Hospitalerne skal være knivskarpe på, hvordan de bedriver innovation

Sygehusene skal tænke mere i transformation og kommercialisering for at fremme innovationen og personalet skal mere i spil for at projekterne kan lykkes ligesom borgerne og patienterne skal inddrages. En stor udfordringer lige nu er at skabe de organisationer på hospitalerne, der kan honorere og speede udviklingen op og samtidig opfylde alle behovene, mener innovationscheferne

Hospitalerne skal internt geare deres organisationer til at sætte turbo på udvikling af metoder og løsninger på alt fra arbejdsgange til ny teknologi og behandlingsmetoder. Driften skal effektiviseres, personalet aflastes og patienterne helbredes. Det kræver fremskridt i forskning og teknologi, men også klarhed over, hvordan man griber innovationen an.

Hospitalernes er pressede, så der diskuteres både kommercialisering, partnerskaber med industrien og startups der kan bidrage med nytænkning, ressourcer og transformere den store viden og kompetencer til konkrete fremskridt.

Forskningsresultaterne skal hurtigere ud i form af ny teknologi, medicin og andre konkrete fremskridt. Det tager typisk en årrække, ifølge Rigshospitalet 10-15 år, men i USA har de store hospitaler vist, at translationel forskning – det at omsætte forskningen til konkrete forbedringer som produktudvikling og kommercielle løsninger- kan flerdobles.

En analyse fra Damvad Analytics, der nu er overtaget af Amsterdam Data Collective (ADC), viser, at der er tre gange så stor sandsynlighed for at forskning i Boston udmøntes i produkter og startups. De danske universitetshospitaler søger partnerskaber og Rigshospitalet har indgået samarbejde med Roche Diagnostics og Johnson & Johnson.

De andre universitetshospitaler har også partnerskaber og fokuserer på at optimere egne ressourcer og potentialer. Der samarbejdes på tværs, så man ikke hver opfinder den dybe tallerken, men gensidigt udnytter indhøstede erfaringer.

Processen at bedrive innovation er i spil

”Skal vi løse udfordringerne, skal en missionsdreven tilgang og metodik udvikles og fintunes for at bidrage til udvikling af sundhedsløsninger. Jeg er ikke så optaget af, om industrien rykker ind i klinikkerne eller bidrager udefra, men tror det mere er processen, hvordan vi bedriver innovation i samarbejde, vi skal være skarpe på,” siger Innovationschef og Leder af Innovationsklinikken Jacob Ravn, Aalborg Universitetshospital

Dem, der i praksis skal løfte opgaven, skal have interesse, ressourcer og appetit på at arbejde med innovation. En top-down styret innovationstilgang, hvor medarbejderne skal lave endnu mere end de gør i forvejen, går død. Det fungerer ganske enkelt ikke. Vi skal sikre engagementet og ejerskab til udfordringerne ude i organisationen, som afsæt for at engagere i innovationsprojekter med erhvervslivet, patientforeninger, kommuner og investorer. Der kan vi gøre noget.

Innovation har tendens til at få et teknisk fokus, men teknologi er nok den nemme- ste del, for hvordan sætter vi overhovedet innovation op organisatorisk og giver det nogen mening i forhold til personalets daglige praksis at tage de nye løsninger i brug”, spørger han.

Får patienter eller medarbejdere en god idé, har vi en velbeskrevet proces som vi har arbejdet med at udvikle siden 2009 for at få ideer kvalificeret, modnet og udmøntet. Fremadrettet skal vi med afsæt i en missionsdrevet tilgang styrke fokus på at trimme samarbejdet og optimere processerne uanset om det er et forskningsprojekt, OPI-projekt eller en innovativ udbudsrunde.

Der skal være en direkte dialog med borgere og patienter, det er afgørende, at de kommer med i en fælles udvikling. Hidtil har medarbejdere og patienter bidraget med ideer og forskningsresultater. Det skal vi holde fast i, og fremadrettet sikre et tættere samarbejde på tværs af organisationer med kommuner, praktiserende læger osv., være opmærksom på egne skel og få styr på dem.

Fra start skal vi sikre opbakning og interesse fra klinik og afdeling til indsatsen, så vi har styr på egen butik før vi kommunikerer noget ud, da vi ellers risikerer vi spredt fægtning med løsningerne, men de indre linjer skal vi nok få styr på, forsikrer Jacob Ravn.

I rollen som mere aktiv medspiller

”Vi har haft tæt samarbejde med virksomheder, så ideen om at samle kompetencer, ressourcer og netværk trives, men der er ingen tvivl om, at der skal være større fokus på det i de kommende år for at sikre, vi får udviklet løsninger der efterspørges, men det kræver internt engagement.

Hospitalerne har potentialet til proaktivt at gå ud og fortælle, at de med en dyb indsigt i sundhedsvæsnets behov, en tårnhøj faglighed og en fantastisk datamængde er en interessant partner for både mindre danske og de store, internationale virksomheder til i samarbejde at udvikle morgendagens sundhedsløsninger, mener han.

