Vandposten. Nr. 211. November 2017

Nr. 211. November 2017

VANDPOSTEN D A N S K E VA N D V Æ R K E R S M E D L E M S M A G A S I N

Tema: Pesticider Hvad betyder det, at der er fundet desphenyl-chloridazon i drikkevandet?

Vi har spurgt miljø- og fødevareminister

Esben Lunde Larsen

Politisk uro om ny drikkevandsbekendtgørelse

|

Danske Vandværker 1

Vandposten nr. 211 Danske Vandværker er de danske vandforsyningers brancheorganisation.

Vi har omkring 2.000 vandværker og forsyninger som medlemmer samt omkring 300 virksomhedsmedlemmer fra vandbranchens industri og leverandører.

Vore aktiviteter omfatter blandt andet rådgivning, kursusvirksomhed, netværk og politisk interessevaretagelse samt information til og om branchen, herunder oplysning til forbrugerne om drikkevand.

Vi arbejder for en sikker og effektiv vandforsyning til gavn for forbrugerne.

Vandposten Er Danske Vandværkers medlemsmagasin.

Trykt på Multiart Silk 115 g.

Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver.

Udkommer fem gange årligt: Januar, marts, juni, september og november.

Layout: Kim Lentz Svendsen.

Ansvarshavende redaktør: Allan Weirup.

Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Stine Bærentzen, Mette Kingod, Henrik Blomhøj, Neel Ploug Olsen, Dorthe G. Rasmussen.

Danske Vandværker: Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand 56 14 42 42, info@danskevv.dk www.danskevv.dk Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af Danske Vandværker skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet.

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Oplag: 7.100 eksemplarer.

Vandposten er tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol.

Kontrolleret oplag i perioden juli 2016 - juni 2017: 6.965 eksemplarer.

Tryksag 5041 0004

2

| Danske Vandværker

Tema: Pesticidet kom som en tyv om natten SK Forsyning var et af de første vandværker, der fandt desphenyl-chloridazon.

Tema: Miljø- og fødevare­ minister Esben Lunde Larsen "Helt grundlæggende ønsker jeg ikke pesticider i vores drikkevand".

Foto: Forsidefoto: Claus Bjørn.

Tryk: Scanprint.

Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.30-15.oo, fredag kl. 9.30-14.00.

Abonnementspris for 2017: Kr. 255 (ekskl. moms).

Politisk uro om ny drikkevandsbekendtgørelse

Spørgsmål til dit abonnement på Vandposten?

Kontakt Helene Bjerre. info@danskevv.dk tlf. 5614 4242.

CVR nr. 95 13 96 55 Bank reg. nr. 5301.

Kontonr.. 0000260189.

Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse.

Persondata: Vandværksfolk lader sig ikke afskrække

Indhold

11

5

Leder

6 6

Åben kommunikation med forbrugerne Set med direktørens briller

8 Pesticider 8 Vandværker skal nu teste for ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon 11 Pesticidet kom som en tyv om natten 16 Har du fundet pesticider i vandet?

19 Derfor er nul lig med 0,1 mikrogram 20 Interview med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen 22 Kan bakterier løse problemer med pesticider i vandet?

24 Politik: Ny drikkevandsbekendtgørelse 24 Politisk uro om ny drikkevandsbekendtgørelse 27 Forsyningsstrategi 27 Lukket proces da forsyningsstrategien blev udviklet 28 Styringsmetoder: Kontrol eller tillid 32 Jura 32 Småsager kan få store konsekvenser 34 Faste bidrag 34 Energistyrelsen: I fortolker loven om fast bidrag rigtigt 37 Takstblade 37 Det skal kommunen vide om jeres økonomi, når de godkender takstbladet

20

40 Vandsektorloven 40 Når en ny lov trænger sig på 44 Arbejde i bestyrelsen 44 Samarbejde om godt bestyrelsesarbejde ser dagens lys 46 Messe i Fredericia 2017 46 Messe sætter ny rekord 51 Kontingent 2018 51 Kontingent 2018: Komplet indfasning af ny prisstruktur 52 Teknisk Forum 52 Teknisk Forum: Vores tekniske videntank 54 Persondata 54 Vandværksfolk lader sig ikke afskrække 57 Book os til at komme ud i dit vandråd

24

59 Medlemstilbud: Forsikringer 59 Forsikringstilbud er konkurrencedygtige på både pris og dækning 61 Gode og dækkende forsikringer dækker dig, hvis uheldet er ude 66 Ny rentvandstank i gammelt vandtårn 66 Mesing By Vandværk placerer en moderne rustfri ståltank i et

gammelt charmerende vandtårn 68 Registrering af reelle ejere 68 Registrering af ejerforhold i virk.dk 71 Kort nyt 71 Nyt om navne 71 Velkommen til nye medlemmer 72 Regionsoversigt

57

74 Leverandørfortegnelse

|

Danske Vandværker 3

Annonce

Fjernaflæsning - få hjælp til det hele

Hos Brødrene Dahl kan du få helt præcise digitale vandmålere – men også alt det, der hører til. Lige fra netværk og aflæsningssystemer til montering, service, IT-hosting og drift, stikprøvekontrol, undervisning – og komplet projektledelse fra start til slut.

Gennem de næste 10 år vil danske vandværker gradvist gå fra mekaniske til digitale målere.

Ikke mindst på grund af de nyeste digitale måleres mange fordele: de kan nu sende data via en trådløs radiofrekvens. Hvis I er klar til at gå over til digitale målere, kan Brødrene Dahl lede hele projektet for jer – eller I kan blot plukke det, I behøver.

Lad os hoste servere og IT-overvågning.

Brug os til montere målerne, sætte netværket op og klare stikprøvekontrollen.

Eller træk på undervisning, service og hotline-hjælp via Brødrene Dahls Vand Kompetence i Aarhus.

Vil du vide mere om dine mange muligheder hos Brødrene Dahl. Kontakt os på 70 23 22 52

4

| Danske Vandværker

Foto: Søren Eriksen

Leder Af Per Roth, landsformand i Danske Vandværker

Der må ikke være tvivl om vores professionalisme I september sendte jeg et brev til alle medlemmer, hvor jeg skrev, at der ikke må herske tvivl om vores professionalisme.

Jeg ser, at de følger med tidsånden og tager nye regler og teknologier til sig i arbejdet med hygiejne, kvalitetssikring, regnskaber, kundeservice og meget andet.

Baggrunden for at sende brevet er, at jeg i sensommeren - i kølvandet på fundene af ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon - via medierne erfarede, at nogle få kolleger ikke vil teste for ukrudtsmidlet, fordi de ikke kan overskue konsekvensen, hvis der blev fundet noget. De forklarer, at de driver vandværket som en hobby, og at de blot er frivillige.

Når forbrugerne bliver bekymrede - som vi så med fundene af pesticider - så bliver vi nødt til at få den vished, der skal til for at skabe tryghed hos forbrugerne.

I mine øjne er den slags udtalelser med til at kaste et yderst uheldigt lys over den samlede vandbranche, fordi vi kommer til at fremstå som uprofessionelle, og der stilles spørgsmålstegn ved vores omdømme. Jeg bliver nødt til at reagere, når jeg ser, at vores omdømme er i fare.

Nogle få personers udtalelser må ikke sætte forbrugernes og politikernes tillid til os over styr. For jeg ved, at langt de fleste vandværksfolk hver eneste dag arbejder professionelt for at sikre forbrugerne noget af verdens bedste drikkevand, høj forsyningssikkerhed og rimelige priser.

Lad mig slå fast: Den tid har længe været forbi, hvor vandværksdrift er en hobby. Vi beskæftiger os med en af de vigtigste fødevarer, og forbrugerne og politikerne kan med rimelighed forvente, at vi har en professionel tilgang til vores virke.

Jeg vil her takke for de mange positive tilkendegivelser, som mit brev har medført. Opbakningen fortæller mig, at der er mange af mine vandkolleger, der ikke vil acceptere at nogle få er med til svække tilliden til forbruger­eje.

Lad os stå sammen, og lad os åbent tale sammen om, hvorden vi kan styrke forbrugereje som model. Jeg ved - og jeres tilbagemeldinger viser mig - at der er masser af vandværker derude, som står klar til at tale om samarbejde og sammenlægninger.

|

Danske Vandværker 5

Annonce

Åben kommunikation med forbrugerne Af Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker

Set med direktørens briller

Kommuniker åbent med forbrugerne. Både når det går godt, og når der er problemer med vandet. Sådan lyder opfordringen fra direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup.

Her i Danmark har vi noget af verdens bedste drikkevand, og vi har også en meget høj drikkevandssikkerhed. Det skyldes, at de allerfleste vandværker drives topprofessionelt af dedikerede vandværksfolk, som gør et fantastisk stykke arbejde.

Så i mine øjne er der god grund til, at forbrugerne har tillid til drikkevandet, og denne tillid er vigtig, fordi vi alle skal kunne stole på, at vandet i hanen har en høj kvalitet.

Men tillid er jo en flygtig størrelse, som både kan svækkes og styrkes, og jeg bliver bekymret for, om danskernes tillid til vandværkerne lider et knæk, når de ikke får hurtig information. Især hvis der er problemer med vandet.

For moderne forbrugere forventer at få information og rettidige svar, når de har brug for hjælp, oplysninger og forklaringer.

DR’s rundringning: Mange vandværker giver ikke besked Så hvorfor nu denne bekymring for, om vi er gode nok til at give forbrugerne hurtig information? Det skyldes blandt andet, at jeg i pressen hører om vandværker,

6

| Danske Vandværker

som ikke giver forbrugerne besked ved overskridelser af grænseværdien for pesticider.

Et nyere eksempel er DR's nyheder rundringning til 44 vandværker, som inden for de seneste fem år har haft overskridelser af grænseværdien for sprøjtegift i afgangsvandet. Af de vandværker er det kun cirka hvert tredje, som har givet forbrugerne besked, når der er fundet forhøjede pesticid niveauer. En vandværksmand blev af DR citeret for at sige, at han ikke har informeret forbrugerne om overskridelser, fordi det kan skabe unødvendig bekymring.

Forbrugerne kan godt håndtere information Hvis der bliver fundet pesticider i vandet, får forbrugeren det at vide før eller siden, og hvis de ikke får den slags vigtige informationer med det samme, ja så er jeg bange for, at det svækker tilliden til vandværket.

Når det opleves som om, vandværket putter med tingene, opstår der utryghed hos forbrugerne, og de siger: "Hvorfor har I ikke fortalt os det her noget før?".

Foto: Patrick Kirkby​​

Tværtimod giver det god mening at sige til forbrugerne: "Vi har netop erfaret, at vi har overskridelser af grænse­ værdien for pesticider, men vi gør alt, hvad vi kan, og samarbejder samtidig med kommunen og sundhedsmyndigheder. Derfor er situationen under kontrol".

Det er da synd at holde gode historier for sig selv. Fortæl det, når vandværket monterer den sidste nye teknologi, deltager i et spændende projekt eller ansætter en ny person, som forbrugerne fremover kan henvende sig til ved spørgsmål. Jeg er helt sikker på, at lokale journalister og forbrugere er interesserede i at få et indblik i hverdagen på vandværket, især fordi rent drikkevand er noget af det vigtigste, der findes.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke vandet, er det selvfølgelig vigtigt at give denne information videre.

En sidegevinst ved at række ud til forbrugere og journalister, er, at det kan inspirere forbrugerne til at deltage i generalforsamlingerne og måske stille op til valg.

Forbrugerne jo er oplyste og ansvarlige mennesker, der godt kan håndtere information, så hellere give for meget information end for lidt.

Brug for god rådgivning om kommunikation?

Jeg anbefaler, at vandværket som minimum har en hjemmeside, hvor forbrugerne kan gå ind og finde opdaterede oplysninger. Sociale medier er også et godt sted at falde i snak med forbrugere og journalister.

Og det er synd, for der er jo ikke nogen grund til at holde den vigtige information om overskridelser for sig selv.

Fortæl også de gode historier En anden god grund til at kommunikere åbent med forbrugerne er, at der jo foregår så mange gode initiativer på vandværkerne. Så hvorfor ikke åbne sig op for lokalsamfundet og invitere pressen og forbrugerne med ind i vores spændende verden på vandværkerne?

Men den gammeldags pressemeddelelse virker stadigvæk, og kommunikationsteamet i Danske Vandværkers sekretariat vil hellere end gerne hjælpe dit vandværk med at skrive en god pressemeddelelse og rådgiver generelt gerne om kommunikation. De kan kontaktes på kom@danskevv.dk.

|

Danske Vandværker 7

Pesticider Af Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder

Vandværker skal nu teste for ukrudtsmidlet desphenylchloridazon Vandværker skal nu tjekke drikkevandet for desphenyl-chloridazon, da Miljøstyrelsen 27. oktober 2017 har tilføjet stoffet til det obligatoriske analyseprogram.

Det sker efter fund af rester af sprøjtemidlet i mange boringer rundt omkring i landet.

Fundet af sprøjtemidlet har medført stor medieomtale, og mediernes fokus på sprøjtemidler i drikkevandet er intensiveret siden slutningen af august, hvor de første historier så dagens lys.

Miljøstyrelsens Vandpanel Miljøstyrelsens Vandpanel reagerede 31. august 2018 efter den store presseomtale. Branchen og sundhedsmyndighederne blev inviteret til orientering og drøftelse af sprøjtemiddel-situationen.

» August 2017 De første fund af rester af desphenylchloridazon dukker op.

8

| Danske Vandværker

I regi af vandpanelet blev det besluttet, at sætte stoffet på vandværkernes obligatoriske kontrolprogram, og på den måde er stoffet ført på listen med godt 30 forskellige pesticider, som vandværkerne rutinemæssigt skal tjekke for.

Myndighedernes krav Hvert fjerde år skal hver eneste boring teste vandet for de godt 30 forskellige pesticider i den såkaldte pesticid-pakke. Prisen er ca. 3.000 kr. pr. boring Hvis man tester særskilt for desphenyl-chloridazon koster analysen ca. 1.500 kr.

» 31. august 2017 Miljøstyrelsens Vandpanel holder møde om situationen.

» 31. august Styrelsen for Patientsikkerhed maner til ro og vurderer, at vandet kan drikkes.

September 2017 Nogle vandværker lukker boringer og flere vandværker finder rester af stoffet - de fleste under grænseværdien.

Grænseværdier og sundhedsrisici Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der med den viden vi har i dag, ikke er kendte sundhedsrisici ved at drikke vand, der indeholder rester desphenyl-chloridazon, i de mængder vi hidtil har set.

Dermed kan kommunerne give dispensation til vandværkerne. Kun hvis man drikker vandet gennem mange år og i store mængder, kan det være årsag til sygdom.

Hvordan undgår vi det her igen?

Et andet resultat fra mødet i Miljøstyrelsens Vandpanel er, at der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor Danske Vandværker også deltager. Gruppen skal se på de fremtidige kriterier for, hvordan man udpeger de stoffer, som vandværkerne skal teste for.

» Medierne sætter fokus på fund af desphenyl-chloridazon i drikkevandet og forbrugernes bekymring for, om det er sundhedsskadeligt.

» Danske Vandværker opfordrer medlemmerne til at tage prøverne og at informere forbrugerne om, hvorvidt der er fundet rester af sprøjtemidlet eller ej.

27. oktober 2017 Drikkevandsbekendtgørelsen træder i kraft, og alle vandværker skal nu teste for stoffet.

|

Danske Vandværker 9

Xergi A/S

Annonce IT-forsyn ingssikke rhed Er dit van dværk sik ret?

Kontakt o s..

forsyner de danske vandværker med sikkerhed..

Siden 2001

Løsningsorienteret Automationspartner Xergi A/S er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store og små vandforsyninger.

Vi har egen softwareudvikling og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet.

Engageret rådgivning samt effektive løsninger • • • • • • • • •

Teknisk rådgivning Tilstandsvurderinger Individuelle løsninger Optimering af vandforsyning Service support aftale 24 timers vagttelefon Reservedelslevering Driftssikkerhed Energieffektive pumpeløsninger.

Vandværksautomation Xergi A/S har siden 2001 markedsført og udviklet Danfoss AQA produktprogram for automatik til vandværker.

AQA-systemet er baseret på behov og krav om optimal driftssikkerhed.

Komplette vandværksstyringer

Kundetilpasset løsninger Xergi A/S leverer kundetilpasset automatikløsninger til brug inden for hele vandværksprocessen lige fra kildepladsen til forbrugeren.

Vi leverer alt fra små selvstændige styringer til mindre vandværker op til store sammenkørte SRO anlæg, hvor flere vandværker styres og overvåges fra et fælles system.

