Mangel på arbejdskraft stresser, men patienterne må ikke mærke det

Mangel på ’varme hænder’ på hospitalerne er ét af tidens hotte emner. Men det er ikke kun de kliniske stillinger, der ikke bliver besat. Heller ikke stillingsopslagene, som skal skaffe folk til de funktioner, der får hospitalet til at fungere, får mange ansøgere. Det er dyrt og stresser de tekniske medarbejdere, at det ofte er svært at få nye kolleger, men de gør deres ypperste for, at det ikke skal mærkes af medarbejdere og patienter ude på afdelingerne.

– Lige nu har vi ’kun’ to stillinger, som vi ikke kan få besat. Men det kniber hver gang med at få tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere. Det er især køleteknikere, VVS-teknikere og elektrikere, som der er rift om, fortæller Jørgen Lindegaard, der er teknisk chef på OUH, Odense Universitetshospital.

Han husker, at der altid kom 20-30 ansøgninger til jobbene for bare fem-seks år siden. Det er slut nu, hvor teknisk afdeling ofte kun får en enkelt eller to ansøgninger til hver stilling. Og det sker, at de mest kvalificerede når at finde et andet job, inden ansættelsesprocessen er færdig.

Konkurrerer på andet end løn

– Vi kan jo ikke konkurrere på lønnen i samme grad, som de private virksomheder kan, uddyber Jørgen Lindegaard.

Men når dét er sagt, understreger den tekniske chef, at hospitalerne har så meget andet, end et stort lønbudget at byde ind med. Gode arbejdsforhold, store muligheder for efteruddannelse og et spændende, fagligt udfordrende og varieret job, hvor man har muligheder for at arbejde med de specialistfunktioner, man ønsker, er noget af dét, han fremhæver.

Og når manglen på arbejdskraft i teknisk afdeling på OUH trods alt ikke er værre –og slet ikke sammenlignelig med sygeplejerskemanglen på de kliniske afdelinger – skyldes det i høj grad, at der ikke bliver skåret tykke skiver af i ’den anden ende af salamien’. Afgangen fra teknisk afdeling er minimal. Arbejdsklimaet og de i øvrigt gode forhold gør, at mange vælger at blive i mange år.

Rammeaftaler gør samarbejdet lettere

Det kan dog ikke undgås, at det ind i mellem bliver nødvendigt at købe eksterne folk til at løse forskellige opgaver. Det er dyrt, og opgaverne tager længere tid, fordi de eksterne håndværkere ikke kender hospitalet og de interne procedurer. De fastansatte skal bruge længere tid, fordi de også skal vise de eksterne folk tilrette og forklare, hvordan opgaverne ønskes løst. – Det stresser medarbejderne yderligere i en presset hverdag. Vi forsøger dog at skaffe eksterne håndværkere, der er bekendt med rutinerne i huset, og på fx VVS-, el- og snedkerområderne har vi indgået rammeaftaler, så de håndværkere, der kommer på hospitalet, efterhånden lærer arbejdspladsen bedre at kende og bliver mere selvhjulpne, oplyser Jørgen Lindegaard.

Efteruddannelse prioriteres højt

I Odense og de andre steder, hvor et nyt universitetshospital er ved at blive bygget, er problemet med at skaffe kvalificerede medarbejdere til teknisk afdeling nok lidt større end steder, hvor man ’kun’ skal have medarbejdere til driftsopgaver.

– Vi søger ofte folk med helt specielle kvalifikationer, og sådanne specialister er der jo ikke mange af. De er svære at finde – selv i tider med stort arbejdsudbud. Derfor må vi ofte selv oplære medarbejderne til specialopgaverne. Det tager fx op til to år, før en tekniker har lært at servicere og vedligeholde de forskellige apparater, der findes i en sterilcentral, påpeger Jørgen

Lindegaard og tilføjer, at videreuddannelse af medarbejdere i det hele taget er noget, som OUH prioriterer højt.

Uddannelse giver arbejdsglæde – Jo mere veluddannede og kvalificerede medarbejderne er til at varetage deres opgaver, jo større er arbejdsglæden, og for ansøgere og nye medarbejdere betyder udsigten til et interessant og udfordrende job med gode kolleger ofte mere end lønnen, påpeger OUH’s tekniske chef.

Dilemmaet er, at jo flere kvalifikationer medarbejderne har, jo mere attraktive bliver de for andre virksomheder. Hvis man tilbyder medarbejderne al den videreuddannelse, de ønsker, risikerer man så ikke, at de tager mere velbetalte jobs uden for hospitalet?

– Måske er der enkelte, der tænker sådan, men vores holdning er nu, at medarbejdere værdsætter gode forhold til kolleger og arbejdsplads og ønsker udfor- drende og interessante jobs. Derfor bliver vi ved med at satse på at udvikle kompetencerne mest muligt, lyder Jørgen Lindegaards svar på dét spørgsmål.

Klinik og patienter kommer først

Teknikere på OUH kan ind i mellem være pressede af, at der er for få medarbejdere til de arbejdsopgaver, der skal udføres. Men på hospitalet har man lovet hinanden, at en midlertidig mangel på ’kolde hænder’ ikke må gå ud de ’varme hænder’ – for slet ikke at tale om patienterne.

– En del medarbejdere i teknisk afdeling er tilknyttet bestemte kliniske afdelinger. Det betyder, at teknikerne kender personalet på afdelingen og ved, hvordan den fungerer. Teknikere og klinikere kan i fællesskab prioritere opgaverne, og fx kan en sygeplejerske stoppe en håndværker på gangen og vise, hvad der trænger til at blive fixet. Det kan gøres uden bureaukrati og uden at involvere andre, oplyser Jørgen Lindegaard.

Foreløbig kører ordningen som et pilotprojekt, men succesen er så stor, at Jørgen

Lindegaard og resten af ledelsen regner med at gennemføre ordningen i både Odense og Svendborg samt på det nye OUH, når det står færdigt ved udgangen af 2024.

– Selv om vi ind i mellem mærker et stort arbejdspres, fordi vi er for få, er der jo ikke noget i forhold til det pres, som blandt andet mangel på sygeplejersker lægger på de øvrige afdelinger. Derfor har vi også iværksat et andet projekt, som skal vise, om der er nogle opgaver ude på afdelingerne, som teknikere og servicefolk kan overtage for at aflaste de øvrige personalegrupper. Vi er trods alt ikke mere pressede end, at vi kan hjælpe andre, der er endnu mere pressede, lyder det fra OUH’s tekniske chef.