Gi' LOS nr. 1 2024

Gi’ LOS

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Psykolog og forfatter

Dorthe Birkmose:

”Når vi forstår, at forråelse er en mestringsstrategi, kan vi løse problemet med forråede kulturer.”

Kollegial omsorg, fællesskab og god feedbackkultur skal forebygge forråelse

- Sådan modarbejder Stiftelsen Købmandsgården forråelse

Nyt fra LOS’ Fagudvalg

Katalog med anbefalinger til at modarbejde forråelse

UDGIVER

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Nørre Voldgade 88, 4. Sal 1358 København K

Tlf: 70 23 34 00

E-mail: los@los.dk www.los.dk

REDAKTION

Trine Nexmand Rofelt Kommunikationskonsulent E-mail: tnr@los.dk

DEADLINE NÆSTE NR.

D. 28. juni 2024

ANNONCER OG PRISER

Kontakt: Trine Nexmand Rofelt på tnr@los.dk

FORSIDEFOTO

Foto: Adobe stock

LAYOUT

Gua Studio

TRYK

Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket

OPLAG

1300 stk

Titel: Gi LOS nr. 1- 2024

ISSN: 2046-0322

Titel: Gi LOS (Online version)

INDHOLD

”Skammen opstår, når vi bliver en dårlig version af os selv – når vi er så slidte, at vi ikke kan hjælpe andre, som vi plejer at kunne, eller som de har brug for. Vi kan blive skuffede over os selv. Og det er skammen, som kan gøre forråelsen nødvendig."

PSYKOLOG OG FORFATTER DORTHE BIRKMOSE:

”Risikoen for forråelse opstår, når man skammer sig over at være slidt. Derfor er mit mål, at der skal passes meget bedre på medarbejdere og ledere, så forråelsen ikke bliver en nødvendig mestringsstrategi for dem.”

04

FORRÅELSE ER IKKE LØST MED ET QUICK FIX. DET KRÆVER ET VEDVARENDE OG TÅLMODIGT ARBEJDE OG FOKUS

16

Nyt katalog fra LOS’ Fagudvalg ”Kataloget er udviklet for at give medlemmerne et konkret og overskueligt redskab, der kan bruges i hverdagen på tilbuddene.”

30

SÅDAN MODARBEJDER STIFTELSEN KØBMANDSGÅRDEN FORRÅELSE

En genoplivet personaleforening, undervisning i feedbackkultur og anerkendende kollegiale udsagn i hverdagen giver forråelsen kamp til stregen.

#01 | 2024 DE FASTE

04 Leder

TEMA:FORRÅELSE

34

FORRÅELSE MÅ IKKE LEVE I SKYGGEN

I 2018 oplevede koncernen Habitus et organisatorisk traume, da man måtte lukke et botilbud, hvor forråelsen havde sat sig i kulturen. Siden har de skabt en kultur, hvor forråelsen bliver manet ud af skyggen.

12

RÅDGIVERHJØRNET

08 Kort nyt

12 Rådgiverhjørnet

44 Kurser & arrangementer

60 Annoncer

40

VELKOMMEN TIL AVALEQUT

– et nyt tilbud til grønlandske børn og unge

48 BACKUP

- Røde Kors-projekt hjælper anbragte unge med at skabe netværk

Kan man opsige en medarbejder med anbefalet brev? Hvordan er reglerne for magtanvendelse, når vi tager på koloni? LOS’ rådgiverteam besvarer jeres spørgsmål.

”Første skridt handler om at erkende, at forråelse er en risiko for alle, der arbejder med mennesker. Risikoen for omsorgstræthed vil altid være til stede. Men det er ikke et individuelt ansvar, det er derimod et ansvar, vi er fælles om.”

FORRÅELSE ER IKKE LØST MED ET QUICK FIX. DET KRÆVER ET VEDVARENDE OG TÅLMODIGT ARBEJDE OG FOKUS

Det er hjerteskærende, forstemmende og meget voldsomt, når forråelsen får rigtig fat og resulterer i omsorgssvigt af beboere på sociale tilbud. Det er nogle af samfundets mest sårbare mennesker, som har brug for tryghed, omsorg og respekt, og vi har en åbenlys pligt til at tage et fælles ansvar og gøre alt for, at forråelsen får kamp til stregen.

Det er i fokus i denne udgave af Gi’ LOS

Af Mads Roke Clausen, direktør i LOS

LOS’ FAGUDVALG PEGER PÅ KONKRETE

ANBEFALINGER

Fagudvalget i LOS har de sidste tre år arbejdet med forråelse, hvor blandt andet de faglige årsmøder er blevet brugt til at dykke ned i temaet gennem faglige oplæg, værktøjer og diskussioner. Det er med slet skjult stolthed, at jeg kan annoncere et nyt katalog fra fagudvalgets hånd med konkrete anbefalinger til at modarbejde forråelse.

I kan her i bladet læse et særligt uddrag af kataloget, der blandt andet fremhæver, at forråelse modarbejdes gennem et skarpt fokus på værdier og menneskesyn. Det kræver faglige og etiske drøftelser på arbejdspladsen, et godt arbejdsmiljø med tillid, åben sparringskultur og ikke mindst tilgængelig og inddragende ledelse. Det er med andre ord ikke løst med et quick fix, men det kræver et tålmodigt og vedvarende arbejde.

Fagudvalget i LOS retter nu fokus mod temaet om faglighed som en naturlig overgang fra arbejdet med forråelse, fordi vi ved, at det er her, vi finder konkrete redskaber, råderum og motivation til at hjælpe de børn, unge og voksne, der har brug for vores omsorgsarbejde.

MAN BØR IKKE SKAMME SIG OVER AT VÆRE OMSORGSTRÆT

Men vi slipper naturligvis ikke vores fokus på og arbejdet med forråelse, og vi er meget begejstrede for, at vi til det næste faglige årsmøde har en af de vigtigste forråelsesbekæmpere med på programmet, når psykolog og ekspert i forråelse Dorthe Birkmose deltager.

I kan dog allerede møde hende her i Gi’ LOS, hvor hun deler ud af erfaringer fra sit imponerende arbejde. Hun beskriver forråelse som en strategi til at mestre skammen over omsorgstræthed, afmagtsfølelser og moralsk stress. Men man bør ikke skamme sig over at være slidt, understreger hun. Der skal passes meget bedre på medarbejdere og ledere, så forråelsen ikke bliver en nødvendig mestringsstrategi. Det er en meget vigtig pointe, som vi i LOS gerne er bannerfører for.

FORRÅELSEN ER EN RISIKO FOR ALLE DER ARBEJDER MED MENNESKER

Vi skal lære af eksperter som Dorthe Birkmose og andre væsentlige bidragsydere på området. Men mindst lige så vigtigt er det, at vi lærer af hinanden – og derved sammen øver os i at få skubbet forråelsen ud af skyggen. Jeg bliver så imponeret, når jeg hører vores medlemmer fortælle om deres måder at arbejde med det på.

I møder her i bladet to af vores medlemmer, som på imponerende vis har sat ind mod forråelse. Det er koncernen Habitus og Stiftelsen Købmandsgården. Tusind tak til dem begge for gavmildt at dele deres overvejelser og erfaringer med os. Det er netop ved at åbne op og mane forråelsen ud af skyggen, at vi bliver i stand til at sikre et fortsat og vedvarende arbejde med at modarbejde forråelse.

Et vigtigt skridt er netop at erkende, at forråelse er en risiko for alle, der arbejder med mennesker. Risikoen for omsorgstræthed vil altid være til stede. Men det er ikke et individuelt ansvar, det er derimod et ansvar, vi er fælles om. Tak fordi, at I bidrager så flittigt til det.

ET FÆLLES ANSVAR HAR VI ALLE

Et fælles ansvar har vi alle, når vi arbejder med specialiserede indsatser til mennesker i sårbare positioner. Derfor værdsætter og prioriterer vi i høj grad den fælles indsats, vi er en del af i form af vigtige alliancer og samarbejder. Blandt andet socialministerens centrale politiske partnerskab Sammen om handicap i selskab med en kreds af centrale aktører på handicapområdet, hvorunder forråelse også er et vigtigt emne.

Vi arbejder på mange forskellige dagsordner, der har betydning for vores

medlemmers hverdag. Vi går ydmygt og målrettet til opgaven med fokus på netop vores tre centrale værdier: Kvalitet, dialog og fælles ansvar.

BRUG OS

Vores medlemmers hverdag er i den grad også i fokus i vores rådgivningsteam, som I også møder i dette Gi’ LOS i en præsentation af sekretariatet. Der er kommet et par nye ansigter til siden sidst, mens vi også har oprustet vores rådgivningsteam. Det er vigtigt for os, at I bruger os, når I har spørgsmål – både de hurtige og de sværere af slagsen. Ræk ud og brug os. Det er det, vi er her for.

Vi har netop afholdt dette års landsmøde, hvor vi tilbragte to virkelig gode dage sammen. Der var dygtige og kloge mennesker på scenen, og der var diskussioner og erfaringsudveksling i arbejdsgrupperne, ved kaffeøen og over middagen. Jeg glæder mig over jeres store engagement i disse sammenhænge og i det hele taget den store opbakning, I viser fx LOS’ ledernetværk, vores bestyrelsesuddannelse, kurser og faglige arrangementer. Et fællesskab giver først rigtig værdi, når vi mødes og bruger det sammen. Fra LOS lyder der en stor tak for, at I deltager aktivt. 

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse

i det sociale arbejde

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.

Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

KORT NYT

Den 13.-15. juni 2024

SES VI PÅ FOLKEMØDET?

LOS deltager igen i år på Folkemødet. Vi er blandt andet med til debat i telt hos Børnesagens Fællesråd om fredagen kl. 12.15-13.00. Hold øje med vores nyhedsbrev og sociale medier, når vi nærmer os den 13.-15. juni og kan fortælle mere om, hvor og hvornår I finder os til diverse debatter og events i Allinge på Bornholm.

LOS Indsigt #4: Høj personalegennemstrømning blandt socialrådgivere i kommunerne

Personalegennemstrømningen blandt socialrådgivere i kommunerne er høj, og nye tal fra LOS viser en sammenhæng med både udgiftsstigninger og kvaliteten i sagsbehandlingen.

En høj personalegennemstrømning blandt socialrådgivere i kommunerne er problematisk. For socialrådgiverne er helt centrale aktører, når børn, unge og voksne i udsatte positioner skal visiteres til et socialt tilbud. Det er dem, der laver kommunernes sociale investeringer i mennesker, og det fagligt set rigtige match kræver indgående kendskab til det menneske, man skal hjælpe, og samtidig kræver det en solid indsigt i de tilbud, der kan yde den rette hjælp.

En bedre fastholdelse af socialrådgivere i kommunerne kan derfor være en nøgle til at sikre bedre hjælp, bremse udgiftsstigninger på det sociale område samt sikre bedre beslutninger i første omgang og dermed mindske antallet af klager og omgørelser i Ankestyrelsen.

Læs flere LOS Indsigt via QR-koden. Bl.a. om magtanvendelse, arbejdsmiljø og rekrutteringsudfordringer.

CENTRALE RESULTATER I UNDERSØGELSEN:

– Personalegennemstrømningen blandt socialrådgivere er i gennemsnit 33,2 % om året.

– Personalegennemstrømningen er 3,9 %-point højere i kommuner, hvor udgiftsudviklingen ligger over medianen, end i kommuner, hvor den ligger under.

– Der er en positiv sammenhæng mellem personalegennemstrømningen og Ankestyrelsens omgørelsesprocenter.

KONFERENCE PÅ

CHRISTIANSBORG I SUNDHEDENS TEGN

Vi fik skudt 2024 godt i gang den 12. januar i Fællessalen på Christiansborg til vores sundhedskonference med titlen ”Sundhed på sociale tilbud - et fælles ansvar” med Rosa Eriksen fra Moderaterne som vært.

Dagens afsæt var de anbefalinger, som LOS’ sundhedsudvalg udgav i et katalog i efteråret 2023, der har til formål at forbedre det sundhedsfaglige arbejde på de sociale tilbud. Helt centralt for konferencen var, hvor dan vi i fællesskab kan øge sundheden på sociale tilbud. Det er nemlig kun, hvis vi tager et fælles ansvar, at vi kan mindske den sociale ulighed i sundhed.

I kan læse med i kataloget ”Sundhedsfagligt arbejde på botilbud og børne- og ungehjem” via QR-koden.

Dagen var fyldt med en række indsigtsfulde og interessante oplæg af Lone Rathgen Christiansen fra Fonden Tagkærgaard, Lone Lind Pedersen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Anni Sørensen fra Lev og Susan Knage Møller formand for sundhedsudvalget i LOS.

Oplæggene blev efterfulgt af en spændende debat med Rosa Eriksen (folketingsmedlem, Moderaterne) Mathilde Pihl Badse (speciallæge og medlem af LOS’ sundhedsudvalg), Mads Roke Clausen (direktør i LOS), Peder Reistad (formand for PLO Hovedstaden) og Anni Sørensen (landsformand i Lev), hvor vi blev klogere på hinanden og muligheder for samarbejde.

Vi takker for den store opbakning, der var til konferencen, og vi ser frem til at samarbejde tæt med alle på området om at styrke sundheden på sociale tilbud.

JULEKAMPAGNE 2023: 559 GAVER BLEV DET TIL!

Som noget nyt gennemførte LOS i slutningen af 2023 en julekampagne med det formål at indsamle penge til at kunne give beboere hos vores medlemmer en ekstra julegave. Kampagnen kørte primært på de sociale medier med en kort film med Thomas Buttenschøn. Ud over donationer havde kampagnen også til formål at synliggøre den store indsats, som LOS’ medlemmer yder.

Kampagnen resulterede i, at vi kunne give 559 børn, unge og voksne en ekstra julegave til 500 kr., som blev uddelt via en lodtrækning blandt de medlemmer, der havde søgt om at være med.

Ud over private donationer blev kampagnen også støttet af Augustinus Fonden, Oak Foundation, Louis Petersens Legat, Hanne og Paul Müllers Fond og Ole Kirks Fond. Tak til alle, der støttede!

Af Trine Schaldemose, chef for politik & analyse i LOS

DET POLITISKE HJØRNE

En af de mange måder, LOS varetager medlemmernes interesser på, er ved at have møder med politiske ordførere på Christiansborg. Og dem har der været mange af på det sidste.

På møderne fortæller jeg om den hverdag og den virkelighed, LOS’ medlemmer møder. Om de børn, unge og voksne, hvis hjem er et børne- og ungehjem eller et botilbud. Jeg drøfter samarbejdet med kommunerne, udfordringer med magtanvendelsesreglerne, forskellig praksis i de fem Socialtilsyn og udfordringer med fortolkning af de nye kvalitetsaftaler på specialundervisningsområdet. Vi taler om forråelse, og hvordan man fra politisk hold kan være med til at skabe vilkår, der i højere grad giver sociale tilbud mulighed for at forebygge, at forråelsen opstår. Jeg giver vores bud på forslag til lovændringer, og jeg fortæller om de undersøgelser, vi laver i LOS Indsigt.

