Center for Kvalitet :: Fuld fart frem!

CENTER FOR KVALITET – fuld fart frem!

Årsrapport 2012

Vejen til en bedre stuegang – FRAM er en ny metode til forbedring af arbejdsgange

Lærer computeren at finde markører – Center for Kvalitet udvikler ny it-teknologi

Samarbejder om borgeren – Center for Kvalitet forbedrer rammerne for dialog imellem region og kommuner

Forskning i kvalitet – Tre ph.d.-studerende fortæller, at forskningsenheden er godt på vej

Patientinddragelse ⎟ Kvalitetsstrategi ⎟ Patienter med kroniske sygdomme ⎟ Utilsigtede hændelser

Redaktion: Thomas Laursen og Maria Tversted Harboe, Center for Kvalitet Foto: Jakob Fynsk, Heidi Lundsgaard, Center for Kvalitet Grafisk tilrettelĂŚggelse: ProGrafisk ApS

Indhold Forord .

side 3

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FRAM: Vejen til en bedre stuegang .

Patientinddragelse .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 4

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 7

Kvalitetsstrategi 2011-2014 .

side 8

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokusområder på sygehusenhederne .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 9

Lærer computeren at finde markører .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 10

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 13

Center for Kvalitet i 2012: Oversigt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 14

Forskningsenheden: Fuld fart frem .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 16

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 19

Kvalitetsdag 2012 .

Patienter med kroniske sygdomme .

Utilsigtede hændelser .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 20

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 22

Samarbejder om borgeren .

Medarbejdere 2012 . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 24

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 27

Kære læser,

2012 blev et år med fuld damp på kedlerne

Det afspejles i årsrapporten, der viser de mangfoldige opgaver, Center for Kvalitet løser. Samtidigt fortæller årsrapporten, hvad Center for Kvalitet er, og i hvilken retning, vi gerne vil udvikle os.

Center for Kvalitet løser opgaver i hele spektret fra drift over udvikling til

forskning. Det er vores faste ambition at bygge bro fra viden om kvalitet til bedre behandling og pleje af patienter i Region Syddanmark. Det gør vi i et tæt samarbejde med de decentrale sygehusenheder, den primære sundheds­sektor og sundhedsstaben. Både i vores eget hus og i relationen til vores mange gode samarbejdspartnere kan vi med tilfredshed konstatere, hvor frugtbart det er, når opgaver løses i sammenhæng.

2012 var desuden året, hvor forskningsenheden ved Center for Kvalitet blev flyvefærdig. Mere end hver tredje medarbejder er tilknyttet enheden.

Forskningsenheden er en rugefunktion for skabelse af viden om, hvad der virker i praksis og for vidensbaseret udvikling af processer og redskaber, der kan styrke kvalitet i praksis. Her i årsrapporten kan man læse om tre nyansatte ph.d.-stude-

rende, som giver et godt billede af variationen i den forskningsmæssige rugekasse.

Forskning og vidensbaseret udvikling er kodeord for Center for Kvalitet.

Det er kodeord for den kernekompetence og identitet, vi ønsker at konsolidere og styrke yderligere i årene, der kommer.

Forhåbentligt til gavn for dem, vi samarbejder med, og dem, der aftager vores ydelser: Region Syddanmark, sygehusene, psykiatrien, den primære sundhedssektor og mange flere.

I 2012 har Center for Kvalitet haft et godt samarbejde med de nævnte og flere til. Jeg vil benytte lejligheden til at sige et stort tak herfor, og hele centret ser frem til det fremtidige samarbejde.

God læselyst!

Arne Poulstrup Centerchef

ÅRSRAPPORT 2012

FORORD

⎟

3

FRAM

Vejen til en bedre stuegang Center for Kvalitet introducerer FRAM – en ny metode til analyse af arbejdsgange. På Sygehus Lillebælt Kolding har metoden medført en bedre stuegang, der altid begynder med et fælles tavlemøde.

Medicinsk Afdeling Kolding: Klokken er ni om morgenen. De yngre læger mødes med overlægen og sygeplejerskerne til et fælles tavlemøde, inden de går ud på dagens stuegang.

Ved hjælp af en storskærm danner personalet sig et fælles overblik over afdelingens patienter og deres behandlingsplaner. Alle deltagere i tavlemødet kommer med informationer eller spørgsmål, der indgår i beslutninger om patientens behandling eller udskrivelsestidspunkt.

Men sådan har det ikke altid været.

Det fælles tavlemøde blev indført, efter at sygehuset i samarbejde med Center for Kvalitet havde analyseret de dag-

Pernille Kølholt Langkilde fik til opgave at se på, hvordan man kan nedbringe den gennemsnitlige tid, en patient er indlagt på afdelingen. Hun valgte at bruge FRAM-analysen: »Vi er begyndt at knække kurven, og det kan være en effekt af FRAM- analysen og det fælles tavlemøde«, siger hun.

4

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

FRAM

lige arbejdsprocesser med analysemetoden FRAM.

Erkendelse af ubevidste vaner Pernille Kølholt Langkilde er udviklingskoordinator ved Medicinsk Afdeling Kolding: »Vi lavede tre interviews ud fra FRAM-modellen med sygeplejersker, yngre læger og overlæger. Når vi spurgte, hvornår stuegangen starter, var svaret, at stuegangen starter, ’når vi mødes’.

Det var ikke et fast tidspunkt, men kunne være alt mellem 9:30 og 11:30«.

FRAM-metoden er udviklet af professor Erik Hollnagel ved Center for Kvalitet. Metoden bruger bl.a. strukturerede interviews til at afdække detaljer

i det faktiske arbejde, sådan som det udføres i hverdagen.

For Medicinsk Afdeling Kolding blev nøglen til en forbedret stuegang det faktum, at ingen kunne svare præcist på, hvornår stuegangen begynder: »Det, jeg synes, er godt ved den her måde at interviewe personalet på, er, at man ikke beder dem komme med løsningsforslag, men om at beskrive, hvordan arbejdet rent faktisk foregår«, siger Pernille Kølholt Langkilde.

Beskrivelsen førte til, at afdelingen besluttede at begynde stuegang hver dag med fælles tavlemøde klokken ni.

Arbejdsglæde og vidensdeling Pernille Kølholt Langkilde fortæller, at arbejdet med FRAM-metoden har været »genialt«. Det har medført øget arbejdsglæde, og det har styrket det tværfaglige samarbejde: »Når de yngre læger, som skal lære

FRAM

Tid

Kontrol

Input

Forudsætninger

Output

Ressourcer

Grundstenen i FRAM-metoden er sekskanten med de seks aspekter, der kan bruges til at analysere en funktion i arbejdet på et hvilket som helst detaljeringsniveau (f.eks. indlæggelse, stuegang, blodprøvetagning mv.).

Center for Kvalitet og FRAM-metoden Professor Erik Hollnagel har udviklet FRAM, som står for Funktionel Resonans Analyse Metode. FRAM er en systematisk fremgangsmåde til at lave en fremstilling af, hvordan et givent arbejde sædvanligvis udføres i hverdagen. Den kortlægger funktioner i arbejdet, koblinger imellem dem og de variationer i arbejdets resultat, som koblingerne kan medføre.

ÅRSRAPPORT 2012

FRAM

⎟

5

FRAM noget, kommer herned, er de her måske en enkelt dag og kender ikke patienten.

Før kom de ofte klokken 10 eller 11 og skulle selv læse mange patienters journaler igennem, inden de var klar. Nu er de med ved det fælles tavlemøde, hvor både overlæge og sygeplejersker kan hjælpe med at danne et fælles overblik«.

