Bipolare lidelser

Page 1

I tillegg til generell kunnskap om bipolare lidelser og diagnostikk handler boken om reaksjoner på det å få diagnosen, hvordan man kan leve et best mulig liv med lidelsen, og andre måter å påvirke sykdomsforløpet på enn med medikamenter. Gjennomgangstemaet er at det er bedre å forhindre skade enn å reparere skade. Det presenteres faktorer som øker og reduserer risikoen for tilbakefall, og prinsipper, verktøy og konkrete forslag til hvordan man kan forebygge og stabilisere i lidelsens fire faser. Søkelyset rettes mot hva personer med bipolar lidelse selv kan gjøre med hjelp fra helsepersonell, de nærmeste og andre støttespillere. Boken er skrevet for fagfolk og studenter. Det har vært viktig for forfatteren å presentere kunnskapen på en lettfattelig måte, slik at den oppleves tilgjengelig også for personer som har lidelsen og deres pårørende.

Bipolare lidelser

DAG VEGARD SKJELSTAD er spesialist i klinisk voksenpsykologi og har doktorgrad på bipolar lidelse. Han jobber ved Klinikk for psykisk helse og rus i Vestre Viken HF og har lang erfaring som kliniker, forsker og førsteamanuensis II ved Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo.

DAG VEGARD SKJELSTAD

Det å få en bipolar lidelse er ikke et valg, men man kan velge hvordan man skal forholde seg til den.

DAG VEGARD SKJELSTAD

Bipolare lidelser Forståelse og forebygging av tilbakefall



Bipolare lidelser

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 1

12.03.2021 13:59


9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 2

12.03.2021 13:59


Dag Vegard Skjelstad

Bipolare lidelser Forståelse og forebygging av tilbakefall

universitetsforlaget

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 3

12.03.2021 13:59


© Universitetsforlaget 2021 ISBN 978-82-15-03150-7 Materialet i denne publikasjonen er omfattet av åndsverklovens bestemmelser. Uten særskilt avtale med rettighetshaverne er enhver eksemplarfremstilling og tilgjengeliggjøring bare tillatt i den utstrekning det er hjemlet i lov eller tillatt gjennom avtale med Kopinor, interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Utnyttelse i strid med lov eller avtale kan medføre erstatningsansvar og inndragning og kan straffes med bøter eller fengsel. Henvendelser om denne utgivelsen kan rettes til: Universitetsforlaget AS Postboks 508 Sentrum 0105 Oslo www.universitetsforlaget.no Forfatteren har mottatt støtte fra Det faglitterære fond. Figur 3.1 og 9.1 er tegnet av Karianne Haga. Omslag: Cecilie Mohr. Idé Dag V. Skjelstad Sats: ottaBOK Trykk og innbinding: 07 Media – 07.no Boken er satt med: Adobe Garamond Pro 11/13,5 Papir: 90 g Arctic Matt

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 4

12.03.2021 13:59


Innhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bokens hovedtema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hva er realistisk å oppnå? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bokens innhold og struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De seks første kapitlene: generell kunnskap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 7 og 8: psykologiske prosesser og tilpasninger . . . . . . . . . . . . Kapitlene 9 til 18: forebygging og håndtering av tilbakefall . . . . . . . . . Lidelsens fire faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tre hovedområder for forebygging og forberedelser . . . . . . . . . . . . . Å utnytte de friskeste periodene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Individuelle variasjoner i nytte av tilbakefallsforebyggende tiltak . . . Kapittel 19: evidens for psykologiske og biologiske behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bokens kunnskapsgrunnlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bokens målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 1 Utforming og symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En syklisk og episodisk sykdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Episodetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hypomani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskjellen på hypomani og mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maniske symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Energi og vitalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21 21 21 22 22 23 24 24 26 27 27 27 27 28 29 29 29 30 30 32 32 34 34 35 5

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 5

12.03.2021 13:59


Innhold

Kognisjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tankeprosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tankeinnhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Atferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økt pratsomhet og taletempo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktiviteter med skadepotensial . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sosial aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Framtoning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Depresjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Depressive symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Energi og vegetative symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kognisjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tankeprosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tankeinnhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Atferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blandet tilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samtidige symptomer fra begge poler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kraepelins modell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Er «mørk» (hypo)mani en blandet tilstand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Er agitert depresjon en blandet tilstand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De mest sentrale trekkene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Raske skifter mellom polene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

36 36 37 39 39 39 40 42 42 43 43 44 45 45 45 47 48 48 49 50 50 51 51 52

Kapittel 2 Diagnostikk og komorbiditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diagnostisk klassifisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenseoppgangen mellom unipolare og bipolare sykliske lidelser . . . . . . . Ikke-prototypiske tilstander og dimensjonal diagnostikk . . . . . . . . . . . . . . Diagnosesystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bipolare diagnosekategorier i DSM-5 og ICD-11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ICD-10 versus DSM-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Prototypebasert versus kriteriebasert diagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . Utredning av bipolare lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viktigheten av tidlig diagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forsinket og feil diagnostisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mulige indikasjoner på bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Semi-strukturerte diagnostiske verktøy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

53 53 53 54 55 56 56 57 57 58 59 59 60 60

6

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 6

12.03.2021 13:59


Innhold

MINI, SCID og Kiddie-SADS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Informasjonskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diagnostikk av (hypo)mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varighetskravet for hypomani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Symptomer må gjenspeile avvik fra normal fungering . . . . . . . . . . . Graderingsskalaer for (hypo)mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diagnostikk av depresjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Somatisk syndrom (melankoli) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Atypiske symptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Graderingsskalaer for depresjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diagnostikk av blandede tilstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Formidling av diagnoser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Komorbiditet og differensialdiagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Somatiske tilstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Biologiske undersøkelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Komorbiditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Differensialdiagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ruslidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Komorbiditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Differensialdiagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Emosjonelt ustabil (borderline) personlighetsforstyrrelse . . . . . . . . . . . Komorbiditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Differensialdiagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ADHD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Komorbiditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Differensialdiagnostikk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 3 Årsaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tvillingstudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hovedfunn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arvbarhetsestimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metodologiske begrensninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mulig lavere arvbarhet ved bipolar II lidelse og mildere utforminger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Familiestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Familiære skillelinjer mellom bipolar I og II lidelse . . . . . . . . . . . . . . . Adopsjonsstudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

