Page 1

20 11

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Ondskab Peter Rask ny formand for KFS » 6 Generalsekretær: “Kære Rob Bell...” » 8 På skolebænken i sommerferien » 10 Sekretariatsleder: Tak for seks spændende år » 4


3 6 7 10 her står du

Kathrine er tilbage!

Tema: Ondskab

13 17 18 22 Fri os fra Den Onde

Kristus har sejret

Bøn

Film

Kære Rob Bell...

Vi kender ondskaben fra os selv

Solgt til Danmark

Ondskabens psykologi

Jespers dødsdom

27 30 31 Bøger

Afgående formand

20 24 Refleksioner: Egoistisk Gudserfaring

Generalens


Leder Rob Bells afvej

Af Robert Bladt, robert@kfs.dk Generalsekretær i KFS

Rob Bells bog ”Kærligheden vinder” (se omtalen s. 8) har skabt heftig debat. Den er allerede blevet debatteret ivrigt på blogs og hjemmesider i Danmark, selv om den først udkom på dansk i juni. Bogen er kontroversiel, fordi den er et opgør med den klassisk-bibelske lære om fortabelsen. Debatten er intens, fordi Bell er en af de mest kendte og indflydelsesrige evangelikale præster både i og uden for USA. Bells opgør er kun muligt, fordi han fortier væsentlige sider af Jesu undervisning og den bibelske frelseshistorie. For eksempel Johannesevangeliet 3,16. Derfor burde vi ikke være sårbare over for Bells budskab. Men det tror jeg, vi er. Delvist fordi han fjerner en mægtig anstødssten i vores tro. ”Hvordan kan en kærlig Gud ...” Men også af andre grunde. Bell skriver sin bog i opposition til en amerikansk retorik, hvor skellet mellem troende og vantro trækkes meget skarpt op. Som da jeg hørte en dreng, der var opvokset i en kristen familie, spørge en pige, der var kommet til tro fra en ikke-kristen baggrund: ”Hvordan har du det med, at dine forældre går fortabt?” Manglen på empati er himmelråbende. Imod den retorik har Bell et berettiget ærinde.

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Jeg tror imidlertid vores problem er et andet. Vi taler simpelthen meget lidt om fortabelsen. Også i KFS. Derfor fanger Bell os midt i en forsømmelse. En sårbar, ubeskyttet flanke i vores tro. C.S. Lewis beskriver dommedag på denne måde: ”Denne gang vil det være Gud uden forklædning; noget så overvældende, at det enten vil fremkalde uimodståelig kærlighed eller uimodståelig rædsel i hvert eneste væsen. Da vil det være for sent at tage stilling.” Lytter vi stadig til forkyndelse, der taler om, at vi er under Guds dom, med mindre vi bliver frelst af kraften i dåben, nadveren og ordet om korset? Og når den lyder, krummer vi da tæer? I en vestlig kultur præget af rettighedstænkning og postmodernistisk relativisme er Bibelens lære om fortabelsen en kæmpe anstødssten. Ja, både den vestlige kultur og vores menneskelige natur længes efter at blive fri for den. Men Bells udvej er en afvej. For sandhedens skyld må vi fastholde, at der findes fortabelse. For vores egen og for alles skyld må vi forkynde evangeliet om, at der er frelse fra fortabelsen ved tro på Kristus. Hvordan skulle vi ellers kunne stå til regnskab for ham, som led døden for at rive os ud af fortabelsen?

Redaktionen Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Journalist Helle Bastrup (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.mag. Anders Vindum Stud.hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.scient Simon Stark Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Stud.ling. Vera Sønderby Jensen Stud.theol. Peter Bæk Stud.økon. Mattias Sonne Layout og illustrationer Stud.IT i iDigitale medier Morten Keilow Stud.IT i iDigitale medier Jakob Askholm

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk


4

TIL TRO · # 3 · 2011 · nyheder

Afgående formand: Tak for spændende og frugtbare år Efter 11 år i bestyrelsen, heraf fem som formand, siger Johannes Baun farvel til arbejdet i KFS Det har været sjovt, spændende og frugtbart. Sådan beskriver afgående KFS-formand Johannes Baun de fem år i formandsstolen, hvor særligt organisationsændringer har sat dagsordenen. Ændringer, Johannes Baun i høj grad stod i spidsen for, da bestyrelsen i sommeren 07 blandt andet besluttede at flytte KFS’ sekretariat fra København til Ødsted ved Vejle og lægge Credo Forlag ind under Lohse. - Ændringerne har fyldt meget og har samtidig været motor for, at vi kunne nå endnu flere studerende med evangeliet. Det har været et spændende og også frugtbart arbejde. De sidste par års arbejde med KFS’ målsætning om at nå ud på alle større stu-

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

diesteder, tror jeg, er blevet muliggjort netop af organisationsændringerne. Det har været skønt at følge, lyder det fra Johannes Baun. En afsluttende kommentar fra den afgående formand lyder: - Arbejdet har igen og igen vist mig, at mønten har to sider. På den ene side kan vi som mennesker bruge vores talenter, ideer og visioner og sætte en masse ting i gang. På den anden side oplever vi igen og igen, at det kun bliver godt, når det forenes med Guds velsignelse.

Sekretariatsleder takker af

Efter knap seks år på posten siger sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen farvel til KFS. Forude venter måske en post i Folketinget Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Farvel til spændende arbejdsopgaver og farvel til et rigtig godt kollegialt fællesskab. 1. august takkede Daniel Toft Jakobsen af som KFS’ sekretariatsleder og kan se tilbage på spændende og gode år: - Det har været en spændende tid, særligt omkring de ændringer, vi gennemgik for to-tre år siden. Her tænker jeg selvfølgelig på flytningen af kontoret til Ødsted og samarbejdet med Lohse om Credo Forlag. Fagligt har det givet mig en masse spændende udfordringer i forhold til, hvordan man bedst forbereder og afvikler sådan en forandringsproces. Det har været

lærerigt, lyder det fra Daniel. Efter eget ønske har Daniel Toft Jakobsen valgt at slutte sin KFS-ansættelse til august, når hans kontrakt udløber. Forude venter måske en plads i Folketinget… - Jeg er folketingskandidat for Socialdemokraterne og håber selvfølgelig, at Folketinget bliver min næste arbejdsplads. Men nu må vi se. Ellers forestiller jeg mig et job i den offentlige administration – jeg er uddannet statskundskaber – men jeg vil heller ikke afvise en ny stilling i en kirkelig organisation, fortæller Daniel. 32-årige Lars Bjerregaard Pedersen afløser Daniel på sekretariatslederposten.


nyheder · 2011 · # 3 · TIL TRO

Anne skal hjem til LTC ”Det bliver som at komme hjem”, fortæller Anne Toftdal, der skal være barselsvikar for husmor Mette Kristensen og kontorassistent Louise Graversen Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk KFS klarer to fluer med et smæk, når 33-årige Anne Toftdal til august starter som barselsvikar som både husmor og kontorassistent. De nuværende kvinder på disse poster går nemlig begge på barsel - de to deltidsstillinger slås i barselsperioden sammen til en fuldtidsstilling – og Anne er kvinden, der skal samle trådene. Huset er langtfra ukendt for hende, da hun selv var LTC’er i 97-98 og endda har været husmor i tre måneder i 99, da der var et hul mellem to husmoransættelser. - Når jeg træder ind af døren på LTC, føles det meget som at komme hjem. Jeg har jo boet her et helt år, så det

hele er meget velkendt, fortæller Anne. Som tidligere KFS’er kender hun desuden organisationen særdeles godt – og har selv været meget glad for at være en del af bevægelsen i studietiden. - Efter selv at have været KFS’er, har jeg fået hjerte for sagen. KFS er god til at møde de unge ude på skolerne og er samtidig en støtte for de kristne, siger Anne. Privat er Anne gift med efterskolelærer Johannes. Sammen har de Benjamin på 5 år, Rebekka på 3 og Ruben på 2. Anne er uddannet pædagog, men har siden børnenes ankomst været hjemmegående. Familien bor i Vejle og er en del af Vejle Frimenighed. Anne starter på LTC 15. august

Kathrine er tilbage! Kathrine Kofod-Frederiksen er tilbage på posten som gymnasiesekretær på Sjælland Efter et år med babyhygge, bleskift og familietid er Kathrine Kofod-Frederiksen netop vendt tilbage til sit job som gymnasiesekretær på Sjælland. Forude venter gym-hygge, mødeplanlægning og KFS-tid – og Kathrine glæder sig! - Det er godt at være tilbage igen. Grundlæggende er det godt, fordi jeg tror, at Gud vil noget med os igennem KFS’s arbejde, og jeg er rigtig spændt på at se, hvad det er, vi skal i år! Og så betyder det meget, at jeg er blevet budt rigtig varmt velkommen tilbage i kollegafællesskabet! Som noget nyt skal Kathrine ikke længere være lejrchef på Påskelejr, da denne post fremover varetages af sekretariatschefen. I

stedet er Kathrine blevet ansvarshavende redaktør på Til Tro. Og derudover er der selvfølgelig masser af gym-arbejde på programmet: - Noget af det, jeg særligt glæder mig til at komme i gang med, er at lære mine KFS’ere (mere) at kende. Efter sommerferien kommer jeg tilbage til nogle 3.g’ere, jeg har kendt som 1.g’ere, og der er helt sikkert sket rigtig meget i deres liv, mens jeg har været væk. Og så er der nye 1. og 2.g’ere, som jeg og KFS må få lov at følges lidt sammen med – og sådan nogen vandreture glæder jeg mig rigtig meget til, fortæller Kathrine.

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

5


6

TIL TRO · # 3 · 2011 · nyheder

Peter Rask ny formand for KFS KFS skal blive ved med at gøre det, de er gode til – og blive bedre endnu, lyder meldingen fra KFS’ nye formand - Jeg har været en del af KFS lige siden, jeg var gammel nok. Først i gymnasiet, så på Ledertræningsskolen og på universitetet. KFS har altid haft stor betydning i mit liv, og det er også derfor, det er her, jeg fortsat har lyst til at bruge min tid og mine kræfter. Sådan lyder meldingen fra KFS’ nyvalgte formand Peter Rask, som må siges at have KFS-blod i årene. Ikke kun i ungdomsårene har han været aktiv i organisationen - siden 2006 har han siddet i KFS’ bestyrelse, hvor han har været med til at arbejde for mere studentermission på landets studiesteder. Det vil han fortsat gøre, lyder meldingen fra Rask: - Jeg vil gerne være med til at skabe rammerne for, at KFS fortsat kan være en evangeliserende røst i studenterverdenen. Vi må aldrig stille os tilfredse, men blive ved med at fortælle evangeliet, fortæller Peter Rask. Særligt apologetik, altså trosforsvar,

har han et ønske om, skal have en større plads i organisationen. De unge skal klædes bedre på til de mange kritiske spørgsmål, de møder hos deres studiekammerater, hvor vi ikke må undervurdere indflydelsen fra blandt andet den nye ateisme, påpeger Rask. Samtidig har Grønland en særlig plads i formandens hjerte, og han håber, KFS kan

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk være med til at starte kristent studenterarbejde på verdens største ø. Privat bor Peter Rask i Silkeborg sammen med sin kone og tre børn. Her varetager han jobbet som frimenighedspræst i ”Kirken ved Søerne”. Ellen Esmarch Pedersen overtager posten som næstformand efter Peter Rask.