Erkendelsen af den ubevidste vane, at stuegang ikke starter på et bestemt tidspunkt, førte til en ny rutine med fælles tavlemøde før stuegang. Og det fælles tavlemøde medfører bedre rammer for tværfaglig vidensdeling og styring af patientens behandlingsplan.

Anvendelsen af metoden FRAM på Medicinsk Afdeling Kolding var motiveret af et ønske om at nedbringe patient­ ernes liggetider: »Jeg håber at imødekomme afdelingsledelsens ønske om at få nedbragt liggetiderne. Vi er begyndt at knække kurven, og det kan være en effekt af FRAM-analysen og det fælles tavlemøde«, siger Pernille Kølholt Langkilde.

Center for Kvalitet satser på at udvikle og introducere FRAM-metoden til anvendelse i sygehussektoren i Region Syddanmark samt sprede kendskabet til metoden nationalt og internationalt.

Vil du vide mere om FRAM Du kan læse meget mere om FRAM

Aktiviteter i 2012:

på Center for Kvalitets hjemme-

• 2-dagskursus i anvendelsen af FRAM blev udviklet og gennemført (udbydes i 2013)

side:

• International workshop over 2 dage i anvendelsen af FRAM

I sommeren 2013 udgiver Center

• 4 FRAM-analyser er gennemført og 6 er igangsat for at lære af utilsigtede hændelser og pege på mulige forbedringer

for Kvalitet en håndbog om FRAM.

www.centerforkvalitet.dk

Snapshots fra Kvalitetsdag 2012

6

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

Udviklingskonsulent Mette Mollerup.

FRAM

▲

▲ Detalje fra postersessionen.

PATIENTINDDRAGELSE

Patientinddragelse Center for Kvalitet har i 2012 bidraget til kortlægning af og diskussion om patientinddragelse. Kvalitetsdag 2012 satte fokus på patientinddragelse, og i løbet af året stod centret desuden for flere publikationer om emnet.

Lene Sjöberg holdt oplæg om motivationssamtalen ved Kvalitetsdag 2012

Kvalitetsdag 2012

denskort om patientinddragelse, der, sammen med en række videointerviews og slides fra oplægsholdere, kan ses på: www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse.

Center for Kvalitet satte fokus på patientinddragelse på centrets årlige konference for regionens ansatte om kvalitetsudvikling inden for sundhedsområdet. På Kvalitetsdag 2012 fik 230 deltagere adgang til viden, inspiration og refleksion om en række metoder og tilgange til patient­ inddragelse.

Ledelsesinformation om patientinddragelse Ved siden af Kvalitetsdag 2012 har Center for Kvalitet i 2012 stået for at skabe anvendelig ledelsesinformation om patientinddragelse til Region Syddanmarks politiske og administrative ledelse. I februar 2012 udgav centret et notat om patientinddragelse. Notatet indeholder blandt andet beskrivelser af en række metoder til afdækning af erkendte eller uerkendte patientbehov ved direkte eller indirekte inddragelse. I løbet af 2012 har centret desuden stået for at indsamle informationer om igangværende og planlagte projekter om patientinddragelse på sygehusene i Region Syddanmark. Samlet blev det til et katalog om patient­ inddragelse, som centret offentliggjorde i december 2012.

Se mere på: www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse

Læringsmateriale om patientinddragelse Med baggrund i Kvalitetsdag 2012 ønskede Center for Kvalitet at skabe et materiale til læring om og diskussion af patient­ inddragelse. Formålet var at bringe viden fra Kvalitetsdag 2012 i spil i andre sammenhænge. Derfor producerede centret syv vi-

• Et godt kort på hånden – syv metoder til patientinddragelse.

på hånden

Kan downloades eller bestilles • Notat om patientinddragelse. Kan downloades eller bestilles

Syddanmark

Katalog

7 METODER TIL

Besøg www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse

kort gelse – et godt Patientinddra

Vil du vide mere om patientinddragelse?

ne, over metoder Formål til at få et overblik r, der er rt kan bruges hvilke erfaringe De syv vidensko i praksis samt hvad de kræver deres formål, . gjort med metoden

PATIENTINDD

e er vigtig rt om patientin ­ Patientinddragels lavet syv vidensko e, som blev præsente for Kvalitet har vi det? Center patientinddragels r en metode til Hvert kort beskrive dag 2012. ret på Kvalitets

RAGELSE

Notat om patie ntind drage lse Patientinddragelse i Region

else gør Patientinddragfor alle i sundhedsvæsnet. Men hvordan ddragelse.

Sådan gør du til under­ Brug de syv kort rbejde, in­ visning, gruppea e, udvik­ spiration, temadag en diskussion ling eller til Spring i personalestuen. til video­ videre fra kortet uddybende interviews og Center for information på ide.

Kvalitets hjemmes er metoder, ddragelse indehold Eksempler metoder til patientin grupper af patienter. De inde­ De syv kort om og ng, den enkelte patient patients behandli der inddrager for den enkelte sydelserne. , der har effekt holder metoder udvikling af sundhed sigter på kvalitets og metoder, der

er Region Syddan­ ­ Center for Kvalitet videns­ og udviklings marks centrale af sund­ 2012 dviklingFebruar center for kvalitetsu r cen­ Hvert år arrangere hedsydelser. temaet ag. I 2012 var tret en kvalitetsd eller Følg linket, patientinddragelse. viden og for at få mere scan QR koden patientinddragelse. inspiration om

kvalitet.dk/ www.centerfor else patientinddrag

December 2012

­8.

ISBN 978­87­993427­7 for Kvalitet 2012.

ELSE. Center Jakob Fynsk TIL PATIENTINDDRAG Portrætfoto: – 7 METODER PÅ HÅNDEN ProGrafisk ApS. ET GODT KORT Laursen. Layout: T. Harboe, Thomas Idé og tekst: Maria

• Patientinddragelse i Region Syddanmark – katalog. Kan downloades eller bestilles

ÅRSRAPPORT 2012

PATIENTINDDRAGELSE

⎟

7

KVALITETSSTRATEGI

Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi 2011-2014 “Kvalitet i det vi gør og siger”

Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Sikker KirurgiSyddanmark Tjekliste. Risikolægemidler.

Tryksår. Hospitals­erhvervede infektioner. i Region 201 1 - 2014 Det er de fire indsatsområder, der i kvalitetsstrategien er vedtaget inden for patientsikkerhed.

I 2012 har Center for Kvalitet understøttet udviklingsprojekter og vidensdeling for sygehuse og afdelinger, der har til opgave at forfølge målsætninger inden for de fire indsatsområder.

Vedtaget af Regionsrådet 28. februar 2011

Målsætninger for de fire indsatser Center for Kvalitet har for Region Syddanmark udarbejdet de specifikke målsætninger for de fire særlige indsatsområder inden for patientsikkerhed. I marts 2012 blev konkrete mål for hvert område vedtaget, ligesom der blev lagt rammer for monitorering og målopfyldelse.

