Nutidens Unge nr. 1 2021

DR Ø

EN

ME

FO

R

OG

M

H ÅB

NUTIDENS UNGE NR.1/2021

FREMTID

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

annoncer

Tekst

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Zakaria Naser NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Arkivfoto Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

NUTIDENS UNGE 5 » Leder 6 » Bestyrelsens beretning 2020 10 » Digt af Mikkel Christensen 11 » Fremtidens samfund i et handicapperspektiv 13 » Dansk Handicap Forbunds 21. kongres blev afholdt digitalt på grund af corona 15 » Cirkus Kristensen 18 » Landsmøde 2021 20 » Normal skolegang normaliseres – snart 23 » Filmanmeldelse 27 » Vi skal blive ved med at drømme 29 » Nyt fra SUMH 31 » Nyt fra DUF 33 » Bestyrelsen 35 » Indmeldelse

Redaktion: Mikkel Christensen Sofie Lundsfryd Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 30. marts 2021.

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.

Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

NUTIDENS UNGE

LANDSMØDE

2021

Sæt kryds i kalenderen den 27. marts 2021.

Læs indbydelsen på bladets midtersider.

3

annoncer

4

NUTIDENS UNGE

Vær velkommen

– i hvert fald hvis du bliver bedre end 2020!

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Zakaria Naser, formand

2020 har været et kaotisk år præget af megen usikkerhed og ustabilitet på alle fronter. For mit eget vedkommende kan det nok bedst illustreres ved, at jeg bl.a. pga. især sygdom i løbet af det seneste år har måttet benytte mig af lige så mange hjælpere (inkl. vikarer) som i de første fire år, jeg havde min BPA-

NUTIDENS UNGE

ordning. Jeg tror desværre, at den usikkerhed og ustabilitet, som mit år har været præget af, er gået igen ved mange af jer andre – om ikke ift. hjælpere, men så i form af eksempelvis behandling (ved fysioterapien eller på sygehuset) eller andet.

Også for Ungdomskredsen har det været et meget anderledes år, hvor usikkerheden bl.a. kom til udtryk i form af tvivl om, hvornår vi kunne holde møder og arrangementer og hvordan – altså om vi kunne gøre, som vi plejede, eller om vi måtte ud at tænke i alternativer.

2020 har i takt med coronaens indtog budt på mange forandringer og omstillinger. En af dem er øget digitalisering, og brugen af platforme som Skype, Teams, Messenger og Zoom til både sociale sammenkomster såvel som møder og arrangementer af mere faglig karakter har for alvor taget fart i år. Ja, jeg har sågar set et billede fra en Facebook-ven, hvor hele familien pga. coronasituationen ikke kunne være samlet og derfor var på Zoom med hinanden juleaften!

Men selvom den øgede digitalisering også skaber nye muligheder, skal vi stadig huske at

være på vagt og eksempelvis ikke acceptere, hvis arrangører af diverse arrangementer fremover slækker på den fysiske tilgængelighed med argumentet om, at arrangementet såmænd er tilgængeligt, fordi vi jo bare kan være med online. De nye digitale muligheder må aldrig komme til at blive på bekostning af fysisk tilgængelighed!

Jeg håber dog ikke, det bliver et fremtidigt scenarie, men at de elektroniske arrangementer mere vil komme til at blive en mulighed og et supplement til de fysiske arrangementer og kun erstatte dem, når det er nødvendigt.

Nødvendigt bliver det desværre også at erstatte årets fysiske landsmøde med et elektronisk. Det kan du læse mere uddybende om på s. 18, hvor du også kan læse mere om, hvordan det kommer til at foregå. Du kan også læse artikler om håb og drømme efter corona, om at få børn og meget andet.

God læselyst!

Zakaria Naser Formand

5

Bestyrelsens beretning 2020 ARRANGEMENTER Landsmøde I foråret 2020 kom der mail om, at forretningsudvalget i Dansk Handicap Forbund havde besluttet at give dispensation til, at lokalafdelinger og specialkredse pga. corona-situationen fik mulighed for ikke at afholde landsmøde/generalforsamling i 2020, men gerne måtte vente til 2021. På et online videobestyrelsesmøde kort efter besluttede vi – som så mange andre i DHF – at benytte os af muligheden og dispensationen.

Derfor blev landsmødet rykket til foråret 2021 – et landsmøde du kan læse mere om i dette blad. Det betyder også, at bestyrelsen fortsat er i samme sammensætning, indtil der kan være valg til bestyrelsen ved landsmødet 2021.

Temaweekend I slutningen af august var vi langt om længe atter tilbage på Brogården til et fysisk arrangement. Med temaet for weekenden "Kom godt igennem corona" satte vi fokus på den aktuelle corona-situation, og hvordan man fx kunne komme bedst muligt igennem en sådan situation. Fredag aften efter aftensmaden startede weekenden ud med en kort statusopdatering fra formanden, Zakaria Naser, hvor der bl.a. blev fortalt lidt nærmere om flytningen af landsmødet, og hvordan bestyrelsen havde arbejdet under de anderledes betingelser i løbet af året. Lørdag formiddag var der spændende oplæg fra Ann-Katrine Kviesgaard og Mikkel Christensen om SUMHs Naturfællesskab, som de siden nedlukningen af Danmark i foråret havde været en del af. I løbet af lørdag eftermiddag blev det både til quiz, gåtur og sidst men ikke mindst oplæg om digtskrivning i corona-tiden – og oplæsning af disse – fra Mikkel. Om aftenen havde vi fået musiker Peter ”Pede” Rahbek til at komme og akkompagnere os i en gang fællessang. Vi sad med behørig afstand, men der blev sunget igennem, så jeg tror, at selv Phillip Faber var blevet stolt. Søndag formiddag blev weekenden sluttet af med, at Ann-Katrine fortalte om sit liv og sin egen personlige historie med både op- og nedture. Det var en gribende og rørende og ikke mindst modig fortælling.

S

SU R U K E L JU

AFLYST A

RON PGA. CO

6

Julekursus Pga. udviklingen i corona-situationen – med bl.a. stigende smittetal og nye restriktioner mod slutningen af året – så vi os desværre også nødsaget til at aflyse julekurset. Julekursets tema ”Ensomhed og fællesskab(er)” og program vil efter planen blive rykket til temaweekend 2021.

NUTIDENS UNGE

Bestyrelsens beretning 2020

– t l e u t r i v r

UK går virtuelt Da vi pga. corona-situationen ikke kunne afholde fysiske arrangementer, holdt vi i maj og juni 2020 fire online-arrangementer – bl.a. banko og dilemmaspil – med et fint fremmøde af både kendte og mindre kendte ansigter.

– gå

DER J E B R A M SA Sommersjov i Hou I 2020 har vi fortsat vores samarbejde med Egmont Højskolen og dens elevforening, og vi har derigennem deltaget i og været med til at arrangere Sommersjov i Hou. Temaet for 2020 var ”Humor”.

Repræsentantskabsmøde i SUMH Ungdomskredsen har deltaget ved SUMHs repræsentantskabsmøde, som blev gennemført online. Til at starte med blev det skriftlige materiale sendt ud via Dropboxlink på mail. Herefter kunne medlemmerne i de forskellige medlemsorganisationerne i tiden op til mødet melde sig ind i en Facebookgruppe, hvor der kunne kommenteres på og stilles spørgsmål til materialet. Til sidst blev dagsordenens punkter gennemgået i en online afstemning.

Nordens Velfærdscenter I januar 2020 var Ungdomskredsens formand, Zakaria Naser, i Finland inviteret af Nordens Velfærdscenter for at deltage i "Nordic Meeting on Youth Advocacy and Disability" og "Expert meeting on participation for children and youth with disabilities in the Nordic countries". Her har han deltaget i panel- og plenumdiskussioner og gruppearbejde og herigennem kommet med inputs til arrangementernes indhold. Det var en spændende tur, hvor der også blev erfaringsudvekslet og netværket.

Nordens Velfærdscenter er i 2020 begyndt at arbejde mere med integration af et ungdomsperspektiv. Derfor har Zakaria Naser også været inviteret til at deltaget i Nordens Velfærdscenters funktionhindersråds (handicapråds) tre møder i 2020 som ungdomsrepræsentant, hvor der bl.a. har været mulighed for at komme med en statusopdatering på situationen for unge med handicap i Danmark, heriblandt Ungdomskredsens medlemmer.

Det har været spændende, og det bliver spændende at følge den fortsatte udvikling med integrationen af et ungdomsperspektiv i rådets arbejde.

