Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal Kari Nylænder, Liselotte Lindgreen Frederiksen, Michael Vester og Ulrik Gerdes

Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik, Efter- og Videreuddannelse Aalborg Universitet 1. årgang — 2009

Vejleder — Louise Pape-Haugaard

Version 2.0

Læsevejledning Indledningen Dette indledende afsnit er blevet langt, fordi vi i arbejdet med projektet er kommet vidt omkring i forskellige problemstillinger vedrørende sundheds-it.

For ikke at tabe læseren på gulvet, har vi derfor gjort noget lidt usædvanligt, nemlig at præsentere vores endelige problemformulering meget tidligt i afsnittet og før redegørelsen for problemanalysen.

Vi vil også hér gøre opmærksom på en anden lille pudsighed i rapporten, nemlig at sproget veksler mellem norsk og dansk.

Teori og metoder Dette afsnit indeholder en redegørelse for de metoder vi har anvendt i undersøgelsen. Redegørelsen omfatter en kort beskrivelse af hvordan vi har søgt litteratur, og en længere beskrivelse af teorien bag udførelsen af kvalitative interviews.

Resultater Dette afsnit er en præsentation af resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen. Vi har valgt at holde de to dele helt adskilt, da der er stor forskel på hvordan resultaterne af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse skal præsenteres.

Diskussion Dette afsnit indeholder overvejelser om kvaliteten og validiteten af resultaterne af vores undersøgelse. Som for præsentationen af resultaterne har vi holdt behandlingen af spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen adskilt, skønt det kunne være relevant at sammenflette betragtningerne.

Konklusion En kortfattet konklusion på resultaterne af undersøgelsen.

Referencer og bilag En litteraturliste samt diverse bilag

En vedlagt CD Den vedlagte CD indeholder forskellige filer med de data vi har indsamlet til undersøgelsen. Bemærk venligst at de findes i Microsoft Office 2007 format.

En lille webside Vi har beskæftiget os med brugergrænseflader og samlet forskellige links om emnet på en webside — se http://www.kliniskbiokemi.net/interfaces.html

Forord Denne rapport er udarbejdet af Ulrik Gerdes, Kari Nylænder, Michael Vester og Lotte Lindgreen. Vi er 1. årsstuderende på masteruddannelsen i informationsteknologi med specialisering i sundhedsinformatik på Aalborg Universitet.

Vi arbejder alle med sundheds-it-systemer til daglig og havde en fælles undren over, hvorfor sundhed-it i den visuelle præsentation, i funktionalitet og i individuel tilpasning i forhold til design, ikke har fulgt den udvikling, som vi oplever det med de andre it-systemer, der findes i vores hverdag.

Først og fremmest mange tak til vores vejleder Louise Pape-Haugaard for den store støtte hun har ydet gruppen igennem hele perioden.

Vi ønsker også at takke Inge Lise Korsholm fra Systematic A/S og Helle Markmann fra Det Virtuelle Hospital, som begge har stillet sig til rådighed for interviews.

Vores opponentgruppe og Pernille Berthelsen fra AAU skal her også have tak for inspiration på weekendseminarerne. Vi vil også takke personalet på de sygehusafdelinger der har deltaget i vores spørgeskemaundersøgelse.

Sluttelig en tak til kolleger, venner, familie og husdyr der måtte have følt sig forsømt i en periode.

Om version 2.0 :: Juli 2009 Efter ønske fra de to interviewpersoner har vi foretaget mindre revisioner af i teksterne i afsnit 3.2.

Vi har benyttet lejligheden til også at rette stavefejl etc., og at korrigere nogle typografiske brister.

Denne side er med vilje tom

Indhold Resumé .............................................................................. 1 Summary ............................................................................ 3 1. Indledning ..................................................................... 5 1.1. Forventninger til sundheds-it — og problemer! ..................... 5 1.2. Brugergrænseflader (human computer interaction) ............... 5 1.3. Det igangsættende (initierende) problem ............................. 6 1.4. Fokusering af problemformuleringen ................................... 6 1.5. Problemanalysen .............................................................. 7 1.5.1.

Kompleksiteten af data og procedurer i hospitalsvæsenet .................................................. 7

1.5.2.

Mange forskellige typer af brug og brugere af it ....... 10

1.5.3.

Økonomi ............................................................ 11

1.5.4.

Hvordan blir systemet til og hvordan skjer utvikling av systemet ............................................................ 11

1.5.5.

Hvordan præsenteres laboratoriedata i Århus EPJ? ... 12

1.5.6.

Behovet for at konsolidere og ensarte it-systemer .... 13

1.5.7.

Tekniske problemstillinger .................................... 14

1.5.8.

Behovet for standarder ........................................ 14

1.5.9.

Kulturelle konfrontationer? ................................... 15

1.5.10. Problemformulering ............................................. 16

2. Teori og metoder ...........................................................18 2.1. Litteratursøgning ........................................................... 18 2.2. Spørgeskemaundersøgelsen ............................................ 18 2.2.1.

Om udformningen af spørgsmålene ........................ 19

2.2.2.

Pilotundersøgelse ................................................ 19

2.2.3.

Hovedundersøgelse ............................................. 19

2.2.4.

Dataopsamling og bearbejdelse ............................. 20

2.3. Teori om kvalitativt intervju ............................................. 20 2.4. Intervju med kunde og leverandør .................................... 21 2.4.1.

Intervjuplanlegging ............................................. 21

2.4.2.

Intervju ............................................................. 23

2.4.3.

Etterarbeid ......................................................... 24

3. Resultater ....................................................................25 3.1. Spørgeskemaundersøgelsen ............................................ 25 3.1.1.

Respondenterne og deres brug af EPJ ..................... 25

3.1.2.

Meninger om præsentationen af laboratoriesvar i EPJ?26

3.1.3.

Har (u)overskueligheden af laboratoriesvar i EPJ betydning? ......................................................... 27

3.1.4.

Meninger om forslag til nye funktioner til brug i præsentationen af laboratoriesvar.......................... 28

3.1.5.

Opsummering ..................................................... 30

3.2. Interviewundersøgelsen .................................................. 30 3.2.1.

Meningskondensering........................................... 30

3.2.2.

Interview med repræsentant for kunde ................... 30

3.2.3.

Interview med repræsentant for leverandør ............ 34

3.2.4.

Opsummering ..................................................... 37

4. Diskussion ....................................................................38 4.1. Spørgeskemaundersøgelsen ............................................ 38

4.1.1.

Invitationerne ..................................................... 38

4.1.2.

Den lave svarprocent og risiko for bias ................... 38

4.1.3.

Udformningen af spørgeskemaet og risiko for bias.... 39

4.1.4.

Resultaterne ....................................................... 39

4.1.5.

Betydningen af (u)overskuelighed .......................... 41

4.2. Interview-undersøgelsen ................................................. 41

5. Konklusion ...................................................................43 6. Referencer....................................................................44 7. Bilag ............................................................................47 7.1. Det anvendte spørgeskema ............................................. 47 7.2. Mail til deltagere ............................................................ 48 7.3. Kort præsentation af projektet ......................................... 49 7.4. Interview-guide ............................................................. 50

0BIndledning

Resumé Baggrund Gruppens fire medlemmer arbejder med forskellige sundheds-it-systemer.

På tværs af landegrænser og systemer havde vi en fælles undren over at brugerfaciliteterne i sundheds-it, tilsyneladende ikke har fulgt med udviklingen, som vi ser med andre it-systemer som i stigende grad præger vores hverdag.

Vort erfaringsgrundlag er de tre forskellige sundheds-it-systemer vi arbeider med: Århus EPJ, Portalløsningen på Rikshospitalet i Norge, og Winmed allmennmedisin. Præsentation af laboratoriesvar var et område vi alle havde en betydelig brug af i vores arbejde, og vi valgte det som grundlag for det videre arbejde. Dernæst begrænsede vi os til at se på brugergrænsefladen til præsentation af laboratoriesvar i Århus EPJ; hvordan er det blevet som den er i dag og er brugerne tilfredse?

Sundheds-it har en række udfordringer, som helt eller delvis forklarer hvorfor brugergrænsefladerne kan virke simple og med få brugerfaciliteter: • Håndtere meget komplekse data • Håndtere store mængder af data • Let tilgængelighed til data • Understøtte mange typer af brug og brugere i et og samme system • Responstiden må være lav også for store datamængder • De økonomiske rammer er til dels vældig begrænsede • Baserer sig på standarder, der kan virke begrænsende • Sikkerheden må være høj • Robustheden må være stor, da fejl kan medføre risiko for liv og helse Udfordringerne er måske ikke enkeltvis specielle for sundheds-it, men samlet gør de det til et uhyre komplekst område.

Vi har med udgangspunkt i præsentationen af laboratoriesvar i Århus EPJ undersøgt aspekter af tilblivelsen og brugertilfredsheden.

Materiale og metoder Et spørgeskema om præsentation og funktionalitet blev sendt ud til i alt 546 læger og sygeplejersker på 4 afdelinger i Århus og Randers.

Vi gennemførte 2 semistrukturerede kvalitative interviews med en systemkonsulent Helle Markman fra Det virtuelle Hospital (DVH) og en repræsentant for leverandøren Systematic, Inge Lise Korsholm.

Begge interviews blev optaget, transkriberet og meningskondenseret.

Resultater Spørgeskema 93% af respondenterne bruger Århus EPJ daglig og ligeledes svarer 93 % at de udelukkende eller overvejende læser laboratoriesvar på skærm.

De fleste giver udtryk for tilfredshed med de forskellige egenskaber ved præsentationen af laboratoriesvar. 44 % svarer ja eller måske til at de i konkrete tilfælde kan have overset vigtige laboratoriesvar, fordi ikke alle svarene er på et skærmbillede.

Gennemgående er under 50 % interesserede i de 6 forslag til funktionalitet.

Omkring 60% af både lægerne og sygeplejerskerne ville ønske der var hjælp til fortolkning af svar, fx i form af links til en elektronisk Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

1

2

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

analysefortegnelse. Kun 28 % ønskede automatiske diagnoseforslag, baseret på de foreliggende resultater.

Interviews Det har været svært at rekruttere klinikere til de forskellige arbejdsgrupper.

Gruppen, der udarbejdede kravspecifikationerne, var godt repræsenteret med klinikere og laboratoriefolk.

Det er kun ét sygehus, der har været engageret i udviklingsprocessen. De andre sygehuse deltog først ved implementering.

Det overordnede krav til Rekvisitions- og Svar Modulet (RSM) var en generisk og maksimal fleksibel brugergrænseflade. Labka, MedCom standarden og den generiske visning sætter rammerne for hvordan laboratoriesvar præsenteres i RSM. Kravspecifikationerne, der tog udgangspunkt i en generisk grænseflade, skulle understøtte de rutiner, man havde på papir. Økonomi har været en begrænsende faktor i udviklingen fx blev RSM lagt på is i 2 år.

Udviklingen af systemet er præget af en iterativ proces, hvor kunde og leverandør arbejder tæt sammen. Nye funktionaliteter afhænger af, at brugerne melder ind i census.

Leverandøren er tilfreds med produktets funktionalitet, men der er plads til forbedringer. DVH er tilfreds med produktet, men utilfreds med den måde brugerne anvender det. Manglende undervisning giver uhensigtsmæssig anvendelse af RSM. Der er ingen læger knyttet til DVH. Man forlader sig på lægers velvilje. Efter 3 års drift var der økonomiske rammer til at se på 10 af 200 brugerønsker.

Konklusion Lidt overraskende og paradoksalt for os finder vi, at brugerne er gennemgående tilfredse med præsentationen af laboratoriesvare i Århus EPJ. Interessen for ny funktionalitet, og i særdeleshed beslutningsstøtte er lille. Økonomi er en begrænsende faktor i udviklingen og forbedringen af modulet. Labka, MedCom standarden og den generiske visning sætter rammerne for hvordan laboratoriesvar præsenteres i RSM. Både leverandør og DVH er tilfredse med RSM, som det er i dag.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

Summary Background The four members of this group are working with different health IT systems. Across borders and systems, we had mutual speculations as to why user facilities of health-it apparently has not followed the developments that we see with other IT systems that increasingly invades our daily lives.

Our experience is the different health IT systems we work with: Aarhus EPR, Portal Solution at Rikshospitalet in Norway and Winmed allmennmedisin.

Presentation of the laboratory data was an area we all had a significant use of in our work and thus we chose it as the basis for further investigation. We narrowed the focus to the user interface for presentation of laboratory responses in Aarhus EPR; how it has become as it is today and are users satisfied?

Health-it has a number of challenges, that in whole or in part explains why user interfaces may seem simple and with few user facilities: • Manage complex data • Handling large amounts of data • Easy accessibility to data • Supporting many types of uses and users in a single system • The response must be low for large volumes of data • The economic resources are sometimes very limited • Is based on standards, which may inflict limitations • Safety must be high • Robustness must be high, since errors may cause risk to life and health The challenges may not be individually specific to health-it, but overall, they make it an extremely complex area.

We have based on the presentation of laboratory data in Aarhus EPR, studied aspects of design and user satisfaction.

Materials and methods A questionnaire on the presentation and functionality were sent out to a total of 546 doctors and nurses of 4 departments in Aarhus and Randers.

We conducted 2 semi-structured qualitative interviews with a system consultant Helle Markmann from the Virtual Hospital and a representative of the supplier Systematic, Inge Lise Korsholm.

Both interviews were recorded, transcribed and meaning condensated.

Results Questionnaire 93% of respondents is using EPR Aarhus daily and likewise.93% indicate that they mainly or exclusively read laboratory results on screen.

Most expressed satisfaction with the various features of the presentation of laboratory data. 44% respond yes or maybe to that they may have overlooked important laboratory responses because not all the answers are in one screenshot.

Consistently below 50% expresses interest in the proposal for 6 user facileties. About 60% of both doctors and nurses wish there was help for the interpretation of responses, e.g. in the form of links to an electronic analysis plan. Only 28% wanted automatic diagnostic proposals based on the available results.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

3

4

PrĂŚsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Interviews It has been difficult to recruit clinicians to the various working groups. The group that drafted the requirements specification was well represented with clinicians and laboratory people.

Only one hospital has been engaged in the development process. The other hospitals were not involved before implementation.

The overall requirement for the RSM was a generic user interface and maximum flexibility. Labka, MEDCOM standards and the generic view sets the framework for how laboratory responses are presented in RSM. Requirement specifications, which were based on a generic interface, should support the routines they had from paper presentation.

Economy has been a limiting factor in the development for instance. RSM was put on ice in 2 years.

The evolution of the system is characterized by an iterative process where customer and supplier work closely together. New functionalities will depend on users to report into census.

The supplier is satisfied with the product's functionality, but there is room for improvement. DVH is satisfied with the product, but unhappy with the way users use it. Lack of education gives ineffective use of the RSM There are no doctors attached to the DVH. One relies on doctors' willingness only. After 3 years of operation, there was an economic framework to look at 10 of 200 user requests.

Conclusion A bit surprising and paradoxical to us, we find that users are generally satisfied with the presentation of laboratory data in Aarhus EPR. Interest in new functionality, and in particular decision support is small.

Economy is a limiting factor in development and improvement of the module. Labka, MEDCOM standards and the generic view sets the framework for how laboratory data is presented in RSM. Both the supplier and DVH are satisfied with RSM as it is today.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet ¡ 1. ürgang

0BIndledning

1. Indledning Dette indledende afsnit er blevet langt, fordi vi i arbejdet med projektet er kommet vidt omkring i forskellige problemstillinger vedrørende sundheds-it.

For ikke at tabe læseren på gulvet, har vi derfor gjort noget lidt usædvanligt, nemlig at præsentere vores endelige problemformulering meget tidligt i afsnittet og før redegørelsen for problemanalysen.

Vi vil også hér gøre opmærksom på en anden lille pudsighed i rapporten, nemlig at sproget veksler mellem norsk og dansk.

1.1. Forventninger til sundheds-it — og problemer!

Der stilles store forventninger til de positive effekter af digitaliseringen af sundhedsvæsenet, især i form at forbedret kvalitet og øget produktivitet, samt bedre service til og inddragelse af borgere og patienter (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, 2008).

Elektroniske patientjournaler (EPJ) har en helt central placering i landskabet af anvendte kliniske it-systemer i sundhedsvæsenet, og mens indførelsen af it-systemer til klinisk brug i primærsektoren tilsyneladende er foregået ret uproblematisk, er der stadig betydelige problemer i hospitalssektoren (Deloitte Business Consulting, 2007).

Det sundhedsfaglige personale oplever ofte de eksisterende it-systemer som hæmmende, snarere end det de burde være — nemlig effektive værktøjer til støtte i udførelsen af det daglige arbejde (Klausen, 2008; Lægeforeningens It-Netværk, 2008).

Det er der mange årsager til, men vi valgt at fokusere på den mulige betydning af brugergrænsefladerne i systemerne.

1.2. Brugergrænseflader (human computer interaction) Det medfører problemer hvis vores (dvs. det sundhedsfaglige personales) interaktion med it-systemerne ikke lever op til de forventninger vi har udviklet fra omgangen med de mange andre it-systemer vi møder i en moderne hverdag uden for hospitalsvæsenet (Bundgaard, 2008; Gunasekaran, 2008; Johnson, 2006; Klausen, 2008; Lægeforeningens It-Netværk, 2008).

Man kan fx fremhæve følgende gode egenskaber ved de it-systemer vi kender fra hverdagen — • Systemerne er lette at komme til, og deres design er tilpasset den opgave de skal løse.

• Brugergrænsefladen er intuitiv (selvforklarende). Man behøver fx ikke at skulle læse tykke manualer eller at gå på kursus for at kunne bruge Windows Mediaplayer, Facebook eller Skype; eller sin mobiltelefon for den sags skyld.

• Brugen af it-systemerne har nogle åbenbare fordele, sammenlignet med brugen af tilsvarende ikke-digitaliserede værktøjer til løsning af en opgave. Det er fx meget hurtigere, lettere og billigere at bruge mails end traditionel post, og der er tilsvarende åbenbare fordele ved at bruge digitaliserede biblioteker, sammenlignet med traditionelle institutioner.