Nyt fra målsætningen I KFS har vi en målsætning om at nå ud på alle større studiesteder i løbet af tre år for at fortælle om Jesus. Vi har nu et år tilbage at arbejde i – og har nået 295 skoler - Vi har været igennem et skoleår, hvor der er meget, vi ikke selv har været herre over. Sygdom og ulykker, men også omvendelse og fornyelse, har mindet os om, at vi er underlagt Guds vilje. Med det in mente har hver enkelt medarbejder opstillet målsætninger for sit arbejdsområde, og med

arbejde og bøn er vi fulde af tillid til, at det vil lykkes os at nå ud på alle skoler inden sommeren 2012, fortæller generalsekretær Robert Bladt. Vil du modtage KFS’ forbøns- og nyhedsmail med nyt om målsætningen? Tilmeld dig på kfs@kfs.dk

295 ud af 406

198 ud af 350

152 ud af 200

181 ud af 200


nyheder · 2011 · # 3 · TIL TRO

Lejr med mening Otte studerende leverede en forrygende indsats på Assist Der blev malet, gjort rent, klippet hæk og meget meget mere, da KFS’ nye sommerlejr ”Assist” løb af stablen i Hillerød 25.- 30. juli. Otte studerende gav en tiltrængt hånd til beboerområdet ”Kongevænget” og byggede samtidig bro og venskaber på tværs af alder og nationaliteter. - Vi har haft et hyggeligt og godt fællesskab i temaet. Vi var alle godt trætte ved

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

afskeden, men vi er også en hel del rigere på smil og taknemmelighed, fortæller studentersekretær Daniel Houggard. Udover det praktiske arbejde arrangerede gruppen og en række frivillige fra området også masser af aktiviteter for Kongevængets børn – for eksempel sanglege, olympiade og drageflyvning. Læs mere om Assist på www.kfs.dk under Nyheder

Giv penge til KFS igennem din virksomhed – og spar penge Vidste du, at du kan få større fradrag for din gave til KFS, hvis du giver den gennem din virksomhed? Ligesom en person kan oprette et gavebrev til KFS, kan et aktie- eller anpartsselskab også gøre det. Der er penge at spare (eller mulighed for at give mere), hvis man støtter KFS igennem et A/S eller APS i stedet for et almindeligt personligt gavebrev. Når man tegner et personligt gavebrev med KFS, får man p.t. et skattefradrag til en værdi af cirka 30 pct. af gaven. Når man støtter igennem et A/S eller ApS fratrækkes gaven direkte i selskabets indtægt, hvorfor fradragets værdi er identisk med den skatteprocent, man i alt skal betale, hvis man trækker penge ud af selskabet (selskabsskat + udbytteskat). Kort sagt: Værdien af fradraget i et gavebrev oprettet af et A/S eller ApS er større end i et almindeligt persongavebrev.

Advokat Aksel Holst Nielsen er en af dem, der støtter KFS igennem sit selskab. Her fortæller han hvorfor: - Jeg har selv i min studietid fået meget godt gennem KFS og synes i øvrigt, at det er meget vigtigt at møde de unge studerende med evangeliet om Jesus Kristus. Det er jo meget ofte i de unge år, at kursen for livet lægges. Derfor har jeg i mange år støttet KFS ved personlige gavebreve. Da jeg for efterhånden mange år siden flyttede en del af min virksomhed – og dermed indtægter – over i et anpartsselskab, syntes jeg, det var naturligt at lade selskabet oprette et gavebrev. Vil du vide mere om muligheden for at støtte KFS gennem et virksomhedsgavebrev? Kontakt Maria Laursen tlf. 35438282

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

7


8

TIL TRO · # 3 · 2011 · nyheder

Generalsekretær Robert Bladt har læst Rob Bells nye bog ”Kærligheden vinder”. Det kom der dette brev ud af:

”Kærligheden vinder” er skrevet af den kendte, amerikanske præst og forfatter Rob Bell og udgivet på Forlaget Boedal i samarbejde med ProRex. Bogen har skabt voldsom debat i evangelikale kredse i USA, og også herhjemme har den skabt røre på grund af Rob Bells teologi vedrørende fortabelsen.


nyheder · 2011 · # 3 · TIL TRO

Verdens kristne priser Gud Hundredevis af kristne har netop afsluttet World Assembly Mange forskellige tungemål var i starten af august forenet i Polen for at prise Gud. Den verdensomspændende organisation for kristne studenterbevægelser, IFES, har nemlig netop afholdt ”World Assembly” med hundredvis af deltagere fra hele verden.

Arrangementet er IFES’ generalforsamling og afholdes hvert fjerde år. Fra KFS deltog generalsekretær Robert Bladt, Thomas Frovin og fire studerende. Læs om Roberts og de andres indtryk og oplevelser på www.kfs.dk under Nyheder.

Succeshistorier fra det montenegrinske KFS Cafémøder, engelsk-klub, bibelstudieaftener og koncerter: Fremgang og glæde hos det kristne studenterarbejde i Montenegro Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk ”En tid fyldt med velsignelser”. Sådan omtaler Danijel Petkovski, leder af det montenegrinske kristne studenterarbejde, de sidste par måneders arbejde. KFS har nu i snart tre år i samarbejde med det serbiske KFS stået bag ansættelsen af lederen af det montenegrinske studenterarbejde – og arbejdet skrider godt fremad, fortæller Danijel. - Vi holder forskellige arrangementer for de studerende, blandt andet inviterer vi til

café-møder, hvor vi har diskuteret bogen ”What kind of God” af Michal Ots, der handler om de spørgsmål, vi mennesker stiller til os selv og Gud. Caféen har været en god platform for de studerende – et sted, hvor der var god plads til at snakke og stille spørgsmål, siger Danijel. Også et andet koncept English Conversation Club har givet positive erfaringer: - Montenegrinske studerende vil meget gerne øve sig i at snakke engelsk, så vores

ugentlige engelskklub er velbesøgt. Dette giver os mulighed for at få kontakter til studerende og invitere dem med til andre arrangementer, fortæller Danijel. Desuden arrangerer Danijel også bibelstudieaftener, socialt arbejde i lokalområdet og koncerter for unge.

Drømmer du om at brede evangeliet ud over landets grænser? Måske endda i et middelhavsområde? Bliv KFS’ udsendte i Montenegro. Læs mere på www.kfs.dk

9


10

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

KFS’eren Sommerferie på skolebænken 17 unge deltog på KFS’ nye sommerlejr STiK, der var spækket med undervisning om kristendom. ”Det var spændende og gav mulighed for at få snakket om ting, man spekulerer på”, fortæller Signe Thorup og Marius Weber Jørgensen

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Solen skinner udenfor, men havestolene er tomme. I undervisningslokalet på Ledertræningscentret sidder der til gengæld 17 opmærksomme unge. De lytter til undervisning om alt lige fra Bibelens oprindelse til videnskabens og psykologiens forhold til religion. På ”skolebænken” sidder også 18-årige Signe Thorup og 16-årige Marius Weber Jørgensen, der ikke har fortrudt, de valgte at bruge fem dage af ferien på fordybelse.

God og afslappet stemning - Det er spændende at være på en lejr med så meget undervisning. Når man for eksempel er på Discipeltræf, bruger man meget af tiden sammen med sine venner. På STiK er her meget mere undervisning – og samtidig er man ikke kun sammen med sine gamle venner, men lærer nye at kende, fortæller Marius. Signe nikker og supplerer: - Jeg synes også, det er godt at være her. Her er en god og afslappet stemning og et rum for at få snakket om nogle ting, man spekulerer på i forhold til kristendommen. For eksempel om tvivl og om trosforsvar, fortæller Signe.

Stor frimodighed Lejrchef Frank Kristensen deler Marius’ og Signes begejstring. - Jeg synes, vi har haft nogle meget givende dage sammen med 17 motiverede og engagerede KFS’ere. Vi havde håbet på at få fyldt lokalerne godt op, men fik kun 17 deltagere – og det var faktisk en gave, for vi er kommet meget tæt på hinanden og har oplevet stor frimodighed, fortæller Frank. STiK (Sandheden Tro i Kærlighed) er KFS’ nye sommerlejr for unge på ungdomsuddannelser. Lejren løb af stablen fem dage i juni og er tænkt som en udrustning til hverdagslivet som kristen. Programmet

bød blandt andet på undervisning i Bibelens historie og troværdighed, trosforsvar og tro vs videnskab. - Der var rigtig mange gode snakke, både i og uden for undervisningslokalet. Noget af det, jeg tror, flere deltagere vil tage med sig hjem, er, at man ikke behøver tænke sig selv i defensiven, for det er ok at være offensiv omkring sin tro. At gå ud og være positiv og åben for andres meninger. Den vinkel, tror jeg, har givet deltagerne mere frimodighed, fortæller Frank. KFS satser på at gentage succesen næste år, så gik du glip af dette års STiK, kan du glæde dig til næste sommer!


Tema: Ondskab

Hvorfor er der så meget ondt i verden, hvis Gud er god? Hvordan kan nogle mennesker få sig selv til at torturere, pine og slå ihjel? Hvad stiller vi op over for ondskab? Hvornår får den en ende? Spørgsmålene er mange, når vi kigger nærmere på fænomenet ”ondskab”. I dette nummer af Til Tro vil vi forsøge at besvare nogle af dem. Læs for eksempel Robert Bladts artikel, hvor han går tæt på spørgsmålet om, hvordan vi kan tro på en kærlig Gud, når der er så meget ondt i verden. Læs også Bent Houmaa Jørgensens artikel, hvor han giver vejledning til, hvordan vi som kristne skal forholde os til det onde. Og læs Lea Braüner Larsens gribende artikel om organisationen Hope Now’s kamp mod menneskehandel og prostitution. I dette nummer af Til Tro præsenterer vi desuden en ny filmside – læs Flemming Bo Larsens anmeldelser af The Tree of Life og Melancholia. Filmsiden deler plads med musiksiden, der blev præsenteret i forrige nummer. De to sider vil på skift have plads i bladet. God fornøjelse!


