Til Tro #3 2014 - Rigdom

20 14

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Rigdom Pludseligt på Påskelejr » 6 KFSiværksætter 2.0 » 7 Åbner op for +30 medlemskab » 8 Her er det nye hold » 8

Løssalg : 25 ,-

5.397.744

5.362.261

5.215.329 5.000.000

her står du

Netværk om åbent bibelstudie

9 17 25 Medier

6 KFS'eren

14 Nøjsomhedens nøgle

22

4.000.000

Leder 3.358.554

3.000.000

2.000.000

1.000.000

983,634

972.194 636.862

0

2011

623.489

2012

TEMA: Rigdom

Indsamlede gaver Gavebrev Fastgiver Andre gaver

3.391.798

3.348.574

8 12 1.116.363

627.344

2013

En tro der er guld værd

19 !

27 30 31

Konstruktiv modkultur // Forvalterskabets balance

Penge kan gøre dig lykkelig!

Bøger

Generalens

Leder

Endnu ikke for sent Af Peter Rask, formand for KFS, vonrask@fibermail.dk

For nylig var jeg i biografen for at se den nye film om Noah. Det var på mange måder en anderledes oplevelse. Der er meget i filmen, som er skævt og sine steder direkte ubibelsk. Alligevel er der en enkelt scene i filmen, som har brændt sig fast, og som jeg stadigvæk udfordres af. Arken er bygget færdig, og Noah har sammen med sin familie søgt tilflugt i den, fordi regnen er begyndt at falde. Som de sidder i arken, kan de høre folks desperate skrig udenfor, og Noah spørges, om de ikke kan gøre noget. Om de ikke kan hjælpe og redde dem. Men Noah afviser det med sætningen om, at det er for sent nu.

Der er ikke mere at gøre.

For mig har denne sekvens betydet et fornyet fokus på mission.

For endnu er det ikke for sent at drive mission. Vi har stadigvæk i dag mulighed for at række mennesker evangeliet, så de forvandles af det og bliver til efterfølgere af Jesus. Derfor har vi også oprustet vores medarbejderstab i næste skoleår, hvor vi igen ansætter tre volontører frem for de to, der i en årrække har været normalen.

Når vi i bestyrelsen har turdet tage dette skridt, så skyldes det et ønske om at investere der, hvor vi ser størst mulighed for udbytte.

Det er vores erfaring, at volontørerne – som sekretærernes forlæn-

gede arm – er med til at støtte og videreudvikle en KFS-identitet hos de studerende, som gør dem fokuserede på at kende Jesus og gøre ham kendt blandt deres studiekammerater.

At tage et sådan skridt er i sagens natur ikke omkostningsfrit. Det koster, for den gode vilje gør det ikke alene. Derfor har vi i KFS også fortsat brug for at mærke vores baglands økonomiske opbakning til vores arbejde.

En af de glædelige ting, jeg personligt har taget med mig hjem fra årets påskelejr, er bevidstheden om, at der i disse år vokser nye ungdomsårgange frem, som har fået et fornyet fokus på mission såvel globalt som lokalt. Mange tog således deres ikke kristne venner med på lejren, og flere har det som en prioritet at tænke på international mission som en realistisk mulighed for dem efter studierne.

Det er denne udvikling vi gennem ansættelsen af en tre volontør ønsker at støtte og udbygge, og som vi har brug for hjælp til at komme økonomisk i mål med. Fordi evangeliets sag har hast, og det stadigvæk ikke er for sent at drive mission.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.theol Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol Nicolai Woller Jensen Stud.theol Filip Friis Jakobsen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych Anna Staal Sygeplejestuderende Rasmus Dysager

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 3 · 2014 · nyheder

Opmuntrende fokus på korset

Læs interviewet af Femi Adeleye, som var en af talerne på Påskelejr, hvor han fortæller om sin oplevelse af Danmark og danske studerende.

Af Tobias Børgaard Taler på Påskelejr 2014 Femi Adeleye har i mange år arbejdet for den verdensomspændende studenterbevægelse IFES, men stoppede sidste år for at arbejde for World Vision Ghana, en verdensomspændende, kristen nødhjælpsorganisation.

Hvad ser du som specielle karaktertræk for den danske studenterbevægelse?

Jeg er opmuntret ved at se et fokus på korset, som noget der er for alle. Ved alle aftensamlingerne er der blevet fokuseret på korset. Jeg har ikke hørt nok om korset på mine rejser for nyligt. Jeg ved, at det er Påske, men jeg har været steder, hvor det var Påske, og jeg hørte stadig intet om korset. I mange dele af verdenen er korset et skammens symbol. Folk siger, at andre ville kommentere på, at Jesus døde. Jeg tror, at korset er et vigtigt fokus og ikke noget at skamme sig over.

Kan du nævne én udfordring kristne studerende i Danmark står over for?

Ved det seminar jeg lige har holdt, kunne jeg fornemme, at der er stort gruppepres for at bevæge sig opad i samfundet. Den materielle kulturs indflydelse på at spare penge op, på at have det bedste. Jeg fornemmer, at mange studerende lever under dette pres, ligesom i andre europæiske sammenhænge jeg har været i. Folk virker til at bekymre sig meget om deres fremtid.

Afrikanske studerende står også over for udfordringer, men de har tillid til, at Gud vil give dem, hvad de har brug for i stedet for at arbejde hårdt for at spare nok penge op til at kunne klare sig. Der er ikke noget galt i at gå meget op i sit studie, for hvis du gør det, kan du bære evangeliet stærkere. Vi er nødt til at opmuntre studerende til at studere meget, fordi mens de studerer vidner de om Gud. Hvilke styrker ser du i kristne i Danmark?

Styrken i enhver bevægelse er kontinuitet og gode overgange. Den første aften, da folk blev spurgt om, hvor mange gange de

havde været med, havde folk været med fire gange, fem gange, flere endda. Det viser engagement, og dette engagement er styrken i bevægelsen. En anden ting er dedikationen til at nå ud på et internationalt plan. I sender grupper af sted til Montenegro, Israel og så videre. Det er et tegn på en sund bevægelse, fordi Danmark eksisterer ikke alene i verden. Gud ønsker at fordele og række de gaver, han har givet jer til andre folk.

Hvad er de vigtigste pointer, du ønsker, de studerende skal tage med sig fra dine bibeltimer?

Essetielt, grunden til Jesu kors, at vi ikke kan frelse os selv. Vi er faldet, et fald der omfavner hele menneskeheden. Intet andet kunne frelse, loven kunne ikke. Den blev nødt til at tage Kristus. Vi bliver ikke retfærdiggjort gennem civilisering, men kun gennem nåden. Essensen, at Guds nåde kommer til os gennem Jesu offer på korset.

FIND HELE INTERVIEWET PÅ KFS.DK

2011 · # 6 nyheder · 2014 3 · TIL TRO

Israelske studerende:

Vi kan lære meget af hinanden!

Efter næsten to uger i Danmark har to israelske studerende mødt mange danskere, og de slår fast, at danskerne er varme under den kolde indpakning. Danmark er ikke som Mellemøsten, og derfor kan vi lære meget af hinanden.

Af Dinna Bjerrum Swartz ”I bund og grund er vi jo alle én nation, vi er alle kristne brødre og søstre,” understreger Neeman Melamed.

Han er jødisk studerende i Jerusalem.

Bshara Sakass er israelsk araber og studerer i Tel Aviv. Israelsmissionen har inviteret dem til Danmark for at møde danske, kristne studerende og opleve, hvordan KFS fungerer i Danmark.

studiekammerater. Han håber, at danskere kan lære samme frimodighed.

Som studerende på Hebrew University i Jerusalem fortæller Neeman: ”Når jeg fortæller andre studerende, at jeg tror, at Jesus er den eneste vej til sandheden, synes de, at jeg er snæversynet. Jeg tror, at det er meget som på universiteterne i Danmark.”

Frimodighed og rødder

Gensidig inspiration på Påskelejr

Bshara og Neeman er enige om, at danskere og israelere har meget at lære af hinanden.

For eksempel mener Bshara, at kristne i Israel tør tale mere åbent om tro med deres

”Vi har lært meget om, hvordan man organiserer en stor lejr som Påskelejr. Danskere overholder tiderne, og det er godt. Gud elsker orden,” siger Neeman med et smil.

Bshara nikker med og tilføjer: ”Men måske kan I lære at bruge mere tid på bøn og bibellæsning. Det renser hjertet og styrker forholdet til Gud.” Vil du gerne opleve FCSI og møde studerende i Israel? Bliv volontør i Israel med Israelsmissionen og få FCSI, jødisk og arabisk kultur og Bibelens geografi under huden. Læs mere på ung.israel.dk.

Netværk om åbent bibelstudie Af Hanne Terp Legarth, lærer på KFS’ Ledertræningscenter og konsulent for åbne bibelstudiegrupper i KFS, hanne@kfs.dk På Påskelejr mødtes ledere af åbne bibelstudiegrupper og andre interesserede til en netværkssamling, hvor vi delte gode historier og udfordringer fra vores åbne bibelstudiegrupper. Det var et meget opmuntrende møde, hvor det blev tydeligt, at der er en del åbne bibelstudiegrupper i gang rundt omkring i landet, og der er flere på vej.

Uncover-materialet er snart kørt igennem i flere grupper, men deltagerne vil gerne blive ved med at mødes, så det er en positiv udfordring at finde nyt materiale og nye måder at gøre det på. Her håber vi at kunne hjælpe hinanden med materiale og inspiration i netværket. Vi har lavet en

mailliste, som skal bruges til at dele gode historier, bedeemner og inspiration.

Der kan være masser af udfordringer forbundet med at opstarte og lede en åben bibelstudiegruppe, og der kommer både opture og nedture, som vi har brug for støtte ind i. Alligevel var det ikke udfordringerne, der fyldte mest ved samlingen, men snarere en undren over, hvordan Gud virker og bruger noget så almindeligt som en bibeltekst og nogle gode relationer.

Der er folk, som kommer til tro, og der er folk, som giver udtryk for nye opdagelser om, hvem Jesus er. Noget af det, som stod tydeligt for mig efter samlingen var, at Jesus

er dybt relevant i vores nutidige refleksioner og udfordringer, lige meget om vi har kendt ham længe eller først lige er begyndt at opdage ham. Der er så meget på spil og så meget vigtigt at hente i Bibelens tekster om Jesus, at vi ikke må snyde os selv for at udforske det sammen med vores venner.

Hvis flere ledere af åbne bibelstudiegrupper gerne vil med på mail-listen, er I velkomne til at sende mig en mail på hanne@kfs.dk.

55

6

TIL TRO · #5 # 3 · 2014 2012 · nyheder

Pludseligt på Påskelejr Adam Vesterager kendte ikke noget til hverken KFS eller påskelejr, da han tog på arbejde lørdag morgen. Men nogle inviterede ham med, og han meldte sig til hele lejren.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Det er ikke alle, der har meldt sig til Påskelejr i god tid. I Adam Vesteragers tilfælde kendte han overhovedet ikke til Påskelejr eller KFS tyve minutter før, han havde meldt sig til hele lejren. Læs hans beretning her.

Adam havde fredag taget sin Bibel med i tasken, for at læse i den ved søen i Skanderborg. Han har aldrig gjort noget lignende, og det endte med, at han aldrig gjorde det.

Dagen efter tog han på arbejde stadig med sin Bibel i tasken, og på vej hjem møder han en ung mand komme gående med tasker, der smiler og siger hej. Adam bliver overrasket og glad og hilser igen. Lidt efter møder han nogle flere unge mennesker med tasker. Han undrer sig over, hvor de er på vej hen, så han spørger dem, hvad de skal. De fortæller, at de skal på en kristen lejr og spørger, om han vil med.