1-2014 Kvalitetsstrategi 201 patientsikkerhed rende

De fire indsatser vedrø

Netværk og undervisning Center for Kvalitet har i 2012 understøttet den decentrale implementering af de fire indsatser på forskellige måder, f.eks.: • Tre uddannelsesdage for al relevant personale ved Sygehus Sønderjylland • Ledelsesworkshop for afdelingsledere på Sygehus Lillebælt • Netværksmøder med overlæger fra alle relevante afdelinger om indsatsen for at nedbringe antallet af hospitalserhvervede infektioner • Etablering af netværk imellem kontaktpersoner på alle regionens sygehuse, der skal udveksle viden og erfaringer om tryksår

Center for Kvalitet har været med til at udvælge og formulere målsætninger og indsatser på de fire områder: • Sikker Kirurgi Tjekliste: WHOtjeklisten anvendes fuldt ud på alle patienter

k www.centerforkvalitet.d

Beslutningsnotat af 6.

marts 2012

• Risikolægemidler: Vejledningen om risikolægemidler finder anvendelse på alle relevante afdelinger • Tryksår: I 2014 opstår der ikke tryksår under indlæggelse • Infektion: Elimination af VAP’erne. Reduktion af sepsis og CVK- og KAD-relaterede infektioner

Vil du vide mere: www.centerforkvalitet.dk/fireindsatser

8

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

KVALITETSSTRATEGI

Hanne Lyager er kvalitetskoordinator ved Sygehus Sønderjylland. Hun er begejstret for de tre tværfaglige uddannelsesdage, som hun har gennemført sammen med Center for Kvalitet: »Jeg kan mærke nu, med den måde vi har arbejdet med de fire indsatser på, at det ikke kun er lederne eller kvalitetsnøglepersonerne, men også frontpersonalet, der er optaget af at gå bag om problemstillingerne og også tillader sig kritisk refleksion«.

FOKUSOMRÅDER

Fokusområder for patientsikkerhed på sygehusenhederne I Region Syddanmark er varetagelsen af patientsikkerhed decentralt organiseret. Det vil sige, at hver sygehusenhed er ansvarlig for de indsatser, der iværksættes for at opfylde lov om patientsikkerhed og de målsætninger, der er vedtaget af Region Syddanmark. Herunder ses et varieret udvalg af fokusområder, som

hver sygehusenhed har arbejdet med i 2012. Alle enheder har arbejdet med implementeringen af de fire indsatser inden for patientsikkerhed i Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi (se side 8). Derfor er denne indsats ikke særskilt nævnt.

Friklinikken • Gode udskrivelser

• Personaleudvikling (høj faglighed og fleksibilitet)

• Nyt koncept for undervisning i genoplivning

• Samlet strategi og plan for patientoplevet kvalitet

• Identifikation af spild (f.eks. unødige indlæggelser)

• Forberedelse af DDKM, version 2

Kong Christian X’s Gigthospital • Nyt koncept for sikkerhedsrundering • Forbedringer af logistik omkring blodprøver • Audit på organisationsniveau

• Netværksgruppe med kommunale riskmanagere og Sygehus Sønderjylland • Håndtering og dokumentation af allergi og intolerans • Grundkursus i patientsikkerhed

• Udrulning af Patientsikkert Sygehus på alle matrikler • Lederworkshops for afdelingsledelse og mellemledere • God anvendelse af data til forbedringsarbejde

• Systematisk kvalitativ gennemgang af tvangsepisoder • Tværsnitsundersøgelser og patientsikkerhedsrunderinger til at sikre, at medicinsk behandling overholder faglige anbefalinger • Nye metoder til analyse af utilsigtede hændelser med inspiration i Resilience Engineering

• Udvikling af Global Trigger Tool • Håndtering af koncentrerede elektrolytter • God sektorovergang ved patienter med særlig risiko for blodpropper

ÅRSRAPPORT 2012

FOKUSOMRÅDER

⎟

9

ATS

Lærer computeren at finde markører

10

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

ATS

Center for Kvalitet udvikler ny it-teknologi til at effektivisere søgning i elektroniske patientjournaler efter mulige patientskader.

Teknikken har et stort potentiale, fortæller overlæge Ulrik Gerdes.

»Manuel gennemlæsning af journaler er tidsrøvende og kræver medarbejderressourcer. En computer kan gøre det på kortere tid«, fortæller Ulrik Gerdes, der er overlæge på Center for Kvalitet.

Sammen med civilingeniør i sundhedsteknologi Christian Hardahl fra SAS Institute i Danmark udvikler han et nyt it-værktøj til hurtig og effektiv granskning af patientjournaler. Projektet hedder Automatiseret Trigger Søgning (ATS) og går ud på at lære computeren at genkende bestemte markører for mulige patientskader, som på engelsk kaldes »triggers«, i patientjournalerne. »Vi er nogle af de første i Danmark, som arbejder med computerassisteret tekstanalyse på denne måde. Vi er i færd med at bygge et katalog op over ordsamlinger i journaler – det vil sige alle ord, der knytter sig til markører for mulige patientskader. Vi kategoriserer journalerne og lærer computeren at genkende ordene«, siger Ulrik Gerdes.

Komplekse markører Ulrik Gerdes og Christian Hardahl har manuelt gransket de 500 elektroniske patientjournaler fra Kolding Sygehus, som udgør projektets datamateriale, for

Hvad er en markør for patientskade?

Det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI) har udviklet et værktøj til manuel gennemlæsning af patientjournaler på en systematisk måde for at finde skader. Det er bygget op efter, at man i journalerne leder efter bestemte markører (triggere), som erfaringsmæssigt kan være knyttet til forekomsten af en patientskade. For eksempel kan en blodtransfusion være et tegn på, at der i behandlingsforløbet har været risiko for fare. Dernæst ser man på, om der faktisk er sket skader. I nogle tilfælde kan markører være direkte knyttet til skader (bl.a. et fald, et tryksår eller en sårinfektion), men der kan også findes markører uden skader.

ÅRSRAPPORT 2012

ATS

⎟

11

ATS

at finde alle markørerne. Dernæst har de programmeret computeren til at slå ned på de ord i journalen, der f.eks. markerer en risiko for tryksår.

Hvor en manuel gennemlæsning af én journal kræver cirka et kvarters arbejde, kan computeren læse 2000 journaler – i minuttet.

Det lyder måske simpelt, men arbejdet med at lære computeren at genkende og forstå sammenhænge i en patientjournal kræver en tunge placeret lige i munden. For eksempel er det relativt nemt for computeren at fange en markør i teksten, mens den ikke umiddelbart kan tolke betydningen, hvis der står »ingen« eller »ikke« foran ordet. Desuden kan et ord som fald være en markør for en patientskade, der er indtruffet på sygehuset (f.eks. at patienten er faldet ud af sengen), men det kan også være et ord for den skade, der førte til indlæggelsen (f.eks. at patienten er faldet i sit hjem). I de tilfælde skal computeren ud fra konteksten kunne forstå, hvad der er hvad. »Nogle markører er ligetil, mens andre er komplekse. Det kan være svært at vide, om en infektion er opstået på sygehuset eller inden indlæggelsen«, siger Christian Hardahl.

12

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

ATS

Udviklingspotentiale med udfordringer Computerens sproglige forståelse af journalerne afhænger ikke kun af konteksten i det skrevne.

Stavefejl, forkortelser, slang og lokalt sprogbrug er alt sammen udfordringer, der kræver en grundig gennemlæsning af journalerne, så computeren kan lære at læse bredt.

Men de to udviklere er fulde af op-

timisme omkring it-værktøjet, som skal implementeres til brug på Kolding Sygehus i løbet af efteråret 2013. »Der er et vældigt udviklingspotentiale i teknologien. Vi finder ting med computeren, som ikke er fundet ved manuelle gennemlæsninger, og der er flere muligheder for at trække informationer ud, end der er i forhold til den manuelle metode, som bruges i dag«, siger Ulrik Gerdes.

Et samarbejde imellem Center for Kvalitet og SAS Institute Center for Kvalitet i Region Syddanmark og SAS Institute i Danmark har indgået et samarbejde omkring projektet, hvor SAS Institute bidrager med software, håndtering af data og konsulentydelser til programmering, og Center for Kvalitet står for den sundhedsfaglige ekspertise, projektstyring og informationsformidling.

– Jeg får meget ud af at samarbejde med Center for Kvalitet. Jeg får gode snakke med medarbejderne, og det giver nye input. Nogle spørger måske: »Har I prøvet dét og dét?« Så prøver vi det af og indbygger eventuelt de nye erfaringer. Det giver et godt udviklingsfællesskab, siger Christian Hardahl.

LUP

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Center for Kvalitet deltager i regionens arbejde med LUP – Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.

LUP 2011

Regionale Patientkommentarer

Hvordan får vi flere ‘meget tilfreds e’ patienter i Region Syddanmark?

Center for Kvalitet 2012

På baggrund af LUP’en udarbejder Center for Kvalitet rapporter med patientkommentarer, der tager udgangspunkt i udsagn fra patienter, som har været indlagt eller i ambulant behandling på sygehuse i Region Syddanmark.

I 2012 transskriberede og analyserede Center for Kvalitet hovedparten af de regionale patientkommentarer. Sygehusene i Region Syddanmark modtog i alt 21.541 kommentarer fra de i alt 35.065 patien­ter, der besvarede spørgeskemaerne i LUP 2011.

Fem medarbejdere fra Center for Kvalitet stod for at udvælge temaerne i rapporten ved at udtrække og analysere kvalitative data i en stikprøve med 1200 tilfældigt udvalgte kommentarer.

LUP-resultater Region Syddanmarks LUP-kommentarer fra 2011 viste, at mere end 90 procent af patienterne samlet set er tilfredse. Heraf angav »kun« 37 %, at de samlet set er meget tilfredse. Det er således en udfordring for regionens sygehuse at gøre den tilfredse patient meget tilfreds med sygehusvæsenet.

Stikprøveanalysen viste en række typiske kommentarer, som danner et billede af konkrete forbedringsønsker fra patienternes side. De er samlet i nedenstående syv temaer:

• at blive mødt som et individuelt menneske • at opleve lydhørhed, respekt og tålmodighed • a t opleve højere grad af personalekontinuitet • at personalet kan tale og forstå dansk • at opleve en positiv stemning og atmosfære • respekt for vores tid • at personalet samarbejder og sikrer sammenhæng i mit forløb

Temaerne og kommentareksempler kan læses i Center for Kvalitets rapport »LUP 2011 Regionale Patientkommentarer – Hvordan får vi flere ’meget tilfredse’ patienter i Region Syddanmark?«, der er udgivet i december 2012. Man kan finde rapporten på centrets hjemmeside, www.centerforkvalitet.dk.

ÅRSRAPPORT 2012

LUP

⎟

13

CFK:OVERBLIK

Center for Kvalitet i 2012 PLAN

I 2012 har Center for Kvalitet bidraget med en række opgaver og initiativer, der i forhold til Region Syddanmarks samlede sundhedsarbejde kan kaldes »planlægning«. Her forstås planlægning bredt, således at det både er »tidlig« planlægning i form af understøttende refleksionsprocesser og »sen« planlægning i form af f.eks. strategiudformning.

• Udvælgelse og formulering af fire indsatser inden for patientsikkerhed som led i Region Syddanmarks aktuelle kvalitetsstrategi (se side 8) • Kvalitetsdag 2012 om patientinddragelse (se side 19) • Udgivelsen »Patientsikkerhed – tilgange og forståelser«

Kvalitetscirklen Her er et overblik over Center for Kvalitets arbejde i 2012 ved hjælp af kvalitetscirklen.

Kvalitetscirklen er et af flere grundlæggende værktøjer i kvalitetsudvikling.

Den viser vejen fra planlægning over implementering til efterfølgende studier af den iværksatte praksis og nye retningslinjer eller handlinger, studierne kan lægge op til.

Center for Kvalitet i Region Syddanmark løser mange forskellige opgaver inden for kvalitetsudvikling. Centret skaber viden om, hvilke metoder til kvalitetsudvikling inden for sundhedsområdet, der virker bedst. Center for Kvalitet understøtter konkrete udviklingsprojekter på regionens sygehuse, i psykiatrien, i almen praksis og i samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og kommuner i regionen. Og centret er med til at prioritere de områder, der skal forskes i.

14

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

CFK:OVERBLIK

I 2012 er Center for Kvalitet i samarbejde med andre aktører på sundhedsområdet i Region Syddanmark kommet frem til resultater og anbefalinger, der på vidt forskellige måder kan indgå i udvikling af sundhedsydelser. Her listes aktiviteter, som i bred forstand har et anbefalende sigte i forhold til det samlede sundhedsområde i Region Syddanmark.

• Anbefalinger til parakliniske undersøgelser (se side 23) • Anbefalinger vedrørende sygehusrecepter (se side 23) • Katalog om eksempler på patientinddragelse i Region Syddanmark (se side 7) • Anbefalinger til monitoreringsmodel af Sam:Bo-aftalen (se side 24)

ACT

HEDSVÆSEN

Epitalet

DO Patientinddragelse – et godt kort på

I 2012 har Center for Kvalitet støttet konkrete proces- ser om implementering af patientsikkerhed og kvalitetsudvikling på decentrale sygehusenheder og afdelinger. Det vil sige det arbejde, der handler om den daglige udførelse af strategier, lovfæstede retningslinjer mv.

Sådan gør du Epitalet giver med en tablet eller skærm borgeren redskaber i selv­ monitorering og træning i eget hjem, eller der hvor borgeren befin­ der sig. De konkrete sundhedsydelser organiseres, så borgeren har én indgang til sundhedsvæsnet.

Eksempler I Lyngby­Taarbæk Kom­ mune tester de første borgere med KOL Epi­ talet. Se nyhedsklip på www.virtuellehospital.dk.

Lene Pedersen er partner i PAR3.

Ved Kvalitetsdag 2012 fortalte hun om patientinddragelse ved hjælp af Epitalet – det virtuelle sundheds­ væsen. Følg linket, eller scan QR koden for at se videointerview med Lene Pedersen.

hånden

• Workshops og uddannelsesdage i forbindelse med kvalitetsstrategien (se side 8)

Formål Epitalet har til formål at give borgeren behandling og sundhedsfag­ lig rådgivning i eget hjem eller der, hvor borgeren befinder sig. Am­ bitionen er, at borgeren skal være i trygge omgivelser og få bedre kontrol med eget helbred.

Metode 2: EPITALET – DET VIRTUELL E SUND

Epitalet er et testsamarbejde om udviklingen af et sektorløst sundheds ­ væsen baseret på telemedicin. Samarbej det ledes af overlæge og leder af Telemedicinsk Forskningsenhed, Klaus Phanareth.

www.centerforkvalitet.dk/ patientinddragelse

• Grundkurser i patientsikkerhed • Vurdering af potentiale for vidensspredning af kroniker­ projekter (se side 20) • Facilitering af netværksmøder om tryksår • Kurser om metoder til patientsikkerhed og kvalitetsudvikling (fx FRAM og GTT) • Udgivelsen »Et godt kort på hånden – syv metoder til patient­ inddragelse« (se side 7)

I 2012 har Center for Kvalitet deltaget i og igangsat en lang række undersøgelser, der kan være med til at skabe forbedringer af den måde, sundhedsydelserne udføres på. Det vil sige aktiviteter, der gennem studier af praksis søger at forbedre praksis.

• LUP 2011: Hvordan får vi flere »meget tilfredse« patienter (se side 13) • Projekt Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (se side 20) • Evaluering af forløbsprogrammer for voksne patienter med type 2-diabetes (se side 20)

Tid

• Analyser af utilsigtede hændelser med metoden FRAM (se side 4)

Kontrol

• Igangsættelse af tre ph.d.-forløb inden for kvalitets- udvikling (se side 16) • Udvikling af Automatiseret Trigger Søgning (se side 10)

Output

Input

• Dataindsamling omkring patient­­sikkerhed og kvalitetsstrategien

STUDY

Forudsætninger

ÅRSRAPPORT 2012

Ressourcer

CFK:OVERBLIK

⎟

15

FORSKNINGSENHEDEN

Forskningsenheden: Fuld fart fremad 2012 blev året, hvor forskningsenheden for alvor tog form. Ni medarbejdere er knyttet til enheden, og tre nye ph.d.-studerende fortæller her, hvad Center for Kvalitet kan opnå med den forskning, som enheden lige nu sætter i gang.

16

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

FORSKNINGSENHEDEN

FRAM

Forskningsenheden ved Center for Kvalitet skal studere metoder og resultater på kvalitetsområdet for at belyse, om kvalitetsaktiviteterne fører til bedre diagnostik og behandling af patienter i sundhedsvæsnet.

Forskningsenheden er etableret af Region Syddanmark og Center for Kvalitet i et samarbejde med Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.

Læs mere om forskningsenheden her:

www.centerforkvalitet.dk/ forskning

Hollnagels verden, kan man ikke undgå at støde på netop den internationale spændvidde, som Bettina Haastrup Grøne taler om.

Erik Hollnagel er aktiv i adskillige forskningsnetværk, der trækker sine tråde over hele kloden. Spændvidden fra Region Syddanmark til resten af verden og spændvidden fra systematisk viden til forbedrede sundhedsydelser er to mærkesager for den forskningsenhed, der lige nu vokser frem på Center for Kvalitet: »Jeg håber, mit projekt munder ud i et konkret redskab eller værktøj, som sundhedspersonalet kan bruge i deres kliniske arbejde, så det ikke bare bliver et teoretisk projekt, der ligger i en lille bog et eller andet sted«, siger Caroline Raben om sin kommende forskning i ledende indikatorer. »Det er et godt sted at være. Det er et vigtigt sted. Det er en forskningsenhed, som profilerer sig udadtil, både nationalt og internationalt«, siger Bettina Haastrup Grøne om forskningsenheden ved Center for Kvalitet.

Med sit sundhedsøkonomiske ph.d.-projekt er Bettina Haastrup Grøne en tredjedel af den nye trio af unge forskere. De to andre tredjedele er Søren Bie Bogh, som skal undersøge akkreditering­

ens effekt på klinisk proceskvalitet, og Caroline Raben, som vil fremforske indikatorer, der kan bruges til at støtte det daglige kliniske arbejde for læger og sygeplejersker.

Viden der kan bruges De tre ph.d.-studerende har deres daglige gang som naboer til det kontor, hvor centrets professor, Erik Hollnagel, holder til. Hvis man åbner døren op til Erik

ÅRSRAPPORT 2012

Bjerge der skal bestiges De tre ph.d.-studerende står foran nogle bjerge, der skal bestiges. Problemer, der skal løses. Samarbejdspartnere, der skal findes. Undersøgelser, der skal designes rigtigt. Data, der skal indhentes og bearbejdes. Alt sammen bjerge med netop den slags kurver og stigninger, som vil kendetegne forskningsenhedens udfordringer og arbejde i årene, der kommer.

FORSKNINGSENHEDEN

⎟

17

FORSKNINGSENHEDEN

Bettina Haastrup Grøne skal undersøge sundhedsøkonomien i kræftudredning og se på, om det foregår effektivt nok, når mistanke om lungekræft bliver afkræftet, og det eventuelt er en anden sygdom, der ligger til grund: »Der kommer mange patienter ind i pakkeforløb til udredning, som skal være foretaget ind­ en for 24 kalenderdage. Der skal ske meget på kort tid, og hvis man ikke hurtigst muligt får patienter uden lungekræft ud af udredningen, kan det have store unødvendige omkostninger for samfundet, for sundhedsvæsenet og for patienten«. Et af bjergene i Bettina Haastrup Grønes undersøgelse bliver, at hun helst skal have de fleste eller alle af land­ets 18 relevante afdelinger til at samarbejde om interviews og data.

Søren Bie Bogh skal lave undersøgelser, der fortæller, hvorvidt eller på hvilke måder akkreditering har haft effekt på sygehusenes kliniske proceskvalitet: »Jeg kigger ikke på, om patienterne f.eks. dør eller ikke dør, men på, om de får CT/MR-scanning inden for 24 timer, om synketest bliver lavet og den slags.

Jeg skal undersøge, om den store indsats man har pålagt sundhedsvæsenet med akkreditering rent faktisk over tid har betydet, at fagpersonalet er blevet bedre til at udføre processerne«. Et af bjergene i Søren Bie Boghs projekt er, at der ikke kan etableres en kontrolgruppe til sammenligning, da akkreditering er obligatorisk for sygehuse i Danmark.

Caroline Raben vil bidrage til at vise sundhedsvæsenet og dets myndigheder, at indikatorer kan bruges til andet end måling og kontrol, og at indikatorer kan være andet end tal: »Mit projekt går ud på at vise, om det er muligt at udvikle en model til at kortlægge eller forstå specifikke processer i sundhedsvæsenet og så identificere indikatorer i de processer til at forbedre patientsikkerheden. Indikatorer, der kan bruges til at styre efter i det daglige arbejde«. Et af bjergene i Caroline Rabens projekt er, at hun må bryde nyt land, fordi den etablerede opfattelse lægger hovedvægten på kvantitative indikatorer til brug for måling.

Erik Hollnagel Erik Hollnagel er professor ved forskningsenheden. Han beskæftiger sig med forskning, der udvikler nye og bedre tilgange til arbejde med sikkerhed og kvalitet i komplekse organisationer som sundhedsvæsenet. Men det er en forskning, der hele tiden næres af praktisk viden og erfaring, og som testes i den virkelige kliniske verden.

18

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

FORSKNINGSENHEDEN

KVALITETSDAG 2012

Kvalitetsdag 2012: Patientinddragelse på programmet Sessioner, debatter og satirisk teater var midlerne til at sætte fokus på patientinddragelse, da Center for Kvalitet den 1. november 2012 slog dørene op for den årlige kvalitetsdag på Hotel Trinity i Fredericia.

Flere end 200 af regionens medarbejdere, interessenter og politikere mødte op, da Center for Kvalitet for femte år i træk kunne byde velkommen til en dag dedikeret til kvalitet i sundhedsvæsenet.

Kvalitetsdag 2012 bød på en bred palet af debatter, sessioner og satire, og programmet førte således deltagerne godt rundt om emnet patientinddragelse.

Dagens underholdning stod teatertruppen Dacapo for. Igennem små sketcher satte skuespillerne ord og billeder på de typiske problemstillinger med inddragelse af patienten, og ved hjælp af lige dele humor og alvor understregede de behovet for opmærksomhed på kommunikationen imellem patient og behandlingssystem.

