Til Tro #4 2021 by Kristeligt Forbund for Studerende

4. kvartal · 2021 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Magt

+ ’De seks mest magtfulde ord i verden’ – Fortællingens magt sættes under lup - TEMA side 34

+ ’Svaghedens styrke’ – og hvordan Gud vender det hele på hovedet – TEMA side 08

+ Discipeltræf var… velsignet, fantastisk, inspirerende. Og tiltrængt! – KFS-NYT side 10

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin. Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin. Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 4597-004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Lars Boje Sønderby Jensen (ansvarshavende redaktør) Morten Lund Birkmose (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Signe Thorup Elmelund, stud. theol. Filip Munch Bak, stud.arch. Amanda Kaas, stud.psyk. Jeppe Fræhr Møller, stud. datalogi-økonomi William Rønberg, sabbatsårsKFS’er Josefine Amalie Petersen, stud. psyk. Nathanael Rønne Kure, stud.jur, Johannes August Kofod Techow, gymnasieelev Cecilie Munch Kofoed, stud. theol Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Sofie Brixen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Tema

Indhold

Et kristent syn på magt En gennemgang af den kristne fortælling om skabelse, fald og frelse - og hvad det kan sige os om magt.

Svaghedens styrke Hør hvordan Mikkels arbejde blev et bønnesvar.

Kirkens magt - forfald eller forandring? Fra Harald Blåtand til i dag - en historiker fortæller om kirkens rolle i Danmark.

Selvbestemmelsens forbandelse Om at lade Gud bestemme og opleve frihed fra at skabe sig selv.

Med Gud som hjemmel Om åndelig manipulation og forebyggende tiltag.

Portræt Mød stud.cand.soc. Sarah Nyvang Kristensen og hør hendes tanker om tro og magt.

Gud og vigepligt Sig nej til sekularismen og hør Lukas’ opfordring til at engagere sig politisk.

De seks mest magtfulde ord i verden Medier og modtagelighed - refleksioner over hvordan fortællinger påvirker følelser og holdninger.

Ydmyg i magtens sted En cocktail af Nietzsche, en påstand og ydmyghed.

kfs Nyt I tiden 20

Globalt: Kom til Luxembourg – du er mere end velkommen

Grønland: Et Bibelcentreret fællesskab

Fast kronik: Det usikre klima og den sikre Gud

Bøger: Hjælpsomme erfaringer af troen i følelsernes fravær

TV-serier: The Chosen visualiserer evangelierne

Paven eller Skriften?

Leder: Tak! – din støtte til KFS er livsvigtig!

Discipeltræf var... velsignet, fantastisk, inspirerende. Og tiltrængt

Parkeringsbøder og slikkepinde evangeliet kan deles ud på mange måder (og i mange former)

Luthersk Mission og KFS indgår samarbejde om studenterarbjedet i Grønland

Vi skal (fortsat) snakke om Jesus, KFS og medlemskab

På weekend i Norge - en smuttur til Nordisk FEUER 2021

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2022

Tre LTC'ere sætter ord på LTCopholdet. Indtil videre.

Fra redaktionen: Kære læser, Det skal handle om MAGT. Det har vi egenrådigt besluttet, men vi har selvfølgelig gjort det med dig for øje. Redaktionel magtudøvelse med forbrugeren i centrum. Undervejs i udarbejdelsen af magasinet er vi dog blevet opmærksomme på 3 ting, som vi mangler. Vi ønsker derfor at komme en eventuel redaktionsgranskningskommission i forkøbet ved at løfte sløret for dem. For det første mangler vi entydighed. Vi er blevet klar over, at magt ikke er et begreb, der lader sig begribe uden at støde på modsætninger: Magt er i relationen og i narrativet.

(Irene Rønn Lind, ”Med Gud som hjemmel”) (Manuel Vigilius, ”De seks mest magtfulde ord i verden”)

Magt skal afgives og påtages.

(Mikkel Haahr Andersen, ”Svaghedens styrke”) (Niels Nymann, ”'Ydmyg i magtens sted'”)

Hvis du vil lade os bestemme, vil vi derfor foreslå, at du begynder med en begrebsafklaring ved Josué Reichow i ”Et kristent syn på magt”. Dernæst vil vi anbefale et tilbageblik på kirkens historie indtil nu, når Lydia Skov Jørgensen udfordrer vores klassiske forfaldstænkning i ”Kirkens magt i Danmark – forfald eller forandring?”. Den anden ting, vi er blevet klar over, at vi mangler i magasinet, er politik. Når temaet er ”Magt”, hvorfor bruger vi så ikke mere tid på at debattere, hvem der bør have magten i vores samfund? Statuer bliver revet ned, og mink bliver gravet op. Overalt afsløres magtmisbruget, men hvor er de kristnes kamp for retfærdigheden og den rette magtfordeling? Læs Lukas Kaarbys ”Gud og vigepligt” og bliv opfordret og udfordret til at gøre din mening (inkl. tro!) gældende i samfundet. Kære læser, den tredje ting vi mangler, er at høre fra dig. Vi har gennem et helt magasin givet teologer, psykologer, nogle studerende m.fl. en aldeles uforsvarlig mængde spalteplads. Det må afføde en reaktion. Enig/uenig? Magtesløs/magtfuld? Eller noget helt tredje? Fortæl os det: skriv/ring/råb på tiltro@kfs.dk Magasinet om magt er i dine hænder – nu har du magten …eller hvad? (Læs Jeanette Roager, ”Selvbestemmelsens forbandelse”). God læselyst! På vegne af redaktionen Nathanael Rønne Kure

“L’Abri” betyder tilflugtssted og er et kristent retrætecenter stiftet af Edith og Francis Schaeffer, der ønskede at danne rammer for ærlige svar på ærlige spørgsmål. Josué Reichow er en del af L’Abri-teamet i England og har arbejdet dybdegående med magt og kritisk teori. Af Josué Reichow, L’Abri Fellowship, josuekrw@gmail.com Vi er vant til at høre om ordet “magt” i både den offentlige diskurs og i den akademiske verden. Det lader til, at der knytter sig en vis ambivalens til ordet, eftersom at magt ofte asso-

cieres med korruption, misbrug og udnyttelse. På samme tid efterstræbes magten af mange som en vej mod større frigørelse – som for eksempel i diskurserne, der promoveTEMA

rer “empowerment” som et højere mål i livet. Siden fremkomsten af postmoderne teorier er magt desuden, især på humaniora, blevet forstået som det primære grundlag for al menneskelig interaktion. Som kristne bør det være muligt at artikulere et svar til de nutidige synspunkter på magt. Skal magt ses i et negativt eller positivt lys? Er magt neutral? Hvilken relation til magt bør tilstræbes, og hvilken bør undgås? For at svare på disse spørgsmål fra et kristent synspunkt må vi for det første forstå, hvad der er kristendommens grundlæggende forståelse af virkeligheden og dernæst se, hvordan magt passer ind

i denne virkelighedsforståelse. Den mest grundlæggende kristne forståelse af virkeligheden kan indfanges med idéen om skabelse, fald og frelse. Hvis vi tror, at det er et sandt og korrekt billede af virkeligheden, må vores tanker om magt formes herefter.

Skabelse – en gave og et ansvar Skabelsesberetningen er for mættet og kompleks til, at vi kan behandle den i denne artikel på en fair måde. Alligevel kan vi se i de første kapitler af 1. Mosebog, at skabelseshandlingen i sig selv er en magthandling, idet Gud skaber, ordner og giver tingene form. Skaberen udviste sin magt, fordi han handler på en måde, som forandrer virkeligheden. Ja, han kan endda skabe virkeligheden ex-nihilo (ud af intet). Som skabninger skabt i hans billede, ligner vi ham, fordi vi har magt i vores hænder til at fortsætte med at skabe. Ikke på samme måde som ham, men vores evner ligner stadig Skaberens. Ud fra skabelsen kan vi derfor se, at magt er en gave fra Gud, idet vi afspejler hans billede og fortsætter arbejdet i skabelsen. Magten som gave ses tydeligt i de to opgaver menneskeheden fik i Edens have. Først i herredømmet over skabelsen, som kommer til udtryk igennem arbejdet og omsorgen for haven. Og dernæst i navngivningen af dyrene, som har betydning for hele skabelsen. Magt er derfor en god ting som alt andet i skabelsen. Dog kan alle gode gaver kun bevares, hvis de står i den rette relation til giveren. Derfor er tillid essentielt for ret brug af dem alle, inklusive gaven til magt.

Faldet – forvrængning og misbrug Den kristne fortælling er ikke naiv i forhold til vores brug af magt. Vi hævder, at syndefaldet påvirkede alle områder af virkeligheden og alle aspekter af menneskelige relationer. Slangen fristede Eva og tilbød hende, hvad hun allerede havde – lighed med Skaberen. Hvad

TEMA

Det er ikke magt i sig selv, der korrumperer og forvrænger virkeligheden, men det at søge den uden forståelse for, hvad magten er til for, og – vigtigst af alt – hvor den kommer fra.

var da forskellen? I én forstand var slangens løfte et løfte om absolut magt, et tilbud om at tage Skaberens sæde. Da frugten blev spist, blev tilliden brudt, og magt blev misbrugt, forvrænget og undergravet af en ond længsel efter kontrol og ødelæggelse. Så hvis vi har syndefaldet i baghovedet, kan vi bekræfte, at det ikke er magt i sig selv, der korrumperer og forvrænger virkeligheden, men det at søge den uden forståelse for, hvad magten er til for, og – vigtigst af alt – hvor den kommer fra. Til syvende og sidst er det et spørgsmål om, hvor vi grundfæster magten. Det er for eksempel en fare, når vi er referencepunktet for både magtens formål og ophav, og intet andet er. Så vil vi med sikkerhed forfalde til et narcissistisk magtmisbrug, som ikke afspejler det mandat, vi har fra skabelsen til at herske og navngive i en tillidsfuld relation til Skaberen.

ling genoprettelsen af alle ting ved Jesu Kristi død og opstandelse, også måden magt bliver udøvet på. Den nye skabelse indviet af Kristus er fornyelsen af hele skabelsesordenen. Det gælder også menneskets magtansvar overfor skabelsen, idet forholdet til vores Skaber gendannes. Som kristne skal vi betragte og bruge magt med en forhåbningsfuld realisme velvidende, at Gud er magtens kilde, og at vi må efterligne ham og derpå bruge magten til fordel for skabelsen. Samtidig skal vi også være realister i den forstand, at vi ved, at synden påvirker vores relation til magten, hvilket gør os mere tilbøjelige til at misbruge den. Men mest af alt er vi håbefulde på trods af syndefaldets virkning, fordi vi er kaldet til at være medarbejdere på Guds frelsesplan for en hel ny virkelighed. Og måden, vi bruger magt på, bør afspejle dette håb. ■

Frelse – en forhåbningsfuld realisme Hvis vi udelukkende understregede magtens skabelsesaspekt, ville det give os et romantiseret perspektiv på den – måske tæt på oplysningstidens tiltro til fornuften. Og hvis vi kun lagde vægt på syndefaldet, ville det gøre os ekstremt fjendtligt indstillede mod magt, idet vi kun ville se dens misbrug – måske som postmodernisterne har tendens til at se magten. Ikke desto mindre proklamerer den kristne fortælTEMA

Svaghedens

STYRKE Styrke og afmagt er normalvis modsætninger. Et enten-eller. Er du stærk eller svag? Men tilsætter du en knivspids tro på ham som både kaldes Offerlammet og Den Almægtige, erfares ordene nødvendigvis ikke modstridende. Læs med på Mikkels refleksioner og oplevelser med gudstroens paradoksale forhold til styrke og svaghed. af Mikkel Haahr Andersen, skolelærer og studerende på KPI Akademi 2018-2019, mikkelhaahr@gmail.com

Mulige umuligheder Tænker du nogle gange over, hvor paradoksalt det er, at man kan hade én, man elsker, og føle sig alene sammen med andre? At det grimme kan være smukt, og at less is more? Isoleret for al kontekst giver det ikke mening – det er faktisk umuligt! Hvis du har fem æbler og smider tre af dem i biospanden, har du altså less og ikke more, når du skal gøre regnskab rent æblemæssigt. Ikke desto mindre er det umulige muligt (hov, der var den igen), for det levende, levede liv følger ikke kun logiske principper. Apostlen Paulus skriver i sit første brev til de kristne i byen Korinth, at når ”han er magtesløs, så er han stærk”

Du behøver ikke at være stærk, klog, genial, unik eller mægtig for at gøre en forskel i verden.

TEMA

(kapitel 12, vers 10). Når han magteløs – altså ikke har nogen magt – er han stærk… Come on!? Fjolset har ringet – han vil gerne have sin klaphat tilbage. Men lad os give den et skud. Måske er det, Paulus taler om, muligt, og måske kan det også komme til at blive en realitet for dig og mig.

Kunsten at slette et præfiks Paulus er en vild karakter. I Apostlenes Gerninger hører vi om ham, at han er en ivrig modstander af de kristne, indtil han en dag får en åbenbaring, hvor den døde, men opstandne, Jesus viser sig for ham og stiller et ret glimrende spørgsmål: Hvorfor forfølger du mig? Den forblændede Jesus-forfølger bliver blind (helt bogstaveligt) og må fra dette hjælpeløse sted genstarte hele sin tilværelse. Efter tre dage møder han Ananias, som kalder ham bror, døber ham, giver ham mad og hjælper ham i gang med at fjerne for’et i forfølger. Når man læser beretningen, kan det virke som om, Paulus’ omvendelse foregår med et fingerknips, men prøv lige at lukke øjnene i 72 timer. Der er tid til selvransagelse. Paulus’ liv indtil nu har ikke bare været et selvmål. Han har været playmaker for det forkerte hold hele sæsonen og været skyld i, at klubben, han egentlig spiller for, er truet af nedrykning. Pointen er, at Paulus skal starte helt forfra. Skamme sig. Græde. Angre. Bede

om tilgivelse uden at fortjene den. Og ja, det virker umuligt, men han får tilgivelsen med alt, hvad den indebærer.

Det Almægtige Babyfår Læser man videre i Apostlenes Gerninger, bliver det tydeligt, at Paulus’ virke som Jesus-følger får en kæmpe betydning for udbredelsen af kristendommen. For eksempel er han med til at bringe kristendommen til Grækenland – også kaldet epicentret for det filosofiske tankegods en stor del af den vestlige kultur bygger på. Han skriver breve til nye, kristne menigheder, der hjælper dem med at finde hoved og hale i det gode budskab, Jesus kom til verden med, og som stadig har relevans i dag. For eksempel det gode budskab, at du ikke behøver at være stærk, klog, genial, unik eller mægtig for at gøre en forskel i verden. Der er nemlig én, som har det store overblik, og hellere end gerne prikker dig i den rigtige retning. Han hedder ting som Himlens og Jordens Skaber og Opretholderen af Alting. Den Almægtige Gud – altså den, som har al magt. Han hedder også Jesus, som i øvrigt betyder Gud Frelser. Paradoksalt nok hedder han også Lammet – altså babyfåret, som min toårige datter ville sige. Endda Offerlammet. Apropos Offerlammet hedder han Den Korsfæstede, men han hedder også Den Opstandne, som helt bogstaveligt sejrede over døden og blev levende igen. Og han hedder Forsoneren, som gennem sin død skabte fred mellem os, der gør forkerte ting, og Gud, der ønsker retfærdighed i verden.

