Samarbejde og sammenlægning by Danske Vandværker

Samarbejde og sammenlægning - Guide til lettere vandværksdrift

Sammen kan vi mere

Danske Vandværker 1

Indhold

En god start Her kan du få en række gode ideer til, hvordan man stabler et sundt samarbejde mellem to vandværker på benene.

Rørforbindelse Her kan du læse om, hvordan man kan samarbejde om at etablere en fælles rørforbindelse, som kan bruges til nødforsyning eller til distributionsaftaler. Du kan både læse om delvis distributionsaftale, 100% distributionsaftale og om muligheden for at etablere et interessentfællesskab.

Samarbejde om ansatte Her kan du læse om, hvordan vandværker kan gå sammen om at ansætte medarbejdere, der kan passe vandværket og tage sig af det administrative arbejde.

Her kan du læse om, hvordan vandværker kan lægges sammen.

| Danske Vandværker

Sidst revideret: Oktober 2017

Sammenlægninger

Indhold 4 Guide til lettere vandværksdrift

6 En god start for bestyrelsen

8 Rørforbindelser 10

Praktiske forhold ved etablering af forbindelser mellem vandværker

12 Nødforsyning 13

Leveringsaftaler: Delvis eller 100%

14 Samarbejde om ansatte 16

Lovgivning: Ansatte har krav på en kontrakt

Administrativt samarbejde

Driftsteknisk samarbejde

20 Sammenlægninger 22

Praktiske forhold omkring sammenlægning af vandværker

Administrative aspekter ved en sammenlægning

Økonomi

Danske Vandværker 3

Guide til lettere vandværksdrift

Samarbejde og sammenlægning

| Danske Vandværker

Guide til lettere vandværksdrift igennem samarbejde mellem vandværker - Sammen kan vi mere Der stilles i disse år stigende krav til landets vandværker fra myndighedernes side. Det får mange til at overveje samarbejde eller direkte sammenlægning med andre vandværker, så man er flere om at dele opgaverne. Nogle gange kan generationsskifte i bestyrelsen også give anledning til overvejelser om samarbejde eller sammenlægning. Ofte er disse overvejelser ganske svære. Den decentrale vandforsyning fra landets mange forbrugerejede vandværker har været en klar garant for sikker levering af rent drikkevand til fornuftige priser, lokal forankring og indflydelse og meget mere. Disse fordele skal bevares også efter, at man har indledt et samarbejde eller lagt sig sammen. Der kan være mange følelser involveret i sådanne overvejelser, og samtidig er der en lang række praktiske spørgsmål, der skal overvejes. Og for de fleste bestyrelsesmedlemmer er det en opgave, man aldrig har prøvet før, og der er måske ikke så mange, man kan spørge til råds. Derfor har vi udarbejdet denne guide, der viser de mange forskellige muligheder, der er for samarbejde i den decentrale vandforsyning. Vi sætter fokus på, hvordan forbrugerejede vandværker kan arbejde målrettet for at finde fælles løsninger, der gør vandværksdriften lettere, igennem samarbejder. Ideen er helt enkelt: Sammen kan vi mere. Et vandværk, der har svært ved at finde nye medlemmer til bestyrelsen, kan med fordel finde et andet forbrugerejet vandværk i området at samarbejde med. Det kan for eksempel være, at nabovandværket eller et større forbrugerejet vandværk i området allerede har en bogholder ansat, som kan stå for de administrative opgaver på flere vandværker. En anden samarbejdsmulighed er at etablere en rørforbindelse, der kan fungere som nødforsyning og bane vejen for en forsyningsaftaler og eventuelt også for sammenlægninger. Moderne vandværksdrift Et moderne vandværk har ikke kun en plan for vandværkets materiel som filtre, rentvandstanke og ledningsnettet, men også en plan for vandværkets ledelse og kvalitetssikring. Når dedikerede vandværksfolk af den ene eller anden grund falder fra, skal vandværksbestyrelsen have lagt en plan for, hvordan man udfylder tomrummet, så vandværkets andelshavere er sikret en god vandløsning.

Danske Vandværker 5

En god start for bestyrelsen

En god start for bestyrelsen Når man skal samarbejde med et andet vandværk, er det vigtigt, at samarbejdet starter godt. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan man kan gøre det.

Der er nogle grundlæggende ting, bestyrelsen kan gøre for at få en god start på samarbejdet med et andet vandværk. Det er for eksempel godt at gå ind i samarbejdet med en åben og nysgerrig tilgang til hinanden. To vandværker kan derfor overveje at invitere hinanden med til et bestyrelsesmøde eller overveje andre former for indledende møder.

Husk jeres vedtægter Ved mindre omfattende samarbejdsaftaler vil en orientering af generalforsamlingen ofte være tilstrækkelig. Men hvis vandværker indgår omfattende aftaler om samarbejde, kan der være behov for at ændre i vandværkets vedtægter. Det gælder for eksempel, hvis vandværket skal ændre navn, danne et nyt selskab eller ændre økonomiske betingelser. Når vedtægterne skal ændres, skal det besluttes på en generalforsamling, som skal holdes i henhold til vandværkets gældende vedtægter.

Mange lokalav iser vil skrive gerne om nyh eder fr lokale a de vandvæ rker. Så lokalav kontak isen, n t år der sker no get på van dværk et.

Tal altid respek tfuldt om and re, ogs å dem du er u enig m ed.

Afklar jeres ønsker og behov Det er vigtigt, at bestyrelserne i vandværkerne er klar over, hvad der er baggrunden for overvejelser om et samarbejde, og hvad de hver især ønsker at samarbejde om. Der kan være forskellige baggrunde for et samarbejde. Hvad er motivet i din bestyrelse? Ønsker I en mere rationel og økonomisk fordelagtig drift? Er I tvunget af økonomiske omstændigheder? Ligger der driftstekniske årsager bag? Kan I ikke få nogen til at stille op til bestyrelsen? Eller har I indvindingsudfordringer? Er i trætte af at stå for administration?

| Danske Vandværker

I skal også overveje, hvor tæt I ønsker at samarbejde Der er forskellige samarbejdsmodeller, som alle bliver skitseret i denne pjece. Hvad passer bedst til jeres behov? Fuld sammenlægning med et eller flere vandværker? Administrativt samarbejde, hvor man går sammen om en fælles ansat, der kan stå for vandværkets administrative arbejde. Driftsteknisk samarbejde, hvor man går sammen om en fælles ansat, der kan stå for driften af vandværket. Leveringsaftale hvor et andet vandværk bidrager til eller overtager leveringen af drikkevand til vandværket. Nødforsyning, hvor nabovandværker kan levere vand til hinanden, når vandværket skal efterses, repareres, eller hvis der opstår problemer med vandværkets eget vand i kortere perioder.

