Portloggen - et portfolio koncept

e t p o r t f o l i o k o n c e p t

Indledning

4

Skoleblogs – hvad er det?

5

Portloggen kort fortalt

6

Portloggen i teorien

7

Samtale fremmer forståelsen

10

Eksternaliseringer foregår i indlæg

10

Dialogisk flerstemmighed -­‐ kommunikation

13

Procesportfolio

15

Præsentationsportfolio

18

Det uformelle i det formelle

19

Respons og kommentarer

21

INDLEDNING I dette hæfte går vi bagom konceptet på Portloggen. Idéerne og tankerne såvel i teori som praksis udfoldes. Hæftet indbyder dig til at få taget hul på en tidssvarende undervisningsform, der bygger på ny teknologi og ny læringsteori.

På skoleblogs tilbyder vi et læringsmiljø, der gør arbejdet med portfoliopædagogik og logbøger tidssvarende og tiltalende. I de senere år har portfoliopædagogikken vundet indpas og den tradiotionelle samlemappetankegang er blevet kraftigt udfordret I takt med, at ny og bedre teknologi kan gøre arbejdet med portfolio overskueligt og spændende. Med konceptet omkring portloggen har intentionen været at rive tekniske barrierer ned, uden at gå på kompromis med pædagogikken, didaktikken og teknologien. Portloggen tilbyder sig som et alsidigt og refleksivt redskab, der kan skabe kontinuerlig sammenhæng på tværs af fag og årgange. Det er elevens personlige portfolio, der kan følge ham fra skolestart til afgangseksamen.

Portloggen bygger på idéer om operativ konstruktivisme, dialogisk flerstemmighed og eksternaliseringer. Portloggens grundtanke ligger i forlængelse af en didaktik 2.0, hvor kommunikation og refleksion tegner billedet af nutidens diaktik og undervisning. Portloggen kan skabe sammenhæng mellem det uformelle og det formelle i elevernes levede liv. Sociale medier, nye kommunikationsformer og refleksive læreprocessor bydes indenfor, når portloggen tages I anvendelse.

Hæftet her giver som sagt en vigtig introduktion til det tankesæt som ligger bag portloggen. Den tilhørende videotitel, som du finder på skoleblogs, giver dig indblik i alle de tekniske features og mulighederne med disse i praksis. På denne måde komplementerer hæftet og videotitlen hinanden og danner tilsammen et koncept. Konceptet har vi valgt at kalde for Portloggen, fordi det er mere end blot en portfolio og mere end blot en logbog. Det er et redskab, et tankesæt og en måde at strukturer, planlægge og gennemfører undervisning på.

Rigtig god fornøjelse!

4

SSvaret KOLEBLOGS Hen VAD ER D ETer, ? at skole-­‐ er ikke entydigt –– m det rigtige svar blogs er alt det, som du vil, at det skal være. Skoleblogs er som en kasse legoklodser, hvor kun din kreativitet sætter grænsen for hvilke typer af online og virtuelle læringsmil-­‐ jøer, du kan bygge.

I stedet for at bygge modeller, som med legoklodserne, så bygger du på SkoleBlogs ”læringsmiljøer”. Et læ-­‐ ringsmiljø kunne f.eks. være et ”Pædagogisk læringscen-­‐ ter”. Vælger du at bygge et pædagogisk læringscenter (PLC-­‐portal), så får du alle de rigtige klodser stillet til rådighed og en videovejled-­‐ ning, som viser dig nøjagtigt, hvordan du skal sætte klodserne sammen. Vejled-­‐ ningen guider dig altså trin for trin, klip for klip igennem opbygningen af din PLC-­‐ portal.

Fordelen ved at bygge efter en videovejledning er, at du kan skræddersy det, du bygger til lige præcis det behov, som du har. Selv om vejledningen måske vælger den grønne farve, så bliver du samtidig gjort opmærksom på, at du sagtens kan vælge den røde, hvis det passer dig bedre. Så selv om du bygger efter en videovej-­‐ ledning, så er der plads til variationer, nuancer og personliggørelse, og det er vigtigt, når man snakker om miljøer til læringsprocessor.