Det er en vigtig del af LOS’ strategi at indgå i alliancer, partnerskaber og samarbejde med andre aktører på området. Det gør vi på mange forskellige måder, og vi har et tæt samarbejde med fx alt fra Socialpædagogerne og Socialrådgiverforeningen til Danske Handicaporganisationer, Selveje Danmark og De Anbragtes Vilkår. Det vigtigste poliske partnerskab, LOS er en del af, er socialministerens partnerskab Sammen om handicap, hvor LOS sammen med andre centrale aktører bidrager til at sikre gode vilkår for arbejdet på sociale tilbud.

HVAD FYLDER LIGE NU?

Behandlings- og specialundervisningsområdet er højt på dagsordenen, da der den 1. januar trådte ny lovgivning i kraft. Det betyder blandt andet, at behandlings- og specialundervisningstilbud inden den 1. april skal indsende ansøgning om kvalitetsaftale til beliggenhedskommunen. LOS har undervejs i udarbejdelsen af lovforslaget påpeget en hel del udfordringer og uklarheder, som nu desværre begynder at vise sig i den konkrete implementering af loven. Det samler vi sammen og taler med politikerne – og ministeriet – om. Næsten på daglig basis.

De forskellige høringssvar kan læses på LOS’ hjemmeside, hvor du også kan finde rådgivning om den nye lovgivning, som vi opdaterer hver gang, vi får et nyt svar fra STUK.

Læs om rådgivning via QR-koden

Barnets lov trådte også i kraft den 1. januar, og lige nu strømmer høringer om forskellige vejledninger i relation til loven ind i indbakken. Loven tager afsæt i et nyt børnesyn og giver børn flere partsbeføjelser og rettigheder. Du kan se et webinar om de nye reglers betydning for børne- og ungehjem på LOS’ hjemmeside.

SewebinarviaQR-koden

En af de sidste dage i februar sendte Regeringen forslag om revision af reglerne om magtanvendelse i høring. Magtanvendelsesområdet er fyldt med følelser og dilemmaer, og LOS har brugt meget lang tid på at afveje dilemmaer omkring fx frygt for et nøgleregime frem for en socialpædagogisk tilgang op imod de forskellige forslag.

Høringen indeholdt også forslag til en ændring i Lov om voksenansvar i forhold til at kunne fratage børn og unge euforiserende stoffer, alkohol og mobiltelefoner. Det er tiltag, LOS i flere år har advokeret for ud fra tanken om det udvidede forældreskab og ønsket om at kunne sikre børn og unges trivsel ift. skole, forebyggelse af misbrug, sugardating mv. På krisecenterområdet er der for det første er nu fremsat lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud til mænd, der forventes at træde i kraft pr. 15. april 2024. Det betyder, at mænd

Høringssvaret kan læses på LOS’ hjemmeside.

Trine Shaldemose, chef for politik & analyse i LOS

der betyder, at en voldsudsat kan anmode kommunalbestyrelsen om at suspendere, at begge forældermyndighedsindehavere skal godkende et skoleskift fx i forbindelse med et krisecenterophold.

og andre personer nu også får ret til at komme på krisecenter med deres børn, hvis de er udsat for vold i nære relationer. Derudover har parterne på skoleområdet indgået en aftale,

Vi er klar ved telefonen:

Mandag – fredag: 9.00-15.00

Tirsdag: 10.30-15.00

Eller send en e-mail til los@los.dk

RÅDGIVERHJØRNET

SPØRGSMÅL & SVAR

Har du brug for sparring i dagligdagen? Som medlem af LOS er du altid velkommen til at tage fat i en af vores rådgivere. Vi hjælper dig med juridiske spørgsmål, virksomhedsdrift, skolefaglige spørgsmål, samarbejdet med tilsyn, pressehåndtering og meget andet.

MAGTANVENDELSE

KÆRE LOS

Vi skal på koloni i Danmark og har børn med ungeindsats op til 22 år. Hvordan er reglerne for magtanvendelse, når vi tager på koloni?

KÆRE MEDLEM

Magtanvendelse er ikke bundet op på matriklen. Det betyder, at voksenansvarsloven også gælder, når I er på koloni i Danmark. I skal ligeledes være opmærksomme på, at det kun er det pædagogiske personale, der må udføre magtanvendelser.

De voksne ”børn” over 18 år er ikke omfattet af lov om voksenansvar, medmindre her er tale om en strafferetlig dom/kendelse.

Med venlig hilsen

Henrik Soloy Chefjurist i LOS hs@los.dk

ERSTATNINGSANSVARSLOVEN

KÆRE LOS

Hvad man som institution gøre, hvis en medarbejder kører vanvidskørsel, og institutionens bil herefter konfiskeres af politiet?

KÆRE MEDLEM

Som institution vil man altid kunne rejse krav om erstatning fra medarbejderen, idet de gængse regler for erstatning i henhold til Erstatningsansvarsloven gælder. LOS anbefaler dog, at I skriftligt orienterer medarbejderne om dette enten i en ansættelseskontrakt, et tillæg hertil eller en personalehåndbog.

Med venlig hilsen

Marie Rayan Olesen Landskonsulent mro@los.dk

Har du talt med din kollega i dag…

- om hvad tryghed og sikkerhed egentlig betyder for jer

- om hvordan I reagerer på akut stress

- om I har tillid til hinanden

- om hvordan I holder jer langtidsholdbare

- om hvordan I sikrer jer selv og jeres beboere

- om hvad der er dit ansvar, og hvad der er andres

- om hvordan I kommunikerer sammen, får overblik og kontrol over en farlig situation, selvom I bliver ramt af akut stress,

…hvis der pludselig opstår en uforudset og farlig situation på jeres arbejdsplads…

- der får pulsen til at stige og usikkerheden til at snige sig ind under huden, så I bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre

- hvor I er afhængige af hinanden, og hvor I kan håndtere meget mere sammen, end I tror

- men hvor der også er en regning, der skal betales bagefter, som kræver, at I har tillid til, at I kan bære hinanden igennem.

Så føler I jer klar til at håndtere en voldsom hændelse sammen?

Måske har I behov for at arbejde med sammenhængen mellem:

- Beskyttelse, der er mere end fysiske rammer og konflikthåndtering

- Tryghed som en følelse, der kan skabes

- Sikkerhed, som alle bidrager til.

Kurser i Mental Parathed

OPSIGELSE MED BREV

KÆRE LOS

Kan man opsige en medarbejder med anbefalet brev?

KÆRE MEDLEM

LOS rådgiver både telefonisk og via mail. Vi opdaterer løbende LOS’ online rådgivningsunivers på www.los.dk med de nyeste regler og lovgivninger, samt gode råd og vejledninger.

Nej, det er ikke en god idé. Arbejdsgiver skal nemlig kunne dokumentere, at opsigelsen er kommet frem, og sender man en opsigelse som anbefalet brev, er det ikke sikkert, at modtageren er hjemme eller vil tage imod brevet. I så fald tager postbuddet brevet med tilbage, og opsigelsen er hermed ikke sket.

Kan man så sende en opsigelse via E-boks eller e-mail? Hvis det tydeligt står i ansættelseskontrakten, at al kommunikation vedrørende ansættelsesforholdet kan foregå via E-boks, kan man godt sende opsigelsen i E-boks. Sendes en opsigelse på mail, skal arbejdsgiver være sikker på, at mailen er læst, og det kan være svært at dokumentere det.

Med venlig hilsen

Anne Mette Andersen Cand. jur. amba@los.dk

SKOLEOMRÅDET

KÆRE LOS

Kan andre kommuner end beliggenhedskommunen ikke henvise børn og unge til vores behandlingsog specialundervisningstilbud efter den nye lovgivning?

KÆRE MEDLEM

Jo. Det er en betingelse for henvisning af et barn eller en ung fra en anden kommune end beliggenhedskommunen, at der foreligger aftale mellem de to kommuner. Henvisende kommune kan således ikke indgå aftale direkte med et tilbud i en anden kommune uden involvering af beliggenhedskommunen.

Med venlig hilsen

Har I en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen?

Inden udgangen af året skal der være en medarbejderrepræsentant med i bestyrelsen, jf. lov om socialtilsyn.

Medarbejderen skal vælges af og blandt sine kollegaer, altså ikke ledelsen.

Har man allerede i dag en medarbejderrepræsentant, der ikke er valgt af og blandt medarbej-

Alberte Mira Cand. jur. ami@los.dk

derne, skal der afholdes valg, så man opfylder lovens krav.

En valgt medarbejderrepræsentant er i bestyrelsen på lige vilkår som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det gælder både i forhold til for eksempel honorar, tavshedspligt og inhabilitet.

Arbejdstidsregistrering i 2024

Fra 1. juli i år er der lovkrav om, at alle virksomheder i Danmark skal registrere deres medarbejderes arbejdstid.

Langt de fleste af LOS´ medlemmer har allerede i dag en form for tidsregistrering, men nu skal man være opmærksom på, at for eksempel også kontorpersonales arbejdstid skal registreres. Selve vagtplanen er ikke tidsregistrering.

Der er ikke krav til, hvordan selve systemet skal indrettes, men det skal være et pålideligt, objektivt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Reglen om registrering af arbejdstid er indført for at sikre overholdelse af reglerne daglig

(11 timers reglen) og ugentlig hviletid og den maksimale ugentlige arbejdstid (48 timers reglen), og kravet om registrering gør det lettere for Arbejdstilsynet at kontrollere reglernes overholdelse.

Registreringerne skal gemmens i fem år af arbejdsgiveren, idet fem år er forældelsesfristen i forhold til personalesager.

Mange af de store lønbureauer har systemer til registrering.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Skriv til Anne Mette Andersen på amba@los.dk

 25 store værelser / ferielejligheder

 Minigolf, fodboldgolf oma.

 Ophold inkl. fuld forplejning fra kr. 295, pr. pers./nat

LOS’ FAGUDVALG: SÅDAN HAR VI ARBEJDET

Carsten Gylling er formand i LOS’ Fagudvalg og fortæller her om baggrunden for udvalgets arbejde med forråelse.

FAGUDVALGET HAR ARBEJDET MED FORRÅELSE I TRE ÅR. HVILKE OVERVEJELSER LIGGER DER BAG DEN PRIORITERING?

Fagudvalgets fokus på forråelse opstod i forbindelse med de første meldinger om den på det tidspunkt kommende politiske aftale Børnene Først. Fagudvalget ville gerne sætte børn og unges trivsel på dagsordenen i LOS og på den måde bidrage til det fælles ansvar om at sikre kvaliteten af indsatserne for børn og unge i sårbare positioner. Fagudvalget så en tydelig sammenhæng, idet et fokus på trivsel også må betyde et fokus på forebyggelse af forråelse. Det har selvfølgelig også haft en betydning, at nogle sociale tilbud er blevet fremhævet i medierne, som har afdækket sager med forrående kultur. De færreste af dem, der har været i medierne, er medlemmer af LOS, men det smitter af på hele branchens rygte. Derfor bliver vi nødt til at tage stilling til det i LOS og vise, at vi både arbejder for at minimere risikoen for forråelse på tilbuddene, men også for at vise, at vi i LOS står for faglig kvalitet som afsæt for at skabe de bedste rammer for de mennesker, vi arbejder for.

ARBEJDET MED FORRÅELSE

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE LÆRING, OG HVAD HAR GJORT STØRST INDTRYK UNDERVEJS?

Det at forstå, at forråelse ikke er noget, vi kan fjerne, men noget vi må erkende altid kan forekomme i det sociale arbejde, det er vi også i Fagudvalget blevet klogere på. Derfor er det også så vigtigt at finde bæredygtige løsninger for at minimere risikoen for forråelse mest muligt.

Og så gør det altid stort indtryk, når vi møder medlemmerne og fornemmer deres motivation for at gøre deres arbejde bedst muligt. Det har vi oplevet gennem deres deltagelse på de faglige årsmøder, hvor forråelse er blevet belyst fra forskellige vinkler, men vi oplever det også, når de deler ud af egne erfaringer på godt og ondt.

HVAD ER JERES HÅB FOR KATALOGET?

Udvalget var fra start meget ambitiøse med, at de tre års arbejde skal kunne mærkes ude blandt medlemmerne, og det vil forhåbentlig også afspejle sig gennem de øvrige ydelser og tiltag, der er i LOS. Kataloget er udviklet for at give medlemmerne et konkret og overskueligt redskab, der kan bruges i hverdagen på tilbuddene. Dermed ser vi det også som et redskab, som kan bruges både når nye medarbejdere kommer til, på medarbejdermøder og udviklingsdage, i pauserne eller på bestyrelsesmøder. I sidste ende håber vi, at kataloget kan bidrage til en varig kulturændring for hele området, hvor man har blik for forråelsen og kan tale om den.

HVAD SKAL DER SKE NU?

Som sagt kræver det et vedvarende blik, hvis vi skal holde forråelsen i ave. Derfor er det klart for os i udvalget, at vi aldrig helt giver slip på det her tema. Vi vil fortsat sørge for, at LOS understøtter de sociale tilbud i arbejdet mod forråelse.

De næste år to år har Fagudvalget besluttet at dykke ned i temaet om faglighed. Et emne, som har været en naturlig overgang fra forråelse, fordi vi ved, at det er i fagligheden, vi finder konkrete redskaber, råderum og motivation til at udføre omsorgsarbejdet for de børn, unge og voksne, som er på tilbuddene. Vi vil dog også være nysgerrige i forhold til de dele af fagligheden, som ikke kun handler om fagspecialer og uddannelse, men som handler om etik, værdier og resonans, som er mindst lige så relevant, når vi skal se nærmere på, hvad høj faglighed er.

OG HVIS MULIGT: KAN ARBEJDET KOGES NED TIL ÉT GODT RÅD TIL MEDLEMMERNE?

En del af fagligheden på sociale tilbud er at modarbejde forråelse. I det ligger en erkendelse af risikoen for, at forråelse kan ske, men også viden om, hvordan vi skal handle og dermed sikre en tryg arbejdsplads eller et trygt hjem for de børn, unge og voksne, vi er der for at hjælpe. 

FORRÅELSE MODARBEJDES GENNEM:

– Vedvarende fokus på værdier og menneskesyn

– Kontinuerlige faglige og etiske drøftelser på arbejdspladsen

– Et godt arbejdsmiljø med tillid, trygt samarbejde og en åben sparringskultur m.v.

