Bioenergi jan2016

w w w . b i o e n e r g i . d k

Nr. 1 - Januar 2016 - 10. årgang

■ Rekord fremmøde til Økonomiseminar - side 4-5 ■ Effektivisering af biogasanlæg - side 6- 9 ■ Historisk klimaaftale i Paris - side 18-21 ■ Energiformer skal spille sammen i transportsektoren - side 23

Forsidefoto Halm til biogasproduktion er kommet på dagsordenen.

Flere biogasanlæg anvender allerede dybstrøelse og halm i større eller mindre mængder, dog er forbehandlingen af halmen fortsat en udfordring. Vi følger udviklingen tæt her i bladet og på bioenergi.dk....!

gøre med hensyn til energiproduktion, CO2 fortrængning og ikke mindst arbejdspladser.

Vi glemmer ofte de muligheder ”der ligger lige for” og importerer råvarer langvejs fra i stedet for at udnytte indenlandske ressourcer.

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Bladudvalg John Pedersen næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg.

Bruno Sander Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas.

Kris Vetter ansvarshavende redaktør.

Vi ser gerne halm anvendt til produktion af biogas og vil strække os langt for, at imødekomme biogas anlægAbonnement genes krav!

BioenergiMAGASINET I Danske Halmleverandører udkommer 5 gange årligt ser vi halm til biogasprodukog bestilles hos udgiver. tion som en af de veje som Pris 360.-/år.+ moms. er meget interessante, også Tryk og distribution set i forhold til at der kan PR Offset komme organisk materiale og gødning retur til marAnnoncer kerne, vel at mærke efter Mailes til udgiver. man har udnyttet energien i halmen. oplever en stor fokus på BioenergiMAGASINET Vi prisen for halmen når vi tafylder ler med biogasanlæg, hvilket år! jo ikke er så overraskende.

Men samtidig er der særlige Se de sidste nyheder krav til forbehandling som og faglige artikler om brikettering eller anden bioenergi og grøn gas til form for behandling der gør transport på... halmen mulig at omsætte i biogasanlæg. Lav pris og forbehandling er vanskeligt at kombinere. bioenergi.dk Som beskrevet i Bioenergi magasinet flere gange, er det en udfordring med forbebiogasdk.dk handlingen.

Her mangler vi fra halmlebiogasdk.dk verandørside en afklaring på hvordan biogasanlæggene vil have halmen, med andre ord, hvilket produkt vi skal gas2move.dk lave.

10

2

kommentaren

Nr. 1 - Januar 2016 10. årgang - ISSN 1902-7907

Halm til biogas… en oplagt mulighed!

De produkter der efterspørges kan leveres i dag, men vi mangler at få sammentænkt dette med teknologileverandørerne af biogasanlæg, så vi som leverandører af halm, ved hvilken retning, vi skal tænke i når der vælges metoder til håndtering af halmen. Der er jo opstået en mulighed for at lave halmpiller direkte på marken – om end det er ganske dyrt endnu.

Der udføres netop nu mange forsøg landet over med forbehandling af halm ligesom biogasanlæggene udfører forsøg med forskellige halmtyper.

Det er glædeligt og jeg er sikker på, at vi inden længe vil få en større afklaring af hvordan halmen kommer i biogasanlæggene og herefter opleve en massiv efterspørgsel på halm til biogas.

Der er en lille rest halmballer fra overdækning, som vi håber kan benyttes til biogas allerede nu.

Andet end biogas Mere end 2 mio. tons halm nedpløjes hvert år. Det er tankevækkende, hvilken gavn denne halm kunne

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

Et af de steder Danske Halmleverandører oplever udfordring, er blandt andet kravet om kraft/varme, når der etableres varmeværker.

Når vi ser på elsystemet i dag, hvor 42 pct. af strømmen kommer fra vindmøller og priserne er under produktionsprisen på mindre kraft/varme anlæg som også står med usikkerhed om de også i fremtiden vil modtage det grundbeløb fra staten som de får i dag. De værker som i så fald skulle bygges, ville ikke benytte el-produktionskapacitet i mange timer om året.

Det bliver mere og mere vanskeligt at se hvor denne regel giver mening i fremtiden.

Det vil vi fra foreningens side forsøge at gøre politikerne opmærksom på igen, når vi her i staren af 2016 har foretræde for Energi-, Forsynings og Klimaudvalget (EFK).

Bioøkonomien er også noget der optager de danske halmleverandører, da vi gerne så udvikling om etablering af bioraffinaderier i Danmark.

Det vil give teknologiudvikling og mange nye arbejdspladser, hvis vi kom i gang f.eks. på Maabjerg Energy Concept.

I øjeblikket står vi desværre stille på udviklingen på dette område, da politikerne lige mangler at stille krav om tvungen iblanding af avancerede biobrændstoffer.

Omkostningen er reduceret til ca. 3 øre pr liter benzin på standeren og nogle regnestykker viser sågar det

samlet er omkostningsneutralt, når alt regnes med.

Men det skal dog nævnes at regeringen fornylig kom med regnestykke, som vurderer at anvendelse af avancerede biobrændstoffer er meget dyrt for Danmark.

Vi håber der kan findes enighed om beregningerne, så det ikke er forudsætninger i beregningsmodeller der stopper udviklingen.

Halm kan anvendes til mange ting. For nylig har vi fået henvendelse fra en Hollandsk virksomhed, der vil lave fiberplader af bl.a. halm, så der er mange nye

muligheder for afsætning af halm i støbeskeen. Sådanne virksomheder kunne vi også godt bruge i Danmark hvor vi har været i dialog med arkitekter som gerne ville bygge huse med bæredygtige materialer, hvilket kunne være plader af halm.

Der er fortsat behov for opvarmning i de små og mellemstore byer, hvor der stadig i stor stil fyres med individuelle oliefyr. Her er det oplagt at der findes løsninger til fjernvarme, hvor halm som råvare er en oplagt løsning.

Der er en række eksem-

pler på steder hvor dette kunne være attraktivt, men der mangler en skabelon til borgerne således at arbejdet med at få et nyt lille lokalt fjernvarmenet op at stå, ikke virker umuligt at gå til.

Her er Roskilde Kommune i gang med et par spændende projekter, som vi håber kan bruges som skabelon til kommende projekter. Vi er som lokale halmleverandører klar til at hjælpe med projektet og selvfølgelig at levere halmen.

I Jylland har der de seneste år været en stigning i forbruget af halm på fjernvar-

meværker. Det har givet en stigning i halmforbruget på mere end 100.000 tons. Og det stopper ikke her, da der fortsat er gang i byggeriet og der er projekter på vej, hvor vi håber de vælger halm som brændsel også.

Vi forsøger her i 2016 at arrangere en såkaldt ”Halmens dag”, hvor der skal sættes fokus på halmens fortrinlige egenskaber til forskellige typer af energiproduktion og mange andre formål!

Tekst: Hans Stougaard formand for Halmleverandørforeningen.

KØB EN GYLLETRAILER, SOM KLARER ALLE DE DAGLIGE OPGAVER

VM Tarm a/s kan tilbyde en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 7.950 kg.

Vores serviceafdeling har et 24 timers mobilt serviceteam, som står klar til at hjælpe dig ved pludselig opståede problemer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

SCAN KODEN OG LÆS MERE VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

3

Rekord fremmøde til Økonomiseminar Ingen tvivl om, at biogas er kommet på dagsordenen såvel politisk, såvel som fagligt og ikke mindst kommercielt. Årets Økonomiseminar afholdt af Foreningen for Danske Biogasanlæg i december 2015 talte sit tydelige sprog.

Med mere end 150 deltagere, slog man sin egen rekord fra tidligere år.

I sin velkomst kunne formand for foreningen Aksel Buchholt dog også berette om et særdeles begivenhedsrigt 2015.

- Vi ser en historisk stor udbygning af produktionskapaciteten i disse år, såvel eksisterende anlæg som nye anlæg er i fuld gang med udbygning og nyetablering, sagde formanden: - En fordobling af produktionskapaciteten er indenfor rækkevide og det er en glæde, at vi er på vej mod at opfylde de målsætninger, som politikerne har udstukket for os, sagde han.

