Bygherrerne: Vi bør påtage os et større ansvar for at undgå store byggeskandaler

Byggeskandalerne bliver ved og ved i de større sygehusprojekter og har ramt sygehusmaskinmestrenes arbejde på blandt andet DNU i Skejby hårdt med tusindvis af fejl. Problemet er overalt, har stået på i årtier og opfattes nærmest som uundgåeligt. En tømrer og en maskinmester og kollega i Helsingør har dog vist, at de med skarpt internt byggetilsyn kan opføre et sundhedshus til knap en halv milliard til både budget og tid. Bygherreformeningen konkluderer nu, at bygherrerne selv bør påtage sig ansvaret for at nå i mål med projekterne

Byggeskandalerne står stadig i kø i sygehussektoren. Senest har skimmelsvamp inficeret 400 nybyggede rum og 200 toiletkabiner til patientstuerne på Nyt OUH efter at vand er trængt gennem utætheder i et sjusket og forkert anlagt tagpaptag trods tilsyn med byggeriet. Den seneste overskridelse af OUHs budget lyder på 600 mio. kr.

I Ålborg på Nyt Aalborg Universitetshospital, som er Nordjyllands største byggeri, er vandet fosset ind gennem ganske almindelige facademure opført af mursten, så isoleringen i hulmure er gennemblødt, mosset gror ud af fugerne og der har stået vand på gulvene i 110 rum.

Gennemfugtningen var så voldsom, at eksperter har udtalt, at nedrivning måske er bedste løsning. Årsagen er dårligt udført fugearbejde med for lidt mørtel i fugerne, hvilket formentlig skyldes, at arbejdet er gået for stærkt. Mange urutinerede på byggepladsen har muret på akkord og sjusket med udførelsen, lyder en forklaring.

HDA har beskrevet, hvordan byggesjusk rammer sygehusenes tekniske afdelinger direkte og voldsomt. DNUs tekniske chef Søren Kvistborg og hans maskinmestre måtte udføre slutkontrol før overtagelse af supersygehuset DNU i Skejby som næppe noget andet hospital.

Der var en teknisk fejl for hver 20 kvm. byggeri helt ned til den enkelte stikkontakt. Samlet set 25.000 fejl på hele sygehuset. Derfor er maskinmestrene i Skejby kritiske og skeptiske overfor commissioning. Det eksisterer ikke rigtigt i Danmark, mener de selv om nogen reklamerer med det.

Sjusk, slendrian og masser af fejl præger overtagelserne og det ene byggefirma har ikke noget at lade det andet høre. Rådgiverne har så mange kasketter på, at de både er med- og modspillere, konkluderede man i Skejby.

Søren Kvistborg og hans maskinmestre er blot få blandt mange tekniske afdelinger, der kan imødese at blive ramt af mærkbare konsekvenser og at havne i en sej kamp for at få rettet op på den mangelfulde byggekvalitet.

Budgetoverskridelser er blevet normalen

Milliarddyre forsinkelser er blevet normalen gennem årtier og forventeligt ved offentlige byggerier. Faktisk har den danske professor Bent Flyvbjerg, Oxford University og it-universitetet i København, været en hovedkraft bag en analyse fra 16.000 internationale byggeprojekter.

Den viser, at overskridelser af budget og tidsplan sker i hele 99,5 pct. af projekterne. Så bygherrerne får kun i en halv procent af byggerierne det, de er stillet i udsigt. Skandalerne er så talrige, at professoren mener de opfattes som uundgåelige i store, langstrakte offentlige projekter.

”Byggeriets aktører ikke tager det så tungt, fordi det er skatteborgernes penge, er professorens mistanke. Flyvbjerg anses som en international ekspert i megabyggerier og mener problemerne skyldes manglende erfaring, dårlig forberedelse, svigtende kommunikation, styring og over- blik, uklare grænseaftaler for at nævne de vigtigste årsager.

Men problemer præger, ifølge Bent Flyvbjerg, også mindre byggeprojekter og mange private, men er ikke en naturlov. Der er ganske enkelte og sjældne eksempler på, at byggerier kan færdiggøres både til budget og planlagt tid.