Danske VandvĂŚrker 7

Rørforbindelser

| Danske Vandværker

Kniber det med at levere tilstrækkelig vand i god kvalitet til sine andelshavere? Eller har vandværket ikke økonomi til at etablere en ny kildeplads? I mange tilfælde er hjælpen ikke ret langt væk. En fornuftig løsning vil nemlig ofte være en rørforbindelse til et nabovandværk. Mange vandværker har overkapacitet og kan derfor hjælpe et nabovandværk med nødforsyninger eller leveringsaftaler. Herved kan vandværket fastholde alle fordelene ved en forbrugerejet og demokratisk vandforsyning i lokalområdet. Ved at deles om den allerede eksisterende kapacitet kan vandværkerne opleve en endnu bedre økonomi, da de samlede produktionsmidler kan udnyttes endnu bedre end tidligere. Herudover vil et tæt samarbejde omkring etablering og drift af en nødforbindelse eller leveringsaftale også ligge på flere hænder og skabe et konstruktivt samarbejde mellem vandværkerne, og det kan være starten på et endnu tættere samarbejde.

Vidste du at

VVM-vurdering Når I skal anlægge vandledninger over større afstande, skal I huske at kontakte jeres kommune. Kommunen afgør, om der skal laves en vurdering af virkninger på miljøet – en såkaldt VVM-vurdering.

Vejen som arbejdsplads Vær opmærksom på, at de personer, der foretager arbejdet, skal have den nødvendige uddannelse, når vejen er deres arbejdsplads.

Graveansøgning Inden I går i gang med et gravearbejde, skal I have en godkendt graveansøgning og en skilteplan fra jeres kommune. Hvis arbejdet foregår i statsveje, skal vejdirektoratet godkende arbejdet. Hos vejdirektoratet skal I også hente en rådighedstilladelse.

Danske Vandværker 9

Rørforbindelser

Praktiske forhold ved etablering af forbindelser mellem vandværker Når man skal etablere en rørforbindelse imellem to eller flere vandværker, skal man have nogle praktiske forhold på plads. Man skal kende sine behov, projektere indsatsen, have en plan for udførelsen og aftale hvem, der skal stå for driften.

Hvad er jeres behov for en rørforbindelse? Der er flere gode grunde til at etablere en nødforsyning. En nødforsyning styrker vandværkets forsyningssikkerhed. Inden et egentligt projektarbejde sættes i gang, er det vigtigt at afdække både de nuværende og fremtidige forsyningsbehov. Vandværkernes bestyrelser skal for eksempel overveje: Nødforsyning • Skal forsyningen kunne gå begge veje imellem vandværk A og vandværk B?

lodsejere og efterfølgende få tinglyst en deklaration, der sikrer jeres ret til at tilse og reparere ledningen. Hvis lodsejerne ikke vil acceptere en ledning på sin ejendom, kan det være nødvendigt at bede kommunen om at ekspropriere. I skal også være opmærksomme på: • At det eksisterende ledningsnet, der skal bruges til at forbinde vandværkerne, er korrekt dimensioneret mht. at trække den ønskede mængde vand i det ønskede tempo.

• Skal nødforsyningen dække 100% for begge vandværker eller bare en del af behovet ?

• At for eksempel måler- og ventilbrønde etableres korrekt i henhold til gældende arbejdssikkerhedsregler, så de kan benyttes til fremtidige tilsyn.

• Hvor stor kapacitet skal rørforbindelsen have?

• Korrekt dimensionering af vandmåler.

Når I har overvejet ovenstående punkter, kender I hovedtrækkene i jeres behov, og I kan nu bestemme hvilke krav, I skal stille til rørforbindelsens vandføringsevne. I kan nu gå i gang med at planlægge projekteringen. Projektering af en rørforbindelse Når to vandværker skal kobles sammen via en rørforbindelse, skal koblingspunktet imellem de to ledningsnet vælges med omhu. I skal sikre jer, at I kan føre en ledning i den ønskede dimension. Hvis ledningen skal etableres på privat grund, skal I indgå forhåndsaftaler med de berørte

| Danske Vandværker

• Etablering af prøve- og måleudtag til nuværende og fremtidige behov. • Sikring mod uønsket tilbagestrømning og mulighed for at afprøve tilbagestrømningssikringen. • At sikre mod stillestående vand, hvis forbindelsen kun skal bruges til nødforsyning. Hvis vandværkerne selv har den nødvendige viden, kan projekteringen laves internt. Ellers er det nødvendigt at søge ekstern bistand hos for eksempel en landmåler eller en rådgivende ingeniør.

Husk at få aftalerne på skrift

Udførelse af rørforbindelsen Når projekteringen er klar, og projektet skal gennemføres, kan opgaven udføres af de implicerede vandværker eller sendes i udbud. Det er altid en god ide at indhente flere tilbud, så man kan opnå det bedste resultat til en god pris.

Afregning Når et vandværk sælger vand til et andet vandværk, må det ikke tjene penge på det. I skal altid afregne til kostpris. Vandværkets kostpris kan beregnes ud fra følgende parametre.

I skal også overveje, hvilke metoder I vil bruge. I kan for eksempel vælge, om rørene skal graves ned eller skal i jorden ved hjælpe af styret underboring eller en kombination af de to metoder.

• Energiforbrug ved produktion og transport af vandet. Heri kan indgå: - Energiforbrug ved råvandsindvinding og transport til værk.

Uanset hvordan man vælger at udføre projektet, bør man sætte tydelige kravspecifikationer op. Det drejer sig om: • Rørdimension, rørtype og samlemetoder.

- Energiforbrug ved behandling og transport igennem værk.

• Kvalitetskontrol under arbejdets udførelse.

- Energiforbrug ved transport fra værk til koblingspunkt.

• Tæthedsprøvning før godkendelse. • Hygiejnekontrol før ibrugtagning. • Afstandskrav, markering og registrering af ledningsplacering og -dybde. Drift af rørforbindelsen I skal aftale fordeling af drift og tilsyn med rørforbindelsen. Det er vigtigt, at alle funktioner i og omkring forbindelsen fungerer korrekt.

• Forholdsmæssige afskrivninger (forventet årlig levering / årligt totalsalg): - Indvindingsanlæg inklusiv råvandsledninger. - Behandlingsanlæg. - Udpumpningsanlæg. - Ledningsanlæg fra værk til koblingspunkt.

Det er særlig vigtigt, at nødforbindelser holdes ved lige, fordi de ofte står stille i lange perioder og pludselig skal tages i brug ved akutte hændelser. Derfor skal en nødforbindelse altid stå klar til brug. Når I laver en vedligeholdelsesplan for rørforbindelsen, skal I blandt andet overveje: • Kontrol af målerstand og tilsyn med tekniske installationer. • Er afspærringsventiler tilgængelige, og kan de åbne/ lukkes? • Virker kontraventilerne? • Udskiftes vandet tilstrækkeligt til at undgå dødt vand i rørforbindelsen. En tilsynsfrekvens afhænger helt af de lokale forhold, men en frekvens på tre eller seks måneder vil ofte være passende.

