Til Tro #01 2022 by Kristeligt Forbund for Studerende

1. kvartal · 2022 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Sanser

+ 'I Metas billede' Kom på rejse med vores nye kronikskribent ind i den virtuelle verden - I TIDEN side 30

+ ’Døves Kirke’ Vi åbner dørene til kirken og gudstjenesten for døve og hørehæmmede – TEMA side 39

+ 'Påskelejr er tilbage' Men hvad går det ud på? Læs med her! – KFS-NYT side 18

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin. Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin. Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 4597-004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Lars Boje Sønderby Jensen (ansvarshavende redaktør) Morten Lund Birkmose (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Signe Thorup Elmelund, stud.theol. Filip Munch Bak, stud.arch. Amanda Kaas, stud.psyk. Jeppe Fræhr Møller, stud. datalogi-økonomi William Rønberg, sabbatsårsKFS’er Josefine Amalie Petersen, stud.psyk. Nathanael Rønne Kure, stud.jur, Johannes August Kofod Techow, gymnasieelev Cecilie Munch Kofoed, stud. theol Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Sofie Brixen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Indhold kfs Nyt I tiden 12

Globalt: Gud arbejder stadig i Europa – og vi har en plads i hans planer

Lad tilbedelsen få krop

Fast kronik: I Metas billede

Er Til Tro blevet tandløs?

Bøger: En nyttig rejseguide til Det Gamle Testamente

Bøger: Du vil knuselske den – eller give op undervejs: En ambivalent anmeldelse af Glædens Symfoni

Leder: KFS og internationalt engagement

At mærke det hellige Om krydsfeltet mellem æstetiske og åndelige oplevelser.

Værdighed og handicap Det værdifulde liv med nedsatte sanser og funktionshæmmelser.

Er religiøse oplevelser et argument for Gud? Mere end bare adrenalinkick – rationel evidens for gudstro.

En Gud du kan føle på Om Guds inddragelse af den fysiske verden i sin frelsesplan.

Andagten “Smag og se, at Herren er god” (Salme 34:9)

Erfaringspræget tro Faren ved at reducere troen til følelser.

Påskelejr er tilbage!

Oplev velsignelsen af sommerens Assist

Savner du udrustning til at snakke om tro – kom med på: SOLID

På bjerg-flækker-og-mød-sejemontenegrinere-tur til et fantastisk land: LTC-rapport fra Montenegro

Opvartning og inspiration: Gymlederweekend vendte stærkt tilbage!

2022 er landet, og vi giver KFS' økonomi et servicetjek

Vi sætter komma for et medvandringsår og peger frem mod det næste

Døves Kirke Evangeliet forkyndt med hænderne – talt til hjerterne.

Vi har sagt farvel til Morten...

...og budt Henriette velkommen i en ny opgave: KFS-sekretær for Fyn og Trekanten

Portræt Mød Aila Fencker, der læser til socialrådgiver på Grønlands Universitet og tænker sin tro med i sin profession.

Grønland: Sproglige udfordringer – i uddannelsessystemet og i KFS

Tema

Fra redaktionen: Kære læser At sidde med et Til Tro magasin er en sanselig oplevelse. Mærk papiret i dine hænder. Blad magasinet igennem og hør dets lyd. Duft siderne. Se farverne. Smag ordene. Vi lærer verden at kende igennem vores sanser. Hvordan føles det at bide i en sølvpapirskugle? Det er ikke viden, vi er født med. Det ved vi kun, fordi vi på et tidspunkt har tygget på en – sikkert i en kedelig spisepause, før klokken ringede ud. De fem sanser (nogen siger syv) er vores medier til virkeligheden. Sanser er helt grundlæggende. Og dog er de lette at glemme. Dels fordi vores sanser er transparente. Jeg ser ikke, at jeg ser bordet. Jeg ser bare bordet. Og dels fordi vi nok er mange, der oplever, at tankerne stjæler opmærksomheden. Pensum, afleveringer og bekymringer gør, at vi måske lever mere i vores hoved end i vores krop. Med sanser som tema for dette magasin minder vi os selv om, at vi er skabt af Gud som sansende væsner, og at det er godt. Det er faktisk så godt, at Gud selv valgte at blive et sansende væsen i Jesus Kristus. Jeg anbefaler, at du begynder med Jesper Bachers bibelske artikel “En Gud du kan føle på”, der skildrer, hvordan Gud bruger det fysiske og sanselige til at åbenbare sin frelsesplan. Dernæst kan du bladre om til samfundsartiklen “Værdighed og handicap” af Thomas Bjerg Mikkelsen. Han italesætter tidens sørgelige tendens til at se ned på handicappede mennesker og peger på Jesus, som den der fuldt og helt identificerede sig med funktionshæmmede mennesker ved selv at blive begrænset og hæmmet i sin lidelse og død. Fremover kommer ”Andagten” til at være en fast del af Til Tro. Med afsæt i Salme 34 vers 9 “Smag og se, at Herren er god” minder David Rejkjær os om, at vi skal nyde Guds skaberværk med frimodighed. Vi håber, at du bliver mærket og rørt af indholdet i magasinet, du har i din hånd. Til sidst en lille bøn om hjælp. Vi lægger energi og kræfter i hvert magasin, vi udgiver, men vi tror dog, at det kan blive bedre endnu. Vil du hjælpe os? Redaktionen har lavet en undersøgelse, der skal spore os ind på, hvordan du, kære læser, bruger magasinet, og som skal afdække, hvilket indhold du foretrækker. Vi håber, at du og mange andre vil svare på spørgeskemaet – også meget gerne, hvis du er gammel-KFS’er. Det er en stor hjælp for os i planlægningen og opsætningen af fremtidige magasiner. Det tager ca. 5-10 minutter at besvare, og som tak deltager du i lodtrækningen om en lækker præmie, hvor du vælger mellem følgende: 2 Lohse bøger efter eget valg (samlet maks. værdi af 500 kr.), et par Airpods eller en gratis KFS-lejr. Scan denne QR-kode eller brug linket for at hjælpe: https://da.surveymonkey.com/r/TilTro. Tusind tak – og god læselyst! På vegne af redaktionen Lars Boje Sønderby Jensen

At mærke det hellige Er det blot musikken og stemningen, vi mærker og ikke Gud, når det sitrer til lovsangsaften? Er religiøse oplevelser blot indbildning? For Frederik Stølen er det et spørgsmål om måden, vi vælger at anskue vores oplevelser. En æstetisk oplevelse har en ægte religiøs dimension, hvis vi tør se den gennem troens linse. AF Frederik Kofoed Stølen, stud.theol., f_kofoed@hotmail.com Det er søndag eftermiddag. Du er på vej hjem fra gudstjeneste. Du mærker et koldt gys ned ad ryggen, da du kommer i tanke om, hvordan hårene på dine arme rejste sig under lovsangen. For under lovsangen blev du virkelig berørt. Du

oplevede noget helligt. Måske tænkte du endda i øjeblikket, at du der blev mødt af Gud. Hvis du af og til går i kirke, kan du måske relatere til en sådan oplevelse? Måske er det fremmed for dig at sige, at det var Gud, der mødte dig. Men det er min oplevelse, at de fleste af os, enten har haft en erfaring, hvor vi har tænkt, at der var noget større på spil, eller længes efter at opleve det. For TEMA

nogle mennesker er det en sådan oplevelse, der gør, at de er blevet kristne. De er kommet ind i en kirke og er blevet overvældede af prædikenen, musikken, kirkerummet eller noget helt fjerde. Eller også har de haft en oplevelse, for eksempel synet af en solnedgang, hvor de oplevede et Gudsnærvær. Du har sikkert hørt en masse af sådan nogle ”omvendelsesfortællinger”. Men hvis du har haft en oplevelse af at møde Gud, har du sikkert også prøvet at tvivle på, om det virkelig var ham, der mødte dig. For måske var det bare lovsangen, du blev berørt af? Og tilbad du så egentlig Gud eller musikken?

Gud eller musik Jeg har selv stillet mig det spørgsmål flere gange under lovsang. For det er ikke kun i forbindelse med en gudstjeneste, lovsang, bøn eller anden form for tilbedelse, at jeg er blevet berørt. Det er jeg også blevet til koncerter, i naturen, i mødet med andre mennesker og mange andre steder. Når jeg bliver berørt i kirken, er jeg hurtig til at tænke, at det er Gud, der møder mig. Men når jeg har haft en overvældende koncertoplevelse, fortæller jeg mine venner, at koncerten var magisk. Når jeg er forundret over naturen, kalder jeg den fortryllende. Og når jeg i mødet med andre mennesker bliver bevæget, tynges jeg over livets sorg og glæde. Jeg kan også beskrive det med andre ord. Min pointe er, at min første reaktion på den magiske koncert, den fortryllende natur eller det bevægende møde med et andet menneske sjældent er, at det var Gud, der berørte mig.

Ånd og æstetik Spørgsmålet, jeg indtil videre har kredset om, er egentlig et spørgsmål om forholdet mellem ånd og æstetik. Ånd er svært at sætte på begreb, men i denne sammenhæng tror jeg, at ånd er den nemmeste af de to. Ånd står for det, vi i 6

TEMA

kirken ofte kalder Helligånd. Æstetik derimod, tror jeg, de fleste af os forbinder med noget meget flyvsk som for eksempel skønhed eller modsat noget så lavpraktisk som at have æstetisk sans til for eksempel at indrette et hus. Ordet æstetik kommer dog af et græsk ord, aisthanesthai, som betyder at fornemme. Det ligger altså i ordet, at æstetik har med sanserne at gøre. Æstetik kan derfor være alt, hvad vi kan fornemme med vores sanser såsom musik og kunst, men også noget så banalt som berøringen fra et skulderklap. Det interessante er, at vi ofte bruger lignende sprog i forbindelse med åndelige og æstetiske fænomener. Ekstatiske koncertdeltagere kan bruge sprog som: ”det var smukt”, ”sublimt” eller måske endda: ”det var en ud-af-kroppen-oplevelse”. Det henviser til erfaringer, hvor deltageren må bruge æstetiske eller religiøse termer for at beskrive oplevelsen. Vi er dog ikke så hurtige til at takke Gud for det smukke og sublime ved koncerten, som vi er for lovsangen. Spørgsmålet er derfor om Helligånden er mindre til stede i æstetiske fænomener end i åndelige? Det vil sige: er Gudsnærværet større under lovsangen end til koncerten? Men omvendt også, om det bare er det æstetiske ved de åndelige fænomener, altså at lovsangen for eksempel er smuk, der berører os? Det handler altså om, hvordan vi erfarer ting. For at svare på dette, må vi derfor undersøge, hvad forskellen er på, hvad vi kunne kalde en ”almindelig” og en ”religiøs” erfaring?

Den religiøse erfaring Én af de personer, der har forsøgt at beskrive den religiøse erfaring, er den tyske filosof Hermann Schmitz. Schmitz beskriver den religiøse erfaring som en erfaring af det, han

kalder ubetinget alvor. Det betyder for Schmitz, at man ikke kan distancere sig til den religiøse erfaring. I stedet er man opslugt i den. Det kan måske være svært at se for sig, men forestil dig, at du som barn har fået skæld ud af dine forældre for at have gjort noget, du ikke måtte. Der er en alvor over vores forældre og situationen, når de skælder ud. Det betyder ikke, at den religiøse erfaring er ligesom at få skæld ud! Men den alvor, der er til stede, når vi bliver irettesat, kræver, at vi lytter. På samme måde kræver den religiøse erfaring noget af os. Der er en alvor over den, som gør, at vi automatisk stopper op. I Bibelen er der masser af eksempler på dette. Tænk bare på forklarelsen på bjerget, hvor Peter, Jakob og Johannes ser Jesu herlighed. Eller Paulus’ erfaring på vej mod Damaskus. For Paulus var dette netop en oplevelse, han i momentet blev opslugt i og først senere hen kunne distancere sig til. Det kommer til udtryk ved, at han brugte resten af sit liv på både at fortælle om og selv forstå denne oplevelse samt alt andet

Ordet æstetik kommer dog af et græsk ord, aisthanesthai, som betyder at fornemme. Det ligger altså i ordet, at æstetik har med sanserne at gøre.

igennem den. At Jesus var Messias, og hvad dette betød for Guds plan med verden.

Flere sandheder? Når Paulus fortæller om sin oplevelse på vej mod Damaskus, siger han, at han så et lys stærkere end solen og hørte en røst tale til ham. Han virker dog ikke til at kunne blive enig med sig selv om, hvad hans medrejsende så og hørte. Det har tidligere udfordret mig voldsomt. Paulus’ syn er dog også udtryk for, at forskellige mennesker erfarer og fortolker samme begivenhed forskelligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at én person tager fejl, mens en anden har ret, selvom det kan TEMA

Der er en alvor over den religiøse erfaring, som gør, at vi automatisk stopper op.

være tilfældet, men at verden erfares forskelligt. Derfor har Peter, Jakob og Johannes, for at vende tilbage til eksemplet fra før, formodentlig lagt mærke til forskellige aspekter, da de så Jesus forvandle sig for øjnene af dem. Jeg tænker, at der overordnet er tre måder at erfare et fænomen på: med fornemmelse, forståelse og troen. Lad os bruge tordenen som eksempel. Torden fornemmes, når man hører braget eller ser lynet. Den forstås, når vi kan forklare, hvad der sker i tordenen, at der opstår en spænding af positivt og negativt ladede partikler i skyen. Og så kan den tro. Lad mig komme med endnu et eksempel. I herlighedens evangelium, Johannesevangeliet, beder Jesus på et tidspunkt Gud om at herliggøre sit navn, og der lyder en røst fra himlen: ”Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.” (kapitel 12, vers 28). Det interessante ved dette er i denne sammenhæng, at de tilstedeværende tolker røsten fra himlen forskelligt. Nogle mener, at det var torden, mens andre siger, at en engel talte til Jesus. Fra Det Gamle Testamente ved vi, at Gud kan udtrykke sig gennem æstetiske fænomener som ild og torden. At nogle har tolket Guds røst som torden, betyder derfor ikke, at de nødvendigvis tager fejl. Guds røst kan have lydt som torden. Men i denne røst eller torden var der dog mere på spil: en engels stemme, Guds løfte om herliggørelse.