•

AQA2000P - Automatik til ud pumpning

•

AQA2500 - Automatik til råvandsstyring

•

AQA3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker

•

AQA5000 - SRO anlæg til styring, registrering og overvågning

•

Automatik til sektionsbrønde

•

Automatik til trykforøgere

Service support Hos Xergi tilbyder vi service på alle vores produkter og leverede løsninger i hele anlæggets levetid.

Vi opbygger vores løsninger med standard komponenter, så der altid kan leveres reservedele, hvis en komponent fejler.

Til vandværker har vi lavet en standard service support aftale, som tilpasses den enkelte kunde.

Xergi A/S · Hermesvej 1· 9530 Støvring · Tlf.: 99 35 16 10 · Døgnvagt: 40 70 16 00 · mail@xergi.com · www.xergi.dk

10

| Danske Vandværker

Pesticider Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Pesticidet kom som en tyv om natten Som en af de første vandforsyninger i landet, finder SK Forsyning A/S ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon i råvandet. Fundet af stoffet kom fuldstændig bag på driftschefen.

"Jeg var ellers ret sikker på, at der ikke var pesticider i vores vand, fordi vi her på Sjælland har de her lag af ler, som beskytter grundvandet mod pesticider", siger driftschef Jan Jørgensen fra SK Forsyning.

Det var derfor en rolig driftschef, der tilbage i august satte sig ned for at bladre analyserapporterne igennem.

Rapporterne viser, om der er stoffer som pesticider og

nitrat i forsyningens boringer, og listen med stoffer, der er testet for, er meget længere end Miljøstyrelsens liste med godt 30 sprøjtemidler, som vandværkerne rutinemæssigt tjekker for. For som et led i Slagelse Kommunes arbejde med at lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, har kommunen og forsyningen testet for hele 417 forskellige stoffer.

|

Danske Vandværker 11

Pesticider Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Det gik da også godt med at bladre de første sider af rapporten igennem, men da Jan Jørgensen kiggede på det allersidste stof på listen, så han, at der var desphenyl-chloridazon i vandet. Ikke bare i en boring, men i fem af de syv boringer, der blev testet. I en af boringerne ligger desphenyl-chloridazon niveauet på grænseværdien, og i en anden boring ligger den fire gange over grænseværdien.

"Det kom selvfølgelig bag på mig, og jeg står sådan lidt og tænker: Hvad pokker. Hvad gør vi nu? Skal vi ud og slukke for boringerne med det samme"?

Hektiske dage Jan Jørgensen lægger rapporterne fra sig og går nogle hektiske dage i møde. Han vil gerne sende en pressemeddelelse ud og informere forbrugerne med det samme, men først skal der skabes overblik over situationen.

Som noget af det første læser han en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og de skriver, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at drikke vand med rester af desphenyl-chloridazon i de målte værdier.

Han får nu grønt lys af kommunen til at fortynde sig ud af problemet, så afgangsvandet på det pesticidramte vandværk i Skælskør kommer ned under grænseværdien.

Foto: Bo Nymann

"Der er mange vandværksfolk, der synes, at det er en forkert fremgangsmåde at blande sig ud af problemet, fordi der under ingen omstændigheder må være pesticider i vandet. Det er jeg sådan set enig i, men staten har vedtaget et sæt grænseværdier og siger, at vandet er rent, når vi er under de her kriterier, og det er det, vi forholder os til", siger han.

"Hvis vi kunne sløjfe en boring og finde en ny kildeplads, ville problemet jo være løst. Men en boring er en stor investering, og det er dyrt at smide den væk. Desuden har vi allerede fat i de grundvandsressourcer, vi kender til".

Jan Jørgensen bestiller samtidig nye analyser af vandet i de pesticidramte boringer hos et andet analysefirma.

Det gør han for at dobbelttjekke, om de målte værdier er korrekte.

Hurtig information til forbrugerne Efter de første hektiske dage i august, skynder forsyningen sig at sende en pressemeddelelse ud.

"Det var ret vigtigt for os at sige til forbrugerne, at det er noget skidt, at der er pesticider i vandet, men så skidt

12

| Danske Vandværker

er det heller ikke. For vi er i fuld gang med at gøre noget ved problemet. Vi fortæller også, at indholdet af pesticidet i afgangsvandet fra vores vandværker ligger under grænseværdien", siger Jan Jørgensen og fortsætter: "For os er det vigtigt at informere forbrugerne hurtigt, fordi de skal kunne stole på, at vores vandforsyning er troværdig, og at vores vand er i orden.

Driftschef Jan Jørgensen fra SK Forsyning A/S, som her sidder ved en af de boringer, hvor der ikke er fundet pesticider.

Vand i hanen er det bedste vand, der findes, og det ville være ærgerligt, hvis forbrugerne blev fristet til at gå ned og købe vand på flaske".

Da pressemeddelelsen er sendt ud, kommer reaktionerne. Kommunen, SK Forsyning A/S og de omkringliggende vandværker modtager en del henvendelser fra bekymrede forbrugere, som især spørger ind til, hvor farligt det er at drikke vandet. Nogle forbrugere

henvender sig også, fordi de er bekymrede for, om det er pesticider, der var skyld i deres sygdom.

Nyheden ruller og bliver landsdækkende Frem til det tidspunkt i august har desphenyl-chloridazon ikke været et emne, som har været på journalisternes dagsorden, men det ændrer sig nu.

|

Danske Vandværker 13

Pesticider Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

"I løbet af de dage sidder jeg til møde ved siden af en mand fra en anden vandforsyning. Hans telefon ringer, og da han lægger på igen, siger han, at han skal hjem og lukke en boring på grund af desphenyl-chloridazon. Det får mig til at tænke, at vi ikke står med et lokalt problem, men derimod et landsdækkende".

med masser af rent vand uden pesticider. Forsyningen vil have mulighed for at udpumpe 25% mere vand end det, de udpumper i dag, så der i fremtiden er nok vand.

Snart får Jan Jørgensen da også en række henvendelser fra pressen. DR laver et større tema om emnet, og han er på i et direkte radiointerview om morgenen. TV2 Øst kigger også forbi SK Forsyning A/S med deres kamera og mikrofon.

En boring i sig selv kommer op i nærheden af 1 mio. kr., og oveni det kommer udgiften til nye rørstrækninger, der leder råvandet frem til en af forsyningens fem (snart fire) vandværker.

I august deltager en erfaren medarbejder fra SK Forsyning A/S - Leif Larsen - også i et møde i Miljøstyrelsens Vandpanel, hvor desphenyl-chloridazon bliver sat på listen over de stoffer, som vandværker obligatorisk skal teste for. Og hjemme fra kontoret i Slagelse har Jan Jørgensen fulgt udviklingen gennem nyhederne og set, at flere vandværker i hele landet nu finder desphenyl-chloridazon i vandet.

"Jeg var ikke forberedt på, at det blev så stort. At det ikke kun ramte et vandværk, men at det faktisk ramte vandværker i hele landet", siger han på denne dag i oktober, hvor interviewet med Vandposten finder sted.

Arbejder på at finde vand uden pesticider I dag har Jan Jørgensen rystet den første reaktion med ærgrelse af sig og er nu begyndt at arbejde på den faglige udfordring med at skaffe nok rent vand uden pesticider til forbrugerne i Slagelse.

For selvom forsyningen allerede har fat i de grundvandsressourcer, de kender til, så sidder Jan Jørgensen med et kort, som viser, at der findes tunneldale med grundvand i Slagelse-området, og det ser lovende ud.

"Jeg vil ikke sige, at der er masser af håb for at finde en ny kildeplads, men selvom vi ikke er så optimistiske, er der trods alt håb", siger han.

Hvis SK Forsyning A/S er så heldige at finde mere vand, håber de, at de i fremtiden kan forsyne forbrugerne

14

| Danske Vandværker

Projektet med at finde en ny kildeplads kommer dog til at lave et stort indhug i pengekassen.

"I værste fald kommer vi til at investere for mellem 15 og 30 mio. kroner, og det er mange penge, men vi er simpelthen nødt til det", siger Jan Jørgensen.

Investeringen i en ny kildeplads og nye rørstrækninger kommer rundt regnet til at koste forbrugeren en krone på vandprisen.

Forhåbentligt aldrig igen "Vi vidste ikke, at der var desphenyl-chloridazon i vandet inden analysen i august, men det kommer forhåbentligt ikke til at ske igen, at der findes pesticider i vores vand, som vi ikke kender til", siger driftschefen, som fremover tester vandet for 100 ekstra pesticider end dem, der er obligatoriske at teste for. På den måde begynder forsyningen også at teste for de pesticider, som bliver brugt i dag.

"Hvis forbrugerne spørger, om der pesticider i vandet, kan vi i fremtiden kigge dem direkte i øjnene og sige, at det er der ikke. Heller ikke de pesticider, der bliver brugt i dag. Borgerne i Slagelse Kommune skal kunne stole på, at vandet er rent".

Jan Jørgensen forventer dog ikke at finde nye pesticider i vandet, men hellere være forsigtig end at blive overrasket.

"Desphenyl-chloridazon kom som en tyv om natten, og det vil jeg ikke ud i igen".

SK Forsyning fandt i august ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon i vandet på et af forsyningens fem vandværker. Siden da har forsyningen testet alle boringer, og har fundet desphenyl-chloridazon i en boring på endnu et vandværk. Der er ikke fundet pesticider på de sidste tre vandværker.

Spørgsmål til Jan Jørgensen?

Alle vandværksfolk er i samme båd, som Jan Jørgensen siger, og derfor er han kun glad for at dele sine erfaringer med de vandværksfolk, der allerede har ringet til ham. Hvis du har spørgsmål til ham, er du også velkommen til at kontakte ham. Du finder hans kontaktoplysninger på SK Forsynings hjemmeside.

SK Forsyning A/S SK Forsyning A/S er en multiforsyningsvirksomhed, der varetager el-, vand- og fjernvarmeforsyningen, sælger gas, håndterer spildevand og sikrer gadelys i Slagelse Kommune.

SK Vand A/S indvinder vand fra fem vandværker og distribuerer drikkevand til ca. 22.000 husstande i Slagelse Kommune.

|

Danske Vandværker 15

Pesticider Af Robert Jensen, Henrik Blomhøj og Stine Bærentzen, Danske Vandværker

Har du fundet pesticider i vandet?

Ja

Ja

Du skal straks underrette kommunen, hvis der findes pesticider over grænseværdien i dine vandprøver. Kommunen afgør sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, om forbrugerne fortsat kan drikke vandet uden sundhedsfare. Er der sundhedsfare ved at drikke vandet, skal kommunen straks give påbud om, hvad vandværket skal gøre for at rette op på situationen.

Kommunikation med forbrugerne Informer forbrugerne så hurtigt som muligt om overskridelserne, gerne i samarbejde med kommunen. Danske Vandværkers anbefaling er, at vandværket altid informerer forbrugerne om fund af pesticider over grænseværdien.

Også når der ikke er akut sundheds­fare. Fortæl i de tilfælde, at embedslægen har vurderet, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke vandet. Det øger trygheden hos forbrugerne.

På danskevv.dk finder du skabeloner til en pressemeddelelse.

Her kan du vælge imellem flere skabeloner og på den måde finde en skabelon, der passer til jeres situation.

16

| Danske Vandværker

Nej

?

Godt! Men er du forberedt med en god beredskabsplan og nødforsyning, hvis du en dag finder andre typer af pesticider i vandet, eller hvis grænseværdierne bliver overskredet?

Er der fundet pesticider over grænseværdien?

Ja

Vandkvaliteten skal hurtigt leve op til kravene igen Når en grænseværdi er overskredet skal kommunen sørge for, at vandkvaliteten så hurtigt som muligt igen lever op til kravene. Hvis vandværket ikke umiddelbart kan løse problemet med koncentrationer over grænseværdien - f. eks. ved at blande vand fra flere boringer - kan kommunen ved påbud lukke en eller flere boringer midlertidigt eller permanent.

Så er alt, som det skal være.

?

Skal de forurenede boringer lukkes?

I Danske Vandværker står vi klar til at hjælpe med juridisk, økonomisk og teknisk rådgivning. Kontakt rådgivningen på raad@danskevv.dk.

Nej

I Danske Vandværker anbefaler vi, at du etablerer en nødforsyning, så dine forbrugere til hver en tid kan få vand. For eksempel ved at lave en rørforbindelse til nabovandværket eller ved at lave en aftale med et firma, som kan køre store mængder vand ud til forbrugerne.

Vi anbefaler også, at du udarbejder en beredskabsplan, så du hurtigt kan rykke ud og gøre det, der skal til i situationen. Du finder en skabelon til en beredskabsplan på danskevv.dk -> Viden om -> Hygiejne og kvalitet -> Beredskabsplan

Ja

Nej

Så skal I finde en ny kilde­ plads.

?

Er det muligt at finde en ny kildeplads?

Ja

Nej Ved at blande vandet med vand fra egne boringer eller fra nabovandværket, kan boringerne stadigvæk anvendes.

En justering af indvindingsstrategien kan også afhjælpe eller mindske problemet, og på den måde kan vandindvindingen på sigt normaliseres.

Løbende overvågning af vandkvaliteten er vigtig.

Så har I fremtidssikret forsyningen.

Hvis det er muligt, så indled et samarbejde med nabovandværket om at etablere en nødforsyningsledning. Måske er det på sigt også en mulighed at lægge sig sammen med nabovandværket.

Dispensation Hvis det ikke er sundhedsfarligt at drikke vandet med de konstaterede overskridelser, kan kommunen - hvis der ikke umiddelbart kan findes andre løsninger - dispensere midlertidigt fra grænseværdierne.

Denne dispensation skal være kortest mulig og maksimalt 3 år.

Dispensationen kan herefter evt. forlænges i yderligere 3 år, hvorefter den kun kan forlænges i ganske særlige tilfælde, og kun efter godkendelse fra EU-Kommissionen.

|

Danske Vandværker 17

Annonce

Kontorhjælpen’s Vandværksadministration Lad os klare administrationen af dit vandværk - Du kan sikkert bruge tiden på noget andet!

Alle former for bogføring Flytteopgørelser Kontrol af indbetalinger Udsendelse af opkrævninger Årsregnskaber Betaling af fakturaer Varetagelse af forbrugerkontakt Joan Lindbjerg Strøget 14, Oddense 7860 Spøttrup E-mail: post@kvva.dk Telefon: 97 74 12 00 www.kvva.dk 18

| Danske Vandværker

Vælg det rigtige laboratorium Vi er et højteknologisk laboratorium med mange års erfaring inden for prøvetagning og analyse af drikkevand. Vores fokus er på at levere den bedste service og højeste kvalitet.

Vores IT-løsning hjælper vandværker med at opfylde kravet om at offentliggøre analyseresultater for forbrugerne.

Kontakt os i dag og hør nærmere.

www.analytech.dk lab@analytech.dk 98 19 39 00

Pesticider Af Pernille Weile, juridisk rådgiver

Derfor er nul lig med 0,1 mikrogram Langt tilbage i tiden har det været et helt grundlæggende politisk udgangspunkt, at der ikke må være miljøfremmede stoffer i vores grundvand - heller ikke pesticider.

Derfor er det også afgørende, at der hurtigst muligt bliver målt og taget initiativer sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er overskridelser.

Siden først i 1970’erne har miljøbeskyttelsesloven fastsat, at der ikke må spredes stoffer, der kan forurene grundvandet, og efter kemikalieloven har der ikke måttet godkendes pesticider, hvis de kunne sive ned og forurene grundvandet.

Vi skal eksempelvis gøre alt, hvad vi kan for at bevare forbrugerens tillid, så de ikke skifter drikkevandet ud med flaskevand.

Og det vil sige, at det ikke teknisk var muligt at måle, om der var pesticider i grundvandet.

Teknologien bliver bedre og bedre, og omkring slutningen af 1980’erne blev det muligt at måle for pesticider helt ned til 0,1 mikrogram pr. liter, og så var nullet ikke længere et nul, men en grænseværdi - eller en markør om man vil. I dag kan man måle langt mindre værdier helt ned til 0,01 mikrogram pr. liter.

Og sådan skal det blive ved med at være Den sidste tids fund af desphenyl-cloridazon har været med til at sætte fokus på emnet igen. For hvad skal vi måle for, og hvad er det for en grænseværdi, vi skal opretholde.

Det danske drikkevand er unikt, og forbrugerne kan drikke det uden at være bekymrede, og sådan skal det blive ved med at være. Det er blandt andet takket være de meget skrappe grænseværdier.

Fortidens synder For tiden måles der for godt 30 pesticider og relevante nedbrydningsprodukter. Men det kan jo ikke udelukkes, at der kan være andre pesticider i grundvandet end dem, vi måler for i dag.

Miljøstyrelsen har via overvågningsprogrammet for grundvand blandt andet fastsat skrappe regler for, hvornår et stof skal optages på listen over de pesticider, der skal måles for i vandværkets analyseprogram.