• Systemerne kan levere noget, som er helt umuligt uden it. Vi har fået adgang til mange flere dimensioner i håndteringen af komplekse data og dynamisk informatik.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

5

6

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

1.3. Det igangsættende (initierende) problem Internettet er nok det ’it-system’ — i videste forstand — som meget sundhedsfagligt personale vil referere til som kontrast til de oplevelser man ofte har med it-systemer i sundhedsvæsenet 1 .

Vi arbejder alle fire med sundheds-it systemer i det daglige. På tværs af landegrænser og systemer havde vi en fælles undren over, hvorfor sundheds-it, efter vores opfattelse — både i sin visuelle fremtræden, funktionalitet og individuelle tilpasningsmuligheder — ikke har fulgt med udviklingen i design af især websites, men fx også moderne computerprogrammer og computerspil, hvor anvendelsen af dynamiske og grafiske effekter ofte gør brugen af selv meget komplekse funktioner intuitiv.

Ligesom meget eksisterende sundheds-it er baseret på brug af »PC-arbejdspladser« fra traditionelle kontormiljøer, så er brugergrænsefladerne i softwaret oftest også meget traditionelt og konformt: Mange systemer forekommer præget af den kultur, som Edgar Schein for mange år siden beskrev som typisk for it-miljøer (Schein, 1992).

Det var disse betragtninger der var baggrunden for formuleringen af vores igangsættende (initierende) problem til den nærværende opgave: »Hvorfor er brugergrænsefladerne indenfor sundheds-it så kedelige?«

1.4. Fokusering af problemformuleringen Selvom dette spørgsmål har fungeret som et udmærket pejlemærke i forløbet af arbejdet med den nærværende opgave, så er det af flere grunde uegnet som en egentlig problemformulering (Olsen and Pedersen, 2003); side 36 — • For det første mangler spørgsmålet substans i det sidste led af reglen om ’To led og en relation’: Ordet eller begrebet ’kedelig’ er en for løst defineret karakteristik, hvis betydning oven i købet er meget subjektiv. Når man taler om brugergrænseflader for it-systemer, vil folks grundlæggende erfaringer med computere og deres generelle kompetencer indenfor området givetvis være helt afgørende for om de vil betragte et givet skærmbillede eller en given funktionalitet som ’kedelig’ eller ej: Hvad der for en erfaret it-bruger kan synes at være kedeligt, kan for en novice på området synes forunderligt og udfordrende, dvs. alt andet end kedeligt.

• For det andet kunne vi af tidsmæssige årsager umuligt overkomme at angribe en problemstilling om brugergrænseflader i sundheds-it i al almindelighed, men måtte fokusere på et mere snævert område indenfor problemfeltet. Vi blev derfor nødt til at koncentrere os om områder som vi kendte godt fra vores daglige arbejde.

Vi endte, efter et længerevarende og meget udfordrende rekursivt forløb, med denne problemformulering — »Hvordan er brugergrænsefladen for præsentation af laboratoriesvar i Århus EPJ blevet som den er i dag, og er brugerne tilfredse?« Bemærk, at vi ved fokuseringen af problemformuleringen har foretaget nogle ret store spring — • Fra sundheds-it helt generelt til den elektroniske patientjournal (EPJ),

1

Vi har samlet nogle eksempler på hvad der findes af inspirerende ting på Internettet, og også eksempler på hvad der findes af informationer og vejledninger om brugergrænseflader for it. Se http://www.kliniskbiokemi.net/interfaces.html

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

• Fra en EPJ helt generelt til den EPJ man udviklede i det område i Region Midtjylland, som tidligere var Århus Amt (Århus EPJ), • Fra Århus EPJ som helhed til det modul der bruges til rekvisition og svar af laboratorieanalyser (Rekvisitions- og Svar Modulet; RSM), • Fra RSM som helhed til den del der bruges til præsentation af laboratoriesvar.

Disse spring er illustreret i Figur 1 nedenfor.

Figur 1: Fokusering af problemområdet Generelt om sundheds-it

Generelt om elektroniske patientjournaler (EPJ)

Kun om Århus EPJ

Kun om Rekvisitions- og Svar Modulet (RSM) i Århus EPJ

Kun om præsentationen af laboratoriesvar i RSM

Bemærk også, at vi i den endelige problemformulering indlagde en sløjfe tilbage til baggrunden for vores initiale undren, dvs. at vi vil undersøge om den fremsatte problemstillingen overhovedet er et problem: Står det så slemt til med kvaliteten af brugergrænsefladen, som vi tror? Er det kun os der ser et problem? Er sundhedsfagligt personer i virkeligheden udmærket tilfredse med tingenes tilstand?

Der er en fordel ved at fokusere på et meget konkret område, som vi har valgt at gøre, men der er også en ulempe: Der vil være grænser for i hvilket omfang vi kan generalisere resultaterne af undersøgelser. Uanset om resultaterne måtte være internt valide eller ej, så kan de ikke uden videre gøres gyldige udenfor det undersøgte område (Kleinbaum et al., 1982), dvs. at der grænser for hvor lang man kan tillade sig ’ekstrapolere resultaterne opad’ i Figur 1.

1.5. Problemanalysen Selvom man fx på Internettet, i moderne computerprogrammer og –spil kan se nogle fremragende brugergrænseflader, så er der en række forhold vedrørende udvikling, implementering og drift af sundheds-it, som kan sætte snævre grænser for hvad der reelt set er muligt indenfor dette område.

1.5.1. Kompleksiteten af data og procedurer i hospitalsvæsenet Sundheds-it er udfordrende. Der findes en række forhold, som enkeltvis måske ikke er specielle for sundheds-it, men som samlet gør, at det er et uhyre komplekst område. Hvilket måske, helt eller delvis, kan forklare hvorfor brugergrænsefladerne i de eksisterende systemer kan virke lidt primitive og utidssvarende.

Der er flere facetter i denne problemstilling.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

7

8

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Hvor svært kan det være? Meget svært…!

Vanskelighederne ved at udvikle og implemente ’godt sundheds-it’ er fint illustreret i en nylig undersøgelse af opgaven med at digitalisere noget så forholdsvist konkret som medicinering (Mabeck, 2008).

Ethvert forsøg på at digitalisere den kliniske virkelighed skal baseres på en undersøgelse af det miljø der skal digitaliseres og på brugerinddragelse, dvs. en anvendelse af de principper der fx beskrives i konceptet contextual design (Beyer and Holtzblatt, 1998).

Kompleksiteten af den kliniske virkelighed gør at forskelle i kulturer (og dermed virkelighedsopfattelser) blandt sundhedsfagligt personale på den ene side og blandt it-udviklere og -driftsansvarlige på den anden side, kan medføre problemer i organisationen som helhed (Petersson, 1998; Schein, 1992).

Store mængder af komplekse data Sundhedsvæsenet skal håndtere mange data, af meget forskellig art (tekst, tal, billeder) og de indgår ofte i en kompleks struktur, samtidig med at de er meget dynamiske, dvs. at de hele tiden ændres og skal bruges i forskellige procedurer, som også i deres natur ofte er komplekse (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2003).

Nogle data har karakter af noter (kontekstafhængige, med begrænset værdi i et længere tidsperspektiv), mens informationsværdien af andre data er mere varig.

Nogle data vedrører alene patientbehandlingen, mens andre har administrative formål, eller vedrører kvalitetssikring, forskning m.m. Nogle data kan være informationer, vejledninger etc. der er koblet til andre data.

Data anvendes i et komplekst og meget dynamisk miljø, hvor både patienterne og det involverede sundhedsfaglige personale typisk kobles ’on’ og ’off’ mange gange i et forløb — især i de længerevarende patientforløb, og i forløb der involverer personale i flere forskellige institutioner, afdelinger etc.

(Deloitte Business Consulting, 2007; Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2003)

Data skal være let og hurtigt tilgængelige Dynamikken i dagligdagen indenfor sundhedsvæsenet stiller store krav til et digitalt systems evne til hurtigt at generere et overblik, som fortæller klinikeren (Lægeforeningens It-Netværk, 2008) — • Hvor er vi henne i dette patientforløb?

• Hvad er der sket (nyt) siden sidst?

• Hvad er min opgave nu?

• Hvad er det næste jeg/vi skal gøre?

• Hvordan skal jeg gøre det?

Det betyder bl.a. at responstiden i et digitalt system må være lav, også når der skal håndteres store datamængder. Dette hensyn kan måske være medvirkende til, at man i udviklingen af sundheds-it har nedprioritet udviklingen af ’smarte brugergrænseflader’, fordi de typisk kræver mere computerkraft og dermed kan øge responstiden.

Sikkerhed og robusthed Tilsvarende hensyn kan også have spillet en rolle for en nedprioritering af udviklingen af brugervenlige brugergrænseflader til fordel for udviklingen af mere sikre og robuste it-systemer:

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

• Sundheds-it systemer indeholder mange personfølsomme data, som selvsagt skal sikres mod uvedkommendes adgang (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, 2008), side 16.

• Nedetid og fejl i it-systemerne kan have meget alvorlige konsekvenser for patienterne. Et primitivt men robust it-system kan derfor være at foretrække frem for et system, som nok er smart og lækkert at anvende, men som ikke er helt pålideligt.

Computerassisteret beslutningsstøtte?

Kompleksiteten af data og procedurer sundhedsvæsenet er på den anden side et godt incitament til arbejdet med udvikling og implementering af computerassisterede procedurer.

I en nyligt udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen i Danmark har en gruppe specialister fra det kliniske biokemiske miljø fx anført (side 29): »På sigt bør integrationen [af it og datahåndtering] udvikles, således at de klinisk biokemiske data kan kombineres med data fra andre laboratoriespecialer og med kliniske oplysninger så svarformaterne efterhånden kan udvikles fra at være simple koncentrationsbestemmelser af en række komponenter i organismen til angivelse af sandsynligheder for en eller flere sygdomstilstande« (Sundhedsstyrelsen, 2008).

I rapporten kan man også finde følgende betragtninger (side 4): »Generelt vil behovet for håndtering og vurdering af store datamængder med deraf følgende krav både til uddannelse af personale og udvikling af laboratorieinformations(LIS)-systemerne stige: • Ikke mindst chip- og arrayteknologien genererer så megen information, at behovet for bioinformatikere m.v. vil øges, ligesom nyudvikling af LISsystemer er påkrævet.

• Den elektroniske patientjournal giver efterhånden mulighed for at generere analysesvar i form af diagnoseforslag. Dette er bl.a. baseret på såkaldt dynamisk rekvisition, hvor der automatisk udføres de analyser, som den velinformerede kliniker ville have rekvireret, hvis vedkommende havde kendt resultatet af den primære analyserekvisition.

• Sammenstillingen af kliniske oplysninger inkl. medicinering giver også mulighed for at aflevere langt mere patientorienterede analysesvar med grafik end de tabeller med analysesvar, der i dag er de klinisk biokemiske afdelingers slutprodukt« I udformninger af interfaces kan man skelne mellem de faciliteter som blot har at gøre med brugerens (passive) sansning og muligheder for at orientere sig — systemets basale brugbarhed (usability) — og interfaces, hvor computeren mere eller mindre automatisk modulerer præsentationen af data, eller på anden måde har en aktiv funktion i samspillet mellem mand (kvinde) og maskine.

Sådanne funktioner (Clinical Decision Support Systems; CDSS) kan kort kategoriseres på denne måde (Denekamp, 2007), med eksempler fra laboratoriesystemer: • Alerting systems — viser fx røde tal, hvis laboratorieværdierne er uden for referenceintervallerne.

• Critiquing systems — stiller fx spørgsmålstegn ved valget af en undersøgelse (analyse), hvis det ud fra de allerede eksisterende data ikke virker meningsfuldt (kan fx vedrøre gentagelse af en analyse, som allerede er udført).

• A reminder system — giver fx informationer om de gældende retningslinjer for brugen af en analyse i givne kliniske sammenhænge.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

9

10

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

• Expert systems — hér nærmer vi os området for kunstig intelligens, dvs. gråzonen hvor en computer analyser de foreliggende data og foreslår næste træk, fx valg af nye analyser til klarlægning af en kompleks problemstilling eller en behandling.

Der er for nyligt publiceret en videnskabelig artikel som fx viser, at et computerprogram er bedre end læger til at vurdere hvorvidt en patient skal i antibiotisk behandling eller ej ved mistanke om infektion (Kofoed et al., 2009) 2 .

1.5.2. Mange forskellige typer af brug og brugere af it Brugen af it i hospitalsvæsenet Arbejdsgangene i forskellige sektioner af hospitalsvæsenet er forskellige, både hvad angår deres kompleksitet og logistik. Der er fx meget stor forskel på kadencen i arbejdsdagen i et medicinsk ambulatorium og arbejdsdagen på en operationsgang.

Det er derfor også svært at konstruere et enkelt it-system, som er så tilpas generisk (grundlæggende; fleksibelt), at det uden vanskeligheder kan dække brugernes behov overalt i hospitalsvæsenet. Henriette Mabecks studier af brugbarheden af medicinmodulet i Århus EPJ illustrerer tydeligt denne problemstilling (Mabeck, 2008).

Brugere i hospitalsvæsenet De kliniske it-systemer (typisk en EPJ) på et hospital skal skulle kunne anvendes af forskelligt sundhedsfagligt personale, som udover deres forskellige faglige kompetencer, har vidt forskellige opgaver at løse med brug af systemerne (se ovenfor). Og de har ofte også meget forskellige kompetencer med hensyn til erfaringer og brug af it.

Der findes fx — • Den unge social- og sundhedsassistent, som er vant til at flyve og fare rundt på Internettet, og • Den gamle overlæge, som stadig ikke kan finde ud af at anvende mails.

Eller omvendt.

Det kan derfor være en fordel at udvikle systemer, som sigter mod en brugergrænseflade med ’den laveste fællesnævner’, dvs. systemer som er trimmet til en simpel brugergrænseflade, som folk kan sendes på kursus for at lære at bruge.

Der ligger også store udfordringer i at få en så stor uhomogen gruppe af sundhedspersonale undervist i brugen af nye it-systemer, da alle har forskellige måder at lære på. I forbindelse med implementeringen af EPJ i Århus Amt, valgte man at anvende en it-pædagogik, der er udarbejdet af Bjarne Herskin (EPJ-Strategigruppen, 2008). Metoden skulle skabe brugere, der i dagligdagen ville blive selvhjulpne uden anden hjælp end huskesedler.

Det er de EPJ-ansvarlige på hver enkelt afdeling, der har ansvaret for undervisning af alle brugere. Undervisningen er lagt ud til de enkelte afdelinger.

Afdelingens superbrugere deltager i oplæring af slutbrugere typisk via sidemandsoplæring. Undervisningsmaterialet udarbejdes centralt fra og lægger op til, at alle brugere får den samme undervisning (EPJ-Strategigruppen, 2008); bilag 16.

Se eventuelt også denne kortfattede præsentation af sagens kerne: http://ulrikgerdes.wordpress.com/2009/04/15/et-computerprogram-er-dygtigere-end-en-læge/

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

1.5.3. Økonomi Det er dyrt at udvikle sundheds-it. Og opgaverne med at designe strukturer og brugergrænseflader, som er baseret på en dybdegående indsigt i den virkelighed der skal digitaliseres, må forventes at være særligt resursekrævende (Beyer and Holtzblatt, 1998).

Der er store forskelle på hvordan og hvor meget man investerer i udviklingen af sundheds-it i forskellige lande (Bruun-Rasmussen, 2008).

Et eksempel fra Norge De offentlige sykehusene i Norge ble i 2002 organisert som Helseforetak i 5 regionale Helseforetak. Odelstingsproposisjonen om lov om Helseforetak gir staten en oppgradert styringsposisjon, med gode muligheter til en helhetlig organisering og til å samordne ressursbruken inn mot de prioriterte helsepolitiske målene (Helse og omsorgsdepartementet, 2000).

Finansieringen av den somatiske delen av de offentlige sykehusene, og de private sykehusene som har avtale med de regionale helseforetak, er todelt med 60% basisfinansiering og 40% innsatsstyrt finansiering (ISF). Ved å øke produktiviteten kunne inntekten fra den innsatsstyrte delen økes. ISF bidro til økt behandling og reduserte ventetider. Staten fikk dermed større utgifter enn det statsbudsjettet hadde forutsatt.

Mottrekket ble bl.a. en reduksjon av inntektene for laboratorie- og røntgenvirksomhet ved at takstene fra Rikstrygdeverket ble halvert (RTV-takst) (Helse og Omsorgsdepartementet, 2004). De ekstra inntektene man kunne ha brukt på investeringer ble med et pennestrøk fjernet.

Den primære oppgave for sykehusene er å behandle pasienter, men for å oppnå målet om digitaliserte sykehusdrift, må det også finnes investeringsmidler til bl.a. innkjøp og utvikling av IT-systemer. Slike politiske justeringer gjør det lite forutsigbart å sette opp budsjetter, samtidig som inntektsgrunnlaget endres.

1.5.4. Hvordan blir systemet til og hvordan skjer utvikling av systemet Når et sykehus skal kjøpe et IT-system av en viss størrelse og kostnad må reglene for offentlige anskaffelse følges. Det betyr at anbudet skal utlyses som en åpen konkurranse i EU. I Danmark står detaljene for denne prosessen godt beskrevet på Udbudsportalen (www.udbudsportalen.dk), og i Norge på Database for offentlige anskaffelser (www.doffin.no). Når konkurransen registreres på disse nettsider, kan man også velge at den samtidig skal legges på tilsvarende nettside for EUs Tenders Electronic Daily 3 .

For å beskrive det veldig kort så er denne konkurransen todelt der man først sender ut en overordnet beskrivelse av det man er ute etter i en prekvalifisering. Så vurderer man om de kandidater som har meldt sin interesse er aktuelle for videre deltakelse. De utvalgte leverandører blir så invitert inn i en fase 2 der mer detaljert informasjon om det system man ønsker å kjøpe finnes. Når leverandørene så kommer med sitt første reelle tilbud begynner man de reelle forhandlinger. Sentralt i denne prosessen står kriterier man skal prioritere leverandørene ut fra, og de er eksempelvis kravspesifikasjoner, pris, kompetanse, leveransedyktighet og referanser.

Når man i starten av en slik prosess lager en kravspesifikasjon så utarbeides ønskene til et nytt system i forhold til den viten man har på dette tidspunkt.

Det er da nærliggende å ta utgangspunkt i de arbeidsganger man kjenner.