61 62 62 63 63 64 64 66 67 67 68 69 69 70 71 71 71 71 72 72 73 74 74 74 76 76 76 79 79 79 80 80 80 81 81 82 83 7

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 7

12.03.2021 13:59


Innhold

Forhøyet familiær risiko for andre psykiske lidelser og trekk . . . . . . . . . . . Endofenotyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Molekylærgenetiske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det menneskelige genomet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Genetiske funn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De viktigste funnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Genfunnene kan kun forklare en liten del av arvbarhetsvariansen . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Studier av miljørisikofaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Traumer og emosjonelle belastninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stress-sårbarhetsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Betydningen av sårbarhet og stress for debutalder . . . . . . . . . . . . . . . . Samspills- og transaksjonsprosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Epigenetiske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Epigenetiske prosesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Epigenetiske mekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Epigenetiske funn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utfordringer med epigenetisk forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Avsluttende kommentar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

83 84 84 85 85 86 87 87 88 88 89 90 90 91 91 92 93 94 95 95 96

Kapittel 4 Forekomst og debutalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forekomst i befolkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kjønnsfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barn og ungdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diagnostiske utviklingstrender i kliniske populasjoner . . . . . . . . . . . . . . . Variasjon i diagnostiske vurderinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Overdiagnostisering av amerikanske barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Debutalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvorfor er debutalderen lavere i USA? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

97 97 98 98 98 99 99 100 100 101 102

Kapittel 5 Prodromal- og risikotilstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beskrivelser av forløp fram til sykdomsdebut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Prodromalsymptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

103 103 103 103

8

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 8

12.03.2021 13:59


Innhold

Tidlig prodromalfase: ikke-affektive symptomer . . . . . . . . . . . . . . . Sen prodromalfase: progressiv utvikling av affektive symptomer . . . Ulike utviklingsløp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mye symptomer og variabelt funksjonsnivå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lite symptomer og høyt funksjonsnivå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvor vanlig er det å oppleve prodromaltilstander før debut? . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Prediksjon av bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Manisymptomer i den generelle befolkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Unipolar depresjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risikofaktorer for konversjon fra unipolar depresjon til bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bipolar «light»-tilstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Å ha forelder med bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risikokalkulatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre psykiske lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kliniske implikasjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 6 Forløp og funksjon etter debut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forløp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livslang lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Totaltid i sykdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årlig risiko for tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tid i depresjon versus (hypo)mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Unipolar mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forekomst av blandede tilstander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forløpsmønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Debutepisode og dominerende polaritet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rapid cycling (hurtigsvingende variant) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årstidsmønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kronisk mønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Akselererende episodehyppighet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forløpsmønster hos barn og ungdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forløpsmønster hos eldre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konversjon fra bipolar II til bipolar I lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikke-påvirkbare risikofaktorer for økt sykelighet . . . . . . . . . . . . . . . . . Debut i barndom og tenår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

104 104 104 105 105 107 107 107 108 109 109 110 111 111 112 112 113 115 115 115 115 116 116 116 117 117 118 118 119 119 120 120 121 122 122 122 122 9

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 9

12.03.2021 13:59


Innhold

Å være kvinne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Funksjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nevrokognitiv fungering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Intelligens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nevrokognitive avvik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utvikling av nevrokognitive avvik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utdannelse og arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Yrkesdeltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helsetap og uførhet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økt dødsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvmordsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risikofaktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Redusert levealder og dødsårsaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mulige forklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

123 124 124 124 124 125 126 126 126 127 127 127 127 128 129

Kapittel 7 Sykdomsforståelse, identitet og aksept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Reaksjoner på å få diagnosen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sykdomsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kartlegging av sykdomsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brief Illness Perception Questionnaire (Brief-IPQ) . . . . . . . . . . . . . Hvor truende oppleves lidelsen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samtaler om sykdomsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Positive sider ved bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ambivalens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tre selvbilder – hva er meg, og hva er sykdom? . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forstyrret identitetsutvikling – ung, ustabil og udiagnostisert . . . . . . . Tap av identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sorg over tapt identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sorg og restsymptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stigma og selvstigmatisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Å akseptere sykdommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til en todimensjonal holdningsmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Premisser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

131 131 132 133 133 134 135 136 137 138 139 140 140 141 142 142 142 143 143 144 144 146 146

10

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 10

12.03.2021 13:59


Innhold

Å akseptere diagnosen som riktig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Å akseptere lidelsen som en eksistensiell realitet . . . . . . . . . . . . . . . Anvendelse av modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

146 147 149 152

Kapittel 8 Mot endring og et best mulig liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Å bli kjent med egne tanker og følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Apesinnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppmerksomhetstrening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppmerksomhetsmeditasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Motivasjon for atferdsendring og valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Endringsstadier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Motiverende samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utforskning av motivasjon for endring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utvikling og forankring av motivasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Manglende problemopplevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mestringstro og forberedelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjennomføring og tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Åpenhet om sykdommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De nærmeste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Åpenhet overfor egne barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Venner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bekjente, nærmiljøet og det offentlige rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbeidsgiver og kolleger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontakt med andre med bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et best mulig liv med bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1) Det behagelige liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2) Det engasjerte liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3) Det meningsfulle liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4) Det sosiale liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5) Det presterende liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Balanse mellom ulike elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livsbalanse som et kakediagram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