NUTIDENS UNGE

7

Bestyrelsens beretning 2020 Følgegruppe til sektorpartnerskabet for mennesker med handicap Som følge af corona-krisen blev der i foråret indgået aftale i Folketinget om hjælp til sårbare og udsatte grupper. Det indebar, at der blev oprettet tre sektorpartnerskaber, heriblandt et for mennesker med handicap. Til det sektorpartnerskab blev der lavet en følgegruppe, som vi af Dansk Ungdoms Fællesråd blev inviteret til at være repræsenteret i. Formand Zakaria Naser repræsenterede derfor Ungdomskredsen ved en række møder i følgegruppen i løbet af året, hvor han var med til at sætte fokus på de udfordringer og problemstillinger, som corona-krisen har budt Ungdomskredsens medlemmer.

DELTAGELSE TER N E M E G N A R R A E I ANDR Dansk Handicap Forbunds 21. kongres 2020 var atter kongres-år, selvom kongressen denne gang måtte stå i coronaens tegn. Det betød, at den ligesom SUMHs repræsentantskabsmøde i foråret måtte gennemføres online. Forud for kongressen blev det skriftlige materiale sendt ud til alle tilmeldte delegerede sammen med et link til forklarende videoer til at ledsage det skriftlige materiale. Der var afsat en periode til at gennemgå materialet, hvor der var mulighed for at komme med kommentarer og stille spørgsmål, hvorefter der blev stemt online om dagsordenens punkter. Det var en vellykket om end alternativ kongres, og afholdelsen var forbilledlig efter omstændighederne.

På første hovedbestyrelsesmøde efter kongressen var der valg til DHF’s udvalg, og her fik Ungdomskredsen sat sit præg for den kommende kongresperiode.

Ann-Katrine Kviesgaard blev valgt ind i Dansk Handicap Forbunds ulandsudvalg, og Rie Rasmussen blev genvalgt til Dansk Handicap Forbunds social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (SAPU), hvor hun får selskab af Zakaria Naser, der er udpeget til pladsen som specialkreds-repræsentant (en plads der går på omgang).

Kommunikation Vi er de sidste par år blevet endnu bedre til at bruge Facebook i vores kommunikation. Her poster vi nyt både fra os selv og fra andre relevante medier. Derudover opretter vi altid vores arrangementer som begivenheder på Facebook, og man kan der følge med i de seneste nye opdateringer om fx programmet. Sidst men ikke mindst bruger vi Facebooksiden til kommunikation med medlemmer og andre, der enten skriver kommentarer eller beskeder privat til siden.

Vores medlemsblad, Nutidens Unge, udkommer fire gange om året og indeholder alt lige fra spændende artikler, digte og personlige fortællinger fra både medlemmer og ikke-medlemmer til invitationer til vores arrangementer, billeder og beretninger fra disse samt rene nyhedshistorier.

Vi har også stadig en hjemmeside, hvor vi ligeledes opslår relevante nyheder fra både os selv og andre. Derudover kan man på hjemmesiden se kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelsesmedlemmer samt finde de seneste numre af vores blad, Nutidens Unge, referater fra bestyrelsesmøder og andre relevante dokumenter.

8

NUTIDENS UNGE

Bestyrelsens beretning 2020 G2 0E20 N U S N E / 1 .

NR NUTID Fremtid

k

boo

s

lg o

- fø

TEMA:

NU

RBEJDE

K SAMA

NORDIS

R UN SINET FO

MAGMAS K R E D S E N UNGD

ce Fa på

En af vores topprioriteter i den nærmeste fremtid bliver at styrke og stabilisere økonomien i Ungdomskredsen ved at prøve at finde alternativer til de nuværende indtægtskilder. På den måde kan vi også fremtidssikre økonomien i Ungdomskredsen og gøre os mere økonomisk uafhængige af hovedforbundet. Det er en opgave, som egentlig var i gang, men som så meget andet blev sat på standby pga. corona, så vi kan forhåbentligt snart komme videre med arbejdet.

ICAP HAND D RBUN GE MK EH D AP FO ANDIC

E G N U S TIDEN N R . 2 / 2 020 ook

DANS

-

O

eb ac F å

sp

o følg

Vi har i bestyrelsen et godt samarbejde, men bestyrelsesarbejdet har selvfølgelig også været påvirket af corona-situationen, og af at bestyrelsen er fortsat uden egentlig at være blevet valgt på det årlige landsmøde som sædvanligt. Derfor har det det seneste år ikke handlet så meget om at lave de store og vilde ændringer, men snarere om at holde Ungdomskredsen kørende og vedlige, indtil der ved valget på landsmødet 2021 kan blive givet et nyt mandat til, at bestyrelsen kan arbejde videre. På trods af at det har været en udfordring kun at være 6 og ikke 7 i bestyrelsen, er dette blevet løst udmærket af, at vi har været og er gode til at hjælpe hinanden. Dette skal fortsætte mindst lige så godt, som det gør nu, selvom vi selvfølgelig håber på og regner med igen at være fuldtallige efter landsmødet.

N

E20 G N U S N 0 UTIDE N R . 4 / 2 NUTIDENS UNGE

ASINDES ETN MAG RE OMSK

DICANPD ED HI CAAN BU M E P FOR G N D AN FOR U NSK H DA

UNGD

NR.3/2020

k

boo

sp

lg o

- fø

ace åF

Min Mig og

KROP

book

ace åF

p g os - føl

Som det kan ses af beretningen, er der – i det omfang det har været muligt med corona-situationen det seneste år in mente – videreudviklet på en masse gode samarbejder.

Det er vigtigt, at vi i fremtiden fortsætter det gode arbejde med at styrke og udbygge nuværende samarbejder samt prøve at skabe nye. Derudover vil vi (sikkert som alle andre) selvfølgelig gerne have flere medlemmer, og vi håber også at kunne aktivere flere af de nuværende. Derfor skal vi selvfølgelig også arbejde for at gøre Ungdomskredsen mere synlig både i den offentlige debat, men selvfølgelig også i handicapverdenen.

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

ICAP HAND BUND P FOR GE MK EH D N U NDICA A R O F T DANS E IN S

MAGMAS K R E D S E N UNGD

O

NUTIDENS UNGE

9

Alle er børn af den

levende jord

3. Hæmmet kan synet og hørelsen være.

Andre igen har så svært ved at gå.

Nogle må kæmpe med tanker så svære.

Sproget hos andre er svært at forstå.

Ja, der er forskel, men det gør os lige.

Alle kan noget. Den holdning er klar, og vi er mange med noget at sige.

Kom, lad os bruge den stemme, vi har.

2. Kom, lad os skabe et sted i balance, ændre på det, som vi tror er normalt.

Alle har ret til et liv og en chance.

Gid, at den holdning gi’r genlyd globalt.

Verden er lille. Vi griber om hænder, mærker at alle har vilje som få.

Viljen er stærk som det håb, vi nu tænder, viser os alle, hvor langt vi kan nå.

4. Kom, lad os skabe et sted, vi kan være andet og mere, end øjet kan se.

Mange har spurgt os, om tanken kan bære, men den kan drømmes, og så kan den ske.

Nu er det tid til at skride til handling, skabe den plads, der skal til, men især sætte et mål om at skabe forvandling.

Verden skal bygges på menneskeværd.

Mi

lC e k

h ri s t e

ns

en

k

1. Kom, lad os skabe en verden for alle, glemme hver tanke om dem og om os.

Hver barriere må vige og falde.

Vi er i live og ikke på trods.

Ingen kan magte at kæmpe alene.

Nu står vi sammen i handling og ord.

Ingen behøver at føle sig ene.

Alle er børn af den levende jord.

Vinter 2021

Skrevet i anledningen af FN's internationale handicapdag den 3. december 2020

10

NUTIDENS UNGE

Fotograf | Sidsel Christensen

5. Kom, lad os skabe en verden for alle.

Grænser og skel – vi vil bryde dem ned.

Hver barriere må vige og falde, så vi kan leve i ro og i fred.

Ingen kan skabe den fremtid alene.

Fællesskab sætter de dybeste spor.

Ingen behøver at føle sig ene.

Alle er børn af den levende jord.

Fremtidens samfund i et handicapperspektiv

Af Olivia Dahl Nielsen Stud.cand.scient.soc, odh@soc.ku.dk, født med cerebral parese

NUTIDENS UNGE

Fotos | Private

Vi med handicap er en del af verdens største minoritet. Alligevel er drømmen om en ‘normal’ handicappet krop stadig langt fra realiseret. I Danmark roder vi stadig rundt i, hvordan vi taler om handicap, og hvordan vi undgår, at folk med handicap marginaliseres og stigmatiseres i rollen som ja, ‘de handicappede’. En uniform, svag og syg gruppe uden individualitet og medbestemmelse.