- Det vidner om, at biogasbranchen kan og vil. Der hersker en stor optimisme og omstillingsevne samt parathed i branchen og udsagnet: Vi gør som vi plejer, er afløst af nytænkning og fokus på nye muligheder, både når det gælder de råvarer vi bruger til biogasproduktionen, men også når det gælder effektivitet og rationel drift, konkluderede Aksel.

udtrykke glæde over udviklingen i biogasbranchen.

der kan fremme udviklingen.

Biogas Task Force har gennem en hel række initiativer hjulpet og medvirket til, at vi er kommet så vidt som vi er i dag, sagde formanden.

- Derfor håber vi meget på at Biogas Task Force fortsætter fremadrettet, da vi nu skal følge op på de mange søsatte projekter, især set i lyset af, at praktisk talt alle energipolitiske ordførere

samt siddende energi-, forsynings- og klima- Lars Chr. Lilleholt har understreget vigtigheden af en fortsat udbygning af kapaciteten på biogasområdet, sagde formanden.

Mange udfordringer for biogas fortsat Sekretariatschef Bruno Sander Brancheforeningen for Biogas kunne ligeledes

Han kom i sin indledning også ind på Biogas Task Force og den store rolle denne indsatsstyrke har spillet for udviklingen.

- Ingen tvivl om, at Task Force med Bodil Harder i spidsen har været med til at holde fokus på de initiativer,

4

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

- Ingen tvivl om, at de mange nye aktører sætter deres præg på udviklingen og er sammen med de erfarne biogasaktører med til at sætte dagsordenen for en fantastisk udvikling, sagde Bruno Sander i sit indlæg på Økonomiseminaret.

Han kom også ind på, at det med den kraftige udbygning af produktionskapaciteten er essentielt, at vi finder nye råvarer til produktion af biogas.

Han understregede, at branchen er enig med energiforsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i, at biogassen skal ”rydde op ved bagenden af koen”, men påpegede samtidig det er vigtigt der fortsat er rammevilkår, som understøtter udviklingen..

- Vi skal huske på, at aftrapningen af den støtte der kom med energiforliget starter i

2016 og med 2 kr. pr. GJ er de 10 kr pr. GJ væk i 2020, sagde Bruno Sander.

Stadig mange udfordringer Bruno Sander kom i sit indlæg på en række af de mange udfordringer biogasbranchen arbejder med.

Et eksempel på dette er indsatsen for at minimere metantabet fra eksisterende biogasanlæg.

- FN antager, at tabet af metan fra biogasanlæg er

på 5%. Det ligger vi langt under, men det er vigtigt vi som branche og på det enkelte anlæg har fokus på at minimere tabet af hensyn til både klimaet og økonomien i anlæggene, samt den offentlige og politiske opbakning til biogas, sagde Bruno Sander. Det er baggrunden for, at Energistyrelsen og biogasbranchen arbejder på en frivillig aftale om at minimere metantabene.

Han understregede, at de enkelte anlæg kæmper med stadig større administrative

byrder såsom f.eks. indberetninger til forskellige instanser og forståelse og overholdelse af de meget komplicerede skatte- og afgiftsregler. Han understregede, at det er nødvendigt at få det gjort mere simpelt.

Branchen må også til stadighed arbejde hårdt for at sikre, at reglerne på miljøområdet bliver administreret efter hensigten. Der bliver også arbejdet med realisering af ressourcestrategiens målsætning om, at de organiske restfraktioner fra husholdninger og service-

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

sektoren bør nyttiggøres via biogasanlæg ligesom det i mange år har været tilfældet for de organiske restfraktioner fra industrien.

På det politiske område vil den fremtidige finansiering af den fossilfrie energisektor blive et varmt emne.

Afslutningsvis pointerede Bruno Sander vigtigheden af, at vi alle fortsat fremhæver de for samfundet, miljøet og forsyningssikkerheden vigtige fordele som kun biogas kan tilbyde til fremtidens energiforsyning!

Tekst og foto: Kris Vetter.

5

Kan vi effektivisere biogasanlæggene?

Ingen tvivl om, at målet for eksisterende biogasanlæg er effektivisering, hvorfor et projekt iværksat af Biogas Task Force, er med til at pege på indsatsområder Projektets formål er at udvikle og effektivisere biogasproduktionen med henblik på at forbedre økonomien i de enkelte anlæg og øge produktionens bidrag til at opfylde klima- og energipolitiske mål.

Målet skal nås gennem dokumentation af driftsresultater, forbedring af videngrundlaget for produktionen og en bedre videndeling i branchen.

Projektet fokuserer derfor

på at forbedre gasudbyttet af anvendte biomasser og nedsætte produktionsomkostningerne.

I sit åbningsindlæg på årets Økonomiseminar i Foreningen for Danske Biogasanlæg kom Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi ind på en helt række faktorer som offentliggøres i en fyldestgørende og samlet rapport med alle bidragsyderne i starten af det nye år (forventet februar 2016).

Mere halm og længere udrådningstid - Tendensen går mod længere udrådningstid på mange anlæg og mere halmiblanding, sagde Karl Jørgen Nielsen i sit indlæg.

De deltagende biogasanlæg.

6

Hvis landmanden iblander mere halm får biogasanlægget højre tørstofindhold i gyllen. Samtidig bliver en del af fremmedlegemerne sorteret fra allerede inden gyllen kommer i reaktoren, en stor fordel for driften på et biogasanlæg.

Som det fremgår af planche øverst har udrådningstiden/ opholdstiden stor betydning for produktionen af metan. Og som det ligeledes

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

fremgår af planchen er halm i forskellige afskygninger absolut topscorer.

Hvis man iblander ca. 2.460 kg ensileret halm med 30% ts og anvender en omrøreeffekt svarende til 7,5 kW uden recirkulering er det muligt at hæve tørstofprocenten fra 5,9 til 8,1% og den flydende masse er let at blande op i rågyllen.

Fordele ved forskellige halmtyper?

Hvis man anvender en såkaldt Haybuster som knuser/moser halmen gennem hulsold, giver det alt andet lige en nemmere opblanding i væsken efterfølgende.

ENGINEERED ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

HØJERE YDELSE YDELSE HØJERE HØJERE YDELSE PÅ DIT BIOGASANLÆG PÅDIT DIT BIOGASANLÆG BIOGASANLÆG PÅ

Se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper mulighederne.

Optimer processen Den økonomiske løsning til mange forskelligeSe pumpeopgaver Rotationspumper Se mulighederne.

Optimer processen Rotationspumper af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Den økonomiske løsning til mange forskellige af dit biogasanlæg kræver detpumpeopgaver rigtige udstyr.

RotaCut® Macerator af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

RotaCut® MaceratorRotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Rotationspumper Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Maceratorløsning til mange forskellige pumpeopgaver Den økonomiske S RotaCut® Macerator S RotaCut® Macerator af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration SBioCrack® af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Højere gasudbytte, laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger – elektrokinetisk Højere gasudbytte, lavere Rotationspumper energiforbrug og lavere driftsomkostninger afDen dit biogasanlæg kræver rigtige udstyr.

BioCrack® elektrokinetisk disintegration QuickMix–og EnergyJet indfødningsystemer økonomiske løsning til det mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper Op tilgasudbytte, 8%ogmere biogas og op til 40% mindreog energiforbrug på dine rørværker* QuickMix EnergyJet indfødningsystemer Højere lavere energiforbrug lavere til driftsomkostninger Den økonomiske løsning mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Rotationspumper Op til 8% mere biogas og op til 40%Macerator mindre energiforbrug på dine rørværker* QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer S Den økonomiske RotaCut® Macerator løsning til mange forskellige pumpeopgaver * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt S til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Op til 8% mere biogas og op Kontakt: BioCrack® – elektrokinetisk disintegration RotaCut® Macerator *Vogelsang Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt 37Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk Kontakt: A/S • Tel.: +45 97 BioCrack® laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger – elektrokinetisk S Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer Kontakt: BioCrack® –EnergyJet elektrokinetisk disintegration Op til 8%ogmere biogasindfødningsystemer og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk QuickMix Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37*Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt lavere og lavere driftsomkostnin Op til 8% mere biogas og op tilenergiforbrug 40% mindre energiforbrug på dine rørværk

HØJERE YDELSE HØJERE YDELSE HØJERE YDELSE PÅ DIT BIOGASANLÆG PÅ DIT BIOGASANLÆG

• • •• • •• • • ••

PÅ DIT BIOGASANLÆG

• • •• • •• • • ••

•

* Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Industry

Waste water

Industry

Waste water

Industry

Waste water

QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer Kontakt: Op til 8% og27 op77til• info@vogelsang-as.dk 40% mindre energiforbrug på dine Biogas Railway Vogelsang A/Smere • Tel.: biogas +45 97Agriculture 37 Kontakt:

•

* Resultater fra EU-AGRO BIOGAS Biogas Vogelsang A/SRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 forskningsprojekt 77 • info@vogelsang-as.dk

Kontakt: Biogas Vogelsang A/SRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk Agriculture Agriculture

Vogelsang Højere ydelse 4x270.indd 1

17-04-2015 14:23:39

Forbehandlingsmetoder der er testet i projektet:

‹Hüningen hammermølle ‹X-chopper/kædeknuser

- Her og nu vil jeg helt klart anbefale, at man anvender dybstrøelse, da det er en omkostningsfri råvare, fastslog han.