Mødte åbenhed og imødekommenhed ”Det første, jeg har lyst til at sige, er nej, jeg skal hjem og lave lektier. Og så er det sådan, at jeg har min bibel i min taske – og det har jeg normalt aldrig! Og så tænker jeg: det er det, der skal ske. Så han spørger mig, og jeg siger jo… Ja, lad os gøre det. Og så tyve minutter senere har jeg armbånd på og er sammen med nogle rigtigt dejlige mennesker,” forklarer Adam, der læser HF på den skole, hvor Påskelejr foregår, og supplerer: Adam kommer ikke fast i nogen kirke og har ikke unge kristne i sin omgangskreds.

Han har dog været nogle gange i folkekirken i Skanderborg og har været i Randers i frikirken Skywalk. ”Men jeg går der ikke fast,” fortæller han og fortsætter ”Jeg har ikke en omgangskreds af unge, der er kristne. Hvilket, jeg virkeligt kan mærke på den her lejr, gør en forskel – at jeg har nogle, jeg kan dele det med. Det har åbnet lidt op til, at der er en, der vil hjælpe mig med at se, om der er en omgangskreds her i Skanderborg. Og det vil jeg helt sikkert med i, fordi jeg har haft en god oplevelse af det her.”

Rørt til tårer Er der nogle ting du har lært om Gud i løbet af lejren? ”Man har jo altid hørt, at Jesus, han er korsfæstet. Men det gik virkeligt op for mig i går, at han døde jo på korset for mig, og at jeg ikke bare kan tage den straf. Når Jesus spørger, om han må tage straffen for mig, at jeg ikke kan sige nej, fordi så stor er jeg ikke. Det er virkelig gået op for mig. Jeg har fundet ud af, at det ikke er et lige forhold mellem mig og Gud,” siger han, men nævner også, at det har sat nogle nye spørgsmål i gang, som han er ved at undersøge.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2014 2012 36 · TIL TRO

77

2.0 Fra august 2014 starter en ny målsætningsperiode i KFS. Navnet er stadig KFSiværksætter, men det dækker nu over en række ressourcer, som KFS fra 2014-2017 løbende vil udvikle.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk I sidste nummer af Til Tro kunne vi berette, at KFS’ målsætning om at udruste 200 KFSiværksættere blev lukket ned før tid.

Nu kan vi præsentere den nye målsætning, som bygger på samme vision, nemlig at se studerende som er grebet af Bibelen og som derigennem engagerer sig i studieverdenen.

Det der er nyt er den måde, vi måler udviklingen på. I stedet for antallet af studerende som har gennemført forløbet vil vi nu måle på de studerendes aktiviteter.

Vi stræber efter, at perioden 2014-17 vil byde på større og større engagement i

studieverdenen. Det vil sige, at hvert af de tre år byder på flere events og flere fællesskaber blandt studerende.

Konkret betyder det, at vi vil måle på fire ting: 1. Studiestedsgrupper og kontaktpersoner - herunder aktive KFS’ere 2. Grupper hvor studerende læser i Bibelen sammen med deres medstuderende – fx Uncover 3. Dialogarrangementer, hvor den kristne tros sandhed og relevans tydeliggøres i studieverdenen 4. Aktiviteter som nedbryder fordomme

og udvider perspektivet ved at mødes på tværs af kultur, religion og livssyn.

Vi vil målrette vores arbejde så vi på disse fire områder ser vækst i antal fra år til år. En central del af det arbejde består i at give relevante ressourcer til de studerende, når de har brug for det. Denne ressource som helhed er det, vi nu kalder KFSiværksætter.

Følg med og bed med ved at tilmelde dig KFS’ Forbøns- og Nyhedsmail via formularen på www.kfs.dk

2013: Markant stigning i gaver 6.000.000

Generelt er bidragene steget i 2013 – og især fastgiverindtægter. I 2014 vil vi slå et slag for procentgavebreve.

Af Lars Bjerregaard Pedersen, sekretariatsleder, lars@kfs.dk Et underskud på 76.812 kroner betragter vi som tilfredsstillende i lyset af, at vi har udvidet vores medarbejderstab med to nye ansatte: en fundraiser og en dialogsekretær.

På grund af nyansættelserne spurgte vi frimodigt om opbakning til arbejdet med de dialogevents og eventuger, der er et resultat af oprustningen på sekretærfronten.

Samlet set er der i 2013 kommet 247 nye givere, og det er altså ud af 1713 personer, der støttede KFS i 2013. Det bekræfter, at den modige beslutning har mødt tilslutning.

Kurven blev i 2013 er knækket, og gaverne er steget markant sammenlignet med 2012. Det illustrerer grafen over de forskellige gavetypers totalbeløb i de seneste tre år herunder:

5.397.744 5.215.329

5.362.261

5.000.000

4.000.000 Indsamlede gaver Gavebrev

3.391.798 3.358.554 3.348.574 Især fastgiverFastgiver Andre gaver ordningerne er 3.000.000 steget, da mange af de nye givere vælger denne ga- 2.000.000 veform. Men den overvejende del 1.116.363 983,634 972.194 af gaverne består 1.000.000 636.862 af gavebreve.

627.344 623.489 Vi vil relancere en gammel 0 2011 2012 2013 KFS-givervision blandt kristne studerende – kort at kende og spørge aktive studerende om at overveje Jesus og gøre ham kendt. et procentgavebrev, mens de studerer og Læs flere detaljer fra årsrapporten på beholde det, når de er færdiguddannede. hjemmesiden, hvor den samlede årsrapport Dermed vil vi sikre, at vi også om fem-ti år også kan læses. kan arbejde for frimodighed og rodfæstelse

8

TIL TRO · #5 # 3 · 2014 2012 · nyheder

Lisa til Lausannejubilæum Den verdensomspændende bevægelse Lausanne har i år fejret sit 40 års jubilæum. Gymnasiesekretær Lisa Rom Boye var med i planlægningen og skriver her om konferencen.

Af Lisa Rom Boye, gymnasiesekretær i Øst I maj måned fejrede Lausannebevægelsen sit 40 års jubilæum i Schweiz tæt på byen Lausanne, hvor det hele startede. Lausannebevægelsen blev startet af den amerikanske evangelist Billy Graham og har gennem 40 år arbejdet på at kalde ”The Whole Church, to take the Whole gospel to the Whole World.” Altså at kalde kirken sammen til mission. Jubilæet blev fejret med schweiziske ost, udsigt over Genevesøen, en lokal jodle-gruppe, og jeg var så heldig at få lov til at være med.

Jeg var så privilegeret at være i table group med en ung kinesisk kvinde, der var

vokset op i en kommunistisk familie, og en amerikansk mand, der var vokset op i en jødisk familie og som ung kommet til tro på Jesus. Det er fantastisk at møde sådan nogle mennesker, høre deres historier og deres tanker om Jesus som vejen, sandheden og livet ved bibelstudiet om morgenen. Det er så godt at få lov til at opleve, at Jesus er sandheden i hele verden, og at vi er en lille del af hans store kirke her på jorden.

En aften fik vi lov til at bede for situationen i Ukraine og Rusland. Der var deltagere fra begge lande, og vi blev mindet om, at der er kristne på begge sider af konflikten,

En russer og en ukrainer på scenen under bøn for situationen i Ukraine.

og at vi som kristne har vores borgerskab i himmelen, og det må komme før alt andet.

+30 medlemskab Fremover kan både studerende og færdiguddannede melde sig ind i KFS. Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Da KFS sidste år blev medlemsorganisationen, var der mange af KFS’ færdiguddannede støtter, som spurgte, om de ikke også kunne få lov til at blive medlemmer. I første omgang var det dog først muligt for studerende under 30 år.

Den begrænsning fjerner KFS nu.

Som et led i en demokratisering åbner KFS op for, at ny- og færdiguddannede kan blive medlem af KFS. Mange føler stadig medansvar for bevægelsen, som har eksisteret i snart 60 år, selvom det nu er deres børn, de sender på Påskelejr.

Som medlem har man stemmeret på KFS’ generalforsamling, hvor alle bestyrel-

sesmedlemmer vælges. Tidligere var det kun studenterrepræsentanterne, der udgør cirka halvdelen af bestyrelsen, som skulle vælges.

Der er flere begrundelser for at gennemføre disse ændringer. Bestyrelsen tager demokratisering op, fordi KFS går ind for åbenhed og demokrati i organisationen, og fordi det giver fortsat mulighed for at modtage tilskud af tips- og lottomidlerne, en pulje som fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF. Det tilskud ville vi ellers miste retten til. Ændringerne betyder ikke noget i forhold til KFS’ arbejdsområde, som fortsat er

studieverdenen.

Følg med i Til Tro, på hjemmesiden og Facebook for at se, hvornår det bliver teknisk muligt at melde sig ind.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2014 2012 36 · TIL TRO

Her er det nye hold LTC byder næste år velkommen til endnu en flok elever, der kommer til at prøve kræfter med alt fra Det Gamle Testamente til gruppebesøg.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk

Den 9. maj sendte LTC tolv elever af sted efter ni måneders ophold på højskolen.

De havde i løbet af året være rundt i hele landet – samt tre uger i Israel – og trukket sig tilbage til Ødsted for at blive fyldt på og lære en masse om Gud, sig selv og andre mennesker.

En lignende rejse begynder tolv nye elever på den 3. august. De kan i første omgang se frem til et basisophold, som byder på skolebesøg, religionsundervisning på ungdomsuddannelser, ledertræning,

teamsamarbejde og konflikthåndtering i teori og praksis, lejr-opgaver, apologetik og en masse andre ting. ”Vi glæder os meget til at lære det nye hold at kende. De mange spændende ansøgninger har givet et lille kendskab til en gruppe mennesker, som vi fremover skal følge tæt i en – for mange af dem – vigtig periode i deres liv,” fortæller forstander Jakob Skovgård Højlund.

Det nye hold er: Amalie Munk, Greve Anders Nexgaard Keseler, Skjern Danielle Proudfoot, Solrød Strand Isabella Videslet, Hasle Kathrine Kjær Schmidt, Ribe Martin Vase, Aarhus Mathias Schultz Laursen, Lindved Mie Frederikke Bauer, København Ole Kjærgaard Madsen, Hedensted Rikke Bendix Hansen, Rødekro Troels Nymann Eriksen, Hillerød

Bed for verden FCSI Israel fokuserer på evangelisation.

Lokale kristne giver træning inden for områder som fx at starte samtaler, overvinde frygt og invitere mennesker i bibelstudiegrupper. Det arabiske seminar blev holdt 16. maj, og det hebræiske finder sted den 14. juni. Bed om, at disse events må være effektive i forhold til at hjælpe studerende til at dele deres kærlighed til Kristus med dem, der er omkring dem.

FES Singapore organiserer sammen med Asian Journeys Ltd, ”Green Desert Project

2014”, som er et klimauddannelses og -forvalterskabsprojekt. 20 studerende bliver sendt til Kina fra 16.-27. juni. Bed om, at det må være en tid med vækst i deltagernes liv og en velsignelse for de mennesker hvis liv, de berører.

Fra 19.-23. juli afholder GBU i Spanien trænings- og missionseventen Discovering Jesus in Isaiah. I forlængelse heraf (23.-29. juli) afholder de deres nationale konference med temaet Uncover. Bed om, at de gennem begge disse events må lære, hvordan

de kan leve og dele deres tro autentisk i universitetsverdenen.

UESI Indien afholder en træningskonference for studerende og nyuddannede fra 17.-31- juli. Bed om, at unge ledere gennem denne lejr bliver opmuntret og udrustet til at motivere andre studerende. Bed om, at uddannede må se mere klart, hvordan de kan være trofaste disciple af Kristus i arbejdslivet.

99

10

TIL TRO · # 3 · 2014 · KFS’eren

KFS’eren KFS’tival i Skive

Læs hvad KFS-gruppen på Skive Gymnasium fortæller om KFS’tival.

