kontinuerligt forudsigelige inden for den givne fysiske ramme. Det er at runde dagen af med en fælles samtale af, hvordan dagen er gået. Det er den stadige invitation til små og store samtaler af terapeutisk karakter. Det er også at spørge sig selv – og personalet – hvilke muligheder, der er i strukturen for social guidning, for støtte til at falde ind i strukturen og til, at beboerne får et meningsfuldt samvær med hinanden og personalet. ”Vi er alle med til at skabe Svanebos miljø. Men vi har som personale et særligt ansvar for at give nogle andre veje for beboerne end for eksempel at vise vrede på en aggressiv måde. Det er en del af vores arbejde at vise et samspil med hinanden, som kan fungere som eksempler,” siger Tove Kallesen.

Dokumentation for mål og delmål De miljøterapeutiske overvejelser og handlinger bliver til dokumentation af mål og delmål for behandlingen i statusrapporterne. På Svanebo evaluerer man både de anvendte arbejdsmetoder og resultaterne hos de enkelte beboere. ”Vi føler os fagligt trygge, for vi ser gode resultater og positive udviklinger,” siger Tove Kallsen, der i øvrigt har stor

Vi er alle med til at skabe Svanebos miljø. Men vi har som personale et særligt ansvar for at give nogle andre veje for beboerne end for eksempel at vise vrede på en aggressiv måde. del af en beboers behandling at træne håndteringen af det uforudsigelige. Men ikke om morgenen, det vil oftere ske i de individuelle samtaler, vi har med beboerne senere i et dagsforløb,” siger Tove Kallesen.

ros til de sagsbehandlere, der kommer til statusmøder på Svanebo. ”De har ro og tid til at høre, hvordan vi gør i praksis. De er nysgerrige på vores faglighed og spørger ind til den,” siger Tove Kallesen.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

21

UCN act2learn

I Nordjylland er en gruppe af ledere fra opholdssteder og botilbud lige nu i gang med at dygtiggøre sig inden for ledelse.

Ny lederuddannelse

målrettet botilbud

D

AF METTE GREEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, UCN

er er rig mulighed for faglig sparring, når Anne Marcussen og hendes 12 medstuderende samles til undervisning hos UCN act2learn i Aalborg. De er alle i gang med at tage Diplomuddannelsen i Ledelse, og som det første hold startede de i august på et forløb særligt tilrettelagt for ledere af opholdssteder og botilbud.

- Jeg og flere af mine samarbejdspartnere efterlyste lederuddannelse med fokus på netop vores område. UCN var meget fleksible og fik etableret et hold, der matcher vores ønsker og behov. Det er givende at være på uddannelse med andre, der står med samme udfordringer som en selv, og der er god mulighed for faglig sparring. Underviserne er yderst kompetente og formår at inddrage praksis, og dermed er undervisningen levende og

22

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

relevant, fortæller Anne Marcussen, der er leder af Bofællesskabet Frederiksgade i Brønderslev.

Hun fortsætter ligesom resten af holdet på modul 2 ”Professionelt lederskab” i oktober.

Tæt på hverdagen Diplomuddannelsen er tilrettelagt så den kan kombineres med det daglige arbejde som leder. Forløbet er opbygget af moduler, hvor det er muligt at tage enkelt moduler eller vælge en fuld diplomuddannelse bestående af seks obligatoriske moduler samt to valgmoduler. Hos UCN act2learn har man valgt at lave et forløb med fokus på netop opholdssteder og botilbud for at sikre, at deltagerne nemt kan koble den nye viden til deres hverdag som leder.

- Det faglige indhold kan skræddersyes til de udfordringer og problematikker, man som leder af et socialpædagogisk tilbud kan have i hverdagen, siger Karen Marie Juhl Nielsen, der er konsulent for specialområdet hos UCN act2learn.

- Vi lægger stor vægt på, at de studerende etablerer netværk, så de altid har nogen at sparre med både under uddannelsen og efterfølgende. Det er især vigtigt i en branche som denne, hvor der ofte er tale om små enheder, hvor der ikke er lederkolleger at sparre med i det daglige, fortæller hun.

Nyt hold i januar 2018 UCN act2learn starter nyt hold i modul 1 i januar 2018. Hvis du vil vide mere om uddannelsen så kontakt partnerskabskonsulent Karen Marie Juhl Nielsen på telefon 7269 1752.

Er I klar til det risikobaserede tilsyn?

Type2dialogs farmaceuter kan hjælpe jer med bl.a.

• Korrekt medicinhåndtering som medspiller i det pædagogiske arbejde • Styrket dokumentationspraksis i overensstemmelse med lovgivningen • Opdaterede procedurer, standarder og instrukser • Læring af utilsigtede hændelser - og færre af dem • Fælles fagligt sprog og større arbejdsglæde

Type2dialog ApS • Høstvej 3 • 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 3525 1350 • www.Type2dialog.dk Norgesvej 2 • 6100 Haderslev

Annoncering i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS Gi’ LOS udkommer 3 gange om året og udsendes til LOS’ medlemmer, politikere, kommuner m.fl. – i alt ca.

1.200 abonnenter. Derudover indgår Gi’ LOS også i det materiale, som LOS medtager på møder og konferencer.

Annoncer kan enten placeres i artikelafsnittet eller i det efterfølgende annonceafsnit.

Ring/skriv til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@los.dk, hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

VIS MIG DIT MEDICINSKAB

ER I KLAR TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE RISIKOBASEREDE TILSYN I HENHOLD TIL § 213? + Medicinhåndtering + Sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn + UTH + Egenkontrol + instrukser indenfor området og målgruppen Selvstændig Sundhedsfaglig konsulent og sygeplejerske tilbyder hjælp til opkvalificering af det sundhedsfaglige område i en socialpædagogisk kontekst.

Erfaring indenfor undervisning i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt i de specielle implementeringsprocesser, der forefindes i den socialpædagogiske kontekst.

Erfaring er høstet på børne/unge afdelinger, i § 66, § 85, § 107 og § 108 i socialfagligt regi i socialforvaltningen i KBH og i Fredensborg kommune. Mulighed for individuelt tilpasset sparring og rådgivning samt miniaudit.

Kontakt: Bettina Jensen, 4085 2281, tina@qualicare.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

23

Bandekonflik - når snak alene ikke er nok

24

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

BANDE KONFLIKT

– Sådan knækker vi fødekæden Fokus skal rettes mod kommunerne, når bandekonflikten på sigt skal løses. Det handler både om at knække fødekæden og om hjælp til exit – eller rettere hjælp til at komme tilbage til samfundet.

Sådan lyder LOS’ vurdering.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

25

Bandekonflik - når snak alene ikke er nok

D

AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

et er ikke kun i Justitsministeriet, hos politiet eller på gaden, at bandekonflikten skal løses. På den lange bane skal den løses i kommunerne. Det er det lange seje socialarbejde, som skal til. Og her har de private sociale tilbud noget at byde ind med, hvilket LOS i al stilfærdighed har gjort opmærksom på i medierne. ”Vores medlemsvirksomheder besidder højt specialiseret ekspertise og bidrager med diversitet i steder, tilbud og programmer, som kan skræddersys og sættes ind med kort varsel i forhold til bekymringsbørn, unge og voksne,” fortæller Michael Graatang, direktør i LOS. København under beskydning I denne tid, hvor bandekonflikten i København måske er på sit højeste, er der stor fokus på at stoppe vildfarende kugler og blodsudgydelser på indre og ydre Nørrebro. Løsningsmodellen er på dette kritiske tidspunkt overvejende mere politi, synligere politi, frigivelse af ressourcer til politiet o.l. Det tyder regeringens seneste tiltag på. Målet er klart: Borgerne skal igen kunne færdes frit og uden risiko for at havne på hospitalets akutmodtagelse og traumecenter efter mødet med kugler på afveje.

26

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

”Politiet er bestemt dygtige og arbejder hårdt på at inddæmme problemerne, så det københavnske lokalsamfund igen kan reguleres gennem lov og orden. Blikket er rettet mod den korte bane. På kort sigt.

Og det er også helt nødvendigt,” siger Michael Graatang.

Han slår til lyd for, at der er brug for en 360 graders indsats på den lange bane med mindre fokus på politi og større fokus på en specialiseret socialpædagogisk indsats.

På den lange bane – ”fødekæden skal knækkes” En ting er den verserende konflikt blandt nuværende bandeledere, bandemedlemmer og bandegrupperinger. Den er alvorlig i sig selv og kræver sit fokus her og nu. En anden ting er, at der netop nu, mens der er en manifest konflikt, erfaringsmæssigt sker en tiltrækning og rekruttering af nye unge mennesker til bandemiljøerne.

Justitsministeriets forskningskontor har i september 2017 fremlagt en analyse af gennemstrømningen af personer i rocker- og bandemiljøerne i Danmark.

Analysen er baseret på registreringer i Politiets Efterforskningsstøtte Database fra 2009 til januar 2017. Undersøgelsen

indikerer, at bandemiljøet reagerer med ekspansion i forbindelse med voldelige konfrontationer.

Det er blandt andet det maskuline fællesskab, som tiltrækker de unge til bandemiljøet.

Poul Kellberg, leder af Comeback Industries, fortæller: ”De unge mænd tiltrækkes af maskulinitet, direkte tale – blandt andet vold – og fællesskabet.

De 14-25-årige unge mennesker, jeg har arbejdet med gennem tiden, har brug for fællesskab og tiltrækkes af de her lidt farlige og spændende miljøer.” Comeback er en socialøkonomisk virksomhed, som samarbejder med kommuner omkring København. Ud over at være uddannet pædagog har Poul Kellberg også en diplomuddannelse i Kriminologi.

Ved indgangen til 2017 var der registreret i alt 1.257 personer med tilknytning til rocker- eller bandemiljøerne i Danmark. Cirka to tredjedel var rockere, og en tredjedel var bandemedlemmer.

Denne fordeling har overvejende været den samme i perioden 2009 til januar 2017. I alt er 2.447 personer ud af 3.593 registrerede kommet til rocker- og bandemiljøerne undervejs i undersøgelsesperioden, mens 2.336 ikke længere var registreret ved indgangen til 2017.

DER ER BRUG FOR AT KNÆKKE FØDEKÆDEN TIL BANDEMILJØET. OG SKAL KÆDEN KNÆKKES, ER DER BRUG FOR EN SPECIALISERET OG PROFESSIONEL INDSATS.

Michael Graatang siger: ”Faren er, at antallet af bandemedlemmer i bedste fald stiger moderat, i værste fald eksploderer.

Der er brug for at knække fødekæden til bandemiljøet. Og skal kæden knækkes, er der brug for en specialiseret og professionel indsats. Forældrene magter ikke opgaven og har måske givet op. Derfor må vi have kommunerne på banen. Og vi stiller gerne vores erfaringer og indsatser til rådighed for kommunerne.”

Han fortsætter: ”Det er ikke bare en indsats over for de unge drenge, der er brug for. Det er også over for dem, som er nummeret ældre.”

Han bakkes op af Poul Kellberg: ”Det er vigtigt at have fat i dem, som kan påvirke nedad – altså som har autoritet og reelt kan påvirke de unge drenge, vi taler om her. Og det kan for eksempel de ældre brødre. Hos Comeback kan vi for eksempel tilbyde unge marginaliserede mænd et velafprøvet udviklingsprogram, der bygger på fællesskabet fra gaden, men som har konstruktive værdier.”’

På den lange bane – hjælp til exit Selv om det er de færreste, som har et livslangt tilhørsforhold til en bandegruppering, og langt de fleste af dem, som forlader miljøet, synes at gøre det

’permanent’, er der alligevel nogle, som bliver registreret af politiet igen efter en periode at have været ophørt med at være registreret.

For bandemedlemmer, som bliver gen-registreret, vender 76 % tilbage til bandemiljøet, mens 24 % slutter sig til en rockergruppe, viser undersøgelsen fra Justitsministeriet. Af de 76 %, som vender tilbage til bandemiljøet, bliver 42 % medlem af en anden bandegruppering end tidligere, mens resten vender tilbage til den oprindelige gruppe. Den gennemsnitlige pause før et bandemedlems genregistrering er knapt halvandet år, mens

det er på knap 21 måneder, hvis genregistreringen sker som rocker.

Det kan være en meget vanskelig proces at forlade et fællesskab, som et rocker- eller bandemiljø, og komme ind i et andet og sundere fællesskab. Det vil ofte kræve hjælp og støtte, vurderer Michael Graatang, og her kan flere af LOS’ medlemsvirksomheder bidrage. ”Senest har to af vores medlemsvirksomheder etableret og fået godkendt sikre døgnpladser eller ’safehouses’ for unge under 18 år, som er ramt af æresrelaterede konflikter. Det kan være, fordi de er truet med ”genopdragelsesrejse” til OKTOBER 2017

•

LOS.DK

27

Bandekonflik - når snak alene ikke er nok

... DET OGSÅ VIGTIGT, AT DER BYGGES BRO ELLER SKABES EN SLAGS GRÆNSEFÆLLESSKABER, SOM GØR DET MULIGT FOR DE UNGE AT SLIPPE BANDEMILJØERNE OG FÅ ET LIV. – MANGE AF DEM DRØMMER LIGE SOM DU OG JEG OM ET ALMINDELIGT LIV...

forældrenes hjemland, er udsat for massiv social kontrol, frygter for eller har oplevet vold fra familien eller bliver presset til tvangsægteskab. Det kan imidlertid også netop være unge mennesker presset af bande- eller rockermiljøer,” siger Michael Graatang.