Den blindes frihed Så hvor er vi egentlig havnet henne? Hvordan kan det passe, at “magt kan udøves i magtesløshed”. Først og fremmest er der én, som er den mægtige i foretagendet, og det er Gud. Nogle gange skal vi indse og acceptere vores svaghed og lade os blive ført af andre ligesom bogstaveligt og billedligt blinde Paulus, der for en stund ikke gjorde andet end at blive ført – og heldigvis kan det godt foregå mindre dramatisk. Måske får jeg en karakter, jeg er skuffet over, til en vigtig eksamen, fordi jeg skal stoppe op og tænke over, hvad der egentlig er det vigtigste i mit liv. Måske driller internetforbindelsen, fordi jeg skal læse i den opbyggelige bog, der står der på min bogreol, som jeg af en eller anden grund aldrig har tid til at åbne. Måske deler min studiekammerat og jeg den samme, geniale filmsmag, fordi vores venskab kan bringe ham tættere på Jesus.

Der er én, som har det store overblik, og hellere end gerne prikker dig i den rigtige retning. Han hedder ting som Himlens og Jordens Skaber og Opretholderen af Alting.

blev færdig på lærerseminaret, prikkede en af mine musikundervisere mig på skulderen og fortalte, at han havde hørt rygter om, at skolen hans søn går på, manglede en musiklærer. Jeg sendte en uopfordret ansøgning og kom til en stille og rolig samtale, hvor det viste sig, at de ikke bare manglede en musiklærer, men også en dansk- og historielærer, som tilfældigvis – nej, ved du hvad utilfældigvis – er de fag, jeg er uddannet i. Jeg fik jobbet og kunne med ro i sindet færdiggøre mine tre sidste eksaminer uden at skulle bruge kræfter på jobsøgning. Kort tid efter jeg fik jobbet, blev min kone og jeg ramt af en personlig tragedie, og at jeg fik det arbejde, var en kæmpe gave og forskånelse i, hvad der viste sig at blive en helt igennem forfærdelig tid. Jeg kalder mit arbejde et omsorgsfuldt bønnesvar, og nu kommer det geniale twist. Da jeg havde arbejdet på skolen i et par måneder, faldt jeg i snak med en god kollega, som viste sig at være kristen, som fortalte, at hun og en anden kollega i slutningen af det forgangne skoleår havde mødtes og bedt Gud om, at der måtte blive ansat flere, personligt kristne på skolen. Jobbet var en gave til mig, men oveni det blev jeg også nogle andres bønnesvar. Så er det immervæk svært ikke at være i forventning til, at Gud har mere godt i vente til os på skolen. Guds mægtige hånd prikker til os. Nogle gange voldsomt, nogle gange nænsomt. Gid det må sætte os fri til at leve i tiltro til, at Gud bruger os. Når vi er stærke, men i ligeså høj grad, når vi er svage. Hvordan kan det lade sig gøre? Lad Gud få det sidste ord: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed (2. Korintherbrev kapitel 12, vers 9)”. ■

En lille Paulus-oplevelse Jeg har fået genbekræftet min tro på, at Gud kan bruge sin store magt til at lede mig, når jeg er svag. En måned før jeg

KFS NYT

Discipeltræf var… velsignet, fantastisk, inspirerende. Og tiltrængt! 2 år er der gået siden den sidste store KFS-lejr! Men i efterårsferien kunne KFS endelig være traditionen tro igen og byde 300 gymnasieelever og sabbatsårsKFS’ere velkommen til et helt igennem velsignet Discipeltræf. Og det var… Tiltrængt! Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Skal det virkelig lykkes? Er der ikke nogen, der stopper os? Et pludseligt pressemøde, en eksponentiel stigning i et eller andet. Er det sandt, at vi nu endelig kan drage på KFS-lejr igen? Med de sidste års aflysninger og mange dag-til-dag forandringer siddende i kroppen, var det en forløsende oplevelse endelig(!) at se de første deltagere på dette års Discipeltræf indtage Skanderborg Gymnasium – i højt humør og fulde af forventning til, hvad de kommende fem dage i selskab med mere end 300 andre KFS’ere mon ville byde på. Og hvilke dage det blev!

Helt (u)normalt Har man været på rumrejse eller gemt sig i junglen de sidste to år, var det muligvis ikke til at se, hvorfor Discipeltræf var noget helt særligt i år. For det var en lejr fyldt med netop dét, som mange gennem tiden har fået lov til at opleve og forbinde med KFS-lejre. Fem dages lejr i efterårsferien – tjek. Lovsang, forkyndelse, bibeltimer, undervisning og fællesskab – tjek. En overmåde hyggelig LTC-café med mormorvibes og ’After Eight’-chokolade. 10

KFS NYT

Brætspil og nachos. Andagt og plads til stilhed og bøn i det stearinoplyste reflektorium. Åben scene med masser af sjove og kreative indslag. Eftermiddagsaktiviter. Byt-til-nyt. Dans. Hygge. Fodbold. Auktion. Gensyn med gamle venner og møder med nye. Tjek. ”Det er jo KFS-lejr, som jeg kender det,” er der en del KFS’ere, der vil tænke. Men for størstedelen af de nuværende gymnasie-KFS’ere eksisterer ’kender’ ikke. Dét og Guds velsignelse var med til at gøre dette års Discipeltræf til en helt særlig lejr!

Helt tiltrængt! Og det var et særligt Discipeltræf, KFS fik lov til at skyde afsted i år! Et af de første ord Isabel og Hanna, der går i 3.G på henholdsvis Aarhus Katedralskole og Frederiksborg Gymnasium og HF, bruger til at beskrive oplevelsen af at være på lejr igen, er ’tiltrængt’. Som Hanna formulerer det: ”Man lægger jo meget mærke til her efter corona, at der er så mange unge mennesker. Det er virkelig støttende for ens tro, synes jeg.” I forlængelse af det fremhæver hun også lovsangen, som noget helt særligt: ”Når jeg lovsynger, så kigger jeg også bare nogle gange rundt på de andre. For det er – det er jo mine Jesu brødre og søstre. Og at se, hvordan de stråler og bare er det rette sted her. Og at dele det med hinanden. Det er bare virkelig godt.” Netop det her med fællesskabet er også noget af det, som Isabel fremhæver som noget helt særligt, hun tager med sig fra årets lejr: ”Jeg var til et seminar, hvor vi blandt andet snakkede om det her med, at fællesskabet faktisk er en del af vores trosbekendelse. At ’vi tror på den hellige almindelige kirke og de helliges samfund’. Det var virkelig cool lige at få den ridset op, for nogle gange kan man godt tænke det som sådan en lille ekstra ting, vi har. Men under corona blev det bare tydeligt, hvor svært det er at være i det hele selv. Der har jo også været meget fokus på i år (i KFS), at vi vandrer sammen. Og det, tror jeg, bare virkelig er rigtigt.”

Helt nye oplevelser, helt ny viden og helt nye venner Asger, Villads og Adam går alle tre i 1.G på Gribskov Gymnasium, så for dem var dette års Discipeltræf også deres allerførste KFS-

lejr. Men ikke den sidste – de blev i hvert fald hurtigt enige om, at det var en ”helt vild oplevelse” at være afsted. Men hvad gjorde det vildt? Hvad står tilbage, når man er afsted på Discipeltræf for allerførste gang? De fremhæver blandt andet KFS-auktionen som en sjov oplevelse. Det var en eftermiddagsaktivitet, som startede søndag eftermiddag, da 35 æbler blev sendt med et stort antal KFS’ere ud i Skanderborg for at blive ’byttet-til-nyt’. Og byttet blev der. Så meget, at lejrchefen, Peter Bjerre, var ved at blive lidt bekymret over, om vi nogensinde kunne komme af med alle de ’nye’ ting igen. Men tirsdag eftermiddag blev det hele solgt på auktion. Til lejrdeltagerne selv og til fordel for KFS – og der blev samlet over 20.000 kr. ind. Selv for garvede KFS’er var det en god lektion i giversind og -glæde. Noget andet, de fremhæver, er seminarerne. Både mandag og tirsdag eftermiddag var der mulighed for at komme til seminarer om et væld af forskellige emner. Lige fra ’Mand dig op!’ til ’Abraham – what’s all the fuzz about?’ og ’Trosforsvar i den virkelige verden’. Mulighederne var mange, og det var også noget af det, de godt kunne lide. At der var så stor bredde og forskellighed i, hvad man havde mulighed for at høre om. Helt overordnet blev de også enige om, at ’ny viden’ er noget af det, de vil tage med sig hjem fra Discipeltræf. Dét – og så nye venner. Der er rigtig mange på sådan en lejr, som de bemærker, men selvom de trods alt ikke har nået at lære alle de mere end 300 KFS’ere at kende, synes de alligevel, at man kan nå at få mødt

en god del i løbet af lejren. Og det er jo på alle måder også en glædelig oplevelse at tage med sig hjem.

Helt Frikendt Temaet for dette års Discipeltræf var ’FRIKENDT!’. Derfor stod både bibeltimer og forkyndelsen til aftenmøderne også i evangeliets forløsende friheds tegn. Den frihed, der løber gennem hele Guds store frelseshistorie ¬– lige fra skabelsen til korset og frem mod den endelige genoprettelse. Den frihed, der bliver forkyndt over os fra den tomme grav, og som gør, at vi nu kan synge: ”Helt fri, jeg er helt fri! Du ser alt i mig og elsker mig stadig.” Som det blandt andet lød i årets lejrsang. Dét var et stort, særligt og helt igennem tiltrængt budskab at samles om på Discipeltræf 2021!

Hør (eller genhør) årets forkyndelse Hvis du gerne vil høre talerne fra dette års Discipeltræf er de gjort tilgængelige på vores hjemmeside (kfs.dk) under ’ressourcer’ og via vores podcastkanal. Den finder du ved at søge efter ’Kristeligt Forbund for Studerende’ i din normale podcastafspiller.

KFS NYT

TEMA

Kirkens magt - forfald eller forandring? Er kirkens storhedstid i Danmark ovre? I dag har institutionen tydeligvis en anden rolle end på Harald Blåtands tid. Historiker Lydia Skov tager os på en tidsrejse og fortæller os om kirkens skiftende indflydelse og autoritet igennem danernes historie op til i dag. Af Lydia Skov Jørgensen, Udviklings- og undervisningsmedarbejder hos Kongernes Samling, lydia.skov.jorgensen@gmail.com

”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Grundloven, §4 Med disse ord blev kristendommens, nærmere bestemt den evangelisk-lutherske kirkes, betydning for det danske samfund cementeret i 1849. Den nye, demokratiske stat forpligtede sig hermed til at støtte og opretholde kirken. 1849 står derved utvetydigt som et vigtigt nedslag i den danske kirkes historie. En historie, der har set meget forandring. For de fleste er det velkendt, at kristendommen kom til Danmark omkring år 950. Dette efterlader en periode på næsten 1100 år, hvor kirken har været en del af det danske samfund. Dette er i sig selv imponerende! Historien om kirken bliver dog ofte fremført som en såkaldt forfaldshistorie, hvor det fortælles, at kristendommen, efter dens store betydning i det middelalderlige samfund, mistede mere og mere magt og betydning frem mod i dag. Er dette virkelig rigtigt? Er historien om kristendommen og kirken i Danmark alene en historie om nedgang i magt og betydning? I følgende artikel vil jeg, ved hjælp af nogle enkelte nedslag i historien,

diskutere den betydning kirken har haft og stadig har for det danske samfund. På grund af artiklens omfang, fokuseres der alene på de store linjer i kirkens historie.

Kirkens storhedstid? Enhver historie om kristendommens betydning og kirkens magt må beskæftige sig med middelalderen. Det mest karakteristiske ved middelalderen, der adskiller den fra andre tidsperioder, er utvivlsomt den kristne kirkes rolle, samt måden hvorpå det kristne trossystem prægede enhver del af livet. Kirkens betydning tog for alvor fart i 1100- og 1200-tallet, da kirken blev institutionaliseret og kom til at besidde enorme landområder, hvilket gjorde den til en kæmpe magtfaktor og samfundsaktør. Det var dog ikke alene den kirkelige administration, der spillede en rolle i det danske samfund. Den kristne tro kom ligeledes til at danne fundamentet for hele det middelalderlige menneskes liv, handlinger og forståelse af verden. Ifølge nogle historikere er den middelalderlige kirke det mest detaljerede og gennemintegrerede system for religiøs tænkning og praksis, som verden nogensinde har kendt. KirTEMA

TEMA

ikke til at tage fejl af. Den var fortsat en integreret del af menneskets tankegang og fundamentet for samfundet.

Den kristne tro kom til at danne fundamentet for hele det middelalderlige menneskes liv, handlinger og forståelse af verden.

ken og samfundet var tæt forbundet, og ingen af dem kunne ændres, uden at det påvirkede den anden. Man kan derfor tale om, at kirken på sin vis havde en storhedstid i middelalderen. Det var for eksempel fra kirken at sekulære magthavere, som de danske konger, skulle søge retfærdig tilladelse til at gå i krig. Kirken blev en magtfaktor, der ikke kendte landegrænser, men som overskyggede dem, og som samtidig var lokalt forankret i form af de tusindvis af kirker, der blomstrede frem i hele Europa.

Systemet krakelerer Kirken havde cementeret sig selv som en magtfaktor både i samfundet og i individets personlige liv, men systemet var ikke uden fejl. Der opstod med tiden flere og flere uoverensstemmelser mellem kristendommens budskab og det magtsystem, der udspillede sig inden for kirken. Utilfredsheden steg flere steder i Europa og medførte endeligt reformationen, der splittede Europa mellem katolikkerne og protestanterne. Mens protestanterne ville forny kirken, ønskede katolikkerne, groft sagt, at værne om traditionen. Kristendommen var ikke længere en sammenhængende størrelse, men en fragmenteret gruppe af forskellige kirkeretninger. I en klassisk magtforståelse kan man således sige, at kristendommen var på sit højeste i Middelalderen, hvorefter dens magt begyndte at krakelere. Men magt er mere end herredømme og økonomisk formåen. Magt er også indflydelse, og indflydelse blev kirken ved med at have.