– Tilgængelig, deltagende og inddragende ledelse

Der er mange veje til at minimere risikoen for forråelse, og LOS’ katalog er blot et af flere værktøjer hertil. Det er derfor mest af alt en opfordring til at blive ved med at arbejde mod forråelse for at sikre bæredygtige løsninger på de problemer, som forråelse opstår på baggrund af. Af hensyn til mennesket, som man skal sikre et værdigt liv for, og af hensyn til de medarbejdere, der har valgt omsorgsarbejdet, fordi det giver mening for dem. Men også som modsvar på omverdenens kritik ved at insistere på faglighed i arbejdet, og at en del af fagligheden er et vedvarende fokus på at modarbejde forråelse.

LOS UDGIVER NYT KATALOG:

ANBEFALINGER TIL MODARBEJDELSE AF FORRÅELSE

Fagudvalget i LOS har i en treårig periode sat fokus på forebyggelse af forråelse på sociale tilbud og har på denne baggrund udformet et værktøj, der kan gøre forebyggelse af forråelse mere håndgribeligt i hverdagen på sociale tilbud. Det er der kommet et nyt katalog ud af med konkrete anbefalinger til at modarbejde forråelse. Vi bringer her et uddrag.

I hverdagen på sociale tilbud er forråelse et vigtigt begreb, fordi det hjælper os til at huske på formålet med den opgave, man som medarbejdere og ledere skal løse. Nemlig at sikre et værdigt, trygt og meningsfuldt liv for mennesker i sårbare positioner. Det kræver dog også et vedvarende fokus på, hvornår man som individ eller gruppe handler og tænker problematisk i forhold til de mennesker, man arbejder med.

De faglige metoder og tilgange, man anvender og arbejder ud fra på et socialt tilbud, er et af de vigtigste værktøjer til at sikre faglig kvalitet med blik for det menneske, man skal hjælpe. Men for at kunne lykkes er det afgørende at kunne genkende forråelse, når det opstår, og hver dag have blik for, hvordan man både forebygger og håndterer forråelsen.

Kataloget henvender sig både til ledelse og medarbejdere, da det er et fælles ansvar at sikre en tryg arbejdsplads. Kataloget kan med fordel anvendes som et konkret værktøj i hverdagen på sociale tilbud og understøtte et fælles sprog og blik for at modarbejde udviklingen af en forrående kultur.

Kataloget tager primært afsæt i tænkninger præsenteret af Dorthe Birkmose og Per Isdal, der på hver deres måde belyser de rammer og forudsætninger i det sociale arbejde, som leder til forråelse. Kataloget er også skabt med inspiration fra oplæg på faglige årsmøder i Fagudvalgets treårige forløb af fx Rikke Høgsted, Center for mentalisering, DISPUK mv., som hver især har bidraget til at nuancere og konkretisere, hvordan sociale tilbud kan forstå og arbejde med at modarbejde forråelse.

Sidst men ikke mindst har Fagudvalget selv og medlemmer af LOS bidraget med erfaringer fra praksis på sociale tilbud.

EN RISIKO MAN SKAL ERKENDE

Socialarbejderen møder i hverdagen både glæde, håb og udvikling men også smerte, lidelse og afmagt, som gør arbejdet følelsesmæssigt krævende. Og det er både det, der skaber mening, men det er også der, risikoen for omsorgstræthed og udbrændthed opstår. Det er her, hvor forråelsen kan få fat, fordi forråelsen bliver en mestringsstrategi til at håndtere den afmagt, man oplever. En afmagt, der også kan opstå, når man som medarbejder eller leder ikke kan udføre sit arbejde forsvarligt grundet givne arbejdsvilkår. Det kan være når man ved, at det kunne gavne med mere tid med en beboer, men ikke kan give det, når en leder oplever sig begrænset i at lede, eller når man oplever modstridende følelser mellem loyalitet og sine etiske og faglige værdier. Dette betegnes som moralsk stress.

DET SOCIALE ARBEJDE ER ET RISIKOERHVERV

I

På sociale tilbud er der herudover en forøget risiko, idet meget af arbejdet foregår indenfor rammerne af et hjem, hvor det er sværere at holde en professionel distance. Derudover skal man være opmærksom på den mulige forøgede risiko, der kan være hos medarbejdere uden relevant uddannelsesbaggrund, fordi faglighed er en beskyttelsesfaktor, da den kan give metoder til at reagere hensynsfuldt i de situationer, man står i.

HVORFOR BLIVER MAN FORRÅET?

– Forråelse opstår, når vi kommer til kort fagligt og mangler handlemuligheder.

– Forråelse bliver en mestringsstrategi mod oplevelsen af afmagt, omsorgstræthed og moralsk stress.

– Vedvarende fysiske og psykiske belastninger kan føre til forråelse.

Det sociale område er underlagt jævnlig kritik gennem fx mediernes dækning og politisk bevågenhed. En kritik som både udgør en risikofaktor, men som også kan være med til at skabe en nødvendig samtale. Som risikofaktor betyder det, at man som medarbejder kan opleve skam omkring sit arbejde og fra omverdenen blive konfronteret med, hvorvidt man gør sit arbejde godt nok. Hvad end man er berørt direkte eller indirekte, kan det således øge den belastning, man i forvejen er underlagt. Samtidig er et kritisk blik på praksis vigtig som afsæt for udvikling og nødvendigt i samtalen internt på et tilbud og fx i dialogen med tilsynet. Men det er her afgørende, at samtalen om forråelse, hvad end det er internt på tilbuddet, i dialog med tilsyn eller i offentlige fremstillinger, ikke udskammer men bidrager til at nuancere, hvorfor forråelsen opstår, og hvordan man kan modarbejde den.

Det sociale arbejde er således et risikoerhverv, hvilket er afgørende at erkende for at sikre trivsel og sundhed på tværs af en medarbejdergruppe og ikke mindst for at

sikre trivsel og gode liv hos de mennesker, socialarbejdere arbejder med. For det er, når vi erkender dette, at vi også kan rette blikket mod de afledte effekter, det har, og reagere herpå.

HVAD SKAL VI GØRE?

I kataloget peges der på fem fokusområder og helt konkrete tiltag, man som arbejdsplads vedvarende kan arbejde med for at modarbejde forråelsen. Tiltagene kan ikke stå alene men skal tænkes sammen for at sikre forankring af en sammenhængende kultur baseret på trygge relationer med forståelse for, hvorfor vi handler, som vi gør.

FEM FOKUSOMRÅDER

1. Psykologisk tryghed: Åben kultur og sikkerhed

2. Arbejdsmængden: Hvile, sparring og refleksion

3. Fagligt råderum: Kompetencer og faglig opkvalificering

4. Meningsfuldhed, anerkendelse og medindflydelse

5. Ledelsens ansvar

Forråelse betyder at blive rå, at reagere med råhed. At gøre sig kynisk, grov eller brutal.

Forråelse må ikke forveksles med hverken ”forrådelse” (forræderi, red.) eller forrådnelse (råddenskab, red.).

Af Tina Juul Rasmussen, journalist Foto: Jeppe Carlsen

”NÅR VI FORSTÅR, AT FORRÅELSE ER EN MESTRINGSSTRATEGI, KAN

VI LØSE PROBLEMET MED FORRÅEDE KULTURER”

Forråelse er en strategi til at mestre skammen over sin omsorgstræthed, sine afmagtsfølelser og sin moralske stress. Men man bør ikke skamme sig over at være slidt, mener psykolog og ekspert i tabuet om forråelse, Dorthe Birkmose. Hendes mål er, at der skal passes meget bedre på medarbejdere og ledere, så forråelsen ikke bliver en nødvendig mestringsstrategi.

Glem alt om temadage. Musemåtter med slogans. Strategier, politikker og retningslinjer. Spørgeskemaer og kommunikationskurser. De risikerer at være ubrugelige quick fixes.

I kampen mod forråelse gør diverse tiltag ingen forskel, så længe vi ikke forstår, hvorfor vi som medarbejdere og ledere er nødt til at gøre os mere rå, end vi i virkeligheden er, mener Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ”Når gode mennesker handler ondt”, der brød lydmuren i den danske omsorgs- og plejesektor tilbage i 2013, og som netop er udkommet i en opdateret 2023-udgave.

”Forråelse er noget, vi gør mod os selv for at holde sammen på os selv. Forråelse er en mestringsstrategi. Når vi for alvor forstår det, kan vi begynde at gøre noget ved problemet,” slår hun fast og uddyber:

”Forråelse som mestringsstrategi går i bund og grund ud på at tænke, føle og bekymre sig mindre, end man i virkeligheden gør. At skabe ro i sit hoved, når tanker, bekymringer og følelser bliver ubærlige og skamfulde. Risikoen for forråelse opstår, når man skammer sig over at være slidt.

Derfor er mit mål, at der skal passes meget bedre på medarbejdere og ledere, så forråelsen ikke bliver en nødvendig mestringsstrategi for dem.”

”Skammen opstår, når vi bliver en dårlig version af os selv – når vi er så slidte, at vi ikke kan hjælpe andre, som vi plejer at kunne, eller som de har brug for. Vi kan blive skuffede

over os selv. Og det er skammen,

som kan

gøre forråelsen nødvendig, forklarer Dorthe Birkmose.

DEN STILFÆRDIGE FORRÅELSE ER MEST

UHYGGELIG

Forråelsen kan vendes to veje – udad mod omgivelserne og indad mod sig selv. Den udadvendte forråelse kan være synlig og hørbar i form af hårdhed, irritation, vrede, latterliggørelse, nedgørende ord og en stirren sig blind på, at det er alle andre, der er noget galt med, forklarer Dorthe Birkmose.

”Den udadvendte forråelse er den, som er nemmest at få øje på. Men jeg er faktisk mere bange for den indadvendte stilfærdige forråelse. Når man gør sig ligeglad. Ingen af os er jo ligeglade, men vi kan gøre os ligeglade, når vi ikke længere kan se os ud af den situation, vi står i.”

Forråelsen, fortsætter hun, kan også komme til udtryk som ligegyldighed, passiv resignation, tavshed, censur, selvcensur og undgåelsesadfærd. Den stilfærdige forråelse kan stå på længe, inden nogen får øje på den.

VIDNERS TAVSHED ER EN DOBBELT KRÆNKELSE

En af de fortællinger, som har gjort størst indtryk på Dorthe Birkmose, fik hun af en ung kvinde på et botilbud. Et par medarbejdere havde i et par år latterliggjort og grinet af den unge kvinde.

”Det gjorde selvfølgelig ondt på hende, og hun bad dem stoppe og fik svaret: ”Åh, lad vær’ med at være så nærtagende … humor er en del af din sociale rehabilitering”.” Og så fortsatte de med at latterliggøre hende. Men det mest smertelige for den unge kvinde var faktisk, at alle vidste det. Og ingen greb ind. De andre medarbejdere var tavse vidner til forråelsen, og det lærte den unge kvinde, at hun ikke var værd at hjælpe.

”Man kan langt hen ad vejen forlige sig med at møde mennesker, der ydmyger

”Fordi det, man jo skal bemærke, er tankeløsheden og dét, som mangler: Den manglende brok, de manglende uenigheder, den manglende omtanke og den manglende tvivl og kritik. Det er særligt ildevarslende, når medarbejdere og ledere resignerer og prøver at undgå at tænke eller bekymre sig. Når de frustreret og resigneret tænker, at: ”Jeg har jo sagt det, men der er tydeligvis ingen, som ønsker at høre, hvad jeg siger, så nu stopper jeg med at sige noget”. Så kan der blive uhyggeligt stille på en arbejdsplads.”

og krænker én. Men det er svært at komme sig over den dobbelte krænkelse, som opstår, når andre ser stiltiende til. Det kan fx skyldes, at man har et kodeks om, ”her kritiserer vi ikke hinanden, når der er borgere til stede”. Men det burde de måske gøre,” siger Dorthe Birkmose.

Problemet er, at det ikke er nemt at bryde tavsheden, når man ser kollegers krænkelser og svigt, fordi mennesket ifølge ondskabens psykologi er mere socialt end moralsk.

”Fordi vi er sociale, vil vi gøre meget for at være en del af gruppen, passe på gruppen og bevare den gode stemning. Og hvis man så bliver en del af en kultur, som er slidt, tavs og forrået, risikerer man at blive suget med ind i tavsheden og forråelsen for at være en del af gruppen – også selvom man ikke selv er slidt.”

Denne tavshedskultur, pointerer Dorthe Birkmose, hænger tæt sammen med graden af psykologisk tryghed på arbejdspladsen – om der er plads til at bringe uenigheder, tvivl, kritik og nye ideer frem i lyset. Og tæt koblet til tavshedskulturen er forråelsens tro følgesvend: Skam. Skammen opstår, når

vi bliver en dårlig version af os selv – når vi er så slidte, at vi ikke kan hjælpe andre, som vi plejer at kunne, eller som de har brug for. Vi kan blive skuffede over os selv. Og det er skammen, som kan gøre forråelsen nødvendig, forklarer Dorthe Birkmose.

”Tankerne om egen utilstrækkelighed og følelsen af håbløshed kan blive så ubærlige, at vi får brug for ikke at tænke og ikke at føle. Når man skammer sig, skjuler man det, som man skammer sig over. Vi fortæller det ikke til nogen, og vi forsøger ikke at tænke over det. Forråelsen kan hjælpe os til at overbevise os selv om, at vores ubehag er andres skyld. Forråelsen kan også hjælpe os til at gøre os ligeglade.”

LØSNINGER INDEBÆRER KRITIK

Spørgsmålet til en million kroner eller mere er selvfølgelig: Hvad kan vi gøre ved forråelsen – både når vi ser den i hverdagen, og når det handler om at forebygge den?

”Når vi taler løsninger, så taler vi kritik. Og kritik er en svær kunst. Man er nødt til at tage sit nagende ubehag alvorligt, overvinde sine bekymringer for, hvilke konsekvenser kritikken kan få – og så skal kritikken rejses. Man må helst ikke kritisere andre hurtigere eller hårdere, end de kan tåle. Et

menneske, som reagerer med forråelse, kan virke så hård i filten, at andre kan tro, at vedkommende kan tåle kritikken råt for usødet. Men her skal man huske på, at forråelse er en mestringsstrategi for slidte og skamfulde mennesker. Derfor er vi nødt til at fare med lempe,” advarer Dorthe Birkmose.

Samtidig behøver kritik ikke medføre lange drøftelser, understreger hun.

”Jeg husker en af de skjulte optagelser af Else. To erfarne medarbejdere står hos Else, som hænger i en lift. Hun er bange, og det gør ondt. Hun råber, at hun vil ned, men medarbejderne overhører hende og fastholder hårdnakket situationen. Så kommer en ung medarbejder ind i rummet, ser den fastlåste situation og siger blidt: ”Jeg tror lige, vi skal have Else ned”. Stemningen blødes straks op. Else sænkes ned i sin seng, og de to erfarne medarbejdere bliver atter omsorgsfulde. Dét, at de får kritikken, får dem tilsyneladende til at se en vej ud af situationen.”

