Til Tro #1 2020 - Klima

Page 20

Velkommen på Påskelejr 2020! ”Overflow - fyldt op, flyd over” er temaet for årets Påskelejr. Det er et tema, hvor vi ønsker at nå rundt om to vigtige dele af livet som kristen: at lade Guds kærlighed forvandle os, og lade denne forvandling nå ud til vores venner, naboer og studiekammerater. Vi vil på lejren lade Paulus' brev til Kolossenserne være rammen. Gennem Paulus' klare forkyndelse vil vi se på Jesus som frelser og lade dette være grundlaget for Guds kærlighedserklæring. Og så vil vi dykke ned i, hvordan vi kan tage Paulus' formaning om at fortælle budskabet videre, alvorligt. Udover undervisningen omkring årets tema kan du glæde dig til et fællesskab langt ud over det sædvanlige; du får lov til at møde

gamle og nye venner, du får maden serveret, og du kan på en helt særlig måde få anledning til at forberede dig på påskedagene. Så kom på Påskelejr og oplev et overflow af kærlighed – og lad det flyde over og videre, når du kommer hjem! Læs alt om program, højdepunkter og tilmelding på paaskelejr.dk

Tag med på Assist 2020 og gør en forskel Af Christine Plesner og Danielle Proudfoot, christineplesner@gmail.com

D. 6.-12. juli 2020 holder vi Assist for 10. år i træk, og vi vil gerne have dig med! På Assist strækker vi vores krogede studenterlæsekroppe, tager dem med ud i solskinnet og bruger dem til at gøre en forskel. Vi mødes i Hillerød i Nordsjælland, hvor lokalboende mennesker har brug for hjælp til praktisk arbejde. For det er lige præcis dét, vi bruger en uges tid på. “Men jeg er jo sådan en bogorm, jeg kan da ikke finde ud af praktisk arbejde,” tænker du måske. Heldigvis skal du ikke bekymre dig spor om det, for opgaverne er tilpasset os studerende. Du skal ikke være praktisk anlagt for at deltage – i fællesskab klarer vi alle forhindringer. Assist er nemlig både fællesskab og hjælp til andre. Det er frigørende og opmuntrende at komme ud i sommervejret og bruge sine hænder. Ja, mange af os tilbagevendende deltagere føler nærmest, at det er os, der får hjælp. Hjælp til at klare tankerne, til lange snakke over hækklipningen, til at udvide vores perspektiv og til at få nye venskaber. Det vil vi gerne dele med dig. Assist adskiller sig fra andre KFS-lejre ved, at den også er målrettet ikke-kristne. Det er derfor en oplagt mulighed for at invitere din ven fra studiet, som tror på noget andet end dig. Det koster kun 300 kroner at deltage, og alle studerende er velkomne. Læs mere på kfs.dk/assist og facebook.com/kfsassist. 20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.