Til Tro # 1 2013 - Social Ansvarlighed

20 13

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Social Ansvarlighed IFES’ generalsekretærteam på LTC » 5 Odense planlægger Missionweek » 6 Bliv medlem i KFS » 7 PL13: Gud – Hvilken Gud » 8

her står du

IFES’ generalsekretærteam på LTC

CREDO Bestsellers 2012

4

6

Bliv medlem af KFS

KFS’eren

Tema: Social Ansvarlighed

12

Stor opstandelse

Gerningernes paradoks

Social ansvarlighed gror i korsets skygge

17

Kold Kærlighed PL13

20

Gud og Danmark – bevares!

Bøn

Den simple vej

26 28 30 31 Bøger

Generalens

Leder Kold kærlighed

Af KFS-formand Peter Rask, peter.rask@pc.dk

Det var ikke kun temperaturen udenfor som i december måned fik mig til at fryse. For det var i den måned vi typisk fejrer som hjerternes fest, vi i forskellige dagblade kunne læse om små aborterede fostres forgæves kamp for livet. Hvilket fik læger til at tale om behovet for at kunne bruge kaliumsprøjter, så man undgik disse traumatiske oplevelser. Det er for mig uforståeligt, hvordan sådan et emne kan komme op og fylde i nyhedsstrømmen, uden at det sætter sig større spor i debatterne efterfølgende. En del af svaret, tror jeg, skal findes i det faktum, at vi kollektivt har fortrængt, hvad abort i virkeligheden er. At det er liv, som afsluttes. Derfor har vi brug for kristne, som vedvarende vil påtage sig den utaknemlige opgave, som det er at fortælle offentligheden den fortrængte sandhed: At abort er drab på et ufødt menneske. Den kendte norske abortmodstander Børre Knudsen taler med rette om, at abort er et angreb på Gud selv. For er Gud først ude af ligningen, så synes alt at være tilladt. Resultatet bliver det, som Jesus kalder for kold kærlighed. Barnet dør, hvor det burde være mest sikkert, nemlig hos sin mor.

I KFS har vi den mission, at vi gerne vil se studerende forvandlet af evangeliet, så de blandt andet engagerer sig i samfundet til Kristi ære. Et sådan engagement må også indebære kampen for retten til liv. Så vi fastholder både overfor samfundet og os selv, at vi som menneske er skabt i Guds billede. Det er ikke en kamp, vi vil komme til at vinde stor og udødelig hæder for. Det er heller ikke sikkert, vi i vores tid kommer til at opleve en ændring af abortlovgivningen. Men det må ikke være, fordi vi ikke prøver, uanset hvor håbløs kampen for nærværende ser ud. Som Kaj Munk formulerede det, spørg aldrig om det nytter, kun om det er sandt. Og kampen for livet vil altid være sand og derfor værd at kæmpe. Det vil sikkert ikke være en kamp uden personlige omkostninger, men det var det sjældent for de folk, som bragte Guds ord gennem hele skriften. Den Gud som gav dem kraften til det er den samme som i dag også vil være med os i kampen for livet.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.scient Simon Stark Pædagogmedhjælper Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.theol. Filip Friis Jakobsen

Kolofon

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Layout

Pernille Leth Petersen

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

4

TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder

Tre indsatsområder KFS’ vision fra 2012-2015 handler om at se studerede blive grebet af Bibelen og derigennem blive opmuntret til at engagere sig i studieverdenen. Målet er at udruste 200 KFSiværksættere. KFS udruster blandt andet til tre konkrete indsatsområder. Du kan her læse, hvad tre KFS-medarbejdere skriver om områderne. Åbent Bibelstudium ”Den kristne tro handler om Jesus – og Bibelen giver os et billede af, hvem han er.

Derfor er det oplagt at gå til Bibelen, når vi gerne vil vise vores venner hen til Jesus. Det kan vi gøre gennem åbent bibelstudium. I åbent bibelstudium læser du en tekst fra et af evangelierne sammen med en eller flere af dine venner og lader teksten være formidler af budskabet om Jesus. Det er en enkel måde at skabe rammer for, at både du og dine venner kan møde Jesus i Bibelen.”

Hanne Terp Legarth, LTC-lærer

Apologetik Kristendommens sandhedspostulat fremprovokerer ganske forståeligt mange indvendinger og spørgsmål. Disse kan vi ikke bare overhøre! Vi kunne gemme os

for spørgsmålene, hvis vi gravede os ned i huler eller levede i sekteriske grupperinger uden berøring med andre end dem, der mener det samme som os, og så blive ved med at gentage overfor hinanden: ”sådan er det bare!” ”sådan er det bare!” Men i det øjeblik vi stikker hovedet frem og møder nogen, der påstår, at vi tager fejl, opstår et behov for forsvar og påvisning af påstandens sandhed. Vi drømmer om i KFS at se kristne studerende, som er dybt engagerede i studieverdenen, og som i kraft af dette engagement tager spørgsmålene og indvendingerne mod kristendommen seriøst.

Daniel Hougaard, sekretær i Aarhusområdet

der og kulturer at kende, som umiddelbart er fremmede. Måske fordi deres mad smager godt, musikken er eksotisk, og gæstfriheden overvældende. Eller simpelthen fordi man ikke forstår prioriteringer, påklædning og familiemønstre. Begge dele er fair nok!

Men vi må turde at blive udfordrede af, at Gud elsker på tværs af hudfarver, religiøs overbevisning og kulturelle kodeks. Og hvis vi skal være hænder og fødder for hans kærlighed til hverdag på studiestedet, så kan vi ikke kun orientere os efter dem, der ligner os selv.

Kathrine Kofod-Frederiksen, gymnasiesekretær øst for Storebælt

Kulturmøde

Læs mere på kfs.dk/iværksætter

Nogle mennesker er eventyrlystne og nysgerrige efter at lære mennesker, tankemå-

Opdateret forbønsog nyhedsmail

KFS – PLADS TIL MENING. Vises mailen ikke korrekt? Klik her!

PÅSKELEJR i Skanderborg 31. MARTS – 4. APRIL 2012

TILMELD! LÆS MERE!

KFS byder velkommen til fem skønne dage med fokus på Gud og fællesskabet omkring ham.

Temaet for lejren er: Virkelig nær, virkelig her.

Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor begyndte KFS fra august 2009 og de næste tre år at være særligt opsøgende på landets studiesteder, for eksempel med besøg af vores højskoleelever, sekretærer eller frivillige eller ved ophængning af plakater.

Det er de studiesteder med over 100 studerende, der er med i KFS' målsætning. Er der studerende på mindre studiesteder, der ønsker at have kontakt til KFS, står KFS også til rådighed

Efter en dvaleperiode er KFS’ forbøns- og nyhedsmail tilbage med fornyet kraft og i et nyt design.

KFS har længe haft en forbøns- og nyhedsmail, hvor alle interesserede kunne få opdateringer fra KFS og få forslag til bedeemner for studenterarbejdet. Den knyttede sig til KFS’ sidste målsætningsperiode om at nå alle studiesteder i løbet af en treårig periode. Da KFS fik ny grafisk identitet med blandt andet logo og hjemmeside, og målsætningsperioden sluttede i juni sidste år, blev mailen sat i bero, indtil den var blevet tilpasset det nye layout og den nye målsætning.

Nu starter mailen op igen. Det er nu muligt at tilmelde sig direkte via kfs.dk’s forside, og layoutet kommer til at hænge sammen med den nye hjemmeside.

KFS’ forbøns- og nyhedsmail vil udkomme seks gange årligt og indeholde nyheder fra KFS med et særligt fokus på den nuværende målsætning om at udruste 200 KFSiværksættere inden juni 2015. Herudover vil mailen også give konkrete bedeemner for arbejdet med målsætningen.

Forbøn er uvurderligt for KFS i arbejdet,

for det. www.paaskelejr.dk

PÅSKELEJR i Skanderborg 31. MARTS – 4. APRIL 2012

KFS byder velkommen til fem skønne dage med fokus på Gud og fællesskabet omkring ham.

Temaet for lejren er: Virkelig nær, virkelig her.

Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor begyndte KFS fra august 2009 og de næste tre år at være særligt opsøgende på landets studiesteder, for eksempel med besøg af vores højskoleelever, sekretærer eller frivillige eller ved ophængning af plakater.

TILMELD! LÆS MERE!

Det er de studiesteder med over 100 studerende, der er med i KFS' målsætning. Er der studerende på mindre studiesteder, der ønsker at have kontakt til KFS, står KFS også til rådighed for det. www.paaskelejr.dk

VIDERESEND!

AFMELD!

Kender du nogen som kunne være interesseret i denne nyhedsmail?

Videresend denne mail til en ven. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails fra KFS? Afmeld dig her.

og dette er en oplagt mulighed for folk, der støtter KFS, til også at gøre det gennem konkret forbøn.

Mailen er for alle, der er interesseret i KFS’ arbejde, så hvis du er en af dem, kan du gå ind på kfs.dk og tilmelde dig via formularen i højre side.

Videresend denne mail til en ven.

Vil du ikke længere modtage dette nyhedsbrev? Afmeld Copyright © KFS

2011 · # 6 nyheder · 2013 1 · TIL TRO

IFES’ generalsekretærteam på LTC Daniel Bourdanné, generalsekretær i det internationale studenterarbejde IFES, holdt møde med sit supportteam fra hele verden på LTC i starten af december.

Den lille by Ødsted uden for Vejle, hvor LTC og KFS’ sekretariat ligger, har nok sjældent haft repræsenteret så mange nationaliteter på en gang, som det var tilfældet i starten af december sidste år. KFS-centret var nemlig værter for et møde som IFES’ generalsekretær, Daniel Bourdanné, havde med sit supportteam. Daniel selv er fra Chad, men bor i Oxford, hvor IFES har sit hovedkontor. Derudover var Kina, Nigeria, Caribien, Ukraine og Storbritannien repræsenteret.

Det var en unik mulighed for KFS’ medarbejdere at møde ledelsen af IFES, som har over 160 lokale studenterbevægelser på verdensplan, herunder KFS. I den sammenhæng forklarede generalsekretæren lidt om, hvor studenterarbejdet står på verdensplan.

En af de største opmuntringer for ham er den vækst, der har været i studenterarbejdet, og som stadig er. ”Det er spændende at se på væksten af nationale bevægelser i hele verden, hvordan Gud har åbnet nogle døre. Og der er stadig gang i mange ting. Der forekommer endda pionerinitiativer i udfordrende lande, hvor det er meget svært at få adgang. Jeg vil derfor ikke nævne disse lande af sikkerhedshensyn, men det, der sker der, er rigtig interessant. For bare et par dage siden, var der nogle fra vores stab, der besøgte et af disse steder og brugte tid med de studerende der. Det er spændende!”

Samtidigt er en af de største udfordringer at starte studenterarbejde i lande, hvor det er meget svært eller endda ulovligt at organisere sig som kristne studerende. ”Vi har omkring 20 lande med universiteter, hvor der ikke er studenterarbejde.

I andre lande oplever vi en enorm grad af forfølgelse. I et land, som jeg igen ikke vil

nævne navnet på, er der studerende, som er blevet arresteret af myndighederne og puttet i fængsel, fordi myndighederne ikke accepterer, at de udtrykker deres tro. Så det er svært at være troende de steder, men på samme tid stopper det ikke de studerendes arbejde. Faktisk er det nogle gange overraskende at samtidigt med, at man forsøger at undertrykke, får man vækst i antallet af studerende, der kommer til tro, og som deltager i IFES-arbejdet de steder,” forklarer Daniel og fortsætter med at nævne en anden udfordring, ”En anden udfordring er, at vi nu har en ny generation af studerende, som ikke på samme måde som tidligere generationer er forbundet med Skriften. De har ikke tid til at læse Bibelen, de har meget travlt. Og samtidigt er der et krav om succes - det er

en meget konkurrencepræget verden. Så det bliver mere og mere udfordrende for studerende mange steder at tage sig tid til at læse i Bibelen og bede.”

I Europa har der de seneste år været en særlig vægtlægning på evangelisation i studenterarbejdet. Det begynder ifølge generalsekretæren at kunne ses. ”Vi begynder igen at se flere og flere, der bliver omvendt i lande, som Storbritannien, Frankrig og Italien. Så at se at studerende komme til tro, som ikke kommer fra en kristen baggrund, er virkelig fantastisk.

Vi ser endnu ikke tusindvis af nyomvendte studerende, men vi har set nogle genuine tegn.”

Ud over møderne nåede teamet også at deltage i et møde i StorKFS i Aarhus.

55

6

TIL TRO · #5 # 1 · 2012 2013 · nyheder

Odense planlægger missionweek

En komité er godt i gang med planlægningen af en missionweek i Odense, som skal gennemføres i midten af april.

