Endelser der driller - Forlaget Morfema

Endelser der driller Bøjningsmorfemer der lyder ens, men staves forskelligt

-r -ere -er -ed -rer

-edet -erer -rere -et -re -ende -ene

Natalie Forbert Petersen

-ede

Forlaget Morfema

Indhold Introduktion

Morfemer, ordklasser og brug af Den Danske Ordbog (DDO) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Øvelser i morfemdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

Ordklasser og bøjningsmorfemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

R-problemer

Substantiver med r-problemer, type 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Substantiver med r-problemer, type 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Substantiver med r-problemer, type 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Adjektiver med r-problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Verber med r-problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

fx en vare/flere varer

fx en murer/flere murere

fx et klaver/flere klaverer, en direktør/flere direktører fx klogere, rar/rare/rarere fx at svare/jeg svarer

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

Substantiver der slutter på -ed(e) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28

Adjektiver der slutter på -et og -ede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31

Verber i datid og kort tillægsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

fx en måned, et billede

fx en plettet hund/flere plettede hunde fx jeg ejede/jeg har ejet

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

Substantiver i bestemt form flertal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

Verber i lang tillægsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

40

Skal ordet slutte på -ene eller -ende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

41

fx et lys/lysene

fx at lyse/lysende

fx lysene/lysende

Diktater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Til læreren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Morfemer, ordklasser og brug af DDO Morfemer

Morfemer er de betydningsdele, som ord er sat sammen af. Kendskab til ordenes morfemer hjælper dig, når du skal stave. Derfor skal du i mange af øvelserne i denne bog dele ord i to slags morfemer: Rodmorfemer og bøjningsmorfemer.

Rodmorfem

Et rodmorfem er den korteste form af et ord. Rodmorfemer er ord i sig selv og kan stå alene uden andre morfemer, fx: frisør klog spis

Bøjningsmorfem

Et bøjningsmorfem er en endelse som sættes efter rodmorfemet.

Bøjningsmorfemet fortæller om, hvilken form, tal eller tid ordet står i, fx: frisører klogt spiste Bøjningsmorfemer kan ikke stå alene uden et rodmorfem.

Ordklasser

Rodmorfemerne tilhører forskellige ordklasser. De tre vigtigste ordklasser på dansk er: substantiver (navneord) adjektiver (tillægsord) verber (udsagnsord).

Substantiver, adjektiver og verber har hver deres bøjningsmorfemer.

Se oversigten over ordklassernes bøjningsmorfemer på side 6.

Rodmorfemer kan nogle gange skifte ordklasse, fx et svar (substantiv) og at svare (verbum).

Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog (DDO) bruges igennem hele dette materiale og kan downloades som gratis app eller åbnes i en browser https://ordnet.dk/ddo.

Lav fællesopslag af frisører, klogt, spiste i DDO i klassen. Tal om, hvor og hvordan man kan se informationer vedrørende ordenes bøjning (bøjningsmorfemer), ordklasse og betydning.

Vær altid opmærksom på at vælge den rigtige ordklasse, hvis et rodmorfem kan tilhøre flere forskellige ordklasser.

4

Introduktion

Øvelser i morfemdeling Del ord i morfemer og skriv ordklassen Del ordene nedenfor i morfemer ved at sætte en streg | imellem rod- og bøjningsmorfem. Skriv rodmorfemet og ordklassen (substantiv, adjektiv eller verbum) ved siden af. Få hjælp til at finde ordklassen i DDO. Ord frisør|erne

Rodmorfem

Ordklasse

Ord

frisør

substantiv

Rodmorfem

Ordklasse

kørende

klaveret

svarede

lysene

klogere

lyser*

rart

sure

dyrest

Morfemdeling af ord med dobbeltkonsonanter En del danske ord får dobbeltkonsonant, når de bøjes (fx bus/bussen). Når du deler ordet i morfemer, skal dobbeltkonsonanten ”klistres” til rodmorfemet (buss | en) – den hører ikke til bøjningsmorfemet.

Del ordene med dobbeltkonsonant i morfemer ved at sætte en streg | imellem rod- og bøjningsmorfem. Skriv rodmorfemet til højre for ordet med dobbeltkonsonanten i parentes. substantiver hatt|e

adjektiver

hat(t)

verber

smukkere

klippede

koppen

tætte

spærrer

sygdomme

tørrest

skinnende

Sammensatte ord og bindebogstaver Sammensatte ord er ord sat sammen af to eller flere rodmorfemer (fx vegetarmad). Nogle sammensatte ord indeholder bindebogstaverne -e- eller -s- (fx juletræ, aftensmad). Bindebogstaver binder rodmorfemerne sammen.

Sæt en streg | imellem rodmorfemerne og marker eventuelle bindebogstaver:

porresuppe

varelager

hårtørrer

medarbejdersamtale

papirfly

frisørsalon

byggemarked

vedrøre

hvidkålshoved

afspærre

* Bemærk at DDO bruger infinitiv (navneform) som verbets grundform (fx at lyse). Denne bog tager udgangspunkt i imperativformen, som er verbets rodmorfem (fx lys), se side 6. I DDO findes rodmorfemet (imperativ) altså ved at tage -e væk fra infinitivformen.

Introduktion

5

Ordklasser og bøjningsmorfemer Substantiver (navneord) Substantiver er ord for levende væsener, ting, begreber og følelser. Substantiver kan bøjes i ental og flertal samt ubestemt og bestemt form. Man kan dele substantiver op i grupper efter, hvordan de danner ubestemt flertal.

Rodmorfemet er ubestemt ental formen (uden artiklen en/et).

Ental ubestemt Rodmorfem

Ental bestemt

Flertal ubestemt

Flertal bestemt

en hare / et øre / et billede

-n / -t

-r

-rne

en tømrer*/ en skål / et hus

-en / -et

-e

-ne* /-ene

en frisør / et klaver en måned / et hoved

-en / -et

-er

-erne

en is /et lys

-en / -et

-

-ene

Adjektiver (tillægsord) Adjektiver giver nærmere oplysninger om substantiver. De fortæller fx om substantivets form, farve, størrelse eller graden af en egenskab. Adjektiver følger substantivets form og kan bøjes i grundform, t-form og e-form samt gradbøjes. Rodmorfemet er adjektivets grundform. t-form

e-form

Komparativ Gradbøjning 2. grad (mere)

Superlativ Gradbøjning 3. grad (mest)

Bestemt superlativ 3. grad

klog

-t

-e

-ere

-est

-este

tidlig

-t

-e

-ere

-st**

-ste

ternet

-

-ede

(mere)

(mest)

(mest)

Grundform Rodmorfem

Verber (udsagnsord) Verber beskriver en handling eller en tilstand. De kan bøjes i tid og indeholder også formerne imperativ (bydeform), infinitiv (navneform) og kort og lang tillægsform. Man kan dele verberne op i grupper efter, hvordan de danner datid. Rodmorfemet er imperativformen.

Imperativ (bydeform) Rodmorfem

Infinitiv (navneform)

Nutid

Datid

Kort tillægsform

Lang tillægsform

1

svar

-e

-er

-ede

-et

-ende

2

lys

-e

-er

-te

-t

-ende

Gruppe

* Substantiver der har bøjningsmorfemet -e i ubestemt flertal har normalt bøjningsmorfemet -ene i bestemt flertal (fx en skål/ skåle/skålene). Dette gælder ikke substantiver med r-problemer, type 2. De mister -e i bestemt flertal og slutter i stedet på -ne (fx en tømrer/tømrere/tømrerne). ** Adjektiver der slutter på -ig/-lig mister -e i bøjningsmorfemet for superlativ og superlativ bestemt form.

6

Introduktion

Endelser

der

driller

Substantiver med r-problemer, type 1 Type 1 substantiver med r-problemer er en lille gruppe substantiver.

I ubestemt ental slutter rodmorfemet altid på -re (fx en myre).

I ubestemt flertal tilføjes bøjningsmorfemet -r (fx flere myrer).

