Nyt fra gynækologifronten

AF GYNÆKOLOG CHRISTINE FELDING Der sker meget i pressen lige nu indenfor mit fag! Abortloven i USA er ændret til det værst tænkelige. Nye regler for labiumresektion. Psoriasis og ekstrauterin graviditet. Mænds sædkvalitet ved vægttab. Og listen over præparater i restordre bliver længere og længere!

Ny medicin

Cystifos fra firmaet Nordic Prime Cystifos indeholder 3 g fosfosmycin og er beregnet til behandling af ukompliceret cystit hos kvinder og piger > 12 år. Det gives som engangsdosis. Det er et bredspektret antibioticum og kan bruges mod såvel gram positive som gram negative bakterier. Det har dog ikke fået generelt tilskud og IRF mener, at det kun bør bruges ved behandlingssvigt af gængse midler.

Drovelis® fra firmaet Gedeon-Richter Drovelis® er den helt nye p-pille, som indeholder 14,2 mg E4 (Estetrol) som er et foetalt østrogen, samt 3 mg drospirenon. Den har været længe undervejs, jeg hørte om Estetrol for første gang til en kongres i 2008. Det bliver spændende, at få erfaring med den.

Nyheder

Dansk Kvindesamfund skriver følgende på Facebook:

Menstruation Som det første europæiske land vil Spanien nemlig indføre op til tre dages menstruationsfri om måneden for kvinder, der lider af kraftige menstruationssmerter. Reformpakken indeholder desuden momsfritagelse på menstruationsprodukter i supermarkeder og gratis bind på skoler og til socialt udsatte kvinder. Derudover planlægger den spanske regering, at fjerne kravet om forældregodkendelse af abort til 16- og 17-årige, samt at give fridage i forbindelse med abort.

I Dansk Kvindesamfund synes vi, at det er en progressiv tilgang, som rummer mange gode tiltag, som både er relevant i en national og global kontekst. Vores forkvinde Helena G. Hansen har talt med TV2 om den spanske reformpakke: – Det her kan godt komme de mange kvinder til gode, der har kvindesygdomme som endometriose, hvor deres menstruation i mange tilfælde gør dem syge med kraftige blødninger og smerter. Menstruation er et biologisk faktum og skal ikke lægge kvinder unødigt til last, siger Helena Gleesborg Hansen.

Men hun mener, at det egentlige større problem ligger et andet sted. Nemlig at samfundet retter et større fokus mod de kvindesygdomme, der giver kvinderne cyklusproblemer. – Lad os starte med mere fokus og mere forskning i kvindekroppen og kvindesygdomme, hvilket halter bagefter, så vi sikrer bedre oplysning om reproduktiv sundhed for alle. Derefter kan det være relevant at genbesøge, om det er noget, der skal ses på lovgivningsmæssigt i Danmark også, siger Helena Gleesborg Hansen.

Labiumresektion DSOG er kommet med en ny udmelding vedrørende labiumresektion:

DSOG er lige udkommet med en ny guideline, hvor indikationen alene kan stilles på kvindens oplevede gener, med mindre pt. fejler noget, der kontraindicerer kirurgi.

Det kommer sig af, at kosmetisk labiumkirurgi er ulovligt i Danmark og mange kvinder, som ønsker indgrebet udført, har følt sig stigmatiseret i mødet med sundhedsvæsenet. Derfor er det blevet besluttet, at subjektive gener nu betragtes som en medicinsk lidelse i sig selv, så indgrebet stort set kan udføres indenfor sygesikringen på alle, som ønsker det

SEX OG SAMFUND skriver om RETTEN TIL FRI ABORT i USA

Det umulige er sket; USA's Højesteret har omstødt Roe vs. Wade dommen fra 1973. Det skete den 24. juni, hvor retten til fri abort i USA blev slagtet.

Allerede nu er 26 delstater – altså mere end halvdelen – klar til helt at forbyde

abort eller lave hårde stramninger, selv for ofre for voldtægt og incest.