Efterfølgende kunne deltagerne overvære to af i alt otte faglige sessioner, der blandt andet gav de tilstedeværende mulighed for at tilegne sig ny viden om metoder og opleve patientinddragelse fra patientens perspektiv.

I pausen var der postersession med bred deltagelse, og hele dagen igennem

var der lagt op til netværk og generel vidensdeling blandt deltagerne.

Dacapo levendegjorde patientinddragelse igennem korte skuespil – og dét til stor morskab for publikum. Men baggrunden var alvorlig, og satiren var med til at skabe debat om gode – og mindre gode – måder at inddrage patienten.

Se Dacapos tre skuespil fra dagen www.centerforkvalitet.dk/skuespil

Voxpop: Deltagere på Kvalitetsdag 2012

Sæt

Tove Wilhelmsen, afdelingssygeplejerske, H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshos­pital: – Det har været rigtig spændende at være med.

Dacapo var en god start på dagen, og det har været et meget vedkommende tema. Jeg har fået noget at reflektere over – blandt andet om der er noget, jeg selv kunne lægge op til eller være med til at forbedre.

Rikke Augustinussen, afdelingssygeplejerske, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding: – Selve emnet er jeg meget optaget af, fordi det er en stor del af mit arbejde. Kvalitetsdagen har givet mig information om, hvor jeg kan søge viden, og værktøjer til, hvordan vi praktisk griber de nye ideer an.

ÅRSRAPPORT 2012

✗ i kalenderen:

Kvalitetsdag 2013 Center for Kvalitet inviterer til Kvalitetsdag 2013 tirsdag den 5. november 2013.

Dette års tema er »Måling«, og dagen vil blandt andet handle om dokumentation på forskellige niveauer og kvalitativ og kvantitativ måling.

Hold øje med www.centerforkvalitet.dk, hvor der vil komme opslag om Kvalitetsdag 2013 og være mulighed for tilmelding til dagen.

KVALITETSDAG 2012

⎟

19

KRONISKE SYGDOMME

Patienter med kroniske sygdomme Patientforløb og samarbejde imellem sygehuse, kommuner og almen praksis er et vigtigt indsatsområde i Region Syddanmarks kvalitetsstrategi. Center for Kvalitet har i 2012 bidraget med udvikling og vidensspredning særligt vedrørende patienter med kroniske sygdomme.

Patienter med diabetes Center for Kvalitet har i 2012 været særligt involveret i kvalitetsudvikling inden for opsporing og behandling af type 2-diabetes: • Audit om stratificering af diabetespatienter. Center for Kvalitet har i samarbejde med Diabetes Udvalg Region Syddanmark og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet gennemført en audit for at afklare, om det er de mest syge diabetikere, der kontrolleres i sygehusenes diabetescentre. Det vil sige, om stratificering af patienter med type 2-diabetes gennemføres som beskrevet i det regionale forløbsprogram.

• Virkningsevaluering af adgangen til patientuddannelse. Center for Kvalitet har for Samordningsforum Sygehus Lillebælt gennemført en evaluering af, om patienter med type 2-diabetes får Opfølgning og koordination efter

de rette tilbud om patientuddannelse, som det regionale forløbsprogram foreskriver, og om patienterne tager imod tilbuddet.

• Udviklingsprojekt om en model til tidlig opsporing af diabetes.

Som del af OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet varetaget projektledelse for en undersøgelse af, om en intensiveret indsats i lægepraksis resulterer i opsporing af flere patienter med type 2-diabetes end normalt.

• Optimering af diabetesbehandling gennem systematisk anvendelse af data fra datafangst. Som en del af OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet gennemført en undersøgelse af, om systematisk arbejde med statusopgørelser for patienter og opfølgning på data forbedrer behandlingen af patienter med type 2-diabetes.

Januar 2013

udskrivelse

OTAP-projektet Projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis består af tre delprojekter, der alle omhandler den praktiserende læges rolle som tovholder for patienter, som er diagnosticeret med en kronisk sygdom. OTAP er del af de projekter, som Region Syddanmark har iværksat med finansiering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets kronikerpulje til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom.

Læs mere om OTAP her: www.centerforkvalitet.dk/otap 1

20

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

KRONISKE SYGDOMME

Patienter i overgange Den øgede specialisering og de mange samarbejdspartnere i et moderne sundhedsvæsen understreger et vitalt behov for sammenhæng i patientforløbet. Center for Kvalitet har i 2012 bidraget til at styrke mulighederne for, at der er god patientbehandling og tryghed i overgange:

Vidensspredning om kronikerprojekter I perioden 2010-2012 har alle landets regioner gennemført et stort antal projekter finansieret af Inden-

• Udviklingsprojekt om opfølgende hjemmebesøg. Som del af OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet i samarbejde med praksiskonsulenter og kommunale sundhedsafdelinger undersøgt, hvilke effekter man får ud af at tilbyde borgere med særligt behov et opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse.

rigs- og Sundhedsministeriet for at forbedre behand-

• Udvikling af model til kvalitetsmonitorering af regional samarbejdsaftale, der sikrer koordination mellem sygehus og kommunal pleje ved udskrivelse. Center for Kvalitet har været tovholder for en arbejdsgruppe mellem de lokale samordningsfora, som har udviklet en model til løbende monitorering af den såkaldte Sam:Bo-aftale i Region Syddanmark (se mere om Sam:Bo side 24).

ekstern vurdering af, hvilket potentiale for videns-

lingsforløb for patienter med kronisk sygdom. I Region Syddanmark har 39 projekter fået bevilget midler til formålet. Efter aftale med Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet i Region Syddanmark (ASK) har Center for Kvalitet i 2012 arbejdet med at give en spredning projekterne indeholder. Center for Kvalitet har holdt dialogmøder med hovedparten af projektlederne. I foråret 2013 udgives en rapport om alle projekter samt anbefalinger for udvalgte temaer. Center for Kvalitet og ASK arrangerer desuden seks temamøder for at udbrede erfaringer fra de regionale projekter.

Udvalgte resultater af undersøgelserne • Udbyttet af opfølgende hjemmebesøg vurderes af de fagprofessionelle som positivt, men der er dog organisatoriske og logistiske udfordringer ved ordningen – herunder manglende viden om aftalen • Flere af analyserne viser, at forløbsprogrammer ikke bruges nok i almen praksis. Forløbsprogrammer bør i højere grad designes, så de passer til den virkelighed, hvori de skal implementeres (f.eks. i almen praksis)

Snapshots fra Kvalitetsdag 2012

▲

▲ Deltagerne kunne vælge

Kvalitetsdagen handlede også om netværk.

ÅRSRAPPORT 2012

imellem otte sessioner.

KRONISKE SYGDOMME

⎟

21

UTH

Utilsigtede hændelser (UTH)

Center for Kvalitet arbejder med patientsikkerhed, herunder sagsbehandling for den regionale primærsektor samt undervisning i patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) for alle sektorer.

Formålet er at øge opmærksomheden på og åbenheden om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og på den måde udbrede fokus på patientsikkerhed.

Aktiviteter for den regionale primærsektor i 2012 • Infostand på Praksisdag Syd • Formidling af information omkring rapportering af UTH via Praksisnyt • Formidling af information omkring rapportering af UTH via VisInfoSyd • Temadag om UTH for fysioterapeuter • Oplæg om UTH i samarbejdsudvalg for fodterapeuter • Udarbejdelse af læringsmateriale vedr. rapportering og læring af UTH • Informationsmøder om UTH for sociale botilbud

To gange årligt underviser Center for Kvalitet i patientsikkerhed.

I 2012 fandt grundkurserne sted på Uddannelsescentret Fredericia i marts og september måned, og ved hvert kursus deltog ca.

30 regionale medarbejdere, som arbejder med patientsikkerhed.

Kurset tager patientsikkerhed og utilsigtede hændelser op til diskussion og lader deltagerne reflektere over situationer i deres egen arbejdsdag, hvor en hændelse skete eller var ved at ske.

Deltagerne bliver blandt andet sat ind i lovgivningen omkring utilsigtede hændelser og får en introduktion til risikostyring og -vurdering samt balancen imellem effektivitet og sikkerhed.

Formålet er at inspirere deltagerne til, hvordan de varetager rollen som nøgleperson, og samtidig skal kurset give gode ideer til, hvordan deres egne afdelinger kan lære af utilsigtede hændelser.

Anbefalinger ved parakliniske undersøgelser I maj 2012 udgav Center for Kvalitet anbefalinger til sikre arbejdsgange ved parakliniske undersøgelser i almen praksis. Bag-

Hvad er en UTH?

Hvem skal rapportere en UTH?

Sundhedslovens § 2 definerer utilsigtede hændelser således:

Forpligtelsen til at rapportere utilsigtede hændelser omfat-

»Ved utilsigtede hændelser forstås i denne bekendtgørelse på

tede indtil 1. september 2010 kun sygehuse og psykiatrien,

forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes

men med den nye lov om rapportering af utilsigtede hæn-

patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kun-

delser i sundhedsvæsenet skal alle autoriserede sundheds-

ne have været skadevoldende, men forinden blev afværget el-

personer rapportere de utilsigtede hændelser eller nær-hæn-

ler i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.

delser, som de får kendskab til.

En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekom-

Loven omfatter i dag også patienter og pårørende, der nu

mer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder

har mulighed for at rapportere en utilsigtet hændelse. For-

præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og in-

målet er at skabe systematisk opmærksomhed på og læring

formation om lægemidler.«

af de fejl, der kan undgås, og derved forebygge, at de sker Kilde: Retsinformation.dk

22

Grundkursus i patientsikkerhed

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

UTH

igen.

grunden var, at en større del af de rapporterede utilsigtede hændelser i almen praksis vedrørte arbejdsgange ved parakliniske undersøgelser (billeddiagnostik, vævsprøver og blodprøver). Center for Kvalitet har set nærmere på hændelses­typerne og undersøgt, hvad det er, der kan gå galt i processen fra bestilling af en paraklinisk undersøgelse til handling og reaktion på svaret.

Parakliniske undersøgelser

Best practise

En større del af de rapporterede utilsigtede hændelser i praksissektoren i 2011-12 vedrørte parakliniske undersøgelser. Vi har derfor set nærmere på hændelsestypern e og undersøgt, hvad det er, der kan gå galt i processen fra en paraklinisk undersøgelse bestilles til der handles og reageres på svaret.

Resultatet af gennemgangen har betydet, at vi har opstillet nedenstående anbefalinger til arbejdsgange, der med fordel kan tages i anvendes ved parakliniske undersøgelser.

Tjekliste Ordination

Tilstræbe kun at have en journal

Rekvisition

åben ad gangen og gøre patienten

færdig i én proces.

Tjekke rekvisition og sikre sig at, der er overensstemmelse med rekvisition, patient og den paraklinisk undersøgelse, der skal foretages.

Prøvetagning

Den som tager prøven gør den færdig i én proces.

Spørge patient om navn og cpr.nr. inden prøven tages.

Tjekke på rekvisitionssedlen hvilke glas, der skal bruges.

Sætte label fra rekvisition på glas før prøven tages.

Forsendelse af prøve

Tjekke at prøven er mærket korrekt

Svarafgivelse

Handle på svar med det samme

Manglende svar

Oprette et system som sikrer, at

Generelt

I marts 2012 holdt Det regionale lægeSygehusrecepter middelråd et møde, hvor rapporten var på dagsordenen. Resultatet var en opfølgningsliste med følgende anbefalinger: • »Det enkelte sygehus sætter fokus på, at det er vigtigt, at recepter udfyldes korrekt (inkl. autorisations-ID, SKS-kode mm.)

• At der i videst muligt omfang ordineres lægemidler elektronisk, og at der gøres en indsats for at reducere antallet af gule recepter. Det anerkendes, at medicinmodulerne pt. ikke fungerer optimalt, og at det derfor ikke er muligt at udfase de gule recepter helt.«

Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Maj 2012

inden pakning og afsendelse.

eller oprette system til opfølgning

på svar.

det opdages, hvis et svar går tabt.

Opfordre til, at det enkelte lægehus beskriver arbejdsgange for parakliniske undersøgelser.

Beskrivelserne skal indeholde flere detaljer, jo større klinikken er. Des uden kan et fokus på utilsigtede hændelser inden for det parakliniske område nemt fås ved gennemgang på personalemøder og i forbindelse med udvikling af handleplaner.

Læs mere om patientsikkerhed

På vores hjemmeside www.centerforkva litet.dk finder du mere information om patientsikkerhed, rapportering og læring af utilsigtede hændelser.

Læs mere på www.centerforkvalitet.dk

Anbefalinger ved sygehusrecepter Fra januar 2010 til januar 2011 undersøgte 17 apotekere, hvilke fejltyper og mangler de opdager i ekspeditionen af sygehusrecepter. Center for Kvalitet supplerede data fra undersøgelsen med informationer fra klinikerne og udgav rapporten »Sygehusrecepter – fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket«. Rapportens formål er at skabe en ramme for sammenhængen imellem strategiske målsætninger og handlinger i den daglige opgaveløsning i forbindelse med sygehusrecepter.

Rapporten har tre anbefalinger: • Mindsk fejl og mangler ved at bruge elektroniske recepter • Optimer receptudfyldelse • Sygehus og apotek skal samarbejde

Marts 2012

Global Trigger Tool Global Trigger Tool (GTT) er et redskab til at monitorere antallet af patientskader over tid ved hjælp af en systematisk gennemgang af patientjournaler. GTT anvendes på tre ud af fire somatiske sygehuse i Region Syddanmark.

Med afsæt i GTT er Center for Kvalitet i samarbejde med SAS Institute Danmark i færd med at udvikle et it-redskab til automatiseret gennemgang af elektroniske patientjournaler (se fokusartiklen om ATS, side 10).

31. januar 2013 inviterede Center for Kvalitet til møde om Global Trigger Tool i Regionshuset i Vejle. Formålet var at drøfte anvendelsen af redskabet og diskutere, hvordan GTT kan bruges, og hvori dets styrker og svagheder ligger.

Erik Hollnagel og Ulrik Gerdes holdt hver et oplæg på GTT-mødet i Regionshuset.

ÅRSRAPPORT 2012

UTH

⎟

23

SAM:BO

Samarbejder om borgeren

Oversygeplejerske Birthe Rosenkrantz Lindegaard fra Center for Kvalitet deltager i en uvildig kvalitetsmonitorering af Sam:Bo-aftalen: »Formålet med Sam:Bo er at skabe kvalitet og bedst mulige, sammenhængende patientforløb for borgeren. I vurderingen af den enkelte borger er der plads til forbedring, og monitoreringsmodellen afdækker, hvor det er«, siger hun.

24

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

SAM:BO

Sam:Bo-aftalen imellem Region Syddanmark og regionens kommuner skal skabe sammenhængende patientforløb for borgeren. Center for Kvalitet afprøver en monitoreringsmodel for Sam:Bo og understøtter dialogen imellem region og kommuner.