Og, forsætter Dorthe Birkmose:

”Det er derfor, jeg siger, at temadage om forråelse og hensigtserklæringer om psykologisk tryghed ikke alene kan løse problemerne. Løsningerne ligger i den kritik, som rejses, når andre er ved at fare vild.”

>>

Dorthe Birkmose deltager på LOS’ næste faglige årsmøde i november

Det, man kan trække ud af temadage, påpeger hun, er en fælles viden om, at forråelse ikke er noget, der sker for dårlige mennesker. Forråelse sker for slidte mennesker. Og at det kræver psykologisk tryghed for at få fejl, mangler og problemer frem i lyset.

”Men det er først, når vi står i praksis, at vi finder ud af, hvilken kultur vi har, hvem der må kritisere hvem og hvilke spørgsmål, vi kan tåle i gruppen. Den unge medarbejder i Else-sagen kunne ikke vide, om hendes kritik ville gå godt eller skidt. Men hun rejser kritikken på en nænsom måde fra et blødt sted indeni sig selv. Og det er kunsten – at kritisere andre uden at udskamme dem.”

SIG ”HOV” ELLER ”AHR …”

Men hvad er så det allerførste, at man som henholdsvis leder eller kollega skal gøre, hvis man oplever forråelse?

”Man prøver, om man kan sige noget. Bare et lille ”hov” eller ”ahr, skulle vi ikke hellere…”. En lille tilkendelse. Krænkelsesforskning viser, at i 80 % af alle tilfælde er der vidner til stede. Og at i 50 % af tilfældene vil krænkelserne ophøre med det samme, hvis et vidne er i stand til at sige eller gøre noget.”

Der kan også være situationer, hvor forråelsen er så massiv hos en kollega, at det ikke nytter noget at sige noget til vedkommende. Forråelse er jo et forsøg på at undgå at tænke. Derfor kan der være meget lidt hul igennem til den forråede, der ikke skal nyde noget af at tænke, understreger Dorthe Birkmose.

”Så må du gå til en kollega og fortælle, hvad du har set. Det er hverken bagtalelse eller stikkeri. Det er et reelt forsøg på at finde en, der har en stærkere relation til den forråede kollega og måske bedre kan trænge igennem forråelsen. Det kan også være, at der hellere skal gøres noget ved årsagerne til kollegaens forråelse. Det er stadig ikke at gå bag ryggen på nogen, hvis man forsøger at aflaste den slidte kollega. Heller ikke selvom man går til ledelsen med sine bekymringer. Det er derimod et svigt, hvis man ikke gør alt, hvad man kan for at hjælpe sin kollega ud af forråelsen.”

Forråelse er, understreger Dorthe Birkmose, en risiko på alle arbejdspladser, hvor der samarbejdes med andre mennesker. Men den er ikke et individuelt problem eller ansvar. Forråelse er et fælles anliggende, fordi den huses i organisationens kultur. Hermed er tiden inde til at se på de mulige løsninger. Et oplagt sted at begynde er at arbejde med det psykiske slid, der kan blive så skamfuldt, at det fører til forråelse, anbefaler hun.

”Der bør arbejdes målrettet med at finde løsninger på de forskellige former for psykisk slid: omsorgstrætheden, stressen, afmagtsfølelserne, den sekundære traumatisering og den moralske stress. Ved for alvor at sætte det psykiske slid og de høje følelsesmæssige krav på dagsordenen burde noget af skammen kunne reduceres. For det burde ikke være skamfuldt at have overpræsteret længe, stået alene med for stort ansvar, blevet forhindret i at udføre sit arbejde fagligt forsvarligt eller draget meget omsorg for andre.”

TAL OM DET PSYKISKE SLID

Ved at tale om det psykiske slid fremfor forråelsen kan man skabe større psykologisk tryghed på arbejdspladsen, mener Dorthe Birkmose.

”Forråelse kan vi tale om på arbejdsmiljødage og fyraftensmøder, men når der skal findes løsninger i praksis, så bør vi have et andet og dybere fokus,” siger hun.

Selvfølgelig bør man også reagere på faresignalerne, men de er faktisk ikke problemet. Det er forråelsen heller ikke.

”Problemet er, at forråelse kan blive en nødvendig mestringsstrategi. Derfor bør vi fokusere på det psykiske slid, der kan blive så skamfuldt, at man får brug for at tænke, føle og bekymre sig mindre, end man gør. Det burde bidrage til psykologisk tryghed at ændre samtalen om, hvem lavede hvilke fejl, og hvem vidste hvad til i stedet at handle om, hvilket ophobet slid der har gjort, at forråelsen er dukket op hos os,” fastslår Dorthe Birkmose.

Er dit personale presset?

Føler de sig utrygge på arbejdspladsen?

Har I brug for vejledning til at undgå magtanvendelser?

Så kan S.T.O.P. hjælpe!

S.T.O.P. leverer vikarer til social-og sundhedsområdet, samt inden for demens og handicap. Derudover tilbyder vi kurser i Pædagogisk Sikkerhed® til leder- og personalegrupper, herunder Skånsom Nødværge® og Nænsom Magtanvendelse®.

Pædagogisk Sikkerhed® sætter bl.a. fokus på både borgerens og personalets sikkerhed, samtidig med at vigtigheden af at medarbejderne kender, og forstår, deres egne reaktioner og følelsesmæssige grænser belyses.

Ved at være bevidste om egne ubevidste reaktionsmønstre, kan medarbejderne bedre håndtere stressende situationer og sikre, at deres professionelle integritet bevares.

Tlf. 71 99 37 75

Mail@s-t-o-p.nu

Klipmigud,og gemmigpå opslagstavlen!

TRE SKARPE TIL DORTHE BIRKMOSE OM FORRÅELSE

KAN FORRÅELSE HELT UNDGÅS?

- Nej, ikke som mestringsstrategi, men vi kunne godt undgå de forråede kulturer. Der er ingen nemme løsninger, men der er løsninger i form af eksempelvis: psykologisk tryghed, udviklende mikroøjeblikke, mentalisering, 30 procents organisatorisk slack, compassion, eliminering af pseudoarbejde, mental restitution, omsorg for medarbejdere og ledere, omtanke, reframing af gentagne udsagn, konsekvensberegning, inden man handler, kritik af negative fortællinger om andre og positive fortællinger om sig selv, opfordringer til tvivl og kritik, opgør med målstyring samt arbejdsvilkår, der sikrer, at medarbejdere og ledere kan udføre deres arbejde med faglig stolthed.

KAN FLERE PENGE OG FLERE MEDARBEJDERE LØSE PROBLEMERNE MED FORRÅELSE?

- Nej. Ressourcetilførsel kan kun løse problemet med ressourcemangel. Ressourcetilførsel kan ikke løse problemer som fx den moralske stress over at skulle udføre meningsløst pseudoarbejde eller omsorgstrætheden, når man prøver at drage omsorg for mennesker, der er så omsorgssvigtede og traumatiserede, at de ikke kan tage imod omsorgen.

HVILKEN LØSNING VILLE DU PEGE PÅ, HVIS DU KUN MÅTTE VÆLGE ÉN LØSNING?

- Perspektivskifte som metode. Psykolog Iben Ljungmann formulerer så klart, at forråelsen kan gøres unødvendig, når man slipper sit udefra-perspektiv på andre for at forstå deres indefra-perspektiv. Når jeg begynder at forstå, hvordan det må være at være dig, begynder jeg at forstå, at din såkaldte problemskabende adfærd er dine mestringsstrategier. Når jeg begynder at forstå dine tanker og følelser fra dit perspektiv, begynder jeg også at forstå, hvilken hjælp du kalder på. Det giver mig en vigtig viden om, hvad jeg kan bidrage med. Dermed kan perspektivskiftet dulme mine afmagtsfølelser nok til at gøre forråelsen unødvendig for mig.

”Forråelse som mestringsstrategi går i bund og grund ud på at tænke, føle og bekymre sig mindre, end man i virkeligheden gør. At skabe ro i sit hoved, når tanker, bekymringer og følelser bliver ubærlige og skamfulde. Risikoen for forråelse opstår, når man skammer sig over at være slidt. Derfor er mit mål, at der skal passes meget bedre på medarbejdere og ledere, så forråelsen ikke bliver en nødvendig mestringsstrategi for dem.

”Når vi arbejder indenfor det pædagogiske felt, hvor vi bruger os selv som det vigtigste redskab, er risikoen for omsorgstræthed altid til stede. Derfor er første skridt at tale om, at risikoen findes.

FAKTA OM STIFTELSEN KØBMANDSGÅRDEN

Stiftelsen Købmandsgården er en socialøkonomisk virksomhed med 38 ansatte fordelt på fem botilbud i Nordjylland med både bo-, arbejds- og fritidstilbud til mennesker med udviklingshæmning.

Af Tina Juul Rasmussen, journalist Foto: Købmandsgården

KOLLEGIAL OMSORG, FÆLLESSKAB OG GOD FEEDBACKKULTUR SKAL FOREBYGGE FORRÅELSE

På Stiftelsen Købmandsgården i Nordjylland har mere end et års fokus på at forebygge forråelse udmøntet sig i bl.a. en genoplivet personaleforening, undervisning i feedbackkultur og anerkendende kollegiale udsagn i hverdagen. Leder Majbritt Degrauwe er overbevist om, at trivselstiltagene giver forråelsen kamp til stregen.

Positive tiltag skaber positiv tænkning og stemning, som skaber positiv adfærd. Sådan lettere forsimplet kunne man godt oversætte det mindset, som ligger bag arbejdet med at forebygge forråelse på Stiftelsen Købmandsgården i Nordjylland.

Udgangspunktet var da også positivt, påpeger Majbritt Degrauwe, leder af Købmandsgården, som tæller fem botilbud til mennesker med udviklingshæmning.

”Vi gennemførte en trivselsmåling som afsæt for hele forløbet, og her scorede vi over middel sammenlignet med tilsvarende botilbud. Og vi oplever ikke forråelse hos os, så vores indsats handler om, at vi heller ikke ønsker, at vi kommer til det. Og jeg ser det som en ledelsesopgave at bane vejen for, at vi tør tale højt om det. Fordi italesættelse er første skridt til at undgå forråelse.”

RISIKOEN FOR FORRÅELSE FINDES ALTID

Men Majbritt Degrauwe anerkender samtidig, at risikoen for forråelse også altid er til stede.

”Når vi arbejder indenfor det pædagogiske felt, hvor vi bruger os selv som det vigtigste redskab, er risikoen for omsorgstræthed altid til stede. Derfor er første skridt at tale om, at risikoen findes.”

Afsættet for indsatsen mod forråelse, som gik i gang i 2023, var fondspenge fra Velliv Foreningen til at arbejde med trivsel. Men samtidig var Majbritt Degrauwe selv engageret i LOS’ Fagudvalg, som i tre år har arbejdet med forråelse som tema.

Leder Majbritt Degrauwe

”Vi skal være et attraktivt sted, både for personalet, borgerne og deres pårørende, kommuner og andre samarbejdspartnere, så det har vi arbejdet med at få en fælles forståelse af. Vi vil være – og vi er allerede – en arbejdsplads, hvor vi altid er i udvikling, og hvor vi tør kigge indad og tage de svære snakke.

”Og jo mere vi på Købmandsgården arbejdede med trivselsbegrebet, desto mere gik det op for mig, at det også var en måde at arbejde med at forebygge forråelse på, og at jeg som leder har et ansvar for at tage hånd om en god kultur for, hvordan vi taler om og til hinanden. Etikken skal være på plads, fordi vi jo af og til også er nødt til at sige ikke så rare ting til hinanden.”

VI VIL VÆRE DE BEDSTE

Med skiftet i fokus til også at handle om forråelse blev målet sat højt, erkender Majbritt Degrauwe.

”Det lyder lidt selvfedt, men vi har arbejdet med, at vi vil være de bedste. Vi skal være et attraktivt sted, både for personalet, borgerne og deres pårørende, kommuner og andre samarbejdspartnere, så det har vi arbejdet med at få en fælles forståelse af. Vi vil være – og vi er allerede – en arbejdsplads, hvor vi altid er i udvikling, og hvor vi tør kigge indad og tage de svære snakke.”

Koblingen til at forebygge forråelse ligger i at have en personalegruppe i harmoni og trivsel. Det smitter af på alt og alle omkring dem, mener Majbritt Degrauwe. Det har helt konkret betydet, at medarbejderne dagligt øver sig på at give hinanden anerkendelse i hverdagen.

”Når vi har en anerkendende tilgang til hinanden, spreder den gode energi sig ud i hele organisationen, og det er jeg overbevist om er med til at forebygge forråelse. Fx hvis en kollega siger til en anden: ”Den måde du tacklede Gerda på (opdigtet navn, red.) i går, da hun skulle spise aftensmad, var virkelig god. Din kommunikation til hende var anerkendende og respektfuld, og jeg kunne se, at det havde en god indvirkning på hende”. Får man det at vide af sin kollega, får man jo lyst til at gøre mere af det.”

ALLE OPLEVER ET ANSVAR

På samme måde har arbejdet med at kunne reagere i en konkret situation, hvor man oplever en kollega tale hårdt til en borger eller bare virke udtømt og træt, handlet om at have en positiv og omsorgsfuld tilgang.

”Det at kunne sige til en kollega: ”Jeg synes, du virker lidt træt. Skal jeg ikke lige tage over her? Eller ” Tror du ikke, det er mig, der skal tage hende i dag? Du virker fyldt op”. Eller gribe ind, hvis man oplever, at en af os virker stresset og måske er lidt kort for hovedet. Den kultur er vi ved at bygge op – og skal vedligeholde. Når jeg ser tilbage på vores forløb, kan jeg se, at

alle går rundt med en oplevelse af, at det er et fælles ansvar,” siger Majbritt Degrauwe.

For at løfte trivslen endnu mere har medarbejderne selv foreslået tiltag, som kan styrke fællesskabet – også på tværs af de fem boenheder. Der er bl.a. blevet pustet nyt liv i personaleforeningen, som laver arrangementer i både fri- og arbejdstiden. Der har bl.a. været tur til action house med escape room, fællesspisning, privat hjemmebesøg hos en kollega med pizza, øl og vildmarksbad, fredagsbar på Købmandsgården m.m.

”Jeg kan mærke, at det giver mening og skaber engagement hos medarbejderne. Det giver de også udtryk for i MU-samtalerne. De er stolte af at være en del af det her. Og jeg har heller ikke problemer med at rekruttere personale,” fortæller Majbritt Degrauwe og tilføjer, at arbejdet også har udmøntet sig i en trivselspolitik med overskriften: ”Det handler om, at alle er glade både til og fra arbejde”.