Den bedste begyndelse Godt 100 år efter reformationen skete endnu en omfattende ændring af det danske samfund; Enevælden. Det var Frederik 3., der i 1660 lykkedes med at fratage rigsrådets deres tidligere magt, således at han blev enevældig. Til dette fik han blandt andet hjælp fra kirkens overhoveder. Da kongen blev hyldet som enevældig hersker, gik arbejdet i gang med at forfatte en lov, der tydeliggjorde, hvordan den nye magt skulle forstås. Resultatet blev Kongeloven. Kongeloven bekræfter kirken og kristendommens fortsatte betydning. Første paragraf indlededes således: ”Den bedste begyndelse til alting er at begynde med Gud. Det første derfor, som Vi […] alvorligt befale, er at vore efterkommere, […] skal tjene og dyrke den ene rette og sande Gud […]. Når man læser disse ord, kan der ikke herske tvivl om, at kristendommen fortsat havde enorm betydning. Det var kongens pligt altid at have Gud for øje og regere i overensstemmelse med Biblens ord. Det kan naturligvis diskuteres, hvor succesfulde de enkelte konger var i at føre dette ud i virkeligheden. Kongelovens ord tydeliggør dog ikke desto mindre kirkens fortsatte store betydning i perioden. Kirken havde muligvis ikke samme økonomiske magt som i middelalderen, men magtfuld var den stadig.

Oplysningstid og misforståelser I de knap 200 år, enevælden var styreform i Danmark, ændrede meget sig fortsat. Især midten af 1700-tallet markerer et skel i måden, hvorpå verden blev forstået. Denne periode kaldes populært oplysningstiden, fordi tiden, med foregangsmænd som de franske filosoffer Montesquieu og Voltaire, lagde vægt på menneskets frihed og en rationel tankegang. Da mange af 1700-tallets tænkere ønskede at sætte mennesket fri, blev middelalderen ofte eksemplet på alt det, man ønskede at undgå; en kirke og et verdenssystem, der begrænsede menneskets frie tankegang og færden. Fordi

Protestantismes indtog Da reformationen skyllede hen over Europa, blev forståelsen af forholdet mellem sekulær og åndelig magt for altid ændret. I Danmark blev kongen kirkens overhoved. Kirken var nu forankret i det enkelte land og knyttet til den lokale magthaver i stedet for at være den altoverskyggende magt, den tidligere havde været. Tidligere var det for eksempel paven, der godkendte alle udnævnelser til de større kirkelige embeder. Denne ærværdige rolle blev efter reformationen kongens. Kongen forenede således den sekulære magt med den åndelige. Kirken og kristendommens autoritet var dog

I en klassisk magtforståelse kan man sige, at kristendommen var på sit højeste i Middelalderen, hvorefter dens magt begyndte at krakelere.

TEMA

oplysningstiden forstod sig selv som en kontrast til middelallisk-lutherske kirke, særstatus. Denne særstatus er fortsat deren, er de to perioder også i senere forskning blevet forstået aktuel. Kristendommen har blandt andet særstatus gennem som hinandens modsætninger. Det er blevet fremstillet, at den fastlagte kristendomsundervisning i folkeskolen og genden middelalderlige kirke var magtsyg, fordummede dens nem helligdagslovgivningen. Med andre ord er det fortsat medlemmer og lagde et låg på al videnskabelig viden. Oplyskirken, der fastsætter årets gang, hvilke højtider vi fejrer, og ningstiden er derimod blevet fejret som demokratiets og hvornår vi har fri. Dette giver kristendommen en afgørende videnskabernes vugge. Denne simplificering er problematisk rolle for, hvordan vi indretter vores liv i dag. på flere måder. For det første herskede der i middelalderen Hvis man sammenligner statens støtte til kirken i dag med mange steder frihed til at udfolde kristendommen, som man den økonomiske overlegenhed, kirken havde i middelalønskede det, så længe man kom i kirken og gjorde bod. Derderen, er det en oplagt tolkning, at kirken har mistet sin udover blomstrede videnskaben ligeledes i middelalderen, tidligere betydning. Det er naturligvis rigtigt, at kirken er ikke mindst gennem etableringen af universiteter overalt i en meget anderledes størrelse i dag, end den var i middelalEuropa. Den rationelle, videnskabelige tænkning var således deren. Jeg vil dog vove den påstand, at historien om kirkens ikke modpol til den kristne tro. For det andet var 1700-tallets magt i Danmark ikke er historien om evig nedgang, men såkaldte rationelle tænkning langt hen ad vejen selv forankderimod en historie om forandring – nødvendig forandring. ret i den kristne tænkning. Det var Som alt andet i denne verden har også for eksempel det teologiske fakultet kirken forandret sig. Naturligvis har i København, der stod for at udføre den ikke længere den økonomiske den censur, der fortsat var en inteformåen og altoverskyggende magt, greret del af samfundet. Kirken var som den tidligere havde. Hvis vi kun således fortsat en magtfaktor. ser dette som magt, går vi glip af sandHistorien om kirkens Det forfejlede syn på de to tidsheden om kirkens position i dag. Magt magt i Danmark er perioder har medført flere faldgruer ikke kun indflydelse, magt er også ikke historien om ber. På den ene side har nogle i eftertilstedeværelse, og tilstedeværende er evig nedgang, men tiden nærmest haft et behov for at den danske kirke. derimod en historie diskreditere 1700-tallets oplysningsDen tilstedeværende kirke tanker som et forgæves forsøg på at om forandring – Overalt i det danske samfund tårner redde den værdighed, som de føler nødvendig forandring. folkekirkerne op - ikke kun som pej1700-tallet tog fra den kristne tænkMagt er ikke kun lemærker i naturen, men også som ning, og således redde den kristne indflydelse, magt er samlingspunkt for mennesker og dybt historie. Andre har, med 1700-tallet, også tilstedeværelse, og engagerende i det lokale liv i form af forsøgt at afskrive hele kristendomtilstedeværende er den menighedsråd. Hertil kommer alle de mens tidligere historie og alene mange kirkesamfund rundt omkring fokuseret på den middelalderlige danske kirke. i Danmark, der ikke hører til i en trakirke som gerrig og magtbegærlig. ditionel kirkebygning. Jeg tror, mange De har hermed ønsket at starte ”den politiske partier ville ønske, at de var gode historie” om kristendommen lige så repræsenteret rundt omkring i langt senere. Danmark, som kirkerne er det. Man kan således sige, at kirPå trods af tanker om frihed og opgør med fortiden, kens største magt i dag er tilstedeværelse. Uanset hvor du vedblev kristendommen at være en vigtig del af det danske befinder dig i Danmark, kan du finde en kirke inden for få samfund. Hjulpet af de nye tanker om menneskelig frihed, kilometers afstand. Men kirken og kristendommen er ikke blev perioden da også ved med at se en opblomstring i de nye alene tilstedeværende rent visuelt. Den er også en rygsøjle i religiøse grupperinger, såsom pietismen, der havde vundet det danske samfund, hvorfra mange af de værdisæt, vi fortindpas i det danske samfund i begyndelsen af 1700-årene. sat kalder danske, er forankret. Kristendommen er desuden Opblomstringen af nye kirkeretninger kom da også i de føllykkedes med at være en stadig referenceramme i vores samgende århundreder til at stige betydeligt. fund. Kirken er så indlejret og til stede i vores samfund, at Den nye virkelighed vi ofte slet ikke tænker over det. På vej på arbejde gik jeg en Kirkens status og betydning blev, som sagt, cementeret gensolskinsmorgen gennem København. Klokkerne i byens kirnem den danske grundlov. Hvor efterlader det os da nu? Er ker ringede, klokken var 8, og lyden mindede mig om, hvor kirken stadig magtfuld? naturligt indlejret kirken er i vores dagligdag. Mere foranDa grundloven blev underskrevet, blev det en gang for dring kan uden tvivl komme kirkens vej. Men historien foralle slået fast, at der er religionsfrihed i Danmark. Dette betytæller os, at kirken er kommet for at blive. ■ der imidlertid ikke, at der er religionslighed. Med selvsamme grundlov fik kristendommen, og herunder især den evange16

TEMA

Selvbestemmelsens

Frihed til selv at bestemme kan ved første øjekast virke dejlig og befriende. Men er der en bagside ved vores higen efter at “finde vores sande jeg” og troen på vores egen grænseløshed? Psykologistuderende Jeanette gør os opmærksom på frihedens fængslende krav og konsekvenser uden for Jesu frisættende herredømme. Af Jeanette Roager, Psykologistuderende, jeanthansen@gmail.com

Lysten til at bestemme ”Jeg vil selv!” siger barnet. ”Ingen skal bestemme over mig!” siger teenageren. ”Fordi jeg siger det!” siger forælderen. ”Det skal du ikke bestemme!” siger den ældre. Lysten til at bestemme er stor, og den findes i alle aldre. Nogle gange har vi lyst til at bestemme over andre. Andre gange vil vi bare være fri for andres bestemmelser. Men hvordan tager vi på en god måde ansvar for os selv og undgår at blive kuet af urimelige magthavere? Den tid, vi lever i, fortæller mig, at jeg kan blive, hvem jeg vil, og jeg kan gøre, hvad jeg vil. Det er kun min egen fantasi og villighed, som sætter grænserne for min kunnen og væren. Det vigtigste er bare, at jeg er tro mod mig selv. Denne umiddelbare frihed til selv at bestemme kan ved første øjekast virke dejlig og befriende. Det er et længe ventet opgør med direkte magtudøvere, som fortæller mig, hvad jeg kan og må. Magtudøvere, som begrænser mit indre potentiales udfoldelse. Hvor tiltalende denne frihed end kan virke, er jeg overbevist om, at det er et skalkeskjul for endnu et fængsel. Et fængsel, hvor alt står og falder med mine valg og evner.

Grundsynden Ønsket om at bestemme er ikke et nyt fænomen. Det er noget, vi mennesker har ønsket siden Adam og Eva. I Edens have TEMA

Ansvaret for min egen eksistens gør, at jeg altid vil blive målt og vejet – af mig selv

var der én ting Adam og Eva ikke måtte – de måtte ikke spise frugten, der gav kundskab om godt og ondt. Men de kunne ikke modstå, da slangen sagde, at de ville blive som Gud, hvis de spiste frugten. De så sågar, at træet var ”godt at spise af”. Adam og Eva tænkte, at det var godt at blive gud i deres eget liv – ligesom vores tid ophøjer ideen om, at vi ikke skal lade andre diktere, hvad vi kan og må. ”Problemet” er bare, at vi er mennesker og ikke guder. Når vi tilstræber rollen som gud i vores eget liv, påtager vi os et langt større ansvar, end vi kan (eller skal) leve op til. Det er godt at tage ansvar, men jeg kan ikke holde til at tage ansvar 18

TEMA

for hele min eksistens og dens påvirkninger. Alt hvad jeg siger og gør – eller ikke siger og gør – påvirker mig selv og de mennesker, jeg er iblandt. Om det er store eller små påvirkninger, kan jeg ikke vurdere. Men hvis jeg står med ansvaret for, hvordan mine ord og handlinger – eller mangel på samme – påvirker fremmede mennesker på gaden, vil jeg til sidst ikke turde gøre noget, hvilket heller ikke er en god løsning. Når jeg skal skabe mig selv – når jeg selv vælger, hvem og hvad jeg vil være – står jeg helt alene med ansvaret. Når jeg laver fejl, ikke lever op til mit ”ideal-jeg” eller ikke kan udleve mine drømme, er det altid min egen skyld. Jeg kan jo bare

tage mig sammen! Jeg skal bare være bedre, end jeg er – det kan ikke være så svært! Ansvaret for min egen eksistens gør, at jeg altid vil blive målt og vejet – af mig selv. Den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed vil følge mig, for jeg er sjældent, som jeg burde være, og jeg kan ikke det, jeg burde kunne. ”Friheden” fængsler mig til konstant at holde øje med mig selv. Jeg fængsles til hele tiden at bedømme, om det, jeg gør, passer til den, jeg gerne vil være. Jeg bliver både politi og dommer.

Hvad med alle de andre? I en verden, hvor selvbestemmelse er den vigtigste dyd, kan vi hurtigt glemme andre mennesker. Eller rettere, andre ligeværdige mennesker kan hurtigt blive reduceret til enten forhindringer eller midler, jeg kan udnytte på min vej frem i livet. Når min egen væren og formåen er centrum for min opmærksomhed, er det svært at få øje på de mennesker, jeg er i blandt. Man kan ende i en ”survival of the fittest”-tankegang om, at dem med de spidseste albuer og den stærkeste vilje

lykkedes i sidste ende. De andre er selv skyld i, at de mislykkedes – og man må bare håbe, at det ikke bliver en selv. Personligt er jeg ikke særlig tiltalt af dette menneskesyn, og jeg glæder mig over, at der findes et alternativ!

Det frie alternativ I Bibelen læser vi, at Gud har skabt verden og de mennesker, som er i den. Det betyder, at Gud påtager sig skaberansvaret for både dig og mig. Vi kan prøve at tage det fra ham, men i sidste ende vil det ansvar knuse os. Alternativt kan vi tillade, at Gud har ansvaret for vores eksistens og i stedet bruge energien på at høre, hvad han har at sige til os: Gud har ikke skabt dig ved en fejl, og han har ikke skabt dig til at være en anden end den, du er (Salmernes bog, kapitel 139). Jesus gik i døden, fordi han inderligt ønskede at være i tæt fællesskab med dig (Johannesevangeliet kapitel 15, vers 9-17). Han elsker dig uendeligt højt, og hans kærlighed er ikke bundet op på dine evner, handlinger eller succeshistorier (Romerbrevet kapitel 5, vers 1-11). Vi inviteres til at fokusere på Jesus, og det han har gjort (Hebræerbrevet kapitel 12, vers 1-6) i stedet for at være opslugte af os selv, og det vi går og gør (1. Korintherbrev kapitel 4, vers 1-5).

Når Jesus bestemmer

Når min egen væren og formåen er centrum for min opmærksomhed, er det svært at få øje på de mennesker, jeg er iblandt.

Hvis vi lader Jesus være centrum for vores liv – hvis vi tillader ham at være Gud – sættes vi fri til at leve i fællesskab med en kærlig Gud, der elsker os. Vi behøver ikke skabe os selv og bære det tyngende ansvar, som følger med. Vi undgår at se andre mennesker som forhindringer eller midler, vi kan udnytte. Vi kan gå på opdagelse i de planer og rammer, Gud har for os. Jeg er overbevist om, at vi opnår det mest frie og meningsfulde liv ved at lade Gud bestemme. Det er trods alt ham, som er vores skaber, der kender os bedst. Så hvordan tager jeg ansvar for mit liv og undgår at blive kuet af urimelige magthavere – som mig selv? Det første og bedste skridt er at lade Gud være gud i mit liv. Hvis jeg giver ham lov til at bestemme, opnår jeg den frihed, vi mennesker drømmer om – sammen med uendeligt meget mere. ■ TEMA

Globalt:

Kom til Luxembourg – du er mere end velkommen! Af Signe Oehlenschläger Petersen, frk.sop@gmail.com

Luxembourg er et ekstraordinært land. Det er blandt de mindste i Europa, der er tre officielle sprog, og landets eneste universitet blev grundlagt i 2003. Og 51% af de studerende er internationale. Det er ikke helt klassiske omstændigheder at drive studentermission i. Alligevel er det, hvad Gunn Elin gør og har gjort de seneste fem år. Gunn Elin, der oprindeligt er fra Norge, ringede i 2013 til IFES for at høre, hvilken del af deres arbejde, der trængte

GL BALT Drømmer du om at rejse ud af landet og kombinere det med stadig at være engageret i KFS? Mange af vores søsterorganisationer i Europa kunne godt bruge flere ressourcer i deres arbejde. Kan du se dig selv om en sådan ressource i et helt eller halvt år? I dit friår? I en pause i studierne? Sammen med et studieophold? Kontakt Lisa Rom Boye (lisa@kfs.dk) til en uforpligtende snak.