Det hele startede med, at vi fandt på navnet KFS’tival. Det var simpelthen for godt til ikke at afholde arrangementet. Idéen bag det fede navn var en slags eftermiddagsfestivalcafé i én af gymnasiets indergårde fra 13-17. Tre bands, med tilknytning til KFS, spillede i løbet af eftermiddagen, hvor der også var uddeling af gratis sodavand, pølser og brød til alle. Midt på dagen, da der var allerflest gymnasieelever, var der en kort andagt ved Dagmar fra LTC, som absolut satte tanker i gang hos tilhørerene. Desuden deltog tre andre LTC’ere, og der var krukker med små sedler med spørgsmål, som fungerede som icebreakers, men også satte gang i tanker og overvejelser om tro.

Efter mange og lange møder om budget og økonomi måtte vi sande, at vi med kørepenge til bands og lydmand, samt betaling for den gratis mad og drikke, ikke kunne holde festivalen for egen regning.

Vi måtte søge penge andetstedsfra. Vi havde en stram deadline for pengene og måtte derfor i bøn lægge det hele over i Guds hænder.

Og han svarede! Efter omtrent en uge, havde vi allerede penge nok til at dække budgettet med flere længder. Det var helt overvældende.

Vi har i Skive KFS haft en målsætning om, at samtlige 800 elever på gymnasiet skal kende til vores gruppe og vores formål. Det skulle denne begivenhed hjælpe med til. Dagen var en bragende succes, og i løbet af festivalen kom vi af med omkring 300 røde pølser og endnu flere brød. Folk nød musikken, som var en elegant blanding af fusionsjazz-, funk- og singer/songwriter-genrerne. De blev udfordret af de entusiastiske LTC’ere, og de lyttede musestille til den korte andagt, som handlede om personligt forhold til Jesus.

Alt i alt en ekstremt opmuntrende dag, hvor Gud utvivlsomt arbejdede og gjorde store ting. Kaos og forvirring i ugerne op til dagen blev afløst af følelsen af at have lagt det hele over til Gud. Dagen resulterede i én mere KFS’er til vores frikvartersmøder om torsdagen og brød tydeligvis en masse fordomme om KFS. Vi KFS’ere har ikke fået andet end lutter gode tilbagemeldinger på dagen, og vores rektor – som i øvrigt blev på skolen til klokken 17 for at låse af – sagde, at vi da bare skal holde et lignende arrangement igen næste år.

Tema: Rigdom Penge kan rent faktisk give dig lykke. Du skal bare give dem væk. Nogle mennesker har valgt at give afkald på alt, de havde, for at få noget endnu større i stedet. Det kan være svært at forestille sig en sådan livsstil i vores kultur i dag, hvor vi stræber efter vækst på vækst.

Bibelen beskriver, hvordan nogle rent faktisk var ivrige efter at give, selvom de kun havde meget lidt. Den hævder, at der er noget endnu større end økonomisk velstand, succes og anerkendelse. For i de tilfælde er der altid mere at stræbe efter. Bibelen siger, at vi kan finde rigdom, som er sand rigdom.

Giv dig i kast med artiklerne her, og du vil måske tænke lidt anderledes om, hvad rigdom egentlig er.

12

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Glæden giver

Menighederne i Makedonien var så fyldt af glæde, at de gav over evne på eget initiativ. De havde set, at alt vi ejer, er Guds gaver.

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser i KFS, anna-kathrine@kfs.dk Jeg læste for nylig en artikel om, at unge, som står over for valg af videregående studie, ikke længere spørger: ”Hvad kan jeg blive?”, men i stedet spørger: ”Hvad kan jeg tjene?” Jeg tænker, at det naturligvis er et relevant spørgsmål

at stille, når man overvejer fremtiden. Det giver mening at overveje, om der er jobs at få, og om jeg får mulighed for at tjene det, der skal til for at opretholde en rimelig levestandard, når jeg er færdig med min uddannelse.

Samtidig udtrykker det ændrede spørgsmål også noget om vores tid. Det viser, at vi i højere grad end tidligere er forbrugere, og at vores samfund mere end noget andet er drevet af markedskræfter og økonomi. Det

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

underliggende budskab er, at du er, hvad du har. I konsumkulturen er det derfor heller ikke ualmindeligt, at vi begrunder et køb med: ”Det har jeg ærligt fortjent.” Vi belønner os selv og opnår en lille smule lykkefølelse ved at stå med den nye ting i hånden.

Lykken varer godt nok ikke så længe, men så er der andre varer på hylderne.

Vores velfærdssamfund er et fantastisk gode, der er med til at sikre os samfundsborgere gode levevilkår, hvor også de svageste bliver løftet og får mulighed for at komme videre med deres liv. Danmark er et af verdens 20 rigeste lande. Vi har fået så meget.

Men på trods af det åbenlyst gode ved at leve i sådan et samfund, er der også udfordringer.

Jeg tror, vi alle sammen mærker det øgede pres fra forbrugersamfundet til at anskaffe os ting, som vi dybest set slet ikke har brug for. Tænk bare på hvilken rolle øget forbrug spiller for de økonomiske vismænds tiltro til, at vi får overvundet finanskrisen. Hvis vi holder på pengene og skruer ned for forbruget, er vi nærmest skurkagtige. Og selv om vi måske ikke bukker under for reklameslogans om nye gadgets, vi ikke kan leve uden, så er det sandsynligt, at vi har svært ved at skaffe os ørenlyd til at høre Guds version af forbrugerisme og hans kald til at forvalte det gode, vi har fået, til gavn for andre.

Guds husholdning Men hvad er så Guds version af det med pengene? Det er der meget at sige om. Måske vil det overraske, at Paulus i sit forfatterskab bruger omtrent lige så mange vers på at undervise om forvalterskab som om retfærdiggørelse af tro. Særligt i Andet Korinterbrev kapitel 8-9 får vi mange anvisninger i forhold til omgang med penge. Han giver også et bud på, hvad formålet er med, at nogen har meget, mens andre har mindre. Det vil vi se lidt på i det følgende.

Baggrunden for teksten i Andet Korinterbrev er, at de jødekristne i menigheden i Jerusalem var ramt af stor fattigdom. I de hedningekristne menigheder i den romerske provins Akaja tager Paulus’ medarbejder Ti-

tus initiativ til en konkret indsamling for at afhjælpe fattigdommen hos de medkristne.

Senere spreder indsamlingen sig også til menighederne i Makedonien. Det giver Paulus anledning til at give vigtig undervisning om forvalterskab.

1. Nok af alt Helt grundlæggende slår Paulus fast, at alt hvad vi har, er givet os af Gud. Det gælder uanset, om vi oplever at have lidt eller meget. ”Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt …” (kapitel 9, vers 8). Hvis jeg tænker, at lykken afhænger af hvilken uddannelse, der kan

gavn for andre. Det havde de kristne i Makedonien og Akaja forstået. Menighederne i Akaja havde mange midler til rådighed og tog initiativ til indsamlingen. Det inspirerede menighederne i Makedonien. De havde godt nok ikke helt de samme gunstige vilkår som dem i Akaja, men ”under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de indtrængende bedt os om at være med i gaven til de hellige” (kapitel 8, vers 2-4). I Makedonien kunne de have sagt: ”Vi

Vi ophøjer Gud og ærer ham, når vi bruger det, vi har fået, til gavn for andre. bringe mig højest op på lønningslisten, og hvis jeg er meget optaget af, hvad jeg har og kan købe mig til – så kan det være en hård kamel at sluge, at Gud har givet mig alt. Med Guds blik er alt, hvad jeg har, hans.

2. Guds gaver til alles gavn Gud giver, for at vi skal give. Så enkelt er det.

Verset fortsætter: ”… og endda overflod til at gøre godt …” Det er en vigtig dimension af vores kristne tro, at det ikke dur at gå solo.

Kristne er vi i fællesskab. Vel at mærke et fællesskab, hvor Guds gaver deles rundhåndet ud til alle. I forhold til den konkrete indsamling til menigheden i Jerusalem siger Paulus: ”For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt” (kapitel 8, vers 14). Guds kirke er ikke kun os i den rige del af verden. Det er kirker andre steder på kloden, som kæmper med fattigdom og forfølgelse. Både de og vi er en del af det kristne fællesskab. Og vi er henvist til hinanden og forpligtet på at dele.

3. Overstrømmende glæde Ved at tage andres behov og mangler som udtryk for Guds kald, anerkender vi Gud som Herre i vores liv. Vi ophøjer Gud og ærer ham, når vi bruger det, vi har fået, til

har desværre ikke de samme muligheder, vi sidder over denne gang”. Men i stedet bad de indtrængende om at være med. Det handler altså ikke om at være rig for at kunne dele Guds gaver. Det handler i stedet om at strømme over af glæde og tak til Gud, der giver os alt.

4. En gavmildhed, som fører til taksigelse I vores familie har vi god erfaring med at modtage hjælp fra andre. Det har været alle mulige former for hjælp. Nogle har lånt os bil eller passet børn. Andre har givet os ting, de ikke længere selv havde brug for, men som var for gode at smide ud. En fandt en lejlighed til os, da vi manglede tag over hovedet.

En gang imellem har mennesker givet os penge, hvis de vidste, at uforudsete udgifter havde væltet vores budget i en periode.

Mange gange har vi tænkt og sagt: ”Hvor har Gud altså været god imod os!” Vi har selvfølgelig også sagt tak til de konkrete mennesker, som gav os konkret hjælp og støtte. Vi har virkelig følt en oprigtig taknemmelighed over for dem og haft lyst til at give noget godt igen. Men midt i gaven har vi på en særlig måde oplevet Guds nærvær. Og vi har forstået, at det vi modtog, var hans godhed imod os.

13

14

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

I kapitel 9 siger Paulus noget vigtigt om den sammenhæng, der er mellem giverens gavmildhed og modtagerens tak til Gud. Han siger: ”Den hjælp, som ligger i denne tjene-

det gjorde for modtagerne af Paulus’ brev.

Måske er det faktisk det princip, vi i vores tid har sværest ved at tilegne os, og som vi derfor skal bruge mest tid på at få lært. Men

Når vi forstår mere og mere af det afkald og offer Jesus bragte, vokser erfaringen af den rigdom, vi står med i hænderne. Det sætter vores liv i perspektiv. ste … er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud” (vers 12). Der er det ved takken, at den på den ene side rettes mod Gud, og Gud får den ære og herlighed, som tilkommer ham. Og så stadfæster den på den anden side et åndeligt fællesskab. De kristne i Jerusalem bliver naturligvis glade for gaven, fordi den bringer dem ud af deres åbenlyse vanskelige økonomiske situation. Spontant retter de deres tak mod Gud, som nu har sørget for dem. De har uden tvivl lovsunget og jublet. Men de bliver også glade, fordi indsamlingen viser, at de hedningekristne menigheder i de romerske provinser tager fællesskabet med de jødekristne i Jerusalem alvorligt og viser, at de har forstået, hvordan Gud har henvist dem til hinanden i det samme fællesskab. Og Paulus udbryder: ”Gud ske tak for hans uudsigelige gave!” (vers 15).

Vores husholdning Det er ikke nødvendigvis let, men faktisk muligt, at leve efter principperne for Guds husholdning i vores egen tid.

1. Nok af alt – også til os Princippet om, at alt, hvad vi har, er givet os af Gud, gælder i lige så høj grad for os, som

prøv en gang at tænke efter: Hvor stor frihed er der i at vide, at Gud sørger for os? Når tanken sådan rigtig får fat, kan den simpelthen vende op og ned på al ting. Det er virkelig lykke at være i hans hånd og modtage alt godt fra ham.

2. Guds gaver til alles gavn – hos os Erkendelsen af, at vores liv grundlæggende ikke afhænger af os selv, men af Gud, kan give os en frimodighed til at dele ud af, hvad vi selv har fået. Hvor forbrugerkulturens mantra ”du er hvad du har”, leder fokus indad mod os selv og gør os selvoptagede, så kan Guds princip om, at han giver os gode gaver til alles gavn, give en sund retning udad mod de andre, mod fællesskabet.