• Tilsyns- og vedligeholdelsesomkostninger på nødforbindelsesanlægget: - Forventet tidsforbrug til aftalt timesats. - Forventet materialeforbrug. • Afskrivning på nødforsyningsanlæg.

Særligt ved afregning for nødforsyning Hvis to vandværker har en gensidig nødforsyning, kan I lave en aftale om indbyrdes at udveksle vand via nødforsyningen eller afregne til kostpris som beskrevet ovenfor. I kan altså vælge at udligne det leverede vand inden for samme regnskabsår.

Danske Vandværker 11

Rørforbindelser

Nødforsyning Hvis uheldet er ude, og vandforsyningen svigter helt eller delvist, skal der hurtigt kunne etableres en nødforsyning af vand. Hvis vandværket ikke har en nødforsyning til et nabovandværk, er det til stor gene for forbrugerne. En nødforsyning giver minimale gener for forbrugerne, og vandværket får tid til og mulighed for at afhjælpe skaderne.

Men der er flere gode grunde til at etablere en nødforsyning. En nødforsyning styrker vandværkets netværk. Et godt netværk er en vigtig grundpille, når andre opgaver, der har med vandforsyning at gøre, skal løses. Vandværket kan også have gavn af en nødforsyning fra nabovandværket ved strømsvigt, hvis man aftaler at nødforsyningen kan slås til ved strømsvigt. På den måde kan man undgå udgiften til en dyr nødgenerator.

Danske Vandværker har udarbejdet en skabelon til vandværker, der skal indgå en aftale om en nødforsyning. Skabelonen er et godt afsæt til en velfungerende aftale imellem to eller flere selvstændige vandværker. Den kan også bruges af vandværker, der er underlagt vandsektorloven.

Skabelon til aftale om en nødforsyning www.danskevv.dk/viden-om/bestyrelse/samarbejde-og-sammenlaegning

| Danske Vandværker

Klik Hent skabelonen

Leveringsaftaler: Delvis eller 100% Hvis et vandværk ikke har kapacitet nok til at levere vand til sine forbrugere, eller hvis vandværket ikke længere selv vil indvinde råvand, kan det indgå en leveringsaftale med et andet vandværk.

En 100 % leveringsaftale betyder, at begge vandværker forstætter som selvstændige vandværker. Men vær opmærksom på, at det vandværk, der stopper sin egen produktion af vand og køber vandet hos et andet vandværk, med stor sandsynlighed vil blive skattepligtig af omsætningen. Det skyldes, at vandværket ikke længere bliver opfattet som et vandværk i vandforsyningslovens forstand, netop fordi vandværket ikke længere indvinder og behandler vand – men køber det. Generalforsamling, takster og vandskat Hvis der er tale om omfattende leveringsaftaler, anbefales det, at den godkendes på både leverandørens og køberens generalforsamling. For købers vedkommende kan leveringsaftalen indebære en væsentlig ændring, hvis vandværket ikke længere selv vil producere drikkevand. Så skal man tage stilling til, om både vandværksbygning og boringer skal nedlægges. Sælger skal være opmærksom på, at når der sælges vand til et nabovandværk, så afviger prisen fra forbrugernes pris i takstbladet. Den aftalte vandpris skal også godkendes af kommunen på lige fod med øvrige takster for drifts- og anlægsbidrag. Endelig skal kommunen som ansvarlig for vandforsyningsplanen også godkende, at køber ophører med egen vandindvinding og i stedet køber sit vand hos leverandøren. Ved næste revision af vandforsyningsplanen anføres de nye forsyningsforhold. Med hensyn til vandskat (afgift af ledningsført vand) opkræver hvert vandværk vandskat hos deres respektive forbrugere. Ved årets afslutning kontrollerer køber, at der er indbetalt vandskat for minimum 90% af det købte vand, og leverandøren kontrollerer, at der er indbetalt vandskat af minimum 90% af udpumpningen fratrukket salg til køber. Begge parter hæfter således for ledningstab i eget forsyningsområde - helt på samme vilkår som før leveringsaftalen. Interessentskab Enkelte vandværker vælger at slå sig sammen og oprette et fælles hovedanlæg, som distribuerer vand til flere særskilte vandværker. Hvis bestyrelsen i dit vandværk ønsker at indgå sådan en aftale, kaldes det et interessentskab, og så skal I bruge skabelonen ”Interessentskabskontrakt – fælles kildeplads”. Kvalitetssikringssystem Når vandværket indgår en leveringsaftale, skal det leverende vandværk være opmærksom på, at grænsen for

at indføre et værktøj til systematisk kvalitetssikring på vandværket – et såkaldt ledelsessystem – er 17.000 m3. Hvis det leverende vandværk passerer denne grænse, skal det indføre et kvalitetssikringssystem.

Skabelon til interessentskabskontrakt www.danskevv.dk/viden-om/bestyrelse /samarbejde-og-sammenlaegning

Klik Hent skabelonen

Hvor stor mængde vil det leverende vandværk udpumpe? I skal være opmærksomme på, hvor meget vand det leverende vandværk kommer til at udpumpe om året. Vandværker, der leverer mere end 200.000 m3, er omfattet af vandsektorlovens krav om økonomiske rammer, effektiviseringskrav og skattepligt. Vandværker, der udpumper mere end 800.000 m3, vil, udover de krav der stilles til alle vandværker under vandsektorloven, også være omfattet af vandsektorlovens krav om økonomisk benchmarking. Herudover kan vandværket blive pålagt individuelle effektiviseringskrav (Totex). Skabelon: Aftale om hel eller delvis leverance mellem to vandværker Danske Vandværker har udarbejdet en skabelon til vandværker, der skal indgå aftale om at levere vand. Skabelonen kan bruges til levering af en del af et vandværks vand eller til 100% levering.

Læs mere om kvalitetssikringssystemer på www.danskevv.dk/viden-om/ kvalitetssikring

Skabelon til aftale om hel eller delvis leverance mellem to vandværker www.danskevv.dk/viden-om/bestyrelse/ samarbejde-og-sammenlaegning

Klik Læs mere

Klik Hent skabelonen

Skat – hvornår skal et vandværk betale skat? Et vandværk skal have ”egenproduktion” for at kunne anses som et vandværk. Et vandværk, som alene køber og distribuerer vand anses i skattemæssig sammenhæng ikke for at være et vandværk.

Danske Vandværker 13

Samarbejde om ansatte

| Danske VandvĂŚrker

Flere vandværker får behov for at ansætte personale til at stå for drift og administration. Men et stort antal vandværker er ikke i stand til at beskæftige en administrativ medarbejder eller en driftsansvarlig medarbejder på fuld tid. Så er det relevant at overveje at gå sammen med et eller flere vandværker om at ansætte personale. Ved at ansætte en medarbejder, der skal stå for driften af flere vandværker, kan den praktiske drift lægges sammen. Det giver flere gevinster, for den viden og erfaring, den daglige drift giver på et vandværk, kan også bruges på et andet. Professionelt personale vil på længere sigt betyde besparelser på det enkelte vandværk, da alternativet ofte kan være, at vandværket skal købe dyr ekstern ekspertise for at kunne løse opgaverne, som den frivillige bestyrelse ikke kan overkomme. Ved et samarbejde kan vandværkerne deles om udgifterne til at ansætte en eller flere medarbejdere med de nødvendige kompetencer, der kan løse vandværkets daglige rutiner.