ᶺ

Endelserne -re og -rer udtales ens [ ]. Derfor er det umuligt at høre forskel på ubestemt ental og flertal.

Det kan medføre stavefejl.

1. Hvad forestiller billedet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. tåre

aborre øre

1. en

aborre

myre nyre

porre vare

6. en

2. en

7. et

3. en

8. en

4. en

9. en

5. en

10. en

Læs ordene højt i klassen og tal om deres betydning.

8

R-problemer

båre syre

hare

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv dem i samme rækkefølge. Husk at dele imellem rod- og bøjningsmorfem. ubestemt ental

bestemt ental (-n/-t)

ubestemt flertal (-r)

bestemt flertal (-rne)

en aborre

aborre-n

aborre-r

aborre-rne

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Husk, at ubestemt ental og ubestemt flertal udtales ens.

3. Hvilke ord rimer?

Find ord som tilhører rimfamilierne -are, -yre, -orre og -åre. tåre

hare nyre

båre syre

porre aborre

vare øre

myr

Læs rimfamilierne højt: - are

- yre

- orre

- åre

h + are

+

+

+

+

+

+

+

+ Hvilket ord har ikke en rimfamilie?

Hvilke to rimfamilier udtales ens, men staves forskelligt?

Læs ordene i rimfamilierne højt sammen med din makker.

R-problemer

9

Hvornår skal du bruge ental, flertal, ubestemt og bestemt form af substantivet?

Ental bruges, når der kun er én af substantivet. Flertal bruges, når der er to eller flere af substantivet.

Ubestemt form (ental/flertal)

Bestemt form (ental/flertal)

1. Når der ikke er tale om nogen bestemte personer/dyr/ting/ begreber Der løber en hare/harer på marken

1. Når der er tale om en eller flere bestemte personer/dyr/ting/ begreber Haren løber, fordi jægeren skyder efter den/ Porrerne skylles før de snittes

2. Når der er tale om noget generelt En vare kan stige i pris/Harer er brune

2. Efter præposition (forholdsord fx i, på, til, over, under osv.)

De kigger på haren/harerne

3. Især efter: en/et, nogen/noget/nogle, flere, mange, talord og flertalsudtryk som fx ”fyldt med”, ”begge”, ”adskillige” o.l.

Butikken har adskillige varer på tilbud

3. Når vi taler om kroppen Jeg har ondt i hovedet/ørerne

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -n/-t, -r, -rne 1. Da jægeren skød, løb hare

deres vej.

2. Efter at have fået en ny nyre

fik patienten sine kræfter tilbage.

3. Du skal skylle porre

til den er helt ren for jord.

4. Den skadede fodboldspiller blev lagt på båre

.

5. Butikken har fyldt hylderne med nye vare

.

6. Der var en vældig aktivitet blandt myre

i myretuen.

7. Hun sætter en ny ørering i øre 8. Der lever mange aborre 9. Stærk syre 10. Tåre

. i vandløbet.

er meget ætsende. , som løber ned af Olivias kinder, skyldes hendes høfeber.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal og ubestemt/bestemt form.

10

R-problemer

5. Skriv ubestemt ental eller ubestemt flertal 1. (aborre/aborrer) Lystfiskeren fangede en stor

.

2. (båre/bårer) De to ambulancefolk kom løbende med en

.

3. (hare/harer) Under jagten skød jægeren både fasaner og

.

4. (vare/varer) Hun sammenlignede netbutikkernes priser for at få den billigste 5. (myre/myrer) Haven er fuld af

.

.

6. (nyre/nyrer) Patienten havde svage 7. (porre/porrer) Jeg bruger økologiske kartofler og 8. (syre/syrer) Der var mange forskellige 9. (tåre/tårer) Forældrene kniber en 10. (øre/ører) Jeg har haft ondt i mit højre

. til suppen. og baser i kemilokalet. til deres datters bryllup. hele natten.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med substantiver med r-problemer, type 1 på side 44.

R-problemer

11

Substantiver med r-problemer, type 2 Type 2 substantiver med r-problemer er en stor gruppe substantiver. De betegner ofte en person, som udfører en bestemt handling, har en bestemt jobfunktion eller nationalitet. Derudover kan de også betegne fx ting, apparater og redskaber.

Type 2 substantiver med r-problemer slutter på -er i ubestemt ental (fx en murer).

I ubestemt flertal tilføjes bøjningsmorfemet -e (flere murere).

ᶺ

ᶺᶺ

Endelsen -er udtales [ ] og -ere udtales i tydelig udtale [ ]. I almindelig udtale kan det dog være svært at høre forskel på ubestemt ental og flertal. Det kan medføre stavefejl.

1. Sorter substantiverne efter betydning og skriv dem i skemaet nedenfor Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. en murer en bulgarer en hårtørrer

en syrer en forbruger en computer

Personer og job

en murer

en tømrer en politiker en medarbejder Ting, apparater og redskaber

en togfører en skruetrækker en svensker

Nationaliteter

Hvad laver eller gør de forskellige personer? Hvad bruger man tingene og redskaberne til?

Hvilke lande kommer de forskellige nationaliteter fra?

12

R-problemer

2. Bøj Substantiverne Bøj substantiverne fra opgave 1. ubestemt ental en murer

bestemt ental (-en)

murer-en

ubestemt flertal (-e)

murer-e

bestemt flertal (-ne)

murer-ne

en tømrer en togfører en forbruger en politiker en medarbejder en skruetrækker en hårtørrer en computer en syrer en bulgarer en svensker

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer.

Vær især opmærksom på udtalen i ubestemt ental og ubestemt flertal.

3. Labyrint

Find vej igennem labyrinten. Du skal gå skiftevis på ubestemt ental og ubestemt flertal.

Start

v|

tømrer

syrer

computer

skruetrækkere

murer

svenskere

mureren

forbrugere

bulgareren

syrere

togfører

hårtørrere

medarbejder

tømrer

bulgarer

politikeren

skruetrækkeren

svenskerne

togførerne

politikere

v|

Slut

R-problemer

13

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -en, -e, -ne

Læs om, hvornår man bruger ental/flertal og ubestemt/bestemt form på side 10.

1. Hårtørrer

i omklædningsrummet er begge i stykker.

2. Magnus er lige blevet færdigudlært som murer

3. Ingen af skruetrækker

i værktøjskassen havde den rigtige størrelse.

4. De to politiker

5. Computer

var uenige om næsten alt.

er helt ny.

6. ”Toget kører ikke længere” meddelte togfører

7. Medarbejder

i højtaleren.

var meget tilfredse med firmaets kantine.

8. I klassen går der en del syrer

9. Mange forbruger

10. Tømrer

.

, men kun en enkelt bulgarer

.

vil gerne betale ekstra for et klimavenligt produkt.

ringede og fortalte, at han var forsinket.

11. Min svigermor er svensker

og kommer fra Skåne.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal og ubestemt/bestemt form.

14

R-problemer

5. Skriv ubestemt ental eller ubestemt flertal 1. (murer / murere) Begge

arbejdede hårdt for at blive færdige med opgaven.

2. (syrer / syrere) I klassen er der kun én

.

3. (forbruger/ forbrugere) Mange vil gerne betale ekstra for at få økologiske varer.

4. (hårtørrer / hårtørrere) I svømmehallens omklædningsrum hænger to

.

5. (togfører / togførere) ”Toget er aflyst, fordi flere af vores

strejker” meddelte en stemme i højtaleren.

6. (tømrer / tømrere) Han har arbejdet som 7. (medarbejder / medarbejdere) Firmaet søger en ny

i mere end 25 år. til regnskabsafdelingen.

8. (bulgarer / bulgarere) Min veninde er gift med en

.

9. (computer / computere) Hele afdelingen har fået nye, bærbare

.

10. (politiker / politikere) Borgmesteren valgte at stoppe som aktiv mere tid til sin familie.