”Skal vi klare de store, massive udfordringer, er der en pointe i mere aktivt at gå ud og etablere platforme der kan håndtere udfordringerne med en stor samfundsmæssig effekt.

Det tager måske tre-seks år at udvikle kompetencer og løsninger.

Vi skal opbygge en underskov af etablerede virksomheder og startups med interesse i det her, så vi kan få bragt al vores viden i spil. For at fremme processen med at udvikle teknologisk kommercielle løsninger, som virksomhederne kan bidrage med, er der meget, vi skal have styr på internt.

Hele finansieringen er også interessant, da det kan blive et problem at få råd til at skalere løsningerne op. Skal vi virkelig sætte tempo på, kræver det vi ser på finansieringsmodellerne, men kan vi som i et Kinderæg få teknologi, organisering og finansiering til at tale sammen, får vi innovationen til at lykkes.

Jeg tror ikke innovation er en hellige gral til at få håndteret alle sundhedsvæsnets udfordringer, men kan bidrage til og fremskynde løsninger. Industrien spiller en afgørende rolle, men det er vigtigt sundhedssektoren selv er med til at definere de krav, som vi ønsker industrien bidrage til at løse”, siger han.

OUH vil være proaktiv overfor industrien

Funktionschef for Innovation, Forskning & Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på OUH Thomas Kielsgaard Kristensen ser gerne samarbejder med industrien, men fastholder at det er vigtigt at hospita- let samtidigt holder fokus på forbedringer, der kan hjælpe patienterne umiddelbart.

OUH har indgået strategisk partnerskab med robotvirksomheden Mobile Industrial Robots i en partnerskabsaftale fra 2021, så virksomheden sikrer sig viden om, hvordan teknologien fungerer på et hospital og OUH tilegner sig viden om nyeste teknologi. Hospitalet samarbejder også med virksomheder om medicinsk teknologi og medicinafprøvning og er med i fase-1 studier, hvor man tester medicin i de tidligste faser.

”Vi er kraftigt engagerede i det nye projekt Life Science Fyn, hvor vi sidder tæt sammen med fynske virksomheder og kan se synergien mellem erhvervslivet og offentlige organisationer med OUH og Syddansk Universitet som store spillere. Spørgsmålet er, hvordan vi med partnerskaber kan løfte både det offentlige og private.”

”Vi erkender, at virksomheder ikke kan sidde ude i byen og lave skræddersyede løsninger til os. Vi skal ikke vente på at de kommer, men hjælpe dem ved at stille faciliteter til rådighed for dem inde på hospitalet, så de kan udvikle teknologi i et tæt samspil med det kliniske miljø”, siger Thomas Kristensen.

”Rammerne skal sættes rigtigt op, da mange ting skal være på plads for at være frugtbart set fra vores perspektiv. Der skal være et match i forhold til de firmaer der kommer, så det ikke bliver de kommercielle interesser der styrer i forhold til vores.

Der ligger en klar rollefordeling med virksomhederne som begge parter kan se sig helt tydeligt i.

Robotter, der overordnet kører rundt til gavn for hele hospitalet, er ikke så problematisk som andre projekter, hvor man skal udvælge patientgrupper og passe rigtigt meget på at der ikke kommer skævvridning og forskelsbehandling.

Nogle patientgrupper kan være mere attraktive end andre, så det er vigtigt vi kan styre udviklingen selv om vi åbner op. Der kører i øjeblikket en stor dagsorden i sundhedsvæsnet om at skære unødvendige behandlinger væk, men vi har ikke altid samme interesse som de kommercielle aktører. Det skal vi være meget åbne om, sikre transparens og sætte en tydelig dagsorden.

Skal til at udfolde det store potentiale

OUH befinder sig i et indledende stadium og venter i de nærmeste år at udfolde det store potentiale i stor skala, påpeger han. ”Flere løsninger går i øjeblikket fra at køre ude i hjørnerne af, hvad vi laver til at ligge centralt i driften, og her er det vigtigt at få etableret modeller for, hvordan vi gør det bedst før vi skalerer dem op, siger Thomas Kristensen som tror, at Danmark vil få lidt af samme udvikling som i USA, hvor firmaerne er med inde maskinrummet for at udvikle løsninger.

”Vi mangler at tage næste skridt med fysisk placering, som pludselig bliver en stor ting, og lave en overordnet struktur for det, men vi er på banen allerede.

”Det er vigtigt at det ikke går for stærkt for at sikre de rigtige rammer for, hvem der styrer udviklingen på et sygehus, når man udvikler sammen og får et efterfølgende salg”, advarer Thomas Kristensen. ”Der er mange regler, tingene tager tid og vi beskæftiger os både med konkrete projekter og strategien bag de overordnede aftaler.

Innovationschef på Sjællands Universitetshospital Helle Gaub – en del af innovationen skal udspringe internt fra medarbejdernes daglige behov for nye løsninger. De ansatte inddrages og er en del af innovationen, men det kræver nye kompetencer og tankesæt som er fremmed for sundhedssektoren.

