Aarhus Amtssygehus Revy 1999

Drejebog

Medvirkende

Aktører & tekstforfattere

Anette Schmidt

Christian Gerdes

Dorte Sterndorff

Lillian Jensen

Lisbeth Risager

Maibritt Mikkelsen

Merete Juul Christensen

Signe Bech Jensen

Tine Weggerby

Ulrik Gerdes

Vita Rasmussen

Musik

Thorkild Toftgaard

Instruktør

Anja Søholm

Scenefolk

Peter Svensen, Christian Rasmussen

Vigtige rekvisitter!

Indledningssang

Forfatter Lillian; melodi: S.O.S (ABBA)

Medvirkende

Alle

Nu er vi kommet her, og det skal nok bli' sjov Og vi vil more Jer hvis altså I gi'r lov.

I aften skal vi hygge os og bare slappe af, Nu skal vi glemme arbejdsdagens stress og jag.

Nu er vi landet. hvor er vi mon landet -AAS

Her er vor Verden, her har vi vor færden -AAS

Ta nu med - lad os nu få humøret på gled

Ta nu med - når vi sender revyen afsted

Leg med på vores leg, slip nu din humor fri Lad os forarge dig og brug din fantasi

Det hele er jo kun for sjov, det er et billigt grin så tag en ekstra øl og nyd den gode vin

Vi si'r velkommen, godt at I ku ' komme - AAS

Vi er parate, lad revyen starte -AAS

Vent og se - så'n en aften kan alting jo ske

Vent og se - måske bliver det en kæmpe succes.

Vi si'r velkommen, godt at I ku ' komme - AAS

Vi er parate, lad revyen starte -AAS

Vent og se - så'n en aften kan alting jo ske

Vent og se - måske bliver det en kæmpe succes.

Vent og se - så'n en aften kan alting jo ske

Vent og se - måske bliver det en kæmpe succes.

Mælkevejens marodører

Forfattere Ulrik & Christian

Medvirkende

Dronningen, D (Lillian)

Sisses søster, SS (Dorte)

Spock, S (Ulrik)

Darth Maul, DM (Lisbeth)

En roligan, R (Tine)

E.T. (Maibritt)

Håndværkeren, H (Vita)

Begyndelse

—rumskibetstyrternedbagtæppet

Tæppet er trukket for. Lyset flimrer og flakker i mange farver. Der høres en kraftig brummende støj, som går over en faldende fløjtende lyd og efterfølges af et brag og en klirrende lyd. Tæppet går fra, mens der vælder røg op omkring rumskibet midt på scenen. Temaet til startmelodien begynder at spille sagte.

Vikommerfremogsynger

Lys på rumskibet. Bekymrede ansigter i koøjerne. Melodien tager til i styrke. Alle rejser sig op iført diverse science-fiction kluns, stiller sig samlet omkring rumskibet og synger velkomstsangen. Herefter forlader halvdelen af selskabet scenen.

Sketch

Der skal være noget farvestrålende, glitrende vanvid over situationen og personerne, samtidig med at der fyres en del kvikke bemærkninger af bl.a. med henvisninger til senere numre i revyen.

Hele holdet er godt belæsset med sværd og skydere, og eventuelt redningsveste og forskelligt andet. Selve synet af dem skal også vække moro, og der skal overspilles ret vildt. Spock er mere i ilden end i første udgave af nummeret.

Scene

Lyset tændes. Alle vågner op og står og trykker sig lidt usikkert sammen foran rumskibet, mens de kigger sig skeptiske og alligevel nysgerrigt rundt.

D, lidt knotten og hvislende »Det var dog et væmmeligt sted«

R »Hvor er vi?«

S, lidt flabet, peger på gulvet »Hér!«

DM, puffer surt til S »Åh, hold op Spock! Hvad siger locationmonitoren?«

S, kigger på mælkekartonen og svarer glad, men også lidt usikkert og spørgende, mens han ryster kartonen mellem hvert forslag »Kabul? Kuala Lumpur? Qaqortoq? Kilimanjaro?«

SS, peger på kartonen, henvendt til D »Det paSSer ikke! Han Ssnyder!«

S ser indigneret på SS. DM river kartonen fra S »Hit med den! … Hvad hulen, det er bare en tom mælkekarton!« Smider kartonen over skulderen.

R, dybt forundret »Mælk?«

D, vredt »Har du navigeret os gennem mælkevejen med en mælkekarton?«

S, først lidt brødebetynget, men så nonchalant »Ja, og hvad så…?«

DM, vredt »Flanørede klovn! Hvordan kommer vi nu hjem?«

R, ser op i luften med bævende stemme »…hjem..«

SS, bekymret »Jeg SSkal tiSSe!«

D, tager sig til hovedet »I er ligeså håbløse som en IT-afdeling«

E.T. »E.T. phone home!«

S, henvendt til E.T., først mildt, så spydigt og til sidst råbende »Glimrende idé, altså bortset fra at du ikke kan phone nogen som helst steder, når nettet er nede.. extraterrastiale tumpe!«

R »Jeg skal også pisse!«

DM, opgivende »Gudfaderbevares!«

Håndværkeren kommer hurtigt ind over scenen, og efterlader et skilt.

D, glad »Åhh, et hjælpende skilt!«

Alle, ser sig vildt omkring »Hvor?«

SS, peger på skiltet med grådkvalt stemme »Det er måSSke min SSøSSter!«

S, ser skiftevis på SS og skiltet »Hva’?«

SS »Jeg har hørt, at hun er blevet SSkilt!«

S, med en tænksom mine »Hvor?«

SS »I SSøften… min SSøSSter SSidSSe bor i SSøften«

D, R og DM, undrende »SSøften…«

S, først snedigt, så spørgende »Ahaaa, Søften… Hvor fanden er det?«

SS »Lidt udenfor ÅrhuSS Ssity«

S »Ahaaa, så er vi på Amtssygehuset!«

DM, klapper S på ryggen »Fantastisk, Spock!«

D, glad og oplivet »Hvordan regnede du det ud?«

S, glad og undrende »Jeg gættede!«

R, kigger sig lidt søgende rundt »Er vi med i Jeopardy?«

E.T. »E.T. phone Jeopardy!«

Alle »Så hold dog kæft!«

Håndværkeren kommer trækkende med et toilet. SS og R futter glædestrålende efter ham.

D, peger på toilettet »Det var pokkers! Er de ikke meget sjældne på disse kanter?«

DM, stopper håndværkeren med sit lyssværd »Stop! Hyperløjtnant Ole-Bent og commander

Sofie skal lige låne afhydreringaggregatet!

H, studs »Har I trukket et nummer?«

SS og R, undrende og i munden på hinanden »Et nummer?«

S, trækker sin pistol, sigter på H og brøler »Hit med det lokum, eller jeg beamer din hjerne til kartoffelmos!«

H, helt upåvirket af truslen, og indigneret »Hvis de ikke har et nummer, så…«

Spock pløkker håndværkeren, som herefter står med et helt tomt og fjoget udtryk i ansigtet. Marodørerne bryder ud i en lille sang på melodien fra Elverhøj

Vi kom vi så vi sejrede vi plaffed ham i skallen fordi vi chancen vejrede at følge blærens kalden

Nu står han hér den gode mand til storhed er han kaldet i hjernen er kartoffelvand han vinder amtsrådsvalget

1000 års lægekunst

Forfatter Ulrik

Medvirkende

Foredragsholderen Christian

Dr. Spock Ulrik

Idé

Der kommer en Richard Ragnwald lignende person ind på scenen og starter på et langt foredrag om emnet. Foreslår flere gange i forløbet, om han (hun) ikke hellere skal synge en sang, og bryder til sidst ud i ”Kære lille mormor…”. Dr. Spock befrier os for lidelsen.

Foredraget

Mine damer og herrer! Hér på tærsklen til et nyt årtusinde er det naturligt, at vi som læger, sygeplejersker, sygehjælpere, radiografer, bioanalytikere, SOS’er, portører, kliniske fotografer, kantinepersonale, rengøringsassistenter og ikke mindst administrationschefer, overassistenter, fuldmægtige og assistenter i løn- og personaleafdelingen, ekspeditionssekretærer og hospitalsdirektører, alle vender øjnene bagud og kaster dem tilbage i tiden, for at lade dem rulle over det snart hengangne årtusinde.

Hvilken forunderlig udvikling indenfor lægekunsten har vi da ikke været vidner til, om mestendels kun via ristede runer og Saxo Grammaticus levninger? Tilbage fra de tider hvor shamanerne i skidne skindkofter udgød deres mystiske besværgelser og med primitive stenværktøjer bankede huller i kranierne på vores forfædre, for at lade de onde ånder ud, som gav hovedpine og månesyge til i dag, hvor neurokirurgerne i deres følsomt lysegrønne operationstøj fremsiger deres internationalt standardiserede diagnosekoder og med avanceret stereotaktisk udstyr saver huller i kranierne på folk, for at udligne de hydrodynamiske overtryk, som giver hovedpine og månesyge.

Hvilke forunderlige spring har ikke mennesket og deres helbreds vogtere, lægerne, da ikke gjort i dette tidsrum! Et tidsrum, som på en større skala, om vi regner tilbage til den tid hvor de første etbenede væsener forlod urhavet og forventningsfulde hoppede op på landjorden, kun er at regne som få sekunder.

Og lader vi vores forundrede øjne rulle videre over tidens tand…

Stopper og sukker dybt, bladrer lidt frem og tilbage i det tommetykke manuskript med et bekymret udtryk i ansigtet…Og lyser op!

Ved I hvad?… skulle jeg ikke hellere synge en sang?

Fløjten fra sidelinien. Et rystende hoved og en hævet, advarende finger ind fra siden.. Ah..ah! Foredragsholderen trækker opgivende på skuldrene og fortsætter, lidt mut:

Og lader vi da vores forundrede øjne rulle videre over tidens tand, hvilke andre forbløffende udviklinger indenfor lægevidenskaben har vi da ikke kunnet bevidne? Hvor folk i fordums tid hensygnede af brandbylder, svindsot og lungepest i deres usle rønner, kan vi i dag få AIDS,

ikke-insulin krævende diabetes og monocyt-leukæmi, og med psykologbistand tage en afklaret afsked med verden i arkitekttegnede hospicer med 15 TV-kanaler og strygefrit sengetøj.