Jeg er selv opvokset som den eneste med cerebral parese i min omgangskreds. Min tilværelse har altid været særlig, fordi jeg lever i en krop, som udefra set betragtes som anderledes og af nogle ligefrem defekt.

Mit handicap er gennem min opvækst blevet beskrevet som noget negativt, som noget jeg skal være glad for ikke fylder mere, end det nu en gang gør, og som noget jeg skal gemme væk i den udstrækning, det er muligt. Den holdning har jeg ikke bare mødt hos nogle tilfældige mennesker i mit liv. Den er ligesom underliggende i de fleste menneskers forståelse af handicap. Dette bliver ofte formuleret mindre direkte som: “Det er flot alt det, du har opnået, på trods af det, at du har CP”. Altid har jeg været god og succesfuld på trods. På trods af det at jeg har CP, som i de flestes øjne er et negativt aspekt ved min krop. Ikke noget positivt eller bare neutralt.

Handicap er længe blevet forstået som et problem, der skal normaliseres.

Jeg mener, at fremtidens kampe for folk med handicap i lige så høj grad indebærer en normalisering af menneskelige variationer: Handicap er et menneskeligt karakteristika, der bringer værdi til verden.

En mere handicap-positiv verden er mulig. I fremtiden ønsker jeg at give opmærksomhed til den skam og følelse af forkerthed, som samfundet har været med til at påtvinge mennesker med handicap, og arbejde for en mere ligeværdig forståelse af folk med handicap.

Vi har behov for en begrebsverden, der formår at fortolke mennesker med handicaps kroppe som andet end defekter. Det danske samfund mangler sprog for ‘godartet’ kropslig variation.

Jeg ønsker, at flere med handicap repræsenteres i medier og samfundsdebatten, samt at mennesker uden handicap opsøger handicap-perspektiver. Folk med handicap skal have mulighed for at få indflydelse, bruge deres stemme og sig selv aktivt i samfundet, lokalmiljøer og familierne. Først da vil mennesker uden handicap kunne forstå oplevelsen af at leve med handicap og løse nogle af de problemer, som mennesker med handicap har.

Handicap er et komplekst begreb, der både kan bruges til at undertrykke folk, som lever med handicap, men også til at etablere ligeværdighed. Handicap kommer til udtryk på mange måder og kan både være usynligt og synligt. Handicap er i mange tilfælde en vigtig kilde til ulighed i en verden, der har tendens til at værdisætte mennesker på baggrund af individuelle træk og formåen.

Jeg vil gerne bruge denne anledning til at udtrykke stolthed over at være medlem af handicapfællesskabet og have et handicap, at udtrykke modstandsdygtighed i kampen for rettigheder, retssikkerhed, ligeværd og mod diskrimination, udelukkelse.

Her er jeg i skole første gang efter min første multi-level operation, hvor jeg fik skåret min lårbensknogle over og roteret den 30 grader. Jeg fik også forlænget sener tre steder. Jeg havde gips på begge ben i mange uger. Jeg var otte år.

11

annoncer

12

NUTIDENS UNGE

Dansk Handicap Forbunds 21. kongres blev afholdt digitalt på grund af corona Kongressen i Dansk Handicap Forbund afholdes normalt hvert andet år på Egmont Højskolen i den sidste weekend i efterårsferien. I disse coronatider er der ikke noget, der er normalt, og derfor blev Dansk Handicap Forbunds 21. kongres afholdt digitalt.

Af: Mikkel Christensen Da jeg deltog på Dansk Handicap Forbunds 20. kongres i 2018, var jeg nybegynder – en grønskolling. Jeg havde aldrig været med før og vidste derfor heller ikke, hvad jeg skulle forvente. Det viste sig, at det var rigtig spændende at være med. Vi brugte naturligvis en del tid på den formelle dagsorden med gennemgang af årsberetning, økonomi, fremtidigt arbejde, og hvad der ellers hører med til den slags arrangementer, men når vi ikke var i gang med et punkt på dagsordenen, hyggede vi os sammen med de over 100 delegerede fra de andre specialkredse, lokalafdelinger og andre i Dansk Handicap Forbund. Priser blev uddelt, sange blev sunget, nye alliancer blev dannet.

Sådan skulle den 21. kongres også være forløbet, men sådan blev det ikke på grund af corona.

Videoerne var højst et par minutter lange hver. Der var velkomst, årsberetning, gennemgang af økonomi, indkomne forslag til vedtægtsændringer og fremtidigt arbejde.

Fra jeg gik i gang, til jeg havde afgivet min stemme til de forskellige punkter, tror jeg, der var gået lidt over en time. Hvis jeg havde villet, kunne jeg sagtens have taget dem i bidder og gå til og fra, men det valgte jeg ikke at gøre, for jeg var lidt i tidnød. Deadline for at afgive sin stemme nærmede sig nemlig med hastige skridt.

Det fede ved det var så, at jeg ikke behøvede at vente længe på afstemningsresultatet.

Landsformanden i Dansk Handicap Forbund hedder stadig Susanne Olsen, ligesom næstformanden hedder Rikke Kastberg, for begge blev genvalgt uden modkandidater.

Erna Kristensen, der har været hovedkasserer i forbundet i mange år, var ikke på genvalg. Hendes efterfølger på posten blev Jeanette Holst.

Ved hver kongres vælges der ligeledes et antal kongresvalgte til hovedbestyrelsen, som

skal sidde i den næste kongresperiode. I denne omgang blev Lena Nielsen, Inger Steen Møller, John Sørensen, Ulla Trøjmer og Claus Bjarne Christensen valgt, ligesom Jens Grønskov, Rie Rasmussen og Ann-Katrine Kviesgaard blev valgt som suppleanter. De to sidstnævnte er begge med i Ungdomskredsens bestyrelse.

Stort tillykke til alle med valget.

Landsmøde 2021 – fysisk eller digitalt?

Som coronasituationen er nu, er det nærliggende at stille det spørgsmål. Sidste år blev vi taget på sengen, da Danmark lukkede ned. Vi valgte derfor undtagelsesvis at aflyse landsmødet. Det kan vi ikke gøre igen. Vi kan derfor garantere for, at vi afholder landsmøde i 2021 i Ungdomskredsen. Vanen tro bliver det på et tidspunkt sidst i marts. Det kan du læse mere om på side 18 og 19. Her kan du også læse om, at landsmødet bliver digitalt. Jeg glæder mig, for selvom det var en mærkelig fornemmelse at være til kongres hjemme foran skærmen, havde jeg en god oplevelse.

Kongres hjemme foran skærmen I løbet af september tikkede de første mails om digital afholdelse af kongressen 2020 ind i min indbakke. Hvad skulle jeg forvente? Jeg vidste det ikke, for ligesom sidst var jeg nybegynder, en grønskolling, og det var alle andre i øvrigt også denne gang. Jeg var lidt nervøs for at skulle sidde i flere timer foran skærmen for at gennemgå det tilsendte kongresmateriale, som jeg og de andre delegerede havde fået både på skrift og på video.

Da jeg endelig tog mig sammen og satte mig ned og så videomaterialet igennem for at kunne stemme, var det slet ikke slemt.

NUTIDENS UNGE

Den digitale virkelighed dannede rammerne for Dansk Handicap Forbunds 21. kongres

13

annoncer

14

NUTIDENS UNGE

Cirkusnsen Kriste

3. maj 2018 Vi er blevet forældre! To små, dejlige og helt perfekte tvillingedrenge. Det gik jo meget nemt.

Lad os lige gå tilbage i tiden. Jeg hedder Kristian og er gift med Lea. Nogle af jer kender os måske fra Ungdomskredsen, hvor Lea har været formand, og jeg selv var fast tilknyttet som fotograf i mange år. Lea og jeg mødte hinanden i sensommeren 2008 og faldt pladask for hinanden. Som en naturlig del af det at blive kærester handler det også om at lære hinanden at kende. Drømmene, fortiden, holdninger og ja simpelthen alt der er værd at vide om dette nye menneske i ens liv. Jeg gør det rimeligt hurtigt klart for Lea, at det der med børn bare ikke var noget for mig. Bevares, de er da søde, og jeg elsker at lege og klovne med dem, men det er dæleme rart, at man kan vinke pænt farvel og sige tak for denne gang, når man afleverer dem til deres respektive forældre igen. Årene går. Lea og jeg flytter sammen, bliver gift og køber hus. Vi er nu tre, hvis man tæller Cirkeline med. Hun er vores lille Chihuahua, som altså gør det fint i rollen som mindste familiemedlem og tyverialarm.

Sommetider har vi snakken om, hvad nu hvis vi havde børn?

