”Farven sort markerer det stemningsmæssige mørke i stykket. Men måske indeholder Räddad i forhold til Et dukkehjem et lille potentielt lys. Italien. På samme måde er Helmer også både den hårde mand der mener at skulle opdrage sin hustru og målrettet søger karrieren, og også sårbar både hvad angår hans sygdom, der skyldtes overanstrengelse, og hans desperate løsningsforslag da Nora til sidst vil bryde ud af ægteskabet. Helmer ser en mulighed i at de kunne blive ved med at leve sammen ”som bror og søster” (s. 83). Dette afviser Nora omgående med ordene ”Der må være full frihet på begge sider” (s. 83). Personerne i Räddad er mere stringente i deres selvfremstillinger. Allerede i 1. akts første scene slår Oscar sit syn på kvinder fast: ”jag kan inte fördra kvinnor ’med huvud’” (s. 70), hvilket dog ikke gælder hans mor. Oscar fortsætter videre: ”Mannens ställning förvandlas inte genom äktenskapet, endast kvinnans; men det där förstår du inte, du lila” (s. 71). Oscar kan fortsætte sit ungkarleliv ind i ægteskabet, det fremgår flere steder at Oscar har forhold til andre kvinder (jf. s. 90 + s. 116), bl.a. finder Viola et foto foræret til Oscar med dedikation fra en anden kvinde (s. 76). Oscar fremstilles som en person der er formet af arv og miljø. Hans mor har opdraget ham strengt, en opdragelse han gerne ser overføres til sønnen Alf. Centralt i denne opdragelsesmetode står ordene ”Av ondska blir kraft” (s. 73). Som tilskuer spørger man sig selv om sætningen ikke burde lyde ’av ondska blir ondska’. Oscar agerer og signalerer kraftfuldhed, men uden hensyntagen til sine omgivelser og finansierer sit overforbrug ved at begå underslæb i banken. Viola bærer igennem stykket en sort kjole. Første forklaring går på at det er pga. sørgeperioden efter svigerfaderens død. Viola forklarer selv: ”Jag begagner aldrig annat än svart” (s. 79), mens Oscar polemiserer at hun efter sønnen Alfs fødsel har ”spelat nunna” (s. 79). Man kunne tilføje at Viola bærer sort som markering af døden i stykket. Svigerfaderen er død, Violas mor er død, hendes far skød sig, Milde vil snart dø i en kurby i Tjekkiet, Alf dør (som før ham også en lille datter), og ægteskabet er så stendødt at Oscar glemmer alt om Violas fødselsdag. Farven sort markerer det stemningsmæssige mørke i stykket. Men måske indeholder Räddad i forhold til Et dukkehjem et lille potentielt lys. Hvor Nora går ud fra slutscenen med en frihed uden sikkerhedsnet, så har Viola måske sin barndomsven Nils og sin hjemegn som støtte på vejen ud af ægteskabet. Räddad er for sin tid et radikalt drama der belyser ægteskabet uden formildende filtre. Efter stykket rejser spørgsmålet sig: Hvem er ’räddad’? Oscar mener sig reddet, men dette er i så fald
”
kun en økonomisk redning og ikke en menneskelig, og Viola er reddet ud af ægteskabet, men uden penge og med døden som følgesvend. Stykket er illusionsløst i sin skildring af den moderne tilværelse som eksistentielt fritsvævende. August Strindberg lader også døden stå centralt i sin novelle ”Ett dockhem”. Historien er, i modsætning til de to stykkers komprimerede tidsforløb, langstrakt. Hér ses ikke et afgørende nedslag i et ægteskab, men et ægteskab tidsligt foldet ud mellem ungdom og død. I novellens første sætning har ægteskabet allerede varet i seks år, men ”de voro som ett par förlovade” (s. 188). Novellen haster videre, de bliver ældre, Pall bliver tyndhåret, og der kommer flere børn til. Krisen indtræffer da Gurli får en veninde, Ottilia, der introducerer hende til rationalitet, kristen moral og i en intertekstuel henvisning til Ibsens Et dukkehjem. Gurli begynder at tvivle på sin rolle og position i ægteskabet. Novellens centrale metaforik ligger i Palls kritik af Et dukkehjem. Han bruger to billedvinkler, dels en kartografisk (med afsæt i hans erhverv som kaptajn i flåden) beskrivelse af bogen, ”Den var som ett illa utprickat farvatten, där man kunde törna när som helst” (s. 198), dels med en nøddemetaforik: ”Det skall hin hårde sitta och knäppe såna nötter, som äro svarta ini när man väl får hål på dem” (s. 198). Ægteskabets nedre kulmination kommer i en samtale mellem ægtefællerne, hvor de kommer forbi den lille kolerakirkegård (!). I Gurlis optik er deres ægteskab et dukkehjem, mens Pall insisterer på at ”kärleken är en känsloaffär” (s. 201). Gennem sin svigermors råd om at gøre Gurli jaloux lykkes det dog Pall at hive Gurli ud af hendes vildfarelse, til novellens morale, at ægteskabet skal være et liv hvilende i nuet med sex og sanselighed og accept af tidens uafvendelige fremadrullen, hvor ingen går og ”väntar på vidunder som bara finnas i sagaböckerna” (s. 210). Litteratur Agrell , Alfhild: Dramatiska arbeten, red. af Christo Burman og Jenny Berggren, Atrium Förlag, Umeå, 2012. Heri indgår ”Räddad”, oprindeligt udgivet i 1882. Ibsen, Henrik: Et dukkehjem, Gyldendal Norsk Forlag, 2011. Strindberg, August: Samlade skrifter av August Strindberg. Fjortonde delen. Giftas. Äktenskapshiatorier, Albert Bonniers Förlag, Stockholm, 1913. Heri indgår novellen ”Ett dockhem”, oprindeligt udgivet i 1884.
DANSK NOTER 53