Og hvor vore stakkels børn tidligere…

Stopper op igen, bladrer i manuskriptet, ser sig nervøst til siderne og nærmest hvisker til publikum:

Skulle jeg ikke hellere synge en sang, hva’?

Samme reaktion fra sidelinien som sidst, og samme resignation hos foredragsholderen, men han (hun) er nu endnu mere mut og uinspireret.

Og hvor vores stakkels børn tidligere måtte friste en tuberkuløs tilværelse med blodtilblandet ekspektorat, kløende fnat, væskende sår og flere vitaminmangler end der er bogstaver i alfabetet, så kan vi i dag glæde os over nutidens børn..

Forlader manuskriptet og hæver indigneret stemmen

…det fedladne yngel der hænger rundt omkring og guffer osteskruer og tyller cola i sig, hvis de da ikke er til skolepsykolog, eller er optaget af at køre på skateboard og lave hærværk, eller sidder psykopatisk fnisende foran en computer og ser på sjofle billeder eller myrder uskyldige rumvæsener…

NU synger jeg altså en sang! Maestro..!

”Kære lille mormor…”

Dr. Spock sniger sig samtidig ind fra siden, peger på foredragsholderen med tommelfingeren og gør en spørgende gestus med fingeren over halsen til publikum.

Spock forsøger først at skyde sangeren med rumpistolen, men det virker ikke. Tværtimod.

Sangeren stopper lidt fortumlet et øjeblik, men sætter atter i gang med fornyet energi.

Spock kigger forundret på sin rumpistol og bøffer ham med en kølle i stedet.

Vel er jeg syg!

Forfattere Vita (& Christian); melodi: Jeg kan ikke gå på vandet (Bamse)

Medvirkende

Dorte

Jeg er vågnet op fra luren

Og må straks ha' ta'et temperaturen

Jeg har slet ingen ro

Før jeg ved jeg har feber

Der er uro i mit hjerte

Og jeg syn's jeg føler smerte

Jeg har også en byld

Og den ser altså slem ud

Jeg ka' ikke holde på vandet

Men jeg ka' så meget andet

Jeg kan råbe på hjælp

Jeg kan føle mig sy-yg

Jeg er kendt af hver en læge

Og de syns' jeg er en tæge

Men jeg har brug for hjælp

For jeg er altså sy-yg

Der er noget med min mave

Det gør ondt når jeg skal lave

Jeg skal nok operers

Bar' det ikke er for se-ent

Dagens værste det er ryggen

Jeg har en forfærd'lig trykken

Det er disko-polaps

Og det er altså sle-emt

Jeg ka' ikke holde på vandet

Men jeg ka' så meget andet

Jeg kan råbe på hjælp

Jeg kan føle mig sy-yg

Jeg er kendt af hver en læge

Og de syns' jeg er en tæge

Men jeg har brug for hjælp

For jeg er altså sy-yg.

Jeg kan hoste jeg kan spytte

Men til ingen verdens nytte

Ingen lytter til mig

Hvorfor er det nu så-ån' ?

Jeg tror snart jeg stiller sko'ne

Det er nat med denne kone

På min gravsten skal stå:

Kan I se hvad jeg sagde !?

Jeg ka' ikke holde på vandet

Men jeg ka' så meget andet

Jeg kan råbe på hjælp

Jeg kan føle mig sy-yg

Jeg er kendt af hver en læge

Og de syns' jeg er en tæge

Men jeg har brug for hjælp

For jeg er altså sy-yg

Fangarmene på AAS

Forfattere Vita & Ulrik

Medvirkende

Værten Vita

To djøffere Maibritt, Tine

To sygeplejersker Lisbeth, Lillian

En patient på en stol Merethe

Idé

Parodi på en kendt TV-udsendelse

Sceneogforløb

Djøfferne er i hvide skjorter og slips, sorte bukser. De har et lille bord og en computer med. Sygeplejerskerne har parykker og anordninger, så de kan sprøjte vand ud af ørerne.

Værten »Godaften, godaften, mine damer og herrer. Jeg har i aften den udsøgte fornøjelse at byde velkommen til sidste runde af Fangarmene på AAS.

Her på finaleaftnen har vi besøg af hele to faggrupper, nemlig de to grupper, der har klaret sig bedst og hurtigst gennem de forløbne ugers konkurrencer. Lad mig lige hurtigt forklare eventuelle nyankomne, hvordan konkurrencen foregår.

Deltagerne bliver kastet ud i forskellige discipliner og kæmper om, hvor meget de skal opnormeres. Og de to grupper der har klaret sig bedst indtil nu er Djøfferne (de kommer ind), og Sygeplejerskerne (kommer ind fra den anden side). Lad os give dem en hånd«.

Værten »Lad mig lige høre Djøfferne: Er I i form til denne afgørende aften?«

Djøf »Vi er bare SÅ meget i form. Vi har følt os komplet urørlige siden bonusrunderne i titelræs og nye kontorer«.

Værten »Og hvordan er stemningen hos sygeplejerskerne?«

Sgpl »Vi er villige til at tage alle midler i brug, og kæmpe til det sidste for hvert eneste sommerferievikar«

Værten »Det lader til, at kampånden er i top, så tiden er inde til at udløse spændingen om aftnens to finalediscipliner Den første er patientflytning. Og den anden og sidste disciplin er.. kaffedrikning«.

»Vi starter med patientflytning, hvor det både gælder om at udføre opgaven hurtigst muligt og med så få påviselige gener for patienten som muligt!«

Konkurrencen udspiller sig. Sygeplejerskerne bakser patienten over på en bækkenstol, mens Djøfferne tamper løs på computeren. Der hujes og heppes.

»STOP! Det gik jo hurtigt for sygeplejerskerne med den ene patient, men lad os se hvad djøfferne fik udrettet imens (kigger på computeren). Neeejj, det er jo fantastisk! De har fået flyttet hele medicinsk afdeling ud på Skejby, og omvisiteret alle brokoperationer til Odder så der er vist ingen tvivl om, hvem der vandt hér! Lad os give dem en hånd!«

Der bliver kørt et rullebord med rygende kaffekopper ind.

»Og nu til kaffedrikningen, hvor det gælder om at drikke kaffe, samtidig med at det ser ud som om man laver noget andet«.

Konkurrencen udspiller sig. Djøfferne drikke kaffe, mens de nonchalant taster lidt på computeren. Sygeplejerskerne står roligt og drikker kaffe med strittende fingre, mens der sprøjter vand ud af ørerne på dem.

»STOP! Ja hér kom pigerne så sandelig flot igen kaffe ned i halsen og vand ud af ørerne. En overbevisende sejr, må man sige. Men det er jo også rutinerede folk vi har på banen«.

»Og så står vi altså i den usædvanlige situation, at vi har TO vinderhold både Djøfferne og Sygeplejerskerne har gjort sig fortjente til opnormeringer…«

Begge hold løfter armene sejrsikkert.

»..så det kommer til at koste de hold, der gled ud i de indledende runder. Og det vi koste dem dyrt! Ha-ha«

»Ja, mine damer og herrer. Det var så afslutningen på denne omgang af Fangarmene på AAS. Vi siger tak fordi I kiggede med og håber I vil kigge med igen i næste uge, hvor vi tager hul på den nye lokale quiz Jagten på den forsvundne afdeling«.

Manifest

Forfatter Lillian; melodi: Når jeg ser et rødt flag smælde.

Medvirkende

Lillian, Anette, Christian

Scene

Røde faner. Militant fremtoning. Hver person synger et vers hver. Sidste vers synges af alle.

Jeg er serviceassistenten

Jeg et alsidig som få

Jeg er trænet i mange funktioner

Og min stilling er svær at forstå

Jeg har været på mangen et kursus

For at opnå det, jeg kan i dag

Men når alsidigheden griber om sig

Er det svært at beskrive mit fag.

Jeg er dygtig med en mobbe

Jeg ved lige hvor'n man gør

Bli'r min rengøring bedre af dette

De må undskylde mig at jeg spør

For hvis støvet det hvirvler i gangen

Og patienternes kaffe bli'r glemt

Ville det så mon ikke være bedre

Hvis jeg stadig var husassistent.

Jeg kan løfte tunge byrder

Jeg er stærk og eg er stor

Jeg kan køre med stole og senge

Selv forflytninger, det er mit bord

Jeg har lært mange ting på mit kursus

Men gad vide hvilken forskel det gør

Når vi rammes på fagidentiteten

Og ej længere kaldes portør

Vi vil gerne lære mere

Vi vil geme skoles op

Men der skal være mening med tingen

Ellers må vi til slut sige stop

Der er nogle der fysisk er stærke

Der er nogle der vil gøre rent

Men hvorfor skal funktionerne dog mixes

Hvis man skal kaldes serviceassistent

Stort og småt

Forfattere Lisbeth & Ulrik

Medvirkende

Toiletmanden (TM) Ulrik

Fire trængende patienter Tine, Signe, Lisbeth, Maibritt

En patient Dorte

Idé

Der er stadig trængsel omkring de få lokummer på AAS, selvom PJJ forsøgte at bedre på situationen.

Forløb

Døren i midten, med et WC-skilt ; en stander ude i siden med »Træk et nummer« og to toiletruller, markeret med »Stort« og »Småt«

Toiletmanden er først alene på scenen. Er iført en blå kittel og en kasket med blank skygge, og med en mobiltelefon i brystlommen. Står og vipper selvtilfreds på fødderne med hænderne på ryggen. Patienterne kommer væltende ind, småslås og trænges trippende om døren.

TM »Hov-hov, hov-HOV – må jeg lige bede om lidt orden hér! Man skal trække et nummer«

Alle myldrer hen og river papir af rullerne, og tumler tilbage foran døren, hvor de fortsætter som før.