Hele skoleblogs systemet bygger på det verdensomspændende open source sy-­‐ stem Wordpress. Wordpress var i sit udgangspunkt et system til blogs, men har siden 2003 udviklet sig til et verdensførende system, som bruges af blandt andre New york Times, Samsung, Wall street journal, Ford, CNN, Nykredit, Københavns universitet, mange mange andre og nu også af dig.

På Skoleblogs er alt på dansk, skræddersyet til undervisningen og du logger ind med dit uni-­‐login. Alt sammen uden at gå på kompromis med de værktøjer og den fleksibilitet og effektivitet, som Wordpress er blevet verdensberømt for.

Hundrede tusinder af programøre, designere og webudvikler arbejder hele tiden på at forbedre systemet, finde på nye features og designe lækre brugergrænsefla-­‐

5

der. Derfor kan SkoleBlogs igennem tusindevis af plugins, widgets og themes være lige præcis den læringsarena, som du ønsker dig.

PORTLOGGEN KORT FORTALT ”Portloggen er et personligt redskab eller værktøj, der fungere som sammenbin-­‐ dingsled mellem forskellige områder af elevens hele liv”

Portloggen er ikke blot en elektronisk mappe, hvor elevernes produktioner eller eksternaliseringer kan samles. Portloggen er et personligt redskab eller værktøj, der fungere som sammenbindingsled mellem forskellige områder af elevens hele liv; mellem de forskellige fag i skolen og mellem det formelle liv i skolen, og det uformelle liv uden for skolen.

Grundlæggende består portloggen af 4 forskellige led, hvoraf kun de 2 er egentli-­‐ ge portfolioer, mens der samtidig er integreret en ”logbog” og en ”Om mig” sekti-­‐ on. Logbogen er et decideret refleksionsredskab, sådan som vi også kender det fra undervisningmaterialer til danskfaget, mens ”Om mig” sektionen er en mere dag-­‐ bogsagtig sektion, der trækker på personlige elementer og uformelle refleksioner der hører til udenfor skolen.

Den visuelle fremtrædning af Portloggen er også vigtig. I sit udgangspunkt er Portloggen udformet som en blog, der visuelt fremtræder som en art notesbog eller mappe. Venstreside er dedikeret til de indholdselementer, som udgives, mens højre side er tænkt til navigation og mindre beskeder. I udviklingen af port-­‐ loggen er der lagt væk på, at det personlige præg spiller en stor rolle. Derfor kan det visuelle ændres på flere måder. Her spiller widgets og themes en overordnet rolle. Eleverne kan selv tilføje eller fjerne widgets fra højresiden og kan via the-­‐ mes totalt ændre udseendet på Portloggen uden at det går udover indholdet.

Indholdet læses i omvendt kronologisk rækkefølge med det nyeste først. I

6

PORTLOGGEN I TEORIEN ” Den forståelse man har af, hvordan man tilegner sig viden og lærer noget, har konsekvenser for den måde man vælger at undervise på og på udformningen af de lærermidler.”

Den forståelse man har af, hvordan man tilegner sig viden og lærer noget, har konsekvenser for den måde man vælger at undervise på og på udformningen af de lærermidler, som vi vælger at understøtte læringsprocessen med. Det har i den grad også konsekvenser for udformningen af læringsrum eller læringsmiljøer, og således også for den måde, som vi har valgt at udforme Portloggen på. Derfor er det vigtigt, at få et lille indblik i de læringsteoretiske tanker, som ligger til grund for ”ideen” med portloggen.

OPERATIV KONSTRUKTIVISME Operativ konstruktivisme betegner erkendelsesprocessen som lukket. Det vil sige, at det dybest set kun er eleven selv, der har adgang til hans erkendelsespro-­‐ ces. Systemisk lukkethed er et grundvilkår. Erkendelsesprocessen består i at træf-­‐ fe valg. Man vælger noget fremfor noget andet; ”man markere en forskel”. Hvis elevens erkendelsesproces er lukket for direkte adgang, er det så umuligt at lære nogen noget? Ikke helt heldigvis. Elev kan lade sig forstyrre af sin omverden, og undervisningens kommunikation kan forstyrre og udfordre elevernes tænkning.