I TIDEN

til hjælp, og svaret var Luxembourg. Efter at have besøgt landet, blev hun overbevist om at tage afsted, men da pionerarbejde af natur både kan være omfattende og tungt, måtte hun vente til, at der var en mere, der var klar på at tage af sted. Det var der i 2016, hvor en tysk studerende sammen med Gunn Elin påbegyndte arbejdet om at lade ordet om Jesus nå ud til de studerende i landet. Gennem årene har der på skift været forskellige ansatte, men lige før pandemien ramte tog den sidste i rækken hjem, og Gunn Elin har ført arbejdet videre alene. ”Jeg er træt af at være en kartoffel” siger Gunn Elin, da vi taler sammen, og mit undrende ansigtsudtryk afslører, at den norske talemåde ikke er nået til Danmark endnu. ”En kartoffel kan jo bruges til alt, så når man er en kartoffel, så er det fordi, man varetager alle mulige typer opgaver og skal være meget alsidig i sit arbejde”. Og én-kvindes-pionerarbejde er kartoffelarbejde. Gunn Elin drømmer om at hendes team må vokse fra én til tre personer: ”Mange tænker måske ’jeg skal være superevangelist for at være missionær’, men folk med administrative skills er virkelig en mangelvare, for når vi, som os, er ved at bygge en organisation op, så der en masse administrativt, som tager tid”. ”Tænk hvis nogen, der havde læst for eksempel arbejdsret kom til Luxembourg for at hjælpe os” reflekterer hun ”så ville jeg kunne bruge min tid på eksempelvis at opstarte et mentorprogram frem for at bruge time efter time for at finde ud af, hvordan reglerne er for pension eller sundhedsforsikringer”. På trods af kartoffelstatus, så har arbejdet været stabilt siden hendes ankomst. Selvom det kan være en udfor-

dring, at så mange af de studerende er internationale, så giver det ofte tid til samvær hen over ferierne, som lokale studerende ville bruge hjemme. Alligevel lægger det også Gunn Elin særligt på hjerte at nå ud til de Luxembourgske studerende, hvilket bl.a. kom til udtryk da hun opstartede frokostmøder, fordi en luxembourgsk studerende hverken kunne nå med til morgenbøn eller bibelstudie om aftenen. Da jeg til sidst spørger, om der er noget, hun særligt gerne vil have, at jeg får sagt videre til KFSerne i Danmark, siger hun ”kan du ikke opfordre dem til at komme på besøg i Luxembourg, hvis de er nysgerrige på om arbejdet kunne være noget for dem? For mulighederne vokser og arbejdet vokser, og jeg vokser ikke!” Så hermed sagt: Du er velkommen i Luxembourg!

Grønland:

Et Bibelcentreret fællesskab Af Sara Friis Børty, KFS-sekretær i Nuuk, sara@kfs.dk

Er Biblen relevant for moderne grønlandske unge? Det spurgte vi os selv om, da vi landede i Nuuk. Jeg tror også, at vi sommetider har stillet os selv det spørgsmål, om Biblen var relevant for os? Før vi flyttede til Nuuk, nåede vi at være en del af en netværksgruppe, hvor omdrejningspunktet var Biblen. I denne netværksgruppe besluttede vi sammen, hvilken bog i Biblen vi skulle læse. Når vi mødtes, startede vi med at bede for hinanden, derefter var der stilhed i en time, hvor vi hver kunne læse og reflektere over det næste kapitel i den bog i Biblen, vi læste sammen. Derefter brugte vi en time på at snakke igennem, hvad det, vi havde læst, betød. Jeg har ikke før oplevet at være i et så stærkt og nærværende fællesskab, måske fordi Biblen fik lov til at stå i sin nøgne form uden indpakning af bibelstudiehæfter og oplæg, men den fik lov til at vise os, hvad den kunne i sig selv. Sammen lærte vi, hvad det betød for os, og i den tid vi nåede at være der, blev min kærlighed til Biblen helt igennem fornyet. Siden 23. september 2019, hvor vi inviterede til vores første KFS-aftenmøde i Nuuk, har vi åbnet Biblen til disse møder for at rette vores nysgerrighed mod Biblens kryptiske ord og for at stille vores kritiske blik ind på teksterne og sige: ”Jamen hvorfor?” Og sammen har vi prøvet at forstå, hvad og hvorfor – og hvorfor er det, at det stadig er relevant i dag? Siden har vi også fået andre ting i vores program til vores KFS-aftenmøder,

men vores bibelstudieaftener er stadig meget vigtige, fordi vi sammen lærer at stille spørgsmål til Biblen, vi undrer os sammen og beder over de ord, som vi læser, og så mærker vi, at selv gamle tekster i Biblen kan tale ind i helt konkrete situationer, som vi står i, og som de studerende står i. Der er budskaber i Biblen som ikke uddør, og som er mindst lige så relevante at læse og forstå for os og for unge grønlændere i dag, som de var, da de ord blev talt for flere tusind år siden. Efter sommerferien inviterede en af KFS’erne en ny pige med. Det, hun inviterede hende til, var et fællesskab med unge, som elsker Jesus og læser i Biblen sammen. Den invitation var nok til, at hun dukkede op og ønskede at få del i det fællesskab. Jeg har oplevet, at nogle har svært ved at stille spørgsmål til Biblen og har svært ved at turde at undre sig, men det er ofte derigennem, at ordene begynder at udfolde sig og blive til noget, som har betydning for de unges liv. Hvis du gerne vil følge os lidt tættere og høre mere om de små skridt i det store land, så kan du skrive dig op til en nyhedsmail, som kommer en gang i måneden. Du skriver dig op via www.kfs.dk Til sidst vil vi gerne opfordre dig til at gå i forbøn for os i Grønland. Tak for de unge grønlændere vi møder, som ønsker et møde med Jesus. Bed om, at vi må se, hvordan vi kan nå ud til endnu flere. I TIDEN

TEMA

Fast kronik:

Det usikre klima og den sikre Gud Her bringes Anders Keselers sidste kronik, som handler om klimastormen. For nogle er det en storm i et glas vand, men uanset synspunkt er Gud det omsluttende glas. Af Anders Kildahl Keseler, stud.theol., nexgaard@gmail.com

”Mere ekstrem varme, nedbør og tørke”; ”irreversible forandringer”; ”FN-rapporten fra 2018 var for optimistisk”; ”Parisaftalen (2015) er utopi”; ”Golfstrømmen kan kollapse”; ”ingen vej tilbage til normalen”. Sådanne dystre budskaber og dommedagsagtige overskrifter har FN’s nye klimarapport fra august kastet af sig. Dystre budskaber, som jeg oplever kaster flere og flere mørke skygger over mit liv. Slut 90’ernes og start 00’ernes optimistiske klimaretorik, om at vi ved samlet indsats kan hindre klimakrisen, er blevet udskiftet med 2021-rapportens pessimisme: Klimaforandringerne har og vil skabe irreversible forandringer, uden at vi kan gøre noget ved det. Terningerne er kastet, og de første dominobrikker er væltet – og selvom politisk handling stadig kan gøre en afgørende forskel (!) – så kan det ikke redde os fra store klimaforandringer. Denne krise får mange af os til at stille disse to spørgsmål: (1) Hvad er mit ansvar i alt dette? (2) Hvor galt ender det her egentlig med at gå? Jeg tror, at klimakrisen bliver – hvis den ikke allerede er det – for min generation (og de næstfølgende), hvad atomtruslen var for mange i mine forældres generation. Krisen skaber en grundlæggende usikkerhed, selv for os velstillede skandinaver, og den vil også skabe skyld og skam, selv for det enkelte individ,

Skyld og skam hæmmer og handlingslammer os, men Guds tilgivelse kan sætte os fri til igen at tjene

som ikke kan gøre nævneværdigt fra eller til. Hvor finder vi hvile i denne storm? For det første finder vi hverken sand hvile ved at retfærdiggøre os selv igennem vores klimavenlige livsstil eller ved bare at trække på skuldrene over ødelæggelsen af Guds skaberværk. For det andet så kan vi finde hvile fra den abstrakte skyldog skamfølelse, som vi let kan blive omklamret af, fordi vi selv er fuldstændig omklamret af og en del af det globale menneskelige netværk, der ødelægger vores eget livsgrundlag. Vi finder denne hvile ved at gå til denne verdens forfatter, Gud, der ved Jesu korsfæstelse ”slettede hele registret af sigtelser, der var rettet mod os” (Kolossenserbrevet kapitel 2, vers 14) og nu i Kristus omfavner os som sine egne børn og arvinger. Skyld og skam hæmmer og handlingslammer os, men Guds tilgivelse kan sætte os fri til igen at tjene og til igen og igen at møde dagligdagens abstrakte klima-etiske fordringer med åben pande. For det tredje finder vi hvilen ved at kende Ham, der grundlagde jorden og kan stilne storme og stoppe livstruende uvejr. Det betyder ikke, at klimakrisen ikke er virkelig, og at den ikke vil rase med store menneskelige konsekvenser til følge. Men det betyder, at når vi oplever tab af kontrol og dommedagsbillederne fylder i vores tanke eller på skærmen, så har Gud ikke mistet kontrollen. Det kan vi holde fast i og klynge os til midt i den larmende klimastorm: ”Alt står [stadigvæk] i Guds faderhånd” (Grundtvig). ■ I TIDEN

Med Gud som hjemmel 24

TEMA

Magtmisbrug har mange ansigter. Problemet bliver diskuteret i de kirkelige miljøer og på efterårets konference “Når kirken svigter”, hvor samtlige kirkeretninger var repræsenteret. En af hovedtalerne psykolog Irene Rønn Lind skriver her om, hvorfor kirken er særligt udsat for magtmennesker.

tion, økonomi mv., og også her er der fare for magtmisbrug, hvor ledere træffer beslutninger til egen fordel. Intet miljø er garderet mod magtmisbrug. Men det kirkelige miljø har en særlig sårbarhed for den type magtmisbrug, hvor ledere får magt over andre menneskers indre, fordi det har at gøre med menneskers tro, samvittighed og forhold til Gud. Det gælder både i prædikener, venskaber, mentorrelationer, til forbøn, i samtalerum etc. I det kirkelige miljø er der ledere, der udlægger Bibelen og fortolker og konkretiserer Bibelens ord og normer for tilhørerne. Det kan give en stor magt ind i andre menneskers liv, specielt i de kirkelige miljøer, hvor fortabelsen er en del af teologien. Teologien om fortabelsen kan være et stærkt magtmiddel, hvis tilhørerne er bange for at miste troen på Gud og gå fortabt. De er bange for at gøre Gud imod og er optaget af at leve et liv efter Guds vilje i alle de spørgsmål, livet byder på, og som lederen kan give svar på.

Hvordan kan det se ud? Af Irene Rønn Lind, psykolog, irl@irl-psykolog.dk

Han trak hende til side og sænkede stemmen: ”Jeg har fået det sådan, at jeg skal sige til dig, at hvis du har den holdning, kan du ikke være rigtig kristen.” Hun fik et sug i maven og et stik af dårlig samvittighed. Var hun på afveje? Hun ville så gerne gøre det rigtige.

Magt er nødvendig Det, at have magt, er ikke i sig selv et problem. Magt er nødvendig, for at der ikke skal være kaos og uorden. Der skal være nogen, der har fået tildelt en magt til at træffe beslutninger. Magt bliver først et problem, hvis den misbruges. Magt kan misbruges til egen fordel, så den ikke bliver til bedste for de mennesker, man er sat til at have magt over, men for eksempel bruges til at tilgodese sig selv økonomisk eller ansætte mennesker, hvor man er sikker på loyalitet. En farlig form for magt er den, som en mand udtrykte engang i 1930/40erne: ”Det er vidunderligt at udøve magt ved hjælp af våben, men endnu skønnere er det at herske over menneskenes hjerner og hjerter.” Eller som det defineres på lex.dk: ”en persons … evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd…” Det er barske ord. Der er mennesker, der hersker over andre menneskers hjerner og hjerter og kontrollerer og manipulerer dem for at nå egne mål. Den form for magtmisbrug udspiller sig mellem mennesker, og risikoen er størst i asymmetriske relationer som for eksempel forældre-barn, lærer-elev, chef-medarbejder. Den, der har magten, kan få stor indflydelse på andre menneskers adfærd og holdninger, blandt andet ved kontrol og ved at indgyde dårlig samvittighed.

Magtmisbruget kan komme til udtryk ved, at et menneske (det behøver ikke at være en leder) vil opnå noget i forhold til et andet menneske ved at foregive, at Gud står bag det, der bliver sagt. I nogle kirkelige miljøer bruges for eksempel ordene: ”Jeg har fået en profeti om, at du …” Og i andre kirkelige miljøer: ”Da jeg forleden sad og læste i min bibel, fik jeg det sådan, at jeg skulle sige til dig, at …” Det antydes, at beskeden kommer fra Gud, og det kan få modtageren til at føle sig meget forpligtet. Men kommer beskeden fra Gud, eller er det personens egen ide? Gud kan godt bruge mennesker til at sige noget ind i andre menneskers liv. Men det kræver varsomhed og ydmyghed. Magtmisbrug ses også der, hvor nogle bibelske spørgsmål tillægges en stor og afgørende betydning. Det er måske skriftsteder, der tages ud af deres sammenhæng og ikke ses i den bibelske helhed. Eller et perifert bibelsk spørgsmål, som i udlægningen bliver forstørret op og får en helt central plads. Der findes mange spørgsmål, hvor Bibelen ikke siger noget om den helt konkrete udmøntning i livet, og hvor mennesker, som alle er troende og alle ønsker at leve efter Bibelen,

Magt er nødvendig, for at der ikke skal være kaos og uorden

Kirken er sårbar over for magtmisbrug I de kirkelige miljøer er der også brug for, at nogle får tildelt magt til at træffe beslutninger vedrørende organisaTEMA

kommer frem til forskellige fortolkninger og konsekvenser. Det kan for eksempel være i spørgsmålet om mænds og kvinders roller i menighed og samfund, i måden at organisere det kirkelige arbejde, i forhold til covid-vaccine og prioriteringer – og andre spørgsmål. Det, der kan ske, når et bibelsk spørgsmål i udlægningen forstørres op og får en helt central plads, er, at der opbygges en argumentationsrække, som ender med udsagnet: ”det er jo ikke rigtigt”. Dernæst kobles der en række udsagn på – som for eksempel, at hvis man mener noget, der ikke er rigtigt, så lytter man til løgnens fader. Lytter man til løgnens fader, er man imod Gud. Er man imod Gud, består man ikke i dommen. Altså en række udsagn, der ligesom ”et sæt togvogne” kobles på alle spørgsmål. En række udsagn, som gør, at spørgsmålene bliver helt centrale i forhold til frelse og fortabelse og dermed får en stor og afgørende plads. Når den argumentation kombineres med kristnes frygt for at gøre Gud imod, miste troen og gå fortabt, kan det – især for følsomme mennesker – være vanskeligt at manøvrere i, og det kan binde dem til en leder eller kirke, hvor man har de ”rigtige holdninger”.