TM, skubber folk væk, stiller sig foran døren og klapper i hænderne »Hov-HOV – der er noget der hedder kø-kultur hér på stedet! Alle der skal lave stort stiller sig til højre«

TM peger til højre og alle stiller sig derover.

TM »Og alle der skal lave småt stiller sig herover«

TM peger til venstre og alle myldrer derover.

TM »Nå-nå-NÅ! Vi tror nok vi er smarte, hva’ be-har! Sådan spiller klaveret ikke hér! Frem med numrene!«

Alle rækker febrilsk deres numre frem. TM tager den nærmeste, og lægger hånden på dørhåndtaget, som for at lukke én ind… da mobiltelefonen ringer. TM tager telefonen og man fornemmer på hans attitude, at det er en betydningsfuld person i den anden ende. De trængende tripper rundt med mere og mere plagede udtryk i ansigtet under det følgende.

»Hallo – ja, det er mig.. , javel ja. Goddaag. Ork, ja – det fungerer fint. Det var en vældig god idé, De fik dér... (lytter).. Demokratisk? Ja, helt bestemt! Høj som lav, stort som småt – træk et nummer, så går det godt! (lytter) Ja, ikke sandt! Ha-ha. Det har jeg selv fundet på. Nå, synes De? Mange tak… ja, jeg synes jo, det er vigtigt at man arbejder med at udfylde sin stilling indenfor sundhedsvæsenet - og at profilere sig.

Ja, .. (lytter)…, ja, det er jo herligt med en halv milliard til udvidelsen,.., nå ja, selvFØLGElig.. selvfølgelig må man alligevel spare, hvor der kan spares… dét har De fuldstændig ret i (lytter)

Ja, de er rasende dyre, er de! Med kummer, vand og faldsstammer og hvad ved jeg… Og dette hér system fungerer jo storartet… det gør det bestemt. Åh.. undskyld mig lige et øjeblik..

En patient prøver at snige sig ind på WC.

TM »Kan vi lige komme tilbage i køen dér! Mage til frækhed…«

Ja, så er jeg hér igen. Der var lige et lille administrativt problem. Det er jo ikke alle der kan finde ud af at indordne sig…(lytter) Ja, det husker jeg tydeligt, men HAN er jo ikke mere… til at lave rav i den.

(lytter) Patienten i centrum …bestemt! Og dette hér er jo også en slags centrum, hvor de kan sidde og skide i rolighed… (pause)… Hva’? Nej-nej, dér må De have hørt forkert jeg sagde »i« og ikke »på« ha, ha… det andet kunne være kønt, hva’?.. ha, ha.. (trækker hurtigt telefonen væk fra øret, fordi der tydeligvist bliver talt højt i den anden ende) Nej, det har De ret i det er bestemt ikke morsomt, nej. Bestemt ikke. (lytter) Ja,.., jeg skal også videre. Farvel.

Der kommer en patient ud fra WC med en tissekolbe, som han/hun rækker frem mod TM. TM ser kritisk på indholdet.

TM »Det ser noget plumret ud. Det kan du ikke være bekendt at aflevere det må filtreres en gang til«

Patienten ser med væmmelse på tissekolben, men drikker alligevel indholdet og skubbes nedbøjet tilbage på WC. De ventende går samtidig frem på scenen og synger en lille trist sang (melodi – Menuet fra Elverhøj)

Min stakkels blære og min tarm

er begge fyldt til randen

Min mave bobler og gør larm

Jeg vil så gern’ på spanden

Men der er ingen ledig plads

Vi tænker én som alle

Nu bygger de et nyt palads

Men Gud vi savner…(..) TM »TAK..! Så er det godt! UD!«

Bange-sangerinderne

Forfatter Vita; melodi: Vi voksne kan osse være bange

Medvirkende

Tine, Signe

Jeg er bange for kanylerne jeg ser alle vegne hvor jeg bli'r bragt hen til jeg er bange for kirurgens skarpe kniv skære i mig, det er hvad han vil.

Jeg bliver (tit) en lille smule bange for deres mange lange, lange gange her er så meget jeg skal passe på og alt for meget, jeg ikke kan forstå

Jeg er bange for de underlige ord jeg nogen gange får at høre jeg er bange for det dersens gen-terapi jeg vil ikke ha' noget med det at gøre

Jeg bliver (tit) en lille smule bange for deres mange lange, lange gange her er så meget jeg skal passe på og alt for meget, jeg ikke kan forstå

Jeg er bange for at jeg skal blive ramt når der bliver skudt med røntgenstråler de kan lyse lige ind igennem mig jeg tror ikke det er noget jeg tåler

Jeg bliver (tit) en lille smule bange for deres mange lange, lange gange

her er så meget jeg skal passe på og alt for meget, jeg ikke kan forstå

Jeg er bange for blodtransfusioner

og knogleskørhed lyder altså ret slemt

jeg er bange for at ligge her for længe

og tænke på om jeg mon bliver glemt

Jeg bliver (tit) en lille smule bange for deres mange lange, lange gange

her er så meget jeg skal passe på

og alt for meget, jeg ikke kan forstå

Ordets magt

Forfatter Christian

Medvirkende

Lægen Christian

Pæn sekretær Vita

Grim sekretær Lillian

Scene

Skrivebord med skrivemaskine, diktafon til afskrift og sekretær-hovedtelefoner.

To sekretærer kommer gående fra hver sin side af scenen. Den ene er dullet godt og grundigt op, lårkort, viser lidt patværk etc. og vimser i sin gang. Den anden sekretærer er en grå mus, tilknappet, med knæstrømper og nederdel til lige over knæene, så man kan se de kixede strømper. Hun har sat håret op i en knold i nakken og bærer kedelige bibliotekarbriller. Hendes gang er selvudslettende, og hun ser ned i jorden.

Af den grund støder de to sammen, og de taber deres papirer og bånd. Samler det skyundsomt sammen.

Den dullede sekretær forlader scenen, mens den tantede sætter båndet i, gør skrivemaskinen klar, og begynder at skrive. Stille baggrundsmusik: "Skrivemaskine-sangen." Diktatet høres i salen. Sekretære

Tekstogforløb

"Det er doktor Frank med diktat på Rigmor Rendesten 270123-1234 kolon Henvist af egen læge med henblik på undersøgelse for svamp mellem ørerne punktum Ny linje. Har gennem længere tid haft en underlig kløe i hovedet i forbindelse med TV-kigning punktum Kløen forværres under Lykkehjulet komma men lindres ved indtagelse af kaffe og blød kringle punktum Forværring ved indtagelse alkoholholdige drikke og regnbue-is punktum og ny linje.

Objektivt Kolon Kvinde med udseende sv.t. til alderen punktum Forsænket stemningsleje punktum Skællende komma stearinagtigt ekzem i hele ansigtet punktum Ved aftørring heraf viser det sig dog at dreje sig om indtørret tykmælk punktum Ny linje.

Henvises til diætist punktum

Og så må du gerne sende henvisningen i dag, og lægge den ind på mit skrivebord til underskrift......."

Lægens stemme bliver nu mere lummer, idet han fortsætter, og musikken ændres til Je t'aime og lyset dæmpes til en rødlig bordelfarve:

" ....du kan jo også tage et par glas med ind. Jeg har nemlig en flaske på køl. Du ved jo godt, at der har været mange kvinder på mit kontor, ikke ? Som du måske har set, har jeg også bløde stole, dæmpet belysning og en divan derinde. Det er et rum, hvor man virkelig kan slappe af, hvis du forstår, hvad jeg mener...."

Sekretæren slår håret ud. Mens hun skriver videre løsner hun knapper i sin uldne bluse, smøger knæstrømerne af a lá strip-nummer. Hendes kropssprog skal signalere, at hun i den

grad bliver tændt af at skrive diktatet (lidt i stil med Tuborg-reklamen med den kedelig kvinde, der bliver mere og mere sexet, jo mere øl manden drikker). Lægen fortsætter:

"Der har jo ligget mange på min divan, og der er ingen, der er gået skuffede herfra......Bevares, nogle enkelte kunne fik måske ikke helt tilfredsstillet deres forventninger, men så har jeg jo altid andre metoder........Kan du regne ud, hvad jeg mener ? ......Uroen, spændingerne, forventningens nervøsitet og den sarte kløe forsvinder som dug for solen, når jeg har været i gang.....Jeg kan gøre ting med mine hænder og mine små apparater, som du ikke i din vildeste fantasi kan forestille dig.......Ved at læse og analysere kroppens signaler og exkreter, kan jeg altid med mine små manipulationer styre den menneskelige krop.....til.....en.....tilstand.....af.....perfekt...harmoni......"

Sekretæren er nu tændt helt op, og glider nærmest ned af stolen og hen ad gulvet mod scenekanten.

Lægens stemme bliver igen helt normal og nøgtern. Musikken stopper. Lyset tændes. Sekretæren ligger nu akavet på gulvet foran bordet.

Hvilket også gælder min sidste patient. Nå, men jeg regner med at du tager de uringlas med herind, og sender prøverne fra den døgnurin, der står i køleskabet."

Sekretæren stivner.

Blackout

Så hold dog kæft!

Forfatter Christian; melodi: Så hold dog kæft!

Medvirkende

Lægen Christian

Sygeplejersken Lisbeth

Patienten Merethe

Rappes af 3 personer: En læge (alm. skrift), en sygeplejerske (kursiveret skrift) og en patient (kursiveret, fed skrift).

Lægen og sygeplejersken står og småskændes hen over sengen, hvor patienten ligger. Ved omkvædet vender lægen og sygeplejersken sig mod patienten og rapper til ham/hende.

Tekst med fed skrift rapper lægen og sygeplejersken sammen.