Poul Kellberg uddyber: ”For de her unge mennesker er det bedre end ingenting at være i en bande. Det giver dem en identitet. Og vi skal forstå, at et bandemiljø er et identitetsskabende fællesskab.

Derfor er det også vigtigt, at der bygges bro eller skabes en slags grænsefællesskaber, som gør det muligt for de unge at

OM BANDEMILJØET I KØBENHAVN Antallet af registrerede rockere og bandemedlemmer i Københavns Politikreds har i 2016 ligget nogenlunde jævnt på 300-350 personer. I første kvartal af 2017 var der registreret 290 personer.

Kilde: Københavns Kommune, juni 2017.

En tidligere udgave af artiklen blev publiceret på denoffentlige.dk i august 2017.

Nuværende artiklen bringer sidste nye tal fra Justitsministeriet (september 2017).

28

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

slippe bandemiljøerne og få et liv.” ”Mange af dem drømmer lige som du og jeg om et almindeligt liv, men har måske massive sociale problemer og mangler skolefaglige kompetencer, som gør det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – kun at sætte ind med en beskæftigelsesrettet indsats. De unge har brug for en indsats, som kommer hele vejen rundt,” slutter han.

I Justitsministeriets undersøgelse konkluderes, at de, der har forladt rocker-/bandemiljøerne i 2016, i gennemsnit har været medlem i knap tre år.

Fortjener du eller din kollega et anerkendende skulderklap?

Olivia Prisen er en pris, der sætter fokus på sagsbehandlernes menneskebehandlernes indsats i det daglige. Prisen er skabt for at hylde jer, der hver dag gør en forskel i jeres arbejde med borgere og pårørende.

Giv derfor dig selv, din kollega, dit team eller din afdeling et velfortjent skulderklap.

Indstil til Olivia Prisen 2017 på www.oliviaprisen.dk

Vinderen udvælges af et kvalificeret dommerpanel, der bl.a. består af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

I udvælgelseskriterierne vægtes det om den nominerede har arbejdet tværfagligt, kreativt inden for rammerne og gentagne gange har fundet løsninger, der har skabt forvandling hos borgeren.

Vinderen af Olivia Prisen modtager udover hæderen 50.000 kr., der skal gives til et velgørende formål for mennesker i Danmark.

Sidste chance for at indstille er 31/12-2017.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

29

Xxxxxxxxxxx

DOMS LOS har arbejdet intensivt for at afdække usikkerheden om lovhjemmel til at varetage domsanbragte på private sociale tilbud. Ankestyrelsen har nu fastslået, at personer, dømt til anbringelse i institutioner for personer med vidtgående psykiske handicap, kan anbringes i private sociale tilbud.

AF ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

L

OS fandt det af stor vigtighed, at det blev påvist, at private botilbud har lovhjemmel til at varetage dømte udviklingshæmmede eller personer med tilstand, der kan ligestilles hermed. I drøftelsen med enkelte socialtilsyn fremlagde LOS sine juridiske overvejelser, hvilket bl.a. indebar at private botilbud er omfattet af begrebet ”institution” samt, at borgerens handleplan determinerer, under hvilke forudsætninger botilbuddet praktisk kan udføre borgerens dom. En afklaring på denne juridiske uenighed har sikret, at flere botilbud lovligt kan fortsætte deres drift.

Foranstaltningsdomme Personer, som på gerningstidspunktet for en strafbar handling var utilregnelig på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke jf. bekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 af straffeloven § 16, stk. 1, med mindre særlige forhold taler for det. I henhold til straffelovens §§ 68-69 kan retten derimod vælge anvendelse af andre foranstaltninger, herunder institutioner for personer med vidtgående psykisk handicap eller tilsyn, såfremt det findes formålstjenlig. En sådan betegnelse findes ikke længere i serviceloven, men omfatter de institutioner, som kan rumme personer med psykisk handicap. Dømte udviklingshæmmede eller borgere med nedsat funktionsevne, som ikke er egnede til almindelig straf, kan derfor idømmes en foranstaltningsdom.

Når retten afsiger borgerens dom, vil det fremgå heraf, hvilken form for foranstaltningsdomstype bor-

30

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

ANBRAGTE

– fra usikkerhed til sikkerhed geren bliver ifaldet. En foranstaltningsdom kan enten være dom til tilsyn eller dom til anbringelse. Domstypen er afgørende i forhold til botilbuddets godkendelsesgrundlag samt adgangen til magtanvendelsesbeføjelser. Et botilbud skal derfor være særligt opmærksom på, at domstypen er i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget jf. bekendtgørelse nr. 70 af 18. januar 2017 af lov om socialtilsyn § 4, stk. 1. De 5 domstyper er følgende: Type 1: Dom til anbringelse på sikret institution (Kofoedsminde) Type 2: Dom til anbringelse i institution med mulighed for overflytning til sikret (kombinationsdom) Type 3: Dom til anbringelse i institution med døgndækning Type 4: Dom til tilsyn med mulighed for afgørelse om ophold på institution Type 5: Dom til tilsyn Det følger af rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvigende kriminelle revideret 10. november 2016, at kommuner har pligt til at modtage personer, der er dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap jf. servicelovens § 108, stk. 6. Det er herefter kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med domsanbragte borgere med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller retskendelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder jf. bekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 16 a.

Domsanbragte borgere Kendes borgere skyldig og ifalder straf med domstype 1-3 kræver dette en godkendelse efter bekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017 af lov om social service § 108. Foruden godkendelse af det juridiske godkendelses-

grundlag, kræves det, at botilbuddets målgruppen tilsvarende omfatter domanbragte udviklingshæmmede. Dømmes borgeren derimod dom til tilsyn efter domstype 4-5, kan borgeren anbringes i andre boformer, herunder servicelovens § 107.

Domstypen er endvidere bestemmende for, hvilket magtanvendelsesregelsæt botilbuddet kan benytte. Domsanbragte med dom til tilsyn er omfattet af servicelovens kapitel 24, hvorimod domsanbragte med dom til anbringelse i institution ydermere er omfattet af servicelovens kapitel 24a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. De udvidede magtanvendelsesbeføjelser udgør indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon jf. servicelovens § 137 g, undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele jf. § 137 h, inddragelse af den anbragtes effekter jf. § 137 i og aflåsning af den anbragtes bolig for natten jf. § 137 j. Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal være opmærksom på, at anvendelse efter ethvert indgreb efter servicelovens §§ 137 g-137 j skal registreres inden for 24 timer. LOS kan i den forbindelse assistere med lovfortolkning af reglerne m.v.

udgang. Der findes ikke juridisk grundlag for, at denne kompetence kan videregives til en privat institution. Det er dog Ankestyrelsens vurdering, at intet forhindrer tilbuddet i at forvalte afgørelsen om udgang, som kommunen træffer. Det betyder, at lederen på et botilbud ikke selvstændigt kan bestemme, at den domsanbragte kan forlade botilbuddet – en sådan beslutning skal træffes af borgerens handlekommune. Den manglende adgang for private botilbudsledere til at træffe den aftale kan problematisere den praktiske udførelse, hvilket LOS vil arbejde på at få ændret hurtigst muligt.

Justitsministeriet er i færd med at revidere udgangsbekendtgørelsen. Den manglende lovhjemmel til at private botilbud kan træffe afgørelse om udgang vil indgå i overvejelserne til revideringen. LOS vil afsende et fyldestgørende og tonegivende høringssvar, når lovændringerne sendes i høring.

Klarhed omkring de private botilbuds rettighed til at tilbyde anbringelsespladser for domsanbragte er et stort skridt for lige-

Personer, som på gerningstidspunktet for en strafbar handling var utilregnelig på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed.

Udgang Det skal afslutningsvis fremhæves, at der foreligger en udfordring for private botilbuds håndtering af indsattes udgang.

Idet en domsanbragt skal have udgang fra institutionen, skal dette opnås efter bekendtgørelse nr. 930 af 30. juni 2017 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at det borgernes handlekommune, som har kompetencen til at træffe afgørelse om

stillingen mellem det private og det kommunale regi – men LOS fortsætter arbejdet, således at private botilbud kan opnå samme rettigheder ved udførelse af opgaver på det specialiserede socialområde. Vi er nået langt; fra usikkerhed til sikkerhed.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

31

Projekt UNIK

Heidie Graversen, formand af Foreningen Børns-Trivsel og projektejer af Projekt UNIK

Nye veje i efterværn

Projekt UNIK Kombinationen af professionelle og frivillige og et samarbejde med seks forskellige kommuner har ført til en ny efterværnsmodel med gode resultater.

I dag er 62 unge i faste forløb, og UNIK har hjulpet halvdelen af de unge med at begynde, fastholde eller gennemføre studie, job og praktik. Med andre ord, så har Projekt UNIK fat i noget rigtigt, som hjælper de unge videre i livet. Nu håber Foreningen Børns-Trivsel, som står bag projektet, at UNIK-modellen kan bredes ud til flere kommuner.

AF MORTEN HANSEN

32

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

”J

eg er ikke bare et papir, jeg er ikke bare en borger, jeg er rent faktisk et menneske,” siger en af kvinderne i Projekt UNIK. Grundstenen bag Projekt UNIK er, at “vi tager individuelle hensyn. Vi møder de unge, der hvor de er og tilbyder dem støtte i dagligdagen. UNIK betyder ’Unge Netværk i Kommunerne’ og i et sundt og positivt miljø, og at vi ser og møder hver enkelt ung, som et unikt menneske. Det lyder måske banalt, men det er den støtte og tillid, der skal til for at hjælpe en så udsat og sårbar gruppe af unge mennesker, så deres vej ind i voksenlivet bliver lettere med håb om en fremtid og en reel mulighed for job og uddannelse. Dermed mindskes risikoen for, at de synker til bunds i et liv på offentlig forsørgelse eller i usunde miljøer som f.eks. misbrug eller på gaden, ” forklarer Heidie Graversen, der er initiativtager til Projekt UNIK og formand for Foreningen Børns-Trivsel: “Rigtig mange nuværende og tidligere anbragte børn og unge har oplevet mange svigt i en tidlig alder. De har ikke haft den tryghed, ej heller en barndom fyldt med kærlighed, som burde være alle børns rettighed. Ofte har barndommen været fyldt med mistrivsel i hjemmet, mange skoleskift og en ustabil hverdag.”

Rigtig mange nuværende og tidligere anbragte børn og unge har oplevet mange svigt i en tidlig alder. De har ikke haft den tryghed, ej heller en barndom fyldt med kærlighed, som burde være alle børns rettighed.

Ministerbesøg i Projekt UNIK af daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann i Frivilligcenter Herlev i efteråret 2016. Ministeren havde en rigtig god og åben dialog med de unge i projektet.

Nærbillede af 2 unge i Projekt UNIK, som er med i projektet og i vores 2 film, med borgmester Jesper Würtzen fra Ballerup Kommune i baggrunden

OM PROJEKT UNIK - DE KONKRETE TILBUD

Børn og unge, der har været anbragt kan få tilbudt efterværn indtil de er 23 år. Formålet er at støtte og hjælpe den unge på vej ind i voksenlivet. Foreningen Børns-Trivsel - med Heidie Graversen i spidsen - oplevede, at der manglede tilbud og derfor gik Heidie sammen med foreningens bestyrelse i gang med at forme Projekt UNIK. “Projektet er et tilbud til unge mellem 18 og 30 år. Når man er 23 år, så er det ikke altid, at man er parat til at stå på egne ben,” siger Heidie Graversen. Projekt UNIK har fået en treårig støtte fra Satspuljemidlerne til at lave en helhedsorienteret og innovativ indsats og model. Projektet er i gang med sit andet år.

Heidie Graversen forklarer: “Størstedelen af anbragtes børn og unges fortællinger er præget at angst, ensom-

hed, sorg, psykisk og fysisk vold og/eller overgreb. De har haft en tilværelse, hvor de har været de ‘små voksne’, da mor eller far ikke har magtet forældrerollen. Det giver ar på sjælen, som de unge bærer med sig uanset, hvor de går; i skole, igennem ungdomsårene og ind i voksenlivet.”

UNIKs deltagere har forskellige udfordringer, men fælles for dem, er at de på et eller andet tidspunkt i deres relativt unge liv er blevet tabt mellem to stole.

Centralt i projektet står cafeen, hvor de unge mødes hver uge til fællesspisning og socialt samvær med både frivillige og professionelle.

“Café UNIK opfylder flere behov, da deltagerne bliver hjulpet med at forbedre deres livsduelighed f.eks. hygiejne, sunde madvaner, madlavning, social træning

Projekt UNIK har været i gang siden november 2015 og har i dag 62 deltagere i faste forløb, hvor de får støtte på forskellig vis: • UNIK har hjulpet halvdelen af de unge med at begynde, fastholde og gennemføre studie, job og praktik og er i perioden blevet aktivitetsparate • Ti har gennemført projektets tre måneders mentorkursus.

• Fem har fået lektiehjælp og støtte til at afslutte 9. eller 10. klasse.

Dét, der er afgørende lige meget, hvor de er lige nu og her, er den omsorgsfulde og støttende professionelle hjælp, de unge kan læne sig op af. Dét, at blive set, mødt og rummet gør en forskel og er med til at skabe håb og sikre at den sociale arv og fortiden ikke spænder ben for deres voksenliv og fremtid

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

33

Xxxxxxxxxxx

<< Fra projektets mentorkursus med de unge og koordinator i Projekt UNIK Tina Young Hansen (i midten).

Hygge i Cafe UNIK

EFFEKTMÅLING FRA PROJEKT UNIK: • Forbedret kognitiv forståelse på 80% • Deltagelse på 77% • Større netværk for 50% af deltagerne • Øget selvværd og optimisme på 35%* • Forbedret trivsel på 17%* • Forbedret sociale færdigheder på 19%* • Øget faglige kompetencer på 19%* • Engagement steget med 11%* *Tallet er beregnet i procentpoint

m.m. Der ud over får de unge her en ressourcestærk voksenkontakt, som de ofte mangler på grund af deres anbringelse. Prøv selv at vende blikket indad og tænk over, hvor mange spørgsmål du selv som barn og ungt menneske vendte med dine forældre. Hovedparten af vores unge i Projekt UNIK har ingen forældre eller netværk, som de kan læne sig op af hverken i uddannelsesøjemed eller når livet udfordrer dem. Det betyder, at de så er tvunget til at søge svarene et andet sted eller stå med det hele alene, som også er en stor belastning psykisk, så vi hører tit de unge oplever afmagt og ensomhed, når de kommer ind i Projekt UNIK,” siger Heidie Graversen og fortsætter: “En tidligere anbragt ung på 23 år, har

34

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

i de fleste tilfælde ikke et netværk, ingen steder at få et måltid mad, når pengene er små, ingen skulder at græde ud ved eller en støttende hånd i ryggen, når livet er svært. De tidligere anbragte unge er på kontanthjælp og de sendes i praktikker igen og igen. De, der har bestået folkeskolen sendes i uddannelse, og mange starter op - for det er let nok- men at gennemføre en uddannelse er noget helt andet. Der er ingen støtte, ingen lektiehjælp, størstedelen af anbragte unge har et ekstremt lavt selvværd og kæmper hver dag med at få en ‘normal hverdag’ til at fungere.

Udfordringer og problematikker, som velfungerende unge kan have svært ved at sætte sig ind i, da de har en familie som fundament og et netværk, de kan spejle

sig i. Der er en stor ulighed i vores samfund, når man ser på det som anbragte unge udfordres med. De kommer med en stor bagage, som ingen kan se og de usynlige svigt betyder, at de fortjener langt mere anderkendelse, når de laver en mønsterbrydning og gennemfører uddannelser eller fastholder job. For det er en lang og ensom rejse, de har været igennem tidligt i deres liv og det kræver en urkraft af fightervilje og stædighed for at komme ud på den anden side og ind på arbejdsmarkedet.”

Det hele er gratis for de unge UNIK har gratis psykologhjælp, gruppeterapi og rådgivning. “Vi skaber håb ved at opbygge selvværd, selvtillid, adfærds-

Så vi får altså rykket nogle unge mennesker, som måske ville være endt på en førtidspension til pludselig at blive en del af arbejdsmarkedet.

regulere og socialtræne de unge til at bryde familiemønsteret og udvikler en ny platform, som de kan vokse fra. Ros, skulderklap og kærlighed er tre vigtige elementer i vores UNIK-model. Venlighed, omsorg og hjerterum er ikke en selvfølge, når du har været anbragt, og hvor svigt har været hverdagskost. Vi prøver at give de unge rum og plads til at få bygget tilliden op igen, det vil sige tro, venskab og netværk vokser over tid og bliver til ‘den vikariende familie’, som er der, når de har brug for støtte, hjælp og dele deres glæder og succeshistorier. Som en af de unge mænd udtrykker det så fint på vores film, “ Det er så tom en fornemmelse at komme hjem, være stolt af et eller andet og ikke kunne fortælle det til nogen.”

Tilbuddet er gratis for de unge at deltage i og gratis for kommuner, institutioner og andre at være med i, da projektet er støttet af Satspuljemidler. UNIK er psykologisk forankret og bygget op omkring social træning og individuelt tilpasset forløb. Sideløbende tilbyder UNIK også en række fællesaktiviteter, som alle har det formål at støtte og udvikle den enkelte unges ressourcer.

De kommunale samarbejdspartnere er glade “Vi må erkende, at kommunerne og jobcentrene ikke kan løfte denne opgave alene. Det kræver en tværprofessionel og tværsektoriel indsats, mellem det offentlige, det private, ngo’er og civilsamfundet, hvis vi skal forbedre mulighederne for de unge på anbringelse området. Herlev Kommune bakker op om at Projekt UNIK skal videreudvikles til en fremtidig

samfundsmodel på efterværnsområdet,” siger Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (A), som bakkes op af Ballerups borgmester Jesper Würtzen (A): “Jeg kan se, at det her er nogle unge mennesker, som har haft nogle rigtig svære vilkår - har været anbragt alle sammen - har været, kan man sige, helt uden for samfundet, men ved at komme ind i projekt UNIK og langsomt blive bygget op.

Langsomt få selvtillid og langsomt give dem troen på, at de kan noget. Pludselig kan de gennemføre en uddannelse og på den måde, så får vi altså flyttet nogle unge mennesker fra måske at skulle have været på en førtidspension eller lignende til pludselig at kunne blive en del af arbejdsmarkedet og på den måde blive helt almindelige deltagere i samfundet.

Så vi får altså rykket nogle unge mennesker, som måske ville være endt på en førtidspension til pludselig at blive en del af arbejdsmarkedet. Det er et rigtigt

TILBUD I PROJEKT UNIK • Individuelle samtaler • Netværksgrupper • Café med fællesspisning • NADA (øre-akupunktur) • Mindfulness • Kreativt spor • Onlineforløb • Pårørende rådgivning • Mentoruddannelse

godt projekt.” Socialborgmester Jesper Christensen (A) i Københavns Kommune støtter op om Projekt UNIK og glæder sig til at følge udviklingen i Sydhavnen.

Hvordan kommer man med i Projekt UNIK Hvis du er anbragt eller har været og er mellem 18-30 år, så kan du være med i UNIK. Du kan både komme anonymt eller blive henvist af din kommune, bosted, døgninstitution m.m. Vi starter med at invitere dig til en forsamtale, hvor vi sammen finder ud, hvad du har brug for og hvordan UNIK kan hjælpe dig. Når vi har talt sammen, så kan du starte i Projekt UNIK. Du er meget velkommen til at tage en med, det kan være en ven, kæreste, familie, støttekontaktperson, mentor m.m. Det er gratis at deltage i Projekt UNIK og vi har kontor både i Herlev og København V.

Du kan kontakte os i Foreningen Børns-Trivsel på telefon: 45803333 og mail: info@boerns-trivsel.dk Hjemmeside: boerns-trivsel.dk/projekt-unik/ Facebook: @projektunik Youtube: Se vores film på https://boerns-trivsel.dk/videoer/

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

35

LOS info

LOS og efterværn Vidste du, at LOS også arbejder med at fremme efterværn?

L

AF MARTIN MADSEN, KONSULENT, LOS

OS’ fokus på efterværn handler om emner som økonomi, bolig, forsikringer, skat m.fl. Alle emner, der kan være svære at forstå og hitte rede i, når man ikke har et netværk (familiært eller professionelt) omkring sig, der kan guide den ’nye’ voksen i, hvordan man griber disse emner an.

Derfor er LOS’ efterværnspakke bygget op om information og styringsredskaber. En del af pakken er blandt andet et oplæg omkring privatøkonomi og forsikring, som Gunnar Hansen, der er lektor i økonomi ved Niels Brocks Handelsgymnasium, afholder.

Ambitionen er at have en sammensat pakke af forskellige oplæg og information for eksempel i form af app’s, håndbog eller SMS-service, som man efter behov kan rekvirere eller få inspiration fra. På længere sigt er det tanken at etablere oplæg med emner som for eksempel motion og hygiejne, oplæg om jobs og arbejdsmarked og oplæg om, hvad der sker, når man fylder 18 år og skal over i en anden kommunal forvaltning.

Kort om oplægget om økonomi Budgetter, skat, feriepenge og forsikringsforhold mv. er umiddelbart ikke emner, der tænder nogen og slet ikke i et foredrag af 2-3 timers varighed – sent på eftermiddagen eller som en del af et indslag i en lang skoledag. Det kræver, at indholdet er ’i orden’, at det formidles på en nærværende og relevant måde, at alle skal kunne være med, og at der skal kunne tages individuelle hensyn.

Hvis man vil have et oplæg om privatøkonomi, kan man kontakte Gunnar Hansen og drøfte formen for oplægget, indhold og pris. Et forløb er typisk, at der er et par indledende samtaler om den pågældende målgruppe, behov for oplæg, hvad der er særligt brug for, at der bliver lagt vægt på mv. Derefter afholdes oplægget og de unge såvel som stedet får adgang til de dias/ slides og app’s, der anvendes i oplægget. Hvis der er behov for det, kan der aftales et opfølgende oplæg, hvor man kan tage hånd om eventuelle problemstillinger eller spørgsmål, der måtte opstå undervejs.

Ambitionen er at have en sammensat pakke af forskellige oplæg og information for eksempel i form af app’s, håndbog eller SMS-service, som man efter behov kan rekvirere eller få inspiration fra.

Hvis I er interesseret i at høre nærmere om et oplæg kan Gunnar Hansen kontaktes på mobil 2245 3456 eller e-mail gh@ghkurser.dk

36

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Ifølge § 213c i Sundhedsloven skal alle bosteder, som håndterer medicin registreres i Sundhedsstyrelsen med en sundhedsfaglig person.

Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital. Vi tilbyder bosteder pakkeløsninger, hvor de med en sundhedsfaglig person fra Skovhus Privathospital bliver registreret i Sundhedsstyrelsen.

Samtidig modtager personalet blandt andet undervisning i medicinhåndtering og får hjælp til udarbejdelse af instrukser, retningslinjer og vejledninger om håndtering og opbevaring af medicin.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information.

Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

37

Boserup-undersøgelsen

Skolerne i Boserup spurgte tidligere elever

–læring og deri svarene var Godt fire ud af ti tidligere elever er i arbejde, tre er under uddannelse og under to er ledige. Undersøgelsen forstærker det indtryk, skolerne selv har af deres positive resultater og også af, at lærerne spiller en stor rolle for eleverne. Men samtidig giver undersøgelsen også lidt stof til eftertanke, siger leder Ole Tarp.

AF KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

38

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

D

a Skolerne i Boserup fik lyst til at kigge sig selv i kortene og spørge alle elever, der havde gået hos dem i årene 2006 til 2016, var de klar over, at der forestod lidt af et arbejde. Til gengæld var formålet ifølge Ole Tarp klart. På den ene side ville skolen gerne kunne dokumentere den fornemmelse, de selv havde – at det går eleverne godt efter et ophold på enten Roskilde Friskole, Den Lille Efterskole eller STU Boserup. På den anden side ville man også gerne stille eleverne nogle spørgsmål, der kunne give lærerstaben noget at ’arbejde’ med. ”Vi fik en masse ud af undersøgelsen, og jeg vil absolut anbefale andre skoler at gøre noget lignende. Der er meget få undersøgelser af, hvordan det går børn og unge, der har gået på private skoletilbud som vores,” siger Ole Tarp.

Det stod fra starten klart, at skolen skulle have hjælp udefra til undersøgelsen. Ole Tarp hyrede en psykolog i to måneder, og personalet gik i dialog med hende om, hvad hun skulle spørge om. Samtidig gik de i gang med at finde så mange af de tidligere elever som muligt.

Vi kan bruge undersøgelsen udadtil 190 ud af cirka 200 tidligere elever, der havde gået på Skolerne i Boserup – Roskilde Friskole, Den Lille Efterskole og STU Boserup – i 2006 til 2016 fik et spørgeskema med 13 spørgsmål. Enten fik de det tilsendt, eller de fik det udleveret, hvis de alligevel var på besøg på skolen. Der kom 54 besvarelser tilbage, og før sommerferien lå undersøgelsen klar. Den falder i tre dele. En opgørelse af elevernes beskæftigelsessituation, en opgørelse af deres øvrige levevilkår – bolig, familie og velbefindende – og så

De tre tidligere elever og leder Ole Tarp var ikke i tvivl om, hvor det bedste foto kunne tages…

BOSERUPUNDERSØGELSEN Spørgeskema sendt til 190 ud af cirka 200 elever.

Eleverne gik på Roskilde Friskole, Den Lille Efterskole eller STU Boserup mellem 2006 og 2016.

54 elever svarede på undersøgelsen Undersøgelsen havde tre dele: • Beskæftigelsessituation • Familie, bolig og velbefindende • Holdning til skolegang på Boserup Hele undersøgelsen findes på www.skolerneiboserup.dk Undersøgelsen er foretaget af psykolog Stine Lundstein, der blev ansat to måneder af Skolerne i Boserup.

nogle svar om, hvad de tænker om deres skolegang på Boserup.

Af de 54 tidligere elever er 23 i arbejde, 16 er under uddannelse og ni var på undersøgelsestidspunktet ledige (herunder en på barsel). ”Vi kan se, at det går rigtigt mange af de gamle elever godt. Det forstærker vores indtryk fra gamle-elevers-dag og fra, hvad vi i øvrigt ved om tidligere elever. Det er vi rigtigt glade for, og det kan vi bruge udadtil i vores dialog med kommunerne.

Dermed er pengene givet rigtigt godt ud,” siger Ole Tarp.

Nogen vil sige, at 54 besvarelser ud af 190 ikke er mange. Og at det måske er alle dem, der er ledige, der ikke har svaret.

Men sådan ser Ole Tarp ikke på det. ”Jeg ser ikke den parallel, at dem, der ikke har svaret, er dem, det er gået skidt.

Men mange af de tidligere elever er fortsat ikke så bogligt stærke og vil derfor måske vige tilbage for sådan et spørgeskema,” siger skolelederen og fortsætter: ”Det er jo op til 10 år siden, at eleverne

har gået hos os, og de er et helt andet sted i dag. Jeg tænker, at hvis man havde sendt et spørgeskema ud til elever, der var gået ud af folkeskolen for 10 år siden, kunne resultatet være blevet det samme” – og tilføjer, at der forhåbentligt er endnu en afledt virkning af undersøgelsen. ”Vi har jo fået kontakt med nogle gamle elever, som vi havde mistet forbindelsen med. Forhåbentlig dukker nogle af dem op til vores gamle-elevers-dag,” siger lederen.

Lærerne betyder mest Som sagt er 43 procent i arbejde (lige fra daglig leder, over social- og sundhedshjælper til brandmand). 16 er under uddannelse (fra 10. klasse til videregående uddannelse) og ni er ledige (barsel, langtidssygemeldt og ledig). Godt halvdelen er gift eller har en kæreste, og 65 procent bor enten alene eller med kæresten eller ægtefællen, og 30 procent bor enten stadig hjemme eller sammen med en kammerat. Kun fire procent – altså syv af de 190 personer – bor på et bosted eller OKTOBER 2017

•

LOS.DK

39

Nogen vil sige, at 54 besvarelser ud af 190 ikke er mange. Og at det måske er alle dem, der er ledige, der ikke har svaret. Men sådan ser Ole Tarp ikke på det.

Ole Tarp er altid glad for besøg fra tidligere elever og få et indblik i, hvad de laver.

anden institution. 76 procent siger, at de har det godt eller meget godt.

Og hvad tænker de tidligere elever så om skolegangen på Boserup? Helt overordnet var næsten otte ud af 10 tilfredse eller meget tilfredse med skolegangen. 10 procent svarede ’ved ikke’ – og 14 procent var enten ’ikke tilfredse’ eller ’mindre tilfredse’.

Når eleverne blev spurgt, hvad der havde betydet mest for dem under deres skolegang lå lærerne som topscorer – over fællesskabet, rejserne, OL og andre af de sjove ting. De tidligere elever havde også mulighed for at knytte nogle kommentarer til deres besvarelse. Det benyttede mange sig af. ”Der blev skabt et klassemiljø, hvor der var plads til alle vores forskellige skæve sider.

I en grad, som jeg ikke har oplevet andre steder end på Boserup,” skrev én. ”Der var god tid til at tage sig af den enkelte elevs behov,” og ”Skolen føltes som et hjem,” skrev andre og understregede, at den bedre kontakt mellem dem og deres lærere gav større mulighed for støtte, både fagligt og socialt.

”At eleverne peger på lærerne som afgørende for deres skolegang, er utroligt vigtigt for os. Det bekræfter os i, at det er rigtigt, når vi altid har arbejdet meget med relationerne mellem lærere og elever,” siger Ole Tarp.

Stof til eftertanke Lidt malurt er der også i bægeret. Nogle elever peger på, at de følte sig fejlplacerede på skolen. Andre – og det skal understreges, at det er meget få – at enkelte lærere ikke havde nok relevant erhvervserfaring. Alligevel giver det, ifølge Ole Tarp, stof til eftertanke. Blandt andet i forhold til elever, der sender signaler om, at de hellere ville være et andet sted end på Boserup. ”Det er selvfølgelig lidt af en balancegang. For det kan være et udtryk for et meget unuanceret syn på deres egen situation. Men det skal vi måske blive endnu bedre til at tale med dem om. Og muligvis bedre til i nogle tilfælde at hjælpe dem med at afprøve drømmene i en kortere praktikperiode,” siger Ole Tarp.

3,70%

9,26% 9,26%

16,67%

9,26% DE TIDLIGERE ELEVERS BESKÆFTIGELSESSITUATION

HVOR TILFREDS VAR DU MED DIN SKOLEGANG PÅ SKOLERNE I BOSERUP

42,59%

40,74%

37,04%

31,48%

42,59% er i arbejde

16,67% er ledige

40,74% meget tilfreds

9,26% mindre tilfreds

31,48% er under uddannelse

9,26% ikke oplyst

37,04% tilfreds

3,70% ikke tilfreds

9,26% ved ikke

Hele 77,78% af de tidligere elever var tilfredse eller meget tilfreds med deres skolegang

40

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Hamza, Melissa og Stefan, tre tidligere elever fra Skolerne i Boserup, sætter ord på deres skolegang, og hvor de er henne i dag.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

I dag arbejder jeg som isolatør

–ikkedeti kortene lå H

amza tøver ikke længe, da han skal forklare, hvordan hans fremtidsudsigter så ud, før han kom på Roskilde Friskole i Boserup i 4. klasse.

Inden da var hans ’generalieblad’ imponerende: Han havde gået på 5-6 folkeskoler, som han var blevet smidt ud af alle sammen på grund af koncentrationsbesvær, uro og slåskampe.

”Hvis jeg ikke var kommet her, var jeg nok endt på gaden eller i kriminalitet,” siger Hamza, der er mødt op til interviewet direkte fra arbejde. I arbejdsoveralls og med en glad attitude.

Hamza arbejder som isolatør i et privat firma. Han har fundet ud af, at hans vej i livet er at bruge sine hænder til noget praktisk. Og det gør han så godt, at han ved, at hvis han siger op ét sted, så har han et nyt arbejde dagen efter. Uden at han nogen sinde har fået papirer på, at han er faglært. Hamza har taget hele tre grundforløb på Teknisk Skole, som henholdsvis tømrer, mekaniker og VVS’er. De to videre forløb glippede, fordi han ikke kunne få praktikplads, det tredje glippede, fordi han og mes­ter blev uvenner. Et forsøg på VUC endte med, at Hamza én gang for alle fandt ud af, at han nok aldrig lærte at sidde stille på en stol og modtage læring.

Sådan var det også, da Hamza startede på Roskilde Friskole og hver dag blev hentet i hjemmet i Hedehuse-

Hamza har job som isolatør. Han elsker at bruge sine hænder.

ne af skolen. Rutinen var i starten, at Hamza nægtede at sidde på en stol og i stedet kravlede ned under bordet.

Forskellen fra folkeskolen var, at her kravlede læreren – Anja – med, og så sad de på gulvet og lavede lektier, til Hamza fandt ud af, at han lige så godt kunne kravle op. ”Var det ikke for Anja og en bestemt anden lærer, havde jeg ikke kunnet læse og skrive i dag. De gav os lette bøger, de hjalp os med udtalen, og vi fik lov til at sidde på en sækkestol i et hjørne og læse,” siger Hamza.

Den lille knægt med krudt bagi oplevede det som ’dejligt’ at være i de nye skoleomgivelser, og han fik samtidig et kærligt spark videre. Først til sport- og naturklassen på friskolen, hvor Hamza trivedes med de fysiske aktiviteter, med sport, motion – og også lidt med lektierne. Siden til erhvervsklassen, hvor han stiftede bekendtskab med en masse håndværksfag, indtil han blev 17 år, og kommunen smækkede pengekassen i. Hamza fik aldrig taget en 9. klasse, men han kunne læse, skrive og regne og fik derfor lov til at starte på Teknisk Skole – det var før Erhvervsskolereformens krav om en 9. eller 10. klasse med 0,2 i snit i dansk og matematik. ”Boserup lærte mig at arbejde. Det lærte mig sammenhold, og jeg var med ude og rejse og opleve ting,” siger han, inden han tager sin arbejdstaske under armen og går ud og hilser på gamle bekendte på skolen.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

41

Ikke bare en god lærer, men også en

fantastisk ven

Stefan bor fortsat på Boserup på et værelse og søger ind på Teknisk Skole

Da Stefans primære lærer på STU stoppede undervejs i forløbet, holdt Stefan en tale for ham. Han sagde blandt andet, at ”du har ikke bare været en god lærer, men du har også været en fantastisk ven.”

O

rdene kom fra hjertet og viste i en nøddeskal, hvorfor Stefan opfatter de tre år på STU på Skolerne i Boserup som de – indtil videre – bedste i hans liv. For på STU’en fik han ikke bare lagt et fagligt grundlag for at søge ind på en uddannelse som webintegrator. Hans lærer var også som en ’mor’ for ham og hjalp ham, når tingene var svære.

Stefan tog medielinjen på STU på Skolerne I Boserup fra 2012 til 2015. I dag er han 27 år og søger ind på webintegratoruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole med start efter nytår. Han har sammen med sin sagsbehandler sat sig grundigt ind i, hvad det kræver at komme ind på det toårige skoleforløb. Han skal skrive en motiveret ansøgning og vedlægge eksempler på tidligere arbejder. Stefan er ikke i tvivl om, hvad det skal være. ”Jeg programmerede en hjemmeside i php på STU’en, som jeg fik 10 for. Den skal med, og jeg er rimeligt sikker på, at jeg kommer ind,” siger han med tilfredshed i stemmen.

Stefan er et skoleeksempel på, hvor besværligt, rodet og usystematisk et forløb, man som ung kan udsættes for, hvis man kommer ud af kurs skolemæssigt. Stefans forældre blev skilt, da han var 7 år, og indtil han som 13-årig røg endegyldigt ud af folkeskolen stod der mobning, voldsomme konflikter og slagsmål på skoleskemaet. Nogle år på et opholdssted gav ham godt nok en 9. klasses afgangsprøve, men også nye

42

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

konflikter og en betinget dom, og derefter gik en del år med enten at lave ingenting eller begynde på lidt planløse tiltag, der løb ud i sandet.

Men Stefan er også et eksempel på, at tingene kan rettes op, hvis man får det – eller de – rigtige tilbud. STU-forløbet på Skolerne i Boserup gav Stefan it-kompetencer og faglig selvtillid til at søge ind på en ordinær ungdomsuddannelse.

Et efterfølgende kort forløb på Roskilde Kommunes Skiftesporet gav Stefan den sidste bid sociale selvtillid, der skulle til for at turde tænke på at søge ind på teknisk skole.

Skolerne i Boserup har ikke ’bare’ været et STU-forløb for Stefan. Da han i 2012 startede på STU’en, flyttede han samtidig ind på et eget værelse i de rummelige bygninger uden for Roskilde. Men mulighederne er mange på Boserup.

Så Stefan, hans STU-lærer og en anden STU-elev renoverede nogle andre værelser i den ene af de to hovedbygninger, og sådan blev Boserupkollegiet skabt. Her bor Stefan fortsat (på værelse med § 85-støtte), og her håber han at blive boende, indtil han er færdig på Teknisk Skole. Han stortrives og hjælper i øvrigt til, når Boserups internet driller, eller en ny elev skal oprettes som bruger. ”Jeg kører også dagelever til og fra skolen. Og da jeg havde gjort det i et stykke tid, fik jeg en arbejdsbil. Simpelthen da,” siger han og stråler.

Melissa har – blandt andet på Boserup – fået mere selvtillid fagligt.

Jeg blev glad

på en helt anden måde

Da Melissa startede på Den Lille Efterskole i Boserup i 7. klasse, startede også igen den mobning, som Melissa havde været underlagt i alle sine folkeskoleår, og som havde betydet, at hun var langt, langt bagud fagligt.

M

en da lærerne på Boserup fandt ud af, at hun blev drillet, blev mobningen stoppet fra den ene dag til den anden, og så gik det ’sindssygt stærkt’. Så stærkt, at Melissa i dag er i gang med en uddannelse til SOSU-assistent. ”I alle årene i folkeskolen gjorde lærerne intet, selvom de godt kunne se, at jeg havde det skidt. Jeg blev mobbet med alt. At jeg ikke havde nogen far, min næse, alt. Min læreevne var lig med nul. På efterskolen fik jeg en helt anden side frem af mig selv,” siger 20-årige Melissa.

Da Melissa som 15-årig kom på Boserup i en frivillig anbringelse på efterskolen, havde hun ikke bare et kaotisk skoleforløb bag sig og nogle ret så kraftige konflikter med sin mor. I et par år – fra hun var 12, til hun var næsten 14 år – var hun også ude for ’noget voldsomt’, der var med til at spænde ben for hendes ungdoms- og uddannelsesforløb.

Men tilbage til Boserup, hvor Melissa i 7. klasse var rigtigt langt bagud fagligt. Sådan cirka to år bagud i dansk og fire år bagud i matematik. Men med meget støtte og med en lille klasse på 12 elever fra 7. til 10. klasse udviklede Melissa sig især de første år ’helt vildt’ og knyttede sig stærkt til sine lærere. ”I 10. fik jeg nye lærere, og det var ikke så godt for mig.

Men jeg fik mit 9. klasses afgangsbevis med et gennemsnit på 02 i dansk og matematik,” siger hun.

Efter 10. klasse flyttede Melissa ind på Boserupkollegiet på efterværn, der blev en tryg base i nogle lidt kaotiske år.

En Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) blev opgivet, fordi Melissa – endeligt – fik papir på, at hun var ordblind. Et års ordblindeundervisning på AOF i Roskilde gav gode resultater, men så indhentede fortidens voldsomme begivenheder den unge pige, og et år blev ’spildt’ i sengen, før hun fik en PTSD-diagnose. PTSD-diagnosen bevirkede, at hun nu kunne få godkendt en STU’en på Boserup, men efter at have gået tre kvart år på STU’en var hun moden til at gå i gang med en uddannelse.

I august i år startede Melissa på grundforløbet på SOSUassistenten. Hun er fortsat ind imellem i tvivl, om hun klarer det. Det er svært at udrydde folkeskoletidens fornemmelse af, at hun intet kan, og hendes boligsituation blev rigtigt dårlig, da hun – efter eget valg – besluttede at forlade Boserups trygge rammer. Men stædighed, familiens støtte, ordblindeundervisningen og Boserup har givet hende et indre modspil til barndommens læring. ”Ikke mindst Boserup har været en stor del af grunden til, at jeg kom ind på den uddannelse, jeg er på nu,” siger Melissa.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

43

Fra den 1. august 2017 skal alle skoler ved lov have en antimobbestrategi – også på det digitale område. Tidligere har det alene været et krav for folkeskoler og kommunale internationale grundskoler.

Husk

antimobbestrategi Formålet er at sikre alle elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser en skolegang uden problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende.

Om antimobbestrategien gælder, at den: • er synlig på skolens hjemmeside • skaber et sundt undervisningsmiljø for elever og lærer • har en strategi mod digital mobning.

Lovteksten finder du i lov om elevers studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen.

Handlingsplan ved konkrete tilfælde Skoleledelsen skal i konkrete tilfælde

44

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

af problemer med det psykiske undervisningsmiljø, mobning eller lignende, udarbejde en handleplan. Det skal ske inden for en frist på 10 arbejdsdage, og af handleplanen skal fremgå, hvordan problemerne effektivt hører op.

Ledelsen skal også straks tage de skridt, som her og nu er nødvendige for at gribe ind over for de konstaterede problemer. Ligesom de berørte elever og forældre skal informeres.

Klageadgang Elever og forældre får adgang til at klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), hvis uddannelsesstedet ikke har en antimobbestrategi eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved

konkrete tilfælde af problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

I første omgang skal skolens øverste instans (for selvejende institutioner vil det sige bestyrelsen) se på klagen og vurdere, om den er enig med skolelederens handlinger. Giver bestyrelsen ikke klageren fuldt ud medhold, skal klagen sendes videre til behandling ved DCUM. DCUM vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

Spørgsmål Har I spørgsmål i forbindelse med antimobbestrategi, er I velkommen til at kontakte LOS.

Find det rigtige sociale tilbud på los.dk • Henviser til 550 private sociale tilbud • Nemt og brugervenligt søgeværktøj • Dækker hele landet

3 klik og en løsning

los.dk

Udbud

FUS-UDBUDDET – der blev

t e r e l l u n n a

AF: TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF

På den sidste dag i juni i år meddelte Holbæk Kommune, at udbuddet om køb af pladser på opholdssteder og døgninstitutioner til unge mellem 15 og 23 år var annulleret. Det vakte stor forundring og ærgrelse for de mange LOS medlemmer, som havde taget opgaven alvorligt og afgivet tilbud.

46

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

F

lere af LOS’ medlemsvirksomheder havde været seriøst involveret, deltaget i afklaringsmøder og investeret mange ressourcer i at afgive tilbud.

Vinderne af udbuddet skulle have ligget klart den 1. juni 2017, men blev i første omgang udskudt til medio juni – for så sidst i juni helt at blive aflyst.

Holbæk Kommune var tovholder på udbuddet på vegne af fem andre sjællandske kommuner; Odsherred, Faxe, Vordingborg, Solrød og Køge Kommuner (også kaldet FUS – Fælles Udbud Sjælland). Som begrundelse for annullering af udbuddet skrev Holbæk Kommune: ”Vores beregninger viser, at de tilbudte priser generelt ikke er kon-

kurrencedygtige. Vi har sammenholdt tilbudspriserne med de nuværende gennemsnitlige udgifter [i Holbæk Kommune] til unge i den udbudte målgruppe og med de oplyste takster på Tilbudsportalen.”

Umiddelbart undrede det i LOS, at FUS i udgangspunktet forventede lavere priser, når der i udbuddet for eksempel ikke var tilbudt nogen form for garanteret antal anbringelser (sikkerhed for afsætning), risikominimering eller lignende. Omvendt glædede det, at FUS havde afstået fra at benytte et eventuelt dumping-tilbud til ugunst for de sårbare unge – og med risiko for en senere konkurs, som der er flere alvorlige eksempler på inden for ældreog hjemmeplejen.

Umiddelbart undrede det i LOS, at FUS i udgangspunktet forventede lavere priser, når der i udbuddet for eksempel ikke var tilbudt nogen form for garanteret antal anbringelser (sikkerhed for afsætning), risikominimering eller lignende.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

47

Udbud

Det viste sig dog ikke at være så simpelt endda at undersøge sagen, idet Holbæk Kommune afslog at give indsigt i Holbæk Kommunes beregninger, som lå til grund for annulleringen af udbuddet.

Indsigt og efterprøvning af argumenter Fællesudbud på det specialiserede socialområde er ikke hverdagskost, men snarere noget af en sjældenhed. Det kan derfor være vanskeligt at gennemskue, hvad som egentlig lå til grund for annulleringen af udbuddet.

LOS begærede derfor aktindsigt i sagen for – på vegne af branchen – at gennemgå indhold, forløb og resultat af udbudsprocessen.

Det viste sig dog ikke at være så simpelt endda at undersøge sagen, idet Holbæk Kommune afslog at give indsigt i Holbæk Kommunes beregninger, som lå til grund for annulleringen af udbuddet.

Det vil sige, at det ikke umiddelbart var muligt for LOS at efterprøve sagligheden i kommunens argumentation. Kommunen begrundede afvisning af aktindsigt med: ”Ud fra en konkret vurdering er det Holbæk Kommunes opfattelse, at udleveringen af tilbudsgivernes priser samt kommunens gennemsnitlige udgifter pr. borger vil medføre en nærliggende risiko for, at det offentliges økonomiske interesser vil lide skade af betydning.”

LOS fik medhold LOS valgte dog at klage over denne afgørelse og fik medio september 2017 medhold fra Klagenævnet for Udbud.

Klagenævnet for Udbud begrundede det bl.a. med: ”Der er ikke grund til at antage, at en udbredelse af kendskabet hertil skulle kunne føre til en formindskelse af konkurrencen i forbindelse med fremtidige udbud. Dertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet

48

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

beslutning om, hvorvidt der skal ske genudbud af opgaven, og at en eventuel risiko i den henseende allerede derfor ikke kan anses for at være nærliggende risiko.”

LOS stod da også undrende over for Holbæk Kommunes argumentation, da den ikke understøttede kommunens ønske om gennemsigtighed i prisfastsættelsen sammenholdt med kvalitet, hvilket blandt andet var grundlaget for at igangsætte udbuddet.

Ingen bud fra offentlige bo- og opholdssteder Hvordan så det ud med de afgivne tilbud?

Umiddelbart kan det konstateres, at ’markedet’ og konkurrencen mellem det offentlige og private ikke fungerede. Det viste sig for eksempel, at ingen offentlige opholds- og bosteder havde valgt at afgive

tilbud. End ikke FUS-kommunerne selv.

End ikke i form af kontrolbud fra egne kommunale opholds- og bosteder.

Derimod havde 30 private specialiserede opholds- og bosteder fra hele landet afgivet tilbud. Tallet er i realiteten større end 30, da nogle tilbud var afgivet af et konsortium af flere steder.

Af de 30 specialiserede private steder var der afgivet i alt: • 17 tilbud inden for den såkaldte delaftale 1 (unge med moderat behov for støtte) • 20 tilbud inden for delaftale 2 (unge med omfattende behov for støtte) • 14 tilbud inden for delaftale 3 (unge med massivt behov for støtte).

Det vil sige alt i alt var indkommet 51 tilbud fra private sociale bo- og opholdssteder.

TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER Det er både tidskrævende og omkostningsfuldt for en tilbudsgiver at beregne, formulere og afgive et tilbud på et så kompliceret område som det specialiserede socialområde.

Det underbygges i en ny rapport fra august 2017 fra Center For Forskning I Offentligt-Privat Samspil (COPS), som har undersøgt private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud inden for otte brancher.

En rundspørgen, som LOS har foretaget, blandt opholds- og bosteder, der har afgivet tilbud til FUS indikerer, at omkostningerne forbundet med at afgive tilbud gennemsnitlig ligger på 50.000 kr. Det svarer til i alt 1,5 mio. kr. Og beløbet kan opkræves over taksterne. Dertil kommer de transaktionsomkostninger, som FUSkommunerne har haft.

Sammenligning – med hvad?

Indhold og kvalitet

Når, der ikke er tale om indkøb af standardiserede ydelser eller produkter, som for eksempel vejsalt, bleer eller kuglepenne, hvordan sammenlignes de afgivne tilbud? I udbudsmaterialet var delaftalerne beskrevet gennem tre forskellige cases af udsatte unge med forskellige grader af støttebehov. Holbæk Kommune havde vurderet, at 36 af de afgivne tilbud (12 inden for hver delaftale) opfyldte deres kriterier for indhold eller profil af tilbud.

I virkeligheden vil det så godt som aldrig være den samme ydelse eller produkt, som FUS-kommunerne konkret vil efterspørge eller have behov for at visitere til – om det så er hos egne kommunale opholds- eller bosteder, andre kommunale eller regionale steder eller hos private leverandører. Det ligger nærmest i sagens natur – det specialiserede socialområde, hvor borgerne, de udsatte og sårbare unge, er forskellige, har forskellige behov og lader sig i praksis vanskeligt at sammenligne. Og hvor faglighed og kvalitet helt naturligt skal vægtes højt.

Fremtidige behov og tidligere udgifter

De afgivne tilbud er derudover sammenlignet med Holbæk Kommunes forventninger til egne fremtidige årlige antal visitationer og i forhold til Holbæk Kommunes egne tidligere gennemsnitlige udgifter til at anbringe borgere. Det vil sige en sammenligning og vurdering ud fra én kommune i FUS-udbuddet og ikke ud fra beregninger på tværs af alle seks FUS-kommuner.

I Holbæk var det forventede antal kommende årlige visiteringer i alt 18 unge udsatte fordelt på to aldersgrupper, nemlig de 15-17-årige og de 18-22-årige, og de tre kategorier for støttebehov (moderat, omfattende og massivt støttebehov).

Holbæk Kommunes tidligere gennemsnitlige udgifter lå på ca. 37.000 kr. for borgere med moderat støttebehov, ca.

40.000 kr. for borgere med omfattende støttebehov og ca. 67.000 kr. for borgere med massivt støttebehov pr. måned.

Hvorvidt dette tidligere gennemsnitlige

udgiftsniveau stemmer overens i forhold til casene fra udbudsmaterialet er vanskeligt at vurdere, da kommunen ikke selv har afgivet et ’kontrolbud’.

adskilt sig, nogle gange væsentligt (både i opadgående og nedadgående retning), fra priserne i de afgivne tilbud, kan det derfor have en naturlig forklaring.

Priser på Tilbudsportalen

De afgivne tilbud

De afgivne tilbudspriser har Holbæk Kommune søgt at sammenligne med de offentlig tilgængelige takster på Socialstyrelsens Tilbudsportal. Det er dog ikke en entydig og simpel sammenligning.

Man er for det første nødt til at tage

Holbæk Kommunes tidligere gennemsnitlige udgifter lå på ca. 37.000 kr. for borgere med moderat støttebehov, ca. 40.000 kr. for borgere med omfattende støttebehov og ca. 67.000 kr. for borgere med massivt støttebehov pr. måned. højde for, at taksterne på Tilbudsportalen er vejledende. Det vil sige, at prisen reelt (og i forhold til målgruppen i udbuddet) kan ligge både højere og lavere end de vejledende takster på Tilbudsportalen, nemlig alt afhængig af den enkelte visiterede borgers individuelle behov.

For det andet er man nødt til at undersøge og at tage højde for, at der på Tilbudsportalen kan være opgivet flere forskellige takster for det enkelte bo- eller opholdssted. Det gør vurdering og sammenligning særlig kompliceret, idet taksterne på Tilbudsportalen ikke er direkte overførbar til udbuddets tre forskellige cases. Tilbudsgiverne kan have vurderet, at den enkelte case krævede ekstra støtte og dermed, at taksten på Tilbudsportalen ikke var tilstrækkelig.

Når Holbæk Kommune i deres behandling af de indkomne tilbud har konstateret, at taksterne på Tilbudsportalen har

Ud fra Holbæk Kommunes valgte metode til at sammenligne de indkomne tilbud, var det få som prismæssigt lå under kommunens tidligere gennemsnitlige udgifter.

Dog lidt flere på delaftale 1 med unge med moderat behov for støtte. Det kan hænge sammen med det specialiserede socialområdes karakter.

Jo større behov for støtte målgruppen har, des mere kompliceret og vanskeligere er at afgive tilbud på opgaven. Det skyldes bl.a., at opholds- eller bostedet må indkalkulere flere forbehold i forhold til jo ’tungere’ og mere kompleks, at opgaven forventes at være.

De afgivne priser må derfor allerede i udgangspunktet formodes at være generelle – selv inden for den samme målgruppe, fordi bo- eller opholdsstedet er nødt til at indkalkulere risiko og tage højde for forbehold.

Resultat

Holbæk Kommune har ikke indsigt i de øvrige FUS-kommuners eventuelle beregninger, men har forud for annulleringen af udbuddet drøftet kommunens resultat af behandlingen af de indkomne tilbud.

LOS har efterfølgende deltaget i flere møder med Holbæk Kommune om proces og baggrund for annulleringen. LOS har blandt andet i al stilfærdighed gjort opmærksom på, at FUS-kommunernes forsøg med udbud har været både tids- og ressourcekrævende for de involverede steder.

Holbæk Kommune har i oktober 2017 sendt et spørgeskema ud til de deltagende private sociale tilbud, hvor der blandt andet rejses spørgsmål om udbud som metode. LOS deltager i et evalueringsmøde i begyndelsen af november 2017, hvor vi vil repræsentere LOS medlemmernes interesse, præsentere vores undren med videre.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

49

G E N E RATIO NSSKI F TE – begynd i god tid!

Sådan lyder det korte og kontante, men gode råd fra Vibeke MonnickNielsen, som er leder af Familiecentret Ll. Nørremark, der ligger i Odsherred Kommune. Vibeke Monnick har været i branchen i en menneskealder, hvilket også medlemsnummer 9 i LOS vidner om. Vibeke Monnick fortæller om, hvilke overvejelser og forberedelser et generationsskifte kan rejse.

AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF

D

et lå egentlig ikke i kortene, at Vibeke Monnick skulle udvikle sig til faglig specialist i praktisk neuropædagogik. Ikke desto mindre er Familiecentret Ll. Nørremark ved Vig kendt for sin strukturerede neuropædagogiske behandling af børn og unge med hjerneskader og svær omsorgssvigt.

Familiecentret kan næste år fejre 40 års jubilæum, og som Vibeke Monnick indledningsvist fortæller: ”Vi kan dokumentere, at det virker, det vi gør. Vi afleverer for eksempel testresultater og BRIEF-undersøgelser, som vi lægger behandlingsplanerne efter, til

1983 som fond og selvejende institution, og Vibeke Monnick blev ansat som leder.

Forud var gået nogle år, hvor Vibeke og hendes mand Leif Monnick-Nielsen havde åbnet deres hjem for områdets børn og som plejeforældre for omsorgssvigtede børn. Tilgangen var grundlæggende at bruge deres eget familiemønster med omsorg, kærlighed og sammenhold. Men det viste sig hurtigt, at de anbragte børn havde brug for meget mere end kærlighed.

Vibeke droppede sit job som advokatsekretær og uddannede sig senere til socialpædagog, hvor der kom teoretiske begreber på de mange sociale praksiserfa-

Siden 1992 har Familiecentret bygget på neuropædagogik og taget sig af børn og unge, som var mere end almindelig mishandlede. forskningen hos Center for Hjerneskade.

Og vi har ingen eller kun ganske få magtanvendelser takket være den neuropædagogiske tilgang.”

Baggrund Opholdsstedet og §107-botilbuddet Familiecentret Ll. Nørremark blev etableret i

50

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

ringer, som de havde gjort sig og arbejdede efter. Siden 1992 har Familiecentret bygget på neuropædagogik og taget sig af børn og unge, som var mere end almindelig mishandlede.

To fonde og tre private Ud over Familiecentret er der over årene

kommet en vifte af tilbud til, som er målrettet børn, unge og voksne med hjernemæssige dysfunktioner. Vibeke Monnick beskriver udviklingen af virksomheden: ”Efterhånden, som de børn og unge vi havde hos os, fik brug for andre tilbud eller på papiret blev voksne, udvidede vi med nye tilbud. For eksempel da skolerne i nærområdet ikke kunne rumme vores børn, købte vi bygninger og oprettede selv undervisningstilbuddet Spirilen.”

Spirilen er ligesom Familiecentret en selvstændig fond og selvejende institution, som blev etableret i 2001.

Ud over de to fonde, har Vibeke Monnick desuden tre private virksomheder, nemlig: • Svalereden og Friheden §107, enkeltmandsprojekter og efterværn • Bostedet Oasen §108 • Neuropædagogikhusets konsulent­ bistand mv.

Til sammen er de fem enheder – de to fonde og tre private virksomheder – også kendt som Neuropædagogikhuset.

Neuropædagogikhuset fungerer ved en række bindende strukturer, der skal sikre en fælles forståelse af målgruppen, af den faglige tilgang og af de nødvendige medarbejderkvalifikationer. Der er som sådan ingen formel øverste ledelse af Neuropædagogikhuset, men de forskellige enheder mødes en gang om måneden, deltager i de obligatoriske neuropsykologiske og

-pædagogiske uddannelses- og supervisionsdage, som også er for forældre og anbringende kommune.

Enhederne har i den forbindelse et fast samarbejde med Center for Hjerneskade, Neuropsykologihuset Bakkedal og supervisor cand.pæd.psyk. Hans Raunsø.

På vej mod de 65 år – hvad så?

Når man taler med Vibeke Monnick, får man hurtigt en fornemmelse af et dybt dedikeret menneske, som stiller tårnhøje krav til – hvad der næppe er forkert at sige – hendes og ægtefællens livsværk.

Den neuropædagogiske tilgang stiller store krav til enhederne; både ledelse og medarbejdere.

I dag er Vibeke Monnick 68 år – og ’still going strong’. Egentlig havde hun besluttet sig for at stoppe som leder, når alderen rundede de 65 år og så gøre mere ud af sin konsulentforretning. Men sådan gik det ikke: ”Det optimale var at finde en afløser i personalegruppen. Vi havde også en egnet kandidat, men han gik desværre hen og blev syg. Siden har vi prøvet at uddanne en ny. Det har vi faktisk prøvet to gange,” fortæller Vibeke Monnick. ”Det er vores erfaring, at det tager os tre år at uddanne folk, der kommer udefra, i den neuropædagogiske praksis, hvor vi hele tiden måler og vejer udviklingen hos den enkelte anbragte. Metoden stiller store krav til en ledelse, som skal tage ansvar for strukturen og de

Fakta Der gælder forskellige regler for det planlagte generationsskifte alt afhængig af, hvilken virksomhedstype det enkelte private sociale tilbud er.

I LOS fordeler medlemsvirksomhederne sig på forskellige virksomhedstyper.

I skemaet ses den aktuelle fordeling

Har du spørgsmål eller brug for råd og vejledning, er du velkommen til at kontakte LOS på e-mail los@los.dk eller på telefon 70 23 34 00

Virksomhedstype

Antal

I procent

332

63,7

Private

89

17,1

ApS

64

12,2

A/S

15

3,0

I/S

13

2,5

Forening

7

1,4

Stiftelse

1

0,1

521

100

Selvejende institution/Fond

I alt

Kilde: los.dk september 2017 (medlemsvirksomhedernes egne registreringer)

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

51

Nogle gange kommer de unge desværre først til os, når der har været eksperimenteret med andre løsninger først. præcise målinger, fordi det er fundamentet for behandlingen af de unge mennesker, som er hos os.” ”Det er en praksisuddannelse, som kan være eftertragtet, og som man måske gerne vil tage med videre og bruge et andet sted end hos os. Det er jeg blevet mere opmærksom på efter et tilfælde, hvor det nok mest af alt handlede om at ’suge viden ud’, der kunne bruges et andet sted.”

Ud over en dyb forståelse af fagligheden, peger Vibeke Monnick også på, at der er brug for lederkompetencer inden for økonomi og evne til at skaffe nye elever og unge. Det handler bl.a. om, at kommunerne skal kende til Neuropædagogikhusets forskellige tilbud. Ledelsen skal holde og udvikle kontakten til kommunerne i en tid, hvor familiepleje mange steder er en foretrukken metode. Vibeke Monnick fortæller om, hvad hun ser som en bekymrende udvikling: ”Nogle gange kommer de unge desværre først til os, når der har været eksperimenteret med andre løsninger først. Når der er tale om hjerneskadede unge er muligheden for at behandle dem bedst, når de er 15 år for drenge og 12 år for piger, hvor de danner nye nervetråde.

52

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Er de for eksempel nået 17 års-alderen, når de kommer til os, kan man frygte, at anbringelsen blot bliver til en form for ’opbevaring’, fordi skaderne er blevet så meget større og varige.”

Senest når jeg fylder 70 år Selv om forsøgene på at forberede og gennemføre et generationsskifte endnu ikke er lykkedes, har bestyrelsen for Fonden Familiecentret Ll. Nørremark på det seneste bestyrelsesmøde besluttet, at Fonden skal føres videre. Alternativet ville være at afvikle fonden, da det ikke er muligt at sætte en fond til salg som for eksempel en privat virksomhed: ”Risikoen er at måtte lukke, som flere fonde har gjort gennem tiden. Men nu er der to år til, at jeg fylder 70 år. Og jeg vil gerne bruge de næste par år på at hjælpe med at få en ny leder på plads. Så det næste skridt er vel for bestyrelsen at annoncere efter en afløser,” siger Vibeke Monnick og fortsætter: ”Det er vigtigt at finde en person, som både har engagement, de rigtige kompetencer og har kulturen inde under huden. Det med kulturen er rigtig, rigtig vigtig. Det er lidt som at købe handsker uden at prøve

dem: De ser pæne ud, men passer de?”

Hun slutter: ”Mit bedste råd til andre er at begynde overvejelserne og planlægge i god tid. Også hvis det viser sig, at stedet må lukke. Hvad skal der ske med bygningerne, skal de sættes til salg?

Udbetaling af feriepenge? Og så videre. Og så videre.”

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte ­Familiecentret Ll. Nørremark (bestyrelsen eller Vibeke Monnick på e-mail vibeke@lillenorremark.dk eller mobil 2144 9267).

Generationsskifte - Kollektivet Hunderup

Kollektivet Hunderup

gennem 30 år En personlig skabelsesberetning fra køb af en trelænget gård og fælles livsførelse til 30 år senere at have dannet rammen om over 50 unge mennesker, som gennem tiden har været anbragt i Kollektivet Hunderup under ledelse af Lene og Jørn Kjærgaard.

K

AF LENE JØRGENSEN KJÆRGAARD, TIDLIGERE LEDER AF KOLLEKTIVET HUNDERUP

ollektivet har en lang historie, som startede, før vi i 1987 blev en selvejende institution.

Tilbage i 1981 var vi fire par, socialpædagoger og lærere, der købte en trelænget gård midt i den lille vestjyske landsby Hunderup. Gården byggede vi om, så den kunne huse otte voksne og tre børn. Vi ville have god plads til de

54

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

enkelte familier med både privatliv og store fællesrum.

Det viste sig at være en rigtig god disposition og har været en vigtig faktor i arbejdet med de over 50 unge mennesker, der gennem tiden har boet hos os. De fysiske rammer, inde og ude, var i orden med plads, luft og albuerum.

Fra skepsis til anerkendelse Det var ikke let for en lille landsby som

Hunderup at skulle rumme et kollektiv.

Der var rygte om vrede over, at gården var blevet solgt til en flok pædagoger og lærere, der ville lave et bofællesskab. Men vi mærkede aldrig selv modstand. Vi valgte at bruge lokale håndværkere, handlede lokalt og blev på den måde hurtigt accepteret. Nu er vi bare en del af en sjov historie, hvor den mest skeptiske, gik hen og blev ven af huset og til sin død dagligt kom og røg sin cigar og fik vendt verdenssituationen…

Anerkendelsen fra lokalområdet er så vigtig og betyder, at man har ro til at koncentrere sig om kerneopgaven – at tage vare på de unge, der er anbragt.

Lokalsamfundet er vigtigt for et sted som vores. Det er vigtigt, at vi og de unge, der bor der, bliver rummet, anerkendt og respekteret. At blive hilst på og smilet til, når man færdes ude, er en god oplevelse for alle – også vores unge.

De lokale bønder, virksomheder, købmanden, børnehaven, dagplejere har åbnet deres døre og givet de unge en chance, i form af et arbejde eller en praktik af længere eller kortere varighed.

Da vi holdt vores 25 års jubilæum, var hele landsbyen med til at fejre dagen. Det var stort. Anerkendelsen fra lokalområdet er så vigtig og betyder, at man har ro til at koncentrere sig om kerneopgaven – at tage vare på de unge, der er anbragt.

Den første unge flytter ind Mens vi byggede om og istandsatte gården tilbage i 1981, fik vi den første unge knyttet til huset. Det var en opgave, hvor det daværende amt ellers ville have lavet en enmands-institution. Senere blev en søskendeflok anbragt i familiepleje hos det ene par.

Dengang var vi et rigtigt kollektiv med fællesøkonomi og husmøder hver søndag, hvor alt blev planlagt til mindste detalje.

Dog ikke, hvad der skulle ses i TV – for der var kun ét program!

Som mange andre kollektiver oplevede vi fraflytninger. Nogle par blev skilt, nye flyttede ind og i nogle år kom vi til at fungere som krisehjem for vores fraskilte venner og deres børn.

Kollektivet blev en fond Den 1. april 1987 etablerede vi, ægteparret Lene og Jørn Kjærgaard, Den Selvejende Institution Kjærgårdsvej, Kollektivet Hunderup, i samarbejde med tidligere Ribe Amt. Opholdsstedet var fra dag et en fond med bestyrelse, budget og regnskab. Jørn og jeg var ansat som ledere med fast løn.

Ud over vores egen lille familie, boede fire voksne, et barn og nogle delebørn. Vi fortsatte med den kollektive måde at leve på, bortset fra, at de børn der var knyttet

til opholdsstedet, var Jørns og mit ansvar.

Vi beskrev os som et familielignende opholdssted, og det var vi. Vi spiste alle måltider sammen, havde fortsat kun et TV, vores ferier var med samtlige unge, ofte med deres og vores venner. Der var ikke noget, der hed lukkeweekend. De anbragte oplevede jo også Kollektivet som deres hjem, og man holdt kun fri, når man forlod matriklen uden anbragte børn, og det gjorde vi stort set aldrig.

Jul, nytår, fødselsdage og andre familiefester blev holdt med og for alle i huset med deltagelse af vores egne familier, de anbragte unges familier, naboer og venner.

Det er blevet til mange kagemænd, konfirmationer, taler og sange gennem årene.

En livsstil og dog…

Da vi havde eksisteret i nogle år, fik vi brug for nogle ekstra hænder til at tage sig af de unge. Blandt andet for at vores lille familie – en gang imellem – at kunne tage på familiebesøg uden at have ekstra unge med. Alle ferier var fortsat sammen med

de anbragte unge.

Kravet til dem, der skulle ansættes var, at de boede på matriklen i Kollektivet. På det tidspunkt kunne vi slet ikke forestille os, at det kunne være anderledes. Det lykkedes også i en årrække, men i længden gik det ikke.

Fra årtusindskiftet og frem var det bare vores lille familie, der delte hverdag og liv med de anbragte og de ansatte. Vi boede på vores arbejdsplads og stod til rådighed 24 timer i døgnet. Det gav os et spændende liv, en tæt kontakt til de unge, deres familier og de ansatte, men det gav ikke meget frirum og privatliv.

På et tidspunkt delte vi huset op i en institutionsdel og i en privat del for blandt andet også at skærme vores egne børn. Fra at have levet et solidarisk liv i fællesskab med de anbragte unge, levede vi og vores familie nu i hus med de unge og delte delvis hverdag med dem.

Alle eksterne medarbejdere arbejdede efter de betingelser, der gælder for området med hensyn til arbejdstid, OKTOBER 2017

•

LOS.DK

55

ferie, sygdom, barsel. Det betød, at fra at de unge og vi kendte hinandens familier og venner og vores familier og venner kendte de unge, kendte vi fortsat deres familie og venner, men de kendte ikke vores.

Opnormering og professionalisering Indtil 2008 var det Jørn og jeg, der – ud over at arbejde i dagtimerne – havde alle nætterne. De eksterne medarbejdere havde fri senest klokken 24, og så tog vi over. Det var jo ikke et problem, hvis de unge sov eller bare var på deres værelser.

Men nu er det jo unge med problemer og ofte manglende skolegang.

Antallet af anbragte unge var også vokset fra fire til seks. Vi fik derfor i samarbejde med bestyrelsen og Esbjerg Kommune lavet en opnormering, så døgnet kunne dækkes på en for alle parter ordentlig måde. Det betød en opnormering fra 6,24 til 8,24, og opholdsprisen steg derfor væsentligt.

Heldigvis reagerede de kommuner, der på det tidspunkt havde unge anbragt hos os, meget positivt og trak ikke nogen hjem af den grund.

Med de fysiske og organisatoriske forandringer gennem årene kom arbejdet i LOS om etablering og udviklingen af Akkreditering som en gave for os. Vi var med fra starten i udviklingen af metoden, og samtidig startede jeg på lederuddannelsen, som var udviklet i samarbejde mellem Erhvervsakademi Vest og LOS. Vi fik igennem de to tiltag redskaber til at sætte vores institution under lup. Vi fik beskrevet Kollektivet Hunderup, som dét vi var blevet til med ansvars- og arbejdsområder. Alle ansatte var meget ansvarlige i processerne og efterfølgende i at tage vare på de opgaver, som de havde påtaget sig. Ud over akkreditering fik vi også lavet

brugerundersøgelser og effektanalyse.

Da det nye tilsyn kom på banen i 2014, var vi velforberedt.

Stabil medarbejdergruppe og faglig funderet bestyrelse At vi kunne gå alle disse processer igennem sammen med hele personalegruppen, skyldes bl.a., at vores medarbejdere har været hos os i mange år. Da Kollektivet i foråret 2017 rundede de 30 år som selvejende institution og fond, bestod personalegruppen af to, der havde været der i 30 år, en i 20 år, en i 16 år, en i 14 år, en i 12, en i 9 og en i 8 år. Og de faste vikarer knyttet til huset havde været med i op til 10 år.

En stabil og veluddannet personalegruppe. Alle medarbejderne har således en pædagogisk uddannelse og for at holde fagligheden i fokus og sikre os, at vi ikke bliver ramt i vores eget system, har vi jævnlig supervision, og det har vi haft i alle 30 år.

Vores bestyrelse har gennem alle årene været en god støtte. Bestyrelsen er fagligt bredt funderet og har været en uvurderlig hjælp især i forhold til de store forandringer, der har været undervejs.

Ikke alle unge kan være i en plejefamilie eller klare sig med den støtte, de kan få i eget hjem.

56

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Generationsskifte Vores organisation har forandret sig en del de sidste år. For år tilbage skulle vi tage stilling til, om institutionen skulle fortsætte. Jørn og jeg var jo begyndt at nærme os efterløns- og pensionsalderen.

Der var forskellige muligheder, men sammen med bestyrelsen og Esbjerg Kommune, blev det bestemt, at Fonden købte bygningerne af os, og vi kom efterfølgende til at bo til leje i huset. I januar 2016 flyttede vi væk fra matriklen, dog ikke længere end 5 minutters gang derfra.

Men for institutionen har det selvfølgelig haft en stor betydning, at ”de to gamle”

ikke længere var lige i nærheden. Nattevagten er nu alene. De har jo været vant til, at vi sov lige ved siden af. Før kunne der være en på arbejde, når der ikke var mange unge hjemme. Vi var der jo til at dække ind, hvis der skulle køres efter noget. Nu må der være to eller en bagvagt.

Desværre blev jeg sygemeldt nogle måneder efter, at vi var flyttet fra Kollektivet Hunderup. Jeg er sidenhen stoppet og gået på efterløn, mens Jørn er fortsat som ene-leder af Kollektivet.

De forandringer, der er sket i forbindelse med vores fraflytning og mit stop, har selvfølgelig haft stor betydning for huset og har givet noget uro. Men med Jørn, den dygtige og stabile personalegruppe og bestyrelse, er det gået.

Bestyrelsen arbejder videre med, hvordan Kollektivet kan fortsætte, den dag også Jørn går på pension.

Anbringelsespolitik Hvad der til gængæld er svært at hamle op med, er kommunernes nuværende anbringelsespolitik. Kollektivet er lige nu ramt af, at halvdelen af de unge der har været knyttet til huset, har nået en alder, hvor de er flyttet for sig selv. Samtidig anbringer de kommuner, vi samarbejder med, stort set ikke unge på institution, men satser i stedet for på familieplejeanbringelser og støtte i eget hjem. Alt sammen meget godt, når det lykkes, men meget bekymrende, når det ikke lykkes.

Ikke alle unge kan være i en plejefamilie eller klare sig med den støtte, de kan få i eget hjem. Kollektivet har mange års erfaring med, hvad der virker, og hvordan vi kan hjælpe de unge med at finde nye veje.

Så lige nu bliver der tænkt og arbejdet alternativt i Kollektivet for at overleve denne periode. Der har før været perioder, hvor kommuner har valgt ikke at anbringe.

Vi ved, hvad der virker hos os Når man som i Kollektivet siger, at man arbejder i og med relationer, er den loyale og stabile personalegruppe meget vigtig.

Her ud over er Kollektivets kerneydelse pædagogikken, når vi formår at møde de unge lige nøjagtig der, hvor de er. Så sker der noget.

For at en anbringelse kan lykkes for den unge, er det vigtigt at afstemme forventningerne. For det første skal kommunerne, der anbringer unge mennesker i Kollektivet, vide, hvad vi står for, og hvad vi er gode til. For det andet er det vigtig, at både den unge og dennes forældre siger ja til et ophold hos os. Forældrene er en utrolig væsentlig del og vil jo ofte være den unges nærmeste.

For den unge kan det imidlertid være svært at tage stilling til og være med til at bestemme, hvor man skal tilbringe de næste år af ens liv – særligt på et tidspunkt hvor alt er kaos i og udenom en. Men vi prøver så ærligt som muligt at fortælle, hvad den unge kan forvente af os, om husets kultur, om hvilke krav vi har, og hvilke leveregler den unge skal passe sig ind efter.

Vi forstår, hvad vi har med at gøre.

De unge har mange ar på krop og sjæl.

Ar som de skal lære at leve med. Det er børn af alkoholikere. Børn der har fået så mange tæsk, at de er blevet indlagt.

Børn der har mistet forældre. Skilsmissebørn. Børn som plejeforældre har opgivet. Adoptivbørn, som ikke levede op til forventningerne, eller hvor adoptivforældrene ikke fik den hjælp, de havde brug for. Børn og unge som har startet en kriminel løbebane. Børn af psykisk syge forældre. Fælles for dem alle er, at de har haft en forfærdelig skolegang med masser af fravær og konflikter.

De skal lære at leve med de skader, de har fået i deres tidlige barndom og ungdom. Ligesom det lille ny træ, som får et knæk helt nede ved roden. Træet

vil altid have det ”knæk” eller ar fra den tidlige skade – men kan alligevel vokse op og blive et flot og livskraftigt træ.

Det kræver, at de unge bliver mødt som dem, de er. Med alt det de indeholder på godt og ondt. De skal rummes, forkæles og have ro til at vokse. De skal ikke sanktioneres, straffes eller have skæld ud. Det vokser man nemlig ikke af.

Det tager tid Vores erfaring er, at de anbragte unge gør som alle andre. De gør det bedste, de kan. De anstrenger sig hele tiden. Og kun utrolig sjældent gør de noget for at skade andre. Også selvom det kan se sådan ud eller føles sådan, når de er vrede og frustrerede, fordi de ikke kan finde ud af livet. De lever måske ikke op til deres egne forventninger, føler sig magtesløse, bliver svigtet, lukker sig inde og nægter at tage i skole eller på arbejde.

Det kræver masser af omsorg, tid og

tålmodighed. Noget de ikke er vant til.

Når vi er i stand til at støtte dem i at vokse indeni og få krop, psyke og sjæl til at mødes, vælger flere af de unge senere i livet at genoptage skolen og tage en uddannelse. Og det til trods for, at de bor i Kollektivet i en periode af deres liv, hvor alt er kaos indeni, og hvor de har svært ved at finde sig tilrette i folkeskolen.

Det tager dem bare lidt længere tid. De skal jo først have indhentet noget af den mistede barndom… Vi ser det, når de bliver voksne: På de mål de sætter sig, på den måde de tager ansvar og viser omsorg for deres egne børn, på den måde de opfører sig på i samfundet. På den måde de tør danne relationer.

Forandring tager tid. Nogen gange lang tid og nogen gange med tilbagefald undervejs. Vi kender det fra os selv. Hvorfor skulle anbragte børn og unge være anderledes?

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

57

Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Mange elever, som er henvist til specialiserede private skoler, har afbrudte skoleforløb, skoleskift og op til 3 års manglende skolegang bag sig. Mange af eleverne er ikke i stand til at gennemføre en hel skoledag. Og det kan være en succes, når eleven gennemfører for eksempel 50% af undervisningstiden målt op imod, at eleven de foregående år ikke har gået i skole.

I

AF CARSTEN TRANNERUP, KONSULENT, LOS

et hyrdebrev fra juli 2016 gør Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling landets kommuner opmærksom på, at de specialiserede private skoler skal tilbyde folkeskolelovens fulde fagrække.

Baggrunden for hyrdebrevet var, at Folketingets Ombudsmand ved en undersøgelse af fem interne skoler på

anbringelsessteder for børn og unge konstaterede, at der på tre ud af de fem interne skoler ikke blev givet undervisning i folkeskolens fulde fagrække.

Det er LOS sekretariatets oplevelse, at skolerne i dag tilbyder folkeskolelovens fulde fagrække, også selv om det til tider er en udfordring. De specialiserede private skoler deler den faglige ambition

om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

De specialiserede private skoler løfter en vigtig samfundsopgave med stor succes for den enkelte elev. Flere af LOS-medlemmernes skoler er netop gået i samarbejde med Undervisningsministeriet om at synliggøre elevers faglige progression.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

59

Bæredygtighed og ansvarlighed

På Dalhøjgård er beboerne med

fra jord til bord Det begynder med et lille frø i en urtepotte. Og det ender med en dejlig tomatsalat til frokost. Men det er alt det, der sker imellem, der er interessant. På Dalhøjgård er sætningen ”fra jord til bord” helt bogstavelig. Her spiser beboerne hver dag økologiske grøntsager og kød, som de selv har dyrket og passet.

D

AF NIELS SVANBORG, JOURNALIST, GRANHØJEN

et giver mening, når Granhøjens beboere møder på job om morgenen på Dalhøjgård.

Hvis ikke arbejdet bliver udført, går det ud over dyrene og de mange planter, som senere på året skal fylde maverne her på Dalhøjgård og på andre af Granhøjens bosteder.

Dalhøjgård er et af Granhøjens 14 botilbud. Ud over at være botilbud for 14 beboere danner gården ramme om en del af Granhøjens beskæftigelse. 20 beboere fra Granhøjen har hver dag deres faste beskæftigelse her. Resultatet er imponerende. Drivhusene står med struttende tomatplanter og agurker, urtehaven står med løg og porrer, kartoflerne gror ivrigt under jorden, og høns og geder går veltilfredse rundt. ”Hele produktionen her er økologisk. Vi vil ikke have sprøjtegift ind, og vi arbejder med at beskytte miljø og natur i alt det, vi gør her på gården. Det giver mening for os, fordi vi gerne vil passe på naturen, men også fordi alt her bliver produceret med det formål, at det skal forsyne os selv med gode grøntsager og godt kød,” siger Sten Strand, der er teamleder på Dalhøjgård.

Beboerne er med i hele processen. Fra det første lille økologiske tomatfrø bliver sat til at spire i en potte i vindueskarmen, bliver plantet ud senere i drivhuset og passet hele sommeren igennem, hvor tomaterne hænger røde og saftige til de er spiseklar.

Den økologiske drift tager først og fremmest udgangspunkt i en holdning til miljø og natur. Men den økologiske drift har også den fordel, at det betyder

60

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Helene Hvid er en af koordinatorerne for Granhøjens miljøgruppe. Her bliver viden og initiativer delt på tværs mellem beboere og personale.

færd. På den måde rækker arbejdet med bæremere arbejde og dermed beskæftigelse på dygtighed længere ud end blot natur, miljø og Dalhøjgård. dyrevelfærd. ”Meget af arbejdet her foregår ved hånd”Beboerne har taget det til sig, at vi dyrker kraft. Har vi et område med ukrudt, så ville jorden økologisk og går op i, at både natur og det jo tage fem minutter at sprøjte det. Men dyr skal have det godt. Det giver en ekstra medet bruger vi ikke. Her foregår det med hakning for dem, fordi arbejdet ikke blot er med til kejern. Så tager det tre dage. Men det gør ikke noget. Det giver god beskæftigelse, og bag”Vi har lige haft det med pesticidrester i efter kan vi se på det grøntsager oppe her i botilbuddet. Vi så og være stolte over, at det er noget, vi selv på en liste over de grøntsager og frugter har gjort,” siger Sten med flest rester af sprøjtegifte, og alle var Strand.

Det gør en forskel meget overraskede over, at agurker var Hver dag klokken en af de værste. Så er vi jo glade for, at vi 12 spiser alle bebohar vores egne agurker. erne på Dalhøjgård frokost af de grøntsager, der bliver dyrket. at give os mad, men det er også med til at passe Og ind i mellem også en høne eller to. Det, der på naturen,” siger Sten Strand og fortsætter: ikke bliver spist til frokost, får de med hjem til ”De følger jo også med i debatten om både deres bosted, hvor det bliver brugt i madlavmiljø og dyrevelfærd, og det giver da en stoltningen. hed, når de ved, at de her er med at gøre en Netop mening er et vigtigt begreb, når vi forskel, og at de kan spise maden her med god taler beskæftigelse på Granhøjen. Meget af det samvittighed,” siger Sten Strand. pædagogiske arbejde handler om, at beboerne Arbejdet med natur og miljø har de senere får nogle andre fortællinger om sig selv end år fyldt mere og mere på Granhøjen, og intefortællinger om psykisk sygdom, misbrug og ressen smitter af på beboerne, fortæller Sten ofte fiasko på fiasko på arbejdsmarkedet eller i Strand. Når beboerne selv handler ind, bliver uddannelsen. På Dalhøjgård får de en fortælder også tænkt i bæredygtighed og miljø. ling som ansat på et sted, der tager vare på ”Vi har lige haft det med pesticidrester i naturen og går foran, når det gælder dyrevelgrøntsager oppe her i botilbuddet. Vi så på en liste over de grøntsager og frugter med flest rester af sprøjtegifte, og alle var meget overraskede over, at agurker var en af de værste. Så Beskæftigelsen med økologiske grøntsager giver mening for beboerne. Bliver arbejdet ikke gjort, så er vi jo glade for, at vi har vores egne agurker. visner planterne og grøntsagerne mangler i køkkenet Vindruer er også rigtig slemme. Så kan vi straks senere. Og beboeren ved at de er dyrket med tanke på natur, miljø og sundhed. se, at forbruget daler,” siger Sten Strand.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

61

Bæredygtighed og ansvarlighed

Alle skal tage del i arbejdet med at passe på

miljø og natur Bæredygtighed og ansvarlighed skal ind på bostederne. Både fordi det giver mening for samfundet, virksomheden og den enkelte beboere. På Granhøjen er både personale og beboere en stor del af arbejdet med at passe på natur og miljø.

AF NIELS SVANBORG, JOURNALIST, GRANHØJEN

62

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

V

i gør sådan. Hvordan gør I?” En gang om måneden mødes Granhøjens personale og beboere for at tale om, hvordan den bedst muligt arbejder for at passe på miljø og natur. Miljøgruppen har allerede iværksat en lang række initiativer. Og flere er på vej. ”Vi får rigtig meget ud af at mødes på tværs. I forvejen arbejder vi meget med bæredygtighed ude i botilbuddene. Men her kan vi dele erfaringer og viden, som gruppens repræsentanter så kan tage med ud til deres bosted,” siger Helene Hvid, der er afdelingsleder hos Granhøjen.

Hun ser en stor fordel i, at beboerne er engagerede i miljøgruppen. ”Da vi startede gruppen, var det kun personale, der mødtes, men senere har vi fået beboerne med. Det er vigtigt, at alle har en forståelse for, hvorfor det giver mening at ændre de hverdagsrutiner, som vi gør. Derfor skal vi være i løbende dialog med beboerne. Arbejdet med at passe på miljø og natur er jo noget, der angår alle i samfundet, og derfor skal det naturligvis også fylde noget på et bosted. På den måde ved de også, hvad der forventes i samfundet af dem som gode samfundsborger, der tager ansvar,” siger Helene Hvid.

Det handler om dagligdagen Mange af initiativerne handler om hverdagen og de rutiner, beboere og personale har. ”Det skal ind i dagligdagen. Det er jo også de små ting, der tæller. At vi husker at lukke vinduerne, at vi hænger tøjet til tørre frem for altid at tørre det i tumbleren, at vi slukker lyset og standby apparater. Det kræver, at vi har fokus på og ved, hvad det betyder i det samlede billede. Den viden kan vi dele med hinanden i miljøgruppen og formidle videre i botilbuddet. Så ser vi, at beboerne får sat et tørrestativ op eller en sensor i laden, så de ikke glemmer at slukke lyset”.

Noget af det, der har gjort stort indtryk på mange af beboerne, er de store problemer med plastikaffald.

”Beboerne i vores kreative værksted har været meget aktive med at strikke karklude, så vi ikke skal bruge de engangsklude, der forurener med mikroplastik. Og plastikposerne er erstattet af nye muleposer, som beboerne også har syet.

Det giver mening at gøre en forskel,” siger Helene Hvid.

Det er jo også de små ting, der tæller. At vi ­husker at lukke vinduerne, at vi hænger tøjet til tørre frem for altid at tørre det i tumbleren, at vi slukker lyset og standby apparater.

<< Arbejdet med dyr er en stor del af beskæftigelsen på Dalhøjgård. Hvert år bliver 35 geder hvert år sendt til slagtning.

Kødet bliver brugt i Granhøjens botilbud.

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

63

Gi’ LOS annonceafsnit

kh- KonsulentHuset - udvikling af opholdssteder - ledersparring - bestyrelsesarbejde Kurser og temadage i ICS rapportskrivning – hos jer eller ved åben tilmelding.

Kurt Helt tlf.: 2116 8550 kurthelt@kh-konsulenthuset.dk

kh-konsulenthuset.dk Er kvaliteten af jeres dokumentation, medicinhåndtering og infektionshygiejne patient- og tilsyn sikker?

Hanne Juhl Pedersen Tidligere Oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed Hygiejnesygeplejerske PD Almen pædagogik SD Infektions-hygiejne

Kontakt mig på Mobil 2327 7542 eller mail hannejuhlpedersen@gmail.com

64

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Jeg kan tilbyde…

Jeg har…

• audit på jeres sundhedsfaglige praksis

Stor erfaring fra tilsynsbesøg og rådgivning vedrørende dokumentation, medicinhåndtering og infektionshygiejne gennem ni år som oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed, (STPS)

• undervisning af personalet • hjælp til udarbejdelse af instrukser og retningslinjer • telefonrådgivning

Et indgående kendskab til målepunkterne fra STPS’s risikobaserede tilsyn, ligesom jeg ved hvad der forventes som opfølgning på en rapport uanset Kategori.

Kvalitetsforbedring af den sundhedsfaglige praksis,

Erfaring fra egen praksis i hjemmesygeplejen og plejehjem.

Forberedelse eller opfølgning på tilsyn

Erfaring med undervisning som sygeplejelærer.

Gi’ LOS annonceafsnit

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

65

Gi’ LOS annonceafsnit

66

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

NY FORBEDRET PENSION TIL DIG

Hurtig hjælp til helbredet Det er blevet nemt at få hurtig hjælp til forebyggelse og behandling. PFA, LOS og Ensure har nemlig forbedret forsikringen PFA Erhvervsevne med PFA EarlyCare,der giver mulighed for at gribe tidligt ind. Derudover spiller forsikringen nu godt sammen med de offentlige ydelser under ressourceforløb og en opdateret PFA Helbredssikring.

Kontakt din Pensionsmægler, og hør mere om de konkrete fordele til dig på 66 11 88 34

Ann EarlyCare_150x230mm.indd 1

29/05/2017 14.15 OKTOBER 2017

•

LOS.DK

67

Gi’ LOS annonceafsnit

Hackerne holder aldrig fri – heller ikke når banken er lukket

Husk at sikre din netbank. Bryder hackere ind i din erhvervskonto, dækker banken ikke tabet – men det gør Topdanmark.

53008 A 10.17 CVR-nr: 78416114

Som medlem af LOS får du en helt unik pris på netbankforsikring – vi sikrer dig for kun 200 kr. om året.

Ring nu på 70 15 85 85 og høre mere om, hvordan vi kan sikre din virksomhed.

MindResult

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

RECOVERY, FAGLIGHED OG DOKUMENTATION Få redskaber til at anvende recoverytilgangen effektfuldt – for brugere, medarbejdere og på organisationsplan.

GODKENDT REVISIONSVIRKSOMHED

Kontakt os for et skræddersyet tilbud R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

4780 STEGE

MAIL@REVIVISION.DK

68

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

R E V I S O R E R TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

Anders Madsen • 40278385 • am@mindre.dk

Læs mere på www.mindresult.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

69

Gi’ LOS annonceafsnit

STYRK DIT LEDERSKAB Gør medarbejderne mere selvkørende med Commutos grunduddannelse GIV MEDARBEJDERNE VÆRKTØJER TIL AT: HÅNDTERE konflikter så de ikke udarter sig til vold eller magtanvendelser

HJÆLPE med at løse handleplansmålene

SAMARBEJDE med ligeværd, anerkendelse og medinddragelse

ARBEJDE med at gøre beboerne til aktører i eget liv

SKABE motivation til beskæftigelse og uddannelse

SAMTALE der skaber nye handlemuligheder og ansvar

www.commuto.info NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE

70

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 28 engagerede medarbejdere, heraf 23 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for:

Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v.

Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder

Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen

Løbende telefonisk rådgivning

Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn

m.v.

Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter

Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v.

Deltagelse i møde med bank, socialtilsyn m.v.

Assistance i forbindelse med opstart

Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk - hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

71

Gi’ LOS annonceafsnit

72

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

73

Gi’ LOS annonceafsnit

Pengeinstitut for dem, der gør en forskel Merkur Andelskasse arbejder for en fremtid, der er bæredygtig for mennesker og natur. Derfor er vi blandt andet pengeinstitut for en række plejetilbud, bo- og opholdssteder og behandlingstilbud, der giver det enkelte individ de bedste betingelser for at udvikle sine evner.

Vi har mange års erfaring på området. Vi kan blandt andet levere en velkvalificeret økonomisk rådgivning, ejendomsfinansiering og en kontoform, der er tilpasset de fleste institutioners behov og meget mere.

Læs mere på merkur.dk eller ring på 70 27 27 06

74

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

75

Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 76

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

77

Gi’ LOS annonceafsnit

OPHOLDSSTED

Hjemmesider og præsentationsmaterialer

eller

Få en tjekket hjemmeside, der er let at opdatere!

BOSTED i drift købes

Ring/sk riv få et til i dag og bud ...

Få jeres præsentationsbrochure i et flot design

Evt. partner.

– Og få en pdf, I selv kan printe, eller en stak færdigtrykte materialer klar til uddeling.

HENV.: Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

WWW.PH7.DK • MAIL@PH7.DK • TLF. 24 21 24 68

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

78

OKTOBER 2017

•

LOS.DK

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

En fiks idé kan blive dyr, når du er medlem af en bestyrelse Er du bestyrelsesmedlem, kan du risikere at blive erstatningsansvarlig for de økonomiske beslutninger, I træffer – det gælder også, selvom din post er frivillig og ulønnet.

53008 B 10.17 CVR-nr: 78416114

Som medlem af LOS kan du sikre dig til en ekstra god pris. Du får bestyrelsesansvarsforsikring med underslæbsdækning fra kun 1.390 kr. om året.

Ring nu på 70 15 85 85 og høre mere om, hvordan vi kan sikre dig.

Festen fortsætter!

53008 C 10.17 CVR-nr: 78416114

Igen i år er der noget at fejre. Som tak for et år med færre skader betaler Topdanmark 715.000 kr. tilbage til LOS medlemmer, der er omfattet af rammeaftalen.

Vil du også være en del af festen? Ring nu på 44 74 71 77 og hør mere om hvilke fordele, vi kan tilbyde dig.

LOS’ sekretariat er flyttet i nye domiciler, der bringer LOS tættere på sine medlemmer.

Taastrup

BLEKINGE BOULEVARD 2, 2630 TAASTRUP

Aarhus

SKÆRINGVEJ 88, 8520 LYSTRUP

KONTAKT LOS: TLF. 7023 3400 MAIL: LOS@LOS.DK