”Den har alle medarbejdere været med til at formulere. Hvis man er glad, når man tager på arbejde og også er det, når man tager hjem igen, må vi antage, at det, som ligger imellem, også har været godt,” siger hun.

Som næste skud på stammen har Købmandsgården startet 2024 med et undervisningsforløb i god feedbackkultur, som løber året ud.

FORRÅELSE SKAL IKKE OVERLEVE

SOM KULTUR

Med det forløb, I har haft, ville det så overraske dig, hvis der var et tilfælde af forråelse hos jer?

”Nej det ville ikke overraske mig, for som sagt er risikoen til stede, når man bruger sig selv i sit arbejde, som vi gør. Men det ville overraske mig, hvis det fik lov at leve som kultur. Jeg ved godt, at der ikke er en nem løsning på forråelse. Det kræver en kontinuerlig indsats, men jeg tror på, at vi har taget det vigtigste skridt: At turde sige ting højt til hinanden, også når det er svært. Og så stempler vi ind på alle personalemøderne og tager temperaturen på, hvor vi er lige nu. Fordi trivsel er noget, vi skaber sammen. Det er et fælles ansvar.” 

Af Tina Juul Rasmussen, journalist

Foto: René Juul Jersild – Habitus

OM HABITUS

Koncernen Habitus hjælper ca. 230 borgere med svære social- og udviklingspsykologiske vanskeligheder. Virksomheden har lidt mere end 1.000 medarbejdere i 17 driftsselskaber fordelt på mere end 40 lokationer i Danmark. De beboere, der primært bor hos Habitus, har komplekse støttebehov og typisk 1:1 støtte eller mere.

FORRÅELSE MÅ IKKE LEVE I SKYGGEN

I 2018 oplevede koncernen Habitus et organisatorisk traume, da man måtte lukke et botilbud, hvor forråelsen havde sat sig i kulturen. Siden har et bevidst arbejde med sprog, målinger på optaktssignaler til forråelse og målrettet træning af mentaliseringsevnen hos alle ansatte i Habitus skabt en kultur med mod og nysgerrighed i arbejdet med at forebygge tendenser til forråelse.

I november 2018 lukkede koncernen Habitus et botilbud for udviklingshæmmede, fordi der var sket et skred i kulturen, så både borgere og kolleger oplevede uhensigtsmæssig adfærd. Sagen blev afsæt for en langvarig og omfattende organisatorisk proces med at skabe systematiske metoder til at forebygge forråelse på tværs af Habitus’ mere end 40 lokationer og 1.000 medarbejdere. Et arbejde, som Habitus forventer at fortsætte med.

At forråelsen kunne bide sig fast i en sådan grad, at tilbuddet helt måtte lukkes, forklarer Katrine Friese, chef for compliance og kvalitetsudvikling i Habitus, med et markant skift i organisationsstruktur og ledelse et par år forinden.

”Den daværende direktør centraliserede ledelsen og indførte centerstruktur, som førte mange dårlige ting med sig. Der skete et skred i kulturen på de enkelte arbejdspladser, bl.a. fordi medarbejderne følte sig mere overladt til sig selv. Med den manglende nærledelse opstod en afmagt i en ellers vel-

”Omsorgsopgaven er så svær, at det ikke er unormalt at miste mentaliseringsevnen, og hvis det sætter sig, kan det langsomt udvikle sig til en distancering fra borgeren og fra omsorgen for borgeren.

Katrine Friese, chef for compliance og kvalitetsudvikling i Habitus

Sådan arbejder Habitus med at forebygge forråelse

– 2019: Alle SU-medlemmer, tillidsrepræsentanter, AMR og ledere i Habitus er samlet til en todages workshop for at skabe en fælles bevidsthed og samhørighed i gruppen, da de skal drive indsatsen lokalt med at forebygge forråelse. Og for at lære at genkende og forstå signalerne på forråelse.

– 2020: For at tage temperaturen på risikoen for forråelse udvikles et spørgeskema, som afdækker tale og handlinger, der kan være optaktssignaler til forråelse. Og der udvikles en proces for systematisk at kunne bruge resultaterne i et fagligt refleksivt rum for at kunne blive klogere på forråelsens kompleksitet lokalt på alle tilbud.

– 2022-2023: Fokus på at skabe en højmentaliserende kultur. Undervisning i mentalisering som metode til at forebygge forråelse sættes i gang.

– Habitus har et pædagogisk årshjul, der bl.a. sikrer løbende fokus på optaktssignaler til forråelse i sproget i den daglige journalisering, som altid læses igennem ved morgenoverlap. Alle teams holder møde hver 14. dag, hvor de arbejder med borgerens trivsel, udvikling og samarbejdet i teamet. Derudover får alle medarbejdere supervision hver sjette uge.

– 2024: Nye målinger sendes ud: En kvalitetsmåling om bl.a. medarbejdertrivsel, der handler om mere end forråelse, men hvor flere af de vigtigste spørgsmål fra spørgeskemaet fra 2020 er taget med.

” Forråelse er et voldsomt ord. Det er svært at sige til en kollega: ”Du virker forrået.” For at kunne arbejde forebyggende havde vi brug for et nuanceret sprog, og derfor opfandt vi begrebet ’optaktssignaler til forråelse’.

fungerende organisation, og forråelsen begyndte nogle steder at stikke sit ansigt frem,” siger Katrine Friese, som siden starten af 2019 har været en af de drivende organisatoriske udviklingskræfter i arbejdet med at finde metoder til at forebygge forråelse i Habitus – i tæt samarbejde med ledergruppen og de tillidsvalgte i organisationen.

OPLEVEDE ET ORGANISATORISK TRAUME

At skulle lukke et botilbud, som er menneskers hjem og at skulle afskedige tidligere ellers dygtige fagmedarbejdere og ledere, blev ifølge Katrine Friese nærmest ’et organisatorisk traume’.

”Det var en hård beslutning at lukke stedet, men den uhensigtsmæssige adfærd havde sat sig så meget i kulturen, at mentaliteten var svær at arbejde med. I første omgang decentraliserede vores nuværende direktør igen, så vi kunne reetablere arbejdsgange, hvor fagligheden kunne komme til sin ret igen,” fortæller hun.

Den egentlige indsats med at forebygge forråelse startede i 2019 (se faktaboks), og vil ifølge Katrine Friese nok ikke stoppe igen, fordi der er en evigt iboende risiko for at opleve forråelse i det socialpædagogiske virkefelt.

”Omsorgsopgaven er så svær, at det ikke er unormalt at miste mentaliseringsevnen, og hvis det sætter sig, kan det langsomt udvikle sig til en distancering fra borgeren og fra omsorgen for borgeren,” siger hun og fortsætter:

”Derfor har vi været optaget af at undersøge, hvad vi kan gøre for at forebygge, at det sker. For at kunne det var vi nødt til at

forstå mekanismerne hos os selv, men måtte også indse, at i en branche med stor personaleudskiftning kan vi ikke holde workshops i ét væk. Så vi gik på jagt efter det potentiale, fællesskabet har til at spotte optaktssignalerne til forråelse – der, hvor mentaliseringsevnen svigter hos den enkelte – og hjælpe en kollega på ret køl igen. For i det øjeblik jeg mister min evne til at mentalisere, kan jeg ikke hive mig selv tilbage. Der har jeg brug for fællesskabets hjælp.”

SER EFTER OPTAKTSSIGNALER TIL FORRÅELSE

I Habitus er erfaringen, at det første symptom på forråelse ofte kan høres i sprogets nuancer. Medarbejderen begynder at distancere sig fra sit eget ansvar og fra omsorgen for borgeren, så for at fange det så tidligt som muligt kom indsatsen i første omgang til at handle om at tage temperaturen på tendenser til forråelse.

”Forråelse er et voldsomt ord. Det er svært at sige til en kollega: ”Du virker forrået.” For at kunne arbejde forebyggende havde vi brug for et nuanceret sprog, og derfor opfandt vi begrebet ’optaktssignaler til forråelse’. Det har gjort en kæmpe forskel i organisationen, fordi nu kan vi tale nysgerrigt om tingene

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted

Hos OK har vi altid et godt tilbud på den energi, du har brug for. Vi tilbyder ladeløsninger, varmepumper, el, naturgas, fyringsolie, smøreolie og diesel.

Ring og bestil på 70 12 12 33 eller på ok.dk – døgnet rundt.

” Det er så komplekst et begreb at arbejde med, så det har taget os lang tid at knække koden og udvikle et metodesæt, ledelsesstrukturer og greb, der kunne gøre det operationaliserbart for alle at arbejde med deres adfærd i praksis. Det har kostet udviklingsmidler, men det er det værd.

Men hvad er den direkte kobling mellem mentalisering og forebyggelse af forråelse?

- Man skal være gjort af et særligt stof for at kunne arbejde med en så kompleks omsorgsopgave, som medarbejderne hos os gør. Du risikerer at blive udsat for adfærd, som krænker dig og gør dig bange, og hvor du helt instinktivt normalt vil gå din vej eller blive ophidset. Men omsorgsopgaven kræver, at du kan blive i det og er undersøgende: ”Hvorfor handler borgeren sådan i den situation?”, siger Katrine Friese og uddyber:

- Vores udgangspunkt er, at borgeren altid gør det så godt, borgeren kan, så medarbejderen er nødt til at se på sin egen adfærd og på forhold i omgivelserne for at minimere borgerens frustration. Og det er svært og kan resultere i afmagt.

Men det er ifølge Katrine Friese den eneste vej frem: At kunne se både sig selv og borgeren udefra og bedrive selvhygiejne – dvs. korrigere sig selv og sine handlinger for at styre udenom forråelsen.

- Vi skal undgå, at det unormale bliver normalt. Og så længe vi kan se os selv og den anden både udefra og indefra, kan vi korrigere vores adfærd. Heri ligger koblingen mellem evnen til at kunne mentalisere og at forbygge forråelsen. Derfor er den evne så vigtig at træne, siger hun.

Mentaliseringen lyder til at foregå meget på individniveau, så hvilken rolle spiller ’fællesskabet’ i forebyggelse af forråelse?

- Når den enkelte medarbejders evne til at mentalisere svigter, kan fællesskabet træde ind og substituere: ”Jeg har lagt mærke til, at du siger sådan …. det er ikke respektfuldt. Er du okay?”. Har du brug for en pause eller for, at dine indmøder lægges om?”.

Kan I helt undgå forråelse?

- Det er en illusion, at der ikke er optaktssignaler til forråelse i en branche som vores. Men det vigtige er, at forråelsestendenserne ikke bliver ude i skyggen, fordi det er her, forråelsen kan få fat. Så det er lige som at træne en muskel – jo mere, man træner, desto stærkere bliver den. Jo mere vi træner at se optaktssignalerne, desto bedre bliver vi til at tale om de svære emner i tide, siger Katrine Friese.

og fx sige: ”Hov, du har et optaktssignal til forråelse”,” siger Katrine Friese.

Temperaturmålingerne begyndte i 2020 med fire årlige, anonyme spørgeskemaer til alle medarbejdere. Målet var at få et billede af, hvordan niveauet var på de enkelte tilbud, så der var mulighed for at forebygge gennem dialog og konkrete tiltag til læring.

”Centralt holdt vi samtidig øje med, om der var enkelte steder, som havde decideret brug for hjælp. Målet var at skabe en kulturforandring og blive modige nok til at sige til hinanden, når vi oplever mentaliseringssvigt hos en kollega, så optaktssignalerne ikke udvikler sig til forråelse,” fortæller Katrine Friese.

NEMMERE AT SIGE TIL HINANDEN, NÅR ADFÆRDEN OG SPROGET SKRIDER

Spørgeskemaerne og de opfølgende læringsintiativer havde effekt. Opmærksomheden på optaktssignalerne betød, at det blev mere normalt at sige det højt, hvis man oplevede uhensigtsmæssig adfærd og dermed kunne drage omsorg for en kollega, når noget var svært. Men efter et par år var alle målingstrætte, og tiden var også moden til at gå et spadestik dybere, forklarer Katrine Friese.

”Vi var klar til at arbejde med det, vi kalder ’den grønne pille’ mod forråelse. Den hedder mentalisering – evnen til at sætte os i et andet menneskes sted. Vi satte os for at skabe en højmenta-

liserende kultur, som krævede, at vi først lærte at forstå, hvad mentalisering egentlig er, fordi det er et komplekst begreb. Det førte til, at vi uddannede og certificerede alle tillidsvalgte og ledere i mentaliseringsbaseret feedback – en direkte træning i at opretholde mentaliseringsevnen.”

SVÆRT AT GIVE SLIP

Når Katrine Friese ser tilbage på de seneste fem års indsats mod forråelse, kan hun sagtens lave et par nedslag, hvor arbejdet har været vanskeligt.

”Det har været svært fra centralt hold helt at give slip og tro på, at de lokale ledelser og teams kunne løfte den refleksive proces om spørgeskemaerne, selvom det kun var ved den nære, lokale ledelse, at projektet kunne og fortsat kan lykkes. Men det var en svær opgave, de stod med – at bruge anonyme målinger til at skabe modige og nysgerrige dialoger om så svært et emne. Så vores ledere og medarbejdere var superseje og modige.”

Det har også været svært at få mentaliseringsbegrebet helt ind under huden, fortæller hun.

”Det er så komplekst et begreb at arbejde med, så det har taget os lang tid at knække koden og udvikle et metodesæt, ledelsesstrukturer og greb, der kunne gøre det operationaliserbart for alle at arbejde med deres adfærd i praksis. Det har kostet udviklingsmidler, men det er det værd.” 

– ET NYT TILBUD TIL GRØNLANDSKE BØRN OG UNGE

Avalequt er et nyopstartet socialt tilbud for grønlandske børn og unge. Bitten Høegh-Dam er leder og initiativtager til stedet. Hun er selv født og opvokset i Grønland og brænder for at give grønlandske børn og unge, der er anbragt i Danmark, den bedst mulige hjælp og støtte i Danmark og samtidig bevare både sprog og tilknytningen til Grønland.

Børne- og ungehjemmet har syv pladser og kan snart byde de første grønlandske børn velkommen i huset i Asnæs, der ligger tæt på den lokale skole og er omgivet af smuk natur.

HVORDAN FIK DU IDEEN TIL AVALEQUT?

Vi var en gruppe på fem personer, der i forbindelse med FN’s rapport om anbringelser af grønlandske børn i Danmark blev opmærksomme på de kulturbestemte udfordringer, der er forbundet hermed. Der er mange grønlandske børn, der mister deres kulturforståelse, deres sprog og ikke mindst deres kontakt til familie i Grønland. Det var med det afsæt, at vi ønskede at etablere et hjem for grønlandske børn i Danmark. Jeg har selv grønlandsk oprindelse, så derfor er det naturligvis en meget vigtig sag for mig.