Helsingør bygger til tid og budget

Et sådant er Helsingør, der har opført Danmarks største sundhedshus på 19.000 kvm. til 440 mill. kr. til tid og budget trods høje materialepriser. Helsingør led før under kuldsejlede byggerier, men har rettet dem op med skarp egenkontrol af senest sundhedshuset.

Det første kuldsejlede projekt i Helsingør, der blev rettet op, var Skolen i Bymidten i 2016, hvor teamet tog initiativet og sad fuldtid i en skurvogn på byggepladsen fra første spadestik til aflevering og kom i mål til tiden med 8 mio. kr. i besparelse.

I kommunen har et team på tre mand inspiceret kvaliteten ud fra tegninger og beskrivelser helt ned til de enkelte svejsninger i ventilationskanaler og tagpaptaget for at sikre, at det var udført efter forskrifterne og hele råhuset holdt tæt.

Det har været et bevidst opgør med dårlig byggeskik og med det intensiverede, interne tilsyn, hvor kommunen selv er fysisk ude på byggepladserne for at kunne gribe ind, når der opstår tvivl og fejl, har Helsin- gør elimineret mange problemer som OUH og NAU nu gennemlever med massive utætheder i bygningerne.

En billig forsikring mod at kuldsejle

Projektleder Jan Krog Islin, der er bygningskonstruktør med en tømrerbaggrund, foreslog, at kommunens selv udførte byggetilsynet. Det accepterede ledelsen. Med kollegaen, maskinmester Lars Fahl Zfchau og bygherrerådgiver Tom Konge har de udført den daglige kontrol og nået i mål.

Elindco har været totalentreprenør og indvilget i at blive set efter i sømmene, men samarbejdet har været tæt og godt, fastslår Jan Islin, som er overbevist om, at man kan skalere kontrollen op og nå samme positive resultat i de store byggerier.

”Der er mange gentagelser i et supersygehusbyggeri. Har man lavet et rum har man lavet mange, så man behøver ikke skalere kontrollen op i et retlinet forholdstal ved et væsentligt større byggeri. Vi koster lidt, men i forhold til anlægsrammen og risikoen for at det går galt, er de penge efter min bedste overbevisning givet godt ud.

Jeg betragter det som en billig forsikring mod at kuldsejle. En blot 10 pct. overskridelse af sundhedshusets budget udgør 44 mill. kr. Det er 25 pct. af kommunens årlige anlægsramme og kan få store konsekvenser og risikere at sætte et stop for byggeri af eksempelvis flere daginstitutioner i kommunen.”

Egenkontrollen skal være skarp og detaljeret

”Vi har den fordel, at vi alle tre er håndværkere og bredt har kunnet dække, hvad der foregår på pladsen. Heldigvis har jeg nogle forstående chefer som accepterede, at vi skar ned på de eksterne rådgivere.

Typisk bruger en bygherre underrådgivere til tilsynet, der ofte kun kommer kun en gang i mellem måske med måneders mellemrum og derfor ikke har styr på, hvad der sker, hvorfor byggeriet er udført på en bestemt måde og slet ikke når at fange problemerne før det er for sent.

Vi har set fejlene, når de er opstået, og stoppet dem før det gik galt. Vores entreprenør, som vi kender fra tidligere byggerier, accepterede, at vi var der og har ført en god dialog”, siger Jan K. Islin, der står uforstående overfor, at man i de store byggerier først opdager fejlene, når det er alvorligt galt.

Generelt tror han årsagen til mange byggeproblemer er, at hverken bygherrernes egne teams eller eksterne rådgivere inspicerer hurtigt eller detaljeret nok.

Bygherrernes formand Peter Fangel Poulsen er kritisk overfor byggefirmaerne og bygherrene, som begge er skyld i mange problemer der dybest set kunne undgås i byggerierne og opfordrer bygherrerne til højere grad at tage ansvar for at nå i mål ved at lægge byggetilsynet inhouse og føre skarp kontrol frem for at overlade det til eksterne rådgivere m.v.

Nærheden helt afgørende for succes

”I og med at vi sidder derude, kan vi følge byggeriet tæt, se hvad der sker og tilkalde en specialiseret rådgiver, når vi har brug for det. Vi kan løse problemerne i skurvognen og ude på byggepladsen. Vi har haft faste arbejds- og bygherremøder, men er også gået ind og ud hos hinanden efter åben-dør-princippet og løst problemerne over en kop kaffe.