Jeg ser din hvide kittel, ser dit overlegne smil

Du tror du er så smart, men jeg syns' faktisk du' debil

Du står og taler på den overkåde, indforståede måde

Jeg kan høre hvad du siger, men du snakker ikke om noget

Du ser kun dig og dit men mit det syns du ikke er så fedt

Alt med videnskab og facts, det syns du vist er for lidt

I bruger ord der ikk' er kendte, men det sgu ikke et talent og I skændes alt for meget, og det lyder ikke pænt

Så hold dog kæft

du snakker, du bli'r ved - Så hold dog kæft

Hør efter før du kæfter op og før du kan det

Så hold dog kæft

Nu står du der igen, du' helt kørt op på dig selv Du taler og du taler, men har intet at fortælle

Når dine store ord bli'r strøet rundt med uforsigtig hånd

Så får jeg lyst til at sparke dig og kværke dig og så'n

Tror du virk'lig jeg vil høre på det meningsløse møj fra et forkælet legebarn i dyrt og latterligt tøj

Og det er fint at I vil lege, ja det er fint nok med mig men prøv at lege stilleleg og klappe klappe kaje

Så hold dog kæft

du snakker, du bli'r ved - Så hold dog kæft

Hør efter før du kæfter op og før du kan det

Så hold dog kæft

(B-stykke:

I originalversionen: Halvt instrumentalt vers, herefter resten af verset uden efterfølgende omkvæd.

I denne version små-slås lægen og sygeplejersken under den intrumentale del, mens patienten desorienteret ser til. Herefter rapper patienten det halve vers, der efterfølges af omkvædet.)

Jeg ter mig som en sinke, hvad er det der sker

De sikkert meget flinke, jeg for stor til det her

Men det bliver sgu for besværligt, tænk nu hvis jeg er syg

Det bli'r for svært at måtte humpe rundt fra by til by

Så hold dog kæft

du snakker, du bli'r ved - Så hold dog kæft

Hør efter før du kæfter op og før du kan det

Så hold dog kæft

Nu syns jeg ærligt talt at det her blir lidt banalt

Vi slutter nu -vi bliver bare begge to kvalt

Jeg er klar hvis du er klar, vil være som en far

men så må du heller ikke gå og holde mig for nar

Skal vi ikke gå i biffen? Skal vi æde pindemadder ?

Skal vi ikke bruge tiden på sprut og røg og sladder

Prøv at se- nu er I venner, der var vel slet ikk' så slemt ?

Hvis man er værd at samle på så er det hele meget nemt

Så hold dog kæft

du snakker, du bli'r ved - Så hold dog kæft

Hør efter før du kæfter op og før du kan det

Så hold dog kæft

Så hold dog kæft

du snakker, du bli'r ved - Så hold dog kæft

Hør efter før du kæfter op og før du kan det

Så hold dog kæft

Banebrydende frontforskning

Forfatter Ulrik

Medvirkende

Patienten Anette

Sygeplejersken Sine

Lægen Christian

Person på OP Tine

Lummer dame Dorte

Idé

Vi møder en patient som skal deltage i et videnskabeligt projekt på analfysiologisk laboratorium, men det viser sig helt umuligt at finde stedet og møde den ansvarlige læge, dr. Laurbær.

Førstedel

En lille grå dame kommer trissende ind på scene med et stykke papir i hånden og ser sig søgende omkring. En sygeplejerske komme hastende forbi hende.

Damen ”Åh, undskyld, De kunne vel ikke lige…”

Sygeplejersken standser, lettere irriteret ”Hvad? HVAD kunne jeg ikke lige…?”

Damen ”De kunne vel ikke lige hjælpe mig…” Rækker papiret frem.

Sygeplejersken ”Hvad? Hjælpe? Mig?…” Stopper alligevel, griber hurtigt papiret og læser.

Sygeplejersken, vifter tydeligt forvirret med papiret ”Hvad er det hér for noget?

Damen ”æh, jeg skulle være med i en slags projekt, ligesom..”

Sygeplejersken ”Projekt? Hvad for et projekt?”

Mens denne dialog udspilles, kommer der en håndværker ind på scenen og udskifter skiltet ”2B” med skiltet ”…or not 2B” på døren i baggrunden.

Damen ” Det ved jeg ikke rigtigt, men det var noget der kunne gavne menneskeheden, fik jeg at vide..”

Sygeplejersken, smiler smørret ”Ja, ja – afgjort, helt bestemt! Lad os se…” Læser op fra papiret:

”Kære fru Nathansen…”

Damen ”Det er mig!”

Sygeplejersken, med et arrogant sideblik ”..Dét HAR jeg gættet” og fortsætter oplæsningen:

”Mange tak for at De frivilligt vil deltage i denne vigtige videnskabelige undersøgelse. De bedes møde fastende på Århus Amtssygehus den 1. oktober klokken 8.00 præcist, og skal henvende dem ved indgang A38. Formålet er at bestemme den øsofago-anale transitionshastighed for

ikke-absorbere vegetabilske polysaccharider. Undersøgelsen er helt uden risiko og væsentlige gener, og indebærer kun, at De får stukket et halvanden meter langt, tommetykt coloskop helt op i endetarmen.

Mens denne dialog udspilles, kommer håndværkeren ind på scenen og udskifter skiltet ”..or not 2B” med skiltet ”A38” på døren i baggrunden.

Damen ”Sig mig, gør det ikke ondt?”

Sygeplejersken, kaster et vurderende blik op og ned af damen ”Det ved jeg ikke, jeg har aldrig prøvet det, men jeg tror at det lissom’ er vigtigt, at De prøver at slappe af og tænke på noget andet”

Damen ”Hvad?”

Sygeplejersken ”Hvad? Det ved jeg da virkeligt ikke. Som sagt har jeg jo aldrig prøvet det. Men man kunne jo tænke på… på… en rejse, for eksempel”

Damen, efter en lille pause ”Hvad farve har sådan et æh.. coloskop?”

Sygeplejersken, undrende ”Farve? Æh.. det er sort”

Damen ”Jeg har engang i min ungdom rejst i Afrika, måske skulle jeg tænke på det?”

Sygeplejersken, læser på sedlen ”Æh, Afrika? Ja. Det kunne De da… bestemt. Men jeg tror De skal tale med den læge der laver dette hersens projekt.

Læser på papiret. Mens denne dialog udspilles, kommer håndværkeren ind på scenen og udskifter skiltet ”A38” med skiltet ”F16” på døren i baggrunden.

Sygeplejersken fortsætter ”De skal henvende Dem ved indgang A38, og have fat i dr. Laurbær”

Damen ”Hvad farve har han?”

Sygeplejersken ”Han er rød… sludder, hvad er det for et tåbeligt spørgsmål!”

Damen ”Hvordan ser han ud?”

Mens det næste siges går dr. Laurbær hurtigt ind over scenen bag ved damen og Sygeplejersken, og forsvinder ind af døren. Han svarer fuldstændig til beskrivelsen.

Sygeplejersken ”Han er cirka 2 meter høj og har et stort strittende hvidt hår og et stort busket overskæg”

Damen ”Nå, han skulle da være let at finde. Hvad vej skal jeg?”

Sygeplejersken ”Øh..,den vej”

Andendel

Damen forlader scenen til højre og sygeplejersken til venstre. Netop som de forlader scenen kommer dr. Laurbær ud af døren og går langsom ud til højre. I mellemtiden er de to spænet rundt og kommer nu ind fra de modsatte sider, og møder hinanden på scenen igen. Håndværkeren komme ind en anelse senere og skifter skiltet ud fra ”F16” til ”OP”

Damen ”Goddag igen, jeg kan ikke rigtig finde dr. Laurbær. De har vel ikke set ham?”

Sygeplejersken, kigger på sit ur ”Næh, men han er nok på OP” går hurtigt ud til højre.

Damen, forvirret ”OP? OP?” kigger sig rundt og får øje på skiltet ”Aha!” og åbner døren, går ind og lukker døren. I samme sekund kommer dr. Laurbær hurtigt tværs over scenen, og når har ude, bliver døren åbnet igen og damen smidt ud.

En person med operationsmaske, hue og store blodige gummihandsker stikker hovedet ud og råber ”Er De rigtig klog? Man skal have sådan nogen (smider futter ud), og sådan en

(smider en hue ud), og sådan nogen (smider handsker ud) - og sådan en (smider en kittel ud), når man kommer hér ind!”

Damen begynder at iføre sig udstyret, men i mellemtiden kommer håndværkeren ind og skifter skiltet ud fra ”OP” til ”NED”. Damen går alligevel ind af døren og forsvinder. I samme øjeblik på dr. Laurbær og Sygeplejersken ind på scenen fra hver sin side.

Dr. Laurbær, med et stykke papir i hånden ”Hør Bettina, du har vel ikke set en fru Nathansen, som skulle deltage i mit nye projekt?”

Sygeplejersken ”Jo, hun har lige været hér, men jeg sagde du var på OP”

Dr. Laurbær ”OP? Jeg har ikke været på OP, jeg har været på F16 og B52, og ovre på Q8”

Sygeplejersken ”Q8?”

Dr. Laurbær ”Ja, benzintanken ovre på hjørnet, efter noget V6”

Sygeplejersken ”V6?”

Dr. Laurbær ”Ja, tyggegummi”

Sygeplejersken ”Hmm, så er hun måske gået på A38 , U2 eller WC”

Dr. Laurbær ”WC? Har vi sådan ét? Hvor ligger det henne? nå, pyt, hvis du ser hende, kan du så bede hende møde mig ovre på B0 (nul)?”

Sygeplejersken ”OK”

Tredjedel

Sygeplejersken og dr. Laurbær forlader scenen til hver sin side, netop som damen kommer ud af døren. Hun begynder at gå i samme retning som dr. Laurbær, men møder sygeplejersken (som er rendt hurtigt rundt bagved scenen). Håndværkeren skifter skiltet ”NED” ud med ”BO”.

Sygeplejerske ”Åh, det var godt jeg mødte dig. Du skal henvende dig ved indgang B0 (nul). Der er dr. Laurbær”. Hun iler videre over scenen og væk.

Damen ”B0 (nul)? Hvor mon det er henne? Aha, det er jo hér!”

Banker på døren, som bliver åbnet af en kvinde indhyllet i et lagen, med langt, pjusket hår og læbestift smurt ud i ansigtet.

Kvinden ”Jaae?”

Damen ”Jeg skulle møde dr. Laurbær hér på B0 (nul)”

Kvinden, fnisende, peger på døren ”Der står BO!”