HVORFOR ER DER BRUG FOR ET STED SOM JERES?

Vi kan med vores hjem i Asnæs støtte de grønlandske børn til at blive mere robuste i forhold til at kunne begå sig i både det danske og det grønlandske samfund. Senere hen vil de være bedre i stand til at kunne til- eller fravælge det ene frem for det andet.

Vores børn og unge vil hos os få en forståelse for det danske samfund med de rettigheder og forpligtigelser, der følger med. Hos os lærer de dansk, samtidig med de bibeholder det grønlandske sprog.

HVAD ER DIN BAGGRUND?

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har efterfølgende gennemført flere opkvalificerende kurser og uddannelser, der relaterer sig til området. De fleste år af mit virke i Grønland har været inden for specialundervisning af udfordrede børn og unge.

HVILKEN MÅLGRUPPE HAR I?

Vores målgruppe er omsorgssvigtede børn og unge af grønlandsk oprindelse med misbrug og udfordringer i hverdagen til følge.

HVAD VAR VIGTIGT FOR DIG, DA DU VALGTE HUSET?

Det vigtigste i huset er vores fællesarealer, ligesom muligheden for at udvikle et mindre værksted. Herudover lagde jeg vægt på, at huset fremstod velholdt og levede op til krav fra Socialtilsynet.

HVORDAN VIL I BRUGE OMRÅDET?

Ejendommen har tidligere huset en institution, der har haft en god relation til naboer og lokalsamfundet. Det vil vi bygge videre på. Samtidig er naturen omkring os jo fantastisk og tæt på både strand og Veddinge bakker. Det kommer vi til at bruge meget aktivt.

HVAD HAR OVERRASKET DIG

MEST I FORBINDELSE MED AT STARTE ET NYT TILBUD OP?

KAN DU GIVE ET GODT

RÅD TIL

ANDRE, DER OVERVEJER AT STARTE ET SOCIALT TILBUD?

Sørg for at være godt klædt på og søg rådgivning. LOS har været en meget vigtig sparringspartner i forløbet, og vi vil helt klart råde andre til at melde sig ind i LOS og efterfølgende benytte sig af den assistance, som LOS tilbyder opstartsvirksomheder. Vi har endda været så heldige, at LOS har en jurist med kendskab til Grønland og grønlandske børn, så hans hjælp har været meget solid og god under hele processen 

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTERE

De processer, der er forbundet med en godkendelse, og de omkostninger, der følger med. Det kræver en hel del. Men samtidig har jeg forståelse for, at det er nødvendigt med de processer, da vi jo skal have med mennesker at gøre og skal kunne tilbyde dem nogle rammer, der sikrer børnenes og de unges trivsel og tryghed.

Men inden man starter et godkendelsesforløb op, skal man virkelig brænde for det, og det er samtidig nødvendigt, at du har et godt økonomisk grundlag til at starte op på.

Det, der kendetegner LOS’ medlemmer, er at de finder nye løsninger på det specialiserede socialområde til gavn for børn, unge og voksne i udsatte positioner. Som Bitten Høegh-Dam, der så et tydeligt behov for at hjælpe grønlandske børn og unge, der er anbragt i Danmark.

I LOS tilbyder vi opstartsvirksomheder et medlemskab til en fordelagtig pris. Tilbud under opstart får mulighed for at bruge LOS som sparringspartner frem mod godkendelsen. Vi tilbyder blandt andet et rådgivningsmøde, hvor hele processen tales igennem og adgang til vores online rådgivningsunivers med guides og gode råd til opstartsforløbet.

Bitten Høegh-Dam

FORDELE VED AT VÆRE LOS-MEDLEM

LOS er den samlende organisation på det specialiserede socialområde, og understøtter LOS' medlemmer i at levere sociale indsatser af højeste kvalitet.

ET MEDLEMSKAB GIVER ADGANG TIL

RÅDGIVNING

Vores vigtigste opgave er at hjælpe jer med at håndtere de daglige udfordringer og dyrke jeres udviklingspotentiale. Vi rådgiver bl.a. om ansættelsesret, tilsyn, magtanvendelser, ledelse, bestyrelsesarbejde, pressehåndtering og meget mere. Vores konsulenter er på hjemmebane inden for det specialiserede socialområde, og vores online rådgivningsunivers giver jer svar på en lang række spørgsmål og hjælper jer videre med relevante links, skabeloner m.m.

KURSER OG AKTIVITETER

LOS’ kompetencegivende kurser afholdes enten som fremmødekurser eller som webinarer og henvender sig til ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer inden for det specialiserede socialområde. Kurserne tager afsæt i de sociale tilbuds hverdagspraksis og spænder bredt fra fx kurser i den sundhedsfaglige opgave (herunder medicinhåndtering), magtanvendelse, ansættelsesret og arbejdsmiljø til optimering af drift og bestyrelsesarbejdet.

GDPR RÅDGIVNING

LOS udbyder, sammen med Legal IT, gratis medlemsrådgivning ved simple spørgsmål om GDPR.

FIND TILBUD

Find tilbud er et specialiseret hjælpeværktøj til fagprofessionelle i visitationsprocessen, der hjælper med at kvalificere og udvælge det rette match mellem borgerens behov og et socialt tilbud blandt LOS’ medlemsvirksomheder.

Som medlemsvirksomhed er det dermed en unik mulighed for at være synlig for kommunerne i visitationsprocessen.

MEDIERÅDGIVNING

God håndtering af pressen er afgørende for virksomhedens omdømme. LOS har mange års erfaring med at rådgive medlemsvirksomheder om kommunikation til og med pressen. Som brancheorganisation har vi en grundlæggende indsigt i og fingeren på pulsen i forhold til politiske agendaer og aktuelle mediedagsordener og rådgiver ud fra et kommunikationsfagligt og faktuelt grundlag.

FORSIKRING

For at sikre, at vi til enhver tid har den bedste forsikringsløsning på forsikringsmarkedet, har vi, ligesom på pensionsområdet, indgået en aftale med forsikringsmæglerfirmaet RTM.

BESTYRELSESPORTAL

Bestyrelsesarbejdet på sociale tilbud bliver stadig vigtigere, og ingen bestyrelser er bedre end de arbejdsbetingelser og -redskaber, der stilles til rådighed for dem. Derfor har LOS indgået et samarbejde med BOARD-OFFICE for at tilbyde medlemmerne og deres bestyrelser en bestyrelsesportal, der giver de bedst mulige betingelser. Det er et fordelagtigt tilbud til bestyrelser, der sikrer højeste niveau af personsikkerhed og data-håndtering.

INTERESSEVARETAGELSE

LOS’ public affairs-arbejde er funderet i kendskab til organisationer, myndigheder og partier og ministerier indefra, og vi arbejder med mange former for public affairs-indsatser: fra analyser, politiske udspil til alliancedannelse, stakeholderrelationer og issue-management.

LOS PENSION

LOS Pension er en målrettet pensionsordning til medarbejdere på sociale tilbud, som er medlem af LOS.

VELKOMMEN NYE MEDLEMMER SIDEN SIDST

Vi er glade for at kunne byde alle nye medlemmer velkommen i LOS. Som medlem af LOS bliver du en del af et unikt fællesskab med andre fagfæller på det specialiserede socialområde. Du får bl.a. adgang til rådgivning af LOS’ jurister og fagkonsulenter, synlighed overfor kommunerne i visitationsprocessen på "Find tilbud", fordelagtige priser på kurser og faglig opkvalificering, økonomiske fordelsaftaler, faglige arrangementer, netværk og meget andet. Brug os – det er det, vi er her for.

 Den Selvejende Institution Hjertebo Vesthimmerland, botilbud § 108

 Skolegården Løgstør, STU

 Atlas CPH Frederiksberg, botilbud §107 og §108

 Egebech Viborg, under opstart

 Ternebo Gilleleje, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3

KUNNE DU TÆNKE DIG AT ANNONCERE I G i’ LOS?

Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS

DU KAN LÆSE MERE OM Gi’ LOS OG PRISER PÅ WWW.LOS.DK

KLIK HVAD ER LOS KLIK PÅ MEDLEMSFORDELE KLIK PÅ GI’ LOS MEDLEMSMAGASIN

Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Trine Nexmand Rofelt på tnr@los.dk

 Kastbjerghus Randers, under opstart

 Ved Sporet ApS Vojens, under opstart

 Familiebehandling Munkesøgaard Ribe, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3

 S/I Joanna i Vesterborg Søllested, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og botilbud § 107

 Skovhus Krisecenter Nykøbing Sj., Kvindekrisecenter, § 109

LOS KURSER OG ARRANGEMENTER

LOS’ kurser tager afsæt i de sociale tilbuds hverdagspraksis og spænder bredt fra kurser i den sundhedsfaglige opgave (herunder medicinhåndtering), magtanvendelse, ansættelsesret, VUM 2.0/ FFB og arbejdsmiljø til optimering af drift og bestyrelsesarbejdet. Vores undervisere har stor erfaring

og opdateret specialistviden, og kurserne i LOS er branchespecifikt tilrettelagt. Netop det branchespecifikke er en stor fordel for deltagerne. Det betyder dels, at man har forståelse for hinandens udfordringer i dagligdagen, og dels, at man i højere grad får gavn af svarene på de spørgsmål, andre stiller.

DET HAR TIDLIGERE KURSISTER SAGT:

” Fedt kursus – 100% tilfreds

” Dygtig og spændende underviser, der gør det jordnært

” Kompetent og meget engageret underviser

” Formidler er spot on!

” God til at formidle komplekst lovstof på en letforståelig måde

Webinarer om GDPR

GDPR er en vigtig følgesvend, når man som medarbejder i et socialt tilbud arbejder med personoplysninger.

Sammen med Legal IT udbyder vi et 1-times gratis introduktions-webinar, hvor de grundlæggende begreber berøres, og hvor du også får en introduktion til et helt konkret værktøj, der kan hjælpe jer i mål med GDPR.

For de lidt mere GDPR-sultne har vi desuden et 3-timers webinar på kursusprogrammet. Her er der en kursuspris,

” Underviserens engagement og nærvær smitter positivt af på lysten til at lytte og deltage aktivt

” Tager fat i individuelle problematikker

” Tusinde TAK for et super godt kursusrelevant, konkret og en ‹øjenåbner›

” Skarpt, humoristisk og relevant

men samtidig kommer du længere ind i GDPR, og de krav, der stilles. Som deltager bliver du inviteret til at sende konkrete spørgsmål/problemstillinger på forhånd til Legal IT og på den måde være med til at forme det indhold, der undervises i.

Kommende webinarer:

Torsdag den 11. april 2024 (gratis)

Fredag den 31. maj 2024

Tine Hardbo Larsen, administrativ medarbejder og kursusansvarlig

Arbejdsmiljøuddannelsesforløb og de supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdage

Arbejdsmiljøuddannelsen er en lovpligtig uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe. Uddannelsen forløber over tre dage og er tilrettelagt med afsæt i hverdagens arbejdsmiljøudfordringer for medlemmer af LOS.

Uddannelsen har særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og der arbejdes bl.a. med arbejdsmiljøgruppens opgaver, arbejdsmiljølovens hovedområder og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Efter den 3-dages lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse skal man have tilbud om at deltage i to dages supplerende uddannelse indenfor det første år – derefter 1½ dag pr. år. Her bliver I opdateret på ny lovgivning og viden inden for

Kurser om magtanvendelse

Bliv klædt på til hverdagen og få styr på magtanvendelsesreglerne som led i god socialpædagogisk praksis. Er du leder eller medarbejder på et socialt tilbud for børn og unge – eller voksne? Så er disse kurser i magtanvendelse noget for dig.

Kurserne byder bl.a. på gennemgang af de relevante love – også i forhold til jeres praksis, og I kommer omkring en sondring mellem begreberne i lovgivningen og fælles sprog i forhold til magtanvendelse. Der vil også være plads til faglige refleksioner om, hvordan vi i praksis forebygger

Du kan finde alle LOS’ aktuelle kurser på los.nemtilmeld.dk eller ved at scanne denne QR-kode

arbejdsmiljøområdet. På næste supplerende uddannelsesdag er den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse og håndtering af emner som krænkende adfærd, vold og trusler om vold og stress på programmet.

Kommende kursusdatoer:

Den 6. juni 2024 (supplerende arbejdsmiljøuddannelse) – Middelfart

Den 20. og 21. august samt den 19. september 2024

– Skørping

Den 17. og 18. september samt den 7. oktober 2024

– Køge

Den 6. og 7. november samt den 2. december 2024

– Horsens

magtanvendelser med afsæt i de gråzoner og dagligdagsdilemmaer, som finder sted i hverdagen.

I 2024 vil Barnets lov blive gennemgået på børne- og ungekurserne.

Kommende kursusdatoer:

Onsdag den 17. april 2024 (børn og unge) – Roskilde

Torsdag den 18. april 2024 (voksne) – Roskilde

Onsdag den 15. maj 2024 (børn og unge) – Skørping

Torsdag den 16. maj 2024 (voksne) – Skørping

Kurser i den sundhedsfaglige opgave

Opgaven med at sikre beboernes sundhed og velvære er en væsentlig del af omsorgsarbejdet og hverdagen på botilbud og børne- og ungehjem. På disse kurser skabes klarhed om jeres rolle og ansvar, samt viden om medicinhåndtering, dokumentation, hygiejne, UTH, og hvordan sundhedsfaglige problemstillinger hos borgere hurtigt opdages og adresseres, så I er godt klædt på til den sundhedsfaglige opgave.

Kurserne er bygget op omkring målepunkter og krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed og udgør tilsammen rammen for det faglige fundament, som kræves for at kunne efterleve det sundhedsfaglige tilsyn, tidligere risikobaseret tilsyn.

Det samlede kursus består af del 1 og 2, men man kan sagtens tage dem i omvendt rækkefølge, eller eventuelt nøjes med det ene, alt efter hvad I har brug for.

Kurserne henvender sig til alle medarbejdere, som varetager sundhedsfaglige opgaver under Sundhedsloven, uanset faglig baggrund. LOS anbefaler, at også tilbudslederen deltager i de sundhedsfaglige kurser, da vedkommende har det endelige ansvar for udførelsen af de sundhedsfaglige opgaver.

Kommende kursusdatoer:

Onsdag den 10. april 2024 – Køge (del 2)

Onsdag den 17. april 2024 – Horsens (del 2)

Mandag den 29. april 2024 – Middelfart (del 1)

Fredag den 3. maj 2024 – Roskilde (del 1)

Onsdag den 29. maj 2024 – Roskilde (del 2)

Onsdag den 29. maj 2024 – Middelfart (del 2)

Kurser i VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber (FFB)

På dette kursus får du kendskab til, hvad VUM 2.0 og FFB er, og hvilken rolle denne fagmetode spiller i samarbejdet med myndighed.

