Til Tro #2 2015 - Mål

20 15

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Mål 17 events på en uge til Challenge i Aarhus » 4 Eventuge i København - Convinced? » 5 Giv din praktiske hjælp til LTC» 7 Veritas er en øjenåbner » 10

Løssalg : 25 ,-

her står du

6.000.000

5 STiK 2015 / Assist i uge 27

KFS'eren

7

5.506.259

5.000.000 4.000.000 3.348.574

3.391.798

3.241.901

3.000.000 2.000.000 1.000.000

TEMA: Mål

983.634 623.489

1.241.942

1.116.363 627.344

614.020

12

2012

2013

2014

Den tilmålte nåde

Målet helliger midlet

Well done

22

27 30 31 Bøger

Medier

5.362.261

5.215.329

Bizarre kontraster

17

Challenge i Aarhus

Leder

20 Selvmål

Refleksioner

Generalens

Gav Gav Fas An

Leder

Føl dig selv og følg Gud!

Af Jakob Højlund, forstander på LTC, jakob@kfs.dk

Jeg har gået med en tanke nogle år. Den kommer fra en masse indtryk, jeg har samlet gennem samtaler, TV-programmer, reklamesøjler, spredte udsagn, bøger, artikler osv. Tanken er ikke særlig original. Den går i al enkelhed ud på, at der er en tendens i tiden, der siger: Skal du stå ved dig selv, skal du have integriteten i behold, så skal du lytte til dine følelser og handle efter dem.

Underforstået: Jeg er, hvad jeg føler, og skal jeg udleve mit sande jeg og være tro mod mig selv, så skal jeg gå i den retning, mine følelser dikterer. Eller sagt på en anden måde: Følg dit hjerte!

Hvor kommer denne tendens fra? Det spørgsmål kan jeg slet ikke give et udtømmende svar på, men jeg tror, at en del af det er terapibølgen. Vi går i terapi, flere og flere af os. Psykologer og terapeuter er det nye præsteskab. Og misforstå mig ikke; jeg er stor tilhænger af (god og sund) terapi! I terapien lærer vi blandt andet at lytte til følelserne og deres signaler. Alt det er godt og vigtigt, for jeg er skabt med følelser, og deres signaler er særdeles vigtige inputs til navigeringen i mit daglige liv.

Bibelen er også enormt åben over for følelseslivet. Læs bare Salmernes Bog, og bliv overvældet af følelser! Men der er alligevel langt fra den måde, Bibelen rummer vores følelser, og så til tendensen, der siger: Følg dit hjerte! Bibelen vejleder os i at træde frem for Gud med alt, hvad vi er af tanker, følelser, handlinger osv. Vi må også tage de følelser og tanker med, som går mod Guds vilje. Tænk for eksempel på Job, som ville have svar på, hvorfor han led. Han fik dog ikke svar, som han håbede. Alligevel handlede Job rigtigt derved, at han kom frem for Gud. Han holdt ikke sine frustrationer for sig selv, men lagde dem frem for Gud og lod sig retlede af Gud. Dermed tog han sig selv og sine følelser alvorligt, men uden at gå på kompromis med Guds vilje.

I KFS vil vi leve i verden. Det er en udfordring, blandt andet når vi påvirkes til at følge vores følelser mere end noget andet. Den udfordring skal vi tage op, ikke ved at bandlyse følelserne, men ved at tage dem alvorligt og ligesom alt andet bringe dem frem for Gud og lade hans vilje retlede os. På den måde danner vi modkultur til følelsesslaveriet.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9544-0004054954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych. Anna Staal Sygeplejestuderende Rasmus Dysager Stud.scient. i matematik Janus Rønn Lind Stud.theol. Louise Høgild Pedersen

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder

17 events på en uge til Challenge i Aarhus

I uge 11 gennemførte KFS dialogevents syv forskellige steder i Aarhus med i alt 17 events.

Mange KFS’ere tog deres venner med, og mange responderede positivt på udfordringerne.

Af Sarah Thun Madsen, journaliststuderende og Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder Julia Garshagen fortæller en historie om en foredragsholder, der sendte en rose rundt i sin forsamling. De omkring 100 fremmødte tog hver især rosen i deres varme hænder, for dernæst at sende den videre. Da rosen endte hos foredragsholderen igen, var den slasket og kedelig. ”Hvem gider have denne rose nu?,” spurgte han ud til forsamlingen?

Vi er i Stakladen i Aarhus. De omkring 100 fremmødte sidder omkring små borde og drikker kaffe, mens de lytter til tyske Julia Garshagen, som fortæller historien om foredragsholderen med rosen. Det er første aften i Challenge-ugen, som er arrangeret af Aarhus KFS, og aftenes tema er sex.

Eventen var blot et af de mange events KFS havde arrangeret i løbet af Challengeugen fra 9.-13. marts. Syv forskellige steder holdt udenlandske gæster oplæg om forskellige emner som fx sex, historie, identitet, succes og lidelse. ”Mange forskellige KFS’ere havde venner med til lunchbars og aftenmøder.

Blandt andet var omkring 80-90 % af de studerende på Moesgaard med til lunchbar, selv om det blev flyttet mange gange op til arrangementet. Rigtig mange mennesker er blevet berørt,” udtaler Carsten Espersen, der er dialogsekretær i KFS og blandt andet arbejder med at facilitere disse eventuger.

Sex er godt Tilbage i Stakladen mandag aften er der en hyggelig atmosfære i salen, som er pyntet op med orange og brune prikker, som matcher layoutet på flyerne. Man føler sig velkommen, da Julias varme væsen og stemme begynder at udfolde den bibelske holdning til sex. ”Sex er godt! Gud har skabt sex, og mange har sagt, at når de forenes med deres partner i sex, er det som om, universet giver mening. Som om der er mere end bare dig og mig. Jeg tror Gud har skabt sex til at reflektere den intime relation, vi kan have med ham i den rela-

tion, vi kan have med vores ægtefælle,” forklarer Julia Garshagen.

Jesus er altid først Julia kommer tilbage til åbningshistorien om rosen, hvor en mand blandt publikum forarget rejste sig og svarede: ”GUD VIL have den rose”. Julia runder af med at sige, at Jesus elsker alle, og der er ikke nogen, der er for visne til at få en relation med ham.

De ti minutter til snak omkring bordene bliver ivrigt taget i brug, og et telefonnummer bliver smidt op på skærmen, så der er mulighed for at stille anonyme spørgsmål. Folk stiller spørgsmål til alt fra onani og oralsex, og til hvordan man taler med sine venner om sex. Her er Julia helt klar i mælet og siger, at Jesus er det vigtigste og fundamentet for at tale om etik.

Aftenen afsluttes med fri snak, kaffe og kage. ”Hvad gør du, hvis din mand ikke kan tilfredsstille dig?”, spørger en fyr sin veninde, og et andet sted har samtalen drejet sig ind på mere Jesus og mindre sex.

2011 · # 6 nyheder · 2015 2 · TIL TRO

Eventuge i København - Convinced?

I begyndelsen af marts gennemførte var dialogen om den kristne tro i gang på flere studiesteder i København. Der var nemlig igen Convinced?, hvor udenlandske talere på studiestederne adresserede klassiske indvendinger mod den kristne tro.

Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark Igen i år inviterede KFS København til Convinced?, sammen med en række af Københavns ungdomsforeninger og kirker. Og igen i år bestod ugen både af de såkaldte Lunchbars – frokostdebatter på studiestederne – og aftenmøder. De var fordelt over dagene fra 2.-5. marts. Alt sammen med det formål at skabe debat om og forsvare den kristne tro, samt dele ud af den glæde vi selv oplever ved at kende Jesus.

Som hovedoplægsholdere havde vi denne gang inviteret Lindsay Brown (IFES), den britiske kristne musiker Andy Mayo og Slavko Hadzic – et tidligere medlem af den bosniske mafia, nu præst i Sarajevo.

På CSS (Center for Sundhed og Samfund) blev der over fire dage holdt Lunchbars med emner som “Convinced God is just like the tooth fary?” og “Convinced all religions are the same?”

Fremmødet var overraskende godt, i gen-

nemsnit cirka 60 personer, og vi oplevede en stor åbenhed og rigtig mange gode samtaler.

Mange KFS’ere havde inviteret deres studiestedsgrupper med, og der var generelt god debat og spørgelyst. Også tre af de fire aftenmøder blev holdt på CSS, og også her var fremmødet godt – i gennemsnit cirka 40 personer samt en håndfuld gæster uden kristen baggrund.

Mere udfordrende var situationen på KUA (Det humanistiske fakultet), hvor vi ellers tidligere har haft succes med Lunchbars. I modsætning til tidligere fik vi ikke tilladelse af fakultetsledelsen til at dele flyers ud eller gøre reklame i øvrigt. Vi nåede på trods af det dog op på omkring 30 deltagere i gennemsnit, heriblandt flere meget interesserede.

Derudover afholdt Kristne Medicinere en enkelt Lunchbar på Panum, hvor medicinstudiet ligger.

Convinced? sluttede med stil torsdag aften, hvor Slavko fortalte sin historie “From Mafia to Christ”, om sin vandring fra den bosniske mafia til arbejdet som præst i Sarajevo.

Alt i alt ser vi tilbage på en lille uge med en masser af gode samtaler om tro, liv og mening – samt en klar fornemmelse af at samtalen fortsætter i studiegrupper og venskaber mange steder.

Desuden er det en glæde at kunne sende fire studerende videre på Alpha kursus i Apostelkirken. Samtidig er det en fornøjelse at se den frimodighed og glæde, som det giver alle os KFS’ere, når vi igen og igen ser, at kristendommen er helt up-to date med de udfordringer og problemer, studerende i 2015 støder på, og at Jesus stadig er lige så provokerende og relevant, som han var engang!

55

6

TIL TRO · ##52 · 2012 2015 · nyheder

Bizare kontraster

De 13 LTC’ere var fra den 19. februar til 15. marts i Israel på teamperiode, hvor de besøgte universiteter og fik et indtryk af et meget kompliceret land med meget komplicerede konflikter.

Troels

Amalie

I februar/marts var elevholdet fra KFS’ højskole LTC på en tre ugers teamperiode i Israel. De besøgte lokale studerende, mødte vidt forskellige kristne og havde også lidt tid til at lege turister. Det, der står tilbage som en særlig erfaring for LTC’erne Amalie Munk og Troels Nymann Eriksen, er, at det kristne fællesskab går på tværs af de dybe kløfter, der er i det kontrastfyldte land.

Amalie: ”Der har jo været en milliard gode oplevelser. Hvis jeg skulle fremhæve en, er det, at vi var på Vestbredden i Ramallah i nogle af de første dage, vi var i Israel. Det var vildt fedt, og det gjorde et kæmpestort indtryk at få lov til at høre om deres situation, og hvordan de lever med den mur, der er omkring dem. At høre om deres tro, dele liv med dem og vide, at vi var kristne brødre og søstre, og det var det, der bandt os sammen. Deres hverdag er bare så anderledes end vores, der er så mange forhindringer, og der er så mange ting, de ikke må på grund af det israelske styre. De kan fx ikke få lov at rejse frit, og de har ikke samme muligheder for uddannelse, som vi har.”

Troels bryder ind og nævner en mand, der fortalte om de kristne palæstinenseres håbløse situation, ”og så slutter han af med at sige, ”men vi har jo Jesus”. ”

Han fortsætter, ”Vi brugte rigtig meget tid på at forstå den der Israel-Palæstina-konflikt. Vi havde nogle ude fra et forsoningsarbejde, der hedder Bridge Builders, vi mødte de kristne i Ramallah, og så mødte vi også en tidligere elitesoldat fra Israel Defence Force, så vi har fået det fra alle vinkler,” fortæller Troels og fortsætter, ”Det er jo et meget specielt land. Jeg tror, at hvis man skal opsummere det i en enkelt symbolsk oplevelse, kunne det være, da vi gik i noget, der hed Yehudia (en nationalpark i Golanhøjderne). Det er fantastisk flot.

Det var israelsk forår så alting blomstrede fuldstændigt. Der var en sennepsmark, hvor det var helt gult, og så var der nogle træer som blomstrede helt lilla. Men fordi vi var 10 kilometer fra den syriske grænse, kunne vi høre maskingevær og bomber i baggrunden.

På den ene side befinder vi os midt i et ekspressionistisk maleri, og på den anden side kan man bare høre de der geværskud i baggrunden. Det er dybt bizart i virkeligheden.”

