2021 stod i forandringernes tegn ”Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller.” Det gamle, kinesiske ordsprog matcher Verdo’s progressive strategiske udvikling, og vi har i 2021 foretaget en række organisatoriske ændringer, der vil få stor betydning for virksomheden i fremtiden. Det kan du læse mere om i de følgende afsnit.
V
erdo er en formålsdrevet virksomhed, og derfor er det vigtigt at tydeliggøre vores formål i vedtægterne. Verdo præciserer selskabsstruktur fra S/I til a.m.b.a. I forbindelse med arbejdet omkring Corporate Governance blev Verdo opmærksom på organiseringen af moderselskabet i Verdo-koncernen, der hidtil havde været organiseret som en selvejende institution – Verdo S/I. Verdo’s vedtægtsmæssige og juridiske karakteristika kan dog mest nærliggende sammenlignes med selskabsformen i et andelsselskab med begrænset ansvar (et a.m.b.a.). På baggrund af den juridiske vurdering har Verdo derfor ændret sine vedtægter, så der er overensstemmelse mellem vedtægter og Verdo’s grundlæggende karakteristika. Det er sket ved at ændre
8
Årsberetning 2021
Verdo S/I til et andelsselskab, som også er den almindeligt benyttede selskabsform indenfor forsyningssektoren. Ændringen til et andelsselskab har ikke konsekvenser for hverken kunder, økonomi eller organisation, men betyder alene, at vi berigtiger selskabsstrukturen, så vedtægterne er i overensstemmelse med den måde, vi udfører vores opgaver i praksis. Som andelsselskab vil vi fremme formålet om andelshavernes fælles interesse ved at aftage varme, vand og elektricitet i vores forsyningsområder. Som en del af vedtægtsændringerne lægges der ligeledes op til en øget demokratisering af selskabet. Blandt andet ændres der i sammensætningen af repræsentantskabet for at sikre tydelige demokratiske principper og bredest mulig forbrugerindflydelse i vores respektive forsyningsområder, som p.t. er Randers, Herning og Kongerslev.
Antallet af repræsentantskabsmedlemmer øges fra 51 til 85, og udvidelsen sker i andet kvartal af 2022, når vi har afholdt repræsentantskabsvalg. Fra Verdo A/S til Verdo Holding A/S I forbindelse med at Verdo præciserede selskabsstrukturen fra Verdo S/I til Verdo a.m.b.a., har vi nu ændret navnet for selskabet Verdo A/S. Reglerne er således, at to selskaber ikke kan være registreret under det samme navn blot med forskellig selskabsbetegnelse (Verdo a.m.b.a. og Verdo A/S). Derfor har vi valgt at ændre navnet for Verdo A/S til Verdo Holding A/S. Der er udelukkende tale om en formel navneændring uden juridisk betydning. Selskabet er fortsat det samme og har samme CVR-nummer.