Et? To? Ej bare et der rigtig kan forkæles. Men nej, det er jo ikke en del af planen, selvom det nu ikke virker så skræmmende alligevel, når nu jeg tænker videre. Lea er all in på det med børn, men respekterer på samme tid også mit ønske om ikke at ville være far. Jeg flytter mig dog stille og roligt over på hendes hold. Hvad så nu? Er Leas handicap arveligt? Kan

NUTIDENS UNGE

vi få en procentsats på bordet? Det kan vi, viser det sig. 100% ikke arveligt. Så er det ligesom ikke en forhindring.

I starten af 2017 skyder vi “projekt baby” i gang. Der er rigeligt at få styr på. Det står rimeligt hurtigt klart for os, at vi må have hjælp til det med reproduktionen og med det samme opstår der en “ååh nej”-situation, for er det nu noget skamfuldt? Eller er der en defekt hos en af os? Eller vil det nogensinde lykkes for os? Nu hvor vi ikke kan det samme som alle andre? Heldigvis kunne vi slappe helt af. Det er mere normalt, end vi troede, at der skal mere hjælp til, end hvad lige kirken og naturen hævder at kunne klare selv.

Nu startede en proces med masser af undersøgelser, hormoner, hjemmeindsprøjtninger (og ja, jeg måtte lære at injicere med kanyle), og så en dag var det tid, sagde sygeplejersken. Det var bare megaspændende og helt vildt angstprovokerende at køre hjem fra sygehuset den dag. Jeg kan huske, at jeg kørte, som havde jeg en detoneringsklar bombe stående bag i bilen. Der skulle jo ikke ske noget med min dyrebare last. Dagene gik, og det blev tid til at se, om det var et vinderlod, vi havde trukket.

Nitte Det var simpelthen en kold klud lige i masken, for er der noget, vi mennesker er gode til, er det at sætte forventningerne højt.

Vi var bare så klar og ja, jeg var vel nærmest ved at indrette børneværelse.

På den igen. Nu med en sund portion skepsis, nye hormoner, hyppige sygehusbesøg, og så en dag var det tid igen. Sygeplejersken Stine var klar, vi var klar, og nu skulle det være.

15

Vi kørte hjem, rolige og helt enige om, at sker det, så sker det. Og sker det ikke, så må vi lære at nyde vores liv uden børn og så fortsætte med at forkæle de børn, der efterhånden vrimler frem alle steder, vi kigger hen.

14. september 2017 – Lea har en gave til mig.

Hun har tisset på en pind og dermed tegnet to streger på den.

Den var ikke gået, hvis det var mig der havde lavet det nummer.

Den er positiv, altså vi er gravide… Nej, nej, nej, man er vel lidt macho, så Lea er gravid, og VI skal være forældre.

Panikken sætter ind. Jeg var nødt til at købe en større bil, børneværelset skulle males, der skulle indrettes, købes udstyr og alt det andet, der nu skulle klares. Hvis man som mand ikke har prøvet at have et forstyrrende element i sit liv, skal man bare ønske sig en gravid kone. Der er intet tøj, der passer, kroppen gør ondt, der er hverken nok søvn eller mad til at tilfredsstille livet, og i det hele taget er der rigtig mange udfordringer. Men heldigvis er der også glæden. Den der altoverskyggende glæde hvor man bare går rundt med et fjollet smil hele tiden. Lea har som så mange andre gravide også kvalme. Kvalmen, og det den som regel ender med, kommer bare aldrig belejligt. Som den dag hvor vi skulle bisætte min gode ven og ankommer til kirken som de første. Vi parkerer på handicappladsen, som er lige ved den fine moderne kirkes hovedindgang, og som på kommando er det nu. Ud af den nye bil, kigge os omkring efter et godt sted, der er ikke tid.

Hen foran bilen, hvor vi kan gemme os lidt, og så må det ske her. Det går fint, lige til enken med følge ankommer og ser det hele. Strike One.

16

Vi skal til USA på en længe planlagt tur. Alle forholdsregler tages og med grønt lys fra læger, forsikring og flyselskab tager vi af sted. Vi havde den mest fantastiske tur rundt i bjergene og så bjørne og ja, alt hvad hjertet kan begære. Vi kommer en af dagene kørende på den mest fantastiske bjergvej. Den snor sig helt rigtigt og er bare lækker og pludselig da daaaaaa? Nu er det tid. Kvalmen vinder, og jeg drejer af ind mod, hvad der ligner en skole som, da det er søndag, heldigvis er lukket. Kaster bilen ind til siden, hiver Lea ud, og mens jeg så står der, trøster og holder hår, får jeg lige kigget mig omkring. Strike two. Det er ikke en skole, men en landkirke, som vi heldigvis ikke holder lige foran denne gang. Begynder at blive bekymret for mit ufødte barns åndelige indhold i det kommende lille liv. Det virker til, at mor Lea har det stramt med indviet jord.

Vel hjemvendt kommer vi til en scanning, og nu bliver det spændende.

Der er tvillinger. Der er fandme tvillinger. Det er to drenge.

Det tager lige lidt tid for den at synke ind.

Nå, men for at speede den lidt op, så går det, som det skal.

Lea hæver, og Cirkeline gør sit til en behagelig udrugningsproces. Hun ligger simpelthen på Lea’s mave og holder vagt.

Datoen bliver fastsat til den 3. maj 18, og da vi kommer langt fra Rigshospitalet, hvor slaget skal stå, får vi lov at tjekke ind dagen før. Vi pakker bilen og kører mod københavn. Da vi er i god tid, har vi aftalt en sidste “kærestetur” bare os to, inden vi bliver forældre. Vi tager på bakken, spiser og nyder bare stemningen. Den ene tykkere end den anden.

Vel ankommet på Rigshospitalet er vi nu klar til at blive forældre.

NUTIDENS UNGE

Det sker så, som du nok har regnet ud, dagen efter, og der bliver fremkaldt to helt perfekte små drenge. Hold nu kæft, de kunne give lyd. Dagene går med at lære alt det nye. Bleskift, amning, pusse og nusse samt meget, meget lidt søvn.

Fem dage senere er vi klar til at køre hjem. På vej hjem får jeg kigget bagud i bilen. Det er en Mercedes sprinter, og den er fyldt til taget. Det er her den første tanke om Cirkus Kristensen melder sig. Se eventuelt siden Cirkus Kristensen på Facebook.

Vel hjemme er det tid til at finde de nye rutiner og vaner.

Der kommer besøg fra et bureau, der udmåler, hvor meget hjælp Lea har brug for. Det var lige så grænseoverskridende, som det var nødvendigt. Det er jo ikke sjovt med fremmede i døgndrift for sådan en lille ny familie.

Heldigvis går det hele, som det skal, og vi finder snart ind i det nye liv. Drengene giver os nok at se til, og tiden flyver.

Lige pludselig kan de gå og dermed også nå. De vil have fat i alt, og i hvad der føles som en evighed, går nærmest al energi på at forhindre ulykker og miste indbo.

Vi er familie med alt, hvad det indebærer. Der er de sædvanlige blod, sved og tårer, men også alle grinene, glædestårerne, de to små første lagkager og ja alt, hvad der nu hører sig til.

Altsammen dobbelt op.

De er nu nærmere tre end to år, og der er fart på. De snakker som vandfald, og når de ikke løber omkring, cykler de og danser. De er empatiske, hjælpsomme, egoistiske og hinandens bedste venner. Sommetider også rygende uvenner. De er de store drenge i vuggestuen, og lige om lidt starter nye eventyr i børnehaven. Sommeren ventes med længsel, og der er store planer for de to små drenge. Der skal soves i shelter i haven, og den nye bålhytte skal i den grad bruges. Det er vigtigt for os, at de lærer om naturen, udelivet samt basal overlevelse. Ikke fordi vi forventer en stor kataklysme, men de bedste lege er nu en gang dem, der giver lidt røde kinder og pjusket hår. Alt det med teknologi skal de nok få lært alligevel.

Vi som forældre er så småt ved at finde hinanden igen. Det ville være løgn, hvis jeg påstod, at det hele bare var lyserødt dag ud og dag ind. Det kan ikke undgås, at vi er uenige om dette og hint, men i det store hele er vi enige. Det er nemt at møde såret stolthed, og “du tror du kan bedre end mig”, men det er jo også vigtigt bare at være god til det der med børn. Altså når nu de ikke bare kan afleveres tilbage mere. Det er virkelig en hård bane at blive forældre. Altså det må det være, uanset om

der er et eller to børn, men vi har jo ikke prøvet andet end at have to på en gang, så vi har svært ved at holde det op mod en ny familie med “kun” et nyfødt barn. Heldigvis vil vi ikke bytte nogen af dem for noget i verden. Fra vi så dem begge på scanning i 16. graviditetsuge, har vi bare knuselsket dem.