12

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

Vi kender ondskaben fra os selv Af generalsekretær i KFS, Robert Bladt, robert@kfs.dk

Hvis du spurgte folk på gaden, ”hvad er ondskab?” ville du nok få mange forskellige svar. De fleste ville vel give et eksempel på noget ondt, de selv har oplevet eller set. Hvis du spørger Bibelen, har den også et svar, som faktisk involverer dig selv

Egentlig burde det ikke være vanskeligt at skrive en artikel om ondskab, eftersom jeg ifølge Jesus kan studere den hos mig selv (se Matt 7,11). Alligevel er det vanskeligt at svare på, hvad ondskab er. Og endnu vanskeligere at svare på, hvor den kommer fra.

Det ondes problem Lad os derfor begynde det mest umulige sted, nemlig ved det, der er blevet beskrevet som ”det ondes problem”, moderen til alle umulige spørgsmål om Gud: ”Hvorfor er der så meget ondt i verden, hvis Gud er god?” Den græske filosof Epikur (341-270 f.Kr.) formulerede det på denne måde: ”Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke, eller han kan, men vil ikke, eller han hverken vil eller kan, eller han både vil og kan. Hvis han vil, men ikke kan, er han svag, og det kan man ikke regne med hos Gud. Hvis han kan, men ikke vil, er han ond – hvilket er lige så fremmed for Gud. Hvis han hverken kan eller vil, er han både svag og ond og derfor ikke Gud. Hvis han både vil og kan, hvilket er det eneste, der sømmer sig

for Gud, hvor kommer det onde da fra, og hvorfor afskaffer han det ikke?”

Gud vil og kan Ja, hvorfor afskaffer Gud ikke det onde? Dette spørgsmål giver Bibelen os et klart svar på: Gud både vil og kan. Det er grundtonen i det kristne håb. En dag skal alting blive godt. Som en høj røst fra tronen proklamerer det i Johannes’ Åbenbaring: ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” (Åb 21,4) Men hvorfor afskaffer han ikke det onde nu? Her giver Bibelen os også et klart svar: ”Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

”Og så kommer endelig den afgørende melding fra Djævelen: ”Jeg lever af, at I benægter mig” omvendelse” (2 Pet 3,9). Hvis Gud afskaffede det onde nu, ville nogle af os, som er onde, også blive afskaffet. Det ønsker Gud ikke, derfor venter han tålmodigt på, at vi giver ham lov til først at frelse os fra vores ondskab.

Ondskabens ophav Men hvor kommer det onde fra? Dette giver Bibelen os ikke noget entydigt svar på. Bibelen fortæller os, at ondskaben er personificeret i Den Onde, Satan, Djævelen, Guds fjende. Vi får også en antydning af, at han er en af de ærkeengle, Gud har skabt, og at han står i spidsen for et oprør mod Gud. ( Job 1,6; Åb 12,9). Men hvordan han blev ond, når han er skabt af en god Gud, forbliver en gåde.

Ondskabens indtog Til gengæld giver Bibelens beskrivelse af det ondes indtog i vores verden en overraskende forklaring på, hvorfor der findes ondskab i vores verden. I den verden, Gud havde skabt som god, sneg den Onde sig ind i skikkelse af en slange. Syndefaldet er Bibelens beretning om de første menneskers oprør mod Gud. Det er fortællingen om Adam og hans kvinde, der lod sig overliste af den Onde til at bryde Guds befaling om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Det var ikke blot en smagsprøve på forbuden frugt. Gud Herren havde i Edens Have plantet et træ, hvis frugt skulle være prøvestenen på menneskets troskab mod ham. Tilskyndet af den Onde dumpede mennesket. Træet kaldes i Bibelen for ”Kundskabens træ”, og når vi møder det i litteraturen hæfter man sig ofte ved kundskabsaspektet. Det gjorde kvinden også. Men det afgørende for Bibelen er at fortælle os, hvordan ondskaben holdt sit indtog i vores verden. Vi er skabt til at leve i en verden, som er god. Men de første menneskers oprør mod skaberen bibragte dem det, de ikke kendte til: Ondskab. Ikke som en erkendelse eller en erfaring, men som en identitet.

Det matcher hele Bibelens beskrivelse af ondskab. Ondskab er ikke kun en ydre fjende. Ondskaben kommer også indefra. Paulus reflekterer over det: ”Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (Rom 7,18-19) Det betyder også, at Bibelens vej tilbage til den verden, som Gud så, var god, ikke går gennem nedkæmpelsen af en ydre fjende alene. Ondskaben findes også i mig.

Ondskab er at ville være som Gud For mange af os vil det være naturligt at sætte lighedstegn mellem vores følelser og erfaringer og vores vurdering af, hvad der er ondt. Det, der gør ondt, er ondt. Det, der opleves som ondt, er ondt. Men det er langt fra altid tilfældet. Fødsler gør ondt. Det samme gør fysisk træning. Opdragelse kan gøre ondt. Det kan gøre ondt at vokse eller at få nye tænder. Men ingen af disse hændelser behøver være onde af den grund. Modsat: Det, der føles og opleves godt, behøver ikke være godt. Det kan føles godt at sniffe kokain, spise masser af flæskesvær eller at bære en pels af babysæl uden, at det af den grund er godt. Igen giver syndefaldsberetningen vejledning i, hvordan vi skelner mellem godt og ondt. Fristelsen for de første mennesker bestod ikke i at smage forbuden frugt. Det tillokkende for dem var at blive ”som Gud” (1 Mos 3,5). Her er al ondskabs rod og oprindelse.

Men når vi tænker på os selv som individer, der står i valget mellem godhed og ondskab, må vi begynde et andet sted. Det centrale bud i Det Gamle Testamente følger efter Israels trosbekendelse: ”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.” (5 Mos 6,4-5). Jesus griber tilbage til dette skriftsted, da han sammenfatter lovens intention i det dobbelte kærlighedsbud og tilføjer: ”På de to bud hviler loven og profeterne” (Matt 22,40). At elske Gud er det samme som at ære og anerkende ham som Gud og Herre. I bibelsk perspektiv udspringer ondskab af, at vi vil være ”som Gud” og altså ikke anerkender ham som vores eneste Gud og Herre. Modsat udspringer godheden af, at vi anerkender Gud som vores eneste Gud og Herre – og lader vores handlinger bestemme af den relation til Gud.

Fri af ondskaben Tilbage står et stort spørgsmål: Kan vi vriste os fri af den ondskab, der klæber til vores identitet efter syndefaldet? Nej, ikke hvis vi spørger Bibelen. Det er en infektion, som der ikke findes nogen menneskelig medicin imod. Hverken forbedring, løfter, coaching, tarmrensning eller intens meditation. Intet vil være i stand til at fjerne trangen til at blive ”som Gud”. Men der, hvor der ikke findes nogen menneskelig medicin, findes der dog en guddommelig. Den vokser på det kors, hvor Guds søn underkastede sig straffen for al ondskab og åbnede en dør for vildfarne, oprørske mennesker tilbage til det fællesskab med Skaberen, som var i begyndelsen. I kraft af Jesu død og opstandelse er ondskabens

”Gud Herren havde i Edens Have plantet et træ, hvis frugt skulle være prøvestenen på menneskets troskab mod ham. Tilskyndet af den Onde dumpede mennesket” Hvis vi skal forklare hinanden, hvordan vi handler godt og ondt, vil vi sikkert instinktivt tænke i regler og retningslinjer. Sådan gør vi også i samfundet, hvor vi definerer, hvad der er god og ond adfærd gennem lovgivning.

magt brudt, og skal den brydes i mig, må jeg hente lægedom fra dette kors. Men det er en anden historie...

13


14

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

Fri os fra Den Onde Satan er navnet på Guds modstander. Han er en virkelighed, som vi møder og derfor må forholde os til – og helst på en måde, så Den Onde ikke får os væk fra Gud Af frimenighedspræst Bent Houmaa Jørgensen, bhj@aalborgfrimenighed.dk

Flertallet af danskere tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi sådan lige kan forklare. De fleste kan også sige god for udtryk som ’mørkets kræfter’, ’dæmonisk’ eller ’negative energier’. Men at det onde skulle være personificeret i form af Djævelen og hans engle, det vil de færreste gå med til. Det betyder, at danskernes verdensbillede generelt ligger langt fra det bibelske. Det erfarer jeg også i mit arbejde som præst i Aalborg, hvorimod jeg i min tid som missionær i Tanzania oplevede det modsatte. Dér tager man Djævelen alvorlig.

Mange søger den åndelige verden Derfor er der også mange danskere, som søger ukritisk og enfoldigt i retning af den åndelige verden inklusiv det okkulte så som clairvoyance og astrologi. Men de åndelige kræfter, man kommer i kontakt med på den måde, har ikke noget med Gud at gøre, men står i ledtog med Guds modstander. Folk lader sig snyde af, at de faktisk får en åndelig oplevelse. Men der er tale om åndelige kræfter, som vi mennesker ikke kan styre. Tværtimod bliver mennesker viklet ind i de onde ånders sindrige spindelvæv og kommer til at side ubehjælpeligt fast. Der er unge, der har

at de læste horoskoper og gik og var optagede af i løbet af dagen, om det nu også gik, som det blev forudsagt. Da det gik op for dem, at det faktisk er at tilbede en afgud, tog de dog straks afstand fra det. På samme måde skal vi ikke udsætte os selv for ting som for eksempel healing eller zoneterapi, der ikke kan gøres i Jesu navn, fordi den, der udøver det, har en religiøs tilgang til det eller bruger såkaldte positive energier, hvilket kun er et andet ord for åndsmagter.