Men spørgsmålet er, om det system ikke også skal suppleres med flere og andre informationer og en bedre kobling mellem disse, så der hurtigere kan komme fokus på et problematisk stof.

Det var der bred enighed om på et møde i Miljøstyrelsen straks efter fundene med desphenyl-cloridazon. Der er nu dannet en arbejdsgruppe, hvor Danske Vandværker også deltager. Arbejdsgruppen skal prøve at se på alle de muligheder, der er for at opsamle viden om fund af pesticider, så systemet kan blive forbedret.

|

Danske Vandværker 19

Pesticider Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen: "Helt grundlæggende, så ønsker jeg ikke pesticidrester i vores drikkevand".

Flere vandværker har på det seneste fundet pesticidet desphenyl-chloridazon i vandet.

Hvad får det af politiske konsekvenser? Vi har spurgt Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Hvor tryg er ministeren ved at drikke dansk postevand?

"Jeg er meget tryg ved det danske drikkevand, som er af meget høj kvalitet. Vi kan være stolte af vores rene drikke­vand. Jeg synes, at de danske vandværker generelt gør det godt, når det handler om at sikre borgerne rent og sundt vand i hanerne", skriver Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et skriftligt interview.

Flere vandværker har på det seneste fundet stoffet desphenyl-chloridazon i drikkevandet, som hidtil ikke har været på listen over sprøjtemidler, som vandværkerne rutinemæssigt tjekker for. Hvordan vil ministeren sikre, at vi fremover tester for de rigtige stoffer?

"Helt grundlæggende, så ønsker jeg ikke pesticidrester i vores drikkevand. Nu forbedrer Miljøstyrelsen kontrollen ved, at desphenyl-chloridazon bliver sat på listen over stoffer, som vandværkerne skal teste for. Samtidig har Miljøstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som ser på kriterierne for udvælgelsen af stoffer til listen, og om der er andre stoffer, der skal være obligatoriske i vandværkernes drikkevandskontrol. Dermed bliver vores drikkevand sikret endnu bedre. Miljøstyrelsen taler derudover løbende med GEUS om, hvorvidt der er behov for at udvide pesticidlisten til boringskontrollen med nye stoffer".

Vil ministeren tage initiativ til at skærpe den nye pesticid­strategiplan, nu hvor mange vandværker har fundet desphenyl-chloridazon i vandet?

"Jeg er tryg ved, at vandværkerne nu rutinemæssigt skal tjekke for desphenyl-chloridazon. Det har Miljøstyrelsen sikret ud fra en konkret vurdering. Stoffet chloridazon har været forbudt siden 1996, og der er i pesticid­

20

| Danske Vandværker

strategien fokus på den fremadrettede beskyttelse af grundvandet. Jeg ser på den baggrund ikke nogen grund til at åbne op for aftalen om pesticidstrategien".

Det kan hurtigt blive dyrt for et vandværk, hvis det finder pesticider i drikkevandet. Især hvis vandværket skal lukke en boring og finde en ny kildeplads. Vi har normalt her i landet et princip om, at forureneren betaler. Hvorfor gælder det princip ikke her? Og skal vandværkernes forbrugere også i fremtiden betale regningen, hvis vandværkerne finder pesticider i drikkevandet?

"Det er kommunerne, der har ansvaret for at tilse og sikre den lokale vandforsyning. Og hos kommunerne findes der alternativer til at lukke en boring. For eksempel kan man blande vandet fra flere boringer. Så der behøver ikke komme en ekstra regning til kunderne", skriver ministeren og fortsætter: "Vælger man alligevel at lukke en vandboring, så vil de fleste større vandværker stadig kunne få vand fra en anden kildeplads - og dermed sikre forsyningen til kunderne. Men det er klart: Jo mindre vandværk - jo mere sårbar er man over for forureninger. Derfor er det også i nogle tilfælde hensigtsmæssigt, at branchen udvikler sig hen imod større enheder, der overordnet set er bedre i stand til at levere en stabil og sikker vandforsyning".

"Forureneren betaler er et fornuftigt princip, men det forudsætter, at der kan identificeres en 'synder'. Det er ikke muligt i det konkrete tilfælde, hvor vi nu mange år efter finder rester af sprøjtemidlet i drikkevandet. I det lys giver det god mening, at omkostningerne finansieres af de vandforbrugere, der har gavn af indsatsen", slutter ministeren i sin mail.

Foto: Claus Bjørn

"Jo mindre vandværk - jo mere sårbar er man over for forureninger. Derfor er det også i nogle tilfælde hensigtsmæssigt, at branchen udvikler sig hen imod større enheder, der overordnet set er bedre i stand til at levere en stabil og sikker vandforsyning".

"Jeg synes, at de danske vandværker generelt gør det godt, når det handler om at sikre borgerne rent og sundt vand i hanerne".

|

Danske Vandværker 21

Pesticider Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Kan bakterier løse problemer med pesticider i vandet?

Forestil dig, at et vandværk kan rense vandet for pesticider ved at placere pesticidspisende bakterier i sandfilteret. Dette tænkte scenarie går måske hen og bliver til virkelighed i fremtiden. I hvert fald når vi kigger på nye, lovende laboratorieforsøg i det ambitiøse forskningsprojekt Den Trojanske Hest.

Forskningen bygger på, at der findes nogle særlige bakterier, som er i stand til at nedbryde visse former for pesticider ved at spise dem.

Hvis det skal lykkes at rense vandet for pesticider ved hjælp af bakterier, skal en stor gruppe pesticidned-brydende bakterier plantes i sandfiltret med pesticid-forurenet vand. For så kan bakterierne begynde at spise og nedbryde pesticiderne.

Laboratorieforsøg ser lovende ud Siden forskningsprojektet blev omtalt i Vandposten for godt et år siden, har forskerne været i laboratoriet, og her har de haft succes med at dyrke flere bakterier med pesticidnedbrydende egenskaber. De har også haft succes med at overføre evnen til at spise pesticider fra den ene type bakterier til den anden.

22

| Danske Vandværker

Foto: Teknologisk Institut

Desværre dør de pesticidnedbrydende bakterier et stykke tid efter, at de er placeret i sandfiltret. Så for at sikre, at pesticiderne fortsat bliver spist, skal de pesticidspisende bakterier overføre evnen til at nedbryde pesticider til de naturligt forekommende bakterier i filtret. Og på den måde får de naturligt forekommende bakterier i sandet en ny evne til at spise pesticider.

"Konceptet virker i laboratoriet. Vi er positivt overraskede over, hvor godt det kan lade sig gøre at overføre evnen til at nedbryde pesticider til de bakterier, der i forvejen findes i filteret”, siger Sanin Musovic, der er mikrobiolog og projektets faglige leder hos Teknologisk Institut.

Forskningsprojektet har stadigvæk en del forsøg foran sig, inden det afsluttes i 2020. Men hvis det lykkes forskerne at overføre evnen til at nedbryde pesticider til de bakterier, der i forvejen findes i et vandværks filter, ja så er fremtidsperspektivet stort.

Kan hjælpe mange vandværker "Forskningsprojektet er interessant, fordi projektet undersøger nye miljørigtige og bæredygtige metoder til at håndtere den velkendte udfordring med pesticider i vores grundvand. Hos os har vi helt fra start bakket op om projektet og samarbejdet med forskerne om at tage prøver ved boringer og filtre og bidraget aktivt i diskussionerne", siger Tina Vad Chawes, som er chef for Furesø Vandforsyning a.m.b.a.

"Det mest optimale ville selvfølgelig være at undlade brugen af pesticider, men brugen af pesticider har været enormt udbredt, og vi finder desværre også pesticider i enkelte af vores 22 boringer", siger hun og fortsætter: "Det er ærgerligt, at tilstedeværelsen af pesticider gør, at vandforsyninger er nødsaget til at lukke boringer.

Hvis det lykkes forskerne at finde metoder til at rense vand for pesticider ved hjælp af bakterier, giver det håb for, at de pesticid-ramte vandværker og boringer ikke er nødt til at lukke", fortsætter hun.

Også projektets kommercielle partner ser et stort potentiale i den nye teknologi i forhold til eksport og arbejdspladser.

"Perspektivet ved forskningsprojektet er, at vandværker i Danmark og udlandet kan fortsætte med at producere rent drikkevand på trods af udfordringer med pesticider", siger direktør i Kemic Vandrens A/S, Henrik Nybro Laugesen.

Projektet er opkaldt efter Den Trojanske Hest fra Odysseen. Efter 10 års belejring af Troja skjulte grækerne sig i en stor hestefigur af træ. Trojanerne tog imod hesten som en gave og førte den ind gennem byporten. Om natten kom grækerne frem fra skjulet og lukkede den græske hær ind. Herefter blev Troja erobret.

Projektet kaldes Den Trojanske Hest, fordi overførslen af pesticidnedbrydende evner ofte sker uden at de eksisterende bakterier i filtersandet opdager, at de er ved at få nye evner, der gør dem i stand til at nedbryde pesticider

De pesticidspisende bakterier, som projektet fokuserer på, er dem der kan nedbryde pesticidresterne BAM, MCPP, Glyphosat, Benzazon og Atrazin.

|

Danske Vandværker 23

Politik: Ny drikkevandsbekendtgørelse Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Politisk uro om ny drikkevandsbekendtgørelse Den nye drikkevandsbekendtgørelse fra Miljøstyrelsen er trådt i kraft den 27. oktober, men vejledningerne til bekendtgørelsen kan først forventes færdige i det nye år.

Som tidligere skrevet har Danske Vandværker og mange andre organisationer afgivet kritiske høringssvar. Da der er tale om en bekendtgørelse og ikke en regelændring, har den ikke været forbi Folketinget. Sagen har med andre ord ikke været diskuteret politisk, men efter massiv omtale i pressen er et folketingsmedlem gået ind i sagen.

Kritisk ordfører stiller spørgsmål Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget Christian Rabjerg Madsen (S) har spurgt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, om han vil indkalde partierne til en orientering om sagen; "Det gælder i høj grad om at finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Og jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis ministeren indkalder partierne, så vi kan blive informeret ordentlig om indholdet i den nye bekendtgørelse.

Og samtidig få drøftet sagen i udvalget", siger Christian Rabjerg Madsen.

Minister ændrer mening om kontrol på mindre vandværker Et af de fire spørgsmål, socialdemokraten har stillet til ministeren, er: Ministeren bedes redegøre for baggrunden for udarbejdelsen af den nye drikkevandsbekendtgørelse der fritager de mindre/ private vandværker fra kontrol. Der henvises til artiklen "Eksperter advarer mod mindre kontrol af drikkevand" bragt af Ritzau 10/10/17.

Det punkt har ministeren dog allerede adresseret. Og på baggrund af høringssvar fra blandt andet Danske Vandværker, som er sendt ind til Esben Lunde Larsens ministerium, ender reglerne sådan:

24

| Danske Vandværker

"Alle vandforsyninger, der leverer drikkevand til andre end en enkelt husstand, skal også fremover være omfattet af drikkevandskontrol. Det har jeg sammen med regeringsordførerne og Dansk Folkeparti i sidste uge besluttet i lyset af de høringssvar, vi har modtaget.

Derved sikrer vi, at drikkevand, som leveres videre til en anden ejendom, altid er omfattet af drikkevandskontrol", har ministeren fastslået i pressen.

Men hvorfor skal reglerne overhovedet ændres?

Danske Vandværker er ikke enig med Miljøstyrelsen, som mener, at ændringerne i den nye bekendtgørelse er til gavn for forbrugerne. Vi forstår helt enkelt ikke, hvorfor reglerne skal ændres under dække af, at vores regler skal være mere 'direktiv-nære'.

EU har, så vidt vi ved, på intet tidspunkt klaget over vores praksis her i Danmark, som har været gældende siden 1998. Desuden giver den nye bekendtgørelse en lang række usikkerheder.

Hvem er ansvarlig for vandkvaliteten, og hvem skal betale for prøverne?

Vandværkerne skal fremover kontrollere vandet i forbrugernes vandhaner. Problemet er, at vandværket skal tage en ekstra prøve uden, at vandet har løbet først, og så begynder balladen. Det vil blive en meget stor opgave for vandværket at bevise, at der ikke var noget galt med vandet, da det forlod vandværket.

De fleste forbrugere vil udfordre 'skyldsspørgsmålet', for det kan jo blive en dyr affære, hvis der er fejl i deres installation. De nye regler øger risikoen for, at en lang række sager vil ende i retssalen og på den måde være en byrde for et i forvejen overbelastet retssystem. Og når man samtidig indtænker de lempelser, der er sket i reglerne om byggevarer, som kommer i kontakt med drikke­ vand, er det endnu vigtigere, at det understreges, at

ansvaret for forbrugerens eget ledningsnet 100% ligger hos forbrugeren selv.

Vi efterlyser klare og entydige regler, der fastsætter ansvarsfordelingen og præcist angiver, hvordan det bevises, at kvalitetskravene til vand fra vandværket er overholdt. Det skal også fremgå tydeligt af reglerne, hvem der skal betale for alle prøvetagninger.

Klar ansvarsfordeling For os at se, er der tre centrale spørgsmål: Hvorfor skal reglerne ændres? Hvem er ansvarlig for vandkvaliteten, og hvem skal betale for prøverne?

Omkring ansvarsfordelingen er vi ikke i tvivl. Det skal blive ved med at være, som det er i dag, vandværket er ansvarlig til skel, herefter er det ejeren af bygningens ansvar.

Miljøordfører og næstformand for Miljø- og Fødevareudvalget Christian Rabjerg Madsens fire spørgsmål stillet 11. oktober til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen: · Ministeren bedes redegøre for baggrunden for udarbejdelsen af den nye drikkevandsbekendtgørelse, der fritager de mindre/private vandværker fra kontrol. Der henvises til artiklen "Eksperter advarer mod mindre kontrol af drikkevand" bragt af Ritzau 10/10/17. · Mener ministeren, at de nye regler for kontrol af drikkevandet, der vil medføre, at mindre vandværker ikke er forpligtet til kontrol, stemmer overens med det stigende problem med giftrester i vores drikkevand jf. artiklen "S kalder på svar i sag om mindsket kontrol af drikkevand" bragt af Ritzau 10/10/17. · Agter ministeren, i betragtning af de kritiske holdninger, at lade høringssvar få en central betydning for udarbejdelsen af de endelige regler for kontrol af drikkevandet? Der henvises til artiklen "S kalder på svar i sag om mindsket kontrol af drikkevand" bragt af Ritzau 10/10/17.

Ministeren har ikke besvaret spørgsmålene ved redaktionens deadline.

Foto: Søren Osgood

· Vil ministeren indkalde partierne til en orientering og drøftelse af arbejdet med de nye regler for kontrol af drikkevand?

|

Danske Vandværker 25

Annonce

AMTechAquaMiljø ApS Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev Tlf. 44 94 33 08 § info@kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk

Vi giver ordet til to af de vandværker, som allerede har valgt at behandle vandet med Kalkknuseren Haarby Vandværk

Ulvshale Vandværk

Jesper Jensen, vandværksbestyrer:

Jesper Højland, driftsleder:

Vi fik installeret Kalkknuseren om fredagen og det blev hurtigt bemærket af vores forbrugere, for allerede mandag morgen ringede det lokale hotel, som ligger sidst på forsyningsledningen, fordi vandet var grumset og toiletter og vandhaner stoppede til. Så vi fik hurtigt et bevis på, at gamle kalkaflejringer omgående begyndte at løsne sig.

Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i vandet, men nu kan vi konstatere, at det er fortid. Vi havde også problemer med tilkalkede rør og T-stykker, men nu er vores ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer.

Vi er meget tilfredse med anlægget.

Forbrugere tilkendegiver, at de nu har mindre kalkslør ved rengøring og at tilkalkning af EL-kedler m.v. er ophørt.

DE DATA, DU HAR BRUG FOR (NÅR DU HAR BRUG FOR DEM) Læs mere på ramboll.dk/vandforsyning

RAMBØLL LEVERER IT-LØSNINGER, DER KOMBINERER FORBRUGSAFREGNING OG GIS-DATA. DERMED FÅR DU ADGANG TIL VALIDE DATA, NÅR OG HVOR DU HAR BRUG FOR DEM.

26

| Danske Vandværker

Forsyningsstrategi Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Lukket proces da forsyningsstrategien blev udviklet Vandposten har løbende regeringens udspil til en fælles forsyningsstrategi under behandling. Status er, at vi afventer de politiske forhandlinger, som formodentlig finder sted i løbet af efteråret eller i begyndelsen af næste år. Men uanset hvordan forhandlingerne ender, er det et faktum, at reguleringen af hele forsynings­sektoren i Danmark vil blive udsat for store forandringer, for regeringen mener, at harmonisering er den rigtige vej at gå.