3. Overstrømmende glæde – i os Glæden henter sin kraft i det, Jesus gjorde for os: ”… I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom” (kapitel 8, vers 9). Når vi forstår mere og mere af det afkald og offer Jesus bragte, vokser erfaringen af den rigdom, vi står med i hænderne. Det sætter vores liv i perspektiv. Uanset om vi er rige eller fattige, kan vi deltage i indsamlingen til de hellige. Vi kan være opmærksomme på vores medmenne-

skers behov og afhjælpe deres mangler, hvor vi kan. Vi kan give penge eller arbejdskraft til den lokale menighed, til studenterarbejdet og missionsarbejdet. Vi kan være bevidste om at bruge naturens ressourcer ansvarligt og søge at afhjælpe fattigdom og nød.

4. En gavmildhed – fra os, som fører til taksigelse Alt er givet. Penge, mad og tøj, familie og venner, selve livet. Alt modtager vi hver dag af Guds hånd. Vi er altså modtagere og forvaltere af det, som er Guds. Så lad os bruge vores rigdom til Guds ære. Ved at give frimodigt. Sådan bekræfter vi nemlig, at Gud er Herre i vores liv. Og det mest fantastiske er, at den, der modtager gaven, fordobler glæden ved både at sige tak til dig og til Gud. Det er holdbar og slidstærk lykke.

Til refleksion 1. Tænk over dit liv, og alt hvad du har fået 2. Hvad er virkelig lykke for dig?

3. Tænk på situationer, hvor du har set Guds godhed mod dig i andre menneskers gave 4. Overvej, hvordan din glæde over Guds omsorg for dig, kan omsættes til omsorg for andre Til inspiration ■ Første Korintherbrev kapitekl 16; Andet Korintherbrev kapitel 8-9; Romerbrevet kapitel 15 ■ Luthers Store Katekismus: Det første bud (http://www.lutherdansk.dk/trellix/id87. htm) ■ Randy Alcorn: Spar op i himlen (Credo Forlag 2006) ■ Flere forfattere: Tak for lån – 10 teser om kristen livsstil (Forlagsgruppen Lohse 2010) ■ Chris Wright: How to Handle Money – a Short Guide to Financial Accountability (Hendrickson Publishers 2013)

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

En tro der er guld værd Folk stræber efter at blive rige – for rigdom giver muligheder. Jesus tilbyder en helt anden og langt bedre rigdom, som vi oven i købet kan få del i ganske gratis.

Af Jan Pahus Nissen, gymnasie- og studentersekretær i KFS, jan@kfs.dk Hvordan bliver man egentlig rig? Tænk, hvis man kunne få en nem opskrift på det. Svaret lyder dog nok ret forskelligt, alt efter hvem man spørger. Iværksætteren kunne sige, at det handler om en god idé og hårdt arbejde.

Finansmanden, at det kræver kloge investeringer. Lottovinderen, at der bare skal lidt held til. Hmm. Måske er det ikke så ligetil.

Men hvad hvis man spurgte Jesus? Måske ville hans svar i første omgang skabe mere forvirring end afklaring. Jeg forestiller mig, at han ville sige noget i retning af: ”Jo altså,

først må du blive fattig, og så skal du bare tage imod…” Lyder det lidt for nemt? Eller for godt til at være sandt? Det er det ikke.

Det er faktisk kristendommens påstand, at der findes en rigdom, som vi hverken kan arbejde, investere eller spille os til, men kun kan modtage som en gave.

Hvad gør dig rig?

En sådan rigdom handler selvfølgelig ikke om økonomisk velstand. Men oplevelsen af at have et rigt liv behøver heller ikke have

med penge at gøre. Man kan være rig – eller fattig! – på alt fra magt, indflydelse og succes til familie, kærlighed, anerkendelse og så videre.

Set fra en mere eksistentiel vinkel kan rigdom på den måde siges at handle om at opnå det, som gør livet værd at leve – det, man inderst inde længes efter eller har sat som mål for sit liv.

Dermed er der ikke lang vej til, at det, som skal skabe rigdom i mit liv, også bliver det, der kommer til at definere min oplevel-

15

16

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

se af min egen grundlæggende værdi som menneske. At mit selvbillede og selvværd kommer til at afhænge af, hvor godt jeg lykkes med at blive ’rig’. For hvis ikke jeg lykkes i det, som virkelig betyder noget for mig, hvad har jeg så?

Det afgørende spørgsmål er derfor, om det, som vi naturligt søger vores rigdom i,

en god portion held at blive rig. Modsat er der ikke langt fra rigdom til fattigdom. Det hele kan så hurtigt glide ud mellem fingrene på os. En ulykke, en finanskrise, et brud med kæresten. Mere skal der ikke til. Og hvis jeg pludselig mister det – eller slet ikke opnår det – så er der en alvorlig risiko for, at min verden krakelerer. For hvis det mislykkes, er

Når vi er i Jesus, det vil sige tror på ham, så er vi også fejlfri i Guds øjne – selv når vi fejler. holder, hvad det lover. Kan ting som penge, anerkendelse, den eneste ene, succes give en virkelig og holdbar rigdom og værdi i vores liv? Det kan i hvert fald blive problematisk på mindst to måder.

Rigdom er skrøbeligt For det første er det som om, vi aldrig kan blive rige nok. Popdronningen Madonna sagde det i 1991 sådan i et interview til Vanity Fair: ”…hele min vilje har altid været at overvinde en frygtelig følelse af utilstrækkelighed. Jeg kæmper altid med den frygt …

For selv om jeg er blevet Somebody, ikke bare anybody, så er jeg stadig nødt til at bevise, at jeg er Somebody. Min kamp er aldrig sluttet, og den gør det sandsynligvis aldrig.”

Madonna sætter ord på en følelse, som vi er mange, der kender; at uanset hvor meget vi opnår, så er der altid mere at komme efter – mere profit, mere succes, en partner, der matcher mig lidt bedre og så videre. Det er som om, vi aldrig bliver mætte. For så længe vores identitet afhænger af, hvad vi opnår, så må vi hele tiden kæmpe for at værne om den.

For det andet: Der kan være uoverskueligt langt fra fattigdom til rigdom. Det kræver som oftest hårdt arbejde, dygtighed og

jeg så også mislykket? Skræmmende mange af verdens store finansmænd endte med at begå selvmord, da finanskrisen ramte.

En dybere og stærkere rigdom Kristendommens påstand er, at Gud brænder for at fylde os med en rigdom, som er både dybere, mere holdbar og langt mere tilfredsstillende. En rigdom, der kan opfylde vores dybeste længsel: Visheden om at være værdifuld, uanset hvad jeg opnår. Elsket bare fordi jeg er.

I Efeserbrevet kapitel 1, vers 3-14 giver Paulus os et fantastisk indblik i det. Han skriver blandt andet: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham [Jesus] udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus.” (vers 4-5) Der er her (mindst) 3 vigtige ting at bemærke om den fantastiske rigdom, som Gud længes efter at give os: 1) Udvalgt til fællesskab med Gud Allerede før verden blev grundlagt, har Gud udvalgt os, skriver Paulus. Du er udvalgt af Gud! Helt fra Guds første tanke om dig har han brændende ønsket at være sammen

med dig – have fællesskab med dig. Det betyder, at det mest grundlæggende, der er at sige om hver og en af os, er, at vi er skabt, udtænkt, villede og betingelsesløst elskede af Gud – helt fra begyndelsen.

Det afgørende er dermed ikke, hvem Gud har udvalgt. Tværtimod. Paulus taler her om, hvordan Gud har udvalgt, nemlig ”i Jesus”, og hvad han har udvalgt os til, nemlig fællesskab med ham. Pointen er altså, at i Jesus kan alle få del i det fællesskab med Gud, som han så inderligt længes efter.

2) I Jesus har jeg en værdi, jeg ikke kan miste Det hænger sammen med, at det netop er i Jesus, at vi kan ”stå hellige og uden fejl for Guds ansigt”. Tænk engang – uden fejl! Jeg kan ellers hurtigt finde fejl på fejl hos mig selv. Men Gud ser dem ikke! Ikke fordi Gud er blind, men fordi ingen af mine fejl kan ødelægge mit fællesskab med ham, når jeg er i Jesus.

Når jeg jager efter rigdom gennem økonomi, succes, indflydelse, familieliv eller lignende, så har mine fejl ellers altid en pris, jeg må betale – ofte også på mit selvbillede. De kan i værste fald koste mig alt.

Men hvis vi finder vores rigdom og værdi hos Gud, så må vi vide, at selv ikke vores værste fejl og mangler kan koste os vores grundlæggende værdi. Vi er elskede, betydningsfulde og uendeligt værdifulde – bare fordi vi er. Vi behøver ikke kæmpe for at bevise det.

Og når vi er i Jesus, det vil sige tror på ham, så er vi også fejlfri i Guds øjne – selv når vi fejler.

I den virkelighed kan vi finde en overflod af rigdom, der kan give os styrke til at blive stående, både når vi synes, vi ikke slår til, og når ulykken rammer.

3) En ny status: Kongebarn Gennem Jesus bliver vi dog ikke blot bekræftet i vores grundlæggende status som el-

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

skede og værdifulde. Nej, vi får givet en helt ny status: Vi får barnekår hos Gud (vers 5).

Vi kan kalde os sønner og døtre af Gud. Vi bliver kongebørn!

Jamen, er alle ikke Guds børn? Nej. Vi er alle Guds elskede skabninger. Men en far-barn-relation er netop det – en relation.

Første Mosebog kapitel 3 fortæller, hvordan relationen mellem Gud og os blev ødelagt, fordi vi ville være som Gud og selv have ret til at afgøre, hvad der er godt og ondt (vers 5). Mon ikke vi kender den trang? At ingen skal bestemme over os! Det blev begyndelsen på alt det, som ødelægger. Vores fællesskab med Gud blev ødelagt, ondskab blev en del af verden, og Gud sendte mennesket ud af paradis, så vi ikke også skulle spise af livets træ og leve evigt med den ondskab (vers 22).

Men gennem Jesus kan det ødelagte blive helt igen. Ved dåb og tro kan vi igen få barnekår hos Gud. I dåben lyder Guds ord til os, som de lød til Jesus: ”Du er min elskede søn” (Markusevangeliet kapitel 1, vers 11). Og ved troen på Jesus siger vi ja til at leve i den relation. Vi bliver kongebørn.

Med barnets status følger også barnets privilegier: Trøst og opmuntring. En kærlig favn. Et hjem. Og en arv. ”I ham har vi også fået del i arven” Arven er en genoprettelse af den fulde betydning af, hvad det vil sige at have barnekår hos Gud. Et hjem hvor der ikke længere er brud på forholdet mellem Gud og os. Et hjem hvor der derfor heller ikke længere er misundelse, had, krig og så videre, men hvor vi i livet efter Guds vilje finder de allerbedste vilkår for at trives. Et hjem hvor ikke bare vi, men alt er ”sammenfattet i Kristus, både det himmelske og det jordiske” (Efeserbrevet kapitel 1, vers 10). Det vil sige hvor alt det, som findes – på kosmisk plan – er helet og

helbredt. Det er den ultimative rigdom, vi får del i gennem Jesus. Et nyskabt liv på en nyskabt jord.

Den arv er tydeligvis ikke fuldt udbetalt endnu. Men Gud har givet os sin Ånd – Helligånden – som et pant, en forudbetaling, en forsmag på alt det, han har i vente til os (Efeserbrevet kapitel 1, vers 13-14). Det betyder intet mindre, end at vi bliver bærere af Guds personlige nærvær, kraft, myndighed, visdom og kærlighed, fordi Gud selv bor i os ved sin Helligånd. Derfor: Ligesom faderen i en af Jesu lignelser siger til sin søn ”alt mit er dit” (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 31), så siger Gud til alle sine børn: ”arven er allerede din”. Den virkelighed er en rigdom, der har

givelse. Forsoning med Gud. Helbredelse af relationen mellem Gud og os.

Med det blod, som flød fra Jesus på korset, betalte han prisen for vores oprør mod Gud. Han købte os fri, og den frihed er den største rigdom et menneske kan eje. Gennem den kender vi vores værdi i Guds øjne, og kan møde verden med oprejst pande.