, fordi han ville have

11. (svensker / svenskere) Om sommeren lejer mange tyskere, nordmænd og 12. (skruetrækker / skruetrækkere) Peter kunne ikke finde den lille

sommerhuse i Danmark.

.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med substantiver med r-problemer, type 2 på side 45.

R-problemer

15

Substantiver med r-problemer, type 3 Type 3 substantiver med r-problemer er en gruppe substantiver, hvor rodmorfemet typisk er et fremmedord indlånt fra fx latin. Ligesom type 2 substantiver med r-problemer betegner de en person, som udfører en bestemt handling eller som har en bestemt jobfunktion samt forskellige ting, apparater og redskaber.

Derudover kan de også betegne begreber.

I ental ubestemt slutter type 3 rodmorfemet på trykstærk vokal + r (fx -ar, -er, -ir, -or, -ur, -ær og -ør).

Ubestemt flertal slutter altid på tryksvagt -er [ ] (fx en frisør/flere frisører).

ᶺ

ᶺ

Bøjningsmorfemet -er [ ] kan nemt forveksles med andre endelser med samme lyd – fx endelserne for substantiver med r-problemer, type 1 og 2. Det kan medføre stavefejl.

1. Hvilken betydning passer med ordet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog og skriv dem ved den rigtige betydning nedenfor. en vegetar en metafor

et klaver

Betydning En person der ikke spiser kød

en frisør et papir

en karakter

Personer og job 1. er en

vegetar

16

en frisør en direktør

en barber

en sekretær en elevator

Ting, apparater og redskaber

Betydning Materiale lavet af plantefibre.

Bruges til at skrive eller tegne på eller til at pakke noget ind i

7.

er et

En person som er leder af en virksomhed, en større institution eller lignende

2. er en

En kabine der ved hjælp af en motor kan hejses op og ned og transportere personer eller gods mellem en bygnings etager

8.

er en

En person hvis job det er at barbere mænds skæg af eller klippe deres hår og skæg

3. er en

Et stort tangent instrument

9.

er et

En person der midlertidigt arbejder i en anden persons stilling

4. er en

En person hvis job det er at klippe og ordne folks hår og evt. barbere eller klippe skæg En person der arbejder på et kontor med brev­skrivning, telefonpasning og lignende opgaver

R-problemer

Betydning

en vikar

Begreber 10. er en

5. er en

En betegnelse for en elevs eller en studerendes præstation. Ofte udtrykt i et tal fra en skala, fx 12-skalaen

11. er en

6. er en

Luftens, kroppens eller et stofs varmetilstand. Måles fx i celsius eller fahrenheit Et sprogligt udtryk, som ikke skal forstås bogstaveligt, men i overført betydning

12. er en

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv dem i samme rækkefølge. ubestemt ental 1. en vegetar

bestemt ental (-en/-et)

ubestemt flertal (-er)

bestemt flertal (-erne)

vegetar-en

vegetar-er

vegetar-erne

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer.

Vær især opmærksom på udtalen i ubestemt ental og ubestemt flertal.

3. Udtale og tryk

Gentag ordene efter din lærer og tal om udtalen. Stavelser med tryk er markeret med fed. vi-kar

vi-ka-rer ka-rak-ter

ka-rak-te-rer

bar-ber

bar-be-rer me-ta-for

me-ta-fo-rer

fri-sør

fri-sø-rer se-kre-tær

se-kre-tæ-rer

kla-ver

kla-ve-rer ve-ge-tar

ve-ge-ta-rer

pa-pir

pa-pi-rer tem-pe-ra-tur

tem-pe-ra-tu-rer

di-rek-tør

di-rek-tø-rer e-le-va-tor

e-le-va-to-rer

Læs ordene højt sammen med din makker. Hjælp hinanden med at lægge trykket på den rigtige stavelse.

Substantiver type 3 har normalt en trykstærk endelse, men trykket kan ligge anderledes i ord, som slutter på -or.

Hvordan er lyden af -or i metafor? Hvordan er lyden af -or i elevator?

Hvordan ændrer udtale og tryk sig i ordet elevator fra ental til flertal? Se ovenfor.

R-problemer

17

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -en/-et, -er, -erne Læs om, hvornår man bruger ental/flertal og ubestemt/bestemt form på side 10.

1. Frisør

i den store salon havde allesammen travlt.

2. Hos barber

i Nørregade 4 kan mænd få trimmet skægget for 250 kr.

3. Han bruger mange metafor

, når han taler.

4. Hun er lykkelig for sit nye, smukke klaver

5. ”Papir

.

er faldet på gulvet – vil du samle det op?”

6. Temperatur

bliver ikke så høje i den kommende uge.

7. ”Hvor længe har du været vegetar

8. ”Skal vi tage elevator

?”

eller trappen op?”

9. Min veninde er dygtig og får altid gode karakter

10. Afdelingens to sekretær

.

er begge på kursus i dag.

11. Ved siden af sit studie arbejder Signe som vikar

på en folkeskole.

12. Ifølge Danmarks Statistik er kun 15 % af direktør

i Danmark kvinder.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal og ubestemt/bestemt form.

18

R-problemer

5. Skriv ubestemt ental eller ubestemt flertal 1. (frisør/frisører) Emma er uddannet

.

2. (elevator/elevatorer) Der blev installeret to nye

på togstationen.

3. (vegetar/vegetarer) Jeg har valgt at blive

for at leve mere klimavenligt.

4. (metafor/metaforer) Teksten indeholdt en del

og var svær at forstå.

5. (temperatur/temperaturer) Hvilken skal jeg stille ovnen på?

6. (vikar/vikarer) Skolen har ansat tre dygtige 7. (barber/barberer) Hos den nye

. kan mænd få en stilren barbering.

8. (papir/papirer) Jeg kan ikke finde mine 9. (direktør/direktører) Firmaet har to administrerende

fra undervisningen! .

10. (klaver/klaverer) Musiklæreren spillede på det gamle 11. (sekretær/sekretærer) Vores afdeling har brug for flere 12. (karakter/karakterer) Er du tilfreds med din

. . for opgaven?

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt ental/flertal.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med substantiver med r-problemer, type 3 på side 46.

R-problemer

19

Adjektiver med r-problemer

Adjektiver kan have flere slags r-problemer, der kan medføre stavefejl.

For det første er det svært at høre, hvordan man skal stave bøjningsmorfemet, når man gradbøjer i komparativ.

ᶺᶺ].

Adjektiver med regelmæssig gradbøjning i komparativ har altid bøjningsmorfemet -ere [

Adjektiver med uregelmæssig gradbøjning kan også være svære at stave. De skal derfor slås op i en ordbog eller læres udenad.

Desuden kan det være svært at høre forskel på grundform, e-form og komparativ for adjektiver med rodmorfemer, som slutter på -r (fx rar, rare, rarere).

1. Sæt streg til det adjektiv, som betyder det modsatte Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. klog

spredt

tør

uvenlig

svær

dum

få

lille

tidlig

god

rar

kort

slem

nem

stor

våd

tæt

sen

lang

mange

2. Find rodmorfemet og skriv adjektivet i grundform, e-form og komparativ

Se oversigten over adjektivernes bøjning på side 6. Adjektiver med * har uregelmæssig gradbøjning. Du skal derfor slå dem op i DDO for at se, hvordan de bøjes i komparativ. ordet

grundform (rodmorfem)

e-form (-e)

komparativ (-ere)

rar|e svært tørrest tætte tidligst kloge langt* store*

få* (kun flertal)

få

slem*

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær opmærksom på udtalen i de forskellige bøjninger.

20

R-problemer

Der kommer -e på adjektivet Hvis substantivet står i flertal

Hvis der er tale om bestemt form

to kloge piger

Pronominerne (stedord) den/det den kloge pige/det kloge barn Possessive pronominer (ejestedord) min kloge pige/vores kloge barn Genitiv (ejefald) mandens kloge datter/Sørens kloge søn

3. Skriv adjektivet i parentes i e-form 1. (rar) Den

mand viste os vej til hotellet.