Kravspesifikasjonen kan dermed være basert på papirbaserte arbeidsgan-

3

Se www.TED.europa.eu

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

11

12

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

ger, og ikke de nye elektroniske. Det kan medføre at det kartet man har tegnet i forkant av anbudsprosessen, ikke stemmer med det terrenget som åpenbarer seg seg når man begynner å arbeide med den elektroniske løsningen.

Et annet poeng i en slik prosess er at det kan ta lang tid fra man laget kravspesifikasjoner til kontrakten er ferdig og man skal begynne arbeidet med å klargjøre systemet for implementering. Det betyr at situasjonen kan ha endret seg i organisasjonen i mellomtiden, og at de krav man hadde i kravspesifikasjonen ikke lengre dekker det man trenger av funksjonalitet. Det kan for eksempel være en organisatorisk endring som medfører endring i arbeidsganger.

Et tredje poeng er at når man får erfaringer med det elektroniske system, så åpenbarer det seg andre muligheter enn det man klarte å se for seg den gang man satt med kravspesifikasjonen.

Dette medfører nye krav om funksjonalitet, og vi stiller derfor følgende spørsmål: • Hva skjer så med kravene som brukerne kommer med til systemadministratorer og ledelse?

• Hvilke rutiner har organisasjonen for å behandle de ulike krav og ønsker som presenteres?

• Kan årsaken til problemer rundt dårlig presentasjon af prøvesvar ikke ligge i tekniske begrensninger i løsningen, men være manglende krav om systemutvikling til programleverandøren?

• Hva er årsaken til at kravene aldri blir stilt til leverandør? o Er det økonomi hos kunde? o Er det manglende kompetanse hos leverandør? o Er det ressurssituasjon hos leverandør? o Er det motstridende krav mellom brukere? o Er det et for dårlig begrunnet krav?

1.5.5. Hvordan præsenteres laboratoriedata i Århus EPJ? Figur 2 viser hvordan laboratoriedata præsenteres i Århus EPJ (vi har forstørret et afsnit af skærmbilledet og placeret det i forgrunden, så detaljerne er mere synlige).

Som det ses er fremstillingen en helt traditionel tabulering, med resultater for diverse analyser placeret i rækker og data for prøver taget på forskellige tidspunkter placeret i kolonner.

Der findes mange detaljer vedrørende rekvisitionen, prøvetagningstidspunktet og de rekvirerende (og besvarede) analyser, herunder diverse koder.

Fremstillingen af data følger de anbefalinger der er beskrevet i en ældre dansk standard for formidling af data fra laboratorier til praktiserende læger (MedCom, 2001).

En bruger har nogle enkelte interaktionsmuligheder i præsentationen. Man kan fx — • Klikke på overskriften i en søjle for at se detaljer vedrørende rekvisitionen.

• Se kommentarer til givne resultater ved at køre musen hen over et svar.

• Højreklikke på en et analyseresultat for at se en grafisk præsentation af data (hvis der findes flere resultater for samme analyse).

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

Figur 2: Eksempel fra Århus EPJ

1.5.6. Behovet for at konsolidere og ensarte it-systemer Der findes et væld af forskellige it-systemer i det danske sundhedsvæsen, herunder også mange forskellige EPJ-systemer i hospitalsverdenen (Deloitte Business Consulting, 2007; Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, 2008).

Der kan være nogle klare fordele ved at konsolidere disse systemer, dvs. reducere deres antal, og herunder også at tilpasse brugergrænsefladerne til et fælles format, så sundhedsfagligt personales mobilitet i hospitalsverdenen fx ikke bliver hæmmet af vanskeligheder ved at skulle lære nye systemer at kende når de skifter job.

Region Midtjylland har p.t. fem forskellige EPJ-systemer. Det er uhensigtsmæssigt at data ligger i forskellige systemer og det er også dyrt at drive og udvikle 5 forskellige systemer samtidig, så der er igangsat en mere langsigtet EPJ-strategi for regionen, baseret på færre eller måske ét fælles EPJsystem (EPJ-Strategigruppen, 2008); side 5.

Et eksempel fra Oslo Et ledd i å minske kostnader er å konsolidere systemer slik at man har færre systemer å drifte og vedlikeholde. Et eksempel på dette er Laboratorieinformasjonssystemer (LIS) på Rikshospitalet HF i Oslo. Laboratorieklinikken har redusert 9 LIS applikasjoner til en felles applikasjon. Noen av de tidligere LIS har hatt mangelfull eller manglende mulighet for å kommunisere elektronisk med foretakets elektroniske portalløsning, Klinisk portal. Med nytt system er laboratoriene som tidligere ikke hadde mulighet for å sende svar

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

13

14

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

elektronisk, nå klare for å sende elektroniske svar i stedet for papir (Storvik, 2008; Torkildsen, 2008) 4 .

1.5.7. Tekniske problemstillinger Klinisk kjemiske analyser er relativt enkle å forholde seg til i.f.t. presentasjon av laboratoriesvar siden disse typer analyser har et én til én forhold der en analyse har ett resultat. For bakteriologiske undersøkelser er situasjonen annerledes. Der er det både én til én, og én til mange forhold. En positiv dyrkning vil gi flere underresultater når de ulike mikrober skal identifiseres og resistensbestemmes. Dette gir utfordringer i presentasjon av svarene.

For Klinisk portal er det utviklet en mikrobiologisk visning for flere år siden, men den ble aldri tatt i bruk. I stedet presenteres svarene tilsvarende en elektronisk papirrapport. Denne workaround har i dag ingen kvitteringsmulighet, slik at man har dokumentasjon på at svarene er sett av klinikeren.

Mikrobiologisk institutt fortsetter derfor også med gammel rutine og sender i tillegg ut papirrapporter.

Avdeling for Medisinsk Biokjemi ved Rikshospitalet har daglig tett oppfølging av transplanterte pasienter og monitorering av medikamentkonsentrasjoner i blod. Resultater for medikamenter presenteres ofte uten referanseverdier eller terapeutisk område fordi det er så stor forskjell fra pasient til pasient hvilket nivå de skal ligge på. For å kunne gi klinikerne mer informasjon om disse medikamenter og hva forskningsresultater på området sier, ønsker avdelingen at det i stedet for en referanseverdi skal presenteres en link til en nettside for dette spesifikke medikamentet.

For dette spesifikke eksempelet kan linkene • http://www.anx.no, og • http://www.anx.no/takrolimus være beskrivende.

Logon- og responstider Problemer med ’sløve it-systemer’ er et tilbagevendende tema i debatter og diskussioner om brugbarheden af sundheds-it (Klausen, 2008; Kristensen and Bolvig, 2008; Marklund, 2009).

Vi er i denne sammenhæng opmærksomme på det potentielle problem, at en avanceret brugergrænseflade, fx med mange grafiske elementer, kan reducere et it-systems hastighed.

Performance og lange logon-tider har altid været et stort problem i Århus EPJ. Der er lavet undersøgelser om dette skulle skyldes EPJ. Man har fundet, at den oplevede performance skyldes andre ting, fx hospitalets it-mæssige setup, lokale arbejdsgange, lokale traditioner m.m. (EPJ-Strategigruppen, 2008); bilag 8.

1.5.8. Behovet for standarder Udveksling af data mellem forskellige it-systemer kræver anvendelse af standarder, og man har i Danmark udviklet to standarder til udveksling af laboratoriedata:

4 http://www.rikshospitalet.no/ikbViewer/page/no/pages/hygiene/aktuelt/artikkel?p_doc=419275 og http://www.dagensmedisin.no/nyheter/2008/03/31/frst-ute-med-felles-labora/index.xml.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

• En standard som er beregnet til brug når laboratorier skal sende data til praksiserende læger via det såkaldte EDIFACT system (MedCom, 2001), • En anden, og nyere standard, som er beregnet til mere generel udveksling af laboratoriedata i XML-format (MedCom, 2004).

Derudover findes der forskellige internationale standarder til brug i forbindelse med udvikling af sundheds-it, fx HL7, Snomed og LOINC. Den danske EDIFACT-standard fra MedCom er anvendt som ’skabelon’ i flere laboratorieinformationssystemer, bl.a. LABKA, som anvendes på de fleste kliniske biokemiske laboratorier i Region Midtjylland.

Denne standard, og ikke den nyere XML-standard, er også lagt til grund for udvekslingen af data mellem LABKA og RSM i Århus EPJ, dvs. at udvekslingen af informationer er låst til en standard, som oprindeligt blev udviklet til overførsel af laboratoriedata fra laboratorier til praktiserende læger.

Det indebærer, at der er en række begrænsninger for hvad der kan udveksles af data, og dermed også hvad kan vises i RSM. MedCom standarden indeholder også en beskrivelse af hvad der kan betragtes som ’en god præsentation’ af laboratoriedata, og udformningen af brugergrænsefladen i RSM følger stort set anbefalingerne.

De begrænsninger der er givet ved brugen af MedCom-standarden er værd at holde sig for øje, hvis man gerne vil udvikle funktioner til håndtering af mere komplekse typer af data (fx fra molekylærbiologi) og/eller mere dynamiske og avancerede brug af laboratoriedata, som nyligt foreslået af specialister i klinisk biokemi (Sundhedsstyrelsen, 2008).

1.5.9. Kulturelle konfrontationer?

Fra papirrapport til elektronisk rapport Den enkleste løsningen for å gjøre den papirbaserte svarrapporten til en elektronisk utgave var at sette strøm til den: De første danske elektroniske journaler udgør, hvad der kaldes 1. generations EPJ. I daglig tale også kaldet ’strøm til papir’— en elektronisk efterligning af den traditionelle papirjournal (Svensmark, 2006) 5 Målet med å lage elektroniske løsninger er å lette arbeidsgangen, få raskere resultater, ha muligheten for å finne svar på enhver pc og ha mulighet for å interagere med andre IT-systemer. Den elektroniske kopien av svarrapporten kunne ikke tilfredsstille disse behov. Erfaringer fra andre it-systemer viste jo at teknologien hadde gått videre. Så hva var det reelt som var problemet?

I en artikkel i Hospital Health Network fra 1997 skriver Appleby (Appleby, 1997) — »Internet technologies sound like all the right moves for bringing doctors into the computer loop. They're cheap, fast, and offer a simple way to tap information, creating a virtual electronic medical record. But doctors are leaving their laptops idle and asking office staff to print out paper records« Er det fortsatt slik at at legene ønsker papirutskrifter i stedet for at de skal gå inn på pc-skjermen for å finne sin informasjon?

5

http://www.dsr.dk/Portalpage.aspx?MenuItemID=15&M29=aXRlbWtleQ%3D%3D%3ANDA4OTA0 OA%3D%3D%26bW9kZQ%3D%3D%3AMzAw

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

15

16

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Lægeforeningen presenterer sine holdninger anno 2008 rundt EPJ med bl.a. disse utsagn (Lægeforeningens It-Netværk, 2008): Den elektroniske patient journal skal være andet en strøm til papir. Det er vigtigt, at der udvikles sundhedsfagligt indhold (SFI), som er opsamling og strukturering af klinisk viden til brug i EPJ. SFI kan hjælpe klinikeren med både at yde beslutningsstøtte, processtøtte og sikre en ensartet nødvendig dokumentation af konkrete, kliniske forhold.

Gennem fælles standarder (for planer, aktiviteter, dokumentation mm.) er det målet at opnå en fælles klinisk rapportering, der skal være med til at sikre bedre arbejdsgange, højere kvalitet i behandling og forbedret effektivitet.

Med dette avviser Lægeforeningen Applebys påstander, men er dette representativt for legene ute i klinikken? Det vil vi undersøke på i vår spørreskemaundersøkelse.

Ny it og effekter på organisationskulturen Indførelse af it er ofte forbundet med markante ændringer af arbejdsgange og tankegange i en organisation (Lorenzi and Riley, 2004), dvs. at en digitalisering kan have en dybtgående virkning på hele organisationen, hvilket kan være, eller ofte kan blive problematisk (Schein, 1992).

En digitalisering vil uvægerligt påvirke organisationskulturen, som i forvejen er ganske kompleks i hospitalsverdenen (Eriksen and Ulrichsen, 1991).

Der kan derfor være god grund til at holde sig John Paul Kotter’s otte råd om ledelse af forandring for øje (Kotter, 1999); side 25 ff.

• Etablering af en oplevelse af nødvendighed • Oprettelse af en styrende koalition • Udvikling af en vision og en strategi • Kommunikation (formidling) af forandringsvisionen • Skabe grundlag for handling på bred basis (kompetenceudvikling) • Generering af kortsigtede gevinster • Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring • Forankring af nye fremgangsmåder i kulturen

1.5.10. Problemformulering Gruppens fire deltagere arbejder alle med sundheds-it-systemer i det daglige. På tværs af landegrænser og systemer havde vi en fælles undren over at sundheds-it, efter vor opfattelse, i sin visuelle præsentation, funktionalitet og individuuelle tilpasningsmuligheder ikke har fulgt med udviklingen, som vi ser med andre it-systemer som i stigende grad præger hverdagen.

Sundheds-it har dog, som belyst ovenfor, en række udfordringer, som helt eller delvis forklarer hvorfor brugergrænsefladerne kan virke lidt primitive og utidssvarende.

Vort udgangspunkt var de tre forskellige systemer vi arbeider med: Århus EPJ, Portalløsningen på Rikshospitalet i Norge, og Winmed allmennmedisin.

Vi fandt at præsentation av laboratoriesvar var et område vi alle havde en betydelig brug af i vores arbejde, valgte det som grundlag for det videre arbejde. Dernæst begrænsede vi os til at se på brugertilfredshed og tilblivelse for et af systemerne, Århus EPJ.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

0BIndledning

Sundheds-it har som beskrevet mange udfordringer, som måske ikke enkeltvis er specielle for sundheds-it, men som samlet gør at det er et uhyre komplekst område.

• Håndtere meget komplekse data • Håndtere store mængder af data • Let tilgængelighed til data • Understøtte mange typer af brug og brugere i et og samme system • Responstiden må være lav også for store datamængder • De økonomiske rammer er til dels vældig begrænsede • Baserer sig på standarder, der kan virke begrænsende • Sikkerheden må være høj • Robustheden må være stor, da fejl kan medføre risiko for liv og helse På denne baggrund er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan er brugergrænsefladen til præsentation af laboratoriesvar i Århus EPJ blevet som den er i dag og er brugerne tilfredse?

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

17

18

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

2. Teori og metoder Dette afsnit indeholder en redegørelse for de metoder vi har anvendt i undersøgelsen. Redegørelsen omfatter en kort beskrivelse af hvordan vi har søgt litteratur, og en længere beskrivelse af teorien bag udførelsen af kvalitative interviews.

2.1. Litteratursøgning Vi har brukt flere både medisinske og populære søkemotorer for å finne litteratur til vår oppgave. I starten var det vanskelig å finne den riktige terminologi spesielt i Pubmed — se noe utdraget fra vårt søkestrategidokument i Figur 3.

Figur 3 Database

Opprinnelig søkeord

MESH-term

PubMed treff

PubMed m ajor topic

Pubmed

User inte rface

use r-computer interface

16.611

7.519

Pubmed

Laboratory results presentation

Laboratory information systems (ikke aktue lt å søke på)

Ingen

Pubmed

Ele ctronic medical records systems

Computerized medical records systems

14.354

10.132

Pubmed

Laboratory information Clinical laboratory systems information systems

1.541

1.166

Pubmed

("User-Computer Interface"[Majr] A ND "Medical Records Systems, Computerized"[Majr]) AND "C linical Laboratory Information Systems"[Ma jr]

Pubmed

"User-Computer Interface"[Majr] A ND "Feedback"[Majr]

Pubmed

("User-Computer Interface"[Majr] A ND "Feedback"[Majr]) AND "Medical Records Systems, Computerized"[Majr]

Pubmed

("Computer-Aided Design"[Majr] OR "C omputer-Aided Design/trends"[Majr])

Pubmed

"User-Computer Interface"[Majr] A ND "Medical Records Systems, Computerized"[Majr]

Google Scholar

Brukergrense snitt EPJ

Aktuelle Kommentar funn Søk må presiseres. Ka n ikke gå igjennom over alle artikler Ikk e ak tuelt da det er EPJ vi skal undersøke på.

6

Søk må presiseres. Kan ikke gå igjennom over alle artikler Søk må presiseres. Kan ikke gå igjennom over alle artikler Ingen

76

Ingen

Ingen

2.397

Søk må presiseres. Kan ikke gå igjennom over alle artikler

415

386

1

Er det fortsatt aktuelt at legene ber om at det skrives ut svarark på papir?

14

-

1

For gammel? Videre link til KITH ender død.

Selv om vi har brukt meget tid på å søke i litteraturen har det ikke gitt oss de svar vi var ute etter. Vår litteratursøkning må derfor understøttes av empiriske innsamling av data. De to metoder vi har valgt å bruke er spørreskjema og intervju.

2.2. Spørgeskemaundersøgelsen Vi udarbejdede et spørgeskema henvendt til læger og sygeplejersker, for at høre deres meninger om — • Præsentationen af laboratoriesvar i RSM (fx overskueligheden af skærmbilleder) • Forskellige funktioner der kunne knyttes til præsentationen af laboratoriesvar (fx hjælp til fortolkninger af svar)

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

1BTeori og metoder

Vi valgte en spørgeskemaundersøgelse, da det er en hurtig og billig måde at samle informationen på, samtidig med at tidsforbruget og indgriben i den enkeltes hverdag er beskeden. Dataanalysen er væsentlig enklere og klarere end ved interview-undersøgelser (Wang and Doong, 2007). Ulemperne vender vi tilbage til i diskussionen i afsnit 4.1.

Spørgeskemaet var webbaseret (placeret på www.FreeOnlineSurveys.com) og kunne besvares på 5-6 minutter (se bilag 7.1).

Det indeholdt 3 spørgsmål af demografisk karakter (stilling, afdeling og alder), 4 spørgsmål om brugerens generelle forhold til EPJ og et spørgsmål med 11 påstande om præsentationen af laboratoriesvar i EPJ. For påstandene har vi valgt en 5-punkts Likert skala: Meget enig, Enig, Hverken enig eller uenig(neutral), Uenig, Meget uenig og endelig Ved ikke (Van Schaik and Ling, 2007).