Derfor bliver det at beskæftige sig med kommunikation overordentligt vigtigt.

Man kunne sige, at undervisning er kommunikation. Tænkning og kommunikati-­‐ on operere hver for sig i lukkede systemer. Læreren kan ikke kommunikerer med elevens tænkning, og elevens kan ikke tænke et bidrag ind i kommunikationen.

De to lukkede systemer kan kun kobles via et medie. Det kunne f.eks. være via sproget. Elevens idéer, tanker og forestillinger skal ”eksternaliseres”, det vil sige, gøres tilgængelige for andre via et medie. Lad os tage et eksempel.

Peter bliver spurgt om, hvad et hus er for noget, og Peter har selvfølgelig gjort sig nogle tanker om idéen ”et hus”. For at lade tankerne blive en del af kommunikati-­‐ onen, så vælger Peter at bygge huset i legoklodser, han eksternalisere altså sine tanker om et hus, ved at bygge idéen med legoklodser. På den måde kan Peters tanker blive en del af kommunikationen igennem mediet legoklodser. Der opstår altså det, man kunne kalde en strukturel oversættelseskobling mellem det psyiki-­‐ ske system (tænkningen/bevidstheden) og det sociale system (kommunikatio-­‐ nen).

7

Når vi tolker på det, vi hører i kommunikationen med andre, kan vi ikke være sikre på, at de andre har hørt det samme. Vi kan absolut heller ikke være sikre på, at andre forstår det samme på baggrund af kommunikationen. Luhmanns begreb om systemisk lukkethed får den konsekvens i praksis, at den enkelte kun kan svare for sig selv i forhold til , hvad den enkelte forstår ved det kommunikerede.

Dette er et grundpræmis for kommunikation og dermed også for undervisningen.

KOMMUNIKATIONSMODEL Succeskriteriet for undervisning er forståelse. For at opnå forståelse, må man fore-­‐ tage en række selektioner.

For at forstå hvilke selektioner der foretages i forbindelse med undervisning eller kommunikation, er det relevant at bringe en kommunikationsmodel på banen. I det følgende lille afsnit bruges Luhmanns kommunikationsmodel som afsæt for at forstå de selektionsprocessor som foretages i en undervisningssituation, dels af læreren, men også af eleven.

Modellen er bygget op over tre selektioner: 1.

2.

3.

INFORMATION -­‐ det, der ønskes kommunikeret fra afsender MEDDELELSE – valg af form og medie FORSTÅELSE – modtageren tolker selv ud fra egen formåen

Kommunikationens processuelle forløben medfører en fjerde: 4.

FORSTÅELSES KONTROL – kontrollen går ud på at overbevise sig selv om, at den anden har forstået det, som man mente, at vedkommende skulle forstå.

De første to selektioner; information og meddelelse foretages af læreren. Inden læreren går i gang med sin undervisning, har han selvfølgelig forberedt den. Han har valgt hvilken information, han gerne vil meddele. Det er den første selektion.

Lad os tage et eksempel. Læreren skal undervise i brøker. Han kan så vælge at slå ned et givent sted i forhold til det stof, som eleverne skal igennem, når der er tale om brøker. Han kan vælge det lette, det meget svære eller et sted i midten. Når han har truffet sit valg af information, så skal han vælge, hvordan han vil få in-­‐ formationen udover rampen, hvordan vil han gerne meddele informationen. Det er den anden selektion. Læreren kan vælge at meddele informationen på flere

8

forskellige måde, og igennem flere forskellige medier. Han kan sætte sig ned, og spille en sang om brøker på klaveret, stille sig op til tavlen og gennemgå brøker med et stykke kridt, han kunne vise en animationsfilm eller tusinde andre ting.

Den anden selektion handler om valg af meddelelsesform og medie.

Nu kan læreren ikke gøre mere. Han har selekteret information og meddelelse.