153 153 153 153 154 154 155 156 157 158 158 160 160 161 162 162 163 163 164 164 165 165 166 167 167 168 168 170 172 172 173 174

11

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 11

12.03.2021 13:59


Innhold

Kapittel 9 Søvn- og døgnrytmeforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvnløshet i befolkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvnforstyrrelser – en risikofaktor for tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Type søvnforstyrrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forutsetninger for søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Cirkadiske rytmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Døgnrytmetyper – morgenfugler og natteravner . . . . . . . . . . . . . . . Biologiske klokker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klokketempo og søvnfaser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uregelmessige døgnrytmer og mindre robuste biologiske klokker ved bipolar lidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finnes det spesifikke avvik i klokkegener ved bipolar lidelse? . . . . . Et gunstigere sykdomsforløp med tidlig kronotype . . . . . . . . . . . . . Atferd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tidsgivere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tidsforstyrrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppdemmet søvnbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvnfremmende tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konsekvenser for livsførsel og arbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generelle søvnråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bruk av sovemedisiner og alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilpasning av døgnrytme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Framskyndelse av døgnrytme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forsinkelse av døgnrytme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nattarbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flyreiser over flere tidssoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Melatonin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 10 Etterlevelse av medisinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Manglende etterlevelse og tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rask avslutning av medisinering versus langsom nedtrapping . . . . . . . . . . Litium og tap av effekt ved avbrudd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grunner til manglende etterlevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fravær av opplevd behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Glemsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Savn etter oppturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

175 175 175 176 176 177 177 178 178 179 180 181 181 182 182 183 184 184 185 186 186 186 188 188 188 189 189 193 193 193 194 194 194 195 195 195

12

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 12

12.03.2021 13:59


Innhold

Bivirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Manglende effekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frykt for avhengighet og helseskader og andre grunner . . . . . . . . . . . . Kartlegging av manglende etterlevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spørreskjema om Etterlevelse av Medisinering ved Bipolar lidelse (SEMB) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faktorer som bedrer etterlevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . God informasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dialog om valg og etterlevelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

196 197 197 197 198 199 199 200 200

Kapittel 11 Stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hva menes med stress? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Negativt og positivt psykologisk stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Allmenne og individuelle reaksjoner på stressorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hva skjer i kroppen ved stress? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selyes stressmodell . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Alarmfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Langtidsvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Negative stressorer og risiko for tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Positive stressorer og risiko for tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hypersensitivitetsmodellen for belønning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stress og påvirkning på rutiner og cirkadiske rytmer . . . . . . . . . . . . . . . . . Biologiske mekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering og tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kartlegging av stress og konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Modell for å optimalisere valg av mestringsstrategi . . . . . . . . . . . . . . .

203 203 203 204 204 206 206 207 208 209 210 210 211 212 213 213 213

Kapittel 12 Rusmiddelbruk og angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rusmiddelbruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Type rusmidler og risiko for tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stimulanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sedativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hallusinogener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Usikker kausalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Begjæret etter dopamin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

217 217 217 217 217 218 219 220 221 13

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 13

12.03.2021 13:59


Innhold

Utvikling av toleranse og abstinenssymptomer . . . . . . . . . . . . . . . . Grunner til rusmiddelbruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kartlegging av sykdomspåvirkning ved nøktern bruk . . . . . . . . . . . . . Behandling av ROP-lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risiko for tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1) Utforskning av forestillinger, fortolkninger og holdninger . . . . . 2) Atferdseksponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3) Kunnskap om hva som skjer i kroppen ved angst . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 13 Graviditet og fødsel, familieklima og årstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Graviditet og fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Risiko for ustabilitet og tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aborter og spontanaborter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Graviditet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Post partum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faktorer som kan påvirke risikoen for post partum-episoder . . . . . . . . Biologi og arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvnmangel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medisinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tidligere post partum-episoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Førstegangsfødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Negative hendelser og stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Informasjon til kvinner i fruktbar alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valget om å få barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilrettelegging av tiltak ved graviditet, fødsel og i spedbarnsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Familieklima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Styrking av dialog og samarbeid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Planlegging og tilrettelegging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

222 222 223 223 224 224 225 225 226 226 227 229 231 231 231 231 231 232 232 233 233 233 233 234 234 234 234 234 235 236 237 237 238 239 239 239

14

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 14

12.03.2021 13:59


Innhold

Kapittel 14 Kosthold og trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kosthold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Overvekt og tilbakefallsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spiserutiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uregelmessig spisemønster og tilbakefallsrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . Kosthold og ernæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kostholdstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Omega 3 fettsyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vitamin D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . N-acetylcysteine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tarmbakterier og inflammasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Probiotika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering og tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fedme og redusert inflammasjon ved trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inflammasjonsprosesser ved trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Effekt ved ikke-bipolare depresjoner, stress og angst . . . . . . . . . . . . . . Andre helsefremmende effekter av trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering og tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

241 241 241 241 242 243 243 244 244 244 245 245 246 246 248 248 248 249 249 250

Kapittel 15 Stemningsdagbok og forebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stemningsdagbok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan identifiseres risikofaktorer? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvem har nytte av stemningsdagbok? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utfylling av stemningsdagbok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stemningsdagbok på app . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kartlegging av tidligere sykdomsepisoder og risikofaktorer . . . . . . . . . Forebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Motivasjon for forebygging . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forebygging i vedlikeholdsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forebygging i varselfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

253 253 253 253 254 255 258 259 259 260 260 260

Kapittel 16 Kartlegging av varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 Hvorfor oppdage tidlig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 15