Gennem den står vi fejlfri for Guds ansigt.

Gennem den er vi kongebørn. Og gennem den får vi del i arven – al Guds rigdom.

Fattig for at blive rig Hvis vi vil finde vores rigdom i det, som er værdifuldt i verdens øjne – penge, succes, magt, familieliv og så videre – står vi med en

Den rigdom, som Jesus ønsker at give os, kan vi aldrig kæmpe os til, uanset hvor hårdt vi prøver.

Den kan vi kun modtage – som en gave. kraft til at forvandle os indefra og ud. Troen på det og erfaringen af, at det holder, kan give os en helt ny frimodighed til at møde hver dag med stolthed over at være Guds kongebørn.

Nøgleordet: I Jesus Det helt centrale nøglebegreb i afsnittet fra Efeserbrevet er udtrykket ”i Jesus”. Det (eller tilsvarende) bruges hele 11 gange på 12 vers – og med god grund. For den afgørende og udløsende faktor for hele den rigdom Gud har til os i Jesus er dette ene: ”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (kapitel 1, vers 7).

Rigdommen i Jesus er ikke kun en rigdom, der møder vores dybeste længsel: at være elskede, værdifulde. Det er også en rigdom, der møder vores dybeste behov: Til-

livslang kamp for at bevare og forøge vores rigdom, vores status, vores værdi. Og hvert fejltrin koster.

Det afgørende – og fantastisk frigørende – er, at med rigdommen i Jesus er det lige modsat. Han siger ”salige er de fattige i ånden” (Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 3).

Det har jeg ofte undret mig over. Jeg ved jo godt, hvad det vil sige at være fattig, men så fantastisk er det nu ikke. Og så i ånden?

Pointen er, at den rigdom, som Jesus ønsker at give os, kan vi aldrig kæmpe os til, uanset hvor hårdt vi prøver. Den kan vi kun modtage – som en gave. Vi må acceptere, at når det kommer til stykket, så er vi virkelig fattige. Vi har intet at tilbyde Gud. Når vi så giver slip, så kan han til gengæld få lov at overøse os med hele sin overvældende rigdom. Prøv det!

17

18

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Nøjsomhedens nøgle Nøjsomhed handler om at være tilfreds med at have lidt. Det er et gammelt ord, men meget aktuelt i vores overflodssamfund. Som en kilde til at skabe taknemmelighed og sætte pris på det, man har.

Af Elisabeth Hartman Evald, stud.theol., elis.hartman@gmail.com Sikke en smagseksplosion i min mund! Læskende, mild, sød, frisk, mættende! Jeg tyggede langsomt og mange gange og nød hver partikel, idet jeg lod saften sive ud i hele munden. Hvilket æble! Jeg kan faktisk ikke erindre, at jeg nogensinde i den grad har nydt et ganske almindeligt grønt og lidt overmodent golden delicious fra Netto.

Men sagen var, at dette æble jo var det første, jeg spiste efter de tre dage, hvor jeg havde fastet. Jeg havde ønsket at forstå, hvorfor i alverden det dog skulle have en positiv effekt i åndeligt øjemed at undlade at spise. Jeg tror ikke, jeg kan prale af på tre dage at have udforsket alle fastens dybder – men én ting erfarede jeg dog: Inden en faste tænker man, at man kommer til at leve usselt, når man ikke kan mæske sig i saftige bøffer, sovs og højtbelagte rugbrødsmadder.

Efter en faste tænker man, at et kedeligt og bulet æble smager aldeles himmelsk, og man takker Gud, fordi han velsigner én så rigt. En overflod af saftige bøffer, sovs og højtbelagte rugbrødsmadder virker nærmest som en hån mod æblets storslåede kvaliteter!

Måske jeg også lærte, at man aldrig nyder noget, når man har det hele. Men når man kun har en smule, nyder man den smule til fulde. Den erkendelse er mange uden for kristne sammenhænge for længst kommet til – i vores tid ses et sekulært eksempel tydeligt i simple living-trenden. Der er ganske enkelt stor livskvalitet i at leve nøjsomt, og mange mennesker vælger det uden religiøse bevæggrunde.

For ikke blot nyder vi aldrig noget til fulde, hvis vi hele tiden mæsker os i overfloden – også fysisk påvirkes vi: Vi bliver tykke og fede, og velfærdssygdomme er efterhånden

havde titlen ”skaber”. Tilbage stod mennesket alene og måtte skabe sig selv. Det understregedes af den retning, samfundet generelt bevægede sig i: Efterhånden havde

Man nyder aldrig noget, når man har det hele. Men når man kun har en smule, nyder man den smule til fulde. et stort problem i vores kultur. Det er slet ikke sundt eller godt for os at leve i overflod.

Heller ikke, når det drejer sig om overfloden af penge: For det første er det snublende let at glemme at værdsætte den rigdom, man svømmer i – ganske enkelt, fordi den er så stor: Hvis man kun ejede et par småmønter ville man med garanti sætte fantastisk stor pris på dem og forvalte dem med stor omtanke. For det andet medfører vores mange penge en udbredt lidelse, som også kan kategoriseres som velfærdssygdom, nemlig tungsindet.

Forbandelsen Det skyldes, at vi i vores generation har lært det, som en Samsung-reklame, jeg stødte på forleden, klart formidlede: En tjekket mand stod i sit tjekkede tøj og bar på sin tjekkede computer – mens budskabet lød: ”Create yourself”.

Skab dig selv-sloganet er ikke ligefrem originalt – det har faktisk været gennemgående i mindst 100 år. Da filosoffen Nietzsche i slutningen af 1800-tallet proklamerede, at ”Gud var død”, døde også den, som før

individet ubegrænset indflydelse på bopæl, uddannelse og familieliv – størrelser, som man ikke tidligere havde været herre over. I 1968 kulminerede det: Hippierne kritiserede autoriteterne synder og sammen, og ingen skulle længere diktere, hvad andre skulle gøre. Individet var befriet fra omgivelsernes besnærende greb – det havde kæmpet sig fri – fri til at skabe sig selv.

Sådan står det stadig til i Danmark her i år 2014: Vi er som aldrig før frie til hver især at definere vores identitet. Og eftersom vi bor i et af verdens rigeste lande, er den mest oplagte måde at gøre det på naturligvis ved hjælp af penge: Vi køber os da bare til en identitet – måske én a la Samsung-fyrens.

Det er dog særdeles utilfredsstillende kun at være lig det, man har købt sig til. Selv, hvis man helt oprigtigt forsøger at udtrykke sit indre gennem sin tøjstil eller sit valg af Samsung-produkter, finder man nemlig ikke i sin egen navle en identitet, man kan hvile i og være tilfreds med: For når et menneske alene ser indad, finder det, at det ikke slår til i alle livets store spørgsmål – og da rammer tungsindet. Inde bag det prægtigt polerede

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

Nøjsomheden kan hjælpe os til at skimte Gud i skaberværket, fordi vi pludselig fokuserer på skaberværket som noget helt forunderligt og ikke som noget selvfølgeligt.

ydre er der frit rum til, at uroen, tomheden og meningsløsheden kan rasere.

I Det Gamle Testamente kan vi læse, hvordan Kong Salomo skabte sig et vældigt navn ved hjælp af sin uovertrufne velstand.

Men det var på ingen måde tilfredsstillende for ham. Hvis vi – som mange forskere – antager, at han var forfatter til Prædikerens Bog, aner vi nemlig et altoverskyggende tungsind hos ham. Trods hans popularitet og hans megen guld var det eneste prædikat, han kunne sætte på eksistensen, tomhed.

Selvom det altså lykkedes Salomo at købe sig en prægtig identitet og derved skabe sig selv, raserede uroen og meningsløsheden inde bag det prægtige ydre. Hvilken forbandelse!

Velsignelsen Det var imidlertid Gud, som velsignede Salomo med overflod – en overflod, som med andre ord ikke i sig selv var negativ.

Sådan er også alle de rigdomme, der omgiver os, gode velsignelser fra vores skaber.

Som den skønne solopgang vidner om en skøn skaber, vidner den velproportionerede, dyre villa eller de funklende juveler i fingerringen om en skaber, som sandelig har æstetisk sans.

Overfloden er altså entydigt god. Den volder os kun problemer, fordi vi i vores indesluttethed bruger den til at pege på os selv: Da stikker velfærdssygdommene deres grimme ansigter frem, og vi bliver tungsindige. For, som C.S. Lewis skrev, ”mit eget sinds fangehul er Helvede”.

I Himmelen vil overfloden derimod konstant pege det rigtige sted hen, nemlig på Kristus. Og sikken overflod, der skal pege på ham: Et prægtigt festmåltid, gader af guld og en rigdom, som end ikke Kong Salomo havde kunnet forestille sig! En rigdom, som er fyldt med mening, fordi den er til Guds ære. Hvilken velsignelse!

Nøjsomhedens nøgle Ligeledes kan jordens rigdomme få mening, hvis de bruges til Guds ære i stedet for at pege på os selv. Og måske nøjsomheden er nøglen i den sag. Jeg tror det.

Nøjsomheden kan hjælpe os til at skimte Gud i skaberværket, fordi vi pludselig fokuserer på skaberværket som noget helt forunderligt og ikke som noget selvfølgeligt.

Det medfører taknemmelighed: Måske vi kan tage os selv i at takke Gud for et bulet æble! Eller måske vi endda kan takke Gud

for, at han har skabt os, og at vi ikke skal gøre det selv! For hvad skulle vi egentlig gøre uden alt det, Gud har forsynet os med: Det er jo hverken muligt for et menneske at skabe mad, drikke, tøj eller sig selv fra bunden – vi er tværtimod fuldkommen afhængige af Guds gaver.

Jeg er sikker på, Eva ville have ønsket, hun havde oparbejdet sådan en praksis, da hun befandt sig i Paradisets Have. Der glemte hun nemlig at nyde alle de æbler, Gud allerede havde velsignet hende rigt med – og misbrugte i stedet overflodens velsignelser til at pege på sig selv i stedet for på Skaberen.

Er nøjsomhed så det samme som at faste regelmæssigt? Eller er det at sælge alt?

Er det at droppe al overflødig luksus? Er det at bo i en skurvogn eller at leve på gaden blandt hjemløse?

Måske. Det må være op til den enkelte at definere – og det bliver man vist ikke bare sådan lige færdig med. Men man kunne eventuelt starte med denne lille simple øvelse, som kunne lede én i retning af at leve et mere nøjsomt liv: Hvad med for en dag i tankerne at sige Gud tak for hver eneste bid mad, man spiser, mens man spiser den?

19

20

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Konstruktiv modkultur

/

Til Tro har spurgt to studerende, hvad de tænker om at leve som kristne i et økonomisk velstillet land som Danmark. Det giver både glæder og udfordringer, lyder svaret.

Af Hans-Christian Vindum Pettersson, stud.theol.

Vil du beskrive din egen opvækst som rig eller fattig?

Jeg har helt klart haft en rig opvækst. Jeg har aldrig manglet noget livsvigtigt. Jeg har ikke oplevet sult, krig, overgreb, forfølgelse, social uretfærdighed eller udnyttelse. Jeg har derimod oplevet økonomisk velstand det

Et andet eksempel er, at jeg ofte kommer til at tage min økonomiske sikkerhed, min frihed og mine rettigheder for givet – dermed glider min tro på Gud som en gavmild giver også i baggrunden.

Derudover kommer jeg til at tænke på min rigdom, som noget der tilhører mig, hvor

Grundlæggende oplever jeg at blive forført til at leve uden kristelig omtanke. meste af mit liv. Jeg har også oplevet frihed, fred og tryghed, hvilket er en anden form for rigdom. I samme kategori hører den gratis uddannelse, mine fritidstilbud og forbilleder, som har været med til at forme mig.

Lige nu er jeg blandt de 15 % rigeste i verden, selvom jeg er en almindelig studerende på SU med et studiejob.