Den, der har ører, skal høre! Selvom et fænomen kan erfares på tre måder, får forståelsen ofte forrang. Det betyder, at hvis vi ikke kan forklare et fænomen, har vi vanskeligt ved at anerkende det. Jesus sagde dog: ”Den, der har ører, skal høre.” (Matthæusevangeliet kapitel 13 vers 9). Det betyder, at det ikke er vores intellekt, 8

TEMA

der fører os til Gud, men det mest umiddelbare i os såsom høresansen. For selv et barn kan høre, men netop det er hele pointen: ”Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” (Markusevangeliet kapitel 10 vers 15). Den korteste vej til ånden i æstetikken er at fornemme skønheden på samme måde, som et barn havde gjort det og tro, at det er af Gud. Alligevel prøver vi ofte at gå de størst mulige omveje for at forstå og forklare æstetikken uden ånden. Vi er blevet døve for det, vi ikke kan forklare. Og da vi ikke kan forklare, at det var Gud, der mødte os under lovsangen, tvivler vi. Og da vi ikke kan se Helligånden til koncerten, glemmer vi at takke Gud for alt det smukke, han har skabt! ”Jesus sagde til ham: Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig?” (Johannesevangeliet kapitel 14 vers 9-10). ■

Værdighed og handicap I et samfund, hvor individualisme og uafhængighed hyldes, kan respekten for mennesker med handicap hurtigt blive glemt. Noget tyder på, at menneskesynet er ved at blive forrået. Men som kristne må vi holde fast i, at et menneskes værdi ikke ligger i dets selvstændighed, og at vi har pligt til at hjælpe den hjælpeløse, hævder Thomas Bjerg Mikkelsen. Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder på Menighedsfakultetet og formand for Kristelig Handicap-forening, tbm@teologi,dk Bille August beskriver i to sigende scener i filmen Stille hjerte (2014), hvordan hæmmede funktioner let bliver forbundet med uværdighed. Ghita Nørby spiller en døende kvinde, der lider af en uhelbredelig sygdom. Hun ønsker at dø på en bestemt dato,

fordi hun ikke vil ende i en hjælpeløs situation, hvor hun overgiver sig selv til andres pleje. For det anser hun for uværdigt. Det illustreres gennem to scener, som viser, hvordan hun på grund af sygdommen er nødsaget til at drikke årgangscognac gennem et sugerør, og hvordan hun har mistet grebet om sin læbestift. Denne artikel skal ikke handle om aktiv dødshjælp, men filmens scener illustrerer meget præcist, hvordan der i øjeblikket breder sig et afstumpet menneskesyn i samfundet, som først og fremmest gør værdighed til et spørgsmål om at bevare kropslige funktioner og selvkontrol: Hvis du mister selvbestemmelse, og dine funktioner bliver hæmmede, vil det være ensbetydende med tab af værdighed.

Forrået menneskesyn Mennesker med kognitive eller fysiske handicap er på en meget konkret måde afhængige af andres hjælp. Når samfundet anskuer menneskets værd på grundlag af funktionsevne og præstationer, vil de i stigende grad blive set på som uværdige. Det kristne menneskesyn bygger på en anden antagelse – nemlig at det enkelte menneske er skabt i Guds billede og dermed som et uerstatteligt og unikt individ. Ethvert menneske har værdi, fordi det er villet af Gud. Dette skabelsesperspektiv er med tiden kommet til at fylde mindre og mindre i vores kollektive bevidsthed i samfundet. Vi har fået vanskeligere ved at erkende gudbilledligheden i vores næste og i os selv, hvilket er en af vor tids største etiske udfordringer. For i takt med at forståelsen af TEMA

TEMA

Ethvert menneske har værdi, fordi det er villet af Gud.

menneskeværd – og dermed livets ukrænkelighed – forsvinder ud af tidens aktuelle etiske diskussioner om for eksempel aktiv dødshjælp, abort og kunstig intelligens, bliver det vanskeligere at tilkende de mest sårbare mennesker en særlig beskyttelsesværdi.

”umenneskeligt deforme” krop indgå som en central del af inkarnationen. Jesus var selv et kropsligt menneske med fysiske begrænsninger. Han erfarede lidelsen og blev til sidst hæmmet i alle sine funktioner. Han umenneskeliggøres og udskammes.

Socialpolitikkens gøgeunger

Tro og værdighed

Et af de stærkeste sproglige eksempler på denne forråelse er en udtalelse fra 2010, hvor daværende formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabian (V), udtalte, at udgifterne til det specialiserede socialområde havde en skadelig ”gøgeungeeffekt” i den kommunale økonomi. Det skete i en artikel med overskriften: ”Gøgeungerne skal ud af systemet.” Borgere med handicap og andre udsatte grupper var med andre ord kommunaløkonomiens gøgeunger, som lever på bekostning af andre. Denne tankegang ses fortsat afspejlet i socialpolitikken. For eksempel begyndte kommunerne for et par år siden at hyre provisionslønnede konsulenter til at finde besparelser på de sociale sager. I langt de fleste tilfælde var kontrakten udformet sådan, at kommunens betaling til konsulenterne var afhængig af besparelsens størrelse. Konsulenterne fik omvendt ikke mere i løn, hvis de fandt frem til, at kommunerne havde bevilliget for lidt hjælp. Heldigvis har Ankestyrelsen siden afgjort, at denne praksis med at bruge provisionslønnede konsulenter er ulovlig. Men desværre er eksemplet ikke enestående. En række andre sager har siden bekræftet billedet af en voksende forråelse i den kommunale sagsbehandling på handicapområdet.

For mange mennesker kan det være svært at fastholde et anerkendende og ligeværdigt blik på ham eller hende, som har en deform krop. Og det kan være endnu vanskeligere at fastholde det kærlige, respekt-fulde blik og opfatte forpligtelsen til hjælp og fællesskab, når vi står over for et menneske med et kognitivt udviklingshandicap. Det gælder ikke mindst ham eller hende, som er ude af stand til at kommunikere gennem skrift og tale, og som derfor er afhængig af sansesproget. Mennesker med de mest gennemgribende udviklingshandicap udfordrer ikke bare det omgivende samfund, men også kirken. Hvordan skal vi forstå deres tro? Hvordan kan vi formidle evangeliet til dem med andre midler end talte og skrevne ord? Hvordan skal vi i det hele taget forstå vores egen tro i lyset af deres? Det er vigtige handicapteologiske spørgsmål, som – når vi arbejder med dem – leder os frem til den uundgåelige konklusion, at troen aldrig kan blive en intellektuel præstation. Forhåbentligt vil det gå op for os, at menneskets værdi og værdighed i kristendommen aldrig er knyttet til vores evner – og at værdighed i Guds rige ikke er noget, som vi skal tilkæmpe os. Det er tværtimod noget, som vi får givet – tilkendt! For tro er tillid, en tilstand af fuldstændig afhængighed af Kristus. ■

Gudsbillede og deformitet I kristendommen hører den deforme krop hører med til skaberværket. Gud identificerer sig fuldstændig med det funktionshæmmede menneske. Det bliver for eksempel tydeligt i Esajas’ Bog. I kapitel 52 tales der stærkt om, hvordan Herrens lidende tjener (Messias) ser ”umenneskelig ussel” ud, og hvordan han med denne fremtoning ”hensætter […] mange folk i forundring” (Esajas’ bog kapitel 52, vers 13-15). En mere præcis oversættelse ville være at erstatte ordet ”ussel” med ”deform”. Ikke mindst set fra et handicapperspektiv virker det stærkt, at Esajas netop lader den

Handicapteologi er en af flere former for såkaldt konstruktiv teologi, som fokuserer på samfundsmæssige og sociale spørgsmål. Med udgangspunkt i mennesker med udviklingshandicap, sætter handicapteologien blandt andet fokus på alle, der ikke intellektuelt kan tage evangeliet til sig

TEMA

Globalt:

Gud arbejder stadig i Europa – og vi har en plads i hans planer! Af Kristoffer og Jeanette Trelborg Roager, kristoffer_roager@gmail.com

Som meget andet i det forgangne år måtte Lausannes Europe 2021 konference sadle om i sidste øjeblik. Den fysiske kon-

GL BALT 10 gode undervisningssessioner fra Lausanne Konferencen Hvor er Guds kirke stor, mangfoldig og rig! Og hvor er der mange gode mennesker, Gud arbejder igennem, som vi kan lade os inspirere og udfordre af at lytte til! Vi har samlet 10 gode sessioner fra Lausanne Europe 2021 konferencen, vi blev klogere af. Den samling kan du finde som playliste via vores YouTube-kanal ’KFSDanmark’ eller ved at scanne QR-koden. Du kan bl.a. høre om tidens nye apologetiske udfordringer; hvordan vi kan være disciple lige der, hvor vi bor; eller hvordan vi som kristne kan respondere på og involvere os i klimakrisen. Og meget andet. Vi håber, du vil lade dig inspirere og har lyst til at se med!

I TIDEN

ference i Polen blev til en online konference, streamet fra det sydlige England. Den halvdårlige konferencekaffe var skiftet ud med friskmalet Peter Larsen kaffe, og vi kunne sidde behageligt i vores sofa, da vi en mørk novemberaften loggede på den virtuelle konference. Efter en lydløs velkomsttale fra Lars Dahle, hvor teknikken lige skulle op at køre, var vi i gang. Og selv om oddsene var imod, skete der noget de næste 4 dage. Som deltagere blev vi mindet om, at Gud arbejder i Europa, at Gud ikke har glemt Europa, og at Gud i virkeligheden er mere investeret i Europa, end vi er. Vi, der sad mageligt bag vores lille skærm, blev mindet om, at vi havde en plads i Guds plan for Europa! Europe 2021 var ikke kun en konference, men også en samtale om, hvordan vi kan nå vores egen kontekst med evangeliet om Jesus. En samtale, der ikke kun var forbeholdt konferencens deltagere, men fandt sted i mindre grupper rundt om i Europa. På denne måde blev der lagt vægt på, at Guds mission ikke kun er for nogle få, men skal bæres ud over Europa af alle, som tror på Jesus. Og med det in mente vil vi fortælle om et udfordrende seminar, som forhåbentligt også kan skubbe lidt til dig. Seminaret hed ”Move as a Mission” og blev holdt af to fyre, som betragtede deres boligvalg som en måde at udleve Guds mission. Den ene var lærer og boede sammen med nogle kammerater i et udsat område. Han havde startet en lektiecafe i området, og efter nogle år arbejdede han fuld tid med de lokale unge. Derudover havde de i bofællesskabet valgt at have et åbent og gæstfrit hjem, hvor man kan møde kristen gæstfrihed og derigennem også Gud. Den anden havde sammen med sin kone besluttet at

blive boende, hvor de boede, for at gøre noget godt for deres lokalområde, selvom det var langt fra deres venner, og selvom den lejlighed, de boede i, efterhånden – på grund af naturlig familie forøgelse – var ved at være for lille. Så kære læser, har Gud også en mission til dig, der hvor du bor? Er der en på din gade eller i din opgang, som du kan invitere til kaffe eller aftensmad, eller som har brug for et smil og en lille snak? Hvilken dør kan du banke på for at møde et menneske, som Gud allerede arbejder i?

Om Lausanne Lausanne er en verdensomspændende kristen bevægelse, der startede for over 40 år siden ud fra et ønske om at skabe mere samhørighed og fællesskab mellem evangeliske kristne på tværs af kirker og nationer. Det primære formål er at samle og inspirere kristne ledere fra hele verden i et fælles mål om at se Guds rige vokse i og på tværs af landegrænser, regioner og generationer.

Grønland:

Sproglige udfordringer – i uddannelsessystemet og i KFS Af Sara Friis Børty, KFS-sekretær i Grønland, sara@kfs.dk

Der var en periode i Grønland, hvor kristendommen var blevet så udbredt, at man så et behov for, at de grønlandske hjælpepræster fik en teologiuddannelse i Danmark. Efter endt uddannelse måtte de dog stadig kun agere som hjælpepræster, hvilket betød, at de gerne måtte foretage sakramenterne på grønlandsk, men undervisningen og prædiken var det kun den danske præst, der måtte stå for, fordi man ønskede at vide, hvad der blev undervist i. Måske findes der stadig levn af denne tankegang i dag. Jeg blev mindet om denne udfordring, da jeg havde en snak med en af de studerende. I Grønland taler man grønlandsk i hverdagen, men efter folkeskolen foregår al undervisning på dansk. Hun er selv god til dansk, men har klassekammerater, som er udfordret af dette. Hun fortalte bl.a. om en underviser på universitetet, som forbød dem at tale grønlandsk med hinanden i klassen, fordi hun ville forstå alt, hvad de sagde. Ofte handlede det blot om, at nogle oversatte for hinanden, eller at de foretrak at tage en gruppediskussion på grønlandsk. Dansk er et obligatorisk fag i folkeskolen i Grønland, men mange er blevet undervist i faget af en, der selv har det som fremmedsprog og måske ikke kan det til fulde. Derfor venter der også et stort skifte, når folkeskolen skiftes ud med gymnasiet eller en videregående uddannelse. Det betyder også, at hvor du kommer fra, og hvilke muligheder du har haft for at lære dansk, har stor betydning for, om du kan læse videre. Blot fordi undervisningen foregår på dansk. Det er naturligt, at noget skal foregå på dansk. Grønlandsk bliver kun talt af

måske 60-70.000 mennesker, hvilket gør det omkostningsfuldt at oversætte fagbøger m.m., men at man f.eks. på Grønlands Universitet ikke må skrive en eksamensopgave på grønlandsk, kan stadig undre mig. Det har i hvert fald den betydning, at uddannelser over folkeskoleniveau ikke er lige tilgængelige for alle. Med tålmodighed kommer man langt. Med tålmodighed blev der lavet et skifte i folkeskolen, så der nu i langt de fleste byer primært er grønlandske lærere ansat, der underviser på grønlandsk. For at nå dertil har mange grønlændere skulle uddanne sig til lærere. Det skifte skal også ske videre i systemet. Der er brug for, at nogle af de grønlændere, der tager en videregående uddannelse, kommer retur og lader sig ansætte på f.eks. de grønlandske gymnasier. Det tager tid at nå dertil, men det er muligt. KFS er også på dansk. Nogle af de grønlandske KFS’ere har sagt, at det kun er godt, fordi de kan øve deres danske i en mere uformel setting. Men vi ved også, at nogen formentlig vælger KFS-fællesskabet fra på den baggrund. Derfor er det også en målsætning for os, at vi en dag kan ansætte en grønlandsktalende studentersekretær, som både vil have et dybere kendskab til kulturen og vil kunne lede studerende og undervise på grønlandsk. Indtil da må vi, som er danske i Grønland, forsøge så godt vi kan at lære både det grønlandske sprog og kulturen at kende. Tak for, at vi kan lave KFS i Grønland og møde studerende, der hvor de er. Bed om, at flere må få lysten og modet til at videreuddanne sig, og at de må opleve at blive mødt af forståelse for deres sproglige udfordringer. I TIDEN

TEMA

Er religiøse oplevelser et argument for Gud? Viden og erfaringer går hånd i hånd. Hvilken viden om verden ville du have, hvis du ikke havde tillid til andres oplevelser af den? Gennem historien og på tværs af kulturer har mennesker berettet om religiøse oplevelser. Ja måske har du, kære læser, endda selv prøvet at sanse det guddommelige? Hvad skal vi stille op med denne slags erfaringer i et vestligt vidensamfund anno 2022? Tag med på en filosofisk undersøgelse af, om religiøs erfaring giver evidens for Guds eksistens. Af Lars Boje Sønderby Jensen, cand.mag. i filosofi, studentersekretær for KFS i Østdanmark

ACTION I AULUM Pludselig mærkede jeg en energi, lige i mellemgulvet. Familiefesten havde ellers været hyggelig, og nu skulle jeg på toget videre mod Sjælland, passe mig selv med musik i ørerne uden at ænse eksistensen af mine medpassagere. Troede jeg. Men nej, der skulle altså ske noget der på Aulum station. Idet jeg vinkede farvel til min far, der havde kørt mig til lokalbanen, erfarede jeg et mærkbart CALL TO ACTION fra det høje. Jeg hørte ikke Guds stemme, men jeg vidste, at jeg skulle snakke med nogen. Det havde jeg sådan set ikke ret meget lyst til. De, der kender mig, ved, at jeg ikke er karismatisk. Men jeg kunne ikke ignorere det. For det var ikke bare en følelse af adrenalin. Det var også følelsen af pligt. Jeg kunne kun få øje på en ældre mand siddende på en bænk. Men jeg er altså heller ikke typen, der frimodigt indleder samtaler med fremmede. Så jeg trodsede pligtfølelsen med dårlig samvit-

tighed og satte mig på en bænk længere væk og ventede på, at Gud klarede ærterne.