De rette proportioner Det handler ikke om, at de førnævnte spørgsmål er uvæsentlige. Det er proportionerne eller den plads spørgsmålene kan få, der kan være problemet. De kan få en plads, hvor vi tror, at vi frelses af nåde plus af den rigtige holdning til det og det. Samtidig kan der være en fare for, at hvis mange perifere spørgsmål argumenteres hen til at være centrale spørgsmål, kan de overtage troens plads, hvor fokus bliver at have de rigtige holdninger. Hvor det at være kristen bliver at gå ind

Det kirkelige miljø har en særlig sårbarhed for den type magtmisbrug, hvor ledere får magt over andre menneskers indre.

for noget bestemt og gå imod noget bestemt. Det kan give en åndelig leder en stor magt over folk. Den tydeligste magt over andre menneskers indre ses der, hvor et kirkeligt miljø udvikler sig til en sekt. Udviklingen sker måske langsomt, hvor en leder ved blandt andet at fordreje, forstørre og skævvride Bibelen får mere og mere kontrol over en gruppe mennesker. Til sidst har lederen total magt over den enkeltes indre. Selvforståelsen i gruppen bliver, at netop dén kirke er Guds sande kirke, og alle andre er forkerte eller farlige. Hvis nogen uden for sekten stiller spørgsmålstegn ved sekten eller sektlederen, bekræfter de gruppens selvforståelse, fordi Guds sande kirke altid vil møde modstand i verden. Faren ved, at nogle ledere får magt over andre menneskers samvittighed og forhold til Gud, er, at mennesker kan blive afhængige af den pågældende leders vurderinger. De bliver bundet til lederen eller kirken. Det bliver vigtigt at være ”rigtig” og gøre det rigtige i forhold til denne leder eller kirke, som derved kan få status som en form for ”mellemmand” mellem Gud og mennesket og skygge for menneskets forhold til Gud. Lederen eller kirken kan blive en slags ”forkontor”, hvor der laves en sortering i, hvem der er rigtige kristne, og hvem der ikke er, ud fra de normer og fortolkninger, der gælder i det pågældende kirkelige miljø.

Hvad kan vi gøre som kirke? Det er ikke muligt at sikre sig mod magtmisbrug, heller ikke i det kirkelige miljø. Dog er det vigtigt, at kristne ledere prøver at være bevidste om og ydmyge i forhold til egne holdninger 26

TEMA

Intet miljø er garderet mod magtmisbrug

i fortolkningen af bibelske spørgsmål. Hvornår er det Bibelens ord, og hvornår er det noget, jeg selv synes er rigtigt i den konkrete udmøntning i livet. Hvorfor sætter jeg grænsen her – og ikke der? Det er vanskeligt at være opmærksom på, da meget af det foregår ubevidst og blandt andet er præget af både personlighedstype og egen historie. Derfor er det vigtigt, at lederskabet i kirker og organisationer ikke kun ligger hos én person eller hos en gruppe, som er styret at én person. Tiltag som tilsyn, supervision og en åben dialog med andre, som også ønsker at leve efter Bibelen, men drager lidt andre konklusioner, kan også forebygge magtmisbrug.

Den enkelte står i direkte forhold til Gud Mange spørgsmål er væsentlige at tage stilling til i livet for den, der ønsker at leve efter Bibelen. Men det, der frelser, er den enkeltes relation til Gud. Misbrugt magt i det kirkelige miljø kan forstyrre denne relation. I Lukasevangeliet fortælles om den ene af de røvere, der var korsfæstet sammen med Jesus. Der var meget, røveren ikke havde taget stilling til, og hvor han ikke vidste, hvilke holdninger han skulle have. Men nu, hvor han snart skulle dø, var han klar over, at han havde brug for Jesus. Han er en af de få, hvor vi har Jesu egne ord for, at han blev frelst. Jeg elsker denne fortælling. Røverens relation til Jesus var en direkte relation, som var fri for andre menneskers indblanding. Det var en relation fri for magtmisbrug. Røveren var bare et menneske, der havde brug for Jesus som sin frelser. ■ 27

Portræt Sarah Nyvang Kristensen, stud.cand.soc. i samfundsfag og religionsvidenskab sarah.nyvang.kristensen@gmail.com

er jeg blevet mødt med en stor respekt fra mine medstuderende, og jeg har også selv fået en forståelse og respekt overfor andres livsanskuelser, både de politiske og religiøse. Hvis jeg bliver gymnasielærer, så er denne respekt for andres holdninger og tro noget af det vigtigste, jeg ønsker at lære mine elever.

Hvad læser du, og hvorfor synes du, det er interessant? Jeg læser hovedfag i Samfundsfag og har Religionsvidenskab som sidefag på Københavns Universitet. Min interesse for politik stammer fra min familie. Især min farfar var meget engageret i sit frivillige arbejde i en fagforening og var Socialdemokrat med stort S. Jeg har altid elsket at analysere og diskutere politik, og i dag er jeg især interesseret i dansk udenrigspolitik og stormagtsrivaliseringen i Arktis. Interessen for Religionsvidenskab kom, da jeg gik på LTC (KFS’ ledertræningscenter), hvor jeg fik lov til at undervise gymnasieelever. Her så jeg vigtigheden i at videreformidle et kendskab til de store verdensreligioner for at uddanne eleverne til bedre at kunne forstå andre menneskers livsverdener. Hvordan spiller din tro sammen med dit studie? På mange måder er tankegangen ens på både Samfundsfag og Religionsvidenskab: Vi bør nedbryde enhver form for konstrueret sandhed. Det skaber konflikter for mit eget livssyn, da jeg tror på, at kristendommen er sandheden. Men samtidig 28

TEMA

Hvilken rolle spiller magt i dit studie? Magt er et centralt begreb i samfundsvidenskaben. Begrebet er det, man kalder et omstridt begreb, da der ikke er enighed blandt samfundsforskere om, hvordan vi skal definere og forstå begrebet. Der er dog en vis enighed om, at magt findes og hurtigt kan misbruges. Derfor bruger vi meget tid på at diskutere, hvad der er den bedste måde at kontrollere magten på for at få vores samfund til at fungere optimalt. Blandt andet beskæftiger vi os med forskellige styreformer, hvor vi forsøger at analysere os frem til hvilke, der bedst sikrer, at magten ikke bliver for stor hos ét menneske eller én institution i samfundet. Hvad associerer du ordet magt med? Når jeg hører ordet magt, tænker jeg på min egen magtesløshed og Guds magtfuldkommenhed. Der er meget i mit liv på jorden og mit liv efter døden, som jeg ikke har magt over, og den magtesløshed skaber ofte bekymringer og frustrationer i mit liv. Især efter jeg er blevet mor, er der mange bekymringer. Her oplever jeg ofte, at Gud minder mig om, at han har mit og min families liv i sine hænder, og at jeg trygt kan sætte min lid til, at han aldrig vil misbruge sin magt. Derfor tænker jeg på magt i forhold til Gud som noget positivt. Når jeg tænker på magt i forhold til samfundet, er det mere kompliceret. Vi har behov for, at nogle tager magten i vores samfund, men det er også farligt, hvis et menneske får for meget magt.

Parkeringsbøder og slikkepinde – evangeliet kan deles ud på mange måder (og i mange former) At gøre Jesus kendt. Det er den anden – og helt centrale – del af KFS’ vision. Men hvordan er det lige, man kan gøre det som KFS-gruppe? Det får du to brandgode bud på lige her, der blandt andet involverer parkeringsbøder, klip, klister, bibelvers, julemandschokolade og slikkepinde. KFS Bornholm Godhedsuge og parkeringsbøder Vi i KFS Bornholm ville gerne, på en lidt skør måde, sprede budskabet om næstekærlighed og opmuntring til resten af vores gymnasie. Vi blev inspireret af en idé fra det geniale ”godhedsuge” koncept som Laget, det norske KFS, har fundet på. De har kreeret en hjemmeside med masser af ideer, hvorpå man gennem små og store ”godhedsgerninger” kan sprede budskabet om KFS på ens gymnasie. En ide, som vi synes var vildt nice, var opmuntringsbeskeder – en parkeringsbøde lookalike, som skulle stikkes i forruderne på gymnasieelevers biler. Efter en norsk til dansk oversættelse og noget printning og klipning gik vi ud på skolens parkeringsplads i pausen og satte opmuntringsbeskederne i forruderne på alle bilerne. Humøret var højt, og vi hyggede os meget med det. Det er jo ikke lige hver dag, man får lov til at lade som om, at man giver folk parkeringsbøder. Over 100 lærer- og elevbiler fik en opmuntring i ruden, selv folk, der allerede sad bag rattet i deres bil, fik klasket en opmuntring midt på ruden, de grinte og syntes, det var en fed idé. Det var skønt at dele de her beskeder ud, og vi som KFSgruppe kom også tættere på hinanden. Vi oplevede kun få reaktioner, da beskederne skulle efterlades til bilens ejer, så de så

den, når de fik fri. Dog blev vi alle enige om, at tanken om folks smil eller grin over en fjollet parkeringsbødeprank, som måske fik hjertet til at banke lidt hurtigere i nogle sekunder, men som endte med at være en harmløs opmuntring, var en mægtig god og sjov måde at sprede kærlighed og nysgerrighed omkring KFS på. Det kan helt klart anbefales! Laura Bech fra KFS Bornholm

KFS Frederiksborg Gymnasium og HF Bibelvers og slikkepinde Vi har i KFS på Frederiksborg Gymnasium og HF et uddelingsevent én gang om året. Aftenen før mødes vi til en hyggelig aften og klipper og klistrer bibelvers på nogle slikkepinde til uddeling. Vi møder så alle sammen om morgenen 15-20 minutter før timerne begynder. Her fordeler vi os ved indgangene og tilbyder en slikkepind eller lignende (det har også været julemandschokolader) med et lille bibelvers på til alle, der kommer forbi, både elever og lærere. Det er et virkelig hyggeligt princip, der ikke kræver det store. Både til vores klippe-klister aften før og om morgenen til uddelingen får vi i KFS brugt noget mere tid sammen til bare at lære hinanden bedre at kende. At stå synligt fremme om morgenen er også en måde, hvorpå vi kan vise resten af skolen, hvem vi er, så vi bliver lidt mere end de kristne, der bare mødes i kælderen. De andre elever tager altid godt imod os, og man kan mærke på dem, at de bliver glade af at få et ”godmorgen” og en slikkepind til at starte dagen ud med. Det er også sjovt at kunne gå rundt på gangene bagefter og høre folk snakke om slikkepindene og sammenligne bibelversene, eller at komme op i klassen og møde ens klassekammerater spørge efter flere. Karoline Puggaard Poulsen fra KFS på Frederiksborg Gymnasium og HF Skal I prøve noget lignende med din gruppe? Så kan du finde både parkeringsbøder og en liste med inspiration til bibelvers på kfs.dk/ressourcer/goer-jesus-kendt KFS NYT

Gud og vigepligt Vi skal ikke flage med vores fromhed, men bede i vores lønkammer. Det ved vi. Dele af vores religiøse liv, skal vi holde for os selv. Men er al religion en privatsag, noget der ikke hører sig til i det offentlige? Ikke hvis vi spørger skribenten Lukas Kaarby. Engager dig med alt, hvad du er og tror på! For Lukas udfordrer tidens forudindtagede sekularisme og kæmper for legitimiteten af religiøse tanker og argumenter i den demokratiske proces. Af Lukas Julius Kaarby, stud.scient.pol., lukas.kaarby@gmail.com

Har du nogensinde hørt udtrykket: “Religion er en privatsag”? Spørgsmålet skulle måske nærmere være, hvor mange gange du har hørt dette udtryk. Det virker nemlig til at være en integreret norm her i Danmark. Men der melder sig et spørgsmål: Er udtrykket en konstatering, eller er der tale om magtudøvelse – en kulturel en af slagsen? Hvordan former samfundet sig, når denne norm bliver gentaget af magtfulde personer i staten, såsom ministre? Hvordan påvirker udøvelsen af denne (normative) statsmagt vores demokrati?

Privat eller offentligt? I Danmark virker det til, at der er et generelt ønske fra statsmagtens side om at forvise det religiøse til det ”private” rum for at skabe et udelukkende sekulært offentligt rum, renset for alt religiøsitet. Dette skaber en kultur, hvor det religiøse værdisættes som sekundært i forhold til det sekulære. Denne hierarkiske måde at anskue det religiøse og sekulære på er ikke blot et problem for religiøse mennesker, men et grundlæggende demokratisk problem, da visse argumenter, i dette tilfælde religiøse, på forhånd er afskrevet fra at være gældende. I vores verden i dag vil jeg ikke mene, at vi har brug for at tage løsninger af bordet – tværtimod har vi mere end nogensinde før brug for så mange forskellige løsningsforslag på de store problemer, vi står i. Trods dette behov for åbenhed for løsningsmuligheder virker den siddende regering ikke til at stoppe opdelingen mellem det sekulære og religiøse – og nedgørelsen af det sidstnævnte. Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, er således blevet berygtet for sin udtalelse: ”når demokrati og religion støder sammen, har Gud vigepligt.” Det er i sig selv en problematisk udtalelse, som skaber et klart hierarki mellem det sekulære og religiøse, men udtalelsen er udelukkende af juridisk karakter. Jeg 30

TEMA

bekymres mere af den følgende udtalelse fra den samme tale af Tesfaye: ”religion er en personlig sag – ikke en politisk sag.” Denne udtalelse viser dén normative statsmagt, som danner grundlaget for vores samfund og kultur. Ideen om religion som tilhørende det private rum er dog ikke ny, men blot et ekko fra Anders Foghs retorik i 00’erne og en arv fra moderne liberalistisk tænkning. Derfor vil jeg mene, at den normative statsmagt på dette punkt nærmest er blevet usynlig, fordi ideen om religion som noget privat og personligt og det sekulære som offentligt og neutralt er så indbygget i vores nuværende kultur. Spørgsmålet trænger sig dog på: Hvorfor skal religion udelukkes fra det offentlige rum?

