Boganmeldelser med mobilen

Boganmeldelser med mobilen Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT

Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere end det er muligt at referere på skrift. Dine elever kan lave spændende boganmeldelser ved at anvende deres mobiltelefon og ElevIntra.

“Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere end det er muligt at referere på skrift”

Som dansklærer har jeg ofte haft boganmeldelser på programmet i min klasse. Vi har brugt en ugentlig bibliotekstime på at finde et stykke litteratur, som efter endt læsning skulle udmønte sig i en skriftlig afleveret boganmeldelse. Boganmeldelsens struktur var givet på forhånd i form af et skema, hvor de punkter som eleverne skulle ind omkring var udstukket. Det kunne være noget om forfatteren, et resume af handlingen, personkarakteristikker osv. Bogen blev læst, anmeldelsen afleveret og så returneret af mig med en lille bemærkning, hvorefter anmeldelsen blev arkiveret i elevens mappe. Boganmeldelserne delte klassen i to. Dem som havde svært nok ved at kæmpe sig igennem en bog havde endnu sværere ved at skulle uddybe deres oplevelse på skrift, og så var der dem, som ikke kunne få nok, og som afleverede flere siders anmeldelse. For begge parter var boganmeldelser på godt jysk blevet lidt ”trælse”. Enten var de ikke til at kæmpe sig igennem, eller også blev anmeldelsen aldrig den forløsning af oplevelsen med bogen, som den gerne skulle være, fordi den blev afleveret, returneret og ellers arkiveret i en mappe. Denne artikel er en ide til, hvordan man kan imødekomme begge parter, højne motivationen og samtidig gøre boganmeldelsen til et centralt element i danskfaget.

Ofte er oplevelsen af at læse en bog me-

46

get mere end det er muligt at referere på skrift. Derfor er det ærgerligt, at en boganmeldelse indsnævres til at være et skriftligt referat, især når muligheden for at gøre den levende er så tæt på. I lommen på de fleste elever ligger en mobiltelefon med indbygget kamera, lydoptager/diktafon og videokamera. Den begyndte vi at hive frem og bruge i forbindelse med boganmeldelserne. Det betød, at eleverne nu havde en hel vifte af forskellige måder at formidle oplevelsen med bogen på. De kunne bruge tale, billeder, video og skrift i bestræbelserne på at dokumentere deres oplevelse med bogen.

Det gav et løft til den trængte mundtlighed i dansk, samtidig med at anmeldelsen blev en kreativ skabende proces med et værktøj, som eleverne i forvejen mestrede, nogle endda bedre end blyanten.

Anmeldelsens struktur Når man på den måde inddrager flere forskellige medier i formidlingen, så kræver det en god struktur, for at indholdet ikke skal svømme væk i effekter og lir, der ofte kan forplumre selve indholdet. Derfor havde vi en klar struktur på anmeldelserne. De kunne laves på to forskellige måder.

Lagkagemetoden Eleverne bruger her mobiltelefonens indbyggede lydoptager og kamera. Først tages et billede af bogens forside med mobiltelefonen, herefter et billede af skriftstørrelsen i bogen, så et billede af en udvalgt illustration og til sidst et billede, som ville fungere til oplæsning af en central

Billede 1

“En af fordelene ved at lave boganmeldelser på denne måde er også, at vi nu står med et digitalt produkt i hånden” Billede 2

passage i bogen. Billederne udgør selve anmeldelsens struktur. Herefter optages anmeldelsen med mobilens indbyggede lydoptager. Der skal i alt være 4 optagelser.

1. Præsentation af bogen, bogens forfatter, sideantal, genre, forlaget og udgivelsesår.

2. Bogens sværhedsgrad, bogens sprog etc.

3. Illustrationer, personer, personkarakteristik etc.

4. Oplæsning af central passage – hvorfor er passagen central, bogens tema, bogens budskab. Siger din betoning i oplæsningen noget om din tolkning af bogen.