Damen ”Ja, så må de meget undskylde..” stiller sig lidt op på tæerne, kigger ind og nikker ”…også Dem hr. ..æh.. Bo, formoder jeg”.

Døren lukkes og damen går langsomt ud af scenen.

Damen ”Jeg tror jeg går hjem til IB og ser TV. De viser vist den der E.T. Det projekt med det dersens coloskop lød heller ikke videre rart. Det anden herinde var da vist sjovere. Gad vide om man kunne komme med i det i stedet for?”

Tæppe

Fra Mig Til Dig

Forfatter Lisbeth

Medvirkende

Sygeplejersken Lisbeth

Donoren Signe

Kirurgerne Christian & Ulrik

Recipienten Lillian

Idé

Reklamefremstød for organdonation

Scene

2 senge. Recipienten ligger i den ene. 2 kirurger. 1 sygeplejerske

Der lyder et brag efterfulgt af udrykningssirener. Donor bæres ind.

"Holde-i-hånd"-sygeplejersken synger (Patsy Cline):

If you got leaving on your mind

Tell me now - get it over

Hurry now - get it over

If you got leaving on your mind

Cause there's a man who needs your heart

Tell me now - get it over

Hurry now - get it over

If you got leaving on your mind

Donor synger (Titanic):

You're here, there's nothing I fear

And I know that my heart will go on

I'll stay forever this way

You are safe with my heart and

My heart will go on and on

To kirurger, mens de kaster med lever og hjerte, synger (John Mogensen):

Så længe din lever går

Så længe dit hjerte slår

Så længe kan vi bruge dig

For du er så død som en sten

Så vi ta'r dit ene ben

Derfor kan du ikke gå din vej

Recipienten synger (Frank Sinatra):

I've got you under my skin

I've got you , deep in the heart of me

So deep in my heart, that you're really a part of me

I've got you under my skin

Alle synger, donor & recipient arm i arm (Mills Brothers)

Be my life's compagnion, and you'll never grow old

I've got to stay young, and i'll never grow old

Life and youth and happiness are yours to have and hold

Be my life's companion, be my lifes companion

And you'll never grow old

Viagra World

Forfatter Christian

Medvirkende

Apotekeren Christian

Kunden Dorte

Idé

Viagra, virkninger og bivirkninger.

Scenografi

Disk. Skilt, hvor der står "Apotek"

En mandlig apoteker (A) (som skal minde om Per Pallesens Købmand i numrene med Fru Christoff) og en ældre, kvindelig kunde (K). Apotekeren har talefejl; udtaler h som l. Kvinden har også talefejl idet hun læsper voldsomt.

Apotekeren går og nusser rundt bag disken. Nynner lidt, og synger indimellem højt.

A: (synger):"Lem har du kysset i din gadedør, Lille Anne-Mari.."

K kommer ind.

A: "Goddag kære frue. Lad kan jeg lælpe Dem med?"

K: "Hva' sschir du?"

A: "Jeg spørger: Lad kan jeg lælpe Dem med ?"

K: (lidt skeptisk):"Jeg ssckal have nogle af de derssccensss Viagra. Altsscå til min mand derhjemme."

A: "Ah-ha. Til Deres mand derlemme."

K: "Nej-nej til min mand derhjemme. Nu har tabletterne vel ikke scchån' nogle sschlemme bivirkninger ?"

A: "Det var dog den stiveste ! Ikke spor, kære frue. Lem lar bildt dem det ind ? Jeg lar selv brugt dem. Og uden Viagra, lade jeg ikke kunne lave mine største glansnumre !"

K: "Men hvorfor sschnakker De sschå sschå underligt. De kan jo ikke sige h ?"

A: "Kan jeg ikke sige l? Okay. Det er en lille bivirkning ved pillerne, men lad betyder det Lor mange lemmegående lusmødre lar ikke fundet sig i større skavanker fra diverse lælpemidler, måske ? Det står forresten også lér i bogen: "Apotekets Lem, Lad, Lor"

K: "Nåmmen, sschå lad mig prøve. Jeg tager en pakke med sscyv-og tredssch. Men jeg kommer igen om en uge. Og hvisss De sschnyder mig sschå..."

Kvinden betaler og går. En nummerpige kommer over scene med et skilt: "En uge senere".

Kvinden kommer stormende ind.

K: "Min talefejl er væk. Nu kan jeg sige: Syv søsyge sygeplejersker passede syv søsyge sømand uden at læspe. Min lemme-lælper blir ellevild.... (stivner pludseligt)...Lælp ! Så lælp mig dog. Nu taler jeg jo ligesom Dem !"

A: "Så lille frue. Nu skal de ikkekomme ler og limle op om lemmepleje og lad ved jeg. Jeg låper pillerne har givet Dem og Deres mand oprejsning, og lad kan man så forlange mere ?"

K: "De har sgu ret. Gamle lundelandler."

Kvinden giver apotekeren en venskabelig albue i siden. De tager hinanden om skuldrene og stemmer i med en sang (Osvald Helmut):

Du som én gang kunne alt du som snart er firs et halvt du som så den være halt

lorfor græd du da det gjaldt

Nu kan du atter frådse i, otte partn'ere eller ti

Og det kan du godt fordi

For hvergang du ta'r afsted, skal du ta' Viagra med Kom lem, kom lem og kom dog lem

...Ja, man dør lidt lergang

Sort scene

Portørens sang

Forfattere Tine & Maibritt; melodi: Bakkesang

Medvirkende

Maibritt, Tine, Vita

Jeg er en af portørene på Amtssygehuset-

De stærke mænd der nu forsvinder.

Ak- nu er jeg mange, mange mile

Fra portørenes stue og hyggesnak.

Jeg er en fremmed fugl- en serviceassistent

Her på Amtssygehuset gang.

Jeg drømmer mig tilbage til den go'e gamle tid

Hvor en portør var en portør

Jeg kørte med patienter

Der var fa'me ingen pardon

Jeg blev ved til jeg var mør

Så regnede det med nye arbejdslinier-

De sa' jeg sku' være serviceassistent

Men jeg skal si' dem nu er grænsen nået

Jeg vil ikke være med

Midt i alt det her der står jeg bare

Og ikke ved hvad jeg skal gøre

Aldrig, aldrig, aldrig skal jeg glemme

Den dag de kom og sa'- nu er det slut

Jeg kunne bare stå og måbe som en ko

Jeg ku' bare stå og glo

Jeg drømmer mig tilbage til den go'e gamle tid

Hvor en portør var en portør

Jeg kørte rundt med skraldet

Der var fa'me ingen pardon

Jeg blev ved til jeg var mør

Nu går jeg her og mopper alle gangene

De si'r jeg skal være serviceassisrent.

Men jeg skal si' dem nu er grænsen nået

Jeg vil ikke være med

Her går jeg og vasker op i køkkenet

Og inde på stuen- jeg svinger kluden

Mens jeg går og sopper lidt på gangen

Og tænker på hvad der mon skal ske

Ringer de og si'r, at jeg skal køre en patient

Eller gi' massage til hjertestop.

Jeg drømmer mig tilbage til den go'e gamle tid

Hvor en portør var en portør

Jeg kørte rundt med senge

Der var fa'me ingen pardon

Jeg blev ved til jeg var mør

Nu går jeg her og flytter lidt med snavset

Og jeg er blevet serviceassistent

Men jeg skal si' dem nu er grænsen nået

Jeg vil hel're være patient

Anaconda’en er løs!

Forfatter Dorte

Medvirkende

Helge Dorte

Helge’s monolog Dorte kommer selv med teksten!

Private affærer

Forfattere Lisbeth, Christian & Ulrik

Medvirkende

Telemedarbejderen Vita

Patient A & Richard Ragnwald Christian

Patient B Maibritt

Patient C Lisbeth

Hjertestopholdet Tine, Anette, Lillian

Dr. Spock Ulrik

Idé

Telefoner og TV til alle ptt.

Scene

To patienter i hver sin stol midt på scenen. En tredje, dement type med dropstativ trisser rundt i siden af scenen. To joy-sticks. To telefoner. Den ene patient (B, se nedenfor) er EKGmonitoreret. To TV (Malede papkasser) med bagsiden vendt mod publikum.

Intro

De to patienter ser ud til at kede sig bravt. Den ene (A) er en oversmart Rudi S. Kløjsner type, der hurtigt har tjek på alt. Den anden (B) en lidt forsigtig, teknologi-angst type. En telemedarbejder (T) kommer ind på scenen, er meget fortravlet og taler hurtig.

T: "Ja, jeg skal kort briefe Jer om implementeringen af vores nye up-front patientinterface til avanceret telefoni, interaktivt digitalt TV og cutting edge web-løsninger. Ved manuelt at aktivere den infra-røde joy-stick kan der i flere sub-menues vælges mellem forskellige utilities, som fremgår af displayet dels på remote-controllerens, dels on-screen. Payment bliver automatisk opkrævet via PBS, efter I har indtastet Jeres PINkode og Visa-nummer i den første dialog-box. Hvis der er problemer, kan jeg altid kontaktes på min mobil-phone, OPS-kode eller e-mail"

Telearbejderen fiser afsted, og afslutter først sidste sætning da han næsten er ude af scenen.

Videreforløb

A, fløjter, samtidig med at han er i fuld gang med joy-sticket

"Det må jeg sgu sige. Smart isenkram, syns' du ikke ?"

B, tøvende, tør ikke rigtigt at røre ved joy-sticket

"Jo-eh. Men hvordan var det nu lige...."

A: "Bare se hér. Og - vupti. Så har far hér bestilt den store 4-retters menu fra patienthotellet til i aften. Og hovsa, man kom sgu også lige til at bestille en flaske kølig Chablis" (fløjter, tørrer sig over håret)

B: "Men..."

A: "Bare tryk lidt på knapperne. Bare tænk på det er konens brystvorter, du leger med..hæhæ" (blinker indforstået)

B drejer og trykker på joy-sticket, hvorved han (uden at vide det), dirigerer rundt med den demente patient med dropstativet. Kører ham næsten ud over scenekanten, for til sidst at køre ham ud af scenes sideindgang. Rabalderlyde, når den demente styrter ned ad trapperne. I mellemtiden har A fuld gang i andre aktiviteter.