Er politik sekulært? Statsmagten i Danmark opsætter altså denne dualisme mellem det offentlige og private rum, som resulterer i, at det offentlige og politiske rum ryddes for religiøse elementer, da det, i deres øjne, tilhører det private. Denne form for statsmagt angiver løsningerne på problemer på forhånd, da

Politik bør ikke udelukkende være sekulært. Politik er netop kendetegnet ved at være konflikt, hvor forskellige interesser duellerer om at blive varetaget.

løsningsforslag med et religiøst afsæt er afskrevet. Jeg vil i denne anledning gøre klart, at jeg ikke advokerer for en politiseret form for kristendom, som vi gennem de seneste årtier har bevidnet i den evangelikale bevægelse i USA. Jeg ønsker ikke, at religiøse autoriteter skal prædike politik eller fremføre udtalelser som: ”Hvis du er kristen, så skal du mene ditten og stemme datten.” Mit ærinde er derimod at advokere for, at politik ikke udelukkende bør være sekulært. Politik er netop kendetegnet ved at være konflikt, hvor forskellige interesser duellerer om at blive varetaget. Demokratisk politik er derudover karakteriseret ved, at de forskellige synspunkter og interesser skal høres og debatteres – i modsætning til at udelukkende de stærkestes interesser varetages. Dette resulterer altså i, at en sekulær offentlighed kan være politisk, men mangle demokrati.

Er dualismen demokratisk? Det manglende demokrati kommer til udtryk ved, at dualismen mellem religion og politik ofte bliver benyttet af ikke-religiøse til at afskrive religiøse argumenter uden at lytte til dem. Et klassisk eksempel fra mit eget liv er, at hver gang jeg bringer emnet abort på banen, lyder spørgsmålet: ”Er du religiøs?” Dette spørgsmål bærer en implicit antagelse om, at hvis jeg er religiøs, så behøver vedkommende ikke at lytte på mine argumenter, da de på forhånd er illegitime i den ikke-religiøses øjne. Demokratiet kan ikke trives i et samfund, hvor svarene er givet på forhånd, da dette netop er i modstrid med idéen om, at demokratiske beslutninger er legitimeret af en folkelig beslutning. Statens normative magtudøvelse besidder altså anti-demokratiske tendenser, som indskrænker både offentligheden, politikken og folket. Den normative magt har resulteret i en bekymrende kultur, som også har sat sig stærkt i de religiøse foreninger efter

Demokratiet kan ikke trives i et samfund, hvor svarene er givet på forhånd.

min mening. Hvis vi skal kigge på os selv som KFS’ere, så kan forståelsen af religion som noget privat, der står i modsætning til opfattelsen af det politiske som værende sekulært, virkelig mærkes. Et eksempel kunne være det interne demokrati i KFS. Jeg er selv med i KFS’ bestyrelse og har derved indsigt i, at der ikke ligefrem er den store konkurrence om at blive valgt ind i bestyrelsen. Dette kan have mange årsager, men jeg mener alligevel, at det viser et manglende ønske om at gøre sine meninger gældende – at lade sig inspirere af sin tro til at handle politisk. Min opfordring vil være, at vi kæmper imod den normative statsmagt ved at engagere os i forskellige politiske sammenhæng, både formelle og uformelle, og viser, hvordan man gennem stærk argumentation og indigneret engagement kan benytte sig af sin religiøse ballast i det politiske. Herigennem kan vi skabe en demokratisering af det offentlige rum og forhåbentlig i fællesskab komme frem til løsninger på vores tids store problemstillinger. ■ TEMA

Bøger:

Hjælpsomme erfaringer af troen i følelsernes fravær Af Stefan Lumholdt Pedersen, sabbatsårs-KFS’er, lumholdt9098@gmail.com

Tillidsfuld Tro Lars Malmgaard Jensen Credo, 2021 Sider: 129

Hvordan kan et menneske være sikker på sin frelse? Er der en form for hemmelig formular, noget som kristne gennem tiden har fundet frem til, noget som gør dem stensikre på, at Himmelen venter? Lars Malmgaard Jensen påstår ikke at have det endegyldige svar på frelsesvishedens hemmelighed, men fremlægger i sin bog om netop dette store spørgsmål, hvordan troen på Kristus ser ud. Bogen er inddelt i tre hoveddele, hver især med eget fokus i forhold til spørgsmålet om frelsesvisheden. ”Der står mere om evangeliet, end der står om frelsesvished. Fundamentet for frelsesvisheden er nemlig at kende evangeliet,” skriver forfatteren selv om sin bog og har derefter udlagt de følgende tre hoveddele: Løftet om nåden, modtagelsen af nåden og livet i nåden. Én særlig ting, forfatteren belyser, er, at for mange er en bremseklods på vejen mod tillid til Guds frelse følelsen af Gud – eller manglen på samme. For selvom følelserne er en gave fra Gud og åbenlyst kan være en hjælp, så kan troen på Jesus aldrig grunde alene i de følelser, vi har. ‘’Hver gang du åbner din bibel eller lytter til en prædiken eller synger en evangelisk sang, så møder Gud dig. Også når du ikke føler det.’’ Dermed giver bogen en indgangsvinkel til spørgsmålet om frelsesvished, der kan forstås af hvem som helst, uanset kirkelig baggrund og mængde af troserfaring. Derudover skriver Lars Malmgaard Jensen, at troen grundlæggende består af tre elementer: Viden, tilslutning og tillid. Disse tre er ikke, hvad der giver frelsesvished, men det er, hvad der ligger til grund for troen og for overhovedet at begynde at stole på, at vi er frelst, må vi undersøge dybere, hvad vores tro grunder i. Derfor begiver forfatteren sig i kast med at undersøge den kristne tro dybere, hvad vi tror på, og hvilken effekt det har rent praktisk i vores hverdag. Med ‘’Tillidsfuld Tro’’ giver Lars Malmgaard Jensen en gennemgang og mange gode overvejelser vedrørende den kristne tro, som kan tale til

I TIDEN

enhver. Hvad enten frelsesvished er noget, man har tænkt meget over eller ej, kan bogen anbefales som et godt redskab til eftertanke og refleksion. Forfatterens gode erfaringer af troen i følelsernes fravær var hjælpsomme, og bogen kan derfor også anbefales for enhver, som ikke føler Gud i hverdagen.

TV-serier:

The Chosen visualiserer evangelierne Af Lars Breum Petersen, M.Sc Applied Economics and Finance, lars-breum@hotmail.com

The Chosen Sæson 1 og 2 kan findes på:

watch.angelstudios.com/ thechosen

Skaberne bag The Chosen ønsker at skabe en binge-værdig serie om Jesu liv. En serie, som skal kunne måle sig med andre store seriesatsninger. De er kommet i mål med en serie, der på overraskende vis og ganske succesfuldt genfortæller de samme historier som evangelierne i Det Nye Testamente. I sæson 1 (som denne anmeldelse forholder sig til) møder vi, udover Jesus, Maria Magdalene, Nikodemus, Simon Peter og Matthæus blandt andre. Deres historier væves sammen. Det slående er, at karaktererne er meget menneskelige. Jesus laver tømrerarbejde, ild til eget bål og deltager i sabbatsmåltidet. Samtidig har hver af de andre personer deres problemer at slås med: Matthæus, der qua sit tolderjob er meget velhavende, men også udstødt. Maria Magdalene, der er besat af onde ånder. Nikodemus, der kæmper med sine egne begrænsninger som religiøs leder. Simon og Andreas, der bliver mere og mere desperate for at holde gang i fiskeriet. Serien forsøger at gengive disse personer omkring Jesus med hele deres liv. Jeg sidder tilbage med en opfattelse af, at jeg kommer mere ind i evangeliernes fortælling. The Chosen gør de mange begivenheder, man kan læse om i bibelen, visuelt levende. Skabernes mål er at nå en milliard mennesker med serien om Jesus og hans følgere. Derfor er den gratis tilgængelig og laves udelukkende på donationer. Serieskaberne har gennem samarbejde med eksperter forsøgt at forholde sig tro mod historiciteten i evangelierne. Det er anbefalelsesværdigt at se serien i kronologisk rækkefølge, men nogle afsnit, som for eksempel: Jesus loves the little children, kan ses helt enkeltstående (og er anbefalelsesværdigt, hvis man vil prøve serien af). Nuvel, The Chosen er ikke perfekt. Særligt synes jeg at Nikodemus fylder for meget i den første sæson. Der er nogle gange søgt lidt for meget efter dramatikken. The Chosen fungerer bedst for mig, når den genfortæller kendte episoder fra evangelierne, og knap så godt når serien bevæger sig væk fra det bibelske grundmateriale. Serien er stærkest i de mindre fortællinger. Jeg giver The Chosen 4 ud af 6 stjerner. Fire stjerner, fordi det er min oplevelse,

at serien kommer i mål med at fortælle historien om Jesus på en forfriskende måde uden at give afkald på den oprindelige historie. Seriens svaghed er, at den ikke har samme kvalitet i den store historiefortælling og i udførelsen som store mainstreamserier. Serieskaberne er dog nået langt udelukkende på donationer, men det har altså smittet af på kvaliteten. Jeg vil anbefale enhver med interesse for Jesus og de beretninger, man kan læse i Det Nye Testamente, at prøve serien af. Det er gratis. Man kan også se den med en ven!

I TIDEN

De seks mest magtfulde ord i verden Er du (også) typen, der slapper godt af ved at binge serier på diverse streamingtjenester - eller som virkelig nyder at tilbringe en weekendaften opslugt af en god film? Redaktionen har fået en sand filmelsker, Manuel Vigilius, til at udfolde perspektiver på mediers påvirkning af os og vores sind. Af Manuel Vigilius, Kommunikationschef i COWI, mvigilius@gmail.com

'Lad mig fortælle dig en historie' Herhjemme får vi gerne kværnet en tv-serie om måneden sådan cirka – med stor lyst og fornøjelse. Jeg siger ikke, at det er rigtigt – og da slet ikke bare fordi, vi gør det! Men det gør vi altså. Og det er ingen tilfældighed, at vi har den lyst. For vi er skabt til at høre historier. Da skuespilleren Kevin Spacey holdt et oplæg på en stor tech-konference for nogle år siden, spurgte han publikum: Hvad er de seks mest magtfulde ord, mennesker kan bruge? 'Lad mig fortælle dig en historie' Historier har magt, fordi de når ind til os og påvirker os på et dybere niveau end tørre data eller udsagn. Det viser forskningen ret entydigt (hvis du er ligeglad med detaljerne, så spring de næste tre afsnit over): Når man (som jeg gør lige nu) formidler fakta, aktiverer man kun begrænsede dele af hjernen. Det gør det sværere at engagere sig og huske. Til gengæld vil en fortælling, der omhandler et forløb og oplevelser også engagere de dele af hjernen, som behandler sanser og bevægelse: Den får os simpelthen til at 'leve og føle med'. Så er der meget større chancer for, at vi godtager budskaberne: Vi har jo i en vis forstand selv erfaret det. Hvis historien også skaber spænding, producerer vi et stresshormon, som gør, at vi mentalt zoomer helt ind på det, vi ser, og dermed tager det ind. Rørende hændelser (søde hundehvalpe, babyer, familierelationer, der heles og lig34

nende) får os til at producere oxytocin, som er kærlighedseller tillidsstoffet, der gør os indfølende, bløde og åbne. Endelig sætter en eventuel happy ending gang i belønningsstoffer i vores limbiske system, som gør os mere håbefulde og optimistiske og rede til at skabe en positiv forandring: Vi er klar til at lade os indrullere i, hvad det nu er for en sag, der fremstilles. Alt sammen gør det, at vi er langt, langt mere modtagelige og påvirkelige over for budskaber, som

Historier har magt, fordi de når ind til os og påvirker os på et dybere niveau end tørre data og udsagn.

formidles overbevisende gennem historier, uanset om de er sande eller ej.

Den Store Historiefortæller Som nævnt, det er sådan, vi skabt, så der er intet galt med dette. Det er derfor, Gud har formidlet sit væsen, sin vilje og sit budskab – ikke i regneark eller støvede lærebøger – men gennem sin dramatiske, pulserende, blodige, befriende historie: His story. Det er derfor, vi, der arbejder professionelt med virksomhedskommunikation, gør alt, hvad vi kan, for at oversætte tørre tal og fakta til fortællinger; træner direktører og eksperter i at komme ud af regnearket og ind i medarbejderes, investorers og journalisters hjerner og hjerter med eksempler og fortællinger, alle kan relatere til. Det er derfor, at de, som har mest magt over hjerterne, ikke bor i Kreml eller Det Hvide Hus eller Christiansborg, men i Netflix', HBO's, Disneys, filmselskabernes, Facebooks, og Twitters hovedkvarterer.

Bibelen var ikke forandret. Biologien var ikke forandret. Men den grundlæggende fortælling var ændret, og det ændrede folks holdninger radikalt.

Moderne dogmer De fleste vestlige film og fortællinger i dag er gennemsyret af nogle grundlæggende dogmer såsom: Du må ikke gå på kompromis med din lyst og dine følelser. Du må ikke lade familien og traditionen holde dig nede. Du må ikke ofre dig for en andens lykke. Du må ikke acceptere sandheder, du ikke føler eller forstår. Disse dogmer er bare ét bud på sandheden. De er ikke særligt velargumenterede, og de er helt sikkert på kollisionskurs med et realistisk, kristent menneske- og livssyn. Alligevel fremstilles det som det eneste indlysende rigtige i utallige film, serier og sange. Og det påvirker. Det er en væsentlig årsag til, at klassiske kristne sandheder og etik bliver betvivlet som næsten aldrig før, også inden for kirken. Et konkret eksempel: I 2004 var et overvældende flertal på 60% af amerikanere for eksempel imod vielse af homoseksuelle af religiøst-moralske eller biologiske grunde; blot 31% var for. Blot 15 år senere, i 2019, var billedet vendt på hovedet: 61% var positive, mens kun 30% var negative. Bibelen var ikke forandret. Biologien var ikke forandret. Men den grundlæggende fortælling var ændret, og det ændrede folks holdninger radikalt.

Kritisk og kræsen Og det er bare ét eksempel. Tænk bare på, hvordan vi har ændret holdning til fænomener som pligt, menneskeværd, identitet, rygning, miljø og meget mere i de seneste årtier. Noget godt, andet skidt. Det er derfor, at ’ingenting’ eller ’næppe noget’ ikke er gode svar på spørgsmålet: Hvad gør alle de der serier og film ved din tro og dine holdninger? Det er derfor, du er nødt til at være kritisk og kræsen, når du shopper rundt efter din næste serie. Det er derfor, du må tage din analytiske sans med ned i lænestolen.