Det er et kæmpe slag mod kvinders rettigheder og får hårde konsekvenser for de op mod 40 millioner amerikanske kvinder, som nu tvinges til at rejse langt for at få en abort. Og især for den store gruppe af kvinder, som allerede er udsatte og som ikke har den mulighed, kommer det til at have katastrofale konsekvenser. "Det betyder i værste fald, at kvinderne tvinges til at føde uønskede børn. Eller i yderste konsekvens tvinge dem til at risikere eget liv ved usikre og ulovlige aborter. Og tag ikke fejl; dette vil koste amerikanske kvindeliv," siger Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund.

Graviditeter efter sterilisation

UNIVADIS referer en artikel fra Fertil Steril fra April 2022, hvor man sammenligner hysteroskopisk sterilisation (Essure) – 5.906 tilfælde – med laparoskopisk sterilisation – 23.965 tilfælde. Begge havde 6 % ”failure” (læs graviditeter) 5 år efter indgrebet, hvilket jo er langt mere end forventet. Artiklen er fra Californien og inkluderer sterilisationer fra 2008-2014. Essure blev afregistreret i 2019. Lidt ærgerligt, da det var en ret nem procedure, som ville kunne foretages i praksis.

UNIVADIS beretter også om en historie, hvor en kvinde i USA har fået tilkendt 5,2 millioner dollars, fordi hendes kæreste har smittet hende med HPV!

Politiken skriver om svært overvægtige mænd og deres elendige sædkvalitet. I et studie fra Københavns Universitet og Hvidovre hospital indgik 56 mænd med BMI mellem 32 og 43. Efter 8 uger på lavkalorie diæt tabte de i gennemsnit 16,5 kilo og en sædprøve lige efter forsøget viste en 40 % øget sædkvalitet.

DAGENS MEDICIN omtaler et studie fra hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor læge og ph.d. Cæcilie Bachdal Johansen har påvist en øget risiko for ekstrauterin graviditet hos kvinder med psoriasis. Årsagen kan være en systemisk inflammation i vævet. Desværre er det ikke noget man kan forebygge eller behandle, men kun opdage og gøre kvinderne opmærksomme på risikoen.

Opdatering om udgået medicin og medicin i restordre:

Angusta® fra firmaet Norgine Angusta® indeholder 25 µg misoprostol og bruges til igangsættelse af fødsler. Præparatet er i restordre pga. kvalitetsproblemer i produktionen.

Calcium® Sandoz fra firmaet Sandoz Calcium Sandoz brusetabletter indeholder 500 mg calcium, som carbonat og lactogluconat. Præparatet er i restordre året ud.

Colifoam® fra firmaet Meda Colifoam® er rektalskum indeholdende 100 mg hydrocortisonacetat/dosis, bruges (af gynækologer) til behandling af Lichen planus. Præparatet kan forventes i taksten igen i 2023.

Crinone® fra firmaerne Merck m.fl. Crinone® indeholder 90 mg progesteron/ dosis vaginalgel til brug ved fertilitetsbehandling. Præparatet er i restordre.

Cytotec® fra Pfizer Cytotec® indeholder 0,2 mg misoprostol og bruges i forbindelse med medicinske aborter. Præparatet har været i restordre, men skulle være tilbage i taksten.

Dalacin® vaginalcreme fra firmaet Pfizer Dalacin® 2% vaginalcreme indeholder 40 g clindamycin. Præparatet har været i restordre, men skulle være tilbage i taksten.

Depo-Provera® fra firmaet Pfizer Depo-Provera® – også kaldet P-sprøjte – indeholder 150 mg medroxyprogesteronacetat og gives som injektion i.m. hver 3. måned.

Præparatet har været i restordre, men skulle være tilbage i taksten.

Duavive® fra firmaet Pfizer Duavive® er et præparat til behandling af kvinder i overgangsalderen, indeholdende 0,45 mg konjugeret østrogen og 20 mg bazedoxifen. Præparatet foreløbig godkendt til brug af kvinder, der ikke tåler gestagener. Præparatet er i restordre p.g.a. produktionsproblemer, og forventes først tilbage i 2023.