A: (taler nu i telefon) "Okæh. Ja, du kan komme med det samme. 800 grammet. Hva' si'r du. Stue 254. Jepper. Rent sne. Du kommer til at flyve så højt, at du kan se, hvor det kommer fra."

En læge kommer stormende ind, går hurtigt hen til A, der giver ham papir med hvidt pulver, som lægen stikker hele hovedet ned i. Lægen vender sig mod publikum, helt hvid i hovedet af pulveret.

Lægen: "Ahh...."

Lægen hurtigt ud igen.

B: (sidder nu med et panisk udtryk) "Nej.......Uh for sulen da også. Hvad er nu det hér. Der er tal over det hele på min skærm. Hvad står der....Labka Sygehuspakken....Jeg må vist hellere."

A rækker over, trykker lidt på B's joystick.

A: "Så, kammerat. Så er den fixet igen. Og som en lille sidegevinst kommer der en pige og besøger dig i aften. Du ved: Dobbelt airbag og bæver-pels" (fløjter, tørrer sig over håret)

B: "Vil det sige du har....."

A: "Shh, rolig nu. Det hér kræver eddermame koncentration...." (sidder med telefonen i den ene hånd, og joy-sticket i den anden). "Ja, og så er der lige nú et ledigt toilet på afd. 60. Hvis du er rigtig hurtig kan du nå at blive nummer 3 i køen. Og veeent liiige lidt...Jo, det er god nok, der er også ét ledigt på afd. 170...Det er tættere på, hvor du er nu ikke ?"

B: "Kunne du ikke lige hjælpe mig igen. Jeg tror jeg er koblet på en transmission af sådan en kikkertundersøgelse, og det dér ligner grangiveligt..."

A rækker igen over og trykker på B's joy-stick.

A. "Hvabbehar', hva' si'r du så. Dér kan du se din egen hjerterytme. Og den ser sgu ikke for god ud, hva'?" (fløjter, og laver snitte-bevægelse over sin egen hals. Fortsætter lift irriteret i telefonen). "Og så vil jeg gerne have Richard til at komme og synge en sang for mig i aften...Nej, sgudda ikke kl. 20, der skal jeg til møde med Rasmus Trads og Kurt Thorsen."

B: (ser fortvivlet på skærmen)

"Hvordan får jeg nu min hjerterytme væk igen ?

A, ser meget uskyldig ud

"Du kunne jo prøve at trykke på STOP"

B trykker og skvatter død om. Der lyder hjertestop-alarm. A forlader hurtigt scenen.

A: "Så er det vist ved at tage benene på nakken"

Et hjertestop-hold (HH) på 3 personer kommer farende. Én af dem skal flytte B's joy-stick, og kommer herved ind på en pornokanal. Over højttaleren lyder "Oui-oui-oui....Ce ça..Oui-oui !"

Alle 3 ser vantro på Tv-skærmen og ignorerer nærmest den døende.

HH1: "Tror I ikke hun vil ha' at han går, siden hun sætter sig på hans hoved ?"

HH2: "Det dér kan han da blive kvalt af.."

HH3: "Jeg tror han er blevet stukket af et insekt. Hun prøver at suge giften ud... "

Telemedarbejderen (T) kommer ind.

T: "Og så var der lige betalingen."

Hjertestopholdet ser stadig på skærmen, mens de finder penge i lommerne, som de giver til telemedarbejderen, der grådigt tæller pengene, mens han forlader scenen. Hjertestopholdet følger efter, mens de stadig skæver til Tv-skærmen.

Richard Ragnvald kommer ind på scenen, hvor patienten stadig ligger. Tager hende i hånden og begynder på "Kære lille mormor.."

Spock befrier os fra lidelsen. Hvis denne sketch kommer efter »1000 års lægekunst«, så går Spock ret hurtigt over scenen, med et goddag-igen indforstået nik til publikum, og knalder ham en med køllen. Og ellers bytter vi om på afslutningerne i de to sketches.

Net op!

Forfatte(re) Lillian (& Ulrik); melodi : Ta' med ud og fisk.

Medvirkende

Signe og koret Lillian, Maibritt, Ulrik, Tine, Merete

Vores EDB- system

Svigter faktisk ofte

Bliver det nogensinde godt

Spør vi tit og ofte

Hvordan skal vi bruge elektronjournal

Når vi dårligt nok kan sende et morsesignal

Nu er nettet ned' igen

Ta' det roligt kære ven

Det er snart en dagligdags begivenhed

Så tag dig en slapper når nettet går ned

Hvis du skriver en journal

Skal du altid huske

Gemme alle kladdeme

La' nu være at sjuske

Ingen ved hvornår du kommer på igen

Så slet ikke båndet før du har et print

Nu er nettet ned' igen

Ta' det roligt kære ven

Det er snart en dagligdags begivenhed

Så tag dig en slapper når nettet går ned

Når du skal bestille blod

Skal du bruge Labka

Det går næsten aldrig ned

Lover de fra lab af

Hvis det nu allig'vel sku gå galt en dag

Må vi dæl’me bru-ge du-er og flag

Nu er nettet ned' igen

Ta' det roligt kære ven

Det er snart en dagligdags begivenhed

Så tag dig en slapper når nettet går ned

Måske bliver det godt en dag

Man kan altid håbe

Vor lokale IT-chef

Er vel ingen tåbe

Han skal nok få gjort systemet helt parat

Til at gå i kage ve’ næste års start

Nu er nettet ned' igen

Ta' det roligt kære ven

Det er snart en dagligdags begivenhed

Så tag dig en slapper når nettet går ned

Humor helbreder

Forfattere Ulrik & Christian (med diverse bidrag fra alle)

Medvirkende

Praksislæge Lisbeth

Hospitalslæge Ulrik

Patienterne alle andre

Idéogscene

Det hævdes, at en god latter har en helbredende virkning. Denne idé introduceres, hvorefter der skiftevis vises en række små hurtige scener i hver sin side af scenen. De spilles af 2 par, som hurtigt bytter roller til hver scene. Det ene par (i en praksis) har et lille bord og en stol, og Sygeplejersken sidder, mens patienten står op. Det andet par (ved en hospitalsseng) har en stol, et tæppe og et dropstativ, og patienten ligger på stolen, mens Sygeplejersken står op.

Introduktion

De to læger kommer ind fra hver sin side og mødes midt på scenen. A har sit stetoskop om halsen, mens B har det i kittellommen.

A »Godmorgen… Nå, så starter der en ny lang dag i ambulatoriet«

B »Godmorgen… Suk! Ja, og jeg har stuegang hele dagen«

A »Det er ikke altid sjovt at være læge…«

B »Næh… Og dog! Har du ikke hørt om Nordisk Forening for Medicinsk Humor?«

A »Nordisk forening.. Hmm.., næeh?«

B »Nå, men de siger, at det er vigtigt, at bruge humor i sit daglige arbejde som læge«

A »Det lyder da herligt!«

B »Ja, ikke? Lad os gå ud og give den en skalle!«

Scenerne

Praksis

Lægen ”Fru Albrektsen. Jeg har en dårlig nyhed og en meget dårlig nyhed til dig”

Patienten ”Du godeste, hvad er det?”

Lægen ”De seneste undersøgelsesresultater viser, at du kun et døgn tilbage at leve i”

Patienten ”Og?”

Lægen ”Jeg har prøvet at få fat i dig siden i går for at fortælle det!”

Hospitalet

Lægen ”Nå, hr. Bielenfeldt, røntgenbillederne viser, at du ikke er kommet så slemt til skade ved ulykken som vi først troede”

Patienten ”Hva’! Det kan da ikke passe. Det gør da hulens ondt når jeg trykker hér og hér og hér og hér og hér og hér…”

Lægen ”Du har brækket din pegefinger”

Praksis

Lægen ”Jeg har to dårlige nyheder til dig, hr. Christoffersen, og en god nyhed”

Patienten ”Ja?”

Lægen ”Dit helbred kan ikke tåle vin og kvinder… men du må gerne synge”

Hospitalet

Lægen ”Fru Didriksen - jeg har en dårlig nyhed og god nyhed”

Patienten ”Ja?”

Lægen ”Den dårlige er, at vi lavede en fejl ved operation og kom til at amputere dit raske ben i stedet for det syge. Den gode er, at det syge ben ser ud til at komme sig fuldstændigt”

Praksis

Patienten ”Doktor, jeg har problemer med min afføring”

Lægen ”Ja, fru Enevoldsen?”

Patienten ”Den kommer helt regelmæssigt, hver eneste morgen på slaget syv”

Lægen ”Herreste du gode Gud, fru Enevoldsen, det er da ikke et problem. Mange mennesker ville da misunde dig en sådan regelmæssighed”

Patienten ”Men jeg vågner først klokken otte”

Hospitalet

Patienten ”Doktor, hvordan har min mand det? Det var ham der kørte, da vi væltede med bilen”

Lægen ”Hm.. Jeg ved ikke hvordan jeg sige det. Det er da enkefru Frederiksen, ikke?”

Patienten ”Nej, jeg er FRU Frederiksen”

Lægen ”Skal vi vædde?”

Praksis

Lægen ”Nå, fru Gormsen. Har du taget den hostemedicin jeg skrev ud til dig?”

Patienten ”Nej, det har jeg ikke”

Lægen ”Hva’. Hvorfor ikke?”

Patienten ”Da jeg havde smagt på den, så besluttede jeg, at jeg ærlig talt hellere ville have hosten”

Hospitalet

Lægen ”Ja, hr. Hammersmidt, så har vi fået resultaterne af scanningen, og jeg har en dårlig nyhed og en god nyhed”

Patienten ”Ja?”

Lægen ”Den dårlige er, at du har en fremskreden lungekræft og næppe kan leve mere end 6 måneder”

Patienten ”Og..”

Lægen ”Den gode er, at du også har Alzheimer’s sygdom og har glemt det om tre måneder”

Praksis

Patienten ”Doktor, jeg synes det er begyndt at knibe gevaldigt med min hukommelse”

Lægen ”Nåe, fru Iversen, hvordan det?”

