Aarhus Universitetshospital, det første og største supersygehus, som står færdigt

I tider med forsinkelser og fordyrelser af Danmarks supersygehuse, så skiller Aarhus Universitetshospital sig ud ved at være bygget til tiden og budgettet. Hospitalet er designet med udgangspunkt i Healing Architecture og er kåret som Danmarks bedste hospital 2023.

Aarhus Universitetshospital er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri. Egentlig er det en tilføjelse til det tidligere Skejby Hospital, og samlet hedder hele komplekset i dag Aarhus Universitetshospital. Byggeriet blev sat i gang afledt af en politisk beslutning om at skabe en række supersygehuse i Danmark og med etableringen af AUH lukkede fire mindre sygehuse i om omkring Aarhus. Vurderingen er, at 20.000-30.000 patienter, sundhedspersonale og pårørende er forbi hospitalet i løbet af en dag. Samlet rummer hospitalet i dag 500.000 m2 etageareal (159.000 m2 udgøres af det tidligere Skejby Hospital, som blev moderniseret samtidig med, at det fortsat var i brug). Det indeholder 800 sengepladser og målet er, at selve designet af hospitalet skal medvirke til at reducere driftsomkostningerne samt indlæggelsestiden med 20% og øge antallet med ambu- lante patienter med 50 procent (Healthcare in Denmark – et overblik, marts 2017). Hospitalet er i 2023 kåret som Danmarks bedste hospital (dagens Medicin: Her er alle vinderne af Danmarks Bedste Hospitaler 2023 – Dagens Medicin). Den bedste samlede patienttilfredshed samt det bedste hospital på det samlede hjerte-kar område er medvirkende til placeringen. (Ritzau: Aarhus Universitetshospital er igen Danmarks bedste hospital | Aarhus Universitetshospital (ritzau.dk)

Den humane hospitalsby

Aarhus Universitetshospital er designet af C.F. Møller Architects og Cubo Arkitekter som en del af et konsortium, der også indeholdt Schønherr, Rambøll, Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Den grundlæggende tilgang til designet er Healing Architecture, som er baseret på evidensbaseret design. Udgangspunktet er forskning og dokumenteret viden om, hvordan patienters helbredelse påvirkes positivt igennem arkitekturen og skaber optimale rammer for trivsel og effektivitet for medarbejderne. Det betyder, at begrebet ‘helende arkitektur’, sammen med input fra personalet og aflæsning af omgivelserne, har fået indflydelse på alle beslutninger vedrørende udformningen af hospitalets fysiske rammer. Lige fra enkeltsengsstuernes indretning, brugen af dagslys og lysindfald i alle hospitalets rum til udformning af landskab og haverum omkring hospitalet.

Målet har helt grundlæggende været at opfylde flest tænkelige krav og behov fra patienter, fremme involveringen af de pårørende og sikre optimale arbejdsforhold og nemme arbejdsgange for alle ansatte. Den kendte og dokumenterede viden er sammen med arkitekternes ekspertise i rum, sammenhæng med landskab og sans for stedets beliggenhed og æstetik kombineret til det færdige hospitalsdesign, som spejler en mindre dansk provinsby, svarende til hospitalets størrelse, med et tæt og højt centrum.

Hospitalskomplekset er således organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve som grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel, og det skal fungere som universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i regionen.

Mennesket i fokus

Grundlæggende tager arkitekturen udgangspunkt i mennesket og den menneskelige skala som målestok. Dermed adskiller AUH sig fra en traditionel og tæt hospitalsstruktur og ved at være brudt ned i mindre enheder favoriserer AUH det decentrale bygningskompleks for at bevare og styrke den humane karakter og identitet fra Skejby Hospital og bygge videre på ideen om byen som en model for rumlig organisering. Denne opbygning bidrager til, at den enkelte patient og besøgende ikke blot kan finde vej i byggeriet, men også finde sig til rette og hjælpe sig selv i hospitalsbyen. Grundlæggende består AUH af røde teglbygninger med sengebygninger ovenpå i 3-4 etager og som trappes op mod centrum, hvor den højeste bygning, Forum (tegnet af Link Arkitekter), står, som markerer en hovedindgang til hospitalet og indeholder funktioner som patienthotel, religiøse og non-religiøse rum og diabetescenter.

Fokus på flow og orientering

Den bylignende organisation af det nye universitetshospital har skabt genkendelige blokke i et hierarki af kvarterer og udformningen af gader og pladser gør det muligt for brugerne at finde vej på en intuitiv måde. Den decentrale indretning i kombination med en ny ringvej, der omkranser hele komplekset, giver alle brugere direkte adgang til de enkelte behandlingsklynger, der alle forbliver tæt på jorden. Flows er separeret fra hinanden både horisontalt og vertikalt. Det skaber tryghed og værdighed for patienterne i den forstand at antallet af krydsende flows er reduceret og samtidig understøtter det et effektivt workflow og distribution af materiel.

I hjertet af hele komplekset ligger en stor grøn park, langs hvilken hovedcirkulationen forbinder behandlingsklyngerne og de lodrette adgangsveje til sengeafdelingerne – hvilket muliggør en nem visuel navigation, der understøttes af de højere bygninger omkring centrum. Den overordnede harmoniske balance mellem arkitektur, logistik, digitale informationsplatforme, kunst og landskab gør det nemt for patienter og pårørende at finde rundt på hospitalet.