Det er derfor, Gud i sin kærlighed formaner os til at 'vogte vores hjerte' frem for alt 'for derfra udgår livet' (Ordsprogenes bog kapitel 4, vers 23). Det er derfor, vi skal se til, at ingen 'fanger os' med tomt bedrag, der bygger på menneskers tanker og idéer og ikke på Sandheden, som vi har fået lov at se den i Kristus og hans ord (Kolossenserbrevet kapitel 2, vers 6-7). For du er ikke usårlig. Du er påvirkelig. Og det er både et videnskabeligt faktum, en personlig erfaring og en bibelsk sandhed.

Diskutér Når det gælder kultur og underholdning, har vi ingen facitliste. Vi må give hinanden frihed til at træffe valg baseret på vores samvittighed og Guds ord. Samtidig må vi kunne diskutere det åbent og udfordre hinanden. Det, vi har, er alt for dyrebart til at overlade til den enkelte at afgøre uden indblanding fra andre. Der er historier, film og serier, vi på forhånd må sige nej tak til, fordi det er så åbenlyst, at de er ude i et ærinde, som bryder ned frem for at bygge op. Ligesom der er fortællinger, du kan nyde i fulde drag, fordi de ikke alene er underholdende, men også gennemsyret af realisme, sandhed og gode værdier. Det er ikke det samme som, at historien skal være 'realistisk' – den vildeste science fiction-fortælling kan formidle et realistisk billede af virkeligheden. Det behøver heller ikke være en lys eller opmuntrende historie. Nogle af de mørkeste historier kan være de bedste, fordi det ofte er i mørket, at vores sande væsen kommer til udtryk. Den behøver heller ikke være decideret kristen eller 100% spot on. Men den skal ikke være forløjet, nedbrydende eller amoralsk. Og den skal ikke være spild af tid. ■ 35

Paven eller Skriften? Vi lever i en “queer” tid, hvor grundlæggende antagelser udfordres, og det faste gøres mere og mere flydende - også i kirken. Flere ser dette som et udtryk for forfald og søger derfor en endelig autoritet, der kan skære igennem. Skal det være paven eller Skriften? Læs Carsten Elmelunds svar og hør hans opmuntring til at udøve kvalitetskontrol på forkyndelsen, du hører.

alles endelige frelse er udbredt blandt præster i folkekirken. I 2012 blev der indført et kønsneutralt vielsesritual, så par af samme køn kan blive viet i folkekirken. Sådanne forhold har været dråben, der fik bægeret til at flyde over for nogle. På den teologiske højrefløj er der en udtalt mangel på åndelig og etisk vejledning for de, som vil leve et seriøst liv med Gud. Samme kamp forløber i en del frikirker. Der mangler åndelig autoritet, der på Skriftens grund kan skære igennem. Frustrationen over den aktuelle status er forståelig. Er det bedre at vende tilbage til Den romersk-katolske Kirke, som lutherdommen blev adskilt fra i begyndelsen af 1500-tallet? Det følgende er et bidrag til et svar på det spørgsmål.

De lutherske reformatorers position Luther var ikke apostel, og vi lever ikke i 1500-tallet. Men man kan skrælle det situationsbestemte fra og spørge: Hvad var det lutherske hovedargument imod pavekirken? I 1537 formulerede medreformatoren Melanchthon ”Traktaten om pavens magt og overhøjhed”. Det skrift kom med i Konkordiebogen, som blev normgivende for den tyske lutherdom. Der fremføres meget kritik af pavekirken, blandt andet af afladshandelen og præstecølibatet. Pavens magt anses for et stort problem. Pavens fortrinsstilling var støttet af kejsermagten i Romerriget. Men magtbegæret voksede, så paven mente at have ret til at indsætte og afsætte konger til at føre både det åndelige og det verdslige sværd, og at det var frelsesnødvendigt at

Af Carsten Elmelund Petersen, Lektor i systematisk teologi på Dansk Bibel-Institut, cep@dbi.edu

Seriøsitet efterlyses En del unge oplever ikke den danske lutherske tradition som betydningsfuld og relevant. For mennesker, der ønsker at leve et inderligt trosliv og har en intention om at være bibeltro i lære og liv, er det tydeligt, at Den danske Folkekirke har et troværdighedsproblem. Der er både dogmatiske og etiske problemer. Læren om 36

I TIDEN

Kirken har altid brug for, at der er et levende opgør med falsk lære, misbrug og fejlgreb.

tilslutte sig disse to påstande. Melanchthon påpeger, at nogle af elementerne var vedtaget på kirkemøder. Det var menneskelig ret, men paven udlagde det fejlagtigt som en guddommelig ret. Det var falsk magtsprog. Afgørende for Melanchthon var, at der i Det Nye Testamente nævnes mange skriftsteder imod hierarki og rangorden blandt Herrens tjenere. Kristus har alene givet åndelig magt til apostlene og deres efterfølgere. Martin Luther selv skrev i 1539 skriftet ”Om kirken og koncilierne”, og der kritiserede Luther pavens magt. Hjørnestenen i pavens magt er et ord fra Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 19, som egentlig er et ord til forkyndere og sjælesørgere om, hvordan bodfærdige og ubodfærdige mennesker skal behandles forskelligt. Det var fejlagtigt blevet gjort til grundlag for Den romersk-katolske kirkes magtposition. Luthers eget synspunkt var, at paven, kirkemøderne (koncilierne) og kirken som helhed kan fejle. Luther anerkender imidlertid den oldkirkelige tradition, og han gennemgår sagerne vedrørende de fire første økumeniske koncilier. De fire kirkemøder opstillede ikke nye læresætninger, men forsvarede derimod Skriftens lære imod vranglærdomme hos Arius, Macedonius, Nestorius og Eutykes.

Pavens ufejlbarlighed? Reformatorernes hovedargument i 1500-tallet er blevet bekræftet og forstærket gennem den senere udvikling. På Første Vatikanerkoncil i 1870 vedtog pavekirken, at paven i enkelte tilfælde og under særlige omstændigheder kan udtale sig ufejlbarligt. 62 delegerede udvandrede i protest, men det blev vedtaget med 533 stemmer imod 2 stemmer blandt de tilbageværende kardinaler. Vedtagelsen førte til splittelse, og en alternativ katolsk kirke blev til. To gange senere har paven udtalt sig ”ex cathedra”. I 1854 kom dogmet om Marias uplettede undfangelse, og i 1950 kom dogmet om Marias legemlige optagelse i Himmelen. Begge dele er bygget op på en forkert oversættelse i den latinske bibeloversæt-

telse, Vulgata. Englens hilsen til Maria »Herren er med dig, du benådede!« (Lukasevangeliet kapitel 1, vers 28) var i Vulgata oversat sådan, at Maria var den eneste, som var fuld af nåde (gratia plena). Det gav anledning til spekulationer og opfattelsen af, at Maria var syndfri. Men det betyder jo blot, at hun var udvalgt til den tjeneste at være mor til Jesus.

Magtfuldkommenhed eller Skriften som grundlag? Den romersk-katolske Kirke kan ikke indrømme fejl. Den kan modificere, men ikke tilbagekalde. Luther sagde, at Skriften alene skal være åndelig autoritet. Læserne må ikke have autoritet over Skriften. Hverken traditionen, paven eller kirken som helhed må være en større eller en konkurrerende autoritet i forhold til Skriften. Når pavekirken er hårdt ramt af pædofiliskandaler, er det et udtryk for, at magten er korrumperet og eroderet. Det er også et udtryk for, at Skriftens ord ikke følges. Pavekirken har tvangscølibat for præster. Det er noget Skriften advarer imod (1 Timotheusbrev kapitel 4, vers 39). En biskop skal være én kvindes mand (Titusbrevet kapitel 1, vers 5-7). Det er en strukturel fejl, og det må ikke forstås som en mistænkeliggørelse af alle præster. Men man har lukket af for nogle af Guds gode gaver, og selv om følgevirkningerne er komplekse, er de dog tydelige.

Forbillederne i Berøa De første kristne i Berøa bør være vores forbilleder (Apostlenes Gerninger kapitel 17, vers 10-13). De udøvede dagligt kvalitetskontrol på den forkyndelse, de mødte. Deres basis var Moses og profeterne (= Det Gamle Testamente). I dag må bevidste kristne også øve sig i kvalitetskontrol, og grundlaget rummer også, hvad Jesus sagde, og hvad apostlene skrev (= Det Nye Testamente). På det grundlag er reformatorernes udsagn; “ecclesia semper reformanda” rigtig. Kirken har altid brug for, at der er et levende opgør med falsk lære, misbrug og fejlgreb. ■

I TIDEN

Luthersk Mission og KFS indgår samarbejde om studenterarbejdet i Grønland Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Arbejdet i Grønland tager form, men der skal forsat investeres ”For to og et halvt år siden sad jeg på GUX (gymnasie i Nuuk) og bad en bøn for skolen og for KFS-drømmen, og i dag var jeg der så igen og bad en bøn for skolen SAMMEN med KFS-gruppen og formanden.” Sådan skrev Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, begejstret hjem, da han i september besøgte KFS-arbejdet i Grønland. Der er sket meget, siden KFS ansatte Sara Friis Børty som KFS-sekretær i Grønland for to år siden og sendte hende og hendes mand Filip ud for at starte et studenterarbejde op der. Men KFS er slet ikke færdig med Grønland endnu, for der er forsat brug for tålmodighed og en langsigtet tilstedeværelse i Grønland, hvis det arbejde, der nu begynder at tage form, også skal få rødder og få lov til at gro.

kr. årligt i en to-årig periode fra sommeren 2022, og at Sara og Filip også får status af tilknyttede udsendte medarbejde i LM. For Sara vækker det også begejstring, at hun, Filip og arbejdet i Grønland nu også får en integreret plads i LM og i forbønnen fra deres bagland: ”Det er et virkelig spændende samarbejde, og vi glæder os til at se, hvad det partnerskab kan give arbejdet heroppe! At få et endnu større bagland er en stor velsignelse, og så er det kun godt, at LM nu også er med til at dele nyheder fra Grønland, opmuntre til forbøn og ikke mindst opmuntre til jobmission, så endnu flere kan få et hjerte for Grønland!”

Gensidig glæde for samarbejdet med Luthersk Mission I KFS er der derfor også stor glæde over, at det er blevet muligt at indgå et samarbejde med Luthersk Mission (LM) omkring arbejdet i Grønland. Det er et samarbejde, der blandt andet betyder, at LM vil støtte økonomisk op om arbejdet i Grønland med 200.000

Vi skal (fortsat) snakke om Jesus, KFS og medlemskab! Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Nu er vi over 1000 medlemmer i KFS! 1.000 medlemmer (under 30 år)! Det skarpe hjørne rundede KFS på Discipeltræf – og så brød festen ellers ud. For det er værd at fejre, at der er over 1.000 gymnasieelever og studerende, der har valgt at tage medejerskab over KFS og ser KFS-visionen – ’at kende Jesus og gøre Jesus kendt’ – som deres. Men vi fortsætter også snakken, for vi har et konkret mål og håb om, at vi i den kommende tid også kan nå op på at være 1.250 medlemmer i KFS. Men hvorfor, er det et mål for KFS? Skulle vi ikke hellere fokusere på at forkynde evangeliet? Snakken om medlemskab kan ikke stå alene, for KFS er ikke en pengemaskine, og det er vores medlemmer heller ikke – det

KFS NYT

er visionen, evangeliet og arbejdet, der står i centrum. Men jo flere medlemmer (under 30 år), der tager medejerskab over KFS og arbejdet, jo mere får vi også i støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Og i sidste ende betyder det, at vi også kan lave mere KFS-arbejde. Derfor er det at være medlem – også – en helt konkret måde, hvorpå man kan støtte økonomisk op om visionen og arbejdet.

Vær med til at tale om KFS og medlemskab – så giver vi en gave Vi vil gerne være med til at skabe en anledning til at tale om, hvad det er KFS kan og skal være, og hvorfor det er godt at tage ejerskab over KFS-visionen ved at være medlem. Derfor kører vi lige nu en medlemskampagne med netop dét i fokus. Tager du snakken, og vedkommende efterfølgende bliver medlem, så kvitterer vi med en bog. Og finder du for eksempel tre medlemmer, så giver vi en gratis KFS-lejr. Du kan læse mere om kampagnen, og hvordan det fungerer, på kfs.dk/medlemskampagne2021. Vi håber, du har lyst til at være med!

På weekend i Norge – en smuttur til Nordisk FEUER 2021 I september kunne et lille hold KFS’ere drage afsted på det allerførste Nordiske FEUER. Ragnhild Wibe Nielsen fortæller her lidt om, hvad hun tager med sig hjem fra en weekend fyldt med skarpe oplæg og fællesskab med vores skandinaviske søstre og brødre i det svenske ’Credo’ og norske ’Laget’. Af Ragnhild Wibe Nielsen, stud.mag. i Æstetik og Kultur, ragnhildwibe@gmail.com

En grå septembermorgen mødtes et lille hold KFS’ere for at tage et smut til Norge og Nordisk FEUER. FEUER er et fællesskab under den internationale organisation IFES, som KFS er en del af. Formålet med fællesskabet er at have et netværk på tværs af lande i Europa, som engagerer sig i den offentlige forkyndelse af evangeliet på universiteter. Som noget nyt blev der i år afholdt en konference for os og vores skandinaviske naboer. Jeg tror, et Nordisk FEUER handler om, at vi i Norge, Sverige og Danmark har et slægtskab, der gør, at vores liv som studerende ligner hinanden, og at vi stiller nogle af de samme spørgsmål til verden, troen og eksistensen. Vi ankom fredag til det fineste sted helt ned til en lille lystbådehavn med udsigt til vand og skærgårdsøer. Vi blev mødt med stor åbenhed og interesse fra alle, og der var ingen tvivl om, at vi delte en nysgerrighed og velvillighed over for hinanden og for projektet. Det var fedt og motiverende at mærke bevidstheden om den fælleshed, der knytter os på tværs. Programmet var tæt pakket med taler af blandt andet engelske Alister McGrath og Tom Holland og svenske Stefan Gustavsson. Og så var der også sat tid af til, at vi selv skulle holde oplæg, vi havde forberedt hjemmefra. Temaerne var selvvalgte, men fælles for oplæggene var, at de skulle tænkes som en tale, der kan holdes til mennesker, som ikke kender til det kristne verdensperspektiv. I KFS har vi med konceptet Proklama arbejdet med oplæg

som disse i nogle år og særligt det, der er på spil i forhold til formidlingen af emner, der omhandler tro, liv og eksistens. For mig er det noget, der på en meget fin måde afspejler KFS’s identitet. Gennem weekenden var noget af det, der gjorde stort indtryk, de forskelle, der også var, hvilket blandt andet kunne ses i vores oplæg. Uden at jeg har regnet ud, hvad der er på spil her, blev det tydeligt, at vi i KFS har mere fokus på at kombinere den enkeltes fag og faglighed med troen og det personlige, hvor de norske og svenske studerende havde deres fokus på en mere traditionel form for trosforsvar. Det kan noget forskelligt, men jeg fik bekræftet, at vi har fat i noget rigtig godt i KFS. Vores oplæg gjorde indtryk, og jeg blev stolt over den måde, vi knytter fag og personligt liv. For mig blev det tydeligt, at der er mange ting, vi kan bruge hinanden til på tværs af de nordiske landegrænser. I det norske Laget er der en hel masse energi og et mod og engagement, vi kan lære af, og som vi bare skal suge til os. I Danmark har vi ikke altid de største armbevægelser, og det må godt udfordres eller i hvert fald føre til en refleksion over vores måde at være KFS på. Til gængæld har vi i KFS opbygget en måde at holde oplæg på, vi kan være stolte af. Jeg håber, at der også fremover dykkes mere ned i disse oplæg, og at vi kan få lov til at bidrage til fællesskabet ved at dele vores kompetencer og tilgange. Vi fik denne weekend lov til at opleve starten på et Nordisk FEUER, og det bliver spændende, hvordan fællesskabet udvikler sig fremover, når vi mødes og deler både de ligheder og forskelle, der er imellem os.

