Politiforening og LOS kræver flere sengepladser i psykiatrien
V
i står med ansvaret for alt for få sengepladser i psykiatrien. Vi kan som politi skabe ro. Det er vores opgave, og det er vi uddannede til. Men vi løser ikke problemet. Disse mennesker har brug for behandling,” siger Jørgen Jensen, der som formand for Vestegnens Politiforening og medlem af Politiforbundets hovedbestyrelsen de senere år har brugt megen energi på at råbe politikerne op omkring problemet, som nærmest er eksploderet på få år. På 7 år er antallet af politiopgaver, der handler om mennesker med psykiske lidelser, tredoblet til 42.800 opgaver om året. Det viser en rapport fra Rigspolitiet, der opgør tallet fra åe 2009 - 2016. Det svarer til mere end 12 procent af de opgaver, som poltiet håndterer. Og stigningen er formentlig forsat, selvom det ifølge Rigspolitiet ikke er muligt at fremskaffe tal for 2017 og 2018. ”Vi kan mærke hver dag, at antallet af hændelser med psykisk syge medborgere, som politiet bliver kaldt ud til, har været i uendelig stigning siden 2009. Det gælder både tvangsindlæggelser, assistance til bosteder, psykisk syge i det offentlige rum, eller hændelser hvor politiet har været ude og skabe ro i private hjem. Antallet af mennesker med psykiske lidelser er steget de sidste år, og
så vil det selvfølgelig også vise sig i vores statistikker, men det er jo steget langt mere end stigningen af psykisk syge generelt. Så det siger os, at behandlingen i psykiatrien slet ikke er fulgt med, og vi står som politi så med ansvaret, fordi vi er der 24/7 365 dage om året,” siger Jørgen Jensen, der mener, at tallet for antallet af hændelser reelt ligger højere end det statistikkerne fortæller. ”Det er ikke altid, at anmeldelse lyder på, at det handler om en psykisk syg. Det kan være uorden i opgangen, musik i opgangen, en der går på vejen og er ved at blive kørt ned, en der sover op ad den lokale Netto, eller hvad som helst, hvor det viser sig, at det drejer sig om borgere, som er så urolige, udadreagerende og dårligt fungerende psykisk, at de burde være indlagt. Så må vi i stedet træde til og skabe ro,” siger Jørgen Jensen.
sagerne handler også om bosteder, der får brug for politiets assistance. ”Bostedet ringer og fortæller, at nu har de en beboer, der truer personalet og ikke vil samarbejde. Vedkommende har måske låst sig inde på sit værelse, råber, skriger og er udadreagerednde. Så kommer vi ud og forsøger at hjælpe med at finde den rigtige løsning. I langt de fleste tilfælde får vi talt det ned, og der falder ro på. Andre gange er det ikke muligt. Så må vi fastfryse situationen og sikre, at både personalet og borgeren selv ikke kommer til skade. Er det rigtig slemt må vi få en læge ud, som kan vurdere, om der skal indlægges på gule eller røde papirer (tvangsindlæggelse),” siger Jørgen Jensen. Han roser personalet på bostederne for deres samarbejde med poltiet. ”Personalet på bostederne er dygtige til at sætte os ind i situationen. De forklarer farlighedskriteriet, hvad kan gøre beboeren aggressiv, og hvad der eventuelt kan være af potentielle våben,
Vi kan mærke hver dag, at antallet af hændelser med psykisk syge medborgere, som politiet bliver kaldt ud til, har været i uendelig stigning siden 2009.
Bosteder gode til samarbejde Langt de fleste sager gælder borgere, der er i deres eget hjem, men en stor del af
marts 2019
•
los.dk Gi’LOS
41