Strukturen kan selvfølgelig differentieres efter behov, så der kan foreligge individuelle aftaler med de enkelte elever. Men som udgangspunkt giver modellen plads til det meste, og den rummer et element

af mundtlighed i punkt 4. Når billeder og lydoptagelser er på plads, overføres de til computeren enten via bluetooth eller via et datakabel. Herefter skal billeder og lyd sættes sammen i gratisprogrammet Movie Maker, som følger med de fleste versioner af Windows XP eller Vista. Billederne kan importeres direkte til Movie Maker ved at vælge: Billeder under overskriften Importer (Billede 1). Lyden skal herefter trækkes ind også, men da mobiltelefoner er forskellige, optager de også i forskellige formater. Så inden lydfilerne trækkes ind i Movie Maker skal de konverteres til enten wma eller mp3. UNI•Serveren understøtter wma. På nettet kan man konvertere sine lydfiler gratis ved at åbne browseren og taste adressen: www.media-convert.com. På media-convert skal man først udpege filen der skal konverteres, herefter vælges output-formatet, og så konverteres filen automatisk.

(Billede 2)

47

Billede 3

“At inddrage andre kommunikationsformer i form af billeder, video og lyd i noget så traditionelt som en boganmeldelse, bringer helt nye dimensioner ind i undervisningen”

Når filerne er konverteret, bringes de ind i Movie Maker ved at vælge: Lyd eller musik under overskriften ”Importer”. Lyden trækkes ned på tidslinjen i den rigtige rækkefølge, og herefter trækkes billederne i tid, så de passer til lyden.

Lagkagemetoden har den fordel, at der her også kan arbejdes med effekter, overgange og titler, men ulempen er også, at man skal igennem et redigeringsprogram for at lave sin boganmeldelse. Det tager lidt længere tid, til gengæld har man styr på og kan manipulere med hvert enkelt ”lag i kagen”. Når filmen er færdig, produceres den i Movie Maker i bedste kvalitet.

VHS-metoden Her bruges mobiltelefonens indbyggede videokamera. I stedet for at tage billeder og herefter optage lyden, så filmes fx bogens forside, mens der speakes om bogens forfatter, sideantal, genre, forlaget og udgivelsesår etc. Strukturen er den samme som i lagkagemetoden, hvad angår anmeldelsens indhold. Når punkt et er optaget, så pauser man mobiltelefonens videooptager, bladrer op i bogen til den relevante side, og starter optagelsen igen, og speaker så indholdet til dette punkt i anmeldelsen.

Proceduren her minder om den fremgangsmåde, hvorpå mange optagelser på et gammeldags VHS-kamera er foregået.

Det vil sige, at redigeringen foretages som en del af optagelserne. Fordelen er her, at man ikke skal sætte stumper sammen i et redigeringsprogram efterfølgende, men at man står med den færdige film i telefonen. Filmen overføres til computeren.

48

Fra støvede ringbind til digitale videomapper En af fordelene ved at lave boganmeldelser på denne måde er også, at vi nu står med et digitalt produkt i hånden. Produktet kan deles med andre og behøver ikke at leve en hengemt tilværelse i et støvet ringbind på en hylde. Vi kan udgive vores boganmeldelser i samlinger ved hjælp af UNI•Serveren og SkoleIntras indbyggede videomapper. På den måde kan boganmeldelserne udnyttes i refleksive læringsprocesser, fordi vi efterfølgende kan vise dem frem på nettet og kommunikere på klassen eller i mindre grupper. Samtidig kan boganmelderne i en digital mappe vise noget om progressionen i deres litteraturforståelse. Filmene fra ”lagkagemetoden” eller fra ”VHS-metoden” kan vises i en videomappe ved at uploade dem til UNI•Serveren. UNI•Serveren findes på adressen www.stream.emu.dk. Ved at klikke på ”Eget materiale” og logge ind med sit UNI•Login, får man en oversigt over ”Skolens film”. Man kan herefter uploade boganmeldelserne ved at vælge ”Upload nyt materiale”. (Billede 3). Har man benyttet VHS-metoden, så kan man ikke uploade sit materiale, da mobiltelefonen optager i et ”forkert” format. Derfor skal filmen her først en tur over www.media-convert.com. I output format vælges her wmv. UNI•Serveren accepterer kun video i wmv-formatet. Når filmen uploades til UNI•Serveren skrives først de relevante meta-data såsom; Titel, forfatter, beskrivelse etc. Herefter vælges et emne, som boganmeldelsen skal placeres under.