Amalie: ”Men det indrammer egentlig også hele konflikten i Israel. Det er jo de forhold, de lever under til hverdag. Der var ro, da vi var dernede, men man ved bare at lige pludselig kan det eksplodere. Og det var en ret bizar kontrast at stå i.”

Nye volontører Navnene på de volontører i KFS i skoleåret 2015-16 er:

Ole Kjærgaard Madsen, volontør i Nord Fredrik Bach-Svendsen, volontør i Syd Mie Frederikke Bauer, volontør i Øst Kathrine Kjær Schmidt bliver ansat som vo-

lontør på sekretariatet (50%) og i Syd (50%) Alle fire går på LTC i øjeblikket.

Læs mere på kfs.dk

2011 ·· ###5 nyheder nyheder ·· 2015 2012 26 · TIL TRO

Ny aarhussekretær vil lytte Den nye KFS-sekretær i Aarhus, Hans-Christian Vindum Pettersson vil lytte til KFS’erne og hjælpe deres idéer i gang.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder Hans-Christian Vindum Pettersson er navnet på KFS’ nye studenter- og gymnasiesekretær i Aarhus og omegn fra sommer.

HC, som han ofte bliver kaldt, er gift med Astrid, er 26 år og skriver i øjeblikket speciale på teologi i Aarhus.

Hans-Christian håber især at bidrage med et stærkt fokus på mission, men også fokus på de enkelte studerende – KFS’erne – og deres behov for fællesskab og sjælesorg. ”Noget af det, der er vigtig for mig, når jeg går fra at være KFS’er til KFS-sekretær,

er at komme til at lytte mere, end jeg taler, og høre på, hvad de har brug for. Det er jo primært KFS’ernes fællesskab. Det er vigtigt for mig at være den lille mand, der kommer for første gang. Og så kan jeg bruge det kendskab og det netværk, jeg har, til at komme hurtigt ind i opgaven med at virkeliggøre det, vi gerne vil se i Aarhus.”

Engagementet i KFS går helt tilbage til gymnasietiden på Odense Katedralskole, hvor KFS blev det primære fællesskab. Efter gymnasiet var han et år på LTC, hvor han

også mødte Astrid. Studietiden i Aarhus bød på engagement i Aarhus KFS. Interesserne er efter eget udsagn ikke særligt ekstraordinære, men er meget almindelige drengeting som sport, fodbold og pleje af de nære relationer med venner og familie.

Hans-Christian begynder i stillingen i august.

Daniel Hougaard, som han afløser, skal virke som præst i Odder Frimenighed.

Giv din praktiske hjælp til LTC I uge 21 fra mandag den 18. – lørdag den 23. maj giver vi mad og overnatning til frivilige, der kommer og hjælper med renovering af LTC. LTC skal renoveres, og hvilket tidspunkt kunne passe bedre end her i jubilæumsåret for 25 år med ledertræningscentret i Ødsted.

I den forbindelse har vi rigtig mange jern i ilden, og nogle af dem kunne vi faktisk godt bruge frivillige hænder til. KFS og ikke mindst LTC har altid været båret af frivillige, og her er en dejlig konkret måde at kunne gøre en indsats for studenterarbejdet.

Derfor vil vi i uge 21 fra mandag den 18. maj til lørdag den 23. maj invitere til frivillig uge, hvor tidligere husmor på LTC Sonja Pedersen vil sørge for mad og indkvartering.

Kost og logi er gratis.

Opgaverne er relativt simple og til at gå til. Indendørs er det køkken og baderum, der skal have en tur, og udendørs skal vi flytte et skur.

Udover uge 21 kan du også hjælpe med maleropgaver lørdag den 20. juni og weekenden efter den 26.-27. juni.

Her er maden også gratis.

Meld dig til ugen eller de andre dage hos Solveig Hovaldt på sekretariatet – gerne senest den 10. maj.

- Telefon: 35 43 82 82 / mail: solveig@kfs.dk

77

8

TIL TRO · ##52 · 2012 2015 · nyheder

ÅRSRAPPORT 2014:

KFS satser på gavebreve Af Lars Bjerregaard, sekretariatsleder

6.000.000 5.215.329

KFS har haft et økonomisk år i 2014 nogenlunde som forventet. Underskuddet blev dog større end forventet.

Underskuddet ender på 83.737 kroner mod forventet 39.000 kroner.

Når vi i KFS har budgetteret med et underskud på trods af, at vi også i de forgangne tre regnskabsår har haft underskud på årsresultatet, hænger det sammen med, at der er en grundlæggende sund økonomi i KFS. Samtidig har vi satset på en udvidelse af medarbejderstaben med projektansættelsen af en dialogsekretær i 3 år fra sommer 2013 til sommer 2016. Vi har fået rigtig meget opbakning til denne satsning, men vi har ikke udgifterne helt dækket ind endnu.

På indtægtssiden er de samlede gaver i 2014 hevet op af et arvelegat på 200.000 kroner. Uden det ville gaveindtægterne faktisk være faldet, som det også fremgår af grafikken over gavernes fordeling over de seneste tre år.

Tendensen med flere fastgiverordninger fortsætter, men vi forsøger faktisk også at få studerende og færdiguddannede til

5.506.259

5.362.261

5.000.000 4.000.000 3.348.574

3.391.798

3.241.901

3.000.000

Gaver i alt Gavebrev Fastgive Andre gaver

2.000.000 1.000.000

983.634 623.489

2012

1.241.942

1.116.363 627.344

2013

at tegne gavebreve, da der er et langtidsengagement i dette giverforhold, der kan understøtte KFS i fremtiden. Der er også et vigtigt giverplejeaspekt i at vejlede i at tegne procentgavebreve, fordi de ikke kræver nær så meget vedligehold, som en fastgiverordning gør.

Fastgiverordningen er jo afhængig af løbende at blive tilpasset giverens økonomiske forudsætninger, da den ellers over tid vil udhules af generelt stigende omkostninger og lønninger i samfundet. Det er et af vores giverteams fokusområder på Påskelejr, at fortælle om gavebrevsordningen som et alternativ til fastgiverordningen for dem,

614.020

2014

der måske har haft sådan en i mange år.

Se flere detaljer fra årsrapporten på hjemmesiden, hvor den samlede årsrapport også kan hentes. Årsrapporten foreligger i skrivende stunde som godkendt og indstillet af bestyrelsen til generalforsamlingen, hvor medlemmerne skal godkende årsregnskab for 2014 og budget for 2015.

Budgettet for 2015 afspejler, at LTC står over for renovering i forbindelse med 25 års jubilæum. Vi har spurgt flere om at være ambassadører for indsamlingen lokalt og får positive tilbagemeldinger, og vi håber, at flere ønsker at bidrage.

Debatten på katten Gymkredsen i Aarhus inviterede til debat på Aarhus Katedralskole, hvor de ønskede at stille spørgsmålet: Hvorfor tro?

Af Nanna Forum Dideriksen, praktikant KFS’ Gymkreds i Aarhus plejer at have et udadrettet arrangement i foråret, men som noget nyt blev det rykket ud på gymnasiet. Gym-KFS’erne havde spurgt deres venner, hvad de synes, der er interessant omkring tro, og ud fra besvarelserne blev temaerne fundet.

Tre tirsdage i februar/marts blev kantinen på Katedralskolen forvandlet til en hyggelig

café. Aftenerne indeholdt spændende oplæg efterfulgt af debat ved bordene og i plenum.

Sidst på aftenen havde de inviteret nogen til at spille musik, imens der hygges i caféen.

Arrangementerne var for alle gymnasieelever fra alle gymnasier og med alle livsanskuelser, og der var god opbakning og begejstring omkring arrangementerne.

Temaet var ”Hvorfor tro?” og over-

skrifterne for de tre events var ”Gud er jo irrelevant!”, Gud berøver jo min personlige frihed!” og ”Gud er jo tilsyneladende ligeglad med alt det onde der sker!” Oplægsholderne var stud. theol. Emil Børty Nielsen og religionsvidenskabsstuderende Jakob Munk, to lokale kræfter og til sidste event hentede de Tom Welton ind, der var i Aarhus i forbindelse med Challenge-ugen.

2011 ·· ###5 nyheder nyheder ·· 2015 2012 26 · TIL TRO

STiK 2015 – planlægningen er i fuld gang!

Af Frank Kristensen, lærer på LTC Årets sommerudrustningslejr for KFS’ere på de gymnasiale uddannelser, STiK 2015 er godt på vej! Lejren foregår fra søndag den 28. juni til fredag den 3. juli 2015, og igen i år er det KFS’ Ledertræningscenter, LTC, som er rammerne for denne intense KFS-lejr med et helt unikt KFS-fællesskab og masser af undervisning!

STiK er – igen i år – en koncentreret udrustningslejr, hvor der skal pløjes dybt i Bibelen og arbejdes med mange af de store apologetiske spørgsmål, som en KFS’er ofte møder i sin hverdag; spørgsmål og udfordringer til kristendommen fra skolehverdagen – og spørgsmål og svære trosmæssige udfordringer, som dukker op hos os selv på trosvandringen i hverdagen.

Planlægningsgruppen ønsker, at STiK skal være et sted, hvor der er masser af

plads til at udforske sin egen tro og lade sig udfordre og inspirere. ”Vi har en har en stor vision om, at deltagerne skal opleve at blive tanket op med ny frimodighed og glæde i det at være en åben, engageret kristen i hverdagen.”

Kort om STiK: Du får masser af bibelundervisning, apologetiske undervisningsmoduler, spændende seminarer, personlig fordybelses- og refleksionstid, lejrbål og

god mad – og ikke mindst et tæt og givende fællesskab, hvor nye og gamle venskaber blomstrer hurtigt.

Tjek siden for STiK 2015 ud: www.kfs. dk/stik. Her kan du også finde tidligere deltageres meldinger om, hvad de har fået ud af lejren!

Der er kun plads til 30 deltagere, så meld dig til med det samme!

Assist – lejr for studerende i uge 27 – kom og mærk glæden!

Vi kalder Assist for en arbejdsferie med mening! – for det er lige præcist, hvad det er!

Af Daniel Hougaard, sekretær i Aarhus og omegn Boligsocial koordinator i Kongevænget Hanne Dalgaard siger om Assist: ”Assist er blevet en institution for kongevænget. Allerede i begyndelsen af det nye år kommer der beboere, som lige skal sikre sig, at ”de søde unge mennesker” kommer tilbage igen til sommer. I fredags var jeg hjemme og besøge en af dem, som assisterne var hos sidste sommer. Og vi talte netop om den gode oplevelse, hvor en af de unge havde hjulpet hende med at få vaske gardiner.

I den uge hvor assisterne agerer i området, syder stedet af en helt særlig aktiv og god energi. Når man går en tur i området, kan man høre maskinerne køre fra flere haver, man møder unge mennesker med trækvogne – og med malerspande til rækværkerne … boligområdet, som normalt er meget stille om dagen – er pludselig blevet levende. Om eftermiddagen er børnene med – og det er dejligt at se børn og unge være sammen om aktiviteter.”

Assist er en oplagt lejr at invitere dine studiekammerater med til, for Assist rummer et helt særligt fællesskab. Der

sker noget, når man sammen knokler for at hjælpe andre. Om aftenen ser vi film, hygger og lytter til foredrag, der med udgangspunkt i kristen tænkning lægger op til refleksion og debat – alt sammen noget, der er med til at give samtalerne i løbet af dagen næring og dybde.

99

10

TIL TRO · # 2 · 2015 · KFS’eren

KFS’eren Veritas er en øjenåbner ”Det er nemmere og mere oplagt at invitere sine studievenner med til Veritas frem for at invitere dem med i kirke”, sådan fortæller jurastuderende Amalie Rønberg, som var med til at arrangere Veritas Forum på Jura i København i februar.

Af Nanna Forum Dideriksen, praktikant og Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder I februar var der tre Veritas Fora - en i Odense og to i København.

Et Veritas Forum har et akademisk niveau og tager udgangspunkt i almindelige eksistentielle problemstillinger, som alle, med interesse for faget, har en interesse i. Det var én af grundende til, at jurastuderende i København Amalie Rønberg gik ind i arbejdet med Veritas ”Det giver en fantastisk mulighed for at dele sin tro og overbevisning med sine medstuderende.”