KFS NYT

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2022 Generalforsamling i KFS afholdes søndag den 10. april 2022 klokken 15:30-17:00 på Påskelejr i Skanderborg. Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder hermed til ordinær generalforsamling i forbindelse med Påskelejr 2022. Generalforsamlingen finder sted: Søndag den 10. april 2022 klokken 15:30-17:00 på Skanderborg Center for Uddannelse, Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg. Foreløbig dagsorden ser således ud. • Valg af dirigent, referent og stemmetællere • Aflæggelse af formandsberetning til godkendelse • Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse • Fremlæggelse af budget til godkendelse • Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter • Valg af revisor • Beslutninger om vedtægtsændringer • Drøftelse af indkomne forslag • Eventuelt

KFS NYT

Forslag til kandidater til bestyrelsen og forslag, der ønskes behandlet under punkt 8 sendes til sekretariatet senest fire uger inden generalforsamlingen. Af bestyrelsens 15 medlemmer er syv personer på valg. Bestyrelsen kan være på op til 15 medlemmer. Der kan derfor opstilles kandidater til syv poster og op til to suppleanter. Endelig dagsorden tilsendes alle medlemmer elektronisk senest to uger inden generalforsamlingen. Medlemmer, der har betalt kontingent for 2022, har stemmeret. Kontingentet opkræves automatisk i marts 2022. Både studerende og andre med interesse for KFS’ arbejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke medlem, kan du blive det via hjemmesiden. Vælg den blå knap ’Bliv medlem’ øverst til højre i skærmbilledet.

Ydmyg i magtens sted Jesus gav afkald på sin guddomsmagt og ydmygede sig i lydighed indtil døden. Niels Nymann Eriksen brygger her over sammenhængen mellem ydmyghed og magt. Det er en cocktail med Nietzsche, slavemoral og forvalterskab. Af Niels Nymann Eriksen, Præst i Apostelkirken og indvandrerpræst på Vesterbro, nne@km.dk ”Kirken har svigtet ved ikke at udvikle en teologi om magt.” Det var Richard Millett, en amerikansk gæsteprofessor ved CBS, som udtalte denne sætning. Han havde deltaget i en gudstjeneste i Apostelkirken en søndag, hvor jeg havde talt om, at vi som kirke skal følge Kristus og ikke søge magt, men gå afkaldets og ydmyghedens vej. Det er for let at lave en modstilling mellem magt og kærlighed, sagde han, for sagen er, at du har udøvet magt, mens du stod på prædikestolen og talte om kærlighed, og vi andre sad og lyttede. Vi befinder os hele tiden i den slags asymmetriske forhold, hvor det ene menneske har magt over det andet. Hvis du nægter at se i øjnene, at det er magtudfoldelse, så gør du bare magtens strukturer usynlige, og så er det for alvor, at magten bliver farlig. En sko-

Ved at forbinde magt med skyld skabes fællesskaber med uklare og usunde magtforhold.

lelærer, en forælder, en søskende udøver magt. Det ansvar må de tage på sig, ellers opstår der usunde uformelle uigennemskuelige magtstrukturer, som kan gøre stor skade. Richard Millett havde en pointe. Selv om vi i den lutherske kirke har en tanke om at tjene Gud i kald og stand – også gennem embeder i samfundet – så er der i megen kirkelig retorik en mistænksomhed overfor magten, som risikerer at ende i en form for benægtelse, og dermed åbnes vejen for slavemoral eller manipulation. Begrebet slavemoral stammer fra Friedrich Nietzsche, som mente, at kristendommen med sin dyrkelse af afmagten etablerede en ny ’og omvendt’ moral, hvor de svage blev de stærke, der kunne undertrykke de naturligt stærke med skyld og dårlig samvittighed. Ved at forbinde magt med skyld skabes fællesskaber med uklare og usunde magtforhold. Og hermed åbnes vejen for manipulation. Stærke ledere kan få magt over deres tilhængere, fordi de først afvæbner fællesskabet ved at tale om tjeneste, offer og ydmyghed. Tilbage står en forsamling uden modstandskraft overfor en manipulerende leder. Det handler om at lære at blive forsonet med det forhold, at magt og ydmyghed ikke er modsætninger. At der findes en ydmyg måde at tage magten på sig. Ganske vist er der grund til altid at være agtpågivende overfor, hvad magten gør ved os. Der er, som tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen engang udtrykte det, to lovmæssigheder, som ikke er til at komme uden om: Vand løber nedad, og magten stiger til hovedet. Vi har imidlertid ikke brug for mennesker, der af den grund flygter fra magten, men for mennesker, som med denne bevidsthed tager magten på sig. Jeg ved ikke, om min amerikanske ven har ret i, at der er behov for at udvikle en teologi om magt. Måske har vi, hvad vi skal bruge i den bibelske tanke om forvalterskab. I sidste ende tilhører al magt Gud, og vi skal stå til regnskab, både for den måde vi selv har udøvet magt og for den måde, vi har ladet andre udøve den. Tanken om, at vi er forvaltere ’og låner magten fra Gud’, når vi udøver ’den’, hvad enten det er i hjemmet, kirken eller samfundet, er det bedste svar til min amerikanske kirkegænger. For at være forvalter indebærer både en pligt til at tage rollen på sig og en bevidsthed om, at rollen blot er midlertidigt delegeret af ham, som i sidste ende samler alle trådene i sin hånd. ■ 41

Tre LTC’ere sætter ord på LTC-opholdet. Indtil videre. Første del af dette års LTC-historie lakker så småt mod enden, men hvad har LTC’erne taget med sig indtil videre? Og hvordan ser hverdagen egentlig ud på dette sagnomspundne sted i Ødsted? Læs med her, hvor tre af de nuværende elever sætter nogle ord på netop det. Vi får lov til at bruge undervisningen i mødet med mennesker

Jeg vokser åndeligt og personligt på LTC

LTC bliver vores hjem

Af Michael Waskiw Rasmussen

Af Mathias Iversen

Af Camilla Birk Sørensen

Jeg er taget på LTC, fordi det er vigtigt for mig, at teorien går hånd i hånd med det praktiske. Vi får undervisning i alt fra evangelisation, apologetik og sjælesorg til bibelundervisning, troslære og lederskab. Men undervisningen stopper ikke her. I løbet af det første halve år er vi også på fire teamperioder. Vi bruger teorien fra undervisningen i mødet med en masse mennesker, der endnu ikke har sagt ja til Jesus. Vi får lov til at få et lille indblik i et liv, hvor Jesus ikke har en særlig stor betydning. Her er undervisningen et helt centralt fundament for, at vi kan snakke med og forstå andre mennesker bedre. Det bliver også tydeligt, at der kommer nogle konkrete redskaber og værktøjer i brug, som jeg har fået med fra undervisningen. LTC har kun plads til 16 elever, så vi blev hurtigt også en lille familie, hvor alle har noget med alle at gøre. Derfor bliver man også god til at møde forskellighed. Man kan ikke bare løbe fra de forskelligheder, som man ikke selv synes er fede, men man bliver nødt til at forholde sig til dem.

Jeg oplever en åndelig vækst på LTC. Her er Jesus i fokus, og det er med til at styrke min tro. Igennem undervisningen, mit eget andagtsliv, samtalerne med de andre elever, lærerne og de superdygtige gæsteundervisere. Jeg oplever også en personlig vækst. På LTC er der også fokus på vores relation til Gud, mennesker og os selv. Ved at lære, snakke og reflektere over disse relationer og gennem vejledning, medvandring og samtaler med andre, oplever jeg også en udvikling i mig selv som menneske. Derudover får jeg lov til at se Gud arbejde. Det bliver meget konkret med teamperioder, stand og religionstimer. Det er virkelig fantastisk at opleve små glimt af mennesker, der møder Jesus, og hvile i, at Gud arbejder, uanset om jeg synes, det går godt eller ej. Jeg får også værdifulde relationer med fra LTC. Vi er et meget intimt, lille fællesskab, og det gør bare, at vi bliver tætte. Det har været en gave at få lov til at møde dem og snakke med dem om liv, tro og hvad der lige fylder!

Hverdagen på LTC starter ud med en morgenandagt, inden selve skemaet går i gang. Vi har timer fra klokken 8 til 15 hver dag, hvilket lyder hårdt, men det er ikke kun timer. Det er alt. Undervisning, husmøde, sport, medvandring, selvstudie. Det hele. Så man har 100% fri klokken 15. Lærerne tager alle hjem, og skolen bliver vores hjem. Så er der bare tid til at hygge med pool, brætspil, dybe samtaler, volleyball, eller hvad man ellers har lyst til at lave. Inden aftensmad har vi så andagtstid, hvor vi får givet et rum til at bruge tid sammen med Gud uden at skulle misse noget. Efter aftensmad er det eneste planlagte ofte en andagt, ellers er der igen bare rum til at hygge. Ting som madlavning og opvask er tjanser, vi selv skal gøre, men det kan være enormt fedt at have en god samtale hen over grønsagshakningen!

KFS NYT

Skal du være elev på næste års LTC-hold? På ltc.kfs.dk kan du læse meget mere om, hvad LTC er for et sted og finde al information om, hvordan du søger ind. Der er første ansøgningsfrist den 29. januar 2022.

KFS-leder:

Tak! – din støtte til KFS er livsvigtig! Af Per Ladekjær, formand for KFS’ bestyrelse, perladekjaer@gmail.com De sidste tre måneder har jeg haft en opgave med at ringe rundt til en lang række af mennesker, der har haft et gavebrev i KFS igennem mange år – måske endda et helt liv. Da jeg sagde ja til opgaven, var jeg meget spændt på, hvordan det ville blive. Som mange andre danskere (antager jeg), så føles det nærmest som en krænkelse at begynde at snakke med mennesker om deres økonomi. Jeg kunne mærke min egen blufærdighed omkring at tale om personlige økonomiske forhold. Men hold da op, hvor har jeg lært meget af den oplevelse. Min opgave var egentlig at få nogle formelle ting på plads, men det gav anledning til at få en snak om KFS og givernes personlige historie med KFS. Der var adskillige, som har været med siden KFS’ start, og hvad der begyndte med nogle få hundrede kroners støtte, har med årene samlet set været i stand til at bære store lønudgifter. Bag hvert giverbidrag ligger der en historie. ”Jesus fik en afgørende betydning, da jeg selv var KFS’er” er en sætning, jeg har hørt rigtig mange gange. Når Jesus går i hjertet, så kan det ses på alle mulige prioriteringer i livet. Mange steder i Det Nye Testamente møder vi mennesker, som får et møde med Jesus, og det sætter sig spor på pengepungen. Tænk for eksempel på Zakæus, der var en rig tolder, men efter mødet med Jesus giver han halvdelen af, hvad han ejer til de fattige. Ingen blufærdighed! Selvfølgelig måtte mødet med Jesus gives videre – også med pengepungen. Adskillige af de givere, jeg har talt med, har sagt: ”Det er jo i KFS, at jeg har lært at give”, og det blev sagt med taknemmelighed i stemmen. Det er meget tydeligt, at undervisning og forkyndelse om givertjeneste altid har fyldt på for eksempel vores lejre. Det har nok endda fyldt væsentligt mere førhen, end det gør nu. Er vi mon blevet lidt mere blufærdige omkring det i dag? Jeg tror, at vi har brug for at opmuntre hinanden meget mere. Det siger jeg ikke bare for at for at få KFS’ økonomi til at hænge sammen. En giver fortalte om, at han havde spurgt en forkynder om, hvor meget man skal give? Og svaret havde lydt: ”Det kommer an på, hvor meget

du vil velsignes”. I første omgang provokerede det mig lidt, men det er en kæmpe velsignelse at kunne støtte Guds riges sag med penge, når vi forstår, at det ikke handler om penge, men om noget livsvigtigt. Det er livsvigtigt, at mennesker kan høre om Jesus. Jeg kunne høre glæden gennem telefonen, når jeg kunne fortælle, at nu har vi haft Discipeltræf igen, eller nu er der et KFS-arbejde i Grønland, for giverne havde selv oplevet, hvilken betydning det kan få for et langt liv. Eller at vi bruger penge på at nå internationale studerende i Danmark. En giver fortalte, at han selv var kommet til tro som studerende i udlandet for mange år siden, og siden da havde han givet til KFS. Fordi sagen er vigtig. Den største glæde for mig var egentlig at kunne sige personligt til hver enkel: Tak for din gave! For det siger vi måske også for lidt: Tak til dig, der giver til KFS. Det er livsvigtigt.

I TIDEN

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Som skabninger skabt i hans billede, ligner vi ham, fordi vi har magt i vores hænder til at fortsætte med at skabe. Ikke på samme måde som ham, men vores evner ligner stadig Skaberens. Ud fra skabelsen kan vi derfor se, at magt er en gave fra Gud, idet vi afspejler hans billede og fortsætter arbejdet i skabelsen. josué reichow, i "et kristent syn på magt" Temaartikel side 05

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 4597-0004054954 Via kfs.dk – klik på

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

Hvad går pengene til? Fx KFS’ lejre! Discipeltræf, Påskelejr, STiK, Studielivskonference og mange flere. Vi er enormt taknemmelige for, at vi igen har mulighed for at kunne arrangere KFS-lejre, for vi ved, at den forkyndelse og undervisning, KFS’erne modtager her, sætter sig spor i resten af livet! Det er ikke gratis, og skal vi holde prisen nede, så alle har mulighed for at være med, kræver det et stærkt økonomisk fundament. Tak for din støtte og forbøn ind i den del af KFS’ arbejde!