‹Extruder

‹Brikettering +/- lud

‹Brikettering +/- lud

‹Aerob kompostering

‹Haybuster + ensilering

‹Haybuster + ensilering

‹Euromilling-hammermølle

8

- Ingen tvivl om, at halm med fordel kan anvendes i og til biogasproduktion, men indtil nu mangler vi at undersøge til bunds om hvilken halmtype (måske ensilering), der er den mest optimale, sagde Karl Jørgen og henviste til at den endelige rapport bliver offentliggjort i starten af det nye år

Han fremhævede også de mange fordele ved at udføre forbehandlingen ude hos landmanden: Lavere transportomkostninger pr. m3 biogas, mindre transport med faste biomasser og flere tons tørstof fra nuværende leverandører som er tæt på anlægget, vel at mærke med samme lastbil.

Opsummering af fordele ved forbehandling hos landmanden: Det handler om at udnytte de mange kasserede/våde halmballer, wrapballer og frøgræs som med fordel kan bruges.

Og som tidligere nævnt husk dybstrøelse er billigere at anvende.

Hvis biomassen er opblandet når den ankommer til anlægget er der mindre risiko for fremmedlegemer m.v.

Spørgsmålet er jo selvfølgelig om ”gevinsten” er stor nok, til at den kan deles mellem landmand og biogasanlæg, så begge får noget for indsatsen?

Flere biogasanlæg har indført et afregningssystem baseret på et såkaldt bonus/ strafsystem som skal afspejle, at halm har en værdi.

Men ifølge de foreløbige resultater fra den kommende rapport er dette ikke nok.

Man skal også have undersøgt om ensilering af tør halm kræver tilsætning af væske og kan det være andet end vand?

Af andre mulige råvarer til

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

biogasproduktion kan nævnes afgasset biomasse, frisk biomasse som grønt græs, affald som valle mm.

Mange spændende teknologier til forarbejdning af halm Henrik B Møller AAU (Århus Universitet) har i samme projekt kigget på teknologier til behandling af halm.

Til venstre ses de forskellige forbehandlingsmetoder der er testet i projektet.

Konklusioner i projektet ved forarbejdning af halm Energiforbrug spænder fra 70-150 kwh/ton i halm og 9-23 kwh/ton i dybstrøelse.

Det udgør maks. 5% af gasudbyttets energi.

Effekten på biogaspotentialet afhænger af opholdstid ved > 40 dages minimal effekt af mekaniske metoder, biologiske/kemiske har effekt ved lang opholdstid.

Nedbrydningsevne af halm varierer meget, der må derfor forventes tilvænningstid.

Spørgsmålet er om vi skal vi pode fra anlæg der er effektive til mindre effektive anlæg?

Opblandings/flyde/synkeegenskaberne påvirkes af teknologi anvendelsen.

Gevinsten ved halm/dybstrøelse er hhv. ca. 300 kr/tons og 150 kr/tons men der bør indregnes store håndteringsudgifter. Hvad er nettogevinsten?

Sammenligningen af metoder er vanskelig, da de har forskellige fordele, men resultater der kombinerer mekanisk behandling med ludning eller biologisk oplukning virker lovende.

Valg af metode afhænger naturligvis af, hvordan det konkrete biogasanlæg er udformet, herunder opholdstiden i reaktorerne.

Henrik B. Møller kunne i sit andet indlæg på dagen konkludere at der er meget stor variation i opholdstiden (og at denne opholdstid har stor betydning for gasproduktionen). Ligesom der generelt

anledning til overvejelser om noget kan gøres anderledes.

Der er et stort optimeringspotentiale i at øge tørstofindholdet i biomassen, men det kan kræve tilpasning af anlægsopbygningen.

Og så skal vi huske på, at der for nogle anlæg er et stort potentiale i at optimere opholdstiden i anlægget.

- Måske er vi vidner til et paradigmeskifte, hvor vi før fokuserede på at få flest mulige tons igennem, hvor det i fremtiden handler mere om at få mest muligt tørstof igennem og ikke mindst beholde det længe nok til at få ”gassen ud”, sagde Kurt Hjort Gregersen.

er stor forskel i biogasanlæggenes muligheder for råvarer og dermed gaspotentiale.

Derfor opfordrede han de fremmødte ”biogasanlægsfolk” at have stor fokus på at forbedre og udbygge reaktorkapaciteten.

Økonomi i øget tørstof Kurt Hjort GregersenAgroTech har i projektet analyseret på økonomien og derfor har han fokuseret på produktionsdata, omkostninger og optimeringsmuligheder.

- Som det allerede er konkluderet, er der en meget stor økonomisk gevinst ved at tilsætte mere biomasse/ tørstof i produktionen af biogas, sagde Kurt Hjort Gregersen.

- Prisen på ”affaldsstoffer” som råvarer presser jo anlæggene til at se på alterna-

tive råvarer og øge tørstofsprocenten, fastslog han.

Ved at hæve tørstofprocenten væsentligt op imod 14% stiger den økonomiske gevinst betragteligt.

- Jo mere halm man kan håndtere jo større er gevinsten naturligvis og husk bare 1% mere TS ved indgang til anlægget ved et 1000 tons anlæg kan øge nettogevinsten med 1 mio. kr., så der er virkelig noget at gå efter, konkluderede han med et smil.

Hovedkonklusioner i Kurts analyse: Fællesanlæggene tjener det de skal og ”balancerer” økonomien ved at tilsætte organisk industriaffald (i hvert fald de fleste).

Gårdanlæggene (i hvert fald

de fleste) maksimerer gasproduktionen ved tilsætning af faste biomasser og organisk industriaffald.

Der er konstateret en række forskelle i driftsudgifter og omkostninger, noget kan henføres til tekniske forskelle, men noget bør give

Hans afsluttende konklusion er, at vi skal fokusere på, hvad landmanden kan gøre for at hæve TS procenten og endelig henviste han til, at man kan læse alle analyser i den kommende rapport.

Tekst og foto: Kris Vetter

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

9

Opgraderet biogas i Opgraderet biogas i udvalgte EU-lande udvalgte EU-lande

Dokumentation for separering

FAKTA

!

COLORBOX

tionen nu vokser og vokser, siger den administrerende Politisk mål: 50 procent af halter Danmark fortsat langt direktør for HmN Naturgas husdyrgødningen skal bruefter nabolandene, når det I/S, Susanne Juhl. ges til biogas Antal opgraderingsanlæg gælder opgradering af bioRegeringen og de øvrige gas til naturgasnettet. HmN - Vi håber, at de projekter, partier virksomhed (alle Folketingets Danmark 5 dansk får dokuVirksomheden PurFil ApS i Horsens har netopvifået officielt bevis Naturgas I/S har indhentet nu sætter i gang, kan partier på nær Liberal almentation for deres grønne Storbritannien 6 for Østrig effekten af deres miljøteknologiske produkt data fra gasteknisk Center være med til at fjerne noget liance) bagogenergiforliget fra teknologi dermed går 12 (DgC). Og tallene viser, at af den usikkerhed, som 2012 har som målsætning, foran på området.