Patientforløb skal være sammenhængende for at sikre, at borgeren ikke falder imellem to stole i systemet.

Det er grundstenen i den sundhedsaftale, Region Syddanmark har indgået med kommunerne, og som Sam:Bo-aftalen er en del af.

Sam:Bo eller »Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark« er en nedskrevet aftale om håndtering af indlæggelse, udskrivning og genoptræning, der løber på tværs af sektorerne i Region Syddanmark.

Center for Kvalitet har til opgave at understøtte dialogen imellem region og kommuner og sikre, at samarbejdet fortsat lever op til formuleringerne i Sam:Bo-aftalen blandt andet ved hjælp af monitorering.

Kræver opdateringer Birthe Rosenkrantz Lindegaard er oversygeplejerske hos Center for Kvalitet.

Hun deltager i kvalitetsmonitoreringen af aftalen på baggrund af en model, repræsentanter for kommunerne og syge-

husene har udviklet i samarbejde med Center for Kvalitet.

I 2012 foretog hun og Center for Kvalitet en uvildig pilotundersøgelse af modellen, som skal medvirke til at finde de områder, der kan forbedres. Resultatet af pilotundersøgelsen skal lægge op til en drøftelse og derigennem tættere dialog imellem kommuner og sygehuse, fortæller hun. »Kommunerne og regionen er glade for Sam:Bo. Men aftalen skal tilpasses virkeligheden, og dér giver monitorering syn for sagn. Det er vigtigt, at Region Syddanmark fortsat holder fast i Sam:Bo-aftalen, men den kræver løbende opdateringer. Det er vigtigt, at vi sikrer, den fungerer efter hensigten«, siger Birthe Rosenkrantz Lindegaard, der med monitoreringen håber at gøre kvalitetsarbejdet til en integreret del af hverdagen både i kommunerne og på sygehusene.

Pilotundersøgelsen bliver gennemført i første halvdel af 2013, hvorefter resultatet bliver sendt til behandling i en følgegruppe.

Hvad er Sam:Bo? Sam:Bo er en samarbejdsaftale, Region Syddanmark og kommunerne har indgået med hinanden, og kernen i aftalen er kommunikationen omkring en borger.

Formålet er at sikre, at fagfolk på tværs af sektorer er informerede om borgerens behandling, sygdom og evne til egenomsorg, således at behandling og pleje af patienten passer til vedkommendes behov. Både på sygehuset og når patienten vender hjem.

På samme måde skal patienten inddrages, så han er oplyst om sit eget behandlingsforløb.

Sam:Bo fordrer, at parterne går i dialog med hinanden og er fleksible i forhold til at løse opgaver omkring patienten. »Det handler om at få relevante oplysninger om borgeren til at flytte sig i systemet. Det er for eksempel vigtigt for sygehuset at vide, hvordan borgeren plejer at fungere derhjemme, så personalet kan få et overblik over hans normale sundhedstilstand.

Deri ligger en faglig vurdering om, hvad kan borgeren, hvad gør borgeren, og hvad har borgeren behov for«, siger Birthe Rosenkrantz Lindegaard.

ÅRSRAPPORT 2012

SAM:BO

⎟

25

SAM:BO

Sam:Bo giver bedre informationsstrøm ordinator Susanne Bladt og leder af Virksom Viden i Odense Kommunes ældre- og handicapforvaltning Lene Lehmkuhl Noer. »Før tænkte vi, at vi forstyrrede hinanden på de forkerte tidspunkter og ikke kunne få fat i hinanden. Det har Sam:Bo rettet op på. Vi får nu automatisk leveret så mange gode elektroniske informationer om borgeren, at vi kan koncentrere os om at gå i dialog i de situationer, hvor udskrivelsen er kompleks, eller der er behov for uddybning«, siger Susanne Bladt.

Susanne Bladt er koordinator i Odense Kommune.

Lene Lehmkuhl Noer er leder i Odense Kommunes ældre- og handicapforvaltning.

Giver arbejdsro Susanne Bladt og Lene Lehmkuhl Noer fra Odense Kommune oplever Sam:Bo som et effektivt redskab i hverdagen Samarbejdet mellem kommune og sygehus får et løft af en aftale som Sam:Bo. Det er oplevelsen ude i den hverdag, Sam:Bo er blevet en del af, fortæller ko-

Udfordringerne i Sam:Bo-aftalen ligger i, at sektorerne husker at underrette hinanden. Sygehusene skal give kommunerne besked ved indlæggelse, men sidstnævnte skal også selv være på forkant og indhente informationer – og ikke tænke intet nyt er godt nyt, fortæller Lene Lehm­kuhl Noer. »Sam:Bo skal sikre, at borgeren ikke

oplever at blive tabt, når vedkommende kommer tilbage til sit eget hjem efter en indlæggelse. I Sam:Bo har vi fået et godt og effektivt redskab, der giver os de oplysninger og den arbejdsro, vi har brug for. Men samtidig er der brug for opdatering, udvikling og kvalitetssikring af Sam:Bo«, siger Lene Lehmkuhl Noer.

98-årige Lilly Nielsen blev indlagt på sygehuset efter et fald på sit badeværelse. Samarbejdet imellem sektorerne sikrede, at hun efter udskrivelsen kom ud i et døgnrehabiliteringstilbud, indtil hun var parat til at komme hjem til sig selv. Synet og hørelsen er ikke, hvad de har været, men Lilly Nielsen har været vant til at klare sig selv med lidt hjælp fra hjemmeplejen i forhold til rengøring og hjælp med strømperne.

26

⎟

ÅRSRAPPORT 2012

SAM:BO

Medarbejdere 2012 Ane Blom Udvikling Konsulent

Inge Pedersen Udvikling Specialkonsulent

Erik Hollnagel Forskning Professor

Lene von Bülow Udvikling Specialkonsulent

Michael Dyre Stæhr Udvikling Specialkonsulent

Nina Sahlertz Kristiansen Forskning Ph.d.-studerende

Thomas Laursen Kommunikationskonsulent

Anette Eriksen Udvikling Specialkonsulent

Søren Bie Bogh Forskning Ph.d.-studerende

Anne Zierau Kudsk Forskning Ph.d.-studerende

Maria Tversted Harboe Kommunikationskonsulent (barselsvikar for Maria Vallø)

Birthe Rosenkrantz Lindegaard Udvikling Oversygeplejerske

Johannes Gaub Forskning Overlæge

Peter Qvist Forskning Overlæge

Maria Vallø Kommunikationskonsulent

Mads Lund Udvikling Innovationskonsulent

Ulrik Gerdes Forskning Overlæge

Caroline Raben Forskning Ph.d.-studerende

Arne Poulstrup Centerchef Jeanette Hounsgaard Souschef Monika Theisen Centersekretær

Bettina Haastrup Grøne Forskning Ph.d.-studerende

ÅRSRAPPORT 2012

MEDARBEJDERE

⎟

27

Center for Kvalitet bygger bro fra viden om kvalitet til bedre behandling og pleje af patienter i Region Syddanmark.

Center for Kvalitet understøtter kvalitetsudvikling og forskning på tværs af Region Syddanmarks sygehuse, psykiatrien og almen praksis.

Center for Kvalitet P. V. Tuxensvej 5 5500 Middelfart Telefon +45 63 48 40 60 E-mail centerforkvalitet@rsyd.dk Web www.centerforkvalitet.dk www.regionsyddanmark.dk