Derudover var der et spørgsmål med 6 forslag til ny funktionalitet, som kunne besvares med Ja, Nej, Måske og Ved ikke, samt 1 spørgsmål med mulighed for i fri tekst at skrive forslag til ny funktionalitet.

2.2.1. Om udformningen af spørgsmålene De endelige spørgsmål i spørgeskemaet er resultatet af en lang proces i gruppen med mange runder. Påstande og spørgsmål om ny funktionalitet bygger både på gruppemedlemmernes erfaringer fra Århus EPJ, og tilsvarende systemer, samt ønsker og problemområder som andre har udtalt til de to af gruppens medlemmer, som til daglig arbejder med Århus EPJ. Det har været et mål at gøre spørgeskemaet så kort som mulig. De demografiske spørgsmål er begrænset mest mulig og hele processen kan beskrives som begrænsningens kunst og en stadig kamp mod at falde for fristelsen til at spørge om det, som kan være »nice to know«.

2.2.2. Pilotundersøgelse Formålet med pilotundersøgelsen var at teste om det webbaserede spørgeskema fungerede efter hensigten, og om der var behov for at ændre formuleringer af spørgsmål m.m.

Der blev udført en undersøgelse med mail-invitationer til 12 udvalgte læger og 12 udvalgte sygeplejersker fra Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fra den 18. til den 28. marts 2009.

Afdelingen blev valgt fordi en af gruppens medlemmer er ansat der som EPJ-koordinator, og derfor kunne etablere de nødvendige kontakter.

2.2.3. Hovedundersøgelse Den 31. marts 2009 blev der sendt mails til læger og sygeplejersker på 3 udvalgte afdelinger på Regionshospitalet Randers: 141 mails til Anæstesiologisk Afdeling, 140 til Kirurgisk Afdeling og 241 til Medicinsk Afdeling (i alt 522 invitationer). Undersøgelsen blev lukket den 9. april 2009, dvs. efter 10 dage.

Invitationerne var ledsaget en kort projektbeskrivelse (se bilag 7.2 og 7.3) og blev udsendt med tilladelse fra afdelingsledelserne, og Hospitalsledelsen i Randers. Invitationerne til Randers blev sendt ved hjælp af eksisterende afdelingsspecifikke distributionslister i det regionale postsystem (Microsoft Outlook). Listerne blev manuelt gennemgået for at frasortere andet personale end læger og sygeplejersker.

Regionshospitalet Randers blev valgt fordi det har været involveret i udviklingen af RSM, og de tre afdelinger blev valgt for at dække forskellige typer af kliniske aktiviteter, som også omfatter forskellige måder at anvende laboratoriedata på.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

19

20

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

2.2.4. Dataopsamling og bearbejdelse Alle resultaterne af det webbaserede spørgeskema kunne hentes fra www.FreeOnlineSurveys.com som en Excel-fil (projektmappe) 6 . Data blev trimmet og ordnet, og primært analyseret med brug af pivottabeller (Walkenbach, 2007). Excel-projektmappen findes på den medfølgende CD. På grund af det relativt lave antal besvarelser (se nedenfor) har vi indskrænket os til at lave deskriptive analyser af materialet, dvs. at vi har afstået fra at lave egentlige statistiske analyser.

2.3. Teori om kvalitativt intervju Gjennom problemanalysen fikk vi belyst ulike sider ved problemområdet og en del spørsmål dukket opp. Et intervju kan i utgangspunktet virke som en enkel metode siden man i prinsippet stiller en annen person spørsmål i f.t. det man lurer på, men for å få kvalifiserte svar krever det også at man stiller kvalifiserte spørsmål. Etter hvert som vi skrev de aktuelle spørsmålene ned på papir så vi at vi trengte en viss struktur for å få en god oversikt. Vi valgte derfor å benytte Kvales syv stadier for intervjuundersøkelser (Kvale, 1997).

Det finnes i følge Kvale ingen felles prosedyre for intervjuforskningen, og igjennom intervjuet tas det mange metodologiske beslutninger. Han presenterer i den forbindelse med gjennomføring av valitative intervju.

Tematisering Kvale sier i boken ”Det kvalitative forskningsintervju” at ”Den opprinnelige betydelsen av ordet ”metode” er ”veien til målet”. Hvis man skal finne eller vise andre veien til målet, må man vite hva målet er.” (Kvale, 1997, s52).

Dette er utgangspunktet i Kvales første fase, tematisering.

I forberedelsene til et intervju er det vesentlig at intervjueren har et godt overblikk over eksisterende viten om den aktuelle problemstilling slik at man har et grunnlag for de tema som skal være senter for intervjuet, og i tillegg ha et klart formål med undersøkelsen, før man bestemmer seg for hvordan man skal gå frem for å få den ønskede kunnskap. Det er således tre spørsmål som skal besvares: • Hva er målet med undersøkelsen?

• Hvorfor velger vi å undersøke denne problemstillingen?

• Hvordan skal vi gå frem for å få svar på de spørsmålene vi vil ha svar på?

Planlegging I denne fasen forberedes de metodiske prosesser som skal benyttes for å innhente den ønskede kunnskap. Det dreier seg om forberedelser til intervjuet og utarbeidelse av en intervjuguide. Man skal bl.a. avgjøre hvem og hvor mange som skal intervjues, hvordan intervjuet skal gjennomføres og hvilke hjelpemidler som skal brukes. Det hører også med til denne fase å informere om undersøkelsen og innhente samtykke hos intervjuobjektene.

De ulike fasene påvirker hverandre og det er derfor viktig å ta de neste faser i betraktning i denne forberedelsesfase.

Intervju Intervjuet gjennomføres med utgangspunkt i intervjuguiden, som både kan være alt fra veldig åpent der det kun er laget en grov skisse av hvilke tema

6

Denne service er ikke gratis! Websitet byder sig til med nogle simple funktioner, men hvis man skal bruge det til seriøse formål, så koster det typisk mellem €7 og €15 per måned.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

1BTeori og metoder

som skal diskuteres, til å være et fast oppsett med spørsmål og underspørsmål som skal stilles. Hvor åpent eller fast man velger å legge intervjuguiden avhenger av hva man skal undersøke.

Transkribering Denne fasen forbereder intervjumateriale for analyse. Ofte er det nedskriving av tale til tekst, fra lydbånd til papir, men det kan også være et referat fra intervjuet. Enhver transkripsjon fra en form til en annen medfører en rekke vurderinger og beslutninger. Det er derfor en mulighet for at transkriberingen ikke blir objektiv, men at det som sies blir avkortet og formulert feil. To kvalitetsfaktorer blir dermed sentrale: reliabilitet og validitet.

Analyse Undersøkelsens formål, emne og intervjumaterialet karakter avgjør hvordan man skal analysere det transkriberte materiale. Kvale beskriver fem ulike former for meningsanalyse, meningsfortetting eller meningskondensering, der intervjuobjektets uttalelser konsentreres i kortere formuleringer.

• Meningskategorisering, der intervjuet kodes i kategorier og/eller andre skalaer • Narrativ strukturering, organiserer teksten tidsmessig og sosialt for å få frem meningen.

• Meningstolkning, gir en mer dypere og mer spekulativ tolkning av teksten enn det strukturering gir.

• Meningsgenerering gjennom ad hoc-metoder, som er en eklektisk metode der flere kilder brukes i analysen.

Verifisering I denne fasen gjør man en kontroll på om de intervjuresultatene man har er generaliserbare, valide og reliable. Det gjøres med andre ord en kontroll på om intervjuundersøkelsen undersøker det man skulle undersøke, om resultatene kan overføres til andre grupperinger, og om resultatene er pålitelige.

Rapportering Undersøkelsesfunn og metodebruk formidles slik at det overholder vitenskapelige kriterier, og slik at det fremstår som et lesbart produkt.

2.4. Intervju med kunde og leverandør Utgangspunktet for vårt intervju er en undren over at brukergrenseflater i helseinformatiske systemer er så ”kjedelige”. Gjennom problemanalysen og de diskusjoner som ble gjort der har vi skaffet oss et utgangspunkt i forhold til den viten som fantes om den problemstilling vi skal gå videre med.

To av medlemmene i gruppen er også daglige brukere av Århus EPJ, og vi hadde derfor relativt god kjennskap til terminologi som blir brukt i miljøet.

2.4.1. Intervjuplanlegging I vår undersøkelse var formålet å undersøke prosessene for systemutvikling av svardelen i Rekvisisjon og Svar modulen (RSM) i Århus EPJ for å forstå hvordan denne delen av EPJ har blitt til. Vi ønsker også å få et overblikk over hvordan funksjonaliteten er i dag og hvordan systemet skal utvikle seg videre. Vi har valgt å gjennomføre et semistrukturert kvalitativt intervju for at få utdypet vår problemstilling best mulig. Vi stiller spørsmål fra ulike faser i prosjektet og også i ulike nivåer, som utførende organisasjon i det ene nivå og elektronisk melding i den andre. Intervjuformen gjorde det mulig for oss at stille supplerende spørsmål underveis, slik at svarene at svarene skulle være detaljerte og nyanserte.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

21

22

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Vi har hatt en grundig diskusjon om hvilke grupper vi skulle intervjue og hvorfor det var aktuelt eller uaktuelt å velge de ulike. Intervjuet skulle være et supplement til vår spørreundersøkelse, slik at vi ikke bare fikk brukernes uttalelser om det eksisterende system, men også få innspill fra de som har deltatt i utviklingen av dette systemet. De gruppene som har vært under diskusjon er systemeier, systemadministrator, bruker og leverandør. Bruker defineres her som en gruppe sammensatt av brukere på ulike nivåer som eksempelvis sluttbrukere, superbrukere og EPJ-ansvarlige.

Det vi tok i betraktning er hvilken rolle de hadde i utviklingsprosessen og hvilken reell kjennskap de hadde til prosessene bak selve brukergrenseflaten. Vi besluttet at det ikke var interessant å intervjue systemeier fordi denne ofte sitter i navnet som en organisatorisk leder, og neppe har noen inngående kjennskap til hvordan systemet fungerer. Brukerne får uttrykt sine meninger i spørreundersøkelsen og vi valgte dem derfor vekk i intervjusammenheng.

Den endelige beslutningen ble da å intervjue en systemadministrator eller en person med tilsvarende funksjon fra sykehusets side, og en representant fra leverandør. Vi ønsker å intervjue begge parter fordi de har ulik vinkling på prosjektet, og en sammenligning av svarene vil avdekke om kunde og leverandør har den samme oppfattelsen av prosessen. Et inklusjonskriterium fra vår side ble dermed at disse personene hadde kunnskap om det vi etterspurte.

Vi måtte også ta i betraktning tidsaspektet. Det var en begrenset tidsperiode vi kunne gjennomføre intervjuene i, samtidig som vi ikke skulle bruke alt for mye av våre målgruppers tid. Beslutningen falt derfor på å intervjue en systemadministrator og en representant fra leverandør. Vi antar at å gjennomføre flere intervjuer innenfor disse to grupper ikke ville gi vesentlige forskjeller i svarene.

Det er Det Virtuelle Hospital (DVH) som har personell i aktuell posisjon og som innehar den aktuelle kompetanse for Århus EPJ på kundesiden og Systematic på leverandørsiden. Henvendelser gikk dermed til begge disse enheter.

Forespørselen mot DVH gikk direkte til systemkonsulent Helle Markmann, siden to av gruppens medlemmer kjente til at hun hadde kompetanse på dette aktuelle område. Hos Systematic var det leverandøren selv som valgte intervjuobjekt i og med at gruppen ikke hadde kjennskap til aktuelle personer. Vi fikk positive tilbakemeldinger med navn og samtykke om avtaler for intervju som følger: • Helle Markmann fra Det virtuelle Hospital 25. marts 2009 • Inge Lise Korsholm fra Systematic 3. april 2009 Intervjuene ble gjennomført som to separate intervjuer der spørsmålene er tilpasset målgruppen. Det betyr at det er utviklet to ulike intervjuguider, som det også kommer frem av Tabel 1, men der flere av spørsmålene i stor grad er de samme.

Intervjuspørsmålene ble sendt til begge intervjuobjekter en uke i forkant av intervjuet. Temaene med hovedspørsmål blir da som dette:

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

1BTeori og metoder

Tabel 1

Systemadministrator

Leverandør

Tema 1: Systemudviklingsforløbet RSM-svar frem til implementering Hvordan forløb processen i.f.t. valg af EPJ-system/leverandør

Hvordan gikk leverandør frem for å utvikle systemet?

Hvordan forløb processen i.f.t. udarbejdelse af kravsspecifikationer

Er all funksjonalitet i kravspesifikasjonen fra Århus implementert i løsningen?

Tema 2: RSM-svar funktionaliteterne i dag Har man fået det man ønskede med RSM?

Hvilke funksjoner ønsker leverandør å fremheve som de beste kvaliteter ved presentasjon av laboratoriesvar i EPJ?

Hvem tager beslutningen om hvilke nye funktionaliteter, der skal bestilles i RSM?

I hvilken grad har kunden vært involvert i utviklingen av systemet, og hvilke eventuelle yrkesgrupper har vært involvert?

Hvem har tatt den endelige avgjørelsen på hva som skal leveres og ikke leveres?

Finnes det tekniske begrensninger i integrasjonen mellom LABKA og EPJ som hindrer optimal visning av laboratoriesvar i EPJ?

Tema 3: RSM-svar funktionaliteterne i fremtiden Findes der en langsigtet strategi angående udvikling af RSM, hvis Århus EPJ´en vælges som regionens EPJ

Hvordan involveres kunden i videre utvikling av dette produktet?

Er det konkrete planer for ny funksjonalitet?

For øvrig detaljering med underspørsmål vises til intervjuguiden som ligger som bilag 7.4.

2.4.2. Intervju Intervjuene ble gjennomført at to av gruppens medlemmer. Det var en avslappet stemning gjennom hele intervjuet og alle kunne tale åpent. Intervjuguidene var det primære redskap i de individuelle intervjuene, men det var som nevnt tidligere åpent for intervjuerne å komme med oppfølgende spørsmål dersom de så det nødvendig. Begge intervjuene ble tatt opp på diktafon, og det ble tatt notater på computer underveis i intervjuet.

Vi hadde ikke satt noen maksimumstid for noen av intervjuene i forkant av intervjuene. Intervjuene tok 1t 58 min. og 1 t 23 min. for henholdsvis systemkonsulent og leverandør.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

23

24

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Ingen i gruppen hadde gjennomført intervju av denne typen tidligere og det var en utfordring å holde kontroll både på spørsmål, at man får svar på spørsmålene, notere stikkord og holde seg innenfor en fornuftig tidsramme.

I forkant av intervjuet med leverandør ble intervjuerne invitert på en uformell frokost/lunsj som virket som en oppvarming før intervjuet begynte. Det var ikke å unngå at noen av temaene som senere skulle diskuteres under intervjuet ble omtalt under denne seansen. En fare med dette kunne være at temaene ikke ble like grundig gått igjennom under intervjuet. Vi mener at kvaliteten på vårt intervju ikke ble forringet av dette.

2.4.3. Etterarbeid Kvaliteten på opptakene var meget gode og gjorde jobben med å transkribere fra tale til tekst enklere. Det tok allikevel mye tid å transkribere de to intervjuer på i alt 3 timer og 21 minutter. Vi valgte å transkribere alt, bortsett fra uvesentlige repetisjoner og gjentakelser. Notatene som ble tatt på computeren gjorde det enklere å dele opp intervjuet etter spørsmålene slik at jobben med transkribering kunne deles på flere.

I gruppen er det to dansktalende dansker, en norsk-dansk talende danske og en norsktalende nordmann. Språk var dermed en utfordring både å oversette dansk tale til norsk språk, og forstå norsk transkribert skrift.

Med kun to intervjuobjekter og ulike intervjuguider er det vanskelig å gjøre en statistisk generalisering. Samtidig er vi av den oppfatning at den informasjonen vi etterspør ikke ville blitt veldig forskjellig dersom vi intervjuet flere systemadministratorer i Århus og flere representanter fra samme leverandør. Vår avgrensning av prosjektet falt da også på å undersøke en løsning, Århus EPJ, og ikke en sammenligning av flere systemer. Dette er to grupper med begrenset antall mulige intervjuobjekter. Det kan alltid være en diskusjon om man har hatt intervju med de rette personer, og at vi kanskje skulle hatt representanter som hadde vært med fra starten. Vi har vurdert det slik at siden spørsmålene ble sendt ut i forkant av intervjuet hadde intervjuobjektet mulighet for å innhente den informasjon som ikke var kjent. Det vesentlige vi ville vite ble dermed ivaretatt, og derfor ser vi ikke dette som et vesentlig avvik.

Den analysemetode vi valgte å bruke fra Kvale var meningskondensering, eller meningsfortetting, der vi finner essensen i det intervjuobjektene svarer, bearbeider det og gjengir det i en liten historie.

Kjennskap til systemet vi skulle gjøre intervju om gjorde også at vi hadde en viss forforståelse, eller egne erfaringer, med hva som fungerer og ikke fungerer for svarpresentasjon i RSM. Det ga oss også en utfordring siden vi ikke ønsket å stille ledende spørsmål til brukerne ut fra det vi selv erfarer er bra eller mindre bra. Spørsmålene ble gjennomgått flere ganger for å hindre at dette skulle skje.

Konsentratet av intervjuet sendes til intervjuobjektene slik at vi får en verifisering på at det vi mener vi har hørt er riktig.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

3. Resultater Dette afsnit er en præsentation af resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen. Vi har valgt at holde de to dele helt adskilt, da der er stor forskel på hvordan resultaterne af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse skal præsenteres.

3.1. Spørgeskemaundersøgelsen 3.1.1. Respondenterne og deres brug af EPJ I pilotundersøgelsen fik vi svar fra 17 af 24, dvs. en svarprocent på 71 %.

Vi fik 100 svar fra Randers i perioden fra den fra den 31-03-2009 kl. 14:36 til den 09-04-2009 kl. 02:26, hvor spørgeskemaet blev lukket. Fire modtagere af mails sendte autosvar vedrørende ferie, barsel etc. og 2 svarede personligt, at de ikke bruger EPJ og derfor ikke ville deltage.

Syv anførte i spørgeskemaet, at de ikke var ansat på de pågældende 3 afdelinger, 1 var ikke læge eller sygeplejerske, og 2 oplyste, at de ikke anvendte EPJ. Vi har derfor i alt 107 relevante respondenter på spørgeskemaet, 17 fra pilotundersøgelsen på Neurologisk Afdeling og 90 fra Regionshospitalet i Randers.

Respondenternes fordeling på stilling, alder og speciale fremgår af Tabel 2.

Tabel 2: Fordeling af respondenterne Personer Læge 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år Sygeplejerske 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år I alt

Anæstesi Kirurgi Medicin Neurologi I alt 7 5 7 7 26 0 0 1 0 1 3 1 0 1 5 2 1 1 4 8 1 3 5 2 11 1 0 0 0 1 21 11 39 10 81 1 1 6 1 9 4 7 16 5 32 12 0 9 1 22 4 3 7 3 17 0 0 1 0 1 28 16 46 17 107

Hovedparten af lægerne (77%) er over 40 år, mens det kun gælder halvdelen af sygeplejerskerne (49%).

Langt de fleste (100 = 93%) bruger Århus EPJ dagligt, mens 5 bruger den 2-4 gange ugentligt og 2 bruger den sjældnere. De 7 sidstnævnte er alle sygeplejersker.

Tilsvarende er det også 93% som udelukkende eller overvejende læser laboratoriesvar på en skærm og/eller som kun printer svar ud af og til.

Der er ingen forskel mellem læger og sygeplejersker, og heller ingen forskel mellem personale på forskellige typer af afdelinger (data ikke vist).

De fleste af respondenterne betragter sig selv som enten meget erfarne og rutinerede eller som noget mere erfarne end gennemsnittet (data ikke vist).

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

25

26

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

3.1.2. Meninger om præsentationen af laboratoriesvar i EPJ? Figur 4 viser hvor mange procent af henholdsvis læger og sygeplejersker der var enige eller meget enige i 9 af 11 påstande om præsentationen af laboratoriesvar (bemærk at én af påstandene er formuleret negativt).

Fra omkring 60% og op til 95% var enige i påstandene, dvs. at de giver udtryk for tilfredshed med de forskellige egenskaber ved præsentationen af laboratoriesvar, som er formuleret i påstandene.

Sygeplejerskerne synes hyppigere at være tilfredse end lægerne i flere påstande, fraset i påstanden om de anvendte analysenavne i præsentationen af laboratoriesvar.

Figur 4: Resultater af spørgsmål 7

Procentdele som er enige eller meget enige i forskellige påstande Laboratoriesvar er lette at overskue på skærmbillederne i EPJ 100% Skærmbillederne er uoverskuelige, fordi de indeholder for mange informationer

80%

Det er let at finde svar på bestemte analyser på skærmbillederne

60% 40% Præsentation er let tilgængelig uden forudgående oplæring

20% 0%

Visningen af enheder og grænseværdier ("Min" og "Max") til venstre på skærmen er udmærket De anvendte analysenavne er lette at forstå og svarer udmærket til de navne der bruges i klinikken

Præsentationen af analyser under forskellige overskrifter (fx "Væske og elektrolytbalance") øger overskueligheden af data på skærmbillederne

Det er let at få præsenteret laboratoriesvar for en bestemt patient i en bestemt tidsperiode

Det er let at se afvigende resultater på skærmbillederne

Læger

Sygeplejersker

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

Figur 5 viser fordelingerne af meninger om påstanden »Det er let at se kommentarer ved at flytte musen hen over et svar på skærmen«. Funktionen bruges fx af laboratorierne når der afgives svar på specialanalyser og ved annulleringer af analyser.

Der er tydeligvis færre læger end sygeplejersker som er enige i denne påstand, nemlig 27% versus 61%.

Figur 5 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig Læge

Uenig

Meget uenig Ved ikke

Sygeplejerske

Figur 6 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig Læge

Uenig

Meget uenig Ved ikke

Sygeplejerske

Figur 6 viser, at der omvendt er flere læger end sygeplejersker som er enige i påstanden »Muligheden for at se grafiske præsentationer af laboratoriesvar for en tidsperiode er en god funktion«, nemlig 77% versus 48%.

3.1.3. Har (u)overskueligheden af laboratoriesvar i EPJ betydning?

Vi stillede spørgsmålet: »Har du i konkrete tilfælde overset ("misset") vigtige laboratoriesvar, fordi alle svarene ikke kan være på et skærmbillede?«

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

27

28

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Resultaterne er vist i Tabel 3. En person svarede ikke på spørgsmålet og en anden svarede, at han/hun oftest læser papirudskrifter.

Tabel 3: Respondenter som mener at have ”misset” data Ja 5 1 1 3 0 6 4 0 2 0 11

Læge Anæstesiologisk Kirurgisk Medicinsk Neurologisk Sygeplejerske Anæstesiologisk Kirurgisk Medicinsk Neurologisk I alt

Måske 10 3 1 3 3 25 7 4 9 5 35

Nej 11 3 3 1 4 48 9 7 27 5 59

I alt 26 7 5 7 7 79 20 11 38 10 105

I alt 11 personer (11%) svarede ’Ja’ til spørgsmålet og yderligere 35 (33%) svarer ’Måske’.

Hyppigheden af ’Ja’ og ‘Måske’ er lidt højere blandt læger (58%) end blandt sygeplejersker (39%), se, og også blandt personale fra Anæstesiologisk Afdeling (56%) end blandt personale fra andre afdelinger: Kirurgi: 38%; Medicin: 38%; Neurologi: 47%

Figur 7

Blandt de 59 der har svaret ’Nej’ til spørgsmålet er 95% ’Enige’ eller ’Meget enige’ i påstanden »Laboratoriesvar er lette at overskue på skærmbillederne i EPJ«, mens det blandt de øvrige 46 kun er 54%.

70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja

Måske Læge

Sygeplejerske

Nej

Samme mønster ses i forhold til påstanden »Det er let at finde svar på bestemte analyser på skærmbillederne« (93% versus 59%) og i forhold til påstanden »Det er let at få præsenteret laboratoriesvar for en bestemt patient i en bestemt tidsperiode« (81% versus 57%).

Omvendt er kun 10% af de der svarer ’Nej’ til spørgsmålet der er ’Enige’ eller ’Meget enige’ i påstanden »Skærmbillederne er uoverskuelige, fordi de indeholder for mange informationer«, mens det blandt de øvrige er 18%.

3.1.4. Meninger om forslag til nye funktioner til brug i præsentationen af laboratoriesvar Vi præsenterede respondenterne for 6 forslag til forskellige nye »værktøjer« til brug når man skal læse, fortolke og anvende laboratoriesvar.

Resultaterne er vist i Figur 8. Omkring 60% af både lægerne og sygeplejerskerne ville ønske der var hjælp til fortolkning af svar, fx i form af links til en elektronisk analysefortegnelse.

Lidt over halvdelen af lægerne (54%) ville ønske at data kunne filtreres på skærmen, mens kun 27% af sygeplejerskerne var enige i dette; 43% af dem svarede faktisk nej (fremgår ikke af figuren). Tilsvarende var der flere læger end sygeplejersker der kunne ønske sig flere værktøjer til at orientere sig på skærmbillederne med (42% versus 20%).

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

Sygeplejerskerne var til gengæld mere interesserede end lægerne i en funktion med tydeligere skelnen mellem forskellige grader af afvigende svar (40% versus 27%); lidt over halvdelen af lægerne svarede nej (fremgår ikke af figuren).

Figur 8: Resultater af spørgsmål 9

Procentdele som svarer ja til forslaget om funktionen Tydeligere skelnen mellem forskellige grader af afvigende svar, fx ved hjælp af farvekoder 100% 80% Flere værktøjer til at orientere sig med på skærmbillederne (fx overskrifter, farver og ikoner)

Hjælp til fortolkningen af svar, fx i form af links til en elektronisk analysefortegnelse

60% 40% 20% 0%

Automatiske diagnoseforslag, baseret på de foreliggende resultater (fx om de sandsynlige årsager, hvis der findes afvigende levertal)

Muligheder for at filtrere data, så man fx kan vælge kun at se væsketal eller levertal på skærmen

Automatiske forslag til rekvirering af yderligere analyser, baseret på de foreliggende resultater (fx om valg af hepatitis‐ undersøgelser, hvis der findes afvigende levertal)

Læger

Sygeplejersker

Lidt over 40% af både lægerne og sygeplejerskerne ville ønske en funktion med automatiske forslag til yderligere analyser, baseret på resultaterne af de foreliggende svar, og yderligere omkring 25% af begge grupper svarede ’Måske’ til forslaget (fremgår ikke af figuren).

Med hensyn til det mest vidtgående forslag — en funktion til generering af diagnoseforslag baseret på de foreliggende resultater — så var det kun lidt under 30% af både læger og sygeplejersker der ville ønske den. Der var imidlertid ret store procentdele af begge grupper som svarede ’Måske’, dvs. at et mindretal i begge Figur 9 grupper svarede nej (se Figur 9).

45%

Der var kun 23 responden40% ter som skrev noget i feltet 35% 30% til fri tekst, og de fleste 25% tekster var ikke udtryk for 20% andre ønsker eller forslag 15% end de allerede anførte, 10% men snarere kritik af bru5% gergrænsefladen. Men der 0% var dog ét interessant forslag, nemlig at forskellige kategorier af analysesvar skulle kunne placeres i selvstændige ’faner’ på skærmen.

Ja

Måske Læge

Nej

Ved ikke

Sygeplejerske

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

29

30

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

3.1.5. Opsummering Dette er en opsummering (kondensering) af spørgeskemaundersøgelsens vigtigste resultater — • 93 % af respondenterne bruger Århus EPJ dagligt.

• 93 % angiver at de udelukkende eller overvejende læser laboratoriesvar på en skærm, frem for at bruge papirudskrifter.

• Et flertal giver udtryk for tilfredshed med de forskellige egenskaber ved præsentationen af laboratoriesvar, som vi præsenterede i spørgsmål 7.

• 44 % svarer ja eller måske til at de i konkrete kan have tilfælde overset vigtige laboratoriesvar, fordi ikke alle svarene er på et skærmbillede?

• 43 % af lægerne og 49 % af sygeplejerskerne var meget uenige eller uenige i påstanden om at skærmbillederne er uoverskuelige, fordi de indeholder for mange informationer.

• Mindre end halvdelen af respondenter var direkte interesserede i de 6 forslag til ny funktionaliteter, som vi fremlagde i spørgsmål 9.

• Der var dog omkring 60% af både lægerne og sygeplejerskerne som ville ønske, at der fandtes hjælp til fortolkning af svar, fx i form af links til en elektronisk analysefortegnelse.

• Kun 28 % ønskede at der var adgang til automatiske diagnoseforslag, baseret på de foreliggende resultater.

3.2. Interviewundersøgelsen 3.2.1. Meningskondensering Vi valgte denne metode for analyse for å få en god oversikt og for å kunne trekke ut essensen i de intervjuene vi hadde laget.

3.2.2. Interview med repræsentant for kunde Interview med repræsentant for kunden: Systemkonsulent, datalog Helle Markmann (HM), Det Virtuelle Hospital, DVH.

Systemudviklingsforløbet Rekvisition-og Svarmodulet frem til implementering Udviklingen af RSM startede samtidig med udviklingen af EPJ omkring 19981999, hvor man havde en ordinær konkurrence i EU på de forskellige moduler, som EPJ var sammensat af. Modultanken var stærk og man kunne i teorien ende op med mange forskellige leverandører, men de der kunne levere opsat funktionalitet til den bedste pris, ville vinde. Sådan vandt Systematic Rekvisition- og svarmodulet (RSM). I dag findes der 2 leverandører på EPJ, nemlig Systematic og CapGemini. Det forlyder ifølge Helle Markmann(HM), at Systematic blev valgt til lokal integrationsløsning og RSM, da de havde det mest moderne tilbud.

Der blev udviklet på modulet indtil 2002, hvor man da valgte at lægge RSM på is, for at fokuserer på udvikling og økonomi især på Medicinmodulet. I 2004 blev RSM taget frem igen og moderniseringen af modulet begyndte. På dette tidspunkt havde man et rigtigt RSM forstået på den måde, at man parallelt havde udviklet til mikrobiologi og patologi.

Skelettet til mikrobiologi var færdigudviklet, men både det og patologi blev under moderniseringen klippet fra på grund af økonomi og for lidt tid. Ydermere var der udviklet en del på snitfladen, bl.a. havde man set, at meddelelser kunne gå begge veje og der forelå en snitfladeaftale mellem EPJ og LABKA1, så senere skulle man bare erstatte LABKA1 med LABKA2. HM fortæller, at det var både godt og skidt, at man skulle udvikle videre på det eksisterende, da der var sket meget i EPJ på de 2 år.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

I 2004 blev der nedsat en gruppe, der skulle stå for implementeringen af RSM Gruppen havde et ½ år til at videreudvikle i. Implementeringen af RSM afhang af, at LABKA2 var integreret, men LABKA2 projektet blev udsat flere gange. Dette resulterede i, at implementeringen først blev aktuel i august 2006, hvor man startede med pilotprojekt på Randers sygehus.

Pilotprojektet varede indtil 2007, hvor RSM løbende blev udrullet på de andre sygehuse i amtet, altså 2 år forsinket. Udrulningsperioden var 6 uger.

Grunden til den lange periode med pilotprojekt var, at hverken EPJ eller LABKA2 var parat til den store udrulning før da.

Ifølge HM får EPJ altid skudt i skoene, at der ikke var nok klinikere med i udarbejdelsen af kravspecifikationerne. Da kravspecifikationerne skulle udarbejdes, så var Randers sygehus de eneste, der meldte sig og gruppen var, ifølge HM, godt besat med både klinikere og laboratoriefolk Generelt har folk fra Randers Sygehus været meget aktive i processen omkring RSM. Flere har trukket et tungt læs og man har været gode til at involvere brugere: »Nogle klinikere vil hævde, at de klinikere der deltog i udarbejdelsen af kravspecifikationerne, ikke var rigtige klinikere, hvis de fx. arbejdede meget med IT eller arbejdede på laboratorier« Der er altid nogen der synes, at det skulle have været anderledes, mener HM. Flere af de personer, der deltog i processen fra Randers er stadig involveret i RSM. Grunden til, at der ikke meldte sig klinikere fra de store sygehuse er nok, at man ikke opfattede RSM som et særligt stort modul, mener HM. Allerede tilbage i 1998, før kravspecifikationerne for RSM blev udarbejdet, blev der nedsat en arbejdsgruppe, Tænketanken. Arbejdsgruppen bidrog til ”Den blå rapport” (EPJ-Projektgruppen, 1999). Der deltog 9 personer, hvoraf de 8 arbejdede i klinikken og 4 af dem var læger.

Der blev nedsat flere forskellige arbejdsgrupper i forbindelse med moderniseringen og altid var der store problemer med at få klinikere med. Ingen fra de store sygehuse meldte sig. De kom først med, da RSM skulle udrulles.

HM resonerer over, hvorfor det er sådan: »Ole Thomsen [Sygehusdirektør på Århus Sygehus, EPJ-systemejer] sagde den dag på mødet i Jydsk Medicinsk Selskab, at lægerne har travlt i forvejen og skal man vælge mellem at helbrede folk mod at udvikle IT, så er det klart, at de gør det, de har uddannet sig til og det kan man jo ikke klandre dem for« Dette er HM enig i, men mener samtidig også, at man kan klandre systemet for ikke at give bedre plads til, at klinikere kan deltage i udvikling af systemet samtidigt med. Til forskel fra RSM, så har medicinmodulet altid været godt besat med læger og HM har den opfattelse, at medicinmodulet nok betragtes mere som er et lægemodul hvorimod RSM mere betragtes som et sygeplejerskemodul. Inden RSM havde lægen laboratoriesvarerne på papir og HM tror, at det nok er kommet bag på mange læger, at de skal gøre noget aktivt for at se et svar, at de ikke ville stå med et print i hånden og at det ville ændre deres hverdag. Derfor har lægerne nok ikke været interesseret i udviklingen af RSM. Før moderniseringen i 2004 var RSM, ifølge HM, en primitiv udgave af det der er i dag, men det var kravene dengang. Det affødte allerede i perioden 2002 til 2004 en del ændringsønsker.

Da RSM skulle i gang igen, efter det havde ligget stille, da kiggede DVH på de mange ændringsønsker, der var kommet. De lister man havde dengang Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

31

32

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

mindede meget om de lister man havde på papir, så de blev også moderniseret. Der blev arbejdet med at moderniserer de bestående funktioner og der blev også udviklet nye. Systematic, som jo også har klinikere ansat, kom også med nogle ideer, men økonomien satte grænser for, hvad der kunne udvikles.

En af de store udfordringer ved projektet var, at man ikke kun skulle understøtte de arbejdsgange der var, da de jo var udviklet til papir. Der skulle også udarbejdes nye optimale arbejdsgange. I overgangen fra papir til at brugerne kunne se de nye arbejdsgange, da var det ofte bedre, hvis det tog noget tid. Selvom det var uhensigtsmæssigt, så blev der nogle gange udviklet noget, som understøttede de gamle arbejdsgange, da brugerne ikke hurtigt nok kunne adaptere sig til de nye.

Det var vigtigt for DVH at få lavet en brugergrænseflade som laboratoriet skulle kunne tilgå. I den primitive udgave var opsætning og konfiguration ikke med. Oprindeligt var det sådan, at dette skulle sættes op i system settings, da der ikke var penge til en brugergrænseflade. Det betyder ikke noget hvis tingene er statiske, men med rekvisitionsprofiler ville det være en håbløs arbejdsgang, fortæller HM. Der var lange diskussioner om, hvem der skulle opsætte og vedligeholde rekvisitionsprofiler. Skulle det være afdelingerne eller de biokemiske afdelinger? Beslutningen blev lagt ud til laboratorielederne, ledende overlæger eller sygehusledelsen. Ligeså blev det besluttet, at alle skulle have de samme svarprofiler. Overlæge Holger Jon Møller fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus lavede en liste med svarprofiler, kaldet »Holgers liste« og denne liste er nu ens for alle brugere.