Den nye KFS-sekretær i Syddanmark, Stefan Schmidt Christensen, er i gang med arbejdet, og en af de første store opgaver, han overtager fra sin forgænger, er at arrangere en missionweek i Odense i uge 16 i samarbejde med en komite.

En missionweek består af en række arrangementer, hvor studerende får muligheden for at høre mere om den kristne tros sandhed og relevans. Det drejer sig blandt andet om ”Lunchbars”, hvor studerende i deres frokostpause kan møde op til et kort oplæg om en af indvendingerne mod den kristne tro med efterfølgende debat. Alle

fremmødte bliver tilbudt en sandwich, deraf navnet lunchbar.

I Odense vil man afholde lunchbars på tre studiesteder fire dage i træk. Her vil man så invitere til aftenarrangementer, som præsenterer Jesus. Disse kommer til at foregå på Kulturmaskinen mandag, tirsdag og torsdag i ugen. Onsdag vil der i stedet for et aftenmøde være ”Message and Muffin”.

Konceptet går ud på, at man kan sende en SMS med et spørgsmål om kristendommen.

Så kommer der en kristen ud med en muffin og svarer på spørgsmålet.

Ligesom i november, da der var en

missionweek i København, deltager briten Michael Ots. der blandt andet arbejder med missionweek i Storbritannien, hvor konceptet kommer fra.

Missionweeken bliver til i et samarbejde mellem forskellige kirkelige foreninger i Odense.

Bedeemner •For komiteens arbejde •For mennesker i Odense, som kommer i kontakt med kristne i ugen.

•Villighed til at give plads til KFS. •For forkynderne.

Projektansat fundraiser Anna-Kathrine Thunbo Pedersen er fra den 3. december til 14. april ansat som fundraiser i KFS. Der sidder for tiden en ekstra person på KFS-centret. Det er Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, der har indtaget en plads i fælleskontoret. Hun er ansat i lidt over fire måneder og skal arbejde med givertjeneste i KFS. Lige før ansættelsen deltog hun i et kursus i fundraising, som har forberedt hende til jobbet. ”Jeg ser det som en god mulighed for at omsætte alle de gode redskaber, jeg fik på kurset, i en konkret situation. Jeg ser frem til at støtte de gode ting, der allerede er i gang,” siger Anna-Kathrine om sin projektansættelse.

Mere konkret skal Anna-Kathrine blandt andet arbejde med at rejse penge til den nyoprettede stilling som universitetsevangelist, der har ansøgningsfrist den 19. februar og bliver besat fra 1. august.

Herudover er KFS efterhånden ved at have så mange år på bagen, at det er på tide at gennemtænke hele fundraising- og givertjenestetænkningen og strategien i KFS. Bevægelsen har siden begyndelsen fået dækket sine økonomiske udgifter af gaver fra gavmilde studerende og ikke mindst tidligere studerende. For at sikre KFS også i fremtiden kan arbejde i studieverdenen med at kende Jesus og gøre Jesus, er det nødvendigt at blive ved med at tænke nyt om givertjenesten generelt. Det er en anden af Anna-Kathrines opgaver.

Anna-Kathrine, der er uddannet teolog, bor i Kolding med sin mand Per og sammen har de fire børn på mellem 10-23 år. Hun har tidligere været ansat i blandt andet Dansk Ethioper Mission, DEM.

2011 · ##56 nyheder · 2013 2012 1 · TIL TRO

Bliv medlem af KFS Som noget nyt er det muligt at blive medlem af KFS. Det giver medlemmerne fordele i form af lejrrabatter og bedre kommunikation.

Nu er det muligt at blive medlem af KFS. Det kan KFS’ bestyrelse nemlig se flere fordele i. For KFS er en af fordelene bedre indsigt i, hvem der er tilknyttet KFS. Det gør det muligt at give bedre og mere relevant information til KFS’erne. Sekundært vil det give en fordel i forhold til den økonomiske støtte, KFS kan få igennem tipsmidlerne.

KFS’ere drager også mange fordele af medlemsskab. For det første betyder det, at den enkelte KFS’er kan få mere direkte demokratisk indflydelse på KFS og det lokale arbejde, så det ikke kun er KFS-repræsentanter, der har stemmeret og kan stille op til bestyrelsen. Dernæst får medlemmer rabat på KFS’ store lejre, nemlig Påskelejr, Discipeltræf og NOSA-konferencen. For det tredje bliver det muligt at få særtilbud på blandt andet bøger og andre konferencer.

Kort sagt kan KFS som medlemsorganisation være et endnu bedre KFS.

De lokale KFS-foreninger, som storKFS i Aalborg, Aarhus og København bliver en del af KFS på landsplan og bliver nu også formelt betragtet, som en del af KFS’ lokale arbejde. Er man medlem af disse foreninger, er man fremover automatisk medlem af den landsdækkende organisation.

Hvis man ikke er medlem af en lokalforening, kan man naturligvis stadig blive medlem. Det koster 100 kroner årligt. Man kan fremover melde sig til via hjemmesiden eller i forbindelse med lejr-tilmelding og

dermed få rabatten med det samme.

Medlemskab er ikke en forudsætning for at deltage i lejre eller at være en del af KFS’ øvrige arbejde – eksempelvis som KFS-iværksætter. Det er således ikke kun medlemmer, der kan kalde sig KFS’ere. Det er dog ikke muligt at stemme til bestyrelsesvalg eller at stille op til bestyrelsen, hvis man ikke er medlem, og så får man naturligvis heller ikke adgang til de andre medlemsfordele.

KFS oversætter Uncover

Det populære materiale fra Storbritannien, Uncover, bliver oversat til dansk og udgivet af KFS. I opfølgningen på den missionweek, der i november sidste år blev gennemført i København, bliver det engelsksprogede materiale Uncover brugt. Det er et studiemateriale, hvor kristne studerende kan undersøge, hvem Jesus var, sammen med sine medstuderende ud fra Lukasevangeliet. Det er altså et studiemateriale, som er udviklet til at dykke ned i teksten, for folk, der ikke nødvendigvis er vant til at læse i Bibelen.

KFS arbejder på en oversættelse, da det kan benyttes i målsætningsarbejdet med at udruste 200 KFS-iværksættere. Materialet benyttes til åbent bibelstudium, og det ligger dermed i forlængelse af det ene

af de tre indsatsområder i målsætningen, åbent bibelstudium. De to andre områder er apologetik og kulturmøde.

Uncover tager fat i seks beretninger fra Lukasevangeliet, som siger noget om, hvem Jesus virkelig var og er. Det er lavet som en efterforskning, hvor målet er at afdække, hvem Jesus egentlig var med udgangspunkt i Bibelen. Briterne opfordrer i en præsentationsvideo af materialet til at brænde sin ”plastic-Jesus” og opdage, at Jesus var en virkelig person.

Materialet, som også er blevet oversat til norsk, forventes klar inden Påskelejr i slutningen af marts.

77

8

TIL TRO · #5 # 1 · 2012 2013 · nyheder

Påskelejr 2013:

Gud – hvilken Gud Årets tema for påskelejren er dobbelttydigt. Det handler både om en undersøgelse af og forundringen over, hvilken Gud vi tror på. Der er blandt andet to engelske gæster på talerlisten.

Den 23. marts skydes påskelejr i gang under temaet ”Gud - hvilken Gud”. Der er både mulighed for at sætte et spørgsmålstegn og et udråbstegn i enden af temaet. Det giver to forskellige betydninger, og begge disse perspektiver kommer i spil på lejren.

Dels kan deltagerne forvente at finde nogle af svarene på spørgsmålet: ”hvilken Gud?” Altså en fokusering ind på det helt centrale i den kristne tro, nemlig spørgsmålet om, hvem Gud egentlig er? Dels er der også påskeperspektivet, at Gud selv døde og opstod for vores skyld – hvilken Gud! Temaet skal Michael Ramsden, lektor i apologetik i Oxford, udfolde i bibeltimer

for de videregående studerende samt til et aftenmøde. Carsten ”Sprint” Korsholm Poulsen, teolog og undervisningskonsulent, skal undervise studerende på ungdomsuddannelserne.

Becky Pippert vil også være med og skal holde to fælles møder. Becky Pippert har været en af hovedkræfterne bag materialet Uncover, men er i Danmark muligvis bedre kendt som forfatteren til den populære bog Ud af Saltbøssen. Herudover skal hun holde et seminar over to dage, som omhandler Uncover, som KFS oversætter og udgiver inden lejren.

Peter Søes, som er sognepræst i Skel-

gårdskirken på Amager vil medvirke til gudstjenesten søndag, samt til to fællesmøder. KFS’ generalsekretær, Robert Bladt, holder afslutningsmødet onsdag.

Netop undervisningen er noget som lejrchef og sekretariatsleder, Lars Bjerregaard, fremhæver som særlig ved denne påskelejr. ”Man vil kunne genkende påskelejr, med cafémiljøer, mange seminarer og lovsang, men der har virkelig været meget fokus på undervisningen i komiteen, så jeg tror folk vil mærke, at der lagt rigtig mange kræfter i den del,” forklarer han.

Læs mere og tilmeld dig på www. paaskelejr.dk.

Bed for studenterarbejdet i verden - Bed for TCS Thailand og deres lejr den 23.-25. februar, der henvender sig til studerende, der færdiggør studierne. ”Vi ønsker at fokusere på mere dimittendarbejde i dette år”, siger generalsekretær Ong Padipat, ”og holde kontakten til unge færdiguddannede, rekuttere volontører og bygge en mere bæredygtig lokal støtte op.

Bed for dette retningsskifte”.

- Bed for Josué Olmedo og for hans indtræden i sin nye rolle som generalsekretær

i CECE Ecuador. Bed også for studerende, som tager til et træningsevent den 2.-3. marts, om at de må vokse i deres forståelse af Bibelen og evangelisation.

- Bed for IFES-staben i Mellemøsten, når de mødes den 12.-19. marts til refleksion, planlægning og opmuntring. Må Gud fastholde og udruste hans medarbejdere i nåde og visdom til at leve liv i lydighed i et område, der kæmper med konflikter og spændinger.

- BCSU (det bulgarske KFS) forbereder sig til et tre dages evangelisationsfremstød på Veliko Tarnoyo-universitetet, som løber af stablen i slutningen af marts. Bed om at de må få meningsfulde samtaler med studerende, og at mange må komme til tro.

2011 · ##56 nyheder · 2013 2012 1 · TIL TRO

CREDO Bestsellers 2012 I 2012 var Timothy Keller en populær herre, når det gjaldt salget af CREDO-bøger.

Se hvilke 10 bøger, der er solgt flest af i 2012, og hvad du muligvis er gået glip af.

Fællessang Fællessang 2010

Ikke alt der glimrer er Gud Keller, Timothy 2012

Miniguide til Bibelen Sejergaard, Jørgen (red.)

2010

Gud for skeptikere Keller, Timothy 2011

De fortabte sønners Gud Keller, Timothy 2011

Forsvarlig gudstro?

Olsen, Jakob V. 2012

Kan Gud virkelig tilgive alt?

Bladt, Robert og Vigilius, Manuel (red) 2012

Gud er ... Find din plads i Guds historie Carson. D.A. 2012

Studieguide til Bibelen I-III Stibbs, Alan M. (red.)

2004

Ovenlys på mørke dage Jensen, Torben (red.)

2012

99

10

TIL TRO · # 1 · 2013 · KFS’eren

KFS’eren Et liv på De Sorte Bjerge Montenegro eller Crna Gora, som det hedder på deres eget sprog, betyder Sort Bjerg.

KFS har udsendt Randi Fuglsang Pedersen, som volontør til landet, og hun skriver her lidt om, hvordan livet er på de sorte bjerge.

Forestil dig Sjælland, bare sat sammen med andre lande, overhovedet ikke fladt, 15 grader varmere om sommeren og halvt så mange mennesker; så har du cirka Montenegro. Det er her, jeg bor. Jeg bor i den anden største by Nikšić, som cirka har 70.000 indbyggere med omkringliggende landsbyer/forstader/huse. Det vil sige, at jeg kan gå rundt til alting – men jeg er jo udlænding, så jeg tager en cykel i stedet. Men kan Montenegro virkelig være så anderledes end Danmark? Ja og nej. I Montenegro går man også på arbejde, handler ind, besøger sine bedsteforældre, shopper og kalder sig kristen, men der er en lidt anden mentalitet. Hvis jeg skal prøve at fokusere på de unge og generalisere, så har de fleste unge boet på værelse med deres søskende eller forældre det meste af deres liv. Hvis man så studerer i en anden by, bor man enten på kollegium eller i lejlighed.