Vi har som forældre, voksne, kærester, ægtepar og mennesker udviklet os ekstremt. Det er et eventyr, som faktisk kun lige er begyndt. Drengene har i dag en kæmpestor familie.

Der er den biologiske, som i de fleste andre familier, men så er der også de andre. Dem, som de fleste andre familier ikke har.

Jeg tænker naturligvis på hjælperne. Alle pigerne i drengenes liv. Vi er meget opmærksomme på ikke at have udskiftning i Leas hjælperteam, og der er nu et rigtigt godt og dejligt team.

Selv et par af dem, der ikke var indstillet på at blive hængende, er der stadig i netværket og er en del af pakken. Der er ingen tvivl om drengenes kærlighed til dem, der gider dem. De giver tifold igen, og det er en luksus, når vi kan se, at drengene ikke bare er noget, der skal leves med på det, der jo i bund og grund er en arbejdsplads, men at der virkelig er gensidig kærlighed og vilje til at være en del af hinandens liv.

Vi ser os selv som en heldig og yderst priviligeret lille familie.

Fotos | Private

NUTIDENS UNGE

17

LANDSMØDE

// i elektronisk udgave //

Årets første arrangement, Ungdomskredsens landsmøde, står for døren. Landsmødet finder sted lørdag den 27. marts og bliver meget anderledes, end det plejer. Vi er i en force majeure-situation på grund af myndighedernes restriktioner, som vi ikke kan forvente bliver ophævet foreløbig.

Derfor er det besluttet efter dialog i bestyrelsen og med DHF, at landsmødet kommer til at foregå i en elektronisk udgave. Det vil sige, at de tilmeldte medlemmer alene vil kunne stemme den 27. marts via en elektronisk stemmeseddel, samt at der ikke stemmes om punkt 1, 2, 3 og 9 på dagsordenen.

Tilmelding til deltagelse og afstemning skal ske senest den 1. marts til Claus Jensen, konsulent i Dansk Handicap Forbund, på claus@danskhandicapforbund.dk med angivelse af navn, e-mailadresse og medlemsnummer.

Er du i tvivl om dit medlemsnummer, kan du via Dansk Handicap Forbunds hjemmeside logge ind på ’Min Side’ og se dit medlemsnummer, eller du kan kontakte forbundet på mail dhf@danskhandicapforbund.dk eller telefon 39 29 35 55.

Angiv desuden i din tilmelding, hvis du ønsker at brevstemme. Hvis du brevstemmer, vil du få sendt en stemmeseddel med frankeret svarkuvert. Brevstemmen skal være sendt, så den er DHF's sekretariat i hænde senest den 26. marts.

18

2021

Indkomne forslag sendes til Claus Jensen på claus@danskhandicapforbund.dk senest d. 27. februar. Han sørger for at sende forslag videre til UK's bestyrelse.

Den endelige dagsorden sendes ud til de tilmeldte deltagere på mail, når vi nærmer os landsmødet, men den foreløbige dagsorden til landsmødet er: 1) Valg af dirigent – bestyrelsen indstiller Susanne Olsen, Dansk Handicap Forbund 2) Valg af referent – bestyrelsen indstiller Claus Jensen, Dansk Handicap Forbund 3) Valg af stemmetællere – bestyrelsen indstiller Claus Jensen, Dansk Handicap Forbund 4) Årsberetning 5) Årsregnskab for 2019 og 2020 6) Indkomne forslag a) Sendes til claus@danskhandicapforbund.dk senest 27. februar 7) Fremtidigt arbejde 8) Valg af bestyrelse a) Valg af formand for et år* b) Valg af to ordinære bestyrelsesmedlemmer for to år** c) Valg af fire ordinære bestyrelsesmedlemmer for et år**

Kandidaturer/opstillinger sendes til claus@danskhandicapforbund.dk senest 1. marts.

9) Eventuelt

Tilmelding skal ske senest 1. marts til Claus Jensen

*) Da § 5, stk. 10 i vedtægterne siger, at "i lige år vælges en formand for to år", og da der sidste år pga. dispensationen til udsættelse af landsmøde ikke blev afholdt valg af formand, vælges formanden for resten af den nuværende valgperiode, dvs. et år. **) Da § 5, stk. 10 i vedtægterne endvidere siger, at der hvert år vælges: "to ordinære bestyrelsesmedlemmer for to år og to ordinære bestyrelsesmedlemmer for et år", og da der sidste år pga. dispensationen til udsættelse af landsmøde ikke blev afholdt valg af ordinære bestyrelsesmedlemmer, vælges to ekstra (ift. § 5, stk. 10) bestyrelsesmedlemmer for et år, dvs. resten af den nuværende valgperiode for de to, der sidste år skulle have været valgt for to år.

Kontaktoplysninger er fremhævet i teksten

Vedrørende afstemningsformen Der vil være tale om en elektronisk afstemningsform.

Afstemning om punkterne 4 til 8 b vil være muligt i tidsrummet kl. 11.00 til 12.30 den 27. marts. Hvis det viser sig, at det er nødvendigt også at stemme om punkt 8 c, så vil det være muligt samme dag fra kl.

13.00 til 14.00. Snarest derefter vil stemmerne tælles op og offentliggøres.

Ved tilmelding til landsmødet vil du modtage en udførlig vejledning i den elektroniske afstemningsprocedure.

Hvis du har spørgsmål til processen, så kontakt Claus Jensen på tlf.: 92 82 22 02 e-mail: claus@danskhandicapforbund.dk eller Zakaria Naser på tlf.: 60 17 41 81 e-mail: zakaria@ungdomskredsen.dk

Senest i starten af marts vil de tilmeldte deltagere modtage skriftligt materiale samt en kode og et link til en side, hvor der vil være forklarende videoer til noget af materialet. I den forbindelse kommer der også information om, hvortil og hvornår man senest kan indsende spørgsmål og kommentarer til materialet.

Spørgsmål, svar og kommentarer vil blive sendt ud til de tilmeldte deltagere inden landsmødet.

NUTIDENS UNGE

19

Normal skolegang normaliseres – SNART Af Seid Civic

Introduktion Måske husker du mig fra Nutidens Unge nr.

2/2020. Her skrev jeg artiklen Kollektiv hjemmeundervisning, og her snakkede jeg lidt om de ændringer, der skete i min skolegang pga. den virus, der har præget vores hverdag i snart et helt år. Blandt disse ændringer var hjemmeundervisning, hvor alle elever sad derhjemme ved deres computere og arbejdede med de opgaver, som de fik udleveret af lærerne. Der er til gengæld sket meget mere siden da, og fordi vi måske snart får gjort det af med den her pest, vil jeg gerne bruge muligheden for at se tilbage på disse ting, reflektere over dem og sammenligne dem med den fremtid, som forhåbentlig står foran os.

Hvad i alverden skete der?

Det var den 11. marts. Mette arrangerede et pressemøde om aftenen, hvor hun så endte med at fortælle om den landsdækkende nedlukning, som min tidligere kulturlærer insisterede på ikke ville komme til at ske.

20

Dette resulterede i, at bl.a. folkeskoleelever blev tvunget til at blive i deres hjem og følge den undervisning, som deres lærere nu havde mulighed for at planlægge. Det, min klasse endte med at gøre, var at lave en masse opgaver, som vi fik udleveret. Vi skulle møde inde på Google Meet om morgenen, hvor der blev ført fravær, og så var vi egentlig efterladt til at gøre, hvad vi ville, så længe vi afleverede vores opgaver til tiden.

Jeg forventede, at dette egentlig var dét, men det så ud til, at situationen var langt mere kringlet.

I min artikel udtrykte jeg mine bekymringer for afgangsprøverne, og hvordan de ville foregå. Hvordan kunne vi forberede os optimalt til dem, hvis vi ikke kunne få vejledning ansigt til ansigt? Hvilke ændringer ville der blive gjort for at få det til at virke hjemmefra?

Ville vores karakterer blive påvirket af den begrænsede mængde af forberedelse, som vi måske stod overfor? Regeringen havde heldigvis tænkt disse problemer godt igennem, og de kom overraskende nok med en rigtig effektiv løsning: aflys hele lortet.

En ny skolegang Vi kom faktisk tilbage i skole igen, men selvfølgelig blev hverdagen ikke efterladt uændret.