Som samarbejdspartner til en myndighed er det afgørende at kunne tale samme sprog, herunder at kunne benytte fagmetoden relevant og også at kunne gøre aktivt brug af den røde tråd, som VUM 2.0 indgår i.

Der går nemlig en rød tråd fra VUM 2.0 til både takster, kontraktindgåelse, forhandling/genforhandling, doku-

Kurser i ansættelsesret

LOS afholder også kurser i ansættelsesret, hvor du bliver klogere på emner som stillingsbeskrivelser, sygdom, ferie, barsel, misligholdelse af ansættelsesforhold, samtaler og

mentation og tilbudsafgivning. Du får derfor ikke kun indblik i VUM 2.0, men også i det større puslespil, som samarbejdet med myndigheder udgør.

Kommende kursusdatoer:

Mandag den 22. april 2024 – Roskilde

Torsdag den 2. maj 2024 – Skørping

Tirsdag den 21. maj 2024 – Middelfart

afskedigelse. Forårskurserne er afsluttet, men der kommer flere på vores efterårsprogram.

Webinar om bestyrelsesportalen BOARD-OFFICE

Dette webinar kan dels bruges til at finde ud af, om BOARD-OFFICE er anvendeligt for jeres bestyrelse, men det kan også bruges som en genopfriskning/opdatering af portalens muligheder for jer, der allerede bruger BOARD-OFFICE, da portalens funktionaliteter og fordele gennemgås.

BOARD-OFFICE kan lette bestyrelsens arbejde blandt andet i forhold til dokumenthåndtering, compliance, sik-

kerhed, legitimering, fortrolig kommunikation, juridisk gældende underskrifter med mere. Ved at bruge portalen sikrer man, at både ledelse og bestyrelse overholder gældende regler.

Kommende kursusdatoer:

Onsdag den 24. april 2024

LOS LEDERNETVÆRK

Vidste du, at ledernetværk bidrager til, at du som leder oplever en større trivsel og føler dig som en del af et fællesskab med mulighed for at hente energi og indsigt til ledelsesopgaverne?

DERFOR HAR VI UDVIKLET LOS

LEDERNETVÆRK, SOM STARTER OP I FORÅRET 2024

Det gør vi, fordi vi ved, at man som leder på et socialt tilbud ofte står i mange komplekse dilemmaer, og det kan til tider føles som et ensomt sted at være. Selvom fællesskab kan synes mindre vigtigt, så ved vi, at ledere - ligesom alle andre – også har brug for at have en fornemmelse af fællesskab i lederrollen.

I en travl dagligdag kan det være svært som leder at tage sig tid til at se på sig selv og sin ledelse med nye øjne, søge sparring ved konkrete udfordringer og generelt se på sin organisation og strategi i et bredere perspektiv. Det kan et netværk med andre ledere give mulighed for.

Med ledernetværkene ønsker vi i LOS at sætte ledelse på dagsordenen. Vi vil understøtte lederne i at skabe værdifulde ledelsesmæssige relationer og udvikle deres ledelsesmæssige kompetencer. Ledernetværkene åbner mulighed for at spejle sig i hinandens lederskab, erfaringer og udfordringer, som giver både konkret læring, refleksion og nye ideer.

FORMÅLET med netværkene er at skabe et fortroligt rum, hvor LOS’ ledere har mulighed for at reflektere over deres praksis, skabe netværk, blive inspireret og stille skarpt på deres ledelsesfaglige dilemmaer og udfordringer i sparring med andre ledere – alt sammen til gavn i opgaven med at drive et socialt tilbud.

Vi håber, at ledernetværkene vil skabe værdi for LOS’ ledere, og vi glæder os til at kunne være med til at sætte endnu mere fokus på ledelse af sociale tilbud.

ER DU

NYSGERRIG PÅ

AT HØRE MERE

kan du kontakte land skonsulent Marie Rayan Olesen på telefon; 4888 0380 eller e-mail: mro@los.dk

De første netværk er ved at være fyldt op, men hvis du er interesseret i at høre, om der skulle være en ledig plads, eller blive skrevet på ventelisten, så skriv eller ring endelig.

Landskonsulent

Marie Rayan Olesen

BACKUP HJÆLPER ANBRAGTE UNGE MED AT SKABE NETVÆRK

For anbragte unge er relationerne uden for hjemmets vægge ofte skrøbelige og få. Samtidig nærmer overgangen til voksenlivet sig, og det er en tid, der byder på udfordringer for de fleste. Men med gode relationer står man stærkere. Røde Korsprojektet BackUp hjælper anbragte unge med at skabe netværk. Det har flere unge på børne- og ungehjemmet Jupiter fået rigtig meget ud af.

Af Trine Nexmand Rofelt, kommunikationskonsulent i LOS

Foto: Jupiter og Røde Kors

I tæt samarbejde med anbringelsesstedet matcher BackUp anbragte unge med frivillige voksne, og målet er at give den unge en god relation til en voksen uden for børne- og ungehjemmet, der kan hjælpe i overgangen til voksenlivet og også gerne videre frem i livet.

Børne- og ungehjemmet Jupiter, der er fordelt på to adresser i det midtjyske, har hjulpet flere af deres piger med at finde en frivillig voksen via BackUp. Pigerne, der bor på Jupiter, er i alderen 10-23 år, og mange af dem står på tærsklen til et liv på egen hånd. Det kan der være knyttet mange bekymringer til, fordi de fleste af disse piger ikke har et netværk udenfor Jupiter. Her kan det give dem en stor tryghed at have en voksen udenfor hjemmet, der kan vejlede og hjælpe, og som stadig er der, når man ikke længere har en af de voksne fra Jupiter ved hånden.

DER GØRES ET STORT BENARBEJDE

Rikke Link, der er leder på Jupiter og har været ansat på stedet i 20 år, har oplevet flere lignende tilbud. Men hun fremhæver det store forarbejde, BackUp udfører, inden relationerne knyttes, som noget helt særligt.

”Den store styrke ved lige præcis BackUp-projektet er, at de virkelig sætter sig ind i de ønsker og behov, den unge har. De gør så meget ud af at finde det rigtige match,” fortæller Rikke Link.

”Det kan lyde lidt sjovt, men vi gør faktisk meget ud af at få klædt de frivillige på til at være fuldstændig sig selv.

Der gennemføres en grundig screening af både den unge og den frivillige, der involverer både de voksne omkring den unge på børne- og ungehjemmet og konsulenterne fra BackUp, som alle har en fagprofessionel baggrund. Meget skal gå op i højere enhed, men det er altafgørende for, hvorvidt relationen bliver både god og langtidsholdbar.

Matilde Walter Fønns, der er projektleder på BackUp forklarer, at første step, hvor den unge skal beskrive og reflektere over, hvad han eller hun har af ønsker til en relation, har flere formål.

”Vi vil gerne bidrage til, at de unge får øvelse i at vælge deres egne relationer. Mange unge anbragte får som oftest tildelt relationer. Så det her med at øve sig i at reflektere over, hvem det er, man vil noget med, er en rigtig god erfaring for dem at kunne tage med videre. Samtidig giver det jo det bedste afsæt for den fremtidige relation,” konstaterer Matilde Walter Fønns.

DE FRIVILLIGE SKAL KLÆDES PÅ TIL

AT VÆRE MEST MULIGT SIG SELV

”En bedsteforælder, en yngre voksen, der er mere i øjenhøjde eller en familie med børn på samme alder. De unge kan have mange forskellige ønsker i sigte, når de sætter ord på den relation, de ser for sig,” forklarer Rikke Link.

Når en profil er beskrevet i tæt sparring med både de voksne på børne- og ungehjemmet og en konsulent fra BackUp sættes der ind på at finde et match, hvilket foregår via annoncering på sociale medier. BackUp har ikke et katalog med allerede indskrevne frivillige. De findes løbende, netop med afsæt i den unges ønsker.

De frivillige udvælges derefter ud fra geografi og interesser, og inden det første møde sættes i stand, gennemfører konsulenter fra BackUp samtaler både pr. telefon og ved hjemmebesøg. Ofte vil der også være en voksen fra børne- og ungehjemmet til stede ved det første møde.

Hele udvælgelsen foregår i meget fagprofessionelle rammer, men et vigtigt fokus er dog, at den frivillige ikke skal være en endnu en fagprofessionel i rækken af mange. Intentionen er, at relationen får så ligeværdigt et afsæt som muligt.

”Det kan lyde lidt sjovt, men vi gør faktisk meget ud af at få klædt de frivillige på til at være fuldstændig sig selv. De skal naturligvis forberedes på, at de bliver matchet med et ungt menneske, som også har en masse i rygsækken. Men ellers gør vi meget ud af ikke at fortælle ret meget om de unge, og vi fortæller meget sjældent, hvad der ligger til grund for deres anbringelse. De unge skal fortælle det, de ønsker at dele i deres eget tempo og opleve, at det er okay ikke at aflevere hele livshistorien ved første møde,” forklarer Matilde Walter Fønns.

De frivillige deltager i uddannelse for at blive klædt på til opgaven som frivillig i Røde Kors og BackUp, og der er også mulighed for at deltage i supervision med frivillige professionelle supervisorer og få løbende faglig sparring og support via Røde Kors’ fagkonsulenter.

DER ER MENNESKER DERUDE DER GERNE VIL MIG

Når relationen er etableret, mødes den unge med den frivillige et par gange om måneden. Og det kan byde på alt fra oplevel-

ser som fodboldkampe, fisketure, teateroplevelser eller blot en fredag aften i sofaen med X-faktor og bland-selv-slik.

Lige så forskellige de unge er, lige så forskellige er de mange relationer, BackUp har etableret. Men én ting har relationerne til fælles, og det er, at det giver de unge noget helt særligt, som de ikke får der, hvor de er anbragt.

”Vi holder rigtig meget af vores piger, men når man er anbragt på et børne- og ungehjem, så er man jo en blandt mange. Samtidig ved pigerne jo også godt, at vi får løn for at være der for dem. Med den frivillige voksne oplever de, at der er en, der vil dem ubetinget uden, at der er penge involveret. Det giver dem bare noget, vi ikke kan give dem. Hvor end vi gerne ville, forklarer Rikke Link.”

Matilde Walter Fønns beskriver samme vigtige element således:

”De oplever, at der findes mennesker ude i verden, som bare vil dem. Og den slags mennesker er der masser af. Det er en meget vigtig erfaring for dem at tage med videre,” fortæller hun.

EN SOCIAL ØVEBANE I TRYGGE RAMMER

Med de mange oplevelser, som relationen bringer, får de desuden en sjælden mulighed for at opleve et helt almindeligt hverdagsliv.

”Mange af vores piger har aldrig rigtig haft en chance for at lære de sociale spilleregler. Både i forhold til det, de kommer fra, og fordi de bruger meget tid på telefonen og bag skærmen. Så det her med at komme med ud i den virkelige verden og se, hvordan man opfører sig og gebærder sig blandt andre mennesker. Det er meget mere tydeligt for dem, når de kommer ud i den her en-til-en relation, frem for når de kommer i flok sammen med os,” fortæller Rikke Link og peger på en anden vigtig pointe:

”De lærer også, at en relation kræver, at man både får og giver noget. Det kræver, at du får svaret tilbage, for der sidder faktisk en, der gerne vil dig. Det lærer de at tage ansvar for.”

Matilde Walter Fønns beskriver det som en social øvebane med et ganske almindeligt menneske, der dog forstår at give lidt line, når der er brug for det. Samtidig er det et blik ind i et helt almindeligt hverdagsliv hos hr og fru Danmark.

”Det er ikke fordi, der ikke er et godt hverdagsliv ude på børne- og ungehjemmet. Men det er rigtig god læring at blive præsenteret for og være i et andet hverdagsliv og nogle andre perspektiver. At være sammen med mennesker, der reagerer, som mennesker gør flest. Og ikke når at foregribe alt muligt, som socialpædagoger gør, fordi de har deres faglighed med sig.”

TRÆDER TIL NÅR DET BLIVER SVÆRT

Hos Jupiter gør de meget ud af at støtte pigerne undervejs. For det koster kræfter at etablere en ny relation. Derfor er det vigtigt, at kontaktpædagogen eller andre voksne tæt på den unge med deres faglighed kan være med til bearbejde oplevelser og sætte ord på de følelser og tanker, der løbende vil opstå.

Alligevel kan der opstå benspænd undervejs, og her træder BackUp også til.

”Det går jo galt nogle gange. Det kan vi ikke undgå. Så træder vi til og prøver at hjælpe. Det kan fx være, at vi holder et møde med den unge, den frivillige og kontaktpædagogen. Her vil vi have fokus på, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem med at få det godt i gang igen,” fortæller Matilde Walter Fønss.

Hos Jupiter har de ikke oplevet udfordringer, der ikke med god støtte, tid og rummelighed kunne løses. Og Rikke Link er ikke i tvivl om, at de ressourcer, de bruger på at hjælpe denne relation godt på vej, er det hele værd. For i sidste ende handler det om at sende pigerne videre i livet på bedst mulig vis. Samtidig sender hun de frivillige en meget venlig hilsen.

”Det er så prisværdigt, at der er mennesker, der har så meget overskud, at de vil involvere sig i det her. De er jo med til at skabe nogle hele mennesker. Det, som vi ikke formår at gøre som børne- og ungehjem, det gør de, og de danner dem mindst lige så meget som os ved at inddrage dem i deres liv. Det er virkelig rart at vide, at pigerne har det her senere hen i livet,” konstaterer hun. 

MØD SEKRETARIATET I LOS

Det er vigtigt for os, at I tager fat i os, når I har brug for hjælp. Det kan være et hurtigt spørgsmål til en ansættelseskontrakt eller en sværere sag, der kræver længere rådgivning. Vi sidder klar til at hjælpe, og tilsammen kan vi svare på næsten alt. Kender vi ikke svaret, så guider vi jer videre til andre, der kan hjælpe jer.

Medlemsservice

Helt centralt for vores arbejde i medlemsservice er naturligvis LOS’ medlemmer. Vi har bl.a. ansvaret for Find tilbud på los.dk, ind- og udmeldelser, kontingentbetaling, kurser, faglige arrangementer og andre medlemstilbud. Kommunikation og markedsføring ligger også hos os - kort sagt er det vores opgave at sikre, at I får den information, I har brug for.

Louise Stadsvold

Marzec

Projektleder for marketing og udvikling

Trine Nexmand Rofelt Kommunikationskonsulent

Nynne Haarby Chef for medlemsservice

Andreas Rathcke Rolsted Marketing studentermedhjælper

Tine Hardbo Larsen Administrativ medarbejder og kursusansvarlig

Rådgivning

Anne Mette Andersen Cand. jur.