Forskellen fra Danmark er bare, at der cirka er halvt så meget plads, man laver ikke selv mad, og på kollegiet bor man med 1-2 andre.

Fritiden for de unge går med at gå på café med venner, studere, besøge familie og gå ture. Især café besøg og gåture er noget, man gør meget. Jeg har aldrig været så meget på café, som jeg har været her, men en kaffe koster også kun 7 kr. At få aftaler med folk om så at gå på café er noget for sig. Planlægning er ikke folks stærke side – man kan faktisk slet ikke købe en kalender ved en boghandler. Så når en dansker kan planlægge en uge frem, så kan jeg planlægge næste dag. Hvis det ikke lige ændrer sig.

Men hvad laver sådan en KFS-voluntør egentlig i et land som Montenegro?

Det, det mest handler om, er at være der, hvor jeg er, og være kristen der, hvor jeg er. Alt er relationer, så hele mit arbejde handler om relationer. Vi går på café, vi går ture i parken, vi spiller spil, og vi kommer forhåbentligt til at læse i Bibelen og bede sammen. Jeg har ikke nogen normale dage udover søndag, som har et fast program.

Randi (t.v.) med montenegrinske studerende

Så det er meget underligt at være væk fra det strukturerede danske system, hvor man kan regne med, at man kan lave en aftale en uge frem. Hele studenterarbejdet også er præget meget af det. Du ved, at der er en lejr en måned før, men du ved ikke, hvem der kommer med, før dagen inden. Du ved, at der er bibelstudie om aftenen, men du ved ikke, hvem der kommer, før en halv time efter det aftalte tidspunkt. Noget af det svære er ikke at blive frustreret, men i stedet lade Gud bruge det. Det er faktisk lettere at invitere nogen med til bibelstudie, når man ved, at de ikke har tusind andre planer. Det er også lettere bare at skrive og spørge om, man skal hænge ud eller tage på café, eller faktisk bare tage over til personens familie og drikke saftevand eller kaffe.

Alt i alt, er Montenegro faktisk et dejligt land, og Gud finder på finurlig vis vej til folks hjerter. Det er vildt, at Gud er over det hele, og det er vildt, at jeg har måttet være en del af det hernede.

Tema: Social Ansvarlighed I forbindelse med den store Lausanne-konference i Cape Town i 2010 var der stort fokus på kirkens sociale ansvar i verden. Det er ikke første gang, der bliver sat fokus på, at kirken skal gøre noget for de svage i samfundet og ikke blot tage ansvaret for egen tro og læring. Men der er stadig en spænding mellem, hvad kirken skal gøre, og hvad Gud skal gøre.

Læs dette nummer om temaet Social Ansvarlighed og bliv udfordret til, bekræftet i og/eller klogere på, hvad de kristne gør, bør gøre og kan gøre for at leve op til sit sociale ansvar.

12

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

Social ansvarlighed gror i korsets skygge Kristendommens gode budskab handler ikke blot om ord. Der er en tæt og uadskillelig sammenhæng mellem evangeliet og det deraf følgende ansvarlig for at tage sig af vores medmenneskers dybe nød.

Af Morten Hørning Jensen, lektor på Menighedsfakultetet og hjælpepræst i Aarhus Valgmenighed, mh@teologi.dk Fattigdom stinker Vidste du, at fattigdom stinker? Seriøst! Så ækelt og vammelt af urin og bræk, at det næsten kan trække luften ud af én.

Jeg fandt først ud af det for cirka to år siden, da jeg under en konference i Sydafrika stod ansigt til ansigt med den håbløse og livslange fattigdom i en slumby i Cape Town.

Selvfølgelig kendte jeg til fattigdom før, men åbenbart altid med én sans’ afstand: lugtesansen.

Bagefter slog det mig: Hvordan er det overhovedet muligt at blive 38 år i en verden, hvor halvdelen af jordens børn trues af fattigdom, før man for første gang lugter fattigdom? Svaret på det spørgsmål er samtidig problemet for denne artikel: Social ansvarlighed var forsvundet ud af min kristne radar, fordi jeg voksede op i et beskyttet dansk middelklassehjem og en kirkelig tradition, der stort set ikke satte verdens nød på dagsordenen.

Et farligt evangelium Jeg var i Cape Town for at deltage i Lausanne-bevægelsens tredje verdenskonference om kirkens største udfordringer ved at være

et vidne for verden om Jesus. Kirkeledere fra hele kloden stod frem og fortalte om deres situation, og et par dage inde i konferencen fik jeg pludselig en stærk erfaring af, hvordan min opvækst havde skabt en voldsom blind vinkel i min forståelse af evangeliet og efterfølgelsen.

Her mødte jeg kristne, der til dagligt står til halsen i fattigdom, børneslaveri, etnisk had og konflikter. Deres samlede vidnesbyrd

virkeligheden omkring os, er i virkeligheden et farligt evangelium. Det bliver som sød glasur, der smøres ud over vores gamle liv, og ikke som saltet, der trænger ned og forvandler. Med enorme konsekvenser til følge.

Sorte svin og kristne knive Ét eksempel: Rwanda 1994. Landet er et foregangsland i Afrika, men pludselig giver dets ene store etniske stamme, hutuerne,

Hvis vi blot forkynder evangeliet om syndernes forladelse uden samtidig at være i dyb berøring med verdens nød, så bliver vi selv den største hindring for, at mennesker møder Jesus. Vores ellers sande ord bliver kolde og kyniske. var enkelt: Hvis vi blot forkynder evangeliet om syndernes forladelse uden samtidig at være i dyb berøring med verdens nød, så bliver vi selv den største hindring for, at mennesker møder Jesus. Vores ellers sande ord bliver kolde og kyniske.

Et evangelium, der ikke forholder sig til

efter for et indestængt had mod den anden stamme, tutsierne, og i en blodrus nedslagter de ”manuelt” med lange knive 800.000 tutsier på 100 dage. Den virkelige historie lige under overfladen er, at begge stammer er kristne stammer. Landet er gennemevangeliseret af vestlige missionærer, der i lands-

artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

by efter landsby har forkyndt syndernes forladelse uden at adressere det dybe racehad. Ét eksempel mere: USA i 1960erne. I ly af mørket jages der lørdag aften svin i skovene, ”sorte svin”. Hvide folk, nogle unge, andre ældre, er på ”jagt”. De fanger et sort svin, der ryster af skræk og er våd af urin. De griner, tæver løs og hygger sig. Bagefter klynger de ham op i et træ. Han dingler, mens folk fra byen samler sig for at se synet. Så går de hjem. De skal jo i kirke søndag formiddag.

Faktisk er dette eksempel så rystende, at flere hvide amerikanske præster på det seneste offentligt har aflagt syndsbekendelse på vegne af deres kirker, der ikke aktivt stod op imod racehadet.

Fællesnæveren er den samme: Evangeliet om Jesus og kirkens mission var blevet reduceret til forkyndelse af syndstilgivelse alene. Som en tanke for hovedet uden dyb forvandling af hjertet og handling med hænderne. ”Glasur-evangeliet”, der ikke så nøden i øjnene og kaldte til evangeliets liv og forvandling. Et farligt evangelium.

Historien om os Hvad med os? Vi kan umiddelbart melde hus forbi med hensyn til sorte svin og kristne knive, men hvordan ser det ellers ud for os i balancen mellem hoved, hjerte og hænder?

Jeg tror, vi i nyere tid har en større blind vinkel, end vi måske er klar over. Både hvis vi sammenligner os bagud med fx missionsvækkelserne, hvor omsorgsprogrammer fulgte lige i kølvandet på forkyndelsen, og hvis vi sammenligner os med evangelikale kirker verden over, hvor kirkeligt socialt arbejde fylder, så det kan ses på budgetterne.

Jeg tror ”ubalancen” hos os skyldes tre storme, der de sidste cirka 50 år har samlet kræfter til en superorkan og skabt en unik negativ situation hos os. Den ene storm var den danske velfærdsmodel, der så godt som udryddede synlig fattigdom. Stanken forsvandt og – i det store hele – benyttede den konservative del af kirken lejligheden til at nedtone det sociale arbejde i Danmark (på missionsmarken er historien en anden).

Den anden storm var ”isme-stormen”. Jeg blev for alvor opmærksom på det gennem Jens Ole Christensens skarpe analyse af KFS’ historie i 50-årsfestskriftet fra 2006, ”Med en elastiks afstand til trenden”. Med uforfærdet selverkendelse viser han, hvordan trends i vores forkyndelse i virkeligheden nøje har fulgt tidsånden, blot med en armslængdes afstand. Fx blev KFS til som bevægelse i efterkrigstidens ”isme-tid”. Det trak forkyndelsen i retning af den skarpe tanke, da den skulle modgå de andre ”ismer” som marxismen, modernismen og nihilismen. Fokus flyttede sig fra hjertet og hænderne til hovedet.

Den tredje storm var den modreaktion, som vores del af kirken satte i over for den politiske optagethed, der indtog dagsordnen i den brede del af kirken i 1950’erne frem mod alle tiders højdepunkt i 68-hippietiden.

Kristendom blev nærmest defineret som opgør mod social undertrykkelse i fx Sydamerika og fattigdomsbekæmpelse. Det specifikt kristne budskab om Jesu død og opstandelse blev udvekslet med humanisme og politiske teorier om ’peace, love and harmony’, og vores del af kirken havde brug for at skille sig ud fra dette over-fokus på social ansvarlighed.

Derfor kunne jeg vokse op med evangeliet uden at lugte fattigdom! Social ansvarlighed var ikke alene strøget af dagsordenen; det blev ubevidst eller bevidst anset for et farligt emne, der fjernede fokus fra det egentlige: Hvad Jesus betyder – for mig!

Brændende vision for en ny generation I øjeblikket er dette ved at ændre sig. En ”bølge” af iver for social retfærdighed er over os. Mødet i Cape Town var ét eksempel; dette nummer af Til Tro et andet. Vi er ved en krydsvej, og viljen til en bedre balance mellem hoved, hjerte og hænder vokser nu frem som en brændende vision for en ny generation!

Det rejser spørgsmålet: Hvordan finder vi en måde at navigere på mellem Guds gerning for os og vores efterfølgelse og omsorg,

13

14

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

så bølgen ikke blot bliver en ny ubalance?

Her er et bud: Vi kan bruge korsets lodrette og vandrette bjælke som et billede.

Forholdet mellem Guds forsoning med os og vores forsoning med hinanden er som korsets to bjælker: Den lodrette er den længste og den, der står grundfast i klippen. Den vandrette hænger på den lodrette og gør så

være personlig. Den handler om vores forhold til Gud. Men straks derfra spredte syndefaldet sig ud i alle retninger og påvirkede enhver dimension af menneskelivet. Adam og Eva blev fremmede for hinanden og jorden blev underlagt forbandelse. Derfor må evangeliets vandrette forsoning også rumme en

Social ansvarlighed er ganske enkelt ikke en option eller særlig arbejdsgren i kirken. Det er med Timothy Kellers ord et ”uafvendeligt tegn på sand, ægte kristendom”. at sige korset ”effektivt” som instrument.

Som korset er vores tro lodret funderet og vandret appliceret. ”Lodret” har vi brug for, ikke mindre end før, at forkynde evangeliet om, hvad Gud har gjort for os klart og enkelt. Jesus er død i vores sted for vores skyld. Det er et budskab, der skal modtages og tros, uforskyldt. ”Vandret” har vi brug for, mere end før, at forkynde evangeliets konsekvenser og ringvirkninger. Det er ’evangeliets liv’, hvor der skal handles til gavn for næsten og verden.

Hvad sker der, hvis vi underbetoner en af siderne? Uden evangeliets lodrette fundament i tilgivelsen og Guds gerning for os, så bliver vores tro blot en aktivitet. Det bliver et ”vandret” program. En kirkelig klub til forbedring af verden. Og modsat, uden evangeliets vandrette konsekvens, bliver vores tro en abstraktion. En ”lodret” teori eller filosofi.

Et tankeeksperiment. En kirkelig klub for de frelste.

Vi har brug for at holde disse to sider tæt, og rigtigt, sammen.

Som synden, så frelsen Det er faktisk ikke raketvidenskab, det her.

Evangeliets lodrette og vandrette side svarer præcis til syndens natur. Syndefaldet havde sit centrum og udgangspunkt i menneskets oprør mod Gud. Det var personligt rettet mod ham, og derfor er genoprettelsens første og grundlæggende side også nødt til at

genoprettelse af det ødelagte forhold mellem mennesker og i verden. En beskrivelse af Guds forsonende kærlighed, der ikke omfatter den vandrette betydning for forsoning mellem mennesker tager ganske enkelt ikke synden alvorligt nok!

Vi er nødt til at forstå Guds frelse og forsoning præcis så robust og helende, som syndefaldet var omfattende og ødelæggende.