Regeringens Forsyningsstrategi bygger som bekendt på anbefalinger og beregninger fra konsulenthuset McKinsey. Og en af dem som mener, at processen omkring den nye forsyningsstrategi har været meget lukket, er Jørgen Rosted.

Han er forhenværende finansdirektør i Finansministeriet og departementschef i Erhvervsministeriet og kender om nogen embedsmændenes maskinrum. Han er ikke i tvivl om, at et ministerium skal kunne bestille en ekstern rapport, når der skal udvikles ny politik, og han mener også, at det er i orden, at der et stykke tid ikke er fuld offentlighed omkring sagen.

"Der burde være langt større åbenhed om det, der foregår, for på den måde kan konsulenterne stille spørgsmål til dem, som reelt ved noget om de emner, konsulenterne arbejder med.

Spørgsmålene kan nuancere deres teser, for teorien skal jo også kunne virke ude i den virkelige verden. Når der skal udvikles ny politik, er den faglige diskussion med interessenterne altafgørende. Noget som ikke i særlig høj grad har fundet sted i forbindelse med forsyningsstrategien", fastslår Jørgen Rosted.

Foto: Privat

"Men når der så er udarbejdet en rapport med anbefalinger, er det altså svært at se, hvorfor ministeriet ikke lægger forudsætninger og beregninger frem i fuld offentlighed. Når man vælger ikke at gøre det, kan det tyde på, at man ikke er sikker på egne konklusioner", mener den tidligere departementschef.

Jørgen Rosted mener også, at McKinsey i meget højere grad burde have inddraget forsyningssektoren i deres arbejde.

|

Danske Vandværker 27

Forsyningsstrategi Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Styringsmetoder: Kontrol eller tillid Regeringen har hentet inspirationen til den nye forsyningsstrategi i el-sektoren, som er liberaliseret og gennemsyret af New Public Management (NPM). Især det sidste er interessant, da man andre steder i samfundet, for eksempel i landets kommuner og i visse forskerkredse, afskriver NPM som en god og brugbar model for den fremtidige udvikling af den offentlige sektor.

versitet. Han er en af dem, som mener, at New Public Management ikke længere er en brugbar model for offentlig administration.

Kontrol har tabt pusten Jacob Torfing er professor i Politik og Institutioner ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Uni-

"New Public Management har på nogen punkter været en gevinst, men den har tabt pusten, og vi befinder os i dag på bagsiden af bølgen. Derfor er jeg faktisk dybt overrasket over, at vi tilsyneladende nu skal have mere NPM i forsyningssektoren. Resultater fra udenlandske studier bør skræmme politikerne fra at gå videre ned ad den vej", slår han fast og opfordrer politikerne til at se nærmere på den forskningsmæssige viden på området.

Ifølge Jacob Torfing er der nemlig meget, som tyder på, at det er en helt anden styringstænkning, vi skal have fat i. En tankegang der sætter fokus på decentralisering, innovation og inddragelse af relevante aktører

Godt ved NPM

Dårligt ved NPM

Bedre budgetstyring, styring efter klare mål, mere og bedre ledelse, udvikling af evalueringskultur, større lydhørhed over for borgerne.

Vi blev lovet… ….deregulering og større decentralt råderum, men fik mere topstyring og bureaukrati. ….mere udvikling og innovation, men fik flere forskrifter og mere standardisering. ….bedre og billigere service, men britiske studier viser, at service er blevet dyrere og dårligere.

Men regeringen har indtil nu ikke i særlig høj grad lyttet til de bekymrede stemmer, men fortsætter med benchmarking, liberalisering og indtægtsrammer, målstyring og standardiseringer.

Kilde: Jacob Torfing fra Roskilde Universitet

28

| Danske Vandværker

samt mobilisering af medarbejdernes og borgernes ressourcer.

Tillid er på vej frem New Public Governance er en ny metode, som ser ud til at komme til at spille en stor rolle i fremtiden og allerede har et godt tag i kommunerne. Jacob Torfing fremhæver især nøglebegreber som samskabelse og netværksstyring samt behovet for at legitim kontrol med målopfyldelsen kombineres med en vidtstrakt tillid til medarbejdernes villen og kunnen med henblik på at skabe indre motivation og fremme læring.

Foto: Privat

New Public Governance lægger vægt på et stærkt brugerdemokrati og lokal inddragelse af relevante og berørte parter i den offentlige værdiskabelse, noget som i høj grad har været en mangelvare i forbindelse med det arbejde, der danner grundlaget for den nye forsyningsstrategi. Professoren fra RUC efterlyser generelt en debat om hvilken styringstænkning, der er brug for i den offentlige sektor i Danmark.

Det er NPM New Public Management (NPM) er et system inden for ledelse, der er benyttet af de offentlige forvaltninger siden 1980'erne med det formål at effektivisere den offentlige sektor. Modellen stammer fra England, og det var i høj grad kritik af offentligt bureaukrati, som banede vejen for NPM. Grundtanken var, at den offentlige sektor skulle drives som en privat virksomhed.

3. Strategisk ledelse: - Adskillelse af politik og administration.

- Central styring kombineret med decentral ledelse.

- Øget brug af resultatmåling og incitamentsstyring.

- Øget vægt på motivationsledelse baseret på pisk, gulerod og prædiker.

Kerneelementer: 1. Konkurrenceudsættelse: Privatisering og udlicitering.

2. Kundeorientering: Fritvalgsordninger og bruger­ bestyrelser.

Kilde: Jacob Torfing fra Roskilde Universitet

|

Danske Vandværker 29

Annonce

Kvalitet for miljøets sKyld Brøndboring:

Vandværksdrift:

boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via: • Lufthæveboringer • Skylleboringer • Tørboringer • Snegleboringer • Overboring af eksisterende boringer.

Boring/Råvandsstationer: • Regenerering af boringer • Montering eller renovering af råvandspumper • Nye råvandsstationer • Videoinspektion

• Renovering/nybygning af vandværker • Hovedentreprise eller delentreprise • Filteranlæg • Kvalitetssikring Udpumpningsanlæg • Eftersyn og reparation af pumper og andre tekniske installationer • Rensning af rentvandstanke, iltningstrapper og åbne filtre m.m.

• Salg og udskiftning af flowmålere kompressorer, blæsere og affugtere

Styringer: Sro anlæg – fjernstyring og overvågning Fremtid: • Service- og vedligeholdelsesplan • Serviceaftale • Energioptimering • Fremtidssikring Andet: • Rådgivning og dimensionering • Miljøundersøgelser • Grundvandssænkning • Kontakt til offentlige myndigheder

VideoinSpeKtion regenerering af boringer - Hydropuls

NYHED! UV–anlæg til fjernelse af

bakteriologisk forurening udlejes.

Kontakt os og hør nærmere.

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

post@godtvand.dk • www.godtvand.dk Kvalitet for miljøets skyld

Søren PederSen NORDJYLLANDS brøndboring BRØNDBORINGAS

nordjyllAndS SØREN PEDERSEN brøndboring BRØNDBORING AS

Tlf. 96 86 90 41

Tlf. 86 96 42 61

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager Byvej 7 • Haurum Tlf. 86 96 42Haurum 61 Tlf. 86 96 42 61 8450 Hammel

www.godtvand.dk 30

| Danske Vandværker

visitkort_simon_oplæg.indd 1

17-03-2004, 13:36

Sæt

i kalenderen

Danske Vandværker ønsker en nuan­ ceret og bred politisk debat om, hvordan vi sikrer en effektiv vandforsyning, drikkevand af høj kvalitet og konkurrencedygtige priser i relation til regeringens forsyningsstrategi.

Derfor inviterer vi til konference på Christiansborg.

Foto: Bjarke Ørsted

og kom til konference på Christiansborg

På konferencen belyses udlandets erfaringer med kommercialisering af drikkevand, og der vil også blive stillet skarpt på erhvervslivets synspunkter om forsyningsstrategien og dens betydning for vandsektoren. En lang række politikere fra både venstre og højre side af folketingssalen har givet tilsagn om, at de kommer, så der er udsigt til en livlig debat.

Tid og sted:

Onsdag 21. februar 2018

fra 10.00 til 15.00

Fællessalen på Christians- borg

21

Tilmelding:

Skal ske på danskevv.dk.

|

Danske Vandværker 31

Jura Af Pernille Weile, rådgiver

Småsager kan få store konsekvenser Det kan være fristende at vælge at køre en sag som en såkaldt småsag, som både er billigere og bliver hurtigere afgjort. Men vær opmærksom på, at småsager kan få store konsekvenser, fordi de er svære at anke. Søg hjælp hos os i sekretariatet, hvis I enten vil anlægge en sag, eller hvis I selv bliver sagsøgt. Så får I afdækket om sagen bliver startet på de rigtige præmisser og grunde.

Ulempe: Svær at anke Uanset om det er vandværket, der har anlagt en sag, eller om det er forbrugeren, skal I være meget opmærksomme på de konsekvenser sagen kan få. En dom afsagt i en småsag er nemlig meget svær at få anket.

Det skyldes, at dommen skal forelægges et proces­ bevillingsnævn, der tager stilling til, om sagen kan vindes i Landsretten.

Er en småsag det rigtige for jer?

Hvis vi skal undgå sådanne sager i fremtiden, er det en god idé at få afdækket, om en småsag er det rigtige valg for jer. Kontakt sekretariatet i Danske Vandværker, hvis I enten selv skal anlægge en sag, eller hvis I er blevet stævnet i en småsag. Vi kan hjælpe jer med at få klarlagt om sagen er principiel, og om I bør få en advokat til at hjælpe jer.

Fordel: Hurtig og billig Småsager er et smart system, der blev lavet for flere år siden. Smart fordi både domstolene og parterne sparer tid og penge, da en stor del af sagsbehandlingen foregår skriftligt. Parterne i en sag - vandværket og forbrugere - kan dermed få en sag afgjort hurtigere og billigere end ved en ordinær retssag med flere retsmøder og dyre advokatomkostninger. Småsager er blandt andet sager, hvor beløbet ikke overstiger 50.000 kr. og sager, hvor parterne er enige om at lade dem køre som småsager.

Hertil kommer så, at vi her i sekretariatet har mulighed for bredt at informere om de forskellige sager og vores syn på dem, så der ikke spreder sig en uheldig praksis ude omkring i landet.

32

| Danske Vandværker

Eksempler på hvor galt det kan gå I Danske Vandværker har vi set flere eksempler på, at sager er startet på en forkert præmis og er kørt som småsager. Når først dommen er afsagt, er der ikke mulighed for at anke, og det er ærgerligt, for det strider mod sædvanlig praksis.

Energistyrelsen har i et vejledende svar fra 24. oktober 2017 oplyst, at der helt lovlig kan opkræves et fast bidrag pr. boligenhed.

Styrelsen oplyser: "Vandforsyningen kan endvidere differentiere takstopkrævningen efter ejendomskategorier på grundlag af saglige og objektive kriterier. Lovgivningen er ikke til hinder for, at driftsbidraget opgøres pr. boligenhed, selvom det opkræves samlet hos ejendommens ejer".

Læs den vejledende udtalelse på www.danskevv.dk

1: Sagen fra Sommersted Vest Sagen handlede om en udlejer, der ikke ville anerkende, at han skal betale fast bidrag pr. udlejningsejendom, selvom det helt klart fremgår af vandværkets takstblad, at der skal betales pr. boligenhed.

Vandværket tabte sagen, der ikke blev anket på grund af en procedurefejl.

Danske Vandværker mener, at sagen er afgjort forkert, og vi opfordrer derfor vandvandværkerne til at fastholde boligenhedsbegrebet i takstbladene.

2: Sagerne fra Strøby Egede Sagerne handlede om to forbrugere, der ikke ville betale for et stort vandforbrug, selvom målerne var blevet kontrolleret fundet i orden. Dommen lægger til grund, at det ikke har kunnet påvises, hvorfor vandforbruget var så stort og lægger overraskende til grund, at det er vandværket, der skal bære bevisbyrden og påvise forbrugerens skyld i det store vandforbrug.

Praksis er ellers, at det er forbrugeren, der bærer risikoen for et vandtab, der ikke kan påvises, når måleren viser korrekt. Procesbevillingsnævnet fandt ikke grundlag for at sagen kunne ankes.

Danske Vandværker mener, at sagen var speciel og blev tabt på grund af en mangelfuld bevisførelse. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at det er forbrugeren, der skal betale, hvis måleren er kontrolleret og fundet i orden.

|

Danske Vandværker 33

Faste bidrag Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Energistyrelsen: I fortolker loven om fast bidrag rigtigt I juni nummeret af Vandposten skrev vi om Sommersted Vest Vandværk, som blev stævnet af en ejer af en udlejningsejendom. Ejeren mente, at han ikke skulle betale fast bidrag for det antal lejligheder, han udlejer. Han mente, at han udelukkende skulle betale for forbruget.

Kommune går til Energistyrelsen I Sønderborg Byret faldt sagen ud til udlejers fordel, men på grund af procedurefejl blev dommen desværre ikke anket til landsretten. Sagen fik imidlertid

Faaborg-Midtfyn Kommune til at kontakte Energistyrelsen, som er myndighed på området. I kommunen mente man, at vandværkerne generelt ikke har hjemmel i loven til at opkræve faste bidrag for lejligheder, der ikke har egen afregningsmåler.

I Danske Vandværker sendte vi 15. september vores bemærkninger til Faaborg-Midtfyns Kommunes forespørgsel. Efter vores opfattelse er der tale om en lovlig praksis, når der opkræves fast bidrag pr. boligenhed, lejlighed, enhed eller anden klassificering af en bolig.

Svar fra Energistyrelsen Nu foreligger svaret fra Energistyrelsen, og af brevet fremgår det blandt andet; "En vejledende udtalelse er udtryk for styrelsens fortolkning af den lovgivning, der hører under styrelsens ressort. Vandforsyningen fastsætter hvert år størrelsen af anlægsbidrag og driftsbidrag i et takstblad, der offentliggøres. Anlægsbidrag er et engangsbeløb, der betales for tilslutning til vandforsyningen. Driftsbidraget er den løbende betaling for levering af vand.

Driftsbidraget kan være sammensat af et bidrag pr. m3 vand og et fast årligt bidrag. Driftsbidraget kan f.eks. bestå af et driftsbidrag for at være tilsluttet forsyningen, et driftsbidrag efter forbrug og et driftsbidrag for målere opsat af vandforsyningen.

34

| Danske Vandværker

Det faste driftsbidrag må ikke erstatte afregning efter forbrug. Det faste bidrag kan dække en del af de faste udgifter til administration, drift, vedligeholdelse m.v., der ikke varierer ret meget efter det faktiske forbrug.

Vandforsyningen kan endvidere differentiere takst­ opkrævningen efter ejendomskategorier på grundlag af saglige og objektive kriterier. Lovgivningen er ikke til hinder for, at driftsbidraget opgøres pr. boligenhed, selvom det opkræves samlet hos ejendommens ejer.

Alle driftsbidrag skal fremgå af vandforsyningens takstblad, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen".

"Lovgivningen er ikke til hinder for, at driftsbidraget opgøres pr. boligenhed, selvom det opkræves samlet hos ejendommens ejer".

Intet er ændret på grund af sagen i byretten Hvis nogen med udgangspunkt i afgørelsen fra Sønderborg Byret skulle henvende sig til jer på vandværket og mene, at vi nu har en ny retstilstand vedrørende fast bidrag, er det ikke korrekt. Energistyrelsen fortolker heldigvis reglerne på nøjagtig samme måde som vi i Danske Vandværker.

|

Danske Vandværker 35

Annonce

Optimal produktivitet via trådløs forbindelse SITRANS F M MAG 8000 GSM/GPRS kommunikationsmodul

Dagens professionelle operatører indenfor drikkevandsindustrien anvender mere og mere mobilteknologien til at optimere produktiviteten på den mest omkostnings- og tidsbesparende måde. I forlængelse af de allerede kendte fordele og styrker ved MAG 8000 vandmåler, tilbyder Siemens nu en nøjagtig og kompakt løsning for trådløs kommunikation.

Kommunikationsmodulet logger samtlige måledata fra MAG 8000 og sender dem til en defineret modtager som email eller SMS med brugerdefineret interval. Resultatet af dette er optimeret ydelse og produktivitet.

Som indbygningsmodul for både MAG 8000 og MAG 8000 CT vandmåler, kan der sikres trådløs overvågning af installationen, selv om man er på farten.

siemens.com/flow 36

| Danske Vandværker

Takstblade Af Neel Ploug Olsen, økonomisk rådgiver

Det skal kommunen vide om jeres økonomi, når de godkender takstbladet Du undrer dig måske over, hvorfor du skal oplyse så mange tal til kommunen for at få godkendt jeres priser på levering af vand?