Patienten ”Jeg kan ikke huske noget, …men ved du hvad det værste er?”

Lægen ”Nej..”

Patienten ”Jeg kan ikke huske noget”

Hospitalet

Lægen ”Ja, frøken Jokumsen, nu har jeg fået resultatet af testen og kan fortælle at du er gravid”

Patienten ”Det er umuligt! Jeg mener, jeg har jo slet ikke gjort.. slet ikke haft…sex. Det kan simpelthen ikke passe!”

Lægen går frem på scenen og kigger længe undersøgende op i luften.

Patienten ”Hvad ser du efter?”

Lægen ”Hmm.. sidste gang dette hér fænomen forekom, så var der sådan en kraftigt lysende stjerne på himlen”

Praksis

Lægen ”Nu skal du se, hr. Karstensen, nu skriver jeg et antibiotikum op, og hvis det ikke hjælper, så kan du komme tilbage om fjorten dage og få noget andet”

Patienten ”Æhh.. kunne jeg ikke få det andet med det samme?”

Hospitalet

Lægen ”Fru Lemmingsen, du har svær hjertesygdom og bliver altså nødt til at holde op med at ryge!”

Patienten ”Næh, nej… nu har jeg røget i så mange år, at det er allerede er for sent”

Lægen ”Det er aldrig for sent at holde op med at ryge!”

Patienten ”Godt, så venter jeg lidt endnu”

Praksis

Patienten ”Nå doktor, hvad fejler jeg så ?”

Lægen ”Du er for fed”

Patienten ”Jeg vil have en second opinion"

Lægen ”Okay, du er også grim”

For meget til det her sted

Forfatter Christian; melodi.: For kendt (Lex & Klatten)

Medvirkende

Patienten Dorte

Kirurgen Lisbeth

Sygeplejersken Vita

Portøren Christian

Scene hvor nedenstående personer er i gang deres forskellige sysler, og på skift bryder ud i sang)

Patientens vers Jeg har en byld i røven og på mit arm Der kommer sjove ting ud af min endetarm De prøver mange gange at stikke mig, skopere mig

Kirurgerne de græmmer sig

Jeg er for rask til det her sted

De er for træls' at lege med

Så tag mig dog væk fra det her sted Til et sted hvor jeg får fred

Kirurgens vers En overlæge og jeg skal klar' en operation Han er et svin så jeg får altid blod i skoen En overlæg' han råber tit om blødning hér, om blødning dér

Jeg gider ikke at hør' om mer'

Jeg er for god til det her sted

jeg vil ha' extra tillæg med

Så tag mig dog væk fra det her sted Til et sted hvor jeg får fred

Sygeplejerskens vers Når jeg går hér og tripper rundt i uniform Så syns jeg ærligt talt de andre er konform'

Så mukker andre over mig

sir' jeg er doven, vil vær' med rogn

Den værste tøs i dette sogn

Jeg er for smuk til det her sted for jeg er vant til fest og glæd'

Så tag mig dog væk fra det her sted Til et sted hvor jeg får fred

Portørens vers Jeg skubber rundt med senge, ja i hobetal Men ingen piger tigger om at få et knald

Jeg prøver ellers altid

At være smart, vis' noet med bart Det er sgu ikke særligt rart

Jeg er for tændt til det her sted

Jeg må af med al min sæd

Så tag mig dog væk fra det her sted Til et sted hvor jeg får fred

B-stykke, alle Jeg drømmer jeg står ved Syg'husets port Og Bo Jessen står med uret og sir det er noget lort

og om jeg lige vil tage en time

Og så vågner jeg og skriger

Vi er for seje til det her sted

Vi vil ha andre seje med

Så tag mig dog væk fra det her sted Til et sted hvor jeg får fred

TV-avisen

Forfatter Ulrik

Medvirkende

Ulrik, Christian, Lisbeth, Signe, Dorte

God aften, hér er TV-avisen med de særeste nyheder.. undskyld seneste nyheder.

Økologiskfertilitetsklinik

Den grønne bølge breder sig hele tiden til nye områder. Senest har en gruppe mennesker i Århus oprettet en økologisk fertilitetsklinik hvor man søger at løse folks problemer uden brug af kunstige hjælpemidler.

Initiativet støttes af Århus Amt og klinikken har et årlig budget på cirka 45 millioner kroner. Den daglige leder af klinikken, Rigmor Rudolfsen, oplyser til TV-avisen, at de lave udgifter skyldes, at omkring en tredjedel af klinikkens kerneydelser er helt gratis, så de 45 millioner kun skal dække udgifterne til de øvrige to tredjedele Øl og hornmusik.

UdvidelsenafAAS

Lokalplanvedtægten for området ved Vestre Ringgade i Århus har betydet, at Århus Amtssygehus for nyligt måtte reducere størrelsen af en planlagt, midlertidig pavillon fra 1900 til 900 kvadratmeter.

Det lader nu til, at yderligere reduktioner af pavillonens størrelse bliver aktuelle. For det første har brandtilsynet i Århus anført, at tilkørselsforholdende til området kun tillader en bebyggelse på omkring 190 kvadratmeter, og for det andet har foreningen Venner af Amtssygehuset Have fra 1935 gjort opmærksom på, at matriklen kun må forsynes med midlertidige bygninger på under 90 kvadratmeter.

Senest er Dansk Ornitologisk Forening kommet på banen, og indgivet en klage over planerne til Miljøministeren, med henvisning til at den påtænkte byggeplads i haven er yngleplads for 2 par rødnæbbede krikænder og kræver pavillonens størrelse reduceret til 9 kvadratmeter.

Det er endnu uvist hvordan sygehusledelsen vil takle situationen, men efter hvad TV-avisen erfarer, har man rettet en forespørgsel til ekspeditionssekretær Alf Overby angående sygehusets nyligt anskaffede autocamper.

Erhvervsastrologi

Århus Amt vil i stigende omfang bruge astrologer ved ansættelser af folk i offentlige stillinger og i forbindelse med projekter. Det skyldes især, at man ønsker at kunne forudse vigtige hændelser med stor præcision.

Der skulle i forgårs have været afholdt et møde i Amtet, hvor erhvervsastrolog Leif Mikkelsen skulle have præsenteret de store muligheder der ligger i astrologien, men mødet måtte desværre aflyses, da Leif Mikkelsen blev forhindret på grund af et uventet dødsfald i familien.

Og herhjemme igen…

Håndamputerede

Landsforeningen af Håndamputerede fik i sidste uge afslag på en ansøgning til Socialministeren om støtte til anskaffelse af hjælpemidler til masturbation. Socialministeren udtaler, at man ikke kan støtte projektet, sålænge det ikke er afklaret, om onani giver rygmarvstæring.

Hun synes i øvrigt også, det er noget svineri.

De håndamputerede får dog muligvis uventet hjælp. En talsmand fra Parkinsonforeningen har udtalt, at Socialministerens afgørelse er rystende, og at mange af foreningens medlemmer rundt omkring er villige til at tage hånd om problemerne.

Kloningafengris

Det har vakt opsigt i videnskabelige kredse, at det tilsyneladende er lykkedes en dansk forsker på landbrugets forsøgscentral i Foulum at klone en gris. Vi stiller op til vores udsatte

medarbejder i Foulum

»Hallo, Jørgen, er du der?«

»Og Jørgen, hvordan er så stemningen i Foulum lige nu?«

Jørgen »Den er nærmest euforisk. Jeg står her ved siden af dr. Outzen, som har udført de spændende forsøg og dr. Outzen, kan vi komme til at se den klonede gris?«

Outzen »Nej, det kan ikke lade sig gøre, fordi.. æh, fordi…«

Jørgen »Er det infektionsrisikoen?«

Outzen »JA, lige præcis. Netop! Infektionsrisikoen! Men jeg har nogle billeder. Hér er den oprindelige gris og hér er den klonede gris«

Jørgen »Ja, det er utroligt! Man kan overhovedet ikke se forskel. Utroligt. Hmm.. men sig mig har I også klonet den flue der sidder på trynen af grisen den er med på begge billeder«

Outzen »Lad mig se…Hmm. Ja, det må vi jo have gjort. Det var da i grunden sjovt«

Jørgen »Æh, nu ligner grise jo i forvejen hinanden temmelig meget. Har I ikke tænkt på at klone noget andet?«

Outzen »Jo, og vi har faktisk også klonet en hund«

Jørgen »Det var da fantastisk. Hvilken slags?«

Outzen »En mage til, selvfølgelig! Jeg har nogle billeder hér «

Jørgen »Fantastisk! De to hunde er jo fuldstændig ens. Men.. æh, den ølbil der står der i baggrunden – har I også klonet den?«

Outzen »Må jeg se! Det var som syv…(vender sig væk og går) Halløjsa, gutter! Vi har noget meget interessant hér…«

Jørgen »Nå nu blev dr. Outzen kaldt ind til sin epokegørende forskning. Vi stiller om til studiet«

Studiet Og herhjemme igen…

Overbelægningpåsygehusene

Mange amter kæmper en hård kamp for at undgå problemer med overbelægninger på sygehusene. Problemerne har været særligt alvorlige i Århus, hvor brandtilsynet er faret ud med bål og brand ved de mindste overskridelser af reglerne.

Amtets sygehusudvalg har derfor udarbejdet en løsningsmodel, efter hvilke Amtssygehuset hver morgen skal overflytte 25 patienter til Skejby Sygehus, som skal overflytte 35 til Randers Centralsygehus, som igen skal overflytte 50 til Århus Kommunehospital. Herfra overflyttes 20 patienter til Grenå og 30 til Silkeborg Centralsygehus, som henholdsvis overflytter 25 til Amtssygehuset, 10 til Marselisborg Hospital og 10 til Odder Sygehus. Derfra overflyttes 10 til Kommunehospitalet og 10 til Randers Centralsygehus hvor der jo i mellemtiden er blevet rigeligt plads.