Ja ja, jeg skal nok En ung pige med en bunke papirer i hænderne satte sig på netop min bænk. ”Hvorfor satte hun sig ikke derovre?” Det var et vink med en vognstang. ”Tal med hende”. ”Ja ja, okay, men om hvad?!” Uden at vide bedre spurgte jeg hende: “Skal man trykke for stop, for at toget standser?” Og så væltede det ellers ud af hende. Nej det skulle man ikke, og hun skulle med toget til Herning for at aflevere nogle matematiknoter tilbage til en veninde. Vi steg på toget sammen. Hun gik på Herning HF & VUC. Sjovt sammentræf. Min højskoleven og jeg havde for få uger siden holdt religionstimer på skolen i forbindelse med vores ophold på KFS’ Ledertræningscenter. Til min TEMA

Jeg hørte ikke Guds stemme, men jeg vidste, at jeg skulle snakke med nogen.

oplevet Guds nærvær, beskyttelse, ledelse og lægedom enten direkte eller indirekte. Der er kun mellem 450-500 millioner (7 %) selvudnævnte ateister og agnostikere i verden. Og agnostikerne afviser ikke Guds eksistens. De hævder blot ikke at vide noget om trosspørgsmålet. Kan størstedelen af klodens befolkning tage fejl? Ja, det er muligt. Men det er ikke sandsynligt. Var jeg ateist, ville det anfægte mig, for der er et globalt vidnesbyrd imod ateismen. Men ret skal være ret. Enighed er svag evidens, men det er dog evidens, og det lægger bevisbyrden på ateisten, fordi ateismen kræver, at alle religiøse mennesker igennem tiden har fejlfortolket deres oplevelser, der fik dem til at tro, at Gud er til. Det virker ærlig talt ikke plausibelt.

Vores (religiøse) oplevelser er “uskyldige”, indtil det modsatte er bevist.

forbløffelse svarede hun, at jeg havde været inde i hendes klasse. Hun var fraværende den dag, men hendes veninde – lad os kalde hende Mie – havde fortalt om undervisningen. Vi havde haft en dyb åndelig snak med Mie efter timen. Senere mødtes jeg på en café med Mie til en opfølgende snak. Mie var åndeligt søgende. Og Gud søgte også efter hende. Det var ikke tilfældigt, at jeg stødte på veninden, så jeg kunne sende Mie en hilsen igen. Gud kaldte på hende, det vidste jeg, selvom kontakten imellem os forsvandt. For få måneder senere fortalte en anden LTC’er, at han også havde mødt Mie og fået en snak med hende. Gud kredsede om hende som kolibrien om en blomst.

Et vidnesbyrd imod ateisme Jeg kalder det her en religiøs oplevelse – en erfaring af Guds kald, forsyn og orkestrering af begivenhederne. De fleste mennesker på jorden er religiøse, og en stor del af dem har

TEMA

Hvorfor virker det ikke plausibelt? Det har at gøre med, hvad der almindeligvis begrunder vores overbevisninger. Alle overbevisninger hviler (erkendelsesmæssigt) i sidste ende på oplevelser eller indtryk af forskellige slags: Sansning, intuition, hukommelse, introspektion og overlevering (andres oplevelser). Her er et simpelt eksempel. I skrivende stund har jeg en overbevisning om, at der er en kaffekop på bordet foran mig, fordi jeg har et sanseindtryk af, at der er en kaffekop på bordet. Hvis der ikke er grunde til at betvivle mit sanseindtryk, er jeg begrundet i at forme en overbevisning herefter. Det samme gælder andre typer oplevelser – også religiøse oplevelser.

“Religiøse oplevelser reflekterer bare et behov for mening” Men peger religiøse oplevelser ikke bare på menneskets behov for meningsskabelse, ikke Guds eksistens? Nej. Nogle religiøse oplevelser flugter med vores behov, men ikke alle,

og selv da betyder det ikke, at de ikke siger noget om virkeligheden. Religiøse oplevelser retter sig almindeligvis mod objekter, som ofte eksisterer uafhængigt af oplevelsen. Prøv at sammenligne med min beretning. Det var en direkte oplevelse af en udefrakommende vilje, der forplantede sig i mig, uden at viljen reflekterede et behov i mig – tværtimod. Religiøse oplevelser har derfor den samme form som sanseoplevelser: Hvis x forekommer for S, er S begrundet i

at tro x i fraværet af tvivlsgrunde. Hvorfor så give religiøse oplevelser særbehandling?

Andres oplevelser har også vægt Også fra et tredje-persons perspektiv giver andres religiøse oplevelser af Gud en grad af evidens for gudstro. Meget af det, vi ved om verden, hviler nemlig på andres overlevering. Vi ville vide meget lidt om historie og naturvidenskab, hvis vi kun stolede på vores egne oplevelser og tænkning. Heldigvis antager vi, at andres oplevelser og indsigter fra sansning, hukommelse og fornuft kan give os grund til at tro det samme via overlevering – også selv om vi ikke har haft lignende oplevelser selv. Når vores erkendelse generelt hviler på andres oplevelser, bør vi også tilskrive andres religiøse oplevelser evidentiel vægt. Alt andet er dobbeltmoralsk. Det er ganske vist ikke noget, der beviser den kristne Gud, men i kor med filosoffer som Peter S. Williams, Richard Swinburne og William P. Alston mener jeg, at der er en mulig case for gudstro. Peter S. Williams opstiller følgende argument: 1.

Når et meget stort antal af mennesker, heriblandt mange uddannede, intelligente, observante og selvkritiske personer, uafhængigt af kultur og historisk periode, tror, at de oplever noget, så er det sandsynligvis virkeligt. Et meget stort antal af mennesker, heriblandt mange uddannede, intelligente, observante og selvkritiske personer, uafhængigt af kultur og historisk periode, tror, at de oplever Gud. Derfor er Gud højst sandsynlig virkelig.

“Mange har ikke religiøse oplevelser” Selv om de fleste mennesker på jorden fortolker virkeligheden religiøst, er der dog mennesker, som ikke har religiøse oplevelser. Er det evidens for, at Gud ikke findes? Nej. Hvis vi sammenligner med sanseoplevelser igen, er der nogle betin-

Kan størstedelen af klodens befolkning tage fejl? Ja, det er muligt. Men det er ikke sandsynligt.

gelser, som skal være opfyldt for, at man kan have sanseop-

levelser. Hvis du skal høre klokkens klang, må du ikke være døv. Hvis du skal se et skilt, må du åbne dine øjne og kigge. Lignende forhold gør sig gældende på det etiske område. Min kone kan bevidne, at jeg ikke er særligt observant. Ofte “ser” jeg ikke ting, som jeg burde se. Hun er bedre til at give en hjælpende hånd eller opdage den ældre kvinde i metroen og tilbyde hende sin plads. Manglen på observans gør, at der er aspekter af den moralske virkelighed, som jeg ikke ænser. Vores karaktertræk påvirker vores erkendelse. Til sammenligning skrev den britiske teolog John Henry Newman, at laster som for eksempel hovmod forhindrer religiøs erkendelse. Hovmod er den åndelige ækvivalent til blindhed, for den overdrevne selvfølelse, som følger med hovmodet, undertrykker behovet for at søge Gud. Fraværet af religiøse oplevelser skyldes ikke altid hovmod. Dette var bare et eksempel. Pointen er blot, at en type af oplevelser ikke behøver at have resonans hos alle for at være rationel. Der kan nemlig være flere forhold, der gør, at oplevelsen ikke er tilgængelig.

“Menneskers religiøse oplevelser giver indbyrdes uforenelige forestillinger om Gud” Menneskers sanseindtryk giver os også indbyrdes uforenelige forestillinger om fysiske genstande. Et bord kan se ovalt ud fra en bestemt vinkel uden at være det. Vi kasserer ikke sanseindtryk af den grund. Det giver os blot anledning til at undersøge genstanden nærmere. Vi bør have samme konstruktive indstilling til religiøse oplevelser. Vores oplevelser af Gud findes på et spektrum af vage og skarpe oplevelser. Den amerikanske filosof J. P. Moreland skriver, at opfattelsen af Gud bliver klarere i takt med, at Guds virke slår rod i en. Sådan må vi være villige til at korrigere vores opfattelse af Gud, ligesom vi også løbende korrigerer vores opfattelser på andre områder af livet. Religiøse oplevelser skal ikke henkastes til et irrationelt domæne af livet. De har evidentiel vægt, som giver os grund til at tro på Gud. Er det et knock down argument? Nej. Men det er et argument, du kan føle på. ■ TEMA

Påskelejr er tilbage! Ja, det er ganske vist: Påskelejr er tilbage! En gammel og savnet KFS-klassiker får liv igen efter to år med påskefælleskab på afstand. Det bliver fem dage fyldt med forkyndelse, lovsang, undervisning og fælleskab, hvor vi skal være sammen om, hvad det vil sige at være ”Fra Gud”. Vi glæder os! Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Stemningen er høj i KFS i disse dage. Med nedpakningen af de sidste restriktioner i arkivkasser sammen med mundbind, albuehilsener og ’sammen på afstand’, er det nu endelig blevet tid til ’sænke skuldrene og begynde at finde smilet frem igen’, som statsministeren udtrykte det på det foreløbigt sidste coronapressemøde. Og i KFS er det helt store smil fundet frem! Efter at have holdt coronapause de sidste to år, er det en stor velsignelse og glæde endelig at kunne proklamere: Påskelejr er tilbage! Den 9.-13. april byder vi igen studerende, gymnasieelever, sabbatsårs-KFS’ere og alt derimellem velkommen til fem dage i Skanderborg fyldt med alt det bedste, KFS har at byde på. Aftenmøder med frigørende forkyndelse og lovsang. Bibeltimer, der tager os med på rejse ind i Ordet og troen. Det store KFS-fælleskab, der samler os på tværs af både hverdag, studieliv, kirker og trosrejser. Hyggelige aftener (og nætter for nogens vedkommende) med caféer, spil, musik og ’vi-snakker-natten-væk’-stemning. Alt sammen centreret om Jesus og det herlige evangelium, der prædikes i påsken – Han er opstået!

En stor del af KFS-historien for mange For Peter Bjerre, lejrchef og sekretariatsleder i KFS, er det stort endelig at kunne byde velkommen til Påskelejr igen. For de store lejre og det særlige KFS-fællesskab, der opstår, har en helt central plads i KFS, fortæller han: ”Det føles som en menneskealder siden, vi sagde ’Vi ses på næste års Påskelejr.’ Der skulle gå tre år i stedet, og det er lang

tid i KFS. For de nuværende 3.g’ere er det her første gang, vi har mulighed for at invitere dem med på Påskelejr. Og for mange studerende, er der næsten gået en hel bacheloruddannelse siden sidst. Så det er svært at få hænderne ned i øjeblikket! Påskelejr har en central plads i KFS’ arbejde, for det er her, vi bygger bro mellem de studerende på tværs af gymnasier, videregående uddannelser og lokale KFS-grupper for at samles i det store KFS-fællesskab. Der sker noget helt særligt, når vi mødes så mange forskellige mennesker og træder ind i et fællesskab omkring det at ville ’kende Jesus og gøre Jesus kendt’. Det ved vi har haft afgørende betydning for rigtig mange KFS’eres trosvandring gennem tiden, så det er en velsignelse af de store, at Påskelejr nu igen er tilbage.”

Temaet er: ”Fra Gud” Den røde tråd for dette års Påskelejr bliver temaet ”Fra Gud”, og sammen vil vi gå på opdagelse i nogle af de helt store spørgsmål: Hvad vil det sige at være sendt fra Gud? Og hvor er vi sendt til? Jesus siger ’gå’, men hvad skal vores fødder pege på? Familie, venner eller Peru? Studiet eller kirken? Hverdag, eventyr eller? Det er let at blive rundtosset midt i dagligdag, store oplevelser og Jesu kald til mission i al verden. Vi fristes indimellem til at hviske: ”tak for befalingen og de flotte ord, men jeg står på perronen og kan ikke finde vej længere! Det er den hvisken, vi sætter lyd til på årets Påskelejr! Sammen vil vi gå på opdagelse i, hvad det betyder for os, at vi i livet, hverdagen og missionen er – ”Fra Gud” Vi glæder os – virkelig meget – til at være sammen med jer og til Påskelejr 2022!