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 15

12.03.2021 13:59


Innhold

Selvforsterkende spiraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan oppdage mulige tilbakefall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generelle varselsymptomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personlige varseltegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utseende, klesstil og tilbehør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spising, drikking og andre orale aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mobiltelefonbruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sosial kontakt og omgangsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pengebruk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Huslige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sensoriske og motoriske endringer og kroppslige plager . . . . . . . . . . . Sensoriske varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Motoriske varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kroppslige plager som varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vær kreativ i kartlegging av varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan jobbe med varselsignalene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lag en liste med fem–ti varselsignaler for hver episodetype . . . . . . . . . Grunner til å ha flere varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppdater varselsignalene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sjekk listene med varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Be om hjelp til å oppdage varselsignaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kapittel 17 Forebyggende tiltak i varselfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tiltak i varselfasen for (hypo)mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Unngå blått lys om kvelden og sikre søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virkningsmekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mørketerapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blålysblokkerende briller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vurder bruk av medikamenter som fremmer og opprettholder søvn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Unngå trening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Utsett gjøremål, avgjørelser, diskusjoner og mentale oppgaver . . . . . . . Minimer sosial kontakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

264 265 266 267 268 269 270 270 271 271 271 272 272 273 273 273 274 275 275 276 276 277 277 277 278 278 279 279 280 280 280 281 282 283 284 285 285

16

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 16

12.03.2021 13:59


Innhold

Unngå aktiverende stimuli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsøk beroligende aktiviteter og stimuli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Inngå konkrete avtaler om avlastning og fravær . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tiltak i varselfasen for depresjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppretthold normal søvn og døgnrytme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søvndeprivasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vær sosialt aktiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vær fysisk aktiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsøk aktiverende stimuli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lysbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjemmebruk av lysbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

285 285 286 286 287 287 287 288 288 288 290 291

Kapittel 18 Sykdoms- og tilfriskningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kriseplan for sykdomsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forutsetninger for godt samarbeid og gode tiltak . . . . . . . . . . . . . . . . Motivasjon for kriseplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Justering og harmonisering av forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pårørendes behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til tiltak ved affektive episoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mani . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Depresjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvmordsfare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilfriskningsfasen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbeiding av psykologiske ettervirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bearbeiding av relasjonelle konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Håndtering av økonomiske og praktiske konsekvenser . . . . . . . . . . . .

293 293 293 295 295 299 300 301 301 302 304 307 307 308 308

Kapittel 19 Behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Innledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Psykologiske behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Psykoedukasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Individuell psykoedukasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gruppepsykoedukasjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gruppepsykoedukasjon i Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Interpersonlig og sosial rytmeterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kognitiv atferdsterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

309 309 310 311 311 311 312 315 316 17

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 17

12.03.2021 13:59


Innhold

Familieintervensjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rehabilitering av funksjon og kognisjon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mindfulness-baserte og andre intervensjoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering og anbefaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Biologiske behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medikamentell behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Antipsykotika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Antiepileptika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Antidepressiva . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedlikeholdsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskning på legemidler med andre indikasjoner . . . . . . . . . . . . . . Kombinasjonen søvndeprivasjon, lysterapi og medikamenter . . . . . . . Elektrostimulering for behandlingsresistente tilstander . . . . . . . . . . . . Elektrokonvulsiv behandling (ECT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Repetitiv transkraniell magnetisk stimulering (rTMS) . . . . . . . . . . Vagusnervestimulering (VNS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dyp hjernestimulering (DBS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oppsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

317 317 318 318 319 319 321 322 322 322 323 325 326 328 328 329 330 330 331

Referanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 Stikkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 361

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 18

12.03.2021 13:59


Forord

Å skrive en bok er en langdryg og ensom prosess, så jeg hadde godt treningsgrunnlag for sosial distansering da koronaviruset slo innover landet senvinters 2020. Jeg kunne imidlertid ikke klart oppgaven uten at mitt indre var befolket av tidligere og nåværende familiemedlemmer, venner, pasienter, kolleger og mentorer. Det hadde heller ikke vært mulig å realisere boken uten andres oppofrelser. Jeg ønsker å uttrykke stor takknemlighet overfor de to viktigste personene i mitt liv, Michelle og Isabel, for deres raushet og at dere er de dere er. Takk til min arbeidsgiver Vestre Viken HF som gjorde det mulig for meg å ta permisjon og bruke arbeidstid på prosjektet. Takk til redaktør Mariann Bakken og Universitetsforlaget for all positivitet, konstruktive tilbakemeldinger og tro på prosjektet. Jeg vil også takke fagkonsulent, professor emeritus Ulrik F. Malt, for gode innspill til manuskriptutkastet og om medikamentell behandling. Til slutt vil jeg takke personene med bipolar lidelse som jeg har møtt i klinikk, og som deltagere i forskning. Dere har lært meg hvordan det er å ha bipolar lidelse, og mer til. Dere, og tanken på å kunne bidra til å hjelpe andre, har vært min drivkraft i skriveprosessen. Boken dedikeres derfor til alle med bipolar lidelse og deres pårørende, uansett om jeg har truffet dere eller ikke. Asker, mars 2021 Dag V. Skjelstad

19

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 19

12.03.2021 13:59


9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 20

12.03.2021 13:59


Innledning

Bokens hovedtema Det er bedre å forhindre skade enn å reparere skade. Dette er bokens sjel og gjennomgangsmelodi, og selve grunnen til at den er skrevet. Å ha bipolar lidelse kan innebære mye smerte, både for den som har lidelsen, og de nærmeste. Sykdomsepisoder er ofte vanskelige og tidkrevende å behandle. Men dette er i seg selv ingen grunn til å gi opp. Både forskning og erfaring viser at det finnes en annen vei til et bedre liv med bipolar lidelse. Ved å være i forkant og gjøre gode livstilpasninger og forberedelser kan antall sykdomsepisoder og episodenes alvorlighet, varighet og skadelige konsekvenser reduseres. Bokens hovedfokus er på hva den enkelte selv kan gjøre, med støtte og hjelp fra helsepersonell og pårørende. Det gis også grundige forklaringer på hvorfor de ulike tiltakene er viktige, slik at de forhåpentlig framstår som forståelige og fornuftige.