Vi vil godt videre samme vej og indgå samarbejder med firmaer som har teknologi der kan udvikle løsninger tilpasset sundhedsvæsnet. Det er en god model for os til at få rådighed over teknologi og teste den af, men også godt for virksomhederne at udvikle løsninger direkte i det kliniske miljø.”

Som det er nu ligger partnerskaberne på de enkelte hospitaler, men innovationschefen ønsker netværk, der på tværs videndeler:

”Jeg tror man vil se aftaler på tværs af landet med flere regioner for at få skala på det, også fordi hospitaler gør tingene forskelligt, men man har haft brug for at få de første aftaler ud at virke lokalt før de næste skridt tages, da det lægger et ekstra niveau af kompleksitet på. Hvis vi skal være attraktive for de veletablerede firmaer af en vis størrelse, skal mere end et enkelt hospital deltage, da vi ellers bliver for små på europæisk plan til at være interessante. Vi er i tæt dialog på tværs af landet og der er et stort fokus på, at vi ikke alle opfinder den dybe tallerken.

Når det er sagt har vi brug for at få samarbejder op at køre og se, hvordan de kører. Det er den fase vi nu er inde i,” siger han.

På Sjælland prioriterer man intern Innovation

Vicedirektør og formand for innovationsrådet på Sjællands Universitetshospital, Helle Gaub, fortæller, at hospitalet siden 2015 har kørt et samarbejde med Blue Ocean Robotics med en OPS/OPI kontrakt, hvor man fik udviklet en CE-mærket forflytningsrobot, som er sat i produktion, sælges kommercielt og hvor hospitalet samarbejder om videreudviklingen som kunde.

”Forflytningsrobotten erstatter en traditionel loftlift ved både at løfte og flytte patienter og kan der ud over bruges til gangtræning. Vi har desuden lige startet et nyt projekt med Medtronic i et partnerskab for at få optimeret hele vores OP-gang med logistik og patientflow,” siger hun.

For Helle Gaub er det ikke kun et spørgsmål om at få private partnere ind og innovere, der er mange andre håndtag som kan aktiveres for at fremme innovationen, og det er, understreger hun, vigtigt at alle grupper af personale føler sig inddraget i innovationen:

”Jeg er ikke i en alt-eller-intet-tankegang, hvor jeg tror, at private firmaer kan løse alle vores problemer. Der er generelt mange områder af innovationen, hvor vi har en tyrkertro på, at det er vores medarbejdere, der kender de virkelige problemer, som de bokser med år ud og år ind og tænker ”det kan nok ikke være anderledes”.

Innovationen skal give løsningen på de problemer. Kan vi løse blot en håndfuld af dem, kan vi flytte os rigtigt langt. Vi har et innovationsråd på sygehuset med medarbejdere, ledere og professorer, hvor vi også har eksterne partnere RUC, DTU, KU, professionshøjskolen Absalon og periodevis kommuner og private virksomheder som medspillere.

En gang årligt laver vi et Matchpoint og prøver at matche problemer med nogen der kan tænke i anderledes løsninger. Vi har gennemført en del innovationsprojekter, der har skabt nye produkter bare ved at fordybe os i løsninger, tænke skævt og komme med nye vinkler.

Før årsskiftet kom vores første spinn off virksomhed, hvor nogle medarbejdere og en virksomhed startede en produktion af et prøverør, der kan spare kræftpatienter for meget bøvl og ubehag ved at være indlagt i dage for at få taget en ordentlig afføringsprøve.

Vi lægger vægt på at medarbejderne tænker innovativt og kreativt. Ledelsens vigtigste opgave er at skabe rammer, så folk tør komme med gode ideer og få innovationen til at vokse. Man kan lægge det ud til en virksomhed, men kan også lære sit eget system at være i en verden med jura, aftaler, kommercialisering, start af egen virksomhed, optage patenter m.m.

Jeg synes også det er vigtigt at give rum til at fejle, tage spring, gøre ting på en helt ny måde og tænke ”hvad nu hvis.” Medarbejderne skal turde være i problemerne længere uden at vælge den hurtige løsning. Vores største succes har været at vænne folk til at tænke sådan. Det er fremmed i sygehusvæsnet, hvor vi er opdraget og uddannet til at prioritere sikkerheden og undgå afgivelser.

Jeg tror ikke der er nogen som helst der er i tvivl om, at hvis vi skal overkomme de ret omfattende udfordringer sygehusene står overfor, skal vi tænke anderledes. Jo mere man kan tænke ud af boksen, desto bedre. Bare rekrutteringsudfordringen er massiv. Uanset, hvor meget vi tryller, får vi aldrig personale nok, så vi er nødt til at gøre tingene anderledes på sygehusene og i hele sundhedsvæsnet.

Det er helt nødvendigt vi rykker sammen i bussen for at løse opgaven. Regioner, kommuner, det primære sundhedsvæsen, sundhedsklyngerne, private, hvem som helst. Jo flere der er med, jo bedre.