2. (klog) Virksomheden søgte

hoveder til de ledige stillinger.

3. (svær) Han klarede sin

eksamen.

4. (stor) Børnene er

nu.

5. (få) Hun har kun

penge sidst på måneden.

6. (tidlig) Jægerne gik på jagt i det 7. (tæt) Danmark har 8. (tør) Havens

daggry. forbindelser til Sverige.

græs er gult og vissent.

9. (lang) Hun børstede sit

hår.

10. (slem) Han var klassens

dreng.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Tal om sætningerne – hvorfor skal adjektiverne stå i e-form?

R-problemer

21

Adjektiver i komparativ Man bøjer adjektiver i komparativ, når man sammenligner to personer/ting/situationer mv. med hinanden Hun er klogere end de andre i sin klasse.

ᶺᶺ] i komparativ (fx klogere).

Regelmæssige adjektiver har altid bøjningsmorfemet -ere [

Uregelmæssige adjektiver kan fx skifte vokal i komparativ (fx lang, længere) eller få en helt ny ordform (fx slem, værre). Gradbøjningen for uregelmæssige adjektiver skal derfor læres udenad.

Ordet end indgår ofte i sætninger med komparativ.

4. Skriv adjektivet i parentes i komparativ 1. (klog) Der skal

folk end mig til at regne det regnestykke ud.

2. (stor*) København er en

by end Århus.

3. (tæt) Hun har en

kontakt til sin søster end til sin bror.

4. (rar) Der er en

stemning på arbejdspladsen nu end før.

5. (tidlig) Hans nye job er meget anderledes end hans 6. (lang*) Dagene er

job.

om sommeren end om vinteren.

7. (få*) Børn i skovbørnehaver har 8. (svær) Prøven var meget 9. (tør) Sommeren i år er 10. (slem*) Meteorologerne lover endnu

sygedage end børn i andre børnehaver. end hun havde troet. end sidste år. vejr i den kommende uge.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Tal om sætningerne – hvorfor skal adjektiverne stå i komparativ?

22

R-problemer

5. Labyrint

Find vej igennem labyrinten.

Du skal hele tiden gå på adjektiver i rækkefølgen: 1) Grundform 2) e-form og 3) komparativ.

Start

v| rar

tæt

tørre

større

stor

klogere

kloge

tidlig

klog

færre

lange

tidlige

tørrere

store

værre

tættere

sværere

rare

tør

tætte

tidligere

rarere

slem slemme få

svære færre lang længere

v|

Slut

6. Sig ordet og peg – Adjektiver, hvor rodmorfemet slutter på -r

Kursist A siger et ord, kursist B skal pege på ordet. Når I har været igennem alle ordene, bytter I roller. I kan også pege på ordet og derefter sige ordet.

svær

tørre

færre

tørrere

rarere

stor

større

rar

store

svære

rare

sværere

tør

værre

R-problemer

23

7. Skriv grundform, e-form eller komparativ 1. (tør/tørre/tørrere) Klimaforandringer kan gøre fremtidens somre både vådere og 2. (rar/rare/rarere) Vi snakker tit med vores søde og 3. (tidlig/tidlige/tidligere) Hun fik børn i en

naboer. alder.

4. (stor/store/større) Den nye lejlighed var betydelig 5. (få/færre) Der var langt 6. (lang/lange/længere) Dit tøj får

.

end den gamle. tilskuere til fodboldkampen end forventet.

holdbarhed, hvis du vasker det på lave temperaturer end på høje.

7. (klog/kloge/klogere) I gamle dage gik folk til en 8. (tæt/tætte/tættere) Huset er skjult af havens

kone eller mand, hvis de var syge. bevoksning.

9. (slem/slemme/værre) Vejret har været dårligt i denne uge, men det bliver endnu 10. (svær/svære/sværere) Det lykkedes kursisten at løse den

næste uge.

opgave.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt grundform, e-form eller komparativ.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 7

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

8. Lav diktaten med adjektiver med r-problemer på side 47.

24

R-problemer

Verber med r-problemer Cirka en tredjedel af alle danske verber har et rodmorfem, som slutter på –r.

Hvis et verbums rodmorfem slutter på –r, kan du ikke høre forskel på infinitiv (navneform) og nutid (fx at svare/jeg svarer). Det kan medføre staveproblemer. For at kunne stave bøjningsmorfemet rigtigt skal du kende verbets form og tid.

1. Sæt streg til det verbum, som betyder næsten det samme Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. spire

manøvrere

røre

udbedre

undre

afgøre

spærre

frottere

ændre

vokse

reparere

reagere

vurdere

forundre

svare

pille

styre

lave om

tørre

blokere

2. Skriv rodmorfemet, infinitiv og nutid Se oversigten over verbernes bøjningsmorfemer på side 6.

Ordet

Rodmorfem

undr

Infinitiv (-e)

Nutid (-er)

at undr-e

jeg undr-er

spiret

at

jeg

vurderende

at

jeg

tørre

at

jeg

styr

at

jeg

rørende

at

jeg

reparerede

at

jeg

ændrer

at

jeg

spærret

at

jeg

svarer

at

jeg

undr|ede

Gentag ordene i infinitiv eller nutid efter din lærer. Husk at infinitiv og nutid udtales ens.

Man bruger infinitiv med ”at”

Man bruger infinitiv uden ”at”

Efter andre bøjede verber Jeg har glemt at svare på hans mail Efter adjektiver Det er svært at ændre sine dårlige vaner Efter en præposition Jeg er bange for at røre ved en edderkop

Efter et modalverbum at kunne, at skulle, at ville, at måtte, at burde, at turde og at gide Du bør ændre din adgangskode

R-problemer

25

3. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -e eller -er 1. Græsset spir

hurtigt frem igen, når det er blevet slået.

2. Han bør ændr

sine usunde vaner.

3. Det er nemmere at styr

sin økonomi, hvis man lægger et budget.

4. Ejendomsmægleren vurder 5. ”Det undr

, at huset er nemt at sælge.

mig ikke, at de igen kommer for sent”.

6. Alle børnene ville rør 7. Jeg svar

ved den bløde kat. tilbage på hans opringning i morgen.

8. Politiet arbejder på at afspærr 9. Han plejer at tørr

vejen, fordi der er sket en ulykke. sit hår med et håndklæde.

10. Kommunen reparer

hullerne i vejen.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor ordene skal stå i infinitiv/nutid.

4. Labyrint

Find vej igennem labyrinten. Du skal gå skiftevis på infinitiv og nutid. Start med infinitiv.

Start

v|

undr|e

ændret

spirede

tørret

svarer

spirer

spærrede

rører

reparere

ændrer

vurdere

tørrer

styre

vurderende

spærre

reparere

styrende

undre

rørte

svarer

v|

Slut

26

R-problemer

5. Skriv infinitiv eller nutid 1. (undre/undrer) Det

mig, at han klarede prøven.

2. (svare/svarer) Han gider ikke

, når jeg ringer.

3. (vurdere/vurderer) Dommeren brugte VAR til at

, om der var straffespark.

4. (spire/spirer) Om foråret begynder planterne at 5. (reparere/reparerer) Mekanikeren

.

bilens skader på fredag.

6. (styre/styrer) Bilens fører måtte

udenom det væltede træ.

7. (spærre/spærrer) Det væltede træ

vejen.

8. (ændre/ændrer) Vi skal

vores kostvaner og spise mere klimavenligt.

9. (tørre/tørrer) Åh nej! Jeg har glemt at 10. (røre/rører) Små børn

vasketøjet! altid ved mange ting.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt infinitiv/nutid.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med verber med r-problemer på side 48.

R-problemer

27

Substantiver der slutter på -ed(e) En lille gruppe substantiver har et rodmorfem som slutter på -ed(e). Endelsen -ed(e) og bøjningsmorfemet -et har samme lyd [əð], og kan derfor nemt forveksles. Det kan medføre stavefejl.

1. Hvad forestiller billedet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. Skriv ordet ved det billede, som passer til. en måned

et marked

et hoved

en ørred

1.