Hvordan påvirker det din tro at bo i et rigt land som Danmark?

At bo i Danmark har mange positive konsekvenser for min tro. Den vigtigste er, at jeg har mulighed for at lære om Gud, møde ham og andre kristne uden at frygte for konsekvenserne.

Jeg oplever også trosmæssige udfordringer ved at bo i Danmark. Grundlæggende oplever jeg at blive forført til at leve uden kristelig omtanke. For eksempel bliver min økonomiske velstand hurtigt det, jeg instinktivt støtter mig til og ønsker mere af.

Det giver mig en følelse af sikkerhed, frihed og selvstændighed, at jeg har penge på kontoen. På den måde begynder min velstand at definere mig – det bliver en afgud for mig.

et af Bibelens gennemgående budskaber er, at jeg skal være generøs med alt, hvad jeg har fået over for de udsatte og fremmede (fx Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 35-46).

Hvilke konkrete økonomiske konsekvenser har det for dit liv, at du er kristen?

Som kristen tror jeg på, at Jesus giver mulighed for at leve i en uløselig og kærlig relation til ham. Desuden mener jeg, at han har givet råd og påbud om, hvad livet som kristen vil sige, en særlig kristelig etik. Derfor giver jeg sammen med min kone omkring 8 % af vores indkomst til kirkelige og humanitære formål. Derfor håber vi med tiden at kunne give 10 % eller mere. Derfor forsøger jeg at begrænse mit overforbrug ved ikke altid at købe de nyeste gadgets, og derfor er jeg begyndt at undersøge, hvor mit tøj fremstilles, og hvilke forhold de mennesker, der dyrker min mad, lever under.

Hvilken økonomisk / materialistisk udfordring er efter din mening den største for kristne i Danmark?

Den største udfordring for kristne i Danmark er på den ene side at undgå at lade sig definere af sin velstand og på den anden side ikke at begræde eller tage afstand fra den.

Jeg tror, at den rette måde at håndtere at have penge, frihed og magt er, at jeg indser de muligheder, som Gud giver mig, og forsøger at bruge dem til andres bedste. Jeg kan begynde med at indse, at min velstand betyder, at jeg kan gøre en forskel. Jeg kan vælge at indse, at der sammen med mine privilegier, penge, rettigheder og frihed medfølger et særligt kristeligt ansvar – og handle derefter. Det kan jeg eksempelvis gøre ved at bruge mine økonomiske midler, min ytringsfrihed, mit netværk og min magt som forbruger til at være en stemme for de udsatte, de fremmede og dem uden en stemme.

Sådan kan jeg vælge at være en konstruktiv modkultur til materialisme og udfordre selvtilstrækkeligheden i mit hjerte og i min omverden. Sådan kan jeg vælge at leve en bæredygtig livsstil, der frem for alt er næstekærlig.

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

/

Forvalterskabets balance

Af Rita Quist Therson I am pursuing a Master of International Health at the University of Copenhagen.

I am from Ghana in West Africa. Currently I am a student, I am married and have two beautiful daughters. My career so far has been in health. I have been involved in GHAFES (IFES in Ghana) since my student days and continue to be part of the ministry as an associate.

1) Would you describe your childhood / upbringing as rich or poor?

My upbringing was middle class. We were not poor but not extravagant 2) How does it affect your faith to live in a rich country like Denmark?

I think Denmark is a nice country and most people are midway. I can’t say I see a great

tant to know that money is good but not everything we need to have a fulfilled life and to see Gods blessings in other areas like good health, family, friends, peace and joy. It is not always easy but I think this mindset helps you deal with all the things life throws at us like being forced to live with less money.

4) Do you think that being a Christian makes you prioritize your money differently, compared to non-Christians?

Yes I think our whole lives and choices are affected by our decision to accept Christ and live for him and this makes our priorities quite different from non-Christians. For a Christian the priority is set by what God says in the word. We indicate that God is first in our finances when we tithe, we are

We should always keep in mind that God is our source and we are managers/stewards of his resources. distinction between rich or poor here. I think maybe in terms of faith from where I come from, we trust God as our source, believe in divine provision and so expect to see God ‘show up’. In Denmark I see more trust in the system / government with the expectation to provide. Of course my view is quite subjective because I have not lived long here.

3) How would you react, if you were suddenly forced to live for half the amount of your present income?

My upbringing (being from a Christian home) and my walk with God over the years has taught me to believe the passage in First Timothy chapter 6, verse 6 that “Godliness with contentment is great gain”. Its impor-

also commanded to manage money wisely – savings, investment, getting out of debt etc.

We should always keep in mind that God is our source and we are managers/stewards of his resources and we should use it in a way that gives glory to God and as He tell us to.

5) Which economic / materialistic challenge is, in your opinion, the most urgent one facing Danish Christians?

Hmmm, its vey hard to say but maybe for all Christians everywhere it is finding the right balance not to become too materialistic that we forget God or too poor that we dishonor God (Proverbs chapter 30, verse 9). Personally I have been guided by knowing that

everything I have is because of God’s grace and that I am a channel or steward of the resources, seeking to use them to support the Great Commission.

Money and material things are good and make our life comfortable but as we have seen in history and most recently the financial crises they can disappear overnight. As Christians I believe our faith should not be in the things we acquire which can fade very easily but in God who is the giver of those things. If our paradigm shifts to have a God perspective on materialism it will influence how we react when challenges come in this area of our lives.

21

22

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Inspiration fra munkene

!

At være en velhavende kristen kan være svært at håndtere. Der er inspiration at hente fra kristne gennem tiden, og budskabet lyder: del rundhåndet og uselvisk ud af dine ressourcer i den hverdag, hvor du er sat.

Af Kurt E. Larsen, lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, kl@teologi.dk Tjenersind og fattigdom hos de første kristne I årene frem til 313 levede de kristne i romerriget i en ofte forfulgt menighed. En græsk forfatter Aristides skrev omkring år 150 om de kristnes liv: ”De tilbeder ikke fremmede guder; de befrier forældreløse børn fra dem, der mishandler dem. Hvem som har noget, giver uden nag til dem, som intet har. Og hører de at en af deres egne folk er blevet fængslet eller lider trængsel for deres Kristi navns skyld, så sørger alle for hans behov og udfrier ham, om muligt. Og er der iblandt dem en fattig eller trængende, og de ikke har noget tilovers, så faster de to-tre dage, så de kan dække den trængendes behov til næring”.

At være en kristen i perioden op til år 313 var at følge Jesus i et helligt liv i tjeneste

for andre, herunder også at bruge sine økonomiske midler til hjælp for andre. Der kan godt have været en sammenhæng mellem de kristnes offervilje og kirkens vækst. Omkring 220 i Rom strømmede mange til kirkens dåbsundervisning, fordi de gerne ville være

kelt kristen var forpligtet på at hjælpe andre.

Om denne almindelige pligt var Hippolyt meget kontant. Det fremgår af, hvem der kunne få lov til at blive døbt. Vordende kristne (katekumener) skulle gå til dåbsundervisning i tre år, hvorefter de kunne blive døbt – hvis de

!

Man kunne tjene Gud lige så fuldt som købmand eller husmor, blot man passede sit arbejde og tjente andre i kærlighed.

kristne. Det fortæller kirkelederen Hippolyt, der har givet en udførlig beskrivelse af menighedslivet i Rom i skriftet Den Apostolske Tradition. Tjenersindet møder vi på to måder i hans bog. Dels i form af et særligt diakonembede i menigheden, dels i form af at hver en-

ellers havde vist, at de var indstillede på et liv i tjeneste: ”Når man udvælger dem, som skal døbes, skal man prøve deres livsførelse: Har de levet redeligt i deres tid som katekumener? Har de æret enkerne? Har de besøgt de syge? Har de gjort alle slags gode gerninger?”

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

!

Tankegangen var: Hvis dåbskandidaterne ikke havde vist tjenersind, havde de ikke forstået, hvad evangeliet er. Så hørte de ikke til i den kristne menighed, der fulgte Jesus efter i tro og gode gerninger.

De fattige eneboere i ørkenen, en reaktion Efter 313 var kristendommen tilladt i romerriget, og snart blev den også favoriseret af kejsere, der selv var kristne, og det var en total ny situation for de kristne, der få år forinden var blevet bekæmpet som vilde dyr. Det blev i løbet af 300-tallet mondænt at være kristen. Kristne kunne nu få centrale positioner i samfundet. Nogle følte, at man ikke længere skulle bære kors for at være kristen. Som reaktion valgte nogle selv at leve i fattigdom og afsavn for at ligne det selvfornægtende liv, martyrerne havde vist tidligere. Ægypten var udgangspunktet. Omkring år 270 forlod den kristne mand Antonius alt, gik ud i Ægyptens ørken og levede der i mange år i fattigdom. Han knyttede hermed til ved en før-kristen ægyptisk tradition, men der var også noget i Bibelen at inspireres af: Jesus var selv i ørkenen i 40 dage! Antonius blev så berømt for sin livsstil, at talrige andre ægyptiske kristne fulgte ham. Al personlig bekvemmelighed blev lagt til side til fordel for et liv i disciplin, stilhed, faste og uafladelig bøn.

For den kristne kirke i Mellemøsten fik munkevæsenet stor betydning. Uden for Europa var der dog også en kedelig tendens til, at selvfornægtelse udartede til selvpinsel, så folk piskede sig selv eller sad i årevis på høje søjler. På det 3. økumeniske kirkemøde i år 431 afviste kirken som helhed disse yderligtgående munkebevægelser.

Europæiske munke og lægmandsbroderskaber Klostrene i Vesteuropa var mere orienterede udadtil. Målet med Vesteuropas klostre var ikke fattigdom i sig selv, men tjeneste for andre. I 529 stiftede Benedikt af Nursia et klo-

ster syd for Rom, og hans klosterregel prægede Vesteuropas klostre siden: Man gjorde det svært at blive optaget i et kloster. Først efter et prøveår gav man sine ejendele bort og aflagde løfter for resten af livet om lydighed mod abbeden og et liv i fattigdom og i

Om han ikke længere så det som ideal at være munk, tog Luther dog heller ikke afstand fra, at nogle kunne leve på den måde.

Selv fortsatte han som munk i flere år efter, at reformationen var begyndt, og kun en tilfældighed (hun hed Katarina!) fik ham til at

Hvorfor skulle en gruppe kristne studerende ikke også i Danmark kunne aftale at leve sammen i et Fællesliv i tro og tjeneste? seksuel afholdenhed. Hverdagen var præget af bøn og arbejde: Der var 7 daglige tidebønner, men derudover skulle munkene passe deres arbejde i mark, kirke eller skole.

Klostrene i Vesteuropa fik meget stor betydning for undervisning og mission. Det var en benediktinermunk, Ansgar, der i 826 blev sendt til Danmark som den første missionær. Han levede yderst spartansk. Selv da han blev ærkebiskop af Hamburg-Bremen, brugte han ikke indtægterne herfra til sig selv, men til at købe slaver fri.

I Vesteuropa i senmiddelalderen opstod der broderskaber af lægfolk, der ville tage det bedste fra klosterlivet ind i deres almindelige hverdagsliv. Et af disse hed Brødrene af Fælleslivet. Her sluttede man sig sammen i et regelbundet fællesskab for at leve et helligt liv og hjælpe de trængende. Drengen Martin Luther gik en overgang på en skole (”kristen friskole”), drevet af Brødrene af Fælleslivet.

Munken Luther om livet i kald og stand Reformationen blev startet af en munk, Martin Luther. Han var gået i kloster, fordi han havde lært, at dette var vejen til at blive en fuldkommen kristen. Da han fik øjnene op for Bibelens lære om frelse af nåde ved tro, gik det også op for ham, at munkevæsenet ikke var en særlig gudvelbehagelig måde at leve på. Man kunne tjene Gud lige så fuldt som købmand eller husmor blot man passede sit arbejde og tjente andre i kærlighed.