Amalie lagde mærke til, at et Veritas Forum har brug for ’insidere’ på de respektive studier, der kender folks indstilling og fakultetets interne regler. ”Vi har fået mange gode reaktioner, og det gør det virkelig alle anstrengelserne værd. En pige sagde til mig, at da hun første gang hørte, David Mcllroy nævne Jesus, tænkte hun, ”hvornår og hvordan kan jeg hurtigst smutte”, men hun endte med at blive hele aftenen og var meget glad for, at der på en ordentlig og rolig måde blev forklaret, hvordan man kan se, at menneskerettighederne udspringer af kristendommen, og hvordan man derigennem anskuer verden som kristen, fortæller Amalie.

Amalies studiestedsgruppe på jura i Københavns kalder sig Kristne Jurister. De oplevede at få kontakt til flere studerende, som enten var kristne, eller som var søgende og savnede det input og fællesskab, som kristne kan tilbyde hinanden.

Kristne Jurister havde forsøgt at få andre grupper med til at arrangere Forummet.

”Vi ville rigtig gerne have afholdt arrangementet i samarbejde med de andre foreninger på jura, fordi vi mener, emnet Can human rights save the world? var meget relevant. Det ville også udvide kendskabet til arrangementet og derved nå ud til flere. Desværre afslog de andre foreninger på baggrund af Veritas’ kristne udgangspunkt og verdenssyn.”

De stod dog ikke alene med arrangementet, da KFS København og Veritas Forum Danmark var medarrangører.

Gode råd fra Amalie Amalie slutter med at give nogle gode råd til andre der overvejer at arrangere Veritas Forum. ”Spring ud I det, og sørg for at uddelegere opgaverne imellem jer, så har man overskud til selve arrangementet. ” Hun foreslår at være minimum 4-5 stykker til at arrangere det, og så spørge flere til praktiske ting: ”Spørg et par venner, der ikke læser på dit fakultet, om de har lyst til at stå for det praktiske undervejs. På den måde har du frie hænder til at tage hånd om de medstuderende, som deltog.”

Og så et sidste råd: ”Prioriter den gode samtale og opfølgning. Vi oplevede især, at det var under denne del, at folk virkelig fik nye tanker om kristnes opfattelse af vores verden. Det er dumt at spilde den mulighed, fordi der mangler kaffe.”

Tema: Mål Mål er et ord, der kan betyde mange ting. Da Gud bad Noa om at bygge arken, var han ret specifik med målene. I Det Nye Testamente taler Paulus om en tilmålt nåde. Men når vi tale om at måle hinanden og at sætte for høje mål, bevæger vi os over i en lidt anden betydning af ordet. Og når vi taler om at formulere en målsætning, er der lidt af begge betydninger med. Gud har sat et mål for mennesker, men nogle mener, at man kan fokusere så meget på Den Nye Jord, at man ikke ser verden omkring sig.

Men måske helliger målet midlet i denne sag. Og hvad så i samtalen mellem den kristne og den ikkekristne? Hvad er målet med det?

Alt dette kan du læse om i dette nummer af Til Tro. God fornøjelse!

12

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Målet helliger midlet

Menneskets liv er ikke en rejse for rejsens skyld, men derimod et liv med en retning og et mål. Der er mange bud på, hvad det mål er, men Gud har sat et bestemt mål for dig og alle andre mennesker.

Af Andreas Wind, stud.theol., andreaswind91@gmail.com Mål Alle idéer har et mål. Marxismens mål er det klasseløse samfund, hinduisterne stræber efter sjælens forening med verdensaltet, imens ligestilling mellem kønnene er feministernes mål. Det kristne mål er ’det evige liv’, ’den nye jord’ eller ’himlen’. Kært barn har mange navne.

Der har været mange bud på, hvordan dette målområde skal se ud. I vor tid er den mest kendte fortælling den, vi møder i bogen Himlen findes virkelig, hvor en fireårig dreng fortæller om sin tur til himlen. Denne artikel vil forsøge at gøre dig klogere på evigheden og give et bud på, hvilken betydning den kommende verden får for den nuværende.

I kristendommen er Bibelen den sikreste kilde til beskrivelser af fremtiden. Den giver os ikke kun indsigt i, hvordan jorden blev til, og hvordan verdenshistorien er forløbet indtil Jesu død og den første kirke. Den giver os også et indblik i fremtiden, ind i målområdet.

Men den er ikke videre konkret i sin beskrivelse af den nye jord. På de sidste sider af

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

Bibelen læser vi om det syn, Johannes fik af denne verdens ende og af den kommende.

Her er det svært at skille beskrivelser af en kommende verden fra billedtale, og bogen har ofte forvirret mere end forklaret for de, der har søgt efter konkrete beskrivelser af det evige liv.

God krop!

Men hvad KAN vi så faktisk sige om det evige liv? Lad os starte med det mest nærliggende, nemlig os selv og vores krop. Paulus afslører, at ”han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme (…)” (FIlipperbrevet kapitel 3).

Vores krop skal forvandles til en ny herligheds-krop. Det betyder to ting: 1) Vi skal have en NY krop 2) Vi skal have en ny KROP. På den ene side skal alt være nyt, bedre og herligere – altså anderledes.

På den anden side skal det være det, som vi kender. En konkret virkelighed hvor man har noget så normalt og hverdagsagtigt som en krop.

Igennem hele kristendommens historie har vi set forsøg på at gøre den himmelske verden ukropslig. Lige fra gnostikernes fornægtelse af legemet i antikken, til missionsfolkets afvisning af dansen i 1900-tallet. Årsagen er, at det jo ofte er kroppen, der falder for fristelserne. Vores fornuft siger en salat og vand, imens vores smagsløg siger Big Tasty og en stor cola! Derfor kan det være svært at forene tanken om en krop i en perfekt verden. Men det er jo netop en ny krop. Et herlighedslegeme, som det bliver kaldt. En krop som er lydig, og som ikke er skrøbelig og falder for fristelserne, men som vil det gode!

Da disciplene så den genopstandne Jesus, var han ligeså virkelig som virkeligheden. Han kunne røres ved. Så virkelig skal også vores opstandelse være.

Den store helbredelse Så virkelig og konkret skal hele universets genopstandelse være! Egentligt er det lidt misvisende, at vi kalder den nye jord for ’himlen’. De første associationer, man får når man tænker på en himmel, er et skydække, nogle buttede og nøgne englebasser, og hvor alt kan flyve og er hvidt. Det er ær-

om, at den jord, vi kender, skal smides ud.

Gud starter ikke forfra med et helt nyt koncept og krydser fingrer for, at ”denne gang lykkedes det”.

Nej, Gud skabte perfekt og godt i første forsøg. Derfor er der tale om en helbredelse af jorden. Den bliver renset for al sin urenhed, helbredt for sin sygdom. Dermed bliver

Vores fornuft siger en salat og vand, imens vores smagsløg siger Big Tasty og en stor cola! gerligt, for vi misser en meget vigtig pointe: Livet efter døden leves i en virkelig verden, som er ligeså meget til som denne verden.

Det kan også være let at misforstå udtrykket ’en ny jord’. Det ville være mere præcist at tale om en renoveret jord, eller en helbredt jord. For Gud skabte denne jord som perfekt. Vi læser, at Gud gik rundt på jorden, og at han nød sit skaberværk.

Men på grund af Adam og Evas ulydighed kom den onde ind i verden. Og siden da er dette perfekte skaberværk blevet ødelagt af ondskaben. Bibelen kalder det synd, og mennesket er hovedleverandører af denne virus, som ødelægger den perfekte verden.

Derfor oplever vi død. Derfor oplever vi sygdom. Derfor oplever vi sorg, vrede, fysisk smerte, misundelse, hævntørst, begær, egoisme, ulydighed og ugidelighed. Og det var blot for at nævne en tusindedel af alle de ting, som er tegn på en syg verden.

Men oprindeligt var den god, og det skal den blive igen. Esajas fortæller om, hvordan ulven og lammet skal bo sammen. Han fortæller, at det lille spædbarn skal lege ved slangens hule. Med andre ord: ultimativ fred!

Bibelen fortæller om, hvordan Gud igen er sammen med mennesker, ligesom dengang med Adam og Eva. Så det handler ikke

livet efter døden noget konkret og håndgribeligt, fordi den er den samme som nu, samtidig med at den er noget radikalt anderledes.

En smag af evighed Dermed bliver det at dagdrømme om evigheden både meget nemt og meget svært.

Nemt, fordi du ikke er nødt til at meditere dig langt væk, eller lade din sjæl løsrive fra kroppen eller forestille dig en eller anden fjern verden uden substans og logiske love.

Den nye jord er ikke et fjernt nirvana eller et filosofisk tankeeksperiment. Hvis du gerne vil dagdrømme om himlen, kan du blot kigge ud af det nærmeste vindue – ud på den jord du allerede lever på, ud i den by du allerede bor i – og forestille dig en verden uden hjemløse, uden ensomme, uden brudte relationer, uden aviser der håner, og terrorister der slagter.

Samtidig er det umuligt at forestille sig.

Synden er nemlig så grundlæggende en del af vores virkelighed, at det farver alt, vi ser.

Alt her i verden har nuancer af det onde, og derfor er det umuligt at forestille sig en perfekt verden. Det er svært at forestille sig en fodboldkamp uden ønsket om ulykke for modstanderen, en god debat uden uenighed eller en spændende film uden konflikter.

13

14

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Men faktisk har vi kristne mulighed for at smage lidt på målområdet allerede nu. Gud er nemlig tyvstartet på helbredelsen af jorden.

Det kan ses på flere områder, men særligt ét sted er nyskabelsen startet. Vi er født på ny! Vi kristne blev i dåben givet et nyt liv. I os lever et nyt menneske. Et menneske der er blevet tilgivet al synd, og som nu står uden ondskab foran Gud. Jesus har taget Guds straf, og dét fatter dit nye jeg.

Så det priser Gud og er ham evigt taknemmelig for det!

Men Gud er ikke færdig med at helbrede dig. Der går stadigvæk håndværkere rundt inde i dig og bygger om. Derfor oplever du stadig det gamle menneskes ondskab. Du glemmer at være Gud taknemmelig, og du holder fast i de gamle ulækre vaner. Men han er startet. Når du engang genopstår til evigt liv, er det som et helt nyt menneske!

Vil du gerne smage på det evige liv, så find ud af mere om, hvem Jesus er, og hvad han har gjort. Jo mere du fatter lige netop dét, desto mere vil du minde om dit himmelske jeg, for i himlen skal du VIRKELIG fatte det!

Fokus!

Men alt denne snak om det kristne mål, må da få os til at glemme livet FØR målstregen?

C. S. Lewis – en af det 20. århundredes største kristne forfattere – har sagt, at ”hvis du studerer historien, vil du opdage, at de kristne, der gjorde mest for den nuværende verden, netop var dem, der tænkte mest på den kommende.”

Det lyder lidt usandsynligt ikke? De fleste af os har nok prøvet at være i en social sammenhæng, hvor man nok har været til stede fysisk, men hvor tankerne er et andet sted. Jeg har siddet til indtil flere kaffearrangementer ved mine bedsteforældre, hvor mit fokus har været på den Liverpool-kamp, som blev spillet samme eftermiddag.

Min erfaring er nok den samme som alle jer andre. Samtalen med mine bedsteforældre bliver markant dårligere jo mindre nærværende, jeg er. Det er en social naturlov, at

hvis du ikke lever i nuet sammen med andre mennesker, bliver du uudholdelig at være sammen med. Det går udover nuet. Så hvordan kan Lewis sige, som han gør?

Den populære præst fra New York, Tim Keller, har givet et billede af denne dynamik. Forestil dig to mænd, der bliver spærret inde i et år for at arbejde ved et samlebånd. Arbejdet er kedeligt og monotomt, soveforholdene er under standard, og maden er lavet uden kærlighed. Den ene mand ved, at når han om et år bliver sluppet ud, får han 1.000 kroner for sin indsats. Den anden mand ved derimod, at når han kommer ud, venter der 1.000.000 kr. Hvilken af de to mænd lægger den største indsats i arbej-

ligegyldig og lad indstilling over for denne verden? Nej! Hvis målet er den nye jord, og midlet er livet HER på jorden, så helliger målet rent faktisk midlet – altså livet – forstået helt konkret. Dit liv her på jorden bliver helligere, bedre, mere nærværende og med højere engagement over for denne verden, ved at fokusere på målet.

Hvorfor?