Hva er realistisk å oppnå? Bipolare lidelser har en sterk biologisk komponent, og medikamenter er for mange bærebjelken i forebyggingen av tilbakefall. Men biologiske prosesser er ikke et lukket univers, de påvirkes av hva vi tenker, føler og gjør. Forskning viser at psykososiale tiltak kan doble effekten av medikamenter alene.1 Psykososiale tiltak er enda viktigere for dem som opplever liten eller ingen forebyggende effekt av medikamenter. Det er derimot ikke realistisk å forvente at lidelsen kan kureres når den først har «satt seg». Ambisjonen bør være å holde den mest mulig i sjakk, på samme måte som for andre vedvarende sykdommer som astma, diabetes, allergi og revmatisme. Hva som er mulig å oppnå for den enkelte, vil naturlig nok variere. Dette påvirkes av mange forhold, men sykdomsutforming, personlige ressurser, egeninnsats og kvaliteten på hjelp og støtte fra andre er viktige aspekter. Selv om man i dag vet en del om betydningen av ulike faktorer, 1

Se kapittel 19.

21

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 21

12.03.2021 13:59


Innledning

er det fortsatt mange ubesvarte spørsmål om hvor mye ulike faktorer betyr, og hvorfor enkelte opplever bedre forebyggende effekt enn andre. Enkeltfaktorers betydning samvarierer med andre faktorer i et komplekst samspill. Eksempelvis vil svake personlige og relasjonelle ressurser i mindre grad eksponeres ved «roligere» sykdomsutforminger enn ved ustabile og reaktive sykdomsutforminger. Hver persons ressurser, livssituasjon og sykdomsutforming er unik, og hva som er mulig å oppnå på individnivå, kan kun besvares gjennom å bli kjent med egen lidelse og utprøving av tiltak.

Bokens innhold og struktur Nedenfor gis en kort, kronologisk innføring i bokens innhold og struktur. Kapitlene bygger på hverandre tematisk, og begreper introduseres fortløpende. Slik sett er det en fordel å lese boken fra perm til perm. Nedenfor introduserer jeg også enkelte begreper som det er nyttig å kjenne til fra starten av.

De seks første kapitlene: generell kunnskap Bokens seks første kapitler kan sies å omhandle generell kunnskap om bipolar lidelse. Slik kunnskap er nødvendig for å ramme inn forståelsen av hva bipolar lidelse er, sammenhenger, forekomst, forløp og konsekvenser. I kapittel 1 beskrives sentrale kjennetegn, lidelsens fenomenologi (hvordan den oppleves) og hvordan den kommer til uttrykk i atferd. Kapittel 2 omhandler diagnostikk, differensialdiagnostikk og noen tilleggslidelser som ofte forekommer hos personer med bipolar lidelse. Kapitlet innledes med refleksjoner over diagnoser og diagnostiske grenseoppganger og en introduksjon til diagnosesystemene. Det meste av den påfølgende delen om utredning og diagnostikk er svært teknisk og passer best for fagfolk og studenter som søker slik kunnskap eller ønsker en oppdatering om diagnosesystemene. Som i resten av boken er hovedfokuset på bipolar I og II lidelse. For andre kan det være tilstrekkelig å se på tabellene om bipolare diagnosekategorier og diagnosekriterier. I den siste delen av kapitlet omtales noen vanlige differensialdiagnostiske utfordringer, spesielt i grenseoppgangen overfor bipolar II lidelse (og uspesifisert bipolar lidelse). Differensialdiagnostikk er et stort tema som det er vanskelig å yte full rettferdighet, og som det skrives egne bøker om. Ettersom målet mitt med boken var å dekke mange andre og etter min mening viktigere temaer for de fleste, var jeg i tvil om hvor mye jeg skulle inkludere om differensialdiagnostikk. Jeg valgte å inkludere noe, vel vitende om at framstillingen er forenklet, og at jeg har utelatt viktige differensialdiagnostiske utfordringer som grenseoppgangen mellom bipolar I lidelse, schizoaffektiv lidelse og schizofreni. Det føles utilfredsstillende ikke å gå dypere inn i tematikken, men til syvende og sist ble det et spørsmål om prioritering. 22