Loette® fra firmaet Pfizer Loette® er p-pillen med 100 µg levonorgestrel og 20 µg ethinyløstradiol. Præparatet har været i restordre, men skulle være tilbage i taksten.

Octostim® fra firmaet Ferring Octostim® næsespray indeholder desmopressin (en vasopressinanalog) og bruges bl.a. til behandling af menoragi ved von Willebrands sygdom. Hvert pust indeholder 50 µg desmopressinacetat. Der er problemer med produktionen og præparatet forventes først tilbage i 2023. Ovestin® vagitorier fra firmaet Aspen Nordic Ovestin® vagitorier indeholder 0,5 mg østriol. Præparatet er i restordre, formentlig resten af året.

Parlodel® fra firmaet Paranova Parlodel® indeholder 2,5 mg bromocriptin. Præparatet er i restordre, men forventes tilbage til efteråret.

Pergotime® fra firmaet Serono Pergotime® er et syntetisk non-steroid med svag østrogenvirkning. Tabletten indeholder 50 mg Clomifen. Præparatet er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Pregnyl® fra firmaet Organon (ikke i DK) Pregnyl® er beregnet til ovulationsinduktion og indeholder 5.000 IE HCG. Kan indtil videre skaffes via https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/udleveringstilladelser/

Tamoxifen® fra firmaet Viatris Tamoxifen® 20 mg tabletter til brug ved behandling af østrogenreceptor følsom mammacancer. Præparatet er i restordre til engang i efteråret

Terrosa® fra firmaet Gedeon-Richter Terrosa® er et middel mod osteoporose. Hver dosis indeholder 20 µg teriparatid (PTH-hormon), som gives s.c. daglig i højst 24 mdr. Præparatet er ikke længere i restordre.

Vivelle Dot® fra firmaet Sandoz Vivelle Dot® plastre med hhv. 50, 75 og 100 µg østradiol er i restordre indtil en gang i efteråret.

Skilt i venteværelse:

”Kvindelige patienter bedes undlade at udveksle sygdomssymptomer. Det forvirrer lægen for meget”.

PRESSENYT

Studie afslører stor underdiagnosticering af udbredt kvindesygdom

AF JAKOB BINDERUP, AARHUS UNIVERSITET

Endometriose rammer op mod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder, men under to procent får en diagnose i Danmark, viser stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.Mange kvinder kommer ikke i behandling for endometriose, fordi der ikke er nok opmærksomhed på symptomerne, vurderer lektor i epidemiologi Dorte Rytter.

Op mod ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder vurderes at lide af endometriose – en sygdom, der giver stærke smerter i underlivet, nedsat fertilitet, udbredt træthed, og kræver medicinsk behandling eller operation.

Men langt de fleste kvinder med sygdommen får aldrig stillet en diagnose, og chancen for at blive diagnosticeret – og dermed komme i behandling – afhænger af, hvor i landet man bor.

Det er konklusionen i et stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der har undersøgt, hvordan man kan forbedre diagnosen af endometriose i Danmark for at sikre rettidig behandling. ”Resultaterne viser, at der i løbet af årene fra 1990 til 2017 er sket en stigning i hyppigheden af diagnosticeret endometriose i Danmark. Studiet viser dog også, at der er tydelige regionale forskelle. Dette betyder sandsynligvis, at der i nogle områder af Danmark findes mange kvinder, der lider af sygdommen, men som ikke får stillet diagnose, og som måske derfor heller ikke får den nødvendige behandling,” siger Dorte Rytter, der er lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet. Lever med symptomer i mange år

Selv om der er sket en stor stigning i antallet af diagnoser af sygdommen – 46,8 procent fra 1990 til 2017 – får under to procent af kvinder i den fødedygtig alder i dag stillet diagnosen.

For de resterende kvinder kan en manglende diagnose have voldsomme konsekvenser og føre til forværring af sygdommen, forklarer Dorte Rytter. ”Endometriose er en meget underdiagnosticeret sygdom, og mange kvinder lever med symptomer i mange år, inden de får stillet en diagnose. For nogle kvinder kan symptomerne være svært invaliderende og medføre væsentligt forringet livskvalitet og arbejdsevne.”