4.

2.

5.

3.

6.

et lærred

et billede

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv dem i samme rækkefølge. Se eventuelt oversigten over substantivernes bøjning på side 6. ubestemt ental

1. et hoved

bestemt ental (-(e)t/(e)n)

hoved-et

ubestemt flertal (-er/-r)

hoved-er

bestemt flertal (-erne/-rne)

hoved-erne

2.

3.

4.

5.

6.

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær opmærksom på udtalen.

Hvilke fire ord udtales næsten ens i ental – ubestemt og bestemt?

28

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

3. Lav sammensatte ord med hoved eller marked som andetled Skriv ordene nedenfor. Du kan slå dem op i DDO. mad

salat bolig

over

super

dødninge

rode

loppe

arbejds

-hoved

bag

-marked

madmarked

Læs de sammensatte ord højt for hinanden.

Tal om, hvad ordene betyder eller sig en sætning med hvert ord.

Hvilke tre sammensatte ord har bindebogstaver (se side 5)?

4. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -, -(e)n /-(e)t, -(e)r, -(e)rne Læs om, hvornår man bruger ental/flertal og ubestemt/bestemt form på side 10.

1. Et år har tolv måned

.

2. Virksomheden producerer varer til det internationale marked 3. Lærred

er nyt og hvidt.

4. Mona tager et billede

af familien.

5. Løberen var helt rød i hoved

af anstrengelse.

6. Jeg elsker byens mange loppemarked 7. Ørred

.

.

sprællede på lystfiskerens krog, da han hev den i land.

8. Dette år er gået hurtigt. Måned

er fløjet afsted.

9. Han fik en hjernerystelse, da han slog sit baghoved 10. Biografen havde et meget stort lærred 11. Lystfiskeren fangede fire ørred 12. Han har selv malet de fleste af billede

. .

. , som hænger på væggen.

Læs sætningerne højt i klassen. Tal om, hvorfor substantivet skal stå i ental/flertal og ubestemt/bestemt form.

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

29

5. Skriv ubestemt eller bestemt ental 1. (supermarked/supermarkedet) a. Vi køber altid ind i det lokale

.

b. Jeg mødte vores nabo nede i

.

2. (måned/måneden) a. Han mangler altid penge sidst på

.

b. December er ofte en travl

.

3. (hoved/hovedet) a. Hun er et

højere end sin lillebror.

b. Min datter synes, at det er sjovt at stå på

.

4. (lærred/lærredet) a. Emma vil være skuespiller. Hun drømmer om en fremtid på det hvide

.

b. Skuespilleren brød sig ikke om at gå i biografen og opleve sig selv på

.

5. (ørred/ørreden) a. Fiskeren målte længden på

, som han havde fanget.

b. Medlemmerne af lystfiskerklubben konkurrerede om at fange den største

.

6. (billede/billedet) a.

er smukt og malet af en berømt maler.

b. Rapporten tegnede et dystert

af virksomhedens økonomi.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt ubestemt/bestemt ental.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

6. Lav diktaten med substantiver der slutter på -ed(e) på side 49.

30

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

Adjektiver der slutter på -et og -ede Nogle adjektiver slutter på -et i grundform (fx plettet). Der kan være tale om både rene adjektiver og kort tillægsform af verber med adjektivisk funktion.

Adjektiver, der slutter på -et i grundform, får bøjningsmorfemet -ede i flertal og bestemt form (fx plettet/plettede).

Endelserne -et og -ede lyder næsten ens [əð] og kan derfor nemt forveksles. Det kan medføre stavefejl.

1. Hvad forestiller billedet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. Skriv ordet ved det billede, som passer til. ternet

lang

1. en

plettet

prikket

håret

foret

farvet

hund

4. en

hund

2. en

kop

5. et

flag

3. et

papir

6. en

frakke

2. Sæt streg imellem de ord, som betyder næsten det samme Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. ændret

dehydreret

truet

ærgerlig

tørret

blokeret

krydret

udsat

spærret

forandret

irriteret

aromatisk

Læs ordene fra opgave 1 og den farvede boks i opgave 2 højt i klassen og tal om deres betydning.

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

31

3. Skriv adjektivet i grundform og flertal/bestemt form Rodmorfem

Grundform/ental ubestemt form (-et)

Flertal/bestemt form (-ede)

hår-et

hår-ede

hår plet(t) prik(k) tern for farv ændr tør(r) spær(r) tru krydr irriter

Gentag ordene i ental ubestemt form eller flertal/bestemt form efter din lærer.

Husk at begge former udtales næsten ens.

4. Lav sammensatte ord med håret eller farvet som andetled Skriv ordene i kasserne nedenfor. Tjek om ordene eksisterer i DDO. ens kommune

mange

be* lys

rød regnbue

-håret

hud pastel

lang kort

mørk

-farvet

lyshåret

Læs de sammensatte ord højt for hinanden. Tal om, hvad ordene betyder eller sig en sætning med hvert ord.

* forstavelse

32

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

Adjektivet skal slutte på -et

Adjektivet skal slutte på -ede

Når substantivet står i ental ubestemt form en plettet hund/et plettet bord

Når substantivet står i flertal to plettede hunde/borde Når der er tale om bestemt form, det vil sige efter: Pronominerne (stedord) den/det den plettede hund/det plettede bord Possessive pronominer (ejestedord) min plettede hund/mit plettede bord/vores plettede hund/bord Genitiv (ejefald) mandens/Kamillas plettede hund

5. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -et eller -ede 1. Jeg har købt nogle dejlige, uldfor

vinterstøvler til børnene.

2. Cykelrytteren vandt den prikk

bjergtrøje i Tour de France.

3. Hun var iført en pastelfarv

sweater og grå leggins.

4. Bjerggorillaen er kun én af mange tru

dyrearter.

5. Det kan være svært at få job, hvis man har en plett 6. Der strømmede krydr

dufte ud fra madmarkedets mange boder.

7. Han købte en skjorte med et tern 8. Han talte i et irriter 9. Kaspers ændr

mønster. tonefald, da han endelig kom igennem telefonkøen.

kostvaner medførte, at han tabte 5 kilo.

10. Mille ringede til banken for at få genåbnet sit spærr 11. Familien har købt en korthår 12. Hun tog det tørr

straffeattest.

dankort.

gravhund. tøj ud af tørretumbleren.

Læs sætningerne højt i klassen og tal om, hvorfor I har valgt grundform/flertal/bestemt form.

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

33

6. Skriv adjektivet i grundform eller flertal/bestemt form 1. (tørret/tørrede) Anna købte en evighedsbuket lavet af

blomster.

2. (ternet/ternede) Morfars nye hjemmesko har et

for.

3. (ændret/ændrede) Hvis du retter i din selvangivelse, så modtager du en 4. (plettet/plettede) Familien var meget glade for deres søde, 5. (truet/truede) Der findes mange

dalmatinerhvalp.

dyr og planter.

6. (hudfarvet/hudfarvede) Han blandede en perfekt 7. (foret/forede) Jeg elsker min

maling til sit selvportræt. vinterfrakke.

8. (behåret/behårede) Til halloween var hoveddøren pyntet med 9. (krydret/krydrede) De spiste en

edderkopper og flagermus.

indisk ret til aftensmad.

10. (irriteret/irriterede) God creme kan hjælpe på en

hud.

11. (afspærret/afspærrede) Køreskoleeleverne øvede sig i at betjene bilen på et 12. (prikket/prikkede) Hun tog den

årsopgørelse fra Skat.

område.

kjole på til festen.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt grundform/flertal/bestemt form.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 6

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

7. Lav diktaten med adjektiver der slutter på -et og -ede på side 50.

34

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

Verber i datid og kort tillægsform Gruppe 1 verber har bøjningsmorfemet -ede i datid og -et i kort tillægsform (fx ejede/ejet).

Kort tillægsform bruges blandt andet til at danne de sammensatte tider førnutid (med hjælpeverbum har eller er) og førdatid (med hjælpeverbum havde eller var).