Fleksibel til fremtiden

Det eneste vi med sikkerhed ved om fremtiden, det er, at vi ikke kender den. Derfor har det været afgørende at designe et hospital med fleksibilitet som et afgørende omdrejningspunkt for at kunne imødekomme fremtidens i dag ukendte krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Selve grundkonceptet med at skabe en hospitalsby betyder, man bevidst undgår en fast eller “lukket” form af komplekset og i stedet efterlader plads til fremtidige tilføjelser og udvidelser overalt. Derudover er et vigtigt koncept for fleksibilitet, næsten alle områder har dagslys i det nye byggeri, og tværsnit af bygningerne er de samme overalt. Det betyder, at alle funktioner i praksis er udskiftelige med standard grundplaner, der kan bruges til f.eks. operationsstuer, intensivafdelinger, dagpatienter eller enkle kontorafsnit, og ethvert område af bygningerne kan potentielt rumme primære funktioner. Et tredje og sidste gennemgående greb er, at etagen over behandlingsbygninger og lige under sengebygningerne, plan 4, er et logistik- og teknisk “mellemlag”, som erstatter en traditionel kælder med teknikrum. Dette giver større fleksibilitet i fremtidige tilpasninger og ændringer i layout, varestrømme og tekniske installationer. Da dette tekniske niveau også er fuldt belyst i dagslys, fungerer det også som en rumlig reserve i direkte nærhed til hovedfunktionerne og kan let rumme f.eks. ekstra personalefaciliteter. IT-systemerne inkluderer et overordnet “dashboard”, der giver et fuldt overblik over nuværende belastninger og status for hver sektion af hospitalet, samt RFID-mærket udstyr og personalebadge indeholdende en chip der tillader realtidslokalisation af personale, (indenfor et rumafsnit og når personalet er ”på”) og udstyr.

Udelukkende ensengsstuer

Sengeafsnittene har udelukkende ensengsstuer enkeltværelser, i overensstemmelse med evidensstudier, der dokumenterer fordelene ved at mindske infektionsrisici og stressniveauet, forbedre søvnkvaliteten samt give diskretion og fortrolighed i samtaler mellem personale

FAKTABOKS:

Bygherre: Region Midtjylland

Adresse: Aarhus, Danmark og patient, således at stuen også kan fungere som konsultationsrum. Hver patientstue har sit eget fuldt tilgængelige toilet og bad samt en integreret ekstra seng til pårørende, der ønsker at overnatte. Det skaber mulighed for at pårørende aktivt kan tage del i og støtte op om behandlingen af patienten og aflaste personalet. En stor vinduessektion fra gulv til loft sikrer, at patienterne altid har udsigt til horisonten, himlen og landskabet, selv når de er sengeliggende. Derudover kan patienterne selv påvirke deres fysiske miljø i forhold til temperaturregulering, støj og lys, hvilket reducerer stress og forbedrer deres søvnkvalitet. Stuerne er opdelt i små klynger af otte værelser omkring en arbejdsstation for sygeplejersker, der sikrer et trygt og intimt patientfokuseret miljø i den store hospitalsby. Fordi patienten typisk bliver inden for det samme område, har det været vigtigt at fokusere på at skabe rumlige identiteter i det lokale fysiske miljø.

Arkitekt: C.F. Møller Architects i samarbejde med Cubo Arkitekter

Landskab: Schønherr Landskab

Ingeniører: Rambøll, Alectia, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Samarbejdspartner: Lohfert & Lohfert

Anlægssum: 6350 mio. DKK

Præmieringer: 1. præmie i international arkitektkonkurrence, 2007. Building Better Healthcare Award 2017 i kategorien ”Best International Design”.

Link til mediekit: Aarhus University Hospital – AUH | Download images | 1 (skyfish.com)

Indvendigt går anvendelsen af røde teglsten igen, og man bevæger sig igennem arkader med dagslys mellem de kliniske enheder, som var det strøg i en by belagt med en varm rød farve. Det afspejler også en gennemgående brug af robuste materialer, der holder til et hospital med et højt aktivitetsniveau.

Helende hospitalslandskab

Patienter, personale og besøgende har adgang eller udsigt til det omkringliggende landskab og nære haverum.

Store, nyetablerede regnvandssøer skaber planterige og rekreative engarealer – tilgængelige for hospitalets brugere såvel som lokalområdets beboere. Parkeringsarealer er forbundet med træbeplantninger. Hospitalets mange store gårdrum er udformet som frodige, grønne haver, hvis udtryk er inspireret af encellede dyr og pollen – de mindste former for liv i det store hospital.

Haverne møder patienternes behov for ro, rekreation og genoptræning i tilknytning til de enkelte hospitalsafsnit og tilbyder et pauserum for pårørende og personale.

Det har i alt taget ca. 12 år at skabe Aarhus Universitetshospital, som er resultatet af en international arkitektkonkurrence,

Om Evidensbaseret Design

som C.F. Møller, Cubo Arkitekter og landskabsarkitektfirmaet Schønherr samt Rambøll, Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma vandt i samarbejde i 2007. Byggeperiode: 2009-2019.

Evidensbaseret Design er en designtilgang baseret på forskning og undersøgelser, der viser, at det kan understøtte patienternes helbredelse og trivsel for medarbejdere. Det involverer brugen af dagslys, grønne områder og en optimeret bygningsstruktur for at skabe et terapeutisk og effektivt miljø på hospitaler. C.F. Møller bruger evidensbaseret design til at skabe fremtidssikrede hospitaler, der måler kvalitetsparametre i arkitektur på lige fod med tekniske og økonomiske parametre. Det resulterer i hospitaler, der støtter op om patienternes helbredelse og skaber optimale rammer for trivsel og effektivitet for medarbejderne.