__MAIN_TEXT__

Page 1

Gi’LOS

1 I 2019

LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

Krav om flere sengepladser i psykiatrien

Tema: Grønland

Grønland har fokus på deres alarmerende mange udsatte børn og unge i Grønland.

Det er ren frihed Casper har fundet sig selv i landbrugsarbejdet. Nu drømmer han om en fremtid i landbruget.


Leder Af Michael Graatang, direktør, LOS

Dialog, demokrati og valgkamp

Å

ret 2018 og delvis også de første måneder af 2019 har været præget af stor presseaktivitet i og omkring vores medlemmer. Vi er desværre blevet en del af den værdi- og fagpolitiske politiske valgkamp. Det har betydelige omkostninger for LOS, for jer medlemmer – men ikke mindst også for de sårbare børn, unge og voksne, som I hver dag 24/7 365 dage om året gør jeres absolut bedste for, at de skal trives og udvikle sig. Statistikkerne taler sit klare sprog – det gør I rigtig godt! Det er også det vi ser, når vi fra LOS sekretariatet er på medlemsbesøg, eller vi laver projekter og uddannelse ude hos jer. Vi ser frem til, at valget bliver overstået og Christiansborg igen trækker i arbejdstøjet – det er der hårdt brug for. Vi venter og har ventet meget længe for at få en afklaring på fondsproblematikken, således at sociale og socialøkonomiske fonde kan udvikle sig og følge med tiden. Vi venter også på en evaluering af tilsynsreformen og flere andre socialpolitiske tiltag, der kan gøre socialpolitikken endnu bedre og dermed forbedre forholdene for de mest udsatte borgere i samfundet.

Under dialogmøderne blev der rejst to spørgsmål, som bestyrelse har besluttet at forelægge generalforsamlingen 2019 for at få en pejling af, om det er noget, der skal arbejdes videre med frem mod 2020. Det ene spørgsmål er et demokratispørgsmål – skal der arbejdes videre med vægtet stemmeafgivelse således at medlemmer, der betaler mindre i kontingent, skal have mindre indflydelse, end de der betaler mere i kontingent? Spørgsmålet er på dagsorden til generalforsamlingen - kom og deltag i debatten. Det andet spørgsmål fra dialogmøderne, som er på generalforsamlingens dagsorden, er af mere langtidsstrategisk karakter – skal det være muligt for plejefamilier uden cvr.nr. at blive medlem af LOS? Spørgsmålet er på dagsorden til generalforsamlingen – kom og deltag i debatten.

Dialog I 2018 har generalforsamlingen og bestyrelsen inviteret til udvidet dialog – dels på dialogmøderne rundt i landet, men også på særligt indkaldte møder. I sekretariatet har vi været i direkte dialog under de mange besøg hos jer, hvor der er mere tid til fordybelse. Herfra skal lyde en stor tak for alle de mange gode input vi har modtaget. Generalforsamlingen 2018 har besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til en ny kontingentstruktur. Det gav en god og konstruktiv debat på dialogmøderne, og det stod hurtig klart, at mange medlemmer kunne foreslå bestyrelsen at arbejde videre med en model, hvor der betales medlemskontingent efter lønsum. Det skal i den forbindelse understreges, at udgangspunktet for drøftelserne var, at LOS skal have ca. samme beløb ind i kontingent som nu.

• Kontingentstruktur for 2020 og frem. • Ny strategi – 2019-2021. • Skal der arbejdes videre med vægtet stemmeafgivelse til afgørelse på generalforsamlingen 2020? • Skal der arbejdes videre med at undersøge for/imod optagelse af plejefamilier i LOS til afgørelse på generalforsamlingen 2020?

Demokrati Det er vigtigt for en forening som vores, at der skabes rum for dialog – det har vi gjort i 2018 med invitation til udvidet dialog. Det har ført frem til, at generalforsamlingen for 2019 har fire punkter på, som der skal tages stilling til.

Der inviteres til udvidet dialog – så opfordringen er hermed givet videre – husk at tilmeld dig generalforsamlingen via www.nemtilmeld.dk. Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 26. marts 2019 kl. 13.00 til ca. 16.00, Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding i forlængelse af Landsmøde, der afholdes same sted 25. og 26. marts 2019. Kom og vær med, og deltag i dialogen og brug din stemme i medlemsdemokratiet på generalforsamlingen 2019. Tak for et år med god dialog. Vi ses til Landsmødet.

Vi ser frem til, at valget bliver overstået og Chistiansborg igen trækker i arbejdstøjet - det er der hårdt brug for.

2

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Indhold

Læs i dette nummer... 04

LOS Medlemsundersøgelse Kurser og efteruddannelse

06

PFA EarlyCare Sundhedsfaglig sparring

08

Bestyrelsesarbejde på socialt tilbud Udfordringer og arbejdsopgaver

TEMA: Grønland

16 Positive over for hjælp udefra 19 Selv storvildtsjægeren tager de unge i praktik i dag 23 Kropsmæssigt er vi grønlændere nok blødere 24 To nye tilbud i Grønland på tegnebrættet 26

Grønlandske politikere, embedsfolk og en forsker er enige om, at hjælp udefra - også fra danske, sociale tilbud - er velkomment.

16

At arbejde i ”rul”

28 Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsynsbesøg 30 Sundhedsfagligt tilsyn Målepunkter 32

Opholdsstedet Hjortemarksgård Historien om Casper

36

Styrkede arbejdsgange Socialt lederforum

40

Psykiatri Mangel på sengepladser

43

LOS’ dialogmøder

44

Apoteker Faglig sparringspartner

46 Egholt Opholdssted Udsatte børn kræver professionel indsats

04

Medlemsundersøgelse - samtlige respondenter har overvejet efteruddannelse. Udgiver LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Redaktion Michael Graatang Direktør og ansvarshavende

Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk www.los.dk

Deadline næste nr. Kontakt is@los.dk

Irene Schwartz

54

10 råd til en bedre samtale hvor barnet/den unge med autisme deltager.

Forside Thomas Howalt Andersen Annoncer og priser kontakt is@los.dk Tlf. 33 18 10 15 Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version)

Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag 1.300 stk.

50

Specialskolen Fjordskolen Tidlig indsats

52

Specialskolen Fjordskolen Børn skal have krav på behandling

54

Opholdsstedet Broager Den gode samtale

De faste

02 Leder 10 LOS info 10 Vidste du at.... 11 Nye medlemmer 12 Juranyt 58 Annoncer

marts 2019

los.dk Gi’LOS

3


LOS MEDLEMSUNDERSØGELSE Kurser og efteruddannelse Af Charlotte Varberg, regional konsulent, LOS

Opsamling af LOS’ medlemsundersøgelse Præsentation af LOS’ medlemsundersøgelse omkring behov og muligheder for efteruddannelse

T

ilbage i oktober sendte LOS en spørgeskemaundersøgelse ud til jer medlemmer, da vi ønskede at belyse, hvilke kurser og former for efteruddannelser, som I kunne være interesserede i. Vi har fået mange gode besvarelser, hvoraf vi gerne vil dele hovedresultaterne med jer. En stor tak skal lyde til jer, der deltog. Som et socialt tilbud gælder det ofte om at være på forkant med Socialtilsynet, som i større stil stiller høje krav til ledernes og medarbejdernes faglighed og uddannelse. Socialtilsynets opgave er løbende at sikre, at tilbuddene har en tilfredsstillende kvalitet til at kunne yde den hjælp og støtte, som borgerne har krav på. Kurser og uddannelse giver den faglige ballast, som sikrer et fælles sprog og løsning for de udfordringer, som medarbejderne står med dagligt.

besvarelser havde 90% af både ledere og personale modtaget efteruddannelse inden for de sidste tre år. De resterende, der ikke har fået efteruddannelse inden for de seneste tre år, svarer, at de enten er et nystartet tilbud, eller at de jævnligt modtager supervision. Samtlige respondenter har overvejet efteruddannelse til enten dem selv eller til personalet. Den mest interessante form for efteruddannelse til både personale og ledelse er ifølge undersøgelsen et kursus. Flere af respondenterne kommenterer, at varigheden har en betydning, eftersom et kursus har kortere varighed end en akademi- eller diplomuddannelse. Det kan være en udfordring at skulle sende sit personale på kursus, da stedet skal undvære arbejdskraft i det tidsrum. Henrik Thomsen fra Krobakken udtaler: ”Selvfølgelig er der udfordringer i forhold til at sende medarbejdere på kursus. Vi arbejder jo med mennesker, der er afhængige af, at vi er der. Men jeg plejer at sige, at det er opgaven, der skal løses, og så er det et spørgsmål om planlægning.”

Selvfølgelig er der udfordringer i forhold til at sende medarbejdere på kursus. Vi arbejder jo med mennesker, der er afhængige af, at vi er der. Men jeg plejer at sige, at det er opgaven, der skal løses, og så er det et spørgsmål om planlægning.

Kursus som den mest attraktive form Vi fik præcis 100 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen, hvilket er et ganske repræsentativt antal. Ud af de

4

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Ledelseskurser til ledelsen Hele 65% af de 100 respondenter er interesserede i at få et kursus i ledelse, som er specificeret til sociale tilbud. Jannie Quist fra Opholdsstedet Kongsholm har selv en lederuddannelse, som blev udviklet i samarbejde med LOS. Hun udtaler, at hun aldrig har fortrudt det, og at det var en stor investering for Kongsvang, men lige så meget for hende selv som menneske. ”Jeg har mange kasketter på som leder. Jeg er både socialpædagog, kollega og kontormenneske. Uddannelsen har givet mig et godt overblik over alle ledelsesområderne og alle de processer, der er i at få en medarbejdergruppe.” Hun fortæller, at det samtidig havde en betydning, at uddannelsen foregik sammen med andre ledere inden for samme brancheområde, da det gav anledning til større sparring med hinanden. Af den gruppe, der er interesseret i et ledelseskursus, svarer 43%, at et kursus i internatlignende form kunne være interessant for lederne. Intensive internatkurser kan give en et boost, hvor man i en kortere periode kan stille skarpt på et særligt fagområde. Kursus i dokumentations­ skrivning Det mest interessante kursus, som både indbefatter personalegruppen samt ledere, er dokumentationsskrivning. Sammenlagt 76% af respondenterne har svaret, at de kunne have behov for et kursus til at lære, hvordan man


skriver en objektiv og faglig dokumentation. Resultater for borgeren står højt på dagsordenen i Socialtilsynet, og de stiller store krav om, at det skal kunne dokumenteres på skrift. Henrik Thomsen, der er leder af Krobakken, udtaler: ”Det er ikke altid dét, der ligger til højrebenet, hvis man for eksempel er uddannet tømrer eller har en anden håndværkeruddannelse, og så kan man få brug for efteruddannelse.” Øvrige interessante emner Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de kursusemner, der står højt på listen over de mest interessante kurser, er kursus i psykiatri og kroppens betydning i det pædagogiske arbejde. Også emner som neuropædagogik og konfliktnedtrapning, konfliktløsning og voldsforebyggelse er emner, der har interesse blandt vores medlemmer.

stedet Lindknud, Christa Facondini siger, er det samtidig vigtigt at kigge indad og se på egne kvalifikationer: ”Selvfølgelig kan du læse nogle bøger og blive klog af det, men du er også nødt til at integrere det i din faglige identitet. Der skal også en personlig udvikling til, som skal integreres ind i arbejdet i det her felt, fordi vi er vores eget værktøj.” Mennesker er forskellige, og vi kommer alle med hver vores baggrund. Ved at lade sine medarbejdere efteruddanne sig, sikrer man, at der er en fælles faglig platform at tale ud fra, og der er en fælles forståelse og et fælles sprog, som kan betyde, at man hurtigere kan komme til sagen.

LOS tilbyder LOS ønsker at tilbyde spændende og relevante kurser, og derfor har det stor betydning at få vores medlemmers besyv til videre udarbejdelse. Det kan anbefales at kigge nærmere på det kursuskatalog, som LOS tilbyder. Herunder er der relevante emner som; magtanvendelseskursus, GDPR, dagbogsskrivning, medicinhåndtering, ansættelse, afskedigelse og alt det midt i mellem. Alle disse kurser fås til en fordelagtig medlemspris. Se nærmere på www.los.dk eller ring på 70233400 for at høre, hvad LOS kan tilbyde jer. På bagsiden af dette Gi’ LOS kan du se LOS’ udbud af kurser og arrangementer.

Løft hinanden op i branchen ”Vi skal alle sammen bidrage til, at vores område er tiptop”, lyder det fra Jannie Quist. Hun mener, at vi skal stå sammen i branchen, og det kan man bl.a. gøre ved at sparre med hinanden og dele sin egen viden. Det er i tråd med LOS’ holdning om, at vi skal løfte hinanden op og gøre hinanden bedre. Som leder af Opholds-

Samtlige respondenter har overvejet efteruddannelse til enten dem selv eller til personalet.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

5


PFA EARLYCARE Sundhedsfaglig sparring Af PFA Pension

Hurtig hjælp fremmer helbredet

Tålmodighed er en dyd, hedder det som bekendt. Men når det kommer til psykiske eller fysiske lidelser, kan det faktisk være en fordel at gå hurtigt til værks. Det viser PFA’s erfaringer med sundhedsløsningen PFA EarlyCare, som er en del af forsikringen PFA Erhvervsevne, som mange medlemmer i LOS har som en del af deres pensionsordning i PFA.

D

et er aldrig rart at melde sig syg, og slet ikke, hvis udsigterne til at vende tilbage til arbejdsmarkedet samtidig fortoner sig i det uvisse. Det er ikke desto mindre tilfældet for rigtig mange danskere og en vigtigt grund til, at PFA tilbyder PFA EarlyCare, som giver mulighed for sundhedsfaglig sparring og hjælp tidligt i et sygeforløb. Det fortæller sundhedschef i PFA, Rikke Bay Haaber. ”Alle kan selvfølgelig blive syge en gang imellem. Det kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan blive bedre til at hjælpe, så psykiske eller fysiske belastninger ikke udvikler sig til langtidssygemeldinger,” fortæller Rikke Bay Haaber om grunden til, at PFA lancerede PFA EarlyCare. Som navnet angiver, kan man gennem PFA EarlyCare bl.a. få hjælp og komme i behandling tidligt i forløbet, hvis PFA vurderer, at det vil øge chancerne for en hurtigere raskmelding. Det gælder også ved psykiske lidelser som fx stress, der hver dag er årsag til, at mange danskere melder sig syge. ”I lang tid har man ment, at fred og ro er den bedste medicin mod stress. Det er en tilgang, vi nu har gjort op med; for forskning og erfaring viser noget andet. Eksempelvis at det kan svække både dit selvværd og din arbejdsevne, hvis du går for lang tid uden kontakt til jobbet eller nogle, der kan hjælpe dig i gang igen”, fortæller Rikke Bay Haaber. Professionel hjælp med fokus på det hele menneske Hun uddyber, at stress og ligesom andre former for psykiske eller fysiske belastningslidelser kan skyldes en bred vifte af årsager, og at det af samme grund er vigtigt at komme hele vejen rundt, når man skal hjælpe sygemeldte medlemmer. ”Nogle kan fx have brug for hjælp til dialog med arbejdspladsen, mens det for andre mere handler om, hvordan de kan blive bedre til at reagere på de situationer, som belaster dem. Det kan også være, at dårlige kostvaner, parforholdsproblemer, manglende søvn eller motion er med til af forværre problemet, og

6

Gi’LOS marts 2019

los.dk

det skal selvfølgelig tænkes med, så man kommer i dybden med årsagerne”. Netop den faglige sparring og evnen til at komme hele vejen rundt, er ifølge Rikke Bay Haaber også en væsentlig forklaring på, at PFA EarlyCare hidtil har været en succes og fået mange tilbage på arbejdsmarkedet, som enten var blevet langtidssygemeldt eller i risikozonen for at blive det. Læs mere om PFA EarlyCare Du har mulighed for at høre nærmere om PFA EarlyCare ved at tilmelde dig et Webinar den 5. april 2019 kl. 13.00. Tilmelding kan ske på tilmeld.dk/los2019 Bliv klogere på din pensionsordning. Har du spørgsmål til dine pensionsforhold generelt i PFA kan du altid kontakte din pensionsmægler Mogens Lillelund i Söderberg & Partners på telefon 31 23 32 60.

SÅDAN BRUGER PFA EARLYCARE*, HVIS DU BLIVER SYGEMELDT Ring til PFA EarlyCare Hotline på 70 80 75 05 og få hjælp, når du har fået en sygemelding af din læge på 14 dage eller mere. Hos PFA sidder et team af Health Guides klar. De er uddannet til at sammensætte et individuelt PFA EarlyCare forløb, så du kommer godt og trygt igennem dit sygdomsforløb. Du kan også finde mere information på Mit PFA på pfa.dk * Kræver at du har en PFA Erhvervsevne forsikring


BESTYRELSESARBEJDE PÅ SOCIALT TILBUD Udfordringer og arbejdsopgaver Af Jette Skeem, HR- og Kommunikationsdirektør, Aller Media, forfatter og bestyrelsesmedlem

BESTYRELSESMEDLEM PÅ RISBYGÅRD

Om at tage del i driften og udviklingen på et opholdssted I en travl hverdag med fuldtidsdirektørjob og tre teenagere i huset, kan man måske få den tanke, at der ikke kan presses flere opgaver som et bestyrelsesjob i et opholdssted ind, men det kan der – især når jobbet er vigtigt for vores børn, samfundet og fremtiden, og når ledelsen af opholdsstedet har en klar vision og hjertet på helt rette sted.

I

2005 mødte jeg Johnny og Jeannette Rasmussen første gang, da jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe dem med personaleudvikling. Jeg besøgte Risbygård og oplevede ægteparrets drøm om at skabe et familielignende opholdssted for børn, der af flere årsager ikke kan eller må bo hos deres forældre. Og det var ikke bare en drøm, men en virkelighed, hvor to mennesker med baggrunde som hhv. lærer og socialpædagog havde lejet en stor gård på Sydsjælland og havde 7 børn boende. Efter nogle år med jævnlig gang på gården i forhold til personaleudvikling, skulle der nedsættes en bestyrelse. Jeg havde på det tidspunkt lige gennemført en lang bestyrelsesuddannelse, og da jeg blev spurgt, om jeg ville indtræde i bestyrelsen, var det et let valg. Dog skulle lederparret være med til at beslutte, om jeg skulle fortsætte med at levere udviklingsydelser til dem eller indgå i bestyrelsen, for det duer ikke at gøre begge dele. Mere om det senere.