En rød tråd i Bibelen Disse to sider er som en rød tråd hele vejen gennem Bibelen. I GT følger folkets eftergivelse af hinandens gæld i jubelåret efter Guds tilgivelse af folkets synder på den store forsoningsdag. Hvad Gud gør mod folket (det lodrette), skal de efterfølgende spejle på hinanden (det vandrette). Igen og igen kræver Gud beskyttelse af den svage, enken, den faderløse og fremmede.

Centralt i Jesu budskab står ”det dobbelte kærlighedsbud” om, at vi skal elske Gud (det lodrette) og vores næste som os selv (det vandrette). I Fadervor lærer han os at bede Gud om at forlade os vor skyld, ”som vi forlader vore skyldnere”. Det lodrette er model for det vandrette.

Paulus skriver det samme. Igen og igen udstrækker han nådens betydning fra, hvad Gud har gjort for os til, hvad vi skal gøre med hinanden. Tilgivelse, omsorg og etnisk forsoning er alt sammen direkte konsekvenser af

evangeliet om Jesus’ omfattende betydning og genoprettelse.

Eller prøv engang at læse Første Johannesbrev. Læg mærke til, hvor direkte og ubesværet Johannes klart og stærkt beskriver Jesu død som et sonoffer for vores synder og straks efter applicerer det på kærligheden mellem os. ”Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?”.

Balance-tjek Der er en bølge over os i øjeblikket, og det er tid til et balance-tjek. Lever og forkynder vi et evangelium, der er robust nok lodret og vandret? Bibelens hele evangelium – det, der rummer, proklamerer, lytter, redder, frelser, helbreder, tilgiver, lindrer, trøster og forsvarer? Eller har vi blot valgt vores eget ”lodrette” udsnit af evangeliet?

Social ansvarlighed er ganske enkelt ikke en option eller særlig arbejdsgren i kirken.

Det er med Timothy Kellers ord et ”uafvendeligt tegn på sand, ægte kristendom” (Generous Justice, s. 189). Det er at træde ind i Guds mission for verden, der har sit centrum og lodrette fixpunkt i Guds forudgående tilgivende gerning, hvorudfra hans genoprettelse af al syndens ødelæggelse spreder sig.

Social ansvarlighed gror altså i korsets skygge. Dér, hvor hjertet rammes af en dyb glæde af evangeliets nerve – at ”han elskede os først” – så vi efterfølgende ikke blot elsker ”med ord eller tunge, men i gerning og sandhed”.

Cape Town-erklæringen Efter Lausanne-bevægelsens møde i Cape Town blev der udsendt en erklæring til verdens kirker om kaldet til at være i mission i dag. Det rummer en stærk udfordring til at tænke kirkens sociale ansvarlighed igennem. Læs mere om mødet i Cape Town og hent erklæringen i PDF eller mp3 her: http:// lausanne2010.eftertanke.dk/om/.

artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

Gerningernes paradoks

Bibelen fortæller, at den, der tror, skal frelses. Samtidig taler Bibelen om, at vi skal gengældes efter vores gerninger. Det er en udfordring at forene bibelens tale om tro og gerninger, men det lader sig gøre, når vi ser nærmere efter.

Af lektor i Det Nye Testamente ved Dansk Bibel-Institut, Torben Kjær, tk@dbi.edu I dette nummer af Til Tro er der sat fokus på relationen mellem mennesker: Om vort ansvar, praksis og livsstil. Dette samler vi ofte under rubrikken: gerninger. I denne artikel skal vi også fokusere på gerninger, men vi skal se på dem i forhold til Gud og i forhold til vores frelse. Hvor er det, at gerningerne kommer ind, når det gælder det frelsende forhold til Gud? Og er det ikke sådan, at Paulus og Jakob er uenige, hvad dette angår?

Af nåde og ved tro Bibelen lærer os, at vi bliver frelst af nåde og det vil sige af ufortjent kærlighed. Vi fortjener ikke at blive frelst. Vi kan hverken erhverve frelse ved noget, vi gør, eller optjene til vores frelse ved noget, vi gør. Frelsen er ufortjent. Det sker på grund af Guds kærlighed, og det er en kærlighed, vi ikke kan gøre krav på. I Efeserbrevet kapitel 2, vers 8-9 står der: For af den nåde er I frelst ved tro. Det skyl-

des ikke jer selv, gaven er Guds.

Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.

Frelsen er en gave. Den formidles til os ved tro, idet troen er den tillid, der modtager evangeliet, der bringer Guds frelse. Troen er som den tomme hånd, som Gud lægger sin gave i. Når Paulus præciserer, hvad det er for en tro, der modtager frelsen, betoner han stærkt, at det er troen alene, der modtager frelsen. Det er en tro uden gerninger. Paulus adskiller tro og gerninger og betoner gentagende gange, at vi ikke erklæres retfærdige på grund af lovgerninger, men ved tro på Jesus Kristus. Eksempelvis i Galaterbrevet kapitel 2, vers 16: Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger.

For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.

Jeg ville foretrække at oversætte ”gøres retfærdige” med ”erklæres retfærdige”, fordi det da bliver klart, at Gud erklærer os retfærdige.

Retfærdiggørelse Guds frelse beskriver vi ofte som retfærdiggørelse, og med dette mener vi, at Gud erklærer os retfærdige. Denne retfærdighed har som sit grundlag Jesu liv og Jesu død i stedet for os. Retfærdigheden er opfyldelse af Guds bud, og Jesus er den eneste, der har opfyldt Guds bud (Romerbrevet kapitel 5, vers 18-19 og Galaterbrevet kapitel 4, vers 4-5). Han har i vort sted levet det fuldkomne og retfærdige liv. Hans retfærdighed overføres til os. Jesus har også i vort sted sonet verdens synd, så at synden og skylden er udslettet (Romerbrevet kapitel 3, vers 24-25). Derfor kan retfærdighed skænkes til os. Vores retfærdighed er

15

16

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

en fremmed retfærdighed, for den er Kristi retfærdighed, og retfærdigheden kommer til os i evangeliet (Romerbrevet kapitel 1, vers 16-17). Vi modtager den i tro, og når det gælder modtagelsen, spiller gerningerne ingen rolle. Vi erklæres retfærdige ved troen alene og uden gerninger (Galaterbrevet kapitel 2, vers 16 og Efeserbrevet kapitel 2, vers 8-9).

Dom Retfærdiggørelse betyder, at vi i troens øjeblik erklæres retfærdige og modtager Kristi retfærdighed. Det sker ved troen alene. Men når vi vender opmærksomheden mod Guds

et udpluk af skriftsteder fra Det Nye Testamente, der beskriver en dom efter gerninger.

Gerningernes funktion i dommen Vi har set, at vi erklæres retfærdige af nåde og ved tro alene, og at den endelige dom er i overensstemmelse med vore gerninger.

Spørgsmålet er nu, hvordan vi skal forene disse to tankerækker. Det gør vi bedst ved at se på gerningernes funktion i dommen. I Det Nye Testamente har gerninger ofte den funktion, at de er ydre og synlige kendetegn (fx Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 1620). Det gælder også i denne sammenhæng.

Vi kan hverken erhverve frelse ved noget, vi gør, eller optjene til vores frelse ved noget, vi gør. Frelsen er ufortjent. Det sker på grund af Guds kærlighed, og det er en kærlighed, vi ikke kan gøre krav på. dom ved genkomsten, så ser billedet helt anderledes ud. Vi hører om en dom, der er efter gerninger. Jesus siger i Matthæusevangeliet kapitel 16, vers 27: For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.

Det handler om den endelige dom. Den er universel og vil ramme enhver, og den har form som en gengæld. Dommen er efter gerninger. I beskrivelsen af den store dom i Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31-46 hører vi samme. Jesus beskriver den endelige dom ved sin genkomst, og den består i en adskillelse af menneskeheden i to grupper. Dommen er efter gerninger, og folkene dømmes ud fra, hvad de har gjort for disse mine mindste brødre (vers 40), og det er mod nødlidende kristne. Hvad de har gjort mod de kristne, har de gjort mod Jesus (vers 40). Paulus skriver om det samme i Romerbrevet kapitel 2, vers 6: Han vil gengælde enhver efter hans gerninger.

Det handler om den endelige dom. Den er universel, og den er efter gerninger. Dette udfolder Paulus så i vers 7-11. Dette er kun

Gerninger er troens ydre og synlige kendetegn. De er vidnesbyrd om, at troen til stede.

De manglende gerninger eller syndige gerninger er et vidnesbyrd om, at vantroen er til stede. Den endelige dom er en åbenbaring, og derfor trækkes gerningerne frem som domskriteriet, for de åbenbarer, om troen eller vantroen findes i et menneske. At dommen er efter gerninger betyder da, at gerningerne bevidner, at den tro findes, der har modtaget frelsen af Guds hånd som en gave og af nåde. Når vi forstår, at gerninger er troens kendetegn, kan vi forene de to tankerækker, og da er der ikke nogen modsigelse.

dig af gerninger, og ikke af tro alene.

Men også i denne sammenhæng er gerningerne kendetegn. Det ser vi tydeligt i vers 18, hvor Jakob siger udfordrende: Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise sig min tro.

Jakob bruger altså helt bevidst gerninger som troens ydre og synlige kendetegn, og det er i den betydning, at han kan skrive, at et menneske erklæres retfærdig af gerninger, nemlig i den forstand at retfærdigheden modtages i troen (se vers 23), og at gerninger bevidner troens eksistens. Dette bekræftes også i kapitel 2, vers 23, hvor han citerer fra Første Mosebog kapitel 15, vers 6: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.

Også hos Jakob bliver vi erklæret retfærdige ved tro.

Noget nyt og noget gammelt Vi modtager retfærdighed af nåde og ved tro gennem hele livet, og denne retfærdighed er en hel retfærdighed. Gud erklærer os helt og fuldkomment retfærdige, og den gælder i forhold til Gud. Men ser vi på os selv som kristne, er vi en blanding af noget gammelt og nyt. Gud har skabt noget nyt og fuldkomment i os. Vi har fået en ny og hellig natur, men samtidig rummer vi stadig synd i os, som præger følelser, tanker og handlinger.

Derfor oplever vi i vores liv, at det nye sætter sig igennem i os, og at vi har kærlighed, og at vi bærer troens frugt, samtidig med at vi også viser vores medfødte egoisme og bærer syndens frugt. Som kristne er vi et blandingsprodukt. Men når det gælder den fortsatte egoisme og den fortsatte synd i vo-

Gerninger er troens ydre og synlige kendetegn.

De er vidnesbyrd om, at troen til stede. De manglende gerninger eller syndige gerninger er et vidnesbyrd om, at vantroen er til stede.

Det måske mest kendte eksempel på en sådan dom efter gerninger er nok Jakobsbrevet kapitel 2, vers 14-26. Her skriver Jakob tilsyneladende det stik modsatte af Paulus.

Jakob konkluderer i vers 24: I ser altså, at mennesket bliver gjort retfær-

res liv, så fordømmer den os ikke. For vi er i Kristus, og når vi er i troens forening med ham, så rammer fordømmelsen os ikke. Romerbrevet kapitel 8, vers 1: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.

interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

Gud og Danmark – bevares!

Kristendommens rolle i samfundet er omdiskuteret. ”Mindst muligt” er svaret, hvis du spørger de mange, med henvisning til århundreders religionshistorie.

Erik Bjerager hører dog til dem, der med dronningen stadig ønsker ’Gud bevare Danmark’. Til tro spørger hvorfor.

Af Stefan Østergård Jensen I vores bugtede bakker og dale tillægges religionen sjældent en positiv betydning for kultur og samfundsudvikling. Korstoge, inkvisitioner og hekseprocesser kan fremhæves som dårlige eksempler på sammenblanding af kristendom og magt. De færreste kan huske, hvad den der kristne kulturarv egentlig skulle dække over. Det er straks noget lettere at sige, hvad den i hvert fald ikke omfatter, såsom hovedtørklæder. Til gengæld meget gerne flæskekød.

Værdileverandør Erik Bjerager holder dog gerne fanen højt for kristendommens positive betydning for historien og den fortsatte udvikling af vores kultur og menneskesyn. ”Vi bliver nødt

til at forstå, hvor stor en betydning, kristendommen har. Den skal anerkendes som en meget vigtig værdileverandør til det danske samfund”, siger han til mig en eftermiddag, hvor jeg fik lejlighed til at tale med ham. En pointe, han gerne står på mål for blandt andet gennem sit arbejde som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Kristeligt Dagblad. ”Især efter 11. september har der været en tendens til, at man fokuserer på religion som konfliktskaber. Og så siger man, at løsningen er, at man neutraliserer samfundene for religionen, så vi alle kan leve i et stort hvidskuret og religionsrent samfund. Og så i øvrigt hver især dyrke den religion og den gud, som vi mener at have lyst til. Det er i

mine øjne en fuldstændig urealistisk måde at tænke på, men ikke desto mindre meget fremherskende blandt politikere.”