Det er umuligt at høre forskel på bøjningsmorfemerne -ede og -et – begge udtales [əð]. Det kan medføre staveproblemer. For at kunne stave bøjningsmorfemet rigtigt skal du derfor kende verbets form og tid.

1. Sæt streg til det verbum, som betyder næsten det samme Slå ordene op i DDO eller i en ordbog. eje

skræmme

stoppe

blafre

flytte

tabe

flagre

smage til

irritere

tilhøre

klare

gestikulere

true

skifte sted

pege

standse

miste

genere

krydre

magte

2. Skriv rodmorfemet, datid og kort tillægsform Se oversigten over verbernes bøjningsmorfemer, side 6.

Ordet ej|er

Rodmorfem

Datid (-ede)

Kort tillægsform (-et)

ej

ej-ede

ej-et

flyttet irritere truende mistede stoppet flagrer klarede peg krydrer

Gentag ordene i datid eller kort tillægsform efter din lærer. Husk, at de to bøjninger udtales ens.

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

35

3. Verber i fortid

Sæt streg fra ordet til det rigtige sted på tidslinjen. havde peget

ejede har mistet

var irriteret

førdatid krydrede

er flyttet

datid

førnutid

var stoppet er truet

nutid havde klaret

flagrede

4. Tal om, i hvilken rækkefølge tingene sker i fortiden Festen stoppede, fordi naboerne havde truet med at ringe efter politiet.

Skriv selv en sætning med verber i fortid. Brug verber fra opgave 2.

5. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -ede eller -et 1. Chaufføren mist

herredømmet over bilen på den glatte vej.

2. Pigens hår flagr

i vinden, da hun løb afsted.

3. ”Regnen er stopp

, så nu kan vi gå”.

4. Røveren tru

butikkens personale til at udlevere pengene.

5. Kokken krydr

sovsen med salt og friskkværnet peber.

6. Da familien var flytt

ind, kom naboerne forbi og hilste på dem.

7. Læren peg

på Danmark på verdenskortet.

8. De havde ej

deres hus i 25 år, da de besluttede at sælge det.

9. ”Børnenes rodede værelser har længe irriter 10. Kursisten havde klar

mig”.

prøven virkelig godt.

Læs sætningerne højt i klassen. Tal om, hvorfor verbet skal stå i datid/kort tillægsform.

36

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

6. Skriv datid eller kort tillægsform (førnutid/førdatid) 1. (krydrede/krydret) Hun har kun

maden lidt, når hun serverer den for børnene.

2. (truede/truet) Røveren havde

bankpersonalet med en pistol.

3. (klarede/klaret) Virksomheden

skærene under den økonomiske krise.

4. (flagrede/flagret) Jeg kan ikke sove, fordi mine tanker har 5. (stoppede/stoppet) Regnen 6. (flyttede/flyttet) Vi

rundt i flere timer.

, netop som vi trådte ud ad døren. ind i det nye hus for to år siden.

7. (mistede/mistet) Jeg har

min pung i dag.

8. (irriterede/irriteret) Naboens larm

mig i aftes.

9. (pegede/peget) Jeg gik i den retning, hvor han havde 10. (ejede/ejet) Hanen spankulerede rundt, som om den

. hele hønsegården.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt datid/kort tillægsform.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 5

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

7. Lav diktaten med verber i datid og kort tillægsform på side 51.

Skal ordet slutte på -et, -ede eller -ed?

37

Substantiver i bestemt form flertal

Der er to slags substantiver, som har bøjningsmorfemet -ene i bestemt form flertal: Substantiver der bøjes på samme måde i ental og flertal ubestemt form et lys/flere lys –lysene ubstantiver der tilføjer bøjningsmorfemet -e i ubestemt flertal S en skål/flere skåle -skålene Se eventuelt oversigten over substantivernes bøjning på side 6.

1. Hvilken betydning passer med ordet?

Slå ordene op i DDO eller i en ordbog og skriv dem ved den rigtige betydning nedenfor. lys

skål

brag

Betydning

damp

Substantiv

spring

løb

Betydning

Substantiv

Konkurrence hvor man ved fx at løbe, køre eller cykle skal tilbagelægge en strækning hurtigst muligt

1. er et

Fysisk fænomen der gør mennesker og dyr i stand til at se deres omgivelser – eller en stang af stearin

4. er et

Svævende bevægelse fremad enten fra ét sted til et andet eller hen over noget

2. er et

En væskes eller et fast stofs gasform

5. er en

Meget kraftig lyd af noget der vælter, eksploderer eller lignende

3. er et

Dyb, rund beholder, der især bruges til tilberedning, opbevaring og servering af mad

6. er en

2. Bøj substantiverne

Bøj substantiverne fra opgave 1 og skriv ordene i samme rækkefølge. ubestemt ental

bestemt ental (-et /-en)

ubestemt flertal (-/-e)

bestemt flertal (-ene)

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær især opmærksom på udtalen i bestemt flertal.

38

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

Substantivets funktion i sætningen Substantiver – og dermed også substantiver i bestemt form flertal – optræder ofte som en sætnings subjekt (S) eller objekt (O)* a) Skålene står på bordet S V b) Han stiller skålene i opvaskemaskinen S V O Substantiver i bestemt form optræder også ofte efter præpositioner (fx i, på, til, over, under osv.) c) Han tilberedte salaten i skålene S V O

3. Står substantivet som subjekt, objekt eller efter en præposition?

Sæt X ved det rigtige svar Sætning

Subjekt

1. Lysene blev tændt, da teaterforestillingen var slut

Objekt

Efter præposition

X

2. Åbn vinduet, så du ikke indånder dampene fra malingen 3. Hesten sprang over springene 4. Løbene måtte aflyses på grund af dårligt vejr 5. Hun øsede suppe op i skålene 6. De kunne høre bragene fra fyrværkeriet

Læs sætningerne højt i klassen og tal om jeres svar.

Sætningens subjekt (S) finder du ved at spørge: Hvem eller hvad + verbum (V) + resten af sætningen a) Skålene står på bordet Spørgsmål: Hvad står på bordet? Svar: Skålene står på bordet.

Skålene er subjekt.

Sætningens objekt (O) finder du ved at spørge: Hvem eller hvad + verbum (V) + subjekt b) Han stiller skålene i opvaskemaskinen Spørgsmål: Hvad stiller han i opvaskemaskinen? Svar: Han stiller skålene i opvaskemaskinen.

Skålene er objekt.

* Der kan være tale om både direkte objekt (genstandsled) og indirekte objekt (hensynsled). Her er kun eksempler med substantiver som direkte objekt.

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

39

Verber i lang tillægsform Verber i lang tillægsform har altid bøjningsmorfemet -ende (fx lysende/skålende). Den lange tillægsform kan have forskellige funktioner i en sætning: Verbal funktion Den lange tillægsform lægger sig til et bøjet verbum og fortæller om tilstand eller måde (fx børnene kommer løbende hen til deres forældre) Adjektivisk funktion Den lange tillægsform lægger sig til et substantiv (fx hun kigger på de løbende børn) Substantivisk funktion Den lange tillægsform erstatter et substantiv og betegner altid en eller flere personer, som gør noget (fx de løbende fyldte hele vejbanen til maratonløbet)

1. Sæt streg imellem de ord, som betyder næsten det samme at lyse

at hilse

at springe

at hoppe

at skåle

at ryge

at brage

at jogge

at dampe

at skinne

at løbe

at dundre

2. Skriv rodmorfemet, infinitiv og lang tillægsform Se oversigten over verbernes bøjningsmorfemer, side 6.

Ordet

rodmorfem

Infinitiv (-e)

Lang tillægsform (-ende)

skål

skål-e

skål-ende

skål|ede springer løb dampet lyste bragede

Gentag ordene og deres bøjninger efter din lærer. Vær især opmærksom på udtalen i lang tillægsform.