Det er Holland Det kan være en døråbner21til PurFil ApS er blandtTyskland de som harhersker fået enom verifikalande som Sverige, fortsat biogas at 50 til procent af Danmarks med at markere Danmark Sverige eksport og nye markeder. 55 første virksomheder i Europa tionserklæring af deres og Holland er langt foran herhjemme, siger Susanne husdyrgødning 2020 som rollemodel senest inden ifor klimaog miljøteknologiske Danmark. F.eks. har TyskJuhl. Hun tilføjer, at de nye skal omdannes til biogas.i klimaog miljøteknologi Tyskland 144 produkt land 144 opgraderingsanprojekterPURROT®. bl.a. er med til at Ifølge Brancheforeningen for EU, hvor der kun er ganske Kilder: Naturgasfakta.dk v. Dansk Gasteknisk Center (DGC) og HMN Naturgas I/S læg. Sverige og Holland har opfylde politikernes mål om, få Biogas udnyttes der pt. ca. virksomheder, der er ve- 7 Produktet er udviklet til at henholdsvis 55 og 21, mens at biogas delvist skal erstatte procent på af husdyrgødningen. rificeret nuværende tidsETV er et pilot-program lanceret af EU. ETA Danmark, der er hænger i høj grad sammen fraseparere organisk tørstof Danmark – inklusiv det nye diesel som brændstof til bus- punkt, siger Thomas Bruun, en selvstændig enhed under Standard, er akkreditermed, at der i kølvandet på Dansk fra affaldsstrømme, projekt i Balling vest for ser flydende og lastbiler. administrerende direktør et verifikationsenhed under EU’s ETV til at udstede energiforliget fra 2012 er som f.eks. gylle fra intensive i ETA-Danmark, en del af Skive –program nu kommer op på 5 verifikationer af miljøteknologier. givet en lang række tilskud husdyrproduktioner eller fungerende anlæg.

Dansk Standard. tilDette nye biogasprojekter. afgasset biomasse fra biogassker i samarbejde med DANETV, som ETA Danmark er Danmark bliver mere anlæg.

- I Danmark har vi ellers overordnet leder af. grøn Verifikationen er en officiel på en måde, der er til fordel PURROT® er udviklet til at netop den fordel, at vi har og uafhængig bekræftelse ETA Danmark står for verifikation af teknologier og produkfor samfundsøkonomien, fraseparere organisk tørstof et vidt forgrenet naturgasnet. af effekten ved virksomheter til reduktion overvågningDet af miljøog at klimapåforklarer Susanneog Juhl. fra flydende affaldsstrømme, betyder, der de fleste ders grønne produkter og virkning inden for følgende teknologiområder: som f.eks. gylle fra intensive teknologier. Formålet er at steder i Jylland og på Fyn husdyrproduktioner eller Sjælland nu kan senAffald, materialer og ressourcer,og miljøteknologi til vandfastslå, at produktet opfylder Danmark halter fortsat afgasset biomasse fra biogas- sit formål i forhold til effektides opgraderet biogas behandling og monitering, energieffektivisering og ud i efter nabolande anlæg. Separationsprocessen vitet, ydeevne og kundernes naturgasnettet, hvorefter det produktion, miljøteknologi til luftrensning og monitering, men selv om biogasprodukgiver forbedrede mulighehavner ude hosog forbrugerne, miljøteknologi til landbrug, renere produktion procesbehov. der for at producere energi ser, miljøteknologi til jord- og grundvandsbehandling og ud fra det organiske tørstof monitering.

- Det er af stor betydning, Relevant information samt bedre udnyttelse af de når vi via de uvildige Alle danske virksomheder har mulighed for at få verifikaenergistyrelsens nye fakta-ark: udvundne næringsstoffer. parter kan dokumentere, tion af deres klima- og energiteknologier. Læs mere på http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/energianalyser/faktaark_biogas.pdf at vores nye separationswww.danish-etv.com Læs mere om biogas på HmN Naturgas’ side om grøn gas: http://naturgas.dk/grongas/gronenergi/ - Det er glædeligt, at en modul kan efterleve, hvad

CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt program tilbyder Pon Power gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet.

Bliv optimeret på: • Driftsomkostning • Driftssikkerhed • Virkningsgrad • Levetid

T NATURGA S & BIOGASTørstofprodu3

3 35,0

Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder. 30,0

2

2

Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger.

25,0

www.pon-cat.com

20,0

1

www.catelectricpowerinfo.com/gas

1 15,0

10 16

BIOENERGIMagaSinet MAGASINET- -noveMBer JANUAR 2016 Bioenergi 2014 10,0

14,7

- Alene den dokumenterede tørstof-procent i koncentratet fra modulet har resulteret i mange henvendelser fra andre aktører med ”vådt affald”, såsom spildevand, hvorfor verificeringen måske åbner et helt nyt markedssegment for PURROT®, siger Anders Tange, CEO i PurFil ApS.

vi oplyser kunderne under vores markedsføring. Da PURROT®-en har effektu-

eret en separationsgrad, der ligger væsentligt over ellers kendt teknologi, så virker

det ikke som rent ”salgsgas”, når vi refererer til EU-ETVverificeringen.

En EU-ETV verifikationserklæring er med til at åbne døre på eksempelvis eksportmarkeder, fordi det dermed kan dokumenteres, at virksomhedens miljøpåstande om et produkt holder, og at de er baseret på valide testresultater.

Og det er ikke kun for den enkelte virksomhed, at verifikationen kan åbne døre til nye markeder. Jo flere danske virksomheder, der markerer sig inden for grønne teknologier, jo mere vil man i udlandet få øjnene op for danske virksomheders styrker på området.

Kilde: Fonden Dansk Standard Tekst: Kris Vetter

Landia GasMix  Effektiv forbehandling  Hurtigere gasproduktion  Lavt energiforbrug  Let at servicere  Dokumenteret økonomisk gevinst ny efter pport g n i R sra sitet nterer r e v i e un okum d r e d re

Et banebrydende omrøringssystem til anaerobe reaktortanke samt et effektivt system til forbehandling af biomasser for lettere pumpning og hurtigere omsætning i procestanke.

Landia GasMix er monteret udenfor reaktortanken, hvilket sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

Der er INGEN roterende dele i tanken!

Landia GasMix kan håndtere alle gængse typer råvarer. Systemets helt specielle virkemåde har en positiv virkning på biogasproduktionen.

Landia GasMix kan monteres i de fleste former for reaktortanke.

b

høje uktion prod 4 s a g io 24 734

tlf. 9

1

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

11

Det hidtil største kommunale biogasa

Xergi har modtaget fornem pris for levering af komponenter, design og styresystem til Bioga Det går stærkt også i USA i disse år. Mere end 2100 biogasanlæg er i drift i landet og samtidig sker innovationen i et rivende tempo i den amerikanske biogasindustri.

Xergi har designet biogasanlægget Hometown BioEnergy, der var blandt de tre modtagere af prisen ”Årets Kommunale Biogasprojekt 2015” hos American Biogas Council.

Derfor var der stor stolthed på Xergis hovedkontor i Danmark, da det blev offentliggjort, at Hometown BioEnergy var blandt de tre modtagere af prisen ”Årets Kommunale Biogasprojekt 2015,” som blev uddelt af American Biogas Council.

Xergi har leveret både design, styresystem og en række nøglekomponenter til Hometown BioEnergy, der ligger i byen LeSueur i staten Minnesota.

- Vi er enormt stolte over, at Hometown BioEnergy har modtaget denne vigtige pris. Vi ser det som en anerkendelse af, at Xergis designprincipper for store biogasanlæg kan spille en vigtig rolle på det voksende amerikanske marked. Dermed ser vi det også som et vigtigt skridt i retning af at sikre Xergi en stærk markedsposition i USA, siger Jørgen Ballermann, adm. direktør i Xergi.

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

1223411_NGF_Biogas_annonce_400x60mm.indd

1

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

Størrelsen gør en forskel Ifølge American Biogas Council, der er brancheorganisation for den samlede amerikanske biogasindustri, skiller Hometown BioEnergy sig ud ved at være betydeligt større end tilsvarende kommunale projekter.

Desuden har dommerkomitéen lagt vægt på, at anlægget er forsynet med en kombination af et gaslager og ekstra motorkraft, som gør det muligt at gemme

gassen og levere en større elproduktion, når elafregningsprisen er høj.

Nyudviklet projektmodel bevarer overblikket Undervejs i designprocessen skal der tages stilling til en række principielle problemstillinger og et væld af detaljer.

Hvordan sikrer man så, at designet ender med at være i overensstemmelse med kundens ønsker og behov?

Derfor har Xergi har udviklet en projektmodel, der gør det muligt at sikre, at kunden bevarer overblikket og kan være med til at træffe væsentlige beslutninger

anlæg

asanlæg i Minnesota USA undervejs i udviklingen af et biogasprojekt.

I første omgang udarbejder man et "basic design", hvor et grundlæggende flowdiagram laves, der tager højde for håndteringen af den biomasse, som er til rådighed for biogasanlægget.

Når kunden har accepteret de grundlæggende principper, udarbejdes et "main design", der viser, hvordan anlægget skal se ud på et overordnet plan.

Sidste fase er et "detailed design" med meget detaljerede tegninger, hvor man kommer helt i bund med, hvordan anlægget skal se ud, eksempelvis rørføringer i 3D. Opdelingen i flere designfaser har den fordel, at man i samarbejde med kunden kan tage en status og vurdere, om projektet går i den rigtige retning ved afslutningen af hver designfase.

Samtidig gør proceduren det også lettere at opnå myndighedsgodkendelser undervejs i processen.

Som supplement til designet tilbyder Xergi at bistå med såkaldt "procurement assitance", som går ud på at hjælpe kunden med de nødvendige indkøb.

Ovenstående designfase var én af årsagerne til, at den amerikanske rådgiver Avant Energy pegede på Xergi som leverandør af designet til biogasanlægget Hometown BioEnergy til det kommunale forsyningsselskab Minnesota Municipal Power Agency.

- Egentlig er biogasanlægget dimensioneret til en kapacitet på 4 MW el-produktion døgnet rundt, men gaslagret gør det muligt at lagre gas i cirka et halvt døgn. Samtidig er der opstillet gasdrevne generatorer, der kan levere 8 MW el. Det gør det muligt for anlægget at producere el i den halvdel af døgnet, hvor elafregningsprisen er højest, forklarer salgschef i Xergi, Michael Kjølner Hansen.

- Anlægget er et eksempel på, at størrelsesøkonomien

er vigtig i biogasproduktion, og oven i købet er der basis for at bygge endnu større anlæg i USA, vurderer han.

En af nøglekomponenterne, der leveres fra Xergi, er selskabets innovative FLEXFEED® modul til forbehandling af biomassen, før den fødes i biogasreaktoren.

Ifølge Xergi skiller Hometown BioEnergy sig også ud ved at behandle mange forskellige typer biomasse, herunder både husdyrgødning og organisk industriaffald.

Anlægget behandler også vanskelige produkter som restbiomasse fra produktion af majs til konsum, såkaldt sweet corn silage.

Reaktortanken bygges op efter Xergis GASMAX® design.

En anden nøglekomponent fra Xergi er det omrøringssystem, som blandt andet sikrer en jævn og effektiv afgasning af biomassen i reaktortanken.

Endelig skal Xergi levere SCADA systemet, der anvendes til at styre og overvåge biogasanlæggets drift.

Xergi skal ligeledes føre tilsyn med byggeriet og rådgive kunden i forbindelse med indkøring af anlægget.

I Europa har Xergi bygget flere anlæg, der er større, eksempelvis danske Nature Energy Holsted, der er bygget til at producere cirka 12 millioner kubikmeter biometan (opgraderet biogas) om året. Omregnet til elproduktionskapacitet svarer det til 6 MW, så både potentialet og de tekniske muligheder er til stede.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

Ejes kommunalt Hometown BioEnergy ejes af det fælleskommunale energiselskab Minnesota Municipal Power Agency (MMPA).

Amerikanske Avant Energy fungerede som rådgiver for MMPA under byggeriet og forestår i dag driften af anlægget.

Dette første anlæg leveret i USA af Xergi skal fungere som et brohoved til øgede aktiviteter i landet, hvorfor forventningerne er store.

Kilde: Xergi.

Tekst: Kris Vetter.

!

FAKTA

Xergi har etableret mere end 120 energianlæg i Europa og USA.

I mere end 30 år har virksomheden udviklet anlægskoncepter som er fleksible, robuste i deres opbygning, pålidelige i drift samt lette at betjene.

Virksomheden tilbyder hele kæden fra udvikling, design, installation til drift og vedligehold og havde i 2014 en omsætning på ca.

300 mio. og 80 medarbejdere.

Hovedkontoret ligger i Støvring med datterselskaber i Frankrig og Storbritannien.

Xergi ejes 50/50 af Schouw & Co. og Hedeselskabet.

09/09/14 11.51

13

Endnu et øko-biogasanlæg i drift Den 20. november blev endnu et økologisk biogasanlæg taget officielt i brug.

Det skete med indvielses-taler med omkring 400 gæster.

Jens Krogh, økologisk mælkeproducent på gården Kroghsminde ved Strellev, Ølgod har valgt et agriKomp-anlæg, leveret af JH-Bioenergi Aps. Anlægget er et søsteranlæg til anlægget ved Kliplev, som blev omtalt i Bioenergimagasinet nr. 5 i november sidste år.

Anlægget producerer gas til en 340 kW motor fra

Schnell, - altså ca. en 1/3 del større end anlægget ved Kliplev.

Kroghsminde-biogasanlægget anvender hovedsagelig gylle og dybstrøelse fra selve ejendommen men også fra 3-4 andre økologiske mælkeproducenter i området.

Der er derfor anlagt en ny tilkørselsvej og bygget både en modtage- og afhentningstank til rådighed for gyllelastbilen.

Der er desuden anlagt en asfalt-plads til lagring af

dybstrøelse og ensilage af eftergrøder og halm til biogasproduktionen.

Indfødningsmodulet til fast biomasse er placeret i et lavere niveau i dette tilfælde, hvor biogastankene ikke kunne komme så dybt i jorden på grund af grundvand i forhold til Kliplev.

Det betyder, at den faste biomasse først snegles opad og dernæst møder en nedadgående snegl i et knæk. I Kliplev blev faststof-modulet placeret for enden af en

rampe, så biomassen kun skal snegles nedad. Ud over dette punkt, og størrelsen på anlægget, er de to anlæg ret ens.

Det bliver spændende at følge de to nye økologiske anlæg, - ikke kun på energiproduktion og anlæggets tekniske og økonomiske formåen, men også i hvor høj grad på, om den afgassede gylle kan øge udbytterne i forskellige afgrøder.

Successen er ikke hjemme før den afgassede gylle er

Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..!

Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service.

Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt.

Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse.

Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm.

Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger.

Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!

- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...

14

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

udnyttet optimalt for at opnå en høj produktion i de økologiske marker.

Interessen for økologisk biogas er steget, og der er i skrivende stund 15 økologiske landmænd, der har taget i mod tilbuddet fra projektet BioEnergyFarm2 om at få beregnet økonomien ved at investere i økologisk gårdbiogas.

Disse landmænd vil helt sikkert følge de to nye anlæg med særlig interesse for at vurdere deres egne muligheder for at blive økologisk biogasproducent.

Der er plads til at lave flere beregninger i førnævnte projekt, og man kan også selv prøve en online-beregner via webstedet: www.bioenergyfarm.eu/da/ Kroghsminde biogasanlæg har desuden fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Tekst: Michael Tersbøl, Faglig udviklingschef og biogasrådgiver i Økologisk Landsforening.

!

FAKTA

Anlægget er projekteret af JH BioEnergi med komponenter fra det tyske firma agriKomp Projektet har fået tilskud fra EU og fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram Gårdbiogasanlægget er dimensioneret ud fra den forhåndenværende biomasse med - en forgasningstank Ø 16x6m - en eftergærer Ø 20x6m - en 340kW gasmotor i container - en lagertank - samt en afleverings- og afhentningstank til gylle fra nabobedrifter Anlægget aftager og behandler lige nu dagligt ca. 35-40 m³ gylle og 11 t dybstrøelse og 1 t majs Gasmotoren blev startet for første gang primo september 2015 I forgasningstanken omrøres biomassen med to store paddel-rørværker, som flytter det øverste lag mod bunden flere gange dagligt, hvilket sikrer en homogen konsistens i tanken I eftergæreren omrøres biomassen af ét paddel-rørværk og en LJM omrører Den robuste indbringningsteknik ”Vielfrass”, som føder anlægget med tørstof bruges pt til dybstrøelse og majs, men er også meget velegnet til fx halm og græsensilage mv.

