S am f und s k on t r ak t en - ME D A R B E JDE R E
Et udviklende fællesskab D
et skal være rart at gå på arbejde i Verdo. Derfor skaber vi rammerne for et forpligtende fællesskab og engagerede medarbejdere. Gennem tiltag som Verdo Awards hylder vi medarbejdere, der både arbejder for fællesskabet og går foran som det gode eksempel, når det gælder ledelse, innovation og performance. Vores medarbejdertrivselsmåling i 2021 viste desuden, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. En attraktiv arbejdsplads er for os også et sted, hvor vi har et socialt
38
Årsberetning 2021
fællesskab. Derfor deltager vi blandt andet i motionsløb, cykelløb og andre aktiviteter sammen, vi har en cykelklub og en jagt- og lystfiskeriforening, og vi morer os sammen til den årlige julefrokost og personalefesten. Derudover inviterer vores peronaleforening medarbejderne og deres familier eksempelvis på en årlig tur i Djurs Sommerland og til julebanko - blandt meget andet. Hos Verdo rummer vi mange typer af medarbejdere i forskellige funktioner, som alle bidrager til, at vi når vores fælles
mål. Vi har eksempelvis en målsætning om at have en høj andel af lærlinge og elever samtidig med, at vi ønsker at fastholde seniormedarbejdere, så deres erfaringer og viden kan komme Verdo til gode længst muligst. Det er også vigtigt for os at inkludere og skabe muligheder for medarbejdere med særlige behov – for eksempel i form af en fleksjobordning. Det kan du læse mere om i casen om vores elektriker Henrik Amdi på side 45.