Alle bordene i lokalerne stod ca. en meter væk fra hinanden, der blev installeret spritdispensere rundt omkring på skolen, og de blev fyldt op med den mest ildelugtende væske, som man kan forestille sig. Det var næsten et spørgsmål om tid, før nogen kom i tanke om at smøre noget af det stads på et viskestykke og kidnappe et barn eller to ved at bedøve dem med det. Dog erindrer jeg ikke, at det kom til at ske.

Vi blev ikke sparet for meget arbejde. Vi prøvede så vidt som muligt at føre en almindelig skolegang, men selvfølgelig var det meget akavet, når vi ofte blev mindet om at holde os væk fra hinanden, og at en klassekammerats bedstemor garanteret ville dø, hvis vi ikke gjorde det. Men ja, afgangsprøverne var aflyst, så selvfølgelig kunne vi slippe fri for en masse evalueringer i form af test og fremlæggelser, ik’? Nej. Nogenlunde måske.

Vi havde i hvert fald ikke skullet arbejde på to ekstra fremlæggelser i religion og samfunds-

NUTIDENS UNGE

fag, hvilket betød, at vi blev sparet for knap 67% arbejde i de kulturelle fag. Jeg husker faktisk ikke særlig meget fra dengang, jeg var en lille folkeskoleelev i 9. klasse, udover at vores endelige afgangsbevis var baseret på vores standpunktskarakterer. Hvad vi gjorde i de andre fag, kan jeg faktisk ikke komme i tanke om, men hvad end det endte med at ende med, så endte vi med at ende vores folkeskoleliv med et karakterblad, der var baseret på vores generelle indsats i undervisningen og ikke på en enkel test fra de relevante fag.

En helt ny begyndelse Sommerferien endte med at foregå derhjemme. Min familie plejer i hvert fald at tage ned og besøge endnu mere familie i Bosnien, men pga. de restriktioner og anbefalinger, der blev introduceret på det tidspunkt, tog vi ikke af sted denne gang, hvilket jo selvfølgelig var det klogeste, man kunne gøre. Egentlig kom det ikke voldsomt meget bag på mig. Jeg er en indendørstype, og jeg nød egentlig ferien så meget, jeg kunne.

I august begyndte jeg endelig på HTX i Thisted. Her kunne man også mærke, at corona dominerede hverdagen, især fordi fællesarealerne også her er spækket med spritdispensere i hvert hjørne og blå plakater om mundbind og hygiejne på hver væg. Selvfølgelig kan jeg ikke beskylde ledelsen for noget; de gør jo lige præcis dét, som de sikkert har fået besked på.

Men alligevel er det mærkeligt at blive mindet om, at man skal spritte bordene af, før man må sætte sig på en plads i lokalet, at man skal holde afstand til hinanden (hvilket er noget, som mange så ud til at have vokset sig fra), og at man senere hen fik at vide, at man skulle have mundbind på, når man befinder sig på fællesarealerne. Og hvad er prisen, hvis man ikke overholder disse retningslinjer? Yderligere tusinde dødsfald. Det er lidt skræmmende.

Men denne hverdag kom heller ikke til at vare så længe, for en dag indså regeringen, at coronatallene voksede mere, end hvad der kunne tolereres, og vi endte med at have noget hjemmeundervisning igen. Denne gang var det anderledes. Frem for at få udleveret en masse opgaver fra de enkelte fag og lave dem i vores eget tempo, fulgte vi det sædvanlige skema ved at sidde på Microsoft Teams i stedet for på skolebænken. Forskellen er minimal; vi bliver ikke strengt overvåget, mest fordi lærerne ikke rigtig kan gøre det. Til gengæld kan de en gang imellem føre fravær – endda midt i timen, så vi kan ikke slippe for at få gennemgået lektionens program og efterfølgende gøre,

NUTIDENS UNGE

hvad vi vil, ligesom vi i teorien kunne gøre i folkeskolen. For at være ærlig, så er denne type skolegang måske endnu værre end den almindelige type, mest fordi vi mister alt det praktiske arbejde, som HTX er fyldt til randen med. Det er ikke, fordi jeg selv er tilhænger af denne type arbejde (pga. et koncept, der hedder dovenskab), men jeg føler mig dårlig tilpas på vegne af de elever, der valgte HTX, fordi de gad at arbejde med deres hænder.

Men lige så meget som vi påvirkes af corona, påvirkes vi også af håbet om en bedre fremtid.

En fremtid som måske vil komme tidligere, end vi egentlig kan forestille os.

Normalisering af normal skolegang En vaccine mod corona eksisterer, så vidt jeg er orienteret, allerede. Faktisk er der tale om flere vacciner, som Danmark nu har mulighed for at vælge imellem. Hvad betyder det? At vi måske kommer af med den her sygdom meget snart? At vi endelig kan planlægge en tur i biografen, uden at vi skal overveje, om den virale virus vil gøre det af med dem, vi holder af? At vi kan holde fødselsdagsfester, uden at vi måske skal splitte den regning, som vi typisk kalder for en bøde? At vi ikke længere behøver at være paranoide på vegne af de familiemedlemmer og venner, som er i risikogruppen? At vi endelig kan trække vejret frit frem for at stå op hver dag og tjekke coronatallene for at se, om der måske er et tegn på et mirakuløst tilfælde, hvor virussen forsvinder af sig selv?

Men hvad der kommer bag på mig, er de ting, mine venner, klassekammerater og jeg gik glip af, fordi vi ikke kunne tillade os at risikere noget. Ikke kun for vores skyld men for fællesskabets. I starten af skoleåret på HTX skulle vi have været på en rejse til Berlin – en årlig “tradition”, hvis man kan kalde det det.

Men selvfølgelig var vi alle bevidste om, at dette kun var en skrøbelig idé, som før eller senere ville vise sig at være aflyst. Og det

blev den. Ikke pga. nedskæringer i diverse budgetter eller unødvendige ændringer i årsplanen, men pga. en verdensomspændende pandemi, som i forvejen havde spoleret alle andre aspekter af vores liv. Enten lige nu, som vi oplever den, eller for evigt og altid.

Der har bl.a. også været rigtig mange film, som jeg meget gerne ville have set i biografen med mine venner: Druk, Tenet, Retfærdighedens Ryttere… you name it. Men pga. de restriktioner, som har irriteret dag ind og dag ud, fik vi aldrig muligheden for at se dem på det store lærred, og det føles nærmest som om, at vi blev bestjålet de oplevelser, som vi gad at have.

Heldigvis har jeg indtil videre været heldig.

Mens jeg skriver dette, har næsten 1 ½ tusind danskere mistet livet til denne sygdom, og hver af disse personer har haft familie, pårørende, venner eller andre nære mennesker, som har holdt af dem og desperat ventet på det tidspunkt, hvor regeringen, nyhederne eller noget andet endelig ville fortælle dem, at truslen ikke længere eksisterer. Som hver dag levede i frygt for en død, der desværre senere skulle vise sig at være en ubehagelig og uundgåelig skæbne. Derfor har jeg det meget lettere med at være optimistisk. Jeg har indtil videre ikke mistet særlig meget, og det eneste, jeg behøver at se frem til, er, at hverdagen endelig bliver normal igen, og at jeg ikke længere behøver at bekymre mig om, at folk som min far eller farmor vil stille træskoene, fordi deres helbred er så sart, som det er.

Fordi jeg nu har muligheden for at gøre det, så vil jeg gerne sige, at mine tanker går ud til alle dem, der har været slemt påvirket af corona, og som ikke har haft mulighed for at tage ordentlig afsked med de personer, som de elsker. Vi håber alle sammen i fællesskab, at fremtiden vil bringe meget bedre minder og oplevelser, for dette år har på ingen måder været sødt ved os, og hvis der er noget, som vi har brug for, så er det en markant bedre fremtid.

21

annoncer

22

NUTIDENS UNGE

Filmanmeldelse af

Anders Refn har med filmen De forbandede år skabt et historisk drama om krig, kærlighed, valg og konsekvenser. Slutningen er en flad fornemmelse, men Jesper Christensen spiller som altid fremragende.

Af Mikkel Christensen

Mange valg De spørgsmål er helt centrale for, om man vurderer filmen positivt eller negativt. Det er helt op til seeren selv at vælge.

NUTIDENS UNGE

Foto | Scanbox Press Room

”Det er så yndigt at følges ad”. Det hele begynder så godt.

En solbeskinnet morgen i april 1940 er vi med til sølvbryllup hos direktør Karl Skov (Jesper Christensen) og fru Eva (Bodil Jørgensen) på Strandvejen nord for København. Idyllen spoleres dog hurtigt, da nogle fly kaster flyveblade ned. ”Oprop” står der. Den tyske besættelse af Danmark er en realitet. ”Hvad sker der så nu? spørger Helene – et af parrets fire fælles børn. ”Det er der ingen, der ved,” svarer Karl tvivlende. ”Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke er herre i eget hus.”

Han har ret i begge dele. Særligt det sidste er grundtema i filmen, for den handler dybest set om en familie, der forsøger at navigere i den nye virkelighed, som besættelsen skaber.

Vi kommer ikke et egentligt handlingsreferat nærmere. Det ville ikke være rimeligt, for der er nemlig ikke kun én handling i filmen. Der er mange. Faktisk er der lige så mange plotlinjer, som der er hovedpersoner i filmen. Kan filmen kritiseres for det? Ja, men heller ikke det ville være rimeligt, selvom jeg må indrømme, at jeg savnede lidt mere struktur, da jeg sad med mine popcorn i biografen. Hvad vil filmen, og vil den for meget?

Hvis vi først anlægger det negative perspektiv, er filmen bare en samling af begivenheder, som er mere eller mindre forbundet. Hvis vi omvendt ser positivt på filmen, handler den om de valg, som karaktererne hver for sig træffer, og som på forskellige måder indvirker på hinanden og får konsekvenser.

Set i det perspektiv giver filmen lige pludselig meget mere mening, Vi forstår med andre ord, hvorfor det i begyndelsen er så yndigt at følges ad, og hvorfor splittelsen bliver dybere og dybere, som filmen skrider frem. Eksempelvis melder den ene af Karls sønner sig til Frikorps Danmark, mens en anden læser Frit Danmark og udfører sabotage.

Vi er aldrig med på slagmarken, og det er vi så alligevel, for bølgerne går ind imellem højt i den store villa på Strandvejen.

Karl sætter det på spidsen, da han midtvejs i filmen siger: ”Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at gøre det rigtige over for mine folk over for vores familie”. Hvad er så det rigtige? Det er ikke entydigt i filmen, og netop derfor tegner den og filmens karakterer et nuanceret billede af besættelsens første år. Med andre ord er der ikke nogen egentlige helte og skurke. Alle er mennesker med fejl og mangler, og alle kan være nogle ualmindeligt dumme svin.

Netop fordi filmen foregår i besættelsens første år, er den så meget anderledes, end hvad der tidligere er blevet lavet af historiske krigsdramaer i Danmark i de senere år. Filmen ligner derfor nærmest ikke noget, jeg tidligere har set.

23

annoncer

24

NUTIDENS UNGE

Det sku’ vær’ så godt, og så' det faktisk skidt En flad fornemmelse. Uden at spoile alt for meget har jeg desværre ikke andre valg end at karakterisere filmens slutning sådan. Ja, filmen har en hæsblæsende handling, der aldrig står

NUTIDENS UNGE

stille. Ja, skuespillerne gør det godt. Ja, musikken, der veksler imellem kultiveret klavermusik og undommelig svingende jazz, er god. Ja, billederne og kostumerne er flotte. Selv vejret er godt i de mest dramatiske scener. Faktisk er der kun én scene, hvor det regner. Det er ret godt klaret i en film, der varer lidt over 150 minutter.

Derfor er det også så skuffende, at filmen ikke holder hele vejen hjem.

Okay, siden jeg så den i januar 2020, er det kommet frem, at der kommer en fortsættelse, og på Bluray’en og DVD’en står der også ”DEL 1”, men i filmen isoleret, som er den, jeg anmelder her, er der ikke noget, der viser, at vi kan forvente en fortsættelse – bortset fra den meget åbne slutning – og selv her er der jo intet, som er sikkert, hvis det ikke står direkte, og det gør det ikke. Mens jeg glæder mig til 2’eren, kan jeg derfor kun svinge mig op på tre stjerner af fem. Der er lagt op til det helt store opgør. Jeg glæder mig især til at se, om fortsættelsen bliver lige så nuanceret og upartisk som denne her. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal vælge at tro. Jeg håber meget på et tydeligt punktum, men om jeg får det, kan kun tiden vise.



VURDERING:

Instruktion: Anders Refn Udgivelsesår: 2020 Spilletid: 153 min.

Genre: Historisk drama Manuskript: Anders Refn, Flemming Quist Møller Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuter, Gustav Dyekjær Giese, Sarah Viktoria Bjerregaard

Foto | Scanbox Press Room

Ole Christian Madsens film Flammen og Citronen (2008) foregår eksempelvis i 1944 – længe efter at samarbejdspolitikken er brudt sammen i august 1943, og dødsstraffen er blevet indført, og Anne-Grethe Bjarup Riis’ film Hvidstengruppen (2012) begynder først i 1942. Alle tre film tematiserer valget, og hvad det gør for karaktererne. I Flammen og Citronen er valget dog for længst blevet truffet. Flammen i skikkelse af Thure Lindhardt siger ligefrem ”Jeg ved, jeg gør det rigtige.”

Det er netop det, som Karl Skov er i tvivl om. Gør han det rigtige? Efterhånden bliver han dog mere og mere sikker på, at han træffer det rigtige valg, da han begynder at producere for tyskerne. Marius Fiil og de andre karakterer bliver i Hvidstengruppen også mere og mere sikre på, at de gør det rigtige, da de bliver modstandsfolk. Selv da dødsstraffen indføres, siger Marius’ kone, Gudrun, i skikkelse af Bodil Jørgensen: ”Der er så mange, der er afhængige af os, Marius. Vi bliver nødt til at blive ved.” Omvendt bliver Flammen og Citronen mere og mere usikre. Hvem er ven, og hvem er fjende?

Ja, de tre film tematiserer valget, men gør det altså på hver deres måde. Desuden bygger både Flammen og Citronen og Hvidstengruppen på virkelige hændelser, mens De forbandede år er fiktion. En sammenligning en til en lader sig derfor ikke rigtig gøre. Det ligger lige for også at hive Lise Nørgaards Matador (1978-81) ind – i hvert fald når vi taler det langstrakte periodedrama, der er fiktion. Her stopper sammenligningsgrundlaget så også, for Matador tematiserer ikke det der med at træffe valg.

25

annoncer

26

NUTIDENS UNGE

Vi skal blive ved med at drømme Vi har dem alle sammen, men omfanget af dem er subjektivt. De kan være omfangsrige eller enkle, fantasifulde eller virkelige.

Drømme kan være glædesfulde og sørgmodige på en og samme tid, hvis ikke de går i opfyldelse. Vi mennesker har brug for drømme, som kan blive vores drivkraft i iveren efter at opfylde dem.

Skrevet af Sofie Lundsfryd Pedersen Drømme er en af de vigtigste redskaber, som vi mennesket har. Drømme er subjektive og noget, som vi har for os selv. En hurtig sammenligning – vil nogle mene – vil være at parallelisere ”at drømme” med livets røde tråd – det som holder os i gang, fører os fremad mod et højere mål. Vi jagter alle disse drømme, hvad end det er et barn, som drømmer om at lege i sneen, eller en teenager, som drømmer om at få sin egen familie. Vi bruger drømmene bevidst eller ubevidst som en drivkraft til at komme henimod lykken. Ja, lykken og at være lykkelig, det er vel egentlig det, som alle drømmer om. Drømme og lykke går hånd i hånd, men kan man drømme sig til lykke? Ja, det kan man vel egentlig godt.

Man sætter selv barren for, hvornår man er lykkelig, og hvad man gerne vil opnå for at blive lykkelig. Det er kun ens drømme, som sætter grænser.

NUTIDENS UNGE

Tiden til at drømme er truet I dagens Danmark har vi brug for drømme. Vi har brug for den røde tråd. Danmark har udviklet sig til at være et konkurrencesamfund, hvor der ikke er plads til de store forkromede drømme, men snarere en lille flygtig drøm, som giver et glimt af det, vi skal arbejde hen imod. Tiden til at drømme er truet og bliver slugt af vores iver efter at konkurrere indbyrdes. Kunne man endda påstå, at ”drømme” er blevet et nyt konkurrenceelement i vores konkurrencesamfund? Kunne det tænkes, at vi nu også er begyndt at konkurrere indbyrdes om, hvem der har den bedste drøm? I dag konkurrerer vi på alle parametre, og med de sociale mediers indtog er det blevet endnu nemmere at konkurrere på ”den fedeste og bedste drøm”. Vi vil allerhelst have den her ”perfekte drøm”, som vi kan lægge op på Facebook og Instagram til skue for alle, hvorved vi opnår en bekræftelse af, at vores ”perfekte drøm” er bedre end andres. Ved at have udviklet dette konkurrencesamfund truer vi tiden til at drømme. Der er ikke den samme tid og ro til at udvikle sine drømme og finde ud af, hvad ens egentlige drømmemål er.

Ens drømme ændrer sig gennem livet Drømme kan være både store eller små, langsigtede eller i den nære fremtid. For mit eget vedkommende har jeg haft mange drømme

gennem årene – lige fra da jeg var helt lille til der, hvor jeg er i dag. Ens drømme ændrer sig – for det meste – i takt med, at man bliver ældre, og flere ting bliver mulige.

Efter min ulykke som 3-årig havde jeg i lang tid en drøm om at slippe af med mit handicap, og blive fuldt funktionsdygtig igen.

Da jeg så i 8. klasse fandt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre, at denne drøm aldrig ville gå i opfyldelse, ændrede den drøm sig til at hedde, at jeg ville være skolelærer med en mand og to børn.

Når jeg tænker på, hvilke drømme jeg har i dag, så har drømmen om mand og to børn holdt ved og er stadig en drøm, som jeg gerne vil opfylde, men med et arbejde inden for socialområdet. En anden drøm hedder at eje min egen sejlbåd og sejle jorden rundt – en jordomsejling i min egen båd med min kæreste som andenstyrmand. Det er en stor drøm, som jeg har haft, lige siden jeg rørte ved roret første gang. Det er en drøm, som jeg altid vil have, og jeg håber så inderligt på, at den går i opfyldelse en dag.

Men hvad så med fremtiden, Sofie? Har du nogle drømme for fremtiden? Ja, det har jeg.

Det er nok nogle meget klichéfyldte drømme, vil nogle mene. Mine drømme for fremtiden er en fremtid med min kæreste, at få min egen familie og skabe et varmt og trygt hjem med nye traditioner.

27

annoncer

28

NUTIDENS UNGE

NYT FRA SUMH

Vær med til at sætte fokus på TILGÆNGELIG NATUR 2020 var naturens år. Ikke bare på DR, men også i SUMH, hvor vi arbejder for, at alle ser naturen som en mulighed. Det arbejde fortsætter vi i det nye år med en række forskellige initiativer: Sammen med Naturstyrelsen skal vi sætte fokus på at sikre, at viden om tilgængelig natur er lettilgængelig og overskuelig på Udinaturen.dk.

I vores online naturfællesskab skal vi arrangere aktiviteter og events i naturen.

Sammen med DGI og KFUM Spejderne skal vi lave lokale naturfællesskaber rundt om i Danmark i forbindelse med projektet Outsider. Visionen for projektet er at sikre, at alle unge har adgang til naturen i deres hverdag, ved at vise mulighederne og gøre det attraktivt for alle unge at bruge naturen – og særligt for unge, der bor på et botilbud eller går på en STU. Har du lyst til at blive frivillig på vores naturindsats, eller er du nysgerrig efter at vide mere, så ring eller skriv til projektleder Nynne på:

E-mail: nynne@sumh.dk Telefon: 92 15 29 93

KURSER i 2021 SUMH afholder i løbet foråret og efteråret 2021 en række fysiske og online kurser.

Vi arbejder på et kursuskatalog, som vil blive udsendt til jer i januar. Hold jer også orienteret på SUMH's facebook side, hvor I løbende kan finde information om SUMH's aktiviteter. https://www.facebook.com/SammenslutningenUngeMedHandicap

ÅBENT MO-MØDER 2021 27. januar DUF og Internationalt arbejde 24. februar SUMH's strategi 2021-2025 31. marts Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked 28. april Ledsagelse og BPA-ordning 26. maj Tilgængelighed på festivaler Møderne er åbne for alle frivillige i jeres organisation.

Bestyrelse som menige medlemmer.

Spred budskabet i jeres organisation. Vi ses online!

Zoom link udsendes på mail ugen op til.

Tilmeld jer til pernille@sumh.dk

NUTIDENS UNGE

29

annoncer

30

NUTIDENS UNGE

NYT FRA DUF Fotograf | Morten Rode

Årets hovedtaler var i år Mette Frederiksen. Hun havde sendt os sin tale på video, men gik klart igennem med sit budskab om, at forpligtende fællesskaber er vigtige.

Efter hver taler på talerstolen blev mikrofon og talestol sprittet af.

Delegeretmøde i en coronatid Den 5. december holdt DUF sit årlige delegeretmøde på Vejen Idrætscenter. Det blev i år holdt under anderledes omstændigheder på grund af corona-pandemien. Flere delegerede deltog via Zoom, og de, som var med fysisk, måtte blive siddende på faste pladser det meste af dagen.

Men det afholdt ikke de delegerede i medlemsorganisationerne under DUF i at troppe talstærkt op – fysisk eller online – og stemme en række beslutninger igennem.

Året der gik i DUF Et af de faste punkter på delegeretmødet er formandens beretning. Her fortalte formand Chris Borup Preuss om året, der er gået, i DUF, og corona-pandemien fyldte naturligvis – herunder DUFs arbejde for at hjælpe medlemsorganisationerne i form af økonomisk hjælp fra staten. Derudover handlede formandens beretning om ensomhed, sexisme, udenrigssamarbejde og vigtigheden af frivillige fællesskaber.

DUF optager nye medlemmer På delegeretmødet optog DUF tre nye medlemsorganisationer i paraplyen. De nye medlemmer er Folkekirkens Nødhjælps Ungdom, Unge for Ligeværd – en organisation for unge med særlige behov – og Rød-Grøn Ungdom – et ungdomsparti med tilknytning til Enhedslisten.

NUTIDENS UNGE

Et stærkere demokrati, globalt udsyn og unges trivsel Det store tema på delegeretmødet i år var demokrati. Hver andet år vedtager DUFs delegeretmøde en temapolitisk drøftelse, og i år var temaet demokrati. Derudover fyldte emner som unges trivsel og globalt udsyn og engagement i de politiske drøftelser. Her er forkortet, hvad der blev besluttet, at DUF skal arbejde for: Demokratiet er under pres DUF oplever, at unges liv er påvirket globalt mere end nogensinde før. Unge over hele verden er bundet sammen gennem sociale medier, økonomi og kultur. Derfor må ungdommen også gå forrest i kampen for demokratiet, menneskerettighederne og bæredygtighed.

Det kræver, at danske unge er engagerede i samfundet, i forpligtende fællesskaber, og at de tror på demokratiet.

DUF skal sikre en ungdom, der tror på demokratiet Der skal arbejdes for, at flere unge, som står udenfor fællesskaberne, fremover får mulighed for at engagere sig og blive demokratisk dannede i forpligtende og frivillige fællesskaber. DUF skal fortsætte sin 80 år gamle tradition for at være en stærk stemme for det institutionelle demokrati, repræsentativitet og menneskerettigheder, ligesom organisationen skal være en stærk stemme i debatten.

DUF vil skabe større globalt udsyn Unge bør være i front for mere mellemfolkelig forståelse og for reel nysgerrighed overfor andre kulturer. Derfor skal der kigges på tværs af landegrænser, demokrati skal sættes på dagsordenen, og DUF skal kæmpe for, at flere unge vokser op i en demokratisk fremtid.

DUF skal styrke den organisatoriske forankring mellem det internationale, nationale og lokale arbejde i medlemsorganisationerne, samtidig med at de bliver ved med at arbejde for legitime og uafhængige ungdomsfora i resten af verden.

DUF vil arbejde for, at flere børn og unge trives Det er et fundament for troen på fremtiden og demokratisk engagement, at børn og unge trives. Den trivsel er blevet truet og nogle steder ødelagt under corona, ligesom at unge oplever et præstationspres fra uddannelseslivet, i deres sociale liv og på deres levevilkår.

DUF skal derfor arbejde for, at flere børn og unge kommer med i frivillige, forpligtende fællesskaber, ligesom der skal kortlægges en årsag til mistrivsel og fremsætte løsningsforslag for beslutningstagerne.

Du kan læse mere om DUFs delegeretmøde 2020 på: duf.dk/om-duf/dufs-delegeretmoede

31

annoncer

32

NUTIDENS UNGE

BESTYRELSEN

Tekst

Bestyrelsen Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Næstformand Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Sofie Lundsfryd Pedersen sofie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

NUTIDENS UNGE

Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk

33

annoncer

34

NUTIDENS UNGE

INDMELDELSE ✁ INDMELDINGSKORT

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.

Navn: Sæt X:

 Jeg har et handicap

 Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.

Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt.

Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.

 Har et handicap

 Har ikke et handicap

Adresse: Postnr./by: E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):  Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år):  Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)  Amputationskredsen (AK)  RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Velkommen til Ungdomskredsen

 HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.

I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.

Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.

Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.

Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.

Dato og underskift:

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Kontingent 2021

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Enlige Ægtepar/Samboende

✁

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

314 kr.

471 kr.

annoncer