I bogen ”Gud bevare Danmark” (2006) beskriver Erik Bjerager sekulariseringen og gør op med, hvad han opfatter som misforståede opfattelser af religionens betydning for Danmark. ”Religion er ikke bare noget, der foregår inde i ens hoved, bag hjemmets fire vægge eller i en kirke. Det vedrører også vores værdier, vores måder at agere på og i sidste ende vores måde at indrette samfund på.”

Globalt set er intentionen om at marginalisere al religion i samfundslivet da også kun en regional tendens, påpeger han. ”Vi lever på en måde i en værdilomme her i Europa,

17

18

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · interview

og i særdeleshed i Skandinavien. Men uden for Europas grænser – overalt i verden spiller religion en stor rolle. Under præsidentvalget i USA kan ingen af de to kandidater tænkes at blive valgt, hvis ikke de sagde, de troede på Gud. Kristendommen – og islam – vinder frem i Afrika og i Asien. Hele konflikten i Mellemøsten kredser sig jo på mange måder om det religiøse.”

Kristendommens bidrag?

Hvad er det så konkret ved kristendommen, der har været så vigtigt for udviklingen af vores kultur og samfundsform? ”Jeg tror blandt andet, det er det, at vi i kristendommen er lige for Gud. Den lighedsforståelse fører til, at vi også er lige for loven, og at vi hver har en stemme, som tæller lige meget. Det har ført til en opfattelse af, at vi alle skal deltage i at bestemme i det her samfund. Kristendommen spiller i mine øjne en særlig rolle for, at vi har fået de liberale demokratier.”

Men vores demokratiske værdier, kan de ikke lige så meget skyldes bidrag fra mere verdslige strømninger i filosofien? ”Jo, det mener jeg også er rigtigt. Jeg tror,

at oplysningstiden har spillet en utrolig stor rolle i vores samfundsskabelse. Jeg tror bare ikke, at oplysningstiden i 1700-tallet kunne have fundet sted uden reformationen i Europa i 1500-tallet”, siger Erik Bjerager, men

stendommen er en langt mere dynamisk religion end islam. Vi har ikke bare én beretning om Jesus; vi har fire forskellige beretninger.

Og den beretning skal ydermere udlægges af et uendeligt antal præster hver eneste søn-

Religion er ikke bare noget, der foregår inde i ens hoved, bag hjemmets fire vægge eller i en kirke. Det vedrører også vores værdier, vores måder at agere på og i sidste ende vores måde at indrette samfund på. understreger dog, at man ikke bare kan lave slutningen, at demokratiet skyldes kristendommen. ”Den katolske kirke og andre dele af kirken var modstandere af demokratiet.

Også Grundtvig var dybt skeptisk over for demokratiet, lige indtil han blev demokratiets forkæmper.”

En kreativ kultur Han uddyber kristendommens betydning for udviklingen af vores frie samfund, ved at sammenligne med islam. ”Jeg mener, kri-

dag. Og så opfordres enhver kristen til at gå ind i sin egen søgen efter en forståelse af, hvad Guds åbenbaring betyder – man opfordres ikke blot til ’underkastelse’, som ordet islam jo betyder. I den dynamik opstår der en kultur, en kreativitet, som har betydet, at alle kristne forskere op igennem historien havde en forestilling om, at de skulle udforske skaberværket for at åbenbare Guds herlighed. Denne dynamik opleves ikke i den muslimske verden. Der har man teksten givet, man skal lære den udenad, og man skal

interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

underkaste sig Gud og gøre tingene på nogle helt bestemte måder.”

Det er dog ikke blot religionens opgave som sådan at være kulturskabende, påpeger Erik Bjerager. ”Det er ikke kristendommens, eller religionens, rolle, at forme værdierne i et samfund. Men jeg konstaterer, at den gør det. Den har først og fremmest det personlige aspekt – det som man i nogle kirkelige kredse kalder frelsesperspektivet – og det at man som enkeltmenneske finder en livsmening. Samtidig er der så troens afsmittende betydning på de bærende værdier i samfundet – det at kristendommen er og har været værdileverandør til samfundet.”

Kristendommens mentalhygiejniske betydning Nuvel, kristendommen har medvirket til vort lands demokratiske udvikling. Men i dag tager samfundet sig af de svage, de færreste identificerer sig med kristendommen og troen handler jo først og fremmest om den enkeltes forhold til Gud, hvilket gør det vanskeligt at argumentere for kirken og kristendommens særstatus i dag. Erik Bjerager mener dog, at den kristne inspiration fortsat er afgørende for vores samfund. ”I de gudløse samfund – samfund, som ikke anerkender en instans over en selv – er der en tendens til, at man ophøjer noget andet til det guddommelige. Det politiske får en næsten sakrosankt betydning, og bliver i sin værste form nærmest fundamentalistisk.” ”Jeg er en stor tilhænger af menneskerettigheder, som jeg går ud fra, de fleste forstandige mennesker er”, fortsætter han. ”Men svagheden ved rettighedstækningen er, når den udvikler sådan en rettighedskultur, hvor rettighederne antager en næsten religiøs rolle. Jeg tror, at kristendommen har en mentalhygiejnisk betydning for et samfund. Det er rigtig godt at have en syndsbevidsthed i et samfund; at man hele tiden ved sig mindre end det, der er større end en. At vide sig mindre end Gud. Det kan forhindre, at man vokser ovenud af sig selv. Det er en farlig tendens, hvis vi fuldstændig kapper

forbindelsen til rødderne, til den kilde som nærede vores samfund.”

For sent?

Spørgsmålet er så, om ikke sekulariseringen allerede er nået så vidt, at kristendommens betydning udviskes. Jeg spørger derfor til, hvordan Erik Bjerager ser udviklingen siden 2006, hvor han skitserede sekulariseringstendensen i sin bog.

meget uheldig. Man vil få en kirkeledelse, som begynder at udtale sig på kirkens vegne, og en masse mennesker vil være uenige og i stigende grad ikke føle sig hjemme.” ”Det har altid været en del af kirkens natur at være dybt engageret i samfundet i forsvaret for de mennesker, som Jesus nævner i bjergprædikenen – alle de der ikke har, alle de der er udstødte og fattige. Og jeg synes faktisk, det er en pligt for kirken at være

Det har altid været en del af kirkens natur at være dybt engageret i samfundet i forsvaret for de mennesker som Jesus nævner i bjergprædikenen - alle de der ikke har, alle de der er udstødte og fattige. ”Hm, jeg ser desværre min bog som tæt på at være profetisk. Jeg synes på mange måder kun, det er blevet værre. Jeg vil næsten sige, at jeg som kristen på nogle områder føler mig som tilhørende en minoritet.”

Men kan og skal vi gøre noget ved det? Skal vi med vold og magt forcere den fortsatte indflydelse for de kristne værdier igennem? ”Nej vi skal jo under ingen omstændigheder gøre det med vold og magt, i hvert fald.

Vi må gå ind på de vilkår, der er i det danske samfund. Og her taler vi os til rette og argumenterer, og så må de bedste argumenter vinde.”

Kirke og stat I ”Gud bevare Danmark” argumenterer Erik Bjerager for en skarpere adskillelse mellem kirke og stat, bl.a. ved at give kirken sin egen forfatning og ledelse, så det ikke længere er Folketinget, der skal lovgive om kirkens forhold. Siden er han dog blevet mere tøvende i det spørgsmål. ”Jeg er modstander af, at man adskiller stat og kirke. Jeg er helt med på, at man med en teologisk funderet holdning kan argumentere for en adskillelse af stat og kirke, men jeg tror, at adskiller man stat og kirke, så sætter man turbo på sekulariseringen i samfundet. Så får man privatiseret kristendommen på en måde, som jeg vil anse for at være

særligt engageret i at hjælpe dem. Men jeg tror ikke på en politiserende kirke. Kirkens samfundsengagement skal mere ligge på det etiske område, altså i spørgsmålet om hvad der er rigtigt og forkert.”

Omvendt mener Erik Bjerager dog heller ikke, at den nuværende kirkeordning er holdbar. ”Vi har lige været igennem en fase, hvor vi har haft en kirkeminister, der ikke har respekteret den traditionelle, fine balance, der ellers har hersket mellem stat og kirke”, siger han med henvisning til de såkaldte homovielser i folkekirken. En beslutning, der blev påduttet kirken ovenfra, hvorved man brød traditionen for, at regeringen og Folketinget blander sig mindst muligt i folkekirkens teologiske anliggender. ”Og hvad gør man, hvis politikerne i stigende grad begynder at opfatte folkekirken som en partipolitisk kampplads, som der har været flere eksempler på de senere år? Altså kan folkekirken holde til det? Det mener jeg ikke, den kan.”

Nej, så er vi jo sådan set tilbage ved korstogene og de andre gode eksempler på, at magthavere spænder kristendommen for egne politiske stridsvogne. Fristelsen er vel den samme for fremtrædende personer til alle tider: At bruge Guds, eller et andet suverænt, navn til at velsigne og forbande for egen vindings skyld – og Gud bevare os fra det.

19

20

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel

Barmhjertigheden lader sig ikke institutionalisere

Jesus viste om nogen barmhjertighed over for de mennesker, han mødte, og hans kærlighed bestod ikke kun af ord, men også i aktiv handlen. Det danske velfærdssamfund tager sig i høj grad af nutidens fattige, men systemet har sine begrænsninger. Dermed er barmhjertighedens udfordring også aktuel anno 2013.

Af præst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen, nielsnymann@yahoo.com Hvordan forholder man sig til en tigger i et velfærdssamfund? Staten tager sig af hans basale økonomiske behov. Behøver jeg så forholde mig til dem?

Det kræver et omhyggeligt oversættelsesarbejde at anvende Jesu ord om barmhjertighed til vore dages samfundsforhold.

Vi lever i et samfund med et vidt forgrenet velfærdssystem; hans ord er talt ind i et sam-

Almissesystemet Der var to slags almisser på Jesu tid: ”Kistens gaver” var den almisse, der blev lagt i synagogens offerkiste for byens fattige; ”skålens gaver” var det, der blev lagt i tiggernes skåle rundt omkring i byen. Hver by havde officielle almisseuddelere, som havde til opgave at sørge for, at de indsamlede midler blev fordelt til dem, der havde behov for dem.

Det er en del af barmhjertighedens væsen, at den udfordrer de grænser, samfundet sætter mellem dem, man er forpligtet på, og dem, som står udenfor fællesskabet. fund med en organiseret almisseordning, hvor den fattige var afhængig af spontane gaver og personlig godgørenhed. Jesu etik rækker ud over begge forsøg på at institutionalisere barmhjertigheden.

Mosebøgerne foreskriver forskellige måder, hvorpå de fattiges behov skal imødekommes af de mere velstillede. En del af tienden skulle fx tilfalde de fremmede, faderløse og enkerne (Femte Mosebog kapitel 14, vers

28-29). Det var altså ikke bare spontan godgørenhed, som skulle sikre at de fattige fik mad og tøj på kroppen. Men private, spontane gaver var tænkt med som en væsentlig del af fattigdom. Der var med andre ord et almissesystem, som skulle sikre, at de fattige fik til livets opretholdelse.

Når Jesus spørger den blinde ved Jeriko eller den lamme ved Bethesdas Dam, om de vil være raske, så er det ikke indlysende, at de ville være interesserede i helbredelsen, da det meget vil kunne afskære dem for retten til at tigge og modtage almisser.

Velfærdssystemet Der er naturligvis stor forskel på at være et udsat menneske i et samfund, hvor man er afhængig af andres godgørenhed, og et samfund, hvor staten varetager borgeren grundlæggende materielle behov. Gennem velfærdsstatens skattesystemet sker der en omfordeling af goderne, så borgeren

artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

kommer til at ”yde efter evne og nyde efter behov.” Principielt skulle det ikke være nødvendigt for nogen at stå med hatten i hånden. Set fra en samfundsmæssig betragtning er det et fremskridt, som giver grund til både taknemmelighed og undren.

Jesu etik Men set i lyset af Jesu gudsrige-etik er det langt fra tilfældet, at velfærdsmodellen løser den opgave, vi står over for i mødet med mennesker, hvis liv eller identitet er truet.

For det første er der spørgsmålet om alle dem, som befinder sig uden for velfærdsstaten, fordi de lever i mindre privilegerede dele af verden, eller fordi de befinder sig i landet, men uden lovligt ophold. Velfærdsstaten kan kun opretholde sin høje standard ved at skabe en veldefineret grænse mellem dem, der er indenfor, og dem, der er udenfor.

For det andet er spørgsmålet, om den mangel på relationer, der kan følge med ydelser fra en upersonlig stat, ikke fratager modtageren en anledning til taknemmelighed.

Tag fx lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10, vers 25-37), som har til formål at besvare spørgsmålet om, hvem min næste er. En af pointerne i svaret er, at begrebet ’næste’ ikke er bundet op på etnicitet eller kulturel samhørighed. Samaritaneren stod uden for det fællesskab, der forstod sig selv ud fra templet i Jerusalem som centrum. Han var, set med gældende standarder, ikke en næste, men en fremmed der ganske vist skulle behandles ordentligt, men som man ikke var forpligtet på at vise samme omsorg som sin landsmand. Denne pointe bliver så meget mere pointeret ved, at det er samaritaneren, som udøver den næstekærlige gerning. Det er en del af barmhjertighedens væsen, at den udfordrer de grænser samfundet sætter mellem dem, man er forpligtet på, og dem, som står uden for fællesskabet.

Eller tag lignelsen og den rige mand og Lazarus (Lukasevangeliet kapitel 16, vers 1931). Der står, at Lazarus lå ved den riges port fuld af sår. Vi må forestille os et hus, som er omgivet af en mur, og at porten altså er gennemgangstedet fra den rige mands private bolig til byen. I anden del af lignelsen får vi

et negativ af dette billede: Lazarus ligger i Abrahams skød, mens den rige mand pines i dødsriget. Og når den rige beder Lazarus komme over og læske hans læber svarer Abraham, at ”der er lagt en dyb kløft mellem os”, så ingen kan passere fra det ene sted til det andet. Der er en symmetri mellem de to dele af lignelsen: Den mur, som den rige har bygget for at holde de fattige ude, svarer til den afgrund, der i evigheden skal holde ham

grupper. Måske opgaven for os som kirken i dag er at gå ind i den opgave, som ikke kan institutionaliseres, og som staten derfor i sagens natur ikke kan varetage, nemlig at være et tilstedeværende menneske.

En af de største menneskelige udfordringer i vores samfund i dag er ensomhed. En stor del af de bisættelser, jeg får som præst på Vesterbro, er kommunale bisættelser, hvor der ikke har været nogen efterladte,

Måske opgaven for os som kirke i dag er at gå ind i den opgave, som ikke kan institutionaliseres, og som staten derfor i sagens natur ikke kan varetage, nemlig at være et tilstedeværende menneske. selv ude fra livet. Med andre ord: De mure, vi bygger op for at sikre vores velfærd og lykke mod dem udenfor, vil før eller siden vise sig at være fængselsmure, der holder os ude fra det virkelige liv. Det er murens indre logik.

Med disse to billeder står det klart, at Jesu etik ikke bare forudsætter almissesystemet, men også udfordrer og overskrider det.

Selv om Jesus levede i en tid, hvor almisser var måden at forholde sig ansvarsfuldt til andres fattigdom, sigter hans etik mod en retfærdighed, som i sidste ende vil gøre et sådant system overflødigt. Det centrale tema i begge lignelser er, at barmhjertigheden viser sit værd i mødet med mennesker, der befinder sig på grænsen af fællesskabet.

Oversat til vor tids vilkår er udfordringen at være opmærksom på dem, der ikke har krav på vores opmærksomhed. At lade os forsinke af det menneske, vi møder på vores vej. For ved at vise opmærksomhed og ved lade os forsinke, anerkender vi det andet menneskes tilstedeværelse og giver det den plads, det skal have.

Kan kirkens institutionaliseres?

Tidligt i velfærdsstatens historie var kirken på vagt over for alle de nye områder, hvor staten gik ind og overtog funktioner, som kirken tidligere havde varetaget. Senere gik det sådan, at kirkens diakonale talsmænd kritiserede staten, hvis den ikke levede op til sin forpligtelse over for særlige udsatte

som ville eller kunne stå for det. Det er ikke, fordi de ikke har fået tilbudt hjælp fra samfundet både i form af økonomisk bistand og omsorgsarbejde. Deres fattigdom ligger i manglen på relationer. Der er noget ved ensomheden, som ikke tillader en organiseret samfundsmæssig løsning. Det gør en meget stor forskel, om de mennesker, der kommer og besøger en, er betalt for at gøre det, eller om der er nogen, som kommer på eget initiativ. Vi skal bestemt ikke undervurdere det omsorgsarbejde, som udføres gennem staten, eller de mennesker som udfører dette arbejde i vores samfund. Men det er min fornemmelse, at der er en form for fattigdom i relationer, der er immun over for den slags ydelser.

Opgaven er for mig at se ikke først og fremmest at organisere besøgstjenester, selv om organisering ofte kan være en hjælp.

Men opgaven er på en gang mere udfordrende og mere elementær end det: Det handler om at være opmærksomme på de mennesker, vi møder på vores vej, og være villige til at lade os forsinke af dem. I dette perspektiv er det ikke mødet med tiggeren på gaden, som er den afgørende situation, men de flygtige berøringer med de stille eksistenser, der gemmer sig i lejlighederne eller korte møder med de evigt travle, som ikke finder ro til at bygge relationer.

21

22

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · interview

Den simple vej Social ansvarlighed kan praktiseres på mange forskellige måder. Shane Claiborne fortæller i dette interview om, hvordan han praktiserer det at elske sin næste som sig selv, og om hvilke konsekvenser det har for hans måde at leve livet på.

Af forstander på LTC, Nic Skjøtt, nic@kfs.dk I sommers havde jeg fornøjelsen af at møde Shane Claiborne og tage en snak med ham om det fællesskab, han er den del af, og den måde, han lever på. Som optakt til mødet med Shane havde jeg læst hans bog, ’Den uimodståelige revolution’, og både læsningen af den og mødet med ham var meget inspirerende og udfordrerne. Shane Claiborne bor i den nordlige del af Philadelphia, USA, i Kensington, som er et af de fattigste områder af byen, hvor han er en del af et fællesskab, der kalder sig The Simple Way. Shane har selv været med til at starte fællesskabet i 1998 sammen med seks andre studerende, og siden hen er det vokset, så der nu er flere hundrede mennesker, som er en del af det eller i daglig kontakt med The Simple Way. Jeg stillede Shane en række spørgsmål for bedre at forstå ham og det fællesskab, han har været med til at starte op.

Hvordan vil du beskrive det fællesskab du lever i? ”The Simple Way er en non-profit bevægelse, som holder til i et tidligere industri område, der nu er meget fattigt, da mange af virksomhederne har flyttet deres fabrikker til udlandet eller har måttet lukke på grund af krisen. Området er kendetegnet ved mange forladte bygninger, stor kriminalitet og mennesker, som lever på bunden af samfundet.

Vi bor tæt sammen i nogle små huse, som vi har sat i gang og lever af det, vi selv kan producere, og det, som folk vælger at give os.

En del af visionen for vores fællesskab er

at være med til at bringe liv og håb ind i det, der er dødt. Det handler både om det rent fysiske, om selve nabolaget, men det handler også om menneskers liv, og meget af det sker gennem det, at vi er til stede i nuet. Det, at vi bor sammen og lever sammen, skaber rum for, at det kan ske. Vi begynder hver dag med en bøn, der siger, ’Gud, helbred alt der er ødelagt i vores liv, i vores gader, i vores verden.’ og så tror vi på, at vi alle har en rolle at spille i det.

Det er meget forskellige mennesker, som er en del af The Simple Way. Nogle har boet i nabolaget hele deres liv, andre er flyttet til for at være en del af fællesskabet. Vi ejer efterhånden cirka 12 huse i området, som vi

og holder aftenmøder, hvor vi diskuterer de ting, der rører sig i nabolaget.

På en typisk uge vil jeg være med til at samle mad ind til fattige og videregive det til dem, hjælpe unge, der kommer i vores hjem med lektier eller andet, arbejde i en af vores haver eller med noget andet, som er med til at forny nabolaget. Og så vil jeg tage mig af de behov, som opstår. For mig foregår livet ofte ikke i det planlagte, men i det der opstår mellem det, vi har planlagt, eller det, som afbryder det, vi har planlagt. Det er når der midt i noget andet bliver banket på døren, og der udenfor står et menneske, som har virkelig brug for hjælp. Jeg forsøger at efterlade tidsrum i min dag og min uge,

Vi har egentlig ikke et ønske om at eje en masse, men forsøger at give det, vi har, tilbage til dem i samfundet, som har mest brug for det. Vi laver forskellige aktiviteter for dem, der bor i nabolaget som fx lektieværksted, sunde fritidsaktiviteter for børnene, bygger haver og parker i området. har sat i stand, og som bliver brugt til forskellige formål. Vi har egentlig ikke et ønske om at eje en masse, men forsøger at give det, vi har, tilbage til dem i samfundet, som har mest brug for det. Vi laver forskellige aktiviteter for dem, der bor i nabolaget som fx lektieværksted, sunde fritidsaktiviteter for børnene, bygger haver og parker i området

hvor der ikke er program på, så jeg har tid til at være der for de mennesker, som pludselig har brug for hjælp.”

Fællesskabet er et af flere lignende kristne fællesskaber, der er blevet startet i storbyer i USA, som en reaktion mod den sociale ulighed, som mange oplever i det amerikanske samfund og mod kirkens manglede evne

interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

eller villighed til at gøre noget ved det. De fleste af dem er startet af unge i 20’erne og henter meget af deres inspiration fra de gamle klosterbevægelser. De har derfor også fået navnet the New Monasticism.

Har det været svært at ændre dit liv så radikalt, og give afkald på så meget? ”Jeg synes, det er svært, når andre betegner mit liv som radikalt, for jeg ser det ikke som værende radikalt. Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad det vil sige at elske min næste som mig selv, og handle på det. Jeg tror, at noget af det, der gør, at mange ser det som radikalt, er, at mange i denne verden lever så langt fra den måde Gud har tænkt, at vores måde at være fællesskab på synes radikal.

Jeg føler ikke, jeg har måttet give afkald på en masse for at leve det her liv. Det er nærmere det modsatte, hvor jeg føler, jeg har fået så meget ved at leve på den her måde. Den historie, som Jesus fortæller om Gudsriget som en perle, kan jeg virkelig godt genkende, og jeg vil ikke bytte det liv, jeg har, for et andet. Faktisk føler jeg mig ofte lidt selvvisk, når jeg vågner om morgenen for det gør mig så glad at leve på denne måde. Jeg er bare spændt på, hvad næste dag bringer.”

Er det aldrig svært at leve som du gør? ”Jeg oplever jævnligt at se det uperfekte, det brudte og manglerne i det, vi laver i The Simple Way. Jeg synes, livet er svært, når vi skal håndtere ting, som ikke på samme måde var en del af den verden Jesus levede i. Når vi møder ting som livsstilsygdomme og heroin.

Når jeg møder en lille pige, der lugter for-

færdeligt, fordi der ikke er nogen, der vasker hendes tøj, og hun bor sammen med fire hunde, eller når jeg ser et barn, hvis tænder er så ødelagt, at en tandlæge aldrig vil kunne gøre noget ved det, så synes jeg det er hårdt at være vidne til, fordi det føles som om, der er flere spørgsmål end svar.

Her trøster jeg mig ved, at Jesus forstår vores smerte gennem det, der skete på korset. En gang i mellem kommer der også en

af og nogle spørgsmål, som vi alle må svare på. Hvad betyder det at elske min næste som mig selv? Hvad betyder det ikke at bekymre sig om i morgen og leve i den frihed, som evangeliet giver? Når vi møder Jesus og responderer på hans kærlighed til os, så ser vores respons forskellig ud, men vi må alle svare på de spørgsmål, vi bliver stillet.

Hvis nogen spørger, om vi alle skal tage os af de fattige, vil jeg sige, at vi alle får mu-

Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad det vil sige at elske min næste som mig selv, og handle på det. Jeg tror, at noget af det, der gør, at mange ser det som radikalt, er, at mange i denne verden lever så langt fra den måde Gud har tænkt, at vores måde at være fællesskab på synes radikal. sprække af håb mellem alt skyderiet, stofferne og fattigdommen, hvor det gode bryder igennem. En af mine venner har sagt, at troen er at tro noget på trods af kendsgerningerne og så se til mens kendsgerningerne ændrer sig. Gud mestrer det umulige, og nogle gange får vi lov at træde ud i det umulige og se ham virke der. Det er for eksempel, når vi oplever børn fra vores nabolag, der får håb og et liv med glæde på trods af deres omstændigheder og forudsætninger.”