Ifølge HM kan en brugergrænseflade for nogen være intuitiv, men hvor andre ikke synes den er intuitiv. Forskellige brugere har forskellige behov på forskellige tidspunkt, så derfor kan man sige, at man er nød til at lave noget generelt eller at det er dem, der melder sig, der får lov til at bestemme. Det kan godt være, at man kan lære sig selv at anvende EPJ, siger HM, ”men møder man én der rent faktisk er blevet undervist, så kan de få meget mere ud af det. Det gælder alle it-systemer”.

Rekvisition- og Svarmodulets funktionaliteter frem til i dag Helt overordnet er RSM et godt produkt, men måden det bliver brugt på, er HM ikke tilfreds med og mener, at det skyldes mangel på undervisning.

Undervisning er vigtig, siger HM: »Man bliver nødt til at undervise folk i, hvad systemet kan ellers kan de ikke vide hvordan de skal bruge det rigtig« DVH laver undervisningsmaterialet, men sygehusene skal sørge for og betale for, at personalet kommer på undervisning. HM oplever, at de brugere der er dårlige til at bruge RSM, ofte ikke har fået undervisning og at læger er dårligere til at anvende RSM end sygeplejerskerne. HM har indtryk af, at sygeplejersker typisk har fået mere undervisning end læger.

DVH kan anbefale, men ikke kræve at brugerne undervises. DVH har oplevet, at et sygehus skar undervisningen ned fra 4 til 2 timers undervisning og i samme periode var halvdelen af de indmeldelser, der kom til DVH med brugerproblemer, fra dette sygehus. DVH er sikker på at dette hænger sammen.

HM oplever, at nogle brugere er utilfredse med RSM: »Hvis grunden til folks utilfredshed er, at de ikke kan anvende funktionerne optimalt eller har valgt nogle uhensigtsmæssige indstillinger, så er det ærgerligt, hvis årsagen er, at de ikke har fået undervisning«

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

I forhold til RSM, så ligger der nogle begrænsninger i MedComs snitflade som findes beskrevet som ”Det gode laboratoriesvar” (MedCom, 2001).

MedCom-standarden har anbefalinger for, hvordan man stiller et svar op og hvordan man opstiller en kumuleret oversigt og det har DVH anvendt. Det er MedCom, der har defineret, hvilke felter der skal være i svaret.

DVH har et princip: »Vi viser det vi får — alt hvad vi får, det viser vi«.

Det skal være muligt i RSM at se alle de oplysninger, som laboratoriet sender. RSM skal ikke vurdere, om en oplysninger er vigtige eller ej og RSM skal ikke fortolke på de data, som laboratoriet sender, fordi det er laboratoriesystemet eller laboratoriet nok bedre til. Så derfor kan man godt sige at RSM er et dumt modul - det kan ikke noget, siger HM. Et svar er en meddelelse. Et svar indeholder flere resultater, et resultat består af et resultat og en min- og en max-værdi og ifølge standarden, så består det også af et felt, der hedder abnorm, som er en ja – nej værdi. En analyse har et resultat og en samling af resultater er et svar, hvis de kommer sammen. Det er laboratoriet bestemmer, om et svar er abnormt.

LABKA bestemmer, hvad der kommer ind og hvad der står inde i svaret og om tallene er røde, altså abnormt. Hvis et svar, der ligger udenfor referenceområdet ikke er rødt, så er det er fordi, der er nogen, der har vurderet, at det ikke var abnormt.

EPJ skal, ifølge HM, ikke fortolke svarene, for EPJ er ikke et laboratoriesystem.

Indtil nu, har man ikke ønsket at indlemme beslutningsstøtte i EPJ, da man tidligere sagde, at det gjorde lægerne dumme, men man bevæger sig da mere og mere over mod noget beslutningsstøtte end man har gjort tidligere, mener HM. For det første er man mindre bange for det. For det andet så kan man også meget mere med IT end man kunne tidligere. HM mener, at efterspørgslen efter beslutningsstøtte er et udtryk for, at lægerne har travlt, hvis lægerne havde tid nok, så var der jo nok ikke behov for så meget beslutningsstøtte.

DVH har en lang liste med ting, som de godt kunne tænke sig. I samarbejde med klinikere har de delt dem op i kategorierne: • Hvis vi ikke laver det, får vi så nogle utilsigtede hændelser, altså noget patientsikkerhed.

• Nogle nice to have, som berører rigtig mange folk og nogen som kan spare tid.

Disse kategorier bliver derefter vurderet og der besluttes, hvilke der skal laves.

DVH arbejder meget sammen med gruppen der har med utilsigtede hændelser at gøre. DVH får hvert år årsrapporten og ser de hændelser, der har med EPJ at gøre. Ofte er det menneskelige fejl. Hvis det er systemfejl, så handler DVH øjeblikkelig.

DVH er opmærksomme på at bevare en føling med klinikken. De sidste 5 år har man løbende ansat nye sygeplejersker og de kommer altid med noget nyt og DVH sender også nye medarbejdere ud på afdelingerne. Der er p.t. 6 sygeplejersker ansat ved DVH, som indenfor de seneste par år har været ude i klinikken. Der er ingen læger ansat i DVH, men HM sætter også spørgsmålstegn ved, om DVH har brug for læger, da man på anden måde har adgang til dem. Tidligere praktiserede DVH at lukke huset for sammen

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

33

34

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

at drage en dag til Silkeborg, hvor personalet blev fordelt på forskellige afdelinger.

HM har aldrig arbejdet på en afdeling, så der er helt klart nogle ting, som hun ikke aner, men så spørger hun sig frem, men HM er med tiden blevet mere skarp til at se det, der kan give potentielle problemer for klinikken.

Ligeledes har hun mange klinikere hun kan trække på.

HM oplyser, at der er et godt samarbejde med leverandøren og alle aftaler overholdes. Ifølge HM skifter Systematic rimeligt meget personalet ud, men der er en arkitekt samt en dataingeniør med sygeplejemæssig baggrund, der har været med længe, eller fra start.

Brugerne melder ønsker og behov ind til de EPJ-ansvarlige, som herefter registrerer dem i census, som er en slags database. Herefter tilgår der en mail til DVH. Ønsker og behov behandles/visiteres herefter til RSM census visitatorgruppen. Denne gruppe består af en fysioterapeut, en person fra laboratoriet, 2 sygeplejersker og HM. Hvis der indberettes fejl, så blev tingene rettet. Hvis indberetningerne skyldes uhensigtsmæssige eller ændringer så vurderer visitatorgruppen ud fra, om det er for dyrt, om det kan lade sig gøre at lave det og om det er en god ide. Det som gruppen prioriterer sendes til Systematic. Systematic melder tilbage, hvor mange timer, der skal anvendes for at imødekomme ønsket.

Meget af DVH´s kontakt til de EPJ-ansvarlige eller -superbrugere går via de implementeringsansvarlige. Der er 1 implementeringsansvarlig pr. sygehus, undtagen Århus Sygehus, der er der 2. I RSM ERFA-gruppen sidder der implementeringsansvarlige fra flere sygehuse samt personer med tilknytning til laboratoriet og nogle EPJ-ansvarlige.

ERFA-gruppen for RSM og MEM, Medicinmodulet, er blevet erstattet af CCB, Change Control Board, da der med implementeringen af Klinisk Proces må tænkes mere bredt, da tingene nu skal ses i en sammenhæng.

Generelt, siger HM, kan leverandøren udvikle alt, men at økonomien begrænser hvilke funktioner der udvikles.

Rekvisition- og Svarmodulets funktionaliteter i fremtiden Ifølge HM, så findes der ikke nogen langsigtet strategi i forhold til udviklingen af RSM, men DVH/HM har nogle ønsker i forhold til funktioner: • Det et ønske fra DVH, at der udstedes en elektronisk kvittering, når der sendes en rekvisition til LABKA. I dag ved man ikke, om en rekvisition er modtaget, før man trækker den ud.

• Ligeså ser HM også gerne, at der blev udviklet et Rekvisitionshotel, da dette vil betyde, at et hvilket som helst laboratorium eller egen lægen, når som helst kan trække en rekvisition.

• Men det er meget nogle tekniske ting, hvilket klinikere er ikke så interesseret i at få, siger HM. Klinikere vil helst have funktioner, der umiddelbart giver en værdi, noget som de kan mærke i deres dagligdag.

Udover indberetningerne til census, så laver DVH ikke direkte brugerundersøgelser i forhold til ønsker/behov, da der ikke er økonomi til det. I efteråret 2008 havde DVH for hele EPJ 200 ændringsønsker. Disse blev prioriteret og reduceret til en liste på 30. DVH har fået af vide, at det kun er 10 af disse ønsker/behov der kan opfyldes. Der er ikke økonomi til mere.

3.2.3. Interview med repræsentant for leverandør Interview med Senior System Engineer, dataingeniør, sygeplejerske Inge Lise Korsholm (ILK), Systematic A/S. Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

Systemudviklingsforløbet Rekvisition- og Svarmodulet frem til implementering Den Elektroniske Patientjournal (EPJ) er udviklet til det tidligere Århus Amt og indeholdt fra starten af flere moduler, hvor man udviklede på dem alle på én gang. Det overordnede krav til EPJ´en var ifølge Systematic oprindeligt, at den skulle være generisk og maksimalt fleksibelt, og dermed leverandøruafhængig.

Ved udviklingen af Rekvisition- og svarmodulet (RSM) har man, så vidt det vides, ikke været ude at se på andre systemer, hverken herhjemme eller i udlandet. Det, der er taget udgangspunkt i, er den daværende LABKA1 og på hvad klinikkerne havde behov for. Oprindeligt skulle RSM understøtte mikrobiologi og patologi. Dette valgte man fra, da man havde mange moduler, der skulle laves på én gang.

Systematic tager i sine designmetoder udgangspunkt i brugernes behov.

Dette indebærer, at man sideløbende med feltstudier afholder workshops med papirskitser. Dette evaluerer man på og retter til. Derefter beskriver man nogle use cases, hvor man vurderer, hvilke scenarier, der skal understøttes. Så går man hjem og ser, hvordan man gør det elektronisk bedst muligt. Derefter kommer klinikerne ind og disse skulle gerne være repræsentative. Systematic beskriver processen som en iterativ proces Efterfølgende har de en arkitekt i industriel design, der designer deres brugergrænseflader. Processen er, at Systematic beskriver rubrikker og funktioner og derefter tegnes en papirskitse. Arkitekten møblerer derefter rundt, således at det kommer til at fungere bl.a. med læseretning, hvor bevæger øjet sig hen og hvor lang tid vil det tage, at komme igennem en dialog ud fra nogle teoretiske betragtninger.

Fra kundens side var der ikke opstillet specifikke krav til RSM, men man fremkom med en liste, hvor der var angivet forskellige behov, der skulle understøttes. Blandt andet var der behov for, at funktionaliteterne skulle dække de arbejdsgange der var med labka1 og det at RSM skulle fungere i en fælles løsning med ét log in. Systematic fornemmede at behov/ønsker afhang af pengepungen, men alle ønskede funktionaliteter blev dog implementeret.

Rekvisition- og Svarmodulets funktionaliteter frem til i dag Udviklingen af RSM har været delt i to. Første udviklingsperiode var i 2001, hvor alle modulerne blev udviklet samtidig. Til den 1. udviklingsperiode var der oprettet en pilotgruppe og Systematic afholdte 10 workshops med denne gruppe, hvor indholdet i RSM blev defineret. Alle funktionaliteter blev gennemgået ved hjælp af mockups og herefter besluttede klinikerne, om det var det de ville have. Samtidig var der feltstudier for at se, hvordan det fungerede ude i virkeligheden. Hvad der blev valgt til og fra blev besluttet af kunden og klinikerne.

RSM lå herefter stille i nogle år, indtil man implementerede modulet på alle sygehusene i det tidligere Århus Amt, dog forud gået af en pilottest på gynækologisk afdeling på Randers Centralsygehus. Inden pilottesten fandt Systematic nogle mangler i modulet i forbindelse med filtrering, periodevisning, hvilke rekvisitioner der var bestilt, manglede understøttelse af ikoner på oversigten samt manglende understøttelse af profiler. Efter et møde med nogle klinikere blev disse ting udviklet og pilottesten gik i gang.

Efter pilottesten blev der korrigeret nogle småting, bl.a. godkendelse af svar på enkeltanalyser.

Som alene-kunde bestemmer det tidligere Århus Amt, hvordan funktionaliteten skal være, men Systematic kan godt komme med gode idéer. Selvom Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

35

36

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

kunden og klinikere/brugere synes en idé er god, så er det i bund og grund økonomien der bestemmer, om ideen skal implementeres.

Systematic har selv klinikere ansat, således at de har mulighed for at komme med input og evaluere, men også så de kan træde et skridt tilbage og se, om der er nogle ting der er overset. For Systematic er der egentlig ikke nogen begrænsning i, hvad de kan lave og de har mange ting liggende, der er en god idé.

Rekvisition og svar modulet skal primært kun vise det, der kommer fra LABKA. Der er indbygget nogen selvstændig funktionalitet i databehandlingen i modulet, fx visning af grafer. EPJ sender en rekvisition til LABKA og LABKA sender svar tilbage med henblik på at præsentere data i RSM-svarmodulet igen. Det at svar ligger udenfor grænseværdierne, det er noget der kommer fra laboratorierne.

Brugergrænsefladerne i RSM-svarmodulet er præget af flere begrænsninger i MedCom-standarden, fx i forhold til promptninger. MedCom-standarden lægger den begrænsning, at der kun er plads til én promptning og LABKA understøtter slet ikke promptninger. Systematic omgår dog problemet ved at anvende workarounds.

MedCom-standarden, der er en dansk standard, er primært udviklet til praktiserende læger. Den integrerer, ifølge Systematic, mellem EPJ og LABKA, dvs. at den definerer hvilke datafelter der kan kommunikeres. Og sætter dermed rammerne for, hvad og hvor meget man kan kommunikere.

Så det handler ifølge Inge Lise Korsholm (ILK) om, hvor omfangsrig standarden er, versus de behov der er.

Den generiske visning har også lagt en dæmper på, hvordan tingene kommer til at se ud. Generiske brugergrænseflader er ikke så brugervenlige, da man viser det, man kalder en hændelse. Dette indebærer, at man ikke kan fjerne ting, som ikke helt er lige relevante. Fx er ydelsesbrowseren i RSM en sådan hændelsesvisning.

Systematic ønsker at lave brugervenlige grænseflader, hvor datafelterne kan sættes helt nøjagtig, så det er logisk og hurtigt at komme igennem en dialog. Derfor er de gået mere og mere væk fra generiske brugergrænseflader, men helt at undgå dem ønsker Systematic dog ikke, da det på nogle områder er en fordel at anvende den generiske komponent. Hvis man fx skal definere Sundhedsfaglig information (SFI), da er det hensigtsmæssigt, at dette fungerer leverandøruafhængigt.

Systematic er tilfreds med brugergrænsefladen i RSM-svar og fremhæver specielt single sign-in, hvor man logger på en gang og så er al funktionaliteten til rådighed. Derudover er der visning af kurver, som kan sammenstilles med medicin. Der er grafer samt multiselektion af analyser, hvorved arbejdsgange lettes, men hvor der samtidig er en økonomisk gevinst.

Alligevel mener Systematic, at der i RSM-modulet stadig er mulighed for forbedringer, fx ved visning af et svar.

Rekvisition- og Svarmodulets funktionaliteter i fremtiden Ifølge Systematic er der ikke umiddelbart konkrete planer for ny funktionalitet i RSM-svardelen. Dog vil der med implementering af klinisk proces komme et bedre overblik over alle patientens aktiviteter.

Hvilke funktionaliteter, RSM-svardelen indeholder og kan indeholder, afhænger af, hvilke ønsker kunden/klinikkerne/brugerne har, samt om der er økonomi til det. Systematic fortæller, at de kan udvikle alt. Der tales meget om beslutningsstøtte, men indtil nu har kunden ikke ønsket dette i større grad, da de fra udviklingsstart mente, det ville give en falsk tryghed.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

2BResultater

Dette er ved at ændre sig og der efterspørges mere beslutningsstøtte.

Brugerne skal dog være parate til at lade systemet tage over, så det er en proces man skal igennem. For nuværende bearbejder RSM ikke data fra LABKA, men det er der mulighed for. Der er også mulighed for lave en funktionalitet i RSM-svardelen, hvor der linkes op til websider fx til e-Dok. På længere sigt kunne man forestille sig, at systemet foreslår automatisk diagnostisk udredning eller at man Nationalt kunne linke til guidelines, som på Map of Medicine, der guider folk igennem et behandlingsforløb og foreslår laboratorieundersøgelser og diagnoser.

3.2.4. Opsummering Dette er en opsummering (kondensering) af interview-undersøgelsens vigtigste resultater — • Det har været svært at rekruttere klinikere til de forskellige arbejdsgrupper der skulle bidrage til udviklingen af EPJ. • Gruppen, der udarbejdede kravspecifikationerne, var godt repræsenteret med klinikere og laboratoriefolk.

• Det var kun ét sygehus involveret i udviklingsprocessen omkring RSM. De andre sygehuse deltog først i forbindelse med implementeringen af modulet.

• Det overordnede krav til RSM var, at der skulle udvikles en generisk og maksimal fleksibel brugergrænseflade.

• Økonomiske forhold gjorde, at RSM blev sat på is i 2 år, og da man genoptog arbejde med RSM, måtte man modernisere modulet inden det blev sat i pilotdrift.

• LABKA, en MedCom standard og den generiske brugergrænseflade sætter rammerne for, hvordan laboratoriesvar kan præsentere i RSM. • Kravspecifikationerne, der tog udgangspunkt i en generisk grænseflade, skulle understøtte de rutiner der var baseret på brugen af papirskemaer med laboratoriedata.

• Økonomien har været en begrænsende faktor i udviklingen af systemet • Udviklingen af systemet er præget af en iterativ proces, hvor kunde og leverandør har arbejdet tæt sammen.

• Nye funktionaliteter afhænger af, at brugerne melder ind til census (et system til indrapportering af brugerønsker).

• Leverandøren er tilfreds med produktets funktionalitet, men der er plads til forbedringer.

• DVH er tilfreds med produktet, men utilfreds med den måde brugerne anvender det på.

• Manglende undervisning medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af RSM. • Der er ingen læger ansat på DVH, eller formelt tilknyttet. Man forlader sig på lægers velvilje til at hjælpe med rådgivning etc.