8

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Der blev nedsat en bestyrelse med en formand, to medlemmer og den daglige ledelse, og fra starten var vi meget opmærksomme på at få afstemt forventninger. F.eks. var det lederparrets hovedidé med en bestyrelse, at vi skulle være en arbejdende bestyrelse og ikke bare en kaffeklub, der engang imellem mødtes for at nikke til det, lederparret havde at sige. Så vi er en aktiv bestyrelse, der er valgt på baggrund af vidt forskellige styrker og kompetencer og alle med en dyb interesse i og kærlighed for børns trivsel. Vi har lavet et årshjul og mødes 3-4 gange om året, og derimellem bliver vi enten på mail eller over telefonen spurgt til råds om alt lige fra en mulig investering til teksterne på hjemmesiden. På vores bestyrelsesmøder har vi faste Jette Skeem, HRog Kommunikationsdirektør, Aller Media, forfatter og bestyrelsesmedlem


agendapunkter såsom børnenes trivsel og udvikling, økonomi, forældresamarbejdet, uddannelse af personalet og sygefravær, og her agerer vi som rådgivere og sparringspartnere til lederparret for at de på bedste vis kan drive og udvikle opholdsstedet – altid med børnenes trivsel i fokus. Vi har også jævnligt forskellige konkrete opgaver som at udarbejde forslag til en medarbejderhåndbog eller politik for krisehåndtering. Nogle gange kommer lederne med forslag til dette, andre gange et bestyrelsesmedlem, og så skriver vi frem og tilbage eller taler om det på et bestyrelsesmøde, indtil vi har fået det færdiglavet. Men hvorfor overhovedet deltage i bestyrelsesarbejdet på et opholdssted? For mig er der tre afgørende ting, der spiller ind i den beslutning: - Visionen. Risbygård’s vision er at være et opholdssted, der ligner en familie så meget som overhovedet muligt, og det tiltalte mig helt fra start, fordi jeg tror på, at det er det allerbedste for de børn, der bor der. Det er så langt væk fra en upersonlig institution, som man overhovedet kan komme, og når man besøger stedet, træder man ind i det, der mest af alt ligner én stor familie. - Lederparret. Det er vigtigt for mig, at jeg tror på lederparret, og at de er ordentlige mennesker med en stor kærlighed for det, de gør. Jeg ser samarbejdet som hinandens forlængede arme, så derfor skal der være fuld tillid mellem os, og jeg skal kunne stå 100% inde for, hvad lederparret gør i forhold til både børn, personale, forældre og myndigheder. - Udvikling. Det er også vigtigt for mig at deltage i noget, der hele tiden udvikler sig. Mennesker og omverdenen rykker sig hele tiden, derfor må et opholdssted også gøre det, og det er vigtigt, at både bestyrelsen og lederparret har øjne på, hvordan vi hele tiden udvikler os. Det må aldrig blive på bekostning af visionen og familieværdierne, men vi skal udvikle børnene og personalet og

Risbygård’s vision er at være et opholdssted, der ligner en familie så meget som overhovedet muligt, og det tiltalte mig helt fra start, fordi jeg tror på, at det er det allerbedste for de børn, der bor der. dermed hele tiden have øjnene på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. For mig giver det mening at arbejde for at fremme børns trivsel. Det giver mig en følelse af, at jeg gør en forskel. Og når tre ovennævnte ting er opfyldt, som de er i dette tilfælde, så oplever jeg en personlig udvikling og glæde og føler mig altid beriget af vores bestyrelsesmøder. Jeg lærer noget hver gang og oplever også, at jeg kan bidrage med noget, der gavner andre. Denne kombination er glæde og mening for mig. Og nogle vil måske spørge, om man ikke også får noget for sit bestyrelsesarbejde. Det er meget forskelligt fra sted til sted, men her er der ikke tale om andet end et symbolsk beløb, og det må heller aldrig blive det drivende for at deltage.

Arbejdsopgaver for et bestyrelsesmedlem Nu har jeg en bestyrelsesuddannelse bag mig, men jeg ser ikke dette som værende altafgørende for at indtræde i en bestyrelse. Dog er det meget vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad bestyrelsesarbejde går ud på, og heldigvis findes der meget godt og tilgængeligt materiale på nettet. Uden den viden tror jeg de færreste ved, hvilket ansvar, man påtager sig som bestyrelse af en hvilken som helst virksomhed, og det ansvar bør man som minimum kende til og agere i forhold til. Dernæst skal man kunne læse et regnskab og interessere sig for stedets økonomi. Og man skal naturligvis også se det som en vigtig opgave at give ledelsen en kompetent sparring og rådgivning og deltage som om, virksomheden var ens egen. Jeg tror på, at man er et godt bestyrelsesmedlem, når man virkelig brænder for virksomheden og dens vision. Og så skal man naturligvis stå til rådighed udover de 3-4 møder årligt, hvis ledelsen har brug for det. Og tilbage til det med ikke både at kunne levere udviklingsydelser og samtidigt være et bestyrelsesmedlem. Det hænger sammen med ordentlighed og med det at vide, hvad et bestyrelsesarbejde indebærer. En bestyrelse som vores er med til at beslutte, hvilke samarbejdspartnere, opholdsstedet har, og dermed vil der naturligvis være en interessekonflikt, hvis et bestyrelsesmedlem samtidig er leverandør. Og den slags overholdelse af juridiske ting og god skik er også noget, man i den grad skal sætte sig ind i, inden man indtræder i et bestyrelsesarbejde. Der må aldrig være tvivl om, at man arbejder for virksomhedens bedste og aldrig for egen mulige vinding. Det er en ekstra tryghed for lederparret at have en bestyrelse, hvor vi er sammen om det overordnede ansvar og kan hjælpes ad med konkrete opgaver også. Og så er det berigende for bestyrelsesmedlemmer både at kunne bidrage til børns trivsel og samtidigt lære en masse, så jeg kan kun anbefale at indgå i bestyrelsesarbejdet på et opholdssted.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

9


Husk:

KORT & GODT FRA LOS

Næste nummer af Gi’ LOS nr. 2, 2019 udkommer ultimo juni

LOS årsmøder 25.-26. januar 2019 årsmøde for bestyrelser Der var tilmeldt 90 personer til årsmødet, og de fik i løbet af de to dage hørt et spændende oplæg af Jens Moberg, der er en af ”de tunge drenge” i forhold til bestyrelsesarbejde og ledelse. Jens Moberg gav deltagerne budskaber og idéer med hjem om, hvad rettidig omhu og omsorg betyder i bestyrelsesarbejdet. Steffen Torvits satte fokus på bestyrelsens rolle og handlemuligheder, når kriser skal håndteres.

Vidste du at… Vores kollektive u ­ lykkesf­ orsikring dækker beboere der ikke selv har en ulykkesforsikring med hjemmefra Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underslæb. Du får dækningen fra 1.390 kr. med en sum på 1 million. Rejseforsikringen automatisk dækker både beboerne og medarbejderne ved rejser. Vi dækker ligeledes afbestilling hvis en medarbejder bliver syg.

De 72 deltagere fik af specialpsykologerne i psykiatri Line Kristine Hauptmann og Louise Meldgaard Bruun, Tankerummet.dk, et spændende oplæg om transdiagnostiske perspektiver på behandlingsarbejdet. Oplægget tog udgangspunkt i, hvordan behandlingsarbejdet kompliceres, når mennesker er belastet af flere diagnoser samtidigt. Herefter udfordrede Gitte Riis Hansen, specialkonsulent, lektor, Absalon, deltagerne på faglighed i spændet mellem person og fag. Hvad skaber en professionel – forstået som høj faglighed og personlig robusthed. Oplægget

Fagligt årsmøde, afholdt på LOS’ sekretariat i Aarhus Gi’LOS marts 2019

los.dk

Næste årsmøde for bestyrelser afholdes den 31.- januar-1. februar 2020, Nyborg

7. februar 2019 Fagligt årsmøde

(Gælder kun forsikringer tegnet under rammeaftalen mellem Topdanmark og LOS)

10

Deltagerne fik også mulighed for selv at arbejde aktivt med bestyrelsesdilemmaer gennem et rollespil. Det gav anledning til mange spændende drøftelser og syn for, at den samme case kan have flere forløb afhængigt af, hvordan den håndteres.

understregede betydningen af, at både uddannelse og praksis spiller en rolle – og ikke mindst samspillet mellem uddannelse og praksisfelt. Årsmødet blev afsluttet med oplæg af Bodil Kloborg, afdelingsleder, og Jan From Kristensen, psykolog, Institut for Kommunikation og Handicap, der holdt oplæg om forskellige typer af indsatser og tilgange til børn og unge med komplekse vanskeligheder og særlige behov. Næste faglige årsmøde afholdes den 25. september 2019, Taastrup.


Vidste du at… Med den nye skatteaftale kan dem med mindre end 15 år til pension indbetale op mod 1.000 kr./måned ekstra til pension uden at gå ned i udbetalt løn. Har du mindre end 5 år til din folkepensionsalder, er der nu forbedret muligheder for at opspare på en pensionsordning, som ikke bliver modregnet i din offentlige folkepension. Der kan være op i mod kr. 10.000 i forskel på omkostningerne pr. medarbejder om året alt efter hvilket pensionsselskab man benytter. Det er derfor vigtigt hele tiden at holde sin pension op imod de muligheder, der er på pensionsmarkedet.

Velkommen til nye medarbejdere 01 / 02 2019

Marcus Haurslev Bendtsen, administrationsog kommunikationskonsulent

01 / 03 2019

Sanne Canzanella Rantanen, regional konsulent

Siden sidst:

Velkommen til nye medlemmer i LOS Brahetrolleborg Green Care Faaborg Mervib Kongens Lyngby Støttekontaktgruppens Botilbud Hillerød

Støttenetværket Farum

Naturhuset Thy Thisted

Skovkær ApS Fredensborg

Skovly Ry

Atlas Gilleleje ApS Gilleleje

Botilbuddet Anker Lemvig

Kildehaven Svinninge

Forsorgshjemmet Thor Herning

Fonden I Reden Haderslev

marts 2019

los.dk Gi’LOS

11


JURA NYT FRA LOS Af Malene Larsen, juridisk konsulent, LOS

Patienterstatningen behandler erstatningsskader, når patienter kommer til skade ved sundhedsfaglig behandling.

Patienterstatning ved skader på sociale institutioner

P

atienterstatningen dækker behandlingsskader (komplikationer ved udført behandling) og lægemiddelskader (bivirkninger). Patienterstatningen har i 2018 udvidet deres dækningsområde og dækker nu al behandling foretaget af sundhedspersoner ved levering af sundhedsydelser, uanset hvor behandlingen er sket. Behandling på vegne af en autoriseret sundhedsperson dækkes også.

12

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Udvidelsen af dækningsområdet medfører, at behandlingsskader der er sket på døgninstitutioner og bosteder dækkes. Erstatningen udmåles individuelt i hver sag og beregnes ud fra borgernes skade. Efter lovudvidelsen er der sket 6 anmeldelser på det kommunale område, og der er tilkendt erstatning i én sag. Patienterstatningen er adskilt fra klagesystemet og indberetter ikke sager til Styrelsen for Patient­ sikkerhed.


Når du køber Effekt Plus, får du mere end bare et dagbogsprogram • Hvor din hverdag bliver nemmere, fordi Effekt Plus er tilpasset den enkelte borgers dokumentation • Hvor du får en medicinhåndtering, som er overskuelig og til at forstå • Hvor du får visuel feedback på alle progressioner

Synes du ovenstående lyder interessant, så er Effekt Plus det rette valg for dig! Brugervenlighed i top. Den brugervenlige tilgang i Effekt Plus gør, at du kan håndtere alt dokumentation, mens du samtidig bevarer det store overblik. Kompetencer. Med Effekt Plus får du adgang til vores faglighed og ekspertise, som er din garanti for, at du er i trygge hænder og opfylder de dokumentationskrav, som du møder i hverdagen – både i dag og i morgen.

Vi er stolte af vores kompetencer. Effekt Plus er udviklet af ISU Plus, som oprindeligt er stiftet af Erhvervsministeriet. Vi afholder også temadage og underviser lokalt i aktuelle faglige emner for eksempel patientsikkerhed, persondataforordning eller målsætning. Vi har tid til vores kunder og forholder os til din hverdag, så du kommer helt i mål.

Vi ses på landsmødet d. 25. marts

Brænder du inde med spørgsmål omkring medicinhåndtering, patientsikkerhed, dokumentation eller noget helt fjerde? Så er du velkommen til at kigge forbi vores stand til en snak.

effektplus.dk - isuplus.dk ksi@isuplus.dk - 20 47 99 13 Dalumvej 18, 1tv, 5250 Odense SV


JURA NYT FRA LOS Af Jesper Koni Gravesen, juridisk konsulent, LOS

Hvordan er udviklingen på persondataområdet Datatilsynet kan komme på tilsynsbesøg, ligesom vi kender det fra f.eks. Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

D

atatilsynet kan komme på tilsyn af to overordnede grunde: - De kan komme på planlagt tilsyn som et led i Datatilsynets tilsynsstrategi eller - de kan komme på ad hoc tilsyn, som er tilsyn i forbindelse med opfølgning på oplysninger Datatilsynet har fået fra andre, eller selv har fundet frem til. Når Datatilsynet kommer på besøg, har de ret til at tilgå stort set alle lokaler og computere, mobiltelefoner mm. uden retskendelse, men mod forvisning af gyldigt identifikation. Datatilsynet kan bede om yderligere oplysninger, og dem er man ligeledes forpligtet til at give. Når Datatilsynet er på besøg, har man ikke pligt til at udlevere oplysninger, hvis der er konkret mistanke om, at der er tale om en lovovertrædelse, som kan medføre straf. Når datatilsynet skal se virksomhedens lokaler, som ikke er offentlige tilgængelige, skal de som udgangspunkt følge reglerne for husundersøgelser. Det betyder, at der skal være proportionalitet imellem det, der undersøges, og det man forventer at finde. Datatilsynet skal altså have en rimelig forventning om at finde noget

14

Gi’LOS marts 2019

los.dk

for at kunne få adgang til stedet. Man kan som udgangspunkt ikke klage over en afgørelse Datatilsynet har truffet, men man kan kræve, at sagen bliver forlagt for en domstol. Inden Datatilsynet kommer på planlagt besøg Forudgående for, at Datatilsynet kommer på planlagt besøg, vil Datatilsynet som ofte fremsende nogle spørgeskemaer, som skal besvares og sendes retur. Datatilsynet har lagt de seneste spørgeskemaer op på deres hjemmeside, så det er muligt at se, hvad Datatilsynet tager udgangspunkt i, når de kommer på tilsyn. Virksomheden skal være opmærksom på, at Datatilsynet ofte ændre i skemaerne. Virksomheder kan bruge det tilsendte skema, som en guide for, hvad Datatilsynet vil fokusere på ved deres tilsyn. Tidligere har der blandt andet været fokus på behandlingshjemmelog sikkerhed. Det vil sige, at man ofte allerede, når man modtager varslingen om et tilsyn, vil være klar over hvilket tema tilsynet vil have. Af de spørgeskemaer Datatilsynet har offentliggjort på deres hjemmeside, kan man se, at Datatilsynet ofte spørger om, hvilke oplysninger der behandles og ud fra hvilken hjemmel i

persondataforordningen, de behandles efter. Det ses også i skemaerne, at Datatilsynet interesserer sig for sagsgangen på det enkelte sted, herunder om det kun er dem, som skal bruge personoplysningerne, som har adgang til dem og hvem, der har ansvaret for at oplysninger, som ikke længere behandles, bliver slettet rettidigt. LOS anbefaler, at man besvarer spørgeskemaerne så fyldestgørende som muligt. Hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med, at Datatilsynet kommer på tilsynsbesøg, står LOS klar til at hjælpe. Hvis man vil vide mere om sagerne i Datatilsynet eller om sin egen sag i Datatilsynet, kan man anmode om aktindsigt hos dem. Man kan også læse mere på Datatilsynets hjemmeside. www.datatilsynet.dk


TEMA: GRØNLAND Socialt arbejde Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

Positive over for hjælp udefra Grønland har fået fokus på landets alarmerende mange udsatte børn og unge. Grønlandske politikere, embedsfolk og en forsker er enige om, at hjælp udefra – også fra danske, sociale tilbud – er velkomment, så længe tilbuddene passer ind i det, Grønland har behov for. 16

Gi’LOS marts 2019

los.dk

S

elvmordsraten blandt børn og unge i Grønland er uhyggeligt høj. Det samme er antallet af seksuelle overgreb, mens ventelisterne til anbringelser er lange, og de færreste børn og unge i foranstaltninger er ordentligt udredt. Læg dertil, at der er meget få uddannede pædagoger og socialrådgivere – og ingen præcise data fra de fem kommuner, der kan gøre myndigheder og politikere kloge på, hvordan de præcist sætter ind. Ingen er uenige i, at situationen er alvorlig. De fleste er også positive over for hjælp fra udlandet, herunder Danmark.

– Vi har allerede samarbejde med flere sociale tilbud fra DK og ser som udgangspunkt positivt på, at private, sociale tilbud i DK også ønsker at bidrage i vores land. Men det er vigtigt med en dialog, især med Socialstyrelsen for at vide, om det eller de tilbud, man gerne vil etablere i Grønland, passer ind til det, som Grønland ser behov for, siger naalakkersuisoq (socialminister) Martha Abelsen: Departement i Departementet for familie, ligestilling og sociale anliggender i Nuuk, Julie Præst Wilche, supplerer:


Det er en social katastrofe, der udfolder sig for øjnene af os. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor hjælpen kommer fra, bare den kommer.

Landstingsmedlem fra Samarbejdspartiet, Tillie Martinussen.

”Vi vil rigtigt gerne have hjælp, og vi har brug for input og sparring. Men vi ønsker ikke holdningen, at ”nu skal vi komme og redde jer”. Der er masser af vilje og kompetencer i Grønland. Det skal man ikke underkende, selvom nogle af disse kompetencer måske er ikke-formelle”, siger Kirsten Olesen, fungerende afdelingschef i Departementet for tilsynet med Grønlands godt 20 døgninstitutioner og samtidig afdelingschef for Departementets strategi- og udviklingsafdeling, og tilføjer: ”Nogle gange kan organisationer opleve en lukket dør. Men det er nok, fordi de er

kommet lidt for buldrende. Hvis man fx ønsker at etablere sig heroppe, kan det være en god ide at starte med at tale med Socialstyrelsen og få nogle grønlandske samarbejdsparter blandt de lokale, selvejende institutioner”. De seneste år er der sat ind på alle fronter i Grønland: Ny børnestøttelov, ny central tilsynsenhed for døgninstitutioner (både de 18 selvstyreejede, de to kommunale og de otte selvejende), Socialstyrelsen er etableret, og der er pt ved at blive vedtaget både en ny udredningsmetode og en bekendtgørelse om godkendelser af døgninstitutioner.