Emnet kunne være boganmeldelser 7.b eller noget andet. Under beskyttelsesniveau

Billede 4

vælges, hvem der skal kunne se boganmeldelsen. Skal den være tilgængelig for alle, tilgængelig for personer på skolen etc. Endelig i sidste fase, skal filen så udpeges på computeren og uploades. Det er her muligt at udpege to filer. En i god kvalitet og en i mindre god kvalitet. Det er nok bare at udpege en fil, og så bliver kvaliteten den samme på både de lokale og centrale servere. Når boganmeldelserne er uploadet til UNI•Serveren, kan de udgives i SkoleIntra i en videomappe på fx ElevIntras opslagstavle, hvis skolens SkoleIntra-administrator har aktiveret UNI•Serveren som en webtjeneste under Admin > Indstillinger > Webtjenester og udfor ”Skolens eget materiale på UNI•Serveren” under rediger ikonet med blyanten, har sat flueben ud for ”Aktiv” og ”Vis i ElevIntra”.

Opret og udgiv videomapper i ElevIntra For at oprette en videomappe med boganmeldelserne, vælges i LærerIntra menuen Arkiv og herefter Videoklip. Her fremkommer en oversigt over skolens egne videoklip på UNI•Serveren. For at oprette en mappe klikkes på ikonet Video-album med filmstrimlen øverst til højre. Øverst til

højre kan der herefter oprettes et nyt album ved at klikke på ikonet med stjernen øverst i højre side. Herefter udfyldes data om samlingens navn, en beskrivelse og der vælges en illustration til samlingen. Klik på næste. I trin 2: Vælg videoer skal de uploadede boganmeldelser udpeges på UNI•Serveren. I rullelisten under ”Vælg udbyder” vælges ”Skolens egne videoer”, og i rullelisten: ”Vælg emne” vælges det emne, som man lagde boganmeldelserne under, da de blev uploadet. I listen fremkommer nu de klip, som er uploadet under det emne man har valgt. For at udvælge de klip, som skal med i mappen, klikkes på ”vælg” under hvert relevant klip. De føres så automatisk over i listen til højre, som viser hvilke klip mappen aktuelt rummer. (Billede 4). Når alle boganmeldelsesklippene er valgt, klikkes på ”gem” i højre hjørne. Mappen er nu gemt og kan ses i oversigten.

For at udgive mappen i ElevIntra, kan man fxlave et opslag på klassens opslagstavle, som rummer videomappen. Opslaget kan fx laves via LærerIntras opslagstavle. Fra skolens forside i LærerIntra klikkes på overskriften Opslagstavle, og der oprettes et nyt opslag. Når ikonet for opslaget er

49

valgt, og der er skrevet en tekst, er det muligt ud for overskriften ”Videosamling” at udpege den videomappe som er blevet oprettet. (Billede 5). Videomappen vil så blive tilknyttet opslaget og kan tilgås direkte fra klassens opslagstavle i ElevIntra.

Under ”Offentliggøres i” vælges ElevIntra, og klassen udpeges i menuen nedenfor.

Klik herefter på Gem, og opslaget med videomappen kan nu ses i ElevIntra.

Afsluttende bemærkninger og overvejelser At inddrage andre kommunikationsformer i form af billeder, video og lyd i noget så traditionelt som en boganmeldelse bringer helt nye dimensioner ind i undervisningen. Motivationen hos de fleste elever er i top, formidlingsmæssigt er der mange flere muligheder for eleverne, hvilket gør at anmeldelserne ofte bliver til kreativt skabende processer. Formen kommer til at

Billede 5

50

spille en rolle, også når anmeldelserne efterfølgende drøftes på klassen; hvorfor valgte du den effekt, hvorfor er det billede så sigende for bogen etc. Samtidig får mundtligheden i selve anmeldelsen et gevaldigt løft, og det er tiltrængt i danskfaget.

Inden man går i krig med boganmeldelser der rummer billeder af bogens forside, billede af illustrationerne etc., så er det en god idè fra bibliotekets side, at forhøre sig hos de store forlag, om det er i orden, at eleverne lader deres billeder indgå i boganmeldelserne, ellers krænker man forlagenes ophavsret. Det har dog hidtil ikke været noget problem at få forlagenes accept af anvendelsen af deres materialer på denne måde. Diskussionen om ophavsret ligger uden for denne artikels berøringsflade, men det er et generelt problem, som ofte er en hæmsko for kreativ og skabende undervisning.

51