Modellens store styrke ligger i det forhold, at der så relativt få liggende transportmuligheder, at de sidste patienter først når frem næste dags morgen hvor der starter en ny runde så man altid har 50 til 75 patienter på farten døgnet rundt.

Internet –denglobalelandsby

Den elektroniske udvikling og især Internettet har gjort verden mindre, og man taler i dag om den globale landsby, men hvordan oplever den almindelige dansker denne udvikling. Vi skiller om til vores udskidte medarbejder på strøget i Århus

»Hallo, Jørgen, er du der?«

»Og Jørgen, hvordan er så stemningen i Århus lige nu?«

Jørgen »Den er rolig, men forventningsfuld. Og jeg står her ved siden af Jokum Vildmose og Arnfred Klitgård og sig mig, Jokum, verden bliver mindre og mindre er det noget man mærker hér i Århus?«

Jokum »Ja, helt bestemt!«

Jørgen »Hvordan oplever du det i din hverdag?«

Jokum »Jeg arbejder ude i Viby og i dag ligger Viby ikke ret langt fra Afrika«

Jørgen »Hvordan mærker du det…?«

Jokum »Jo, jeg arbejder sammen med en neger og han cykler hjem i frokostpausen«

Jørgen »Og Arnfred, hvad er dine erfaringer?«

Arnfred »Jeg har søgt et job over Internettet og har fået arbejde i Tyskland. Jeg var til samtale dernede«

Jørgen »Det lyder spændende, hvad skal du lave?«

Arnfred »Jeg skal fange ænder«

Jørgen »Fange ænder?«

Arnfred »Ja, de sagde Sie können Morgen anfangen!«

Jørgen »Tak. Vi triller tilbage til studiet..«

DødpåtoilettetiVarde

Hændelsen på Varde sygehus for nogle år siden, hvor man fandt det næsten mumificerede lig af en glemt patient på et toilet, har medført, at man mange steder nu har indført sikkerhedsregler for patienters toiletbesøg.

På sygehusene i Århus Amt betyder det, at alle patienter som ikke har et idrætsmærke i guld eller sølv, skal være EKG-overvåget ved toiletbesøg og at man har fået installeret defibrillatorer i toiletsæderne.

Amtssygehusdirektør Arne Rolighed oplyser til TV-avisen, at det ikke har været særlig dyrt, fordi man gennem årene har disponeret fornuftigt med hensyn til antallet af toiletter på

sygehusene. Rolighed tilføjer, at systemet også har vist sig særdeles effektivt til at afbryde patienternes ofte alt for langvarige toiletophold.

Stregernepåfortovet

Politiet står stadig uden spor i de mange sager, hvor helt uskyldige mennesker af ukendte årsager pludselig bliver sprængt i luften på gågaden i Århus.

Politiets rejsehold er blevet involveret i sagen, men har indtil videre kun den helt naturlige forklaring, at de pågældende må have trådt på stregerne mellem fliserne.

DanskSygeplejeråds100årsjubilæum

Dansk Sygeplejeråd fejrer 100 års jubilæum i år og denne vigtige begivenhed markeres naturligvis med festligheder men også, hedder det i en udtalelse fra Sygeplejerådet, med etablering af bilaterale relationer til ækvivalente faggrupper i andre sociopolitiske nøglepositioner, med henblik på at udvikle selvforståelsen omkring sygeplejens dynamiske integritet i et stadigt mere sekulariseret miljø på det personlige og individualiserede plan indenfor sundhedsvæsenet lissom!

Som eksempel fremhæves en superviseret arbejdsgruppe indenfor gynækologien, som er gået i et tæt samarbejde med en arbejdsgruppe af automekanikere med speciale i undervognsvask. Arbejdet har allerede udmøntet sig udgivelsen af en pjece, med fokus på betydningen af at uddelegere opgaver og at styrke klientens perspektivering af egenomsorgen.

Pjecen er på 12 sider og kan fås ved henvendes til Dansk Sygeplejeråd. Den hedder »Rene hænder« og koster 148 kr. plus moms og forsendelse.

LFFMFTS

Antallet af patientforeninger er støt og roligt stigende og indenrigsministeriet har besluttet, at de mange gode initiativer skal støttes med brug af midler fra Dansk Tipstjeneste.

TV-avisen erfarer, at den nye Landsforening For Folk Med For Tidlig Sædafgang har ansøgt om halvanden milliard kroner til støtte af foreningens arbejde. Vi har spurgt foreningens formand fru Eja Kulationen som egentlig kun er passivt medlem af foreningen om ikke halvanden milliard er et meget stort beløb.

Fruen indrømmer, at det er ganske mange penge men tilføjer, at ansøgningen falder helt i tråd med foreningens motto Går den, så går den!

Genterapi

Sagen omkring genterapi-forsøgene på Århus Kommunehospital ruller stadig og med nye og overraskende vendinger.

Det kom i sidste uge frem, at de næser som Amtsrådet for nyligt uddelte til de implicerede i sagen var inficeret med forkølelsesvirus og senest har professor Lindkær blankt afvist etisk komites politianmeldelse, med henvisning til, at han har en godkendelse fra etisk komite for de patienter der er tale om.

Vi vikler om vores ukendte modarbejder..

»Hallo, Jørgen, er du der?«

»Og Jørgen, hvordan er så stemningen på Århus Kommunehospital lige nu?«

Jørgen »Den er rolig, men lidt spændt og tilstoppet«

Studiet »Har du mødt professor Lindkær?«

Jørgen »Nej, det kunne ikke lade sig gøre. Professoren har slået sig […ingen lyd...], men det lykkedes mig at få lov at se de pågældende godkendelsespapirer og at få et telefoninterview«

Studiet »Undskyld, Jørgen, men vi mistede lige lydforbindelsen et øjeblik.. sagde du, at professoren har slået sig til blods, eller … har slået sig på flasken?«

Jørgen »Hva’? Nej, jeg sagde… han har slået sig ned i udlandet«

Studiet »Aha! Men Jørgen, hvad viste papirerne?«

Jørgen »Ja, der foreligger faktisk godkendelsespapirer, men de er ikke fra etisk komite, men fra en estisk komite. Professor Lindkær virkede tydeligt overrasket, da vi gjorde opmærksom dette. Og han siger, at det må skyldes en lille uregelmæssighed i hans adressebog, men at det i øvrigt også forklarer det lidt besynderlige, at komiteen godkendelse var betinget af, at formanden fik tilsendt fire nye dæk til en Lada – og en karton Prince.

Studiet »Tak Jørgen «

..ogenkortWC-udsigt

Højtrykket over faldstammerne i de vestlige områder er aftagende efter månedens budgetmøder. Der er dog stadig risiko for spredte skyller.

Udsigten for de nordlige, østlige områder og centrale områder er uændret lovende mens det ser ud til, at der trækker en varmefront af diarré-tilfælde op over de sydlige områder. Den mødes med en koldfront under ombygning over sengeafdelingerne og kan give torden, kuldegrader og pletvis glat føre på gangene. Vi må opfordre folk med svage lukkemuskler til at holde sig i sengen og bede om et bækken.

Ogtilsidst..Sprot

Og sprot.. krot. Æh.. Sport.. krot Sprot... kort. Og sport!

Ringridningforblinde

Dansk handikapidræt gør sig stadig flot bemærket i internationale sammenhænge. I sidste weekend lykkedes det Gorm Gotfredsen fra Korsør at vinde Europamesterskaberne i ringridning for blinde.

Gorm kom flot fra start og fandt sin hest allerede efter 16 minutter mens hans nærmeste konkurrent, russeren Igor Borisjenskin, kom bagefter, da han forvildede sig ind i et nærliggende supermarked, hvor han forsøgte at bestige en midaldrende og lettere overvægtig kassedame.

Det var Gorms første sæson siden han blev blind ved en ulykke sidste år, da han deltog i Jyllandsmesterskaberne i bueskydning for enøjede.

Doping

Det ser desværre ud til, at også handikapidrætten er ved at få problemer med doping. Således blev to deltagere for nyligt taget i misbrug af diuretika ved Inkontinensforeningens årlige mesterskaber i latrinske standarddanse.

Afslutningsnummer

Forfattere Christian & Ulrik

Medvirkende

Alle

Rumskibet står på scenen og håndværkeren ligger under det. Alle kommer dryssende ind. Håndværkeren rejser sig op og tørrer fingrene i en tot twist »Så skulle den være klar igen«

Alle, eller de fleste »Kanon!«

Dronningen »Nå, drenge og piger, nu skal vi hjem igen«

Alle »Kanon!«

Sisses søster, ser sig omkring »Hov, hvor er Darth Maul og Ole Bent og SSpock?«

TV-avisen »Darth Maul er indlagt ude på Marselisborg til behandling for det dér eksem i hovedet, og Ole Bent og Spock gik ud efter nogle øl«

Dronningen »Havde Spock sin locationmonitor med?«

Flere »Ja..ja!«

Dronningen »Æv, så er de faret vild!«

Håndværkeren, peger på rumskibet »Æh.. det bliver lige 14.276 kroner, plus moms«

TV-avisen trækker jakken til side og peger på rumpistolen i bæltet »Ah..ah!«

Håndværkeren »Okay, 2.500 men så er det uden regning«

Alle »Kanon!«

Musik og sang

Afslutningssang

Forfatter Lillian; melodi: Titelsang fra L.A. confidential.

Medvirkende

Alle

Nu vi I vi håbe at I har moret jer

Syntes om det der skete her

For nu er der altså ikke mer

Det var revyen for i år.

Nu vil vi ønske at I vil blive lidt

Danse og ha' det rigtig fedt

For nu spiller bandet op om lidt

Det var revyen for i år

Nu er det slut, det er forbi

Vi har givet alt hvad vi ha'de og gi

Nu er det slut på revyen for i år

Nu vil vi bare lige sige tak for denne gang

Det her er aft'nens sidste sang

Vi håber vi ses en anden gang

Det var revyen for i år

Nu vil vi bare lige sige tak for denne gang

Det her er aft'nens sidste sang

Vi håber vi ses en anden gang

Det var revyen for i år

Det var revyen for i år

Det var revyen for i år

Det var revyen for i år