â marts 2019

los.dk Gi’LOS

17


TEMA: GRØNLAND Socialt arbejde

Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet er som tidligere anbragt dybt optaget af at hjælpe udsatte børn og unge i Grønland.

â

– Vi har også vedtaget en overgrebspakke og tiltag for tidlig indsats, der tager højde for det særligt grønlandske og for, hvad der kan lade sig gøre lokalt. Derfor nytter det ikke med hovsaløsninger eller knopskydning, der ikke er koordineret med og har respekt for, hvad der foregår, siger departementschefen. Grønland er helt i knæ Grønland er i en brydningstid, også politisk. Partierne i Grønlands Landsting, Inatsisartut, er i konstante spændinger i forholdet til Danmark og resten af verden. I foråret så (endnu) et nyt parti, Samarbejdspartiet, dagens lys, og ind sprang den 38-årige Tillie Martinussen, der som tidligere anbragt er glødende optaget af det sociale område. Og som tilhører en ny generation, der nok ikke er så bange for at åbne dørene for hjælp udefra. – Grønland er fagligt og ressourcemæssigt helt i knæ. Jeg mener, at det er en social katastrofe, der udfolder sig for øjnene af os. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvor hjælpen kommer fra, bare den kommer. Så kan vi altid tale om, hvordan den skal konstrueres, siger hun.

18

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Hun er klar over, at hun formentlig står noget alene med så radikalt et synspunkt, men kalder alt andet ”misforstået nationalitetsfølelse” og ”gammel kolonifrygt” – og føler sig overbevist om, at hendes synspunkt deles af den almindelige befolkning. På det grønlandske universitet, Llisimatusarfik, i Nuuk sidder leder af afdelingen for samfundsvidenskab, sociolog og Ph.d. Steven Arnfjord. Han er med i en styregruppe under Socialstyrelsen, hvor man både drøfter styrelsens opgaver konkret og større socialpolitiske tendenser. Også han har en holdning til udefra kommende organisationer, der ønsker at være med i arbejdet på det sociale område. ”Tidligere så vi Red Barnet, Mødrehjælpen og Dansk røde Kors, der kom ind med en slags nødhjælpstilgang og rykkede et lille stykke Danmark op i Grønland med alt, hvad det bragte med sig af ulykkeligheder. I dag er der faktisk nogle kompetencer i Grønland og nogle mennesker og institutioner, der inviterer til en sparring om, hvordan man kan etablere det gode liv i Grønland”, siger han. For ham er det vigtigt, at de organisationer, der kommer, er kulturelt sensitive og forstår de familie-, netværks- og ”community”sammenhænge, der er så vigtige i Grønland. Og at de forstår, hvilken rolle naturen spiller. Når det så er sagt, er han helt overbevist om, at der skal ske noget. ”Vi er selv begyndt at tale om forholdene. Politikere som Tillie Martinus-

sen taler om det. Det er positivt, for det betyder, at nu går det ikke bare væk. Vi presses også af alle de investorer, der kommer udefra og kræver, at forholdene er i orden. Det er ikke alene et humanistisk børnesyn, der presser os, men det er jeg ligeglad med. Verden holder øje med os”, siger han.

UDSATTE BØRN OG UNGE I GRØNLAND • 5-7 % af alle børn og unge er anbragt. (Departementet 2018)

• 40 børn er på venteliste til anbringelse. (Socialstyrelsen 2018)

• Over halvdelen af de unge i Østgrønland har forsøgt at begå selvmord og en tredjedel af de unge i Nordvestgrønland. I Nuuk og i Sydvest­ grønland har henholdsvis 15 pct. og 20 pct. af de unge forsøgt at begå selvmord. (Tal fra 2006)

• Én ud af ti drenge og én ud af tre piger udsættes for seksuelle overgreb, før de er fyldt 15 år. (Tal fra 2011).


Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

Selv storvildtsjægeren tager de unge i praktik i dag Opholdsstedet Orpigaq med plads til ti udsatte børn og unge er ejet af danske Kanonen og ligger dybt inde i en fjord på Grønlands vestkyst i bygden Kangerlussuaq. De første år var tumultariske, men i dag er der ro på og synlige resultater for de unge.

M

ange oplevelser – især i starten af Orpigaqs seksårige historie – konkurrerer om pladsen som det absolutte lavpunkt. Tag for eksempel den dag, hvor Kanonens leder, Trine H. Pfeiffer, der også er direktør for Orpigaq, var på ferie på Gran Canaria og var ude og løbe. Politiet i Kangerlussuaq ringede. To unge fra opholdsstedet var stukket af. Først havde de lavet indbrud og derefter stjålet bygdens storvildtsjægers båd, som de var sejlet ud i. Undervejs havde de skudt to moskusokser – uden for jagtsæsonen. ”Det var ikke populært. Storvildts­ jægeren krævede 220.000 kr., som vi

Orpigaq bor i en stor, amerikanskbygget containerbygning, som USA havde overladt til Grønland.

ikke havde. Det tog meget lang tid at få ham og hele bygden ned på jorden igen”, fortæller Trine H. Pfeiffer. Eller tag den dag, hvor bygden havde indkaldt den grønlandske socialminister til møde med et eneste punkt: Skal Orpigaq have lov til at blive her? Mødet kom i hælene på, at Trine H. Pfeiffer var gået bodsgang til endnu en ophidset fyr, der havde truet med at skyde de unge, hvis de én gang til hærgede hans kontor om natten. Eller den årelange periode hvor bygdeskolen nægtede Orpigaqs unge adgang, og hvor det endnu uprøvede grønlandske og danske personale på tværs af sprogbarrierer og forskellig tilgang til målgruppen og børneopdragelse i det hele marts 2019

los.dk Gi’LOS

19

â


TEMA: GRØNLAND Socialt arbejde

OM ORPIGAQ •Ligger i Kangerlussuaq på Grønlands vestkyst. Godkendt til 10 unge med alvorlige adfærdsmæssige og psykiske udfordringer. •Startet 1. januar 2013 som selvstændig juridisk enhed, ejet af Kanonen. •Har frem til 1. januar 2019 fået 5,7 mio. kr. fra Villum Fonden og 1,5 mio. kr. fra Oak Foundation. Driften hviler økonomisk i sig selv. •Direktør Trine H. Pfeiffer. Daglig leder Jan M. Larsen. •17 ansatte. Heraf 7 danske pædagoger og 5 grønlandske medarbejdere i ’rul’ udefra. Herudover 5 ansatte fra bygden.

â

taget måtte holde de unge – 10 af Grønlands mest udsatte af slagsen – beskæftigede hele dagen. Vel at mærke i en bygd med 500 fjendtligt indstillede indbyggere, meget få fritidstilbud og myndigheder både lokalt og centralt, der gang på gang påpegede, at det der konsekvenspædagogik, man havde importeret fra Danmark, det gik altså ikke i Grønland. Eksemplerne hober sig op. Pædagog Michael Müller, der har været med siden 2013, husker tidspunkter, hvor han følte

20

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Tilfældigheden blev hurtigt krydret med en god portion spontanitet og gå-på-mod og tilsat mere end en enkelt knivspids manglende planlægning. I dag kan man skiftevis grine og gyse over det tidlige forløb. Men man kan, som Trine H. Pfeiffer fortæller det, også lære rigtigt meget. Især hvis man som privat tilbud kunne få lyst til selv at etablere sig i Grønland, hvilket der med direktørens ord er utroligt stort behov for. Fra Trine H. Pfeiffers første opringning til Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen i Nuuk og til, at departementet sagde et foreløbigt ja til, at Kanonen etablerede Orpigaq til 10 børn og Verdens største unge fra hele Grønloppemarked land, gik der kun kort At Kanonen endte tid. Bygden Kangerlusi Grønland, var lidt Direktør i Kanonen og Orpigaq, Trine H. Pfeiffer. suaq kom også hurtigt af en tilfældighed. på landkortet. Trine Kanonen havde H. Pfeiffer var tiltalt af, at det i det dag– tilbage i 2012 – 10 år på bagen, og belige kun var – og er – muligt at komme fra styrelse og ledelse havde mod på at prøve bygden med fly, og man fik lovning på en noget nyt. En tidligere medarbejder med stor, amerikansk-bygget containerbyghalvt grønlandsk baggrund fortalte om ning, som USA havde overladt Grønland situationen for udsatte børn og unge i i forbindelse med, at amerikanerne rømGrønland og fortsatte, at ”hvis nogen kan mede den tidligere militærbase, som var hjælpe, så er det sådan nogen som jer”. sig totalt udkørt, når han skulle på ”rul” i Danmark, og hvor han var meget tæt på at sige sit arbejde op. Men alt dette er historie. I dag er Orpigaq et velfungerende opholdssted med et godt forhold til bygden og med unge, der går i skole og er i virksomhedspraktik på bygdens arbejdspladser – selv hos storvildtsjægeren. Det grønlandske og danske personale har i langt højere grad fundet melodien, og myndighederne anerkender, at Orpigaq leverer en højt efterspurgt vare i et land, hvor der er alt for få kvalificerede tilbud til de uhyggeligt mange udsatte og omsorgssvigtede børn og unge.

Jeg fandt to mand, der fløj til Nuuk, hentede pigen og fik købt juletræ og senge. Og så var vi ligesom i gang.


Orpigaq har fundet en balance mellem danske og grønlandske medarbejdere, der er til gavn for børnene og de unge. De taler om en særlig Orpigaqpædagogik, der blander danske metoder og grønlandske tilgange til børn og natur.

fundamentet for bygdens opståen. … Men så var der lige det med, at opholdsstedet skulle starte 1. januar 2013, og det første forsyningsskib derefter tidligst ville ankomme til bygden i bunden af verdens tredjelængste fjord fem-seks måneder senere. Før den endelige godkendelse fra Nuuk var i hus, måtte Kanonen derfor bestille møbler, udstyr og madvarer til et halvt år og love bestyrelsen at lave verdens største loppemarked i Kangerlussuaq, hvis den formelle tilladelse ikke kom på plads. Tilladelsen kom, og 12. december 2012 blev Trine H. Pfeiffer ringet op af departementet: Kunne Orpigaq tage Grønlands – som de formulerede det –

”nok mest udsatte pige” med det samme? - Jeg fandt to mand, der fløj til Nuuk, hentede pigen og fik købt juletræ og senge. Og så var vi ligesom i gang, fortæller Trine H. Pfeiffer. Konsekvenspædagogik og ­naturtilgang Nu kunne man (igen) fortabe sig i fortællingen om de mange ting, der gik galt i de første år. Om unge, der rømmede om natten på strømpesokker og pædagoger, der opsøgte dem i 40 graders kulde. Om loftsplader der faldt ned, tyngede af tyvekoster. Om den første – grønlandske – leder, der til sidst måtte siges op, fordi der var for langt mellem hendes måde at

drive tilbuddet på og Trine H. Pfeiffers. Om magtanvendelser og mange udskiftninger i personalet. Men man kan også fokusere på, hvordan Orpigaq – med fondsmidler fra både Villum Fonden og Oak Foundation – har formået at løse en række store udfordringer. Vigtigst nok etableringen af en særlig Orpigaq-pædagogik, succes med skolegang og arbejdspraktikker, og at det grønlandske og danske personale er blevet langt bedre til at lære af hinanden til gavn for børnene og de unge. Orpigaqs unge er ofte ikke særligt velbeskrevne, men har voldsomme ting i bagagen: vold, seksuelle overgreb, grove omsorgssvigt og vanrøgt, misbrug, diagnoser – og deraf afledte alvorlige adfærdsmæssige og følelsesmæssige udfordringer. Det uddannede, danske personale kom fra starten med en tilgang båret både af stor diskus-

marts 2019

los.dk Gi’LOS

21

â


TEMA: GRØNLAND Socialt arbejde

Orpigaq råder over noget, man ikke ser på danske opholdssteder: Et våbenskab. Det grønlandske personale tager tit på jagt med de unge. Til venstre de to ansatte Michael Müller og Monique Dahl – Michael Müller arbejder i ”rul”.

grad grønlandsk mad, og der tales langt mere grønlandsk i huset.

â

en synergi mellem de danske pædagoger sions- og ”konfrontations”lyst og med og deres fokus på overgangen fra ydre konsekvenspædagogik – forstået som et styring til indre styring gennem en stadigt fokus på, at alle valg har konsekonsekvenspædagogisk tilgang og det kvenser for en selv og for andre – som en grønlandske personale, der i kraft af metodisk hjørnesten. deres grønlandske sprog og deres viden Det grønlandske personale var – og er om, at et mikroskopisk løft af det ene – ofte uuddannet og er runden af andre øjebryn faktisk betyder ja, og ikke er en traditioner, blandt andet bruger de færre fræk spillen-op mod voksenautoriteten, ord, de har (haft) en modvilje mod at formår noget, de danske pædagoger ikke udøve autoritet og uddele ”time-out” umiddelbart kan. eller tid på værelset, og de gjorde sig især ”I dag hører vi de unge sige til en i starten usynlige, når der var optræk til ny, at ”du kan lige så godt gøre det, de en konflikt mellem en ung og personalet. voksne siger”. Vi har ”Konsekvenspæingen vagter, hvor dagogik kommer der ikke er grønaldrig til at fungere landsk personale. i Grønland”, lød det Vi lærer hele tiden ovenikøbet fra en af hinanden”, siger udsendt lærer fra Trine H. Pfeiffer, og pædagogseminaMichael Müller supriet i Ilullisat, da de plerer: skulle undervise det ”Der er kommet første hold grønDirektør i Kanonen og Orpigaq, Trine H. Pfeiffer. en dejlig ro over hele landske medarbejstedet. Jeg glæder dere fra Orpigaq i at mig fortsat til at komme til Danmark, arbejde på et døgntilbud. Det var – alt i men også til at komme tilbage hertil alt – ikke nemt. igen”, siger han. Pædagog Michael Müller, der også Den nye balance – af flere og flere kaler kandidat i pædagogisk psykologi og det Orpigaq-pædagogikken – involverer har arbejdet i Grønland i flere omgange, også en langt højere brug af naturen. De vægrer sig ved at tale om en særlig grønlandske medarbejdere går på jagt grønlandsk tilgang blandt de lokale med de unge, der er kaffemik på de unges medarbejdere. Han hæfter sig mest ved, fødselsdage, der serveres i langt højere at det langs ad vejen er lykkedes at skabe

Vi har ingen vagter, hvor der ikke er grønlandsk personale. Vi lærer hele tiden af hinanden.

22

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Alle unge er ude af misbrug Da Orpigaq startede, nægtede den lokale skole og fritidsklubben de unge adgang. Opholdsstedet var nødt til at etablere en nødtørftig undervisning, indtil skolen åbnede sine døre, men hurtigt smed de unge ud igen. Orpigaq fandt ved en tilfældighed ud af, at de kunne søge departementet i Nuuk om fondsmidler til at etablere en intern skole. Som sagt så gjort. Men langsomt og i takt med, at mange andre ting faldt på plads på opholdsstedet, blev de unge en efter en sluset fra den interne skole over i bygdeskolen og i fritidsklubben. I dag går seks ud af de ti indskrevne unge i skolen, en skal til at begynde i skole, og tre har arbejde. Orpigaqs interne skole er nedlagt. De fleste af eleverne er i jobs om eftermiddagen, og der er masser af de unge, der gennem tiden har været i arbejdspraktik i bygden. En ekstern evaluering, der er udført som en del af det fondsstøttede udviklingsprojekt, peger på fortsatte skønhedspletter og udviklingspotentialer – blandt dem det svære forældrearbejde, de stadige udfordringer med at få personale”rullet” til at fungere og den fortsatte ”dark horse”, altså hvordan de unge vil klare sig på lang sigt. Man konkluderer i sin afsluttende rapport blandt andet også, at ”alle unge i Orpigaq er ude af misbrug, ude af kriminalitet, de går i skole eller på arbejde og har fritidsaktiviteter sammen med andre unge, der også er uden for misbrug/kriminalitet. Det er en succes, der er muliggjort af det pædagogiske arbejde”. ”Jeg er megastolt over, hvor vi er i dag. Det har kostet mange, mange kampe, og indimellem har jeg spurgt mig selv, hvad vi skulle heroppe. Grunden til, at vi ikke har opgivet, er, at vi kan se, at vi gør en forskel. Der er ikke nogen, der skal komme og sige andet”, siger Trine H. Pfeiffer.


Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

M O N I Q U E DA H L :

Kropsmæssigt er vi grønlændere nok blødere Da Monique Dahl blev ansat som vikar på Orpigaq for lidt over et år siden, græd hun meget, når hun kom hjem. Hun anede ikke, at børn kunne have det så hårdt. Nu er hun fastansat og nyder arbejdet.

M

in egen datter bor hos sine bedsteforældre i Nuuk. Derfor er det rart at kunne være noget for nogle andre unge”, siger hun. En af de unge, Monique Dahl, har været kontaktperson for, er Ajaaja Lange, der er 15 år, og som har boet et år og ni måneder på Orpigaq. Begge lyser op, når

de fortæller, hvordan de går på hare- og rypejagt sammen, og Ajaaja Lange kan datoerne for jagtsæsonen på fingrene. Hun elsker at være i naturen og gå på jagt, også fordi det var noget, hun tidligere gjorde med sin mor og søster. Monique Dahl smiler, da talen falder på, om de grønlandske medarbejdere er mere familiære med de unge og har sværere ved at sætte grænser. ”Sådan ser jeg ikke på det. Men danskerne er nok mere kontante. Jeg bruger mere at se, hvordan de unge reagerer. Kropsmæssigt er vi nok blødere, og vi udtrykker os også blødere. Jeg har nok også i kraft af de grønlandske mere føling med, hvordan de unge har det”, siger hun. Tjenerelev på byens fine hotelrestaurant Og hvis en ung fx ikke vil rydde op på sit værelse. Er der forskel på, hvordan det grønlandske og det danske personale tackler det?

15-årige Ajaaja Lange (th) er tjenerelev på byens fine hotelrestaurant. Forneden ses hun med sin kontaktperson på Orpigaq, Monique Dahl.