Jeg vil nævne minimum to årsager til dette: 1. Fordi den nye jord minder om den gamle. Fordi den gamle jord oprindelig var skabt perfekt. Du kan ikke hade denne jord, hvis den oprindeligt var Guds perfekte skabning. Du kan ikke være ligeglad med noget,

”hvis du studerer historien, vil du opdage, at de kristne, der gjorde mest for den nuværende verden, netop var dem, der tænkte mest på den kommende.” – C.S. Lewis det? Hvilken af de to mænd går sidst ned med stress? Hvilken af de to mænd reagerer mest positivt på ændrede arbejdsforhold eller svære udfordringer? Det gør selvfølgelig han, som har det bedste i vente. Det giver ham håb, mod og udholdenhed.

Eksemplet er basalt, og virkeligheden er oftest mere kompleks.

Men der er altså noget om snakken – både Paulus og Peter nævner håbet om den kommende verden, når de skal opmuntre andre kristne til udholdenhed og til kærlig og engageret livsførsel i denne verden.

Målet helliger midlet Overskriften på denne artikel er nem at misforstå. Normalt opfattes udtrykket som et forsøg på at retfærdiggøre nogle tvivlsomme metoder, når bare målet er er godt nok. Er det sådan, at hvis Liverpool-kampen er vigtig nok, så er det okay at skuffe mine bedsteforældre? At jeg som kristen har så helligt et mål, at det retfærdiggør en

som din elskede far har skabt. Jo mere vi forstår, hvilken konkret og virkelig evighed vi går i møde, desto mere tvinger det os til at elske den nuværende.

2. Gud ER allerede gået i gang med sin renovation. Og du er en del af byggesjakket. Vil vi gerne have en ny jord, så må vi i gang med at hjælpe med at bygge på den.

Gud er din chef, og han skal nok give dig en god lønseddel og en lækker pølse, når der engang er rejsegilde. Indtil da må du nogle gange nøjes med din leverpostejmad og dårlige vejrforhold. Men du er i gang, og du er det sammen med Gud! Så Lewis har ret. Et stort fokus på den kommende verden driver os til at gøre noget for den nuværende verden! Se blot ham der kendte den oprindelige og perfekte jord, og som glæder sig mest til den kommende verden – det er også ham, der har gjort ultimativt mest for den nuværende verden – Jesus!

15m D=

25m

Vidste du at: · Arkens dimensioner svarer til nogle af verdens store dyretransportskibe og opfylder de nye stabilitetskrav, som EU har arbejdet med for dyretransportskibe. · Arkens indretning med rum var langt forud for sin tid. Ud over den praktiske indretning fungerer rumopdeling af skibe som en sikkerhedsinstallation mod kæntring – i dag er der

m 150 L=

B=

B = 25m

skrappe konstruktionsregler for vandtætte rumopdelinger. · Beskrivelsen af, at tagryggen på arken skulle hæves en alen, introducerede konstruktionsprincippet bjælkebugt. Med denne konstruktionsdetalje, som benyttes i dag, tilstræbes det, at eventuelt vand på dækket lettere vil løbe overbord.

D = 15m

B/50

0

2

4

6

8

10

12

14

16

80

100

120

140

160 Længde (Meter)

180

200

220

Dimensioner – Noahs Ark: Bredde 25 meter Sidehøjde/dybde 15 meter Længde 150 meter

Forholdet mellem henholdsvis Noas Arks længde og bredde (L/B) samt mellem længde og sidehøjde/dybde (L/D) svarer til almindelig konstruktionspraksis benyttet i dag for blandt andet moderne containerskibe.

60

L/D udtræk - eksisterende skibe L/D forhold af Noahs ark

240

Data stillet til rådighed af Hans Otto Kristensen, rådgivende skibsingeniør

40

L/B udtræk - eksisterende skibe L/B forhold af Noahs ark

I Første Mosebog hører vi historien om Noas ark, og hvordan Gud befalede Noa at bygge den med instrukser om højde, bredde og længde. Det kan virke som rent tilfældige tal, men der er en mening bag det hele.

Noas ark

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 15

Længde/Bredde – Længde/Dybde

16

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Den tilmålte nåde En gang imellem hører vi noget, som overrasker os så meget, at vi tror, vi hørte forkert. Hos Paulus i Efeserbrevet kapitel 4 skriver han om ”nåden givet som gave tilmålt af Kristus”. Tilmålt nåde? Siger Paulus her, at nåden kommer i portionsstørrelse? Vi er da vant til at høre, at Gud er rig på nåde, at Gud har masser af nåde til den, der søger ham? Men hvad er nu denne tilmålte nåde?

Af Daniel Hougaard, KFS-sekretær, daniel@kfs.dk Ikke et nyt nådesbegreb Vi kan hurtigt afkræfte, at der er et nyt begrænset nådesbegreb på spil i Efeserbrevet.

I kapitel 1 har Paulus lige skrevet: ”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vores synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom….” Og i kapitel 2…

altså ikke forstås i stedet for, men anderledes end og i kraft af den frelsende nåde.

Ved gaven bliver vi en gave til andre Den tilmålte nåde er en nåde, vi har fået i form af en gave. Når Paulus videre i kapitel 4 forklarer, hvad denne gave er, skriver

Den tilmålte nåde er en nåde, vi har fået i form af en gave. ”for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. ” Paulus taler altså i Efeserbrevet både om den overstrømmende rige nåde og en tilmålt nåde. Den overstrømmende rige nåde er den nåde Gud viser den, der søger ham. Den nåde der gør, at der altid er tilgivelse og barmhjertighed at få hos Gud. Den tilmålte nåde skal

han, at Kristus har givet os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Dette er alle personer, som har en tjeneste i menigheden. Disse personer beskrives som gaver fra Kristus til menigheden, men ikke blot er de selv gaver, men de er gaver ved selv at have modtaget en udrustende gave fra Jesus. I kapitel 3 skriver Paulus, at han er apostel i kraft af den nådegave, han som apostel

har modtaget. Ud fra dette kan vi se, at når Paulus skriver om den nåde, vi har fået som gave tilmålt af Kristus, skriver han altså om det, han andre steder kalder for nådegaver.

Vi kan altså sige, at det, vi har at gøre med, er en specifik tilmålt nåde, der har tjenesten i og for menigheden for øje.

Men der står mere endnu. Hele sætningen lyder: ”Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus.” Hver enkelt kristen har fået skænket en sådan nådegave.

Ikke én er uden denne eller disse særlige gaver. At gaven er tilmålt betyder, at den enkelte har fået den gave eller måske de gaver, som Jesus mener, er passende. Og det giver han af nåde. Det vil sige ufortjent og gratis.

Han beslutter suverænt til hvem, og hvorfor han skænker en gave. Og på samme måde som apostlene, profeterne etc. i kraft af deres nådegave er en gave til menigheden, er hver enkelt en gave til menigheden i kraft af den nådegave og den tjeneste, denne har fået.

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

For at rumme Kristi fylde Alle har altså fået og er en gave til menigheden. Og når alle tjener, siger Paulus videre, fremmes enheden i troen, og menigheden modnes til at kunne rumme Kristi fylde. Målet er altså, at menigheden skal kunne alt, hvad Jesus er. Hans kærlighed, hans tålmodighed, hans barmhjertighed, hans mission, hans afkald, hans kors. Alt dette og meget

skellighed kan skabe både misundelse og hovmod. Jeg kan være misundelig på andre, som har en anden udrustning end min egen, men jeg kan også være hovmodig over for andre og føle mig mere værd end andre, da jeg mener min udrustning er mere værd.

Er din udfordring den første, at du i lyset af andre ikke mener, at du kan bidrage med noget, kan det være, du isolerer dig fra

Alle har altså fået og er en gave til menigheden mere er hans fylde, og han vil, at det skal fylde menigheden. Og her er vi nok fremme ved hele formålet med, at vi får nådegaver.

Menighedens opgave er, at de skal være Kristus på jord og til den opgave gives menigheden nådegaver. I Første Korintherbrev kapitel 12 udtrykker Paulus det sådan, at vi er Kristi legeme, og hver af os er lemmer på det legeme. Menigheden skal ved den fælles tjeneste modnes, så den kan være Kristi legeme i og for verden. Menigheden skal modnes til at ligne ham mere og mere og derved fortætte hans mission. Derved bliver hele den samlede menighed en gave, som Jesus giver til verden.

Udfordrende forskellighed Det er ret stort, at Jesus har udrustet os alle forskelligt til at finde vores unikke plads i menighedens liv. Der er meget, der tyder på, at Gud elsker, at vi er forskellige. Vi er skabt forskellige, og vi bliver udrustet forskelligt, men forskelligheden fører dog samtidig både glæder og udfordringer med sig.

En af udfordringerne kan være, at for-

menighedens liv. Men skal vi tage Paulus seriøst, så siger han, at Jesus specielt har givet dig din udrustning, så den passer til dig og til den tjeneste, han har for dig. I det lys er det egentlig underligt at vrænge på næsen af den og pakke den væk.

Men det kan være svært! For hold nu op, hvor har jeg ofte set misundeligt hen på andre omkring mig og ønsket mig deres udrustning. Set hen på dygtige lovsangsledere, set hen på dygtige undervisere, dygtige organisatorer, dygtige ledere. Og i lyset af dem synes min egen udrustning at blegne. Jeg får oplevelsen af, at Jesus har været lidt karrig med de gaver, han afmålte til mig.

Her kan jeg vælge at trække mig tilbage fra menighedens liv og mene, at den klarer sig fint uden mig, men har Jesus virkelig afmålt og givet mig den nådegave, han har tiltænkt mig, så må han også haft en tanke med det. I det lys vil det da være en skam ikke at sætte den i spil, og se hvilke spændende planer, han har for mig.

Er din udfordring, at du nemt bliver hovmodig over for andre på grund af din store

og iøjnefaldende gaveudrustning, da er det gavnligt huske på, at disse gaver er givet af nåde til at tjene andre med. Jeg har ikke fået den for, at andre skal tjene mig, eller for at jeg skal stille mig op som noget særligt. Ingen har gjort noget særligt, som gør, at de fortjener denne udrustning. Ingen kan på grund af gaven agere som om, de er mere værdifulde end nogen med andre gaver i menighedens liv. Forbilledet for os her er Jesus, der brugte sin unikke udrustning til at vaske disciplenes fødder – og endnu større til at give alt for verden Forskellighedens store glæde Men der er også store glæder ved forskelligheden. Som tidligere nævnt er Jesu mission blevet kirkens mission. Jesus siger til disciplene i Johannesevangeliet kapitel 20: ”som faderen har sendt mig sender jeg jer.”

Den, der ønsker at følge Jesus, den der vil være hans discipel, er trådt ind i den samme mission, er sendt til verden for at åbenbare Guds kærlighed på samme måde som Jesus.

Er mit liv uden et mål ud over min egen magelighed og succes, har jeg ikke brug for forskelligheden. Så kan jeg putte mig med dem, der ligner mig, eller isolere mig fra dem, hvis kompetencer truer mig. Men i det øjeblik mit liv får et mål, som er større end mig selv. I det øjeblik jeg går ind i den opgave, som Jesus har afmålt til mig, da vil jeg erfare, at jeg med nødvendighed og glæde søger fællesskab med nogen, som Jesus har givet andre gaver. I den glæde det er, når andre supplerer mig, erfarer vi en unik enhed midt i den brogede forskellighed, kirken og menigheden synes at være.

17

18

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Well done At blive færdig med arbejdet efter et hårdt og sejt træk er en fantastisk følelse, men trækket derhen kan være hårdt. Sådan kan også vores opgaver som kristne være, men der er en endnu større sejr i den anden ende.

Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk I 2013 var KFS vært for en nordisk studenterkonference i København. Forberedelserne op til konferencen var intense. Der skulle tages hånd om godt 100 deltagere fra seks forskellige lande. Teknik, musik, logistik, mad, indkvartering og ikke mindst programmet skulle der være styr på. Undervisere og seminarholdere kom til Amager fra England, USA, Norge og Danmark.

Søndag middag efter den afsluttende gudstjeneste tog jeg en dyb indånding, gav mine sekretærer, som var med i planlægningsteamet, et klask på skulderen og lod selv skuldrene synke. Vi gjorde det! Det var faktisk en fantastisk følelse. Om aftenen sad ledere fra Norden i Sky Bar på toppen af Bella Sky og evaluerede konferencen: Den bedste nordiske konference til dato! (Den konference, vi lige har oplevet, er altid den bedste!) Well done!

Vi havde sat os et mål, arbejdet hårdt og målrettet og oplevet, at vi nåede vores mål.

Kongens anerkendelse Jeg tror, jeg havde samme følelse som de tjenere, Jesus fortæller om i en lignelse i Lukasevangeliet kapitel 19. Deres konge betroede dem en sum penge og sagde: ”Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage.”