Er din måde at leve på noget alle burde gøre, eller er det et personligt kald? ”Jeg tror ikke, alle skal gøre, som jeg gør, eller som andre i The Simple Way gør.

Jeg tror, der er nogle mønstre i evangeliet, som vi alle bliver inviteret til at være en del

lighed for at tage os af mennesker, som har brug for det, men vi skal ikke være motiveret af en dårlig samvittighed. En dårlig samvittighed er en god indikator på, at noget i mit liv skal være anderledes, men det er en elendig motivator. Jesus kom ikke for at give os dårlig samvittighed i overflod, men liv i overflod. Det er hans kærlighed, der har kraften til at bevæge og forandre os.

Min bøn er, at vi må leve som Jesu hænder og fødder og være med til at give evangeliet krop, som Jesus selv gjorde.”

Shane er selv 37 år gammel nu og blev gift sidste år med Katie, som også er en del af The Simple Way. Han bruger cirka halvdelen af sin tid på at rejse rundt og holde foredrag.

Se mere på http://www.thesimpleway.org/

23

24

TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · bøn

Bøn af arabisk- og islamstuderende Dinna Bjerrum Swartz, dbjerrum@gmail.com

Almægtige skaber.

Alt har du skabt, du regerer over alt.

Tak, at jeg er en del af dit fantastiske værk.

Sandhedens Ånd, du ved, at jeg lukker øjnene.

At jeg ikke vil se nøden ved min dør.

Tak, at du ikke lukker dine øjne over for mig.

Retfærdige konge, du hader uretfærdighed.

Men mit land og hele kloden er viklet ind i uretfærdighedens spin.

Tak, at du ønsker forandring.

Omsorgsfulde fader, du ser, at mennesker trænger.

Trænger til mad, vand, frihed og kærlighed.

Tak, at jeg må være en del af løsningen!

Stærke kriger, Du kæmper mod det onde, Giv mig frimodighed til at kæmpe med dig og ændre min indstilling til min tid og penge!

Tak, at jeg i gavmildhed og frimodighed må kæmpe med!

Gode frelser, Frels mig fra min selviskhed, frels verden fra materialismens løgn.

Tak, at du har magten til at frelse!

artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO

Tag socialt ansvar Social ansvarlighed er ikke en teoretisk ting. Der er mange muligheder for at tage socialt ansvar på frivillig basis i Danmark. Herunder har vi samlet nogle af de utallige steder, du kan engagere dig i København og Aarhus.

Vi har også samlet nogle steder, du kan starte og danne dig et overblik over steder, hvor du kan hjælpe frivilligt.

Aarhus: Den sociale retshjælp Den sociale retshjælp arbejder med socialt udsatte og deres juridiske og økonomiske problematikker, hvor studerende bruger deres egen faglighed. Frivillige og praktikanter omfatter i øjeblikket blandt andet følgende studieretninger og erhverv: Jura, statskundskab, socialrådgivning, økonomi, sociologi, HR og kommunikation, finansbachelor, finansøkonomi, antropologi, journalistik, HA Jura, webkommunikation med flere. www.socialeretshjaelp.dk

København: Café Retro En non-profit cafe, hvor de fleste arbejder frivilligt. Overskuddet går til forskellige støtteprojekter, som kan findes på hjemmesiden. Du kan hjælpe på flere områder. www.cafe-retro.dk Exit Hjælp til indsatte og ex-indsatte. Det kan være alt fra at drikke en kop kaffe på en café, deltage i sportsklubbens arrangementer eller være bisidder ved møder i kommunen eller banken. www.exit-danmark.dk

Lektiehjælp på biblioteker De kommunale biblioteker i Aarhus tilbyder lektiehjælp i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet Ungdom, Ungdommens Røde Kors http://www.aakb.dk/bliv-lektiehjaelper Internationalt Kristent Center Aarhus IKC er et kristent arbejde blandt flygtninge og indvandrere under Indre Mission, som blandt andet arbejder i Aarhus.

Det frivillige arbejde kan ske gennem danskundervisning, rådgivning/lektiehjælp samt kvindegruppe i Kalmargade.

Hele Danmark: Hvis du har langt til København eller Aarhus, kan du starte her: http://frivilligjob.dk/ http://www.frivillignet.dk/ http://www.danmission.dk/ http://www.rodekors.dk/ h t t p : // w w w. b l a a k o r s . d k / D e f a u l t . aspx?ID=5329

Reden international Arbejder for at hjælpe kvinder, der er udsat for kvindehandel. Her kan man arbejde både back-office og front-office.

Back-office arbejder med kampagner i form af markedsføring, branding og aktiviteter. Front-office arbejder direkte med kvinderne. http://redeninternational.dk

25

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Missional kirke – en introduktion Redigeret af Jeppe Bach Nikolajsen 210 sider 199,95 kr.

Kolon 2012

Af stud.teol. Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com

Jeg må indrømme, at det var med en hvis interesse, jeg åbnede denne bog. Missional kirke er i dansk sammenhæng et relativ nyt fænomen, og der er ikke udgivet meget på dansk om det. Jeg har stødt på begrebet et par gange efterhånden, men ligesom mange andre har jeg nok haft svært ved helt at forstå, hvilken størrelse det egentlig er. Bogen består af 11 essays skrevet af teologer, der har beskæftiget sig med den missionale teologi.

I udgangspunktet tænkte jeg, at selvfølgelig hører mission og kirke sammen. Det er kirkens opgave at proklamere det kristne budskab for alle. På trods af det er langt de fleste missionsselskaber- og organisationer stiftet og drevet uafhængigt af kirken. Der har været en naturlig opdeling mellem den lokale menighed og så den mission, der før i tiden foregik ude omkring i verden.

Bogens første del omhandler den missionale teologi i en historisk kontekst, hvor der redegøres for, at det først er op i det 20. århundrede, at den missionale teologi blev udviklet. En teologi hvor det betones, at det er kirkens grundvilkår at være i mission.

Det er ikke en bare en arbejdsgren, men noget helt grundlæggende. Det er blevet glemt i det, der i bogen bliver kaldt den konstantinske syntese. Begrebet dækker over den periode i kristenheden, hvor staten og kristendommen bliver knyttet sammen, og lande bliver betegnet som kristne.

Kristendommen bliver institualiseret, og

man antager, at alle bekender sig til den kristne tro. Med den antagelse er mission ikke nødvendig, da alle jo er medlemmer af kirken. Missiologen Wilbert R. Schenk bliver i bogen citeret for: ”Christendom is Christianity without mission” (s. 114). På dansk oversættes det nok bedst med, at kristenheden er kristendom uden mission, og kendetegner den udvikling, som skete fra romerrigets kristning henover middelalderen til vores tid.

Det 20. århundrede bliver enden på den konstantinske periode, og vi er ifølge flere af bogens forfattere trådt ind i den postkonstantinske periode. Dette har medført, at kristendommen ikke bliver taget for givet, selvom et land officielt er kristent.

Det er denne bevægelse, der har medført, at den missionale teologi kommer på dagsordenen i den vestlige verden. Den har kunnet lade sig inspirere af kirken i den tredje verden, der har mission som en del af deres kirkers DNA. Nu handler det ikke kun om at sende missionærer ud, men det bliver ligeså meget et spørgsmål om at være i mission i de lokale kirker. Det er altså ikke bare menighedens medlemmer, der skal være missionerende, men selve kirken der skal tænke sig som i mission.

Dette medfører nogle komplikationer, som behandles i bogens anden del om den missionale teologi i en folkekirkelig kontekst. Der argumenteres både for og imod folkekirken som værende en missio-

nal kirke. Det er en debat, som helt sikkert vil udspille sig over de kommende år her i Danmark.

Der sluttes af med den missionale teologi set i et luthersk perspektiv. I den lutherske ortodoksi har der været en tendens til, at mission blevet kraftigt nedprioriteret, og efterdønningerne af det kan stadig anes.

Pietismen bragte dog en missionsvirksomhed med sig, som gjorde at mission igen indtog en rolle i den lutherske kirke.

Det er absolut en bog, der er anbefalelsesværdig, hvis man har lyst til at udforske tankerne omkring den missionale teologi. Essayene er skrevet af teologer, og mange af dem tidligere udgivet i teologiske tidsskrifter, hvilket har medført mange fagteologiske udtryk, både danske og latinske. Den er ikke let tilgængelig, og det kræves, at man har mod på at sætte sig ind i nye begreber, men tager man sig tiden til det, får man en inspirerende og oplysende oplevelse.

artikel · Bibelen bøger · 2013 2012 · ##51 · TIL TRO

To om tro – Modsætninger mødes af Benedicte Hammer Præstholm og Jens Ole Christensen 192 sider 249,95 kr.

Bibelselskabet 2012

Der findes forskellige litterære kunstgreb, når et givent emne skal behandles. Et relativt nyt fænomen er de såkaldte samtalebøger, hvor to eller flere personers samtale bliver nedfældet på skrift. Det er en slags reality-tv på skreven form, hvor vi som læsere får lov at komme med ind under huden på forfatterne.

To om tro er ikke en klassisk samtalebog, hvor vi får lov at møde en uredigeret virkelighed. Det er i stedet en bog, hvor to begavede, men langtfra enige teologer, får lov at udfordre hinanden på helt centrale spørgsmål omkring den kristne tro. På bogens bagside bliver de præsenteret som ”to mennesker, der står i hver sit modsatte hjørne i folkekirken”. Modsætningen bliver malet op. Som to boksere i hver deres ringhjørne. Nu skal vi høre to uenige og stædige teologer gå i flæsket på hinanden.

Benedicte Hammer Præstholm, præst i en grundtvigsk valgmenighed, og Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Mission, er de to modsætninger, der har brugt et år på at tale og skrive sammen om centrale spørgsmål. Bogen er bygget med tolv kapitler, hvor den ene part har fået til opgave at skrive et essay om et udvalgt emne, som den modsatte part så responderer på. Og sådan fortsætter det frem og tilbage et par gange. Det giver ikke den samme spontanitet og rå udtryk som en samtalebog, men det fungerer godt nok.

Der er dog den ulempe ved det, at kanterne

er blevet pudset af i skrivefasen. Uenigheder bliver let pakket ind i høflige vendinger, så det næsten kan være svært at se uenigheden. Selvfølgelig er de langt fra enige på alle punkter, og specielt i et kapitel som det om ægteskabet afsløres flere uenigheder.

På den anden side kommer det ikke som nogen overraskelse, og det er ikke meget nyt, der bliver tilført den debat. I mange af bogens andre kapitler er de to i store træk enige, og de små forskelle bliver pakket ind i høflighedsfraser. I stedet for at se en betydende boksekamp, ser vi i stedet to sparringspartnere.

Jeg var godt klar over, at jeg ikke ville komme til at se en indædt verbal kamp med beskidte slag og deslige. Heldigvis.

Det ville ikke være en køn forestilling, men jeg kunne godt have tænkt mig noget mere snert. De prikker lidt til hinanden, men det er for sjældent. Uenighed er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og jeg er overbevist om, at begge forfattere ville kunne håndtere det på et spændende og samtidig sobert niveau, hvis de var gået lidt mere til den.

Der skal være plads til uenighed i folkekirken. Der er helt sikkert også uenighed internt på folkekirkens ”fløje”. Det er vigtigt, at disse ting bliver talt om og diskuteret, også på tværs af kirkens ”fløje”.

Grundlæggende er der dog en enighed langt hen ad vejen om mange ting, så når bogen i sin titel lover, at modsætninger mødes skal det tages med et gran salt. Der

bliver simpelthen lovet for meget. Benedicte siger det fint i et interview i forbindelse med bogens udgivelse på bibelselskabets hjemmeside: ”Vi er nok mere vant til at tale mere om hinanden end med hinanden”.

Stridspunkter bliver meget naturligt kørt op i den offentlige debat, og derfor opdages det ikke, at der trods uenigheder er et stort fælles fodslag.

Selvom bogen mangler noget snert, er der masser godt at hente i den. Det er to intelligente og kompetente teologer, der er blevet sat i stævne, og alene det gør bogen læseværdig. Bogen er meget let tilgængelig, og den er skrevet i et sprog, der gør det muligt for alle at følge med. Den kan samtidig være med til at bryde nogle fordomme ned, som trives på begge sider af det kirkelige landskab.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Tomhed og fylde Af stud.teol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Tomhed er ligesom en sulten maverumlen.

Det rumler i os, og vi længes efter at føle os fyldte. Denne eksistentielle rumlen driver os til at gå på jagt efter noget, som kan mætte os, fylde os. Vi kigger os omkring og sluger det første det bedste. Vi æder relationer, biler og Facebook. Vi fortærer porno, smart tøj og politisk korrekthed. Men vi oplever gang på gang, at det bare var fast food, som kun mættede et kort øjeblik, og ikke for alvor gjorde noget ved vores rumlen i hjertet. Til sidst kan vi blive modløse og kyniske. Vi opgiver at blive virkeligt mætte, fordi der tilsyneladende ikke findes noget, som virker i længden.