”Danskerne bruger mere timeout og værelsesdag. Jeg vil nok gå ind og være med til at sætte oprydningen i gang, og ikke sige, at nu mister du dine lommepenge. Men der er også situationer, hvor den danske og den grønlandske tilgang tilsammen bliver til noget rigtigt godt”, siger hun. Ajaaja Lange tjekker tiden på sin mobiltelefon. Efter at hun – som den første på Orpigaq – har taget en fuld 10. klasses eksamen, har hun fået job som tjenerelev på byens fine hotelrestaurant. Hun når lige at svare på, hvad hendes yndlingsfag i skolen var. ”Grønlandsk, fysik, matematik og 50-50 dansk”, remser hun op og fortæller, at planen er at søge om at komme på tjeneruddannelsen i Narsaq.


TEMA: GRØNLAND Socialt arbejde Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

To nye tilbud i Grønland på tegnebrættet – og opfordring til andre om at følge trop

24

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Kanonen arbejder ikke længere på at exit’e fra Grønland. Tværtimod har man søgt om at åbne en udslusningsenhed i Nuuk og lavet aftale om en familiebehandlings­ institution i Ilulissat. Der er stort behov for flere sociale tilbud i Grønland, siger direktør i Kanonen, Trine H. Pfeiffer.

I

overgreb, og hvor det aldrig er lykkedes at Kanonens oprindelige plan for bryde mønstret. Det vil være første gang Orpigaq stod, at Kanonen skulle i Grønlands historie, at en sådan instituoverlade Orpigaq til det grønlandtion, der kan arbejde helhedsorienteret ske samfund efter fem år – senere med alle fra vuggestuen til arbejdsgivere udvidet til seks. Nu er den plan sat på og både kan behandle børn og forældre, stand-by. ser dagens lys”, fortæller Trine H. Pfeiffer. ”Der er pt ikke grønlandske kompetencer til selv at drive stedet. Vi har indset, Der er mange udækkede behov i at vores tilstedeværelse rækker mange år Grønland frem og regner med snart at etablere to Trine H. Pfeiffer opfordrer andre private, tilbud mere”, siger Trine H. Pfeiffer. sociale tilbud om seriøst at overveje at Ideen om en udslusningsenhed til etablere sig i Grønland. fem unge i Nuuk er meget oplagt. Når de ”Kanonen løfter en samfundsopgave, unge på Orpigaq fylder 18 år, får de ofte som lige nu ikke bliver løftet af andre. Det en enkeltbillet hjem til deres familier af samme kan andre private tilbud, for der myndighederne – familier, som de ofte er mange udækkede ikke har set i flere år. behov”, siger Trine H. Når personalet fra opPfeiffer. holdsstedet følger dem Trine H. Pfeiffer til lufthavnen, står de peger på, at der alene unge ikke sjældent og i Avannaata – den ene græder. De aner ikke, af fem kommuner hvad der venter dem i Grønland – er 50 i den anden ende af misbrugende børn flyveturen. Sådan blev fra 10 år og opefter, tanken om tilbuddet som myndighederne født – og ansøgningen ikke aner, hvad de fra Kanonen er sendt Direktør i Kanonen og Orpigaq, Trine H. Pfeiffer. skal stille op med. afsted til Nuuk. Grønland har ingen ungdomspsykiatri, ingen interne skoler, Ny type familiebehandlings­ ingen STU-ordninger, intet efterværn, ininstitution gen steder til alternativ afsoning og meget På samme måde med det planlagte famifå voksentilbud på det sociale område. liebehandlingssted i Ilullisat. Kanonen ”Der er ingen økonomisk gevinst ved ville gerne tilbyde en lokal miljøinstituat etablere sig i Grønland. Gevinsten tion, der specialiserede sig i unge med kommer ved at se de forandringer, man misbrug og med at arbejde sideløbende kan være med til at skabe. Jeg får en stor med forældrene. Myndighederne i Avanlykkefølelse, når jeg kommer herop og naata kommune, hvor Ilullisat ligger, var bliver indviet i de unges liv nu. Så jeg vil meget positive men spurgte: Hvorfor ikke absolut opfordre andre til at gå i gang. en generel familiebehandlingsinstitution, Men nok også råde dem til at bruge lidt det har vi behov for? mere tid på planlægning, end vi gjorde”, ”Målgruppen er dysfunktionelle famisiger direktøren for Kanonen, Trine H. lier, der måske i tre-fire-fem generationer Pfeiffer. har sloges med misbrug og seksuelle

Jeg får en stor lykkefølelse, når jeg kommer herop og bliver indviet i de unges liv nu. Så jeg vil absolut opfordre andre til at gå i gang.

Direktør Trine H. Pfeiffer mener, at andre private, danske tilbud kan etablere sig i Grønland. Behovet er der.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

25


TEMA: GRØNLAND Socialt arbejde Af Kirsten Holm-Petersen, journalist.

At arbejde i ”rul” - en nødvendig og udfordrende konstruktion Der er udfordringer både fagligt og menneskeligt ved at arbejde i ”rul”. Det er en svær - men dog mulig – kunst at få vendt det til noget positivt, siger en pædagog.

26

Gi’LOS marts 2019

los.dk

I

Men Michael Müller har været ansat dag ville pædagog Michael Müller siden 2013, altså fra inden den nye ’poikke længere kunne blive ansat litik’ for ansættelse i ”rul”. Og for ham i ”rul” på Orpigaq – altså til at hænger hverdagen sammen, selvom han arbejde 28 dage i Grønland og herikke er blind for hverken de personlige efter have fri i 28 dage. Han har nemlig eller de faglige udfordringer ved at aren datter på tre et halvt år ”hjemme” i bejde i et vagtskema, Danmark, og for leder der ligner dem, man af Orpigaq, Trine H. arbejder efter som Pfeiffer, er erfarin”borebisse”. gen, at det kan være Selve længden af de for svært for medarto perioder - altså de bejderne at få et liv 28 dage – er passende. med børn i førskoleHan kan både opretog skolealderen til at holde en føling med, hænge sammen med hvad der sker hjemme, at være i ”rul”. Pædagog på Orpigaq Michael Müller og hvad der sker på ”Det kan godt Orpigaq og bibeholde være, at de voksne tætte relationer til familie og netværk har talt sammen og er blevet enige om en derhjemme og gode relationer til unge og praktisk konstruktion, som ser fin ud for ansatte på Orpigaq. familien. Men erfaringen er, at hverda”Den største udfordring er min lille gen ser anderledes ud. Derfor har vi de pige. Det er et stort afsavn at være væk sidste år kun ansat folk i ”rul”, der enten fra hende halvdelen af året. Jeg har dog ingen børn har eller har voksne børn, vendt savnet til noget positiv. Jeg føler, siger Trine H. Pfeiffer.

Det er mit klare indtryk, at nye unge hurtigt finder ind i rytmen med ansatte i ”rul”.


at den tid, jeg har sammen med hende, bliver mere nærværende og dyrebar, end hvis jeg ikke var bevidst om den sparsomme tid, vi har sammen”, siger han. Savn og friske øjne I forhold til de unge på Orpigaq kan det være vanskeligt at indgå i tætte, længerevarende læringsforløb. Man ankommer, skal lige have fingeren på pulsen igen, så er der 14 dages intensivt arbejde efterfulgt af en uges afrunding, sætten på standby og overlap. ”De unge skal forholde sig til mange mennesker. Men det er klart, at jo længere man har været ansat, jo mere lærer de en at kende. Jo mere stabil en medarbejdergruppe, jo større er den fordel også, at de unge møder en personalegruppe, der er meget alsidig ift. evner og kompetencer”, siger Michael Müller. For pædagogen er det selvfølgelig en ekstra overvejelse, at Orpigaq arbejder med sårbare unge, hvor mange har oplevet brud med tætte omsorgspersoner, og hvor afskeden med en medarbejder i rul vil kunne opleves som et savn. ”Omvendt har det en værdi, at der jævnligt møder personale ind med friske øjne, som, de unge oplever, har savnet dem og glædet sig til at se dem igen. Og det er mit klare indtryk, at nye unge hurtigt finder ind i rytmen med ansatte i ”rul”, siger Michael Müller.

Gå ikke glip af LOS’ spændende og højt faglige kurser, Landsmøde, medlemsmøder mm.

Se alle aktuelle tilbud og tilmeld dig på los.nemtilmeld.dk

VIS MIG DIT MEDICINSKAB

ER I KLAR TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE RISIKOBASEREDE TILSYN I HENHOLD TIL § 213? + Medicinhåndtering + Sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn + UTH + Egenkontrol + instrukser indenfor området og målgruppen Selvstændig Sundhedsfaglig konsulent og sygeplejerske tilbyder hjælp til opkvalificering af det sundhedsfaglige område i en socialpædagogisk kontekst.

Erfaring indenfor undervisning i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt i de specielle implementeringsprocesser, der forefindes i den socialpædagogiske kontekst. Erfaring er høstet på børne/unge afdelinger, i § 66, § 85, § 107 og § 108 i socialfagligt regi i socialforvaltningen i KBH og i Fredensborg kommune. Mulighed for individuelt tilpasset sparring og rådgivning samt miniaudit.

Kontakt: Bettina Jensen tlf.: 4085 2281 tina@qualicare.dk

www.qualicare.dk

marts 2019

los.dk Gi’LOS

27


STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED Tilsynsbesøg Af Jesper Koni Gravesen, juridisk konsulent, LOS

OPHOLDSSTEDET HAREBAKKEN

Det første tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed LOS har talt med leder Heidi Krogh for Opholdsstedet Harebakken efter et gennemført risikobaseret tilsyn foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed på Opholdsstedet Harebakken.

I

forhold til hvordan Heidi Krogh har forberedt sig på det risikobaserede tilsyn, fortæller Heidi Krogh, at det havde været rart, hvis hun ikke selv skulle finde frem til de forskellige løsninger i forhold til, hvordan man udarbejder manualer og instrukser. Da Heidi Krogh begyndte at udarbejde instrukserne for Harebakken, brugte hun de første 14 dage til at indsamle materiale fra kurser og fra hendes netværk. Hun brugte det indsamlede til at lave en indholdsfortegnelse, som hun kunne bruge som disposition til at udarbejde instrukserne for Harebakken. To dage før det planlagte tilsynsbesøg var Heidi færdig med at forberede sig. Hun havde forberedt spørgsmål til konsulenterne fra Styrelsen for patient

sikkerhed, og havde gjort sig nogle tanker og forventninger til hvordan det dialogbaserede tilsyn skulle være. Heidi fortæller, at hun oplevede tilsynskonsulenterne som værende meget behagelige og ordentlige. De var imødekommende og strukturerede. Heidi oplevede, at der var en god intern dialog konsulenterne imellem. Det var tydeligt, at de begge var meget faglige. Heidi Krogh fortæller, at hun var godt forberedt på Styrelsen for Patienssikkerheds tilgang og systematik efter en gennemgang af dette ved et møde i LOS. Heidi Krogh fortæller videre, at konsulenterne fra Styrelsen for Patientsikkerhed blev vist rundt på Harebakken, fordi tilsynet skal sikre sig, at der er styr på hygiejnen herunder blandt andet rengøring. De kigger ligeledes på

Alt i alt en rigtig god oplevelse at have risikobaseret tilsyn.

28

Gi’LOS marts 2019

los.dk

medicinskabets opbygning, herunder f.eks. om medicinen er tydeligt opdelt. Heidi Krogh gik med rundt sammen med to nøglemedarbejdere på medicinhåndteringsområdet. Heidi Krogh oplevede ikke, at konsulenterne havde en kritisk tilgang. De havde mere en undersøgende tilgang i forhold til det, der var beskrevet i instrukserne for Harebakken. Heidi Krogh finder, at det alt i alt var en rigtig god oplevelse at have risikobaseret tilsyn. Nu er Harebakken


Heidi Krogh, leder, Harebakken

DET RISIKOBASEREDE TILSYN TAGER UDGANGS­ PUNKT I FØLGENDE TILGANG • Præsentation af konsulenter og nøglemedarbejdere på stedet • Gennemgang af instrukser

godt i gang, og de arbejder fortsat på at forbedre rutiner og tilgange i forhold til medicinhåndtering. Næste gang der skal være risikobaseret tilsyn på Harebakken, vil Heidi Krogh bruge mindre tid på at være bekymret, for hun blev mødt af et venligt, velforberedt og professionelt tilsyn, som kendte deres opgave. Heidi Kroghs råd til andre, som skal have risikobaseret tilsyn er, at man skal huske at tale med sit netværk: Brug

gerne netværket til at få materiale, der kan tages udgangspunkt i. Lav ikke materialet for materialets skyld, lav det for at bruge det, og lav det så det virker. Materialet skal laves så også en vikar, der kommer på stedet for første gang, kan forstå, hvordan man gør her. Harebakken fik ingen bemærkninger på tilsynet fra Styrelsen for Patient­ sikkerhed.

• Gennemgang af tre stikprøver i journalerne • Gennemgang af den faktiske medicinhåndtering • Gennemgang af de 12 sygeplejefaglige punkter • Timeout og votering • Tilbagemelding

marts 2019

los.dk Gi’LOS

29


SUNDHEDSFAGLIGT TILSYN Målepunkter Af Malene Larsen, juridisk konsulent, LOS

STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED

Målepunkter for tilsyn på bosteder i 2019 Temaerne for det sundhedsfaglige tilsyn i 2019 er diagnostik og behandling med fokus på det kirurgiske område og sårbare patienter.

M

ålepunktsættet, der anvendes ved tilsyn på bosteder, tager udgangspunkt i temaerne for det sundhedsfaglige tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed er nu klar med målepunktsættet for 2019, der er offentliggjort på deres hjemmeside www.stps.dk. Målepunkterne i 2019 tager udgangspunkt i Behandlingsstedets organisering, journalføring, medicinhåndtering, patienters retsstilling, hygiejne, diverse og øvrige fund. Målepunkterne for 2019 er næsten identiske med målepunktsættet fra sidste år. Forskellen består i, at målepunktsættet for 2019 er forenklet og har et fagligt fokus på den sundhedsfaglige dokumentation for den medicinske patient og patienter, der for nyligt har fået foretaget kirurgiske indgreb. Målepunktsættet for 2019 har ikke længere et særligt fokus på den sundhedsfaglige dokumentation for patienter med skizofreni og samtidig somatisk sygdom og indeholder ikke længere det faglige målepunkt om gennemgang af journaler for patienter, hvor bostedets

30

Gi’LOS marts 2019

los.dk

egen læge har behandlingsansvaret for patientens antipsykotiske behandling og type 2-diabetes. Styrelsen for Patientsikkerhed an-

befaler, at bostederne bruger Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter som guideline for tjek af deres praksis.

3 GODE RÅD OM TILSYN FRA STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED 1 Forbered personalet på tilsynsbesøget. Brug Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter som guideline for et tjek af jeres praksis. 2 Skab rammerne for dialog på tilsynsdagen Sæt tid af til at de tilsynsførende kan tale med medarbejdere, der til daglig har med relevante arbejdsopgaver at gøre. På den måde kan besøget foregå i en værdifuld dialog. 3 Brug tilsynet som læring og som mulighed for at få rådgivning Har I nogle overvejelser om de arbejdsopgaver som tilsynet ser på, kan I spørge de tilsynsførende. Lav gerne en liste med spørgsmål inden besøget, for det er let at glemme, når man er en smule nervøs. Det er de fleste, selvom de færreste har grund til det. I er også velkommen til at ringe til tilsynet, hvis I har spørgsmål.


DET ER ET LOVKRA V, AT VIRKSOMHEDER LEVER OP TIL PERSONDATAF ORORDNINGEN

FULD GDPR-RAPPORT

- PÅ 4 TIMER

Licens*

Pris v/ 1 år

Pris v/ 2 år

Pris v/3 år

1 – 5 ansatte

2.000,-

3.300,-

4.000,-

6 – 10 ansatte

4.000,-

6.600,-

8.000,-

11 – 20 ansatte

6.000,-

9.900,-

12.000,-

21 – 50 ansatte

9.000,-

14.850,-

18.000,-

51 – 250 ansatte

12.500,-

20.625,-

25.000,-

251 – 1.000 ansatte

20.000,-

32.000,-

40.000,-

1.001+

30.000,-

48.000,-

60.000,-

*LOS-MEDLEMMER SPARER 15 % PÅ LISTEPRIS OG WORKSHOP

BLIV DATASIKKER PÅ 4 TIMER LOS-medlemmer har sammen med DPOadvisor udviklet en standardskabelon, som gør det muligt at udskrive en fuld GDPRrapport efter blot 4 timer. Det er relevant og let forståeligt materiale. Det er meget overskueligt at komme i gang med og nemt at betjene.

WORKSHOP* 4 TIMER >> PR IS KR. 3500,-

3 MEDLEMMER HAR DELTAGET I ET PILOTPROJEKT De er meget tilfredse og udtaler blandt andet:

Det er meget overskueligt og lige til at gå til på DPOadviser.”

Det var let at gå til og måden, det var bygget op, var rigtig god. Jeg er meget begejstret.”

Indholdet har været meget forståeligt og relevant. Skabelonen var let at anvende.”

SKAL I VÆRE DATASIKKER - SKRIV TIL LOS@LOS.DK

Danmarks største brancheorganisation for ikke-offentlige sociale tilbud marts 2019

los.dk Gi’LOS

31


OPHOLDSSTEDET HJORTEMARKSGÅRD Caspers historie Af Rasmus G. Kristensen, journalist

Det er ren frihed 16-årige Casper har fundet sig selv i landbrugsarbejde på Hjortemarksgård i Hvalsø. Hos forstander Erik Holst er Caspers interesse for landbrug og dyrehold blevet skærpet. Nu arbejder Casper fra tidlig morgen til sen aften med Herefordkvæg, heste, høns og kaniner.

C

asper er en stor dreng. Trods sine blot 16 år svulmer overarmene under arbejdstøjet. Og trods det lidt forsigtige ydre er Casper vandt til at smøge ærmerne op. ”Når jeg står op, fodrer jeg køerne. Og så går jeg ind og spiser morgenmad,” siger Casper, mens han hælder grovmüesli i spande til Herefordkøerne og Nordbakkerne. Og det er helt tydeligt, at den unge mand har et godt tag på dyrene. ”Selvfølgelig er hestene de mest tamme, men Casper har faktisk gjort køerne overordentligt glade for mennesker. Jeg tror nærmest, han kunne ride på dem, hvis han ville,” smiler Erik Holst. Sammen beretter de, hvordan Casper faktisk var den, der opdagede, at den ældste af kvierne havde kælvet. ”Resultatet står derovre,” siger Erik, og peger i retning af en kalv. ”Og der ligger også en i fryseren,” siger Casper og forklarer, at han har det fint med at spise dyrene. ”Jeg ved jo, at de har haft et dejligt liv her,” siger han. Casper fortæller, at han sommetider først er færdig med aftenfodringen ved 8-tiden. Dagen går med fodring, vanding og forefaldende arbejde. Og udelivet gør godt. Casper trives.