3. Hvilken funktion har verbet i lang tillægsform i sætningen?

Verbal funktion 1. Venus er en stærkt lysende stjerne

Adjektivisk funktion Substantivisk funktion

X

2. Gæsterne hilste skålende på hinanden 3. På parkens stier er der mange løbende 4. Teaterstykket blev en bragende succes 5. Den dampende suppe smager dejligt 6. Haren kom springende hen over marken

Læs sætningerne højt i klassen og tal om jeres svar.

40

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

Bøjningsmorfemerne -ene/-ende lyder ens [ənə], men staves forskelligt.

Det kan medføre staveproblemer. Hvis du ved, om et ord er et substantiv eller et verbum, kan du vælge det rigtige bøjningsmorfem. Brug de regler, du har lært i de to foregående afsnit.

1. Indsæt det rigtige bøjningsmorfem: -ene eller -ende 1. Mange kæledyr er bange for brag

fra nytårsraketter.

2. Racerkøreren vandt to af løb

og var meget tilfreds.

3. De syngende og skål

fodboldfans fejrede sejren.

4. Rummet var kun oplyst af en svagt lys 5. Rytteren drev hesten over spring 6. De rygende og damp 7. Lægen fik løb 8. Lys

lampe. .

stod udenfor i pausen. information om patientens tilstand.

på byens juletræ tændes den 1. december kl. 17.

9. Harerne kom spring

over marken.

10. Hjemmeholdet var skuffet efter det brag 11. Hun stillede skål 12. Damp

nederlag til udeholdet.

på plads i skabet. fra terpentin er sundhedsskadelige og brandfarlige.

Læs sætningerne højt i klassen. Tal om, hvilken endelse ordet skal have og hvorfor?

2. Labyrint

Find vej igennem labyrinten. Du skal gå skiftevis på substantiver i bestemt form flertal og verber i lang tillægsform.

Start

v|

skålene

lysene

bragende

dampene

lysende

bragende

dampende

løbene

skålende

skålene

løbene

springende

dampene

lysende

bragene

springene

skålende

bragene

løbende

springende

v|

Slut Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

41

3. Skriv bestemt form flertal eller lang tillægsform 1. (skålene/skålende) a. De

og grinende gæster hyggede sig.

b. Alle

med dessert står klar på køkkenbordet.

2. (dampene/dampende) a. Om vinteren er det dejligt med en skål b.

, varm suppe.

fra gryderne på komfuret fik vinduet til at dugge.

3. (lysene/lysende) a. Det er hyggeligt, når

på juletræet bliver tændt.

b. De betragtede nattehimlens

stjerner.

4. (løbene/løbende) a. Den frivillige rækker vand ud til de b. Alle

under maratonløbet.

måtte aflyses på grund af dårligt vejr.

5. (bragene /bragende) a.

fra tordenvejret var meget høje.

b. Det buldrende og

tordenvejr er meget tæt på.

6. (springene/springende) a. Det er vigtigt at sænke bilens fart, hvis du ser skiltet med den b.

hjort.

, som kunstskøjteløberen udfører, er meget svære.

Tjek, at I har stavet alle ord rigtigt.

Læs sætningerne højt to og to og tal om, hvorfor I har valgt bestemt form flertal/lang tillægsform.

Få jeres lærer til at rette opgaven til sidst.

Makkerstavning Ordene fra opgave 3

Kursist A læser en sætning og gentager staveordet.

Kursist B skriver staveordet i et hæfte, så A kan følge med og se, om det er rigtigt stavet.

Hvis der er fejl, viser A den rigtige stavemåde i bogen, og B retter ordet med det samme.

Herefter går I videre til næste sætning. Når I har været igennem alle sætninger, bytter I roller.

4. Lav diktaten med -ene og -ende på side 52.

42

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

Diktater

Substantiver med r-problemer, type 1

1. Annes øjne blev fyldt med

, da hun skar løg til suppen.

2. Lystfiskeren fangede adskillige

3. Den største

4.

.

i Danmark er Herkulesmyren.

blev leveret kort efter, at han havde bestilt dem.

5. ”Kan du ikke tage en anden

? Denne her er dårlig”.

6. Redningsfolkene kom med to

til de tilskadekomne fra ulykken.

7. Han troede næsten ikke sine egne

, da han hørte nyheden.

8. Kroppen kan fungere normalt med kun én rask

9. Eddike er en svag

10. Jægeren ramte ikke

44

Diktater

.

, da den løb over marken.

.

Substantiver med r-problemer, type 2

1. Trafikselskabet søger løbende nye

.

2. I årene 2014-2016 kom der mange

til Danmark.

3. Anne er glad for sin lydsvage

.

4. Ledelsen præsenterede de nye fastansatte

5.

, som deltog i tv-debatten, var meget uenige.

6. De to

arbejdede på husets tagkonstruktion.

7. Hun henter

med det røde håndtag.

8. Min bror er gift med en

9. Mange

og bosat i Stockholm.

flytter til Danmark for at arbejde.

10. Jeg kan ikke undvære min bærbare

11.

på personalemødet.

.

gik hjem, da han var færdig med at sætte fliser op.

12. Et stigende antal europæiske

vælger plantebaserede produkter i stedet for kød.

Diktater

45

Substantiver med r-problemer, type 3

1. Mikkel og Signe arbejder som

på samme folkeskole.

2. Musikskolen har fået nye, flotte

.

3. Min søster har været

i mange år.

4. Hun tager en af de mange

5.

op til øverste etage.

er dygtig til sit arbejde og kender de nyeste klippeteknikker.

6. ”At dreje nøglen om” er en

for, at man må lukke sin forretning.

7. Efter en større skandale måtte flere af bankens

træde tilbage.

8. Jakob bestilte en tid til skægtrimning hos den lokale

9. Jeg får det dårligt ved de høje

sydpå.

10. Den danske 7-trins-skala består blandt andet af

46

.

7, 10 og 12.

11. Vi søger en erfaren og dygtig

til stillingen.

12. ”Vil du række mig det stykke

, som ligger på bordet?”

Diktater

Adjektiver med r-problemer

1. Virksomhedens forbedrede arbejdsmiljø medførte

sygedage

blandt medarbejderne.

2. Vindistriktet var kendt for sine

3. I dag spiller vindenergi en

hvidvine.

rolle end for 20 år siden.

4. Firmaets økonomiske situation var

end medarbejderne hidtil havde troet.

5. Kender du talemåden ”Al begyndelse er

6. Biblioteket har fået

”?

åbningstider i hverdagene end det havde før jul.

7. Sofus troede, at opgaven var nem, men han skulle blive

8. ”Jeg kan bedre lide den nye version af filmen end de

9. Annette og Jeppe er

10. Skolen ønskede et

.

versioner”.

mennesker.

samarbejde med forældrene end hidtil.

Diktater

47

Verber med r-problemer

1. Jeg

mit hår med en hårtørrer, når jeg har været i bad.

2. ”Hvorfor

3. Du bør løbende

4. Planterne

5. Naboens træer

6. Jeg kan

7. Nina er god til at

8. Tør du

9. I puberteten

10. Hotelgæsterne er sultne og

48

Diktater

du ikke, når jeg ringer?”

, om du er tilfreds med din bank.

frem i mine altankasser.

for min udsigt.

mig over, hvor han bliver af.

ting, som er gået i stykker.

ved en edderkop?

børn ofte holdning til deres forældre.

direkte mod buffeten.

Substantiver der slutter på -ed(e)

1. Det kan være svært for førstegangskøbere at komme ind på

2. Vil du købe to

med hjem?

3. Lystfiskeren fangede en stor, smuk

.

4. På filmfestivalen ruller der nye film over

5. Tine synes, at

hver dag.

i mellem påskeferien og sommerferien går meget langsomt.

6. Jeg har købt det gamle spejl på et

7. ”Hvor mange

8.

.

har du liggende på din telefon?”

svømmede sin vej, da fiskeren satte den ud igen.

9. Mattias var helt ør i

af træthed.