Hvad bruger vi egentlig takster til?

De priser I angiver i takstbladet dækker de udgifter, som I har til at drive vandværket og til at investere i nyt. Der-

for er det vigtigt, at kommunen ved, hvor mange penge I skal bruge på drift og udvikling. Her kommer budgettet og investeringsplanen ind i billedet.

Investeringsplan Særligt investeringerne er interessante - ikke blot for kommunens tilsyn - men så sandelig også for jer på vandværket og jeres forbrugere.

Investeringerne bliver som udgangspunkt betalt gennem de årlige afskrivninger på det eksisterende anlægskartotek, som er en oversigt vandværkets anlæg som boringer og ledningsnet samt henlæggelser til fremtidige investeringer.

Investeringsplanen fortæller: · Forbrugerne, hvordan vandværkets bestyrelse planlægger at vedligeholde vandværket, og hvordan vedligeholdelsen skal finansieres. · Kommunens tilsyn, hvordan vandværket vil sikre stabil forsyning af vand til forbrugerne.

Når den kommunale sagsbehandler godkender takstbladet, kigger han på regnskab, likviditetsbudget, driftsbudget og anlægskartotek og sikrer sig, at der er penge til de nødvendige investeringer, uden at opsparingen bliver unødvendig stor.

|

Danske Vandværker 37

Takstblade Af Neel Ploug Olsen, økonomisk rådgiver

Grunde til at underkende et takstblad Kommunen kan underkende vandværkets takstblad, hvis den vurderer, at vandværket opsparer for meget. Derfor er investeringsplanen nødvendig, fordi den viser, hvad pengene skal bruges til.

Kommunen kan også underkende et takstblad, hvis den vurderer, at vandværket ikke har penge nok til udføre den nødvendige vedligeholdelse.

Kommunen kan bede vandværket om at sætte taksterne op, så der skaffes penge nok til drift og investeringer.

Bestyrelsens strategiske overvejelser Med afsæt i de økonomiske oplysninger til kommunen kan vandværkets bestyrelse - som en fast del af arbejdet - fokusere strategisk og planlægningsmæssigt med flerårige budgetter og investeringsplaner.

Kurser til dig Danske Vandværker har en række relevante kurser om økonomi og regnskab samt en work­shop, hvor du arbejder med dit eget takstblad. Kig i Arrangements­kataloget, som er sendt ud sammen med Vandposten.

38

| Danske Vandværker

Værktøj til at beregne takster På Danske Vandværkers hjemmeside kan du hente et værktøj til at beregne dit takstblad.

Værktøjet - et excel-ark - består af syv faner, som du skal udfylde. Det ottende faneblad er det færdige takstblad.

I excel-arket kan du kun skrive i de felter, der er markeret med en blå baggrundsfarve. De øvrige felter er låst, fordi de indeholder automatiske sammenlægninger af tal eller overførsler til andre faner i excel-arket.

Hent værktøjet her: danskevv.dk > Viden om >Økonomi > Beregn takstbladet hurtigt og nemt

Måske har du modtaget et brev fra din kommune, hvor du bliver bedt om at forholde dig til vandværkets opsparing og overdækning Eksempler "Generel information vedrørende nye retnings­linjer for godkendelse af takstblad.

Der skal fremover ved godkendelse af takstblad vedlægges et budget for det eller de kommende år og en investeringsplan for en kortere periode (5-10 år), som skal kunne matche den overdækning, der er opsparet i vandværket.

Hvis ikke der er en plausibel plan for hele overdækningen, skal vandværket udarbejde en plan for afvikling af de

midler, som ikke er indeholdt i investeringsplanen. Dvs. at de skal betales tilbage til forbrugerne gennem lavere takster". "…Vi kan se, at overdækningen er blevet nedbragt siden 2015, men I har dog stadig en betydelig overdækning. Vi vil derfor meget gerne se en investeringsplan fra jer, helst for en periode på 5-10 år. Har I nogen planlagte udgifter de kommende år"?

Miljøministeriet kræver med afsæt i vejledningen om fastsættelse af takster for vand, at vandværkets bestyrelse forklarer, hvordan en eventuel opsparing enten skal bruges til nye investeringer eller sendes retur til forbrugerne.

Kilde: "Vejledning om fastsættelse af takster for vand nr. 9214 af 7. marts 2017"

|

Danske Vandværker 39

Vandsektorloven Af Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder

Når en ny lov trænger sig på Tre vandværksfolk giver gode råd til vandværker, der står på tærsklen til vandsektorloven

For mange vandværker har de første år med vand­ sektorloven været svære. Det har krævet omstilling og en stejl læringskurve for at sætte sig ind i nye begreber.

Vandcenter Djurs udpumper 1,4 mio. kubikmeter årligt 1 Lene Brøbech er teamleder for økonomiafdelingen. Hun har de seneste 2,5 år arbejdet med vandværkets administration og regnskaber. Lene har en baggrund som regnskabschef og controller fra flere forskellige store koncerner for eksempel EY (tidligere KPMG) ,Vestas og Johnsons Controls.

Næsten otte år efter, at loven trådte i kraft, er hverdagen med vandsektorloven stadig bøvlet, men dog lidt nemmere.

Sammen kan vi mere Mindre vandværker kan være mere skrøbelige end de større både i forhold til deres økonomi, og i forhold til bredden af kompetencer hos bestyrelsesmedlemmer.

Derfor kan Lene godt se en fordel i, at vandværkerne lægger sig sammen eller indleder samarbejder.

Hvad siger du til, at nogle vandværker frygter at lægge sig sammen, fordi de kan komme ind under vandsektorloven?

Det synspunkt, mener Lene Brøbech, er forkert:

”Når man arbejder i et forbrugerejet vandværk, skal man være meget opmærksom på, at det er forbrugernes interesser, vi varetager. Og når vi også er omfattet af vandsektorloven, skal vi være ekstra oppe på dupperne og meget præcise i vores strategi. Den økonomiske ramme skal overholdes til punkt og prikke. Bryder vi rammen, så bliver man straffet”, siger Lene Brøbech.

Lene bidrager blandt andet til, hvordan Vandcenter Djurs kan udnytte den økonomiske ramme helt til loftet.

Vi inviterer revisor med til bestyrelsesmøder Vi finder det vigtigt at klæde bestyrelsen på, så de har en forståelse for de økonomiske rammer og konsekvenserne heraf. Derfor inviterer vi revisoren med til bestyrelsesmøderne.

40

| Danske Vandværker

”Jeg synes ikke, man skal være bange for at lægge sig sammen med andre vandværker af den årsag – og jeg vil sige, at der er flere måder at gøre det på. Man kan jo ”nøjes” med at samarbejde. Her på Vandcenter Djurs samarbejder vi med 16 andre mindre vandværker. Vi står for deres forbrugeropkrævning og deres regnskaber, og vi holder et årligt møde med hver af dem, hvor vi har fokus på regnskabet”. ”Der er jo også blevet sværere at få nye kræfter til at tage ansvar som bestyrelsesmedlem, måske fordi det er et stort ansvar og ”jobbet” er ulønnet. Det kan være en rigtig god løsning at dele viden og erfaring med andre vandværksbestyrelser, og dermed være flere man kan læne sig op ad”, siger Lene.

Nørre Alslev Vandværk udpumper 210.000 kubikmeter årligt 2 Flemming Heintz er driftsleder på Nørre Alslev Vandværker og har været ansat i over 20 år.

Hvad var svært?

"I de første år med vandsektorloven var det rigtig svært.

Det var især svært at få styr på, hvad begreberne i loven betød. Og så var det vanskeligt at få et overblik over konsekvenserne eksempelvis i forhold til investeringer: Skulle vi investerede nu, eller skulle vi vente?", husker Flemming, som efter to til tre år med vandsektorloven synes, at han var blevet nogenlunde dus med tingene.

Men det var ikke gået uden kompetent rådgivning fra vandværkets revisor, som har speciale inden for forsyning.

"Jo, vi bruger en hel del penge på revisor, men det er en nødvendighed. Det må vi erkende, og det er en del af den omstilling, der sker i ens egen tankegang efterhånden. Der er jo lidt usynligt, hvad vi får for pengene sammenlignet med en rentvandstank, som er synlig på en helt anden måde", siger Flemming og fortsætter:

"Det allerbedste råd, jeg kan give til andre vandsektor-vandselskaber, er: Brug dine kræfter fornuftigt. Lad være med at tro, at du kan klare det hele selv, for det kan du ikke. Du har jo allerede et fuldtidsjob og rigeligt at se til som driftsleder, og vandsektorloven er kompleks og vanskelig, så overlad alt det regnskabstekniske til revisor", lyder det fra Flemming.

Flemming selv holder sig løbende ajour med, hvad der sker på området ved at deltage i informationsmøder, kurser og erfagrupper. Det er vigtigt at følge med, synes han, for der kommer hele tiden nyt.

"For eksempel er der kommet et nyt begreb - luftkorrektion. Det har jeg så måttet finde ud af, hvordan vi skal forholde os til, men i tæt samarbejde med revisor", siger han.

Bestyrelsen på Nørre Alslev Vandværk er naturligvis meget interesseret i at få viden om, hvad vandsektorloven betyder. Derfor har revisor deltaget i bestyrelsesmøder, hvor han har besvaret alle de spørgsmål, som bestyrelsen har spurgt om.

Men selv på et oplyst grundlag har bestyrelsen svært ved at acceptere bureaukratiet, som følger med, og de ekstra udgiftsbyrder, som er forbundet med et "medlemskab" af vandsektorloven, som for eksempel selskabsskat.

|

Danske Vandværker 41

Vandsektorloven Af Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder

"I forhold til effektiviseringer, så stod vi meget godt i 2010, da vi kom ind i vandsektorloven. Men det er svært at skære fra, når vi allerede driver vandværket meget effektivt", siger Flemming.

Nørre Alslev Vandværk har lavet en plan for, hvordan prislejet skal være over en længere periode. Det har været og er fortsat en balancegang mellem prisloft/ ramme kontra drift, investeringer og likviditet.

"Vi har inden for de seneste år hævet vandprisen en smule, fordi vi er nødt til at udnytte vores indtægts­

Børkop Vandværk 3

ramme optimalt. Hvis vi opkræver for lidt, kan vi blive klemt, så det gælder om at tænke langsigtet og have det store overblik", siger Flemming.

Hvad vil du sige til nye vandværker i vandsektorloven?

"Man skal lade være med at gøre det værre, end det er.

Det kan sagtens lade sig gøre, bare man har kompetent rådgivning. Og så vil jeg sige, at med vandsektorloven version 2.0 er det blevet mere enkelt og med færre indberetninger, så det letter jo hverdagen lidt", siger Flemming.

Det er blevet lettere - men vandsektorloven er stadig en udfordring.

distributionsanlæg helt ned til mindste stophane. Der blev blandt andet taget 110 stikprøver i vandværkets FAS-program, herefter skulle det tilknyttes ledningsnettet, som så skulle sammenlignes med udskrifter fra Polkakataloget. At blive løftet ind under vandsektor­ loven var en meget stor opgave.

"Børkop Vandværk har været med i vandsektorloven fra 2014, og jeg vil sige, at det er blevet nemmere med version 2.0 af loven, end det var i starten. Men det er stadig meget bøvlet, og vi bruger temmelig mange penge på vores revisor", siger driftsleder Per Møller, der har været ansat på Børkop Vandværk i 14 år.

"Sidegevinsten er, at Børkop Vandværk nu har fuldstændigt styr på alle aktiver ned til mindste detalje. Vi ved, hvad ledningsnettet består af, hvornår det er fra og ikke mindst, hvor det ligger. Det hele er nu registreret digitalt - så investeringen var ikke så ringe endda", siger Per.

Revisor er helt nødvendig Børkop vokser meget i disse år, og vandværket får mange penge ind på nye tilslutninger. En del af disse penge bliver brugt på at købe revisors rådgivning og ydelser - i 2016 løb det op i ca. 74 øre pr. solgt kubikmeter vand. En udgift vandværket ikke ville have haft, hvis vandværket stod udenfor vandsektorloven.

Revisoren udarbejder også vandværkets skatteregnskab og selvangivelse, fordi skattepligten også følger med vandsektorloven.

udpumper 220.000 kubikmeter årligt

Der er ingen vej uden om, fortæller Per: "For eksempel modtog vi en statusmeddelelse fra Forsyningssekretariatet på mange sider. Den var også lige en tur forbi revisoren. Det var yderst vigtigt, at vi fik alle tal med, da dette ville få betydning for vandværkets økonomi fremadrettet", nævner Per, som et eksempel på, hvad han bruger revisor til.

Et andet eksempel var overgangen til Vandsektorloven i 2013-2014. Her var den store udfordring at udfylde Polka­kataloget, som er en opgørelse af alle vandværkets aktiver så som bygninger, produktions- og

42

| Danske Vandværker

"Jeg er uddannet til at drive et vandværk og har ingen uddannelse inden for økonomi, så derfor er det nødvendigt med ekstra revisorhjælp. Livet med vandsektor­ loven er blevet lidt nemmere end for to år siden, selv om det hele fortsat er meget bureaukratisk", fortæller Per Møller.

Vi skal være større enheder Hvad er dit bedste råd til vandværker, der tøver med at slå sig sammen, fordi de frygter at komme ind under vandsektorloven?

"Jamen, jeg kan slet ikke se andre udveje, end at vi skal slå os sammen. Den eneste måde, vi mindre vandværker kan styrke os på, er ved at gå sammen i større enheder - vandsektorlov eller ej", siger Per og anerkender, at det

er blevet mere udfordrende at drive et vandværk i dag end for 10 år siden.

"Tiden, hvor et vandværk bliver drevet af en formand og evt. et bestyrelsesmedlem, er forbi. Et vandværk skal i dag drives professionelt. Med stadig stigende krav til hygiejne, kvalitetssikring, årsregnskaber, persondata­ forordning, ny LER-lov osv. er det efter min mening umuligt at drive et vandværk hjemme fra køkkenbordet.

Kan vi ikke selv finde ud af at lægge os sammen, tror jeg, vi går mod enden for den decentrale vandforsyning i Danmark".

Søg mod vandværker der allerede er omfattet af vandsektorloven Hvordan vil du råde vandværker, der overvejer at lægge sig sammen?

"Søg mod de vandværker, der allerede er omfattet af vandsektorloven. Det er nemmere at lægge to vandværker sammen, når det ene er under vandsektorloven", siger Per Møller.

I Børkop Vandværk er bestyrelsen meget engageret, og det er Per glad for. Bestyrelsen tager sig af det overordnede arbejde, og så er der to ansatte, der står for driften. De ansatte udfører alt administrativt, anlægs- og vedligeholdelsesarbejde. Det eneste, der købes udefra,

er revisorhjælp, gravearbejde og materialer til engrospriser.

Som noget nyt har bestyrelsen besluttet, at have revisor med til bestyrelsesmøde en gang om året, hvor revisoren gennemgår den 'Økonomiske ramme' og rammens betydning for vandværkets fremtidige drift.

Det er vigtigt, at de økonomiske rammer udnyttes fuld ud, og det kan godt være svært at overskue på lang sigt.

Blandt andet stod det klart, at det var nødvendigt at hæve priserne på den faste afgift og kubikmeterprisen. Sidste prisstigning var for ca. 20 år siden.

"Så kom ud af busken, tag arbejdstøjet på og kom i gang med at samle de private vandværker til større enheder, som drives professionelt. Der ligger store opgaver foran os og venter på at blive løst af fagfolk. Mange af vandværkerne er jo i dag forbundet via nødforsyninger, så springet til reelle sammenlægninger er ikke så stort", slutter Per Møller.

|

Danske Vandværker 43

Arbejde i bestyrelsen Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Samarbejde om godt bestyrelsesarbejde ser dagens lys

Hvad kræver det at sidde i en bestyrelse i eksempelvis et vandværk? Måske skal du have kendskab til risikostyring, eller også skal du vide en masse om økonomi, personale­ ledelse. Kendskab til branchen er sikkert heller ikke så dårligt. Et nyt samarbejde mellem Danske Fjernvarme og Danske Vandværker skal sætte rammerne ved at formulere et kodeks for godt bestyrelsesarbejde i forbruger­ ejede vand- og fjernvarme forsyninger.

Lydhør over for politiske krav I regeringens oplæg til ny forsyningsstrategi lægges der op til, at den fremtidige regulering af forsyningssektoren skal tage udgangspunkt i blandt andet god selskabsledel-

44

| Danske Vandværker

se, og der er allerede kommet et kodeks til de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Det er altid en god ting med fælles spilleregler og for at komme helt ned i essensen af, hvad et kodeks for godt bestyrelsesarbejde på et forbrugerejet vandværk kan dække over, har Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker søsat et fællesprojekt, der vil komme med både brugbare og lavpraktiske bud, som medlemmerne af begge organisationer kan bruge i deres bestyrelsesarbejde.