32

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Som barn med et sjældent syndrom, der giver en overrisiko for bl.a. forskellige tumorer på de indre organer, har Casper ikke altid haft det let. Men diagnoser som infantilautisme og ADHD mærker man ikke meget til her på Caspers hjemmebane. ”NEJ!” siger han myndigt og stiller sig roligt i vejen for en af de Nordbakkerne, der prøver at snige sig til køernes grovfoder. Hesten parerer omgående ordre. Casper smiler og klapper den største af køerne, der lykkeligt gumler videre, mens Casper forklarer, at hestene godt kan lide at bestemme. Slud og regn fyger i gråvejret over det midtsjællandske opholdssted, der i al væsentlighed ligner en lidt gammeldags bondegård. Vejret lader dog ikke til at genere Casper, der lige skal nå at se til både kaniner og høns, inden vi vender tilbage til staldbygningen. Casper er en af fire unge på Hjortemarksgård. Opholdsstedet har både faste beboere og unge i aflastning. Gården er godkendt til i alt seks pladser, hvoraf der lige nu er et par ledige. Når dagens pligter er veloverståede, bruger Casper gerne tid på at samle viden om dyrene via nettet. Det kneb ellers med læsningen, men en lærer på Autismecenter

Når jeg står op, fodrer jeg køerne. Og så går jeg ind og spiser morgenmad.


Casper 16 år drømmer om en fremtid i landbruget, hvor han synes arbejdet i sig selv repræsenterer frihed.

â marts 2019

los.dk Gi’LOS

33


OPHOLDSSTEDET HJORTEMARKSGÅRD Caspers historie

â

Vestsjælland havde for et par år siden fat i Casper, og pludselig var koden knækket. Far, Christopher, siger, at Casper nu læser til husbehov, og der er ingen tvivl om, at interessen for dyrene hjælper til både læsning og socialliv. Casper er f.eks. medlem af flere debatfora og af Hereford Ungdom – en underafdeling af Hereford Foreningen. Når ikke Casper passer sine pligter eller pløjer ny viden frem om dyrene, tilbringer han gerne tiden i sit eget lille værksted, der er indrettet i en af staldens gamle bokse. Casper har selv bygget en egetræshylde til sit værelse, og i øjeblikket nørkler den unge landmandsspire med en gammel plov, som han har reddet fra skrotbunken og møjsommeligt er i færd med at skille ad. Mange af de gamle landbrugsprincipper bliver taget i brug på Hjortemarksgård, der snart fylder 100 år. Bøfferne i fryseren er fra egen slagtning. Kartoflerne i laden er af egen avl, og der skal snart forspires, så vejboden kan bidrage lidt til bedriften i løbet af sommeren. ”Tror du den lægger æg herinde?” spørger Erik, Casper og nikker mod en fuldfed høne, der har fundet sig til rette i en lille tot halm i værkstedets hjørne, hvor den putter sig opad en doven, rød staldkat. ”Den vil i hvert fald gerne,” griner Casper og koncentrerer sig om det rustne plovtræk i skruetvingen. Når Hjortemarksgård ikke selv formår at producere nødvendighederne til det lille hobbylandbrug, går turen ofte til Land og Fritid i Tølløse. Her hentes bl.a. grovfoder, strøelse og læggekartofler. I dag skal der hentes et kradsebræt til de nyligt steriliserede killinger, lidt kridt til pillefyret og nogle små mobile hegnspæle, så hestene kan flyttes lidt rundt og bl.a. få adgang til havens friske græs om sommeren. Og det er ganske tydeligt, at Casper holder af at komme i butikken.

HJORTEMARKSGÅRD: • Hjortemarksgård er bygget i 1883 og driftsbygningerne er genopført i 1922 efter en brand. • Bostedet startede for 2½ år siden, og har ryddet grunden efter et entreprenørfirma, så der nu er plads til både dyrehold og en smule planteavl. • Som privat bosted, har forstander Erik Holst fra begyndelsen lagt en klar pædagogisk linje og sørget for en professionel bestyrelse.

Mange af de gamle landbrugsprincipper bliver taget i brug på Hjortemarksgård, der snart fylder 100 år. 34

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Idéerne står i kø, men det bliver Erik, der finder dagens sidste landmandskøb. En flot arbejdsfleece fra butikkens jagtkollektion.

Han færdes hjemmevant blandt hylder og grovvarer med mange gode idéer til, hvilke varer man kunne drage nytte af på gården. Indimellem må Erik smilende sætte bremserne i. ”Jeg ved godt, at du gerne vil have et rigeligt lager, Casper, men vi må også sørge for, at der er plads til det hele, så det ikke ligger og roder.” Men den unge mand er allerede videre i butikkens mange muligheder. Og det er dyrene, han tænker på. Kattene skal helst have et større kradsebræt. Hestene kunne godt bruge de fine nye træktove og hvad med kaninerne? Ideerne står i kø, men det bliver Erik, der finder dagens sidste landmandskøb. En flot arbejdsfleece fra butikkens jagtkollektion. ”Mike Hammer” står der på brystet. Og en glad Casper konstaterer begejstret, at han passer en stor voksenstørrelse. Erik Holst griner og konstaterer, at de overarme kræver plads og ikke

kommer af at sidde på sin flade foran computeren. Ved kassen spørger Casper til en kat, der indtil for nyligt huserede i butikken. I det hele taget er det tydeligt at Casper og Erik er på hjemmebane. ”Der er smagsprøver,” siger ekspedienten og peger på en kurv med chokolade. Mens vi gumler, taler Casper videre om dyrene, og planerne, og hvordan man kunne indrette forskellige ting på gården. Bostedet er solidt funderet i en pædagogisk faglighed, men det er ganske tydeligt, at livet på landet også spiller en stor rolle for både Erik og Casper. Dagens indkøb bliver pakket i den lille Peugeot og turen går tilbage til endnu flere opgaver på Hjortemarksgård. Direkte spurgt, om landbrug ikke er en hård branche, fordi dyr og planter jo aldrig giver en fridag, svarer den håbefulde unge mand: ”Det er jo frihed i sig selv at gå herude.” marts 2019

los.dk Gi’LOS

35


STYRKEDE ARBEJDSGANGE Social udvikling, oktober/november 2018 Af Anette Schubert, centerleder

Styrkede arbejdsgange

– Fra projekt til organisationsudvikling I Botilbud Ebberød har vi igennem de sidste fire år arbejdet systematisk med at udvikle vores faglighed. Det, der begyndte som et projekt med afgrænset fokus på arbejdsgange, kommunikation og refleksive metoder, har over tid udviklet sig til en egentlig forandring af vores organisation. Dette i så stor grad, at vi nu gør det bedre for de borgere, der bor her, samtidig med at arbejdsmiljøet er løftet.

B

otilbud Ebberød er et klassisk §108 botilbud til borgere med multiple funktionsnedsættelser. Da vi for fire år siden gjorde status, kunne vi godt se, at der var ting, der trængte til at blive opdateret. Vi havde svært ved at finde overskud og tid til at arbejde omhyggeligt og målrettet med borgernes udvikling, og der manglede et overblik samt en fælles pædagogisk indsats. Dette påvirkede medarbejderne, der gennemsnitligt havde et højt sygefravær, ligesom vurderinger fra Patientsikkerhed og Det Sociale Tilsyn viste, at der var adskillige områder, der kunne forbedres på botilbuddet. Som en medarbejder, Benedicte Møller, ser det: Vi havde retninger for, hvordan vi skulle udvikle beboerne og strukturere hverdagen, men det var mere en del af ledelsens værktøjer end medarbejdernes. Skemaerne, der blev brugt, gav ikke mening i det helt nære arbejde med beboerne. Derudover var der store forskelle på, hvordan fagligheden udmøntede sig.

36

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Fokus på styrkede arbejdsgange På det tidspunkt valgte vi at indgå et samarbejde med et eksternt konsulentfirma, der tilbød at hjælpe os med at arbejde mere struktureret med vores arbejdsgange. Det var også overskriften på udviklingssporet: Styrkede Arbejdsgange. Konsulentfirmaet havde en række helt konkrete værktøjer med, og vi bød ind med en høj prioritering i form af

personale- og ledelsesressourcer. Værktøjerne, vi blev introduceret til, var relativt simple veje til at gennemgå og forbedre arbejdsgangene. De hjalp os til at se på os selv udefra, de understøttede udviklingen af ideer til alternative arbejdsgange og vores evne og vilje til hele tiden at gå ind og ændre og udvikle. Forløbet bestod af undervisningsdage, hvor vi fik introduceret og vedli-

MAKKERPARRET STRUKTUR OG PÆDAGOGIK VIRKER Styrkede Arbejdsgange står på et LEAN-fundament, men er videreudviklet til en socialpædagogisk kontekst. Kernen i tilgangen er, at ved at sætte det pædagogiske arbejde i system skal der benyttes mindre tid på driften, hvilket frigør tid til kernefagligheden. Tilgangen indeholder bl.a. en struktureret måde at arbejde med løbende forbedringer, strukturere den pædagogiske indsats, sikre rammer for den gode samtale mellem kollegaer og fælles standarder på tværs af organisationen.


DET HANDLER OM BORGEREN geholdt værktøjerne. Imellem disse fik medarbejderne opgaver, som skulle løses i forbindelse med det daglige arbejde for på denne måde at sikre løbende læring. På undervisningsdagene samlede konsulenterne op på medarbejdernes læring og erfaringer i forbindelse med opgaverne og underviste i udvalgte emner som fx bedre og mere klar kommunikation i personalegrupperne. Det berømte lange seje træk I de fire år, der er gået siden projektet startede, har vi arbejdet for at fastholde fokus på hele tiden at bruge værktøjerne. Det er kun lykkedes, fordi det har været en højt prioriteret opgave i ledelsen, samtidig med værktøjerne hen ad vejen gennem den daglige brug gav mere og mere mening for medarbejderne. ”Det var svært at se pointen i starten. Men fordi vi hurtigt oplevede resultater, gav det blod på tanden. Styrkede Arbejdsgange har været en enorm succesoplevelse for os, det kan ikke siges på andre måder. Nu ved vi, at vi kan

skabe forandringer – og at forandringen kommer helt fra os selv”, siger pædagog Benedicte Møller. En vigtig årsag til, at vi har kunnet fortsætte den positive udvikling, er også, at vi ikke blot har fastholdt fokus, men også har ladet projektet udvikle sig i takt med de erfaringer, vi har gjort os. For eksempel har det vist sig, at en årlig GRUS (Gruppe Udviklings Samtale) for alle medarbejdergrupper er blevet et virksomt element til at fastholde den faglige udvikling. På GRUS har vi arbejdet med de samme procesværktøjer og samme sprog som i projektet, hvilket har bidraget til forankringen. Fordi vi som ledelse hele tiden refererer til begreberne og værktøjerne, har Styrkede Arbejdsgange ændret sig fra at være navnet på et projekt til at være et dagligdags udtryk, vi alle anvender til at undersøge og forbedre. ”Det vigtigste for os har været, at Anette og de øvrige ledere har troet på det hele vejen og sat en tydelig retning og ramme. Vi har haft stort udbytte af

Botilbud Ebberød er en del af Rudersdal Kommune. Tilbuddet retter sig til borgere fra 18 år med multiple handicaps og ældre borgere med udviklingshæmning. Botilbuddet har 170 medarbejdere. Det pædagogiske grundlag er, at en del af ethvert menneskes natur er at være aktivt kommunikerende og virksom sammen med andre mennesker, og at alle har krav på at blive set og hørt. I botilbuddet er der samtidig fokus på, at mennesket rummer flere ressourcer, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige socialpædagogiske arbejde.

de ting, der er forbedrede og fejret det sammen i medarbejdergruppen. Og så har forløbet haft så stor medarbejderinddragelse, at det har skabt ildsjæle, der har hevet hele gruppen med”, uddyber Benedicte Møller. marts 2019

los.dk Gi’LOS

37


STYRKEDE ARBEJDSGANGE Social udvikling, oktober/november 2018

Om Anette Schubert Uddannet pædagog i 1997 og har arbejdet med ledelse siden 98/99. Har arbejdet med systemisk anerkendende tilgang siden 2008, har færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse i 2009 og en coachuddannelse i 2010. Er pt. ved at læse en master – MPG, på CBS.

â

I et ledelsesperspektiv handler det om, at vi har forenet to verdener, der ofte står som modsætninger: Struktur og processer overfor pædagogisk faglighed. Ofte ser man det sådan, at mere struktur betyder mindre kernefaglighed. Hos os var det omvendt. Vi har set det som et nødvendigt makkerpar for at kunne skabe mest mulig tid sammen med beboerne med størst muligt pædagogisk

Gevinst i form af tidslommer Effekten i forhold til beboerne er mærkbar. Helt lavpraktisk har det vist sig, at ved at arbejde struktureret har medarbejderne kunnet øge tiden, hvor de har nærvær med beboerne. Fx har vi indført et begreb, vi kalder ”tidslommer”. ”Tidslommer” er de ”lommer” af tid i løbet af dagen, hvor der er reel mulighed for at lave pædagogiske aktiviteter og have samvær med borgerne, uden at det er i forbindelse med pleje eller måltider. Det har handlet om at skabe så mange ”tidslommer” som muligt i løbet af en dag, som vi kan bruge på at være sammen med beboerne og skabe en positiv udvikling. Dette kan vi, fordi døgnrytmen og dialogen er sat i system og skaber overblik over, hvad der skal ske i løbet af en dag. Medarbejderne kan pludselig se, at der faktisk er tid til de ting, de brænder for som pædagoger. ”Forløbet viser jo faktisk, at der er tid til at arbejde fokuseret med beboerne; vi fandt bare ikke tidslommerne før, fordi vi hastede rundt altid med en følelse af at være bagud”, supplerer Benedicte Møller.

Udvikling af organisationen Set fra ledelsens perspektiv har projektet udviklet sig til at blive en egentlig organisationsudvikling med en masse facetter, som ledelsen løbende har skullet understøtte med blandt andet ny struktur. For at sikre understøttelse af fagligheden har vi for eksempel undervejs etableret såkaldte driftsteams. Et driftsteam består af en daglig

Forløbet viser jo faktisk, at der er tid til at arbejde fokuseret med beboerne; vi fandt bare ikke tidslommerne før, fordi vi hastede rundt altid med en følelse af at være bagud. indhold. I praksis har Styrkede Arbejdsgange for eksempel betydet noget så enkelt som, at der er billeder af indholdet på skabe i køkkenet, sådan at alle medarbejdere nemt kan orientere sig. Eller det har betydet ensretning af nøglesystemer, sådan at der kun er 1 eller 2 nøgler, som alle har! Disse, og mange andre lignende konkrete forbedringer, har frigjort tid til kerneopgaven.

leder, en pædagogisk koordinator, en sundhedsfaglig koordinator og en arbejdsplanlægger. Strukturen har muliggjort, at lederne dagligt har kunnet sætte retning Oktober / November 2018 – 31 samtidig med, at de har kunnet fastholde deres rolle som ledere. Det har givet en tættere sammenhæng mellem ledelse og den driftsmæssige styring. Det har for eksempel betydet, at der

CENTRALE VÆRKTØJER I STYRKEDE ARBEJDSGANGE • Fløjten – en seksfaset proces

1. Forbered

2. Kortlæg og vurdér

• Fælles spilleregler for proces/Grus/samarbejde

3. Diagnosticér – hvor kunne vi forbedre?

• Anerkendende interviews • Grisen – vi ser verden fra forskellige perspektiver

6. Evaluér 4. Design og planlæg ny arbejdsgang

• Handleplan – læg plan og følg op 5. Implementer og afprøv

• Prioriteringmatrix – demokrati

38

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Her ses fløjten – den seksfasede proces.


er skabt et bedre oveblik over de sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser. Hele arbejdet med struktur og driftsteam har også skabt styr på vagtplanerne, så disse nu giver medarbejderne det nødvendige overblik. Da de fundamentale strukturer blev styrket og udviklet gennem projektet, skabtes tidslommer, og det frisatte tid til kerneopgaven. Det har også været afgørende for resultaterne, at der har været en omfattende indflydelse fra medarbejderne i udvikling af skemaer og strukturer. Medarbejderindflydelsen er en kæmpe ressource, der er frisat i det nære samarbejde mellem medarbejdere og ledelse om udvikling af arbejdsgangene.

På den måde er medarbejdernes store – men ofte tavse – viden om borgerne kommet i spil og blevet gjort almen gennem fælles strukturer. Det er vores vurdering, at indførelsen af Styrkede Arbejdsgange har bidraget til, at vi på to år har sænket sygefraværet fra tolv til otte procent. Patientsikkerheden vurderes nu til bedste niveau, og Socialtilsynet vurderer, at der har været en markant forbedring af kvaliteten i perioden. Få mere at vide: Anette Schubert centerleder, ansch@rudersdal.dk, tlf. 4611 4941.

HJÆLP UDEFRA I forløbet har medarbejdere og ledere arbejdet sammen med eksterne konsulenter, som har bidraget med en anden faglighed og erfaring med at skabe et læringsforløb. For Anette Schubert og de øvrige ledere gav inddragelsen af konsulenter en mulighed for at træde ind i en anden lederrolle, fordi konsulenterne havde det direkte ansvar for aktiviteterne. Konsulenterne var virkelig gode til at skabe plads for en anden dialog og en stor ærlighed, som vi ikke havde haft, hvis det var ledelsen, der stod for det hele. Man skal ikke holde sig for god til at få hjælp udefra!

LOS’ STØTTEFOND – et aktiv for personer, der er anbragt hos et af LOS’ medlemmer LOS Støttefond udbetalte i 2018 117.700 kr. til 34 borgere anbragt hos LOS medlemmer.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

39


PSYKIATRI Mangel på sengepladser Af Niels Svanborg, journalist

Hver dag må politifolk rykke ud til mere end 115 opgaver, der handler om borgere med psykiske lidelser, der gør dem farlige enten for sig selv eller andre. Ofte er det bosteder, der må tilkalde assistance fra politiet til psykisk syge beboere, der er truende og udadreagerende. Formand for Vestegnens Politiforening Jørgen Jensen mener, at psykiatrien efterlader ansvaret for alt for lidt behandling og sengepladser i psykiatrien til politifolk og ansatte på bosteder. LOSdirektør Michael Graatang bakker op.

