__MAIN_TEXT__

Page 1

VANDPOSTEN

Nr. 209. Juni 2017

DANSKE VANDVÆRKERS MEDLEMSMAGASIN

Energi-, forsynings- og klimaminister

Lars Christian Lilleholt besøger Børkop Vandværk for at samle input til forsyningsstrategi

Forbrugerne i Store Heddinge får langt mindre kalk i vandet

|

Danske Vandværker 1


Vandposten nr. 209 Danske Vandværker er de danske vandforsyningers brancheorganisation. Vi har omkring 2.000 vandværker og forsyninger som medlemmer samt omkring 300 virksomhedsmedlemmer fra vandbranchens industri og leverandører.

Brancheorganisationer går sammen om et fælles alternativ til regeringens forsyningsudspil

Vore aktiviteter omfatter blandt andet rådgivning, kursusvirksomhed, netværk og politisk interessevaretagelse samt information til og om branchen, herunder oplysning til forbrugerne om drikkevand. Vi arbejder for en sikker og effektiv vandforsyning til gavn for forbrugerne.

Vandposten Er Danske Vandværkers medlemsmagasin.

2016: 7.436 eksemplarer. Trykt på Multiart Silk 115 g. Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver.

Udkommer fem gange årligt: Januar, marts, juni, september og november.

Layout: Kim Lentz Svendsen.

Ansvarshavende redaktør: Allan Weirup.

Foto: Forsidefoto: Frank Cilius.

Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Stine Bærentzen, Mette Kingod, Henrik Blomhøj, Neel Ploug Olsen, Dorthe G. Rasmussen.

Tryk: Scanprint.

Danske Vandværker Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand 56 14 42 42, info@danskevv.dk www.danskevv.dk Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af Danske Vandværker skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet. Oplag: 7.200 eksemplarer. Vandposten er medlem af Danske Medier. Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2015 - 30. juni

ING

N OR D I

MILJØMÆ R KN

SK

5041-0004 TRYKSAG

2

| Danske Vandværker

Telefontid: Mandag til torsdag kl. 8.30-15.oo, fredag kl. 9.00-14.00.

”Ekstremt risikabelt at privatisere en vandforsyning” Læs interview med Satoko Kishimoto

Minister besøger Børkop Vandværk

Abonnementspris for 2017: Kr. 255 (ekskl. moms). Spørgsmål til dit abonnement på Vandposten? Kontakt Helene Bjerre. info@danskevv.dk tlf. 5614 4242. CVR nr. 95 13 96 55 Bank reg. nr. 5301. Kontonr. 0000260189. Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse.

Forbrugerne i Store Heddinge får langt mindre kalk i vandet, end de er vant til


Indhold

10

4

Leder

6 6

Pesticidstrategi Politisk aftale om pesticidstrategien

8 Fremtidens forsyning 8 Set med direktørens briller 10 Brancheorganisationer går sammen om fælles alternativ 14 Ekstremt risikabelt at privatisere 17 Konference på Christiansborg 18 Faste bidrag 18 Der skal også betales fast bidrag for lejligheder 20 Affald som ressource 20 Giv brugte vandledninger nyt liv 24 Minister henter inspiration til fremtidens forsyning 24 Minister besøger Børkop Vandværk 28 Sprøtefri have 28 Drop sprøjtegiften og pas på vores drikkevand

14

30 Blødgøring af vand 30 Forbrugerne i Store Heddinge får langt mindre kalk i vandet, end de er vant til 36 Priser på vand 36 Ny vejledning om fastsættelse af takster for vand 38 Beskyttelse af grundvand 38 Vandværk sikrer drikkevandet med ny skov 40 Tethys 40 En daglig hjælp til at levere rent vand 42 Slå to fluer med et smæk

24

44 Generalforsamlinger 44 Beretning fra Generalforsamling i Region Nord 46 Beretning fra Generalforsamling i Region Midt 48 Beretning fra Generalforsamling i Region Syd 50 Beretning fra Generalforsamling i Region Øst 51 Beretning fra Generalforsamling i Region Fyn 52 Messe 52 Vandværker ajourførte sig med det sidste nye inden for vandteknik 56 Arbejdsmiljø 56 Rigtige vandfolk passer da på hinanden 58 Kort nyt 58 Nyt om navne 58 Velkommen til nye medlemmer 60 Regionsoversigt

30

62 Leverandørfortegnelse

|

Danske Vandværker 3


Leder Af Per Roth, landsformand i Danske Vandværker

Pesticidstrategi mangler ambitioner Ny pesticidstrategi er et skridt i den rigtige retning – men jeg savner alligevel større ambitionsniveau på nogle punkter.

I Danske Vandværker hilser vi det velkommen, at et bredt flertal af partierne på Christiansborg har indgået en aftale om pesticidstrategi, som skal fastholde beskyttelsesniveauet af grundvandet. Men vi savner, at politikerne viser et større ambitionsniveau, når det kommer til at beskytte vandet mod pesticider i områderne uden for de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Politikerne har aftalt, at grænseværdien for nedbrydningsprodukter fra et pesticid sættes op fra 0,1 til 0,75 mikrogram i områderne uden for BNBO. Og ja, landbruget skal have nogle fair produktionsvilkår, men vilkårene må aldrig blive så yderliggående og fordelagtige for landbruget, at vi går på kompromis med vores drikkevand. Derfor er vi bekymrede for, om beskyttelsen fremover er god nok i områderne uden for BNBO, hvor der som bekendt også ligger grundvand i jorden.

4

| Danske Vandværker

Til gengæld er det et skridt i den rigtige retning, at politikerne nu sætter gang i en handlingsplan, der skal nedbringe pesticidbelastningen og beskytte grundvandet i området inden for BNBO. Som noget af det vigtigste vil man i fremtiden bruge mindre belastende pesticider i disse områder, og det er positivt. Samtidig glæder jeg mig over muligheden for, at et vandværk kan få tilskud til for eksempel skovrejsning inden for BNBO. Skovrejsning er en god metode til at beskytte vores grundvand, og jeg glæder mig over, at man fra politisk side vil hjælpe med at dække udgiften til at plante træer. Vi følger opmærksomt med, når Miljøstyrelsen udarbejder en godkendelsesordning for brugen af pesticider både inden for og uden for BNBO. Læs mere om aftalen om pesticidstrategien på side 6.


Annonce

ENERGIEFFEKTIVE!

DET ER IKKE NOGET VI SELV FINDER PÅ...

IE5

VI ER IE5-KLASSIFICERET

REDUCER ENERGIFORBRUGET PÅ DIT ANLÆG

Effektiviteten øges markant og især når motorhastigheden reguleres op og ned, som når et udpumpningsanlæg holder det stabile tryk ud til forbrugerne – uafhængig af mængden der pumpes ud. På et udpumpningsanlæg vil det betyde et lavere energiforbrug på mellem 10 og 15 % sammenlignet med vores hidtidige mest effektive løsning. Vi har mange års erfaring med at udskifte ældre pumpeanlæg – erfaring, der viser, at energibesparelsen ofte ligger mellem 20 og 40 %. Nu kan der så lægges yderligt 10-15 % til.

100% 95% 90% Virkningsgrad (%)

Den banebrydende motor leverer en suveræn ydelse, som langt overgår det kommende IE3-lovkrav og opfylder de strengeste IE5-kriterier – det højeste klassificeringsniveau for energieffektivitet for elektriske motorer.

85%

IE5

80%

IE4

75%

IE3 IE2

70% 65% 60% 0,25

0,37

0,55

0,75

1,1

1,5

2,2

3

4

5,5

Output [kW]

Så hvis en besparelse på mellem 30 og 50 % har vagt din interesse, er du velkommen til at kontakte os. Senior Salgsingeniør Poul Bøgelund 40 10 80 22 pboegelundj@grundfos.com

Salgsingeniør Jens Erik Treldal 23 28 30 40 jtreldal@grundfos.com

GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk

|

Danske Vandværker 5

7,5

11


Pesticidstrategi Af Pernille Weile, juridisk rådgiver

Politisk aftale om pesticidstrategien Der er indgået politisk aftale om pesticidstrategien frem til 2021 mellem et bredt flertal af partier i Folketinget. Og der er enighed om, at der fortsat skal fastholdes et højt beskyttelsesniveau af grundvandet. Hvad betyder det så? Styrket indsats i BNBO’erne Som noget af det vigtigste lægger strategien op til, at der i de BoringsNære BeskyttelsesOmråder skal gennemføres en ekstra beskyttelse. Staten er netop færdig med at udpege eller opdatere alle BNBO’er rundt om drikkevandsboringerne, og med den nye pesticidstrategi lægges der op til, at det ikke alene er kommunerne, der kan gennemføre restriktioner i områderne. Det kan staten også, og det skal blandt

andet ske ved, at der i fremtiden kun må anvendes pesticider, der er mindre belastende inden for BNBO’en. Mindre indenfor Det er et af de initiativer, som er vedtaget, men hvordan, det nærmere skal udmøntes, er endnu ikke fastsat. Miljøstyrelsen skal udforme en godkendelsesordning, som skærper anvendelsen inden for BNBO’en, og som slækker på kravene uden for BNBO’en.

Annonce

6

| Danske Vandværker


Hele aftalen kan læses på: www.mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Publikationer/21-04-2017_ENDELIGT_AFTALEUDKAST.pdf

Mere udenfor Blandt andet vil grænseværdien for udvaskning af ikke farlige nedbrydningsprodukter fra et pesticid blive sat op uden for BNBO’en til 0,75 mikrogram fra i dag, hvor grænseværdien er 0,1 mikrogram for både pesticider og nedbrydningsprodukterne fra pesticider. Bliver det praktisk muligt Det bliver spændende at se, hvordan sådan en godkendelsesordning kan skrues sammen, og om den vil blive praktisk anvendelig. Det vil Danske Vandværker selvfølgelig følge tæt, når aftaleparterne skal til at forhandle denne del af aftalen til efteråret. Offentlige tilskud Som et andet spændende initiativ er mulighederne for målrettet tilskud til dyrkningspraksis og eksempelvis skovrejsning inden for BNBO’erne. Dette er værd at hæfte sig ved, for så er der fra politisk hold en accept af, at udgifterne er et samfundsanliggende og ikke en udgift, der skal sendes til det enkelte vandværk. Det er selvsagt et område, som Danske Vandværker prioriterer meget højt.

Vaskepladser Et enkelt mindre tiltag er forbuddet mod vaskepladser og vaskning af sprøjteudstyr i BNBO’erne. Det forventes, at der skal nedlægges ca. 100 vaskepladser. Vaskepladser skal have fast bund og afløb til en beholder, så hvor stor effekt det vil have vides ikke, men alle tiltag tæller. Meget andet Strategien består af i alt 15 punkter, og ud over regulering i BNBO’erne vil der også blive gennemført et øget samarbejde med kommunerne om grundvandsbeskyttelsen, en øget kontrol med salg af pesticider, der ikke længere er godkendt, en bedre integreret pesticid­ anvendelse for brugerne, en særlige indsats overfor gartnerier, for at mindske udslip i miljøet og brug af ulovlige midler. Også aftalen om brug af pesticider på offentlige arealer skal vurderes, så der er nok at tage fat på.

Annonce

|

Danske Vandværker 7


Fremtidens forsyning Af Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker

Set med direktørens briller: Vigtigt at bevare non-profit-princippet

Vandforsyninger og vandværker er underlagt en non-profit-regulering, som også kendes som hvile-isig-selv princippet, og den regulering betyder, at vi ikke må tjene penge på vand. Hvis en vandforsyning får et overskud, skal pengene betales tilbage til forbrugerne eller bruges til at investere i for eksempel forsyningssikkerhed eller grøn omstilling. Vores vandforsyninger og vandværker investerer blandt andet i lækageovervågning, og derfor har vi det laveste vandtab i verden. Ja, vi har faktisk en vandsektor i verdensklasse, og det ser vi blandt andet ved stigende eksport af vandteknologi og besøg af kinesere, som rejser til Danmark for at se noget af det bedste inden for vandteknologi. Frygter spekulation i drikkevandet I regeringens forsyningsudspil fra september 2016 åbnes der for, at ejerne af forsyningerne kan trække overskud ud, og på den måde gør regeringen op med non-profit-reguleringen. Samtidig gør udspillet det mere attraktivt for ejerne at sælge deres selskab til kapitalfonde eller andre, som vil tjene penge på vand. Og det kan nemt friste kommuner med trængt økonomi til at sælge vandforsyningen til højestbydende. Derfor er der god grund til at frygte, at vores fælles drikkevand bliver gjort til genstand for kommercielle interesser og spekulation. Kommercialisering bliver dyr Et af problemerne med regeringens oplæg til forsyningsstrategi er, at den kan komme til at koste danskerne dyrt på forsyningssikkerhed, arbejdspladser og eksportindtægter. Hvis vandforsyninger sælges til

8

| Danske Vandværker

nogle, der vil tjene penge på vand, risikerer vi, at vandet ikke blot bliver dyrere for forbrugerne. Vi risikerer også, at vandforsyningerne holder igen med at investere i renoveringer, innovative tiltag m.v. for at tilfredsstille ejerens ønske om at kunne trække overskud ud. Vi kender den risiko fra udlandet. For som du kan læse om på side 14, har man i mange andre lande gjort sig nogle dyrekøbte erfaringer med at privatisere de offentligt ejede forsyninger. I Berlin skete der for eksempel det, at privatiseringen ikke levede op til forventningerne. Vandprisen steg med 35 procent, og de private ejere foretog færre investeringer i infrastruktur. Det giver god mening at tage ved lære af andre landes erfaringer, og derfor skal vi lade være med at privatisere vandforsyningerne. I Danske Vandværker tror vi ikke på, at regeringens forsyningsstrategi vil give forbrugerne bedre og billigere forsyninger, og derfor er vi gået sammen med Dansk Fjernvarme, DANVA, Dansk Affaldsforening og Danske Kraftvarmeværker om nogle fælles visioner på forsyningsområdet. På side 10 kan du læse mere om vores fælles visioner på forsyningsområdet.


Foto: Patrick Kirkby​​

Annonce

|

Danske Vandværker 9


Fremtidens forsyning Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Brancheorganisationer går sammen om et fælles alternativ til regeringens forsyningsudspil Hvordan sikrer vi, at vi også i fremtiden har en forsyningssektor i verdensklasse med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser og grøn omstilling? Det har de fem branche­ organisationer Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, DANVA, Danske Kraftvarmeværker og Danske Vandværker en fælles vision om.

Visionen ’Vi forsyner Danmark’ bygger på, at vi skal bevare det demokratiske medejerskab og non-profit-reguleringen, fordi denne ejerskabsform og regulering har stor betydning for, at vi har en forsyningssektor i verdensklasse nu og i fremtiden. De fem brancheforeninger er først og fremmest gået sammen om visionerne for at levere et fælles alternativ til regeringens forsyningsudspil. Principper for fremtidens forsyning ’Vi forsyner Danmark’ bygger på syv principper for, hvad der skal til for, at forsyningssektoren også i fremtiden kan sikre høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser og grøn omstilling: 1. Forsyning skal være så billig for brugerne som muligt. Det kræver effektiv drift og en regulering, så evt. provenu betales tilbage til brugerne eller bliver i selskaberne til nye investeringer i for eksempel grøn omstilling. 2. Forsyningsselskaber er forpligtet til at efterspørge ny teknologi og viden, som evt. kan udvikles i et samspil med private virksomheder. Løsningerne kan efterfølgende eksporteres, hvilket kan medvirke til at skabe lokal vækst og arbejdspladser.

10

| Danske Vandværker

3. Der skal være en rimelig geografisk balance, så priserne ikke skævvrides yderligere mellem de større byer og andre dele af landet. 4. Reguleringen bør være smidig og let, så der ikke bindes penge i opbygningen af nye bureaukratiske systemer. 5. Brugerne skal beskyttes mod forhøjelse af priserne udover de reelle omkostninger – såvel OPEX som CAPEX - for produktion og distribution. 6. Alle ejere pålægges at udarbejde ejerstrategier, ligesom selskaberne bør kunne overholde eller forklare sig i forhold til en række anbefalinger om god selskabsledelse i forsyningssektoren. 7. Forsyningsselskaberne pålægges at tage et samfundsansvar som en væsentlig aktør i den grønne omstilling.

Hent de fem brancheorganisationers fælles vision Vi forsyner Danmark på Danske Vandværkers hjemmeside.


Foto: Søren Osgood

Brancheorganisationernes visioner for forsyningssektoren blev præsenteret i Nationalmuseets historiske festsal i København.

”Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at regeringen ikke vil og kan sælge forsyningssektoren, hverken til kapitalfonde, McKinsey, Gaspron eller Donald Trump. Regeringens ambitioner er at give danskerne mere effektiv og sammenhængende forsyningssektor, som er kendetegnet ved høj forsyningssikkerhed, høj miljøbeskyttelse og høje sundhedsstandarder. Det er en vision, som jeg fornemmer, at vi alle sammen deler, og derfor er det også glædeligt, at forsyningsbranchen nu kommer med et indspark til forsyningssektorens fremtidige rolle. Det vil jeg gerne kvittere for. Tak for det”. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

|

Danske Vandværker 11


Fremtidens forsyning Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Otte opfølgende indsatser De syv principper skal omsættes til konkrete forslag gennem otte opfølgende indsatser, som sættes i gang i 2017. 5. Fremkomme med forslag til god selskabsledelse i forsyningssektoren.

2. Klarlægge nationale og internationale erfaringer med forsyninger i et kommercielt ejerskab.

6. Udarbejde forslag til principper for et stærkt, uafhængigt tilsyn.

3. Fremlægge bud på, hvordan eksport fremmes inden for hver enkelt forsyningsart.

7. Fremlægge forslag til fremtidig effektivisering af de enkelte forsyningsgrene.

4. Udarbejde plan for, hvordan forsyningssektoren kan bidrage til dansk realisering af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

8. Udarbejde system for måling af forsyningernes samfundsværdi og deres betydning for flere bundlinjer.

”Det, at forsyningssektoren skal levere til de billigst mulige priser, det svarer til den gang, hvor jeg hørte Anders Fogh sige, at børn skal gå i skole for at lære noget. Det er svært at være imod. Men det, som det hele handler om, er, hvad vi vil have for den pris. Og selvom ministeren siger mange af de rigtige overskrifter, så er fokus i regeringens strategi meget snæver. Jeg kunne godt tænke mig, at vi også fik snakket om, hvordan man skaber innovation og arbejdspladser på ryggen af den her sektor. Hvordan sikrer vi de miljø- og sundhedsstandarder, som vi gerne

vil have, og som er det, som resten er verden er meget imponeret over, og som giver os nogle unikke muligheder for at eksportere”, siger Jens Juel (S), da han deltager i paneldebatten.

Foto: Søren Osgood

1. Værdiansætte den sammenhængskraft, der skabes af forsyningssektoren.

12

| Danske Vandværker

Direktør i Danske Vandværker Allan Weirup (tv) var ordstyrer i panel­ debat med fmd. i KTC Søren Gais Kjeldsen, Jens Joel (S) og borgmester i Hørsholm Morten Slotved.


Annonce

Siemens Field Service

Serviceaftaler på Siemens produkter og løsninger til industrien En serviceaftale med Siemens er udviklet med henblik på at give kunden den størst mulige tryghed efter valget af Siemens produkter og løsninger. Krav til servicegraden kan variere ud fra forskellige ønsker omkring driftsikkerhed, kendte vedligeholdelsesomkostninger, automatisk levetidsforlængelse m.v. Det er derfor muligt at vælge en serviceaftale, der er tilpasset de enkelte behov.

Aftalen vil typisk indeholde en komponentfortegnelse samt beskrivelse af omfang og gyldighed. Alle aftaler indeholder ligeledes ét årligt eftersyn, hvor der, afhængig af produkttype, udarbejdes dokumentation for funktionsprøvning og indstillingsværdi. For mere information kontakt os på telefon 44 77 48 44, tast 2.

www.siemens.dk/industry

|

Danske Vandværker 13


Fremtidens forsyning Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

”Ekstremt risikabelt at privatisere” I andre lande har de gjort sig nogle dyrekøbte erfaringer med at privatisere vandforsyninger.

I Danmark ejer vi i fællesskab vores drikkevand, uanset om vi får vand fra et forbrugerejet vandværk eller en kommunalt ejet vandforsyning. Men det kan ændre sig. Med regeringens forslag til en ny samlet strategi for forsyningsområdet åbnes der op for, at vand bliver en vare, der kan tjenes penge på. Regeringens forslag kommer på trods af, at man i andre lande har så dårlige erfaringer med at privatisere vandet, at vandforsyningerne i stigende grad kræves tilbage på offentlige hænder. En rapport fra den hollandske tænketank Transnational Institute viser, at 235 privatiserede vandforsyninger i 37 lande er kommet tilbage under offentligt ejerskab siden år 2000. Flere problemer end løsninger Når man i knapt 40 lande verden over vender den private vandforsyning ryggen, er det især på grund af erfaringer med, at private forsyninger leverer dyrt og dårligt vand til forbrugerne. ”Erfaringer fra andre lande viser, at det er ekstremt risikabelt at privatisere en vandforsyning, og i mange tilfælde er privatiseringen gået galt”, siger Satoko Kishimoto, som er medforfatter til rapporten fra den hollandske tænketank. ”Typisk prioriterer det private marked at tjene penge på den korte bane i stedet for at tænke langsigtet og inve-

14

| Danske Vandværker

stere i forsyningssikkerhed, miljø, klimatilpasninger og andet, der gavner samfundet på sigt”, fortsætter hun. Derfor kan en privatisering hurtigt give flere problemer end løsninger. Et eksempel er i Berlin, hvor de i 1999 delvist privatiserede ved at sælge knap halvdelen af vandforsyningen til en sammenslutning af franske og tyske virksomheder. Her indgik man en kontrakt med virksomhederne, som skulle løbe frem til 2028. Politikerne forventede at tjene penge på salget samtidig med, at vandforsyningen skulle drives mere effektivt. Men privatiseringen levede ikke op til forventningerne, og det endte derimod med at blive en dyr fornøjelse for forbrugerne, fordi de private virksomheder lod vandprisen stige og foretog færre investeringer i infrastruktur for at tjene penge. Forbrugerne oplevede en prisstigning på vand på omkring 35 procent, mens private investorer høstede 11,4 milliarder kroner fra 1999-2011. I 2012 tog man konsekvensen og købt vandforsyningen tilbage på det offentliges hænder. Vandet i Berlin blev købt tilbage for lånte penge, som forbrugerne betaler af på de næste 30 år. Dyrt at købe vandforsyningen tilbage Berlinerne er langt fra de eneste, der har erfaret, at det hurtigt kan blive en dyr fornøjelse at privatisere vandet. ”Myndighederne får en økonomisk saltvandsindsprøjtning, når de sælger en vandforsyning helt eller delvist.


Satoko Kishimoto fra den hollandske tĂŚnketank Transnational Institut.

|

Danske VandvĂŚrker 15


Fremtidens vandforsyning Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Erfaringerne viser dog, at salget kan give nogle uforudsete udgifter, som er svære at dække, hvis pengene fra salget allerede er brugt til for eksempel at tilbagebetale gæld”, siger Kishimoto og fortsætter: ”Myndigheder i flere lande har følt sig tvunget til at købe vandforsyningen tilbage på offentlige hænder, selvom det både er svært og dyrt at få vandforsyningen tilbage. For at få vandforsyningen tilbage har nogle myndigheder valgt at bryde kontrakten med private virksomheder før tid, og de har derfor betalt store beløb i kompensation til virksomhederne. Samtidig vil virksomhederne typisk sælge til en høj pris”.

”Andre steder i verden har man gjort sig nogle dyrekøbte erfaringer, når man har solgt vandforsyninger til private investorer. Derfor vil jeg anbefale danske beslutningstagere at kigge på erfaringerne og vurdere, om et salg er risikoen værd”. ”Politikerne skal ikke kun se på, hvad de kan vinde ved privatisering, de skal også se på, hvad de kan miste, og hvor stor risikoen er for forbrugerne og samfundet i forhold til bl.a. økonomi, klimasikring og social retfærdighed. Når jeg kigger på risikoen ved at privatisere, er det svært at konkludere, at hel eller delvis privatisering er en god løsning”.

Lær af andres erfaringer Inden politikerne i Danmark kaster sig ud i at privatisere en vandforsyning, bør de ifølge Satoko Kishimoto kigge på erfaringerne i udlandet.

Hel eller delvis privatisering Vandforsyninger i andre lande er privatiseret på forskellige måder. Enten ved at hele vandforsyningen ejes af private virksomheder eller ved, at dele af vandforsyningen ejes og drives af private.

Derfor tager de vandet tilbage Byer og lande har de seneste år krævet vandforsyninger tilbage på offentlige hænder, fordi privatiseringen gav problemer som for eksempel: · Mangelfuld investering i infrastruktur (f.eks. Berlin, Buenos Aires og Latur). · Dårlig vandkvalitet (f.eks. Rennes). · Uoverensstemmelser om driftsomkostninger og prisstigninger (f.eks. Almaty, Maputo, Santa Fe).

En global trend

· Stigende vandpriser (f.eks. Buenos Aires, Jakarta, La Paz, Kuala Lumpur).

I 37 lande spredt over hele verden har man valgt at kræve opgaven med at drive vandforsyning tilbage på offentlige hænder. Det drejer sig om lande lige fra Argentina og Mali til Ungarn, Tyskland og Frankrig.

· Miljøfare (f.eks. Hamilton). · Nedskæringer i antallet af ansatte og ringere serviceniveau (f.eks. Antalya og Atlanta) .

I de 37 lande er 235 privatiserede vandforsyninger inden for de seneste 15 år kommet tilbage under offentligt ejerskab. Kilde: Our public water future, april 2015. Transnational Institute.

Kilde: Our public water future, april 2015. Transnational Institute.

Vil du læse mere? Bogen ’Our Public Water Future: The global experience with remunicipalisation’ ligger frit tilgængelig på nettet. Find den her: www.tni.org/en/publication/our-public-water-future

16

| Danske Vandværker


Fremtidens forsyning

Konference på Christiansborg

Danske Vandværker var med på konference på Christiansborg for at debattere folkeligt fælleseje af bl.a. vandforsyninger. Konferencen var arrangeret af Kooperationen, Dansk Fjernvarme, Middelgrundens Vindmøllelaug og Danske Vandværker.

Der var stor spørge- og debatlyst ved konferencen ’Folkelig energi, fællesskaber, forbrugereje og demokratisk deltagelse’

|

Danske Vandværker 17


Faste bidrag Af Pernille Weile, juridisk rådgiver

Der skal også betales fast bidrag for lejligheder Egentlig var det en helt banal sag, da Sommersted Vest Vandværk blev stævnet af en ejer af en udlejningsejendom. Ejeren mente nemlig ikke, han – ud over kubikmeterprisen – skulle betale fast bidrag for det antal lejligheder, han udlejer. Det er en helt klar misforståelse af reglerne, og sagen burde kunne afgøres relativt nemt.

Forkert behandling Men sådan gik det ikke, for advokaten var ikke ordentligt forberedt, dommeren ikke bekendt med reglerne, og så blev der afsagt dom efter udlejerens påstand. Det betød, at vandværket skulle betale de faste bidrag tilbage til udlejeren. Det er helt principielt for vandværker, at driftsbidraget består af et fast bidrag og en kubikmeterpris, som betales af alle, og for boliger fremgår driftsbidraget oftest af takstbladet som ejendom/bolig/enhed mv. Anken Derfor blev sagen anket til landsretten via en advokat. Alt var også fint og ordentligt på plads bortset fra, at sagen blev sendt til den forkerte adresse. Det kan der ikke laves om på, har landsretten nu afgjort, og så står byrettens dom ved magt. Og hvad betyder det så, for der er da ingen vandværker, der kan leve med den afgørelse.

18

| Danske Vandværker

”Det behøver I heller ikke, for en byretsdom fastsætter alene en ret mellem de to parter, dommen omhandler, og skaber derved ikke en ny retstilstand for alle vandværker”, siger advokat Per Q. Ovesen. Det er altså vigtigt at få slået fast med syvtommersøm, at sagen kun har betydning for vandværket og ejeren af ejendommen. Vær opmærksom på Hvis nogen henvender sig til jer og mener, det er en ny retstilstand, og de skal have de faste bidrag for en udlejningsejendom retur, så er det altså ikke rigtigt. Få rådgivning I er meget velkomne til at ringe til rådgivningen, hvis I bliver kontaktet om emnet og vil have yderligere bistand.


Hvad er et anlægs- og driftsbidrag? Vandforsyningen fastsætter hvert år størrelsen af anlægsbidrag og driftsbidrag i et takstblad, der gælder for levering af vand i vandforsyningens forsyningsområde. Der kan i takstbladet differentieres ud fra saglige og objektive kriterier. Anlægsbidraget er et éngangsbeløb, der betales i forbindelse med, at en ejendom tilsluttes den almene vandforsyning. Driftsbidraget er den løbende betaling for levering af vand. Der betales driftsbidrag for alt leveret vand, dog

kan vand til brandslukningsformål under indsats og de lovpligtige afprøvninger af brandhaner være undtaget. Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m3 vand og ofte tillige et fast årligt bidrag. Driftsbidraget kan forlanges betalt fra den dag, hvor vandforsyningen har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragenes størrelse fremgår af vandforsyningens takstblad. Kilde: Vejledning om fastsættelse af takster for vandforsyning, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Annonce

Lauridsen Industri fremstiller specialdesignede industri ventiler

district heating www.lauridsenindustri.com

Lauridsen Industri certifikater

Lauridsen Industry have patented a self-cleaning that the medie gets stuck in the valve and piping

Danish Patent no. PA 2014 70700

Høgevej 9 · 6705 Esbjerg Ø · +45 7512 6274

www.lauridsenindustri.com · info@lauridsenindustri.com

|

Danske Vandværker 19


Affald som ressource Af Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder

Giv brugte vandledninger nyt liv ”Vi skal væk fra tankegangen om, at affald skal bortskaffes. I stedet bør vi se på affald som en værdifuld ressource”. Ordene kommer fra Franz Cuculiza, der er direktør i firmaet Aage Vestergaard Larsen A/S, som har mere end 40 års erfaring med at genanvende plast. ”Mindre og mellemstore vandværker kan og bør bidrage til den cirkulære omstilling i vores samfund. For de kan sagtens spille en vigtig rolle”. Hvert kilo tæller Som mangeårigt bestyrelsesmedlem i Hadsund Vandværk har Franz Cuculiza godt kendskab til vandsektoren. Sammenlignet med de store vandværker har de mindre vandværker ikke så store mængder overskudsplast. Men hver eneste kilo tæller, og hver gang vi genanvender 1 kilo plast i stedet for at sende det til forbrænding, sparer vi miljøet for 2,4 kilo C02-udslip.

20

| Danske Vandværker

Brug vandråd til at samle plast i fællesskab Det giver god mening – og mere volumen - at flere vandværker i fællesskab indsamler plasten. Det kan for eksempel være i vandrådsregi. ”Stort set alt kan bruges: Rørrester fra de daglige driftsopgaver, ruller af rør, som vandværket ikke kan bruge og opgravede rør er værdifulde ressourcer”, siger Franz Cuculiza, og fortsætter: ”I min optik er det vigtigt, at vi rydder op efter os, og at vi gør os umage med at grave de rør op af jorden, som vi ikke længere bruger”. Er der penge i det? 97% af den plast, der bliver afleveret til Aage Vestergaard Larsen A/S, bliver til nye produkter. Det vil sige, at spildet blot er på 3%. I grove træk bearbejdes plasten ved, at den deles i flager og dernæst smeltes om til plastgranulat, der kan bruges til nye plastprodukter.


Annonce

Xergi A/S

IT-forsyn ingssikke rhed Er dit van dværk sik ret? Kontakt o s..

forsyner de danske vandværker med sikkerhed.. Siden 2001

Løsningsorienteret Automationspartner Xergi A/S er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store og små vandforsyninger. Vi har egen softwareudvikling og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet.

Engageret rådgivning samt effektive løsninger • • • • • • • • •

Teknisk rådgivning Tilstandsvurderinger Individuelle løsninger Optimering af vandforsyning Service support aftale 24 timers vagttelefon Reservedelslevering Driftssikkerhed Energieffektive pumpeløsninger.

Vandværksautomation Xergi A/S har siden 2001 markedsført og udviklet Danfoss AQA produktprogram for automatik til vandværker. AQA-systemet er baseret på behov og krav om optimal driftssikkerhed.

Komplette vandværksstyringer

Kundetilpasset løsninger Xergi A/S leverer kundetilpasset automatikløsninger til brug inden for hele vandværksprocessen lige fra kildepladsen til forbrugeren. Vi leverer alt fra små selvstændige styringer til mindre vandværker op til store sammenkørte SRO anlæg, hvor flere vandværker styres og overvåges fra et fælles system.

AQA2000P - Automatik til ud pumpning

AQA2500 - Automatik til råvandsstyring

AQA3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker

AQA5000 - SRO anlæg til styring, registrering og overvågning

Automatik til sektionsbrønde

Automatik til trykforøgere

Service support Hos Xergi tilbyder vi service på alle vores produkter og leverede løsninger i hele anlæggets levetid. Vi opbygger vores løsninger med standard komponenter, så der altid kan leveres reservedele, hvis en komponent fejler. Til vandværker har vi lavet en standard service support aftale, som tilpasses den enkelte kunde.

Xergi A/S · Hermesvej 1· 9530 Støvring · Tlf.: 99 35 16 10 · Døgnvagt: 40 70 16 00 · mail@xergi.com · www.xergi.dk

|

Danske Vandværker 21


Affald som ressource Af Mette Kingod, kommunikationsmedarbejder

”Ja, der er penge i at indsamle og aflevere plast til genanvendelse. Vi har forskellige logistikløsninger til at indsamle plasten fra vandværkerne – alt efter vandværkets eller gruppe af vandværkers – behov”, siger Franz Cuculiza.

stergaard Larsen A/S. Samlet får vandværket en positiv indtægt på 4.690 kr. Ved brug af kun én container er der stadig en mindre positiv afregning til vandværket. Ovenstående priser er ekskl. moms.

For at dette kan lade sig gøre, indgås en aftale med Aage Vestergaard Larsen A/S, som for eksempel stiller opbevaringspaller eller containere op og afhenter plasten, når pallen eller containerne er fyldt.

Grøn profil ved at genanvende Der er flere helt åbenlyse fordele at tænke på plast som en ressource frem for at betragte plasten som affald.

Et eksempel på økonomien Regnestykket tager udgangspunkt i en nuværende forsyning på Sjælland, som p.t. leverer deres rør på nedenstående måde. Vandværket betaler for opstilling, leje og ombytning/ tømning af 2 stk. 30 m3 containere. Når de er fyldte, afhenter Aage Vestergaard Larsen A/S containerne. Vandværket får en indtægt for salg af rør til Aage Ve-

Franz Cuculiza mener ikke, at der er grund til at tøve. ”Der er plus på flere regnskaber, når I kommer i gang med at genanvende plasten. I signalerer, at I har en grøn profil. I bidrager til cirkulær økonomi. I bidrager til et lavere C02 udslip. Og så kommer der oven i købet penge ud af det hele”. Han opfordrer vandrådende til at kontakte miljøkonsulenten hos Aage Vestergaard Larsen, som meget gerne vil komme ud til vandrådene og fortælle om muligheder for at genanvende plast.

Hvilke typer plast kan genanvendes? PE - rør generelt og PP - rør generelt

Sammen kan I mere Det er en god idé at gå sammen i vandrådene for at koordinere indsamlingen af plasten. Firmaet Aage Vestergaard Larsen A/S har en miljøkonsulent, som I kan kontakte. Hun kommer meget gerne ud til et møde i vandrådet for at fortælle mere om mulighederne for at forvandle plastaffaldet til en ressource. Kontakt Pia M. Johansen, så I kan få råd og vejleding til at komme i gang.

Franz Cuculiza - Blå bog Franz Cuculiza, er adm. direktør i Aage Vestergaard Larsen. Bestyrelsesmedlem i Plastindustrien. Medlem af DI’s udvalg for affald og ressourcer. Medlem af regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, som skal levere erhvervslivets bud på, hvordan Danmark kan omstilles til cirkulær økonomi. Næstformand i Hadsund Vandværk i 25 år.

22

| Danske Vandværker


Annonce

Styring i skyen...

WATER TECHNOLOGIES

V-CloudIO sender data til skyen V-CloudIO indsamler, beregner og styrer • målerbrønde • trykforøgerstationer • boringer • vandværker og sender data til skyen – for større sikkerhed og for at dele data Leveres med færdig web-betjening til smartphone eller SRO www.kruger.dk

Tlf: 3969 0222

|

Danske Vandværker 23


Minister henter inspiration til fremtidens forsyning Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Minister besøger Børkop Vandværk ”Jeg er på en inspirationstur rundt i landet for at samle input til arbejdet med den nye strategi. For mig handler det om, at forsyningssektoren bliver drevet så godt og effektivt som overhovedet muligt. Men jeg vil også gerne understrege, at jeg er imponeret over det store lokale arrangement, som lægges på de mange vandværker”, sagde ministeren indledningsvis.

Foto: Frank Cilius

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) gæstede Børkop Vandværk i Trekantsområdet 15. maj. Ministeren arbejder som bekendt på regeringens samlede strategi for forsyningsområdet, og det er blandt andet i det lys, at ministeren havde sagt ja til at besøge det forbrugerejede vandværk.

24

| Danske Vandværker


Foto: Frank Cilius

Ministeren var lutter øren under Per Møllers rundvisning på vandværket.

Tal vækker interesse hos ministeren Når landets minister kommer på besøg, også selv om besøget kun varer lidt over en times tid, gælder det om at få belyst nogle af de udfordringer, som møder landets vandværker. På Børkop Vandværk havde Per Møller på forhånd regnet på de merudgifter, som vandværket har været nødt til at påføre deres forbrugere på grund af øget lovgivning og mere bureaukrati i forbindelse med Vandsektorloven. Per Møllers tal viser, at den enkelte forbruger, som får vand fra Børkop Vandværk, skal betale 74 øre ekstra for hver kubikmeter vand på grund af øgede administrationsomkostninger, hvoraf hovedparten går til revision.

”I 2011 havde vi revisionsudgifter på 46.000 kroner. Det beløb er nu mere end firedoblet”, fortæller Per Møller. Ministeren var særdeles lydhør over for Børkop Vandværks erfaring med Vandsektorloven i dens nye udformning, og han bad om at få driftslederens tal sendt ind til ministeriet. Ministeren på rundtur Ministeren blev også vist rundt på det meget moderne vandværk, der også er besøgsvandværk for områdets skoler. Børkop Vandværk i dens nuværende bygning blev etableret i 1998, og meget af udstyret er blevet udskiftet i 2013. På den måde er vandværket ifølge drifts-

De helt store smil var fremme under besøget: Landsformand i Danske Vandværker Per Roth, vandværksbestyrer på Børkop Vandværk Per Møller, Allan Weirup direktør i Danske Vandværker og minister Lars Chr. Lilleholt.

|

Danske Vandværker 25


Minister henter inspiration til fremtidens forsyning Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

lederen fuldstændig teknologisk opdateret. Siden den sidste opgradering i 2013 kan man for eksempel holde øje med vandet via en række elektroniske systemer. Og er der noget, som ikke er, som det skal være, indløber der øjeblikkeligt en alarm. Og så kan personalet gøre noget ved sagen med det samme. ”Forsyningssikkerhed er uhyre vigtigt, og skulle de andre vandværker i området have brug for at stoppe for vandforsyningen, kan vi dække hinanden ind med vand via fælles nødforsyningsanlæg. Samarbejde er en god ting, og det fungerer fint hos os”, fastslår Per Møller.

Område i vækst Børkop er et af de bysamfund i Danmark, der er vokset mest i størrelse over de seneste ti år. Tal fra Vejle Kommune viser, at der er blevet næsten 50% flere borgere i Børkop på ti år. I 2016 solgte Børkop Vandværk 214.000 kubikmeter vand til deres forbrugere gennem det 98 kilometer lange ledningsnet. Og der kommer ikke til at mangle vand foreløbig, for vandværket kan producere dobbelt så meget vand, hvis der skulle blive brug for det.

Vandværker på egnen omkring Børkop i Trekantsområdet Der er vandværker i Andkær, Brejning, Mørkholt, Gårslev, Skærup og Børkop. Sidstnævnte vandværk, som også er det største, blev stiftet i maj 1905 og forsyner i dag omkring 5.700 forbrugere med vand, som indvindes fra fem produktionsboringer. Boringerne ligger i vandværkets to kildepladser i Børkop Skov og ved Tudsmosen. Læs mere på www.borkopvand.dk

26

| Danske Vandværker


Annonce

|

Danske VandvĂŚrker 27


Sprøtefri have Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Drop sprøjtegiften og pas på vores drikkevand 17. marts 2017 gik årets ’Sprøjtefri Have’ kampagne for alvor i gang på Facebook, og ved udgangen af april havde mere end 134.000 mennesker set vores have­ ambassadør Joakims budskab om, at vi skal droppe sprøjtegiften og bruge håndkraft, når ukrudtet skal væk. Tak til alle, som har delt og spredt på de sociale medier. Kampagnens budskab er som bekendt ganske enkelt: Drop sprøjtegiften og pas på vores drikkevand. For at øge synligheden af kampagnen, kørte vi også med bannerannoncer i en lang række forskellige medier på nettet, og annoncerne er blevet vist knapt 850.000 gange. Også nyhedsmedierne har interesseret sig for kampagnen ... i år er det blevet til 45 omtaler i en række forskellige web- og printbaserede medier landet over. Masser af materiale på hjemmesiden Materialet til ’Sprøjtefri Have’ kampagnen ligger selvfølgelig stadig på vores hjemmeside, for emnet er langtidsholdbart, ukrudtet trives jo et godt stykke tid fremover. I kan finde udkast til en pressemeddelelse, som vandværket kan sende til den lokale avis, radio eller tv-station, ligesom der også ligger udkast til en lille annonce, der eksempelvis kan indrykkes i den lokale ugeavis. I finder også en flyer, ’Sådan holder du haven fri for ukrudt uden sprøjtegift’, som I kan printe ud og dele ud i jeres lokalområde. Sidst, men absolut ikke

28

| Danske Vandværker

mindst, kan I bestille eksemplarer af pixibogen med Joakims tips og tricks til at holde ukrudtet fra døren uden brug af sprøjtegift. Indtil nu har vi sendt knap 1.500 printede pixibøger ud, og vi sender gerne endnu flere. Den koster 1,50 kroner pr. stk., men I kan selvfølgelig også ganske gratis printe folderen selv. Vi kan også se, at mange vandværker bestiller materialer, for eksempel klistermærker med sprøjtefri have logo, bolsjer og balloner. Vi har masser af materiale på hylderne, så fortsæt det gode arbejde og bestil endelig løs. Stadig brug for kampagne mod sprøjtegifte De nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser, at haveejernes efterspørgsel på koncentrerede ukrudtsmidler er faldet. Hos styrelsen formoder man, at faldet skyldes en lovændring fra 2015, der blandt andet tvinger forhandlere til at opbevare de koncentrerede sprøjtemidler bag lås og slå. Men selvom de færdigblandede midler har fået en større markedsandel, købte de private i 2016 samlet set næsten den samme mængde pesticider som i 2015. Mængden af ’aktivstoffer’ faldt således i perioden kun fra 20,7 ton til 20,1 ton svarende til lige over tre procent. Og ser man kun på aktivstoffer i ukrudtsmidler som eksempelvis Roundup, skete der faktisk en stigning på omkring et enkelt ton. Så der er fortsat god grund til at opfordre danskerne til at lade sprøjten stå og bruge ukrudtsjernet i stedet.


|

Danske VandvĂŚrker 29


Blødgøring af vand Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Forbrugerne i Store Heddinge får langt mindre kalk i vandet, end de er vant til I Store Heddinge på Stevns sætter kalken sig lynhurtigt i forbrugernes elkedler, vaskemaskiner og vaser, fordi vandet er så hårdt og kalkholdigt, som det er.

Sikkerheden er i top Forbrugerne spørger i ny og næ, om det her nu også er sikkert.

”Jeg plejer at afkalke min elkedel mindst hver 14. dag”, fortæller Bodil Frimodt-Møller, mens hun står med elkedlen og brygger kaffe hjemme i sit køkken.

”Vi tilsætter natriumhydroxid for at få kalken til at binde sig til sandkornene, og det er jo ellers helt uhørt i Danmark, at man tilsætter kemikalier i vandet på vandværket. Men der er ikke spor af natriumhydroxid i det vand, vi pumper ud til forbrugerne. Kommunen har givet os tilladelse til at benytte denne metode, og den tilladelse har vi kun fået, fordi sikkerheden er helt i top”, siger Jacob Haugaard fra virksomheden Danwatec, som står bag blødgørings­anlægget.

Men nu kan Bodil Frimodt-Møller og alle andre forbrugere i Store Heddinge se frem til at få postevand med langt mindre kalk i. Som det første vandværk i Danmark er Store Heddinge Vandværk begyndt at fjerne kalk fra vandet ved hjælp af pellet-metoden, og det er bestemt noget, som Bodil Frimodt-Møller hilser velkommen. ”Jeg er meget positiv over, at jeg nu skal bruge mindre tid på at afkalke, for jeg vil selvfølgelig hellere bruge min tid på noget andet”, smiler hun. ”Men det er også vigtigt for mig, at vi fremover skåner miljøet, når vi får blødere vand, fordi vi bruger færre afkalkningsmidler og mindre strøm”. Fjerner kugler af kalk fra drikkevandet Pellet-metoden går kort fortalt ud på at få kalken til at sætte sig på små sterile sandkorn, og effekten er i bogstavelig forstand til at få øje på. Når kalken sætter sig på sandkornene, dannes der kugler af kalk, som bliver så store, at man kan fjerne dem fysisk fra vandet og stå med dem i hånden. Vandværket forventer at fjerne 60-65 tons af disse kugler om året, og på den måde sænker de vandets hårdhed fra ca. 21-23° til 10°dH.

30

| Danske Vandværker

Så godt som muligt for forbrugerne ”I Holland har man fjernet kalk ved at benytte pellet-­ metoden i over 10 år, og nu sætter vi det første blødgøringsanlæg i gang her i Danmark, som fjerner kalk ved hjælp af denne metode. Så det er en stor dag for forbrugerne, vandværket og vandværksindustrien”, siger Jacob Haugaard. Også formanden på Store Heddinge Vandværk, John Bøjlund, glæder sig over, at anlægget nu er i drift. ”Vores forbrugere har gået og ventet på at få blødere vand, så jeg er rigtig glad for, at anlægget nu er oppe at køre efter 1,5 år med forberedelser. Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt for vores forbrugere, så de skal bruge mindre tid på at fjerne kalk og færre penge på afkalkningsmidler”, siger en smilende John Bøjlund.


Foto: Bo Nymann

Store Heddinge Vandværk er det første vandværk i Danmark, som bruger pellet-metoden til at fjerne kalk fra vandet.

Bodil Frimodt-Møller fra Store Heddinge glæder sig over, at hun ikke længere skal bruge så meget tid på fjerne kalk.

|

Danske Vandværker 31


Foto: Danwatec

Blødgøring af vand Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Store Heddinge Vandværk fjerner så meget kalk fra vandet, at de forventer at producere 60-65 tons af disse kalkkugler om året.

Fordele ved at blødgøre drikkevand · Beskyttelse af husholdningsapparater · Færre reparationer og vedligeholdelsesopgaver · Mindre forbrug af sæbe og vaskepulver · Blødt vand er godt for huden · Blødt tøj efter maskinvask · Færre ressourcer på vandbehandling · Beskyttelse af ledningsnettet

Foto: Bo Nymann

· Mindre energiforbrug / CO2-udledning

32

| Danske Vandværker

· Mindre energiforbrug til fjernelse af fosfor fra spildevand Kilde: Danwatec


Annonce

Kvalitet for miljøets sKyld Brøndboring:

Vandværksdrift:

boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via: • Lufthæveboringer • Skylleboringer • Tørboringer • Snegleboringer • Overboring af eksisterende boringer. Boring/Råvandsstationer: • Regenerering af boringer • Montering eller renovering af råvandspumper • Nye råvandsstationer • Videoinspektion

• Renovering/nybygning af vandværker • Hovedentreprise eller delentreprise • Filteranlæg • Kvalitetssikring Udpumpningsanlæg • Eftersyn og reparation af pumper og andre tekniske installationer • Rensning af rentvandstanke, iltningstrapper og åbne filtre m.m. • Salg og udskiftning af flowmålere kompressorer, blæsere og affugtere

Styringer: Sro anlæg – fjernstyring og overvågning Fremtid: • Service- og vedligeholdelsesplan • Serviceaftale • Energioptimering • Fremtidssikring Andet: • Rådgivning og dimensionering • Miljøundersøgelser • Grundvandssænkning • Kontakt til offentlige myndigheder

VideoinSpeKtion regenerering af boringer - Hydropuls

NYHED! UV–anlæg til fjernelse af

bakteriologisk forurening udlejes. Kontakt os og hør nærmere.

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

post@godtvand.dk • www.godtvand.dk Kvalitet for miljøets skyld

Søren PederSen NORDJYLLANDS brøndboring BRØNDBORINGAS

nordjyllAndS SØREN PEDERSEN brøndboring BRØNDBORING AS

Tlf. 96 86 90 41

Tlf. 86 96 42 61

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager Byvej 7 • Haurum Tlf. 86 96 42Haurum 61 Tlf. 86 96 42 61 8450 Hammel

www.godtvand.dk

visitkort_simon_oplæg.indd 1

|

Danske Vandværker 33

17-03-2004, 13:36


Blødgøring af vand Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Om pellet-metoden (kalkfældning) Ved pellet-metoden - også kendt som kalkfældning - udkrystalliserer calcium­ karbonat på sandkorn, som ved hjælp af en opadgående vandstrøm holdes svævende i en reaktor. Udkrystalliseringen kan ske ved tilsætning af natriumhydroxid NaOH, der også handles under navne som Natronlud og Kaustisk Soda, hvorved vandets PH-værdi stiger. Efterfølgende neutralisering med syre vil være nødvendig for ikke at overskride drikkevandets maksimale PH-værdi. Med kalkfældning kan hårdhedsgraden reduceres til mindre end 8 °dH og efterfølgende opspædes med ikke afkalket vand til den ønskede hårdhedsgrad. Metoden er effektiv, men kompliceret og kræver derfor en optimal styring. Metoden er derfor mest egnet til de lidt større vandværker.

Foto: Bo Nymann

Kilde: SVANA, Central blødgøring af drikkevand, Maj 2011.

Det afkalkede råvand strømmer op i toppen af cylinderen.

34

| Danske Vandværker

Foto: Bo Nymann

I cylinderen sætter kalken sig på sterile sandkorn, som holdes svævende af en opadgående vandstrøm.


Annonce

Fordi lækager ikke holder ferie...

... brug for en ekstra hånd i sommerferien? Lækager kan nemlig opstå når som helst, og derfor er det Hos Leif Koch A/S er vi på året, døgnet, Danmark rundt, fordi lækager ikke holder sommerferie.

”God sommerferie”

Førende eksperter indenfor lækagesøgning |

Danske Vandværker 35


Priser på vand Af Neel Ploug Olsen, økonomisk rådgiver

Ny vejledning om fastsættelse af takster for vand Vejledningen kan anvendes, når dit vandværk fastsætter de takster, som skal godkendes af kommunen.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har netop revideret ’Vejledning om fastsættelse af takster for vandforsyningen’, og den reviderede vejledning erstatter den tidligere udgave fra juni 2014. I vejledningen finder du informationer om, hvordan du fastsætter anlægsbidrag, driftsbidrag og gebyrer. Samtidig indeholder den en beskrivelse af regulativets betydning for at fastsætte takster og kommunalbestyrelsens rolle, når regulativet og taksterne skal godkendes. Nyt i vejledningen Der er flere ændringer og præciseringer, som vi er glade for at se i den nye vejledning. Energistyrelsen har for eksempel valgt at holde fast i betegnelsen ’en boligenhed’ som forklaring på, hvad en tilslutningsenhed til vandværket kan være. Energi­ styrelsen benytter flittigt ordet i den nye vejledning, hvor det nu tydeligt fremgår, at boligenhed dækker over en lang række forskellige boligtyper, der som udgangspunkt har selvstændigt afløb fra køkken og bad. Samtidig er det nu muligt at inddrage betaling af vand til brandslukning og afprøvning af brandhaner. Det eneste der kræves er, at kravet indgår som en del af vandværkets regulativ. En anden rigtig god ting i den nye vejledning er, at Energi­ styrelsen har præciseret, at et vandværks indtægter og omkostninger skal balancere over en periode. Den

periode skal ikke nødvendigvis følge almindelig regnskabspraksis, altså 3 – 5 år. Energistyrelsen har vist stor forståelse for, at vandværkernes investeringshorisont er væsentlig længere, og vandværkerne har mulighed for at kunne henlægge til investeringer fremfor at skulle finansiere dem ved at optage et lån. Bestyrelsen skal fremover være skrappe til at beskrive vandværkets investeringsplaner, så det er tydeligt, hvad forbrugernes indbetalinger skal gå til. Energistyrelsen har understreget dette forhold, fordi der i vejledningen blandt andet står, at ’Perioden for hvilken, indtægter og omkostninger skal balancere, strækker sig efter almindelig regnskabspraksis over ca. 3-5 år, men den være af længere varighed, hvis der foreligger konkrete planer for investeringer, som ikke kan eller ønskes lånefinansieret’. I vejledningen understreger Energistyrelsen, at alle bidrag til vandforsyningen skal være prisfastsat i takstbladet. Det vil give anledning til færre uoverensstemmelser mellem vandværket og forbrugerne, at alle kender taksterne på forhånd. Vi mener, at den nye vejledning giver kommunalbestyrelserne en god mulighed for at godkende takstblade fra vandværkerne på en overskuelig måde. Derfor ser vi frem til, at sagsbehandlingen i kommunerne kan afsluttes hurtigere, så vandværkernes bestyrelser kan få ro til at arbejde med den budgetterede drift og de planlagte investeringer.

Hent vejledningen på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk/ansvarsomraader/vand/naar-drikkevandet-leveres

36

| Danske Vandværker


Der er flere ændringer i den nye vejledning. For eksempel er det nu muligt at opkræve betaling af vand til brandslukning og afprøvning af brand­haner. Det eneste der kræves er, at kravet indgår som en del af vandværkets regulativ. Annonce

TEKNIKHUS - RÅVANDSOVERBYGNING Alfred Priess A/S tilbyder markedets mest fleksible og holdbare råvandsoverbygning til optimal sikring af kildepladser. Alfred Priess A/S er Danmarks førende producent af transformerstationer, pumpe- og teknikhuse og har mere end 30 års erfaringer med udvikling og produktion af overbygninger i høj kvalitet. Mere end 20.000 enheder er solgt til danske elselskaber, pumpe- og forsyningsvirksomheder. Vi ser frem til at være jeres sparingspartner i valg af fremtidige løsninger indenfor teknik- og pumpehuse. For yderligere oplysninger kontakt Kim R. Mortensen på tel.: 2938 7084 eller Kasper Wenzel på tel.: 2938 1430.

|

Danske Vandværker 37


Beskyttelse af grundvand Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Vandværk sikrer drikkevandet med ny skov På ’Vandets Dag’ plantede 130 skoleelever de første træer i et helt nyt skovområde i Aars, som skal beskytte grundvandet.

Forårsvinden var iskold, men det var bestemt ikke noget, som skoleeleverne lod sig afskrække af. Eleverne gik til opgaven med god energi og nåede på kort tid at plante hele 300 træer i et nyt område med løvskov på 56 ha.

Aars Vand forsyner 4.300 forbrugere med vand, og vi vil være med til at sikre, at der også i fremtiden er vand til vores børn og børnebørn”, siger driftsleder Per Havbro fra Aars Vand.

Løvskoven bliver plantet over det grundvandsmagasin, som Aars Vand indvinder vand fra.

Det er Aars Vand, der oprindeligt fik idéen til at plante skov i Aars for at sikre drikkevandet, men Naturstyrelsen tog godt imod initiativet. Sammen med Naturstyrelsen har Aars Vand købt jord til at plante i alt 100.000 nye træer.

”I Danmark er vi så privilegerede, at vi alle sammen har rent vand i hanen, og det synes jeg, at vi skal værne om.

Skolebørnene plantede de første træer i et helt nyt skovområde, der beskytter grundvandet. Skovområdet giver også udvidede muligheder for friluftsliv.

38

| Danske Vandværker

Foto: Per Lyngby

Foto: Per Lyngby

”Det gik rigtig godt i dag”, lyder det fra en glad Per Havbro fra Aars Vand (th.), som er initiativtager til skoven i samarbejde med Naturstyrelsen. På billedet ses fra venstre byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune Niels Heebøl, næstformand Aars Vand Ole Larsen, formand i Aars Vand Niels Johannesen, bestyrelsesmedlem i Aars Vand Morten Vestergaard og driftsleder i Aars Vand Per Havbro.


Foto: Per Lyngby

I Aars blev ’Vandets Dag’ 22. marts markeret ved at plante et nyt skovområde, som skal værne om grundvandet.

Hvorfor plante løvskov ovenpå grundvandsområder? Under løvskov dannes cirka lige så meget grundvand som under landbrugsjord, og det er væsentligt renere. Det kan virke ulogisk, at grundvandsmængden er nogenlunde ens, idet trækronerne har en ’paraply-effekt’, og træerne har dybere rodsystem end for eksempel hvede. Men i Danmark dannes grundvandet næsten udelukkende i vinterhalvåret. Om vinteren er løvtræerne

uden blade, og rødderne er inaktive, mens de fleste marker derimod er intensivt drænet, så overskuds­ nedbør i vidt omfang udledes til grøfter og vandløb og ikke bliver til grundvand. Skovenes manglende dræning betyder også, at skovene kan tilbageholde nedbør ved skybrud og dermed medvirke til at begrænse oversvømmelser nedstrøms. Kilde: Naturstyrelsen

|

Danske Vandværker 39


Tethys Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

En daglig hjælp til at levere rent vand Hvornår skal rentvandstanken kontrolleres? Hvornår skal pH-værdien kalibreres? Og hvornår er det tid til at rydde op? Det får de ansatte på værket et helt klart overblik over, når de dagligt sætter sig foran computeren og åbner for Danske Vandværkers ledelsessystem, Tethys. ”I Tethys kan jeg se, hvornår jeg skal udføre de forskellige opgaver i løbet af ugen, og det er med til at sikre, at tingene bliver gjort i den rigtige rækkefølge”, siger montør på Vildbjerg Vandværk, Jens Trelborg. Og for Jens Trelborg er det vigtigt, at alle opgaver bliver løst til tiden. ”Når vi følger planen i Tethys kan vi være rolige, fordi så ved vi, at vi har gjort alt, hvad vi kan for at sikre en høj kvalitet af drikkevandet. Det ville jo være skrækkeligt, hvis vandet pludselig ikke var rent på grund af en ting, som vi ikke har fået gjort. Det vigtige mål for mig er, at vi leverer rent vand hele tiden, og det hjælper Tethys os med”. Vildbjerg Vandværk gik i gang med at bruge Tethys for 2 år siden, hvor Carsten Simonsen fra Tethys lagde vejen forbi for at installere ledelsessystemet og undervise i det. Allerede dengang blev Tethys tilpasset det anlæg, som de har på Vildbjerg Vandværk, og det har stor betydning for Jens Trelborg.

Hvorfor Tethys? Tethys er et værktøj til dig, der ønsker at få overblik over dit vandværk, uden unødigt papirarbejde. Værktøjet hjælper dig med at overholde regeringens krav. · Tethys viser dig alle nuværende og kommende opgaver, så du altid ved, hvad der skal gøres og hvornår. · Folkene bag Tethys sørger for, at systemet altid er opdateret og gemmer hver dag en sikkerhedskopi, så du aldrig mister dine data. · Vigtige noter og viden gemmes i systemet, så intet glemmes eller overses, når en opgave skal udføres. · Tethys hjælper dig med at udarbejde din risiko­ vurdering og oprette forebyggende rutiner. Kilde: tethys.dk

”Alle vandværker er forskellige og et kvalitetssikringssystem skal være tilpasset det enkelte værk, så man ikke skal bruge tid på at sætte hak i de funktioner, som man ikke benytter. Men Tethys er tilpasset vores anlæg og ønsker, og derfor er det et rigtig godt system at bruge i dagligdagen”, siger han.

Jens Trelborg, som her er i gang med at udføre en af de daglige opgaver på Vildbjerg Vandværk.

40

| Danske Vandværker


Annonce

Kontorhjælpen’s Vandværksadministration Lad os klare administrationen af dit vandværk - Du kan sikkert bruge tiden på noget andet!

Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker!

Alle former for bogføring Flytteopgørelser Kontrol af indbetalinger Udsendelse af opkrævninger Årsregnskaber Betaling af fakturaer Varetagelse af forbrugerkontakt Joan Lindbjerg Strøget 14, Oddense 7860 Spøttrup E-mail: post@kvva.dk Telefon: 97 74 12 00 www.kvva.dk

|

Danske Vandværker 41


Tethys Af Neel Ploug Olsen, økonomisk rådgiver

Slå to fluer med et smæk Brug din kvalitetssikring som grundlag for en investeringsplan.

Er du i tvivl om, hvilken nytte du kan have af et kvalitets­ sikringssystem som Tethys, vil jeg anbefale dig at læse videre her. Tethys er et digitalt kvalitetssikrings- og ledelsessystem, som vi samarbejder med Lasse Opstrup fra Tethys om. Systemet giver dig en nem, overskuelig og korrekt digital løsning til at overholde kvalitets­ sikringsbekendtgørelsen og de krav, der står i vejledningen ’Kvalitetssikring på almene vandforsyninger’, som Naturstyrelsen har udarbejdet i 2014.

Kort fortalt handler kvalitetssikring om, · Hvordan ønsker vi kvaliteten af vandet skal være? · Hvordan skal den driftsansvarlige klædes på til opgaven? · Hvordan ser vandværket ud, hvordan arbejdes der på vandværket, og hvem arbejder der? · Er der noget, der skal ændres, holdes øje med eller fastholdes, og hvordan gør vi det? · Det skal være muligt at kunne vise, at der sker noget med handleplanen.

Annonce

DE DATA, DU HAR BRUG FOR (NÅR DU HAR BRUG FOR DEM) Læs mere på ramboll.dk/vandforsyning

RAMBØLL LEVERER IT-LØSNINGER, DER KOMBINERER FORBRUGSAFREGNING OG GIS-DATA. DERMED FÅR DU ADGANG TIL VALIDE DATA, NÅR OG HVOR DU HAR BRUG FOR DEM.

42

| Danske Vandværker


Inden du går i gang med kvalitetssikringen, er det nødvendigt, at du først gennemgår og beskriver vandværkets processer og især vandværkets forskellige anlæg, såsom boringer, produktionsanlæg og ledningsnet. Det kaldes risikovurdering. Særligt risikovurderingens gennemgang af vandværkets komponenter og anlæg kan lette dit arbejde med en investeringsplan, som kommunen vil efterspørge, når du skal have godkendt dit takstblad i fremtiden.

Find vejledningen ’Kvalitetssikring på almene vandforsyninger’ fra juli 2014 på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.svana.dk/media/nst/11036340/ vejledning_kvalitetssikring_juli_2014.pdf Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (BEK nr. 132 af 08/02/2013) kan findes på Retsinformation: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144509

Risikovurderingen indeholder nemlig en prioritering af, hvilke investeringer, vandværket skal gå i gang med først, og hvornår de øvrige kan komme på tale. Som det fremgår af eksemplet herunder, skal vandværket have udskiftet råvandspumpen i løbet af det kommende år, mens beholderen kan holde lidt endnu. Begge dele kan også fremgå af investeringsplanen, således at vandværket i år 2018 har en plan om at udskifte råvandspumpen, men udskiftning af beholder er planlagt til år 2021.

Det vil sige, du kan hvert år justere din investeringsplan i forhold til risikovurderingen, og du har en fornuftig dokumentation for, hvorfor noget skal udskiftes, mens andet kan vente.

Ifølge kvalitetssikringsbekendtgørelsen skal vandværkets ledelse gennemgå en risikovurdering hvert år.

|

Danske Vandværker 43


Generalforsamlinger Af Per Roth, formand i Region Nord

Beretning fra Generalforsamling i Region Nord

I 2016 valgte Ole Wiil at træde tilbage som landsformand for Danske Vandværker, og landsbestyrelsen har valgt, at det er mig, der skal være hans arvtager. Så derfor vil jeg takke dig, Ole, for at du har været med til at udvikle Danske Vandværker til en stærk brancheorganisation, og også for din store indsats for Danske Vandværker. Jeg vil derfor også nævne lidt om det landspolitiske i min beretning, da en del hænger sammen med Region Nord. Forsyningsstrategi Mange politiske emner – heriblandt forsyningsstrategien – kan få store konsekvenser for vandværkerne. Jeg og foreningen vil gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke lovgivningen i den rigtige retning, så vandværkerne får så gode rammer for at levere drikkevand af høj kvalitet og til fornuftige priser som muligt. Vi vil arbejde på, at vi får fjernet al bøvl og unødig administration. Det har vi blandt andet gjort ved at gå sammen med Danva, Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og Foreningen Danske Kraftvarmeværker om at lave et forslag til regeringen om en alternativ forsyningsstrategi. Persondataforordningen Hvis dit vandværk ikke lever op til kravene i person­dataforordningen, som bliver indført i 2018, vil det også få ganske alvorlige konsekvenser for vandværket og ledelsen. I kan få en klækkelig bøde på op til 4% af den samlede omsætning, og det er ikke nok at sige, at I har gjort, hvad I kunne for at sikre vandværkets it-system. I skal kunne dokumentere, at vandværket er sikret. Så derfor arbejder foreningen på at informere jer via Vandposten og ved at afholde konference om emnet 12. juni i Odense.

44

| Danske Vandværker

Bestyrelsen i Region Nord Bestyrelsen har holdt møde ca. hver tredje måned. Formand og næstformand har deltaget i bestyrelsesmøder i Danske Vandværkers hovedbestyrelse. Bestyrelsen har deltaget i årets repræsentantskabsseminar samt i repræsentantskabsmødet. Region Nord har p.t. 388 medlemmer. Medlemsnedgangen skyldes for en stor dels vedkommende sammenlægning af vandværker. Vi er ikke blevet nævneværdigt færre forbrugere. Igen i år vil jeg nævne, at Danske Vandværker anbefaler, at vandværket får sin egen mail-adresse. Hvis vandværket eksempelvis bruger formandens private e-mailadresse, kan der let opstå bøvl, hvis der kommer ny formand. Økonomi Økonomisk har 2016 givet et underskud på 9.000 kr., men der var budgetteret med et underskud på 5.000 kr. Så vi må sige, at vi har ramt nogenlunde plet. Vi forsøger at bruge pengene på aktiviteter til medlemmerne. Kurser Der er i Regionen har afholdt 16 kurser af forskellig art bl.a. i bestyrelsesarbejde, håndbogskurser og elektroniske, fjernaflæste målere. Der er rigtig mange, der har støttet op om vores møde- og kursusaktiviteter, og vi håber, at det vil give vandværksbestyrelserne en større indsigt i vandværksarbejdet. Vi vil stadigvæk foreslå, at kurserne bliver afholdt i de lokale vandråd rundt om i regionen. Teknisk Forum Regionen har i marts måned 2016 afholdt valg til Teknisk Forum. Region Nord har to repræsentanter, Morten Hansen, Ulsted Ålebæk vandværk og Per Havbro, Aars Vand.


Regionstur Vi arrangerede i 2016 et firmabesøg, et én-dages besøg til Silhorko og Kamstrup. Til turen var der så stor tilslutning, at der var 20 på venteliste, så vi måtte aftale en ny tur til Silhorko og Kamstrup i 2017. Den tur blev også fuldtegnet. Vandrådsarbejdet Regionsbestyrelsen vil gerne være med til at styrke det lokale vandrådsarbejde, så vandrådene kan blive vandværkernes talerør overfor kommunen og være med til at koordinere arbejdet om indsatsplaner og sikre erfaringsudveksling. Regionsvandrådsmøde blev afholdt i Åbybro i februar med deltagelse af 32 personer i Region Nord. Der var indlæg om statslig skovrejsning og grundvandsbeskyttelse v/Karen Poulsen, Naturstyrelsen. Derefter havde vi besøg af Henrik Laugesen fra Kemic, som talte om udvikling af et nyt sandfiltermateriale med naturlige mikroorganismer, som spiser BAM og pesticider og derved renser vandet.

        

Tilstandsrapporter Ideoplæg og proceslayout Ny bygning af vandværker Renovering af vandværker Rustfri rentvandstanke Maskinudrustning Montage og service El og SRO Energioptimering

Fra kilde til hane

Fremtiden Regionen vil afholde de kurser, der er annonceret i kursus­programmet samt afholde en tur til Xylem i Polen for at se deres pumpeprogram og produktion. I efteråret vil vi sammen med Henrik Blomhøj fra sekretariatet forsøge at besøge alle vandråd i regionen for at gennemgå de nye krav. Afslutning Til slut vil jeg takke vores medlemmer for et godt samarbejde i det forløbne år. Ligeledes en stor tak til vores leverandører for støtte til vores indbydelse. Også en stor tak til vores medarbejdere i Danske Vandværker for et godt og solidt arbejde. Til mine kollegaer i bestyrelsen vil jeg også sige tak for et godt samarbejde i det forløbne år.

Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens vej 23 · Højbjerg Tlf.: 8744 1055 · mail: info@vandogteknik.dk

|

Danske Vandværker 45


Generalforsamlinger Af Niels Christian Ravn, formand i Region Midt

Beretning fra Generalforsamling i Region Midt

Som traditionen byder, blev den årlige generalforsamling i Region Midt igen afholdt på Pejsegården i Brædstrup. Efter at alle havde rejst sig fra en overdådig frokostbuffet med alt, hvad hjertet og ganen kan begære, kunne formanden byde velkommen til de fremmødte, hvor der til bestyrelsens tilfredshed var en mindre fremgang både i fremmødte og repræsenterede vandværker. Desuden var der en hel del nye ansigter tilstede samt repræsentanter fra foreningens øvrige regioner. Bestyrelsen havde selvfølgelig gerne set, at alle stole var besat, men som der blev givet udtryk for, er det en travl tid for mange her i slutningen af april. Under hensyntagen til øvrige regioners generalforsamlinger og påsken er det vanskeligt at vælge en tidligere dato, hvis det fortsat skal være en lørdag. Et forslag til vedtægtsændring om at generalforsamlingen skulle flyttes til første kvartal blev på opfordring fra bestyrelsen ikke vedtaget, idet tidsfrister og revision af regnskab vanskeliggør, at alt kan være på plads allerede i første kvartal. Generalforsamlingen, under kyndig ledelse af regionens mangeårige dirigent Eigild Størum fra Dyngby Strands Vandværk, blev indledt med afholdelse af ekstraordinær generalforsamling for endelig vedtagelse af ajourføring af Region Midts vedtægter fremlagt på den ordinære generalforsamling i 2016, og her vedtaget, - men uden gyldighed idet fremmøde procenten på 10% ikke var opfyldt. Vedtægtsændringen, som omfattede administrative ændringer fra ’Foreningen af Vandværker i Danmark’ til ’Danske Vandværker’, samt nogle få præciseringer vedrørende ’medlemmer’ til ’medlemsvandværker’ blev vedtaget uden yderligere bemærkninger. Herefter fortsattes med den ordinære generalforsamling, hvor fremmødte måtte lægge øre til bestyrelsens halvtime lange beretning, der dog i år var forsøgt begrænset til ikke at omfatte det landspolitiske eller

46

| Danske Vandværker

vandværksfaglige, men kun hvad bestyrelsen har haft af aktiviteter i det forgangne år med vægten lagt på møde- og kursusaktiviteter. I beretningen kom formanden ind på de mange kurser, der havde været udbudt i 2016, og som rigtig mange havde benyttet sig af, samt at der også sporedes en vis ’overmætning’ med mange aflysninger, hvorfor kursusaktiviteterne i 2017 ville blive nøje tilpasset det forventede behov, dog med mulighed for med kort varsel at kunne efterkomme yderligere kursusønsker og temamøder. Alt i alt havde 503 deltagere frekventeret regionens aktiviteter, hvoraf selvfølgelig mange var gengangere. Bestyrelsen efterlyste i beretningen medlemmernes stillingtagen til kursusstrategi, idet bestyrelsens opfattelse er, at der blandt medlemmerne fortsat ønskes prisbillige kurser i regions og vandrådsregi, hvilket blev bekræftet. Formanden berørte også de mange krav, der af myndighederne stilles til vandværksbestyrelser, og som vi erfaringsmæssigt altid har kunnet løse, og helt sikkert også fremover vil kunne vende til spændende udfordringer, samt hvordan en trængt bestyrelse skal forholde sig for fortsat at være herre i eget hus og fortsat kunne levere godt og rigeligt med vand til den rigtige pris til glæde for forbrugerne. Beretningen blev vel modtaget med kun få bemærkninger samt enkelte uddybende kommentarer. Endvidere blev der givet udtryk for tilfredshed med bestyrelsens arbejde, hvilket er et af de åbne spørgsmål en ansvarsbevidst bestyrelses altid stiller sig selv ’gør vi det godt nok’, og hvordan kan vi gøre det endnu bedre som medlemmernes valgte repræsentanter. Regionens regnskab og budget blev gennemgået af kassereren. Et ikke forbrugt beløb blev forklaret ved, at der desværre var aflysninger til temamøder, som traditionen tro altid afholdes uden betaling for medlemmerne. Bestyrelsen kunne derfor tilbyde fremover, at


medfinansiere temamøder afholdt i Vandrådsregi, hvis ønsket, for derved at efterkomme også de vandværksbestyrelser, der foretrækker kun at deltage i lokale arrangementer. På valg til bestyrelsen var Jens Ole Skovgaard, Låstrup; Willy Tang, Mårslet og Anders Kaa, Malling, som alle blev genvalgt. Som bestyrelsessuppleanter blev Steffen Lauridsen, Gl. Rye genvalgt, og som nyvalgt Vibeke Hasselbohm, Karup. Som ny revisorsuppleant blev Gregers Thomsen, Thorning valgt. Efter generalforsamlingen overtog foreningens landsformand, Per Roth fra Region Nord, podiet, og gav en grundig orientering om det landspolitiske, presserende hændelser og igangværende tiltag. Som noget nyt havde bestyrelsen inviteret vores i Region Midt altid velforberedte og inspirerende instruktør

Henrik Nybro Laugesen, Kemic Vandrens A/S, der trylle­ bandt alle ved sit foredrag over emnet ’Mikroorganismer som spiser BAM’. Sluttelig gennemførtes valgt til Teknisk Forum, hvor Allan Jensen, Hasselager-Kolt, blev genvalgt som bestyrelsesmedlem og Thorbjørn Madsen, Vildbjerg, blev genvalgt som suppleant. Med de mange tiltag gennemført kunne formanden midt på eftermiddagen efter et tre timers langt møde takke for fremmødet og forhåbentlig godt informeret og tilfredse med dagen ønske alle en god hjemtur. Bestyrelsen i Region Midt takker desuden for den store interesse, der har kunnet spores året igennem, både ved direkte henvendelser og på kurser og tema-møder, og som altid opleves, når vandværksfolk mødes til en faglig god snak.

Annonce

AMTechAquaMiljø ApS Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev Tlf. 44 94 33 08 § info@kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk

Et typisk Kalkknusersystem på et vandværk monteres på afgangsrørene og tilsluttes en væghængt styreenhed.

Vandværker som installerer Kalkknuseren gør noget godt for både miljøet og forbrugernes økonomi Kalkaflejringer er en stor økonomisk og miljømæssig belastning for alle. Ved at behandle vandet med Kalknuseren ændres kalkens struktur ved hjælp af lydbølger, så kalken ikke længere aflejres i rør, ventiler, toiletter, vandhaner, varme-legemer m.v. n Forbrugerne vil omgående opleve, at vandet ændrer karakter, så de kan reducere forbruget af rengøringskemikalier, sæbe og vaskemidler til gavn for miljøet og privatøkonomien. n Tilkalkede varmelegemer kræver ikke længere et unødigt EL-forbrug.

Mere end 80 danske vandværker har allerede valgt at behandle vandet med Kalkknuseren.

n Ifølge COWI-rapport kan der spares kr. 4,10 pr. m3 vand. n Driftsomkostningen med Kalkknuseren er kun 0,1 øre pr. m3 vand - dog max. kr. 150,-/år. n Vi tilbyder mulighed for finansiering via leasing.

|

Danske Vandværker 47


Generalforsamlinger Af Steen Thomsen, Region Syd

Beretning fra Generalforsamling i Region Syd

Den 6. maj gennemførte regionen for 12. år i træk sin generalforsamling i det smukke, fredede Hotel Harmonien i Haderslev. Også i år var der et fint fremmøde. Stemningen blandt såvel vandværksfolkene som deres ledsagere var da også rigtig god, og solen skinnede det meste af tiden bravt fra en høj, blå himmel. Generalforsamlingen blev gennemført i en konstruktiv og positiv atmosfære. Deltagerne bidrog med vidende og engagerede synspunkter. Igen i år dirigerede Ejvind Andersen fra Rindby Vandværk professionelt og myndigt forhandlingerne. I sin beretning fortalte regionsformand Ole Wiil blandt andet om de forskellige arrangementer, Region Syd havde gennemført i perioden siden sidste generalforsamling. I november var Region Syd således vært for Danske Vandværkers repræsentantskabsmøde, som blev afholdt på ECCO Hotel i Tønder. I 2016 var der blevet udbudt væsentligt flere kurser end i 2015, og der havde været 50% flere elever, der deltog i kursus i 2016. Det er også værd at notere, at der var flere yngre kursusdeltagere end tidligere. Den 16. november samlede vi formænd for vandrådene samt medlemmer af kommunernes koordinations­­fora

48

| Danske Vandværker

til en spændende orienteringsaften i Toftlund. Her havde rådgiver, Henrik Blomhøj fra Danske Vandværker, fortalt om vandrådenes rolle. Og direktør Allan Weirup bidrog med et meget spændende indlæg om den politiske status og ikke mindst regeringens forslag til en ny forsyningsstrategi - et emne som er overordentligt vigtigt, og som i høj grad udfordrer vandværkerne. Alle regionens 12 vandråd var repræsenteret ved mødet. I det hele taget er regionen optaget af vandråds­ arbejdet, og medlemmer fra bestyrelsen havde da også deltaget i årsmøder i regionens vandråd. Efter beretningen redegjorde kasserer Lorens Jessen i kyndigt og klart sprog for regionens økonomi. Den er stadig sund og fornuftig med en pæn egenkapital. Der var også valg til bestyrelsen. Her blev Peter Storgaard, Taulov, og Steen Thomsen, Abild, begge genvalgt. Herefter blev Arne Welcher Christensen, Gesten, Hans Andersen, Bramdrupdam, samt Christian Greve Hansen, Maugstrup, alle genvalgt som bestyrelsessuppleanter. Under generalforsamlingen var vandværksfolkenes ledsagere på en guidet byvandring i den gamle del af Haderslev. Det var et flot arrangement, hvor guiden vidende og fængende berettede for de interesserede deltagere.


Annonce

PAS er en ny teknologi til blødgøring af drikkevand som er udviklet og patentanmeldt af AA-Water ApS. Vandets hårdhed reduceres ved gennemstrømning i et pakket filtermateriale med stor porøsitet dannet af formede elementer af et plastisk materiale med elasticitetsmodul der er mindre end calcium karbonats, hvor calcium karbonat (CaCO3 eller PCC) udfælder katalytisk som en coating på overfladen af filtermaterialet. PCC coating består af calcit – calcium karbonat med et lavt sporstof indhold. Processen drives af luft som pumpes ind i et eller flere rør der er gennemgående i filtermaterialet og sikret mod indtrængning af filtermaterialets elementer – det er ikke nødvendigt at tilsætte kemikalier. Luftindblæsningen uddriver væsentlige dele af vandets indhold af opløst kulsyre (CO2) og skaber en cirkulation af vandet i filteret. PCC coating dannes som følge af fjernelsen af opløst kulsyre der forårsager at vandet bliver overmættet i forhold til opløselighedsproduktet for calcit. PCC coating fjernes med mekanisk kraft, f.eks. luftskylning, omrøring eller ultralyd. PCC coating fjernes enten i selve filteret eller ved udtagning af delmængder af filtermaterialet til anden beholder – filtermaterialet genbruges efter hel eller delvis fjernelse af PCC coating. Der kan anvendes et eller flere filtre i parallel og/eller seriel konfiguration. PAS kan implementeres i et system med lukket vandbehandling, har fleksible krav til bygningernes udformning og kan integreres i eksisterende anlæg. Med PAS er det muligt at udføre både blødgøring og biologisk fjernelse af ammonium og mangan i et og samme procestrin i vandbehandlingen.

AA-Water ApS er 100 % ejet af AKTOR Holding ApS

Vi har mere end 100 års erfaring med at hente rent drikkevand op fra undergrunden n Brøndboring n Tilstandsvurdering af boringer n Service og regenerering af boringer n Udforing af boringer n Rustfrit arbejde og råvandsstationer n Sløjfning af boringer og brønde

Brøndboringsfirmaet Brøker A/S Spånnebæk 7 · 4300 Holbæk · Telefon: 5944 0406 thomas@broeker.dk · www.broeker.dk

|

Danske Vandværker 49


Generalforsamlinger Af Søren Hvilshøj, formand i Region Øst

Beretning fra Generalforsamling i Region Øst

Tirsdag 4. april afholdt Danske Vandværker Øst generalforsamling i Comwell Køge Strand med 89 fremmødte repræsenterende 55 vandværker. Endnu engang kunne vi konkludere, at det forgangne år var et begivenhedsrigt år især præget af landsformandsskifte og ændringer i kursusprogrammet. Fra Øst bestyrelsen såvel som fra flere deltagere i salen lød en kæmpestor anerkendelse for det fantastiske stykke arbejde, som Ole Wiil har lagt for foreningen de seneste 8 år. Naturligvis også et tillykke til den nye landsformand Per Roth. Den anden store ændring for foreningen i 2016 var det nye kursusprogram. Bestyrelsen kunne konkludere, at vi nåede et rigtigt flot resultat med det nye kursusprogram, idet der samlet set aldrig har været så mange vandværksfolk på kurser her i Øst. En stor tak til det kæmpe arbejde, som er lagt af kursusudvalgsformanden, Kurt Black Jensen, og selvfølgelig resten af kursusudvalget her i Øst samt Niels Gran og alle de andre hjælpsomme folk på sekretariatet i Solrød. Også vores vandrådsarbejde blev styrket i 2016 af Ole Sørensen, som meget gerne hjælper vandrådene til at blive endnu mere effektive vel støttet af Henrik Blomhøj fra sekretariatet. I flere vandråd hører vi om et behov for en saltvandsindsprøjtning for, at vandværkerne igen får fuldt udbytte af samarbejdet. Fra regionens side vil vi gøre, hvad vi magter for at hjælpe jer, og vi ved, at sekretariatet også har vandrådene højt i prioriterin-

50

| Danske Vandværker

gen. Som det er understreget de seneste år, så stiller regionsbestyrelsen meget gerne med vores kurser ude i vandrådene. Alt hvad der kræves af jer er, at I kan stille med mindst 10 deltagere. Arrangementet, som gennemførtes i forbindelse med Folkemødet, anså vi for en stor succes. Derfor har vi i 2017 ligeledes booket Christianshøjkroen og håber på at se mange af jer til livlig vandværksdebat. Så trods usædvanligt koldt regnvejr sidste år kan vores arrangement på ’Solskinsøen’ varmt anbefales. Af nye i regionsbestyrelsen kan nævnes, at Hans Jørgen Hansen fra Liseleje Vandværk blev valgt som ny suppleant, mens der var genvalg til resten af de opstillede. 2017 er allerede godt i gang, og planlægningen har stået på længe, så vi kan tilbyde jer et bredt spektrum af aftenkurser og temaarrangementer. Desuden har vi i år kastet os ud i to firmabesøg. Den ene tur går til Jylland for at se Grundfos og Silhorko, og den anden tur til Polen for at besøge Xylems fabrik i Wroslav. På bestyrelsens vegne håber vi således på endnu et aktivt år i foreningen.


Generalforsamlinger Af Palle Christensen, formand i Region Fyn

Beretning fra Generalforsamling i Region Fyn

I Danske Vandværkers regi blev der i alt afviklet 84 kurser med 1.291 deltagere på landsplan.

tiltag, der – om jeg så må sige - kan vække de slumrende kræfter.

I vores Region blev der afviklet 13 kurser lig med 15% af det totale antal kurser. 296 deltagere fra Region Fyn svarer til 23% af det totale antal kursister.

Det er helt sikkert, at det tætte samarbejde mellem kommunerne og vandværkerne i de 10 kommuner skal ske gennem vandrådet. Derfor vil vi i regionens bestyrelse indtrængende anmode om, at man får liv i vandrådene igen.

Det må siges at være godt – men der er plads til forbedringer. Det forsøger vi at dyrke i regionen – det nye koncept har vist sig at være det, vi skal bruge fremover. Lad mig nævne et eksempel på opfyldelse af de ønsker, som medlemsundersøgelsen pegede på – kurser skal helst afholdes lokalt og afstandene ikke for store. Vore gode kolleger på Ærø ville gerne have et kursus om bestyrelsens ansvar og opgaver afviklet på øen – det klarede Søren Andersen i tæt samarbejde med kollegerne på øen og ikke mindre end 35 deltagere – sådan! Succesen blev fulgt op med et hygiejnekursus for håndværkere - 30 deltagere! Så det kan altså lade sig gøre at få kurser afviklet meget lokalt, hvis man selv vil yde en indsats. Opfordringen skal derfor lyde: Prøv via vandrådet at få afdækket ønsker eller behov og kontakt os i regionen – vi hjælper meget gerne, og vi er gode til det. Apropos vandrådene, så føles det, som om der er en vis form for ’træden vande’ ude i kommunerne. Det er en skam og en ting, som vi i regionens bestyrelse vil tage fat på i form af en evaluering og planlægning af nye

Udover de 3 generalforsamlinger har der været afholdt fem bestyrelsesmøder, et bestyrelsesseminar, en temadag i Odense, et repræsentantskabsseminar, en udstilling og et repræsentantskabsmøde – alle med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer fra Region Fyn. 10. december valgtes ny formand for Danske Vandværker, idet Ole Wiil ikke ønskede at genopstille til posten efter 8 år som landsformand – der skal fra Region Fyn lyde en stor tak til Ole for den indsats, han har ydet gennem årene ikke mindst i den periode, hvor vi var uden direktør. Der var afskedsreception i Fjelsted 14. december, og der var mange, der lige stak hovedet ind og hilste på. Der skal i samme åndedrag lyde et hjerteligt velkommen til den nye landsformand, Per Roth – Per har stor erfaring i vandværksarbejde - en erfaring, som han får brug for som landsformand i Danske Vandværker. Der er ingen tvivl om, at vores direktør vil være en god støtte for Per – fra os skal der lyde endnu et velkommen og pøj-pøj med arbejdet.

|

Danske Vandværker 51


Messe Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Vandværker ajourførte sig med det sidste nye inden for vandteknik Når man leverer drikkevand af fremragende kvalitet til danskerne, kræver det konstant fokus på drift, udvikling og lovgivning. På Danske Vandværkers messe i Aars mødtes mere end 800 vandværkskolleger for at netværke, indgå aftaler med virksomheder og ajourføre sig med det sidste nye inden for vandteknologi.

Danske virksomheder udvikler og sælger nogle af de ypperste løsninger inden for vandteknologi, og på messen i Aars fik vandværkskolleger gode muligheder for at høre om det sidste nye inden for teknik og rådgivning. Messehallen var spækket med isenkram som målere, ventiler og pumper, og de knap 90 virksomheder på messen stod klar til at få en god snak med alle, der lagde vejen forbi.

Gæsterne på messen kunne opleve Lego-byen Waterville. Repræsentanter fra Danmark tog Waterville med på vandtopmøde i Det Hvide Hus i 2016, og også her gav Waterville anledning til mange gode samtaler. I Det Hvide Hus spurgte amerikanerne nysgerrigt ind til LEGO-modellen, fordi den viser, hvordan den danske vandsektor fungerer. Waterville blev brugt til at demonstrere de løsninger, der kan hjælpe USA med at tackle deres udfordringer på vandområdet.

”Vandværkerne sørger for, at der altid er rent vand i hanen, og det er helt afgørende for kvaliteten af vores drikkevand, at vandbranchen samles ofte og ajourfører sig med den nyeste viden og teknologi”, siger direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup. Danske Vandværker arrangerer tre messer om året, og den næste finder sted 6. oktober 2017 i Fredericia.

52

| Danske Vandværker

Foto: Frank Cilius

Også betydning for almindelige forbrugere Messen er kun åben for medlemmer af Danske Vandværker, men har alligevel betydning for den almindelige forbruger.


Foto: Frank Cilius

Foto: Faurkilde

Foto: Frank Cilius

Faurkilde.dk er en af de virksomheder, som var med på messen i Aars. Denne virksomhed rykker hurtigt ud med tankvogne med 30.000 liter rent drikkevand til forbrugerne, hvis uheldet er ude og et vandværk bliver ramt af en forurening – for eksempel hvis der graves hul på en vandforsyningsledning. ”Vi er med på messen for første gang, og det er bestemt ikke sidste gang, vi er her. Vi har fået mange gode kontakter og lavet aftaler med vandråd, der gerne vil i dialog om nødforsyning”, siger konsulent i Faurkilde.dk, Poul Jensen.

De mere end 800 besøgende fik også mulighed for at høre ni spændende foredrag, som handlede om alt lige fra blødgøring af vand til elektronisk aflæsning af målere.

|

Danske Vandværker 53


Messe Af Stine Bærentzen, kommunikationsmedarbejder

Lone Byrialsen fra Fjerritslev Vand ”Jeg er med for tredje år i træk og plejer at få nogle gode ting ud af at være her. Denne gang har vi talt med Kamstrup og aftalt at mødes med dem. Messen er med til at give mig et godt indblik i en lang række tekniske ting, og den giver mig samtidig mulighed for at komme ud og møde dem, som vandværket handler med”.

Jan Østergaard Nielsen fra Krüger-Veolia ”Vi var med på messen for at vise vores produkter frem og få en snak med dem, som vi ikke møder i hverdagen. De besøgende på messen viste især interesse for vores filtraflonit, som fjerner ammonium fra vandet, og for vores coplator, som er en lukket iltningstrappe. Vi har haft en fantastisk dag i Aars. Messen har mange besøgende, og det betyder, at vi har fået mange gode snakke”.

Per Møller fra Børkop Vandværk ”Jeg er med på messen for at holde mig opdateret og har denne gang set det sidste nye inden for brøndboring og SRO-anlæg. Jeg har kørt langt for at nå frem til Aars, men det gør jeg gerne for at deltage i en messe som denne med mange leverandører og besøgende. Jeg plejer også at deltage i Danske Vandværkers messe i Fredericia, som ligger tættere på”.

54

| Danske Vandværker


Annonce

Din branche er vores speciale Hos Deloitte får du en sparringspartner, der kender vandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får rådgivning og assistance, der passer netop til dine behov. Kontakt Maja Christensen på tlf. 30 93 47 54

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Hold ukrudtet nede og miljøet rent med pesticidfrit skum

Spuma® er en miljøvenlig metode til ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtet bliver fjernet med varmt vand og et lag isolerende skum. Det miljøneutrale skum afdamper hurtigt og efterlader ingen skadelige stoffer. Spuma® skåner grundvand og omgivende planter. Og det bekæmper ukrudt særdeles effektivt.

Skal ukrudtet væk og miljøet skånes? Så ring til én af vores Spuma-eksperter på mobil 41 70 46 46 eller på vores hovednummer 39 10 39 10. ncc.dk/spuma

|

Danske Vandværker 55


Arbejdsmiljø Af Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder

Rigtige vandfolk passer da på hinanden I Danmark er der regler for vores arbejdsmiljø, og alle virksomheder med ansatte - herunder frivillige på for eksempel et vandværk - er omfattede af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Når man skal opgøre antallet af ansatte, skal alle, som ikke er arbejdsledere, tælles med. Af arbejdsmiljøloven fremgår det, at er I mere end 10 personer på jeres arbejdsplads, så skal der dannes en arbejdsmiljøorganisation og mindst én arbejdsmiljørepræsentant og en arbejdsleder skal på kursus i at forebygge skader og sygefravær. Virksomheder med 10 eller flere ansatte er altså underkastet lovkrav, men hvad nu, hvis man bare er en enkelt eller to, som arbejder på vandværket? Det og meget mere kan du få svar på, når Danske Vandværker i samarbejde med Arbejdsmiljøcentret disker op med et kursus, som handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Kurset er skræddersyet til mennesker, som arbejder med drikkevand. Reglerne ved ni og færre ansatte Jasper Fournaise Eriksen fra Arbejdsmiljøcentret er underviser på kurset og fortæller: ”Er I ni ansatte eller færre på vandværket, er der stadig regler, I skal leve op til. I skal arbejde sammen om sikkerhed og sundhed på en systematisk måde, og i det daglige foregår det typisk ved løbende dialog. Men én gang om året skal I holde et møde, hvor I drøfter arbejdsmiljøet.

Vil du lære mere om sikkerhed og arbejdsmiljø? Kurset finder sted 15. november 2017 i Fredericia. Pris inklusive aftensmad er for medlemmer kun 540 kr., mens ikke medlemmer skal betale 1.500 kr. Meld dig til på danskevv.dk.

56

| Danske Vandværker

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de ansatte kan komme med forslag til arbejdsmiljøet, og at alle får de oplysninger, som har betydning for sikkerhed og sundhed på vandværket. Man skal jo kunne passe på sig selv og hinanden på vandværket”. Ulykker skal undgås Det koster samfundet mange penge, når der sker ulykker på arbejdspladserne. Og specielt forsynings-, bygge- og anlægsområderne tegner sig for store dele af udgifterne. Og for underviseren på kurset giver det derfor god mening at skræddersy et kursus til folk, som arbejder med drikkevand. ”Det er vigtigt at være både åben og kritisk omkring arbejdsmiljøet. På kurset vil jeg blandt andet lægge vægt på, hvordan vi undgår at blive slidt ned, og hvordan man kan håndtere de forskellige risici for eksempel ved arbejde i brønde. Nedslidning er et meget stort problem inden for forsyningsområdet, så det er enormt vigtigt at få vendt både hjælpemidler og arbejdsstillinger. Sidst, men absolut ikke mindst, vil jeg også komme ind på det psykiske arbejdsmiljø og konflikthåndtering. Det sidste er vigtigt i forholdet mellem kolleger og chef, men også relevant i forhold til utilfredse forbrugere”, afslutter Jasper Fournaise Eriksen fra Arbejdsmiljøcentret.


Arbejdsskader koster samfundet mange penge Statens samlede omkostninger til sygedagpenge, sundhedsydelser og tabt skatteindtægt for ulykker, som blev anmeldt i 2011 er på 790 millioner kroner. Heraf går de 391 millioner til sygedagpenge, 355 millioner til øgede sundhedsydelser og de 44 millioner kroner er tab i skatteindtægter (alle tal i 2016 kroner). Korrigeres der for manglende anmeldelser af arbejdsulykker estimeres statens omkostninger til at ligge mellem 1,3 – 1,6 mia. kr.

Den branche, der giver staten de højeste omkostninger, er socialområdet, hvor arbejdsulykkerne koster staten 116,6 millioner kroner. Brancherne industri og forsyning med 113,7 millioner kroner, detail og service med 112,1 millioner samt bygge og anlæg med 102,3 millioner kroner følger tæt efter. Når vi kigger på udgifterne pr. årsværk er omkostningerne højest i bygge og anlæg med 871 kroner, landbrug med 727 kroner og transport med 688 kroner pr. årsværk. Kilde: Arbejdstilsynetk

Region Nord arrangerede en tilsvarende tur til Xylem i april.

Virksomhedsbesøg Kom med, når vi besøger Xylems pumpefabrik i Wroclaw

Her får du en rundvisning på den fabrik, som fremstiller Lowara pumper, også kendt som Flygt pumper. På fabrikken får vi også et foredrag om pumper og nogle af de andre produkter fra Xylem, som benyttes på danske vandværker.

vil undervejs være god tid til at snakke om vandforsyning med hinanden og med deltagerne fra Xylem.

Turen til Polen finder sted 19.-21. september 2017 og koster 2.700 kr. ekskl. moms. Prisen er inkl. transport, overnatning og bespisning. Turen foregår i bus, og der

Læs mere og tilmeld dig på Danske Vandværkers hjemmeside under arrangementer. Sidste frist for tilmelding er 1. juli 2017.

Det er Danske Vandværker Øst, som arrangerer virksomhedsbesøget.

|

Danske Vandværker 57


Kort nyt

Nyt om navne 25 års jubilæum i Oksbøl Vandværk

Kristian Madsen

Kristian Madsen fejrede 12. maj sit 25 års jubilæum i Oksbøl Vandværk, heraf 23 år som vandværkets kasserer. Kristian blev valgt ind i bestyrelsen i 1992, og det var det år, hvor det nybyggede vandværk blev indviet. I den forløbne tid har han oplevet en rivende udvikling. Dengang opkrævedes blot et fast beløb i kvartalet for det gode drikkevand, men det blev snart ændret, da der blev indført vandmålere. Siden er der jo kommet stribevis af administrative byrder til, og Kristian har på fornem vis forstået at håndtere dem alle med sikker hånd. Kristian har været med til at udvikle Oksbøl vandværk til et af landets mest moderne vandværker, som hver dag forsyner sine 1.500 forbrugere med godt drikkevand. Bestyrelsen siger tak for indsatsen og et stort tillykke med jubilæet.

Søren O. Sørensen takker af på Klejtrup Vandværk efter 45 år Efter 45 år har Søren O. Sørensen valgt at stoppe i Klejtrup Vandværks bestyrelse. Gennem sin tid i vandværket har Søren O. Sørensen blandt andet været med til at købe jord til det nuværende vandværk og til at få nedgravet mange kilometer ledning – til stor gavn for de øvrige medlemmer af bestyrelsen, der altid har kunne spørge Søren O. Sørensen til råds om, hvordan det var blevet gjort. Søren O. Sørensen Søren O. Sørensen har altid bidraget til den gode stemning på vandværket, når han til kaffen efter møder, på hyggeligste vis, har fortalt det sidste nye fra land og by. Tak til Søren O. Sørensen for den flotte og trofaste indsats gennem 45 år.

Velkommen til nye medlemmer

58

| Danske Vandværker

Vandværker

Virksomheder

Romdrup Vandværk I/S Kådekilde-Orte Vandværk Haldrup Vandværk

Sonlinc A/S Energiauktion.dk Dansk Ventil Center A/S DVN APS


80 års fødselsdag Bestyrelsesformand Poul Kjær fra Fjerritslev Vand Amba fyldte 80 år torsdag 11. maj. 2017 Bestyrelsen, ansatte og værkets forbrugere gratulerer med dagen.

40 års jubilæum i Skelund Vandværks bestyrelse Bent Overlund blev valgt i bestyrelsen for Skelund Vandværk 1-8-1977. Efter nogle år som engageret bestyrelsesmedlem, overtog Bent Overlund kassererposten, som han på bedste måde stadig varetager. Bestyrelsen ønsker ham hjerteligt tillykke med jubilæet.

Mindeord over Jørgen Olsen, formand for Gørlev Vandværk Af Neel Ploug Olsen, Danske Vandværker Torsdag 6. april 2017 fik jeg en sørgelig besked. Jørgen Olsen, formand for Gørlev Vandværk, døde onsdag aften (5. april) efter få dages hospitalsindlæggelse. Jørgen Olsen har været en formidabel person for almene forbrugerejede vandværker. Ud over at være en flittig og innovativ formand for eget vandværk, var Jørgen Olsen også meget aktiv i kommunens vandråd, i forskellige erfagrupper – herunder Erfagruppe Øst under Danske Vandværker – og i samarbejdet mellem de almene vandværker og spildevandsforsyningen i Kalundborg. Jeg mødte Jørgen Olsen, mens jeg endnu var ganske ’grøn’ vand-dame fra Marielyst Vandværk tilbage i 2011, da jeg kom med i Erfagruppe Øst. Jørgen var allerede dengang en stor inspiration for mig, og vores løbende samarbejde gav mig endnu mere respekt for Jørgen, hans viden, hans engagement og interesse for at videregive information og opmuntring til alle. Jeg har været så heldig, at jeg har arbejdet sammen med Jørgen i flere sammenhænge. Således var vi sammen om at levere informationer til Copenhagen Economics til den store analyse af effektiviseringspotentialer i vandbranchen. Vi har arbejdet sammen i styregruppen omkring udvikling af Tethys og ikke mindst alle de spændende og givende møder i Erfagruppe Øst. Jeg har også været fascineret af, at Jørgen Olsen havde en klar forståelse af, hvornår bestyrelsesformanden skulle være med inde omkring driften, og hvornår man skulle overlade driften af vandværket til de ansatte. Den forståelse og indlevelse i andre mennesker har helt sikkert smittet af på andre dele af Jørgens liv. Jeg vil ære hans minde og føler med Jørgens familie i deres store tab.

|

Danske Vandværker 59


Regionsoversigt

Per Roth Sv. Schous Alle 9 9560 Hadsund Mob. 29 49 01 23 pr@danskevv.dk Erik R. Skjøtt Tværgade 20 9270 Klarup Tlf. 98 31 90 30 Mob. 24 42 98 29 erik-nord@danskevv.dk Martin N. Andersen Tuerbak 8, Klitmøller 7700 Thisted Tlf. 97 97 54 24 Mob. 21 41 57 94 martin-nord@danskevv.dk Albert Veggerby Andersen Hasselvænget 2 9670 Løgstør Tlf. 24 61 46 41 albert-nord@danskevv.dk Palle L. Nielsen Havremarken 14 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 21 14 Fax: 96 50 04 40 Mob. 22 96 19 70 palle-nord@danskevv.dk

Niels Christian Ravn Ribesvej 4 7470 Karup Tlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85 ncr@danskevv.dk Villy Dahl Andersen Åvænget 37B 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 38 35 Mob. 40 38 63 41 Fax. 97 13 38 35 vda@danskevv.dk Willy Tang Frøkærparken 102 8320 Mårslet Tlf. 86 29 08 88 Mob. 23 49 97 99 wt@danskevv.dk Jens Ole Skovgaard Jensen Vejlebakken 17, Låstrup 8832 Skals Tlf. 86 69 44 94 Mob. 61 27 29 10 josj@danskevv.dk Anders Kaa Bygvænget 5 8340 Malling Tlf. 40 41 80 36 ak@danskevv.dk

Ole Wiil Granvej 16 6840 Oksbøl Mob. 21 75 72 44 ow@danskevv.dk

Palle Christensen Kåsvænget 44, Strib 5500 Middelfart Tlf. 64 40 17 89 pc@danskevv.dk

Peter Storgaard Jens Thuesensvej 44 Taulov 7000 Fredericia Tlf. 75 56 31 81 Mob. 40 25 11 81 ps@danskevv.dk

Jens Larsen Assensvej 506, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 22 77 Mob. 23 35 42 77 jl@danskevv.dk

Lorens Jessen Ahornvej 2, Kliplev 6200 Åbenrå Tlf. 74 68 73 13 Mob. 30 54 73 17 lj@danskevv.dk Steen Thomsen Ahornvej 8, Abild 6270 Tønder Tlf. 74 72 66 60 Tlf.arb. 72 54 85 29 Mob. 28 99 30 17 st@danskevv.dk Thorkild Jensen Nagbølvej 40 6640 Lunderskov Tlf. 75 58 60 31 Mob. 40 26 86 22 tj@danskevv.dk

Helge Rosendahl Saugstedlund 103 5600 Faaborg Tlf. 62 61 36 36 Mob. 40 11 16 00 her@danskevv.dk Søren Andersen Stengade 35 5953 Tranekær Tlf. 62 50 17 80 Mob. 40 68 17 80 sa@danskevv.dk Bent Lollesgaard Birkevej 91 5672 Broby Tlf. 62 63 27 62 Mob. 29 69 46 44 bl@danskevv.dk

Søren Hvilshøj Ålekæret 29 3450 Allerød Tlf. 48 14 03 09 Mob. 30 60 03 09 sh@danskevv.dk

Jørgen Østermark Nordskovvej 12 4295 Stenlille Tlf. 57 80 47 40 Mob. 21 62 41 01 joe@danskevv.dk

Ebbe Stub Lykkebrovej 8 4672 Klippinge Tlf. 56 57 86 84 Mob. 41 42 86 84 es@danskevv.dk

Jens Andreasen Mosevænget 7, Snoldelev 4621 Gadstrup Tlf. 46 19 07 40 Mob. 40 47 55 73 ja@danskevv.dk

Peter Grønvall Gudhjemvej 17 3760 Gudhjem Tlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92 pg@danskevv.dk

Jørgen Bruun Rugvænget 26 4270 Høng Tlf. 58 85 22 78 jb@danskevv.dk

Ole Sørensen Ronesbanke 12A Skibinge 4720 Præstø Tlf. 55 99 11 73 Mob. 22 77 00 73 os@danskevv.dk

Kurt Black Jensen Irisvej 12 4920 Søllested Mob. 40 94 12 84 kbj@danskevv.dk

60

| Danske Vandværker


Annonce

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

Læs mere på www.jh-dyk.dk

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere • Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift. Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden. Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe. JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000 jh@jh-dyk.dk - www.jh-dyk.dk

I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen. Det har vi tænkt os at blive ved med. Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold, sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.

Totalløsninger til vandværk: ■

Vandværksboringer Drift / Serviceaftaler Rørføringer i rustfri stål Eftersyn af pumper Måler- og loggerudstyr Rensning / Desinficering med Carela-produkter Renovering / Nybygning af værker

Boringsrenoveringer Filter / Udpumpningsanlæg Råvandsstationer Hydropuls TV-inspektion SRO styretavler

46

Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning Tel. 97 12 02 22 . info@a-hoejfeldt.dk Vandposten nr. 166 – NovemberDanske 2008 Vandværker 61 www.a-hoejfeldt.dk

|


Leverandørfortegnelse

Affugtere

Blødgøring

Brøndboring | Geoenergi | Service Ellevej 7 | DK-3670 Veksø | www.awell.dk +45 9389 8960 | jjf@awell.dk

Affugtning, service og vedligehold Ruskol a/s, Raasigvangen 9, 3550 Slangerup Tlf. 44 95 56 20, sales@ruskol.dk, www.ruskol.dk

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk

Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk, Tlf. 59 44 04 06 thomas@broeker.dk

Administrative it-systemer

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, mchristensen@deloitte.dk

HASBO AS, BRØNDBORING Holmetoften 5, 2970 Hørsholm Tlf: 45 76 33 88 hasbo@hasbo.dk, www.hasbo.dk

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 25 99 22, microwa@microwa.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

62

| Danske Vandværker

Brøndboring

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

K. Sørensen & Søn A/S Sjællandsvej 10 9000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 51 info@k-sorensen.dk, www.k-sorensen.dk

Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 info@nbvand.dk, www.nbvand.dk


   

Vand-Schmidt A/S Platinvej 59, 6000 Kolding, Tlf. 74 56 11 11, info@vand-schmidt.dk www.vand-schmidt.dk

Firmaet har eksisteret i mere end 40 år Vi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dk Mail: post@vand-edb.dk

Forbrugsafregning

Vandværkernes webredaktør, Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: kontakt@videnporten.dk

It-sikkerhed Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve, Tlf.: 43 90 28 12, kb@winko.dk Web-baseret forbrugsafregning se www.Foreningscentralen.dk

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, mchristensen@deloitte.dk

Forsikring

Ledelsessystem

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 26 93 26 abc@microwa.dk

Skræddersyede vandværksforsikringer Tlf. 43 57 51 03 Mail: danskevv@rtm.dk

Hjemmeside

Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker, Tlf. 72 30 10 79, Mail: info@tethys.dk www.tethys.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

|

Danske Vandværker 63


Leverandørfortegnelse

FLONIDAN

Ledningsregistrering

Lækagesøgning

L Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr, Tlf. 87 92 55 55, opmaaling@aura.dk

mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. info@mal-tek.dk

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens, Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup, Tlf. 70 23 98 98, mailto@leifkoch.dk

Pumper

Læksikring Pumper- og pumpeløsninger samt service, vedligeholdelse og reparation på alle pumpetyper og pumpeinstallationer, uanset fabrikat.

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen, Tlf. 51 61 59 12 jnn@ramboll.dk

Thvilum A/S Åbygade 10, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: kontor@thvilum.dk Vi tilbyder ledningsregistrering og GPS opmåling samt udvikler professionelle brugervenlige GIS programmer

64

| Danske Vandværker

DESMI Danmark A/S, Tagholm 1 9400 Nørresundby, www.desmi.com Hotline 24/7/365, Tlf. 70 23 63 63

Dantaet A/S · Tel. +45 6317 4500 Højmevej 36-38 · DK-5250 Odense SV dantaet@dantaet.dk · www.dantaet.dk

Målere og kontraventiler

Grundfos DK A/S Professionelle pumpeløsninger til professionelle brugere! Martin Bachs Vej 3 · 8850 Bjerringbro 87 50 50 50 · www.grundfos.dk


Regnskab og revision

Midt Regnskab - Til rådighed & til regnskab. Tlf. 40 26 68 93, marie@ midtregnskab.dk

Emtelle Scandinavia A/S Vardevej 140,DK-7280 Sdr. Felding tel: +45 8628 8488 fax: +45 8628 8152 www.emtelle.com

Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Maja Christensen, tlf. 30 93 47 54, mchristensen@deloitte.dk

Redmark Aalborg · Aarhus · København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: fn@redmark.dk, www.redmark.dk

Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen, Tlf. 25 29 45 59, E-mail: soeren.p.nielsen@dk.ey.com

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, socladk@socla.com

Rådgivende ingeniører

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00

   

Firmaet har eksisteret i mere end 40 år Vi servicerer udelukkende vandværker Tlf. 75 39 32 55, www.vand-edb.dk Mail: post@vand-edb.dk

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel, Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk

Rør, ventiler, tilbehør

Geo København +45 4588 4444 Aarhus +45 8627 3111 www.geo.dk · geo@geo.dk

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Rådgiver for den danske vandsektor siden 1902. Fra helhedsorienteret planlægning og bygherrerådgivning til detailprojektering og projektopfølgning: Vandbehandlingsanlæg · ledningsnet · pumpestationer · energioptimering m.m. Landsdækkende rådg. tlf. 3961 0161 www.ollgaard.dk - mail@ollgaard.dk

|

Danske Vandværker 65


Leverandørfortegnelse

Råvandsstationer

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg, Telefon 86 51 16 90

Xergi A/S Hermesvej 1 - 9530 Støvring - tlf. 99 35 16 10 - mail@xergi.com www.xergi.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

Tankinspektion og -rensning

Termografi

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk

BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia, Tlf. 76 20 75 15

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf. 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

Styring, regulering, overvågning (SRO)

SRO-løsning til små og store vandværker, tidsvarende og med nyeste teknologi. Blue Control A/S, www.bluecontrol.dk Mail: info@bluecontrol.dk, tlf. 70 27 87 66

Leverandør af total løsninger inden for vandværksautomatik. Styretavler produceres på eget værksted, og elektrisk montage på vandværket kan også udføres. www.eltechno.dk

Tilbagestrømningssikring DK Vandservice A/S Mads Eg Damgaardsvej 52 7400 Herning, tlf. 72 30 10 80, Mail: info@dk-vandservice.dk www.dk-vandservice.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

66

| Danske Vandværker

Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ, Tlf. 65 92 56 00, Mail: danvan@danvan.dk


Ibershof Vandværksfirmaer -udførende

Ny forsyningsledning? Så er det mig. Jeg tilbyder vandværkerne service inden for nedgravning af nye forsyningsledninger i Syd-, Øst-, Midt- og Vestsjælland. Henrik Dam Ibershof Høsten Teglværksvej 12, 4690 Haslev 42433500/56398302 hdi@ibershof.dk, www.ibershof.dk

Vand-Schmidt A/S Platinvej 59, 6000 Kolding, Tlf. 74 56 11 11, info@vand-schmidt.dk www.vand-schmidt.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten, Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

Vand og Teknik, Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk

A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk

AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, info@kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk K. Sørensen & Søn A/S Sjællandsvej 10 9000 Frederikshavn, tlf. 98 42 33 51 info@k-sorensen.dk, www.k-sorensen.dk

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk Næstved Brøndboring & Vandværkservice A/S Transportbuen 5 G 4700 Næstved, tlf. 55 72 02 34 info@nbvand.dk, www.nbvand.dk

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg, Tlf. 65 94 25 81, mail: fvls@fvls.dk fvls.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk

|

Danske Vandværker 67


Nyt vandværk i Brædstrup • • • • • •

Styr på vandkvaliteten giver høj forsyningsog drikkevandssikkerhed Online overvågning af turbiditet, ilt, pH, temperatur, ledningsevne og redox Receptstyret indvinding Trykfiltre i rustfri stål med ydelse op til 2 x 100 m3/h Proportionel iltning med ren ilt fra iltgenerator Læs mere på silhorko.dk/braedstrup

SILHORKO-EUROWATER A/S Jylland/Fyn: Sjælland:

+45 87 93 83 00 +45 48 20 10 00

info@silhorko.dk www.silhorko.dk 68 | Danske Vandværker

Nyhed: SILHORKO har i samarbejde med HACH udviklet et analysepanel til online overvågning af turbiditet, ilt, pH, temperatur, ledningsevne og redox

Profile for Danske Vandværker

Vandposten. Nr. 209. Juni 2017  

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt besøger Børkop Vandværk for at samle input til forsyningsstrategi. Forbrugern...

Vandposten. Nr. 209. Juni 2017  

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt besøger Børkop Vandværk for at samle input til forsyningsstrategi. Forbrugern...

Advertisement