Danske Vandværker 15

Samarbejde om ansatte

Lovgivning: Ansatte har krav på en kontrakt Vandværkerne kan være fælles om personale og dermed spare driftsudgifter. Der er en række krav, der skal overholdes.

Der skal altid udarbejdes et ansættelsesbevis, når der er tale om lønmodtagere, der er ansat mere end en måned og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end otte timer. I de fleste tilfælde vil det dog også være en god ide at udarbejde et ansættelsesbevis, selvom der et tale om en ansættelse med færre timer om ugen. Ansættelsesbeviset skal udarbejdes senest en måned efter, at ansættelsen starter, og vandværket skal være opmærksom på, at den ansatte også har krav på et ansættelsesbevis, hvis den ugentlige arbejdstid inden for de seneste 4 uger overstiger 8 timer. Det kan for eksempel være som følge af ekstraarbejde i en periode. Ansættelsesbeviset kan udformes som en skriftlig erklæring, en skriftlig arbejdskontrakt eller et ansættelsesbrev, og beviset kan derfor fremstå som et eller flere dokumenter.

For punkterne 6-9 er det nok at henvise til anden relevant lovgivning eller overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet.

Du kan se hele ansættelsesbevisloven her: www.retsinformation.dk/ Forms/r0710.aspx?id=130583

Identifikation Vandværket skal sørge for, at den person, som varetager vandværkets opgaver, herunder besøg i private hjem, skal kunne identificere sig over for forbrugere og myndigheder. Bestil ID-kort hos Danske Vandværker.

Loven om arbejdsgivernes pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet er konkret med hensyn til indholdet, og der skal medtages oplysninger om mindst ti punkter. Ansættelsesbeviset skal mindst indeholde oplysninger om følgende:

Arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse.

Arbejdsstedets beliggenhed eller angivelse af forskellige arbejdssteder.

Stilling eller beskrivelse af arbejdet.

Ansættelsens starttidspunkt.

Ansættelsens forventede varighed, hvor der ikke er tale om en tidsubestemt ansættelse.

Lønmodtagerens rettigheder mht. ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.

Varighed af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel eller reglerne herom.

Den gældende eller aftalte løn, tillæg mv. samt oplysning om lønnens udbetalingsterminer.

Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

Angivelse af hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet.

| Danske Vandværker

Klik Læs mere

Administrativt samarbejde Når vandværkets bestyrelse overvejer at ansætte en administrativ medarbejder, skal I beslutte, hvilke opgaver I ønsker, at medarbejderen skal løse. Nogle af de opgaver, som en administrativ medarbejder typisk løser for et vandværk, er for eksempel regnskab, aflæsning, flytte opgørelser, afregning af offentlige afgifter.

Herefter skal I regne på, hvor mange timer det tager at løse de opgaver, I vil have løst. I den proces kan det være en god ide at tage kontakt til et vandværk, der ligner jeres eget og allerede har en administrativ medarbejder ansat. I har sikkert allerede et eller flere vandværker i kikkerten, som I er interesserede i at dele ansatte med. Hvordan deler man en ansat imellem flere vandværker? En god løsning kan være, at den administrative medarbejder ansættes og aflønnes af et enkelt vandværk, og at der i ansættelsesbrevet laves en arbejdsbeskrivelse af de opgaver og den tid, der skal anvendes på det eller de øvrige vandværker.

Udkast til et ansættelsesbrev for en administrativ medarbejder www.danskevv.dk/viden-om/bestyrelse /personale

Klik Hent skabelonen

Hvis et eller flere vandværker beslutter at ansætte en administrativ medarbejder, kan et jobopslag i avisen eller på de elektroniske medier blive nødvendigt.

Udkast til jobopslag til en administrativ medarbejder www.danskevv.dk/videnom/bestyrelse/personale

Klik Hent skabelonen

Et alternativ til at ansætte en medarbejder er, at vandværket indgår en aftale med et regnskabskontor om at løse vandværkets administrative opgaver. I leverandøroversigten i Vandposten kan man finde regnskabskontorer, der er specialiseret i vandværksøkonomi og -administration.

Danske Vandværker 17

Samarbejde om ansatte

Driftsteknisk samarbejde I mange mindre vandværker opfattes arbejdet med at passe selve vandværket som en del af bestyrelsesarbejdet. Det er det imidlertid ikke, og kravene til selve driften af boringer, vandværk og ledningsnet stiger markant i disse år, fordi der blandt andet stilles krav om, at den driftsansvarlige har gennemført både drifts- og hygiejnekursus.

Det kan derfor give god mening, at bestyrelsen koncentrerer sig om overordnede forhold (rammevilkårene) for vandværksdriften og overlader den daglige drift til en person, der er uddannet hertil - eksempelvis en VVS’er eller smed. Det kan ske ved at ansætte en vandværksbestyrer, der får ansvaret for både den tekniske og administrative drift, herunder personaleansvar. Det kan også ske ved at ansætte en vandværkspasser, der alene får ansvaret for den tekniske drift. Begge ansættelser vil blive den driftsansvarlige for vandværkerne.

aflønnes fra ét vandværk, og at der i ansættelsesbrevet laves en arbejdsbeskrivelse af de opgaver og den tid, der skal anvendes på det eller de øvrige vandværker.

Aftale om driftsteknisk samarbejde Når der indgås en aftale mellem to vandværker om ansættelse af en vandværksbestyrer eller en vandværkspasser er det derfor vigtigt at stillingsindholdet er ordentligt belyst.

Flere ansatte Hvis flere vandværker går sammen og får behov for at ansætte flere ansatte til at passe vandværkerne, kan I vælge at ansætte en vandværksbestyrer. En vandværksbestyrer kan så få ansvaret for alle vandværkets ansatte. En vandværksbestyrer refererer til vandværkets bestyrelse.

Vælger vandværket i stedet, at en VVS’er eller smed skal passe driften af vandværket, skal opgaverne og betaling være beskrevet i en kontrakt. Betaling kan for eksempel aftales som medgået tid til en aftalt timepris. Aftaler om eventuel levering af materialer og avance på disse skal også fastlægges i kontrakten.

• Hvem leverer, hvilke ydelser til hvem og til hvilken pris? • Hvem beslutter, hvornår en akut opgave, der ikke på forhånd er aftalt, skal udføres? • Hvordan skal opgaverne ved travlhed prioriteres imellem vandværkerne?

Udkast til en stillingsbeskrivelse for en vandværksbestyrer www.danskevv.dk/ viden-om/bestyrelse/personale

Klik Hent skabelonen

• Betingelser for opsigelse af samarbejdet. Ansættelse af driftsteknisk personale Der kan være god mening i at dele udgifterne til en driftsansvarlig mellem to eller flere vandværker.

Udkast til en stillingsbeskrivelse for en vandværkspasser www.danskevv.dk/ viden-om/bestyrelse/personale

Udkast til et ansættelsesbrev for en vandværkspasser www.danskevv.dk/ viden-om/bestyrelse/personale

Klik Hent skabelonen

Hvis en vandværkspasser er ansat til at passe flere vandværker, anbefaler vi, at den driftsansvarlige ansættes og

| Danske Vandværker

Udkast til et ansættelsesbrev for en vandværksbestyrer www.danskevv.dk/ viden-om/bestyrelse/personale

Ansva r Det er a lt id vandvæ rkets b e s tyrelse som ha , r ansva ret for vandvæ rksdrif ten ove for my r ndighe d e r og forb rugere .

Klik Hent skabelonen

Danske VandvĂŚrker 19

Sammenlægninger

Sammenlægning

| Danske Vandværker

Der kan være mange gode grunde til, at vandværker lægger sig sammen. Nye regler og krav kræver en omstilling, som ikke alle vandværker er klar til, andre mangler frivillige hænder til bestyrelsesarbejdet og andre igen ønsker at skabe en større robusthed. Er tilliden mellem bestyrelser og forbrugergrupper på plads, vil vejen til en sammenlægning normalt være ganske overkommelig. Vandværker kan opnå en større robusthed ved at lægge sig sammen. En boring, der falder sammen, en renoveringskrævende rentvandstank eller et ekstraordinært stort ledningsbrud kan påvirker det lille vandværk så voldsomt, at akut økonomisk hjælp vil være nødvendig. Sammenlægninger, som gennemføres i tide, kan forhindre at akutte økonomiske eller forsyningsmæssige problemer opstår. Er skaden allerede sket, kan en sammenlægning være løsningen.

Forbliv i nærområdet og slå jer sammen Små vandværker med en stærk lokal forankring kan med stor fordel slå sig sammen med et eller flere nabovandværker. Ved at lægge vandværker sammen kan man fastholde en lav kubikmeterpris, man kan videreføre forbrugerejet og nærdemokratiet om end i et lidt større regi, og man kan sikre forbrugerne det gode lokale vand, som de er vant til. Samfundsudviklingen betyder, at de mindste vandværker er nødt til at gøre en aktiv indsats for at videreføre den lokale vandproduktion, hvor forbrugerne er medejere af deres vandværk. Varetag forbrugernes interesser Det er vigtigt, at bestyrelsen har deres forbrugeres interesser for øje i en sammenlægning. Vil forbrugernes kubikmeterpris for eksempel stige markant? Ved at undersøge prisen hos de vandværker, man eventuelt vil lægge sig sammen med, får man et fingerpeg om, hvad kubikmeterprisen vil blive efter en sammenlægning. Selvom et vandværk bliver større, kan bestyrelsen stadig sikre sine forbrugere direkte indflydelse på beslutningerne, og de har fortsat mulighed for at opstille til vandværkets bestyrelse, hvis det forbliver forbrugerejet. Forbliv forbrugerejet Bestyrelsen kan sikre sine forbrugere størst mulig indflydelse på deres vandværk, ved at fusionere eller lade sig overtage af et eller flere forbrugerejede vandværker. Samtidig er det dokumenteret, at de forbrugerejede vandværker har de laveste vandpriser.

Danske Vandværker 21

Sammenlægninger

Tidslinje og aktiviteter for sammenlægninger af vandværker

Idé til sammenlægning opstår.

Generalforsamlingen orienteres og godkender det videre arbejde.

Bestyrelsen forhandler forhold om økonomi, teknik og personale og afklarer forhold om skat og jura. Det besluttes, hvilket vandværk, der skal videreføres.

Bestyrelsen udarbejder og underskriver en aftale om sammenlægning. Bestyrelsen orienterer kommunen om sammenlægningen.

Bestyrelsen holder generalforsamling og godkender sammenlægningen efter vedtægterne.

Forbrugerne og pressen informeres om sammenlægningen.

Dato for sammenlægningen.

De vandværker, der ikke videreføres, afvikles og nedlægges. Nedlagte vandværker bør ikke sløjfe CVR-nr., før regnskabet for året er færdigt.

| Danske Vandværker

Praktiske forhold omkring sammenlægning af vandværker

Der er en række praktiske ting, som vandværker skal tage højde for, når de lægger sig sammen. Hvordan er et typisk forløb? Hvad gør man med forskellen i standarden på ledningsnettet?

Når to vandværker lægger sig sammen, eller et vandværk overtager et andet, skal man beslutte, om der skal foretages en betaling for overtagelsen. Man tager udgangspunkt i de samme elementer, som almindeligvis forekommer i takstbladet, nemlig: 1. Hovedanlæg 2. Forsyningsledninger 3. Stikledninger Vurdering af ledningsnettet og stikledningsbidrag Det er meget vanskeligt at foretage en konkret beregning af forsyningsledningsnettet, som kan danne et realistisk grundlag for fastsættelse af forsyningsledningsbidrag. Og det går slet ikke at bruge taksten for forsyningsledningsbidrag fra takstbladet. Denne takst er et udtryk for den gennemsnitlige udgift pr. ejendom til etablering af nye forsyningsledninger. Man er derfor henvist til at foretage en mere praktisk betonet vurdering af de to vandværkers ledningsnet ud fra alder, materiale, ledningstab med videre. Ofte er standarden på vandværkernes ledningsnet så ens, at der ikke bliver tale om ledningsbidrag. Alternativt kan der også indhentes tilbud på det nødvendige arbejde, og vandværket, der skal overtages, indbetaler tilbudssummen ved overtagelsen. Har vandværket, der overtager dårligere ledningsnet end vandværket, der skal overtages, kan der forhandles om en reduktion af hovedanlægsbidraget svarende til værdiforskellen.

På Dan ske Va ndvær hjemm kers eside u nder ”D kan du få hjæ in side”, lp af et få en f progra ornem m til at melse værdie af vand r. Men v v æ andvæ rkets værd, e rket er nd det a ld r ig mer beløb a e ndre vil betale for det .

Forsikr ing Husk a t juste re forsikr in vandvæ gerne, så rket er korrek t forsikr et.

Vurderingerne i forbindelse med fastsættelse af stikledningsbidrag er helt de samme, som for forsyningsledningsbidrag.

vandtilførslen lukkes samme dato. Desuden skal det oplyses, at ejendommens fremtidige vandforsyning er betinget af betaling til vandværket, der overtager.

Dårlige betalere Skulle der være enkelte medlemmer fra vandværket, der overtages, der ikke har betalt på tilslutningsdatoen, meddeles de, at vandværket, der skal overtages, lukkes, og at

Fortællinger om sammenlægninger I Vandposten fortæller vi ofte om vandværkers erfaringer med samarbejde eller sammenlægninger. Følg med i vandposten.

Skabelon til en aftale om sammenlægning www.danskevv.dk/viden-om/bestyrelse/ samarbejde-og-sammenlaegning

Klik Hent skabelonen

Danske Vandværker 23

Sammenlægninger

Administrative aspekter ved en sammenlægning Når vandværker lægger sig sammen, skal bestyrelserne sørge for at få kontrakter og eventuelt nye vedtægter på plads. Langt de fleste vandværker vælger at videreføre et af vandværkernes CVR-nummer, fordi det er en effektiv og nem løsning.

Bestyrelsen Når vandværker lægger sig sammen, kræver det en flertalsbeslutning på en generalforsamling. Inden der indkaldes til generalforsamling, skal bestyrelserne beslutte, hvordan sammenlægningen skal finde sted. Det løses nemmest ved, at det ene vandværk videreføres. Det vil sige, at det ene vandværks CVR-nummer og navn videreføres, mens det eller de andre vandværkers værdier og aktiver overføres til det videreførte vandværk. Bestyrelserne indgår herefter en skriftlig aftale om betingelserne for sammenlægningen. Bestyrelserne skal også aftale, hvordan det sammenlagte selskabs bestyrelse skal sættes sammen. Man kan vælge at lade bestyrelsen fortsætte som hidtil, men det er også muligt at udvide bestyrelsen med flere medlemmer eller lave en overgangsordning for en nærmere defineret årrække. Generalforsamling Når vandværker lægger sig sammen, kræver det en flertalsbeslutning på en generalforsamling. I nogle tilfælde er det nødvendigt også at ændre vedtægterne for det fortsættende vandværk – for eksempel hvis navnet eller bestyrelsens sammensætning (midlertidigt) ændres. I så fald skal ændringerne vedtages af generalforsamlingen.

Overførsel af ejerskab Hvis man ved en sammenlægning vælger at overføre et af vandværkernes CVR-numrer, skal bestyrelserne i det eller de vandværker, der teknisk set nedlægges, sørge for at overføre ejerskabet af grunde, bygninger og andet af værdi, der er tinglyst, til det fortsættende vandværk, inden vandværkerne nedlægges på en generalforsamling. Det kan være en fordel at bruge Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside til at give en person i bestyrelsen (eller en ansat) prokura til at bruge sin digitale signatur til at bekræfte bestyrelsens beslutninger. For eksempel i forbindelse med ændring i tinglysning. Prokura er en fuldmagt og betyder i praksis, at kun én behøver at underskrive et dokument, i stedet for at alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive. Ændring i virksomhedsregistrering Bestyrelser i vandværker, der lægger sig sammen, skal huske, at det er nødvendig at foretage ændringer i virksomhedsregistreringen. Det skal man gøre på portalen www. Virk.dk, hvor man via vandværkets CVR-nummer kan finde virksomhedens oplysninger. Fra Virk.dk kan man også komme videre til Erhvervsstyrelsen, hvor man kan ændre eller lukke et vandværk. Man kan også kontakte Erhvervsstyrelsens kundecenter på 7220 0030 for personlig kontakt. Hav altid virksomhedens CVR-nummer klar ved henvendelser.

Vedtagelse af sammenlægning/nedlæggelse og eventuelt vedtægtsændringer skal ske ifølge vandværkets vedtægter, der som regel kræver, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede er til stede, og at mindst 2/3 af disse stemmer for. Hvis kun den anden at disse betingelser er opfyldt, kan vedtægtsændringen godkendes med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte på næste generalforsamling (ordinær eller ekstraordinær).

Hvis et vandværk nedlægges eller ændrer navn, vil det altid kræve en ændring af virksomhedsoplysningerne i Erhvervsstyrelsen.

Vedtægtsændringer Når vandværker lægger sig sammen og opretter et nyt selskab med et CVR-nummer, skal parterne udfærdige vedtægter for det nye selskab. Vedtægterne skal vedtages på den stiftende generalforsamling.

Likvidatoren skal bestyre de sidste ting omkring vandværkets likvidation – for eksempel godkendelse af det sidste regnskab. Likvidator kan være en advokat eller – ved mindre vandværker – formanden for den bestyrelse, der sad i vandværket ved ophør.

Hvis et af vandværkerne fortsætter, og man i sammenlægningen viderefører et af vandværkernes CVR-numre, vil det normalt være tilstrækkeligt at ændre vedtægterne.

| Danske Vandværker

Afsluttende regnskaber - når et vandværk nedlægges i forbindelse med sammenlægning På den generalforsamling, hvor man beslutter at nedlægge vandværket, skal man vælge en likvidator.

Regnskabet for det fortsættende selskabs sidste år før sammenlægningen skal godkendes på den almindelige generalforsamling, der afholdes i det år, der følger efter sammenlægningen. Alle andelshavere – også de nye fra det ophørende vandværk – kan deltage i generalforsamlingen og godkende regnskabet. Åbningsbalance for det fortsættende selskabs første regnskabsår efter sammenlægningen skal indeholde ultimo tal fra begge regnskaber. Beskatning Ved enhver sammenlægning er det vigtigt at klarlægge, hvilken skattepligtstatus de vandværker, der ønskes sammenlagt, er underlagt. Det vil sige, at der gennemføres en skatteretlig vurdering af vandværkerne. Det forhold, at et vandværk aldrig har selvangivet eller hørt fra SKAT er ikke ensbetydende med, at vandværket er skattefritaget. Sammenlægning af skattefri vandværker Hvis vandværker, der ønsker at lægge sig sammen, er fritaget for skat, vil en sammenlægning ikke medføre, at vandværkerne skal beskattes. Efter sammenlægningen kan vandværket opnå skattefritagelse, hvis det nye vandværk opfylder kravene for skattefritagelse og at vandværket sælger under 200.000 m3 vand. Sammenlægning af vandværker med forskellig skattepligtstatus Ved sammenlægning af vandværker med forskellig skattepligtstatus skal sammenlægningen vurderes herudfra. Man skal eksempelvis se på, hvad der er årsagen til, at en af parterne er skattefritaget. En sammenlægning af vandværker med forskellige skattepligtstatus betyder ikke nødvendigvis, at vandværket beskattes. Eksempler

Vandværk A er skattefritaget, og Vandværk B er grundet dets vedtægt foreningsbeskattet. En sammenlægning af disse vandværker kan sandsynligvis gennemføres uden beskatningsmæssige konsekvenser.

Sammenlægning med et vandværk som drives i et (skattemæssigt) interessentskab Der skal en skatteretlig vurdering til at afgøre, hvorvidt et vandværk drives i et interessentskab. Den skatteretlige vurdering sker ud fra vandværkets vedtægt og faktiske virke. Det er vores erfaring, at en skatteretlig vurdering i de fleste tilfælde fører til, at et vandværk med betegnelsen I/S må anses at være en forenings- eller andelslignende konstruktion, som kan anses at være omfattet af selskabsskatteloven. I disse situationer vil der som oftest kunne gennemføres en sammenlægning uden beskatningsmæssige konsekvenser, fordi der ikke er tale om et interessentskab. Vandværkets navn er dog ikke afgørende for, hvorvidt vandværket i skattemæssig henseende drives som et interessentskab. Foreligger der i skattemæssig henseende et interessentskab, så vil en sammenlægning være vanskelig at gennemføre uden beskatningsmæssige konsekvenser - men ikke umulig. Det kan anbefales, at vandværket kontakter en revisor for at få afklaret konsekvenserne.

Mere om skattefritagelse og skattepligt www.danskevv.dk/viden-om/okonomi/ skat-hvornar-skal-vandvaerker-betale-skat

Klik Læs mere

Skattemæssige konsekvenser for forbrugerne / andelshaverne For så vidt angår forbrugerne/andelshaverne, så vil en sammenlægning som udgangspunkt ikke have beskatningsmæssige konsekvenser. Skattemæssige konsekvenser for det sammenlagte vandværk Det sammenlagte vandværk kan efter sammenlægningen opnå skattefritagelse, hvis ovennævnte forudsætninger for skattefritagelse opfyldes. Hvis det sammenlagte vandværk bliver omfattet af vandsektorloven, så ifalder vandværket skattepligt i lighed med de allerede omfattede vandselskaber.

Vandværk C er skattefritaget og Vandselskab D er skattepligtigt, fordi vandværket er omfattet af vandsektorloven. En sammenlægning af disse vandværker kan gennemføres uden beskatningsmæssige konsekvenser.

Danske Vandværker 25

Sammenlægninger

Økonomi Der er en række økonomiske forhold, som vandværkernes bestyrelser skal tage sig af ved en sammenlægning. Dem kan du læse om her.

Når vandværker skal lægges sammen, er det en god ide at skele til, om det ene vandværk er i meget dårligere stand end det andet. Det gør man igennem en værdiansættelse. I en sammenlægningsproces skal man dog være meget opmærksom på, at den udregnede værdi ikke altid stemmer overens med vandværkets forretningsværdi. Langt de fleste sammenlægninger og overtagelser sker uden at udligne forskellen på vandværkernes værdi. Vandværker, der vil slå sig sammen, skal lave en aftale om, hvordan de to vandværkers økonomi kan forenes uden store tab eller gevinster. Beregning af takster og værdier Vi har udarbejdet et 360 graders værktøj, som på en god og nem måde fastsætter jeres takster ud fra aktivitets- og investeringsplaner. Værktøjet beregner automatisk takstbladet, når du bruger de første 7 ark i excelprojektmappen:

Afvikling af forskellen på vandværkernes værdi Det er vigtigt at være opmærksom på, at langt de fleste overtagelser og sammenlægninger i praksis vil ske uden særlige bidrag eller indbetalinger. Uanset hvad et vandværk er værd på papiret, er det aldrig mere værd end det, andre vil betale for det. Men der er flere muligheder for at udligne værdiforskellene imellem vandværker, så forbrugerne hverken vinder eller taber på en sammenlægning. De to vandværksbestyrelser kan overveje, om der skal beregnes et indmeldelsesgebyr, som forbrugerne fra vandværket med den laveste værdi, skal indbetale. En anden mulighed er, at forbrugerne betaler forskellige takster i en årrække. Det kan man gøre ved, at der differentieres i den faste afgift til vandværket. Den leverede mængde vand er afgørende Der er nogle hop i de regler, vandværket skal følge under og efter en sammenlægning. Det er vigtigt at afklare hvilke regler, der gælder for netop dit vandværk.

1: Stamdata 17.000 m3. Vandværker, der leverer over 17.000 m3, skal have et kvalitetssikringssystem.

2: Likviditetsbudget 3: Investeringsplan 4: Likviditetsbehov ud fra investeringsplan 5: Driftsbudget 6: Anlægskartotek 7: Grundlag for beregning af forsynings- og stikledningsbidrag 8: Takstbladet

Link til taksbladet www.danskevv.dk/viden-om/okonomi/ beregn-takstbladet-hurtigt-og-nemt

| Danske Vandværker

Klik Læs mere

200.000 m3. Vandværker, der leverer mellem 200.000 m3 og 800.000 m3 er omfattet af vandsektorlovens § 6a med krav om økonomiske rammer, effektiviseringskrav og skattepligt. 800.000 m3. Vandværker, der leverer over 800.000 m3, er omfattet af § 6, som udover de krav, som stilles til alle vandværker under vandsektorloven, også bliver omfattet af krav om økonomisk benchmarking og en mulighed for at blive pålagt individuelle effektiviseringskrav (Totex).

Sammenlægning af vandværker, der leverer mere end 200.000 m3, eller hvor et vandværk er omfattet af vandsektorloven

Når to vandværker vil lægge sig sammen, og kun det ene er omfattet af vandsektorloven, gælder der bestemte regler for, hvordan de to vandværkers økonomier skal fusioneres. Det er de samme regler, der gælder ved en sammenlægning, hvor vandværket efter sammenlægningen leverer mere end 200.000 m3 og dermed bliver omfattet af vandsektorloven.

Særligt for sammenlægning mellem et vandværk udenfor og et vandværk indenfor vandsektorloven Når et vandværk, der ikke er omfattet af vandsektorlovens regler, slås sammen med et vandsektorlov vandværk, skal der indføres en overgang, hvor økonomi og regler afbalanceres. I forbindelse med overgang til vandsektorloven vil den likvide formue for det meste blive identisk med en beregnet overdækning. En overdækning skal betales tilbage til forbrugerne ved at sætte taksterne ned i en 10 års periode. Det betyder, at det sammenlagte selskab vil kunne opkræve et lavere beløb end de historiske driftsomkostninger for de to vandværker hver for sig, og dermed vil der opstå et skattemæssigt underskud. Regnskabsmæssigt vil overdækningen dog kunne indregnes, og resultatet vil derfor kunne balancere med et nul. Forsyningssekretariatet arbejder på en fusionsvejledning, der forventes at udkomme i løbet af foråret 2017. Selvom fusionsvejledningen ikke ligger klar endnu, har Forsyningssekretariatet oplyst os om, hvordan de vil behandle fusioner mellem vandværker, der er underlagt vandsektorloven (regulerede) og vandværker, der står uden for vandsektorloven (ikke-regulerede). En fusion mellem et vandsektorlovsselskab og et vandværk, der udleder under 200.000 m3 vand vil blive behandlet på følgende måde: Forsyningssekretariatet fastsætter en ny fiktiv økonomisk ramme for det ikke-regulerede selskab. Herefter lægges denne ramme sammen med den allerede fastsatte økonomiske ramme for det regulerede selskab. Det følger af bekendtgørelsen om økonomiske rammer § 22, stk. 2, at et vandselskabs hele eller delvise overtagelse af et andet selskabs forsyningsområde eller væsentlige dele af et andet selskabs aktiver kan betragtes som en fusion. Den nye bekendtgørelse har derfor åbnet for, at også delvise overtagelser kan blive behandlet som en fusion.

Danske Vandværker 27

Sammenlægninger

Læs

Forsyningssekretariatet vil også tage stilling til effektiviseringskravene til det sammenlagte vandværk. Leverer det nye samlende vandværk mere end 800.000 m3, vil det også få et effektiviseringskrav, der vil fremgå af den nye indtægtsramme.

på side 10: Hvorda n vand værket etable kan re den f y s i s ke rørforb indelse .

Udover den økonomiske ramme og et eventuelt effektiviseringskrav, er der flere forhold, som skal afklares mellem de to vandværker:

• Alternativt kan man overveje at investere i det vandværk, der ikke er underlagt vandsektorloven, inden overtagel-

• Hvor store er meromkostningerne ved drift af det sammenlagte vandværk i forhold til det vandværk, der er omfattet af vandsektorloven?

• Forbrugerpriserne kan stige som følge af den skattepligt, som vandsektorloven medfører for det vandværk, der ikke tidligere har været underlagt vandsektorloven. Det skyldes især, at SKATs holdning til værdiansættelse af anlægsaktiver ofte medfører, at aktiverne skattemæssigt værdiansættes meget lavt, og derfor får man kun ret til lave skattemæssige afskrivninger.

• Er der luft nok i de beregnede driftsomkostninger i den økonomiske ramme til meromkostninger, der måske ikke kan opkræves? • Hvis der er en overdækning i det vandværk, som ikke er underlagt vandsektorloven, så skal taksterne reduceres for alle de forbrugere, der bliver en del af det nye sammenlagte vandværk.

| Danske Vandværker

sen, hvis dette kan medføre lavere investeringsbehov og lavere driftsomkostninger fremover.

I praks is lægg langt d er e fleste vandvæ sig sam rker men ud fordi s en bet tanden aling, på van i hoved d v ærkern træk e e r mege t ens.

• Alle vandværker, der er omfattet af vandsektorloven, er skattepligtige. Skattepligt skal derfor indgå i vandværkernes overvejelser.

Afvikling af værdi mellem vandværkerne Der er flere muligheder for at afvikle værdiforskelle imellem vandværker. Parterne kan overveje, om der skal

• Skattemæssigt kan vandværket uden for vandsektor-loven vælge at indgå til en værdi af 0 kr., hvilket betyder, at hverken aktiver eller likvid formue bliver beskattet. Samtidig kan det sammenlagte vandværk heller ikke foretage skattemæssige afskrivninger på de overtagne aktiver, som de to vandværker bringer med ind i sammenlægningen.

beregnes et indmeldelsesgebyr, som forbrugerne fra vandværket med den laveste værdi, skal indbetale til det fortsættende vandværk.

Bemærk: Hvis et a.m.b.a. vandværk sammenlægges med et vandværk indenfor vandsektorloven, vil man juridisk set betragte a.m.b.a. selskabet som ophørt ved likvidation.

Alternativt kan man se på, om forbrugerne kan betale forskellige takster i en årrække – eventuelt i den faste afgift til vandværket. Det er dog vigtigt, at indtægten kan rummes i den udmeldte økonomiske ramme, som vandværket har fået fra Forsyningssekretariatet.

Bemærk yderligere: Hvis et vandværk har et skattemæssigt underskud før sammenlægningen, vil det gå tabt ved en sammenlægning.

Danske Vandværker 29

Sammenlægninger

Sammenlægning af vandværker, der er omfattet af vandsektorloven

Når to eller flere vandværker, der allerede er omfattet af vandsektorloven, vil slå sig sammen, er der flere regler og økonomireguleringer, som der skal tages hensyn til, fordi vandværkerne er omfattet af et andet regelsæt.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at der endnu ikke er forsøgt at indgå en skattefri fusion, hvor et a.m.b.a. vandværk har deltaget. Det er først for nylig, at det blev muligt at bruge fusionsskatteloven i forbindelse med a.m.b.a. selskaber.

Vandværker, der er omfattet af vandsektorloven, skal tage fat i Forsyningssekretariatet og få en dialog i gang omkring fastsættelse af økonomiske rammer og POLKA-afskrivninger.

Nye regler i vandsektorloven Vandværker, der leverer over 800.000 m3 vand om året, skal være opmærksomme på, at de bliver underlagt den kommende økonomiske benchmarking og kan blive pålagt et individuelt krav (Totex) – udover de generelle krav, som stilles til alle vandværker under vandsektorloven.

Vandret fusion Når to vandværker foretager en sammenlægning, er der tale om en vandret fusion i henhold til fusionsskattelovens § 1, stk. 3. Sammenlægningen og datoen for det nye selskabs åbningsbalance skal falde sammen med det fortsættende vandværks regnskabsår. Det betyder, at åbningsbalancen med angivelse af værdien af det samlede anlæg for eksempel skal være den 1/1 år, hvis det modtagne selskab har kalenderårsregnskab (1/1 til 31/12). Det nye sammenlagte vandværk overtager anlæg med videre, som om de hele tiden har ejet det. Det vil sige med samme anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og så videre, som er registreret hos det vandværk, der afvikles. Det nye sammenlagte vandværk overtager så at sige anlægskartoteket fra det afgivende vandværk. Man skal ikke ansøge SKAT om lov til at foretage en skattefri fusion. Hvis betingelserne i fusionsskatteloven er overholdt, så kan man foretage en skattefri fusion.

| Danske Vandværker

Afvikling af forskellen i værdi mellem vandværkerne Der er flere muligheder for at afvikle forskellen i værdi imellem vandværkerne. Parterne kan overveje, om der skal beregnes et indmeldelsesgebyr, som forbrugerne fra vandværket med den laveste værdi, skal indbetale til det fortsættende vandværk. Alternativt kan man se på, om der kan indbetales med en forskel i taksterne i en årrække – eventuelt i den faste afgift til vandværket. Fusioner mellem vandværker, der allerede er underlagt vandsektorloven, behandles efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1. Her fremgår det, at den nye økonomiske ramme for det fusionerede vandværk fastsættes på grundlag af de økonomiske rammer, der har været fastsat for de vandværker, der indgår i fusionen. Allerede udmeldte økonomiske rammer skal bruges som grundlag, indtil Forsyningssekretariatet melder de nye økonomiske rammer ud.

Danske VandvĂŚrker 31

Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand www.danskevv.dk info@danskevv.dk Sekretariatets åbningstid Mandag-torsdag: 8.30-15.00 Fredag: 9.30-14.00

| Danske Vandværker