”Samarbejdet er gået godt, vi havde haft samme entreprenør på andre byggerier. Det hjælper selvfølgelig, at vi kender hinanden. Tonen har været en god, vi behøver ikke være venner eller helt enige om alt, men vi skal finde en løsning og komme videre samen – og det har vi gjort.

Vi sagde fra starten, at vi nok skulle få styr på byggerierne og også haft føling med økonomien. For to år siden kunne vi se, at vi kom til at holde budgettet på sundhedshuset selv om byggeriet som mange andre blev ramt af stigende materialepriser langt over det forventede.”

Helsingør overvejer at gøre det til en generel model og er ved at forberede byggeri af en ny svømmehal og i kontrakten står, at der skal stilles skurvogn til rådighed til tre mand med mødelokaler i hele byggeperioden, så ledelsen har accepteret, at Jan Islin og kolleger flytter i skurvogn igen.

Elindco, styrer byggeriet, men Jan og kolleger overvåger at den og fremdriften er i orden som bagstoppere, at det sker i rigtig rækkefølge, holder øje med, at processer ikke løber af sporet og varskoer entreprenøren.

”Han har opfattet os som en hjælpende hånd og ikke en pestilens. Vi hjælper med at sikre, at vi samlet når i mål. Ved at på- pege fejl straks, kan entreprenøren nå at rette dem, inden det koster tid og penge. Dagbøderne på sundhedshuset var 2 mio. kr. om ugen, hvis han blev forsinket. Derfor var der fælles vilje til at nå i mål til tiden”, siger Jan Krog Islin.

Bygherrerne skal tage lederskab og ansvar

De skal selv udføre en mere effektiv kontrol med megabyggerierne for at undgå de mange skandaler, fastslår formanden for Bygherreforeningen, civiling. Peter Fangel Poulsen, Direktør i rådgivningsfirmaet Bauherr P/S.

”Byggeriet er generelt drevet af en vis portion opportunisme, og ofte uden medbragt læring fra sidste projekt. Man begynder forfra med nye mennesker og rutiner, tegner husene forfra, planlægger ikke ordentligt, men går bare i gang. Supersygehusene er desuden politisk blevet prissat og startet under forudsætninger som er meget vanskelige at indfri i virkeligheden,” siger han. Årsagerne skal findes mange steder:

”Man vil have mere end der er råd til og i beslutningsprocesserne kommer hele sandheden ikke frem. Kombineret med uheldig styring fra brugerne, der kommer for sent med nye krav, politikere, der blander sig sent, optimistiske projektchefer hos bygherrerne, brådne kar hos entreprenørerne, som prøver at snyde eller har dårlig økonomi, brygges der en uheldig cocktail der smitter af på projekterne.

Vi er for dårlige til at lære af fortiden, indsamler ikke systematisk viden om vores processer, eller samler resultater ind om hvordan byggerierne er gået på tværs af sektoren, og der forskes ikke meget i det. Det er ikke et problemfelt, der har stor bevågenhed.

Der sker således fejl og forklaringerne er mange, men det ændrer ikke på, at det er en meget usundt og ubæredygtig proces. Det koster ekstra ressourcer, CO2-udslip, mens fordyrelser ødelægger rentabiliteten og fastholder branchen i en ikke udviklende position. Det er skidt. Andet kan man ikke sige. Vi, der har siddet længe med byggerierne, har set at det desværre bliver ved. Der er ikke et simpelt svar på, hvad man kan gøre, men det har en kæmpe indflydelse på branches måde at agere på.

Flere tager skeen i den anden hånd

Jeg synes bygherrerne skal tage et mere aktivt ansvar på sig. Man være i stand til at udvise det lederskab, det kræver at få driblet tingene hjem på en hensigtsmæssig og bæredygtig måde. Bygherren har det måske største ansvar for at være til stede som aktivt ledende, styre byggerierne og ikke bare skubbe det ud i den tro, at man kan overlade det til andre af byggeriets parter at indfri ens egne mål – for det sker ikke.

Udliciterer man det ansvar til andre, en totalrådgiver eller entreprenør, så er det ret sikkert man ikke får det forventede resultat.” siger Peter Fangel Poulsen.