40

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Politiforening og LOS kræver flere sengepladser i psykiatrien

V

i står med ansvaret for alt for få sengepladser i psykiatrien. Vi kan som politi skabe ro. Det er vores opgave, og det er vi uddannede til. Men vi løser ikke problemet. Disse mennesker har brug for behandling,” siger Jørgen Jensen, der som formand for Vestegnens Politiforening og medlem af Politiforbundets hovedbestyrelsen de senere år har brugt megen energi på at råbe politikerne op omkring problemet, som nærmest er eksploderet på få år. På 7 år er antallet af politiopgaver, der handler om mennesker med psykiske lidelser, tredoblet til 42.800 opgaver om året. Det viser en rapport fra Rigspolitiet, der opgør tallet fra åe 2009 - 2016. Det svarer til mere end 12 procent af de opgaver, som poltiet håndterer. Og stigningen er formentlig forsat, selvom det ifølge Rigspolitiet ikke er muligt at fremskaffe tal for 2017 og 2018. ”Vi kan mærke hver dag, at antallet af hændelser med psykisk syge medborgere, som politiet bliver kaldt ud til, har været i uendelig stigning siden 2009. Det gælder både tvangsindlæggelser, assistance til bosteder, psykisk syge i det offentlige rum, eller hændelser hvor politiet har været ude og skabe ro i private hjem. Antallet af mennesker med psykiske lidelser er steget de sidste år, og

så vil det selvfølgelig også vise sig i vores statistikker, men det er jo steget langt mere end stigningen af psykisk syge generelt. Så det siger os, at behandlingen i psykiatrien slet ikke er fulgt med, og vi står som politi så med ansvaret, fordi vi er der 24/7 365 dage om året,” siger Jørgen Jensen, der mener, at tallet for antallet af hændelser reelt ligger højere end det statistikkerne fortæller. ”Det er ikke altid, at anmeldelse lyder på, at det handler om en psykisk syg. Det kan være uorden i opgangen, musik i opgangen, en der går på vejen og er ved at blive kørt ned, en der sover op ad den lokale Netto, eller hvad som helst, hvor det viser sig, at det drejer sig om borgere, som er så urolige, udadreagerende og dårligt fungerende psykisk, at de burde være indlagt. Så må vi i stedet træde til og skabe ro,” siger Jørgen Jensen.

sagerne handler også om bosteder, der får brug for politiets assistance. ”Bostedet ringer og fortæller, at nu har de en beboer, der truer personalet og ikke vil samarbejde. Vedkommende har måske låst sig inde på sit værelse, råber, skriger og er udadreagerednde. Så kommer vi ud og forsøger at hjælpe med at finde den rigtige løsning. I langt de fleste tilfælde får vi talt det ned, og der falder ro på. Andre gange er det ikke muligt. Så må vi fastfryse situationen og sikre, at både personalet og borgeren selv ikke kommer til skade. Er det rigtig slemt må vi få en læge ud, som kan vurdere, om der skal indlægges på gule eller røde papirer (tvangsindlæggelse),” siger Jørgen Jensen. Han roser personalet på bostederne for deres samarbejde med poltiet. ”Personalet på bostederne er dygtige til at sætte os ind i situationen. De forklarer farlighedskriteriet, hvad kan gøre beboeren aggressiv, og hvad der eventuelt kan være af potentielle våben,

Vi kan mærke hver dag, at antallet af hændelser med psykisk syge medborgere, som politiet bliver kaldt ud til, har været i uendelig stigning siden 2009.

Bosteder gode til samarbejde Langt de fleste sager gælder borgere, der er i deres eget hjem, men en stor del af

marts 2019

los.dk Gi’LOS

41


PSYKIATRI Mangel på sengepladser

Jørgen Jensen, formand for Vestegnens Politiforening og medlem af Politiforbundets hovedbestyrelsen

â

hvis vi har med en borger at gøre, der har barrikaderet sig på sit værelse. Det hjælper os meget med at finde løsninger. Ofte kan det være nok i sig selv, at vi kommer til som politifolk. Politifolk er utrolig gode til at snakke, og det er den måde, vi allerhelst vil løse det på,” siger Jørgen Jensen, der får stor opbakning retur fra direktør Michael Graatang fra LOS – Landsorganisationen af sociale tilbud. ”Poltiet gør et rigtig godt stykke arbejde, og der er ingen tvivl om, at de sammen med personalet på bostederne står med en opgave, som for både personalet og politiet er urimelig stor. De står med ansvaret for borgere, der burde være indlagt. Det bringer ikke bare dem i fare på deres arbejde men også borgerne selv. Vi har både set personale og politifolk, der er kommet slemt til skade. Det kræver politisk handling,” siger Michael Graatang. De mest farlige opgaver Opgaven med psykisk syge borgere er da også ifølge Jørgen Jensen både en af de mest tidskrævende og farlige opgaver. ”Vi ved ikke, hvad det er, der venter os, når vi kommer ud til eksempelvis en borger, der står og råber og truer i en opgang eller hjemme. Når vi banker på, så kan det være hvad som helst. Og det sker desværre, at politifolk kommer til skade ved disse opgaver. Vi har kolleger, som har fået kastet syrer i ansigtet, knytnæver i ansigtet eller andre skader. Nogle af de normale magtmidler, som peberspray eller knebler, er ofte ikke

effektive i sådan en ophidset situation, fordi adrenalinniveauet er så højt, at det preller af. Så skal vi finde nye metoder,” siger Jørgen Jensen og fortsætter: Det er vores opgave, at sørge for, at de undgår selv at komme til skade eller være til fare for andre. Den opgave løser vi. Ingen tvivl om det. Vi arbejder altid defensivt og tager den tid, der skal til. Men på et tidspunkt skal der også skabes ro og få løst opgaven, og så kan det eskalere. Vi har hvert eneste år flere af de sager, som vi kalder et forsøg på ”suicide by cop”, hvor en psykisk syg medborger har det så dårligt, at de laver en livsfarlig situation med det ene formål, at få politiet til at skyde dem. Det er en virkelig ubehagelig situation for politifolk at stå i. Alene i år har der været en to til tre stykker. Det er jo mennesker, som er så dårlige, at jeg ikke forstår, at de ikke er indlagt og i behandling,” siger Jørgen Jensen. Der mangler sengepladser Både Michael Graatang og Jørgen Jensen frygter, at stigningen i antallet af hændelser med psykisk syge borgere fortsætter, hvis ikke der bliver grebet ind politisk med en større kapacitet i psykiatrien. ”Vi kan se, at har vi løst en opgave med en borger, som er blevet tvangsindlagt med vores hjælp, så går der ofte ikke længe, før end vi igen bliver kaldt ud til den samme borger, som fortsat har et behandlingsbehov. Det er ikke rimeligt, at vi som politi skal stå med ansvaret for

Michael Graatang, direktør, LOS

42

Gi’LOS marts 2019

los.dk

de her borgere. Hverken for borgerne, der har brug for behandling, men heller ikke for de betjente, der skal håndtere en opgave, som de ikke er uddannede til,” siger Jørgen Jensen, der ikke er i tvivl om hvad løsningen på problemet er. ”Der er ingen tvivl om, at der mangler sengepladser i psykiatrien, så borgeren kan blive behandlet i den tid, det kræver. Psykiatrien er ikke fulgt med den stigning, der er sket i antallet af patienter. Det er man nødt til at gøre noget ved politisk. Nu skal der ske noget,” siger Jørgen Jensen. Samme budskaber lyder fra LOSdirektør Michael Graatang. Han møder ofte medlemsvirksomheder, der må beholde beboere i botilbuddet, selvom de reelt er så psykisk dårlige, at de burde være indlagt. ”Vi mangler både sengepladser, så borgerne kan blive færdigbehandlede. Og så mere kapacitet i den akutte psykiatri, så borgerne kan blive behandlet, når de har behov. I dag oplever bostederne jo, at de ofte må opgive af få beboerne indlagt, og bliver de indlagt, så er de ofte kun er inde og vende på psykiatrisk afdeling, før de bliver udskrevet igen, og så står personalet og i sidste ende politiet med opgaven. Det er et svigt af både af personale, politi og ikke mindst borgerne, som vi skal have løst,” siger Michael Graatang.


LOS’ DIALOGMØDER Dialog er vigtig Af Af Peter Walsøe, formand, Egholt Opholdssted

ER DIALOGMØDER

VIGTIGE?

I

november var jeg til dialogmøde hos LOS i Tåstrup med følgende hovedpunkter i programmet: • Nyt fra LOS • LOS’ fremtidige kontingentstruktur • Styrelsen for Patientsikkerhed: Risikobaseret Tilsyn • Oplæg til LOS strategi 2019-21 Alle punkter gode relevante punkter til debat. Der vil naturligvis altid være forskellige opfattelser af de enkelte programpunkters vigtighed og relevans. Opfattelser som tager udgangspunkt i den enkeltes situation på dagen. Ovenstående 4 punkter affødte i hvert fald en god dialog, hvilket jo må være målet for et ’dialogmøde’. Det er min opfattelse, at ’dialogmøder’ er vigtige og givende både for deltagerne og arrangørerne, og en forudsætning for en samlende udvikling i et fællesskab som LOS. Det er dog også en forudsætning, at mødepunkterne lægger op til og giver plads til dialogen. LOS’ formand John Anderskou bød velkommen med et glimrende indlæg om, hvorfor dialog efter hans opfattelse er en vigtig og nødvendig ingrediens hos LOS for at opnå en positiv udvikling. Så jeg ventede derefter spændt på dialogen under de forskellige programpunkter. Dialogmøder er nemlig kun vigtige, - når dialogen på møderne får lov at blomstre, for derefter at munde ud i konstruktive beslutninger i bestyrelse og sekretariat til fællesskabets bedste. Her styrkes foreningen LOS, hvis bestyrelsen og sekretariatet lytter. Alle 4 programpunkter var udmærkede oplæg til dialog. Nu forudsætter en dialog altid, at deltagerne rent faktisk tager del i dialogen. Programpunkternes forskellige emner betød da også en hvis forskel i deltagernes engagement i dialogen. Det var min opfattelse, at alle var meget engagerede i dialogen efter de enkelte oplæg, og at den gode, kritiske og konstruk-

tive dialog under hvert emne affødte mange tanker, opfattelser og idéer, som sekretariat og bestyrelse kan have stor gavn af. Alt sammen er med til at give LOS’ medarbejdere info om, hvad der rør sig hos medlemmerne, - hvordan medlemmerne ser deres situation i hverdagen og fingerpeg om, hvilken vej LOS skal bevæge sig. Det gælder specielt for dialogen om LOS’ strategi 2019-21. Efter oplæg blev et gruppearbejde sat i gang, hvor der virkelig blev diskuteret fremtid, ønsker og holdninger, og hvad LOS burde fokuserer på i de kommende år. De opsatte tavler blev fyldt med konstruktive ideer og positiv kritik. Sekretariatet har her sammen med bestyrelsen virkelig fået materiale til at udforme et strategioplæg, som skal fremlægges generalforsamlingen i marts 2019 og efter en debat sendes til afstemning på generalforsamlingen. Det er nemlig ikke nok for sekretariatet at beskæftige sig med, hvad der rør sig på de bonede gulve på Christiansborg, hos journalisterne, i de politiske udvalg, osv. Det er mindst lige så vigtigt at vide, hvordan livet er ude hos de mange medlemmers medarbejdere, ledelser, og bestyrelser. Det er jo den platform, som foreningen LOS hviler på. I enhver forening – som f.eks. LOS – er det generalforsamlingen, som bestemmer, hvilken vej strategien skal pege, og hvor foreningen forventes at befinde sig om nogle år. Det er ligeledes generalforsamlingens ansvar at pege på, hvilke vigtige opgaver bestyrelsen og sekretariatet skal arbejde med det kommende år. Derfor er det medlemmernes pligt at deltage i dialogen på generalforsamlingen, så bestyrelsen virkelig får de nødvendige pejlemærker til at sikre, at deres arbejde og beslutninger gennemføres i henhold til medlemmernes ønsker. Dialogmøder med dialog er derfor vigtige!

marts 2019

los.dk Gi’LOS

43


APOTEKER Artikel bragt i Farmaci, november 2018 Af Kathrine Læsøe Engberg, journalist

Det er nogle af de mest sårbare borgere, vi taler om her. De har brug for, at der er sikkerhed omkring d ­ eres medicinering. Her kan apotekerne hjælpe. Anne Kahns, formand for Danmarks ­A potekerforening

APOTEKET GØR EN FORSKEL En rapport fra Pharmakon viser, at det skaber mere sikre ar-

større motivation, tryghed og evne til at handle kompetent.

bejdsgange med hensyn til medicinhåndtering, når apoteks-

Af konkrete resultater kan nævnes:

farmaceuter underviser personalet på bosteder. Rapporten er

44

Personalet på botilbuddene oplevede signifikant øget

en evaluering af uddannelsesforløbet Tjek på medicin, som en

motivation for og tryghed ved at arbejde med kvalitet og sik-

række apoteker har kørt på en del af landets bosteder. Overord-

kerhed i forbindelse med medicinering. Samtidig blev de bedre

net set blev betingelserne for beboernes sikkerhed i forbindelse

rustet til arbejdet. Uddannelsesforløbet medførte adskillige

med medicinering for-bedret. Det er et resultat af personalets

konkrete ændringer i rutinerne i forbindelse med medicinering.

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Apoteket kan sikre medicinering på bosteder LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud vil gerne samarbejde med de lokale apoteker om at hjælpe bosteder med at tilrettelægge uddannelsesforløb for personalet, så patientsikkerheden øges.

G

rib fat i jeres lokale apotek. Sådan lyder den klare opfordring til bosteder, kommuner og regioner fra Apotekerforeningen efter debatten om medicinsikkerheden på landets bosteder igen verserer, og medierne kan påvise flere eksempler på rod i medicinen. Styrelsen for Patientsikkerhed har været på besøg på 29 opholdssteder og døgninstitutioner, hvor udsatte børn og unge bor. 16 af de besøgte steder har fået et påbud, hvilket svarer til 55 procent. Det viser en opgørelse, som DR Nyheder har lavet på baggrund af de tilsynsrapporter, som Styrelsen for Patientsikkerhed har lagt på deres hjemmeside. ”Det er nogle af de mest sårbare borgere, vi taler om her. De har brug for, at der er sikkerhed omkring deres medicinering. Her kan apotekerne hjælpe. Som

farmaceut har man netop en fem-årig lægemiddelfaglig uddannelse, og det giver den fornødne ekspertise til at tilrettelægge uddannelsesforløb for personalet på bostederne, som ofte ikke har lægemiddelfaglig baggrund,” påpeger formand for Danmarks Apotekerforening Anne Kahns. Michael Graatang, direktør, LOS, hilser den fremstrakte hånd velkommen. ”Der er masser af forbedringspotentiale, og som brancheorganisation vil vi gerne i videre dialog med alle fra sund-

hedsverdenen, som kan være med til at løfte det her. På nogle bosteder er det sundhedspersonale som sygeplejersker eller psykiatere, der håndterer medicinen, men på andre er det socialpædagoger, og det er kommet bag på dem, at de er gået fra at være socialpædagoger til at være behandlere. Det er bestemt ikke en lille opgave at rette op på det her, og vi vil meget gerne have hjælp fra apotekerne, siger Michael Graatang.

Der er masser af forbedringspotentiale, og som brancheorganisation vil vi gerne i videre dialog med alle fra sundhedsverdenen, som kan være med til at løfte det her.

Michael Graatang, direktør, LOS

Personalet blev bedre til at observere beboerne for virkninger

ne var pædagoger, mens 20 procent var social- og sundhedsas-

og bivirkninger af medicin. Dermed kunne de bedre afklare, om

sistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker. Otte

ændringer i medicineringen kunne føre til øget trivsel og bedre

procent var ledere, mens 12 procent var fra øvrige stillingskate-

muligheder for det pædagogiske arbejde med beboerne.

gorier. Evalueringen er foretaget på baggrund af uddannelses-

Kommunikationen med læger, apoteksfarmaceuter og

forløb på ti botilbud i fem kommuner i hele landet.

øvrige sundhedsprofessionelle er blevet mere præcis. De medvirkende botilbud befandt sig både inden for handicapområdet

Kilde: rapporten Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale

og inden for socialpsykiatrien. Omkring 60 procent af deltager-

­b otilbud – evaluering af et uddannelsesforløb. Pharmakon, juni 2015.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

45


EGHOLT OPHOLDSSTED Professionel indsats Af Niels Svanborg, journalist

UDSATTE BØRN KRÆVER PROFESSIONEL INDSATS

E Langt flere børn vil få en bedre opvækst og skolegang, hvis indsatsen vendes om, så flere børn oftere først bor og behandles på døgninstitution og så senere i familiepleje. Det mener Lars Egede Andersen, der er leder af Egholt, der tidligere har haft børn i familiepleje men i dag driver skole og opholdssted for børn og unge. Han ser kontinuiteten i faglighed og struktur på opholdsstederne som helt afgørende for, at børnene føler sig trygge, udvikler sig og lærer noget i skolen. 46

Gi’LOS marts 2019

los.dk

n af landets mest erfarne inden for arbejdet med anbragte børn slår nu til lyd for at vi tager indsatsen for socialt og psykisk udsatte børn op til fornyet revision. Den såkaldte indsatstrappe, dækker over den tilgang til børnesager, at man begynder med den mindste indsats, som oftest vil være familiepleje og derfra trapper op, hvis anbringelsen ikke får den tilsigtede effekt. Men det burde være lige omvendt i mange tilfælde, mener Lars Egede Andersen, der er direktør på Egholt. ”Jeg er sikker på, at der er børn, der tager skade af for lidt indgribende. I mange tilfælde burde man starte fra den anden ende af trappen. Man kunne sandsynligvis få børn til at ende i familiepleje, hvis de startede på institution,” siger Lars Egede Andersen. Lars Egede Andersen ved, hvad han taler om. Som barn havde hans forældre børn i familiepleje, og siden fik han og hans daværende kone fire børn i familiepleje. I 1982 købte han sammen med sine forældre gården Egholt og flyttede så sin egen familie og fire plejebørn sammen med forældrene, som havde fire voksne i pleje. ”Vi ville skabe et arbejds- og levemiljø sammen på gården. Vi havde 8 i familiepleje og drev et mindre landbrug, som man gjorde på den tid. Det udvik-

lede sig ret hurtigt, og i 1988 stiftede vi en fond og opnormerede til 14 beboere,” siger Lars Egede Andersen. Behov for professionel tilgang Samtidig med udvidelsen af Egholt gik Lars Egede Andersens forældre på pension, og tanken om at gå fra familiepleje til mere behandlingstankegang udviklede sig i takt med, at sagerne blev og mere komplekse. ”Vi så et behov for en professionel tilgang til behandlingen, hvis vi skulle fortsætte. Vi ville gerne noget, der rakte ud over os selv, og vi ønskede, at det personale, vi ansatte, skulle være dygtige og uddannet. Men samtidig vidste vi, at vi gerne ville holde fast i den intuitive tilgang, som vi havde haft indtil da,” fortæller Lars Egede Andersen. Han begyndte derfor at interessere sig for at finde en faglig tilgang, der bygger på de samme grundprincipper, som Egholt hidtil var blevet drevet på som familiepleje. ”Hvordan kunne det, vi troede på, effektueres, selvom familien ikke var omdrejningspunkt for arbejdet med beboerne? Hvordan kunne der blive plads til den enkelte, selvom vi blev flere? Vi blev meget inspireret af den norske psykolog Erik Larsen, der taler om organisationen som terapeut. At vi opstiller rammer, og at personalet er troværdige


Lars Egede Andersen, direktør, Egholt Opholdssted

i dem. Beboerne skal kunne regne med os. Det kan godt være, at de ikke vil være her, men vi er her, og det bliver vi ved med. Personalet går og kommer, og det er ok, hvis der ikke bliver lavet om på hverdagen. Det er organisationen og ikke den enkelte, der holder behandlingen,” siger Lars Egede Andersen. Et andet fagligt begreb, der vinder indpas i fagligheden og sproget på Egholt bliver begrebet organisk psykoterapi. ”Det kan lyder som en noget barsk tilgang. Det bygger blandt andet på, at den enkeltes forsvar er noget, der skal nedbrydes for, at vi kan komme i gang med at udvikle os. De fleste mennesker har fundet en måde at overleve på, og det kan være mere eller mindre invaliderende. Forsvaret skal smeltes væk, så du kan skabe relationer og langsomt blive lukket ind. Det er hårdt, og det kan godt

Forsvaret skal smeltes væk, så du kan skabe relationer og langsomt blive lukket ind. Det er hårdt, og det kan godt være angstprovokerende, for det er den måde, de børn har overlevet på. være angstprovokerende, for det er den måde, de børn har overlevet på. Men det står i vejen for deres udvikling og indlæring,” siger Lars Egede Andersen. Børn er traumatiserede De senere år er udviklingen på Egholt gået stærkt. En skole og to opholdssteder er kommet til, så Egholt i dag har 34 døgnpladser, 17 elever i skolen og 5 på STU, der blandt andet er beskæftiget i

kantine og landbrug. Beboere og elever kommer med mange forskellige problematikker. ”Mange kommer fra sammenbrudte anbringelser i familiepleje eller på institution. Eller de kommer fra familier, som kommunen ikke har spottet før meget sent. Vi får dem ofte først som 16- 17-årige og tidligst som 13- 14-årige. Mange skulle have været her tidligere. Kommunerne vil forsøge med det mindste indgreb, men man kan ikke lade være med at tænke, at hvis vi kan gøre en stor forskel for en 13-årig, hvilken forskel kunne vi så ikke gøre for en 8-årig,” siger Lars Egede Andersen, der dog understreger, at der findes rigtig gode plejefamilier, som gør en stor forskel. ”Vi oplever, at børnene kommer med en fortid, der kræver, at vi arbejder pædagogisk og terapeutisk med dem marts 2019

los.dk Gi’LOS

47

â


EGHOLT OPHOLDSSTED Professionel indsats

Ofte ser vi børn, der er helt ubeskrevne. De har måske ikke været i skole i flere år, men der er ingen papirer på dem. â

på en anden måde end en plejefamilie. Man kan ikke sammenligne familiepleje med et opholdssted. Det er helt andre problematikker, man kan arbejde med på et opholdssted. Nogle børn er helt traumatiserede, når de kommer. Det er normalt begavede, men de har haft en opvækst med vold og overgreb. Nogle har kommunen haft kendskab gennem længere tid, men det kan også være familier, som man ikke har spottet i en kommune før det er gået helt galt. Så kan en familie være splittet helt ad,” siger Lars Egede Andersen. De senere år har både angst og skolevægring fyldt mere og mere i de sager, som Egholt modtager fra kommunerne. Det er børn, der ikke har været i skole i flere år. ”Ofte ser vi børn, der er helt ubeskrevne. De har måske ikke været i skole i flere år, men der er ingen papirer på dem. Vi ved ikke, hvilket klassetrin, de skal undervises på, eller hvad der er gået forud. De har været i skolen, uden nogle rigtig har lagt mærke til dem, og når de så kommer op i de større klasser, så går det galt. Så kan de ikke mere. Man har ikke engang forsøgt at inkludere dem. De udvikler en angst for at komme i skolen, som vi så arbejder med som det første, når de kommer her. De skal bare ikke i skole. Det er deres forsvar. Så bygger vi langsomt relationer op mellem børnene, pædagogerne og lærerne,” siger Lars Egede Andersen og fortsætter: ”Vi oplever desuden flere børn, der er ekstremt kravafvisende. Alle krav står de af på. De vil bare styre og kontrollere alting. Vores indgangsvinkel er, at der er en grund til, at de gør det. Det er deres måde at overleve på. Det kan man ikke bare tage væk for hvad så. Det skal vi

48

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Egholt er et miljøterapeutisk bo-, behandlings- og udviklingssted for børn, unge og voksne med psykiske lidelser.

have respekt for. Vi har ikke nogle børn, hvor problemet er adfærd. Løsningen er ikke at rette på adfærd. Det er ikke fordi, de er frække eller dårligt opdragede. Der er fordi, de ikke kan andet. Hvis et barn slår, er det fordi barnet ikke kan andet. Barnet skal tilbydes nogle rammer, hvor det ikke kommer derud, og skal lære at forstå, hvad der gik forud. For det er selvfølgelig ikke i orden at slå,” siger Lars Egede Andersen, der frygter for de unges fremtid, hvis de ikke lærer at styre deres vrede. Børn skal lære noget ”De unge risikerer at ende på sikrede institutioner, hvis ikke der bliver arbejdet med det her. Du skal være der tidligt. De skal lære den indre styring og selv mærke, hvornår og hvorfor det kommer,” siger Lars Egede Andersen, der nævner dette som en af de opgaver, der kræver stor professionalisme. ”Det kræver stor faglighed som pædagog eller lærer at håndtere at blive kaldt grimme ting eller slået og så stadig ikke se det som rettet personligt, men

at der er andre ting, der spiller ind. Det kræver et miljø, der kan rumme det. Det er her, der er vigtigt, at vi skaber det tætte miljø, hvor organisationen bærer behandlingen, selvom der er skift i personalet. Derfor har vi gennem alle år haft meget vægt på fagligheden på Egholt. Alle skal have en mellemlang eller videregående uddannelse, og vi skal skabe et fagligt udviklende miljø. Vi har valgt, at alle lærerne i vores skole skal være uddannede lærere, som vi så efteruddanner. Vi tror på, at når du skaber et rum for indlæring hos børnene, så skal det også være en, der er uddannet til at lære børnene noget,” siger Lars Egede Andersen, der netop nu står over for en ny opgave, efter skolen på halvandet år har fået tredoblet elevtallet. ”Vi er nødt til at få defineret, hvordan en skole, der bliver drevet efter miljøterapeutiske principper, ser ud. Det er ikke som at drive en døgninstitution. Skolen er større og mere selvstændig. Lærerne står over for et pres for at kunne rumme den pædagogiske udfordring og samtidig undervise,” siger Lars Egede Andersen. Undervisningen må nemlig aldrig komme i anden række, mener han. ”Børn skal lære noget. Der er ikke noget så godt for et ungt menneske som fornemmelse af at lære noget. Hvis de ikke gør det, så er det ikke fordi, de ikke vil. Så er det fordi, de er ikke i stand til det. Så må vi hjælpe dem. Vi skal have respekt for, at her er der unge mennesker med uhensigtsmæssig adfærd. At deres handlinger handler om overlevelse. Så skal vi tilbyde dem et behandlingsmiljø og undervisning. Det er vores verden,” slutter Lars Egede Andersen. marts 2019

los.dk Gi’LOS

49


SPECIALSKOLEN FJORDSKOLEN Tidlig indsats Af Niels Svanborg, journalist

SPECIALSKOLEN FJORDSKOLEN

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV HAR BRUG FOR TIDLIG INDSATS Det kræver en langt tidligere indsats, hvis den stigende andel af børn med skolevægring skal nedbringes, mener Ingvald á Kamarinum, der er leder af specialskolen Fjordskolen. Forsøget på at inkludere børn med særlige behov i Folkeskolen er utilstrækkeligt og ender alt for ofte i angst og skolevægring, mener han.

50

Gi’LOS marts 2019

los.dk

A

ntallet af børn, der lider af angst og skolevægring er stigende. Sidste år viste en undersøgelse gennemført af Dansk Psykologforening blandt 508 PPR-psykologer landet over, at problemet med børn med skolevægring er stigende. 60 procent peger på, at problemet med skolevægring har været stigende inden for de seneste to år. Tallene undrer ikke Ingvald á Kamarinum, der er leder af Fjordskolen ved Isefjorden. Skolen er et socialpædagogisk dagbehandlings– og undervisningstilbud med 55 elever med særlige behov. Ingvald á Kamarinum mener, at skolernes forsøg på inklusion betyder, at eleverne med behov får den rette hjælp alt for sent og derfor mister vigtige år til både at lære socialisering samt undervisning.

”Man kan godt holde børn med særlige behov i folkeskolen til de er mellem 10 – 12 år. De er måske ikke med fagligt, men de kommer stadig i skole og gør måske ikke så meget væsen af sig. Men så vælter det. Og når det vælter, så er de så nederlagsprægede, at du ikke få dem op at stå igen. Så er det, at de får angst og holder op med komme i skolen. Og når man så endelig erkender, at forsøget på inklusion er slået fejl, så kommer de hertil eller til en anden specialskole,” siger Ingvald á Kamarinum, der over de senere år har set et skift i de børn, som kommer på skolen. ”Det er børn, der har det dårligt i skolen. Det er ikke nødvendigvis børn, der har det svært hjemme. Det er helt modsat tidligere. Børnene er nedbrudte, stressede og angste. De har forsøgt at tilpasse sig skolen, men de har brug


Ingvald á Kamarinum, leder af specialskolen Fjordskolen

for helt andre rammer end dem, de har fået tilbudt i folkeskolen. Hvis det var barnets tarv, der talte, så ville det se anderledes ud, og børnene kunne blive hjulpet langt bedre”, siger Ingvald á Kamarinum. Undersøgelsen blandt PPRpsykologerne bekræfter den opfattelse, da 94 procent af psykologerne peger på psykiske og sociale problemstillinger hos barnet som en af de fire mest dominerende årsager til skolevægring.

á Kamarinum cirka15 procent af børnene, som kommer til skolen efter skolevægring og ikke har været i skole i flere år. Det sætter dem alt for langt tilbage, før de får hjælp, mener Ingvald á Kamarinum. ”Får vi børnene to år før, vil vi kunne nå at ruste dem til at færdiggøre deres skole i en almindelig folkeskole. Nu er det lige omvendt. Når et barn ikke har været i skole i flere år, begynder et stort arbejde med at skabe relationer til barnet. Vi sætter én person på og begynder i det helt små ude ved sengekanten og arbejder os langsomt ind på barnet og danner en fortrolighed og relation, så barnet kan

”Det er børn, der har det dårligt i skolen. Det er ikke nødvendigvis børn, der har det svært hjemme.

Børnene mister vigtige år i skolen På Fjordskolen er det ifølge Ingvald

komme her i skolen. De er ikke bare kommet bagud fagligt, socialt mangler de også rigtig meget, fordi de har været isoleret fra andre børn og ofte har byttet rundt på dag og nat med computerspil,” fortæller Ingvald á Kamarinum, der mener at inklusionstanken har slået fejl. ”Antallet af psykisk syge børn er steget eksplosivt. Ingen kobler det til skolereformen. Ingen peger på inklusionen. Det mener jeg helt klart, det er. De her børn så vi ikke for 10 år siden. Alle børn skal som udgangspunkt passe ind. Men nogle børn passer ikke ind. Så lægger de sig under dynen, fordi de ikke tør komme i skole, og flere af de børn ender på psykiatrisk afdeling og institutioner. Det er sørgeligt. Så kan man diskutere, om man har sparet penge. Det tvivler jeg på,” siger Ingvald á Kamarinum.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

51


SPECIALSKOLEN FJORDSKOLEN Tidlig indsats Af Niels Svanborg, journalist

SPECIALSKOLEN FJORDSKOLEN

BØRN SKAL HAVE KRAV PÅ BEHANDLING Alt for mange børn med ­diagnoser får ikke den rette hjælp i tide, ­mener ­specialskoleleder Ingvald á Kamarinum. Han vil styrke børnenes retsstilling, så det ikke er den enkelte skoleleder, der be­slutter, hvordan skolen skal reagere på psykiatriens diagnosticering af børnene. En af vejene er blandt andet, at psykiatrien bliver mere tydelige i deres beskrivelser af børnenes behov.

N

år et barn bliver diagnosticeret med eksempelvis autisme eller ADHD, er det den enkelte skoleleder på elevens folkeskole, der beslutter, hvordan skolen skal tilrettelægge undervisningen og skoledagen for den enkelte elev. Det betyder ifølge Ingvald á Kamarinum, der er leder af specialskolen Fjordskolen, at mange børn får utilstrækkelig og forkert hjælp i skolens bestræbelser på inklusion af barnet i folkeskolen. Ingvald á Kamarinum modtager hver uge telefonopkald fra græ-

dende forældre, der er frustrerede over, at deres barn ikke får den rette hjælp og ikke trives i skolen. ”Jeg kan jo ikke gøre noget. Der er ikke frit skolevalg inden for specialskoler, før et barn er visiteret til en specialskole, og der går ofte alt for lang tid, før de bliver det. Vi får ofte først børnene, når det hele er brudt sammen og barnet måske ikke har været i skole i flere år,” siger Ingvald á Kamarinum, der mener, at skolelederne skal lytte langt mere til psykiaterne. ”Det er en læge, der har vurderet, at barnet skal have hjælp. Det

Ingvald á Kamarinum modtager hver uge telefonopkald fra grædende forældre, der er frustrerede over, at deres barn ikke får den rette hjælp og ikke trives i skolen.

52

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Der er ikke frit valg til enk specialskole, før et barn er visiteret til en specialskole som f.eks. Fjordskolen.

ansvar lægger man over på en skoleleder, der skal vurdere, om et barn skal have ekstra hjælp. Og hvis man siger ja til det, så tages pengene fra skolebudgettet, som i forvejen er presset. Derfor siger de fleste skoleledere nej, indtil det er for sent, og så siger de til sidst, at eleven ikke længere kan gå på skolen,” siger Ingvald á Kamarinum. Brug for behandling Ingvald á Kamarinum mener, at skolelederne skal fratages beslutningen om, hvilke initiativer, der skal hjælpe barnet i skoledagen. ”I udredningen står der måske at barnet have et tilbud med få voksne og struktur. Nogle gange står der, at de skal have et dagbehandlingstilbud. Så laver skolen en lille x eller y klasse, og så har man levet op til det. Det kører fint i nogle år, så kommer problemerne for alvor snigende og til sidst vælter det for barnet. Barnet har brug for behandling, flere timer med én lærer, og at der arbejdes med nogle helt tætte relationer til lærerne. Man afsætter slet ikke de ressourcer, der er nødvendige,” siger Ingvald á Kamarinum, der gerne ser, at psykiaterne er mere bevidste om betydningen af deres ord, når de diagnosticerer. ”Psykiaterne gør et godt stykker arbejde, men de skal være meget bevidste om, at deres ord har en betydning for den indsats, der bliver tilrettelagt for barnet. Ofte er der jo et stort rum for, at

skolederen frit kan fortolke det og lave et tilbud, som skolen kan overkomme fremfor det tilbud, barnet har behov for. Hvis de skriver, at barnet har behandlingsbehov også i tidsrum hvor andre børn går i skole, så har barnet et krav på et dagbehandlingstilbud, og så er der frit skolevalg. Det vil have stor betydning for mange børn,” siger Ingvald á Kamarinum. LOS vil nu rette henvendelse til Dansk Psykiatrisk selskab for en dialog om beskrivelsen af børnenes behov for behandling. ”Vi hører desværre alt for ofte om børn, der kommer for sent i behandling. Det går ud over børnene, og det ender

med at blive dyrt for samfundet, fordi det kræver en langt større indsats at hjælpe disse børn tilbage på sporet end at få deres behov for behandling dækket ordentligt fra start. Børnene mister nogle vigtige år. Derfor går vi nu i dialog med Dansk Psykiatrisk selskab om, hvordan vi kan sikre, at børnene får den rette hjælp så tidligt som muligt,” siger Michael Graatang, der er direktør i LOS.

marts 2019

los.dk Gi’LOS

53


OPHOLDSSTEDET BROAGER Den gode samtale Af Niels Svanborg, journalist

SKAB DEN GODE SAMTALE Samtalen mellem sagsbehandleren og børn og unge med autisme er afgørende for samarbejdet med både børn, unge og forældre. Opholdsstedet Broager vil bygge bro mellem sagsbehandlere og forældre til børn med autisme og har derfor udviklet 10 råd til en bedre samtale mellem børn, forældre og sagsbehandlere.

54

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Når vi aflæser forskellige signaler i andre menneskers kropssprog, mimik eller sprogvalg, så kan vi slet ikke regne med, at mennesker med autisme gør det samme.

”Autismeverdenen er svær at forstå. Det er den både for os som behandlere, for forældrene og for sagsbehandlerne, og derfor er det en stor udfordring at skabe forståelse mellem parterne, når børnene er med i samtalen. Vi ved, at forældrene er pressede, og det samme er sagsbehandlerne. Derfor er der brug for at styrke dialogen mellem parterne,” siger Svend Erik K. Sørensen, forstander for Opholdsstedet Broager, der er specialiseret opholdssted for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (AFS). Sammen med Maeyken Wattez, der er socialrådgiver i Frederikshavn Kommune, har han udviklet en guide til at styrke samtalen med både børn, unge og voksne med diagnoser inden for autisme­spektret.

Svend Erik K. Sørensen, leder, Opholdsstedet Broager

”Jeg ser det som en meget vigtig del af vores job på opholdsstedet, at vi på vegne af barnet styrker sagsbehandleren i at hjælpe det autistiske barn og familien bedst muligt. En sagsbehandler kan af gode grunde ikke være specialist på alle områder. Derfor skal vi som opholdssted stille os til rådighed for både barn, forældre og sagsbehandler og bidrage med kendskab, råd og vejledning til en bedre forståelse,” siger Svend Erik K Sørensen. Han har selv et stort kendskab til forældrenes samarbejde med kommunerne, dels gennem de seneste syv år som leder af Opholdsstedet Broager samt en nylig gennemført undersøgelse blandt 300 pårørende. Her svarede 55 procent ”manglende forståelse”, når de skal pege på det største problem ved samarbejdet med det offentlige. Det kommer ikke bag på Svend Erik K Sørensen. ”For os neurotypiske mennesker er mange ting i forbindelse med det sociale samspil med andre en selvfølge. Når vi aflæser forskellige signaler i andre menneskers kropssprog, mimik eller sprogvalg, så kan vi slet ikke regne med, at mennesker med autisme gør det samme. Eller når vi taler sammen, så kan der let ske misforståelser, fordi mennesker med autisme ofte har en meget konkret forståelse af ordene. Mennesker med autisme er ofte også meget udfordret i forhold til deres sanser. Derfor er det let at mistolke børnenes signaler. Det marts 2019

los.dk Gi’LOS

55

â


OPHOLDSSTEDET BROAGER Den gode samtale

â

betyder, at det bliver svært at forstå børnenes behov for støtte og struktur,” siger Svend Erik K. Sørensen. Skal gøre det bedre Maeyken Wattez oplever som socialrådgiver i Frederikshavn Kommune selv udfordringerne ved dialogen med forældre. ”Jeg tror desværre, at mange føler sig meget lidt hjulpet af deres sagsbehandler og oplever, at kassetænkningen, juraen og det bureaukratiske arbejde er meget lidt fleksibelt i en presset situation. Så jeg tror ikke, det kun er forældre til børn og unge med autisme, der føler sig lidt forstået. Jeg tror, det er mange andre, og det er selvfølgelig vores opgave at prøve at gøre det bedre,” siger Maeyken Wattez og fortsætter: ”Jeg tænker, en stor del handler om de strukturændringer, der er på vores område i forvaltningen. Det betyder, at mange oplever skift, og det er svært for familien og barnet, at der hver gang kommer en ny ind, som skal starte forfra. Så jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært,” siger Maeyken Wattez. Kræver viden Camilla Winther er mor til en i dag voksen dreng med en diagnose inden for autismespektret. Hun kender både betydningen af et godt samarbejde med

Vil man forsøge at forstå et menneske med autisme, så skal man trykke på afbryderknappen for sin egen neurotypiske tankegang.

sagsbehandleren, og hvad der sker, når det modsatte er tilfældet. ”Jeg har været ovenud privilegeret. For det første har vi gennem alle årene, kun haft i alt tre sagsbehandlere. De har alle sat sig grundigt ind i sagen. Vi følte os trygge som forældre. Sagsbehandlerne har været lyttende og undersøgt muligheder når der opstod situationer. Når vi henvendte os, fik vi altid svar på henvendelsen – om ikke andet, så et svar på, hvad hun eventuelt skulle undersøge, eller hvornår vi kunne regne med at høre noget. Det har haft en helt afgørende betydning for os og vores hverdag,” siger Camilla Winther, der omvendt også ved, hvad det betyder, når forståelsen ikke er til stede. ”En enkelt gang i forløbet havde vores sagsbehandler barselsorlov, og der kom en vikar ind. Det var mildest talt en katastrofe. Hun havde ingen som helst forståelse for, at hun ikke bare kunne stille spørgsmål, som man ville gøre til

Maeyken Wattez, socialrådgiver, Frederikshavn Kommune

56

Gi’LOS marts 2019

los.dk

en neurotypisk ung. Hun forsøgte at spørge ham om følelser, fornemmelser, drømme, håb og lignende. Noget han på ingen måde havde en chance for at kunne svare på. Ikke fordi han ikke har følelser, fornemmelse, drømme og håb, men fordi den slags skal kommunikeres væsentlig anderledes for et barn med autisme. Det kræver, at man sætter sig ind i hvordan, man kan føre en samtale om de forhold. Det havde den pågældende ikke gjort, og resultatet var, at hun i stedet for at hjælpe efterlod ham i en tilstand af stress,” fortæller Camilla Winther. Det er blandt andre vikaren, som Camilla Winther beskriver her, som Svend Erik K Sørensen håber at kunne hjælpe med de ”10 råd til en bedre samtale, hvor barnet/den unge med autisme deltager”. Det er ifølge Svend Erik K Sørensen en svær situation for den uerfarne sagsbehandler, og derfor vil han og Broager gerne forsøge at bidrage til, hvordan samarbejdet kan blive bedre. ”Vil man forsøge at forstå et menneske med autisme, så skal man trykke på afbryder-knappen for sin egen neurotypiske tankegang. Det betyder, at man skal lade være med at tage udgangspunkt i sine egne forventninger. Hvis man eksempelvis skal afklare, hvad barnet eller den unge gerne vil, så kan man ikke bare spørge, hvad den unge kunne tænke sig og drømmer om. Det er simpelthen for abstrakte spørgsmål. Og så får man helt ubrugelige svar for både sig selv som sagsbehandler og for den unge. Men det handler også helt banalt om rammerne for samtalen. Hvordan er lyset? Er der meget støj? Er der rod? Er der en kopimaskine, der står og kører. Det er mennesker, der i forvejen er i et meget højt stressniveau, og det er man som sagsbehandler nødt til at tage hensyn til,” siger Svend Erik K. Sørensen.


10 RÅD TIL EN BEDRE SAMTALE, HVOR BARNET/DEN UNGE MED AUTISME DELTAGER 1. Brug de pårørendes eller bostedets viden inden samtalen 2. Hold mødet på maksimalt en time og hav en ”nødudgang” 3. Find et lokale med ro og fred 4. Udsend en entydig dagsorden før mødet, og helst også dine spørgsmål

Opholdsstedet Broager

5. Tag mødet alene 6. Forbered dine spørgsmål, gør dem konkrete og få borgerens kvittering 7. Forbered nogle klare valgmuligheder 8. Vær ærlig 9. Anerkend forældrenes indsats og udfordringer 10. Lav et tydeligt referat Kilde: ”10 råd til en bedre samtale, hvor barnet/den unge med autisme deltager”, Svend Erik K. Sørensen og Maeyken Wattez, 2018. De 10 råd i deres helhed kan hentes på www.broager-bo.dk

Behov for forudsigelighed Maeyken Wattez ser netop ro og struktur som helt afgørende for at skabe en forståelse mellem sagsbehandler og forældre og børn. ”Der er et stort behov for forudsigelighed, når man har autisme, og det bliver vi som sagsbehandlere også nødt til at forholde os til. Det er der, hvor man som nyuddannet kan komme til at lave fejl, hvor man presser barnet eller den unge og får nogle uhensigtsmæssige reaktioner. Det er vigtigt med en tydelig og konkret dagsorden, og at man begynder

samtalen med, hvad dagsordenen er – og gør det klart, hvad det er, at jeg som sagsbehandler har brug for fra dig. Så en forventningsafstemning fra starten af er vigtig,” siger Maeyken Wattez. Svend Erik K. Sørensen opfordrer sagsbehandlerne til at inddrage bostederne, når de skal tilrettelægge deres samtale med forældrene og den unge med autisme. ”Jeg ser det som en meget vigtig del af vores job på bostedet, at vi på vegne af barnet hjælper sagsbehandleren til at hjælpe det autistiske barn og familien bedst muligt. En sagsbehandler kan af gode grunde ikke være specialist på alle områder. Derfor skal vi som opholdssted stille os til rådighed for både barn, forældre og sagsbehandler og bidrage med kendskab, råd og vejledning til en bedre forståelse,” siger Svend Erik K. Sørensen, der har udviklet 10 råd til samtalen med både børn, unge og voksne med diagnoser inden for autismespektret. ”Det med samtalen er jo afgørende for alle, der arbejder med udsatte mennesker. Det gælder også for os som bosted. De her råd er grundlæggende for enhver samtale, men når det handler om mennesker med autisme, er det vigtigt at have dem helt klare og huske hinanden på dem, ” siger Svend Erik K. Sørensen. Broager vil nu igangsætte arbejdet med en undersøgelse blandt sagsbehandlerne, om hvad de oplever af udfordringer i samarbejdet med både bosted og forældre til børn med autisme. marts 2019

los.dk Gi’LOS

57


Hjørring Vrå Aabybro Vester Hassing

Thisted

LAND & FRITID BUTIKKER

Sørup Stagstrup Aars Nykøbing Mors Skive

Rom

landogfritid.dk Hadsund

Randers

Holstebro

Grenå

Bjerringbro

Odder

Nr. Vium Skjern

Vig

Hedensted

Ølgod Nørre Nebel

Fredensborg Skævinge Tølløse

Børkop Aarup

Skærbæk Rødekro Sundeved

Frankfri Ringe

Bromme Ringsted Bårse Bornholm

Ulbølle Rudkøbing Ærøskøbing Nakskov

Land & Fritid er en landsdækkende butikskæde med over 40 butikker fordelt over hele landet. Vi fører alt fra hus- og have-produkter over foder og udstyr til de fleste hobbydyr og meget andet. Flere af butikkerne er samtidig omdrejningspunkt i mange lokalsamfund, og vi deltager på messer og dyrskuer, afholder lokale arrangementer og gennemfører andre tiltag, der støtter aktivt op om lokalsamfundet. Vi hjælper dig med professionel rådgivning og produkter af højeste kvalitet og har altid en masse gode tilbud.

 MODTAG EN PAKKE GRÆSFRØ TIL EN VÆRDI AF KR. 130,-

Navn:

Klip kuponen ud og aflever den i din lokale Land & Fritid butik.

By:

Adresse: Tlf.:


Gi’ LOS annonceafsnit

Annoncering i LOS’ medlemsblad Gi’ LOS Gi’ LOS udkommer 3 gange om året og udsendes til LOS’ medlemmer, politikere, kommuner m.fl. – i alt ca. 1.200 abonnenter. Derudover indgår Gi’ LOS også i det materiale, som LOS medtager på møder og konferencer. Udlejningsejendom søger lejer. Der er 600 kvm i grundplan som indeholde spisesal/aula stor køkken gode baderum og 240 kvm på 1. sal.er indrettet med 9 værelser og 2 toiletter. Grunden er på 16000 kvm med masser af muligheder for udendørs aktiviteter. Den er beliggende ca.20 km syd for Herning. Ombygning vil være en mulighed. Mere information ring til Poul på tlf. 20237983.

Annoncer kan enten placeres i artikelafsnittet eller i det efterfølgende annonceafsnit. Ring/skriv til Irene Schwartz, tlf. 3318 1015 / is@los.dk, hvis du har spørgsmål til Gi’ LOS og annoncering i Gi’ LOS.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk


Lær for Livet er ligesom en stor familie – det er rart, fordi mange af os ikke har så meget familie.” - Sarah 15 år, en del af Lær for Livet siden 2015.

KENDER DU ET ANBRAGT BARN MELLEM 9 OG 13 ÅR MED SKOLEUDFORDRINGER? Så er Lær for Livet måske det rette tilbud! Lær for Livet er et langsigtet og helhedsorienteret læringsprogram, der skal styrke anbragte børn og unges læring og livsduelighed, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Kickstarten på børnenes seks år i Lær for Livet er en to-ugers camp, der skal booste børnene fagligt og socialt. Efterfølgende skal børnene tilknyttes en frivillig mentor, der kan hjælpe med lektier og alment dannende aktiviteter et par timer om ugen. Læs mere på www.laerforlivet.dk eller ring på 6115 6444, hvis du vil høre mere. Lær for Livet finansieres af private fonde og 47 samarbejdskommuner og er gratis for anbringelsesstederne.

”Det er en fantastisk ressource, at der kommer en frivillig mentor og hjælper med skolearbejdet. - Jannie Quist, Opholdsstedet Kongsholm.


Kom hjem fuldt opladt

Vi tjekker mobilen op til 150 gange om dagen. Det kan sende din hjerne på overarbejde, så du har svært ved at være opmærksom og nærværende.

Brug mobilen – helt bevidst Få inspiration til sunde mobilvaner på pfa.dk/digitalevaner


Gi’ LOS annonceafsnit

Vil I slippe for det administrative pres og få mere tid til det pædagogiske arbejde?

– en del af EKKOfonden

Kontakt os uforpligtende og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.

Sundhedsfagligt team • • • •

Forberedelse til tilsynsbesøg Medicinhåndtering Kursus i håndhygiejne Generel sundhedsfaglig support

Kontakt sygeplejerske og afdelingsleder Helena Karlsen 4177 6547 hjk@ekkofonden.dk

Socialfagligt team • • • •

Resultatdokumentation og effektmåling Statusrapporter Udviklingsplaner Generel socialfaglig support

Kontakt socialrådgiver og afdelingsleder Helle Drue Laursen 4177 6682 hdl@ekkofonden

Service-team • • • •

Ejendomsvedligeholdelse inde og ude Indretning af botilbud, herunder kontormiljøer Indkøb Pleje af udearealer

Kontakt afdelingsleder René Nielsen 4177 6575 rn@ekkofonden.dk

Overholdelse af persondatalovning • • •

Kortlægning og visualisering af arbejdsgange Risikovurdering samt risikohåndteringsplan Sikring af dokumentation og regelefterlevelse

Kontakt cert. datasikkerhedsrådgiver (DPO) Jane F. Christensen 4177 6561 jfc@ekkofonden.dk EKKOfonden I Egholmvej 8 I 9800 Hjørring I Telefon 9678 0056 I info@ekkofonden.dk I www.ekkosupport.dk

62

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

bettina@revisionen.as Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Lønafstemning.

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk marts 2019

los.dk Gi’LOS

63


Gi’ LOS annonceafsnit

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver. Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til. Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted. Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning. Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

Advokat, ph.d. og mediator

T +45 60 18 77 27

bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Er du

sparsommelig, produktiv og effektiv i dagligdagen? Eller brænder du mere for den menneskelige støtte og omsorg? Få en nærværende og erfaren rådgiver, som kender den sociale sektor gennem årtiers arbejde. Med en specialiseret revisor i ryggen får du

tryghed og sikkerhed over for både myndigheder og bagland. Så kan du bruge kræfterne på at løfte dem, der har brug for dig. Kontakt RIR Revision, Sjællands største revisionsfirma uden for København.

RIR Revision www.rir.dk

64

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Vi rådgiver i hele landet

Tlf. 4636 6000 rir@rir.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

Bliv uddannet til: Motorikvejleder Motorikassistent

Udelivsvejleder Vi samarbejder med kommuner og institutioner over hele landet

Efteruddannelser i

MOTORIK OG NATUR

Læs mere om vores kurser på hjemmeside og Facebook Vends Motorik– og Naturskole Gl. Assensvej 46 5580 Nørre Aaby

www.motorikognatur.dk

marts 2019

los.dk Gi’LOS

65


Gi’ LOS annonceafsnit

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for. Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde. NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn. Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

66

Gi’LOS marts 2019

los.dk

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

marts 2019

los.dk Gi’LOS

67


Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 68

Gi’LOS marts 2019

los.dk


Gi’ LOS annonceafsnit

Telefon nr. 66 11 88 34 Mail: er info@soderbergpartners.dk web: www.soderbergpartners.dk

marts 2019

los.dk Gi’LOS

69


Gi’ LOS annonceafsnit

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

70

Gi’LOS marts 2019

los.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk


Alle har brug for nogen at holde i hånden Som medlem af LOS gør I en positiv forskel for udsatte børn og voksne i Danmark, men I kan også selv få brug for en hjælpende hånd – efter en brand, indbrud eller andre uheld. Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige behov. Vi dækker blandt andet jeres beboeres private ting.

53232 01.19 CVR-nr: 78416114

Kontakt os allerede i dag og få del i fællesskabet og fordelene – ring 70 15 85 85.


LOS arrangementer og kurser 2019 KURSUS I FORHANDLINGSTEKNIK 3. APRIL LOS Sekretariat - Aarhus

BESTYRELSESARBEJDE OG SAMARBEJDE 4. JUNI

PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DE SOCIALE TILBUD 8. APRIL OG 23. MAJ (2-DAGES)

FAGLIGT ÅRSMØDE 25. SEPTEMBER

LOS Sekretariat - Taastrup

MEDICINHÅNDTERING 9. APRIL

LOS Sekretariat - Taastrup

LOS Sekretariat – Taastrup

LOS Sekretariat, Aarhus

DIALOGMØDE REGION HOVEDSTADEN 28. OKTOBER

WORKSHOP - FÅ GDPR PÅ PLADS PÅ 1 DAG! 23. APRIL

DIALOGMØDE REGION ØST 29. OKTOBER

LOS Sekretariat - Taastrup

WORKSHOP - FÅ GDPR PÅ PLADS PÅ 1 DAG! 27. APRIL LOS Sekretariat, Aarhus

ARBEJDSMILJØUDDANNELSE 29. APRIL OG 20. MAJ (2-DAGES) LOS Sekretariat - Taastrup

ARBEJDSMILJØUDDANNELSE 6. MAJ OG 3. JUNI (2-DAGES) Niras, Aarhus

MEDICINHÅNDTERING 21. MAJ

LOS Sekretariat - Taastrup

LOS Sekretariat – Taastrup

LOS Sekretariat – Taastrup

DIALOGMØDE REGION NORD 4. NOVEMBER Aalborg

DIALOGMØDE REGION MIDT 5. NOVEMBER Silkeborg

DIALOGMØDE REGION SYD 6. NOVEMBER Kolding

PROGRAMMER OG TILMELDING: LOS.NEMTILMELD.DK

Profile for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Gi' LOS nr. 1 2019  

Medlemsblad for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Gi' LOS nr. 1 2019  

Medlemsblad for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Advertisement