Nutidens Unge nr. 1/2022

Page 6

BESTYRELSENS

20

Arrangementer LANDSMØDE Da kalenderen sagde marts 2021, var coronaen endnu en gang på spil i Danmark med dertilhørende restriktioner. I 2020 blev der givet dispensation til, at man pga. corona-situationen fik mulighed for ikke at afholde landsmøde/ generalforsamling i 2020, men gerne måtte vente til 2021, og da vi skulle have godkendt vores regnskaber for både 2019 og 2020 samt valgt ny bestyrelse, der havde været underbemandet et år længere end beregnet på grund af corona-situationen, måtte der denne gang findes en anden løsning. Løsningen blev, at landsmødet i 2021 blev gjort elektronisk. Da vi aldrig havde prøvet at afholde vores landsmøde online før, var der pludselig en masse nyt at forholde sig til. Men heldigvis fik vi god hjælp fra hovedkontoret og især Claus Jensen, konsulent i Dansk Handicap Forbund, og heldigvis havde vi jo lige prøvet at være ”på kongres” online i efteråret 2020. Derfor lænede vi os også en del op ad den model, der blev brugt ved kongressen, da vi skulle holde vores landsmøde. Ved landsmødet havde Sofie L. Pedersen efter to år som bl.a. medredaktør for bladet valgt at takke af i bestyrelsen, og derudover stoppede Rie L. Rasmussen også i bestyrelsen, da hun efter flere års tro tjeneste faldt for Ungdomskredsens aldersgrænse. Selvom landsmødet forløb udmærket, og vi har fundet ud af, at det kan lade sig gøre, hvis det er nødvendigt, bliver det digitale landsmøde i 2021 forhåbentlig en engangsoplevelse.

6

TEMAWEEKEND I august var der endelig mulighed for, at vi efter et år, hvor vi først måtte aflyse julekurset 2020 og derefter som beskrevet ovenfor måtte gennemføre landsmødet 2021 i en elektronisk udgave, kunne holde et fysisk arrangement. Det var temaweekend på Brogården, og temaet for weekenden var ”Ensomhed og fællesskab(er)”, der i øvrigt skulle have været temaet på det aflyste julekursus i 2020. Fredag aften stod i dansens og musikkens tegn, for efter aftensmad startede vi ud med en icebreaker, der involverede dans til Shakiras ”Waka Waka (This Time for Africa)”, og derefter var der intimkoncert med Glasgriber, der spillede en god blanding af både egne numre og covernumre. Lørdag formiddag startede vi med at have oplæg fra Bubber, der gav sit take på weekendens tema, og derefter brugte vi resten af formiddagen på en gåtur i lokalområdet. Eftermiddagen startede ud med oplæg fra psykolog Lykke Jauss Madsen fra Jauss Psyko-

logi om ensomhed og fællesskaber, hvor der bl.a. også blev tid til lærerigt gruppearbejde. Derefter var der oplæg om ensomhed og fællesskaber v. Michael Madsen fra Ventilen – i hvert fald ifølge programmet. Dog havde vi i bestyrelsen arrangeret en lille overraskelse, så det, der i stedet var på programmet, var et murder mystery arrangeret af firmaet Lykke & Co. Om aftenen var der standup på programmet, og det var Brian Mørk, der leverede et underholdende show og var rigtig god til at interagere med sit publikum og få os med. Søndag sluttede vi programmet af med dilemmaspil eller ”Monopolet”, som vi havde kaldt det, hvor Mikkel var vært og havde tre deltagere som sit monopol, der skulle besvare og diskutere dilemmaer med inputs fra os andre i publikum. Arrangementet blev støttet af Bevica Fonden og Vanførefondens Den Gode Oplevelse, hvilket betød, at vi kunne gøre det gratis at deltage samt betale kørepenge til deltagerne.

JULEKURSUS Til årets julekursus var vi igen på Brogården, og temaet var ”Hjælp”. Fredag aften hørte vi et spændende oplæg fra Thomas Mygind med en hjælp til selvhjælp-vinkling, der bød på alt lige fra Sinéad O'Connor over power poses til Peter Plys. Lørdag formiddag hørte vi oplæg fra Claus Pedersen, socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund, først om BPA & ledsageordning og dernæst om ordninger på uddannelses- og arbejdsmarkedsområ-

NUTIDENS UNGE


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Nutidens Unge nr. 1/2022 by Ungdomskredsen - Issuu