Vi kan konstatere, at vi alle på én eller anden måde vil møde det onde her i livet, Fri os fra det onde det er vilkårene i denne verden. Når vi beI bønnen Fadervor beder vi: ’fri os fra det der ’fri os fra Den Onde’, så beder vi om, at onde’. Sprogligt set kan man lige så godt det vi møder her i livet, godt eller ondt, ikke

”Hvis vi vidste, hvor meget ondt han rent faktisk frier os fra og redder os fra hver eneste dag, uden at vi registrerer det, så tror jeg vi ville blive meget stille og ydmygt bøje os for Gud i tak!” oversætte det med ’fri os fra Den Onde’. Denne oversættelse bruger man i flere andre lande og gjorde det også tidligere i Danmark. Hvis vi vælger at bede ’fri os fra Den Onde’, så kommer der et andet perspektiv

”Den Onde kan finde på at optræde som en lysets engel og sågar argumentere med skriftsteder” leget ’ånden i glasset’, som har fået denne bitre erfaring. Den tidsånd, som jeg her har beskrevet, bliver vi også som kristne påvirket af. Jeg havde på et tidspunkt et par konfirmander, der kom fra kristne hjem, som indrømmede,

grund af andre. Måske af uforklarlige grunde. Men hvorfor forhindrede Gud det ikke? Hvorfor frier Gud os ikke fra det onde, når vi beder ham om det, sådan som han selv har sagt, vi skal? En indskudt bemærkning: Hvis vi vidste, hvor meget ondt han rent faktisk frier os fra og redder os fra hver eneste dag, uden at vi registrerer det, så tror jeg, vi ville blive meget stille og ydmygt bøje os for Gud i tak!

ind over bønnen. For selv om vi dagligt beder ’fri os fra det onde’, så sker det jo alligevel for os alle, at vi kommer ud for noget ondt. Det onde kan pludselig få råderum og ødelægge noget i vort liv. Måske på grund af os selv. Måske på

må få os bort fra Gud. For hvis vi forbliver hos Gud og fortsætter med at tage vor tilflugt til ham, så vil vi erfare, at Gud bærer og fører os igennem også det, som er allermest svært. Ja, han formår endda at vende det onde til noget godt for os (Se 1 Kor 10,13 og Rom 8,28). Gud tillader, at vi møder prøvelser her i livet, fordi han vil rense og styrke vor tro og give os en erkendelse af vores afhængighed af ham og af hans trofasthed imod os. Men dette får vi kun del i, hvis vi vender os til ham, også når livet går os imod, og ikke kun når alt går godt. Så kan vi få samme erfaring som salmisten, der vidner: ”Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham” (Sal 34,9).


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

Samtidig med prøvelsen kommer Den Onde og forsøger at vriste troen fra os og få os til at vende ryggen til Gud. Han vil friste os til at søge hjælp alle mulige andre steder end hos Gud. Den Ondes angreb bliver således en del af prøvelsen. Og lykkes det Den Onde at få os gjort bitre mod Gud og få vendt vort hjerte bort fra ham, så bliver det onde for alvor ondt.

Hvordan beskytter vi os som kristne imod Den Onde? Lad mig understrege, at der ikke ét eneste sted i Bibelen står, at vi skal være bange for Djævelen! Men der står en del steder, at vi skal være på vagt og være årvågne, fordi hans metode er bedrag og løgn. Han går ikke

af vejen for at forføre os til at slå ind på hans vej og vælge Guds vej fra. Det tragiske ved at blive forført er, at man ikke opdager det. Den Onde kan finde på at optræde som en lysets engel og sågar argumentere med skriftsteder ( Jf. 2 Kor 11,1315 og Matt 4,5-7). Derfor kan vi ikke beskytte os tilstrækkeligt mod Den Onde alene ved hjælp af egen teologisk dygtighed, erfaring og bibelsk indsigt. Vi har brug for kraft og lys fra Sandhedens Ånd, Helligånden. Vi har ganske enkelt brug for at bede Jesus om at bevare os mod Djævelens forførende kræfter og afsløre hans fælder for os. Jesus kommer selv med opfordringen, da han befinder sig i en intens åndskamp i Getsemane Have: ’Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er rede, men kødet

”Jo, Jesus har virkelig besejret Den Onde! Det er trygt at tilhøre Jesus og hver dag lægge sit liv i hans hænder!”

er skrøbeligt’. Og med tanke på de voldsomme begivenheder, der skal ske forud for hans genkomst blandt andet åndelig frafald og forførelse, da opfordrer han også til bøn: ’Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen’ (Luk 21,36). Lad mig slutte med en personlig oplevelse. For nogle år siden bad jeg for en kvinde, der var plaget af onde ånder. Hun blev sat fri i Jesu navn efter en intens kamp. Da jeg kom hjem og skulle i seng, mærkede jeg på min krop en uforklarlig kulde. Jeg frøs. Men der var ikke koldere i soveværelset end normalt. Jeg bøjede mig da i bøn til Jesus ved sengen. Øjeblikkelig forsvandt kulden, og jeg mærkede varmen i min krop og oplevede Guds nærvær. Jo, Jesus har virkelig besejret Den Onde! Det er trygt at tilhøre Jesus og hver dag lægge sit liv i hans hænder!

15


16

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

Solgt til Danmark Rundt omkring i Danmark lever der kvinder, børn og mænd, som er blevet handlet. De er blevet lokket til landet med falske løfter og lever nu en slaves liv. Michelle Mildwater møder dagligt disse mennesker og har stiftet organisationen HopeNow Af stud. mag Lea Braüner Larsen, leabrauner@gmail.com Da jeg træder ind i den store lejlighed på Frederiksberg, tager Michelle imod mig. Hun viser mig ind i stuen, hvor en af organisationens frivillige er i fuld gang med forberede sin og Michelles rejse til Nigeria. Der er travlt, for de skal rejse om halvandet døgn. HopeNow arbejder med handlede mennesker i Danmark og på at forbedre forholdene i de handledes hjemlande i samarbejde med Center Mod Menneskehandel. De følger også de handlede, hvis de vender hjem til deres eget land igen. Den nært forestående rejse er sponsoreret af Danida, og formålet med den er at møde handlede kvinder og piger og lokale NGO’er for at hjælpe dem med at lave forskelligt forebyggende arbejde og hjælpe kvinderne med at starte virksomheder op. Det er mest kvinder eller unge piger, som bliver handlet til Danmark, fordi der er et stort marked for prostitution, men HopeNow møder også flere og flere handlede mænd, som bliver tvunget til at lave sort arbejde i Danmark. - Mange af de kvinder, vi arbejder med her i Danmark, kommer fra Afrika. Og en stor procentdel af de afrikanske kvinder kommer fra Nigeria. Mange af disse kvinder har allerede været handlet som børn, eller de kommer fra en dysfunktionel familie og et land, hvor der er stor korruption, fattigdom og manglende muligheder for at tage en uddannelse, fortæller Michelle Mildwater. Michelle blev født i Sydafrika. Hun er englænder, men hun har boet i Danmark i mange år. Hun kalder trafficking nutidens form for slaveri. - Man skal altid være forsigtig, når man definerer, hvad menneskehandel er, men det er noget med mennesker, som er sårbare, som bliver rekrutteret og transporteret. De bliver tit misinformeret om mulighed for arbejde, men når de så lander i Europa, så

Billedet er fra et kir

kemøde, som Mich

bliver de konfronteret med virkeligheden, og de penge for rejsen som de troede, de kunne betale tilbage via et lovligt job – det er ikke muligt. Både mænd, kvinder og børn bliver betragtet som en vare og må arbejde under tvang. Især kvinder og børn er i fare for at blive handlet, fordi de i mange samfund ikke bliver tillagt særlig stor betydning. Menneskehandlen kan foregå både nationalt i et land og internationalt. Det kan være drenge fra landet, som bliver handlet til fiskeindustrien på kysten eller unge piger, som sendes til udlandet til prostitution. Mennesker, der er vokset op i et samfund, hvor tingene ikke fungerer på grund af korruption, krig eller naturkatastrofer, er

elle deltog i på en

rejse i Afrika i 2010 .

ofte meget sårbare. Det udnytter menneskehandlerne. De tilbyder hjælp og drømmen om et bedre liv, men de har en hel anden agenda. Ifølge Michelle blev der for eksempel handlet med rigtig mange børn efter tsunamien i Thailand, fordi falske hjælpeorganisationer fik fat i børnene. Det er ikke kun egoisme, der driver de handlede til at rejse, fortæller Michelle. Mange rejser også for at skabe en bedre fremtid for deres familier. I den kultur er familien vigtigere end individet, og derfor er der også nogle familier, som sender deres døtre af sted, selvom de godt ved, hvad der skal ske med dem. De unge piger er heller ikke altid helt uvidende om, hvad der skal


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

ske. Nogen af dem ved godt, at de skal arbejde i prostitution, men de har et helt forkert billede af, hvad det er, de skal lave. De tror, de skal til Europa som en eksotisk stripper og forføre nogle få rige mænd, der overøser dem med gaver. - De har ikke forstået, hvad prostitution i virkeligheden er, og de har aldrig drømt om at skulle stå på gaden i minus ti grader eller være på et bordel, hvor der kommer op til flere mænd om dagen, fortæller Michelle.

Voodoo som magtmiddel - Kristendommen er en meget ny religion på det afrikanske kontinent, hvorimod de traditionelle afrikanske religioner er blevet praktiseret i tusindvis af år, forklarer Michelle. Mange afrikanere har et helt anderledes

kvinderne forlader deres hjemland, kommer de ofte igennem flere voodooritualer med familien som tilskuere. Kvinderne aflægger løfter, underskriver dokumenter og gennem-

”Eksisterer helvede? - Det gør det, for jeg ser det, hører det og lugter det hver dag i det arbejde, vi laver her i Torino” går flere ritualer, som binder dem med tavshedspligt og til at tilbagebetale deres gæld. Under ritualerne tager de hår og kønshår fra kvinden, og de venter, til hun har menstruation. En del af ritualerne er også beskyttelsesritualer: At hun må få en sikker rejse, at hun må blive lykkelig og have held til at tjene penge. Beskyttelsesritualerne er ofte

ansk pige, fra en med en afrik

a 2010.

et besøg i Afrik

Michelle samm

syn på kristendom, end vi har herhjemme. Der er mange nigerianere, som siger, at de er kristne, men de benytter sig også af voodoo, fordi de tror, det har kraft til at beskytte, helbrede eller skade dem. De tilbeder, udfører ritualer og ofrer til mange forskellige guder. I voodoo sker intet tilfældigt, men alt og alle er forbundet med hinanden. Ifølge Michelle bruger bagmændene voodoo meget professionelt og brutalt til at opnå en psykisk kontrol over ofrene. Inden

gå ud over hendes familie. Hun troede, hun skulle tjene penge som damefrisør, men da hun landede her, blev hun straks taget ud til et hus i Jylland, hvor der var to andre rela-

grunden til, at kvinderne deltager i voodooritualerne. - Den allerførste afrikanske pige jeg mødte – og jeg kalder hende pige, for hun var 15-16 år – var blevet handlet i Nigeria og sendt hertil. Hun havde været igennem voodoo-ritualer. Ritualerne bandt hende blandt andet med en hemmelighedspagt, som gjorde, at hun ikke måtte sige noget om, hvem der havde handlet hende, for så ville hun blive syg og dårlig, og det ville måske også

tivt unge piger. Det viste sig, at hun skulle arbejde i prostitution. Hun løb væk og blev samlet op af nogle søde, danske mennesker, som ikke kunne forstå, hvorfor der sad en afrikansk pige på gaden og græd. Det endte med, at jeg i samarbejde med Røde Kors og for hendes sikkerheds skyld, rejste med hende hjem til Afrika, hvor hun blev forenet med sin familie, fortæller Michelle. Det er desværre sjældent, at pigerne stikker af. De fleste kvinder i Danmark er ikke låst inde fysisk, men de føler, de er bundet med en psykisk magt. En af de afrikanske kvinder har forklaret det til Michelle på følgende måde: ”Hvis man har gennemgået et voodoo-ritual og lovet at tjene en masse penge, og man også har lovet ikke at afsløre, hvem der har ført en til Europa, så er det ligesom at have indgået en pagt med djævlen som i Faust. Man bliver nødt til at betale det af, så man kan komme tilbage til den anden Gud, Jesus Kristus, hvis man altså tror på ham.” Hvis kvinden stritter imod, når hun kommer til Danmark, så minder bagmændene om hendes løfter ved voodooritualet. De minder hende om, at hendes blod, hår og negle ligger i et skrin nede ved voodoopræsten, og kvinderne tror, at der dermed er en fysisk kontrol over dem. - At bagmændene er begyndt at bruge voodoo mod kvinderne – det, synes jeg, virkelig viser, hvor onde mennesker kan være. Det er bevidst ondt, og det er en bevidst magt, som de har over sårbare mennesker, siger Michelle. Voodoo er en af grundene til turen til Nigeria, da HopeNow ønsker at forske i og filme forskellige metoder, som gør det muligt at bryde netop løfterne forbundet med voodoo.