Praktisk information Hvornår: 9.-13. april Hvor: Skanderborg-Odder Uddannelsescenter Pris: 670 kr. (10% rabat for medlemmer) Tilmelding: kfs.dk/tilmelding (OBS. tilmeldingsfrist 27. marts) Læs mere: paaskelejr.dk

KFS NYT

Oplev velsignelsen af sommerens Assist D. 27. juni til 3. juli 2022 er Assist tilbage med højt humør og stærkt arbejdsfællesskab – og du er inviteret! Hvad er Assist? Det er en lejr, hvor en lille flok studerende fra hele landet samles om fællesskab og praktisk arbejde i Hillerød i samarbejde med Grønnevang Kirke. Det gode fællesskab skabes både blandt de studerende, hvor vi hurtigt kommer ind på hinanden og danner nye relationer, og fællesskabet i Grønnevang, hvor vi skaber glæde ved at hjælpe og bidrage i lokalområdet. Det bliver en uge, hvor vi kan bruge vores kroppe i ude i solen og skabe smil og taknemmelighed gennem lugning, hækkeklipning, maleropgaver og gode samtaler. Arbejdesfællesskabet giver en hel særlig stemning, som skaber rammer for snak og sjov og et pusterum efter eksamenstiden. Efter arbejdsopgaverne tager vi på tur, spiller fodbold, hører oplæg, ser film, bader, spiller spil, eller ligger bare og slapper af sammen. Uanset om du er garvet i havearbejde og rengøring eller aldrig før har klippet en hæk, er din indsats budt velkommen og højt værdsat. Mange af deltagerne kommer fra KFS, men også andre studerende og lokale unge, som synes, det er meningsfyldt, kommer. Det er sjovt, billigt, inspirerende og en nem måde at snuse til diakoni eller frivilligt arbejde. Så her en klar opfordring til at melde jer til, og tage venner med! Det bliver både givende

for dig og de skønne folk i Grønnevang og er en uovertruffen start på sommerferien. Klik ind og læs mere på kfs.dk/assist og reservér din plads senest d. 27. maj på kfs.dk/tilmelding. Som tak for indsatsen har Grønnevang gjort det ekstremt billigt, så det kan næsten ikke betale sig at blive hjemme. Vi glæder os til at se dig!

Savner du udrustning til at snakke om tro – kom med på: SOLID Synes du også nogle gange, at det er svært at snakke om tro? Oplever du også at blive udfordret af de mange spørgsmål og indvendinger mod kristendommen? Og kunne du i det hele taget bare godt tænke dig inspiration til at følge Jesus i din hverdag? Uanset hvad dine svar er på ovenstående spørgsmål, er du i hvert fald inviteret med på KFS’ udrustningslejr Solid. Lejren hedder Solid, fordi vi tror, at alle mennesker har brug for et solidt grundlag og fundament at leve deres liv ud fra – og at kristendommen kan være et sådant grundlag. I løbet af lejren vil vi undersøge, om den kristne tro er solid; giver den mening, og er det overhovedet rationelt at tro? Vi vil også sætte fokus på, hvordan vi have Gud med i vores hverdag, også når det kan være udfordrende, og vi kan opleve tvivl. Og endelig vil vi inspirere hinanden til, hvordan vi kan snakke om vores tro på en god og naturlig måde med vores klassekammerater. Der vil selvfølgelig også være tid til hygge, fællesskab og til at lære KFS’ere fra hele landet at kende. Vi håber at se dig!

Hvem: Dig, der er i gang med en gymnasial uddannelse eller blev færdig i sommer Hvor: LTC, Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Hvornår: 25-29. maj 2022 Tilmelding: kfs.dk/tilmelding Pris: 450 kr., 395 kr. for KFS-medlemmer

KFS NYT

En Gud du kan føle på

TEMA

Hvorfor valgte den hellige og ophøjede Gud at virke gennem det fysiske og endda blive fysisk i Jesus? Fordi Gud elsker os. Med afsæt i Det Gamle og Nye Testamente og den fysiske verden som vi lever i, fortæller sognepræst Jesper Bacher os om den forunderlige Gud, som vi kan røre ved - også i dag. Jesper Bacher, sognepræst i Hillested Sogn, Skørringe Sogn, Vejleby Sogn og Tirsted Sogn, jeba@km.dk

Det nye Testamente – En Gud der blev kød Kan man røre ved Gud? Det kan umiddelbart lyde som et underligt spørgsmål. Vi kan røre ved mennesker, ting og dyr, men Gud er jo Gud, højt ophøjet, fornem og hellig. I coronatiden har vi lært at holde afstand til hinanden og undgå unødige berøringer for at mindske smittefaren, men afstand kan også være udtryk for social respekt og ærbødighed. Hvis jeg møder dronning Margrethe, er min første indskydelse ikke ligefrem at falde majestæten om halsen. Det skulle hendes livvagter nok forhindre, men jeg ville også være forhindret af min agtelse for dronningen. Hvis man er heldig, kan man dog udveksle et håndtryk med dronningen under ordnede forhold. Men hvad med den himmelske majestæt, kongernes konge, herrernes herre, som bor i et utilgængeligt lys, som det hedder i 1. Timotheusbrev kapitel 6, vers 15-16? Ja, det kunne næsten lyde som majestætfornærmelse eller blasfemi at tænke Gud som en, man kan røre ved. ”Gud er ånd” hedder det i Johannesevangeliet kapitel 4, vers 24, og gør man ånden materiel, fysisk og håndgribelig, gør man vold på ånden. Ja, det er den tankegang, som ligger bag dyrkelsen af ting og billeder i Guds sted. Lidt pænere sagt er det udtryk for primitiv religion, mere kontant udtrykt er det simpelthen afgudsdyrkelse. En avanceret, tænksom og andægtig religiøs tankegang må derimod se det spirituelle som hævet over det materielle, over tid og sted, kød og blod, ting og sager. Ikke desto mindre begynder 1. Johannesbrev kapitel 1, vers 1 på denne måde: ”Det var, som var i begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord” (Min kursivering). Livets ord er Jesus Kristus, Guds egen søn, og hvem der rører ved Jesus, rører ved Gud. Som Jesus selv siger det i Johannesevangeliet: ”Den, der har set mig, har set Fade-

ren” (kapitel 14, vers 8) og ”Jeg og Faderen er ét” (kapitel 10, vers 30).

Den urørlige kom helt tæt på I Jesus overskred Gud alle religiøse urørlighedszoner og indlemmede os i sin intimsfære ved at blive et menneske, som andre mennesker kunne tage og føle på. Det strider da også så meget imod almindelig religiøs og monoteistisk tankegang, at det kan ses som blasfemi. Jøderne ville stene Jesus for bespottelse, da han erklærede sin enhed med Faderen. Retten til gudsbespottelsen er også retten til Kristusbekendelse, selv om Kristusbekendelsen ret beset er det stik modsatte. Det blot være sagt som et lille nota bene til den, som måtte føle sig fristet til at beskære ytringsfriheden af hensyn til den religiøse følsomhed. Der er naturligvis tale om det, man også kalder inkarnation, at ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og det er med god grund, at den kristne forfatter G.K. Chesterton engang skrev, at: ”kristendommens sjæl ikke er en sjæl, men et legeme”. Jævnligt høres den kritik og det savn, at kristendommen skulle mangle krop. I hvert fald dens vestlige og protestantiske varianter. Men centrum i al kristendom er dog, at Gud fik krop i Jesus Kristus. Man kan så mene, at den tro ikke viser sig tilstrækkeligt i kirkens liv, men så sandt som, at Gud fik krop i Jesus, er det heller ikke noget, man kan føle sig til. Det er og bliver en trossag. Bødlernes hænder rørte også ved Jesus, men de mente ikke, at de rørte ved Gud, men snarere at de gav en dødsdømt forbryder sin velfortjente og hårdhændede behandling. Der var ganske vist en officer, som kom på bedre tanker, men han var, så vidt vi ved, en undtagelse (Se Markusevangeliet kapitel 15, vers 39). Inkarnationen er kulminationen på Guds inddragelse af den fysiske verden i sin frelsesplan. Før det er der talrige gammeltestamentlige eksempler på, at Gud rører mennesker gennem det fysiske (se næste afsnit), men da Gud blev menneske, blev Gud selv genstand for menneskers berøring. Man

I Jesus overskred Gud alle religiøse urørlighedszoner og indlemmede os i sin intimsfære ved at blive et menneske.

TEMA

kan også sige, at Gud tidligere virkede fysisk, men i Jesus blev han fysisk uden – det er afgørende at have med – at reducere sig selv til fysik. Gud er Fader, Søn og Helligånd, højt hævet over os og dog med begge ben på jorden, kød og blod i Jesus Kristus som en af os og dog Ånd og mere end kød og blod.

Vi kan stadig røre Gud Men, er der måske nogle, som vil sige: Inkarnationen fandt jo sted i en fjern fortid. Ordet blev kød for over 2000 år siden, og selv om disciplene kunne røre ved Gud i Jesus, så er det ikke en mulighed for os i dag. Men det er ikke rigtigt. Vi rører faktisk ved Gud, når vi går til alters. Vi rører ved livets ord i den hellige nadver, for nadveren er ikke bare en henvisning til Jesus, men Jesu nærvær midt iblandt os. Ja, faktisk kan det siges, at Jesus reinkarneres under hver eneste nadver, ikke i kød og blod, men i brød og vin. ”Dette er Jesu Kristi legeme” og ”Dette er Jesu Kristi blod” skal tages for pålydende. Som Grundtvig siger det: ”Tag vor Herre på hans ord. Nyd ham ved hans nådebord!” (i salmen ’Herre! Hvor skal vi gå hen?’). Man tager Herren på Ordet, der blev kød, når man modtager brød og vin som hans legeme og blod.

Det gamle Testamente – Gud i tingene Det er en rød tråd i Det Gamle Testamente, at Gud virker i ting og fysiske fænomener, men samtidig er det også en rød tråd, at ingenting må guddommeliggøres af mennesker. Herren er hellig, og det er der ikke andet, der er. I hvert fald ikke på samme måde og til stadighed. Ikke tilfældigt understreges det i det andet bud: ”Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst i himlen eller nede på jorden eller i

Gud virker gennem ting og fysiske fænomener, men tingene må ikke gøres til genstand for selvstændig dyrkelse.

vandet under jorden.” (2. Mosebog kapitel 20, vers 4-5). Gud må altså ikke tingsliggøres, for menneskers gudebilleder er karikerede og bespottelige. Og det er ikke ved at hengive sig fysisk, at mennesker møder det guddommelige, som det er tilfældet i den hedenske frugtbarhedskult. Sanselighed er ikke sandhed, og israelitterne skoses på det voldsomste, når de forfalder til den tankegang og praksis. Som det hedder hos profeten Hoseas: ”For horeånden fører dem vild, de horer sig bort fra deres Gud” (Hoseas’ bog kapitel 4, vers 12). Det hindrer imidlertid ikke, at Gud virker gennem ting og såre håndgribelige fænomener. Mennesker skal ikke bryde sig om at gøre sig nogle gudebilleder, mens Gud derimod gør frit brug af de forskelligste ting, når han skal manifestere sig for mennesker. I den spøjse afdeling hører vi om dengang, Herren åbnede munden på Bileams æsel (4. Mosebog kapitel 22, vers 28). Vel kan det siges, at æslet talte med ord, ikke med sin fysik. Alligevel kan historien henregnes til Guds brug af det fysiske, for det var dog kræets fysik, som gjorde dets tale så forbløffende. Uden at æsler af den grund er blevet hellige køer i kristenheden. Om end vi stadig tror, at Gud hver søndag åbner munden på æsler i kjole og krave. Man kan også pege på kobberslangen i 4. Mosebog kapitel 21, vers 4-9. Moses fik besked om at lave en kobberslange, og når israelitterne så på den, blev de helbredt for de dødelige slangebid, der ellers var en straf for folkets vantro. Kobberslangen var dog ikke hellig i sig selv og besad ingen magiske kræfter, og da israelitterne senere i kongetiden tændte offerild for kobberslangen, lod Kong Hizkija kobberslangen slå i stykker (2. Kongebog kapitel 18, vers 4).

Kun Jesus indfanger Gud helt Gud virker gennem ting og fysiske fænomener, men tingene må ikke gøres til genstand for selvstændig dyrkelse. Man kan også fremhæve templet, hvor Gud lovede, at han ville tage bolig midt blandt israelitterne. Men samtidig udgjorde templet ingen begrænsning for Gud. I templet var Gud nær, men han var ikke bundet til templet. Som Kong Salomon sagde ved indvielsen af templet: ”Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget!” (1. Kongebog kapitel 8, vers 27). Og det sker da også, templet bliver ødelagt i 587 f.Kr. og senere igen i år 70. Templet blev brugt for en tid for så at blive forladt af Gud og mennesker. Templet bliver således et billede på, hvordan Gud bruger det fysiske, uden at det fysiske indfanger Gud og opnår en status af permanent hellighed. Det er netop kun Jesus, som gør det, for Jesus kom ikke bare med et Guds ord. I Jesus kom Gud.

I dag – Gud i verden Men hvad med i dag? Bruger Gud stadig det fysiske til at henvende sig til mennesker? Skal vi gå til gudstjeneste, for 22

TEMA

at vi kan høre Guds ord og se hans ydre tegn i dåb og nadver, mens verden i øvrigt er tavs om Gud? Selvfølgelig skal vi gå til gudstjeneste, men Gud taler også gennem verden og viser sig i verden, men vi kan ikke rigtigt høre og se ham, hvis vi ikke først har hørt hans ord. Der er nogle mennesker, som mener, at de møder Gud bedre i naturen end i kirken, men så forveksler de naturen med Gud. Og selv om naturen er smuk og betagende, så der er ikke meget evangelium i den naturlige junglelov. Men møder vi vores omverden i lyset af ordet, så kan vi også se og høre Gud i naturen og kulturen. Der er et smukt sted i Apostlenes Gerninger, hvor apostlene Paulus og Barnabas prædiker i Lystra og siger, at Gud ”har vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerte med glæde.” (kapitel 14, vers 17). Apostlene kaster lys over livet og gør gældende, at Gud har vidnet om sig selv i menneskers hverdag, ja, hver gang deres hjerte har været fyldt med glæde. Det krævede ganske vist det forkyndte ords lys, for at det lys kunne gå op for folk i Lystra, men den, som har hørt ordet, ser verden i et nyt lys.

Den fysiske verden som et vidne I 1941, ikke ligefrem noget jubelår for Danmark eller menneskeheden, udgav den danske teolog og sognepræst Regin

Templet bliver således et billede på, hvordan Gud bruger det fysiske, uden at det fysiske indfanger Gud og opnår en status af permanent hellighed. Det er kun Jesus, som gør det.