Da kongen kom tilbage, ville han have at vide, hvad de havde fået ud af pengene. De første to tjenere, vi hører om, havde arbejdet hårdt og målrettet, og de havde fået udbytte af deres slid og tjent godt. Med stolthed viste de, at de havde fem- og tidoblet det, kon-

gen havde betroet dem. Og kongen sagde: ”Godt, du gode tjener, du har været tro …”

Den uafsluttede dagsorden Efter konferencen vendte jeg tilbage til de vanlige opgaver. Den uendelige målsætning.

Den uafsluttede dagsorden. Opgavelisten,

gode og tro tjener, du har været tro …” Men Jesus, kongen, ville gøre dem opmærksom på, at han først skulle være borte i lang tid.

De skulle først og fremmest fokusere på at få det, han betroede dem, til at bære frugt.

Der er dage, hvor jeg længes efter, at min konge kommer til mig og siger: ”Godt,

Vi havde sat os et mål, arbejdet hårdt og målrettet og oplevet, at vi nåede vores mål. der strakte sig ind i fremtiden så langt, øjet rakte. I KFS deler vi vilkår med folkeskolelærere, stewardesser og langturschauffører.

Der er altid mere gods, der skal fragtes, flere passagerer, der skal betjenes, nye generationer, der skal lære alfabetet og den lille tabel. ”Vi ønsker at se studerende, som er grebet af Bibelen og derigennem bliver opmuntret til at engagere sig i studieverdenen.”

Sådan lyder KFS’ vision. Hver generation af gymnasieelever og BA-studerende er netop tre år, HF’ere to år, masterstuderende lidt længere. Derefter kommer nye generationer.

Hvornår kan vi standse op og sige: Well done?

Det lange perspektiv Jesus fortalte lignelsen om de betroede pund til mennesker, der fulgte ham, og som mente, at Guds rige straks ville komme til syne. De tænkte, at de snart ville få lov at høre deres konge sige til dem: ”Godt, du

Robert, nu kan du godt slippe tastaturet, lægge sneskovlen, slippe fjernbetjeningen, lukke Bibelen, sætte punktum i din sidste artikel, aflevere bilnøglen. Du gode tjener, du har været tro!”

Men kongen er borte i lang tid. Jeg skal først og fremmest fokusere på at få det, han har betroet mig, til at bære frugt.

At gøre det usynlige synligt Det prøver vi så i KFS at gøre efter bedste evne. Vi lever ved evangeliet og vi spreder evangeliet. Vi bruger de penge, vores venner betror os. Helst ikke flere, men heller ikke færre. Vi ansætter folk, som investerer sig selv, bruger deres evner - uden at lade sig misbruge. Vi træner studerende til at række ud til studerende. Vi arrangerer, inviterer, evangeliserer og samarbejder. Ind imellem bruger vi det store skyts – kager, vafler og boller – for at se vores vision blive til virkelighed: Studerende, som er grebet af

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

Bibelen og derigennem bliver opmuntret til at engagere sig i studieverdenen.

Men indimellem bliver den uafsluttede dagsorden en udfordring for os. Vi har i al menneskelighed brug for engang imellem

sammen, når nye åbne bibelstudiegrupper etableres, eller der bliver flere aktive studerende i KFS-grupperne. Hvis tallene går den forkerte vej, kan vi spørge os selv, hvad vi kan gøre for at vende en udvikling.

Men kongen er borte i lang tid. Jeg skal først og fremmest fokusere på at få det, han har betroet mig, til at bære frugt. at sidde med sænkede skuldre og kigge ud over landet og høre et: ”Well done! Du gode tjener, du har været tro …”

I modsætning til en murer, en forfatter og en tøjdesigner kan vi i KFS ikke se resultatet af dagens indsats. Derfor prøver vi at gøre den åndelige frugt, som vores arbejde bærer, synlig gennem en målsætning.

Det er ganske vist såre menneskeligt og ikke et udtryk for stor åndelig styrke at have brug for at sætte sig et mål, se at man når det og få anerkendelse for det. Men vi tror, vores konge vil tillade os den menneskelighed, som kongen gjorde det i lignelsen om de betroede pund.

Vores vækstindikatorer Den øjeblikkelige målsætning lyder: ”Vi vil i perioden 2014-2017 udruste og engagere kristne studerende, så der hvert år sker en vækst i KFS’ studiestedsaktiviteter.” For at vi kan se, om der sker en vækst, har vi defineret fire vækstindikatorer: 1) Antal studerende, der er aktive i KFS (herunder antal KFS-grupper) 2) Antal åbne bibelstudiegrupper 3) Antal apologetiske events 4) Antal tværkulturelle events og fællesskaber Målsætningen bider den uafsluttede dagsorden over og sætter en bagkant ved sommeren 2017. Til den tid vil vi forhåbentlig kunne udbryde i et højlydt: Well done!

Og undervejs kan studerende, venner, bestyrelse og medarbejdere i KFS følge med i, hvordan det går, når vi opdaterer tallene på KFS’ hjemmeside. Undervejs kan vi glæde os

Målsætninger kan gøre os mere målrettede, mere effektive med de midler, vi har fået betroet. Ligesom tjenerne i Jesu lignelse. De skulle få den betroede formue til at vokse. Vi skal også få evangeliet til at bære frugt og vokse blandt studerende.

At måle det umålelige Men er det noget, man kan måle? Er det ikke en usynlig vækst, som sker i hjerterne?

Jo, men den hænger alligevel sammen med konkrete fællesskaber og aktiviteter. Der er trods alt bedre forudsætninger for åndelig vækst, når flere studerende samles for at bede for deres studiested og medstuderende. Der er bedre forudsætninger for, at flere lærer Jesus at kende, når vi arrangerer stadigt flere apologetiske events.

Er det i overensstemmelse med hjertet i den kristne tro at lave målsætninger? Det spørgsmål vil jeg nødigt besvare med et ja eller et nej. Men det er i hvert fald menneskeligt at have brug for en gang imellem at høre et: ”Well done!” Den anerkendelse gav kongen til de tjenere, Jesus fortæller om i sin lignelse om de betroede pund. Og så fik de i øvrigt ikke lov til at trække sig tilbage, lade mureskeen og computermusen falde. De fik derimod betroet et endnu større ansvar.

Det er også, hvad vi har i vente. Når vores konge kommer for at bedømme vores tjeneste, håber vi at høre ham sige: ”Du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over …” Da vil vi i det kommende gudsrige få betroet en endnu større opgave, et endnu større ansvar og et endnu større mål.

19

20

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

At måle andre

En fordom, mange kristne møder, er, at vi dømmer og ser ned på andre. Måske er det ikke helt forkert. Når folk gør ting, som vi mener er forkerte, så ryster vi på hovedet og fordømmer det. Men hvad siger Bibelen og Jesus om det?

Af Daniel Myhre Engell, jurastuderende, daniel_sky77@hotmail.com Formel retfærdighed I den juridiske verden findes der en forståelse af retfærdighed, som er todelt. At retfærdighed er dels materiel retfærdighed, det vil sige rent faktisk retfærdigt, og på den anden side formel retfærdighed, hvilket vil sige, at en disposition, afgørelse etc. udefra (altså på skindet) ser retfærdig ud.

Den formelle side af retfærdigheden har ofte at gøre med processuelle regler – det vil sige regler om, hvordan en sag skal behandles, og den formelle retfærdighed består herefter i, at reglerne om sagens behandling er blevet overholdt (fx princippet om kontradiktion – det er jo ikke i sig selv en garanti for at afgørelsen er materielt/faktisk retfærdig, at begge parter får lejlighed til at tage til genmæle over for modpartens argumenter/beviser).

Et andet eksempel på formel retfærdighed, genfindes i reglerne om inhabilitet både i relation til dommere og advokater. Dommeren skal ikke bare rent faktisk være upartisk – det vil sige uafhængig af personlige og økonomiske interesser i afgørelsen af sagen – han skal også udadtil fremstå som upartisk.

Jeg tænker nogle gange på, om vores samfund overbetoner den formelle side af

retfærdigheden og upartiskheden. Altså at det er vigtigere, at det udadtil fremstår, som om der er rent mel i posen, end hvordan det rent faktisk står til.

Et aktuelt eksempel på, at man måske egentlig ikke er så optaget af, om man nu overholder etiske regler, er når kuratoren i

Moseloven. Farisæerne gav tiende af selv de mindste krydderier, gik omkring i specielt tøj, som ansås for at være særligt fromt, bad højt på gadehjørnerne og så videre.

Udadtil var de pæne og gudfrygtige mennesker. Og indadtil troede de også, at de var på rette spor – de kendte skrifterne udenad,

Problemet med selvbedrag og hykleri er jo, at man ikke selv er klar over faren, uanset at man befinder sig i livsfare!

OW-Bunker ikke frasiger sig opgaven som kurator, selvom firmaet selv er en af de potentielt ansvarlige, som konkursboet overvejer at sagsøge! Men igen, rent formelt, så har dette advokatfirma allerede garderet sig ved at oprette et såkaldt interessekonfliktudvalg, som sørger for at etikken efterleves i firmaet – og dermed er de udadtil etiske, ansvarlige og retfærdige.

Kalkede grave På Jesu tid var der en gruppe af højt respekterede mennesker, som overbetonede de ydre krav til retfærdighed, som fandtes i

de bad ofte og gjorde i det hele taget mange fromme gerninger.

Jesus gik hårdt i rette med farisæerne og kaldte dem blandt andet kalkede grave, det vil sige hvide og pæne grave, som i virkeligheden var fulde af urenhed. De var hyklere.

Jesus advarer os mod hykleriet i den passage, som vi er inde i nu (Mathæusevangeliet kapitel 6), ved at fortælle om hykleren, som ville tage splinten ud af sin brors øje, men som ikke kunne se bjælken i hans eget øje.

Det er et alvorligt ord om at lade Guds ord nå ind til sig selv og dømme sine egne synder først, inden man påpeger andres synder.

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

Og nu må vi også give agt på, hvordan vi hører Guds ord og lader det virke på os! Når nu temaet for dette blad er Mål, så er det højst relevant at snakke om en af de farer, vi som kristne er allermest udsat for, og som har hindret utallige mennesker i at nå frem til målet – nemlig hykleri og selvbedrag.

Problemet med selvbedrag og hykleri er jo, at man ikke selv er klar over faren, uanset at man befinder sig i livsfare!

Hykleri I Bibelen har vi et skræmmende eksempel på en mand, som hørte Guds ord DAGLIGT i tre år(!!), var med til at bevidne kæmpe store mirakler, blev udvalgt af Guds egen søn til at være discipel, vandrede, sov og spiste med selveste Messias i tre år, som alligevel gik evigt fortabt. Det er Judas Iskariot. Han startede så godt ud. Han blev udvalgt sammen med 11 andre for at tilhøre Jesu inderste fortrolige omgangskreds i hans virke her på jorden. Og han lyttede til den himmelske visdom dag efter dag.

Alligevel gik han fortabt. Hvorfor? Han blev en hykler. Han lod ikke Guds ord ramme sig selv, men lod det prelle af – kom med undskyldninger for hans små synder. Han tog af kassen af og til. Det manglede da bare for den ulejlighed, han gjorde sig med at tage vare på gaverne, som Jesus fik. Og sådan undskyldte han sin synd. Og da hans små synder fik lov at vokse sig til store synder, blev de til hans død. Hvis han dog bare havde bekendt, at han var en tyv over for enten Jesus eller en af disciplene!

Han så sig selv på ydersiden – her vandrede han jo med Jesus. Ja Jesus havde selv udvalgt ham! På den måde tilbageviste Judas sin dårlige samvittighed. Han så på, hvordan han udadtil fremstod. Og det blev skæbnesvangert for ham – det endte med evig ild.

Jesus advarer os mod hykleriet. Den bedste modgift mod hykleri, er at stoppe med at sammenligne sig med andre og i stedet lade Guds ord ramme sig selv – det nytter jo ikke noget, at jeg er mere retfærdig end min studiekammerat, hvis vi begge sidder i båden der driver mod helvede. Vi må lade Guds ord

nå ind til os og dømme os selv først. Først i denne position – som uhelbredeligt syge – kan vi få hjælp af lægen. Lægen kom jo ikke for at helbrede de raske, men de syge.

Døm ikke Jesus siger videre i Matthæusevangeliet kapitel 7, sammenholdt med Lukasevangeliet 6: Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.

Vi skal ikke gå og dømme andre mennesker. Det er Gud, som er dommeren, og han vil engang holde dom over alle folk og gengælde enhver efter sine gerninger. Det er

prædiken kan synes spændende, fordi den i form har været ny og kreativ, men alligevel indeholde vranglære.