Alle får spørgeskema "Dybest set handler det jo om, hvordan bestyrelsen driver vandværket på en god og ordentlig måde. Når vi er

gået sammen med fjernvarmen om det her, er det fordi, vi kan se, at politikerne ønsker at gå ned ad denne vej. Og så er det vigtigt, at vi selv spiller ind. På den måde kan vi få størst indflydelse på slutresultatet, og på den måde kan kodekset give god mening på de forbrugerejede vandværker", siger Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker og fortsætter: "For at sikre at vi har det rigtige udgangspunkt for arbejdet, vil alle vandværker modtage et spørgeskema. Og jeg håber selvfølgelig, vi får mange svar retur, for svarene er meget vigtige for den videre proces".

Referencegruppe følger arbejdet For at gøre resultatet så brugbart som overhovedet muligt, er der nedsat en reference­ gruppe. Gruppen består af praktikere fra både fjernvarmen og drikkevandet. Deres opgave er at byde ind med faglig viden og hjælpe til med at afklare form og indhold i kodekset. Gruppen vil også spille en væsentlig rolle, når kendskabet til det nye kodeks skal spredes. Kodekset forventes at være færdig først i det nye år.

|

Danske Vandværker 45

Messe i Fredericia 2017 Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Messe sætter ny rekord Når man leverer drikkevand til danskerne, skal man have fingeren på pulsen.

For at give vandværker og leverandører mulighed for at udveksle nyeste viden, inviterede Danske Vandværker i oktober til messe i Fredericia. 77 virksomheder satte alle sejl til for at vise deres produkter og ydelser frem, og hver en centimeter i hallen var fyldt ud med isenkram som målere, ventiler, pumper og meget mere.

Messen i Fredericia satte ny rekord med en fordobling af besøgende, og i omegnen af 800 vandmænd og vanddamer lagde vejen forbi.

"Jeg synes, at vi på vandværkerne har pligt til at følge med i, hvad der sker i branchen, så det er mest derfor, jeg er her. Hos os har vi også været optaget af det, pressen skriver om desphenyl-chloridazon, og vi har fået foretaget prøver og lagt resultaterne på vores hjemmeside, så vores forbrugere kan holde sig informeret".

46

| Danske Vandværker

Fotos: Frank Cilius

Marina Lind, Juelsminde-Klakring Vandværk

Preben Jakobsen og Thomas Bank, Båstrup Gl. Sole Vandværk "Vi har pumpebøvl på vandværket. Når man har den slags problemer, så er det altså her, man skal være, for her finder man jo hele sagkundskaben samlet. Så vi er på messe for at få løst et helt specifikt problem".

Calle Junker og Erik Nissen, Glejbjerg Vandværk "Vi er altid på messe én gang om året. Det er vigtigt, at vi holder os opdateret, og så er det en super god lejlighed til at møde vores samarbejdspartnere. Det betyder meget, at vi mødes ansigt til ansigt, og det kan vi jo stort set kun på messerne. Skal vi være mere faglige, så har vi i år et specielt godt øje til digitale vandmålere".

|

Danske Vandværker 47

Messe i Fredericia 2017 Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

De besøgende pü messen bliver stadig yngre.

48

| Danske VandvĂŚrker

Vandposten har talt med to af udstillerne for at høre lidt om deres fouksområder.

Peter Møller og Annette Vendel fra Eurofins Miljø A/S

Jesper Koldsø, Kim Hagen Jensen og Benthe Sørensen fra AnalyTech Miljølaboratorium A/S. "Vi er Især optaget af den nye drikkevand­ bekendtgørelse, som vil få stor indflydelse på vores arbejde, og så oplever vi stor travlhed på grund af pressens omtale af chloridazoner.

Noget, som vores kunder i den forbindelse er meget glade, er vores online system, der gør, at vandværkerne kan dokumentere over for deres forbrugere, at de har taget prøver.

Det fungerer sådan, at vandværket får et link, som de kan lægge ud på deres egen hjemme­ side. Når forbrugerne klikker på linket, kommer de direkte over til vores online system og kan se resultaterne af vandværkets prøver.

Vores kunder er også rigtig glade for, at systemet fungerer som en database, så man kan følge udviklingen og se resultaterne af tidligere vandprøver".

" Vi er her for at møde de kunder, vi allerede har, og så vil vi selvfølgelig også gerne have kontakt til nye kunder. Og så er det jo her, man skal være, når det handler om drikkevand. Vi mærker i høj grad, at pressen beskæftiger sig meget med pesticidet Cloridazon og dets nedbrydningsprodukter for øjeblikket, og vi har enormt travlt med at analysere vandprøver.

Man kan roligt sige, at det er fortidens synder, som rammer os nu. Siden 10. august i år har vi i 27 % procent af de boringer, vi har kontrolleret for stofferne, konstateret desphenyl-chloridazon over detektionsgrænsen. Det skal dog siges, at de fleste af prøverne er udtaget i de dele af landet, hvor risikoen for at finde stofferne må forventes størst. Udover pesticidsagen har vi i høj grad fokus på den nye drikkevandbekendtgørelse, som jo vil få stor indflydelse på vores arbejde med at analysere drikkevand.

Det kræver et solidt samarbejde mellem vandværkerne, myndighederne og analyse­ laboratorierne.

Det bliver meget spændende at se, hvordan det hele lander".

|

Danske Vandværker 49

Annonce

Fremtidens vandværk er effektivt - er dit?

Findes der en smartere måde at tilse pumperne og føre log?

Hvordan undgår jeg den enorme mængde administration?

Hvordan sikrer jeg at vandkvaliteten altid er i orden?

Kontakt T: +45 7010 0232 E: vand@verdo.dk W: verdo.dk

Én leverandør til det hele 50

| Danske Vandværker

D. 6. oktober Mød os på Vandværksmessen i Fredericia

– kom forbi vores stand og få en buket med hjem

Hvordan håndterer og undgår jeg pludselige ledningsbrud?

Hvordan sikrer jeg at vandværket er energieffektivt?

Kontingent 2018 Af Neel Ploug Olsen, regnskabschef Danske Vandværker

Kontingent 2018 Komplet indfasning af ny prisstruktur 2017 var året, hvor vi indfasede en kontingentstruktur. Fra og med 2018 er kontingentstrukturen, som består af tre satser, fuld og helt gældende.

Dit kontingent består af tre satser, som giver det samlede kontingent, dit vandværk skal betale.

Når du modtager opkrævningen for 2018 vil du se, at kontingentet er reguleret med 1,7 % i forhold til en stigning i nettoprisindekset.

De tre kontingentsatser 1 Grundsats på 2.441 kr. pr. vandværk.

2 Tilpasser kontingentet ud fra antallet af forbrugere med 1,83 kr. pr. forbruger.

3 Tilpasser kontingentet ud fra antallet af udpumpede kubikmeter vand om året med 2,54 øre per kubikmeter.

Maksimalt kontingent Et vandværk kan dog højest komme til at betale 20.291 kr. i kontingent for 2018.

Vandværker: Kontingent i 2018 Eksempel Grundsats 2.441,00 kr.

Antal forbrugere = 760 * 1,83 kr. 1.390,80 kr.

Antal udpumpede kubikmeter = 94.691 * 2,54 øre (0,0254 kr.)

2.405,15 kr.

I alt 6.236,95 kr.

Virksomhedsmedlemmer: I 2018 er kontigentet uændret: 1.095 kr.

|

Danske Vandværker 51

Teknisk Forum Af Stine Bærentzen og Henrik Blomhøj, Danske Vandværker

Teknisk Forum: Vores tekniske videntank Vidste du, at Danske Vandværker har et selvstændigt forum med vandværksfolk, som opsamler og videreformidler teknisk viden og erfaring om vandværksdrift?

Teknisk Forum er til for vandværkernes skyld og består af teknisk driftspersonale, som mødes fire gange om året. På møderne går snakken og videndelingen livligt på kryds og tværs af bordet, og det kommer der gode resultater ud af til gavn for andre vandværker. Forummet har blandt andet givet viden og inspiration til at spare på strømmen og begrænse vandtabet.

Resultater Arbejdet i Teknisk Forum bidrager til håndbøger, kataloger og artikler til Vandposten. Teknisk Forum udvikler i tæt samarbejde med sekretariatet også konkrete værktøjer, der kan hjælpe med at lette vandværkernes dagligdag.

Udover eksemplerne med Energi- og vandtabsbesparelser, som er nævnt herunder, har Teknisk Forum også spillet en stor rolle i udarbejdelsen af Håndbogen 'Samarbejds- og sammenlægningsvejledning'.

Storforbrugeres frakobling fra vandværkerne og de tekniske problemer dette vil kunne medføre, samt sikring af vandinstallationer og brandhane imod tilbagestrømningen, behandles og har allerede resulteret i flere artikler til Vandposten. Herudover er en artikel om beskyttelse af vandledningerne imod skader og forureninger ved at etablere sugespidsanlæg undervejs.

Hjælp ved daglig rådgivning Teknisk Forum er en uvurderlig hjælp i forbindelse med den daglige tekniske rådgivning i sekretariatet, hvor de som et kompetent bagland står til rådighed med erfaringer og praktiske løsninger på dagligdagens udfordringer hos landets vandværker.

Energikatalog til energibesparelser Hvis I energioptimerer de rigtige steder på vandværket, kan I hente store besparelser. I energikataloget fra Teknisk Forum kan I hente inspiration til, hvordan I sparer på energien i for eksempel boring, vandbehandling og ledningsnet.

Læs for eksempel, at en velfungerende råvandspumpe bruger mindre energi end en defekt.

Derfor er det godt at være opmærksom på, om pumpen er velfungerende og dimensioneret korrekt.

Overvågning af pumpens specifikke energiforbrug kan afsløre en defekt pumpe og/eller forøget tryktab længere fremme.

52

| Danske Vandværker

Hent energikataloget på danskevv.dk -> Viden om -> Vandværket -> Sådan sænker I energikataloget

Find frem til vandtabet På hjemmesiden mst.dk/vandtab finder du inspiration til at begrænse vandtabet. Teknisk Forum har leveret en meget stor del af indholdet til hjemmesiden, og har på den måde øset af deres viden og erfaringer med at begrænse vandtab.

Læs for eksempel, at en stor del af vandværkets vandspild kan stamme fra private jordledninger. For at undgå vandspild fra private jordledninger lyder anbefalingen, at vandværket monterer en målerbrønd ved ejendommens skel, så jordledningen bliver overvåget og vandspildet bliver registreret. På den måde kan betalingen opkræves helt eller delvist. Er det ikke muligt at etablere en målerbrønd, kan lækager findes ved

systematisk trykprøvning eller lækagesøgning på jordledningerne.

Projekter i gang Teknisk Forum drøfter løbende mange ting og har flere projekter i gang. For eksempel har de stor fokus på tilbageløbssikring fra installationer og brandhaner og er ved at teste, om en drone med et termisk kamera kan finde en lækage.

De arbejder også på et praktisk værktøj til at indsamle data i dagligdagen til den lovpligtige performance benchmarking.

Værktøjet supplerer Miljøstyrelsens vejledning til at indberette benchmarking tal.

Nye emner på dagsordenen Input til opgaver, som Teknisk Forum arbejder med, kommer primært fra Danske Vandværkers sekretariat.

Men står du alligevel med en spændende teknisk udfordring, som Teknisk Forum kan arbejde med?

Så kontakt teknisk rådgiver i Danske Vandværker Henrik Blomhøj og hør, om emnet kan komme på dagsordenen i Teknisk Forum.

Mail hb@danskevv.dk og tlf. 5613 0204.

Du kan også selv stille din tekniske viden og erfaring til rådighed for Teknisk Forum og dermed også for vandværkerne i hele landet. Det gør du ved at kontakte din region, hvor der hvert år vælges medlemmer til Teknisk Forum.

|

Danske Vandværker 53

Persondata Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Vandværksfolk lader sig ikke afskrække Vandværker i Egedal får redskaber til at komme godt i gang med leve op til de skærpede krav i EU’s persondataforordning.

To ansatte fra sekretariatet tager for tiden rundt og besøger samtlige vandråd i landet for at præsentere Danske Vandværkers trin for trin-guide og skabelonsamling, der skal gøre det så nemt som overhovedet muligt at overholde den nye lovgivning fra EU. Denne regnfulde aften i oktober går turen til Kontakt­ udvalget for Vandværker i Egedal, hvor repræsentanter

54

| Danske Vandværker

for alle vandværker i kommunen er samlet på Ganløse Kro til oplæg, hyggeligt selskab og stegt flæsk med persillesovs.

"Tak fordi jeg må komme her i aften og tale med jer om, hvad vi kan gøre på vandværkerne for at leve op til den nye persondataforordning fra EU", siger teknisk rådgiver i Danske Vandværker, Henrik Blomhøj, som først

Foto: Bo Nymann

fortæller om lovgivningens skærpede krav til, hvordan vi opbevarer og beskytter de personoplysninger, vi ligger inde med på vandværket, og som derefter præsenterer trin for trin-guiden og skabelonsamlingen.

"Jeg har fået strammet op på den viden, jeg i forvejen havde om persondataforordningen", siger vandværksmanden, som også kender persondataforordningen fra sin egen virksomhed.

"Når I har udfyldt og arbejdet med de otte skabeloner, er I rigtig godt med, når det kommer til at leve op til de skærpede krav i lovgivningen", lyder det fra Henrik, som præsenterer skabelonerne en for en.

"Jeg tror, at håndbogen vil være rigtig god for mig og mange andre, fordi den hjælper med det arbejde, der ligger forude. Men jeg tror, at arbejdet er langt større, end mange vandværker går og tror, og mange vandværker vil formentlig se på det her som en slags byrde, de bliver pålagt. Det er jeg bange for", siger Bo Otterstrøm og fortsætter:

Får nok at se til Rundt om bordet sidder vandværksfolkene i Egedal og lytter og stiller spørgsmål, og formanden for Kontaktudvalget for Vandværker i Egedal, Peter Egemose Grib, bakker op om, at vandværkerne skal leve op til kravene i persondataforordningen. Men han konstaterer dog også: "Med en ambition om at gøre det her til punkt og prikke, så tror jeg, at vi får nok at se til", siger han henvendt til alle i salen, og rundt om bordet sidder mange og nikker enigt til formandens kommentar.

Ja, vandværkerne har bestemt en opgave foran sig med at skærpe beskyttelsen af personoplysninger, men kan de bruge det, de har hører i aftenens foredrag til noget?

"Helt klart. Nu skal vi hjem og tage fat på opgaven, og i aften har vi fået nogle helt konkrete værktøjer, som vi kan bruge for at komme igennem opgaven, siger formand i Stenløse Vandværk, Klaus Frelling Andersen.

"Men nu skal jeg hjem og overveje, hvor meget tid jeg skal bruge på det her. For hvis man gør min tid op i penge, kan det måske bedre betale sig for os at købe hjælp udefra til at løse opgaven for os. For jeg ved, hvor meget tid jeg bruger på vandværket i forvejen, og tiden til opgaven med persondata skal jo tages et sted fra", fortsætter han.

Ved godt mod Men er vandværksfolkene i Egedal ved godt mod forud for opgaven?

"Altid. Hvad siger du, Klaus", spørger Bo Otterstrøm.

"Selvfølgelig er jeg det", smiler Klaus Frelling Andersen tilbage.

Også formanden i Ganløse Vandværk, Bo Otterstrøm, får noget med sig fra foredraget.

|

Danske Vandværker 55

Annonce

Er bakterier en del af din dagsorden?

Hos Kamstrup snakker vi ikke blot om udfordringerne ved forekomst af bakterier. Vi undgår dem!

Hos Kamstrup har vi fokus på mere end teknologi og materialer. Vi sikrer også, at vandmålerne er rene, før de sendes ud til kunderne. For at undgå, at de hverken under produktion, opbevaring eller transport forurenes med sygdomsfremkaldende bakterier, har vi udviklet et hygiejnekoncept til vandmålerproduktionen. Vi tester hver eneste vandmåler i egne testbænke og desinficerer dem. Desuden foretager eksterne laboratorier mikrobiologiske analyser af såvel testbænke som vandmålere.

Læs mere på kamstrup.com/bakteriefri

56

| Danske Vandværker

Persondata

Book os til at komme ud i dit vandråd For at gøre det så let som muligt at leve op til de skærpede krav i EU’s persondataforordning, rejser Niels Grann og Henrik Blomhøj fra Danske Vandværker i øjeblikket rundt og holder kursus for vandråd i hele landet.

På kurset introducerer de Danske Vandværkers trin for trin-guide, som hjælper dig igennem opgaven med at tilpasse den nye lovgivning til dit vandværk.

