Page 1

e t p o r t f o l i o k o n c e p t


Indledning

4

Skoleblogs –  hvad  er  det?  

5

Portloggen kort  fortalt  

6

Portloggen i  teorien  

7

Samtale fremmer  forståelsen  

10

Eksternaliseringer foregår  i  indlæg  

10

Dialogisk flerstemmighed  -­‐  kommunikation  

13

Procesportfolio

15

Præsentationsportfolio

18

Det uformelle  i  det  formelle  

19

Respons og  kommentarer  

21

 

                   


INDLEDNING I  dette  hæfte  går  vi  bagom  konceptet  på  Portloggen.  Idéerne  og  tankerne  såvel  i   teori  som  praksis  udfoldes.  Hæftet  indbyder  dig  til  at  få  taget  hul  på  en  tidssvarende   undervisningsform,  der  bygger  på  ny  teknologi  og  ny  læringsteori.     På  skoleblogs  tilbyder  vi  et  læringsmiljø,  der   gør  arbejdet  med  portfoliopædagogik  og   logbøger  tidssvarende  og  tiltalende.  I  de   senere  år  har  portfoliopædagogikken  vundet   indpas  og  den  tradiotionelle   samlemappetankegang  er  blevet  kraftigt   udfordret  I  takt  med,  at  ny  og  bedre  teknologi   kan  gøre  arbejdet  med  portfolio  overskueligt   og  spændende.  Med  konceptet  omkring   portloggen  har  intentionen  været  at  rive   tekniske  barrierer  ned,  uden  at  gå  på   kompromis  med  pædagogikken,  didaktikken   og  teknologien.  Portloggen  tilbyder  sig  som  et  alsidigt  og  refleksivt  redskab,  der   kan  skabe  kontinuerlig  sammenhæng  på  tværs  af  fag  og  årgange.  Det  er  elevens   personlige  portfolio,  der  kan  følge  ham  fra  skolestart  til  afgangseksamen.   Portloggen  bygger  på  idéer  om  operativ  konstruktivisme,  dialogisk   flerstemmighed  og  eksternaliseringer.  Portloggens  grundtanke  ligger  i   forlængelse  af  en  didaktik  2.0,  hvor  kommunikation  og  refleksion  tegner  billedet   af  nutidens  diaktik  og  undervisning.    Portloggen  kan  skabe  sammenhæng  mellem   det  uformelle  og  det  formelle  i  elevernes  levede  liv.  Sociale  medier,  nye   kommunikationsformer  og  refleksive  læreprocessor  bydes  indenfor,  når   portloggen  tages  I  anvendelse.     Hæftet  her  giver  som  sagt  en  vigtig  introduktion  til  det  tankesæt  som  ligger  bag   portloggen.  Den  tilhørende  videotitel,  som  du  finder  på  skoleblogs,  giver  dig   indblik  i  alle  de  tekniske  features  og  mulighederne  med  disse  i  praksis.  På  denne   måde  komplementerer  hæftet  og  videotitlen  hinanden  og  danner  tilsammen  et   koncept.  Konceptet  har  vi  valgt  at  kalde  for  Portloggen,  fordi  det  er  mere  end  blot   en  portfolio  og  mere  end  blot  en  logbog.  Det  er  et  redskab,  et  tankesæt  og  en   måde  at  strukturer,  planlægge  og  gennemfører  undervisning  på.     Rigtig  god  fornøjelse!    

4


SSvaret KOLEBLOGS   Hen   VAD   ER  D ETer,  ?  at  skole-­‐ er  ikke  entydigt  ––    m det  rigtige   svar   blogs  er  alt  det,  som  du  vil,  at  det  skal  være.  Skoleblogs  er   som  en  kasse  legoklodser,  hvor  kun  din  kreativitet  sætter   grænsen  for  hvilke  typer  af  online  og  virtuelle  læringsmil-­‐ jøer,  du  kan  bygge.   I  stedet  for  at  bygge  modeller,  som  med  legoklodserne,   så  bygger  du  på  SkoleBlogs  ”læringsmiljøer”.  Et  læ-­‐ ringsmiljø  kunne  f.eks.  være  et  ”Pædagogisk  læringscen-­‐ ter”.  Vælger  du  at  bygge  et  pædagogisk  læringscenter   (PLC-­‐portal),  så  får  du  alle  de  rigtige  klodser  stillet  til  rådighed  og  en  videovejled-­‐ ning,  som  viser  dig  nøjagtigt,  hvordan  du  skal  sætte  klodserne  sammen.  Vejled-­‐ ningen  guider  dig  altså  trin  for  trin,  klip  for  klip  igennem  opbygningen  af  din  PLC-­‐ portal.     Fordelen  ved  at  bygge  efter  en  videovejledning  er,  at  du  kan  skræddersy  det,  du   bygger  til  lige  præcis  det  behov,  som  du  har.  Selv  om  vejledningen  måske  vælger   den  grønne  farve,  så  bliver  du  samtidig  gjort  opmærksom  på,  at  du  sagtens  kan   vælge  den  røde,  hvis  det  passer  dig  bedre.  Så  selv  om  du  bygger  efter  en  videovej-­‐ ledning,  så  er  der  plads  til  variationer,  nuancer  og  personliggørelse,  og  det  er   vigtigt,  når  man  snakker  om  miljøer  til  læringsprocessor.         Hele  skoleblogs  systemet  bygger  på  det  verdensomspændende  open  source  sy-­‐ stem  Wordpress.  Wordpress  var  i  sit  udgangspunkt  et  system  til  blogs,  men  har   siden  2003  udviklet  sig  til  et  verdensførende  system,  som  bruges  af  blandt  andre   New  york  Times,  Samsung,  Wall  street  journal,  Ford,  CNN,  Nykredit,  Københavns   universitet,  mange  mange  andre  og  nu  også  af  dig.     På  Skoleblogs  er  alt  på  dansk,  skræddersyet  til  undervisningen  og  du  logger  ind   med  dit  uni-­‐login.  Alt  sammen  uden  at  gå  på  kompromis  med  de  værktøjer  og   den  fleksibilitet  og  effektivitet,  som  Wordpress  er  blevet  verdensberømt  for.   Hundrede  tusinder  af  programøre,  designere  og  webudvikler  arbejder  hele  tiden   på  at  forbedre  systemet,  finde  på  nye  features  og  designe  lækre  brugergrænsefla-­‐  