Hvordan påvirker denne vejledning os så i hverdagen?

Derfor er det altså ikke afgørende for os, hvad andre mennesker tænker om os. Fordi andre mennesker dømmer jo typisk bare efter, hvad de kan se – de ved jo ikke, hvad du indeholder i dit hjerte. Herren ser efter hjerterne. Derfor: lev ikke som en, der blot vil tage sig godt ud i mennesker øjne – en såkaldt øjentjener – men tjen din næste og

Brug det mål, Jesus har givet dig over for dine medstuderende, da han frelste dig, mens du var hans fjende; giv for intet, find dig i ondt, bed for dem, og kræv ikke noget tilbage, som de har lånt af dig. Det er kærlighedens mål. derfor ikke op til os at udtale dommen over et andet menneske, heller ikke i vores tanker.

Vil det så sige, at vi aldrig må dømme nogle forhold – fx nye kirkers lære, nye måder at udføre gudstjeneste på, nye ritualer i kirken, eller om en given handlemåde er rigtig eller forkert? Nej. Det må og skal vi gøre. Der bliver eksempelvis talt utrolig hårdt imod vranglære i Bibelen, og der er tilmed en nådegave, der hedder at kunne bedømme ånderne.

Og hvis en person kommer og vil være en del af vores kirke, men bor sammen med sin kæreste i et ægteskabslignende forhold, så må og skal vi også (i den rigtige time) gå i rette med vedkommende og bede ham omvende sig. Det har Jesus selv sagt.

Jesus kaster selv lys over spørgsmålet om at dømme andre, når han i Johannesevangeliet kapitel 7 siger: ”Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom!”

Jesus er altså faktisk ligeglad med det ydre, når han skal fælde dom. Det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi fælder en retfærdig dom – det ydre kan bedrage os. En

nabo, din ven, din kæreste/kone, din arbejdsgiver, som om det var Kristus selv.

Vi skal ikke dømme vores medstuderende, selvom de måske lever utugtigt og i voldsomt drukkenskab og tager deres uddannelse for givet. Det er ikke vores lod.

Brug det mål, Jesus har givet dig over for dine medstuderende, da han frelste dig, mens du var hans fjende; giv for intet, find dig i ondt, bed for dem, og kræv ikke noget tilbage, som de har lånt af dig. Det er kærlighedens mål. På mit studie er der mange, der sælger sine noter, og flere, der også er villige til at give penge for gode noter. Lad dig ikke narre af sådanne fristelser. Giv for intet til enhver, der beder dig.

For det mål, vi har fået at måle med, er en skat i himlen, der er uendeligt meget større end enhver hundredkroneseddel, vi giver væk. Det er den perle, som det er værd at sælge alt, hvad man ejer, for at få fat i. Det er den yndigste rose. Det er den første kærlighed. Det er Jesus selv, der er vores skat.

21

22

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

God snak!

At tale om tro kan være spændende, udfordrende, svært, tankevækkende og meget andet. Alene det at komme i gang kan være en udfordring i sig selv. Her er nogle idéer til hvordan, man griber det an.

Af Lars Sønderby Jensen, filosofistuderende, larsbsj@gmail.com Vi har hørt et fantastisk budskab om Jesu liv, død og opstandelse. Evangeliet overbeviste os og forvandlede os. Det var en gave, vi fik foræret for intet, og den gave er stor nok til, at den kan deles med andre. Målet med at dele denne gave er, at vi i sandhed og kærlighed må gøre Jesus kendt for alle.

At tale om tro kan være udfordrende af flere årsager. Man kan møde svære indvendinger, have haft dårlige erfaringer med at dele sin tro, mangle mod eller noget fjerde.

Jeg vil forsøge at dele nogle perspektiver, der har været til gavn for mig i mine dialoger om tro.

I dialogen med en anden livsholdning bliver vi tvunget til at artikulere vores tro. Man må forklare troens indhold og finde begrundelser og være beredt på at imødekomme potentielle indvendinger. At dele evangeliet er ikke blot en gave til den, som ikke kender

Perspektiv Billy Graham pointerer: ”Vor tro vokser, når vi giver udtryk for den. Hvis vi ønsker at bevare vor tro, må vi dele den med andre. Vi må gøre noget."

Jesus, men også en gave for den, som deler.

Trossamtalen skærper vores tro og transformerer vores tænkning, så vi ligeledes vokser i erkendelse af Gud. Når vi evangeliserer, så spiller vi en vig-

tig rolle. Vi skal kommunikere evangeliet så overbevisende, venligt og kærligt som muligt. Det er vores ansvar. Men vi er ikke alene. Gud er ansvarlig for frugterne og resultaterne. At dele evangeliet er vores opgave, men resultaterne er Guds problem. Når det

I dialogen med en anden livsholdning bliver vi tvunget til at artikulere vores tro. Man må forklare troens indhold og finde begrundelser og være beredt på at imødekomme potentielle indvendinger. ikke er vores ansvar at omvende mennesker, så ændrer det perspektivet på, hvad en god samtale om tro er. Hvis samtalen ikke medførte, at nogle ’krøb til korset’, så betyder det ikke, at samtalen var nyttesløs. Man har

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

ikke skudt forbi målet, hvis man ikke formår at ’seal the deal’ ved hver samtale. Du, eller en anden, vil senere få muligheden for at tage en vandring med personen. Derfor har jeg et mere beskedent mål for samtalen.

Siden jeg ikke kan få mennesker til at tro, så sætter det mig fri til at møde mennesker, der hvor de er – og ikke der hvor jeg synes, at de burde være. Mit mål for samtalen er blot at lægge en sten i skoene, at give dem noget, der er værd at tænke over, som skaber et dragende billede af troen. Udgangspunktet er, at fatte kærlighed til mennesket, men måden, hvorpå man placerer stenen, kan være forskelligt. Det kan være et spørgsmål, et argument eller et vidnesbyrd, som giver mening i deres situation. Vi ønsker absolut ikke at manipulere mennesker eller skabe en spontan følelsesmæssig reaktion, som de senere fortryder. Stenen(e) i skoen skal jo lede vores venner til det sted, hvor de selv kan gå hen og tænke over, hvem Jesus er, og hvad han har gjort, så de kan tage et informeret og velovervejet valg om at høre ham til.

Tre parametre For en succesfuld dialog om tro er der tre centrale parametre: viden, visdom og karakter. Vi må have en grundlæggende viden. Ind i mellem befinder jeg mig i min vens lejlighed og ser fodbold. Mine venner kan ivrigt diskutere og vurdere opstillingen, forløbet og spillernes præstationer. Jeg holder mig mere tilbage, sørger for at tømme slikskålen og stiller måske et dumt spørgsmål undervejs. Ja, det er, fordi jeg ved ganske lidt om fodbold. Men hvis samtalen handlede om styrketræning, ville jeg kunne diskutere mere frimodigt. Hvorfor? Fordi det er min hobby, og jeg har trænet i mange år. Jeg har erfaring, og jeg ved, hvad jeg taler om.

Hvis man ikke har tilstrækkelig viden om de grundlæggende elementer i troen, vil man være ligesom mig til fodboldkamp: underlegen og tilbageholden. Når kristne lærer, hvad de tror på og hvorfor, bliver de mere frimodige i deres vidnesbyrd og tiltalende i deres måde at indgå i dialog med andre.

Viden er dog ikke det hele. Først kommer viden – vi må have en tilstrækkeligt informeret tro – derefter visdom – hvordan man griber samtaler an. At lære at stille spørgsmål er utrolig hjælpsomt. Oprigtige spørgsmål signalerer interesse og venlighed, og for at kunne stille gode spørgsmål

hænde, at vi møder et svært spørgsmål, som vi ikke ved, hvad vi skal svare til. Her er det afgørende, at vi er kendetegnet ved en ærlig og ydmyg karakter. Vi må ikke svare på noget, som vi ikke ved noget om! Min erfaring er, at det er mest konstruktivt at anerkende spørgsmålet, indrømme sin ignorance og

Jeg har aldrig oplevet at miste respekt eller tabe ansigt for at indrømme, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. forudsætter det, at man er opmærksom og lytter! Spørgsmål er for det meste neutrale.

Det vil sige, at når du stiller spørgsmål, så udtrykker du ikke dit eget standpunkt, og du skal derfor ikke forsvare noget. Når du stiller spørgsmål, er du i samtalens førersæde, du bliver klogere på, hvad de mener, og hvilke begrundelser de har for deres holdninger.

Et nyttigt spørgsmål at have med hånden er: ”Hvad mener du med det?” Nogle gange har vi brug for afklaring, mere information eller at vide, om vi har fælles definitioner.

Denne slags spørgsmål sikrer, at vi ikke misrepræsenterer hinandens holdninger eller opstiller såkaldte stråmænd. ”Der er ingen beviser for Guds eksistens!”. Sådan en påstand kræver afklaring.

Et passende opklarende spørgsmål kunne være: ”Hvad forstår du ved ordet ’Gud’?” eller ”Hvad godtager du som et bevis?”

Disse spørgsmål er blot en variation af, ”hvad mener du med det?”, og det sidstnævnte anmoder personen om at definere et teknisk og uklart begreb. Hvilken slags evidens tæller? Videnskabelige? Historiske?

Filosofiske? Åbenbaring?

Et andet spørgsmål, som er nyttigt, er ”Hvordan er du kommet til den konklusion?”

Dette spørgsmål anmoder om at få en begrundelse for en givet påstand. Det vender bevisbyrden om, får dem til at forsvare deres position og efterlader dig med en større forståelse af, hvorfor de tror, som de gør.

Sidste parameter er karakter. Det kan

fortælle, at man vil tænke videre over det.

Vi må tage spørgsmålet seriøst og give et ordentligt svar, når vi kan.

Jeg har aldrig oplevet at miste respekt eller tabe ansigt for at indrømme, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Tværtimod har jeg oplevet, at mennesker sætter pris på ærlighed og værdsætter knap så meget et stædigt forsøg på at vinde en diskussion, der allerede er tabt. Det giver mig en ro og frimodighed i samtalen at vide, at det er okay ikke at kunne svare på alt. Generelt har jeg erfaret, både på det personlige plan og i diskussioner, at usårlighed paradoksalt nok bevirker, at man mister troværdighed. Da jeg gik på KFS’ Ledertræningscenter, LTC, stillede en gymnasieelev et spørgsmål til mit liv som kristen efter klokken havde ringet ud. Jeg fortalte hende, hvordan spørgsmålet berørte nogle vanskelige ting i min tilværelse. Pludselig havde jeg ikke kun hendes opmærksomhed, men adskillelige andre i klassen, og det udviklede sig til en god samtale om tro. Øjeblikket man virker uovervindelige, så taber man. Øjeblikket man virker ophøjet og vellykket, da har mennesker svært ved at identificere sig med en. Det drejer sig om at være et autentisk og ægte menneske over for et andet for at kunne bygge bro. Derfor er sårbarhed og ærlighed et godt udgangspunkt for at forsvare det håb, som vi har.

God snak!

23

24

TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel

Selvmål I vores kultur måler vi os konstant med hinanden. Men præstationer er ikke den bedste målestok for menneskets værdi.

Af Caroline Elleby Due Madsen, psykologistuderende, carolinedue@gmail.com Når jeg smager på ordene ’høje mål’, får jeg en bittersød smag i munden. Den søde smag opstår, når jeg giver mig selv lov til at drømme stort og glæde mig over alt det, jeg tror på, jeg kan klare. I sådanne øjeblikke ligger verden åben, og et smil formes på mine læber. Min tro på livet og på mig selv bliver i den forbindelse god, og jeg glæder mig over alle de muligheder, vi er skabt med og over det, man kan som menneske, som ung og som dansker.

Dog får den bitre smag også ofte lov til at dominere. Denne smag spreder sig nogle gange helt ned i maven, hvor der kan dannes en klump af tvivl og selvkritik. Høje mål kommer i den sammenhæng til at associeres med

get og ændre på tingene, hvilket alt sammen rimer på noget positivt. Hvordan kan det så være, at de høje mål, vi sætter os, ind imellem også kommer til at rime på noget ødelæggende frem for noget opbyggende?

Dit og mit samfund Det samfund, vi lever i som gymnasieelever og studerende, er særdeles præstationsorienteret. Der er tårnhøje forventninger til, hvordan vi ser ud, hvilke karakterer vi får, hvor klogt vi formulerer os etc.