Den tredje selektion er op til eleven – modtageren af informationen. Eleven tolker selv ud fra egen formåen. Det vil sige, han tolker dels ud fra, hvad han ved i forve-­‐ jen om brøker, og dels ud fra hans erfaringer med meddelelsesformen. Han kan ”stå af” på begge dele. Hvis det der meddeles, altså informationen er for svær og eleven ikke har forudsætningerne for at forstå det, ja, så er det svært at binde informationen op på noget, som kendes i forvejen. Han kan også stå af på medde-­‐ lelsesformen. Hvis en sang om brøker er fuldstændig i skoven i forhold til elevens måde at forstå på, så falder kommunikationen til jorden, og læreren må vælge en anden meddelelsesform.

Hvordan skal læreren vide, om eleven har forstået budskabet? Det er her det fjerde punkt kommer ind; forståelseskontrollen. Ved at stille spørgsmål og spørge ind til elevens opfattelser, må læreren overbevise sig selv om, at eleven har for-­‐ stået det, som han mente eleven skulle forstå. Hvis ikke læreren er overbevist, så kan kommunikationen ”starte forfra”. Læreren kan forsøge at vælge noget ”nem-­‐ mere” informationen, eller han kan forsøge sig med en anden meddelelsesform.

Undervisning er kommunikation og muligheden for kommunikationen i et læ-­‐ ringsmiljø er derfor ekstremt vigtigt.

Undervisning er en intentionelforstyrrelse af det psykiske system, som foretages via kommunikation. Undervisning i en operationel konstruktivistisk læringsfor-­‐ ståelse er altså ”omverden for det psykiske system – den lærende.

9

SAMTALE FREMMER FORSTÅELSEN Essensen i en samtale er, at man får prøvet sin forståelse af, så det gamle mundheld holder hele vejen.

Man kommer på banen med sine egne bud, lytter til de andres måder at forstå det samme på, tænker og reflekterer og lytter til hinandens kommentarer. Portloggen er skræddersyet til den slags refleksive læringsprocessor. På portloggen kan ele-­‐ ven komme på banen med sine bud på, hvordan ting hænger sammen ved at skri-­‐ ve et ”indlæg”. Han kan på portloggen lytte til de andres måder at forstå tingene på, ved at abonnere på deres portlogs via Rss-­‐feeds, eller han kan skrive sin kommentar til de andres udkast på deres portlogs. Samtidig kan han selv modta-­‐ ge kommentarer på sine egne udkast. Tænkning, refleksion og kommentering er essensen af portloggen. I sådan en dialogbaserede form for undervisning, som portloggen lægger op til, betyder alle noget for alle. Fællesskabet har stor betyd-­‐ ning som omverden for den enkeltes tænkning. Det vi gør eller siger skaber det sociale rum, som undervisningen skal foregå i. Den sociale virkelighed er en del af læringsmiljøet. En stor del af elevernes sociale virkelighed foregår udenfor sko-­‐ len. Det foregår i ”uformelle” sammenhænge; på værelset, på facebook, via sms i bussen og andre steder. Derfor er også den uformelle sociale virkelighed inviteret indenfor på portloggen. Portloggen er ikke en dagbog, men elevens hele liv bety-­‐ der meget for læringsmiljøet og for elevens læringsproces. Området ”om mig” på portloggen er tænkt som en mulighed for eleven i forhold til at lave en personlig digital repræsentation af sig selv. Facebook og Twitter er værktøjer, som man ofte uden for skolen bruger til at repræsenterer sig selv på nettet, derfor spiller de også en rolle for eleven i forbindelse med læring og derfor også i forbindelse med portloggen.