Kvinder handler kvinder I forbindelse med prostitution og menn-

17


18

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

handel, så er det ofte kvinder, der handler kvinder. Michelle kalder det for et kvindeerhverv: - Disse kvinder oplever et liv med meget lidt kærlighed. Når de selv har været handlet til prostitutionen og overlevet det, så er

Himmel og helvede - Jeg var for nylig i Italien, hvor jeg mødte en katolsk præst, som har arbejdet med menneskehandel i rigtig mange år. Han fortalte, at når han bliver spurgt om helvede eksisterer, så svarer han: ’Det gør det, for jeg ser

”Vi har behov for flere mennesker, som tør være medlemmer, men folk er bange for at blive medlemmer, fordi det har noget at gøre med prostitution og kriminalitet” det helt naturligt for dem, når de har betalt deres gæld af, at komme højere op i rang og begynde at handle med mennesker. Deres evne til at have empati, passion og kærlighed – den er forsvundet. De gør det, fordi de er blevet påvirket af branchen og betragter det som en let måde at få magt og penge. Det er kun nogle af kvinderne, der reagerer på denne måde. Andre reagerer lige modsat og går aktivt ind i kampen for at redde andre handlede, mens nogle bliver påvirket af det resten af livet på samme måde som ofre for incest. Michelle tror ikke på, at nogen er født onde, men der kan være nogle mennesker, som er mere tilbøjelige til det ene eller det andet.

det, hører det og lugter det hver dag i det arbejde, vi laver her i Torino’, fortæller Michelle Har du det på samme måde? - Nej, jeg ser både himmel og helvede, og jeg ser mennesket som både godt og ondt. Jeg ser de fristelser, vi alle sammen har, og jeg ser menneskets evne til at overleve godt og ondt. Men grunden til, at jeg har kaldt organisationen HopeNow, er, at jeg tror, der er håb i verden. Hun fortæller videre om, hvordan hun møder mennesker, der har været udsat for ondskab eller måske endda selv har handlet ondt for at overleve. Mange af de mennesker møder hun midt i en forandringsproces, hvor

de ønsker at opleve eller gøre noget godt. - Jeg har mødt mennesker, som har vandret gennem ørkenen og grædt over de mennesker, som er døde på vejen til Europa. De har oplevet forfærdelige ting, men de vil stadig gerne give penge eller mad til deres medsøstre. På den anden side bliver jeg også konfronteret med store konflikter, og folk som er utrolig onde ved hinanden. Vi oplever himmel og helvede, men det er måske bare den menneskelige virkelighed. Vi får måske alle sammen på et tidspunkt i vores liv et indblik i helvede.

Åbenhed Det vigtigste for Michelle i arbejdet med disse kvinder er at møde dem, hvor de er. Kvinderne vil i udgangspunktet ikke reddes, og derfor er det vigtigt at være meget tålmodig og forstå, at der skal mange omveje til, før kvinden kan få kontrollen tilbage i sit liv. Kvinderne er traumatiserede, og de har behov for, at man går forsigtigt til dem. De har behov for, at man viser dem nogle åbne døre. Organisationen er baseret på donationer og frivillige hænder, men selv om HopeNow holder mange foredrag og ofte er i medierne, har de svært ved at få medlemmer. - Man kan blive frivillig, men vi har også behov for flere mennesker, som tør være medlemmer. For vi kan ikke få statsstøtte uden et vist antal medlemmer. Jeg tror, folk er bange for at blive medlemmer, fordi det har noget at gøre med prostitution og kriminalitet. Jeg tror, folk har berøringsangst over for det, men man skal ikke have berøringsangst, hvis man er kristen, siger Michelle. Vi har allerede snakket lidt længere end aftalt, og Michelle skal nå en aftale i banken, så hun kan få hævet penge til rejsen. Hun afslutter interviewet med et citat af Martin Luther King ”The greatest tragedy is not the brutality of evil, but rather the silence of the good”. www.hopenow.dk

Et voodoo-alter


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

Ondskabens psykologi

- er der en terrorist gemt i os alle? Hvordan bliver et menneske ondt? Var Osama Bin Laden ond? Og ville du selv kunne udvikle dig til en terrorist? Af stud. psych. mm. Elli Kappelgaard, ellikappelgaard@gmail.com (Tragedien i Oslo fandt sted efter skribentens deadline og er derfor ikke omtalt i artiklen)

Den 2. maj blev verdens vel nok mest berygtede terrorist, Osama bin Laden, dræbt af amerikanske styrker. Det er der skrevet mangt og meget om. De fleste i den vestlige verden vil nok mene, at han begik onde handlinger. Var han en ond mand? Hvem er det egentlig, der bliver terrorist? Og af hvilke årsager? Er vi dybest set alle onde mennesker og måske oven i købet potentielle terrorister?

Tre psykologiske indgangsvinkler Vil man dykke ned i ondskaben som begreb, havner man hurtigt på filosofiens og teologiens domæner. Psykologien har i højere grad beskæftiget sig med at forstå årsagerne til og senere hen især karakteren og virkningen af menneskers ondskabsfulde eller grusomme

dre psykiske strukturer, der får mennesket til at begå grusomme handlinger? b) Er det nogle sociale og samfundsmæssige forhold, der driver mennesket ud i ekstremerne? c) Eller skyldes denne adfærd en kemisk ubalance i hjernen? Den sidste c) interesserer man sig særligt for inden for den biologiske psykologi og neuropsykologien, som er en af de pt. hurtigst voksende grene af psykologien. Men ofte vil man i forbindelse med grusomme handlinger se et samspil mellem de tre dele. Psykologien har som videnskab bevæget sig fra at se primært på de indre psykologiske strukturer og komme med forsøg på metateorier eller altomfattende forklaringer om mennesket (Freuds psykoanalyse er et eksempel herpå) til at undersøge mere afgrænsede områder – f.eks. depressioner eller terrorisme - fra flere vinkler. I denne artikel vil jeg for at begrænse mig hovedsageligt koncentrere mig om de sociale og samfundsmæssige forhold, med den begrundelse, at jeg ikke tror, det giver mening at adskille mennesket fra samfundet.

Er ondskaben medfødt eller tillært? Psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud (1856-1939), mente, at mennesket er født ondt, at det ligger under for sine drifter, og at ondskaben ville være til stede, så længe menneskene var det. Oplevelsen af 1. Verdenskrig bidrog ikke lige frem til at gøre hans menneskesyn mere positivt.

”Det er dog stadig en kilde til diskussion, om ikke alle mennesker kunne blive torturbødler, hvis de bliver udsat for et tilstrækkeligt stort pres” handlinger. Men leder man efter en entydig forklaring, bliver man hurtigt skuffet. Helt overordnet set har man fra psykologisk hold prøvet komme med forklaringer, der har sin rod i følgende spørgsmål: a) Er der hos det enkelte menneske nogle in-

Behavioristerne Watson (1978-1958) og til dels Skinner (1904-1990) afviste derimod, at mennesket skulle være i besiddelse af sådanne ubevidste drifter, og de mente, at mennesket hverken fødes som godt eller ondt, men at adfærden tillæres gennem opvæksten.

19


20

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

Der hersker ingen tvivl om, at værdierne i det miljø, hvori man vokser op, har en helt afgørende betydning for menneskets adfærd. Samtidig har mennesket en fri vilje og dermed også et ansvar for sine egne handlinger. Historien har givet mange eksempler på folk, der har sagt nej til at udføre grufulde

trykkelse, ulighed, analfabetisme og ringe mulighed for at forbedre livet. Men terrorbombningerne i Madrid 2004 og i London 2005 blev udført af tilsyneladende velintegrerede, vellidte, veluddannede unge med stabil familie. Meget tyder på, at nogle af årsagerne til unges engagement i terrororganisationer kan findes i ydmygelse, splittet eller diffus identitet, frustration over marginalisering og social ulighed. Samtidig kan længslen efter et fællesskab og et større retfærdigt formål i et sort-hvidt verdensbillede, omgivelsernes påvirkning, oplevelsen af action, af at kunne gøre en forskel og udsigten til at spille en særlig rolle virke som tillokkende faktorer. Hertil kommer andre faktorer som Vestens tilstedeværelse i den arabiske verden, der kan virke provokerende på nogle muslimske fraktioner.

”Er du en potentiel terrorist – eller bare ond light?” handlinger, selv under et stort pres. Det er dog stadig en kilde til diskussion, om ikke alle mennesker kunne blive torturbødler, hvis de bliver udsat for et tilstrækkeligt stort pres. Psykologer, læger og videnskabsmænd har gennem tiden gennemført en mængde adfærdseksperimenter. Blandt de berømte er P. G. Zimbardos berømte fængselseksperiment (1973) i Stanford Prison, hvor en gruppe forsøgspersoner deles op i ’fanger’ og ’fangevogtere’. Der opstår et stort gruppepres i begge lejre, og en gruppe af ’fangevogterne’ udvikler sadistiske tendenser over for oprørske ’fanger’. I Stanley Milgrams lydighedsforsøg undersøges det, hvor langt forsøgspersoner vil gå i ønsket om at adlyde en autoritet, der giver dem besked på at give et andet menneske stød. Begge forsøg synes at vise, at individet skræmmende hurtigt giver efter for autoriteters eller gruppers pres, men giver ikke svaret på, hvorfor nogle vælger at afstå fra at udføre handlingerne. (Om disse forsøg så reelt viser, hvad de påstår at vise, er en anden sag. For slet ikke at tale om det etisk problematiske i at gennemføre dem).

Hvem bliver terrorist – og hvorfor? Faren ved at insistere på en enkelt altomfattende teori om mennesket eller verden er, at man overser de aspekter, den ikke beskæftiger sig med. Hvis vi tager eksemplet med terroristen, finder man hurtigt ud af, at der ikke eksisterer en typisk profil på en terrorist. Tilsyneladende kommer de fra vidt forskellige baggrunde og med forskellige bevæggrunde. En del islamistiske terrorister kommer fra baggrunde med fattigdom, politisk under-

Udover de psykologiske og sociale faktorer medvirker også en lang række religiøse, politiske og økonomiske forhold til den islamistiske terrorisme. I en globaliseret verden er både identitet, mening, status, magt og penge involveret. Terrorgrupper opstår typisk, hvor en gruppe har ganske lidt magt, svære økonomiske betingelser og i områder med politiske konflikter, hvor der er trusler mod vigtige nationale interesser og stor social forandring. Det er dog stadig vanskeligt at forklare, hvorfor nogle og ikke andre unge involverer sig i terrorisme. Enten bliver forklaringsmodellerne for brede eller også for specifikke. Det lader dog til, at man både må se på de individuelle, sociale og strukturelle faktorer, samt have mediernes rolle for øje. Som jeg startede artiklen med at pointere, tror jeg derfor, man får et mangelfuldt billede, hvis man reducerer onde handlinger til at handle om neuroner, om personlighed, gruppedynamikker eller international politik. Og den der dykker ned i psykologien for at finde klare svar, vil måske nok få en dybere indsigt, men sandsynligvis også flere spørgsmål.

Hvem er den egentlige skurk? Den menneskelig ondskab er en kompleks størrelse. Hvor langt skal man gå tilbage for

at placere skylden? Hvornår gik gerningsmanden fra at være offer til at blive skurk? Havde DU eller jeg handlet anderledes, hvis vi var vokset op under de præcist samme betingelser som han? Tankeeksperimentet bliver vel nok lidt spekulativ, men ikke desto mindre interessant…

Et realistisk menneskesyn Her foretager jeg mig så et lille spring. For som menig læser, som kristen og som psykologi- og sociologistuderende synes jeg, Bibelen skitserer et overraskende realistisk og sammensat menneskesyn. Den tegner et billede af, at alle mennesker er skabt i en kreativ Guds billede og derfor selv er skabende væsner, der kan opfinde, opbygge og udvikle. Samtidig er vi alle præget af arvesynden, der gør, at vi grundlæggende er en folk egoister. Den er fuld af beretninger om hævn, brodermord, uretfærdighed og ondskab. Endelig lever vi i en verden, der er præget af Syndefaldet og ikke af retfærdighed. Verdens goder er ikke retfærdigt fordelt. Ikke alle har lige forudsætninger eller betingelser, hverken når det kommer til en tryg opvækst præget af kærlighed, til materiel velstand, til venner, familie og fællesskaber at høre til i, eller muligheden for at have et meningsfyldt arbejde. Er du en potentiel terrorist – eller bare ond light? Måske. Men selv for sådanne eksisterer der – i kristen optik - på ubegribelig vis en mulighed for tilgivelse.

Inspiration til videre læsning Kuschel, R. & Zand, F. (2009). Ondskabens Psykologi - Socialpsykologiske Essays. København, Frydenlund. (En populærvidenskabelig bog om ondskabens psykologi) Moghaddam, F. M. & Marsella, A. J. (2004): Understanding Terrorism. Psychosocial Roots, Consequences, and Interventions. Washington, American Psychological Association. (En nuanceret antologi om terrorismens årsager og konsekvenser)


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

Kristus har sejret Selv om ondskaben er let at få øje på, er der heldigvis håb forude. Ja ikke blot forude, men også nu og her. For det onde er besejret én gang for alle Af fakultetsleder på Menighedsfakultetet Jørn Henrik Olsen, jho@teologi.dk

Jeg skulle holde et foredrag om kampen mod det onde. Spekulationerne stod temmelig meget i kø, for hvordan skulle emnet lige ’skæres’. Jeg efterlyste et godt råd hos en kollega på universitetet. Jeg var dog ikke sikker på, at professoren sådan lige ville tale om den onde og det onde på den forventede måde. Men han behøvede ikke mange sekunder. Svaret kom ganske prompte: ”Du skal understrege to ting: Ondskaben vil gå til grunde en dag. Vi må derfor ikke gøre brug af det onde i det godes tjeneste. Leg ikke med det onde.” – Men så sagde han også noget andet: ”Mennesket kan ikke frelse sig selv. Der er kun ét sted, hvor vi kan finde frelse og styrke, det er hos Herren selv.”

Pressekonferencens afsløring Svaret er ikke blevet glemt. Det dækker måske ikke alt, men det udpeger dog et stærkt perspektiv for, hvad der virkelig kan være det enkelte menneske til hjælp. Kristus har faktisk allerede vundet den afgørende sejr. Døden og ondskaben har fundet sin overmand. Der er blevet taget hånd om dommen

over vort liv, vores synd og skyld. En bog af forfatteren Kolokowski beskriver en pressekonference, som Djævelen havde indkaldt til. Der var mange ivrigt skrivende journalister til stede. Og så kommer endelig den afgørende melding fra Djævelen: ”Jeg lever af, at I benægter mig.” Det er det djævelske spil i en nøddeskal. Han er løgnens mester. Han lever af at bedrage. Hvis han kan få fordrejet eller vendt vores bevidsthed bort fra det onde eller den ondes realitet, og det vil også i denne sammenhæng sige syndens og skyldens virkelighed, så er hans projekt lykkedes. ”Jeg lever af, at I benægter mig.”

og gøres os selv guddommelige. Det onde møder vi, når vi vil takke os selv og ikke vores Skaber for, hvad vi er og kan. Det er et bedrag, når vi vil være skyld i os selv i stedet for at lade Skaberen være det. Det onde er det, som skyldes os selv.

Et sejrrigt sted Det onde kommer ikke fra Gud selv. Det onde står Gud imod. Det forudsætter sig selv, kunne man også sige. Det onde er en magt, der vil ruinere og ødelægge. Det ruinerer ikke kun skaberværket, men også Guds højeste skabning, mennesket. fortsættes næste side

Benægtelsen har sit eget liv. Det er som et snigløb, vi ikke rigtig kan stille noget op overfor. Og det findes flere udgaver. Det alvorsfulde møde med det onde i dag tilsløres på opfindsomme måder. Livet kan i værste fald gå helt i stykker, hvis for eksempel den vigtige skelnen mellem godt og ondt helt fordufter, hvis Guds dom over synd og skyld ingen plads har. Livet kan blive helt vægtløst, hvis vi for eksempel vil ophøje os selv

21


22

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

Narrespillet kan også beskrives mindre dramatisk. Som en meget moderne og menneskelig forestilling. Når et menneske er henvist til sig selv, bliver det ensomt og ladt alene. Som på et stort hav – uden fyrpasser, uden fyrtårn, ja, uden tørt land i sigte. Derude på havet finder vi mennesket på en tømmerflåde, der er lavet af dets egne forestillinger. Og så er der naturligvis havet. Er det dér, vi er med vort liv, bliver vi slappe og ligegyldige i kampen mod det onde. For vi ser slet ikke det onde, det som ødelægger mennesket og dets forhold til Gud. Vi vover ikke at sætte grænser. Vi vover ikke at skelne mellem godt og ondt, ret og galt. Vi bemægtiges af en mild og venlig, fyldt glathed, som ikke ved, hvad den skal stille op med det onde. Den virkelige hjælp findes hos den sejrende Kristus. Han er det sejrrige sted igennem det hele. Den virkelig kraft og livshjælp er at

Den sejrende Kristus Fantastiske ord og billeder bruges i Bibelen om Guds sejrrige nedslag i vores verden. Han valgte kampens og triumfens vej gennem Kristus. Læser vi os baglæns ind i Guds ord, møder vi den forherligede og ophøjede Kristus. Men sejrens vej for ham gik gennem fornedring og død. Den mægtige, sejrrige er det slagtede Guds lam. Fremtidsperspektivet er vældig løfterigt: ”Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ … den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død.” (Åb 2,7.11) Går vi med på en læsevandring i andre bibelske skrifter, så bliver det helt tydeligt, at den kristne teologi – særligt i visse perioder – ikke har sat et stærkt lys på den sejrende Kristus uden grund. Et særligt kamp-sejr motiv gennem Christus Victor dukker op mange steder. Et motiv eller perspektiv, der også har med vort liv og troens kamp her og nu at

”Og så kommer endelig den afgørende melding fra Djævelen: ”Jeg lever af, at I benægter mig” finde i fællesskabet med Kristus som Herren. Uanset graden af menneskets erfaringer af mødet med det onde eller den onde, også i den glatte og ubekymrede udgave, så er Kristus sejrherren. Ondskaben med alle dens kosmiske dimensioner og udtryk har Kristus sejret over, selv om den onde stadig raser som den her gale lænkehund. Den onde vrider sig i tøjret. Men hans magt skal ikke forsætte i det uendelige. Magten er brudt.

gøre. Vi kan allerede nu leve livet med sejrherren Kristus. Hvorfor er det sådan? Midt i livet, det vil også sige lige midt igennem alle de brogede livserfaringer, under angst, bedrøvelse, nedstemthed, modstand og så videre, så ”sejrer vi ved ham, som har elsket os; … hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter … kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom 8,27ff)

Apostlen Paulus sætter turbo på denne virkelighed, når han skriver: ”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.” (Kol 2,14f)

Sejrens indhold og konsekvenser Kristi kamp og sejr blev ikke mindst virkeliggjort gennem hans ophøjelse, fornedrelse og opstandelse. Kampen og sejren har vilde konsekvenser. Jeg udpeger tre af de vigtigste her: • Han har sejret over onde åndsmagter. • Han har sejret over det onde og den onde (Djævelen, Guds modstander). • Han har gjort dødens magt til intet. Med tanke på ondskaben vibrerer de ord, som artiklen begyndte med: Ondskaben vil gå til grunde en dag. Vi må derfor ikke gøre brug af det onde i det godes tjeneste. Og skal derfor ikke lege med det onde. Hvorfor er det sådan? Den dybeste og mest vidtrækkende begrundelse for os mennesker er, at Kristus har kæmpet og sejret for os. Vi kan ikke frelse os selv. Der er kun ét sted, hvor vi kan finde frelse og styrke, det er hos Kristus alene.


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

Jespers dødsdom

Kan man egentlig sige, at noget er definitivt rigtigt og andet definitivt forkert? Til Tro bringer her et uddrag af en novelle, som sætter fokus på disse begreber Af lektor og cand.theol. Leif Andersen, la@teologi.dk ”Den anklagede bedes rejse sig. Jesper Fårekylling – nævningene har kendt dig skyldig i den eneste forbrydelse, for hvilken dette samfund anerkender dødsstraf. Du har svigtet dette samfunds helligste love, og for dette er der kun én straf. Døden. Du fik hvervet som Samvittighed. Det var en enestående mulighed for igen at sætte moral i højsædet. Du havde i din lillebitte, behandskede hånd dette århundredes bedste chance for at genfinde Det Gode. Men du svigtede os. Da du blev kollektivt symbol på dette samfunds Samvittighed, var det med ét eneste ufravigeligt mandat: at du skulle overlade til den enkelte suverænt at afgøre, hvad der er ret og rigtigt. I stedet har du plæderet for en Sandhed, der gælder for alle mennesker. Du har nægtet at acceptere vor eneste Absolutte Sandhed: at intet er absolut sandt. Du har hævdet en evig, uforanderlig forskel på det gode og det onde. Og du har i egenskab af Samvittighed ikke villet tie med det. Efter dette overgreb kan og vil vi ikke vise nåde. Vi havde håbet på Det Godes genkomst i en form, vi i dag kunne acceptere: som noget fuldstændig individuelt og subjektivt. Men du har insisteret på, at så individuelle ideer om godhed vil blive til indbyrdes overgreb og ondskab. Du har dermed hævdet det uhyrlige: at kun én sandhed kan have retten på sin side! Går vi dit overgreb efter, burde du vel have slået dig til tåls med at være Samvittighed for én enkelt, barnagtig dukke af træ, der virkelig kunne have vejledning behov. Men

du fik nykker. Siden du blev arketype på dette samfunds samvittighed, har du frækt revet os i næsen selve samvittighedens etymologi: Du ville være vores samviden med selve den guddommelige lov, om hvad der for alle væsener til alle tider er ret og rigtigt. Og dermed påstår du at være et ekko af intet mindre end den tordenrøst, der krævede kærlighed til næsten og kærlighed til fjenden.

liggjort vore bestræbelser på at slutte fred mellem det gode og det onde. Du har hånet vores tålsomhed som en pseudotolerance og forfægtet en utålelig protest mod det onde. Og du har krævet af os, at vi skulle istemme denne protest og handle efter den. Selv med personlige omkostninger! Du er simpelt hen ude af trit! Og du vil ikke indordne dig. Det viser din straffeattest tydeligt:

Vi har gjort alt for at få dig til at forstå tidens krav: at ingen forestilling om det gode kan være sand for alle mennesker til alle tider. Den kan være relativt sand, individuelt sand, midlertidigt sand, lokalt sand og så videre. Bare aldrig evigt og alment sand! Men du har ikke villet høre. Med din lillebitte pippende stemme har du insisteret på, at vi ikke selv kan bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. At du kunne have mere

For det første: Du vidste udmærket, at dette samfunds credo lyder “Jeg tror, at der ikke er nogen absolut sandhed”. Alligevel har du stædigt spurgt os, om vi da vil acceptere, hvis en Marc Dutroux ville forsvare sig med, at “for mig er børnemishandling OK; det er der ikke noget galt i”. Og fordi vi da gik med til, at her er i det mindste én absolut sandhed: Børnemishandling er altid uacceptabelt! – så erklærede du dermed vor absolutte værdire-

”Nej, vi finder os ikke i dårlig samvittighed. Det er dette samfunds største og første krav til vore terapeuter: afskaffelse af skyldfølelsen” ret, end vi selv ville give dig! Du har ikke forstået, at hvis vi virkelig skal anerkende, at Sandheden er én, og værdi- og kulturrelativismen er løgn og latin, så skrider hele grunden under os. Så skal vi igen bøje os for en fordring, der ikke er til at diskutere med. Så skal vi igen lade os dømme. Og vi skal igen til at erkende, at bag dig, bag vor samvittighed står Gud! Og du er hans profet. I én sum: Du har latterliggjort vore bestræbelser på at være alle tilpas. Du har latter-

lativisme for hyklerisk og falsk. Du hævdede, at vi dermed har indrømmet nogen sandhed som absolut og eviggyldig. Du hævdede, at så er dermed i virkeligheden hele relativismens grundlag skvattet sammen. For vi gik med til, at man dermed nogle gange må sige til et andet menneske: – Det, der måske ligner sandhed for dig, er og bliver løgn. Og bare på grund af denne lille uforsigtige afvigelse fra værdirelativismen har du erklæret os for skabs-absolutister! Du har fastholdt, at vi inderst inde stadig længes efter et guddommeligt gode, en uforanderlig

23


24

TIL TRO · # 4 · 2011 · Ondskab · artikel

fordring og ikke blot vort eget individuelle bud på sandheden. For det andet: Nu, hvor vi endelig har gen-

Nej, vi finder os ikke i dårlig samvittighed. Det er dette samfunds største og første krav til vore terapeuter: afskaffelse af skyldfølelsen. Og de har til gengæld sagt os, at vi ikke

”Siden Jesus af Nazaret har dette samfund ikke skullet finde sig i noget lignende. Og vi har anet en konspiration mellem jer to. Mellem Jesus og Jesper”

fundet den etiske fordring, har du ikke villet vide af vores fornyede moralske stræben. Vi har forsøgt at få dig til at forstå, at etik og moral er noget, man kan kræve af andre. Men med din lillebitte pippende stemme har du insisteret på at kræve etik og moral af os selv. Du har ikke villet acceptere den skudretning udad, vi satte af til dig. Du har svigtet det kommissorium, vi formulerede for dig: at skulle bedømme rigtigt og forkert i andres liv og andres handling over for os. Du kræver hele tiden og endda som det første og største denne utålelige skudretning indad, som ingen af os vil kunne leve med. For det tredje: Vi strakte os meget, meget vidt, da vi gav dig rollen som etisk vejleder. Vi indgik en aftale om vejledning til det gode. Vi bøjede os dybt, da vi erkendte vores behov for hjælp. Og vi gav dig lov til at vise os vejen fremad. Men du har ikke villet høre. Med din lillebitte pippende stemme har du insisteret på også at få os til at se bagud. Du har insisteret på at gøre os kede af det, vi har gjort. Eller ikke gjort. Du har insisteret på anger. Du har vovet at nage os! Du ville ikke blot være etisk vejleder, du ville være dårlig samvittighed. Og du har hævdet den dårlige samvittigheds nødvendighed og værdighed. Men vi har ikke længere råd til gamle tiders sorg over vores egen mangel på kærlighed. Vi vil ikke mere sørge over, at vi gør andre ondt. Højst over, at vi har det ondt. Vor dårlige samvittighed går ikke mere på, at vi svigter andre. Højst på, at vi svigter os selv.

kommer løs af skyldfølelsen, før vi kommer løs af dig. Før vi får dig dødsdømt. Det var ikke sådan, vi accepterede dig som vor Samvittighed. Vi citerer fra det kommissorium, vi gav dig: “Du skal som vor Samvittighed være ydmyg og lydig. Du skal som vor Samvittighed være til at tale med.” Men du har ikke villet kende din plads. Du har insisteret på at dømme os – os, for hvem det helligste af alle bud er “Du må ikke dømme”. Du har set for dig et samfund af introverte, angrende mennesker. Du har set for dig et samfund med en intakt sans for skyld!

Siden Jesus af Nazaret har dette samfund ikke skullet finde sig i noget lignende. Og vi har anet en konspiration mellem jer to. Mellem Jesus og Jesper. Også han dømte os! Også han drejede vores fordømmelse af andre ind mod os selv. Og vi aner et komplot imod vores sjælefred: Bag dig står Han! Men I taber! Vi får jer til sidst. Og det vil gå dig, som det gik ham. Thi kendes for ret: Jesper Fårekylling, du er kendt skyldig i Sandhed. For dette skal du nagles til et lillebitte kors, indtil døden indtræffer. Må Gud være din sjæl nådig.” Dette er en forkortet udgave af Leif Andersens novelle. Den fulde version kan findes i bogen ”3 fordækte essays” af Leif Andersen, Credo, 2000. Novellen vandt desuden en kronikkonkurrence i Berlingske Tidende i 1997.


artikel · Ondskab · 2011 · # 4 · TIL TRO

Af Amalie Back Svensen

Kære far i himlen Tak fordi vi kan tale sammen nu. Jeg ønsker at se lidt mere af din skønhed og åbne mit hjerte for dig. Tak fordi du har brudt Satans magt – og tak fordi du af kærlighed tilbyder din ufortjente frelse til os syndige mennesker. Far, du ser, hvor meget ondskab fylder i verden. Både i naturen, i mennesker omkring mig og i mig selv. Jeg forstår ikke altid meningen med, at du tillader ondskab. Det er svært at se, hvorfor ulykker og naturkatastrofer sker, og hvorfor mennesker skal sulte og dø. Jeg beder dig om, at du må give de mennesker, der i dag er ramt af ulykker og ødelæggelser fra naturen, alt det, de har brug for. Lad dem erfare, at du har magten midt i kaos og meningsløshed. Herre, vil du se til de mennesker, der lider af fysiske og psykiske sygdomme og handicaps. Du kender deres lidelser, tanker og følelser, og jeg beder dig om, at du vil give dem helbredelse og trøst. Kære far, vær du også nær hos vores kristne brødre og søstre, der udsættes for vold og forfølgelse på grund af deres tro. Giv du lindring og vis dem, at du i din trofasthed aldrig svigter. Hjælp du dem til at tilgive deres forfølgere. Jesus, jeg beder dig om, at du på en særlig måde vil være med os, når vi erfarer ondskabens angreb indeni. Hjælp mennesker, som slås med mindreværd, selvhad og angst for andre. Dem, som er ensomme og oplever svigt fra familie og venner. Led du dem ud af mørket og lad dem mærke, at der er mennesker omkring dem, som ønsker at hjælpe. Hjælp mig i kampen mod ondskaben i mig selv. Hjælp mig, når jeg fristes til at gøre, sige og tænke noget ondt. Giv du mig styrke til at overgive selv de ondeste sider af mig til dig nu, så du kan kæmpe for mig. Jeg beder om tilgivelse for, at jeg så ofte vælger ikke at gøre din vilje, men følger min egen egoistiske tankegang. Fri du mig fra onde tanker og synder, som jeg særligt falder i. Far, du har magten over ondskaben. Tak fordi jeg er fri fra den i dig. Lad mig hver dag leve i den sandhed. Fri os fra det onde!