Har dit lokale vandråd endnu ikke aftale med Danske Vandværker om, at Niels eller Henrik kigger forbi med et gratis kursus om persondataforordningen, er du meget velkommen til at kontakte Niels på ng@danskevv.dk eller Henrik på hb@danskevv.dk

Niels Grann Kursuskonsulent

Henrik Blomhøj Teknisk rådgiver

Vandråd I langt de fleste kommuner findes et vandråd, der fungerer som talerør mellem kommunen og vandværkerne.

Nogle af vandrådets opgaver er: · Samarbejde med kommunen

Et vandråd er et forum for vandværkerne i den enkelte kommune, hvor de daglige udfordringer kan drøftes i fællesskab, og hvor det er muligt at søge viden.

I vandrådet sidder en eller to repræsentanter fra hver af vandrådets medlemsvandværker.

· Interessevaretagelse · Samarbejde mellem vandværker · Videndeling og inspiration · Netværksdannelse

|

Danske Vandværker 57

Annonce

DX-MIC - ny forbedret jordmikrofon Vi har en konstant forbedring af lækagesporingsinstrumenter.

Hvilket gør arbejdet hurtigere, nemmere og mere præcist.

DX-MIC er en ny og forbedret jordmikrofon.

- Den er gjort endnu nemmere at bruge - Den er mere fint følende, med bedste lyd kvalitet - Den reducere baggrundsstøj bedre

ÅRET, DØGNET, DANMARK RUNDT 58

| Danske Vandværker

www.leifkoch.dk - tlf: 7023 9898

Medlemstilbud: Forsikringer Af Lars Henriksen, RTM Insurance Brokers

Forsikringstilbud er konkurrencedygtige på både pris og dækning RTM Insurance Brokers - Danske Vandværkers forsikringsmægler - har taget temperaturen på pris og dækning i forsikringsaftalen med Tryg Forsikring og sammenlignet med andre forsikringsselskabers tilbud og dækningsomfang.

Undersøgelsen viser, at der er penge at spare ved at være forsikret gennem Danske Vandværkers ramme­ aftale med Tryg. Samtidig er værdien af et udvidet dækningsomfang ofte langt større end selve besparelsen på forsikringspræmien.

Undersøgelsen viser også, at mange vandværker har fravalgt dækninger hos deres tidligere forsikringsselskab for at spare penge. Muligvis er disse fravalg sket, fordi vandværket ikke har haft et fuldt overblik over de risici, som de burde være forsikret mod, eller ikke har fået tilstrækkelig rådgivning.

Fordele ved at skifte til Danske Vandværkers forsikringsordning med Tryg.

Læs 3 tre eksempler Eksempel 1 Vandværk under 100.000 m3 Prisbesparelse på den årlige præmie Tidligere forsikringsselskab:

6.045 kr.

Danske Vandværkers rammeaftale:

4.361 kr.

Besparelse: 1.684 kr.

Ved at skifte til Danske Vandværkers rammeaftale er vandværkets dækningsomfang forbedret med disse forsikringer og dækninger. · Erhvervs- og produktansvarsforsikring · Arbejdsskadeforsikring Når I vælger forsikringer gennem Danske Vandværkers rammeaftale, er I sikre på, at alle basisforsikringer er på plads og tilmed til konkurrencedygtige priser.

· Netbanksforsikring · Dækning for overspænding/kortslutning · Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring · Bygningsforsikringen i Tryg er udvidet med rørskadedækning, vandskade og glasskade, meromkostningsdækning (ikke tegnet i nuværende selskab) · Maskinkasko · EDB-forsikring

|

Danske Vandværker 59

Medlemstilbud: Forsikringer Af Lars Henriksen, RTM Insurance Brokers

Eksempel 2

Eksempel 3

Vandværk under 100.000 m3

Vandværk over 100.000 m3

Prisbesparelse på den årlige præmie

Prisbesparelse på den årlige præmie

Tidligere forsikringsselskab:

8.443 kr.

Forsikringstilbud fra andet selskab*:

75.826 kr.

Danske Vandværkers rammeaftale:

4.779 kr.

Danske Vandværkers rammeaftale:

60.863 kr.

Besparelse: 3.664 kr.

Besparelse: 15.963 kr.

Værdien af den udvidede dækningsgrad ved at skifte er dog langt højere end besparelsen på præmien.

Hvis vandværker også vælger at tegne bilforsikring gennem Danske Vandværkers forsikringsordning vil prisforskellen komme op på ca. 25.000 kr.

Ved at skifte til Danske Vandværkers rammeaftale er vandværkets dækningsomfang forbedret med nedenstående forsikringer og dækninger.

Udover præmiebesparelsen kan disse fordele nævnes:

· Bygnings- og løsøreforsikring.

· Cyberforsikring kan tegnes.

Det tidligere forsikringsselskab tilbød ikke denne dækning til forsyninger / vandværker.

Vandværket er nu dækket i tilfælde af brand, tyveri, vand, stormskade, kortslutningsskader, svamp og insekt, rørskade på bygning, netbanksdækning, maskinkasko, meromkostning- og drifttabsforsikring.

I det tidligere forsikringsselskab var vandværket kun forsikret mod brand. · Produktansvarsforsikring.

· Underslæbsforsikring Var ikke en del af den tilbudte præmie i det andet selskab. · Bygning- og løsøreforsikring på All Risk-betingelser i Tryg. · Bygningsforsikring - All Risk forsikring er sumløs, så underforsikring undgås.

· Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. · Ulykkesforsikring der dækker bestyrelsen.

RTM Insurance Brokers har undersøgt pris og dækningsomfang i form af stikprøver fra forsikringstilbud fra andre forsikringsselskaber og har sammenlignet

60

| Danske Vandværker

*Det samlede tilbud fra det andet selskab er betinget af en tegning på fem år.

pris og dækning med forsikringerne i Danske Vandværkers aftale.

Medlemstilbud: Forsikringer Af Lars Henriksen, RTM Insurance Brokers

Gode og dækkende forsikringer dækker dig, hvis uheldet er ude Fra 2018 udvider vi forsikringspaletten og introducerer tre nye tiltag i de skræddersyede vandværksforsikringer fra TRYG.

Forsikringsnyheder

Mere til samme pris

Erhvervs- og produktansvarsforsikring: Udvides med dækning på op til 1 mio. kr. for skader på ting, som vandværket har påtaget sig at behandle eller bearbejde, hvis en medarbejder udfører arbejde for et tilknyttet vandværk.

Løbende bliver forsikringerne bedre og bedre. Det sker blandt andet ved, at flere og flere skader bliver omfattet af dækningen eller, at dækningsgraden stiger.

Bilforsikring: Inkl. ansvar, kasko og brand.

Retshjælpsforsikring: Bedre dækning og lavere pris.

Læs mere fra side 62.

Forbedringer af Basispakken · Hacking i netbank - dækningen er steget fra 3. mio. kr. til 5. mio. kr. · Facadebeklædning - skader eller tyveri dækker op til 100.000 kr. · Solcelleanlæg er omfattet af forsikringen.

Forbedring af Bestyrelsesansvar (tillægsforsikring) Forsikring mod underslæb er præciseret, så det helt tydeligt fremgår, hvordan vandværket er dækket. · At der skal to underskrifter på alle bilag (både indtægter og udgifter). · At vandværkets regnskaber skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Læs mere på: danskevv.dk > Medlem > Forsikringer-skræddersyet til-vandværker > Bestyrelsesansvar

RTM er vores forsikringsmægler RTM Insurance Brokers er Danske Vandværkers forsikringsmægler, og RTM har altid fokus på at forbed-

re rammeaftalen med TRYG Forsikringer. Målet er, at forsikringerne følger med udviklingen og lever op til de behov, vandværket har.

|

Danske Vandværker 61

Medlemstilbud: Forsikringer Af Lars Henriksen, RTM Insurance Brokers

Nyhed: Erhvervs- og produkt­ ansvarsforsikring er udvidet med behandling- og bearbejdningsdækning Dækningen på erhvervs- og produktansvarsforsikringen er udvidet - og det koster dig ikke ekstra.

Udvidelsen betyder, at I er dækket med op til 1 mio. kr. for tingskader, hvis en medarbejder udfører arbejde for et tilknyttet vandværk - der også skal være medlem af Danske Vandværker.

Eksempel: En driftsansat, der udfører arbejde for et tilknyttet vandværk, kommer i forbindelse med klargøring, montering eller reparation til at beskadige vandværkets maskineri.

Skaden er nu omfattet af forsikringen med op til 1 mio. kr., hvis TRYG betragter den driftsansattes handling som ansvarspådragende.

Helt konkret ser TRYG i ansvarsforsikringen nu bort fra det sammenfaldende ejerforhold mellem vandværkernes fælles administration, produktionsselskab eller distributionsselskab, der måtte være - hvilket ikke er normal praksis på forsikringsområdet.

Du kan læse om den fulde dækning i policen og forsikringsbetingelser på Danske Vandværkers hjemmeside: danskevv.dk > Medlem > Forsikringer- skræddersyet til vandværker > Erhvervs- og produktansvar

62

| Danske Vandværker

Vil du forsikre din bil og spare penge Gå ind på Danske Vandværkers hjemmeside og udfyld blanketten. danskevv.dk > Medlem > Forsikring - skræddersyet til medlemmer > Bilforsikring

Nyhed: Bilforsikring med kasko, ansvar og brand Nu kan du forsikre vandværkets biler gennem Danske Vandværkers rammeaftale med TRYG. Bilforsikringen kan tegnes, hvis vandværket har tegnet Basispakken i Tryg.

Det er let at skifte bilforsikring RTM sørger for alt det praktiske: Opsiger din nuværende bilforsikring og sender et ajourført forsikringscertifikat til dig.

Der er store besparelser at hente.

Bilforsikring

Bilforsikring

Varevogn med egne varer Personbil Nyværdi op til 300.000 kr.

Nyværdi op til 400.000 kr.

Selvrisiko 6.000 kr. pr. skade Selvrisiko 6.000 kr. pr. skade

Forsikringen er inkl. kasko, brand og ansvar med følgende fordele

Forsikringen er inkl. kasko, brand og ansvar med følgende fordele

· Ubegrænset antal kilometer

· Ubegrænset antal kilometer

· Ingen præmieregulering ved skade

· Ingen præmieregulering ved skade

· Samme pris med anhængertræk

· Samme pris med anhængertræk

· TRYG lånebilsordning

· TRYG lånebilsordning

Pris: 3.640 kr. pr. år (2017)

Pris: 4.992 kr. pr. år (2017)

|

Danske Vandværker 63

Annonce

Retshjælpsforsikring Retshjælpsforsikringen dækker udgifter til advokathjælp, hvis vandværket bliver en del af en tvist med en samarbejdspartner og leverandører.

Det giver ro at vide, at I kan være sikre på at få hjælp til juraen, hvis det bliver aktuelt. Derfor anbefaler vi, at I drøfter jeres behov for en retshjælpsforsikring - som er en tillægsforsikring til Basispakken.

Retshjælpsforsikringen dækker: · Sagsomkostninger til advokatbistand. · Hvis I taber en sag, dækker retshjælpsforsikringen de omkostninger, som I måtte blive dømt til at betale modparten. · Udgifter til syn og skøn, som er pålagt af retten.

Forbedringer af retshjælpsforsikringen, der kan mærkes.

Retshjælpsforsikringen dækker op til 250.000 kr.

Markant forbedring, som kan mærkes, når det brænder på - til samme årlige præmie.

Der er en markant forbedring i forhold til tidligere, hvor forsikringen dækkede op til 125.000 kr.

64

| Danske Vandværker

Fra 1. januar 2018 er kan du vælge mellem to forskellige dækningssummer

Mulighed 1 Dækningssum 125.000 kr. (I lighed med den nuværende dækning).

Vandværker med udpumpet vandmængde under 100.000 kubikmeter.

Pris: 900 kr./år Besparelse: 521 kr. /år - tidligere 1.421 kr./år Vandværker med udpumpet vandmængde over 100.000 kubikmeter.

Pris: 1.600 kr./år

Case: Gyser uden retshjælpsforsikring Et mindre vandværk endte helt uforskyldt i et sandt mareridt. Vandværkets ledningsnet blev ødelagt, da en stor entreprenørvirksomhed ved et uheld koblede spildevand- og rentvandsledninger sammen.

Følgerne havde katastrofale konsekvenser. For det første blev drikkevandet forurenet, og forbrugeren måtte koge deres vand. For det andet skete der store skader på vandinstallationer hos både private forbrugere og hos virksomheder. Det havde store økonomiske følger for de berørte.

Vandværket havde ikke selv bestilt arbejdet på ledningsnettet. Det var den lokale forsyning, der havde hyret entreprenøren til at løse arbejdsopgaven for sig.

Besparelse: 1.241 kr. /år - tidligere 2.841 kr./år

Mulighed 2 Dækningssum 200.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed pr. medlem og maksimum 1 mio. pr. forsikringsår pr. medlem, men dog indenfor policens maksimale sum på 20. mio. kr.

Vandværker med udpumpet vandmængde under 100.000 kubikmeter.

Pris: 1.350 kr./år Vandværker med udpumpet vandmængde over 100.000 kubikmeter.

Pris: 2.430 kr./år

Da skaden skete, kom vandværket i knibe, fordi entreprenøren nægtede at tage ansvar for skaderne, der opstod i forbindelse med virksomhedens arbejde. I og med at vandværket ikke havde en retshjælpsforsikring - udelukkende en All Risk-forsikring, som ikke dækkede alle omkostninger i forbindelse med skaden - opstod et tovtrækkeri om, hvem der var ansvarlig og skulle betale.

En retshjælpsforsikring havde hjulpet vandværket fra dag ét, hvor en advokat kunne være sat på sagen. Sagsomkostningerne havde forsikringen dækket.

Afslutningsvist er det på sin plads at fortælle, at der efter længere tids tovtrækkeri er hyret en advokat, der assisterer vandværket.

Du kan læse om den fulde dækning i policen og forsikringsbetingelser på Danske Vandværkers hjemmeside: danskevv.dk > Medlem > Forsikringer - skræddersyet til vandværker > Retshjælp

|

Danske Vandværker 65

Ny rentvandstank i gammelt vandtårn Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Mesing By Vandværk placerer en moderne rustfri ståltank i et gammelt charmerende vandtårn Langt de fleste gamle vandtårne er i dag revet ned, men hos Messing By Vandværk gik man sidste år nye veje for at bevare deres lille charmerende vandtårn og samtidig modernisere vandforsyningen.

bygning, samtidig med at vi har alle de fordele, som en fritstående rentvandsbeholder i rustfrit stål giver os".

For at få rentvandstanken ind i vandtårnet, løftede de taget i det gamle vandtårn.

"Vi kontaktede SILHORKO for at høre om muligheden for at fremstille en rentvandsbeholder efter mål, og det var slet ikke et problem", siger Egon Andersen, som er formand for Mesing By Vandværk.

Foto: Mesing By Vandværk

"De kunne fremstille en beholder, der passer præcist indeni vandtårnet. Så nu har vi bevaret den historiske

66

| Danske Vandværker

Foto: Privat

Den nye moderne rentvandstank blev støbt efter mål, så den passer til det gamle vandtårn.

Mesing By Vandværk Vandværket har siden 1912 leveret vand til Mesing By lidt uden for Skanderborg.

Antal forbrugere: 99 Udpumpet mængde vand: 29.511 km3 årligt

Vandtårne De første vandtårne i Europa dukkede op i 1800-tallet. Idéen med vandtårne er, at man udnytter tyngdekraften til at skabe energi til at pumpe vand ud til forbrugerne. Det sidste vandtårn i Danmark blev bygget i 1992.

I dag bruger vi pumper til at lede vandet ud til forbrugerne, og hovedparten af vandtårnene i Danmark er revet ned. Cirka 200 vandtårne er dog bevaret, og de bruges bl.a. som udstillingslokaler, udkigstårne, redskabsskure og klatrevægge.

Kilde: Danmarks Vandtårne (2009) af Kim Lykke Jensen

Mesing By Vandværks lille vandtårn, som i dag rummer en moderne rentvandstank.

|

Danske Vandværker 67

Registrering af reelle ejere Af Pernille Weile, juridisk rådgiver

Registrering af ejerforhold i virk.dk Der er sket en international opstramning af reglerne om økonomisk kriminalitet som for eksempel hvidvask og skattely. Derfor skal alle registrere, hvem der ejer virksomheden - altså de reelle ejere.

Det skal vandværker også, men da alle vandværkets medlemmer kun ejer en lille andel af vandværket, kan man ikke registrere alle medlemmerne.