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 22

12.03.2021 13:59


Bokens innhold og struktur

Av samme grunn har jeg også avgrenset omtalen av tilleggslidelser til noen få vanlige psykiske tilleggslidelser. Disse lidelsene kommer jeg tilbake til senere i boken, men da i forbindelse med andre problemstillinger. Kapittel 3 omhandler årsaker til bipolar lidelse. Dette kapitlet er forsøkt skrevet så enkelt at forhåpentlig også personer uten særlige forkunnskaper kan ha glede av det. Som det framkommer i kapitlet, er det fortsatt mye som ikke vites om årsakene til bipolar lidelse. Alt tilsier at det er mange faktorer og prosesser som samspiller. For å unngå å overvelde leserne med usikre funn og mulige betydninger har jeg valgt å nedtone og utelate forskning på en del biologiske prosesser og mekanismer. Jeg har i stedet valgt å omtale biologiske forhold som kan ha betydning for risiko for tilbakefall, der jeg synes det er relevant senere i boken. I kapittel 4 beskrives forekomst og debutalder. Dette er et kort kapittel der jeg tillater meg å diskutere problemstillinger jeg vet en del er opptatt av: overdiagnostikk av bipolar II lidelse og ulik forekomst mellom enkelte land og kontinenter. I kapittel 5 beskrives prodromal- og risikotilstander for utvikling av bipolar lidelse. Dette er et tema mange foreldre med bipolar lidelse er opptatt av, ettersom de frykter at deres barn skal utvikle den samme lidelsen. Mens den generelle risikoen er omtalt i kapittel 3, handler dette kapitlet om mulige tidlige kjennetegn. Etter min mening burde også helsepersonell som jobber med barn, ungdom og unge voksne, ha kjennskap til fagfeltet. Samtidig er kunnskapen utfordrende å formidle på en enkel og konkret måte fordi den er beheftet med mange forbehold. Uten å bli for teknisk har jeg forsøkt å belyse hva funn fra ulike forskningstilnærminger betyr i praksis. Jeg håper at dette kan bidra til en nyansert (og edruelig) forståelse av risiko. Mens kapittel 5 omhandler sykdomsutvikling fram til diagnostiserbar bipolar lidelse, handler kapittel 6 om hvordan lidelsen forløper i etterkant, og konsekvenser for funksjon og levealder. Kapitlet belyser de store forskjellene i sykdomsutforming og forløp som finnes blant personer med bipolar lidelse.

Kapittel 7 og 8: psykologiske prosesser og tilpasninger Kapittel 7 og 8 setter søkelyset på psykologiske prosesser som i liten grad omtales i litteratur om bipolar lidelse. Kanskje skyldes det at bipolar lidelse anses som mer biologisk enn mange andre psykiske lidelser, og at det ofte er psykiatere som skriver om lidelsen. I kapittel 7 omtales psykologiske reaksjoner og individuelle prosesser relatert til det å få diagnosen bipolar lidelse. Sykdomsforståelse, personlige identitetsforhandlinger og aksept av diagnosen og lidelsen har stor betydning for hvordan den enkelte forholder seg til sykdommen. En hensiktsmessig forståelse og holdning er fundamentet for gode tilbakefallsforebyggende tiltak og proaktiv håndtering av sykdomsepisoder. Samtidig argumenterer jeg for at holdninger ikke er statiske fenomener, og at det er viktig at helse­personell og andre støttespillere tar hensyn til dette for å kunne yte best mulig hjelp. 23

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 23

12.03.2021 13:59


Innledning

Den enkeltes gryende forståelse og erkjennelse av egen bipolar lidelse åpner opp for nye problemstillinger og prosesser som peker mot en mer handlingsrettet tilnærming til lidelsen. I kapittel 8 presenteres en enkel «grunnpakke» for hvordan personer med bipolar lidelse selv kan jobbe med å bli bedre kjent med egne tanker og følelser, og hvordan støttespillere kan hjelpe personer med lidelsen til å ta valg og utvikle motivasjon og mestringstro. Deretter adresseres et eksempel på et slikt valg: Hvor åpen skal den enkelte være om sykdommen? Mot slutten av kapitlet løftes blikket ved å fokusere på betydningen av å ha et best mulig liv med bipolar lidelse. Et liv med bipolar lidelse skal ikke kun handle om å bekjempe sykdom og tilbakefall, slik de påfølgende kapitlene kan gi inntrykk av. Å minimere sykdommens omfang er viktig, men gir ikke alene et godt liv. Livet må også ha et vitaliserende innhold som gjør det verd å leve. Et best mulig liv er også en viktig ressurs for å takle motgang.

Kapitlene 9 til 18: forebygging og håndtering av tilbakefall Disse kapitlene handler for det meste om forebygging av tilbakefall, forberedelser før sykdomsepisoder og håndtering av disse. Innholdet er organisert rundt spørsmålene hva (faktorer), hvorfor (prinsipper og mekanismer) og hvordan (kartlegginger og tiltak) heller enn navngitte behandlingsformer. Kapittelrekkefølgen følger de fire fasene i en bipolar syklus. Nedenfor beskrives fasene, aktuelle begreper, hvilke kapitler som omhandler hvilken fase, når innsatsen bør settes inn, og noen tanker om hvilke tiltaksområder som kan være mest nyttige for hvem.

Lidelsens fire faser De fire fasene er illustrert til høyre i figur 0.1. Stort sett følger fasene hverandre på en sirkulær måte, men ved brå episodestart kan varselfasen oppleves som svært kort eller fraværende. Figuren gir også en grovkornet illustrasjon av viktige faser og prosesser i forløpet fram til aktiv sykdomshåndtering. Prosessene relatert til psykologisk tilpasning og sykdomshåndtering samspiller på en dynamisk måte. Også andre tidligere nevnte aspekter som personlige ressurser, åpenhet, tilgang på hjelp og støtte, og hvor tilfreds man er med livet for øvrig, har betydning for hvordan utfordringer håndteres. Vedlikeholdsfasen Vedlikeholdsfasen er den friskeste fasen og defineres ofte som perioden fra man har vært stemningsstabil i minst to måneder, til man opplever et nytt tilbakefall (1). Et tilbakefall fra vedlikeholdsfasen omtales som «recurrence» på engelsk. En streng definisjon av stemningsstabil i betydningen symptomfri innebærer at personer med mildere symptomer («restsymptomer») mellom sykdomsepisoder teknisk sett ikke er i vedlikeholdsfasen, men i tilfriskningsfasen (se under). Disse kan likevel ha effekt av

24

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 24

12.03.2021 13:59


Bokens innhold og struktur

Psykologisk tilpasning

Debut av symptomer og affektive episoder

Utredning og diagnose

Sykdomsforståelse

Holdning til diagnose og lidelse

Sykdomshåndtering Forebygge i varselfasen Identitet

Forebygge i vedlikeholdsfasen

Forberedelser og håndtering av episoder i sykdomsfasen

Håndtere konsekvenser og stabilisere i tilfriskningsfasen

FIGUR 0.1. En kronologisk framstilling av viktige faser og prosesser i forløpet og håndteringen av bipolar lidelse.

tiltakene som beskrives for vedlikeholdsfasen. Jeg velger derfor å forholde meg pragmatisk til definisjonen, slik at jeg inkluderer relativt stabile tilstander med restsymptomer når jeg bruker betegnelsen vedlikeholdsfase. Av og til understrekes dette ved at jeg bruker uttrykket «friskeste fase». Andre ganger bruker jeg «stabil fase» i stedet for vedlikeholdsfase. Jeg foretrekker likevel sistnevnte ettersom «vedlikehold» signaliserer at det å holde seg stabil er en jobb, på samme måte som det er å vedlikeholde andre ting i livet. Helsepersonell, pårørende og andre kan gjøre deler av jobben, men den viktigste jobben er den personen med lidelsen selv gjør. Varselfasen Varselfasen opptrer etter vedlikeholdsfasen og kan defineres som perioden fra de første varselsignalene om en ny sykdomsepisode melder seg, til en ny diagnostiserbar sykdomsepisode er utviklet. Avgrensningen mot en ny sykdomsepisode kan være vanskelig og er mindre viktig i praksis. For dem med restsymptomer i vedlikeholdsfasen kan starten på varselfasen defineres som tydelig symptomforverring eller at det opptrer nye sykdomstegn. Sykdomsfasen En sykdomsfase kan bestå av én episodetype eller ulike typer etter hverandre. Eksempelvis kan en depresjon svitsje rett over i mani, og omvendt. En slik direkte overgang fra en polaritet til en annen kalles et polyfasisk skifte. I en sykdomsepisode er det relativt begrenset hva den med lidelsen selv kan gjøre for å påvirke sykdomsforløpet, spesielt ved moderate til alvorlige episoder. Da er man i større grad prisgitt andres hjelp og støtte og behandlingstiltak som kan redusere symptomtrykket og episodens varighet.

25

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 25

12.03.2021 13:59


Innledning

Tilfriskningsfasen Denne fasen defineres ofte som perioden fra man begynner å komme seg etter en sykdomsepisode (delvis remisjon), til de første to månedene etter at man har oppnådd normalt stemningsleie (full remisjon) (1). Et tilbakefall til episoden man er i tilfriskning fra, omtales som «relapse» på engelsk. Den viktigste utfordringen i tilfriskningsfasen er å sikre bedringsprosessen og unngå tilbakefall. Det kan innebære å få hjelp til å bearbeide følelsesmessige, relasjonelle og praktiske ettervirkninger av å ha vært syk.

Tre hovedområder for forebygging og forberedelser På et overordnet nivå kan vi si at den psykososiale innsatsen for å optimalisere stabilitet og forebygge framtidige negative konsekvenser er sentrert rundt tre hovedoppgaver: 1) Å utvikle eller opprettholde en regelmessig, sunn og balansert livsstil som tar hensyn til risikofaktorer for tilbakefall. Hensikten er i minst mulig grad å framprovosere den underliggende sårbarheten for ustabilitet som kjennetegner bipolar lidelse. Kapitlene 9 til 14 omhandler faktorer som i ulik grad er vist å fremme (beskyttende faktorer) og hemme (risikofaktorer) stabilitet i vedlikeholdsfasen, samt forslag til tiltak. Å forebygge tilbakefall i vedlikeholdsfasen innebærer altså å utvikle og iverksette det man kan kalle en «forbli frisk-strategi». Stemningsdagbok og forebyggelsesplan er to viktige verktøy som presenteres i kapittel 15. 2) Å utforske varselsignaler på tilbakefall og planlegge motsykliske tiltak for å stoppe eller mildne en begynnende sykdomsepisode. I varselfasen er sykdomsprosessene aktivert, men det er fortsatt mulig å bremse eller stoppe disse hvis de oppdages tidlig nok. Kapittel 16 handler om identifisering av varselsignaler og kapittel 17 om forebyggende tiltak. 3) Å planlegge tiltak og inngå avtaler om hjelp ved framtidige sykdomsepisoder. Når demningen brister, trenger man hjelp fra andre. Å ha gjort avtaler i forkant øker sannsynligheten for rask og koordinert hjelp og forebygger unødvendige belastninger og konsekvenser for personen med lidelsen og dennes pårørende. I kapittel 18 presenteres kriseplan og forslag til psykososiale tiltak som kan lette sykdomsepisoder. Å sikre tilfriskningen og unngå tilbakefall i tilfriskningsfasen kan teknisk sett anses som et fjerde hovedområde, men handler i mine øyne mest om reparasjon. Tilfriskningsfasen omtales mot slutten av kapittel 18.

26

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 26

12.03.2021 13:59


Bokens kunnskapsgrunnlag

Å utnytte de friskeste periodene Forutsetningen for å nyttiggjøre seg kunnskap og utarbeide tiltak er best når man er på sitt friskeste. Det er da hovedjobben skal gjøres for å minimere sykdommens makt og innflytelse og maksimere muligheten for et godt liv. Utforskning av sammenhenger og planlegging av tiltak bør derfor skje i vedlikeholdsfasen.

Individuelle variasjoner i nytte av tilbakefallsforebyggende tiltak Den store variasjonen i hvordan sykdommen er utformet, betyr at behovet for forebygging i vedlikeholdsfasen varierer. Lang tid mellom sykdomsepisoder kan tilsi at den underliggende sårbarheten for ustabilitet er mindre reaktiv overfor risikofaktorer, og/eller at man er godt beskyttet mot tilbakefall av medisiner og regelmessig og sunn livsførsel. Personer med lange friske faser kan således ha størst utbytte av å fokusere på hovedområde 3 ovenfor, og muligens hovedområde 2. Mot den andre enden av skalaen finnes personer som opplever hyppige sykdomsepisoder og affektive symptomer mellom sykdomsepisoder. Disse har muligens en mer reaktiv sårbarhet for ustabilitet og/eller dårligere beskyttelse av medisiner og mer uregelmessig og usunn livsførsel. En «uryddig» sykdomsutforming kan gjøre det vanskelig å benytte varselfasemetodikken (hovedområde 2). Disse kan ha best utbytte av å prioritere hovedområde 1 og 3.

Kapittel 19: evidens for psykologiske og biologiske behandlingsformer Navngitte psykologiske og biologiske behandlingsformer for bipolar lidelse, inkludert medikamenter, omtales i kapittel 19, og da med fokus på hvor virksomme eller effektive disse er vist å være. De psykologiske behandlingsformene kombinerer på ulike måter elementene som omtales i de foregående kapitlene.

Bokens kunnskapsgrunnlag Jeg har både trukket veksler på forskningslitteraturen og egne erfaringer fra klinikk og forskning. Å formidle kunnskap innebærer mange avveininger og valg. Forskningen søker klare svar, men svarene kommer ofte med mange forbehold. Dette gjelder ikke minst i vårt fagfelt fordi mennesker er så forskjellige, og fenomener må måles indirekte gjennom selvrapportering og observasjon og deretter tolkes. I tillegg er det stor variasjon i kvaliteten på hvordan studier er gjennomført, og i mange tilfeller spriker evidensen. Der det er mulig, viser jeg til forskningsoppsummeringer (meta­ 27

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 27

12.03.2021 13:59


Innledning

studier og oversiktsartikler). Selv om oppsummeringers «gjennomsnittsfunn» ofte er å foretrekke framfor enkeltfunn, er heller ikke disse bedre enn studiene de bygger på. Jeg har forsøkt å velge studier som jeg mener gir et mest mulig representativt bilde av dagens kunnskapsstatus. Samtidig er kunnskapsstatusen svært varierende for de ulike temaene som omtales i boken. For temaer jeg synes er viktige, interessante og lovende, men lite utforsket, har jeg senket kvalitetskravet. Da har jeg forsøkt å påpeke dette. Samtidig er det ikke hensiktsmessig å kommentere alle studiers metodologiske styrker og svakheter. Da ville boken blitt betydelig mer omfattende og kjedelig å lese for de fleste. Jeg oppfordrer i stedet leserne til å ha en sunn grad av skepsis, spesielt til funn det er mindre belegg for. Forskningsevidensen er i stadig utvikling, og det vi tror vi vet i dag, er ikke nødvendigvis sant i morgen. Det er heller ikke slik at det som er sant eller virker for en person, nødvendigvis gjør det for en annen. Boken har rikelig med litteraturhenvisninger for lesere med ønske og kompetanse til å fordype seg i studienes metodologiske aspekter.

Bokens målgruppe Dette er en fagbok skrevet for fagfolk og studenter som ønsker kunnskap om bipolare lidelser og hvordan de i samarbeid med pasienter, pårørende og andre kan redusere sykdommens totalbelastning. Jeg håper også at mange med bipolar lidelse og deres pårørende opplever innholdet som tilgjengelig og nyttig, spesielt kapitlene orientert mot personlige prosesser og forebyggende og skadereduserende tiltak (fra kapittel 7). Det at en stor andel av befolkningen har høyere utdannelse, og at personer med bipolar lidelse har tilsvarende utdannelsesnivå, gir meg forhåpninger om at mange med lidelsen kan ha glede av boken. Selv om jeg tror at fagfolk får best utbytte av boken ved å lese den fra perm til perm, kan personer med lidelsen og pårørende bruke den som et oppslagsverk for å søke forståelse, idéer og inspirasjon. Sagt med den britiske forfatteren Samuel Johnsons (1709–1784) ord: «Kunnskap kan være to ting; det vi vet, og det at vi vet hvor vi kan lære det vi ikke vet.» God lesning!

9788215031507_Skjelstad_Bipolare lidelser 040321.indd 28

12.03.2021 13:59



I tillegg til generell kunnskap om bipolare lidelser og diagnostikk handler boken om reaksjoner på det å få diagnosen, hvordan man kan leve et best mulig liv med lidelsen, og andre måter å påvirke sykdomsforløpet på enn med medikamenter. Gjennomgangstemaet er at det er bedre å forhindre skade enn å reparere skade. Det presenteres faktorer som øker og reduserer risikoen for tilbakefall, og prinsipper, verktøy og konkrete forslag til hvordan man kan forebygge og stabilisere i lidelsens fire faser. Søkelyset rettes mot hva personer med bipolar lidelse selv kan gjøre med hjelp fra helsepersonell, de nærmeste og andre støttespillere. Boken er skrevet for fagfolk og studenter. Det har vært viktig for forfatteren å presentere kunnskapen på en lettfattelig måte, slik at den oppleves tilgjengelig også for personer som har lidelsen og deres pårørende.

Bipolare lidelser

DAG VEGARD SKJELSTAD er spesialist i klinisk voksenpsykologi og har doktorgrad på bipolar lidelse. Han jobber ved Klinikk for psykisk helse og rus i Vestre Viken HF og har lang erfaring som kliniker, forsker og førsteamanuensis II ved Psykologisk institutt, Universitetet i Oslo.

DAG VEGARD SKJELSTAD

Det å få en bipolar lidelse er ikke et valg, men man kan velge hvordan man skal forholde seg til den.

DAG VEGARD SKJELSTAD

Bipolare lidelser Forståelse og forebygging av tilbakefall


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.