Et internationalt studie fra 2011 har vist, at kvinder med endometriose i gennemsnit mister 11 timers produktivitet på en arbejdsuge. Dermed har sygdommen også vidtrækkende personlige – og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Store regionale forskelle

Den markante stigning i antallet af diagnoser de seneste to årtier er sket, efter der omkring årtusindeskiftet blev etableret henholdsvis patientforening og en række specialiserede klinikker for kvinder med endometriose.

Stigningen er dog langtfra ligeligt fordelt over hele landet. Studiet, der er gennemført som led i det internationale forsknings- og innovationssamarbejde FEMaLe, afslører således, at der er store regionale forskelle på opmærksomheden omkring sygdommen.

Incidensraten – antallet af diagnoser per 10.000 personer – svinger således mellem 4,98 og 12,37 i landets 98 kommuner med klar overvægt af diagnoser i det nordlige og østlige Jylland.

Kvinder bosiddende i Nordjylland havde i perioden 13 procent højere sandsynlighed for at få en diagnose for sygdommen sammenlignet med kvinder i Østjylland. For kvinder i resten af landet var sandsynligheden endnu lavere.

FAKTA OM ENDOMETRIOSE

• Op mod ti procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. • Hyppigste symptom er smerter ved menstruation og ægløsning • På længere sigt kan man udvikle kroniske smerter, som kan medføre udpræget træthed og søvnforstyrrelser • Smerter ved samleje. • Nedsat frugtbarhed – 30-40 procent af kvinder med endometriose har problemer med at blive gravide. • Endometriose kan pt ikke kureres, så behandlinger er gearet til at holde symptomerne i ave Læs den videnskabelige artikel her: https://obgyn.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/aogs.14364

Mange kvinder kommer ikke i behandling for endometriose, fordi der ikke er nok opmærksomhed på symptomerne, vurderer lektor i epidemiologi Dorte Rytter. Foto: AU Health

Vigtigt med øget kendskab til symptomer

”Nogle af forskellene kan måske forklares med regionale forskelle i sundhedsvæsenets struktur og andre med, at opmærksomheden på symptomerne blandt kvinder og læger er forskellig alt efter hvor man bor i landet,” siger Dorte Rytter.

Hun mener derfor, det er vigtigt at få udbredt kendskabet til endometriose – både for kvinder, der oplever symptomer, samt for sundhedspersonale og for myndigheder. ”Vi håber, at vi med dette studie kan være med til at skabe en øget opmærksomhed omkring symptomerne på endometriose og vigtigheden af en hurtigere og mere lige diagnose. Det er også vigtig viden for politikere og beslutningstagere, som kan være med til at rette op på uligheden i diagnosen,” siger hun.

ANNONCE

ritering af ressourcer i sundhedssektoren. Det kan dog være endnu vigtigere at kigge på relativ risiko i forbindelse med dødelighed. Hvor meget tidligere dør mennesker af eller med bestemte sygdomme – altså hvor mange tabte år i alt er forbundet med de forskellige typer af sygdomme? Det er præcist det, en gruppe forskere har gjort nu for 39 sygdomskategorier, der ifølge WHO’s ICD-10 findes. ”Vi har brugt nationale danske registre til at identificere personer med 39 forskellige sygdomme indenfor i alt 1.803 sygdomme. Det giver et nyt overblik både over hvilke sygdomme, vi dør af og med, men også hvilke der i absolutte tal er forbundet med de fleste tabte år. Det kan både hjælpe andre forskere til at finde vigtige steder at kigge nærmere og sundhedsmyndigheder til at prioritere deres indsatser og måle effekterne af dem,” fortæller en af studiets hovedforfattere Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Døden har sjældent kun én årsag

Der har tidligere været mange undersøgelser relateret til dødelighed – altså antallet af døde pr. indbygger af specifikke lidelser, men aldrig nogen, der har dækket alle kendte lidelser på én gang. Ligesom undersøgelserne heller ikke har kigget på variation i alderen for, hvornår forskellige sygdomme sætter ind. Med det nye ”Danish Atlas of Disease Mortality”, der bygger på anonymiserede data fra de nationale sundhedsregistre, forsøger forskerne at råde bod på det. ”Tidligere studier har enten brugt relative mål for dødelighed eller grove estimater for forventet levetid. Via en ny metode er det lykkedes os at måle dødeligheden mere præcist end før for de mere end 1.800 sygdomme via data fra 7,4 mio. danskere i perioden 2000-2018. Ved at inkludere alderen for forskellige sygdommes begyndelse, kan vi også pludselig forbinde forskellige typer af dødelighedsestimater og dermed give en rigere og mere nuanceret forståelse for sammenhængen mellem lidelser og dødelighed,” forklarer Oleguer Plana-Ripoll.

Hvis man spørger Oleguer Plana-Ripoll ind til en liste over de mest dødelige lidelser, får man derfor af samme grund heller ikke et simpelt svar, fordi døden sjældent kun har én årsag. Nogle lidelser fører nemlig ofte andre med sig som fx diabetes eller psykiske sygdomme. Derudover vil en sådan liste afhænge af, om man tæller risikoen for at dø af en lidelse eller det samlede antal tabte leveår. ”Nogle lidelser, der opstår sent i livet, som fx kræft, har relativt store dødelighedsrisici, men tæller du det i antal tabte leveår, betyder de sygdomme ikke ligeså meget i det samlede billede. Omvendt kan sygdomme, der opstår hos yngre mennesker, ofte være forbundet med et større antal tabte leveår, også selv om lidelserne måske har en relativt lavere dødelighedsrisici,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Som eksempel har kredsløbssygdomme som åreforkalkning og hjerteanfald en meget høj dødelighed, men da sygdommene typisk rammer i en meget høj alder, er antallet af tabte leveår lavt. ”Så selvom det ville give bedre overskrifter, er det meningsløst at lave en egentlig liste over de største dræbere. Det afhænger nemlig af øjnene, der ser. Formålet med vores forskning er ikke at kunne give simple svar, men tværtimod at give det bedst mulige udgangspunkt for andres dyberegående undersøgelse,” uddyber Oleguer Plana-Ripoll.

Hvordan kan vi redde flest leveår?

Metoden bag undersøgelsen stammer fra forskernes tidligere undersøgelser af psykiske lidelser, der typisk fører til store reduktioner i forventet levetid. Læren fra de psykiske lidelser var dog, at den alder, hvor den psykiske sygdom sætter ind, har stor betydning for, hvor mange leveår de ramte i gennemsnit mister. ”Tidligere undersøgelser, der estimerer forventet levetid, har antaget en fast begyndelsesalder på 15 år for dem med psykiske lidelser og 55 år for dem med tyktarmslidelser, men den forenklede antagelse påvirker estimatet af forventet levetid markant. Vi håber vores nye kortlægning kan give andre forskere en mere finkornet analyse af sammenhængen mellem en række lidelser og dødelighedsestimater, og dermed et bedre udgangspunkt for at finde ud af hvilke sammenhænge det er værd at undersøge,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Oleguer Plana-Ripoll understreger at tallene kun er et udgangspunkt. Fx viser tallene en lavere dødelighed end normalen for kvinder, der har været ramt af sygdomme under graviditeten. Umiddelbart ikke et logisk faktum, men et faktum, der ifølge Plana-Ripoll understreger vigtigheden af ikke at drage unødvendige konklusioner af tallene. Alligevel håber han, at læger men også sundhedsmyndigheder og politikere kan få stor glæde af det medfølgende interaktive datavisualiseringswebsted, der er åbent for alle. ”Mål for sygdommes dødelighed kan bruges i forbindelse med beslutningstagning og prioriteringer af ressourcer i sundhedsvæsenet. Hvordan kan vi med færrest ressourcer samlet set redde flest leveår? Så hvis det benyttes rigtigt, kan være blive et særdeles effektivt værktøj i sundhedsforskning og fungere som sammenligningsgrundlag for fremtidige sundhedstiltag ved at undersøge, om dødeligheden falder eller stiger som konsekvens af forskellige indsatser,” slutter Oleguer Plana-Ripoll.

ANNONCE