• Efter 3 års drift var der kun økonomiske midler til at se nærmere på 10 af 200 fremsatte brugerønsker.

• Leverandøren kan i princippet udvikle alt, men økonomien sætter grænser.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

37

38

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

4. Diskussion Dette afsnit indeholder overvejelser om kvaliteten og validiteten af resultaterne af vores undersøgelse. Som for præsentationen af resultaterne har vi holdt behandlingen af spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen adskilt, skønt det kunne være relevant at sammenflette betragtningerne.

4.1. Spørgeskemaundersøgelsen 4.1.1. Invitationerne Det var oprindeligt meningen at sende invitationer ud til 50-100 udvalgte læger og sygeplejersker, men der var flere ansatte på de 3 afdelinger end først antaget og vi fortog ikke yderligere selektion af invitationerne. Det skyldes bl.a., at det på grund af Påsken hastede med at få udført undersøgelsen.

4.1.2. Den lave svarprocent og risiko for bias Svarprocenten var 71% i pilotundersøgelsen, men kun omkring 20% i undersøgelsen på Regionshospitalet.

En lav svarprocent fører ud over reduceret statistisk styrke til stor risiko for introduktion af bias, dvs. forvrængning af resultaterne i forhold til virkeligheden (Olsen et al., 1994; Wulff and Gøtzsche, 2007). Det vil forekomme, hvis der har svaret har andre meninger end de der ikke svarede, dvs. at resultaterne ikke repræsentative for alle brugere af Århus EPJ.

»The fact that respondents answer a question is not, in itself, proof that the question has worked as the researcher intended it to work. It appears that respondents do their level best to answer all questions that are put to them – even those they have trouble interpreting« Belson (Heinmann, 2007)

Vi har forsøgt at vurdere om der kan være udtalte bias i resultaterne fra Randers ved at sammenligne dem med resultaterne fra pilotundersøgelsen. Til det formål brugte vi en samlet score for respondenternes svar på hver af de 11 påstande der blev præsenteret i spørgsmål 7: Besvarelserne ’Meget enig’ eller ’Enig’ talte 1 point og alle andre besvarelser talte 0 point, dvs. at hver person kan have en score mellem 0 og 11. Fordelingerne af disse scores var ikke markant forskellige for respondenterne i pilotundersøgelsen og i hovedundersøgelsen (data ikke vist).

Vi har naturligvis gjort os nogle overvejelser om årsagerne til den lave besvarelsesprocent i undersøgelsen på Regionshospitalet Randers, og har også forhørt os om sagen på hospitalet: • Det er usikkert hvor mange af de mail-adresser vi fik adgang til, som faktisk bruges og læses jævnligt. Blandt så mange modtagere er der en betydelig andel, som en slet ikke eller kun sjældent åbner deres mail, ligesom det må forventes at en del ikke har været på arbejde i det relativt korte tidsrum undersøgelsen pågik. Vi havde desværre ikke mulighed for at spore de udsendte mails, for at se hvor mange der blev åbnet i perioden.

• Der blev i efteråret 2008 indført et nyt fælles mailsystem (Outlook) i Region Midtjylland, som erstatning for forskellige systemer rundt omkring. De gamle systemer kan imidlertid stadig anvendes, og en del hospitalspersonale har ikke taget det nye i brug.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

3BDiskussion

• Det er et kendt problem at elektronisk udsendte spørgeskemaer giver lave svarprocenter og der er en tendens til at svarprocenten er stadig faldende, måske som udtryk for en ”spørgeskema-fatique” • Det er også et voksende problem, at der sendes så mange mails rundt i hospitalsvæsenet, at de enkelte mails har en tendens til at blive overset i mængden i indbakken. Især hvis brugeren kun åbner sin post med sjældne mellemrum.

4.1.3. Udformningen af spørgeskemaet og risiko for bias Likert-skalaen kan forvrænge resultatet (Van Schaik and Ling, 2007).

Respondenterne er tilbøjelige til at undgå de ekstreme kategorier (meget uenig eller meget enig), ligesom der er en tendens til at mange blot er enige med det præsenterede postulat — og endelig maler mange et skønmaleri og svarer det, som stiller dem i det bedste lys. Der er også en kendt tendens til at vælge de første svaralternativer.

Vi har med en enkelt undtagelse valgt positivt formulerede spørgsmål (påstande), og man kan ikke udelukke at det har haft en ledende effekt. Vi kunne i stedet have formuleret spørgsmålet mere neutrale formuleringer eller blandet positive og negative udsagn.

Svaret på et spørgsmål bedømt efter en skala kan påvirke svaret på det efterfølgende spørgsmål. Hvis man fx har vurderet en egenskab til én værdi i ét spørgsmål, men synes at en efterfølgende egenskab er lidt bedre, da er man ”tvunget” til at score dette højere, baseret på svaret ovenfor og ikke spørgsmålet i sig selv.

4.1.4. Resultaterne Rekvisitions- og Svarmodulet (RSM) i Århus EPJ var oprindeligt tænkt som en samlet facilitet til mange forskellige typer opgaver (EPJ-Projektgruppen, 1999), men kan i sin nuværende udformning kun håndtere rekvisitioner og svar for kliniske biokemiske undersøgelser (og visse andre analyser, som udføres på en klinisk immunologisk afdeling eller en klinisk mikrobiologisk afdeling, men som har samme karakter som biokemiske analyser, fx en blodtypebestemmelse, en HIV-undersøgelse eller måling af koncentrationer af antimikrobielle farmaka i blod).

Ambitionsniveauet for udformningen af modulet var i planlægningsfasen for 10 år siden ret højt i flere henseender, både hvad angik dets funktionalitet og dets brugergrænseflade (EPJ-Projektgruppen, 1999); bilag 3 (om RSM) og bilag 6 (om brugergrænsefladen).

Man skrev fx [let redigeret enkelte steder] — • Det skal være muligt at få svar på laboratorieprøver og andre numeriske svar præsenteret grafisk.

• [Der skal være…] Hyperlinks til relevante afsnit i procedurebøger eller instruksbøger for udførelse af undersøgelser.

• [Der skal være…] Hyperlinks til beslutningsstøttesystem[er] • Svar skal kunne præsenteres i sammenhæng med andre registreringer i EPJ, fx med medicinordination, temperaturkurve m.m.

• Design og udvikling af en brugergrænseflade til EPJ er afgørende for brugerens opfattelse af en funktionel patientjournal. EPJ er et hjælpeværktøj i det daglige arbejde, og brugbarheden i dagligdagen kan ikke understreges godt nok.

• Brugergrænsefladen skal designes efter den genkendelighed, der eksisterer i edb-verdenen i dag. Her tænker vi på den grafiske windowsbrugergrænseflade med menustruktur, værktøjsbjælke med

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

39

40

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

knapper/ikoner, faneblads-metaforen, scrollbarfunktion m.m. Dertil kommer genkendelighed fra brugen af Internettet.

• Et godt overordnet princip for design af brugergrænseflade er, at den skal være intuitiv og fleksibel.

• Intuitiv brugergrænseflade dvs. at det skal være klart for brugeren, hvordan systemet anvendes. Brugeren kan anvende systemet uden at skulle gennemgå et længerevarende undervisningsforløb for hvert modul, der anvendes i EPJ. • Fleksibilitet, sådan at systemet fungerer på brugerens præmisser, logikker og hverdagserfaringer og ikke på systemets. Den enkelte afdeling skal kunne designe eget skærmlayot til registrering og præsentation af data i den udstrækning, det ikke går ud over systemets brugbarhed.

Flere af disse mål blev opfyldt, men når det drejer om de mere avancerede funktioner, fx med hyperlinks til beslutningsstøttesystemer og muligheder for at sammenholde forskellige typer af data, så er de ikke udviklet.

Man lavede et ’dumt modul’ som kun kan vise de data der overføres fra et laboratorieinformationssystem (LAKBA), men ikke selv kan bearbejde informationer. Hvad angår brugergrænsefladen, så er den i høj grad præget af »… den genkendelighed, der eksisterer i edb-verdenen i dag«, dvs. som tingene typisk så ud for 10 år siden.

Det er interessant, at man i planlægningsfasen talte meget om involvering af brugerne i udformningen af modulet, dvs. refererede til et helt centralt princip for contextual design (Beyer and Holtzblatt, 1998). Spørgsmålet er om man faktisk gjorde det, da modulet skulle udvikles? Præsentationerne af laboratoriesvar i modulet minder i udtalt grad om præsentationerne i det itsystem, som modulet afløste (LABKA Sygehus-Pakken fra CSC), så der har næppe været tale om en omfattende og dybtgående involvering af brugerne.

Vi blev lidt forundrede over, at så mange af respondenterne tilsyneladende er tilfredse med den måde laboratoriesvar præsenteres på i Århus EPJ, dvs. som ret traditionelle ’papirskemaer på en skærm’ — og kun med beslutningsstøtte på et lavt niveau (Denekamp, 2007), nemlig i form af rød skrift til markering af laboratorieværdier der ligger udenfor referenceintervallerne (normalværdierne).

Der var på den anden side en del respondenter, som godt kunne tænke sig mere avancerede funktioner, og især at have adgang til hjælp med fortolkningen af data via links til elektroniske analysefortegnelser.

Respondenternes holdninger til egentlige ekspertsystemer, der kan vejlede med hensyn til valg af yderligere analyser eller give diagnoseforslag, er svære at vurdere. Det er kun et mindretal der svarer ’Ja’ til sådanne forslag, men der er en stor del der svarer ’Måske’, hvilket enten afspejler usikkerhed med hensyn til forslagenes indehold eller en betinget accept, dvs. »Ja, men det afhænger af…« Der har været mange forskellige problemer med udviklingen, implementeringen og driften af Århus EPJ i de forløbne 10 år, og brugerne er måske blevet nøjsomme i tidens løb? Man er tilfredse blot systemet fungerer nogenlunde, og man tilpasser brugen af systemet og diverse arbejdsgange, så hverdagen ikke bliver for besværlig. Ud fra denne synsvinkel kan et forholdsvist primitivt system til præsentation af laboratoriesvar være en fordel, da det stort set kan bruges på samme måde som papirskemaer.

Det er dog også muligt, at mange daglige brugere af systemet har begrænsede it-erfaringer og it–kompetencer, og derfor ikke kan se hvilke alternative brugergrænseflader og funktioner der kunne findes.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

3BDiskussion

4.1.5. Betydningen af (u)overskuelighed Det er tankevækkende at 11% af respondenterne svarede bekræftende på spørgsmålet: »Har du i konkrete tilfælde overset ("misset") vigtige laboratoriesvar, fordi alle svarene ikke kan være på et skærmbillede?«, og at yderligere 33% svarede ’Måske’.

Svaret på spørgsmålet er — ikke uventet — tydeligt knyttet til folks meninger om overskueligheden af informationerne, og om hvor let det er at finde bestemte data.

Læger synes oftere at have (haft) problemer end sygeplejersker, og det er naturligvis bekymrende hvis det har medført forringelser af patientbehandlingen.

4.2. Interview-undersøgelsen Utviklingen av løsningen har vært preget av at det kun er ett av sykehusene i amtet som har vært engasjert. Det kan ha hatt betydning for hvordan brukergrenseflatene ser ut i dag, og det kan være aktuelt at denne løsningen ikke er optimal for de resterende sykehusene. Dette sier ikke vår undersøkelse noe om. Kan det at kun ett sykehus har deltatt bero på kulturen som er uttalt på dette sykehuset i forhold til de andre? Kan det for eksempel være at ledelsen på dette sykehuset på et tidlig tidspunkt har vært mer tydelig på behovet og har sett nødvendigheten av å implementere EPJ? Kravspesifikasjonen var utgangspunktet for brukergrenseflaten og den generiske visning. Brukernes påvirkning av utviklingen har skjedd ved at brukerne melder inn saker via census. Sakene vurderes og prioriteres av census visitatorgruppen før det sendes til leverandør for utvikling. Det betyr at denne gruppen har stor inflytelse på hva det er som blir utviklet i systemet.

Hvem som er deltakere i denne gruppen, og den kompetansen de innehar, er dermed vesentlig i forhold til det tema som skal diskuteres. Hvilke faggrupper som er representert er også en faktor, der vi dag ser at census visitatorgruppe ikke har noen legerepresentant. Kan dette være årsaken til at brukerstøtte ikke er prioritert høyt nok til å bli implementert i løsningen?

Det er tre faktorer som påvirker visningen av laboratorieresultater i RSM. LABKA setter begrenseninger i forhold til den informasjon som systemet sender fra seg. Den elektroniske meldingen, gjennom MedCom standarden, begrenser i forhold til hva meldingen kan bære av informasjon som LABKA sender. RSM viser kun det som sendes i meldingen, men måten det visuelt presenteres på bestemmes av RSM. Slik vi ser det er det MedCom standarden som er den største begrensning av disse tre. Hvis vi eksempelvis ser på flagging av resultater så har MedCom standarden kun mulighet for å flagge abnormale resultater og ikke differensiere i forhold til alvorlighetsgrad. Økonomi har vært en begrensning helt fra utviklingens start og til i dag. Det understreker også uttalelsen om det det etter tre år kun er 5% av ønskene som er utviklet. Det må være frustrerende å jobbe med utvikling av et system der økonomi setter så tydelige begrensninger. Det kunne vært spennende å se på om en utvidet økonomisk ramme med påfølgende utvikling av systemet hadde medført mer effektive arbeidganger, slik at klinikerne kunne bruke mindre tid på administrative oppgaver og mer på pasienten.

DVH har inntrykk av at en del brukere ikke har fått god nok undervisning, og at dette er årsaken til at systemet ikke oppleves optimalt. Brukerne uttrykker dermed utilfredshet med et system som eksempelvis ikke har hensiktsmessige innstillinger. Det er de lokale krefter som er ansvarlig for opplæring i dag, men det blir muligens i noen enheter ikke fulgt godt nok

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

41

42

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

opp om alle brukere har deltatt i undervisning eller ei? I en travel hverdag er det kanskje ikke undervisning som blir prioritert, og i tillegg så har en del dessverre holdningen at ”jeg kan jo data så godt”.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

4BKonklusion

5. Konklusion Fra vores daglige arbejde med sundheds-it udsprang vores initierende problem — »Hvorfor er brugergrænsefladerne indenfor sundheds-it så kedelige?« I processen med at afdække det initierende problem, har vi set at sundheds-it har en række udfordringer, som helt eller delvis forklarer hvorfor brugergrænsefladerne kan virke simple og med begrænsede brugerfaciliteter: • Håndtere meget komplekse data • Håndtere store mængder af data • Let tilgængelighed til data • Understøtte mange typer af brug og brugere i et og samme system • Responstiden må være lav også for store datamængder • De økonomiske rammer er til dels vældig begrænsede • Baserer sig på standarder, der kan virke begrænsende • Sikkerheden må være høj • Robustheden må være stor, da fejl kan medføre risiko for liv og helse Udfordringerne er måske ikke enkeltvis specielle for sundheds-it, men samlet gør de det til et uhyre komplekst område.

På grund af denne kompleksitet i kliniske sundheds-it-systemer indsnævrede og konkretiserede vi den endelige problemformulering — »Hvordan er brugergrænsefladen for præsentation af laboratoriesvar i Århus EPJ blevet som den er i dag, og er brugerne tilfredse?« Problemformuleringen er primært søgt afdækket igennem en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse værende spørgeskema og semistruktureret interviews. Spørgeskemaet var henvendt til de daglige bruger af EPJ-systemer og udsendt til 3 afdelinger. I det semistruktureret interview, interviewede vi 2 personer. Respondenten fra kundeside blev valgt af os på grundlag af formodet kompetence og leverandør valgte respondenten på basis af de fremsendte spørgsmål.

Spørgeskemaundersøgelsen viste at respondenterne gennemgående er tilfredse med præsentationen af laboratoriesvar i Århus EPJ samt at interessen for ny funktionalitet, og i særdeleshed beslutningsstøtte er lille. Undersøgelsens validitet er dog begrænset pga. en lav svarprocent.

Interviewene har vist at økonomi er en begrænsende faktor i udviklingen og forbedringen af modulet. Det kommer også tydelig frem at Labka, MedCom standarden og den generiske visning har haft stor indflydelse på hvordan laboratoriesvar præsenteres i RSM. Manglende undervisning giver uhensigtsmæssig anvendelse af RSM. Leverandør og DVH giver udtryk for tilfredshed med produktet.

Gjennom våre intervju har vi fått svar på hvordan prosessen har vært i forhold til utvikling av brukergrenseflaten i svardelen av Rekvisitions- og Svarmodulet i Århus EPJ slik den er i dag. I spørreundersøkelsen har brukerne i stor grad svart bekreftende på at de tilfreds med denne brukergrenseflaten.

Vi konkluderer på den bakgrunn at den prosessen som gjennomføres ved utvikling av systemet har gitt et resultat som brukerne er fornøyde med.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

43

44

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

6. Referencer Appleby C (1997). Web-o-matic isn't automatic--yet. Internet technology hasn't broken the barrier between doctors & computers. Hosp Health Netw 71:30-1, 34 Beyer H, Holtzblatt K (1998). Contextual Design: Defining Customer-Centered Systems. Morgan Kaufmann Publishers, San Francisco Bruun-Rasmussen (2008). Internationale erfaringer med udgifter til digitalisering af sundhedsvæsenet – hvad koster det? EPJ-Observatoriets årsmøde 2008, Nyborg, Bundgaard B (2008). IT-strategi skal understøtte »Doktor Digital«. Ugeskr Laeger 170:1388 Deloitte Business Consulting (2007). Strategiske udviklingsveje for epj.

Eksternt review af det hidtidige epj-arbejde. Bestyrelsen for den nationale epj-organisation, København, Denekamp Y (2007). Clinical decision support systems for addressing information needs of physicians. Isr Med Assoc J 9:771-776 EPJ-Projektgruppen (1999). Elektronisk patientjournal i Århus Amt. Århus Amt, Århus, EPJ-Strategigruppen (2008). Valg af EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland.

Rapport til Regionsrådet. Regionsrådet, Region Midtjylland, Viborg, Eriksen H, Ulrichsen H (1991). Tre kulturer i hospitalssektoren. Sygepleje-, administrations- og lægesøjle. Handelshøjskolens Forlag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København Gunasekaran S (2008). Physician friendly. As electronic medical records evolve, the focus turns to making them more user-friendly. Healthc Inform 25:44, 46, 50 Heinmann J (2007). Spørgeskema design - en praktisk guide til bedre svar.