Prenter en artikel, som han kaldte ”Sakramentalt livssyn”. Normalt anvender vi ordet sakramente om de hellige handlinger i form af dåb og nadver, men Prenter bruger ordet sakramente i en udvidet betydning om ”enhver synlig ting, som er i stand til som en lignelse at tale til os om den usynlige, åndelige virkelighed”. Og det kan være alle ting, intet er for stort og intet for småt. Det handler om at se på Guds skabning og finde hans spor, ikke for at lære Gud bedre at kende ”for troen kender i Jesus Kristus Gud så godt, som et menneske kan kende ham, men for bedre at kunne takke ham”. Så vidt Prenter, og i det lys kan hele verden synge lovsang til Gud. Det er ikke nogen ren og fuldtonet lovsang, der er mange mislyde i syndens verden og vores eget sind, men det ændrer ikke ved, at de mindste hverdagsglæder, et solstrejf, en venlighed, en skønhed eller en pudsighed, også har lovsang i sig for det troende øre og det åbne hjerte. Men det gælder ligeledes, at Gud vidner om sin vrede og dom i fysiske fænomener og hændelser, så lovsangen blandes med straffetale. Guds dom kan også ses i verdens gang, uden at vi skal forveksle verdens domme med Guds endelige dom, ensidige sætte os selv på dommersædet, men vi ved, at der høstes bitter frugt af synden både i vores eget liv og i samfundslivet. Vi ved, Gud ske lov, også at mest af alt og med evig gyldighed høster vi det, som Jesus har sået for os. Vi ligger ikke, som vi har redt, men som Jesus har lidt. Jo, Gud taler gennem verden for den, som lever med sit ”hjertes øjne oplyst” med en anden smuk formulering fra Efeserbrevet kapitel 1, vers 18. Ikke fordi vi skal se verden i et rosenrødt skær og konstant rende rundt med saligt smil, ej eller fordi vi skal se alt i et mismodigt skær og konstant rende rundt med bedemandsminer, men fordi vi i Ordets lys kan se Ordet blive kød både til trøst og til tugt i mangfoldige ting og fænomener. Ikke så klart, permanent og saliggørende, som det skete i Jesus Kristus, men nok til at vække glæden, løfte lovsangen og nok til at kalde til bod og mane til gudsfrygt. Se og hør, at verden vidner om Herren, din Gud! ■

TEMA

Vi må sanse Gud Af David Rejkjær Knudsen, stud.theol., david.rejkjaer.k@gmail.com

Bibelvers: "Smag og se, at Herren er god" Salme 34, vers 9 Gud skaber. Hver gang hans ord frembragte, det han havde sagt, så Gud, ”at det var godt”. Da Gud skaber mennesket i 1. Mosebog kapitel 2, placerer han det i Edens have, hvor han lader ”alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem.” (vers 9). Gud skaber en verden, hvor han gør vores sanser relevante. Vi har en næse, fordi der findes dufte – dem kan vi bruge til at bringe os i forventning om den tærte, som er i ovnen, og endda til at vejlede os om, hvornår den er færdigbagt. Den samme næse kan meddele os, at mælken ikke er lige så frisk, som den var i forgårs, og muligvis kan forårsage lidt maveproblemer ved indtagelse. På samme måde med smagsløg, øjne, ører og følesansen. Verden er skabt for os, og vi for den – vi passer sammen. Vi er udstyret med fornuft og sanser, og dem må vi få lov til at lege med – både i sandkassen og i forelæsningslokalet. Frygt ikke, når din fore-

læser går i gang med at benytte fransk postmodernistisk hermeneutik eller undervise i kvantemekanik. Gud er stor nok. Han forsvinder ikke eller bliver mindre ved, at vi overvejer nye ting. Gå ind i nye tanker og overvejelser. Gud vil gerne gå med os, når vi opdager nyt i hans skaberværk. Det kan dog være, at vi ender i akademiske blindgyder, hvor vi må være ydmyge i de akademiske konklusioner, vi drager. Eller den teoretiske leg er vokset os over hovedet. Da er det vigtigt, at vi ikke går alene med vores tanker. Vi er en del af et større fællesskab, som vi gerne må invitere ind i vores overvejelser. Og alle dens konsekvenser. Nogle gange er en pause fra grublerierne på sin plads. Ligesom vi nogle gange havde brug for en pause fra legekammeraten, efter at han havde trampet sandslottet i stykker. Vi må trække vejret og hvile i, at Gud stadig har sin hånd under os. Der er ingen grund til at forkaste Gud, blot fordi vi fik defineret ham for lille i første eller anden omgang. Meget teologi er blevet udtænkt i fornuften, og det er på mange måder

godt. Vi kan læse og forstå og forsøge at forklare sammenhænge i Guds ord. Hvordan han relaterer til os, og vi til ham. Det er super! Men, hvis det er den eneste måde, vi eksisterer og relaterer som mennesker, så har vi afkortet os fra en del af Guds skaberværk. ”Smag og se, at Herren er god.” Med afsæt i, at Gud har skabt denne verden og sagt, den er god, har vi invitationen til at være i skaberværket, som vi er; med hud og hår. Nyde naturens symfoni, fuglefløjt, solopgange, havets brusen, duften af regnvåd asfalt, nyklippet græs og synet af den falmende skov. Med andre ord; Gud lod sig inkarnere og bekræftede derved skabningens værdi. Jesus talte, så og rørte for at møde sin skabning, der hvor det var. Han valgte at komme helt tæt på os med sanserne. Vi er værd at dø for, så vi blandt andet kan sanse Gud og hans skaberværk i en evighed. ■

TEMA

På bjerg-flækker-og-mød-seje-montenegrinere-tur til et fantastisk land: LTC-rapport fra Montenegro Af Maja Offersgaard og Jeppe Hagelskær, LTC’ere

Som LTC’er får man brugt kvalitetstid i Ødsted, men vi sidder ikke fast i den lille flække. Vi tager nemlig rundt i landet på teamperioder, og vi tager også endnu længere væk! I løbet af ni måneder på LTC er der tre udlandsrejser til henholdsvis Montenegro, Grønland og Israel. I november var vi i Montenegro. Her samarbejdede vi med EUS, som er det montenegrinske svar på KFS. EUS og KFS har over mange år haft et gavnligt samarbejde, og vi tog Rebekka, KFS’s gymnasiesekretær i Østdanmark, med på vores tur som vores helt egen Montenegro-kender. Hendes kærlighed til landet smittede! Desuden havde vi Kristina, KFS’s herlige studentermedarbejder i Vest- og Sønderjylland, med som rejseleder. Det var en skøn tur med smukke bjerge i baggrunden og en masse spændende møder med montenegrinske studerende i forgrunden. I Nikšić, Montenegros næststørste by, ligger en stor afdeling af Montenegro University, og her var vi flere gange, hvor vi havde en stand om Danmark, der dannede ramme for det sjove kulturmøde mellem os og montenegrinerne. Den montenegrinske kultur adskiller sig fra den danske på mange måder. F.eks. ville montenegrinerne kalde sig selv for dovne og højlydte – vi oplevede dem dog mere som meget åbne og hjertelige. Det var overraskende, at mange af de studerende kendte lidt til Danmark, der ellers ligger 2000 km fra Montenegro. De snakkede om vikinger, H.C. Andersen og danske øl, og der var sandelig også en, der kendte Brøndby IF. Ud over vores standbesøg på universitetet stod vi også for forskellige aftenarrangementer i samarbejde med EUS. Til Danish 26

KFS NYT

Evening fortalte vi de fremmødte studerende om Danmark, og hvad vores tro betød i vores liv. Undervejs i programmet var der også tid til forskellige ryste-sammen-lege og Lego-byggeri, og aftenens højdepunkt blev det halvspontane floor, der opstod, da vi viste montenegrinerne sangen ”Gutterne”. Senere på ugen var vi også med til EUS’ bibelstudie, hvor vi havde inviteret mange af de studerende, som vi havde mødt på universitetet i løbet af ugen. Det var en spændende aften med mange åbne samtaler om tro, der også blev taget videre med ud på baren Propaganda, der var den hyggeligste bar i Nikšić. Det var også her, vi en aften holdt koncert, og det var festligt! Her blev der hygget i lange baner, og aftenen bød på alt fra sange om Jesus, jodling og Rasmus Seebachs ”Øde Ø”. LTC-koncerten på Propaganda er blevet en tradition, som mange i Nikšić ser frem til hvert år. EUS var meget taknemmelige og opmuntrede af vores besøg, fordi samarbejdet med KFS giver dem nye kontakter til de unge på universitetet. For os LTC’ere var det en meget lærerig tur med spas og løjer i litervis. Vi flækkede rundt i bjerge og besøgte Kotor, den sejeste piratby! Når du læser dette, så er vi i gang med vores næste rejse: Grønland here we come! Det glæder vi os virkelig til! Her har vi fået lov til at være med til noget af det grønlandske KFS-arbejde. Vil du også opleve Montenegro, Grønland og Israel indefra? Så overvej da lige om LTC er noget for dig!

Lad tilbedelsen få krop Redaktionen har i tidens løb ikke været kropsforskrækkede. Vi har kigget i gemmerne og genudgiver nu Helene Lindbergs velskrevne og sanselige artikel fra marts 2019 om at lade tilbedelsen få krop. Helene Lindberg, par- og familieterapeut, www.helenelindberg.dk / www.integreretkvindeterapi.dk

For lidt under 17 år siden satte jeg for første gang mine fødder i en afrikansk kirke. Den kropslige spiritualitet og tilbedelse, jeg mødte der, vækkede en glæde og genkendelse indeni mig. Som en uudtalt længsel, der øjeblikkelig blev mødt. Det var ikke en

inspiration udefra, men nærmere en genklang af dét, som allerede boede i mig. Som barn husker jeg, hvordan fornemmelsen af Guds nærvær vakte en instinktiv trang i mig til at give et kropsligt gensvar til Guds tilstedeværelse. I dag kender jeg dette Guds I TIDEN

nærvær som Helligånden og kan nu identificere, hvordan han rører og bevæger min krop såvel som mit sind og min ånd. Jeg vil forsøge at uddybe denne erfaring. Allerhelst ville jeg foretrække at stå overfor dig, krop til krop. Helt menneske til helt menneske. Hver især er vi skabte, allerede forbundet, flettet sammen som ét menneske af krop, sind og ånd. At tilbede Gud med min krop sker hver gang, min sjælelige og åndelige tilbedelse får kropslige udtryk. Herigennem erkender jeg forbundetheden og helheden i mit inderste væsens væren, og min lovprisning kommer fra et dybere sted.

Sindets tilbedelse Mit sinds tilbedelse er en udøsning af mit hjerte. Jeg erkender og overgiver tankemønstre, ubehag, afmagt, frygt og længsel, glæde og begejstring, lyst og nød, selvoptagede følelser og adfærd knyttet hertil, så at sige mit væsens tilstand. Alt dette udøser jeg i tillid til, at Gud ikke ringeagter et sønderbrudt hjerte, men nådigt modtager mig.

Åndens tilbedelse Min ånds tilbedelse og lovprisning er en forening med Guds Ånd. Jeg inviterer Helligånden ind i mit liv ved at overgive mig til hans vejledning, rensende ild, bevægende vind, nærende trøst og hans 28

I TIDEN

åbenbaring af dét, som adskiller mig fra erfaringen af Guds kærlighed og renhed.

Træk vejret Min krops tilbedelse er en erkendelse af, at jeg ikke tilhører mig selv, at jeg er frikøbt, og min krop er hellig for Gud. Selve min vejrtrækning er manifestationen af Guds liv i mig – mit liv i Gud. Konkret byder jeg min vejrtrækning velkommen; jeg byder livet velkommen, Gud velkommen i mig. Mange kender til at have en overfladisk vejtrækning, der kun når til brystet (hvilket kan have mange årsager). Den overfladiske vejrtrækning kan lukke af for

Min krops tilbedelse er en erkendelse af, at jeg ikke tilhører mig selv, at jeg er frikøbt, og min krop er hellig for Gud.

den kropslige overgivelse og tilbedelse. Ligesom vi kan lære vores mund at sige, hvad der er i hjertet, kan vi lære at trække vejret dybt og herigennem åbne op for Helligåndens berøring til uberørte eller aflukkede dele af kroppen. Min erfaring er, at vejrtrækningsøvelser åbner op for både smerter og glæder, som er tilstande i sjæl og ånd, men lagret i kroppen.

At tilbede med kroppen Med vejrtrækningen kan jeg også lettere åbne mig fysisk gennem forskellige kropslige bevægelser, der understøtter og forstærker min sjælelige og åndelige lovprisning og tilbedelse. Det være sig stillestående stillinger eller hvilepositioner, langsomme, rolige eller hurtige, dynamiske bevægelser, der åbner op omkring hjertet, brystet, solar plexus, halsen, nakken, skuldrene, maven, hofterne med videre. Bevægelser, der arbejder med alle led i kroppen. Det kan være ekspressive, eksplosive, kraftfulde bevægelser, der berører og aktiverer kroppens kreativitet, kraft, køn og følelser relateret hertil. Dansende bevægelser i forskellige tempi, tramp, hop, klap, spark, svingende bevægelser og meget mere. Gennem ovenstående har jeg erfaret, hvordan frygt, sorg, jubel, glæde, traume, længsel, seksualitet med mere kan afsløres og berøres af Guds ånd.

Med et barnligt hjerte Vi ser ofte mange af ovenstående bevægelser spontant udtrykt hos børn. Desværre er det hos mange unge og voksne afmonteret eller gjort skamfuldt – og sjældent en del af vores lovprisning til Gud. Jesus siger, vi skal blive som børn igen. Jeg længes efter at være et voksent menneske, der tilbeder Gud med ”et barnligt hjerte”: tillidsfuldt, spontant, legende, frit, filterløst og kreativt. Når jeg med min krop gør det, erfarer jeg lægedom til mit hele menneske, samhørighed med min himmelske Far og frihed, heling og genoprettelse til min kvindelighed, seksualitet og kreativitet. Omend jeg ser en udfordring i at integrere hele mennesket i danske, kristne kontekster, er det for mig blevet uundgåeligt at lovprise og tilbede Gud uden at inddrage både krop, sind og ånd. Dertil har jeg en livsvision om at skabe rum for at tilbede og relatere til Gud med vores kroppe såvel som med vores sind og ånd.

At lytte med kroppen Udover de nævnte kropslige udtryk er det betydningsfuldt for mig, hvorledes jeg nærer, stimulerer og lytter til min krop ernæringsmæssigt, seksuelt, i relation til søvn, hvile og afspænding. I

Jeg længes efter at være et voksent menneske, der tilbeder Gud med ”et barnligt hjerte”: tillidsfuldt, spontant, legende, frit, filterløst og kreativt.

forhold til disse områder er jeg nysgerrig og undersøgende på, hvordan Gud ser på det. Inspireret af Romerbrevet kapitel 12, vers 2, er jeg optaget af at lade mig forvandle af Guds Ånd og ikke tilpasse mig denne verden. Jeg tror, at mange krops- og sundhedsidealer har rødder i usunde (ugudelige) selvbilleder og menneskesyn, der ikke afspejler mennesket – mand og kvinde – skabt i Guds billede. Jeg er nysgerrig og optaget af, hvorledes Gud kan præge vores selvbillede, seksualitet og respekt for egen krop – sådan at vi nærer og lytter til kroppen ud fra det perspektiv, at vi er hellige templer, skabt i Guds billede, som mand og kvinde, en refleksion af Guds væsen.

At ære kroppen er at tilbede Gud Når jeg elsker og ærer min krop som noget helligt, tilbeder jeg Gud. Konkret ved at behandle min krop kærligt, sundt og respektfuldt, tage mig af den, lytte opmærksomt til dens grænser og med åndens hjælp åbne op, hvor brudthed behøver lægedom. Når vi forenes med Gud, forenes vi også med Guds billede af os og dermed med os selv. Herigennem formes vi til at indgå i sunde relationer til andre, hvor vi i respekt og kærlighed gennem vores relationer og livsførelse tilbeder og ærer Gud. ■ I TIDEN

I Metas billede Fast kronik:

Er det fedt at være sammen med alle når som helst, at teleportere sig til alle steder og opleve alt, hvad man kunne tænke sig? Er det ultimativt ubegrænsede der, vi finder vores lykke? Vores nye kronikskribent Jonathan O. Rasmussen ser på tre højaktuelle spørgsmål om identitet, som fremtidens virtual reality får os til at stille. Af Jonathan Oehlenschläger Rasmussen, stud.theol., jonathanduck@hotmail.dk

Meta-hvad-for-noget? Metaverset kommer! Det vakte en del opmærksomhed, da Facebooks stifter Mark Zuckerberg i efteråret meddelte, at Facebook skifter navn til Meta. Navneskiftet markerer Zuckerbergs vision om nu at gå all-in på skabelsen af Metaverset, en slags internettets version 2.0. Hvad det så lige er og bliver for en størrelse er svært at sige; Metavers-idéen er ikke Zuckerbergs, mange andre aktører gør sig også tanker om og arbejder på metaverset, og hele projektet er stadig enormt hypotetisk, ligesom det bygger på endnu ikke udviklet teknologi. En knap halvanden times Youtube-video, hvor Zuckerberg præsenterer projektet, giver dog en god fornemmelse af, hvad Facebooks, nu Metas, visioner er for den fremtid, der venter os. Zuckerberg kalder metaverset for et ”embodied internet”. Metaverset vil give dig følelsen af reelt at være fysisk til stede i rummet med andre mennesker, selvom du bare sidder alene derhjemme i din stue. Helt centralt står her sammenblandingen af den fysiske og den virtuelle verden. Således kan man, mens man sidder derhjemme, som et andet slags Star Wars-hologram være til stede ved en fysisk koncert og have oplevelsen af virkelig at være der. Eller man kan have oplevelsen af at være til et fysisk møde med sine kolleger, selvom man egentlig blot sidder på sit 30

I TIDEN

hjemmekontor. Zuckerberg forestiller sig også, hvordan metaverset bliver et slags Virtual Reality-univers, hvor vi kan skabe egne verdener, og at en stor del af vores socialliv og arbejdsliv kommer til at udfolde sig i metaverset. Her vil vi repræsentere os selv gennem såkaldte avatarer. Et virtuelt jeg, som vi selv kan forme, som vi ønsker det. Og med et enkelt klik kan vi teleportere os lige der hen i metaverset, hvor vi vil.

Identitet i lyset af Meta Metavers-visionen rejser et væld af spørgsmål, som er relevante at reflektere over – som menneske, som demokratisk samfunds-

Metaverset vil give dig følelsen af reelt at være fysisk til stede i rummet med andre mennesker, selvom du bare sidder alene derhjemme i din stue.

borger og som kristen. Jeg vil imidlertid blot komme med en enkelt refleksion: Hvad gør det ved måden, vi anskuer os selv på som mennesker? Identitetsspørgsmålet er et af de vigtigste og mest diskuterede emner i vores tid, og metaverset spiller lige ind i den debat. Jeg vil pege på tre områder indenfor identitetsspørgsmålet, hvor metaverset for mig at se trækker tråde. For det første: Konstruktivisme. Den konstruktivistiske bølge præger på godt og ondt den vestlige verden, og metaverset kan ses som en forlængelse af det. Man har snakket om Instagram-virkeligheder, hvor mennesker på de sociale medier iscenesætter en identitet, der på én gang både er dem selv og ikke er det. Metaverset tager steppet videre med konstruerede avatarer og kan rejse endnu flere spørgsmål om, hvem og hvad, der er mit egentlige jeg, og om det kan adskilles fra mit digitale jeg. For det andet: Kropslighed. Den svenske retræteleder Magnus Malm hævder, at vores tid og i særdeleshed digitaliseringen er udtryk for moderne gnosticisme. Gnosticismen var en kættersk strømning i oldkirken, der blandt andet var kendetegnet ved en stærk krop/ånd-dualisme, hvor man underbetonede kroppen. Om end det måske er en tilsnigelse at kalde metaverset gnostisk, er det dog tydeligt, at det er præget af en eller anden form for adskillelse fra kroppen: Hele pointen er jo netop, at oplevelserne ganske vist føles kropslige og fysiske, men egentlig ikke er det; jeg er ikke til stede med min krop til koncerten, hvor meget det så end føles sådan. Det rejser spørgsmål om, i hvor høj grad mit egentlige jeg og min oplevelse af verden er bundet til min krop. For det tredje: Begrænsninger. Teleportering er et nøgleord for Metavers-visionen, hvor mennesket hverken er begrænset af tid eller sted: Således kan man med et klik teleportere sig lige derhen, hvor man vil, når man vil; sågar også på tværs af tid, da visionen også er, at man skal kunne genoplive historiske tider,

som for eksempel det antikke Rom. Zuckerberg giver næsten religiøst udtryk for denne ubegrænsningens virkelighed: ”Isn’t that the ultimate promise of technology. To be together with anyone, to be able to teleport anywhere, and to create and experience anything?” Det rejser væsentlige spørgsmål, om hvorvidt grænser er et givet vilkår og et gode for mennesket.

Kristendommens korrektiver Jeg tror ikke, at der er grund til at dæmonisere metaverset. Det rummer mange muligheder, og ud fra et kristent synspunkt kan Zuckerbergs kreativitet og skaberønske måske også ses som et udtryk for menneskets gudsbilledlighed? Samtidig tror jeg dog, at det er vigtigt som Guds folk her i verden at lade kristendommens sandheder korrigere og svare på de identitetsspørgsmål, metaverset rejser. Således giver kristendommen en besindelse på, at noget er fast og givet: Menneskelivet er givet af Gud, og identiteten er noget, Gud giver, når han kalder hvert menneske sin elskede, værdifulde skabning. Desuden giver kristendommen en besindelse på kroppen: Kroppen er skabt af Gud som en integreret del af mennesket, og i inkarnationen giver Gud sit fulde og klare ja til kroppen ved selv at blive menneske. Ligeledes giver kristendommen en besindelse på det begrænsede: Mennesket er skabt begrænset, og det er godt, at det er sådan – det giver nemlig mennesket pladsen som menneske og Gud pladsen som Gud. Endelig giver kristendommen også en besindelse på, at vi ikke skal sætte vores egentlige håb til teknologien og de løfter, den giver; men tværtimod sætte håbet til ham, der engang vil skabe et langt bedre metavers, end Zuckerberg eller nogen andre kan forestille sig. Kristus kommer. ■

I TIDEN

Erfaringspræget tro Sans din identitet. Mærk efter dybt ned i maven. Det skal gerne føles rigtigt. Rigtigt for dig. Disse udsagn er selvfølgelig lidt karikerede, men ordlyden er nok ikke helt fremmed for dig som vestlig læser i det 21. århundrede. I denne artikel tygger Lars Malmgaard Jensen på, hvordan tidens forhold til følelser og erfaringer præger kirken. Læs med, når han her udfolder Bibelens frisættende modstykke til dette. AF Lars Malmgaard Jensen, stud. theol. og informationsmedarbejder i Norea Mediemission, larsj@hotmail.dk 32

TEMA

I hvilken grad spiller personlige følelser og oplevelser en rolle som troende? Vi har alle sammen nogle erfaringer i bagagen. Skal erfaringerne være definerende for min tro? Når det spørgsmål er aktuelt som aldrig før, skyldes det, at samfundet i dag er i en rivende udvikling, hvor århundreders fokus på det subjektive synes at kulminere. Idéhistorisk er der sket en udvikling i vesten fra en strengt naturvidenskabelig opfattelse af verden, hvor man betonede det ydres objektive karakter, til en eksistentialistisk og erfaringspræget verdensopfattelse, hvor individet ikke har en fast defineret kerne, men er i en stadig proces af kreativ skabelse. I dag ”genopfinder” vi konstant os selv, og identiteterne er blot masker, vi tager på ved forskellige lejligheder. Der findes stadig (måske særligt naturvidenskabelige) fortalere, der betoner virkelighedens objektive karakter, men kulturelt er vi i subjektivitetens tidsalder, hvor følelser, personlige erfaringer og en betoning af det autentiske er i højsædet. I sin mest ekstreme form ser vi det, når massive stemmer i medierne og kulturlivet anser køn (engelsk: gender) for at være en social konstruktion, som individet selv er herre over, uagtet ens biologiske køn (engelsk: sex). Det, der i 2022 er blevet mainstream, blev for bare ti år siden anset for ekstremt.

En erfaringspræget kirke Kristne kan i mødet med de yderliggående eksempler let komme til at tænke i et ”os og dem”, men den amerikanske tænker Carl Trueman peger i bogen The Rise and Triumph of the Modern Self på, at den underliggende tankegang påvirker alle, både de, der opfatter sig som kristne, såvel som alle andre. Det, vi møder i udfoldet grad i kønskonstruktivismen,

præger også mere konservative livssyn, herunder kristne. Det er den luft, vi indånder, og den måde vi anskuer virkeligheden på, i en grad, så vi ikke engang selv ser det. For nu at sætte skarpt på kirken: Når der i ny og næ tales om ”at elske Herren din Gud af hele dit hjerte,” opfatter de fleste af os det intuitivt som følelsen af at elske. Erfaringen. Hvad skulle det ellers være, fristes man til at spørge? Kristendom bliver reelt for mange reduceret til erfaringen af troens verden. Lidt firkantet sagt: lovsang opleves af mange som det sted, deres primære trosliv udfolder sig. Måske fordi det her i særlig grad opleves og føles sådan. Og i sig selv er det også godt nok! Problemet er, at hvis dét alene bliver kristenlivet, så kan troen føles mere end fjern mandag morgen, når lovsangssuset har lagt sig. En anden oplagt udfordring: Jeg har i flere omgange undervist om svære bibelske emner eller tekster, og ofte kan jeg se (og høre!), hvordan frustrationerne tårner sig op, fordi der synes at være et uoverskueligt og uoverstigeligt bjerg mellem teksterne og følelserne. Og nu har vi jo lært, at man skal være tro mod sig selv og adlyde sin følelser. Alt andet er jo nærmest usundt. En erfaringspræget kirke i forlængelse af vores samtid er altså ikke problemløs. Men er erfaringerne da slet ikke vigtige i kristendommen? Følelserne er der jo, så skal de ikke tages alvorligt?

Erfaringspræget tro Jo, det skal de i allerhøjeste grad! Vi er bare nødt til gå nogle runder for at forstå erfaringens rolle. Gennem kirkens historie har der været en stadig spænding mellem de objektive og subjektive aspekter af den kristne tro. I perioder har man betonet det første, mens vi i dag særligt betoner det sidste. For at forstå spørgsmålet i begyndelsen af denne artikel bliver det derfor forbasket vigtigt at forstå, hvad der menes med både ”erfaringer” og ”min tro”! For det første er erfaringer ikke lig med oplevelser! Erfaringer rummer oplevelserne og

Kristendom bliver reelt for mange reduceret til erfaringen af troens verden.

følelserne, men erfaringen indebærer også eftertanken og reflektionen. I erfaringen bundfælder det oplevede sig på en mere varig måde end i den umiddelbare spontane reaktion. For det andet må vi skelne mellem, ”hvad vi tror på,” den objektive tro, og så det ”at jeg tror,” den subjektive tro. Den subjektive tro bærer præg af ens bagage med alt fra positive og negative oplevelser af kirken, til følelser og forelskelser og bøger, der er blevet læst, og film, der har rørt en streng i dybet. Eller dage med mærkbart Gudsnærvær. I dén forstand vil erfaringerne naturligvis være definerende for troen.

Når erfaringen svigter Dermed er alt bare ikke sagt. For når vores tid lærer os, at vi skal fokusere på vores subjektive oplevelser og ”finde sandheden i os selv,” bliver troen nemt indadvendt og centreret om os selv, hvorimod kristen tro er udadvendt. Jesusvendt. Tro i kristen forstand tror på noget – eller rettere nogen! Og det er denne objektive forankring, der kan blive en befriende virkelighed, når man netop ser, at vel er erfaringerne en stor del af troen; men den bygger på noget andet. Den subjektive tro lever nemlig af den objektive troslære. Troslæren er, når den bygger på Bibelens ord, ikke et menneskeligt system, men en beskrivelse af, hvem Gud er. Bibelen underkender ikke erfaringen, men giver troen en retning; i mit personlige trosliv må jeg hele tiden, uanset hvordan det står til, når jeg ser indad, kigge udad og se de objektive realiteter, som man har kaldt nådemidlerne: Bibelens ord, dåben og nadveren. Gud kan godt være nær, selvom han ikke føles sådan. I dåben føder han mennesker på ny, selvom vi ikke kan se det. I nadveren kommer han konkret og håndgribeligt, uafhængig af min dagsform. Han tilgiver synden, ikke på baggrund af troens intensitet, men på baggrund af ham troen tror på: Jesus. Uagtet deres værdi må den kristne tros erfaringer altså konstant informeres og korrigeres af et mere fast udgangspunkt: Guds åbenbaring i Bibelen. ■ TEMA

Opvartning og inspiration: Gymlederweekend vendte stærkt tilbage! Der blev meldt fulde huse på KFS’ bibelhøjskole, LTC, da 45 ledere af gymnasieKFS-grupper i januar indtog skolen til et brag af en weekend fyldt med forkælelse, opvartning og inspiration på tværs af grupperne. Af Daniel Lønborg Andersen, elev på LTC

Fra den 14. til den 16. januar var der ekstra gang i KFS’ højskole, LTC, da 45 KFS-gruppeledere strømmede til for at være med på Gymlederweekend. Formålet; at takke dem for deres arbejde i at kende Jesus og gøre Jesus kendt på gymnasierne – samt at opbygge, inspirere og udruste. Og et brag af en weekend blev det! Gymlederne blev opvartet og serviceret – det har de fortjent – og LTC’erne havde blandt andet stablet ’Restaurant Koma’ på benene med mad, snacks og personlig servicering hele aftenen. Gymlederweekend er også en mulighed for at mødes som ledere og inspirere hinanden. Isabel Langagergaard, som går i 3.G på Århus Katedralskole, fortæller om den del: “Det har været tiltrængt for mig personligt, hele den her type af fællesskab […] nye mennesker og interessante samtaler, hvor man kan dele liv med nogen, som ikke går i de samme kredse som dig.” Og Jesper Rugager fra Odense: “Jeg synes, det er vildt sjovt at snakke med alle de her engagerede mennesker, som er meget forskellige, om noget helt konkret: Hvad laver I i jeres KFS?” Lejren var også pakket med åndeligt indhold under temaet “I Jesu fodspor”. Isabel fortæller, at hun blev klogere på, “hvordan man kan bruge sit lederskab til at være noget for folkene på ens studiested. […] Man føler sig fyldt op.” Eneste anke: weekenden gik for hurtigt! Søndag eftermiddag kunne et imponeret KFS-mandskab vinke farvel til en flok opfyldte og inspirerede gymledere. For dét, ønsker vi at takke jer gymledere – I er de sejeste, og vi ser allerede frem til næste år!

KFS NYT

2022 er landet, og vi giver KFS’ økonomi et servicetjek Af Peter Bjerre, sekretariatsleder i KFS, peter@kfs.dk

En sund og stabil økonomi er en forudsætning for, at KFS kan arbejde på visionen: at studerende må kende Jesus og gøre Jesus kendt. Men hvad ser vi, når den metaforiske motorhjelm åbnes, og vi kigger ned? På overfladen ser det ganske pænt ud. KFS gik ud af 2021 med et balanceret resultat for året – vi gik i nul på driften, så at sige. Hvordan kan KFS formå det efter endnu et opslidende år med corona og øget usikkerhed? For det første betød corona, at mange aktiviteter ikke kunne afholdes. Særligt de internationale aktiviteter har været hårdt ramt. Og for det andet har det pga. nedlukningen og epidemien været muligt at få forskellige former for engangsstøtte. Kradser man mere i overfladen, opdager man dog hurtigt tegnene på nogle bekymrende tendenser. KFS’ primære indtægtskilde, gaver til det almindelige KFS-arbejde, er faldene, hvilket har været mønsteret siden 2018. Samtidig stiger udgifterne med den almindelige inflation. De to tal skal som minimum følges, hvis vi skal bevare vores aktivitetsniveau fra år til år. For det andet står vi med den udfordring, at vi i 2018 forudsatte, at antallet af medlemmer i KFS skulle stige, da vi besluttede at udvide med en sekretær i Vest- og Sønderjylland. Det vil øge det offentlige driftstilskud fra DUF, men bl.a. på grund af corona, har det været en stor udfordring, og vi er endnu ikke nået derop, hvor vi skal. Helt konkret betyder det, at vi i KFS skal adressere den stigende ubalance mellem indtægter og udgifter. Det vil derfor være et centralt fokus for os i de kommende år. Men det er også med til at minde os om, at vi er helt afhængige af alle jer, som vælger at støtte op om KFS både økonomisk og ikke mindst i bøn! Vi håber også, I vil overveje, om I har mulighed for at øge støtten til KFS i den kommende tid.

Er Til Tro blevet tandløs? Det synes vi nu ikke, men vi vil gerne have mere debat. Her har vi brug for dig! Har du retorisk tæft, en sag du brænder for, en refleksion eller en kritisk bemærkning? Overvej om du skal skrive et kort debatindlæg eller læserbrev for Til Tro. Kravene er simple: ■ Max 2.800 anslag inklusiv mellemrum. ■ Send til larsboje@kfs.dk med angivelse af navn,

stilling/uddannelse og emailadresse i dokumentet. ■ Medsend gerne et portrætfoto. Det er dog ikke nødvendigt. ■ Indlæg sendt til Til Tro må ikke sendes til andre aviser

eller magasiner. ■ Skribenten bærer selv ansvaret for indlæggets indhold.

Redaktionen kan ikke stilles til ansvar. ■ Redaktionen begrunder ikke afslag.

I TIDEN

Bøger:

En nyttig rejseguide til Det Gamle Testamente Af Stefan Lumholdt Pedersen, sabbatsårs-KFS’er,lumholdt9098@gmail.com

Det kan ofte være svært at finde ud af, hvor man skal begynde med Det Gamle Testamente. Mosebøgerne virker meget spændende, men alle de love og slægtstavler, hvad stiller man op med dem? Man kan selvfølgelig også give sig i kast med Israels kongers historie i samuelsbøgerne, kongebøgerne og krønikebøgerne, men der er så mange navne, og det kan være svært at finde op og ned! Og hvorfor er det lige vigtigt at vide alle de ting? At læse Bibelen, og især det Gamle Testamente, kan til tider være indviklet, og det sker, at man kører træt i de passager, der måske ikke er så lette at læse. Med denne bog af Nicolai Winther-Nielsen får du en glimrende udtænkt overbliksguide til bøgerne i Det Gamle Testamente. Med stor ekspertise på området gennemgår forfatteren hver bog. De længere bøger opdeles i deres forskellige passager, som for eksempel Jobs Bogs somme tider forvirrende dialoger. Denne inddeles, så man kan danne sig et hurtigt og nyttigt overblik over, hvem der siger hvad, og hvad vi kan lære af det. Det kan hjælpe meget, når man ikke helt kan gennemskue, hvad

de tre venner mon mener, og hvem Elihu overhovedet er! Netop Jobs Bog og Elihu er et godt eksempel på, hvad bogen kan. Der gives intet definitivt svar på, hvad man bør tænke om det, Elihu siger, ligesom teologer verden over allerede har svært nok ved at enes om, hvorvidt manden var gal eller genial. Til gengæld giver bogen en overskuelig præsentation af Elihus pointer og placerer ham ud fra dette som en ’fortaler’ for Gud, hvis tale til Job da også kommer umiddelbart efter Elihus. Hver oversigt er opbygget med en dybdegående struktur, så forfatteren kommer ind på komposition, kontekst og kernebudskab, hver med sine underkategorier. Derved får man et indblik i, hvordan Bibelen er sat sammen af forskellige slags bøger, og man får mulighed for at læse Det Gamle Testamente med større forståelse for tiden, det blev skrevet i, og hvad Israels situation var på de forskellige tidspunkter. Her er for eksempel et uddrag fra kapitlet om Joels Bog: ‘’Bogen beskriver en græshoppeplage, som skal føre til bod, men i fremti-

Læseguide til Gammel Testamente Nicolai Winther-Nielsen Kolon, 2021 200 sider

I TIDEN

den vil Gud udgyde sin ånd og herske fra Jerusalem.’’ At hver bog får en simpel introduktion som denne gør, at bibellæsningen bliver mere tilgængelig, og de bøger, vi sjældent hører om, kan pludselig give mere mening at læse. Derved giver den også en bredere vifte af bibellæsningsmuligheder. Jeg ved for mig selv, at denne bog bliver en nyttig opslagsbog, særligt til læsningen af de mange mindre profeter, som vidnede i forskellige tider. Bogen kræver, at man investerer i, hvad man skal til at læse, så man må tage sig tid til at sætte sig ind i, hvad der står i guiden, ellers kan det blive forvirrende. Nogle af disse guides er meget korte, men tilsvarende er bøgerne i Bibelen det samme, så holder man tungen lige i munden, skal man nok få stor gavn af at blive introduceret til de små profeter af en ekspert på området! Min anbefaling ville være at bruge guiden, inden man begynder på en bog i Det Gamle Testamente, eller for at finde ud af, hvilken bog man kunne tænke sig at læse.

Bøger:

Du vil knuselske den – eller give op undervejs: En ambivalent anmeldelse af Glædens Symfoni Af Troels Nymann Eriksen, troelsnymann@gmail.com

Uffe Kronborgs nye bog Glædens Symfoni er den aalborgensiske præsts seneste bog efter den meget roste Kristusmystik fra 2008. Og selvom han helt sikkert har lavet mange ting i mellemtiden, så kunne man få det indtryk af Glædens Symfoni, at han måske siden udgivelsen af Kristusmystik har brygget på og samlet pointer til sin næste bog. Der er nemlig mange tanker og refleksioner i bogen, og afhængigt af læserens temperament vil det enten være en styrke eller svaghed. Det er en bog for mange, men den er ikke for alle. Glædens Symfoni består af tre dele, som kortlægges allerede i bogens undertitel: “Om bekymring, livsvandring og kristent natursyn”. Ja, Kronborg kommer vidt omkring. Og ikke nok med, at stoffets spændvidde er bredt, så krydres de mange refleksioner også med en bred vifte af henvisninger til Radiserne, Kierkegaard, Tolkien med mere. Dermed ikke sagt, at det fremstår tilfældigt eller fjollet – tværtimod, er det oftest både illustrativt og rammende. Indledningen til del 2 bruger for eksempel fodboldklubben Liverpools

berømte hymne You’ll Never Walk Alone og glider derfra ind i John Bunyans Pilgrimsvandringen og patriarkhistorien. Og det fungerer faktisk ret godt. Og det siger jeg ikke bare, fordi jeg deler Kronborgs forkærlighed til fodboldklubben fra Merseyside. Langt de fleste af trædestenene i Kronborgs refleksioner er dog taget fra musikken — den klassiske og den populære — og danner et samlet musisk motiv. Jeg vil dog stadig sige, at selvom Kronborg faktisk lykkes imponerende godt med skabe en rød tråd mellem ikke blot bogens tre dele, men også de mange tanker og refleksioner, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det snildt kunne have været tre “mindre” bøger i en lille serie. Som læseren af denne anmeldelse måske kan fornemme, så sidder jeg med lidt ambivalente følelser efter at have læst og genlæst Glædens Symfoni. På den ene side oplevedes den til tider lang og overambitiøs. På den anden side var den også rigtig godt selskab – som en god samtale var den både fornøjelig og hyggelig og havde dybde og tyngde. Hvis jeg

skal tage udgangspunkt i mig selv, så var min erfaring, at om det blev det ene eller det andet afhang af min læsestrategi. Jeg oplevede klart størst udbytte ved at læse bogen langsomt og i bidder. Næsten som en andagtsbog, hvor jeg tog et afsnit ad gangen, inden jeg lagde mig til at sove, og kunne gå og tygge drøv på det den næste dag. Selvom Kornborg er god til at gentage og dvæle ved sine pointer, så mistede jeg simpelthen overblikket, når jeg tog den i mit vanlige læsetempo. På sin vis kan man derfor sige, at kritikpunkterne i denne anmeldelse kaster lys over anmelderens egne mangler. Ikke desto mindre vil en ærlig forudsigelse fra mig alligevel være, at mens nogen vil knuselske Glædens Symfoni — og med fuld berettigelse tænke, at denne lunkne anmeldelse burde udspys som menigheden i Laodikea — så vil andre give op undervejs. Når det er sagt, så glæder jeg mig alligevel til næste bog fra Kronborgs hånd — også hvis det tager 12 år.

Glædens Symfoni Uffe Kronborg Credo, 2021 304 sider

I TIDEN

KFS NYT

Døves Kirke Ingen i redaktionen havde nogensinde besøgt Døves Kirke på Frederiksberg, selvom den ligger lige overfor KFS-lejligheden på Ågade 98. Vi var nysgerrige og havde mange spørgsmål. Tak til døvepræst Lise Lotte Kjær for at svare på vores spørgsmål og gøre os klogere på kirken og gudstjenesten for døve og hørehæmmede. Interview med Lise Lotte Kjær, præst i Døves Kirke, llk@km.dk

Vil du fortælle lidt om dig selv og om Døves Kirke? Jeg har været præst i 30 år i Folkekirken, heraf de 21 år som døvepræst i Østdanmark, fortrinsvist i Storkøbenhavn. I alt er vi fem døvepræster i Danmark. Vi holder gudstjenester og kirkelige handlinger i Døves Kirke og i sognekirker alle steder, hvor der er behov for tegnsprog. Vores sognebørn er primært døve og hørehæmmede tegnsprogsbrugere, men også deres familier. Døvesamfundet er lille; der er ca. 5000 døve i Danmark, og døvepræstens embede kan sammenlignes med landsbypræstens.

Vil du fortælle lidt om tegnsprog? Tegnsprog er ikke internationalt; der findes stort set et tegnsprog for hvert talt sprog i verden. Det er ikke et hjælpemiddel, men et egentligt sprog med sin egen grammatik, der skal tales uden brug af stemme; jeg taler tegnsprog (uden lyd) til gudstjenesten, mens en tolk sidder på en af de forreste kirkebænke og tolker til talt dansk af hensyn til hørende. Lukasevangeliet, mange af kirkeårets evangelietekster samt liturgiske tekster er oversat fra græsk til dansk tegnsprog. Det er tilgængeligt på tegnbibel.bibelselskabet.dk og har opnået kongelig autorisation.

Hvordan er Døves Kirke anderledes end andre kirker? Hvad er anderledes ved liturgien? Døves Kirke er bygget i 1904 på initiativ fra døve selv, hvilket afspejles i arkitekturen. For eksempel er gulvet skrånende, lidt ligesom i en biograf, således at man tydeligt kan se præstens prædiken, og prædikestolen er placeret nede på gulvet. Der hænger en lille, synlig bedeslagsklokke inde i kirken til fordel for en stor kirkeklokke i tårnet. Liturgien er mere enkel, og vi synger 2-3 salmer med hænderne. Vi har orgel og organist, for mange døve holder af den danske salmeskat, og vi vil også gerne bygge bro mellem døve og hørende. Ved stort set alle kirkelige handlinger er der både døve og hørende til stede. Generelt vægtes lyd-

indtryk dog ikke højt; den visuelle side er naturligvis langt den vigtigste.

Hvem plejer at komme til gudstjeneste? Er det døve fra hele landet? Døves Kirke er den eneste døvekirke i Danmark, men der holdes døvegudstjenester i hele landet, idet vi låner os ind i sognekirker. Der er altid samvær efter gudstjenesterne, hvor man får talt livligt sammen på tegnsprog – på samme måde som i udlandet, hvor danskere samles til gudstjeneste og nyder at tale med andre på modersmålet. Døve er generelt flittige til at komme til gudstjeneste og til de mangfoldige aktiviteter, vi tilbyder.

Bliver evangeliet forkyndt ud fra et særligt perspektiv? I Døves Kirke er der ofte flere medvirkende. Da jeg selv er hørende, er det desto vigtigere at få døves egne oplevelser, erfaringer og udtryk frem i gudstjenesterne, så forkyndelsen kan knytte an derved og blive nærværende og meningsgivende. Vi arbejder bevidst med det, man kan kalde ”teologi nedefra”. Døvesamfundet er en kulturel og sproglig mindretalsgruppe. Derfor er det vigtigt at kende denne kultur indgående og have den med som referenceramme, når evangeliet forkyndes, således at der tales til hjerterne. Det kan kun ske på tegnsprog med alt, hvad det indebærer. ■ TEMA

Portræt Aila Fencker, 28 år Socialrådgiver på Grønlands Universitet – Ilisimatusarfik

Hvad studerer du, og hvorfor valgte du netop dette studie? Jeg studerer til socialrådgiver og har lige afsluttet 5. semester. Det, som har fået mig til at vælge dette fag, er, at jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for samfundet. Jeg har lyst til at være med til at hjælpe de udsatte i vores land. Men derudover synes jeg også, at der er mange spændende fag på studiet. For eksempel fag, hvor vi lærer om lovgivningen indenfor området, og så har psykologi været et af de mest interessante fag for mig. Jeg havde overvejet at læse psykologi, men det fag kan vi ikke læse i Grønland, så derfor er jeg glad for, at der er fag indenfor psykologien på socialrådgiverstudiet. Jeg føler, at jeg kan bruge denne uddannelse til at gøre en forskel for mennesker i vores samfund. Hvornår har du sidst mærket Gud? Det gjorde jeg i morges, faktisk. Der er perioder i mit liv, hvor jeg har travlt med hverdagsting, hvor det handler om at få dagen til at gå op med studie, arbejde, læse, indkøb og så videre, og selvom jeg godt ved, at dagen stadig startes bedst med tid med Gud, så glemmer jeg det. Jeg tager mig ikke tid til at mærke ham, lytte til ham og være i hans nærvær. Men når jeg husker at tage mig tid til at slappe af, læse i Biblen og meditere over det, som jeg har læst i Biblen, så er det, at jeg mærker hans nærvær. For eksempel her i morges, mens jeg lagde makeup, lyttede jeg til lovsang. Jeg sang med, og jeg kunne mærke hans nærvær og hans glæde. Det giver mig rigtig meget energi til dagen og gør mig rigtig glad. Hvordan er nærvær vigtigt som socialrådgiver? Nu har jeg jo ikke arbejdet med faget endnu. Jeg har haft et halvt år i praktik og har en ide om, hvordan nærvær er vigtigt. Jeg tænker eksempelvis, at når vi sidder med borgerne, lytter til deres historier og hører om, hvad de går igennem i deres liv, så er nærvær rigtig vigtigt. At have nærvær som socialrådgiver er at lytte og vise empati og omsorg og give gode råd

TEMA

og vejledning, så man kan hjælpe dem på vej i den retning, som de har behov for. Jeg tror, at det er meget vigtigt at kunne være nærværende, når vi lytter og hjælper dem videre. Vi skal selvfølgelig udvise professionalitet, men jeg tænker, at man sagtens kan være professionel og nærværende på samme tid. Fordi jeg har min tro med mig, så tror jeg også, at det vil være naturligt for mig at bede for dem og bede til Gud om vejledning til, hvordan jeg bedst muligt hjælper mine borgere. Gud er jo min vejleder til, hvordan jeg bedst muligt kan vejlede andre. For det er ham, der i sidste ende ved bedst. Jeg vil selvfølgelig ikke bede åbent over for dem – det tror jeg ikke, at jeg må. Men jeg vil bede for dem inde i hjertet.

Vi sætter komma for et medvandringsår og peger frem mod det næste Medvandring fyldte på en helt særlig måde i KFS i 2021, hvor vi sammen med en række andre børne- og ungdomsorganisationer satte fokus på det at vandre sammen. Vi sætter et komma her og lader en studerende, to gymnasieelever og Henriette Engberg Vinkel, der har stået i front for projektet, tage os med ind i deres tanker om det at vandre sammen, og hvorfor det er alt for vigtigt til, at vi stopper snakken her. Medvandring blev aktuelt, meningsfuld og givende

Halløj! Har du en medvandrer?

Hvem vandrer du med?

Af Andreas Østergaard Jacobsen, stud.theol.

Af Frederik og Silas, HHX på Herningsholm og STX på Vestjysk Gymnasium Tarm

Af Henriette Engberg Vinkel, KFS-sekretær for Fyn og Trekanten, henriette@kfs.dk

Da jeg blev introduceret til medvandring, lød det aktuelt, meningsfuldt og givende. Alligevel gik der flere år, før jeg fik en medvandrer. Men da fik jeg også lov til at opleve, hvor godt det er for mig. Det blev aktuelt for mig, fordi jeg står midt i en masse ting lige nu: relationer, tro, mit syn på mig selv og andet. Ting, der nok altid vil fylde på godt og ondt. Og disse hverdagens glæder og kampe har det bedre i samtalens rum end i isolation i mit hoved. Det blev meningsfuldt for mig, fordi en medvandrer ikke ”bare” er en god ven. Vi mødes med et bestemt mål i tankerne: Vi skal bruge tid på at læse i Bibelen sammen og på at snakke hudløst ærligt om de ting, der fylder hos os. Det blev givende for mig, fordi jeg så ofte har det som beskrevet af præsten Dietrich Bonhoeffer: ”Den Kristus, der er i ens eget hjerte, er svagere end den Kristus, der er i broderens ord.” Kristne er skabt til fællesskab, fordi vi er skabt til at give hinanden noget helt særligt: Jesus selv.

For det har vi nemlig. Vi er Frederik og Silas og går lige for tiden på henholdsvis STX og HHX på anden årgang. Og vi kalder os selv for medvandrere på trods af, at vi ikke er helt skarpe på betydningen af begrebet. Men vi mødtes på efterskole og har siden hen delt tanker, oplevelser, liv og tro. I vores optik er det nogenlunde definitionen på medvandring. Det er svært som en ensom vandringsmand at holde sig tæt til Jesus. For vi er skabt til relation, og vi har brug for hinanden. Både i gode og i svære tider. Derfor har vi valgt at vandre sammen. At vandre sammen hjælper os til at forblive tæt ved Jesus, og det er både et åndeligtog menneskeligt frirum. Det er befriende at vide, at man altid har en makker, når sovsen brænder på. For os har medvandring været en personlig rejse og udvikling. Det har ikke altid været lige nemt at være ærlig. Men når vi tør træde ud af vores comfortzone og være ærlige, vokser vi både i tro og som mennesker.

Tak for de mange gode stunder rundt omkring i jeres fællesskaber, jeg har fået med mig i det seneste år! Det er blevet tydeligt for mig i løbet af det her år, at samtalen om venskaber og medvandring er dybt aktuel i en individualiseret tid. Det er stort, at Jesus er med på livets vej uanset, hvor kringlet den bliver. Det er så vigtigt at vandre med andre, som kan minde os om det! Noget af det, jeg har fået øjnene op for, er, at relationer på tværs af generationer kan være en særlig berigelse. Jeg tror gerne, vi vil de relationer, men vi mangler ofte nogen, der tager de første skridt. Det håber jeg, vi kan gøre i de kommende år, for der er rigtig meget rigdom og velsignelse at hente. Så I får lige en sidste opfordring fra mig: måske skal vi overveje, hvordan medvandring udformer sig for os? Kan vi gøre noget i vores fællesskaber for, at det bliver nemmere at finde nogen at vandre med – også på tværs af generationerne? Vil du gerne vide mere om medvandring? F.eks. hvordan det kan se ud eller inspiration til, hvordan man kommer i gang? Så har Henriette udviklet en masse gode ressourcer i løbet af det sidste år, som du kan finde på medvandring.kfs.dk

KFS NYT

Vi har sagt farvel til Morten… Efter 5 ½ år som KFS-sekretær i Syd har Morten Højlund Wibe forladt KFS-reden og rundet KFS-historien af for nu. Han siger TAK med stort og giver en sidste udfordring med videre. 1. januar kunne vi så byde Henriette Engberg Vinkel velkommen i en ny opgave og et nyt område: KFS-sekretær for Fyn og Trekanten. Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Alt godt har en ende. Også Morten Højlund Wibes tid i KFS. Efter 5½ års tjeneste som KFS-sekretær i Syd (det vi nu kalder ’Fyn og Trekanten’), blev der 1. december sat et foreløbigt punktum for den del af hans KFS-historie. For Morten er der én ting, der står tilbage her på den anden side: taknemmelighed. ”Jeg sidder tilbage med en stor taknemmelighed. I ordets reneste forstand! Det kan lyde kliche-agtigt, men ikke desto mindre har jeg oplevelsen af at være et af de heldigste mennesker på denne jord! Jeg har fået lov til at møde ufatteligt mange spændende, sjove, søde, udfordrende mennesker! Der er så mange, der står mit hjerte nært, og som jeg er taknemmelig for, at jeg har fået lov til at møde. Jeg går fra arbejdet i KFS med en enorm rigdom af oplevelser, indtryk og gode relationer.” Med begge fødder ude af døren vil han dog også gerne give en sidste udfordring videre – husk den daglige stund med Jesus!

”Er det 5 minutter om morgenen, hvor du læser et par vers fra bibelen? Er det en podcast med en prædiken på vej til skole? Er det en stille stund om aftenen med opbyggelige bøger, bibel og bøn? Det er ikke formen, men samværet med Gud, som er det afgørende. Vi står i en verden, hvor alt og alle vil have vores fulde opmærksomhed! Vi er nødt til at være aktive for at give Gud opmærksomhed. Ikke fordi han har brug for det, men fordi vi har. Det er livsvigtigt!”

…og budt Henriette velkommen i en ny opgave: KFS-sekretær for Fyn og Trekanten Som du kan læse om på side 41 har Henriette Engberg Vinkel i det forgangne år stået i spidsen for et spændende medvandringsprojekt i KFS og en række andre organisationer, men 1. januar skiftede Henriette kasket og er nu i fuld gang med at finde ud af, hvad det vil sige at være ’KFS-sekretær for Fyn og Trekanten’. Det er en opgave, som Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, glæder sig til at se Henriette udfolde sig i "Vi kender jo Henriette og ved, hun er optaget af visionen om at kende Jesus og gøre Jesus kendt. Med hendes skarphed, drive og sans for det relationelle har vi fået rette kvinde på ret plads, og jeg glæder mig til at følge KFS på Fyn og Trekanten under hendes ledelse.”

28 år, ny odenseaner og med en brand for, at flere må møde Jesus! Henriettes KFS-historie startede for 2,5 år siden, og siden er der sket meget. Hun har for eksempel rykket teltpælene op og har skiftet Aarhus ud med Odense: ”Jeg er 28 år og gift med Alexander, og i oktober flyttede vi til Odense, hvor vi er blevet taget godt imod af venlige fynboer. 42

KFS NYT

Jeg er uddannet teolog, og i slutningen af min studietid havde jeg en praktik som KFS-sekretær i Vestdanmark i 2019. Siden har jeg fået lov at være en del af KFS arbejdet. Mit håb for KFS’erne – og os alle – er, at Jesus, og det han har gjort for os, må blive stort for os. Jeg brænder for, at flere studerende må få et møde med ham og starte en livsvandring med ham. Gud er for vild! Og jeg er i stor forventning til, hvad han har planlagt for de studerende.” Byd Henriette godt velkommen, hvis du møder hende – og vær gerne med til at løfte hendes arbejde frem i bøn!

KFS-leder:

KFS og internationalt engagement Af Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, christian@kfs.dk Jeg har i syv år været præst i Tel Aviv-Yafo i Israel for en international menighed, hvor alle klodens kontinenter var repræsenteret (nuvel, der var ingen fra Antarktis), og der blev talt 28 forskellige modersmål. Dertil kom, at alle sociale lag, som mennesker inddeler hinanden i, også var repræsenteret. Det var fantastisk udfordrende at forkynde de gode nyheder ind i så sammensat en flok. Men det var også fantastisk opmuntrende at stå og kigge ud over dem alle sammen og kende til, hvor forskellige de var, og at de alligevel havde brug for den samme Jesus. Det blev et apologetisk argument for nogle af de besøgende i kirken, at hvis Jesus er relevant for hele verdens mangfoldighed, ja, så bliver det svært at sige, at han ikke er relevant for mig. Jeg var præst i den by, hvor Peter på taget af Simon Garvers hus fik et syn, som han senere i Cæsarea forstod handlede om, at de gode nyheder om Jesus Messias ikke kun var for den jødiske familie. Nej, nu var han kommet, i hvem alle jordens familier skulle velsignes. Og nu sad et udsnit af dem så dér i Immanuel Church. Jeg så resultatet af Guds opfyldte løfte til Abraham i mine brødre og søstre, og jeg fik lov til at lære noget om, hvordan det ser ud at følges med Jesus, når man er amerikansk soldat, koreansk diamantsælger, nigeriansk ambassadør, brasiliansk IT-konsulent, filippinsk husholderske, skotsk skolelærer, israelsk CEO, australsk studerende osv. Evangeliet har slået rod over hele kloden i alle slags kulturer, fordi kristendom ikke er et system, men en relation mellem Gud og hans mennesker gennem Jesus. Så jo mere vi eksponeres for Guds verden og hans mennesker, jo mere må der derfor være at lære om, hvem Gud er, og hvad han gør i vores verden. Det er derfor, KFS er engageret i international studentermission. Det er derfor, vi i skrivende stund har sendt LTC’erne på besøg hos vores søsterbevægelse i Grønland, hvorfor de har været i Montenegro og senere skal til Israel. Fordi vi møder Gud på ny i vore søstre og brødres vandring med Jesus og bevæges af, hvordan de favnes af hans omsorg, og hvordan hans kærlighed driver dem til at gøre Jesus kendt for deres medstuderende på kreative måder, som vi kan lære af. Derfor faciliterer vi transport til Revive-konferencen, som er IFES Europe’s satsning på at inspirere os i den opgave,

vi har i Europa, som er det første kontinent, der skal re-evangeliseres. Fordi vi opmuntres af at opleve, at vi er en del af noget, som er meget større og meget mere dynamisk, end vi kunne forestille os hjemme i vores egen lille KFS-gruppe. Jesus har givet os til hinanden. Når vi har indgået partnerskaber med søsterbevægelser i Montenegro og Etiopien og har startet International Student Ministry i Danmark, så praktiserer vi jo sådan set bare det, som vi er, nemlig Kristi studenterlegeme, som ikke kender landegrænser, og som opmuntres og inspireres af hinanden i tro og tjeneste. Og vi står der jo alligevel til sidst – sammen med søstre og brødre fra andre tungemål, nationer og kulturer og synger takke- og tilbedelsessang til Jesus, så det er helt oplagt, at korøvelserne allerede er i gang. KFS og internationalt engagement? Ja, naturligvis.

I TIDEN

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Når vores tid lærer os, at vi skal fokusere på vores subjektive oplevelser og ”finde sandheden i os selv,” bliver troen nemt indadvendt og centreret om os selv, hvorimod kristen tro er udadvendt. Jesusvendt. Lars Malmgaard Jensen, i "Erfaringspræget tro" Temaartikel side 32

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 4597-0004054954 Via kfs.dk – klik på

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

Hvad går pengene til? Fx At vi kan fortsætte arbejdet i Grønland Til sommer har KFS 3-års jubilæum i Grønland, og hvor er der sket meget! Arbejdet er nu ved at etablere sig, og vores KFS-sekretær, Sara Friis Børty, er i fuld gang med at finde ud af, hvordan KFS kan se ud på grønlandsk sammen med de grønlandske studerende. Vi er taknemmelige for, at Sara og Filip har valgt at fortsætte deres tid i Grønland frem til sommeren 2023 og håber og beder om fortsat støtte og forbøn for deres tjeneste.