EKSTERNALISERINGER FOREGÅR I INDLÆG På portloggen kan eleven kommunikerer i flere former for sprog. Han har altså mange muligheder for at vælge blandt mange meddelelsesformer (selektion 2 ifht. kommunikationsmodellen). Eleven kommunikerer eller afprøver sin forstå-­‐ else på portloggen via ”indlæg”. Et indlæg kan bestå af tekst, lyd, billeder, film, animationer, tegneserie og meget andet. De forskellige ”former” kan blandes på kryds og på tværs. Sammenblandingen kalder man et ”mash up”. Et ”mash up” med mange former for medier sikre, at eleven på en fyldestgørende måde, kan

10

udtrykker de tanker, idéer eller oplevelser, som han har; altså meddele den in-­‐ formation, som han har valgt i den form, som han har valgt. Samlet set kunne man kalde elevernes indlæg på portloggen for ”eksternaliseringer. Et eksempel på en eksternalisering kunne være følgende: Clara har fået til opgave at lave en aflevering på baggrund af et forløb de har haft på klassen omkring ”identitet og følelse”. Clara har på baggrund af undervisnin-­‐ gen og hendes erfaringer fra uformelle sammenhænge en forestilling, idé eller oplevelse af, hvad identitet og følelse er for noget. Hun vælger at udtrykke eller meddelle hendes forestilling ved hjælp af værktøjer Wix på hendes portlog.

Claras eksternalisering lavet i Wix

11

Eksternaliseringen indeholder mange former for sprog eller medieringer. Hun har en Ipod i midten, som afspiller en lydfil, hvor Clara har indtalt et digt om iden-­‐ titet og følelse. Hun har et billede fra billedkunst i venstre side, som siger noget om emnet, et billede mere i højre side, som også bidrager til meddelelsen, de animerede skyer i baggrunden har også en betydning. Samlet set danner Claras eksternalisering et ”mash up”, og meddeler den forestilling Clara har om identitet og følelse. Hele indlægget er en måde at få Claras idé eller forestilling ud af hove-­‐ det. Claras tanker skal ”eksternaliseres”, for at der kan kommunikeres om emnet.

Clara har selekteret i en masse information da hun valgte billeder, da hun valgte baggrund, da hun valgte overskriften og da hun valgte de ord, som hun ville sætte sit digt sammen af. Efter valget af informationen, har hun valgt meddelelsesfor-­‐ men, som er blevet et ”mash up. Hun meddeler sig i både i det skrevne, det talte og i billedsproget. Alt sammen er det med til at imødekomme de dialogpartnere, som skal deltage i kommunikationen. Den kommunikation som skal agere om-­‐ verden for Clara. En læringsproces tager sin begyndelse.

12

DIALOGISK FLERSTEMMIGHED -­‐ KOMMUNIKATION ”Et godt læringsmiljø skal imødekomme dialogiske principper for den sociale prak-­‐ sis.”

Undervising drejer sig om kommunikation, og da den norske professor Olga Dysthe i 1995 introducere dialogen som kernebegreb i et ”flerstemmigt klasse-­‐ rum”, rammer hun plet. Dialog, også på portloggen såvel som i klasseværelset, vil altid være asymmetrisk. Der er altid nogle, der kan bidrage med nye forståelses-­‐ muligheder i kommunikationen. Eleverne imellem og læreren kan udfordre hin-­‐ anden netop fordi, der er asymmetri mellem de forskellige stemmer.

13

Claras eksternalisering på indlægget på portloggen bliver genstand for dialog og kommunikation via det indbyggede kommentarsystem. Elever og lærer har mu-­‐ lighed for at kommenterer de indlæg eller eksternaliseringer, som udkommer på portloggen. Igennem kommentarer til Claras indlæg udfordres hendes forestillin-­‐ ger, idéer og oplevelser af, hvordan ting hænger sammen.

Igennem dialogen og de asymmetriske stemmer, danner clara sig måske nye fore-­‐ stillinger af, hvad identiet og følelse er for noget. Identitet og følelse bliver mere og mere komplekse begreber for Clara igennem dialogen i kommentarsystemet på portloggen – hun lære noget igennem kommunikationen.

Det kan man kalde en refleksiv lærerproces og hele eksemplet med Clara, kan oplistes i en model, som kunne danne basis for en generel forståelse af lærings-­‐ processor på Portloggen.

Du kan besøge Claras portlog og den ovenfor omtalte eksternalisering ved at gå til denne adresse: http://portnote.skoleblogs.dk/ Indlægget hedder ”Identitet og følelse, og du skal blot klikke på overskriften for at få det fulde overblik over eks-­‐ ternaliseringen samt den dialog og kommunikation, der har været om indlægget.