!

bryde sit munkeløfte om fattigdom og cølibat. Da han sad som professor i Wittenberg, med kone og børn og stort hus, hjalp og bespiste han andre. Det var det lutherske ideal: Midt i hverdagen, i kald og stand, at bruge sine penge for at hjælpe andre.

Hvordan leve som rige kristne i en fattig verden?

I dag oplever vi kristne i den vestlige verden en materiel rigdom, som ingen tidligere generationer af kristne. Vores overflod står i skarp kontrast til Jesu ord om, at det er svært for en rig at komme ind i Guds Rige.

Af de nævnte historiske løsningsmodeller på dette dilemma vil der være inspiration at hente fra Luther og Ansgar, der modtog deres løn, for derefter uselvisk at dele ud af den, fordi de tænkte på andres behov og på missionsmulighederne. Vi kan også lære af Brødrene af Fælleslivet, der midt i den almindelige hverdag samarbejdede med andre troende om at tjene Gud med deres penge og tid. I USA er der opstået en bevægelse, kaldet New Monasticism, der langt på vej arbejder på den linje. Hvorfor skulle en gruppe kristne studerende ikke også i Danmark kunne aftale at leve sammen i et Fællesliv i tro og tjeneste? Et egentligt klosterliv er næppe vejen frem. Endsige noget ideal.

Selvom det ikke kan udelukkes, at enkelte kan have det som deres livsopgave og være andre til hjælp ved at give afkald på al jordisk ejendom.

23

24

TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Penge kan gøre dig lykkelig!

Hvordan er sammenhængen mellem penge og lykke? Det spørgsmål stiller Michael Norton, professor ved Harvard Business School, i sin TEDtalk “How to buy happiness”. Svaret er – modsat det mange tror – at penge faktisk kan gøre dig lykkelig, hvis du bruger dem på den rigtige måde.

Vera Sønderby Jensen og Kristian Kappel Det overraskende eksperimentet I en stor undersøgelse gav Nortons forskningsteam mellem fem og tyve dollars til en

andre, følte sig gladere end før. De havde fx købt gaver til venner og familie, givet pengene til de hjemløse eller budt andre på kaffe.

Den gennemsnitlige indbygger i Uganda oplever, trods massiv fattigdom, større lykke og glæde ved at give, end ved at bruge penge på sig selv. gruppe mennesker i Canada. Halvdelen blev bedt om, i løbet af dagen, at bruge pengene på sig selv, mens den anden halvdel fik besked på at bruge pengene på en anden. Først og sidst på dagen blev de to gruppers lykkeniveau målt.

Resultatet var overraskende. De som havde brugt pengene på noget til sig selv (smykker, makeup, kaffe), viste samme lykke-niveau som ved eksperimentets begyndelse, mens de som havde brugt pengene på

Beløbets størrelse havde ingen nævneværdig indflydelse på resultatet.

Et universelt princip Forskningsteamet blev nysgerrige og ønskede at undersøge om dette kun gjaldt for mennesker i vesten. Man gennemførte derfor en Gallup undersøgelse i Uganda ud fra samme principper og fik overraskende nok samme resultat. Den gennemsnitlige indbygger i Uganda oplever, trods massiv fattig-

dom, større lykke og glæde ved at give, end ved at bruge penge på sig selv.

Nortons team udvidede igen undersøgelsen til at omfatte 136 forskellige lande.

Resultatet kan ses herunder. Lande markeret med grøn viser samme resultat som i Canada og Uganda (det er usikkert hvorfor den Centralafrikanske Republik viser et modsat resultat). Dermed, konkluderer Norton, må det altså være et universelt princip at: Penge kan gøre dig lykkelig! - Hvis du altså bruger dem på andre end dig selv.

■ Se mere i den omtalte TEDtalk her: http:// www.ted.com/talks/michael_norton_how_ to_buy_happiness ■ Læs den CNN-artikel som nævnes først i TEDtalk-oplægget: http://edition.cnn. com/2011/HEALTH/01/07/lottery.winning. psychology/

Om TEDtalk TED.com er en nonprofit organisation, som har til formål at udbrede interessante ideer og tanker i ”short-talk” form – det vil sige max. 18 minutter.

digt · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

På Mit Sorte Stræklagen Jeg står forsvarsløs på en motorvej Jeg står forsvarsløs og fornægter mig selv Her står jeg og holder møder med mig selv og min ufuldkommenhed er med om bordet Det her er resultatet af dages vandring og sådan ser man ud, når man er gået forkert Mange vrede tanker forgriber sig på mig Jeg folder min usikkerhed ud over stræklagenet 140 X 200, stræklagen, sort Jeg frygter en krisesituation Mørkehullet i min mave taler Jeg frygter for mennesker, der kender mig Mørkehullet i min mave taler De vil forvente, at jeg udfolder mine gaver Mørkehullet i min mave taler til mig For jeg er så rigt velsignet For jeg har stræbt efter at være den bedste i alle henseender For jeg har sagt “ja” for at behage og stille tilfreds Nu melder konsekvenserne sig med sine jernhænder om mine håndled Min uldtrøje tvinger mig fast halvvejs over hegnet Jeg sletter mine aftaler og stiller mig til skue som en fiasko Det her er en form for overgivelse For jeg var så rigt velsignet og der var så megen overflod og jeg forstod mig ikke på at forvalte Jeg står forsvarsløs på en motorvej Jeg står forsvarsløs og fornægter mig selv Her står jeg Marts 2014, Hannah Fredsgaard Larsen

25

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Sange og Salmer - melodier 1008 sider 299,95 kr.

Lohse 2014 Af Mikkel Haahr Andersen, stud.theol., mikkelhaahr@gmail.com

For under et år siden, var jeg til et aftenmøde i indre missionsk regi, og ville foreslå en sang. ”Kan vi synge nummer 156 i Åndelige Sange og Salmer?”, spurgte jeg, og det udløste et mindre latterbrøl i forsamlingen. Ikke fordi de syntes, at det var en dårlig sang, men fordi de sad med Hjemlandstoner.

Nye tider Det er ikke bare fordi, jeg i fremtiden vil vide mig garderet for misforståelser relateret til det gebrokne missionshuske, jeg taler, at jeg har set meget frem til udgivelsen af Sange og Salmer. Nej, det er fordi, der bag denne udgivelse ligger en stærk symbolværdi: En investering i sammenhold. Det er nemlig både Luthersk Mission (LM), Evangelisk Luthersk Missionsforening (ELM), Indre Mission (IM) og Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), der står bag, og på den måde er Sange og Salmer den første fælles sangbog for Danmarks missionsforeninger.

Sangudvalget er bredt og trækker på traditioner fra alle foreningerne. Noget nær 4/5-dele af sangene er af ældre dato, og selvom jeg først var lidt kritisk overfor denne fordeling, er jeg endt med at synes, at det er en styrke, at historien og arven kan blive givet videre til mig og min generation.

Min oplevelse er også, at de nyere sange ikke løber nogen steder, hvis de er gode nok.

Brugervenlighed Der ligger mange gode, redaktionsmæssige overvejelser bag Sange og Salmer. Den er inddelt i en række brede temaer med tilhørende undertemaer, som fx under påsken gjorde det let for mig at finde nogle stærke sange, der passede til den gudstjeneste, jeg skulle spille til. Der er et grundigt skriftstedsregister, og det kan bruges til at finde sange, som passer til specifikke bibelpassager. Sangene er arrangeret med et ganske overskueligt akkordmateriale og ved flere af de længere sange, følger et forslag til alternative akkorder, der kan bruges til variation. I modsætning til udgaven koraler, der efter min mening simpelthen er for stor og tung, er denne udgave melodier nem at have stående på klaveret eller nodestativet og tillige overskuelig at fragte rundt – og det er faktisk også en vigtig detalje!

Internationalt statement En sidste, lidt mere nørdet, detalje jeg vil fremhæve, er én, som er interessant i et musikhistorisk perspektiv. I Danmark skiller vi os ud fra størstedelen af omverdenen, ved den måde vi navngiver de enkelte toner på. Herhjemme hedder de A-H-C-D-E-F-G, men resten kalder dem det umiddelbart lidt mere oplagte, A-B-C-D-E-F-G. Det har gennem årene været skyld i en del forvirring og kommunikationsvanskeligheder, særligt når man har fundet akkorder til engelske sange

på nettet. Endnu engang er det nye tider, redaktørerne bag Sange og Salmer ligger for dagen, da de på Danmarks vegne langt om længe har tilsluttet sig flertallet og nu kalder H for B.

Ventetiden værd Alt i alt har de 12 år, det har taget at få bogen samlet og udgivet, resulteret i en flot og slidstærk sangbog, som jeg glæder mig til at se blive en fast bestanddel i missionshuse, kirker og andre fællesskaber – og naturligvis også hjemme i stuen hos den enkelte. At gå en ny tid i møde med fokus på samhørighed fremfor adskilthed, og alt det vi i de enkelte foreninger er enige om, fremfor de ting vi er uenige om, er noget jeg glæder mig meget over, og derfor kan jeg give mine allervarmeste anbefalinger til Sange og Salmer.

artikel · Bibelen bøger ·· 2014 2012 ·· ##5 3 · TIL TRO

SPOT ON – Om Gud, Os og Verden – og vejen til den nye jord af Kim Hjermind 116 sider 149,95 kr.

Lohse 2014

Forfatterdebutanten, Kim Hjermind, har givet sig i kast med det projekt at give en samlet beskrivelse af, hvad kristendommen er. Drivkraften bag dette ambitiøse foretagende, fortæller han, har været 2 ting. Han havde en personlig oplevelse af, at kristendommens store og komplekser mysterier faldt på plads for ham – og det måtte han dele ud af. Derudover har han oplevet, at en kort og præcis gennemgang af kristendommen fra A-Z, var en mangelvare. Bemærk kort og præcis! Denne bog har nemlig på ingen måde størrelse af at være en uoverskueligt stor afhandling eller en tung opslagsbog, for som navnet, SPOT ON, antyder, er der blevet skåret helt ind til benet.

Godt fortalt Bogen er inddelt i 5 kapitler og gennemgår kristendommen, som en slags historie, startende ved Skabelsen og sluttende ved Den Nye Jord. Indimellem dette tages de mest essentielle temaer og begivenheder i den kristne tro op. De enkelte kapitler kan for så vidt godt læses isoleret, men det ville være en skam, da bogen i sin helhed har et flow, der hele tiden sender én videre frem i fortællingen. Bogens midterste afsnit, som har overskriften ”Redningsplanen”, er det, der står klarest frem i min bevidsthed her på den anden side af de 115 sider. Nødvendigheden af forsoning mellem Gud og

mennesker, løsningen – altså Jesu komme til verden – og slutligt endemålet for redningsplanen, Jesu død og genopstandelse, behandles på fornem vis. Efter at have været inde på Guds vrede over synden og nødvendigheden af en straf, skriver Hjermind: ”… og man kan nemt tænke: ”Hvor er den kærlige Gud henne?”. Han er lige her – på korset!” (side 61). Et meget smukt perspektiv, synes jeg.

Styrker og svagheder Den ting, som jeg vil kalde bogens største styrke, er de mange, meget pædagogiske figurer, som Kim Hjermind flittigt har benyttet sig af. Generelt er de på forunderligvis både ret avancerede og ret overskuelige. De skaber et godt overblik, og giver et stærkt, visuelt input, der forøger læserforståelsen i høj grad. Sproget er humoristisk, let og flyder godt, og det samvirker, at bogen ikke tager mere end et par timer at komme igennem. Jeg følte mig generelt taget ved hånden og sådan set også underholdt hele vejen. Da jeg efter en gennemlæsning sad tilbage med et fyldestgørende overblik over kristendommen, må bogens ærinde siges at være lykkedes.

Ironisk nok oplevede jeg, at det lette sprog, som grundlæggende er en styrke, af og til blev bogens svaghed. Nogle gange blev det lette sprog for let og unødvendigt fabulerende. For mange spørgsmål, udråb

og sjove kommentar og indskudte sætninger, hægtede mig til tider lidt af og gjorde læseoplevelsen for flyvsk.

Kernen er sund Dog er det, der står tilbage som det vigtigste, at SPOT ON giver en sund og bibeltro gennemgang af kristendommen. Hjermind har hele tiden skriften i ryggen og kommer i samtlige kapitler hyppigt med bibelvers, der understøtter hans pointer. Det er en personlig bog, hvor det tydeligt fremgår, at der er noget på spil for forfatteren. En iver og oprigtighed, man ikke finder i en normal troslærebog.

For en teologistuderende, der lige nu er i gang med dogmatik, kom der ikke rigtigt nye ting frem, men det har næppe været hensigten. SPOT ON er en frisk bog, som jeg særligt vil anbefale til kristne, der er nye i troen eller ikketroende, der er interesserede i kristendommen. Postkonfirmander og teenagere ville også godt kunne være med, og hvis du mangler en ny og frejdig måde at beskrive kristendommen ganske kort på, er denne bog også et – ja – spot on forslag.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Model-liv Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

En af mine venner (som man siger) tog engang shorts på til en bryllupsfest. Han var lidt fattig, troede hans ben var lækre og orkede ikke helt det med pænt tøj. Så han tog til festen i shorts og skjorte og havde en fin fest. Undervejs påpegede nogle af de andre gæster hans tøjvalg. De undrede sig. Han havde ikke den rette bryllupsklædning på. Alligevel gav brudeparret ham lov til det, eller også var de bare optagede af andre sager; han blev i hvert fald ikke smidt ud fra festen.

Tøj ”Suit up!”, ”Kom i kjole og hvidt!”, ”Tag de højhælede sko på!”, ”Klæd dig ud som superhelt!” Med dresscode skabes der en bestemt ramme, der kastes en model ned over udklædningen. Jo, man kan variere inden for rammen, man kan vælge hvilken slags kjole, man vil tage på eller hvilken slags superhelt, man vil være. Men kun de kompetente mestrer denne variation. De forstår modellens betingelser, taler dens sprog, tager den til sig og forstår at udnytte rammerne mest optimalt. De mindre kompetente efterlades tilbage. De må skaffe sig hjælp for at passe ind og ankommer måske i det, som de kompetente vil kalde laveste fællesnævner: det anonyme halvkedelige look. Eller de opgiver helt og kommer i shorts og T-shirt.

Tro Nåh, pyt med tøjstil. Det er i sidste ende ikke så vigtigt. Det er værre, når denne modelisering overtager vores kristenliv. De fleste af os kender til behovet og nødvendigheden af at kategorisere ting og putte mennesker i kasser. Overdrives det, er det selvfølgelig et problem, men det er som sådan en helt nødvendig del af at kunne overskue livet. Og det er heller ikke nødvendigvis et problem at gøre det med troens liv. Koncepter som fx ”Livsmønstre” med trekanter, firkanter og cirkler kan være fine anledninger til at sætte ord på, hvordan vi lever vores kristenliv. Det kan sætte ord på forskellige faser i vores trosliv og gøre os mere opmærksomme på Guds indgriben i vores liv. Fint.

Men det er et problem, hvis det udvikler sig til nærmest at blive det eneste sprog, vi har om Gud og vores kristenliv. Vi bliver så hele tiden optaget af at identificere, hvor vi nu lige er henne i den konkrete model og i vores vandring med Gud. Men man kan ikke bare putte kristenlivet i kasser. Vi går nogle gange ubevidst ud fra, at fordi vi tror på den samme Gud, er vores tro og grunde til at tro ens. Men tit er de ret forskellige, og vores vandringer med Gud er som sådan unikke. Fordi vi er forskellige, taler han forskelligt til os. Fordi vi er forskellige, ser vores tro forskellig ud.

Også selvom vi tror på den samme uforanderlige Gud.

Mysteriet Det kristne model-liv kan få os til at glemme mysteriet. Glemme, at Gud i sidste ende er så meget større end vores idéer om ham. Glemme, at der er ting om ham og om vores trosvandring, som vi aldrig kommer til at forstå. Ting, som er så komplekse og følsomme, at de ikke bare kan sættes på formel og puttes i model.

Modellerne bruges ofte som et middel til forandring. Ja, vores mål er at komme til at ligne Gud ved en stadig forandring. Men den forandring kan ikke sættes på enkel formel. ”Gør det, så sker det.” Vi kan ikke sætte åndelige årsag-virknings-sammenhænge på model. Forandringen sker, når vi er klar til det, og når Gud vil det.

Uden modellernes tryghed står vi måske blottede og efterladte tilbage. Men netop der kan Helligånden virke i vores liv, gøre os mere afhængige af Gud og mindre afhængige af egen forståelse og handling.

Salige er de fattige i ånden, som ikke mestrer modellerne.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Moderne tilgivelse Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

”Det moderne samfund har forbistret svært ved at tilgive.” Sådan afslutter Berlingskes hæderkronede USA-korrespondent Poul Høi et af sine skriverier. Hans yderst læseværdige artikel kredser om mennesker, som op gennem historien har fortrudt. Heriblandt Mikhail Kalashnikov, som designede automatriflen AK-47 og Nguyen Ha Dong, som opfandt app-monsterhittet Flappy Bird. Kalashnikov fortrød, at hans opfindelse havde dræbt 15 milioner mennesker, og Dong ville aldrig have lavet et mobilspil, som gjorde mennesker afhængige. Men er der tilgivelse at få?

Det er ikke så ligetil, mener Poul Høi, og han henter belæg hos forskellige filosoffer og professorer. De store fortællinger er døde, og vi kan ikke finde svaret og forsoningen i religionerne længere. Sociologiprofessoren Amitai Etzioni hepper på en sekulær eller civil tilgivelse, men den er svær at få øje på i Poul Høis eksempler. Hver gang en synder går til bekendelse, står kritikerne klar i motivforskningens tegn: ”Jamen Kalashnikov var blot en gammel svag mand, som på sit dødsleje indså konsekvenserne af sit arbejde,” og ”Jamen Dong frygtede bare et sagsanlæg om plagiering fra Nintendo.” Vi har ganske enkelt svært ved tro på fortrydelsens oprigtighed.

Akkaris omvendelse Også i Danmark har vi eksempler på mennesker, som står frem og fortryder og ønsker en form for offentlig tilgivelse.

Senest den tidligere imam Ahmed Akkari, som spillede en hovedrolle under Muhammedkrisen. Han blev gjort til talsmand i Danmark, samtidig med at han rejste til Mellemøsten og opildnede til had og konflikt. Gennem de seneste måneder er han stået frem og har bedyret sin omvendelse: Han er nu en rettroende demokrat. Og her bliver det vanskeligt for Peter K. (læs: den gennemsnitlige KFS’er), som godt nok ikke er af verden, men unægteligt lever i den: Kan jeg sådan uden videre tilgive Akkari?

Og hvilken tilgivelse griber jeg ud efter?

På den ene side titter skeptikeren frem.

Jeg kan være i tvivl om mandens motiver og oprigtighed. Han er en svag person, som nu søger bekræftelse og selvhævdelse et andet sted, efter han blev svigtet af sine tidligere kompagnoner. På den anden side vil optimisten også have et ord indført, så Akkari kan få sin sekulære tilgivelse. Jeg kan klappe i mine demokratiske pølsefingre og glæde mig over en medborger, som har lagt konflikt og had bag sig.

I Akkaris tilfælde kan vi følge med i hans kamp for tilgivelse i programrækken ”Akkari og Khader – Frihed, lighed og islam” på DR2. Her rejser Akkari rundt med

Naser Khader og fortæller – i det nærmest gudsgivne demokratis ånd – om farerne ved radikal islamisme. Ikke nok med at Akkari fortryder; han forsøger også at gøre skaden god igen. Og alligevel kan jeg med min menneskelige motivforskning i hånden ikke undgå at være i tvivl.

Akkaris kamp for tilgivelse er interessant at følge. Ikke mindst responsen.

Landets åndselite jubler over Akkaris vigtige opgør, mens den brede og jævne befolkning i forskellige afstemninger ikke deler den samme begejstring. Sagen rejser spørgsmålet om, hvilke parametre vi som samfund stiller for tilgivelsen. Handler det udelukkende om at rette ind til nogle demokratiske normer og værdier?

Sekulær tilgivelse er en svær størrelse, og derfor er det da befriende at række ud efter en fortælling om indgriben i det faldne. En fortælling som gør tilgivelsen mulig – også når jeg er den, som skylder. Tænk nu, hvis den fortælling slet ikke er død.

Se selv mere: ■ Poul Høis artikel kan findes på: http://www.b.dk/globalt/kan-vi-tilgivemikhail-kalashnikov-og-flappy-bird ■ ”Akkari og Khader – frihed, lighed og islam” kan ses på www.dr.dk/tv og tøm Google for søgninger om sagen.

29

Med Bibelen som rejseguide Østtyrkiet i GT’s lys 10.9. - 20.9.

Israel med Samaria 14.9. - 24.9.

Rom og Assisi 18.9. - 26.9.

Tyrkiet i Paulus’ fodspor 22.9. - 1.10.

Grækenland 25.9. - 4.10.

Israel og Jordan 27.9. - 8.10.

Cypern 3.10. - 10.10.

Israel m/løvhyttefesten 10.10. - 19.10.

Israel, klassisk rundrejse 27.10. - 5.11.

Israel – cykeltur 2.11. - 11.11.

Bestil katalog eller læs mere på:

Dyk ned i Bibelen

”

- bliv klogere på troen og livet

www.imb.dk

Kursusstart 5. august 2014

”Studietur til Israel TT # 3 - 2014

Ta´ på bibelskole Tid til Gud  Tid til andre  Tid til dig selv 

luthersk missions højskole DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

STØT KFS med et gavebrev

Kontakt Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Tlf.: 35 43 82 82

TT # 3 - 2014

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Kan vi leve uden Gud? De fleste danskere vil nok hævde, at deres liv er et bevis på, at det går ganske godt at leve uden Gud. Ja, at hele den vestlige civilisation er et bevis på, hvordan afskaffelsen af Gud er blevet efterfulgt af teknologisk udvikling, velstand, personlig frigørelse og – ikke mindst – ligestilling.

Det er en vanskelig dialog, som vi i studenterarbejdet og i kirken konstant må engagere os i.

Før påske havde jeg dog en oplevelse, som fik mig til med frimodighed og tårer i øjnene at svare et rungende nej til spørgsmålet. Vi kan ikke leve uden Gud. Min hustru kom hjem fra en indkøbstur og viste mig et billede af en T-shirt, hun havde set. På maven stod printet med store bogstaver: ”Just trust in yourself and no one else”. Det, der fik tårerne frem i mine øjne, var mærkaten i nakken: ”Str. 2-4 år”.

Printet er et udtryk for, at vi mennesker har brug for noget at tro på. Men når Gud er afskaffet, ender vi med at tro på os selv. Den trosbekendelse bliver så

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

grotesk og himmelråbende, når den hænges om halsen på et lille barn.

Joan Ørting har sagt: ”Jeg er ligeglad med, hvad du tror på, men du er nødt til at tro på noget, der er større end dit eget ego.” Det er sandt. Vi må ikke ende samme sted som den lille nisse, der rejste med ekstra post fra land til land for til sidst at tilbede sit eget spejlbillede.

Men hvor finder vi dybest set noget, som kan bære, at jeg læner min eksistens op ad det og kaster min tillid på det, hvis jeg har afskaffet Gud? Kommer jeg ikke til at guddommeliggøre mit intellekt, min succes, min seksualitet, mine drømme eller måske andre mennesker? Og er der noget af det, som kan bære mig?

Hvis vi ender med kun at tro på os selv, vil det efter mit skøn ende med isolation, mistillid og kynisk egoisme – kort sagt: Menneskets afskaffelse. Så svaret er nej, vi kan ikke leve uden Gud.

Girokort

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________