Derfor skal vandværker i stedet registrere den daglige ledelse, som kan være den øverste ansvarlige drifts-

leder eller direktør. Hvis vandværket ikke har nogen ansatte, så er alle bestyrelsesmedlemmer i vandværket “den daglige ledelse”.

Indberetningen af ejerforholdende skal ske på virk.dk, hvor der er en trin for trin-guide, hvor du kan, læse hvad du skal gøre.

Gå ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/ Det_Offentlige_Ejerregister

Er dit vandværk registreret som en forening?

Mange vandværker er for en del år siden blevet registreret som en forening, og I kan derfor ikke på nuværende tidspunkt registrere jeres ejerforhold i virk.dk. Dette skyldes udfordringer i Erhvervsstyrelsen it-system.

Det I skal gøre er: · Send jeres vedtægter til denne e-mail-adresse i Erhvervsstyrelsen: virksomhed@erst.dk. · Jeres vedtægter skal være indsendt senest den 1. december 2017. · Vedtægterne sendes videre til SKAT, som ændrer jeres virksomhedsform ifølge jeres vedtægter · SKAT informerer jer, når dette er sket · Nu kan I registrere ejerforholdene i virk.dk

68

| Danske Vandværker

|

Danske VandvĂŚrker 69

Annonce

Vi har mere end 100 års erfaring med at hente rent drikkevand op fra undergrunden n Brøndboring n Tilstandsvurdering af boringer n Service og regenerering af boringer n Udforing af boringer n Rustfrit arbejde og råvandsstationer n Sløjfning af boringer og brønde

Brøndboringsfirmaet Brøker A/S Spånnebæk 7 · 4300 Holbæk · Telefon: 5944 0406 thomas@broeker.dk · www.broeker.dk

I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen.

Det har vi tænkt os at blive ved med.

Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold, sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.

Totalløsninger til vandværk: ■

■

■

■

■

■

■

Vandværksboringer Drift / Serviceaftaler Rørføringer i rustfri stål Eftersyn af pumper Måler- og loggerudstyr Rensning / Desinficering med Carela-produkter Renovering / Nybygning af værker 70

| Danske Vandværker

■

■

■

■

■

■

Boringsrenoveringer Filter / Udpumpningsanlæg Råvandsstationer Hydropuls TV-inspektion SRO styretavler

Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning Tel. 97 12 02 22 . info@a-hoejfeldt.dk www.a-hoejfeldt.dk

Kort nyt

Nyt om navne 40 års jubilæum i Gistrup Vandværk Den 22. november 1977 gik Per Jakobsen hen på Gistrup Kro for at deltage i Gistrup Vandværks generalforsamling, og han gik hjem som nyvalgt medlem af bestyrelsen. En post han har bestridt lige siden, heraf de sidste 27 år som formand. Per Jakobsen har sammen med bestyrelsen været foregangsmand inden for vedligeholdelse og modernisering af de 2 vandværker, som Gistrup Vandværk består af. I tidens løb er der sket store ændringer i myndighedskrav, men de krav har Vandværket fint kunnet efterleve, hvad enten det er analyse af vand, termografering af installationer, kortlægning af ledningsnettet, overvågning og sikring af vandværket samt meget andet.

Per Jakobsen

Noget af det sidste der er investeret i på Mølletoftens Vandværk er en 27 kubikmeter rentvandstank, som gennem 2 frekvensstyrede pumper sender vandet med et konstant tryk ud til forbrugerne.

At vandet nu sendes ud på denne måde, er meget skånsomt for ledningsnettet, hvoraf der stadig er noget tilbage fra etableringen af det første vandværk i 1934.

Per Jakobsen står til rådighed på alle tider af døgnet, og han sætter en ære i, at Gistrup Vandværk fungerer på bedste vis.

Velkommen til nye medlemmer SC Automatik ApS Vink Plast ApS

Tech Instrumentering ApS BIK UHR

Annonce

             

   

       

 

         

|

Danske Vandværker 71

Regionsoversigt

Per Roth Sv. Schous Alle 9 9560 Hadsund Mob. 29 49 01 23 pr@danskevv.dk Erik R. Skjøtt Tværgade 20 9270 Klarup Tlf. 98 31 90 30 Mob. 24 42 98 29 erik-nord@danskevv.dk Martin N. Andersen Møllebakken 21, Klitmøller 7700 Thisted Tlf. 97 97 54 24 Mob. 21 41 57 94 martin-nord@danskevv.dk Albert Veggerby Andersen Hasselvænget 2 9670 Løgstør Tlf. 24 61 46 41 albert-nord@danskevv.dk Palle L. Nielsen Havremarken 14 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 21 14 Fax: 96 50 04 40 Mob. 22 96 19 70 palle-nord@danskevv.dk

Niels Christian Ravn Ribesvej 4 7470 Karup Tlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85 ncr@danskevv.dk Villy Dahl Andersen Åvænget 37B 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 38 35 Mob. 40 38 63 41 Fax. 97 13 38 35 vda@danskevv.dk Willy Tang Frøkærparken 102 8320 Mårslet Tlf. 86 29 08 88 Mob. 23 49 97 99 wt@danskevv.dk Jens Ole Skovgaard Jensen Vejlebakken 17, Låstrup 8832 Skals Tlf. 86 69 44 94 Mob. 61 27 29 10 josj@danskevv.dk Anders Kaa Bygvænget 5 8340 Malling Tlf. 40 41 80 36 ak@danskevv.dk

Ole Wiil Granvej 16 6840 Oksbøl Mob. 21 75 72 44 ow@danskevv.dk

Palle Christensen Kåsvænget 44, Strib 5500 Middelfart Tlf. 64 40 17 89 pc@danskevv.dk

Peter Storgaard Jens Thuesensvej 44 Taulov 7000 Fredericia Tlf. 75 56 31 81 Mob. 40 25 11 81 ps@danskevv.dk

Jens Larsen Assensvej 506, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 22 77 Mob. 23 35 42 77 jl@danskevv.dk

Lorens Jessen Ahornvej 2, Kliplev 6200 Åbenrå Tlf. 74 68 73 13 Mob. 30 54 73 17 lj@danskevv.dk Steen Thomsen Ahornvej 8, Abild 6270 Tønder Tlf. 74 72 66 60 Tlf.arb. 72 54 85 29 Mob. 28 99 30 17 st@danskevv.dk Thorkild Jensen Nagbølvej 40 6640 Lunderskov Tlf. 75 58 60 31 Mob. 40 26 86 22 tj@danskevv.dk

Helge Rosendahl Saugstedlund 103 5600 Faaborg Tlf. 62 61 36 36 Mob. 40 11 16 00 her@danskevv.dk Søren Andersen Stengade 35 5953 Tranekær Tlf. 62 50 17 80 Mob. 40 68 17 80 sa@danskevv.dk Bent Lollesgaard Birkevej 91 5672 Broby Tlf. 62 63 27 62 Mob. 29 69 46 44 bl@danskevv.dk

Søren Hvilshøj Ålekæret 29 3450 Allerød Tlf. 48 14 03 09 Mob. 30 60 03 09 sh@danskevv.dk

Jørgen Østermark Nordskovvej 12 4295 Stenlille Tlf. 57 80 47 40 Mob. 21 62 41 01 joe@danskevv.dk

Ebbe Stub Lykkebrovej 8 4672 Klippinge Tlf. 56 57 86 84 Mob. 41 42 86 84 es@danskevv.dk

Jens Andreasen Mosevænget 7, Snoldelev 4621 Gadstrup Tlf. 46 19 07 40 Mob. 40 47 55 73 ja@danskevv.dk

Peter Grønvall Gudhjemvej 17 3760 Gudhjem Tlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92 pg@danskevv.dk

Jørgen Bruun Rugvænget 26 4270 Høng Tlf. 58 85 22 78 jb@danskevv.dk

Ole Sørensen Ronesbanke 12A Skibinge 4720 Præstø Tlf. 55 99 11 73 Mob. 22 77 00 73 os@danskevv.dk

Kurt Black Jensen Irisvej 12 4920 Søllested Mob. 40 94 12 84 kbj@danskevv.dk

72

| Danske Vandværker

Hvad sker der i vandbranchen?

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Danske Vandværker og find ud af det.

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

Hver fredag sender vi en mail med aktuelle og relevante nyheder, så du altid er opdateret på, hvad der sker i vandbranchen.

Du tilmelder dig på danskevv.dk

2-nov.:Layout 1

12/01/09

12:31

Side 46

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

Læs mere på www.jh-dyk.dk

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere • Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke.

Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000 jh@jh-dyk.dk - www.jh-dyk.dk

|

Danske Vandværker 73

Leverandørfortegnelse

Affugtere

Blødgøring A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

Affugtning, service og vedligehold Ruskol a/s, Raasigvangen 9, 3550 Slangerup Tlf. 44 95 56 20, sales@ruskol.dk, www.ruskol.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, info@kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk

Administrative it-systemer

Brøndboring | Geoenergi | Service Ellevej 7 | DK-3670 Veksø | www.awell.dk +45 9389 8960 | jjf@awell.dk

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk

Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk, Tlf. 59 44 04 06 thomas@broeker.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 25 99 22, microwa@microwa.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

HASBO AS, BRØNDBORING Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf: 45 76 33 88 hasbo@hasbo.dk, www.hasbo.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

Brøndboring

74

| Danske Vandværker

K. Sørensen & Søn A/S Sjællandsvej 10 9000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 51 info@k-sorensen.dk, www.k-sorensen.dk

Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 info@nbvand.dk, www.nbvand.dk

   

Firmaet har eksisteret i mere end 40 år Vi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dk Mail: post@vand-edb.dk

Vandværkernes webredaktør, Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: kontakt@videnporten.dk

It-sikkerhed Winko Software Vand-Schmidt A/S Platinvej 59, 6000 Kolding, Tlf. 74 56 11 11, info@vand-schmidt.dk www.vand-schmidt.dk

Østrøjel 5, 2670 Greve, Tlf.: 43 90 28 12, kb@winko.dk Web-baseret forbrugsafregning se www.Foreningscentralen.dk

Forbrugsafregning

Forsikring

Ledelsessystem

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 26 93 26 abc@microwa.dk

Skræddersyede vandværksforsikringer Tlf. 43 57 51 03 Mail: danskevv@rtm.dk

Hjemmeside

Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker, Tlf. 72 30 10 79, Mail: info@tethys.dk www.tethys.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

|

Danske Vandværker 75

Leverandørfortegnelse

L

Ledningsregistrering

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup, Tlf. 70 23 98 98, mailto@leifkoch.dk

Tech Instrumentering Tryk, niveau, temperatur, flow, turbiditet, dataloggere Kontakt: Thomas Gisselmann Egekvist, mail: tg@tech.dk, Telefon nr: 40 700 793.

Læksikring

Pumper

Web-baseret ledningsregistrering.

Opmåling med nyeste GPS-udstyr, Tlf. 87 92 55 11, ledning.entreprise@aura.dk

mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone.

Malene Enevold, tlf. 86 55 00 72, Mail. info@mal-tek.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

Thvilum A/S Åbygade 10, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: kontor@thvilum.dk

Pumper- og pumpeløsninger samt service, vedligeholdelse og reparation på alle pumpetyper og pumpeinstallationer, uanset fabrikat.

Dantaet A/S · Tel. +45 6317 4500 Højmevej 36-38 · DK-5250 Odense SV dantaet@dantaet.dk · www.dantaet.dk

Målere og kontraventiler FLONIDAN

Vi tilbyder ledningsregistrering og GPS opmåling samt udvikler professionelle brugervenlige GIS programmer

Lækagesøgning

76

| Danske Vandværker

DESMI Danmark A/S, Tagholm 1 9400 Nørresundby, www.desmi.com Hotline 24/7/365, Tlf. 70 23 63 63

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens, Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

Grundfos DK A/S Professionelle pumpeløsninger til professionelle brugere!

Martin Bachs Vej 3 · 8850 Bjerringbro 87 50 50 50 · www.grundfos.dk

Regnskab og revision

Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen, Tlf. 25 29 45 59, E-mail: soeren.p.nielsen@dk.ey.com

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

   

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00

Firmaet har eksisteret i mere end 40 år Vi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dk Mail: post@vand-edb.dk

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 www.geo.dk · geo@geo.dk

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Rådgiver for den danske vandsektor siden 1902. Fra helhedsorienteret planlægning og bygherrerådgivning til detailprojektering og projektopfølgning: Vandbehandlingsanlæg · ledningsnet · pumpestationer · energioptimering m.m.

Landsdækkende rådg. tlf. 3961 0161 www.ollgaard.dk - mail@ollgaard.dk

Rør, ventiler, tilbehør

Råvandsstationer

Emtelle Scandinavia A/S Vardevej 140,DK-7280 Sdr. Felding tel: +45 8628 8488 fax: +45 8628 8152 www.emtelle.com

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf. 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk

Styring, regulering, overvågning (SRO)

Midt Regnskab - Til rådighed & til regnskab. Tlf. 40 26 68 93, marie@ midtregnskab.dk

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, socladk@socla.com

Redmark Aalborg · Aarhus · København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: fn@redmark.dk, www.redmark.dk

Rådgivende ingeniører

SRO-løsning til små og store vandværker, tidsvarende og med nyeste teknologi.

Blue Control A/S, www.bluecontrol.dk Mail: info@bluecontrol.dk, tlf. 70 27 87 66

|

Danske Vandværker 77

Leverandørfortegnelse

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

DK Vandservice A/S Mads Eg Damgaardsvej 52 7400 Herning, tlf. 72 30 10 80, Mail: info@dk-vandservice.dk www.dk-vandservice.dk

Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ, Tlf. 65 92 56 00, Mail: danvan@danvan.dk

Vandværksfirmaer -udførende

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg, Telefon 86 51 16 90

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

Xergi A/S Hermesvej 1 - 9530 Støvring - tlf.

99 35 16 10 - mail@xergi.com www.xergi.dk

Tankinspektion og -rensning

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

Termografi

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia, Tlf. 76 20 75 15

Tilbagestrømningssikring

78

| Danske Vandværker

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg, Tlf. 65 94 25 81, mail: fvls@fvls.dk fvls.dk

Ibershof Ny forsyningsledning? Så er det mig.

Jeg tilbyder vandværkerne service inden for nedgravning af nye forsyningsledninger i Syd-, Øst-, Midt- og Vestsjælland.

Henrik Dam Ibershof Høsten Teglværksvej 12, 4690 Haslev 42433500/56398302 hdi@ibershof.dk, www.ibershof.dk

Vand-Schmidt A/S Platinvej 59, 6000 Kolding, Tlf. 74 56 11 11, info@vand-schmidt.dk www.vand-schmidt.dk

Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 info@nbvand.dk, www.nbvand.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

K. Sørensen & Søn A/S Sjællandsvej 10 9000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 51 info@k-sorensen.dk, www.k-sorensen.dk

Annonce

TEKNIKHUS - RÅVANDSOVERBYGNING Alfred Priess A/S tilbyder markedets mest fleksible og holdbare råvandsoverbygning til optimal sikring af kildepladser.

Alfred Priess A/S er Danmarks førende producent af transformerstationer, pumpe- og teknikhuse og har mere end 30 års erfaringer med udvikling og produktion af overbygninger i høj kvalitet. Mere end 20.000 enheder er solgt til danske elselskaber, pumpe- og forsyningsvirksomheder.

Vi ser frem til at være jeres sparingspartner i valg af fremtidige løsninger indenfor teknik- og pumpehuse.

For yderligere oplysninger kontakt Kim R. Mortensen på tel.: 2938 7084 eller Kasper Wenzel på tel.: 2938 1430.

|

Danske Vandværker 79

Kunne du tænke dig at være med til at bygge flere af fremtidens vandværker?  Vand og Teknik søger en vandspecialist med proceskendskab til drikkevand som kan være med til at designe fremtidens vandværker  Vi søger også en maskiningeniør/projektleder som har lyst til at være med til at projekter og bygge nogle af fremtidens vandværker i Danmark Vil du være med på holdet så ring til Jens Kristensen på mobil 61612550

Esbjergs nye vandværk

Fra kildeplads til hane er Vand og Teknik A/S med som partner og sikrer en løsning, der giver rent vand til borgerne.

Vand og Teknik er systemleverandør inden for drikkevand:

Svendborgs nye vandværk

 Tilstandsrapporter

Ålborgs nye vandværk

 Ideoplæg og proceslayout  Dimensionering, projektering og leverancer af komplette vandværker  Renovering af eksisterende vandbehandlingsanlæg  Projektering, programmering og levering af anlæg til styring, regulering og overvågning af vandværkets drift

Vandsamarbejde Vest Djursland

 Bestykning og montage af råvandsstationer  Serviceeftersyn på tavler, styring samt rør- og maskinkomponenter Vandværker 80 | Danske Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens Vej 23 · 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 · mail: jk@vandogteknik.dk