”I hospitalsbyggerierne bliver bygherren hevet frem og stillet til ansvar, som nogen der ikke har styr på et eller andet, uanset hvad der er sket. At det udstilles sådan er måske logisk nok, ”perception is reality”, men vi er som stand ikke tjent med, at når det går galt, står bygherren tilbage som den mest uduelige.

De større bygherrer og regionerne opretter i stigende grad deres egne teams til at føre tilsyn og tage lederskabet. Det er helt sikkert er en del af svaret, og meget bevæger sig i den rigtige retning også på hospitalerne.”

OUH afviser svigt eller slendrian i eget tilsyn

Nyt OUH fik sit eget bygherretilsyn i 2019, da byggeriet startede for at fange problemer tidligt. Skimmelangrebet skyldes sjusk ved lægning af tagpaptaget, hvor afvigelser fra, hvordan overlæg og svejsninger, hjørner og kanter udføres, har skabt utæt-

Projektleder Jan K. Islin fra Bygge & Anlæg i Helsingør tog initiativet til at etablere et internt, kommunalt byggetilsyn i Helsingør, som har bevist sin duelighed senest med opførelsen af Danmarks største sundhedshus, der blev færdigt til planlagt tid og bud get trods stigende materialepriser m.m. heder, fastslår vicedirektør i projektorganisationen Nyt OUH Kenneth Holm Thorgaard.

Sundhedshuset i Helsingør, der blev færdigt til tid og budget med et skarpt tilsyn. Det rummer mange af de faciliteter som de store sygehuse har som rehabilitering ­ og træningscenter, døgnpladser, infotek, pårørenderådgivning, sygepleje ­, røntgen, blodprøve ­ og akutklinik etc. En del af dem drives af Nordsjællands Hospital og der er private klinikker som praktiserende læger, speciallæger, psykologer, kiropraktorer, tandlæger og meget andet. Kommunen forventer 25.000 årlige ambulante forløb.

Da Projektorganisationen for Nyt OUH opdagede fugtskaderne, var der i første omgang tvivl om det skyldtes dryp fra våde huldækelementer eller et utæt tagpaptag, men selv om taget var årsagen og det ramte 400 rum og 200 kabiner, vurderer han tilsynet har fungeret og fanget problemet tidligt:

”Der har ikke været huller eller slendrian i tilsynet og opfølgning. Det her er, som jeg ser det, et udtryk for, at den strategi vi har lagt for vores bygherretilsyn fungerer. Vi finder problemerne, når de opstår på byggepladsen frem for at stå med dem ved afleveringen. 400 rum og 200 kabiner lyder af meget, men i et byggeri på 250.000 kvm. med over 10.000 rum bliver tallene hurtigt store.

Derfor er jeg alligevel ærgerlig over det. Vi går meget tæt på i tilsynet både på tegningsniveau og det udførte, er massivt til stede på byggepladsen og følger byggeriet. Vi er i tæt dialog med entreprenøren om tekniske løsninger og udførelseskvalitet. Mange af de ramte rum er udbedret og arbejdet er ved at blive kontrolleret.

Der er skimmelsvamp i mange byggerier som ikke kommer til bygherrernes kendskab. Risikoen for at det ikke bliver håndteret efter alle kunstens regler, har vi investeret i at imødegå, så problemet er opdaget tidligt og prioriteret. Det er et 100 pct. entreprenøren der skal bekoste udbedring af tag og skimmelsanering og det påvirker ikke afleveringstidspunktet”, siger Kenneth Holm.

Kun en lille del af OUHs tilsyn ligger hos eksterne rådgivere på specielle fagområder. Kenneth Holm vurderer dog, at projekter bør have en vis størrelse, hvis man skal kunne opretholde et internt tilsynsteam med de rette og brede specialistkompetencer.

”I de mindre sygehusprojekter kan det blive problematisk og en udfordring, hvis modparten er en stor, kompetent entreprenør. Her kræver det at både projektledelsen og tilsynet har et solidt erfaringsniveau både teknisk og juridisk,” siger Kenneth Holm.

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM

• Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM

• Ind- og Udlastersystem fra MMM

• Tilhørende vand- og dampinstallation

• HVAC i pharma og sundhedsvæsenet

• Bioquell dekontaminering

• Service på alle vores installationer

A&H Medical

Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby

Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering

Scantago A/S & Electro-Service A/S

Skullebjerg 9, Gevninge

DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk