TAB AF TID Af Anni Kirstine Hultengren, 19/20
Man ved først, hvad man har haft, når man har mistet det. Det siger de i hvert fald. Jeg vidste præcis, hvad jeg havde. Jeg vidste hvornår, jeg ville miste det, og jeg vidste, det aldrig ville være helt væk. Jeg vidste præcis, hvad jeg havde, før jeg mistede det, og det gjorde, at jeg nød det. Jeg skabte uforglemmelige minder. Jeg tog alle indtrykkene helt ind til hjertet. Jeg sørgede for, at jeg ikke ville kigge tilbage på hvad jeg engang havde og fortryde alt det, jeg ikke gjorde. Jeg vidste præcis, hvad jeg havde. Jeg har hørt den sætning så mange gange i mit liv; man ved først, hvad man har haft, når man har mistet det. Jeg var klar på at miste, for jeg vidste det aldrig ville være helt væk. Jeg var klar på at tabe, for jeg vidste hvad jeg ville få til gengæld. Jeg var klar på slutningen.
Men jeg var ikke klar på, at det ville blive taget fra mig. Lige pludselig så kunne jeg ikke nyde det. Lige pludselig kunne jeg ikke skabe de uforglemmelige minder. Lige pludselig kunne jeg ikke tage alle indtrykkene helt ind til hjertet. Jeg begyndte at fortryde alle de ting jeg ikke nåede, selvom det ikke var min skyld. Jeg havde aldrig drømt om at den tid ville blive taget fra mig. Man kan ikke styre tabet, det rammer en ud af det blå. Det gør ondt. Men smerten bliver nostalgi og ”kan du huske dengang vi…” For man ved hvad man har, selvom man har mistet det.
SKOLEÅRET 2019/20
29