Anne Mette rådgiver jer, når I har spørgsmål i forbindelse med ansættelsesret. Dvs. rådgivning og sparring om ansættelse, afskedigelse og alt det midt imellem. Det kan fx dreje sig om opsigelse, barselsregler, arbejdstidsregistrering, sygefravær, fleksjob og meget andet. Anne Mette holder også kurser i ansættelsesret.

Derudover tilbyder Anne Mette også rådgivning og sparring til bestyrelser om selve bestyrelsesarbejdet, både det praktiske og det mere konfliktfyldte. Anne Mette holder kurser for den enkelte bestyrelse, også i forhold til de nye regler om krav til medarbejderrepræsentation.

Alberte Mira Cand. jur.

Alberte er klar til at svare på spørgsmål om blandt andet reglerne på skoleområdet, og hun holder pt. skarpt øje med den nye lovgivning på området. Samtidig kan Alberte også hjælpe med ansættelsesretlige spørgsmål, eller andre spørgsmål, der naturligt opstår i jeres hverdag.

Henrik Soloy

Chefjurist (cand. jur.)

Henrik tager I fat i, hvis I har spørgsmål til alt fra samarbejdet med kommunen eller tilsynet, ny lovgivning eller magtanvendelsesregler. Det er også Henrik, I møder på LOS’ kurser i magtanvendelse. Derudover er Henrik ofte på medlemsbesøg i hele landet.

Emma Persson

Cand. jur.

I kan trække på Emma, hvis I har spørgsmål til fx magtanvendelse, tilsyn og alt muligt andet. Emma er skarp i socialret og underviser desuden på LOS’ bestyrelsesuddannelse og kurser i magtanvendelse.

Marie Rayan Olesen

Landskonsulent

Marie er projektleder på LOS’ ledernetværk og er ofte på besøg hos vores medlemmer.

Marie ringer I til, hvis I har brug for ledelsessparring eller fx et godt råd i forbindelse med en rekruttering. I kan også tage fat i Marie, hvis I har brug for hjælp til samarbejdet med tilsyn og kommune.

MØD SEKRETARIATET

TAG ENDELIG FAT I OS. RING PÅ 70233400 ELLER SEND EN

Politik & analyse

I Politik & analyse varetages medlemmernes interesser både på Christiansborg og i medierne. Herfra sikres øget synlighed og interessevaretagelse baseret på viden fra medlemmerne, data og analyse.

Mød sekretariatet på LOS’ hjemmeside.

Nynne Lea Henriksen Analysekonsulent

Mads Emil Aagaard Politisk kommunikatør

Trine Schaldemose Chef for politik & analyse

Marius Heltberg Lassen Økonom

I LOS

LOS’ bestyrelse

Ledelse

Søren Brink Bestyrelsesformand

Kent Neupart Jacobsen Næstformand

Jakob Schiøtt

Jacob Føns Lomholt

Carsten Gylling

Direktør i LOS Mads Roke Clausen sidder i front for ledelsen i selskab med sekretariatets teamledere. Ledelsen referer direkte til bestyrelsen, der er organisationens øverste beslutningsorgan.

Charlotte Grønhøj

Maria Frisk

Henrik Soloy Chefjurist

Nynne Haarby Chef for medlemsservice

Mads Roke Clausen Direktør

Trine Schaldemose Chef for politik & analyse

EN INNOVATIV OG FLEKSIBEL PENSIONSLØSNING

LOS Pension repræsenterer en innovativ og fleksibel pensionsløsning skabt specifikt til ledere og medarbejdere ansat hos private sociale tilbud. Pensionsløsningen er resultatet af et tæt og progressivt samarbejde mellem LOS, PFA Pension - hvor LOS Pension er solidt forankret - og RTM Pensionsmægler, der arbejder som uvildig rådgiver og sparringspartner for alle ledere og medarbejdere, der har LOS Pension.

Partnerskabet kombinerer LOS' ekspertise inden for det sociale område med PFA Pensions omfattende finansielle og sundhedsfaglige erfaring, samt RTM Pensionsmæglers specialiserede viden om pensionsområdet, pensionsløsninger og rådgivningskoncepter.

Med et fælles mål for øje arbejder alle parter dedikeret på at sikre, at ledere og medarbejdere, der har LOS Pension, har et pålideligt økonomisk sikkerhedsnet ved sygdom, dødsfald i forsikringstiden og pensionering.

– opsparing til pensionering LOS

LOS Pension tilbyder en todelt tilgang, der omfatter:

– afgørende forsikringsydelser i forsikringstiden

LOS PENSION ER I DAG EN HELHEDSORIENTERET PENSIONSLØSNING FOR:

– 250 LOS medlemmer

– 3.500 medarbejdere

ØKONOMISK TRYGHED

LOS Pension prioriterer økonomisk tryghed gennem med en bred vifte af forsikringsydelser, der udbetales, hvis man mister balancen eller bliver sygemeldt i kortere eller længere tid eller ved dødsfald før pensionering. Igennem hele forsikringstiden afsættes en del af indbetalingerne til at opbygge en opsparing til pensionering.

LOS Pensions kombinerede tilgang giver mulighed for løbende at optimere forsikringsydelserne og opbygningen af en solid økonomisk base for pensioneringen.

Ved indmeldelse i LOS Pension etableres LOS Pension med basisdækninger. Dette for at sikre, at hvis man ikke ønsker en

HVAD TILBYDER LOS PENSION?

rådgivning og eventuel tilpasning af forsikringsdækningerne, så er man alligevel sikret et godt økonomisk fundament.

RTM RÅDGIVNINGSKONCEPT SIKRER KOMPLETTE

PENSIONSLØSNINGER

RTM’s helhedsorienterede rådgivningskoncept er dedikeret til at sikre pensionsløsninger, der imødekommer individuelle behov og en fleksibel pensionsoplevelse i hele forsikringstiden.

For RTM er det ubetinget klart, at vores rolle som ansvarlig og proaktiv pensionsmægler er afgørende for, at medarbejderen får ejerskab til sin pensionsordning og har tryghed og klarhed omkring hvert skridt af pensionsrejsen frem til pensionering. Derfor tilbyder RTM også proaktivt statusmøder med ledelsen og informationsmøder for medarbejderne.

Derudover er de individuelle rådgivninger af medarbejderne også meget vigtige, da alle medarbejdere har livsomstændigheder og behov, der kan forandre sig gennem forsikringstiden. Derfor er individuel rådgivning - både ved indmeldelse og i forsikringstiden - afgørende for at fastholde en skræddersyet pensionsløsning.

HJÆLP TIL AKTIVERING AF FORSIKRINGSYDELSER

RTM står naturligvis også klar til at hjælpe både ledere og medarbejdere, hvis der er brug for at aktivere forsikringsdækninger i forsikringstiden. Også her kan tidlig indsats være med til at gøre en stor forskel - både menneskeligt og økonomisk.

LEDERSPARRING OM ET SUNDT ARBEJDSLIV

LOS Pension giver adgang til PFA Ledersparring om et sundt arbejdsliv. PFA ledersparring indeholder rådgivning, webinarer, inspiration samt løsninger og værktøjer til at understøtte trivsel, performance, fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere på arbejdspladsen. Desuden får man som leder adgang til en lang række validerede partnere, som alle er specialister indenfor områder, der ligeledes understøtter et sundt arbejdsliv.

TAK FOR OPBAKNING TIL LOS PENSION

Tak til alle for jeres opbakning til LOS Pension. Jeres engagement og involvering er rigtig vigtig i den fortsatte udvikling af LOS Pension, så jeres pensionsløsning altid er på forkant og kan

FAKTA OM LOS PENSIONS FORSIKRINGSYDELSER

MÅNEDLIG UDBETALING VED TAB AF

ERHVERVSEVNE: Et godt økonomisk supplement til udbetaling af offentlige ydelser efter 3 måneders sygemelding og erhvervsevnen er nedsat med mindst 50%. Kan udbetales til arbejdsgiver, hvis medarbejder modtager løn fra arbejdsgiver under sygdom.

INDBETALINGSSIKRING (PRÆMIEFRITAGELSE)

UNDER UDBETALING AF TAB AF

ERHVERVSEVNE: Sikrer opsparingen til pensionering forbliver intakt, så længe man modtager udbetaling for tab af erhvervsevne.

SUNDHEDSFAGLIG GUIDE UNDER

SYGDOM FRA PFA EARLY CARE: Adgang til professionel sundhedsrådgivning under sygdom gennem PFA Early Care.

ENGANGSUDBETALING VED VARIG

NEDSÆTTELSE AF ERHVERVSEVNEN: Skattefri engangsudbetaling

MÅNEDLIG RESSOURCEFORLØBSYDELSE: Tillægsydelse til udbetalingen ved tab af erhvervsevne, hvis man bliver berettiget til et kommunalt ressourceforløb

SUNDHEDSFORSIKRING (INKL. BØRN INDTIL 24. ÅR) OG ONLINE LÆGE (DÆKKER ALLE I

HUSSTANDEN): Mangesidige muligheder for behandling i det private sundhedssystem. I produktet er der også adgang til online lægekonsultationer.

ENGANGSUDBETALING VED KRITISK

SYGDOM: Skattefri engangsudbetaling.

ENGANGSUDBETALING VED DØD: Sikrer en økonomisk støtte til pårørende i tilfælde af død i forsikringstiden

FAKTA OM LOS PENSIONS OPSPARING

TIL PENSIONERING:

UDBETALING AF PENSIONSOPSPARINGEN

Pensionsopsparingen udgør et supplement til Folkepensionen, ATP, LD og eventuelle andre pensionsordninger.

LOS FORSIKRING

Det er vigtigt for LOS, at LOS’ medlemmer tilbydes de bedst mulige forsikringsløsninger på markedet og i samarbejde med RTM, tilbyder LOS derfor en markedsbaseret forsikringsløsning, hvor RTM hjælpermed en skræddersyet løsning til hvert enkelt medlem.

DET BETYDER, AT MEDLEMMER AF LOS FÅR FØLGENDE TILBUD:

1. Forsikringsrevision og behovsanalyse af det enkelte medlems forsikringer

2. Oplæg til skræddersyet forsikringsløsning.

3. Udbud af forsikringerne til 5-6 forsikringsselskaber

4. Anbefaling og konklusion

5. Evt. implementering af nye forsikringer.

Derudover vil medlemmer, ved underskrevet samarbejdsaftale, blive tilbudt gratis gennemgang af bygninger ved en bygningsingeniør.

I praksis modtager RTM en fuldmagt til indhentning af oplysninger hos det nuværende forsikringsselskab, og på baggrund af denne indhenter RTM de fornødne oplysninger til processen.

Punkt 1 er gratis og uforpligtende for medlemmerne, og såfremt der etableres et egentligt samarbejde omkring de øvrige punkter, aftales en honorarmodel.

RTM’s erfaringer er, at i langt de fleste tilfælde vil medlemmer opnå både dækningsmæssige som prismæssige fordele ved et samarbejde.

HAR I SPØRGSMÅL?

Kontakt forsikringsmægler hos RTM Danny Søgaard på e-mail: ds@rtm.dk

ETISK FORVENTNINGSKATALOG

Vi støtter børn, unge og voksne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.

Vi arbejder med faglige tilgange, metoder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse og med et mål om inddragelse af børn, unge og voksne i beslutninger, der vedrører deres liv.

Vi arbejder for at forebygge magtanvendelser samt vold og overgreb.

Vi arbejder for, at tilbuddets fysiske rammer samt pædagogiske og sundhedsfaglige indsats understøtter borgernes udvikling og trivsel.

Vi står for saglig og åben dialog, baseret på fakta og anerkendelse af alle aktørers bidrag.

Vi involverer og understøtter børn, unge og voksne i, at de i så høj grad som muligt, kan indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

Vi arbejder for at understøtte børn, unge og voksnes fysiske og mentale sundhed og trivsel.

Vi har en kompetent ledelse, som bidrager til en stabil og kompetent drift, og som arbejder for, at medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.

Vi står for økonomisk gennemsigtighed og for en fair, effektiv og ansvarlig anvendelse af de skattekroner, som finansierer vores indsatser.

Vi tror på, at vi har et fælles ansvar for børn, unge og voksne i tæt samarbejde med civilsamfundet, kommuner, pårørende og lokalsamfund mv.

kunder og samarbejdspartnere god jul og godt nytår revisionsfirma med branchekendskab

Trekroner Revision A/S

Universitetsparken 2

4000 Roskilde

Tlf. 46 36 11 99

www.trekronerrevision.dk

Leder- og medarbejderudvikling med naturen som samtalerum

Sparrings- og coachingforløb for ledere på alle niveauer, der:

• er nye i ledelse

• står overfor større organisationsændringer og udviklingsopgaver

• har behov for udvikling af eget personlige lederskab

• er overbelastede og har tegn på stress

Udvikling af lederteams

Karrierevejledning

Mental trivsel på arbejdspladsen

Lederrekruttering

“Anettes tilgang til ledercoaching i naturens rum kan noget særligt. Hun formår at skabe refleksion hos dig som leder, som du kan trække længe på. Jeg er kun blevet en bedre leder af det. Jesper, forstander

Jeg bistår også bestyrelser med professionel lederrekruttering tilpasset jeres behov

“Væredygtig ledelse er forudsætningen for den bæredygtige arbejdsplads”

Tlf.: 30 57 99 19

Anette Ingemansen

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER

Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdigrundlag.

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

Advokat og mediator

LENE DIEMER

Mail Ldi@cphlex.dk

Tlf. 29 25 40 17

CPH LEX ADVOKATER

NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Retning og mål. Er I på rette vej?

• Ledersparring

• Bestyrelsesudvikling

• Bestyrelseskursus

• Strategiudvikling

Vores datterselskab ACT Rekruttering tilbyder desuden:

• Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer

• Rekruttering af ledelse

• Rekruttering af økonomimedarbejdere

jakob@schiøttmanagement.dk www.schiøttmanagement.dk

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis

Systematik, overblik & sammenhæng

Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via Dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

Alle medarbejdere vil hurtigt kunne oplæres, og brugen af programmet vil være en enkel opgave. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet

Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen

Medicinhåndtering sikres via FMK og MedCom

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk og sundhedsfaglig praksis efterleves

Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sammenhæng skabes mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlig behov

Opstart af Dagbogsprogrammet er gratis

Sikkerheden lever op til alle krav, og der laves en årlig ISAE3000 erklæring.

Gratis og kompetent support

>> RTM er LOS medlemmernes uvildige pensions- og forsikringseksperter med unik brancheforståelse

>> Kompetent sparringspartner - vi yder altid uvildig rådgivning

>> Rammeaftaler om LOS Pension og LOS Forsikring sikrer særligt attraktive vilkår

>> RTM er LOS medlemmernes eksklusive pensions- og forsikringsmægler

RTM

Telefon:

43 53 14 44 Email: LOS@rtm.dk