Analysegruppen A/S, Silkeborg Helse og omsorgsdepartementet (2000). Odelstingsproposisjon nr.66 (20002001). Om lov om helseforetak m.m (helseforetaksloven). Helse og omsorgsdepartementet, Oslo, Helse og Omsorgsdepartementet (2004). Inntektsssystem for spesialisthelsetjenesten., Stortingsmelding nr. 5 Udg. Helse og Omsorgsdepartementet, Oslo, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2003). National it-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København, Johnson CW (2006). Why did that happen? Exploring the proliferation of barely usable software in healthcare systems. Qual Saf Health Care 15 Suppl 1:i76-i81 Klausen K (2008). Vi har fået nok af it-bøvl. Ugeskr Laeger 170:1307 Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

5BReferencer

Kleinbaum DG, Kupper LL, Morgenstern H (1982). Epidemiologic research.

Principles and quantitative methods. Van Nostrand Reinhold, New York Kofoed K, Zalounina A, Andersen O, Lisby G, Paul M, Leibovici L, Andreassen S (2009). Performance of the TREAT decision support system in an environment with a low prevalence of resistant pathogens. J Antimicrob Chemother 63:400-404 Kotter JP (1999). I spidsen for forandringer. Peter Asschenfeldts Nye Forlag, København Kristensen E, Bolvig L (2008). "Rettidig omhu" eller mangel på samme?

Lægen i Midten 2008:3-7 Kvale S (1997). Interview- en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1 Udg. Hans Reitzels Forlag, København Lægeforeningens It-Netværk (2008). Lægeforeningens politik for sundheds-it.

Lægeforeningen, København, Lorenzi NM, Riley RT (2004). Managing Technological Change: Organizational Aspects of Health Informatics, 2 Udg. Springer, Mabeck (2008). Elektronisk medicinering i klinisk praksis. Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning; Dansk Sundhedsinstitut, København, Marklund M (2009). Log in: MMAK0045. Password: Memt3107. Ugeskr Laeger 171:352 MedCom (2001). Det gode KKA/KIA laboratoriesvar. Sundhedsfaglige anbefalinger og EDIFACT facitliste for MEDRPT laboratoriesvar., R0130K; Version 3.0 Udg. MedCom, Odense, MedCom (2004). Det gode XML klinisk biokemi og immunologisvar.

Sundhedsfaglige anbefalinger og XML facitliste for XML biokemi og laboratoriesvar., XR0130M Udg. MedCom, Odense, Olsen J, Overvad K, Juul S (1994). Analytisk epidemiologi. En introduktion, 1 Udg. Munksgaard, København Olsen PB, Pedersen K (2003). Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog, 3 Udg. Roskilde Universitetsforlag, Roskilde Petersson G (1998). Modern IT förändrar läkaryrkets utövning. Läkartidningen 95:20-24 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (2008). National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 - 2012 - til fremme af befolkningens sundhed samt forebyggelse og behandling. Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, København, Schein (1992). Management and information technology. Two subcultures in collision? Organizational culture and leadership, 2 edn. Jossey-Bass Publishers, San Francisco, pp 276-294 Storvik AG (2008). Først ute med felles laboratoriesystem. Dagens Medisin

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

45

46

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

Sundhedsstyrelsen (2008). Rapport for specialet: Klinisk biokemi.

Sundhedsstyrelsen, København, Svensmark (2006). Status for EPJ. Et overblik over udviklingen og udbredelsen af EPJ indtil nu. Dansk Sygeplejeråd, Torkildsen (2008). Først i Norge med felles laboratoriesystem.

Van Schaik P, Ling J (2007). Design parameters of rating scales for web sites.

ACM Trans Comput -Hum Interact 14:1-35 Walkenbach J (2007). Microsoft Office Excel 2007 Bible. Wiley Publishing, Inc., Indianapolis, Indiana Wang HC, Doong HS (2007). Validation in Internet survey research: Reviews and future suggestions. Proceedings of the 40th Hawaii International Conference on System Sciences1-10 Wulff HR, Gøtzsche PC (2007). Rationel klinik. Evidensbaserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger, 5 Udg. Munksgaard Danmark, København

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

6BBilag

7. Bilag 7.1. Det anvendte spørgeskema 1) Hvad er din funktion?

•

Læge

•

Sygeplejerske

•

Andet

2) Hvilken afdeling arbejder du på?

•

Anæstesiologisk

•

Kirurgisk

•

Medicinsk

•

Anden type

3) Hvad er din alder?

•

20-29 år

•

30-39 år

•

40-49 år

•

50-59 år

•

60-69 år

•

70 +

4) Læser du laboratoriesvar i EPJ i forbindelse med dit arbejde ?

•

Nej - Stop hér! Tak fordi du ville være med i undersøgelsen. Gå venligt nederst på siden og tryk 'Send besvarelsen'

•

Ja

5) Hvor tit bruger du EPJ? •

Dagligt

•

2-4 gange ugentligt

•

1-4 gange om måneden

•

Sjældnere

6) Foretrækker du at læse laboratoriesvar direkte i EPJ (dvs. på en skærm) eller på papirudskrifter?

•

Jeg læser udelukkende eller overvejende laboratoriesvar på en skærm

•

Jeg foretrækker en skærm, men printer af og til svar ud

•

Jeg skifter mellem at læse svar på en skærm og på papirudskrifter

•

Jeg printer oftest svar ud, men læser dem af og til på en skærm

7) Hvad mener du om disse påstande om præsentationen af laboratoriesvar i EPJ? [Valgmuligheder for hver påstand: Meget enig, Enig, Hverken enig eller uenig (neutral), Uenig, Meget uenig eller Ved ikke] •

Laboratoriesvar er lette at overskue på skærmbillederne i EPJ

•

Det er let at finde svar på bestemte analyser på skærmbillederne

•

Præsentationen af analyser under forskellige overskrifter (fx "Væske og elektrolytbalance") øger overskueligheden af data på skærmbillederne

•

Det er let at få præsenteret laboratoriesvar for en bestemt patient i en bestemt tidsperiode

•

Det er let at se afvigende resultater på skærmbillederne

•

Det er let at se kommentarer ved at flytte musen hen over et svar på skærmen

•

Muligheden for at se grafiske præsentationer af laboratoriesvar for en tidsperiode er en god funktion

•

Skærmbillederne er uoverskuelige, fordi de indeholder for mange informationer

•

De anvendte analysenavne er lette at forstå og svarer udmærket til de navne der bruges i klinikken

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

47

48

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

•

Visningen af enheder og grænseværdier ("Min" og "Max") til venstre på skærmen er udmærket

•

Præsentation er let tilgængelig uden forudgående oplæring

8) Har du i konkrete tilfælde overset ("misset") vigtige laboratoriesvar, fordi alle svarene ikke kan være på et skærmbillede?

•

Nej [jeg læser oftest laboratoriesvar på papirudskrifter]

•

Nej

•

Måske

•

Ja

9) Kunne du ønske dig at der fandtes følgende funktioner knyttet til præsentationen af laboratoriesvar?

[Valgmuligheder for hver påstand: Ja, Nej, Måske eller Ved ikke] •

Tydeligere skelnen mellem forskellige grader af afvigende svar, fx ved hjælp af farvekoder

•

Hjælp til fortolkningen af svar, fx i form af links til en elektronisk analysefortegnelse

•

Muligheder for at filtrere data, så man fx kan vælge kun at se væsketal eller levertal på skærmen

•

Automatiske forslag til rekvirering af yderligere analyser, baseret på de foreliggende resultater (fx om valg af hepatitis-undersøgelser, hvis der findes afvigende levertal)

•

Automatiske diagnoseforslag, baseret på de foreliggende resultater (fx om de sandsynlige årsager, hvis der findes afvigende levertal)

•

Flere værktøjer til at orientere sig med på skærmbillederne (fx overskrifter, farver og ikoner)

10) Har du andre ønsker eller forslag end de ovenfor nævnte? [Åbent spørgsmål]

11) Hvordan vil du karakterisere dig selv som EPJ-bruger?

•

Meget erfaren og rutineret

•

Noget mere erfaren end gennemsnittet

•

Gennemsnitlig

•

Noget mindre erfaren end gennemsnittet

•

Ret uerfaren

7.2. Mail til deltagere Emne: Hvad synes du om præsentationen af laboratoriesvar i Århus EPJ? Kære læge eller sygeplejerske på [Variabel] Afdeling, Regionshospitalet Randers, Jeg vil bede dig deltage i en online spørgeskemaundersøgelse om præsentationen af laboratoriesvar i Århus EPJ. Der er 11 spørgsmål og det tager kun få minutter at svare på dem. Undersøgelsen er et led i en projektopgave ved uddannelsen til Master i Sundhedsinformatik på Aalborg Universitet (se eventuelt vedhæftede præsentation).

Klik på dette link for at svare på spørgeskemaet: [indsat link til spørgeskemaet på http://FreeOnlineSurveys.com] Besvarelsen er anonym, og jeg har fået Hospitalsledelsens og Afdelingsledelsen tilladelse at udsende denne mail.

Med venlig hilsen og på forhånd mange tak for din hjælp, Ulrik Gerdes, Overlæge, dr.med.

Klinisk Biokemisk Laboratorium, Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov ulrik.gerdes@ps.rm.dk :: www.labrisskov.dk

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

6BBilag

7.3. Kort præsentation af projektet Denne tekst var vedhæftet mailen med invitationen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, og blev også brugt i forbindelse med kontakten til de to interviewpersoner.

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

49

50

Præsentation af laboratoriedata i en elektronisk patientjournal

7.4. Interview-guide Teksterne findes også på den vedlagte CD.

Interview med systemadministrator Tema: Systemudviklingsforløbet RSM-svar frem til implementering Spørsmål

Underspørsmål

Hvorfor / Reflektioner

Hvordan forløb processen i.f.t. valg af EPJ-system / leverandør

Hvilke parametre vurderede man på, da man valgte systematic til at designe Århus Epj´en?

Her tænkes på, om nogle af disse parametre kunne have indflydelse på designet både nu og i fremtiden

Hvordan forløb processen i.f.t. udarbejdelse af kravsspecifikationer

• Økonomi • Funktionalitet • Support/vedligehold • Fleksibilitet • Infrastruktur • Integration til andre kliniske systemer, • Leverancedygtighed • Kompetence • Renomme´/referencer • Andre Hvorfor var disse parametre så vigtige?

Fx: Har økonomiske parametre begrænset leverancen af funktionaliteten?

Hvilke faggrupper deltog i udarbejdelse af kravspecifikationer til RSM og hvordan blev de udpeget?

Det er vigtig, at brugerne af RSM er involveret i udarbejdelsen af kravspecifikationerne, da det disse personer, der skal anvende systemet i dagligdagen

Hvilke funktioner blev vægtet ved udarbejdelsen af kravspecifikationerne vedr. RSM? • Brugergrænsefladen • Beslutningsstøtte • Værktøjer • Udtræk af data • Andet

Vores elektroniske spørgeskema indeholder 3 af disse punkte, nemlig • Brugervenlig grænseflade: Overskuelige, anvendelige og tilgængelige • Beslutningsstøtte: Automatiske diagnoseforslag, automatiske forslag til yderligere analyser, hjælp til fortolkning af svar • Værktøjer: Til filtrering af data, til at orientere sig med og til at skelne mellem afvigelser Derfor kunne det være interessant at vide, om disse elementer er eller har været inddraget i udarbejdelsen af kravspecifikationerne.

Tema: RSM-svar funktionaliteterne i dag Spørsmål

Underspørsmål

Hvorfor / Reflektioner

Har man fået det man ønskede med RSM?

Ligger der nogle begrænsninger i LABKA i.f.t. at sende information til EPJ? • Er den elektroniske melding tilpasset således, at den nødvendige information kan sendes?

• Er der noget man ikke kan vise klinikerne? I så fald hvad er det og hvorfor kan man ikke det Er man tilfreds med produktets funktionalitet?

Begrænsninger af denne slags kan have indflydelse på funktionaliteten Kunne der være begrænsninger der er forårsaget af, at EPJ ikke kan præsentere det, der sendes i den elektroniske melding

• • • • •

Hvem tager beslutningen om hvilke nye funktionaliteter, der skal bestilles i RSM?

Brugergrænsefladen Beslutningsstøtte Værktøjer Udtræk af data Andet

Hvis systemadministratoren er tilfreds med nuværende funktionalitet og klinikkerne ikke er, så er der et problem.

Overholder leverandøren de aftaler der er indgået A. Leveringsfrister B. support/vedligehold C. Service

Hvis leverandøren ikke overholder indgåede aftaler, så kan det bremse fremtidig implementering af ny funktionalitet

Involveres slutbrugerne og hvordan involveres de?Inviteres slutbrugerne til at komme med tilbagemeldinger, eller må de på eget initiativ komme med ønsker/krav. Anvendes tilfredshedsundersøgelser, diskussionsmøder etc.

Hvordan modtages ønsker/krav fra slutbrugerne. Har en person vetoret eller er det en demokratisk proces

Hvis man ikke involvere slutbrugerne, så er det svært at orientere sig om hvilke funktionalitet, der betyder noget for klinikkernes hverdag.

Er der begrænsninger ved implementering af ny funktionalitet og i så fald hvilke?Økonomi, tid, inkompetence hos leverandøren

Hvis klinikkerne føler, at deres ønsker ikke prioriteres, så kunne det medføre, at klinikkerne ikke involvere sig en anden gang og dermed ikke selv er med til at påvirke funktionerne i RSM Begrænsninger af den ene eller anden grund kan påvirke implementering af ny funktionalitet

Tema: RSM-svar funktionaliteterne i fremtiden Spørsmål

Underspørsmål

Hvorfor / Reflektioner

indes der en langsigtet strategi angående udvikling af RSM, hvis Århus EPJ´en vælges som regionens EPJ

Hvad indeholder denne langsigtede strategi og hvilken indflydelse vil det få på

Vil den langsigtede strategi indeholde de elementer der er inddraget i vores spørgeskemaundersøgelse

Brugergrænsefladen, vil der komme • Tydeligere skelnen mellem forskellige grader af afvigende svar, • Forbedring af præsentation af svar, • Forbedring af grafiske præsentationer Beslutningsstøtte, vil der komme • Hjælp til fortolkningen af svar • Automatiske forslag til rekvirering af yderligere analyser • Diagnoseforslag Værktøjer, vil der komme A. Genvejstaster B. Filtreringsmuligheder

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

6BBilag

Interview med leverandør Tema: Systemudviklingsforløbet RSM-svar frem til implementering Spørsmål

Underspørsmål

Hvorfor/refleksjoner

Hvordan gikk leverandør frem for å utvikle systemet?

Ble det eks. gjennomført besøk for å studere løsninger i tilsvarende systemer i Danmark eller andre land?

Er leverandør bevisst hvilke løsninger som finnes i markedet, og med det hvilke gode løsninger som eksisterer? Finne opp hjulet flere ganger

Hvordan har leverandør tilegnet seg kunnskap om kundens reelle behov?

Hvilken designmetode har leverandøren brukt for å tilegne seg kunnskap om kundens reelle behov?

Hvis nei:

”Alt er mulig, det tar bare tid” Tekniske problemer, kompetanse, tid

Er all funksjonalitet i kravspesifikasjonen fra Århus implementert i løsningen?

Hva er årsaken til dette?

Tema: RSM-svar funktionaliteterne i dag Spørsmål

Underspørsmål

Hvorfor

Hvilke funksjoner ønsker leverandør å fremheve som de beste kvaliteter ved presentasjon av laboratoriesvar i EPJ?

Dette kan være alt fra layout til funksjoner, responstid, beslutningsstøtte, tilgangskontroll etc. Mulig dette spørsmål er for åpent slik det er per i dag? Må vi gå mer direkte på spørsmål som vi stiller til klinikere?

I hvilken grad har kunden vært involvert i utviklingen av systemet, og hvilke eventuelle yrkesgrupper har vært involvert?

Er det systemadministrator, IT-avdelingen eller brukerne som gir leverandør beskrivelser av hvordan systemet skal fungere.

Hvem har tatt den endelige avgjørelsen på hva som skal leveres og ikke leveres?

Prioritering av hva som skal leveres i hvilke versjoner er vanligvis et samarbeid mellom kunde og leverandør. Mulig dette spørsmålet bør formuleres om slik at det går direkte på leverandør.

Finnes det tekniske begrensninger i integrasjonen mellom Labka og EPJ som hindrer optimal visning av laboratoriesvar i EPJ?

Hvis ja, hvilke?

Kan manglende funksjonalitet i EPJ skyldes: •

at LABKA ikke kan sende informasjonen

•

at Elektronisk melding dekker ikke behov (standardmelding er ikke tilpasset)

•

at EPJ klarer ikke å ta imot informasjonen

Tema: RSM-svar funksjonalitetene i fremtiden Spørsmål

Underspørsmål

Hvorfor/refleksjoner

Hvordan involveres kunden i videre utvikling av dette produktet?

Er det den type møder, hvor leverandørerne møder slutbrugerne direkte?

Dette kan være viktig fordi systemadministrator neppe kan kjenne til alle bruksområdene i et EPJ. Selv om det her kun er tale om presentasjon av laboratoriesvar, vil den totale tilnærmingsprosessen leverandør bruker også kunne brukes på dette.

Er det konkrete planer for ny funksjonalitet?

Vil det bli bedre visuelt å se avvikende svar av ulik grad gjennom fargekoder?

Dette er for å kunne gi noen tilbakemeldinger på de funksjonene klinikerne har gitt tilbakemelding om i spørreskjemaet.

Vil det bli tilgang til eksterne websider som kan gi utfyllende informasjon om eksempelvis farmakologibehandling?

Vil det bli bedre tilgang for brukerne til å filtrere laboratorieresultater eksempelvis etter grupper av analytter?

Vil det bli tilgjengelig en brukerstøtte der til eksempel kan foreslå tilleggsanalyser som bør bestilles eller diagnoseforeslag basert på de analysesvar som foreligger?

Vil det innføres verktøy som gjør det enklere å orientere seg i skjermbildet? (overskrifter, farger, ikoner, hjelpetekster)

Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet · 1. årgang

51