5


der. Derfor  kan  SkoleBlogs  igennem  tusindevis  af  plugins,  widgets  og  themes   være  lige  præcis  den  læringsarena,  som  du  ønsker  dig.    

PORTLOGGEN KORT  FORTALT   ”Portloggen  er  et  personligt  redskab  eller  værktøj,  der  fungere  som  sammenbin-­‐ dingsled  mellem  forskellige  områder  af  elevens  hele  liv”               Portloggen  er  ikke  blot  en  elektronisk  mappe,  hvor  elevernes  produktioner  eller   eksternaliseringer  kan  samles.  Portloggen  er  et  personligt  redskab  eller  værktøj,   der  fungere  som  sammenbindingsled  mellem  forskellige  områder  af  elevens  hele   liv;  mellem  de  forskellige  fag  i  skolen  og  mellem  det  formelle  liv  i  skolen,  og  det   uformelle  liv  uden  for  skolen.     Grundlæggende  består  portloggen  af  4  forskellige  led,  hvoraf  kun  de  2  er  egentli-­‐ ge  portfolioer,  mens  der  samtidig  er  integreret  en  ”logbog”  og  en  ”Om  mig”  sekti-­‐ on.  Logbogen  er  et  decideret  refleksionsredskab,  sådan  som  vi  også  kender  det  fra   undervisningmaterialer  til  danskfaget,  mens  ”Om  mig”  sektionen  er  en  mere  dag-­‐ bogsagtig  sektion,  der  trækker  på  personlige  elementer  og  uformelle  refleksioner   der  hører  til  udenfor  skolen.   Den  visuelle  fremtrædning  af  Portloggen  er  også  vigtig.  I  sit  udgangspunkt  er   Portloggen  udformet  som  en  blog,  der  visuelt  fremtræder  som  en  art  notesbog   eller  mappe.  Venstreside  er  dedikeret  til  de  indholdselementer,  som  udgives,   mens  højre  side  er  tænkt  til  navigation  og  mindre  beskeder.  I  udviklingen  af  port-­‐ loggen  er  der  lagt  væk  på,  at  det  personlige  præg  spiller  en  stor  rolle.  Derfor  kan   det  visuelle  ændres  på  flere  måder.  Her  spiller  widgets  og  themes  en  overordnet   rolle.  Eleverne  kan  selv  tilføje  eller  fjerne  widgets  fra  højresiden  og  kan  via  the-­‐ mes  totalt  ændre  udseendet  på  Portloggen  uden  at  det  går  udover  indholdet.     Indholdet  læses  i  omvendt  kronologisk  rækkefølge  med  det  nyeste  først.  I  

6


PORTLOGGEN I  TEORIEN     ”  Den  forståelse  man  har  af,  hvordan  man  tilegner  sig  viden  og  lærer  noget,  har   konsekvenser  for  den  måde  man  vælger  at  undervise  på  og  på  udformningen  af  de   lærermidler.”     Den  forståelse  man  har  af,  hvordan  man  tilegner  sig  viden  og  lærer  noget,  har   konsekvenser  for  den  måde  man  vælger  at  undervise  på  og  på  udformningen  af   de  lærermidler,  som  vi  vælger  at  understøtte  læringsprocessen  med.  Det  har  i  den   grad  også  konsekvenser  for  udformningen  af  læringsrum  eller  læringsmiljøer,  og   således  også  for  den  måde,  som  vi  har  valgt  at  udforme  Portloggen  på.  Derfor  er   det  vigtigt,  at  få  et  lille  indblik  i  de  læringsteoretiske  tanker,  som  ligger  til  grund   for  ”ideen”  med  portloggen.  