14

PROCESPORTFOLIO Procesportfolioen indeholder det igangværende, og behøver ikke være et færdigt og afsluttet produkt. Procesportfolioen er rettet mod at vise noget om ”processen” heraf navnet.

På Portloggen sorteres og kategoriseres alle indlæg i kategorier. Kategorierne kan være fag, emner, direkte opgaver eller hvad der ellers passer sig som sorterings-­‐ mekanisme. Alt hvad der udgives på portloggen er i sit udgangspunkt privat. Det vil sige, at det udgives således, at det kun kan ses af vedkommende, der har udgi-­‐ vet det, og eventuelt af den lære, som er tilknyttet som adminsitrator.

Når indlægget er udgivet på portloggen, er det markeret med en dato. Datoen er vigtig for at kunne følge en progression i læringsprocessen. Samtidig bør heller ikke alt have adgang til procesportfolioen. Det skal nøje overvejes hvorfor noget skal have adgang til procesportfolioen. Elevens begrundelse anspore ham til at reflekterer over det der eksternaliseres i indlæg på portloggen.

Refleksionen kunne i praksis udformes som en adgangsbillet, som de enkelte eksternaliseringer skal have påhæftet for at være legitime i procesportfolioen.

Adgangsbillettet kunne dreje sig om at skrive om: 1.

2.

3.

Hvorfor eksternaliseringen er, som den er.

Hvorfor den er relevant, Hvilke spørgsmål den har foranledet.

15

Specielt det sidste spørgsmål lægger op til at sætte gang i dialogen og kommuni-­‐ kationen med andre. Her åbnes der for ”de mange stemmer” i klasseværelset.

I dialogen og kommunikationen spiller lærerens stemme en afgørende rolle, da han som oftest ville kunne bidrage til kommunikationen på et udfordrende ni-­‐ veau med sigte på udvikling af elevens potentialer.

Olga Dysthe oplister nogle analysebegreber for en såkaldt dialogisk diskurs: 1.

2.

Autentiske spørgsmål Optag og Høj værdsætning

Autentiske spørgsmål er helt centrale i dialogen på portloggen. Eleverne skal have mulighed for at tænke og reflektere fremfor blot at gengive et svar på et færdigt resultat. Det kunne f.eks. være; ”Miljøet er i vanskeligheder. Nogle politik-­‐ kere foreslår, at vi holder bilfri søndag for at redde miljøet. Kunne vi gøre noget andet, hvad tænker du?” Spørgsmål er autentisk. Læreren leder ikke efter et rig-­‐ tigt svar, men er åben overfor elevens bud. Elevens bud kunne udmønte sig i et svar i kommentarsystemet eller som et nyt indlæg i procesportfolioen.

16

Optag og høj værdsætning handler om at læreren inkorporere elevens svar eller formulering. Han bygger altså videre på det, som eleven har eksternaliseret. Ved at bygge videre på det, som eleven bidrager med, så signalere han samtidig også, at bidraget er værdifuldt. Det er meningsfuld medinddragelse og langt fra de ”rø-­‐ de stregers pædagogik”.

Indlæg i procesportfolioen kan udvælges til præsentationsportfolioen. Det er ikke alle indlæg i procesportfolioen, der vil blive udvalgt og ført over i en præsentati-­‐ onsportfolio, men muligheden er der med et enkelt klik. For at overfører et ind-­‐ læg fra procesportfolioen til præsentationsportfolioen, så behøver du blot at æn-­‐ dre indlæggets status fra ”privat” til ”offentlig”. Den tekniske forskel på proces-­‐ portfolio og præsentationsportfolio er kun indlæggets status. Kategorier, tags og kommentarer forbliver intakte.

17

PRÆSENTATIONSPORTFOLIO Præsentationsportfolioen skal, som også navnet antyder, bruges til at ”præsenterer noget. I præsentationsportfolioen kan eleven fremvise nogle særligt udvalgte indlæg for andre. Det kunne for eksempel være i forbindelse med skole/hjem samtalen, hvor eleven med afsæt i sin præsentationsportfolio viser frem og fortæller.