Tomhed I bund og grund er følelsen af tomhed for mig en slags erkendelse af den afskårethed, som også vores syndserkendelse kan pege på: at vi er afskåret fra og ikke længere er tæt forbundne med Gud, med skaberværket og med hinanden. Vi vakler længere og længere bort fra Edens have og jo større afstanden bliver til det, som virkelig kan mætte os, jo større bliver den eksistentielle rumlen. Når Gud kalder på os og vender os om, så begynder Helligånden ganske langsomt at fylde os, forbinde os med Gud, lede os mod Edens have og skabe sine gode frugter i os: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed,

mildhed og selvbeherskelse. Men selv med disse frugter liggende i maven vil tomhedens sult stadig indimellem ramme os.

Først på den nye jord vil vi blive helt mætte og fyldte og forbundne med Gud igen.

og stjerner og regnbuer, som tegn over mig.

Han laver sæsoner og tider i mig til at minde mig om sin godhed.

Han skaber veje og stier i mit kaoshav, så jeg kan gå tørskoet og finde rundt i mig.

Fyldende Gud Når Gud skaber fylde i et menneske, så forudsætter det, at han kommer tæt på, at han selv fylder os. Det er ikke noget, han kan gøre på afstand. I vores teologiske tradition har vi tit beskrevet vores gudsforhold meget i juridiske termer: stedfortrædende straf, retfærdiggørelse, skyld og tilgivelse.

Det er der noget sandt i, det er en del af billedet. Men det kan måske have den sideeffekt, at vi let – fejlagtigt - kan tænke, at Gud kun er en dommer langt borte. Derfor har vi brug for at tale om tomhed og fylde, også i vores forhold til Gud. Ordet fylde smager af noget nærværende, udbredende og dynamisk, og det er også en af Guds smage. Hans rige er nærværende, udbredende og dynamisk og i stadig gang med at fylde denne verdens tomhed og dig og mig.

Guds Ånd svæver over min tomhed, over mit kaos, og skaber ud af det, navngiver, og sætter sol og måne

Det trækker og er koldt.

Tomheden i mig gør mig så letvæltelig, og så letfryselig, Jeg bygger mure omkring mig, jeg lægger tæpper omkring mig.

Men murene spærrer mig inde, og tæpperne giver mig støv i halsen.

Og de giver slet slet ikke fylde og varme indeni.

Jesus, døb og drukn mig, døb og drukn mig i dit nådeshav.

Hold endelig ikke dit hellige vand tilbage, lad det fylde mig op og give mig liv på ny og ny og ny.

Tak at din Ånd ikke bare svæver over mig, men har taget bolig i mig og dagligt prøver at fortælle, at du har velbehag i mig.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Sandheden ligger (ikke kun) i subjektiviteten Af cand.mag. i musikvidenskab og film, Lasse Kobbersmed, lassekobbersmed@gmail.com

Sætningen er Søren Kirkegaards, parentesen er min. Lad os starte lidt jordnært: På gymnasie-musikholdet er vi for tiden igang med soulgenren. Vi har snakket lidt om den gennemarrangerede og -producerede Motown-soul fra Detroit med artister som The Supremes, Marvin Gaye og The Temptations i front over for den mere rå og upolerede sydstatssoul med Otis Redding, Aretha Franklin og James Brown som centrale personligheder. Som jeg også havde gættet på, viste det sig at være nemmest for eleverne at tage sydstatslyden til sig.

For en overfladisk betragtning virker det måske også logisk, at James Browns “I Feel Good”-brøl vinder større genklang i en ung “hvornår er der Roskilde igen?”-generation, end når Marvin Gaye elegant crooner sig igennem “What’s Going on?”. Men jeg kom til at tænke over, om ikke der ligger et dybere lag i deres klare præference for de uslebne soulkunstnere fra Memphis og omegn. Nemlig en forkærlighed for det mere spontane, ærlige og autentiske udtryk over for en musik, der er mere båret af kompositorisk tæft og arrangementsmæssig snilde.

For kan der tænkes noget større end den frie kunstner, der uden filter udtrykker sin sjæls rørelser i musik?

Tjaeh...måske...

Kan det tænkes, at der findes kunst, der er større end kunstneren? Ord der er større end ham, der siger dem? Toner der er smukkere end hende, der spiller dem? Kan det tænkes, at der findes elementer i musik, der er lige så vigtige som det subjektive udtryk?

Før det moderne gennembrud ville filosoffer og æstetikere have råbt “ja, for søren!” i kor, men i en senmoderne kontekst er det en næsten kættersk tanke, at der skulle være noget større end den individuelle horisont og skabertrang. Men inspireret af min soul-oplevelse er jeg kommet til at tænke på, at der findes områder, hvor der ligger et stort potentiale i, at kunsten og musikken ligger udenfor, hvad man som et ungt menneske, der forsøger at være på højde med sin tid, kunne finde på at udtrykke i ord eller toner. Et eksempel: Jeg holder meget af nyskrevne lovsange, som har et umiddelbart og mundret sprog, som ikke ligger fjernt fra mit eget, og som således lægger sig i forlængelse af min daglige bøn til Gud. Men en del salmer fra fx salmebogen kan gøre noget ved mig, de fleste nyskrevne sange ikke kan i samme grad. De kan på en særlig måde udvide min verden. Minde mig om, at virkeligheden er større end min oplevelse af den. Minde mig

om, at Guds virkelighed er fuldt til stede, også når jeg kun kan sanse min egen grå virkelighed. Ved at rumme ord, sproglige billeder og toner som overskrider mine egne, kan en salme som fx “Tunge, mørke natteskyer” med sin enkle og mesterligt udførte lys/mørke-metaforik hæve mit blik fra mørket omkring mig til at se, hvordan Guds lys bryder ind i verden.

Nogle gange er det bare helt rigtigt at blive ramt lige i maven af James Brown eller andre soul brothers, der udtrykker og matcher øjeblikkets sindsstemning. Andre gange er det helt rigtigt at sætte noget ind på at tilegne sig og erobre det, som ligger uden for min egen smags- og erfaringshorisont.

Der kan der nemlig ultimativt ske det, at vi forandres i mødet med noget, der er større end os selv. Det var vist også det Kierkegaard oprindeligt mente...

Anbefalinger: Den Danske Salmebog nr. 785 James Brown: I Got You (I Feel Good) fra albummet af samme navn fra 1966

29

Missional kirke - en introduktion kolon

Udtrykket missional kirke har i flere år været på manges læber.

Jeppe Bach Nikolajsen har samlet en række artikler om emnet med bidragsydere fra både indog udland.

Bogen lægger op til en drøftelse af, hvilken rolle kirken bør spille i det danske samfund i dag.

1.-3. MARTS 2013 HVOR & HVORNÅR: Apostelkirken i København

Lørdag d. 2. marts kl. 19:30

Nørrelandskirken i Holstebro

Lørdag d. 2. marts kl. 19:30

Århus Valgmenighed

Søndag d. 3. marts kl. 19:30

INFO

TEMA: Nigeria - Hold On To Jesus Bedestationer, lovsang, film, café...

Blandt bidragsyderne er Steen Skovsgaard (forord), Jeppe 210 sider Bach Nikolajsen, Michael 199,95 kr. W. Goheen og Asger Chr. Højlund.

»Bogen kan bidrage til at forny og inspirere enkeltmennesker og menigheder til mission i vor tid. Den anbefales på det varmeste!« Tormod Engelsviken, professor i missionsvidenskab, Det teologiske Menighetsfakultet, Oslo

WWW.ÅBNEDØRESUNGE.DK/ SW2012 Kolon Tlf. 75 93 44 55 www.lohse.dk

FIND OS PÅ FACEBOOK

Frederiksborg Apotek

21-12-2012 17:41:19

www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Tag på Bibelskole

”

Børkop Hø jskole www.imb.d k

Lukas for alle er første hæfte i en studieserie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.

680615

Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 apoteker Troels Hansen

ISBN 9 788770

ed-1 1

Avisen Tro&Mission, den 25. juni 2004 jeppe bach nikolajsen (red.)

Lukas fremstiller ikke blot Jesus som manden, der ændrede verdens gang, men også som Gud, der blev menneske, og som kalder på efterfølgelse, tilbedelse og lovsang.

Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lovprisning, personlig tilegnelse og baggrundsviden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.

Bibelstudie – velegnet til grupper Studiegruppepris: 10 stk 500,152 sider · 79,95 / stk.

Efterårsholdet begynder 6. august 2013

”SStudietur til Israel

online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

KFS SØGER FIRE NYE MEDARBEJDERE FORSTANDER TIL LTC

UNIVERSITETSEVANGELIST

Brænder du for at varetage det ledelses-mæssige, teologiske og pædagogiske ansvar for KFS’ Ledertræningscenter? Kan du skabe plads til at unge kan udvikle sig

Brænder du for at bringe evangeliet i spil blandt andre livssyn på videre-gående studiesteder? Kan du udruste studerende til at engagere sig i dialogen med deres med-

som mennesker, som kristne og som ledere?

Fra 15.6.2013 søger KFS en forstander for LTC med bopælspligt i Ødsted.

studerende om den kristne tro?

Fra 1.8.2013 søger KFS en universitets-evangelist til en nyoprettet stilling med bopæl i København eller Århus.

Ansøgningsfrist: 19.2.2013.

Ansøgningsfrist: 19.2.2013.

SEKRETÆRER TIL NORD OG ØST Længes du efter at se studerende, som er grebet af Bibelen og engageret i studie-verdenen? Vil du være med til at udruste kristne studerende som KFS-iværksættere?

Fra 1.8.2013 søger KFS en gymnasie- og studentersekretær med bopæl i Aalborg, og en gymnasiesekretær med bopæl i København.

Begge stillinger har ansøgningsfrist: 26.2.2013.

LÆS MERE PÅ www.kfs.dk/stillinger

B

T OT

R RUP T ANSPO

RT

Bottrupvej 40, 8723 Løsning Tlf. 20 64 69 96

-

& K URERSERVICE HURTIG, EFFEKTIV OG KONKURRENCEDYGTIG

VI KENDER VEJEN Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69 Mail: bottruptransport@gmail.com Web: bottrup-transport.dk

Din annonce her?

Ring til os på tlf. 35 43 82 82 eller skriv til kfs@kfs.dk

TT#1 2013

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

CSR Enhver større virksomhed med respekt for sig selv har en strageti for ”corporate social responsibility”, CSR. En plan for, hvordan den kan tage ansvar for den påvirkning virksomheden har på mennesker, miljø og samfund. I grunden er det vældig sympatisk. En slags samvittighed for virksomheder. Heldigvis må virksomheder af i dag tage den slags alvorligt.

Det er som om flere og flere kirker også vågner op til dåd, når det gælder den sociale ansvarlighed.

Mange kirker begynder at stille spørgsmål som: Hvad ville folk i vores lokalsamfund mangle, hvis kirken ikke var her? Hvordan kan vi som kirke være med til at afhjælpe den nød, der er her hos os? Hvordan påvirker det kristne at være en del af denne menighed?

Man kunne kalde det ”Christian social responsibility”. Dette ønske om at tage ansvar for, hvordan kirken påvirker sine omgivelser, kan naturligvis have en usund, beregnende karakter. (Hvordan kan vi få folk til at synes godt om vores kirke? Lad os koge suppe til de hjemløse!) Men den kan også springe ud af evangeliet selv.

Den ultimative CSR-strategi må være ”Christ’s social responsibility”. Kristus tog ikke ansvar for sin egen påvirkning af mennesker, miljø og samfund. Han tog ansvar for den påvirkning, vi menneskers oprør mod Gud har, når det gælder mennesker, miljø og samfund.

Intet i vores verden er uberørt af syndefaldet. Naturen, relationerne, det enkelte menneske. Men Kristus påtog sig et ansvar for på vores vegne at genoprette alt det ødelagte, forsone de brudte relationer, hele det ødelagte og rense det forurenede.

Enhver ægte ”Christian social responsibility” springer ud af denne “Christ’s social responsibility”.

Fordi han tager ansvar for mennesker, miljø og samfund, må vi også gøre det. Ja, som dem, der bærer hans navn, kan vi ikke lade være. Vi er ved nåden blevet helet og genrejst og har fået et ultimativt håb.

Derfor spørger vi: ”Hvad ville folk i vores lokalsamfund mangle, hvis kirken ikke var her? Hvordan kan vi som kirke være med til at afhjælpe den nød, der er hos os? Hvordan påvirker det kristne at være en del af denne menighed?

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________