I et krystalklart hav af lys Lars Bak skriver om en særlig salme, som fortryller med ord og toner - om noget af det allermest uhåndgribelige og allermest virkelige: Guds Paradis. Af Lars Bak, organist i Apostelkirken i København, laba@vesterbrosogn.dk
Fortryllelse. Det er temaet for dette blad. Og så blev jeg spurgt: Er der en salme eller sang, der ”fortryller” dig, når du synger eller spiller den? Når jeg hører ordet fortrylle, tænker jeg på eventyr. Det er der nok mange, der gør. Og eventyr har det med at blande det naturlige med det overnaturlige, eller faktisk bedre: med det ”fortryllende”. Dermed kan eventyr fortælle ganske meget om livet, som vi lever det, men også om noget, som vi ikke lige ”lever”, men som alligevel er en del af menneskelivet. Jeg har oplevet øjeblikke som musiker (jeg er organist og gospelkorleder), hvor jeg ligesom er blevet løftet op, hvor det var, som om fingrene spillede af sig selv og gav mit instrument noget, som ikke kom fra mig. Herlige øjeblikke. Sådan et øjeblik har jeg haft med salmen ”Ja, engang mine øjne skal” (DDS 569). Det er altid vanskeligt at vide, om det er mig, der bare bliver rørt, om jeg bliver ”stolt” af min musik, eller om det er Helligånden, der faktisk får lov til at spille. Jeg er dog overbevist om, at det sidste sker, måske mere end jeg selv aner. Jeg ønsker det i al fald. Musik kan udtrykke det usigelige, tilføre en dimension, som ikke kan sættes i ord. Men lige præcis salmen ”Ja, engang mine øjne skal” er en salme, jeg holder meget af – som måske endda kunne kaldes 20
”fortryllende”. Den handler jo om noget, som vi godt ved kommer (eller gør vi egentlig det?), og om noget mystisk, noget, som er ”langt væk”. Jeg tror, vi som kristne i dagens Danmark er meget lidt optaget af livet efter døden. De fleste af os lever jo et luksusliv på mange måder, og vi skal for alt i verden få så meget som muligt med i dette liv. Og det er nok også rigtigt. Måske! Samtidig må håbet om noget langt bedre ikke gå os af syne. Og det synes jeg, denne salme er med til at minde os om. Lad os synge den ofte. Den har oven i købet en fin, enkel og meget sangbar melodi. Teksten er altså fortryllende: ”krystalklart hav af lys” – ”som sus af skov en sommerkvæld” – ”når himlen er som rav” for at nævne tre eksempler. Men teksten er også ganske klar andre steder: ”Så er jeg frelst, så er jeg fri” – ”mine øjne skal se kongen i hans pragt” – ”Gud paradis, vort rette hjem”. Der er noget eventyrligt, noget fortryllende over den salme, og noget, som vi alligevel også forstår en del af. Lad os altid holde Guds paradis, vort rette hjem for øje. Det, Gud har lovet os. Det holder i livet, når det går godt, og når det ikke går, som vi gerne vi vil. Halleluja.