Indlæg i præsentationsportfolien er også påhæftet en dato, for bedre at kunne holde styr på progressionen i læringsprocessen. Indlæg sorteres også her under kategorier, og kan også påhæftes tags eller emneord. Adgangsbilletten til præsen-­‐ tationsportfolioen udformes af eleven. Det kunne evetuelt gøres ved at skrive en indledende tekst med den indbyggede editor i selve indlægget og lige før ekster-­‐ naliseringen.

Alt hvad der udgives på portloggen er i sit udgangspunkt privat. Det vil sige, at det udgives således, at det kun kan ses af vedkommende, der har udgivet det, og eventuelt af den lære, som er tilknyttet som adminsitrator, men for at give noget adgang til til præsentationsportfolioen, så skal indlægget gøres offentligt. Det gøres ved at vælge ”Offentlig” ud for ”synlighed” i kontrolpanelets venstre side.

18

DET UFORMELLE I DET FORMELLE Det er overordentligt vigtigt, at eleverne føler et ejeskab til deres egen læringspro-­‐ ces. Så et ejerskab i forhold til processen er altafgørende for, om portloggen og port-­‐ foliosystemet vil fungere som undervisningsmetode. Ejerskabet vil tydeligt afspejle sig i de tekster og eksternaliseringer der produceres til portloggen.

Portloggen er udstyret med en lang række af muligheder for at personliggøre værktøjet. Ejerskab opstår nemlig, hvis man har mulgihed og får lov til at ”sætte sit eget præg” på tingene. Eleverne kan vælge mellem et hav af såkaldte widgets, der er med til at personliggøre portloggen. Widgets er små programudvidelser, som nemt trækkes over i højreside af portloggen, og giver denne yderligere funk-­‐ tioner. Der kan trækkes nyheder ind, vises seneste indlæg, vise videoer og meget andet. Et af de faste elementer, der er med til at styrke personliggørelse og der-­‐ med ejerskabet, er billedet eller avataren af eleven selv. Eleven kan selv vælge om det skal være et paslignende billeder eller en animeret avatar, der visuelt skal repræsenterer ham eller hende.

19

Udover muligheden for widgets og avatar, så rummer portloggen også en dag-­‐ bogslignende funktionen kaldet ”om mig”. Her kan eleven skrive sig selv i form af indlæg der har mere eller mindre personlig karakter. Overskriften giver lidt sig selv. Det handler om at skrive om sig selv.

Endelig har eleven mulighed for at vælge den visuelle fremtoning af portloggen.

Der kan vælges imellem mange forskellige såkaldte ”Themes”. Et theme installe-­‐ res fra kontrolpanelet under ”Udseende”, og kan ændre portloggens udseende fuldstændigt. Flere spalter, andre skrifttyper, farver, billeder og meget meget mere. Det eneste et theme ikke kan ændre er indholdet, og det netop pointen med themes. Du kan pakke og personliggøre dit indhold præcis, som du har lyst, ved at vælge lige præcis det theme, som passer dig.

Portloggen er altså rig på muligheder i forhold til personliggørelse og en person-­‐ liggjort portlog styrker ejerskabet i forhold til indlæg, eksternaliseringer og kommentarer.

Det uformelle og personlige præferencer spiller en rolle – også i et læringsmiljø.

Portloggen har også mulighed for, at du kan tilføje din facebook konto og få direk-­‐ te adgang til den del af dit personlige netværk, og du kan selvfølgelig også få di-­‐ rekte adgang til Twitter, hvis du har behov for det.

20

RESPONS OG KOMMENTARER Respons og kommentering er måske nok det vigtigste og sværeste aspekt ved arbej-­‐ det med portloggen.

Det er i kommunikationen om elevernes eksternaliseringer, at undervisningen foregår. Det er på baggrund af kommunikationen om eksternaliseringen, at ele-­‐ ven vurdere og revurdere hans udkast. Respons og kommentering i kommentar-­‐ feltet på portloggen, svare til kommunikationen i klasseværelset, så kommente-­‐ ringen svare til undervisning, hvis vi fastholder den antagelse, at undervisning er kommunikation.

Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved digital kommunikation, også på Port-­‐ loggen. En af ulemperne er tidsspektret. Der er ikke ”immediately respons”.

Kommunikationen foregår skrifteligt i et kommentarfelt, og det er ikke lige så smidigt som en samtale. Fordelene ved skriftelig kommunikation og respons op-­‐ vejer dog langt tidsspektret.

Når der kommunikeres ”face to face”, kan det være svært at fastholde præcist, hvad der egentlig blev sagt. På Portloggen fastholdes kommunikationen i kom-­‐ mentarfeltet, men ikke nok med det. Kommunikationen låses også til det indlæg eller den eksternalisering, som responsen er givet til. I princippet kan man sige, at eleven står med et færdigt produkt (hans indlæg/eksternalisering), men han står samtidig med undervisningen/kommunikationen, der viste ham vejen til ekster-­‐ naliseringen. Med portloggen kan han altså fastholde både hans idé, men også de udviklingstrin han gennemgik, for at nå idéen. Det er en unik mulighed for at få indblik i ens egen læringsproces. Eleven har mulighed for at stille sig ved siden af sig selv, og via repsons og kommentarer betragte, hvordan han lærte. Han lære at lære. Han bliver med fastholdelsen af responsen i stand til at reflekterer over, hvordan han reflekterer, og på baggrund af denne metarefleksion, kan han måske spotte mønstre og strukturer i måden han lærer på. Disse mønstre kan så anven-­‐ des i mange andre sammenhænge. Fastholdelsen af kommunikationen sammen med eksternaliseringen gør eleven i stand til at iagttage sine egne iagttagelser.

Kommunikationen i kommentarfeltet på portloggen er ikke begrænset til skrift-­‐ sproget. Fordi portloggen bygger på en alsidig teknologi, kan du udvide de former for sprog, du vælger at kommunikerer i. Du kan eksempelvis give respons via en videovejledning, via en lydfil, via en tegneserie eller måske en animationsfilm.

Kommentarfeltet er altså ikke begrænset i forhold til alt det, du kan i indlæg. Ind-­‐

21

holdet kan præsenteres på mange forskellige måder også i kommentarfeltet. Det handler om at øge redundansen.

Formålet med respons og kommentering er ikke en endelig slutbedømmelse.

Formålet med responsen er, at eleven skal kunne anvende denne kvalificerende i forhold til hans arbejdsproces. Her trækker idéen om respons på ”procesoriente-­‐ ret skrivepædagogik”.

Kommenteringens kunst er svær og kræver lidt øvelse. Det kræver håndhævede faste rammer og en portion gensidig tillid og tryghed at gå i responsdialog med hinanden. Derfor er et regelsæt som udgangspunkt en rigtig god idé. Følgende regelsæt er med inspiration fra bogen; ”Portfoliopædagogik” af Claus Madsen.

Her deles responsen og kommenteringen op i 4 faser:

Forudsætninger 1.

2.

3.

4.

Begge parter – responsmodtager og responsgiver – lytter aktivt til hin-­‐ anden.

Den aktive lytning forudsætter, at man tier stille, når den anden taler.

Den, der ejer produktet, ejer beslutningen Ejeren af produktet, responsmodtageren, tager noter undervejs og skal ikke forsvare sit produkt.

A. Optakten 1.

2.

Responsmodtager tager pænt imod responsgiver Responsgiver indleder med en venlig og høflig hilsen. Lidt lige som man ville starte et brev.

B. Responsfasen 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Responsgiver begynder med positive kommentarer Alle kommentarer skal være konkrete Stil værdineutrale opklarende spørgsmål Kritik skal være konstruktiv og formuleres som åbne spørgsmål Responsmodtageren beslutter selv, om han/hun vil gøre brug af indkom-­‐ ne ændringsforslag Responsmodtager takker i en kommentar, for den indkomne respons.

22

e t p o r t f o l i o k o n c e p t