10. Kunstneren stillede et nyt

11. Der er kun én

12.

.

på staffeliet.

til jul.

, som hænger på væggen, er meget flot.

Diktater

49

Adjektiver der slutter på -et og -ede

1. Nogle

tekstiler tåler ikke pletrens.

2. I Danmark findes der ca. 2.000

dyre- og plantearter.

3. Pippi Langstrømpe er en lille, stærk og

4. Har du set mit

pige.

tørklæde?

5. Han sendte telefonen til reparation i en

6. Hun pudsede det

7. Jeg elsker

spejl med husholdningssprit.

abrikoser.

8. Han købte en dejlig,

spegepølse hos slagteren.

9. Vil du række mig det

viskestykke?

10. Bilens GPS kan ikke altid oplyse om en

50

kuvert.

vej.

11. Den nye frisure gav hende et

udseende.

12. Lange telefonkøer kan medføre

kunder.

Diktater

Verber i datid og kort tillægsform

1. Hestens ører

venligt fremad, da den tog guleroden fra min hånd.

2. Sommerfuglen

rundt fra blomst til blomst.

3. Hjemmeholdet har

dagens kamp flot.

4. Den vrede cyklist

5. Hun var

ad bilisten, der kørte for stærkt.

fire gange efter hun kom til København.

6. Den tørre luft havde

7. Han

hendes øjne hele dagen.

de ovnstegte grønsager med timian og hvidløg.

8. Den kendte fodboldspiller har

9. Familien havde

10. Manden

karrieren.

huset i tre generationer.

bevidstheden ved ulykken.

Diktater

51

Skal ordet slutte på -ene eller -ende?

1. Virksomhedens regnskab viste et

2. Børnene fik hver en kop

underskud.

kakao.

3. Kunstskøjteløberen lander alle

korrekt.

4. Den dygtige spiller blev spået en

5. Alle

fremtid indenfor sporten.

med dessert står i køleskabet.

6. ”Pas på

og legende børn”, stod der på skiltet.

7. Hunden kommer

, når jeg henter hundesnoren.

8. Hun lagde et låg over

fra gryden.

9. I mørket kunne de se

fra byen.

10. De

11.

gæster ønskede hinanden godt nytår klokken tolv.

fra fyrværkeriet var meget høje.

12. Hun interesserer sig for motorsport, og ser alle

52

Diktater

fra Le Mans i fjernsynet.

Til læreren

Materialets metode

Materialets metode er en kombination af øvelser, der 1) træner kursistens ordkendskab og sprogforståelse 2) opbygger morfologisk opmærksomhed og syntaktisk/grammatisk forståelse i forhold til den relevante staveproblematik samt 3) benytter gentaget stavning af ordene. Gentaget stavning er en multisensorisk tilgang til arbejdet med stavning, hvor kursisten får mulighed for at høre, læse, udtale, skrive, stave og rette det samme ord flere gange. De varierende gentagelser hjælper kursisten med at huske og automatisere ordet.

Hvert kapitel omhandler én staveproblematik og fokuserer på 10-12 repræsentative staveord, som bruges gennem hele kapitlet. Der afsluttes med en diktat, der træner kapitlets staveord og staveproblematik.

Materialets anvendelse

Materialet er tiltænkt klasseundervisningen. Med udgangspunkt i den indledende tekst til hver staveproblematik giver læreren en fælles introduktion til emnet og dets lydlige- og udtalemæssige forhold.

Mange af øvelserne foregår som makkersamarbejde, hvor kursisterne øver udtale og stavning samt taler med hinanden om grammatikken og ordenes betydning.

Bruges materialet til kursister eller elever med dansk som førstesprog, kan arbejdet med de lydlige-, udtale- og sprogforståelsesmæssige forhold tilpasses behovet for den aktuelle målgruppe.

Materialet er tilrettelagt uden progression kapitlerne imellem. Der kan derfor arbejdes med emnerne efter behov og i kombination med den øvrige undervisning.

Udtalen i materialet

Udtalen i materialet tager udgangspunkt i den udtale som Den Danske Ordbog gør brug af (dansk rigsmålsudtale for ca. 40-årige). Udtale kan variere efter fx alder og geografi, og der kan derfor være andre måder at udtale ord og endelser på, som er lige så rigtige.

Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog (DDO) er basisordbog for materialet og kan downloades som gratis app eller åbnes i en browser på ordnet.dk/ddo. Andre danskordbøger med oplysninger om udtale, ordklasse, bøjningsformer og betydning kan også bruges. Kursister eller elever med dansk som andetsprog kan supplere med fremmed­sprogs­ ordbøger.

Brugen af synonymer, ord i nærheden og ordforklaringer i materialet baserer sig på de informationer, man finder under de enkelte ordopslag i DDO.

Forslag til ekstra øvelser

Nogle kursister er hurtigere færdige med øvelserne end andre. Hurtige kursister kan fx: • arbejde med at sige eller skrive sætninger med staveordene. Dette kan gøres enten med fokus på at kunne bruge ordet i den betydningsmæssige rigtige kontekst eller med fokus på at kunne bruge ordet rigtigt både hvad angår betydning og grammatik (bøjningsmorfemer).

• undersøge, om de kender eller kan finde andre ord indenfor den ordgruppe, som der arbejdes med. Nyfundne ord kan fx undersøges nærmere ved hjælp af DDO, nedskrives, bøjes eller lignende.

Tillæg til materialet

Facitliste, oplæsningsark til diktater og en bladre-pdf til elektroniske tavler findes på morfema.dk.

Til læreren

53

Endelser der driller

Bøjningsmorfemer der lyder ens, men staves forskelligt Af Natalie Forbert Petersen

1. udgave, 1. oplag, 2024 © Natalie Forbert Petersen & Forlaget Morfema Hjælp til ide og redaktion: Mette Hjelm Grafisk tilrettelæggelse, illustrationer og omslag: Astrid Olesen, WAOdesign.dk Sat med: Soleil og Chalkboard SE Tryk: Toptryk Grafisk ISBN 978-87-975087-0-1 morfema.dk

5041 0826

Endelser der driller – bøjningsmorfemer der lyder ens, men staves forskelligt er et stave- og grammatikmateriale, som træner de endelser, der er påvirket af betydningsprincippets indflydelse på dansk stavning.

Betydningsprincippet medfører, at to forskellige bøjningsmorfemer staves forskelligt, selvom de lyder ens fx lys-ene/lys-ende og svar-e/svar-er.

Materialet er egnet til brug i klasseundervisningen og har til formål at opbygge kursistens morfologiske og grammatiske forståelse indenfor følgende staveproblematikker: • r-problemer hos substantiver, adjektiver og verber • endelserne -et, -ede og -ed • endelserne -ene og -ende Hvert kapitel omhandler en staveproblematik som belyses gennem 10-12 udvalgte ord. Der arbejdes med kursistens ordkendskab (sprogforståelse) i forhold til staveordene og opbygning af morfologisk og grammatisk forståelse.

Ved hjælp af gentaget stavning automatiseres en stor del af staveordene lydligt, visuelt og skriftligt. Alle kapitler afsluttes med en træningsdiktat.

Desuden gives der en introduktion til morfemer og morfemdeling samt brug af Den Danske Ordbog.

Målgrupper Materialet er særligt tilrettelagt til voksne med dansk som andetsprog på FVU dansk trin 3. Betydningsprincippet er fokus for staveundervisningen på trin 3, og materialet kan fungere som en del af forberedelsen til trinprøvens diktat.

Materialet kan også med fordel bruges til andre målgrupper, der har behov for at oparbejde større sikkerhed i endelserne – fx udskolingselever i grundskolen, elever på de gymnasiale uddannelser, på VUC'er, sprogcentre og lignende.

De drilske endelser er nemlig årsag til mange af de mest udbredte stavefejl på dansk.

Facitliste, oplæsningsark til diktater og en bladre-pdf til elektroniske tavler findes på morfema.dk.

ISBN 978-87-975087-0-1

Forlaget Morfema