Begge forgasningstanke har trælofter, som renser svovl ud af biogassen inden det føres til gasmotoren Tankenes sorte overdækning ”Biolene” fungerer som gaslager. Materialet kan udvides ca. 700 % 340 kW gasmotoren som laver gassen om til strøm er placeret i en lydisoleret container i nærheden af anlægget Den producerede strøm sendes direkte ud på energinettet Motoren har indtil nu - kørt ca. 800 timer - produceret i alt ca. 144.000 kW el

Anlægget kan producere ca. 2.720.000 kW el om året og ca. den samme mængde varme Afregningsprisen på strøm ligger lige nu på 1,21 kr./kW Første års strømproduktion kan sælges som energibesparelse til ca. 40 øre pr. kW.

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

15

Mere tilgængelig N ved afgasning Peter Sørensen fra Aarhus Universitet har i et projekt forsket i kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse.

Rapporten fra Aarhus Universitet bekræfter den generelle antagelse, at afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg giver en ændring i sammensætningen af kvælstofindholdet.

En betydelig del af det organisk bundne kvælstof omsættes til uorganisk kvælstof.

Dermed øges plantetilgængeligheden af kvælstoffet og

det bliver dermed en bedre gødning.

Peter Sørensen oplyste på Økonomiseminaret i Foreningen for Danske Biogasanlæg, at forsøg viser, at udvaskningen er uændret det første år efter tilførsel af afgasset biomasse. Det vigtige er imidlertid, at kvælstofudvaskningen reduceres de følgende år, når husdyrgødningen afgasses i biogasanlæg. Forskerne har regnet på såvel 10 års som 50 års horisont.

Hvis en landmand med

biogasgylle reducerer handelsgødning svarende til 8 kg N/DE (driftøkonomisk optimalt) vil det medføre en yderligere reduktion i N udvaskning på henholdsvis 1 kg N/DE på lerjord og 1,8 kg N/DE på sandjord.

Reduceret udvaskning og større udbytter Husdyrgødningsreglerne sikrer dermed, at afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg både reducerer udvaskningen og giver en bedre gødning, så landman-

den opnår et højere udbytte på markerne.

I projektet er udviklet en ny beregningsmodel til vurdering af udvaskningen af kvælstof fra afgasset biomasse, da det er vurderingen, at de tidligere udviklede beregningsmodeller, der blandt andet bruges af kommunerne i forbindelse med miljøgodkendelser ikke er velegnet til vurdering af afgasset biomasse.

Kilde: Peter Sørensen Institut for Agroøkologi ved Århus Universitet.

Tekst og foto: Kris Vetter.

Effekt af afgasning på N gødningsvirkning-gødningsvirkning 1. år svarer ca til ammonium-N

Effekt af bioafgasning på N udvaskning (reference: ubehandlet gylle)

Effekt af bioforgasning på N udvaskning i forskellige scenarier Efter 10 år: -1,0 til -2,7 kg N/DE Øget langsigtet N virkning: 5-8 kg N/DE - Mere N fjernes med afgrøder > mindre udvaskes

16

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

Horsens Bioenergi opnår første danske certificering Horsens Bioenergi certificeres efter Redcert-standard som det første anlæg i Danmark

midler, der er produceret på vedvarende energi-anlæg.

Bionaturgas, der er produceret på Redcert-certificeret anlæg kan tælle med i dette iblandingskrav. Og Horsens Biogas er det første anlæg i Danmark, som opnår certificeringen. Det er man glad for hos Horsens Bioenergi.

mark, og at Horsens Bioenergi er det første anlæg, der lever op til kriterierne.

Ordningen skal være med til at øge troværdigheden og tilliden til biobrændsler, siger Klaus D. Johansen, direktør for Horsens Bioenergi ApS.

Bionaturgas har stort potentiale for transportsektoren.

- Vi er naturligvis stolte over, Olieselskaberne er således at Redcert-certifikat ordninpålagt, at de frem mod 2020 gen nu er kommet til Danskal iblande op til 10 % drivBioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf 1 12/01/15

Kilde: DONG Energy.

Tekst: Kris Vetter.

20.21

!

FAKTA

Redcert-certificeringen er en anerkendt certificeringsstandard under den Europæiske Kommission, samt relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Certificeringen gives kun til biogasanlæg, der kan dokumentere, at bionaturgassen er produceret på bæredygtig biomasse.

Dybstrøelse i biogasanlægget?

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser.

X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse.

Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag.

X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald.

Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug.

Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.

Systemet består af:

der modtager, lagrer og opriver

der føder ind i neddeleren

der neddeler biomassen effektivt

Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

17

Klimaaftale indgået En historisk klimaaftale blev i december måned 2015 vedtaget i Paris ved klimatopmødet COP21 Landene bakkede op om det forslag til en aftale, som det franske formandskab med udenrigsminister og COPpræsident Laurent Fabius i spidsen.

Grundlæggende er aftalen baseret på de klimaplaner, som næsten alle lande har sendt ind op til klimatopmødet.

Aftalen indebærer en hovedmålsætning om at holde klodens gennemsnitlige temperaturstigning et godt stykke under to grader, men nævner også, at man skal arbejde efter, at temperaturen kun stiger med 1,5 grader.

Klimaaftalen i Paris er en

god start for den styrkede indsats og samler for første gang klimaplaner for næste alle verdens lande. Aftalen indeholder en række vigtige beslutninger, men bringer os kun noget af vejen mod målet.

Flere eksperter udtaler, at vi for nuværende ikke er istand til at indfri målene om minimaltemperaturstigning, hvorfor det er positivt, at der skal ske revurderinger og opfølgning af planerne og den samlede indsats hvert femte år.

Det kan især fremhæves, at EU, Norge og Marshall

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris.

• Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark.

• Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling.

• Mulighed for matchmaking.

• Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas.

• Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

Islands m.fl. den 9. december 2015 lancerede en ”High Ambition Coalition”, som voksede til over 100 parter inden COP21’s afslutning.

Balance mellem udledning og optagelse Målet er, at de globale udledninger skal toppe så hurtigt som muligt og derefter reduceres hurtigt, således der i anden halvdel af århundredet opnås en balance, hvor der ikke udledes flere drivhusgasser, end der samtidig optages i skove mm.

Danmark og EU arbejdede til det sidste for et mere ambitiøst og konkret globalt langsigtet reduktionsmål i aftalen, f.eks. 50 pct. reduktion i 2050 ift. 1990, hvilket det dog som ventet ikke var muligt at opnå enighed om.

Det endelige kompromis blev, at den overordnede aftale er juridisk bindende, mens selve reduktionsmålene ikke er juridisk bindende.

I stedet forpligter aftalen parterne til at forberede, kommunikere og opretholde nationalt fastsatte reduktionsbidrag samt gennemføre nationale reduktionsindsatser med henblik på at opfylde disse.

Reduktionsbidragene vil således ikke fremgå af selve aftalen, men indgå

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

18

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

i Paris i et register, der skal administreres af klimakonventionens sekretariat.

Amibitionsniveauet skal øges løbende En væsentlig prioritet for Danmark, EU og mange progressive lande var at etablere

forventede ikrafttrædelse i 2020.

Derfor var det afgørende, at det lykkedes at opnå enighed om, at parterne hvert femte år vurderer implementeringen af aftalens langsigtede mål (et såkaldt ”global stocktake”) med det formål at informere parterne i for-

“Overordnet sender Parisaftalen et

stærkt politisk signal til den private sektor om at satse på vedvarende energi i fremtiden

„

siger Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt til bioenergiMAGASINET en ambitionsmekanisme, som skal bidrage til at øge parternes reduktionsbidrag fremadrettet efter aftalens

bindelse med forøgelse, opdatering eller genbekræftelse af deres nationalt bestemte reduktionsbidrag.

Aftalen fastsætter desuden et vigtigt princip om, at disse skal være mere ambitiøse end hidtidige bidrag.

Aftalen fastslår også, at der skal udarbejdes fælles regler for at opgøre landenes klimaindsats og vurdere indsatserne i lyset af aftalens langsigtede målsætninger.

Et sådant fælles regelsæt var også en central prioritet for Danmark og EU. Parisaftalen etablerer også en ny markedsmekanisme, hvor et land vil kunne købe udledningsreduktioner ved at finansiere klimaprojekter i andre lande. Det kan på sigt være med til at fremme et globalt karbonmarked. De nærmere regler for markedsmekanismen skal udarbejdes, inden aftalen træder i kraft.

COP-beslutningen viderefører ilandenes mål om at mo-

Målet er 2° - FN's mål er at begrænse den globale opvarmnin til 2 grader frem mod 2100. Med COP21 tager vi et stort skridt i den rigtige retning.

Energy

biogas er ikke bare biogas

Klimafinansiering

Som bygherrerådgiver på Solrød Biogas er EnviDan Energy med til at omsætte en lys projektidé til virkelighed.

I dette banebrydende projekt blander Solrød Biogas restprodukter fra industrien, gylle, samt tang fra Køge bugt, og producerer energi og biogødning. Vil du vide mere om mulighederne for at bruge alternative biomasser, så kontakt udviklingschef Kim Paamand på kip@envidanenergy.dk eller 21 71 52 16 www.envidan.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

19

Produktionsdata fra biogas (Foreningen for Danske Biogasanlæg) OKTOBER 2015 Fællesanlæg Blaabjerg

Reaktorstørrelse m3

Husdyrgødning m3

Anden biomasse m3

Opholdstid dage

Gasproduktion m3

Gas/biomasse m3/m3

Elproduktion kWh

Varmeproduktion kWh

15.600

16.233

838

28

537.959

31,60

1.416.920

Hashøj

7.400

7.340

2.447

20

615.456

64,59

1.619

1.929

Lemvig

14.300

16.631

1.784

26

866.443

47,05

1.540.000

1.919.000

Lintrup

14.600

28.969

5.224

13

1.046.614

30,00

2.167.819

2.968.000

Ribe

12.800

16.696

1.937

21

777.132

41,70

294.160

774.106

Snertinge

2.800

2.939

649

209.946

58,52

516.198

5.663

Thorsø

10.600

12.013

3.349

21

453.555

29,50

Gas solgt

Gas solgt

Vegger*

5.000

7.249

1.167

18

480.248

57,00

665.134

654.000

Biokraft

9.000

10.695

577

26

410.002

36,37

759.700

610.000

92.100

118.765

17.972

5.397.355

396,33

7.361.550

6.932.698

Reaktorstørrelse m3

Husdyrgødning m3

Anden biomasse m3

Opholdstid dage

Gasproduktion m3

Gas/biomasse m3/m3

Elproduktion kWh

Varmeproduktion kWh

15.600

14.993

1.030

29

592.874

37,00

1.572.210

I alt

NOVEMBER 2015 Fællesanlæg Blaabjerg Hashøj

7.400

6.822

2.262

20

615

65,38

Lemvig

14.300

13.971

1.921

26

634.028

39,90

788.000

958.000

Lintrup

14.600

29.486

4.891

13

966.464

28,00

2.176.293

2.604.000

Ribe

12.800

17.209

2.389

20

756.158

38,60

312.727

822.966

2.800

2.863

664

190.527

55,40

478.435

5.282

10.600

11.897

2.715

22

463.915

31,70

Gas solgt

Gas solgt

5.000

7.098

1.113

18

465.065

56,60

615.575

730.600

26

Snertinge Thorsø Vegger** Biokraft

9.000

10.930

626

92.100

115.269

17.611

Reaktorstørrelse m3

Husdyrgødning m3

Anden biomasse m3

15.600

17.483

7.400

7.417

Lemvig

14.300

Lintrup

14.600

Ribe

12.800

I alt

DECEMBER 2015 Fællesanlæg Blaabjerg Hashøj

Snertinge Thorsø

460.021

39,81

872.300

576.000

4.529.667

392,39

6.815.540

5.696.848

Opholdstid dage

Gasproduktion m3

Gas/biomasse m3/m3

Elproduktion kWh

Varmeproduktion kWh

1.188

26

681.110

36,50

1.785.000

2.472

20

594.553

61,53

1.492

1.800

17.436

2.197

26

804.717

40,99

1.232.000

1.490.000

28.160

4.794

13

1.018.954

31,00

2.149.753

2.776.000

18.969

1.862

19

730.377

35,00

356.229

937.446

2.800

2.907

721

170.582

47,02

405.718

4.646

10.600

12.544

2.655

22

486.527

32,00

Gas solgt

Gas solgt

Vegger***

5.000

7.291

1.143

18

510.470

60,00

637.860

806.700

Biokraft

9.000

11.785

721

26

452.434

36,18

855.000

570.000

92.100

123.992

17.753

5.449.724

380,22

7.423.052

6.586.592

I alt

*Vegger: solgt til ARLA 118.570 m3 ch4 (metan) **Vegger: solgt til ARLA 110.700 m3 ch4 (metan) ***Vegger: solgt til ARLA 111.100 m3 ch4 (metan).

Følgende biogasanlæg har ikke indsendt produktionsdata: Blåhøj, Filskov, Fangel, Nysted, Bionaturgas Vaarst, Sinding-Ørre, Studsgård, Limfjordens Bioenergi

Skil dig ud fra mængden!

Ring til os, når det gælder professionel markedsføring og tryksager...

- eller en ny hjemmeside!

Kig ind på www.vmarketing.dk mail på kv@vmarketing.dk eller ring

73 848 545

...det er os der producerer bioenergiMAGASINET 20

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

bilisere 100 mia. USD årligt fra bl.a. offentlige og private kilder til 2025. Inden 2025 skal der desuden vedtages et nyt og højere kvantitativt mål med en ikke nærmere bestemt tidshorisont.

Aftalen lægger i den forbindelse op til, at ilandene fortsat skal gå forrest, men fastslår også, at mobilisering af klimafinansiering skal være en global indsats med bidrag fra flere parter. Det betyder, at vækstøkonomier f.eks. kan bidrage med offentlige finansiering, mens mindre udviklede lande kan være med til at tiltrække private klimainvesteringer ved at skabe gode rammevilkår.

Danmark og EU arbejdede for et stærkere sprog i aftalen om, at de mest velstående ulande skulle mobilisere klimafinansiering og bidrage til forbedrede rammevilkår, men det viste sig ikke muligt i det endelige kompromis.

Ilandene opfordres desuden til at opskalere mobiliseringen af deres klimafinan-

siering og udarbejde en konkret køreplan for at nå målet om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020.

Parternes reduktionsbidrag til den globale klimaaftale I modsætning til tidligere forhandlinger har parterne ikke skulle forhandle egen-

INDCs) senest den 1. oktober 2015. Forud for COP21 havde 186 lande fremlagt bidrag, der dækker mere end 95 pct. af de globale udledninger.

Aftalen åbner for, at parter kan vælge at opfylde deres reduktionsbidrag i fællesskab (såkaldt ’joint fulfilment’). EU og medlemsstaternes har på miljøråds-

“ Implementeringen af klimaaftalen

må forventes at skabe stigende efterspørgsel på mange af de teknologier og omkostningseffektive løsninger, som de danske virksomheder har været med til at udvikle inden for vedvarende energi. Det gælder også for biogas og biomasse

„

siger Klima og Energiminister Lars Chr. Lilleholt til bioenergiMAGASINET tlige reduktionsmål. I stedet har de skulle fremlægge nationalt bestemte reduktionsbidrag (’Intended Nationally Determined Contributions’,

mødet den 18. september 2015 besluttet, at man vil opfylde sit bidrag over for FN i fællesskab ligesom under Kyotoprotokollen.





EU og medlemsstaternes bidrag består af målet om mindst 40 pct. reduktion i 2030 ift. 1990, som blev vedtaget af det Europæiske Råd i oktober 2014. Målet skal nås gennem reduktioner i hhv. de kvotebelagte sektorer og ikke-kvotebelagte sektorer. Indsatsen for de ikke-kvotebelagte sektorer skal byrdefordeles mellem medlemsstaterne, og forhandlingerne herom ventes påbegyndt internt i EU i andet halvår af 2016.