Vi skal altså på mange måder leve op til, hver og en, at være en stor succes og være noget særligt, alt imens vi bare er helt normale, fejlende mennesker. Ud over dette

I og for sig er det jo en god ting, at ville gøre tingene godt, udrette noget og ændre på tingene, hvilket alt sammen rimer på noget positivt. Hvordan kan det så være, at de høje mål, vi sætter os, ind imellem også kommer til at rime på noget ødelæggende frem for noget opbyggende? pres, høje krav og følelsen af ikke at være god nok eller så god som andre. Men i grunden synes jeg, at det er lidt trist, at denne følelse ofte kan dukke op! Egentlig tænker jeg, at vi mennesker tit sætter os høje mål, fordi vi tror på og stræber efter at være en bedre udgave af os selv. I og for sig er det jo en god ting, at ville gøre tingene godt, udrette no-

store pres om at nå det perfekte, sammenligner vi os ofte rigtigt meget med hinanden. Her synes jeg, det er særlig interessant at fremhæve, at vi som oftest ikke sammenligner os med, hvordan folk virkelig er, men med tanker om, hvordan vi tror, folk er.

Vi har nemlig tit en ide om, at alle omkring os får højere karakterer, at andre er

glade, og at de fleste andre når de mål, de drømmer om – det fortæller de sociale medier os om i hvert fald. Det er ofte den smilende og overskudsagtige udgave, vi lægger ud af os selv på nettet, og dermed også det selektive billede, vi får af andre. At man derfor ind imellem kan føle sig utilstrækkelig og blive selvkritisk, hvis man ikke oplever at have det så godt eller nå det mål, man har sat sig, er ikke overraskende, synes jeg. Studenterpræsten på Aarhus universitet Jens Munk siger følgende: ”Der er rigtig mange, som ikke hviler i det at være gode nok, som de er. Vi er en del af en kulturel tradition, hvor man helst skal være bedre, pænere, dygtigere og så videre. Hele tiden udvikle og oppe sig.”

Det påvirker os Ud fra den samfundsmæssige trend, som vi studerende lever i, forstår jeg godt, hvorfor mit og mange andres mål er at nå det perfekte. Det er jo lige præcis det, som samfundet helt generelt og kulturen i studiemiljøet ofte fortæller os; at vi blot er noget, hvis vi er en succes.

Denne tankegang kommer desværre ofte til at gennemsyre vores liv. Med for høje mål og for store krav til os selv, kan der opstå en tendens til at fokusere på det, som ikke lykkes frem for det, der fungerer, og det, som faktisk er godt (nok). Denne fiksering på det, som ikke lykkes, kan føre til et forvrænget selvbillede – det er pludselig ikke kun min opgave, som ikke fik en høj karakter, men mig som menneske, som ikke er et 12-tal.

Dette kan let føre til det, som Jens Munk

artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO

pointerede i det førnævnte citat: at adskillige studerende i mange sammenhænge går rundt og tænker, at de ikke er gode nok.

Desværre kan sådanne negative og selvkritiske tanker sætte sig fast som et automatisk tilbagevendende tankemønster og dermed forme ens generelle billede af sig selv i den negative retning.

En balance mellem overmod og mismod Høje mål er bestemt også gode og meningsfulde i mange situationer – det er også vigtigt at huske på. Det kan dog være problematisk, hvis vores mål bliver for høje, og der dermed opstår en diskrepans mellem, hvad man synes, at kravet er, og hvad man som enkelt person kan mestre, nå eller overskue.

Det er vigtigt at arbejde på at finde frem til en hensigtsmæssig og realistisk balance mellem overmod og mismod.

Vi mennesker må forsøge at blive mere konkrete og bevidste om, hvad det egentlig er, vi går og forventer af os selv på forskellige af livets områder, og hvilke krav, forventninger og opgaver vi egentlig reelt kan mestre. Vi må prøve at hjælpe hinanden med at tage disse tanker op i ærlige og personlige samtaler, således at vi træner i at snakke om livet, sådan som det er, og ikke bare sådan, som vi tror eller forventer, det skal være.

Her tænker jeg, at mange faglige mødesteder og cellegrupper i kirkelige sammenhænge kan være gode arenaer, hvor vi hver især kan vove mod og ærlighed og tale personligt om, hvordan vi har det, og hvad

vi tænker om os selv og livets store og små udfordringer. På den måde bliver det også ofte lettere for andre at vise, hvem de er, og hvad der kan være sårbart for dem.

Den bedste kognitive terapi er ofte at sige tingene, som man tænker og lade andre give ærlig respons, så man kan hjælpe hin-

Denne nåde, som blev grundløst givet, som Johannes Møllehave skriver, er tiltænkt os alle, og det kan være godt at huske på, når vi kigger både på os selv og på andre.

Måske kan vi, hvis vi i højere grad ser os selv i det lys, stoppe med at overvurdere, hvad vi kan magte, og undervurdere, hvem vi er som

Denne fiksering på det, som ikke lykkes, kan føre til et forvrænget selvbillede – det er pludselig ikke kun min opgave, som ikke fik en høj karakter, men mig som menneske, som ikke er et 12-tal. anden til at få realistiske billeder af, hvem man er, og hvad man skal gøre og opnå ud fra de kræfter og omstændigheder, der nu engang er tilgængelige. Ad den vej øves man i at tage afstand fra egne forvrængede tanker om sig selv og spores lettere ind på et realistisk og barmhjertigt blik på os selv og hinanden.

Det nådige blik Jeg kender en, som er en god inspiration til dette og en, som er rigtig god til at have et barmhjertigt blik: vores nådige Far i himlen, som vi kan lære så meget af. Hans blik på os er varmt og kærligt, også når vi ikke er perfekte, er sårbare og selvkritiske. Han elsker os altid og betingelsesløst. I salmen, Nåden er din dagligdag lyder det: ”Nåden er den kærlighed, som blev grundløst givet. Nåden er den hverdag, som binder dig til livet.”

mennesker. I tillæg til det kan vi nogle gange lade den inspirationskilde hjælpe os med at få et blik på, hvad der er vigtigt eller uvigtigt, stort eller småt i vores hverdag og i vores liv.

Dette kan forhåbentlig også bidrage til, at vi kan omformulere nogle af vores mål, som kan være præget af tendenser i samfundet og af forventninger om succes og vellykkethed. Den øvelse kan måske hjælpe os til at tage gode og nye valg i forhold til, hvad vi skal nå og opnå, når vi bliver for fokuseret på vurderingen af os selv og sammenligningen med andre i isolerede situationer. Overordnet set kan dette forhåbentlig bidrage til, at vi kan få nye perspektiver på os selv og på livet, så vi også kan blive mindre selvoptagede og i højere grad se på andre og os selv med et nådigt blik – både når vi mennesker laver mål og selvmål.

25

26

BØGER

Kongen Timothy Keller 280 sider 249,95 kr.

Credo, 2014

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Hver gang Timothy Keller skriver en bog, sker der noget i kristne samfund overalt i Vesten, og det gælder også Danmark. En vild påstand, måske, men jeg tror, jeg har ret. Keller er nemlig en gudsbenådet teolog, der kan udlægge kristendommen, så den bliver forståelig og personlig. Hans bøger er på mærkværdig vis både vedkommende for mennesker, der har levet mange år som kristne, og for dem, der først lige er begyndt at smage på den kristne tro. Kongen er et godt eksempel på dette.

Genre Bogen tager udgangspunkt i Markusevangeliet og er opbygget efter den klassiske model for bibelkommentarer, hvor bibelteksten bliver gennemgået afsnit for afsnit.

Alligevel vil jeg ikke kalde Kongen for en bibelkommentar i samme forstand som eksempelvis en Credokommentar. Kellers bog er ikke egnet som opslagsværk eller som hjælp til en teologisk detaileksegese af Markusevangeliet. Bogen er, med Kellers egne ord, et "portræt af verdens mest indflydelsesrige mand" og fortjener at blive læst sammenhængende fra start til slut.

Bogen er et portræt af Jesus Kristus.

Det Keller kan Hvis jeg skal sætte ord på, hvad det er, som gør Kellers skrivestil så vedkommende, er der to ting, jeg særligt kommer til at tænke på. Keller har fingeren på pulsen i forhold til vestlig populærkultur. Han refererer bredt til forfattere, tænkere, journalister og andre

store personligheder, som præger kulturen.

Derudover kan Keller gengive og udlægge Jesu samtaler med folk på en måde, der er helt nede på jorden. Han bruger velvalgte, nutidige sammenligninger, som ikke bliver søgte, og det er generelt en stor faldgrube hos folk, der skal gøre kristendommen forståelig. Man kan føle sig talt ned til, føle, at Bibelens ord bliver fordummet, og indimellem kan sådanne gengivelser endog blive så samtidige, at kernebudskabet udvandes.

Det er ikke tilfældet hos Keller. Det giver mening og har i flere tilfælde inspireret mig til, hvordan jeg selv ville forklare andre Jesu pointe i en specifik samtale – for eksempel den lamme i Kapernaum (side 45-55), den hedenske kvinde (side 108-115) og den rige mand (side 153-165).

Markusevangeliet Er du flittig læser af Til Tro, vil du måske kunne huske det nummer, vi udgav i efteråret 2013, som netop handlede om Markusevangeliet. I al beskedenhed var vores tanker omkring netop at tage udgangspunkt i dette evangelie, grundlæggende de samme som hos Keller: Det er et rigtig godt sted at starte, hvis du skal lære Jesus at kende! ”Markus ønsker, at vi skal se, at Jesu komme kræver beslutsom handling. Jesus ses som en handlingens mand, der går hurtigt og beslutsomt fra begivenhed til begivenhed. Der er relativt lidt af Jesu undervisning i Markusevangeliet – vi ser hovedsagelig Jesus i aktion. Derfor kan vi

ikke forblive neutrale; det kræver en aktiv respons” (side 12-13).

Bemærk tonen i citatet. Kellers grundlæggende ønske er, at du skal møde Jesus, lære ham at kende og være i en levende relation til ham. Det er kernen i, hvorfor Kongen er så bredt favnende en bog.

artikel · Bibelen bøger ·· 2015 2012 ·· ##5 2 · TIL TRO

Det sker når du hviler Tomas Sjödin 172 sider 199,95 kr.

Boedal, 2014

Af Mathias Wibo Kure, dansk- og religionsstuderende, mathiaswibokure@gmail.com

Det sker, når du hviler! Hvilket herligt og løfterigt udsagn. At vi har brug for hvile og afslapning, synes åbenlyst; men at tingene – livsudfoldelsen, kreativiteten – ligefrem først sker når der hviles, er måske knapt så åbenbart. Ikke desto mindre er det den bærende tese og det gentagede mantra i den svenske teolog og præst Tomas Sjödins tiende og seneste bog Det sker når du hviler.

Til forsvar for hvilen Bogen kan først og fremmest karakteriseres som et forsvarsskrift for hvilen. Et forsvar eller, for at bruge et udtryk fra bogens indledning, et ”modsvar”, der gives til en kultur og samtid, der ifølge forfatteren har fortrængt hvilens vigtighed. Hvilen synes druknet og glemt. Fortrængt til fordel for selvfølgelige krav om effektivitet og produktivitet, for butikker der aldrig lukker og forventningspresset om en livsførelse i overhalingsbanefart.

Det er, som Sjödin nøgternt og uhyggeligt rammende konstaterer, blevet et statussymbol at være ”totalt booket” (side 48) ”Hvilen har”, skriver han videre, ” fået et dårligt ry. Det er nået så vidt, at det endda betragtes som taberagtigt at være træt” (side 8). Og om det moderne menneskes forhold til hvilen: ”vi undskylder os, forsvarer os mod den og værger os mod at opsøge den” (side 48).

Hviledagen Således udfoldes en kulturanalyse, der som antydet er rammende og relevant, men

altså også udpræget pessimistisk. Det skal her indskydes, at Sjödin langt fra nøder sin læser til at trække sig fra livet. Ligesom det ikke er hvile forstået som passivitet eller apati, han taler om. Selv trives han med travlhed og ”ubalance” (manden har skrevet 10 bøger!), med at være i ting, der sker, men er altså også, som han skriver: ”begyndt at ane, at der sker mindst lige så meget, når man ikke gør noget. Og gør det regelmæssigt” (side 13).

Modsvaret til den kulturelle misbilligelse af hvilen, findes i Bibelen. Dels i skabelsesberetningen og dels i forordningerne om sabbatsfejringen. Det er særligt sidstnævnte, der optager Sjödin. Således udgøres forsvarsskriftets kerne af forfatterens nysgerrige og personlige vandring mod at forstå dybden og ”fylden” af den gudsgivne ordning om hviledagen. Og buddet om at holde den hellig.

Afbrudt essaystik Vandringen indbefatter blandt andet interviews med teologen Göran Larsson (kapitel 7) og søster Sofie fra Sankt Dominikusklostret (kapitel 14), ligesom den praktiske omstændighed for bogens tilblivelse – et tomåneders orlovsforløb helliget hvile(!) og skriveriet om emnet – gøres til bogens stof.

Der citeres sange og digte, kronikker og essays. Der fortælles anekdoter; søde og fjollede, alvorlige og smertelige. Der udvindes teologiske pointer ud fra blandt andet skabelsesberetningen og Bibelens løfte om evig hvile, der citeres rabbinske visdomsord

ligesom en lang række bøger, primært om den jødiske sabbatsfejring, nævnes i flæng.

Og hermed er bogens allerstørste udfordring skitseret: Den er et rodetæppe. Sjödin skriver både vist og nuanceret, og særligt i refleksionerne omkring vores kulturs hvileløse natur fremstår bogen skarp og veloplagt. Ikke desto mindre giver de mange forskellige bidrag, tilgange og former kombineret med de hyppige kapitelskift (17 kapitler + pro- og epilog) et forhastet og afbrudt præg.

Ydermere ligger Sjödin ikke skjul på, at refleksionerne på sin vis er ufærdige; at han endnu selv er undervejs. Fx afsluttes flere af kapitlerne med spørgsmål – trods alt ledende – og hele tankerækker præsenteres i nutidsform. Som tænktes tankerne netop nu i læseøjeblikket. Sidstnævnte greb giver selvfølgelig læseren en sjov mulighed for at tænke med, at træde ind i Sjödins tankeverden, men giver altså også bogens konklusioner en fornemmelse af foreløbighed.

Bogen er ikke uafklaret eller flagrende, den er bare ambitiøs. Måske en tand for ambitiøs. Den er heller ikke overfladisk eller letkøbt. Langt fra. Det sker når du hviler bæres af en smittende nysgerrighed, af personlige vidnesbyrd og veloplagt, udfordrende kulturanalyse. Den er både relevant og velformuleret, men altså også lidt rodet – knapt udhvilet.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Treenig Af Mikael Kongensholm, stud.teol., mikaelkongensholm@gmail.com

Det der med treenigheden er lidt noget rod.

Hvorfor er det lige, vi skal tro på noget, som er så svært at få til at hænge helt sammen? Det er jo ikke ligefrem voldsomt logisk. Én Gud, som er tre personer. Det er også svært at sige noget om treenigheden uden at falde i en af de kætterske grøfter, som teologer har gravet i tidens løb. Men vi må ikke opgive treenigheden, fordi den kan synes bøvlet. Den kan redde vores tro.

Det vil variere, hvilke egenskaber vi hver især tillægger de forskellige personer i Guds væsen. Men nogle bud kunne være, at til Gud Fader hører, hvad der har med autoritet, almagt, faderskab, opdragelse, skabelse og forundring at gøre. Til Gud Søn hører tilgivelse, efterfølgelse, kendskab til menneskelivets mange facetter, kærlig og kritisk dom og forsoning. Til Gud Helligånd hører kraft, spiritualitet, fællesskab, menighed, livgivning og udrustning.

Guds personer Det kan være en rigdom, at der til forskellige tider i vores liv er forskellige personer i Guds væsen, som særligt taler til os. Måske endda redder os fra helt at forkaste troen på Gud. I et års tid efter at jeg havde mistet et nært familiemedlem, havde jeg det svært med Gud som fader og skaber og opretholder. Hvis han ville, kunne han jo have forhindret det dødsfald. Jeg skældte Gud ud og havde svært ved at stole på hans godhed.

Men på en sær måde havde jeg det lettere med Jesus. Han var ligesom ikke på samme måde fedtet ind i Gud Faders almægtighed.

Han kendte til menneskelig smerte. Jeg fandt trøst i Jesu ord om, at enhver, som kommer til ham, vil han ikke støde bort.

Også den, som har det lidt svært med Jesu fader, tænkte jeg. Og håbede.

Forskellig tro En anden rigdom er, at vi opdager, at alle kristne ikke tror på helt samme måde. Ofte antager vi, at de andre har det samme gudsbillede, tror af de helt samme årsager eller tiltrækkes af den samme egenskab hos Gud. Men tit vil det ikke være tilfældet. Vi har hver vores personlige historie, vores barndom, vores oplevelser, vores temperament, vores dårlige og gode erfaringer med kirker. Alt dette, og mere til, indvirker på, hvordan vi tænker om og tror på Gud. I mange af vores menigheder vægter vi for tiden efterfølgelsen af Jesus som en væsentlig del af vores tro. Og det er den.

Men det må ikke blive det eneste perspektiv på, hvad det vil sige at tro på Gud. Der er også Gud Fader, som efterfølger og

forfølger os med sin nåde, uanset om vi lykkes med vores efterfølgelse af Jesus eller ej. Og der er Gud Helligånd, der giver kraft til efterfølgelsen, og som på en særlig måde understreger fællesskabsperspektivet i den.

Den enkelte discipel, som efterfølger Jesus, er en del af et vi, fordi den samme Guds Ånd bor i os.

Mysteriet Som nævnt er treenigheden svær at forstå og ikke så logisk. Men treenigheden sætter fokus på en vigtig del af kristendommens væsen, nemlig at der er noget, som overgår vores forstand. Mysteriet. Vi skal søge at forstå. Og vi kan forstå og erkende Gud et godt stykke. Men der er også et punkt, hvor vores forståelse stopper, og tilbedelsen må tage over. I mødet med det hellige, det uforklarlige, det overnaturlige og det sandt naturlige, finder vi vores rette plads i skaberværket. Mødet med den treenige Gud føder forundring, taknemmelighed og lovprisning. Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Ekkokamre og offentlighed Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

Inden for de sidste fem år er der sket et digitalt paradigmeskifte, og den gennemsnitlige KFS’er er vel sagtens aktiv på flere sociale medier, laver selv playlister på Spotify og streamer i stigende grad film og tv-serier på Netflix. Tiden som passive medieforbrugere er slut. I dag er vi selv redaktører: Vi vil selv bestemme, hvad vi vil have, hvilke platforme vi vil bruge, og hvornår vi vil bruge dem. Vi styrer selv, hvem vi smider et like, et follow eller en anmodning, og med de sociale medier er vi yderligere blevet forfremmet til regulære indholdsproducenter, som kan dele oplevelser, billeder, holdninger, refleksioner og meget, meget mere. Grænserne mellem, hvad der er privat, og hvad der er tilgængeligt for alle, rykkes gradvist, hvilket betyder, at vi i dag arbejder med en helt anden offentlighed end tidligere.

Det digitale torv Gennem de første måneder af 2015 har verden været vidne til en række skræmmende begivenheder: ISIL’s fortsatte uhyrligheder, Boko Harams brutaliteter, attentatet på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris. Og med den uhyggelige nedskydning af henholdsvis Finn Nørgaard og Dan Uzan er terroren rykket helt tæt på Danmark.

Holdningerne får frit løb, og de sociale medier er blevet et veritabelt tag-selv-bord af reaktioner, analyser og løsningsforslag.

Argumenterne står i kø, og de diskussioner, som førhen blev taget i en elitær og homogen gruppe, er i dag spredt ud, så både slagteren i Tårs og galleristen i Kødbyen kan komme til orde. Det er (ikke) Islams skyld!

Det er (ikke) samfundets skyld! Det er (ikke) satirens skyld! Det er (ikke) ytringsfrihedens skyld!

Et af hovedtemaerne har været og er stadig religionens rolle i et moderne demokrati, og også her er fronterne trukket op. Den ene fløj råber om religiøs fanatisme som et stort problem, mens den anden råber om religiøs analfabetisme. Er religion en del af problemet eller en del af løsningen?

Frihed til eller fra religion?

Religion deler vandene verden over (altså billedligt talt), og flere organisationer forsøger at erstatte de religiøse verdensbilleder af et ateistisk eller nonteistisk. I en dansk kontekst går en forening som Ateistisk Selskab forrest i kampen. De mener, at det danske samfund i almindelighed og det offentlige rum i særdeleshed er bedst tjent med en kraftig reducering af religiøst fyldstof. Og det er de i deres gode ret til at mene.

I den anden ende af spektret lyder andre røster. Musikeren og forfatteren Kristian Leth gik i efteråret i en programrække på jagt efter den kristne kulturarv, og andre meningsdannere giver udtryk for det samme: De vil hævde, at vi har parkeret religionen for langt inde i sovekammeret, og at vi dermed har mistet et sprog for det spirituelle og åndelige. Her kunne man med rette bemærke, at vi ikke kun har at gøre med en tonstung kulturel arv, som vi i næsegrus beundring kan støve af i ny og næ og nyde synet af; kristendommen er også vital og livgivende i dag, og det skylder vi som kirke og KFS’ere at vise!

Jeg tror på en Gud, som vil mig og alle andre mennesker det godt. Jeg tror, at jeg har brug for at mødes med mennesker, som jeg deler denne livsanskuelse med. Men jeg ved, at der også er behov for at kigge ud af det kristne ekkokammer. Jeg må ikke blive så optaget af, hvad jeg selv mener, at jeg glemmer at lytte til, hvad andre tænker.

29

Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre  Tid til dig selv  

luthersk missions højskole DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

TT # 2 - 2015

STØT renoveringen af LTC MobilePay:

61 27 14 97 25 års JUBILÆUM

Læs mere på ltc.kfs.dk

BIBEL skole Studie­ ture til Israel (efterår) og Etiopien (forår)

til­ meld dig efterårs­ holdet 2015

Møder med Jesus Åbner Markusevangeliet for os i dag!

God til både grupper og personlig læsning Bestil på blr.dk Pris: 50,-

Vælg

5+

hvis du vil mere på BIBELskole bagefter Få masser af BIBELunder­ visning og en leder­ og instruktør­ uddannelse

imb.dk

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

TT # 2 - 2015

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Freden og det hellige Terrorangrebet i København i februar er ét tragisk eksempel iblandt mange på sammenstød mellem vestlig, sekulær kultur og islamisk inspireret kultur.

Listen rummer også ord som Charlie Hebdo, ISIS og Muhammedtegninger. Vores umiddelbare reaktion på terrorangreb, angreb på ambassader og rituelle henrettelser er berettiget afsky og protest.

Men hvordan undgår vi at opbygge og forstærke konfrontation? Hvordan kan vi forene de kræfter, der arbejder for fredelig sameksistens mellem mennesker med vidt forskellige livsanskuelser? Én forudsætning er efter min vurdering, at vi i den vestlige kultur genopdager betydningen af at holde noget helligt. For 60 år siden regnede de fleste danskere hviledagen, fagforeningen og kongefamilien for at være hellige. Intet af det er helligt længere for en gennemsnitlig dansker. Blandt andet derfor udfordres vi stærkt af at møde første- og andengenerationsdanskere med muslimsk baggrund, som regner Ramadanen, Muhammed og familien for hellige og urørlige.

Nogle sekulære insisterer på retten til at krænke og håne det, som er helligt for religiøse. For mig virker det infantilt. Fraværet af respekt undergraver frede-

Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave kr. __________ Oplys cpr.nr. ______________________________

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

lig sameksistens. Foragten for det hellige vidner også om mangel på selvindsigt. Selv om den sekulære vil benægte, at hun holder noget helligt, så har hun alligevel et næsten religiøst forhold til ytringsfrihed, demokrati og ligestilling – og forventer, at andre respekterer disse værdier.

Som kristne er vores liste over det hellige hverken synkron med den danske kultur i dag eller for 60 år siden. Den svarer heller ikke til muslimers begreb om det hellige. Men vi ved, hvad det vil sige at holde noget helligt. Derfor har vi en forudsætning for at forene de kræfter, der arbejder for fredelig sameksistens mellem mennesker med forskellig livsanskuelse. Vi har en forudsætning for at sætte os ind i, hvad det er, der sker i sammenstødet mellem sekulær og muslimsk kultur.

Jeg mener, vi som kristne har en særlig forpligtelse til at bidrage til fredelig sameksistens. Vores mester sagde, at vi skal bede for dem, der forfølger os. Han forpligtede os til at gøre mod andre, som vi vil, at de skal gøre mod os. Det er en farbar vej til fredelig sameksistens.