OPERATIV KONSTRUKTIVISME     Operativ  konstruktivisme  betegner  erkendelsesprocessen  som  lukket.  Det  vil   sige,  at  det  dybest  set  kun  er  eleven  selv,  der  har  adgang  til  hans  erkendelsespro-­‐ ces.  Systemisk  lukkethed  er  et  grundvilkår.  Erkendelsesprocessen  består  i  at  træf-­‐ fe  valg.  Man  vælger  noget  fremfor  noget  andet;  ”man  markere  en  forskel”.  Hvis   elevens  erkendelsesproces  er  lukket  for  direkte  adgang,  er  det  så  umuligt  at  lære   nogen  noget?  Ikke  helt  heldigvis.  Elev  kan  lade  sig  forstyrre  af  sin  omverden,  og   undervisningens  kommunikation  kan  forstyrre  og  udfordre  elevernes  tænkning.   Derfor  bliver  det  at  beskæftige  sig  med  kommunikation  overordentligt  vigtigt.   Man  kunne  sige,  at  undervisning  er  kommunikation.  Tænkning  og  kommunikati-­‐ on  operere  hver  for  sig  i  lukkede  systemer.  Læreren  kan  ikke  kommunikerer  med   elevens  tænkning,  og  elevens  kan  ikke  tænke  et  bidrag  ind  i  kommunikationen.   De  to  lukkede  systemer  kan  kun  kobles  via  et  medie.  Det  kunne  f.eks.  være  via   sproget.  Elevens  idéer,  tanker  og  forestillinger  skal  ”eksternaliseres”,  det  vil  sige,   gøres  tilgængelige  for  andre  via  et  medie.  Lad  os  tage  et  eksempel.     Peter  bliver  spurgt  om,  hvad  et  hus  er  for  noget,  og  Peter  har  selvfølgelig  gjort  sig   nogle  tanker  om  idéen  ”et  hus”.  For  at  lade  tankerne  blive  en  del  af  kommunikati-­‐ onen,  så  vælger  Peter  at  bygge  huset  i  legoklodser,  han  eksternalisere  altså  sine   tanker  om  et  hus,  ved  at  bygge  idéen  med  legoklodser.  På  den  måde  kan  Peters   tanker  blive  en  del  af  kommunikationen  igennem  mediet  legoklodser.  Der  opstår   altså  det,  man  kunne  kalde  en  strukturel  oversættelseskobling  mellem  det  psyiki-­‐ ske  system  (tænkningen/bevidstheden)  og  det  sociale  system  (kommunikatio-­‐ nen).          

7


Når vi  tolker  på  det,  vi  hører  i  kommunikationen  med  andre,  kan  vi  ikke  være   sikre  på,  at  de  andre  har  hørt  det  samme.  Vi  kan  absolut  heller  ikke  være  sikre  på,   at  andre  forstår  det  samme  på  baggrund  af  kommunikationen.  Luhmanns  begreb   om  systemisk  lukkethed  får  den  konsekvens  i  praksis,  at  den  enkelte  kun  kan   svare  for  sig  selv  i  forhold  til  ,  hvad  den  enkelte  forstår  ved  det  kommunikerede.   Dette  er  et  grundpræmis  for  kommunikation  og  dermed  også  for  undervisningen.    

KOMMUNIKATIONSMODEL   Succeskriteriet  for  undervisning  er  forståelse.  For  at  opnå  forståelse,  må  man  fore-­‐ tage  en  række  selektioner.     For  at  forstå  hvilke  selektioner  der  foretages  i  forbindelse  med  undervisning  eller   kommunikation,  er  det  relevant  at  bringe  en  kommunikationsmodel  på  banen.  I   det  følgende  lille  afsnit  bruges  Luhmanns  kommunikationsmodel  som  afsæt  for  at   forstå  de  selektionsprocessor  som  foretages  i  en  undervisningssituation,  dels  af   læreren,  men  også  af  eleven.     Modellen  er  bygget  op  over  tre  selektioner:   1. 2. 3.

INFORMATION  -­‐  det,  der  ønskes  kommunikeret  fra  afsender   MEDDELELSE  –  valg  af  form  og  medie   FORSTÅELSE  –  modtageren  tolker  selv  ud  fra  egen  formåen    

Kommunikationens processuelle  forløben  medfører  en  fjerde:   4.

FORSTÅELSES KONTROL  –  kontrollen  går  ud  på  at  overbevise  sig  selv   om,  at  den  anden  har  forstået  det,  som  man  mente,  at  vedkommende   skulle  forstå.  

De første  to  selektioner;  information  og  meddelelse  foretages  af  læreren.  Inden   læreren  går  i  gang  med  sin  undervisning,  har  han  selvfølgelig  forberedt  den.  Han   har  valgt  hvilken  information,  han  gerne  vil  meddele.  Det  er  den  første  selektion.   Lad  os  tage  et  eksempel.  Læreren  skal  undervise  i  brøker.  Han  kan  så  vælge  at  slå   ned  et  givent  sted  i  forhold  til  det  stof,  som  eleverne  skal  igennem,  når  der  er  tale   om  brøker.  Han  kan  vælge  det  lette,  det  meget  svære  eller  et  sted  i  midten.  Når   han  har  truffet  sit  valg  af  information,  så  skal  han  vælge,  hvordan  han  vil  få  in-­‐ formationen  udover  rampen,  hvordan  vil  han  gerne  meddele  informationen.  Det   er  den  anden  selektion.  Læreren  kan  vælge  at  meddele  informationen  på  flere     8  


forskellige måde,  og  igennem  flere  forskellige  medier.  Han  kan  sætte  sig  ned,  og   spille  en  sang  om  brøker  på  klaveret,  stille  sig  op  til  tavlen  og  gennemgå  brøker   med  et  stykke  kridt,  han  kunne  vise  en  animationsfilm  eller  tusinde  andre  ting.   Den  anden  selektion  handler  om  valg  af  meddelelsesform  og  medie.   Nu  kan  læreren  ikke  gøre  mere.  Han  har  selekteret  information  og  meddelelse.   Den  tredje  selektion  er  op  til  eleven  –  modtageren  af  informationen.  Eleven  tolker   selv  ud  fra  egen  formåen.  Det  vil  sige,  han  tolker  dels  ud  fra,  hvad  han  ved  i  forve-­‐ jen  om  brøker,  og  dels  ud  fra  hans  erfaringer  med  meddelelsesformen.  Han  kan   ”stå  af”  på  begge  dele.  Hvis  det  der  meddeles,  altså  informationen  er  for  svær  og   eleven  ikke  har  forudsætningerne  for  at  forstå  det,  ja,  så  er  det  svært  at  binde   informationen  op  på  noget,  som  kendes  i  forvejen.  Han  kan  også  stå  af  på  medde-­‐ lelsesformen.  Hvis  en  sang  om  brøker  er  fuldstændig  i  skoven  i  forhold  til  elevens   måde  at  forstå  på,  så  falder  kommunikationen  til  jorden,  og  læreren  må  vælge  en   anden  meddelelsesform.     Hvordan  skal  læreren  vide,  om  eleven  har  forstået  budskabet?  Det  er  her  det   fjerde  punkt  kommer  ind;  forståelseskontrollen.  Ved  at  stille  spørgsmål  og  spørge   ind  til  elevens  opfattelser,  må  læreren  overbevise  sig  selv  om,  at  eleven  har  for-­‐ stået  det,  som  han  mente  eleven  skulle  forstå.  Hvis  ikke  læreren  er  overbevist,  så   kan  kommunikationen  ”starte  forfra”.  Læreren  kan  forsøge  at  vælge  noget  ”nem-­‐ mere”  informationen,  eller  han  kan  forsøge  sig  med  en  anden  meddelelsesform.   Undervisning  er  kommunikation  og  muligheden  for  kommunikationen  i  et  læ-­‐ ringsmiljø  er  derfor  ekstremt  vigtigt.     Undervisning  er  en  intentionelforstyrrelse  af  det  psykiske  system,  som  foretages   via  kommunikation.  Undervisning  i  en  operationel  konstruktivistisk  læringsfor-­‐ ståelse  er  altså  ”omverden  for  det  psykiske  system  –  den  lærende.    

         

9


SAMTALE FREMMER  FORSTÅELSEN   Essensen  i  en  samtale  er,  at  man  får  prøvet  sin  forståelse  af,  så  det  gamle  mundheld   holder  hele  vejen.   Man  kommer  på  banen  med  sine  egne  bud,  lytter  til  de  andres  måder  at  forstå  det   samme  på,  tænker  og  reflekterer  og  lytter  til  hinandens  kommentarer.  Portloggen   er  skræddersyet  til  den  slags  refleksive  læringsprocessor.  På  portloggen  kan  ele-­‐ ven  komme  på  banen  med  sine  bud  på,  hvordan  ting  hænger  sammen  ved  at  skri-­‐ ve  et  ”indlæg”.  Han  kan  på  portloggen  lytte  til  de  andres  måder  at  forstå  tingene   på,  ved  at  abonnere  på  deres  portlogs  via  Rss-­‐feeds,  eller  han  kan  skrive  sin   kommentar  til  de  andres  udkast  på  deres  portlogs.    Samtidig  kan  han  selv  modta-­‐ ge  kommentarer  på  sine  egne  udkast.  Tænkning,  refleksion  og  kommentering  er   essensen  af  portloggen.  I  sådan  en  dialogbaserede  form  for  undervisning,  som   portloggen  lægger  op  til,  betyder  alle  noget  for  alle.    Fællesskabet  har  stor  betyd-­‐ ning  som  omverden  for  den  enkeltes  tænkning.  Det  vi  gør  eller  siger  skaber  det   sociale  rum,  som  undervisningen  skal  foregå  i.  Den  sociale  virkelighed  er  en  del  af   læringsmiljøet.  En  stor  del  af  elevernes  sociale  virkelighed  foregår  udenfor  sko-­‐ len.  Det  foregår  i  ”uformelle”  sammenhænge;  på  værelset,  på  facebook,  via  sms  i   bussen  og  andre  steder.  Derfor  er  også  den  uformelle  sociale  virkelighed  inviteret   indenfor  på  portloggen.  Portloggen  er  ikke  en  dagbog,  men  elevens  hele  liv  bety-­‐ der  meget  for  læringsmiljøet  og  for  elevens  læringsproces.  Området  ”om  mig”  på   portloggen  er  tænkt  som  en  mulighed  for  eleven  i  forhold  til  at  lave  en  personlig   digital  repræsentation  af  sig  selv.  Facebook  og  Twitter  er  værktøjer,  som  man  ofte   uden  for  skolen  bruger  til  at  repræsenterer  sig  selv  på  nettet,  derfor  spiller  de   også  en  rolle  for  eleven  i  forbindelse  med  læring  og  derfor  også  i  forbindelse  med   portloggen.  

EKSTERNALISERINGER FOREGÅR  I  INDLÆG   På  portloggen  kan  eleven  kommunikerer  i  flere  former  for  sprog.  Han  har  altså   mange  muligheder  for  at  vælge  blandt  mange  meddelelsesformer  (selektion  2   ifht.  kommunikationsmodellen).  Eleven  kommunikerer  eller  afprøver  sin  forstå-­‐ else  på  portloggen  via  ”indlæg”.  Et  indlæg  kan  bestå  af  tekst,  lyd,  billeder,  film,   animationer,  tegneserie  og  meget  andet.  De  forskellige  ”former”  kan  blandes  på   kryds  og  på  tværs.  Sammenblandingen  kalder  man  et  ”mash  up”.  Et  ”mash  up”   med  mange  former  for  medier  sikre,  at  eleven  på  en  fyldestgørende  måde,  kan    

10


udtrykker de  tanker,  idéer  eller  oplevelser,  som  han  har;  altså  meddele  den  in-­‐ formation,  som  han  har  valgt  i  den  form,  som  han  har  valgt.  Samlet  set  kunne  man   kalde  elevernes  indlæg  på  portloggen  for  ”eksternaliseringer.  Et  eksempel  på  en   eksternalisering  kunne  være  følgende:   Clara  har  fået  til  opgave  at  lave  en  aflevering  på  baggrund  af  et  forløb  de  har  haft   på  klassen  omkring  ”identitet  og  følelse”.  Clara  har  på  baggrund  af  undervisnin-­‐ gen  og  hendes  erfaringer  fra  uformelle  sammenhænge  en  forestilling,  idé  eller   oplevelse  af,  hvad  identitet  og  følelse  er  for  noget.  Hun  vælger  at  udtrykke  eller   meddelle  hendes  forestilling  ved  hjælp  af  værktøjer  Wix  på  hendes  portlog.    

Claras  eksternalisering  lavet  i  Wix    

   

11


Eksternaliseringen indeholder  mange  former  for  sprog  eller  medieringer.  Hun   har  en  Ipod  i  midten,  som  afspiller  en  lydfil,  hvor  Clara  har  indtalt  et  digt  om  iden-­‐ titet  og  følelse.  Hun  har  et  billede  fra  billedkunst  i  venstre  side,  som  siger  noget   om  emnet,  et  billede  mere  i  højre  side,  som  også  bidrager  til  meddelelsen,  de   animerede  skyer  i  baggrunden  har  også  en  betydning.  Samlet  set  danner  Claras   eksternalisering  et  ”mash  up”,  og  meddeler  den  forestilling  Clara  har  om  identitet   og  følelse.  Hele  indlægget  er  en  måde  at  få  Claras  idé  eller  forestilling  ud  af  hove-­‐ det.  Claras  tanker  skal  ”eksternaliseres”,  for  at  der  kan  kommunikeres  om  emnet.     Clara  har  selekteret  i  en  masse  information  da  hun  valgte  billeder,  da  hun  valgte   baggrund,  da  hun  valgte  overskriften  og  da  hun  valgte  de  ord,  som  hun  ville  sætte   sit  digt  sammen  af.  Efter  valget  af  informationen,  har  hun  valgt  meddelelsesfor-­‐ men,  som  er  blevet  et  ”mash  up.  Hun  meddeler  sig  i  både  i  det  skrevne,  det  talte   og  i  billedsproget.  Alt  sammen  er  det  med  til  at  imødekomme  de  dialogpartnere,   som  skal  deltage  i  kommunikationen.  Den  kommunikation  som  skal  agere  om-­‐ verden  for  Clara.  En  læringsproces  tager  sin  begyndelse.  

                     

12


DIALOGISK FLERSTEMMIGHED  -­‐  KOMMUNIKATION     ”Et  godt  læringsmiljø  skal  imødekomme  dialogiske  principper  for  den  sociale  prak-­‐ sis.”   Undervising  drejer  sig  om  kommunikation,  og  da  den  norske  professor  Olga   Dysthe  i  1995  introducere  dialogen  som  kernebegreb  i  et  ”flerstemmigt  klasse-­‐ rum”,  rammer  hun  plet.  Dialog,  også  på  portloggen  såvel  som  i  klasseværelset,  vil   altid  være  asymmetrisk.  Der  er  altid  nogle,  der  kan  bidrage  med  nye  forståelses-­‐ muligheder  i  kommunikationen.  Eleverne  imellem  og  læreren  kan  udfordre  hin-­‐ anden  netop  fordi,  der  er  asymmetri  mellem  de  forskellige  stemmer.    

 

13


Claras eksternalisering  på  indlægget  på  portloggen  bliver  genstand  for  dialog  og   kommunikation  via  det  indbyggede  kommentarsystem.  Elever  og  lærer  har  mu-­‐ lighed  for  at  kommenterer  de  indlæg  eller  eksternaliseringer,  som  udkommer  på   portloggen.  Igennem  kommentarer  til  Claras  indlæg  udfordres  hendes  forestillin-­‐ ger,  idéer  og  oplevelser  af,  hvordan  ting  hænger  sammen.     Igennem  dialogen  og  de  asymmetriske  stemmer,  danner  clara  sig  måske  nye  fore-­‐ stillinger  af,  hvad  identiet  og  følelse  er  for  noget.  Identitet  og  følelse  bliver  mere   og  mere  komplekse  begreber  for  Clara  igennem  dialogen  i  kommentarsystemet   på  portloggen  –  hun  lære  noget  igennem  kommunikationen.       Det  kan  man  kalde  en  refleksiv  lærerproces  og  hele  eksemplet  med  Clara,  kan   oplistes  i  en  model,  som  kunne  danne  basis  for  en  generel  forståelse  af  lærings-­‐ processor  på  Portloggen.  

Du  kan  besøge  Claras  portlog  og  den  ovenfor  omtalte  eksternalisering  ved  at  gå  til   denne  adresse:  http://portnote.skoleblogs.dk/  Indlægget  hedder  ”Identitet  og   følelse,  og  du  skal  blot  klikke  på  overskriften  for  at  få  det  fulde  overblik  over  eks-­‐ ternaliseringen  samt  den  dialog  og  kommunikation,  der  har  været  om  indlægget.    

14


PROCESPORTFOLIO Procesportfolioen  indeholder  det  igangværende,  og  behøver  ikke  være  et  færdigt  og   afsluttet  produkt.  Procesportfolioen  er  rettet  mod  at  vise  noget  om  ”processen”   heraf  navnet.   På  Portloggen  sorteres  og  kategoriseres  alle  indlæg  i  kategorier.  Kategorierne  kan   være  fag,  emner,  direkte  opgaver  eller  hvad  der  ellers  passer  sig  som  sorterings-­‐ mekanisme.  Alt  hvad  der  udgives  på  portloggen  er  i  sit  udgangspunkt  privat.  Det   vil  sige,  at  det  udgives  således,  at  det  kun  kan  ses  af  vedkommende,  der  har  udgi-­‐ vet  det,  og  eventuelt  af  den  lære,  som  er  tilknyttet  som  adminsitrator.    

Når  indlægget  er  udgivet  på  portloggen,  er  det  markeret  med  en  dato.  Datoen  er   vigtig  for  at  kunne  følge  en  progression  i  læringsprocessen.  Samtidig  bør  heller   ikke  alt  have  adgang  til  procesportfolioen.  Det  skal  nøje  overvejes  hvorfor  noget   skal  have  adgang  til  procesportfolioen.  Elevens  begrundelse  anspore  ham  til  at   reflekterer  over  det  der  eksternaliseres  i  indlæg  på  portloggen.   Refleksionen  kunne  i  praksis  udformes  som  en  adgangsbillet,  som  de  enkelte   eksternaliseringer  skal  have  påhæftet  for  at  være  legitime  i  procesportfolioen.   Adgangsbillettet  kunne  dreje  sig  om  at  skrive  om:     1. 2. 3.

Hvorfor eksternaliseringen  er,  som  den  er.   Hvorfor  den  er  relevant,     Hvilke  spørgsmål  den  har  foranledet.    

   

15


Specielt det  sidste  spørgsmål  lægger  op  til  at  sætte  gang  i  dialogen  og  kommuni-­‐ kationen  med  andre.  Her  åbnes  der  for  ”de  mange  stemmer”  i  klasseværelset.   I  dialogen  og  kommunikationen  spiller  lærerens  stemme  en  afgørende  rolle,  da   han  som  oftest  ville  kunne  bidrage  til  kommunikationen  på  et  udfordrende  ni-­‐ veau  med  sigte  på  udvikling  af  elevens  potentialer.     Olga  Dysthe  oplister  nogle  analysebegreber  for  en  såkaldt  dialogisk  diskurs:   1. 2.

Autentiske spørgsmål   Optag  og  Høj  værdsætning  

                    Autentiske  spørgsmål  er  helt  centrale  i  dialogen  på  portloggen.  Eleverne  skal   have  mulighed  for  at  tænke  og  reflektere  fremfor  blot  at  gengive  et  svar  på  et   færdigt  resultat.  Det  kunne  f.eks.  være;  ”Miljøet  er  i  vanskeligheder.  Nogle  politik-­‐ kere  foreslår,  at  vi  holder  bilfri  søndag  for  at  redde  miljøet.  Kunne  vi  gøre  noget   andet,  hvad  tænker  du?”  Spørgsmål  er  autentisk.  Læreren  leder  ikke  efter  et  rig-­‐ tigt  svar,  men  er  åben  overfor  elevens  bud.  Elevens  bud  kunne  udmønte  sig  i  et   svar  i  kommentarsystemet  eller  som  et  nyt  indlæg  i  procesportfolioen.    

16


Optag og  høj  værdsætning  handler  om  at  læreren  inkorporere  elevens  svar  eller   formulering.  Han  bygger  altså  videre  på  det,  som  eleven  har  eksternaliseret.  Ved   at  bygge  videre  på  det,  som  eleven  bidrager  med,  så  signalere  han  samtidig  også,   at  bidraget  er  værdifuldt.  Det  er  meningsfuld  medinddragelse  og  langt  fra  de  ”rø-­‐ de  stregers  pædagogik”.   Indlæg  i  procesportfolioen  kan  udvælges  til  præsentationsportfolioen.  Det  er  ikke   alle  indlæg  i  procesportfolioen,  der  vil  blive  udvalgt  og  ført  over  i  en  præsentati-­‐ onsportfolio,  men  muligheden  er  der  med  et  enkelt  klik.  For  at  overfører  et  ind-­‐ læg  fra  procesportfolioen  til  præsentationsportfolioen,  så  behøver  du  blot  at  æn-­‐ dre  indlæggets  status  fra  ”privat”  til  ”offentlig”.  Den  tekniske  forskel  på  proces-­‐ portfolio  og  præsentationsportfolio  er  kun  indlæggets  status.  Kategorier,  tags  og   kommentarer  forbliver  intakte.  

 

17


PRÆSENTATIONSPORTFOLIO Præsentationsportfolioen  skal,  som  også  navnet  antyder,  bruges  til  at  ”præsenterer   noget.  I  præsentationsportfolioen  kan  eleven  fremvise  nogle  særligt  udvalgte  indlæg   for  andre.  Det  kunne  for  eksempel  være  i  forbindelse  med  skole/hjem  samtalen,  hvor   eleven  med  afsæt  i  sin  præsentationsportfolio  viser  frem  og  fortæller.     Indlæg  i  præsentationsportfolien  er  også  påhæftet  en  dato,  for  bedre  at  kunne   holde  styr  på  progressionen  i  læringsprocessen.  Indlæg  sorteres  også  her  under   kategorier,  og  kan  også  påhæftes  tags  eller  emneord.  Adgangsbilletten  til  præsen-­‐ tationsportfolioen  udformes  af  eleven.  Det  kunne  evetuelt  gøres  ved  at  skrive  en   indledende  tekst  med  den  indbyggede  editor  i  selve  indlægget  og  lige  før  ekster-­‐ naliseringen.     Alt  hvad  der  udgives  på  portloggen  er  i  sit  udgangspunkt  privat.  Det  vil  sige,  at  det   udgives  således,  at  det  kun  kan  ses  af  vedkommende,  der  har  udgivet  det,  og   eventuelt  af  den  lære,  som  er  tilknyttet  som  adminsitrator,  men  for  at  give  noget   adgang  til  til  præsentationsportfolioen,  så  skal  indlægget  gøres  offentligt.  Det   gøres  ved  at  vælge  ”Offentlig”  ud  for  ”synlighed”  i  kontrolpanelets  venstre  side.  

 

       

18


DET UFORMELLE  I  DET  FORMELLE   Det  er  overordentligt  vigtigt,  at  eleverne  føler  et  ejeskab  til  deres  egen  læringspro-­‐ ces.  Så  et  ejerskab  i  forhold  til  processen  er  altafgørende  for,  om  portloggen  og  port-­‐ foliosystemet  vil  fungere  som  undervisningsmetode.  Ejerskabet  vil  tydeligt  afspejle   sig  i  de  tekster  og  eksternaliseringer  der  produceres  til  portloggen.     Portloggen  er  udstyret  med  en  lang  række  af  muligheder  for  at  personliggøre   værktøjet.  Ejerskab  opstår  nemlig,  hvis  man  har  mulgihed  og  får  lov  til  at  ”sætte   sit  eget  præg”  på  tingene.  Eleverne  kan  vælge  mellem  et  hav  af  såkaldte  widgets,   der  er  med  til  at  personliggøre  portloggen.  Widgets  er  små  programudvidelser,   som  nemt  trækkes  over  i  højreside  af  portloggen,  og  giver  denne  yderligere  funk-­‐ tioner.  Der  kan  trækkes  nyheder  ind,  vises  seneste  indlæg,  vise  videoer  og  meget   andet.  Et  af  de  faste  elementer,  der  er  med  til  at  styrke  personliggørelse  og  der-­‐ med  ejerskabet,  er  billedet  eller  avataren  af  eleven  selv.  Eleven  kan  selv  vælge  om   det  skal  være  et  paslignende  billeder  eller  en  animeret  avatar,  der  visuelt  skal   repræsenterer  ham  eller  hende.    

 

19


Udover muligheden  for  widgets  og  avatar,  så  rummer  portloggen  også  en  dag-­‐ bogslignende  funktionen  kaldet  ”om  mig”.  Her  kan  eleven  skrive  sig  selv  i  form  af   indlæg  der  har  mere  eller  mindre  personlig  karakter.  Overskriften  giver  lidt  sig   selv.  Det  handler  om  at  skrive  om  sig  selv.   Endelig  har  eleven  mulighed  for  at  vælge  den  visuelle  fremtoning  af  portloggen.   Der  kan  vælges  imellem  mange  forskellige  såkaldte  ”Themes”.  Et  theme  installe-­‐ res  fra  kontrolpanelet  under  ”Udseende”,  og  kan  ændre  portloggens  udseende   fuldstændigt.  Flere  spalter,  andre  skrifttyper,  farver,  billeder  og  meget  meget   mere.  Det  eneste  et  theme  ikke  kan  ændre  er  indholdet,  og  det  netop  pointen  med   themes.  Du  kan  pakke  og  personliggøre  dit  indhold  præcis,  som  du  har  lyst,  ved  at   vælge  lige  præcis  det  theme,  som  passer  dig.  

Portloggen  er  altså  rig  på  muligheder  i  forhold  til  personliggørelse  og  en  person-­‐ liggjort  portlog  styrker  ejerskabet  i  forhold  til  indlæg,  eksternaliseringer  og   kommentarer.     Det  uformelle  og  personlige  præferencer  spiller  en  rolle  –  også  i  et  læringsmiljø.   Portloggen  har  også  mulighed  for,  at  du  kan  tilføje  din  facebook  konto  og  få  direk-­‐ te  adgang  til  den  del  af  dit  personlige  netværk,  og  du  kan  selvfølgelig  også  få  di-­‐ rekte  adgang  til  Twitter,  hvis  du  har  behov  for  det.        

20


RESPONS OG  KOMMENTARER    Respons  og  kommentering  er  måske  nok  det  vigtigste  og  sværeste  aspekt  ved  arbej-­‐ det  med  portloggen.     Det  er  i  kommunikationen  om  elevernes  eksternaliseringer,  at  undervisningen   foregår.  Det  er  på  baggrund  af  kommunikationen  om  eksternaliseringen,  at  ele-­‐ ven  vurdere  og  revurdere  hans  udkast.  Respons  og  kommentering  i  kommentar-­‐ feltet  på  portloggen,  svare  til  kommunikationen  i  klasseværelset,  så  kommente-­‐ ringen  svare  til  undervisning,  hvis  vi  fastholder  den  antagelse,  at  undervisning  er   kommunikation.   Der  er  selvfølgelig  fordele  og  ulemper  ved  digital  kommunikation,  også  på  Port-­‐ loggen.  En  af  ulemperne  er  tidsspektret.  Der  er  ikke  ”immediately  respons”.   Kommunikationen  foregår  skrifteligt  i  et  kommentarfelt,  og  det  er  ikke  lige  så   smidigt  som  en  samtale.  Fordelene  ved  skriftelig  kommunikation  og  respons  op-­‐ vejer  dog  langt  tidsspektret.   Når  der  kommunikeres  ”face  to  face”,  kan  det  være  svært  at  fastholde  præcist,   hvad  der  egentlig  blev  sagt.  På  Portloggen  fastholdes  kommunikationen  i  kom-­‐ mentarfeltet,  men  ikke  nok  med  det.  Kommunikationen  låses  også  til  det  indlæg   eller  den  eksternalisering,  som  responsen  er  givet  til.  I  princippet  kan  man  sige,  at   eleven  står  med  et  færdigt  produkt  (hans  indlæg/eksternalisering),  men  han  står   samtidig  med  undervisningen/kommunikationen,  der  viste  ham  vejen  til  ekster-­‐ naliseringen.  Med  portloggen  kan  han  altså  fastholde  både  hans  idé,  men  også  de   udviklingstrin  han  gennemgik,  for  at  nå  idéen.  Det  er  en  unik  mulighed  for  at  få   indblik  i  ens  egen  læringsproces.  Eleven  har  mulighed  for  at  stille  sig  ved  siden  af   sig  selv,  og  via  repsons  og  kommentarer  betragte,  hvordan  han  lærte.  Han  lære  at   lære.  Han  bliver  med  fastholdelsen  af  responsen  i  stand  til  at  reflekterer  over,   hvordan  han  reflekterer,  og  på  baggrund  af  denne  metarefleksion,  kan  han  måske   spotte  mønstre  og  strukturer  i  måden  han  lærer  på.  Disse  mønstre  kan  så  anven-­‐ des  i  mange  andre  sammenhænge.  Fastholdelsen  af  kommunikationen  sammen   med  eksternaliseringen  gør  eleven  i  stand  til  at  iagttage  sine  egne  iagttagelser.   Kommunikationen  i  kommentarfeltet  på  portloggen  er  ikke  begrænset  til  skrift-­‐ sproget.  Fordi  portloggen  bygger  på  en  alsidig  teknologi,  kan  du  udvide  de  former   for  sprog,  du  vælger  at  kommunikerer  i.  Du  kan  eksempelvis  give  respons  via  en   videovejledning,  via  en  lydfil,  via  en  tegneserie  eller  måske  en  animationsfilm.   Kommentarfeltet  er  altså  ikke  begrænset  i  forhold  til  alt  det,  du  kan  i  indlæg.  Ind-­‐  

21


holdet kan  præsenteres  på  mange  forskellige  måder  også  i  kommentarfeltet.  Det   handler  om  at  øge  redundansen.   Formålet  med  respons  og  kommentering  er  ikke  en  endelig  slutbedømmelse.   Formålet  med  responsen  er,  at  eleven  skal  kunne  anvende  denne  kvalificerende  i   forhold  til  hans  arbejdsproces.  Her  trækker  idéen  om  respons  på  ”procesoriente-­‐ ret  skrivepædagogik”.     Kommenteringens  kunst  er  svær  og  kræver  lidt  øvelse.  Det  kræver  håndhævede   faste  rammer  og  en  portion  gensidig  tillid  og  tryghed  at  gå  i  responsdialog  med   hinanden.  Derfor  er  et  regelsæt  som  udgangspunkt  en  rigtig  god  idé.  Følgende   regelsæt  er  med  inspiration  fra  bogen;  ”Portfoliopædagogik”  af  Claus  Madsen.   Her  deles  responsen  og  kommenteringen  op  i  4  faser:  

Forudsætninger   1. 2. 3. 4.

Begge parter  –  responsmodtager  og  responsgiver  –  lytter  aktivt  til  hin-­‐ anden.   Den  aktive  lytning  forudsætter,  at  man  tier  stille,  når  den  anden  taler.   Den,  der  ejer  produktet,  ejer  beslutningen   Ejeren  af  produktet,  responsmodtageren,  tager  noter  undervejs  og  skal   ikke        forsvare  sit  produkt.                  

A. Optakten 1. 2.

Responsmodtager tager  pænt  imod  responsgiver   Responsgiver  indleder  med  en  venlig  og  høflig  hilsen.  Lidt  lige  som  man   ville  starte  et  brev.  

B. Responsfasen 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Responsgiver begynder  med  positive  kommentarer   Alle  kommentarer  skal  være  konkrete   Stil  værdineutrale  opklarende  spørgsmål   Kritik  skal  være  konstruktiv  og  formuleres  som  åbne  spørgsmål   Responsmodtageren  beslutter  selv,  om  han/hun  vil  gøre  brug  af  indkom-­‐ ne  ændringsforslag   Responsmodtager  takker  i  en  kommentar,  for  den  indkomne  respons.  

 

22


e t p o r t f o l i o k o n c e p t

Portloggen - et portfolio koncept  

Lyst til at bygge en tidssvarende portfolio? Læs hæftet og find ud af hvordan og hvorfor.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you