Aftalen vil træde i kraft, når mindst 55 parter dækkende mindst 55 pct. at de globale udledninger har ratificeret den. Frem mod aftalens ikrafttrædelse skal der vedtages en række beslutninger, som er nødvendige for aftalens implementering, herunder det fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats.

Læs hele afrapporteringen fra forhandlingerne i Paris på www.bioenergi.dk.

Kilde: Energistyrelsen.

Tekst: Kris Vetter.



    

   

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

21

r Energiformer skal spille sammen MR-station Hjørring

Hjørring

ed

tabæg.

ælles

Nm³

o. kr.

o. kr.

o. kr.

o. kr.

o. kr.

HMN - 50 bar naturgasledning

Ny analyse af Danmarks EU mål for vedvarende energi i transportsektoren viser, hvordan 10 pct. målet kan nås i 2020

transportsektoren kan nås.

Analysen forventes drøftet i energiforligskredsen i starten af februar.

Generelt kan det konkludeIlbro de seneste res, at det med Biogasledning Hæstrup ændringer i EU’s regler for målopfyldelse, er blevet lettere at opfylde målet. Det er således ikke længere nødLBT-Agro Opgraderingsanlæg vendigt at øge iblandingskravet for biobrændstoffer til 10 pct., som det ellers er Hæstrup Mølleby har udarbejangivet i energiaftalen fra Energistyrelsen 2012. det en analyse, der opstilVedvarende el anvendt til ler forskellige eksempler Rønnovgård Biogas tog bidrager nu ganske betypå hvordanHarken EU’s mål om Opgraderingsanlæg Oversigt Hjørring projektet deligt til opfyldelsen af må10 pct. vedvarende energi i

o. kr. . kr.

mgenæg har nap om-

BIOENERGI

en-

g ere ing

let. Der er dog ikke ændret på, at elbiler kun i begrænset omfang vil bidrage, til trods for, at deres bidrag er blevet fordoblet med de nye regneregler.

Det fremgår endvidere af analysen, at anvendelse af biogas i f.eks. rutebusser eller andre tunge køretøjer vil kunne give et bidrag til målopfyldelsen.

Tilbage står, at biobrændstoffer fortsat vil være primær leverandør, når målet skal opfyldes.

Tre eksempler på opfyldelse af mål om 10 pct. VE i 2020 Der er regnet på 3 eksempler, der vil kunne opfylde målet. I alle tre eksempler indgår følgende bidrag, der forventes opnået under den nuværende regulering: • Det gældende iblandingskrav for biobrændstoffer giver 5,6 pct.

• Vedvarende el til vej giver 0,1 pct.

• Vedvarende el til bane giver 1,9 pct.

Dette efterlader en manko på 2,4 pct. der er opfyldt på

ed

nveette

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

MN v. mose.

22

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

forskellig vis, men overvejende med biobrændstoffer, i de tre eksempler: Eksempel 1: 8,15 pct. generelt iblandingskrav for biobrændstoffer samt krav om 0,5 pct. avancerede biobrændstoffer.

Eksempel 2: Som eksempel 1, men kravet om anvendelse af avancerede biobrændstoffer øges og målrettes mod 2.g. bioethanol.

Eksempel 3: 7,65 pct. generelt iblandingskrav for biobrændstoffer, 340 busser på biogas samt 0,25 pct. avancerede biobrændstoffer (ud over biogas anvendt i busser).

Resultaterne kan aflæses nedenfor, hvor det sammenholdes med dels et iblandingskrav på 10 pct. for biobrændstoffer og dels hvor meget den nuværende nationale regulering mv. bidrager med i 2020. Y-aksen angiver pct. point i forhold til 10 pct. kravet.

Kilde: Energistyrelsen.

Tekst: Kris Vetter.

Biogas fagcenter klar med nye initiativer Allerede i februar går det løs med både kursus for bestyrelser, besøg fra en række EU lande samt nyt tilbud til medlemmerne af Dansk Fagcenter for Biogas.

Kurser for bestyrelser Dansk Fagcenter for Biogas har udbudt kursus for bestyrelser for biogasanlæg her i februar måned. Formålet med kurset er at få gjort bestyrelsesmedlemmer i danske biogasanlæg opmærksomme på de opgaver og det dertilhørende ansvar, der er i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Kurset fokuserer derfor på en række juriske forhold i forbindelse med det at være medlem af en bestyrelse, men kommer også ind på væsentlig dele af økonomien i et biogasanlæg. Endvidere vil der være inspirationsoplæg om strategisk arbejde.

- Vi håber på at introduktionen til forskellige dele af det at sidde i en bestyrelse, kan give lyst til at arbejde videre med nogle andre i emner i forbindelse med bestyrelsesarbejde på et biogasanlæg, siger Jakob Lorenzen, daglig leder af Dansk Fagcenter for Biogas.

Besøg fra EU I februar skydes et EU projekt, som Dansk Fagcenter for Biogas er en del af, også i gang med besøg fra en række EU landene.

Projektet, som hedder ”Biogasaktion”, har til formål at fremme biogas ved at sætte fokus på uddannelse og videndeling med forskellige aktører, hvilket ligger rigtig godt i forlængelse af fagcenterets eget formål.

I forbindelse med opstarten på projektet skal de forskellige deltagere i projektet have en introduktion til dansk biogas.

Blandt andet skal de møde Bruno Sander Nielsen fra brancheforeningen, som vil give en generel introduktion til biogas i Danmark samt se tre biogasanlæg rundt omkring i det danske land. Deltagerne skal være i Danmark i tre dage, hvor projektet skal planlægges i detaljer.

Kurser i generel vedligehold Indenfor kort tid udbyder fagcenteret i samarbejde med Den Danske vedligeholdelsesforening kursus i generel vedligehold.

- Vi har valgt at gå sammen med Den Danske Vedlige-

holdelsesforeningen for at give biogasanlæg mulighed for at få indblik i den store viden der ligger indenfor vedligehold i andre industrier og produktionsvirksomheder. Den Danske vedligeholdelsesforening har i mange år afholdt forskellige kurser for industrivirksomheder og vi håber at de kan bidrage med meget viden til de danske biogasanlæg, siger Jakob Lorenzen Få faglig støtte fra Dansk Fagcenter for Biogas Dansk Fagcenter for Biogas har, i et nyt tilbud, indgået aftale med driftsleder Bent Jespersen fra Blåbjerg Biogas om faglig støtte i fagcenteret.

Fra foråret er det muligt at

Dansk Fagcenter for Biogas indleder 2016 med flere forskellige aktiviteter få svar på forskellige spørgsmål vedrørende driften fra fagcenteret idet Bent vil stå til rådighed for medlemmer af fagcenteret.

Det er en stor gevinst for fagcenteret at kunne tilbyde faglig sparring.

- Kontakt gerne fagcenteret for at høre mere om tilbuddet, inviterer Jakob Lorenzen.

Med disse aktiviteter er Dansk Fagcenter for Biogas allerede kommet godt i gang i det nye og håber at 2016 vil blive et ligeså godt år som 2015.

Tekst: Jakob Lorenzen, leder af Dansk Fagcenter for Biogas

Halm i alle kvaliteter leveres

Levering i hele landet.

Vi har 30 års erfaring med halm til energi.

Tlf.: 20 19 77 52 · www.halm80.dk

BIOENERGI MAGASINET - JANUAR 2016

23

Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg?

Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden...

LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.

se mere på lsh-biotech.dk



Vi gør det vi siger, og det vi siger, er det vi gør...

Vi samarbejder med en række stærkt specialiserede underleverandører og partnere, hvilket sikrer at alle vores løsninger og leverancer lever op til en meget høj standard og er kundetilpasset til netop jeres projekt.

Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør.

På vores nye hjemmeside kan du se et bredt udsnit af alle de produkter og ydelser vi kan levere

www.lsh-biotech.dk

LSH-BIoteCH aPS

Produkterne er mangeartede: • • • •

Kundetilpassede produkter Separering af organisk affald Dosering & fødesystem/lager Bio-knuser



• • • •

Fyldelegemer Gaslagre Gaskølere Gasfakler

Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk