Page 1

20 15

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Mørke & Tomhed Indkaldelse til generalforsamling » 4 KFS søger tre volontører » 4 LTC fylder 25 år » 5 CREDO Bestsellers » 9

Løssalg : 25 ,-


LTC fylder 25 år

CREDO bestsellers

her står du

Leder

6

Hjælpsomhed i Etiopien

KFS'eren

TEMA: Mørke & Tomhed

Stue 114

Glimt af lys

Mørkedans

23 25 27 30 31

4 8 Kirkens mørkerum

16 20

Helvede

Bøger

Medier

Refleksioner

Generalens


Leder Mission Sne

Af Peter Rask, formand for KFS, vonrask@fibermail.dk

En af de glædeligste ting i 2014 var for mig, at vores gode samarbejdspartner Sømandsmissionen lykkedes med at få ansat en sømandsmissionær med udgangspunkt i Nuuk, som skal bruge en del af sin tid på at være evangelist. Igennem flere år har det været en prioriteret indsats for os i KFS, at skabe kald og kærlighed til Grønland og de mennesker, som bor der, og som mangler nogle til at gøre Jesus kendt for dem. Også ind i studieverden. Da jeg selv besøgte landet i 2010 mødte jeg en pige, som på det tidspunkt var noget nær den eneste kristen på sit gymnasium, og som ikke vidste, at der fandtes et KFS, som kunne hjælpe hende til at bevare sin tro, mens hun tog sin studentereksamen. Det er mit håb, at der med denne ansættelse ikke vil kunne ske en gentagelse af den situation: at der er kristne studerende i Grønland, som ikke kender KFS. Men som den vise kong Salomo sang, så bygger bygmestrene forgæves, hvis ikke Herren selv bygger huset. Derfor vil jeg gerne opfordre til vedholdende bøn for det pionerarbejde, som nu begyndes i Grønland, og som jeg har store forventninger til vil have en positiv effekt på vores mål om også at drive kristent studenterarbejde

i Grønland. Så dem, der udsendes, ikke er overladt til sig selv, men mærker at deres sag også er vores sag. At vi som dem vil mission og nå grønlænderne med evangeliet. For at der også der må være mennesker, som bliver forvandlet af evangeliet, så det fører til et engagement til Kristi ære i studieverden og samfundet. Samtidig håber jeg, at dette skridt også kan være en katalysator for en fornyet fokus på international mission ind i vores bevægelse, hvor det igen bliver en realistisk overvejelse for mange af dem, som kommer i kontakt med KFS, om jeg skal bruge min uddannelse i andre kulturer, for at mennesker også der må høre og tro Jesus som frelser og herre. Erfaringerne, vi har gjort os med Mission Sne, som vi har kaldt vores satsning i Grønland, giver mig en ret stor optimisme omkring denne fornyede missionsglød. For når unge mennesker stiller sig i kø for at komme til at rejse ud, så er det et tegn på, at Gud har svaret vores bøn om at sende arbejdere ud til sin høst. Det er den bøn, vi forsat skal bede med på, samtidig med at vi takker for dem, som har hørt, og som konsekvens af det nu er på vej til Grønland.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9544-0004054954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych. Anna Staal Sygeplejestuderende Rasmus Dysager Stud.scient. i matematik Janus Rønn Lind Stud.theol. Louise Høgild Pedersen

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.

Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk Layout

Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786

Pernille Leth Petersen


4

TIL TRO · # 1 · 2015 · nyheder

Indkaldelse til:

Generalforsamling Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder hermed til ordinær generalforsamling i forbindelse med årets Påskelejr. Generalforsamlingen finder sted: Søndag den 29. marts 2015, kl. 16.00 på Skanderborg Uddannelsescenter. Blandt punkterne på dagsordenen er valg til KFS’ Landsbestyrelse. Af bestyrelsens 14 medlemmer er seks personer på valg. En plads har stået vakant siden Discipeltræf 2014. Der skal derfor opstilles kandidater til 7 poster og op til 2 suppleanter. Medlemmer, der har betalt kontingent for 2015, har stemmeret. Både studerende og andre med interesse for KFS’ arbejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke medlem kan du også blive det via hjemmesiden. Vælg den blå knap ’Bliv medlem’ yderst til højre i skærmbilledet.

Målsætning 2014-17 KFS' arbejde med at nå målsætningen skrider støt fremad. Faktisk er vi med knap et halvt år tilbage af skoleåret i mål med over halvdelen af målene, og de resterende tre ligger omkring de 90 procent. Det betyder naturligvis ikke, at vi trykker på bremsen i arbejdet. Det motiverer os til at nå endnu længere. Og antallet af studiestedsgrupper er faldet siden sidste opgørelse, og selvom det er ganske lidt, er vi stadig nødt til at kæmpe for at nå i mål på alle parametre. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med de mange engagerede studerende i hele landet.

Så langt er vi nået indtil videre... 86 af 96

studiestedsgrupper

89,6 procent

148 af 160

kontaktpersoner

92,5 procent

1201af 1199

aktive deltagere 100,2 procent

8 af 8

åbne bibelstudiegrupper

100 procent

apologetiske events

92,5 procent

tværkulturelle events

133,4 procent

5 af 5 tværkulturelle fællesskaber

100 procent

186 af 201 8 af 6

KFS søger tre volontører Næste skoleår ønsker KFS igen at ansætte tre volontører, der vil arbejde for, at studerende på gymnasiale uddannelser i Danmark bliver grebet af Bibelen og engageret i at gøre Jesus kendt på deres studiesteder. De tre stillinger knytter sig til henholdsvis den nordlige halvdel af Jylland, Syddanmark plus Fyn og Østdanmark. Stillingen løber fra 1. august 2015 til 31. maj 2016 tre volontører, og de er på fuldtid. De primære arbejdsopgaver er at være leder, inspirator og samtalepartner for studerende på gymnasiale uddannelser. Dette sker i tæt samarbejde med områdets KFS-sekretær. Desuden vil de få tildelt landsdækkende opgaver fx i forbindelse med KFS' lejre.

En volontørstilling i KFS er en tjeneste for og med gymnasieelever, som er kendetegnet ved masser af kompetent med- og modspil fra frivillige og kolleger. Til støtte for den personlige og åndelige modning, udvikling og udrustning tilbyder KFS kollegialt fællesskab med de cirka 18 ansatte og områdets KFS-sekretær som medvandrer. Stillingen i Østdanmark er med bopæl i København, og der hører et værelse i KFS' gymlejlighed til stillingen. Stillingen i Syd er med bopæl i Odense, hvor volontøren selv finder egnet bolig. Den sidste stilling med arbejdsområde i Nord- og Midtjylland er i modsætning til tidligere med bopæl i Aalborg, hvor volontøren også selv finder egnet bolig.

Ansøgningsfrist: 11. marts 2015 i form af udfyldt ansøgningsskema Se mere på kfs.dk


nyheder · 2011 2015 · · ##61 · TIL TRO

LTC fylder 25 år Kom til jubilæum Tid: 29. august kl. 13 Sted: Brunmosehallen (bag LTC), Mølkærparken 5, Ødsted, 7100 Vejle Deltagelse: 175 kroner Tilmelding: jakob@kfs.dk senest 14. august

LTC inviterer til fejringen af 25-års jubilæum lørdag den 29. august. I forbindelse med jubilæet ønsker KFS af give LTC en god fødselsdagsgave i form af en renovering. Af LTC-forstander, Jakob Skovgård Højlund På LTC vil vi kende Jesus og gøre Jesus kendt. Sådan har det været i 25 år, og sådan fortsætter vi i – ja, kun Gud ved, hvor mange år! Men personligt håber jeg på mindst 25 år mere. Og det er mit håb, fordi jeg ser, at KFS’ motto om at kende Jesus og gøre ham kendt ikke blot er ord, men levet virkelighed: Vores LTC’ere vokser i kendskab og dermed i relationen til Jesus. Han får en større plads i deres liv. De bliver mere afhængige af ham. Hans nåde og tilgivelse får lov til at gribe dem mere og mere. Og denne rodfæstelse i Kristus forplanter sig og påvirker LTC’ernes liv i sin helhed. Det gælder i forhold til næstekærlighed, evangelisation, ledelse af andre, hverdagens praktiske opgaver, store valg i livet og andre prioriteringer. Og dette Jesusliv skal fortsætte sin gang her på LTC af to væsentlige grunde: For det første: I skrivende stund når LTC’erne cirka 5000 gymnasieelever om året med evangeliet. Det sker blandt andet

gennem religionstimer, dialogarrangementer og skolebesøg. Men vi kan nå endnu flere. LTC og KFS’ sekretærer arbejder hele tiden for flere religionstimer, flere dialogarrangementer og skolebesøg. Det gør nemlig en forskel, når en almindelig dansk gymnasieelev møder en autentisk kristen, som vidner om, hvad Jesus betyder for hende på en håndgribelig og stærk måde. Fra vores elever ved vi, at disse møder er igangsættere for, at gymnasieelever begynder at komme i KFS og at åbne bibelstudiegrupper startes op. Det vil vi have mere af! For det andet: Vores elever tager fra LTC med en masse kompetencer og redskaber, som de investerer i KFS-arbejdet, kirker og missionsbevægelser. I alt dette arbejde bærer de Jesus med sig. Han sætter retningen for dem. LTC’erne kan en hel masse, ja, men vigtigst af alt er, at Jesus sætter sig igennem i deres indsats. LTC’erne skal nemlig mere end noget andet være bærere af budskabet

om Jesus som frelser. Det vil vi også have mere af! Et af de tiltag, der skal sikre fremtidens LTC er renovering af LTC-bygningen. Meget praktisk og utrolig vigtigt. Vores renoveringsplan begynder i foråret 2015. Når eleverne har pakket værelserne, så rykker håndværkerne ind - både de professionelle og de frivillige. De steder, der skal have en ordentlig omgang indenfor, er køkkenet og to af elevbadene. Udenfor trænger facaden flere steder til en kærlig hånd. De sidste trævinduer skal udskiftes med plastik, murværket skal repareres flere steder, og carporten skal flyttes ud til vejen. Koster det penge? Ork, ja! Så tak for en god gave, der er med til at sikre, at vi på LTC bliver ved med at kende Jesus og gøre Jesus kendt også i fremtiden! Læs mere på ltc.kfs.dk

55


6

TIL TRO · #5 # 1 ·· 2015 2012 ·· nyheder nyheder

Afsked med Anne Anne Toftdal, der har været kontorassistent i KFS og husmor på LTC, stopper. Anne har valgt at opsige hendes stilling som husmor og kontorassistent med udgangen af 2014. Efter et længere sygdomsforløb er trivslen med arbejdsopgaverne forsvundet, og Anne vurderer selv, at den ikke vil indfinde sig igen. Derfor søger hun nu nye udfordringer. KFS har haft glæde af Annes åbne tilgang til livet, mens hun har haft sin gang på sekretariatet og LTC i Ødsted. Mange LTCelever har glædet sig over og haft glæde af en husmor, der kunne bringe humor og sjov ind i dagligdagens huslige sysler, og som har haft lyst til at snakke om stort og småt i tilværelsen. Anne har været en krumtap, når vi er draget på lejr, og har med stor effekt stået for bogsalget med flotte omsætninger til følge.

Anne vil blive savnet af kollegaerne i Ødsted og som den venlige stemme, der har

mødt enhver i telefonen. Vi ønsker Guds velsignelse over familien og fremtiden.

Volontør Olivia stopper Olivia Braüner Bjerge, som siden sommer har været volontør i Nord, stopper før planlagt. I fællesskab med generalsekretær Robert Bladt har Olivia Braüner Bjerge besluttet at stoppe som volontør i Nord med udgangen af januar. ”Efter en hård tid de sidste måneder har jeg valgt at stoppe som volontør. Det er en god beslutning for mig. Jeg har været rigtig glad for de måneder, jeg har haft som volontør. Og glæder mig meget over alle de fantastiske KFS’ere, jeg har mødt. Jer vil jeg savne rigtig meget! Jeg er stoppet, da jeg har været tynget af depression og har haft en hård periode i mit liv, derfor har volontørjobbet været en for stor udfordring på dette tidspunkt. Jeg har det godt og skal nu finde et job med færre udfordringer,” fortæller Olivia om beslutningen.

Siden sommer har Olivia arbejdet med KFS’ere i Nord- og Midtjylland i samarbejde med Jan Pahus Nissen, som giver hende denne hilsen: ”Som nærmeste daglige medarbejder vil jeg gerne sige Olivia en kæmpe tak, for alt det hun har bidraget med i KFS-arbejdet. Selvom det desværre kun blev til godt to måneder, har Olivia formået at være en tydelig inspirator og sætte mange gode og vigtige aftryk på KFS-arbejdet. Hun vil blive savnet som medarbejder og sparringspartner både af os ansatte og – er jeg sikker på – af mange KFS’ere og KFS-ledere rundt omkring i Nord- og Midtjylland. Olivia får nu ro til at koncentrere sig om at blive helt rask, og vi ønsker hende Guds rige velsignelse fremover.”


nyheder ·· 2015 2011 · ##56 nyheder 2012 1 · TIL TRO

Hjælpsomhed i Etiopien To KFS’ere fra Aarhus tog til Afrika som volontører og lærte noget om den danske kultur. Af Astrid Petterson, statskundskabsstuderende I efteråret var min mand og jeg i Etiopien som volontører for Promissio. Mødet med den etiopiske kultur har lært mig meget og givet nye perspektiver på livet i Danmark. Den etiopiske kultur er meget gæstfri og gavmild. Vi kunne ikke gå rundt i byen uden at møde etiopere som spurgte ”How are you?” eller råbte ”Welcome til Ethiopia!”, når de kom kørende forbi i fuld fart. Etioperne havde sjældent for travlt til lige at standse op og snakke med den fremmede, som de mødte på gaden og spontant invitere på en kop kaffe. Gavmildheden kom også til udtryk ved deres insisteren på altid at betale for deres gæster på restauranten – også selvom denne gæst på en dansk SU havde langt flere penge til rådighed end dem. En særlig venlig og hjælpsom mand mødte jeg en dag, jeg skulle på posthuset. Jeg kom lidt forvirret ind i bygningen og spurgte, hvilken skranke jeg skulle henvende mig til, hvis jeg gerne ville sende et brev til Europa. Men manden ville ikke nøjes med at vise mig skranken. Han ville

også have mig til at gå foran ham i køen. For som han forklarede: det kunne jo være, at jeg fik brug for hans hjælp til oversættelse, når jeg skulle snakke med den ansatte på posthuset. Jeg erfarede, at den slags hjælpsomhed betyder utrolig meget, når man er ’fremmed’ og ikke forstår hverken sprog eller kultur.

Tilbage i Danmark igen er jeg derfor nødt til at spørge mig selv: hvordan hjælper jeg med at modtage ’de fremmede’, f.eks. flygtninge og asylansøgere, så de får det godt i Danmark? (Se eventuelt Femte Mosebog kapitel 10, vers 17-19).

Julehjælp fra Grindsted Gym En KFS’er tog i december måned initiativ til at organisere uddeling af julegaver til børn og voksne, der havde svært ved at få det til at hænge sammen. I december havde nogle kristne fra Grindsted Gymnasium & HF fået den idé at sætte et juletræ op på skolen, hvor der hang en masse hjerter på træerne. På hvert hjerte stod et navn på en person, man kunne give en gave og skrive en hilsen til. I første omgang havde gymnasieeleverne hængt 50 hjerter op, men de forsvandt hurtigt, og de næste 50 forsvandt i løbet af to timer.

KFS’eren Jonathan Stephansen var en af initiativtagerne, og han sagde til Jyske Vestkysten: ”Jeg havde selv lyst til at gøre noget og tænkte, at når vi er 650 elever på gymnasiet, så var der mange andre, der kunne få muligheden for at støtte en god sag.” Da han delte idéen med sin KFS-gruppe og en anden kristen gruppe på skolen,

Break, var de med på idéen. ”Folk synes, det er rigtig fedt. Jeg var oppe og fortælle om det til morgensamling, og de klappede helt vildt. Det er dejligt med den opbakning,” fortalte han til Jyske Vestkysten i december. Projektet blev lavet i samarbejde med Røde Kors og Dansk Folkehjælp.

77


8

TIL TRO · #5 # 1 ·· 2015 2012 ·· nyheder nyheder

Storslået natur, spæk og hundeslæder Antropologistuderende Cecilie har besluttet at rejse til Grønland for at kombinere studie og tro. Mit studie, antropologi, har indtil nu drejet sig om at læse om utallige antropologers feltarbejde og udarbejdede teorier. Dette forårssemester åbner muligheden for, at vi selv kan rejse ud med det formål at afprøve nogle af alle disse teorier. Jeg har valgt at tage til Grønland. Op til storslået natur, spæk og hundeslæder – det er i hvert fald det, jeg forestiller mig. Jeg skal i en måneds tid rejse rundt mellem 2-3 byer og ud fra interviews og lignende forsøge at afdække, hvad kirken som institution betyder for en grønlænder.

Desuden vil jeg undersøge, i hvor høj grad gennemsnits-grønlænderens kristne tro indeholder rester fra den naturreligion, der var dominerende inden kristendommen blev introduceret. Ingen tvivl om, at det lugter af en grøn antropologistuderendes naive forestilling om at opfinde den dybe tallerken, men ikke desto mindre er jeg utrolig taknemmelig for at have fået muligheden. Det bliver garanteret en udfordring i praksis, men jeg glæder mig til den, og jeg glæder mig til at blive forhåbentlig bare lidt

klogere på, hvordan kristendommen udspiller sig i en så relativt anderledes kultur end den danske. Der er sikkert god inspiration og nye perspektiver at hente, og uanset hvad så vil det krydre studielivet herhjemme efterfølgende. Alt i alt er det et privilegium, at kombinationen mellem studie og rejselyst er en mulighed, og endnu federe er det, at jeg kan kombinere mit studie med min tro.

Ny husmor/husassistent/ kontorassistent Solveig Hovaldt har siden december været ansat som husmor og husassistent på LTC, og i januar blev hun tilbudt også at tage kontorassistentstolen på KFS’ sekretariat, hvilket hun takkede ja til. • Hvad laver du, når du ikke arbejder i Ødsted? Jeg læser en lækker bog eller undersøger hvilke andre, jeg skal tilføje til min efterhånden alt for lange ”bøger jeg skal læse-liste”. Derudover er jeg leder for de fantastiske børn i Vejle Gospel Kids, og jeg bruger noget tid på at engagere mig i lovsangsledelse til forskellige arrangementer. Ellers slapper jeg bare af med venner og familie rundt omkring i landet. • Hvordan har dit engagement været i KFS? Jeg brugte KFS utroligt meget gennem min gymnasietid. Både på Katedralskolen, men også til Basecamp, som er et fællesar-

rangement én gang om måneden for alle gym-KFS’ere på Fyn. Her fandt jeg virkelig opbyggelse, og jeg fik udvidet min troshorisont en hel del! Fællesskabet var fantastisk, og det var centreret om Gud. Udover det deltog jeg selvfølgelig i KFS’ lejre – både som deltager og i lovsangsledelsen på DT – og det var højdepunkter på året! • Hvad glæder du dig til i jobbet/jobbene? Jeg glæder mig til at tage telefonen og sige ”KFS, det er Solveig” – det lyder bare fedt. Jeg glæder mig over, at jeg på en så konkret måde kan tjene Gud og hans riges arbejde.

Jeg glæder mig til kontakt med LTC’ere, ansatte og alle andre KFS’ere i DK på den måde, som jeg nu engang kommer til at have det. • Hvad skal du lave i de forskellige stillinger? Jeg skal først og fremmest være opmærksom på at gøre alt i tjeneste og til ære for Gud. Og dét skal gøres gennem rengøring og indkøb til LTC, telefonpasning, administration af kartoteker, post, mails, bogsalg osv. osv.


nyheder ·· 2015 2011 · ##56 nyheder 2012 1 · TIL TRO

CREDO bestsellers Her er en liste over de bedst sælgende Credo-bøger i 2014. Det er en gammel kending, som slår alle de andre på listen. Derudover ligger præsten og forfatteren Timothy Keller som vanligt på listen med flere titler, hvor flere også optrådte på forrige års liste.

1 3 5 7 9

Forklædt - pæne psykopater og deres ofre Irene Rønn Lind

Anno Gratiae Robert Bladt

2 4 6 8 10

Miniguide til Bibelen Jørgen Sejergaard

Ikke alt der glimrer er Gud Timothy Keller

Vejviser En bog om kristent lederskab Magnus Malm

KFS’ generalsekretær Robert Bladt har to andagtsbøger Anno Domini og Anno Gratia, hvor førstenævnte netop er trykt i 3. oplag, på top 10 samt Kan Gud virkelig tilgive alt?, hvor han har redaktørrollen.

Kongen Timothy Keller

Anno Domini Robert Bladt

Det meningsfulde ægteskab Kathy & Timothy Keller

Kan Gud virkelig tilgive alt? Robert Bladt, Manuel Vigilius (red.)

Min vej ud af anoreksi Emma Scrivener

99


10

TIL TRO · # 1 · 2015 · KFS’eren

KFS’eren Proppet julegudstjeneste Da Aarhus KFS arrangerede julegudstjeneste, var der stuvende fyldt i Vor Frue Kirke af byens studerende.

Aarhus KFS arrangerede mandag den 15. december en julegudstjeneste og inviterede alle studerende i byen med. De havde lavet en aftale om at være i Domkirken, men på grund af en mindre brand kunne de ikke bruge kirken. Heldigvis fik de i sidste øjeblik lov at være i den nærliggende Vor Frue Kirke, som dog næsten ikke kunne rumme alle de fremmødte. Sissel Tind Søndergaard fra Aarhus KFS var en af tovholderne på eventen.

Hvorfor/hvordan fandt I på at lave en julegudstjeneste? ”Det hele startede med, at vi hørte om UCCFs Carol Services, hvor vi har tyvstjålet idéen fra (UCCF er KFS’ britiske pendant, red.). Pludseligt gik det op for os, hvor oplagt en mulighed julen egentligt er til at invitere sine studiekammerater og venner med i kirke. Det er nemlig vores indtryk, at mange som ikke kommer i kirke, eller som ikke kalder sig selv kristne, forbinder kirken ved juletid med noget traditionspræget og hyggeligt.”

Hvad gik arrangementet ud på? ”Vi afholdt en julegudstjeneste for studerende og unge en ganske almindelig mandag aften, og idéen var, at det skulle være let at invitere sine studiekammerater og venner med, som ikke normalt kommer i kirke. Vi forsøgte derfor at skabe et miljø, som var ungdommeligt, let at relatere til og med et minimum af kristne indforståetheder. Eksempelvis havde vi skiftet orgelet ud med et helt formidabelt band bestående af KFS’ere, og vi havde KFS’ere til at bede indgangs- og udgangsbøn samt til at oplæse bibelteksterne. Dog lagde vi også vægt på, at gudstjenesten var formet af den traditionelle folkekirkelige julegudstjeneste, som rigtigt mange har deltaget i i løbet af deres opvækst. Mange af sangene var derfor de helt traditionelle julesange, og gudstjenestens liturgi var så godt som tyvstjålet fra en normal folkekirkelig gudstjeneste.”

Hvordan oplevede du/I arrangementet? ”I starten meget hektisk, da vi alligevel ikke kunne være i Domkirken på grund af røgskader fra en lille brand, så vi var lige ved at aflyse arrangementet. Heldigvis kunne det lade sig gøre at låne Vor Frue Kirke i stedet. Den kan huse langt færre mennesker end Domkirken, så en del af de omkring 450 fremmødte endte med at måtte sidde på kirkens gulv. På trods af de knap så komfortable siddepladser, var det helt fantastisk at se, at så mange mennesker bakkede op om arrangementet og havde inviteret studiekammerater og venner med. Jeg selv endte med at sidde sammen med nogle af mine studiekammerater, som bestemt ikke vil kalde sig kristne, men som alligevel havde inviteret venner fra deres kollegium med, og det var enormt opmuntrende!”


Tema:

Mørke & Tomhed

To ting der ufravigeligt er en del af livet er mørke og tomhed. Det gælder på et fysisk plan, hvor mælken er tom, når vi skal spise vores havregryn, og hvor hver dag begynder og slutter med mørke. Men også den mentale, sociale og åndelige del af virkeligheden indeholder de to elementer – om vi vil det eller ej. I nogle tilfælde kan vi blive draget af mørket, fordi det skjuler ting, vi gerne vil skjule – eller som måske endnu ikke er klar til at komme for dagen. Og tomhedens mangel på kompleksitet kan være tillokkende – og forførende. Ofte søger vi at undgå mørke og tomhed, men når vi rammes af det, er der måske alligevel lys for enden af tunnelen. Måske kan vi alligevel møde nogen i tomheden og opdage et lille lys i mørket. God læselyst!


12

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

Kirkens mørkerum Mørke er et uundgåeligt aspekt af livet. Ligegyldigt hvor meget vi kæmper og strider, kan vi ikke slippe for mørket. Det er der alligevel. Derfor skal vi også lære at finde dets plads – både personligt og i vores fælleskaber. I samtalen med sidemanden og i præstens samtale med menigheden bør der være plads til at tale om mørket. Af Christian Bæk, psykolog, christian@christianbaek.dk Det er helt naturligt, at vi lettere taler om livets lyse sider. Det er naturligt at foretrække godt helbred frem for lidelse og lykke frem for ulykke. Samtidig er følelser som ensomhed, misundelse, angst, skuffelse og meningsløshed helt naturlige i forskellige dele

valg; det er en psykologisk og åndelig sandhed, at mørket ikke forsvinder ved at blive ignoreret. Det vanskelige går ikke væk ved at ”tænke positivt.” En del af svaret findes muligvis i kulturen, der definerer det gode, eftertragtede liv som

Prædikener og undervisning, som konsekvent undgår at tale om det svære, det onde og det lidelsesfulde, tager ikke menneskelivet alvorligt og bliver dermed utroværdigt. af livet – de er menneskelige grundvilkår. Men når de mørke sider i livet findes, hvorfor kan vi så have svært ved at forholde os til dem i kirken, i det kristne fællesskab og i forkyndelsen? Egentlig har vi ikke noget

bestående af lykkeligt velvære, mens lidelsen ofte ses som et tegn på, at noget er gået galt. Måske er det kapitalismen, der med behovet for evig vækst og fremgang har øvet så stor indflydelse på os, at vi er begyndt at fortolke

menneskelige aspekter ud fra den; lidelse og modgang bliver i høj grad forstået og fortolket som uønskede tilbageskridt i selvaktualiseringens krav på evig personlig udvikling og vækst. Mørket bliver noget, der truer vores velbefindende, og som bør fjernes. Når mørket ikke får plads Hvis vi i det kristne fællesskab danner os den forståelse, at et liv uden sygdom og vanskelige følelser er muligt, og endda noget vi bør stile efter, så risikerer vi at ignorere helt almindelige aspekter af livet. Prædikener og undervisning, som konsekvent undgår at tale om det svære, det onde og det lidelsesfulde tager ikke menneskelivet alvorligt og bliver dermed utroværdigt. Når vi ikke ved og forstår, hvad der er normalt – fordi vi ikke har fået det forkyndt eller talt med hinanden om det – er det meget let at tro, at der er


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

gået noget galt med os selv, vores liv eller vores relationer. Faren ved at gemme og benægte mørket er, at vi kan begynde at tro, at der er noget forkert ved os, når vi oplever svære sider af livet. Hvis vi i kirken ikke sætter fokus på mørket som grundvilkår, kan vi risikere at efterlade den enkelte alene i mørket. Forkyndelse, der ikke medtager mørket, bidrager derfor indirekte til at isolere det enkelte menneske.   Ban min vej, Gud En anden fare ved at undlade livets mørke sider i forkyndelsen er, at billedet af Gud indsnævres og forvrænges. Det bedste eksempel findes måske i herlighedsteologien, der forkynder, at Gud ønsker at give os et fantastisk og rigt liv uden problemer og sygdom. Gud bliver brugt som redskab i jagten på det perfekte liv og forkyndelsen reduceres til selvhjælpsråd i kristelig indpakning. Det kan være fristende at frasige sig indflydelse af denne form for ”kristendom”. Men måske er herlighedsteologien så besnærende, fordi den netop beskriver noget helt centralt hos det moderne menneske og derfor også hos alle kirkesamfund. Tanken om, at Gud er til for at gøre mit liv bedre, er nærliggende for de fleste af os. Det er lettere at kunne give sit liv til ham, når forventningen er, at livet derefter bliver rigtigt godt! En forkyndelse, som ikke taler om det svære, det onde og det lidelsesfulde, kan give falske forventninger til livet. Det skaber rum for at føle sig svigtet af Gud, når livet viser sig at rumme mørke, som man forventede, at Gud ville tage sig af. Mange moderne kristne kan på denne baggrund have svært ved at forstå, at Gud, der er lys, kan tillade mørke i livet. Måske er det det vi støder på, når Gud opleves fraværende i modgang.   Når der gives plads til mørket Det kan være meget vanskeligt at forholde sig til livets mørke sider, hvis vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved dem. Måske har berøringsangsten noget at gøre med den magtesløshed, man kan føle i sådanne øjeblikke.

Måske tror vi ikke, at vi kan nå op på den anden side, og derfor lader vi helt være med at gå ind i mørket. Dette er fuldt forståeligt, da der ofte ikke er noget, man kan gøre eller nogen måde at løse situationen på. Da er det vigtigt at være bevidst om, at vi ikke behøver at kunne fjerne mørket, men i første omgang ”blot” forholde os til det. Den ægte forandring begynder allerede, når vi har accepteret (det vil sige erkendt og taget til efterretning) dét, som er. Som teolog og psykoterapeut Bent Falk skriver det i sin bog I virkeligheden:  ”Den fundamentale indsigt er, at der ikke er noget, der forandrer sig, før man accepterer det, sådan som det er. Forandring forudsætter en accept af det, der er. Det er forandringens paradoks.” At give plads til mørket handler hverken om at dvæle ved det eller om at dyrke det. I

sætte ord på vanskelighederne. Det er fantastisk at se den forvandling, der sker med et menneske, der begynder at være ærlig om sider, som tidligere har været skjult for andre. Sider der har vakt stor skam, og som har været skjult i mørket. Ved netop at være ærlig om de mørke sider behøver vi ikke bruge energi på at skjule dem, og derfor er ærlighed ofte forbundet med en stærk fornemmelse af frisættelse. Den energi, der blev bundet i ”gemmelegen” kan nu bruges på andet i livet. Sproget forløser Det er en empirisk underbygget antagelse, at sproget trøster, og at det er forbundet med store psykiske forandringer at sætte ord på livets vanskeligheder. Når jeg konstaterer dette i mit arbejde, ser jeg det som et meget

Ved netop at være ærlig om de mørke sider behøver vi ikke bruge energi på at skjule dem, og derfor er ærlighed ofte forbundet med en stærk fornemmelse af frisættelse. Johannesevangeliet kapitel 3, vers 19-21 taler Jesus om, at de, der gemmer på synden (og det uperfekte, mislykkede, grimme og så videre.) og skjuler deres indre mørke – netop lever i mørket. Modsat er de, der lever i lyset karakteriseret ved at vise sit indre mørke. At leve i lyset er altså at vise sit mørke. I Første Johannesbrev kapitel 1, vers 5-10 skriver Johannes, at hvis vi vandrer i lyset (det vil sige giver plads til mørket), så har vi fællesskab med hinanden og har tilgivelse fra Gud. Der sker altså en hel fundamental forandring, når vi formår at forholde os til mørket. Uanset om det er i fællesskaber eller i forkyndelse. I mine samtaler som psykolog har jeg mange stærke oplevelser af, hvad der sker, når mennesker formår at være ærlige om mørket. På spørgsmålet om, hvad der virker forandrende for dem, svarer stort set alle mine klienter, at det er muligheden for at

vigtigt vidnesbyrd på indretningen af Guds skaberværk; vi er simpelthen skabt til at respondere godt på at forholde os til alle livets aspekter. Åbenhed og ærlighed har en direkte effekt på os, der virker både fysiologisk, psykologisk og åndeligt helende. At forholde sig til mørket fjerner ikke selve mørket, men den fjerner skammen og isolationen. Præcis samme princip gælder i det kristne fællesskab: mørket mister sin magt, når det kommer frem i lyset. Forkyndelse, samtaler og kristne fællesskaber, der ikke medtager livets mørkere sider, er ikke bare overfladiske og uautentiske – de forhindrer os også i at opleve denne ressource.  Det er positivt at give plads til mørket, fordi det kan bryde isolationen og skabe et autentisk, helt liv. Men ikke mindst er åbenheden den eneste vej igennem mørket på vej ud i lyset.

13


14

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

Stue 114 Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

Når I siger mit navn Minder I mig om At jeg ikke længere ved, hvem jeg er Jeg burde vist kende jeres stemmer Burde nok vide, hvem I er Men alt er støj og knitren Hvad laver jeg her?

get kunne man sige, men min søster og jeg, som var de eneste, der havde været vidne til denne ”tilpasningsreaktion”, nægtede at kalde det naturligt. Jeg startede hos en fantastisk terapeut og havde et godt forløb dér, men disse ”almindelige angstanfald” forsvandt ikke, tværtimod eskalerede de, indtil jeg havde, hvad jeg sidenhen ikke har kunnet kalde andet end en mærkelig dag. Min terapeut var blevet erstattet af en psykiater, som holdt til inde i centrum af København. Jeg har aldrig været god til at finde vej, men det var alligevel første gang i 20 år, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan man kom til Nørreport. Jeg var taget af sted på min brors cykel, men havde undervejs smidt den væk og var begyndt at løbe. Jeg oplevede alt omkring mig som en syret tegnefilm, men på forunderlig vis endte jeg – tre kvarter forsinket – hos min psykiater, som allerede havde bestilt en taxa, der kørte mig til Bispebjerg Hospital. ”Hvorfor er du her?” Dette spørgsmål skulle jeg besvare små 20 gange inden for de næste 24 timer, og jeg havde absolut ingen anelse. Jeg var der, fordi jeg havde en maniodepressiv psykose og var i en såkaldt blandingstilstand, men det var der altså ikke nogen, der havde fortalt mig.

15

Jeg kan ikke blive her i denne krop, jeg vil ud, jeg vil hjem, jeg vil bort Der er for meget larm, for mange knuste hjerter og hjerter at knuse endnu Jeg rev mit hjerte ud for et øjebliks fred, men smerten er ikke mere Jeg ser bare jeres skuffede øjne, I stirrer og stirrer I minder mig om, hvor meget jeg har skuffet dig Gud Spørgsmålet ”Hvorfor er du her?” blev ved med at komme, og mine svar blev mere og mere usammenhængende. Det fik en læge fra et andet hospital nys om og kaldte mig til et såkaldt SCAN-interview. Her leverede jeg mit hidtil mest vanvittige svar, og derfor tog det hende ikke mere end en halv time at diagnosticere mig med skizofreni. Undervejs i interviewet fandt hun ud af, at jeg troede på Gud og tolkede det som et symptom. Igen og igen skulle jeg svare på, om jeg havde superkræfter, kunne se engle og dæmoner, og om jeg var Guds særligt udvalgte. Igen og igen svarede jeg nej, og sandheden var, at jeg aldrig havde følt, at Gud var længere væk.

Skræmmende ord, forvrængede ord, men desværre også – dengang de blev skrevet - sande ord. Ordene er mine og kommer fra en samling af sange, som jeg kalder Stue 114. De er opkaldt efter stedet, hvor de er skrevet: En lille, hvid stue på psykiatrisk afdeling. Hvordan jeg endte der, er så lang en historie, at det hele ikke kan blive fortalt her. Den er rodet, og jeg har måttet erkende, at jeg ikke altid selv er den bedste kilde. Men her kommer den, helt uden filter: Historien starter med et dødsfald. Tor, en jævnaldrene folkeskolekammerat jeg havde, blev ramt af en bus og døde. Han Det er MIG, MIG, MIG, der får verden til at dreje. var en god mand, der havde været en stor Det er MIG, KUN MIG, der får verden til at dreje. del af min barndom, og selvom vi ikke Og jeg kan ikke få verden til at dreje mere havde set meget til hinanden i årene op til hans død, gjorde ulykken stort indtryk på mig. Jeg blev konfronteret med døden på en måde, der pludseligt var alt Hvor var Gud i alt det her? for virkeligt. Hvorfor havde han forladt mig? Efter en enormt vemodig beHvorfor havde han ikke passet på gravelse kom jeg hjem, og fik det mig? Så han bare passivt til, mens Jeg har aldrig glemt et ansigt af de tusinde, jeg har set dårligere, end jeg nogensinde jeg skulle gennem den ene underNu sidder de omme bag i mit hoved og bidder mig til blods havde prøvet at have det. Koldsøgelse efter den anden, få stillet De minder mig om hver en fejl, jeg har begået, om alt det forkerte jeg har sagt sved, hjertebanken og en hjerne, de samme opslidende spørgsmål Alt det jeg fortryder og kunne have fortrudt der kørte alt for hurtigt. Tanker og sluge piller, der slog så hårdt, væltede gennem mit hoved i såat jeg sov 14 timer om dagen og dan en fart, at jeg ikke kunne nå at formuAt være i en blandingstilstand er at have i mine vågne rendte rundt som en anden lere dem. Jeg var overvældet af dødsangst symptomer fra en mani og depression på zombie? Var Gud bare et symptom på lige og fortvivlelse. samme tid. Jeg havde hjerneaktiviteten fra fod med mine skyldsbetonede vrangforestilen mani og tankeindholdet fra en depreslinger? Var min tro på Gud grunden til, at jeg En mærkelig dag sion, og det er ubeskriveligt pinefuldt. I en var havnet på dette sindssygehospital? Jeg søgte hjælp og fik at vide, at det var en mani er det normalt at føle sig som en suMit selvbillede var knust, og jeg følte ”tilpasningsreaktion”, et ”ganske almindeperhelt, et overmenneske der har løsningen ikke, at der var noget tilbage i mig af den, ligt angstanfald” og en ”helt naturlig måde på alle verdens problemer. Jeg derimod var jeg engang havde været. At en læge var at reagere på en traumatisk oplevelse.” Meårsagen til alle verdens problemer. en autoritet, man kunne være uenig med,


16

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

havde jeg hidtil ikke vidst, så jeg slugte ikke bare lægens piller, men også alle hendes påstande om mig, råt. ”Du ejer tydeligvis ikke social intelligens”, ”du har aldrig kunnet tænke abstrakt”, ”du har svært ved at knytte venskaber.” På den lille, hvide stue var det så svært at tro, at jeg for en stund gav op. Jeg følte ingenting, forstod ingenting, så jeg endte med at give slip. Heldigvis gav Gud ikke slip på mig. I Markusevangeliet kapitel 2 står beretningen om en lam mand, hvis venner bar ham frem for Jesus. ”Da Jesus så DERES tro, siger han til den lamme: DINE synder tilgives dig.” Min lamme tro lå med mig i båren, men jeg havde venner og familie, der bar mig og troede for mig. Håb Omend de piller jeg fik mod skizofreni ikke virkede optimalt mod min lidelse, slog de med tiden mine maniske træk til jorden, så jeg kun var deprimeret. Det var bedre, men så sandelig ikke anbefalelsesværdigt. Jeg havde stadig en konstant, udefinerbar skyldfølelse og følte mig tom og apatisk. Noget, der var hårdt, var, at jeg ikke kunne græde. Alle mine tunge følelser lå i et stædigt vakuum og nægtede at blive forløst. En aften havde jeg fået lov til at komme hjem til mine forældre, hvor hele familien var samlet. Stemningen var tung. Det var svært at snakke om særlig meget andet end sygdom, og min horisont gik ikke længere end til næste pille, jeg skulle sluge. Da blev min svoger Jonas spurgt, om han ikke ville spille en sang. Det ville han, og denne sang var en tidlig version af I see these things happening på Hymns from Ninevehs album Visions.

I see children playing at the cave of the bear And of the lion the lamb has no fear I see the blind regain sight by spit and dirt in their eyes

Jonas’ smukke sang brød mit vakuum, og endelig fik jeg lov til at græde som en tyk, lille baby. Sangen, der henter sin primære inspiration i profetens Esajas’ syn om den Nye Himmel og den Nye Jord, talte et håb ind i mit forhærdede hjerte og hjalp mig til at tro på, at en dag ville jeg virkelig kunne ”se disse ting ske.” Dér begyndte et håb at spire frem, et håb, som hjalp mig ud af båren og hen til Jesus. Et håb, som hjalp mig til at bede mit livs vigtigste bøn. Fuldstændig uafhængigt af mine følelser, mine anfægtelser og min tvivl, bad jeg: ”Tag det hele, Jesus! Tag det, og bær mig.” Og nu følger der ikke en vild beretning om en storslået, åndelig oplevelse, der indtraf med det samme, men en langsom helbredelsesproces, der blev sat i gang. Langsomt formede Gud mig og gav mig fornyet tillid til ham, selvom der gik måneder, før jeg egentligt følte noget.

Støjen forstummer, og nu står du der Fortæller mig, at verden stadig drejer Og at jeg ikke er og aldrig var Alene Historien slutter ikke her Efter fem uger blev jeg udskrevet fra psykiatrisk afdeling, men kampen var langt fra slut. Jeg prøvede forgæves at vende tilbage til mit job som pædagogmedhjælper, men måtte trække mig helt fra arbejdsmarkedet. Jeg kom videre i det psykiatriske system til et distriktspsykiatrisk center, hvor jeg fra dag ét fik at vide, at jeg var fejldiagnosticeret.

På det distriktspsykiatriske center fik jeg hjertestartende psykologhjælp, og med tiden fik jeg mange af mine hårde oplevelser fra indlæggelsen bearbejdet. Jeg trappede ud af medicinen og mærkede kræfterne vende tilbage. Desværre kom de også for meget tilbage, og der tegnede sig et mønster. Jeg røg ind i hypomaniske faser, som er en art lette manier. Efter nogle dage i for højt gear ramte jeg pludseligt en væg, for så at ryge ned i en depression eller en blandingstilstand. Det blev til et mønster, der indtraf så nøjagtigt, at jeg begyndte at kunne skrive min næste depression ind i kalenderen – helt alvorligt! Jeg måtte altså indse, at jeg har en psykisk lidelse, en bipolar affektiv af slagsen, og ville komme til at leve med den resten af mit liv. En tung ting at se i øjnene, men med tiden også en ting, jeg har lært at leve med. I knap halvandet år yderligere kæmpede jeg som en anden Sisyfos med det føromtalte mønster, i fagsproget ‘rapid cycle’. Kompetent lægehjælp, gode venner og en fantastisk familie fik hjulpet mig tilbage til livet, og i dag har jeg været stabil i mere end et år. Og over alt dette, nej, nærmere lige præcis i alt dette, har Gud været med mig, beskyttet mig og bevaret mig. Som et sennepskorn har min lille tillid til Gud vokset sig stor, og jeg er ham evigt taknemmelig for, at han aldrig, aldrig forlod mig og end ikke, da jeg gav slip på ham, gav slip på mig. Min sygdomshistorie er ikke skrevet færdig, og jeg kommer næppe til at leve et liv fuldstændig fri for flere maniske eller depressive faser, men ét står fast. Min Gud, den uomskiftelige, vil være med mig, holde hånden under mig og gribe mig, når jeg falder og, som han har gjort efter hvert eneste fald, rejse mig op igen.

Alt står for fald og alt forandres her, du som omskiftes ej, vær du mig nær (Den Danske Salmebog, nummer 541).


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

Glimt af lys

Mørket er koldt, sort og dunkelt. Mørke er fravær af lys. Vi opdager let mørket, men sjældent det lys, som altid er midt i det. Af Steffen Birkmose, kandidatstuderende i kultur og formidling, rundstyk@gmail.com

I skrivende stund er det december. Det er koldt, og dagende er grå og mørke. Det er lige gået op for mig, at jeg er færdiguddan-

jeg oplever ikke det der lys specielt poetisk. Lyset er så hverdagsagtigt, at jeg tit ikke opdager det og kigger mig blind i mørket i

Lyset er så hverdagsagtigt, at jeg tit ikke opdager det og kigger mig blind i mørket i stedet. net om halvanden år, og jeg snart skal være rigtig voksen. Når jeg tænker på det, så opstår en ulækker urolighed i mig. Jeg er single og er bange for at ende i en lille by på landet. I hjørnet af mit værelse står en vaskekurv, der skriger efter at blive tømt, jeg er pænt stresset og døjer lidt med noget angst. Der er mange ting, jeg ikke får sørget for, og uroligheden i mig vokser sig større. Jeg graver ned i mørket og mangler en udvej. Her sidder jeg så og skal skrive en hyldest til lyset. Det lys jeg selv er fjernt fra. For at prøve at hylde det tror jeg, at jeg vil prøve at konkretisere lyset med to spørgsmål, både for mig selv og for dig, der læser dette. Hvad er lyset, og hvor er det lys henne i mit mørke? Det første spørgsmål er nemt, for et søndagsskolebarn som mig. Svaret er altid: JESUS. ”Atter talte Jesus til dem og sagde ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”” ( Johannesevangeliet kapitel 8, vers 12). Det andet spørgsmål er straks sværere. Hvor er Jesus lys i mit mørke? Her kunne jeg sagtens skrive en lang poetisk tekst, men det ville være løgn, for

stedet. Men lyset er der. Jeg vil nævne nogle konkrete eksempler. Jeg oplever lyset bryde igennem mit mørke, når jeg går til nadver. Der opstår ingen følelser, og det er tit, jeg ikke tænker over det, men i nadveren så kommer Jesus konkret ind i mig. Jeg kan ikke forholde mig til det, men præsten siger, det er sandt, og så vælger jeg at tro på det. Lige meget hvor mange dårlige ting jeg har fyldt mig med, og

i fællesskabet. Der er nogle, der hjælper mig ud af mørket. Engang imellem snakker jeg også med en præst, som jeg har som mentor, og det er virkelig også lys i mørket. Jeg kan gå rundt med alle mine forvirrede tanker og køre mig selv ned, men til sådan en samtale kan det hele pludselig blive helt normalt igen. Jeg har også oplevet, at Jesus har hjulpet mig i helt konkrette situationer Når jeg har syntes, det hele har været helt uoverskueligt, så har jeg kunne sige det til Jesus. Jeg har klamret mig til ham og bedt inde i mit hoved, at nu måtte han sørge for at hjælpe mig op af mit hul. Det er ikke tit, jeg har oplevet problemerne løst med det samme, men jeg er altid blevet hjulpet op i løbet af noget tid. Jeg havde fnat på et tidspunkt, og jeg er ekstremt bange for læger. Jeg bad og bad

Dette er min måde at hylde lyset. I første omgang handler det om, at man skal opdage, at det er der. lige meget hvor mørkt mit liv ser ud, så kan jeg modtage nadveren og vide, at det er Jesus kød og blod. Hvis jeg skal opleve Jesu kærlighed fysisk, så er det mine venner, jeg går til. Igennem det kristne fællesskab har Jesus mulighed for at give mig den krammer, som jeg engang imellem desperat mangler. Det kristne fællesskab fejler, og det er ikke altid, vi er helt vildt gode til at se, når nogen har det svært, men jeg oplever at blive omfavnet

om, at Gud måtte fjerne min fnat, men der skete ikke noget som helst. Men jeg skulle lære at gå til læge, så i stedet for at fjerne min fnat, så sørgede han for at ordne mange af de ting, der stressede mig i den periode eller gjorde, jeg havde det dårligt. Først bagefter opdagede jeg, hvor meget han egentlig havde hjulpet, og jeg kom til sidst til læge. Dette er min måde at hylde lyset. I første omgang handler det om, at man skal opdage, at det er der.

17


18

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

Mørkedans Musikken pumper. Lysene blinker. I mellemrummene hersker mørket. Kroppe flakser, drejer, snor og vrider sig i mønstre. Dansegulvet er blevet en levende organisme. DJ’en kan endelig ride på den bølge, det tog ham en time at starte fra lyset blev dæmpet, indtil de kropsforskrækkede subjekter glemte at tænke på, hvor fjollede de mon tog sig ud. Af Elli Kappelgaard, psykolog, ellikappelgaard@gmail.com På et dansegulv er lyset typisk dæmpet, så folk lettere skal kunne glemme hæmningerne og turde slå sig løs. Lyset, derimod, kan gøre os så selvbevidste, så vi bliver så optagede af, hvordan vi fremstår i andres øjne, at vi glemmer at være til stede i nuet og fokusere på andre og det, vi har sammen. I mørket kan vi lettere glemme os selv. Men mørket kan opleves vidt forskelligt alt efter situationen. I det følgende vil jeg komme ind på tre slags mørke: Den form for mørke, hvori vi på godt og ondt kan skjule os. Det private mørkekammer, eller helle, hvor andre ikke har adgang. Og endeligt det mørke vi kan blive ramt af eller fare vild i. Mørket som socialt eksperimentarium Mørket kan virke dragende. Her kan vi afprøve handlinger, vi måske endnu ikke tør foretage i fuldt dagslys. Sociologen, Erwin Goffmann, (1922-1982) var optaget af at studere menneskers adfærd

og sociale interaktion med hinanden i hverdagen. Goffmann anvendte termer fra teaterverden til at beskrive sine observationer og fortolkningerne heraf. Teaterverdenen er også baggrunden for to af hans centrale be-

andre opfatter os, som vi gerne leve op til. Her kan det blive problematisk, hvis det er en rolle, der begrænser os eksempelvis ved, at vi er bange for, at rollens fernis skal krakelere, og vi bliver afslørede.

Skjult fra andres øjne kan vi foretage eksperimenter, vi endnu er usikre på, om holder vand. greber ’frontstage’ og ’backstage’, som han benyttede til at forklare, hvordan det mon kan være, at vores adfærd ændrer sig, når den bliver synlig for andre. Han mener, at vi, i det øjeblik vi træder ud af døren derhjemme, performer og præsenterer os selv på en særlig måde (frontstage). Det er langt fra noget, vi altid gør bevidst. Vi kan eksempelvist tage noget bestemt tøj på og dermed forsøge at give et bestemt indtryk på andre mennesker. Vi kan også have nogle forestillinger om, hvordan

I frontstage skaber vi således vores egne roller, som vi slipper, når vi atter kommer backstage. Det kan være en form for identitet, vi tager på os på studiet/arbejdet, som vi kan aflægge os igen. Baglokalet bag scenen (backstage) kan vi benytte til at øve os på ting, vi endnu ikke er sikre på, at vi tør gøre i fuldt dagslys for alles øjne (frontstage). Sociologen ser ikke backstage-handlingerne som et bedrag, der optimalt set ikke skulle finde sted. Backstage-rummet kan tværtimod være vældig nyttigt.


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

Mørket som skjulested Skjult fra andres øjne kan vi foretage eksperimenter, vi endnu er usikre på, om holder vand. Vi kan øve os på dansetrin, øve os i øvelokalet med bandet eller forestille os, hvad vi ville sige til den person, vi ikke tør sige de risikable ord til, der kan ende i en afvisning. Vi kan prøve kontroversielle holdninger af, der ikke ville falde i god jord i familien, i omgangskredsen, på studiet/arbejdet, i kirken eller lokalsamfundet, og som vi ikke er parate til at bringe med ud frontstage og i lyset. På den anden side giver mørket også mulighed for at skjule ting med andre hensigter. Vi kan ønske at skjule sandheden og holde afstand til dem, der ellers kunne komme tæt på os af frygt for, at de ellers skulle afvise os. Vi kan gemme det bort, vi ikke ønsker, andre skal vide om os. Vi kan lyve for andre og bedrage os selv. Og i mørket farer man lettere vild. Mørket kan således både bringe os tættere på og længere fra hinanden. Tag vare på dit mørkekammer Sindet kan også fungere som et godt skjulested, et trygt helle. Det kan måske betragtes som en fotografs mørkekammer, hvor vi langsomt fremkalder sarte billeder, der kan indeholde stor betydning. Lukkes hvem som helst ind, kan det ikke blot forstyrre processen, men ødelægge resultatet. Vi skal tage vare på os selv. Ikke alle har krav på adgang til vort mørkekammer. Den katolske præst, Henri Nouwen (19321996), der også underviste i sjælesorg og psykologi, illustrerer det i bogen Stemmen i mit indre med billedet af en middelalderborg med en voldgrav og en vindebro som eneste adgang til den indre borggård. Han påpeger,

at det ikke er sundt altid at have vindebroen nede, så alle frit kan galoppere ind i ens privatsfære. Der skal være et helligt rum i os alle, som kun de nærmeste bliver inviteret

hvor Jesus steg ned i Dødsriget. Han, som overvandt Døden og alle mørkets kræfter Påskemorgen, er også i det allertætteste, uigennemtrængelige mørke. Det kan virke

Der skal være et helligt rum i os alle, som kun de nærmeste bliver inviteret ind i – ikke fri adgang, så alle kan invadere det. ind i – ikke fri adgang, så alle kan invadere det. Er vindebroen aldrig nede, snyder man på den anden side sig selv for oplevelsen af fællesskab med andre. Så bliver ensomheden den mest trofaste gæst.

frygtindgydende i de situationer, hvor man har lyst til at skjule sig i skyggerne, men kan være en enorm trøst for den, der oplevelse af at være ensom, forladt og fanget i mørket. For Jesus er mørket lyst som dagen.

Ufrivilligt mørke Mørket er dog ikke altid selvvalgt. Ind i mellem kan det opleves, som om vi er faldet ned i et mørkt hul eller er blevet omklamret af en mørk tåge, vi ikke kan komme op eller ud af. Mørke tanker, skygger af sorg, bundløse dyb af depressioner, tåger af forvirring og uklarhed. Vi kan ikke længere finde lyset og oplever en grundlæggende ensomhed i mørket, som selv ikke de mennesker allertættest på os helt kan forstå. Nogle gange kan det synes, som om Gud er blevet væk, og vi kan opleve det som om, vi også bliver væk for os selv. Salmernes Bog er fuld af eksempler på dette fra et første persons perspektiv. Da er det godt at minde sig selv om, at Gud også er i mørket. Jeg tilbragte for nogle år siden en påske i det tværkirkelige fællesskab, Bjärke-Säby i Sverige. Det, som står stærkest for mig, var opdagelsen af, at der er en dag i kirkeåret tilegnet dem, der vandrer i mørket og Dødsskyggens Dal, nemlig dagen mellem Langfredag og Påskemorgen,

Hvilket slags mørke er dit mørke? Hvilken form for mørke, er dit mørke? Er det et mørke, hvori du skjuler det, du skammer dig over? Det, du ønsker, ingen anden skal se? Eller er mørket et socialt eksperimentarium eller som en fotografs mørkekammer, hvor skrøbelige, potentielt fantastiske, men endnu ikke flyvedygtige ideer udruges i ro mag og beskyttet tryghed? Er mørket det, der adskiller dig fra mennesket ved siden af dig (og dig selv)? Eller har du en oplevelse af, at det adskiller dig fra Gud på et tankemæssigt, emotionelt eller åndeligt plan? Mørket vil uundgåeligt være til stede i en brudt verden. Og det er ikke enkelt at skelne mellem, hvornår mørket skjuler, hvad der burde komme frem i lyset, og hvornår det kan tjene til at blive til et barmhjertigt rum for fejlbarlige mennesker, der danser på livet løs med tvivlsomme trin. Men tænk, hvis vi kunne begynde at tale nådigt, frisættende og ærligt med hinanden om dette – sandheden tro i kærlighed.

19


20

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

Jagen efter vind Julen er netop ovre. Vi har festet, spist til vi næsten sprængtes, brugt flere penge end vi havde. Og nu er det hele ovre og vi er lettede og har det godt. Måske… Det er ikke kun i vores moderne verden, at man har oplevet tomheden. Prædikeren skrev en hel bog om tomheden, som vi mennesker kan føle. Af Gerhard Jónsson Mikkelsen, præst i Karlslunde Strandkirke, gerhard@strandkirken.dk Vi løber og løber. Løber stadig hurtigere. Vi jager efter tilbud, relationer, popularitet, topkarakterer, karriere, kæreste, ægtefælle, børn, hus og bil. Det virker så meningsfuldt, når vi er på farten, men vælger vi at standse op, er det som om, at denne jagen efter det fuldkomne liv giver bagslag – og vi spørger os selv, hvad vi egentlig laver: ”Vi jager!”, siger vi ufortrødent. ”Jager hvad?”, spørger vi i næste åndedrag. Der er tavst. Ja, det er som om, at jagtens genstand med dette spørgsmål ikke længere giver mening. Intet svar på dette spørgsmål synes at være fyldestgørende. Og midt i vores jagen rammes vi af

opbremsning i livet egentlig er en sandhedserkendelse? Hvad nu, hvis vi i vores mest lykkelige øjeblik erfarer en snert af vemod eller kedsomhed? Ja, hvordan kan det være, at man efter at have fået en topkarakter til en eksamen midt i lettelsens suk mærker en følelse af tomhed og meningsløshed? Prædikeren – en moderne tænker Det er lige præcis disse spørgsmål, vi møder hos den mest gådefulde - og måske den mest udfordrende – tænker i det gamle testamente, nemlig prædikeren i Prædikerens Bog. Måske er denne gamle bog den mest moder-

Ja, hvordan kan det være, at man efter at have fået en topkarakter til en eksamen midt i lettelsens suk mærker en følelse af tomhed og meningsløshed? tomhed. Vi rammes af trivialitet. Af kedsomhed og meningsløshed. Forgængelighedens vilkår har ramt os. – Nu er alt kun tomhed og jagen efter vind. Ovenstående erfaring er ikke helt ukendt for det moderne menneske. Det ligger som en grundklang i tilværelsen, at dette liv på jorden er forgængeligt. Og vi forsøger at fylde betydning og evighed ind i alting for at give livet mening. Men hvad nu, hvis en del af svaret er, at der ikke gives en fuldkommen mening? Hvad nu, hvis denne bratte

ne, der nogensinde er skrevet. Prædikeren tænker, som var han havnet i vores moderne sindsstemning, hvor selvmord, stress og kedsomhedssymptomer sætter deres præg som aldrig før. Prædikeren er med andre ord en befriende tænker. Og så delte han allerede sine tanker på gammeltestamentlig tid. Dog har der til alle tider været en berøringsangst over for Prædikerens Bog; for hvordan kan der være plads til en bog i bibelen, som slår på, at ”alt er tomhed og jagen efter vind”? Og hvor er Gud i alt dette?

Tomhed er en følelse Da jeg i mine studieår havde læseplads ud til Købmagergade i København, var det til tider et ejendommeligt syn at se ned på folkemængden, der kom bærende på poser, børn og store pengepunge. Det mest spændende studie af dem alle var at iagttage gaden i december måned, hvor mennesketilstrømningen steg for hver dag. Særligt bemærkelsesværdigt var det at iagttage, hvordan folk begyndte at gå hurtigere og hurtigere, som julemåneden skred frem – og hvordan de overflodsagtige julesmil blev erstattet med rynker i panden og en stresset mine; alt for at blive færdig til jul! Og tilbage sad jeg og grundede på følgende spørgsmål: Hvor er det indholdsrige i alt dette? En følelse, som jeg måske delte med få – men trods alt en følelse. Og i takt med, at jeg december efter december har stresset over min egen liste af gaveindkøb, så er denne følelse blevet genkaldt igen og igen. For det virker så formålsløst, at vi bruger al vores tid, overskud og penge på en enkel festaften, for dagen efter at sidde med en følelse af tomhed. Og dette er nemlig pointen: At tomhed er en følelse. Måske har det noget med virkeligheden at gøre, men det er først og fremmest en følelse. En oplevelse. En sindsstemning. Og denne følelse kan sætte sig som et gråt slør over hele vores tilværelse, hvor alt synes tomt og meningsløst. Og selv om det kan diskuteres, hvilken plads følelsen skal


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

have i vores vurdering af tilværelsen, så kan der aldrig herske tvivl om, at mennesket har en sanselig ’kanal’, hvor livet kan føles anderledes end en umiddelbar erkendelse. Dette ser prædikeren i Prædikerens Bog. Han ser, at livet er noget, der erfares og ikke kun defineres af en højere magt eller ideal. Livet erfares, så længe det leves. Og den erfaring, som alle mennesker bliver mødt med, er, at livet er spændt ud mellem mening og meningsløshed, mellem glæde og sorg, mellem godhed og ondskab. En spænding som

den modsatte oplevelse. Selvfølgelig er Gud i stand til at gøre det umulige. Gud kan sagtens give mening ind i det meningsløse. Han kan sagtens redde os ud af kedsomheden. Men det ændrer ikke ved, at et menneske kan opleve livet svært. Det ændrer ikke ved den følelse, man sidder med. En tro på altings meningsgiver – nemlig Gud – fratager ikke mennesker fra at føle sorg, lidelse og meningsløshed. Og glem de usande floskler om, at ”det, du ikke dør af, gør dig stærk”, for indimellem vil livet erfares som ”tomhed

Prædikeren ser, at livet er noget, der erfares og ikke kun defineres af en højere magt eller ideal. prædikeren på fremragende vis beskriver med modpolerne ”spis, drik og vær glad” og ”alt er tomhed og jagen efter vind”. Det hebraiske ord ’hevel’, som vi i den danske, autoriserede bibel har oversat med ’tomhed’, har ud fra sin rod betydningen ’åndepust’ eller ’damp’, hvilket spiller på, at noget er forgængeligt eller ophørligt. Og tager man denne betydning med i prædikerens udtalelser om livets tomhed, så har han jo til dels ret. Livet her på jord er forgængeligt! Og for at uddybe sin pointe, knytter prædikeren til, at alt er ”jagen efter vind.” Ordspillet er ikke til at tage fejl af: Ligesom vinden er flygtig, lige så erstattes åndepustet i et nu af et åndedrag. Vinden og åndepustet eksisterer det ene øjeblik, men forsvinder i det næste. Det er sådan forgængelighed fungerer. Og dette er prædikerens erfaring. Gud er hos os midt i følelsen af tomheden En erfaring som vi også kan genkende i dag. Vi kan alle sammen blive ramt af erfaringen af, at dét, der var, ikke længere er. Og Guds eksistens er ikke nødvendigvis en garanti for

og jagen efter vind.” Og der vil være modgang, som ingen mening har i sig – ene og alene fordi der ingen mening gives. At give mening er ikke det, der gør Gud til Gud. Nej, det er, at Gud kan være hos os midt i vores meningsløshed. At Gud er hos os midt i følelsen af tomhed. Og læser man prædikerens bog vil man opdage, at prædikeren – midt i denne spænding mellem tomhed og ”spis, drik og vær glad” – opmuntrer til, at man under alle omstændigheder husker på, at livet er en gave fra Gud. Livet er en gave. Men hvordan kan det spændingsfyldte liv mellem mening og meningsløshed opleves som en gave? Dette melder prædikerens historie intet om. Men dette tager intet fra prædikerens berømte ord om livets spænding. Og derfor er det også den mest moderne bog; for midt i denne erfaring af et udspændt liv, så er Gud ikke taget ud af ligningen. Men hvordan hænger det sammen? Det er jo gådefuldt. Uforståeligt. Ja, det lyder nærmest som tomme ord og jagen efter vind. Lidt ligesom denne artikel, som i et nu vil forsvinde som et vindpust…Eller vil den?

21


22

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

HELVEDE

Helvede er stedet, hvor det ultimative mørke findes. Det er stedet, der per definition er dårligt. Det er stedet med gråd, tænderskæren og ikke ret meget andet. Men ifølge Gud er det også et sted med retfærdighed, hvor provokerende og forfærdeligt det end lyder. Af Claus Tøndering, civilingeniør, claus@tondering.dk Har I nogen side være ude for meningsudvekslinger i stil med disse: • Gud er kærlighed og ønsker at tilgive selv den største forbryder. – Jamen, Gud kan da ikke bare lukke øjnene for mord og voldtægt og børnemishandling og sådan noget! Det er da ikke rimeligt! • Gud er en vred og straffende Gud der hævner ondskaben og sender dens udøvere til Helvede. –Sikken en frygtelig, middelalderlig holdning! Når man taler om kristendom med andre mennesker, sker det ikke sjældent, at man støder på indvendinger som dem, der er nævnt ovenfor. For mange mennesker er det åbenbart uacceptabelt, at Gud vil tilgive, og det er også uacceptabelt, at Gud vil straffe. Men hvordan skal vi forholde os til det? For det er jo en kendsgerning, at Bibelen både taler om den kærlige, tilgivende Gud og om den vrede, hævnende Gud. Hvordan hænger det sammen? I det følgende skal vi se lidt nærmere på Guds hævn og på Helvede. Nogle af de bibelsteder, vi har vanskeligst ved at forstå, har at gøre med Guds hævn. Der er masser af dem, især i det Gamle Testamente. For eksempel: ”Herre, du hævnens Gud, du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!” (Salme 94, vers 1). I det

Nye Testamente tales der ikke så meget om Guds hævn, til gengæld taler Jesus ofte om Helvede, det sted hvor Guds dom over menneskeheden kommer til udførelse. For eksempel: ”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! [...] Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?” (Matthæusevangeliet kapitel 23, vers 29 og 33). Hvad skal vi stille op med den slags bibelsteder? Hvordan forener vi dem med troen

gange nævner Helvede. På en eller anden måde må der altså være en forbindelse mellem Guds kærlighed og Helvede. For at nå frem til en forståelse af dette, er der to vigtige ting, vi skal være opmærksomme på: Den første og væsentligste fejlopfattelse vi må gøre op med, er forestillingen om Helvede som Djævelens bolig. Vi kender vel alle sammen vittigheder, der bygger på, at

Men hvis man tager Bibelens ord for pålydende, kommer man ikke uden om, at der findes et virkeligt Helvede. på en kærlig Gud? Kristne har i århundreder kæmpet med dette spørgsmål, og rigtig mange er nået til den konklusion, at Helvede ikke eksisterer, altså at der på en eller anden måde er tale om tomme trusler, når Jesus taler om Helvede og den evige fortabelse. Men hvis man tager Bibelens ord for pålydende, kommer man ikke uden om, at der findes et virkeligt Helvede. Og det er en kendsgerning, at Jesus, den person som mere end nogen anden forkynder os Guds kærlighed, samtidig er den person, som flest

Djævelen piner de fortabte i Helvedes ild. Vittighederne antyder, at i Helvede regerer Satan på samme måde, som Gud regerer i Himlen. Når en sjæl går fortabt, påstås det, sender Gud den til Helvede, hvor den bliver modtaget af Djævelen og hans håndlangere, som overgiver den fordømte sjæl til evige pinsler. Men ifølge Bibelen regerer Djævelen ikke i Helvede. Tværtimod! At det skulle være Djævelen, der piner de fortabte i Helvede, er en overtro, der intet har med Bibelens lære at gøre.


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

Bibelen siger flere steder, at Helvede er det sted, hvor Djævelen og hans medarbejdere får deres endelige dom. I den berømte lignelse om verdensdommen fortæller Jesus om, hvordan han på dommedag skal skille de gode fra de onde. Til de onde vil han sige: ”Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild som er bestemt for Djævelen og hans engle.” (Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 41). Helvede er Guds redskab. Det er Gud – ikke Satan – der hersker over Helvede. Gud bruger Helvede til at fjerne ondskaben fra verden. Derfor er Helvede en god ting. Den anden ting, vi skal hæfte os ved, er så banal, at den næsten lyder tåbelig: Ondskab er ondt! Derfor er det godt, når ondskab udslettes. Det er godt, når børn ikke længere skal misbruges, det er godt, når kvinder ikke længere voldtages, det er godt, når mennesker ikke længere tortureres, det er godt når bagtalelse, misundelse og had forsvinder. I klassisk kristendom har vi lært, at vi alle er syndere. Vi er ikke bedre end de værste forbrydere, og derfor må vi klynge os til forventningen om Guds nåde og tilgivelse. Det er en god og rigtig holdning, men desværre betyder det ofte, at vi er tilbøjelige til at bagatellisere synden. Vi forventer, at Gud i sin tilgivende kærlighed møder vores fejltrin med ord som: ”Det gør ikke noget.” Men hvis Guds eneste kommentar til ondskab var, ”det gør ikke noget,” ville han ikke være en kærlig Gud. Hvad skal Gud sige, når et menneske misbruger og torterer et barn? ”Det gør ikke noget”? Det ville være en grusom Gud, der tog så let på men-

neskers synder. Selvfølgelig gør det noget, når mennesker piner og plager hinanden! Guds kærlighed er heldigvis alt for stor til, at han kan lukke øjnene for et menneskes overgreb mod et andet. Når Gud ser ondskab iblandt os, ligger intet ham fjernere end et ”det gør ikke noget.” For det gør i allerhøjeste grad noget. Guds svar på vores synd er ikke et ”det gør ikke noget”. Guds svar er meget mere voldsomt: ”Dine overtrædelser fortjener dødsstraf, men jeg vil selv påtage mig skylden for det du har gjort. Jeg vil bære dine syn-

Her adskiller Guds hævn sig naturligvis fra et menneskes hævntørst. Når et menneske ønsker at hævne sig, sker det ud fra en længsel efter at volde andre ondt. Guds hævn er helt anderledes. Dens eneste formål er at udrydde ondskab. Også Helvede skal ses i samme lys. I Helvede møder den ondskab, der ikke ønsker tilgivelse, sin dom. Og Guds dom er glædelig, for den viser, at Gud ikke vil acceptere ondskab. Men naturligvis har Gud ikke lyst til at straffe. Når vi forfærdes ved tanken om, at

Guds hævn er helt anderledes. Dens eneste formål er at udrydde ondskab. der, og derfor vil jeg blive straffet for dem.” Det er i dette lys, at vi skal læse om Guds hævn og om Helvede. Salme 94, vers 1 siger: ”Herre, du hævnens Gud, du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!” Men i vers 6 fortælles det, hvorfor Gud hævner: ”Enken og den fremmede slår de ihjel, faderløse myrder de.” Vi ser, at formålet med Guds hævn er at udslette ondskab. Det handler om mord på enker, på fremmede, på faderløse. Det handler om voldelige overgreb på svage mennesker. Guds hævn tjener kun ét formål: Udryddelse af ondskab. ”For han der hævner mord, husker dem, han glemmer ikke de hjælpeløses skrig,” siger Salme 9, vers 13. Guds vrede, Guds hævn er altid et udtryk for kærlighed. Kærlighed til de hjælpeløse der skriger.

mennesker går fortabt, gør Gud det i endnu højere grad. Når vi bliver fortvivlede ved at tænke på vores gode ikkekristne venners skæbne efter døden, bliver Gud det i endnu højere grad. Og der findes et alternativ til Helvede. Gud har en anden måde at fjerne ondskab på: Han er villig til selv at påtage sig ansvaret for ondskaben. Deri ligger håbet for os onde mennesker: Vi kan bede Gud om tilgivelse, vi kan bede ham tage vores skyld på sig. Det betyder ikke, at han siger ”det gør ikke noget” til vores synd, men det betyder, at han påtager sig skylden og straffen. Når vi tager imod Jesus, tager han vores skyld fra os. På den måde kan ondskaben fjernes fra vores liv, uden at der er brug for hævn eller Helvede.

23


24

TIL TRO · # 1 · 2015 · Mørke & Tomhed · artikel

Tomhedens fylde Mindfulness boomer i disse år og får stadig større udbredelse inden for stressbehandling, smertereduktion, selvudvikling og personlig velvære. Selvom begrebet og en række af dens praksisser er hentet fra buddhismen beskrives Mindfulness som ikkereligiøs. Alligevel formidles ofte en psykologi og et menneskesyn, som er meget anderledes end et bibelsk menneskesyn. Derfor må kristne være opmærksomme på, hvad der tilbydes. Af Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst Areopagos Moderne vestlig Mindfulness er ikke mindst udviklet med udgangspunkt i Jon KabatZinns arbejde i stressreduktionsklinikken på University of Massachusetts og lanceret som mindfulnessbaseret stressreduktion. Han har udgivet klassikeren inden for Mindfulnesslitteratur Full Catastrophe Living i 1990, og som kom på dansk i 2012 på Dansk Psykologisk Forlag: Lev med livets katastrofer. Sådan bruger du din krops og dit sinds visdom til at håndtere stress, smerte og sygdom. Jon Kabat-Zinn definerer Mindfulness som ”at være nærværende i Nuet, eller opmærksom fra det ene øjeblik til det næste.”

virker, og at der også er et åndeligt aspekt af at være et helt menneske. Og vi er fælles om, at det opmærksomme nærvær i Nuet er afgørende og at komme ud over vore domme, vores automatiske reaktionsmønstre. Er mindfulness buddhisme? Alligevel rejser Mindfulness er række spørgsmål, som det er nødvendigt at forholde sig til. Disse spørgsmål handler dels om betimeligheden af Mindfulness i erhvervslivet, på arbejdspladser, i sundhedssektoren og offentlige institutioner, dels om det menneskesyn, som formidles, herunder hvor

For religiøse mennesker er spiritualitet aldrig en neutral praksis. Mindfulness handler altså om opmærksomt nærvær i Nuet og om at møde tilværelsen og omstændighederne uden (for)dom. Når mennesker lærer at være nærværende i Nuet, kan de også bryde gamle og uhensigtsmæssige handlingsmønstre og vaner. Læser man Jon Kabat-Zinns bog, er der mange praksisser og indsigter, som også kendes fra kristen trospraksis, blandt andet åndedrættet som basispraksis; dertil kommer opmærksomheden på kroppen: fornemmelsen af at sidde, jordforbindelse og opmærksomhed på fødder, hænder og brystregion. Vi deler formentlig også en holistisk forståelse af mennesket i relation til sundhed og sygdom, at krop og psyke sam-

stor en rolle buddhismen spiller i Mindfulness uanset hævdelsen af Mindfulness som en neutral, ikkereligiøs praksis. For religiøse mennesker er spiritualitet aldrig en neutral praksis. Hvor sekulariseret disse praksisser med rod i Østens spiritualitet end er, betyder det jo ikke, at de ikke længere er spirituelle, og at deres psykologi ikke er farvet af deres oprindelse. Jon Kabat-Zinn lægger da heller ikke skjul på, at Mindfulness har hentet værdifulde teknikker i Østens meditationspraksis og spirituelle psykologi. Mindfulness udgør i Buddhismen en del af den rette otteleddede vej, som fører til oplysning: Ret anskuelse, ret beslutning,

ret tale, ret handlemåde, ret levemåde, ret stræben, ret eftertanke (Mindfulness), ret selvforståelse. I en Mindfulnesssammenhæng forstås mennesket primært som bevidsthed, mens mennesket i kristen forstand forstås som person. Dette kommer til udtryk både i forståelsen af Nuet og i forståelsen af opmærksomt nærvær. Nuet og tomheden Når Mindfulness fastholder Nuet som det eneste virkelige, kan det give en oplevelse af virkelig at være til stede i livet. Der er altså tale om en accept af livet, som det former sig her og nu: situationen, omstændighederne, kroppen og så videre. Men der kan også blive tale om en opløsning af virkeligheden. Hvis Nuet er det eneste virkelige, er livet måske bare et bevidsthedsflow. Virkeligheden er så kun den oplevede virkelighed; resultater er, at tilværelsen og verden opleves som en illusion. Subjekt-objekt erfaringen og dermed jeg-du relationen ophæves i en non-dual bevidsthed. Mindfulness er da også i sin oprindelse vejen til at gennemskue lidelsens og tilværelsens illusoriske karakter. En populær udgave af et buddhistisk tilværelsessyn møder os i Eckhart Tolles Nuets kraft. Han hævder, at Nuet er den eneste virkelighed; der er ikke liv uden for Nuet. Buddha talte om tomheden, og Tolle hævder, at det er en formløs, tidløs tilstand. Tolle identificerer vores eget væsens indre natur med det ingenting, der gik forud for


artikel · Mørke & Tomhed · 2015 · # 1 · TIL TRO

Big Bang. Det er denne identitet af vores indre væsen og tomheden, som erfares i Nuet som en udifferentieret bevidsthed. Den udifferentierede bevidsthed har to bevægelser: udefter, idet den finder udtryk i tid og rum, i galakser og stadig mere komplekse livsformer, i tanker og forestillinger; tilbage for at blive sig sin egen tidløse og grænseløse

disengageret forhold til medmennesket og lidelsen i verden, en accept af status quo, en fatalistisk holdning til livet. Tro, håb og kærlighed Som kristen forstår jeg mennesket som person; det betyder, at hvem jeg er ikke kan forstås uden om relation og udvikling (histo-

Mindfulness bliver først problematisk kristent set, hvis det vil gøre det ud for kristen trospraksis, eller hvis et buddhistisk præget tilværelsessyn overtages. rummelighed bevidst. Den oplysning af sindet, som Eckhart Tolle formidler, handler om det sidste. Mindfulness kan altså føre til en erfaring af tomhed, både i en positiv og en negativ forstand. Positivt er der tale om en tomhed, hvor mennesker er befriede fra de illusioner, som binder vores tilværelse i fortid og fremtid og eventuelt i sanseverdenen. Men tomheden kan også opleves truende, når den synes at ende i en opløsning af personligheden eller jeg’et. Den ikkedømmende holdning kan tilsvarende indebære en afstand til medmennesket. Hvis det ikkedømmende nærvær alene handler om at være en objektiv betragter af omstændighederne, ophører nærværet set med kristne øjne med at være opmærksomt på medmennesket; dette kan føre til et

rie). Derfor lægger et kristent menneskesyn mere vægt på tro, håb og kærlighed end på Nuets kraft. Troen som tillid har med erfaring og relation at gøre og forholder sig til Guds åbenbarings historie og menneskets egen historie; håbet handler om formål, retning, udvikling, helliggørelse, altså at det kommende Guds Rige manifesterer sig ind i nutiden; kærligheden handler om Nuet og samler tro og håb i relation, nærvær, tjeneste; kærligheden binder livet sammen og ser og elsker det skabte som virkeligt. Man bliver ikke buddhist af at praktisere de åndedræts- og kropsøvelser, Mindfulness har videreudviklet; de er i og for sig universelle. Mindfulness bliver først problematiske kristent set, hvis det vil gøre det ud for kristen trospraksis, eller hvis et buddhistisk præget tilværelsessyn overtages. Man kan

forveksle tomhedserfaringen i Mindfulness med erfaringer fra kristne mystikere, som fx kan tale om sjælens eller sansernes mørke nat. Den buddhistiske tomhedserfaring er dog ikke identisk med en kristen oplevelse af mørke eller tomhed. Mindfulness har ret i, at vi ofte ser på omverdenen og os selv på en fordomsfuld måde. Også kristne må renses for forestillinger om Gud, sig selv og omverdenen – ikke for at ende i en skabelsesfornægtende tomhed – men for at forenes med Gud i Kristus Jesus. Det handler om, at vort gamle menneske må dø, for at vi kan have livet i Kristus, og at han må bo ved troen i vort hjerte.

Christfulness Ole Skjerbæk Madsen har udviklet begrebet Christfulness, til mennesker som søger inspiration i Mindfulness og andre sekulariserede former for østligt inspireret spiritualitet. Hermed fastholdes Jesus Kristus som fokus i kristen trospraksis. Læs mere og find ressourcer på christfulness.dk

25


26

BØGER

Når Gud er tavs Leif Andersen 108 sider 99,95 kr. Lohse, 2014

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Hvad Guds rolle i den lidelse og ondskab, vi oplever i verden, er, har beskæftiget de fleste kristne. Oveni er det dér, mange ikkekristne mennesker starter, når de vil snakke om tro. Der er mange forskellige måder at gå til lidelsens problem på: intellektuelt, polemisk, anfægtet, skråsikkert, troende, tvivlende, håbende. Inden for teologien er der særligt to felter, hvor dette spørgsmål i særdeleshed fylder, nemlig systematikken og sjælesorgen. Systematik har at gøre med troslære, hvad Bibelen og de kirkelige bekendelser siger, mens sjælesorg handler om, hvordan man som kristen trøster og støtter en lidende.

2i1 I bogen Når Gud er tavs tager Leif Andersen fat i lidelsens problem ud fra både et systematisk og et sjælesørgerisk perspektiv. Bogen er delt op i to dele: "Når Gud er tavs" og "at søge Guds kærlighed". Ikke forstået sådan at den ene del er systematisk, mens den anden er sjælesørgerisk – slet ikke. Det er fuldstændigt centralt for Leif Andersen at gå til lidelsens problem, Guds almagt og det onde med begge briller på. "Knivskarpe, dogmatiske distinktioner kan være både gode og nødvendige. Men den rette rækkefølge er langt vigtigere: Først må tilliden til Guds kærlighed være vundet! - derudfra kan så (måske) hans almagt blive til trøst" (side 71). Man kan sige, at systematikken og sjælesorgen i denne henseende giver hinanden berettigelse.

En mand på vandring I 1987 skrev den selv samme Leif Andersen bogen Gud, hvorfor sover du?, som også behandler dette emne. Den læste jeg for nogle år siden, og den har været med til at forme mit (og mange andres) syn på, hvordan man skal forstå forholdet mellem Guds almagt og det onde, der sker i denne verden. At Leif igen i 2014 udgiver en bog om dette emne, siger ikke blot noget om, at det er vigtigt at forholde sig til, men også at han selv har været – og fortsat er – på vandring i forhold til at finde sit ståsted. Det kan måske lyde som en anklage herfra, men det er det på ingen måde! Tværtimod beundrer jeg den respekt og ikke mindst ydmyghed, han besidder, når han går til Bibelen. "Der er sommetider en barriere af mistænksomhed og stereotype forestillinger om teologers selvtilfredse verdensfjernhed – en barriere, det kan være meget svært at gøre noget ved. For den forsvinder ikke nødvendigvis, fordi man i en prædiken vover pelsen og kommer med personlige, hudløse eksempler. Vores dogmatiske nøjsomhed i dette emne er ikke bare en mysteriets "theology of the gaps", en teologisk nødløsning, hvor vi stopper hullerne i vores viden om Gud ud med ord som gåde og mysterium. Det hører til vores bekendelse til Gud, at han er uudgrundelig. Det er en teologisk nødvendighed at hævde mennesketankens kommen til kort; vi slutter ikke bare nødtvungent af med at erkende vores teologiske uformåenhed - vi begynder med at erklære og bekende den, simpelt hen når vi siger: Vi tror på Gud." (Side

101) En forbilledlig og opmuntrende tilgang, der på mange måder tiltaler en ung og som oftest forvirret mand som mig.

Kontekst En anden grund til, at bogens emne blev reaktualiseret, var en konference i kølvandet på, at Peter Olsen fra Dansk Bibel-Institut skrev en afhandling (og efterfølgende en meget omtalt artikel) om Guds forsyn. Målet med konferencen var ikke at sætte punktum ved debatten, men snarere at være et springbræt til at grave endnu dybere ned i lidelsen problem, og det er Når Gud er tavs også et eksempel på. Bogen indholder et afsnit, der kommenterer på Peters afhandling, og det kræver en rimelig stor indsigt i hans forsynsteologi at få noget ud af denne del. Jeg giver Når Gud er tavs mine varmeste anbefalinger og vil opfordre dig til at læse den, om du så er skråsikker, anfægtet, troende, tvivlende eller håbende.


artikel · Bibelen bøger · 2015 2012 · ##51 · TIL TRO

Hvordan lede et åbent bibelstudie? Rebecca Manley Pippert 96 sider 99,95 kr. Credo, 2014

Af Mathias Wibo Kure, danskstuderende, mathiaswibokure@gmail.com

For tiden snakkes der en del om såkaldt ’missional livsstil’, det at vi som kristne altid og allerede er i mission, og ofte med den underliggende pointe, at vi bør droppe event-tankegangen, når det kommer til det at række evangeliet videre. Og skulle det nu være noget nyt? Næh, egentlig ikke. Med hendes måske mest kendte bog Ud af Saltbøssen (1979, da overs. 1985), satte Rebecca Manley Pippert netop spot på evangelisation som en livsform. Nu er endnu en af Pipperts bøger tilgængelig på dansk. En lille og hurtiglæst sag om en af hendes allerstørste kæpheste: Den åbne bibelstudiegruppe (herefter ÅBS). I Hvordan lede et åbent bibelstudie? deler Pippert ud af sine mange års erfaringer med evangelisation og det at møde mennesker, hvor de er. ÅBS er for Pippert et godt sted at pege på Jesus, og bogen igennem insisterer hun på at være både praktisk og opmuntrende. Konkrete anvisninger såvel som generelle refleksioner spejles i Guds løfter på området.

Fordoblingens fortællekunst I bogens første og længste kapitel giver Pippert en solid indføring i idéen om og med ÅBS. Med vanlig sans for fortællingens kraft, iscenesættes introduktionen som et tilbageblik: ”En eftermiddag i oktober var jeg på vej over til min veninde Nancy, hvor vi skulle mødes til bibelstudie sammen med vores naboer […] pludselig kom jeg til at tænke på dengang, jeg selv fik lyst til

at være med i sådan en gruppe […]” (side 9). Via indfaldet tager Pippert sig selv og sine læsere med tilbage i tiden, da hun som udvekslingsstudent i Barcelona første gang hørte om konceptet og blev varm på idéen. På side 13 er vi atter tilbage i oktobernutiden, og med Pippert til hende og Nancys nabo-ÅBS. Tidsfordoblingen er et gennemgående træk; der er arbejdet længe på og med idéerne, og erfaringerne er mange. Tiden er imidlertid ikke det eneste, der fordobles. Således uddelegerer Pippert ofte fremstillingen til sin egen direkte citerede stemme. Her er vi stadig hos Nancy, Pippert leder gruppen: ”Vi har købt bibler, og mens de bliver delt rundt til dem, der ikke har en, understreger jeg formålet med gruppen: »Gruppen er for dem, der har lyst til at finde ud af, hvem Jesus er, og hvad Biblen har at sige. Vi er forskellige steder i vores liv. Det er ikke en gruppe for dem, der allerede ved det hele. Her må man gerne stille spørgsmål«. Derefter gennemgår jeg nogle retningslinjer […]” (side 14) Formen underbygger det praktiske sigte. Pippert giver simpelthen eksempler på, hvad hun selv siger, når hun leder en ÅBSgruppe. Også Nancy og de andre fra Pipperts netværk, der kommer til orde, citeres direkte. Stemmefordoblingen er ligeledes et gennemgående træk og skal her nævnes som et lille kritikpunkt. Simpelthen fordi det virker lidt skørt at både halve og hele sider falder som direkte tale.

Pege på Jesus Pipperts idé med ÅBS-grupperne er kort sagt at invitere folk ind i et fællesskab, hvor deltagerne via arbejdet med teksterne – Johannesevangeliet foreslås – får muligheden for at møde Jesus: ”ÅBS er målrettet folk, der har et fragmenteret, forvirret eller svagt billede af evangeliet” (side 18), ÅBS er dialogbaseret, hedder det andetsteds, og stiller det krav til lederen, at denne tør have tillid, ikke til sig selv, men til Gud. ÅBSgrupper kan både være små (2 mand i alt) eller store (op mod 20), men altid med overvægt af ikketroende. I de større grupper anbefaler Pippert, at man organiserer sig i teams, ligesom bønnen og tilliden til Guds ords virksomhed igen og igen fremhæves. Pipperts lille bog er sprængfyldt med opmuntring og anbefales til alle, der gerne vil dele evangeliet.

27


28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Lys Af Mikael Kongensholm, stud.teol., mikaelkongensholm@gmail.com

Det sker tit sådan hen i februar eller marts. Bedst som jeg cykler rundt i egne halvmørke tanker og spekulerer på teologi og irriterer mig over alle de andre i trafikken, mærker jeg pludselig noget i nakken. Ikke den sædvanlige halvallergiske kløen fra et gammelt støvet Manchester United halstørklæde. Men noget andet. Noget bedre. Det føles varmt og rart, og da jeg samtidig rammes af et stærkt lys, er jeg pludselig ikke i tvivl. Det er solen. Solen, som jeg helt havde glemt fandtes. Jeg fyldes af en spontan glæde, og det vanlige vintertungsind fordufter. I stedet længes jeg nu efter pløjemarker, forårsblomster og kåde køer på deres første græs. ”Gud sagde: ”Der skal være lys!” Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.” Sådan lyder de kendte ord fra skabelsesberetningen i Første Mosebog. Gud skabte lyset først. Det er det primære, på en måde det vigtigste. Uden det, så var alt endnu mørke og resten af skaberværket var aldrig blevet synligt. Uden de ord kan vi ikke blive overrasket af solens genkomst i det tidlige forår eller i det hele taget leve. Lyset skaber liv. Det giver energi til planter og varme

til frø i jorden, så de spirer og gror. Og det giver liv til os mennesker. Vi har brug for lyset for varmens skyld, men også for vores sinds skyld. Uden lys sænker mørket og depressionen sig over os.

Lys og mørke Vi kniber øjnene sammen, når vi kigger mod solen. Lys kan være skarpt. For skarpt. Vi gemmer os bag solbriller eller bag gardiner. Lyset afslører, og det er ikke altid rart at se, hvad der gemmer sig indeni. Nogle ting er det rarest at holde for sig selv. Nogle ting er ikke for verdens øjne. For hvad mon de andre siger og gør, hvis de virkelig ser, hvad der bor i mig? Forlader de mig? Vil de fortsat elske mig? Der er noget trygt over at gemme sig i sit eget mørke og holde det for sig selv. Undgå andres opmærksomhed og gå og ruge på sit mørke. Men i længden går det ikke. For mørket føder ikke noget godt i os, det føder vel i længden ikke andet end råddenskab. Modsat er det med lyset. Det kalder gode ting frem i os. Lyset kommer udefra, trænger ind i os og vækker de gode ting og følelser i os, som har ligget i dvale. Glæden, som var glemt i mørket, overvælder nu igen. Smilene fødes næsten automatisk på

vores læber. Lyset giver os lyst til at røre os, gå ud, danse, opleve verden. Når jeg sidder på mit værelse og kigger ud af vinduet, er det tit som om, den blå himmel og lyset kalder på mig. Jeg må bare ud, inden det forsvinder. Hvert øjeblik med lys er som et dyrebart øjeblik, en gylden mulighed, som måske ikke kommer igen. For hvem ved, hvornår skyerne kommer igen, eller hvornår stilladsarbejderne bygger stilladser foran vinduet igen?

Gud er lys En dag skal lyset helt forsvinde. Ikke på grund af skyer eller stilladser, men fordi der på den nye jord ikke bliver brug for lys. ”Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.” Sådan lyder det i Johannes’ Åbenbarings sidste kapitel. Gud vil selv være lyset. I begyndelsen skabte han lyset, og til sidst vil han selv være det. Hvis vi vil holde os til Gud, må vi altså holde os til lyset. Ikke gemme os i mørket. Eller være bange for at Gud ikke kan tåle vores mørke. Gud, det ultimative lys, kan overvinde ethvert mørke. Både mit og dit.


artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Det der ikke kan slettes Af Morten Birkmose, medievidenskabsstuderende, mortenbirkmose@gmail.com

Jeg elsker film. Det betyder, at jeg også har set mange film. Flere end jeg har lyst til at tælle. En af de ting, jeg elsker ved at se film, er, at de kan påvirke mig på både godt og ondt – og i højere grad, end jeg nogle gange er klar over. En af de film, der har efterladt et varigt indtryk hos mig, er Nymphomaniac, der udkom i slutningen af 2013. Dem, der har hørt om filmen, vil måske tænke: ”Er det ikke den der Lars von Trier-film med en masse sex?” Og jo det er det. Det er en todelt film på i alt fire timer, der handler om den selverklærede nymfoman Joe og hendes seksuelle rejse igennem livet. På mange måder er det en god film, der råt og brutalt viser, hvilke konsekvenser det får, når et menneskes seksualitet bliver selvcentreret og grænseløs. Det er bestemt ikke noget kønt syn. Desværre er den så grænseoverskridende i dens skildring af de mange sexscener, at jeg bagefter har måttet konstatere, at jeg ville ønske, jeg ikke havde set den. For disse mange billeder af den nøgne Joe, der har sex med et utal af forskellige mænd, er ikke noget, jeg kan slette igen. Desværre. De ligger i min hjerne og gemmer sig, imens de påvirker mig og mit syn på sex.

Jeg vidste godt på forhånd, at dette måske var en film, jeg skulle gå uden om, men min nysgerrighed og et hav af gode anmeldelser fik desværre overtalt mig til, at det nok ikke var så slemt igen. I forbindelse med, at jeg skulle forfatte denne klumme, blev jeg også bevidst om, at jeg ikke har taget den påvirkning alvorligt, som film har. Jeg har altid levet efter mantraet, at jeg selv kan vælge, om jeg vil lade en film påvirke mig. Derfor har jeg ikke nogen præcis grænse for, hvilke film jeg kan se, og hvilke jeg skal gå i en stor bue uden om. Men jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg må tage det faktum alvorligt, at de dårlige ting, jeg har set, ikke umiddelbart kan slettes igen. De vil altid ligge på min nethinde og true med at påvirke mig i en retning væk fra Gud. Når jeg ser en fire timer lang film fyldt med sexscener, så er det ikke nødvendigvis sundt for mig og mit forhold til Gud, selvom filmen har fået gode anmeldelser. Jeg tror ikke, løsningen er at holde sig fra alle film, der ikke har et godt og klart kristent budskab, og som indeholder sexscener. Det vil medføre en unødig isolering fra film, der kan give rigtig mange gode, sjove, deprimerende og fantastiske

oplevelser, tanker til refleksion, og som kan vise nye sider af Gud og hans skaberværk. Men jeg tror også, der er film, som det ikke er gavnligt at se, også selvom de måske er gode. Jeg har desværre ikke nogle gyldne regler, grænser eller en lang liste over gode film, som jeg kan give videre. Blot en opfordring til eftertanke og overvejelser omkring films påvirkning, som jeg især selv skal tage alvorligt.

29


Bestil nyt katalog med uforglemmelige oplevelser

2015

Uforglemmelige oplevelser!

7592 2022

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

BIBEL skole

til­ meld dig efterårs­ holdet 2015

Studie­ ture til Israel (efterår) og Etiopien (forår)

Vælg

5+

hvis du vil mere på BIBELskole bagefter Få masser af BIBELunder­ visning og en leder­ og instruktør­ uddannelse

imb.dk

Ta´ på bibelskole Tid til Gud  Tid til andre  Tid til dig selv 

luthersk missions højskole DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk TT # 1 - 2015


KFS søger kontorelev Har du lyst til at være den første kontorelev i Kristeligt Forbund for Studerende? Vi tilbyder nu en kontorelevplads med speciale i administration på sekretariatet i Ødsted. Ansøgningsfrist er 1. marts 2015 Læs mere på www.kfs.dk

TT # 1 - 2015


Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Om kunder, kendskab og KFS’ere For nylig var jeg i byggemarkedet for at købe en telestat til mit varmeanlæg. Ekspedienten havde desværre ikke taget telestat-efteruddannelsen, så han måtte ringe til en ven for at få hjælp. Den del af samtalen, jeg hørte, lød nogenlunde sådan her: ”Hej. Jeg står her med en kunde, som vil købe en telestat. Ja? Nej! Det tænkte jeg nok. Men så siger jeg til kunden, at han selv må købe den på nettet.” Som I fornemmer, gik jeg derfra med uforrettet sag. Men det, der gav mig stof til eftertanke, var oplevelsen af at blive omtalt i tredjeperson, mens jeg var til stede. Det virkede utrolig fremmedgørende. Som om jeg var mere en kategori end en person. Siden har jeg opdaget dette alle vegne. På en varevogn, der kørte forbi, stod der: ”Hos os er kunden i centrum.” Hvem er målgruppen for det slogan? Hvis det er mig, ville jeg foretrække at blive tiltalt ”du”. Når vi er til forældrearrangementer i skolen, falder jeg i snak med Karl Emils far, men jeg får ikke altid spurgt, hvad han hedder. Eller præsenteret mig selv. Og derfor bliver Karl Emils far ved med at hedde Karl Emils far - selv om han formodentlig har et velklingende navn selv.

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

Vi finder samme tendens på arbejdspladsen, hvor utilfredse medarbejdere giver den upersonlige ”ledelsen” skylden, mens ”ledelsen” bebrejder ”de ansatte”. Men ”ledelsen” består af personer, som er kollegaer til ”de ansatte”, og det er ikke 10%, der skal fyres på grund af nedskæringer, det er Arne og Henrik og Charlotte. Når vi bliver allermest sårbare, bliver tendensen allermest tydelig. Det mindste og mest sårbare menneske kaldes i bestemte sammenhænge for et ”graviditetsprodukt”. Måske fordi ”foster” rykker for tæt på, bliver for personligt. Jeg kunne blive ved med at give eksempler på denne afpersonalisering, på hvordan vi tingsliggør hinanden gennem sproget. Det kan også ske i KFS. Når studerende eller KFS’ere bliver kategorier, når vi glemmer, at der er personer bag. Så er det godt at have KFS’ slogan in mente: ”Kende Jesus og gøre Jesus kendt”. Jesus kalder os ind i en personlig relation til sig. Det er der frelse og glæde i, og det er et forbillede for vores relation til hinanden.

Til Tro #1 2015 - Mørke & Tomhed  

To ting der ufravigeligt er en del af livet er mørke og tomhed. Det gælder på et fysisk plan, hvor mælken er tom, når vi skal spise vores ha...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you