I Jesu navn.

Amen

25


26

BØGER

”Du er hellig - så vær det”

”En kristendom værd at tro på”

Dagfinn Solheim 224 s. 250 kr. Lohse 2011

Doug Pagitt 189 s. 200 kr. Boedal 2011

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

”Du er hellig - så vær det” Sådan lyder titlen på Dagfinn Solheims nye bog, og budskabet i bogen bliver slået godt og grundigt fast i titlen. Samtidig ligger der også i titlen en hentydning af, at vi måske har glemt at være hellige? Helliggørelse er et ord fra det gode, kristne ordforråd, men hvor mange kender egentlig betydningen af ordet? Det er for at sætte netop helliggørelse tilbage på dagsordenen, at Solheim har skrevet bogen. At være hellig betyder at skille sig ud. Det er jo muligt at skille sig ud på mange måder, men hvordan skiller man sig ud på den rigtige måde? Helliggørelsen er en livslang proces, som Solheim beskriver som en vandring med Gud. Vandringen med Gud er hovedtemaet for den midterste

”En kristendom værd at tro på” En titel, der stiller spørgsmålet, om kristendommen er værd at tro på, har jo en hvis tvetydighed. Doug Pagitts udgangspunkt er dog, at kristendom er værd at tro på, og det prøver han at argumentere for i denne nye bog. Netop spørgsmål ved den eksisterende

del af bogen, hvor Solheim gennemgår de forskellige elementer, der kan forekomme på vandringen. Både de oaser, hvor vi kan blive fyldt op og hvile, men også de steder på turen, hvor modgangen møder os. Det er vandringen med Gud, der fylder mest og nok også den del, vi har brug for at blive mindet kraftigst om. Bogens første del kigger på det bibelske grundlag for helliggørelse. Helliggørelsen er ikke et udtryk, som Solheim har fundet på, men derimod et udtryk der er hentet fra Bibelen. Det er dejligt, når man som læser bliver sat grundigt ind i Bibelens syn på tingene, før man begiver sig videre. En grund til, at helliggørelse måske ikke har haft en så fremtrædende rolle i nogle kredse er, at det nemt kan komme til at blive forvekslet med lovretfærdighed. For at

vise at helliggørelse ikke er noget fjernt fra vores evangelisk-lutherske tradition, giver Solheim et historisk overblik over helliggørelsens rolle i den lutherske tradition i bogens sidste del. Det er et hurtigt overblik, der dog giver et godt overblik over både betydningsfulde enkeltpersoner samt bevægelser inde for den lutherske historie. Bogen er værd at læse, hvis du trænger til at genopfriske, hvad helliggørelse egentlig går ud på. Det er ikke en bog, der bare læses som lidt hyggelæsning, men en bog, der i stedet opfordrer én til at begive sig ud på en vandring, der ikke altid er nem. Læs den, hvis du ønsker at høre mere om den tur.

opfattelse af tingene er en hovedsag for forfatteren. Pagitt tager langt hen af vejen udgangspunkt i sin omvendelseshistorie og den efterfølgende oplæring i kristendommen. Mange af de ting, han hørte til at starte med, stiller han nu spørgsmålstegn ved, og det er ved at besvare disse spørgsmål, han prøver at forklare, hvorfor kristendommen for ham er værd at tro på.

Han gør meget ud af at forklare, hvordan den hellenistiske tankegang har præget vores teologi. Der er ingen tvivl om, at forfatterne til det nye testamente er vokset op i en kontekst, hvor den græske tankegang var dominerende, og det er fint, at Pagitt både forsøger at sætte tingene ind i en datidig samt nutidig sammenhæng. Der bliver tænkt mange gode tanker om, hvad


artikel · Ondskab bøger ·· 2011 2011 ·· ##44 · TIL TRO

”Hvem skabte Bibelen? - da kirken fik sin kanon” Henrik Nymann Eriksen 157 s. 200 kr. Logos Media 2011

der er udtryk for kulturelle sammenhænge, og hvad der er udtryk for sand teologi. Det er sundt nogen gange selv at reflektere over disse ting. Som der står bag på bogen, stiller Pagitt grundlæggende spørgsmål om Gud, Jesus, synd, frelse, Bibelen og Guds rige. Det er grundlæggende temaer, der bliver bragt på banen, og temaer, der er vigtige at tale om. Derfor er det også lidt frustrerende, at så store og vigtige temaer, bliver behandlet på så lidt plads. Der bliver luftet et par tanker omkring det, og så videre til næste emne.

”Hvem skabte Bibelen? - da kirken fik sin kanon” I forbindelse med Da Vinci-mysteriets udgivelse for nogle år siden blussede der en debat op blandt menige mennesker om, hvem Jesus egentlig var, og hvilke bøger der var i Bibelen og hvorfor. Det var spændende at se en sådan interesse for Bibelens sammensætning dukke op. Desværre var det en fiktiv historie, der satte dagsordenen på det tidspunkt. Som kristen var det ærgerligt at se Dan Browns ellers udmærkede bog blive gjort til historisk sandhed i visse sammenhænge, og den norske kirkehistoriker Oskar Skarsaune udgav bogen Den ukendte Jesus, der tog fat i problematikken om Bibelens tilblivelse med udgangspunkt i Da Vinci-mysteriets teorier.

Rettelse: I Til Tro nr. 3 bragte vi anmeldelsen ”At svare med spørgsmål” under Filip Friis’ navn. Det var dog ikke ham, men Michael Mørch, der havde skrevet anmeldelsen. Til Tro beklager fejlen.

Det ville være rart, om han i stedet havde valgt at gå mere i dybden med nogle af tingene, da noget af det også er en smule kontroversielt. Jeg må erkende, at jeg langt hen af vejen får den opfattelse, at den kristendom, som Pagitt finder værd at tro på, er lig den kristendom der giver mest mening hos ham. Det bliver en kristendom, som stemmer overens med Pagitts egne idéer og nogle af og til lidt tynde teologiske begrundelser. Dermed ikke sagt, at det ikke er spændende læsning.

Læs den, hvis du ønsker at blive udfordret på nogle helt centrale spørgsmål. Det er måske ikke altid, at du er enig med Pagitt, men han stiller dog mange gode spørgsmål, der er værd at overveje. Den er skrevet som en god blanding af personlige oplevelser, teologiske tanker og helt ekstentielle overvejelser og kan anbefales som udfordrende læsning.

Henrik Nymann Eriksen tager i sin nye bog det samme tema om Bibelens tilblivelse op. Ordet kanon betyder rettesnor, og Nymann Eriksen guider os i gennem, hvorfor netop de bøger vi har i vores Bibel blev optaget i oldkirkens kanon. Det er en gennemgang af både det gamle og nye testamentes tilblivelse og er skrevet på en utrolig inspirerende og letlæselig måde. Når man som Nymann Eriksen går i gang med at dykke ned i historiske kilder, kan det let blive tørt og langtrukkent, men det bliver gjort meget elegant. Bogen er utrolig pædagogisk med grafiske fremstillinger og sammenfatninger, der gør det nemt for læseren at danne overblik over et emne, hvor det ellers godt kan være svært. Der er mange begreber, der skal forklares, men det bliver gjort, så det er

letforståeligt. Gnosticisme og kanonkriterier er efter gennemlæsning ord, som pludselig ikke lyder så fremmede for en. Bogen er absolut værd at læse, hvis man har den mindste interesse i at vide, hvorfor Bibelen er sat sammen på den måde, som den er den dag i dag. Derudover er det rart at kunne svare på, hvorfor for eksempel Thomas-evangeliet ikke fik plads i Bibelen, når ens studiekammerat spørger. Har man tidligere undersøgt disse ting, er der måske ikke meget nyt at hente, men det er rart med en fremstilling, som er så overskuelig som her. Hvis man ønsker at dykke videre ned i emnet (hvilket man nemt får lyst til), anbefaler Nymann Eriksen selv et par bøger til videre læsning.

27


28

REFLEKSIONER

Egoistisk Gudserfaring? Af stud.theol. Mikael Kongensholm mikaelkongensholm@gmail.com

Er det egoistisk at længes efter at erfare Gud mere, når der er masser af mennesker i verden og i Danmark, som lider nød på forskellig vis? Jeg knæler og beder til Gud om at måtte erfare ham mere, mens min nabo på den anden side af væggen er ensom, og den hjemløse i byen mangler mad og fællesskab. Min relation til Gud er vigtig, ja, den vigtigste, Gud er min værensgrund, som jeg hørte en præst udtrykke det for nylig. Men min relation til mine medmennesker er lige så vigtig. Mine medmennesker er Guds elskede skabninger, og han ønsker, at jeg skal engagere mig lige så fuldt i min relation til dem. Kun mennesker kan give dem menneskeligt fællesskab. Kun mennesker kan møde deres menneskelige behov.

Forskelligt fokus Er det muligt at fokusere stærkt på både Gudserfaringen og kampen for social retfærdighed? Altså, på både relationen til Gud og relationen til mine nødlidende medmennesker? Historisk set, så har de konservative kirker fokuseret mest på det første og de liberale kirker mest på de sidste. De konservative kirker har historisk set også fokuseret mest på livet efter døden og de liberale på livet før døden. Og tilsvarende med helvede. Skulle man gøre mest for at befri folk fra det helvede,

der ligger efter døden, eller fra det helvede, der ligger før døden? De konservative kirker har fokuseret mest på at befri folk fra det helvede, der ligger efter døden. Mission, evangelisation, omvendelsesprædikener. Fokus på menneskers åndelige behov. De liberale kirker har fokuseret mest på at befri folk for det helvede, der ligger før døden. Kamp for social retfærdighed i verden, hjælp til de nødlidende iblandt os. Fokus på menneskers fysiske behov. Selvfølgelig er det lidt firkantet sagt, men det har nok været hovedtrækkene. Heldigvis er billedet ikke helt så klart i dag. Det begynder at gå op for flere og flere, at et kristent liv må beskæftige sig med både livet og helvedet før døden og livet og helvedet efter døden. Hvis vi elsker Jesus og vore medmennesker, må vi både bekymre os om vore medmenneskers åndelige og fysiske behov. Lade evangelisation gå hånd i hånd med kamp for social retfærdighed. Ovenstående er et eksempel på en spænding. En spænding mellem to ting, der skal gøres, men som det tilsyneladende er svært for enkeltpersoner, ja, selv for kirker at fastholde fokus på på én gang. Historien viser, at man enten vil fokusere på det ene eller

det andet. Fokusere enten på menneskers åndelige eller fysiske behov. Tilsvarende med andre spændinger. For eksempel mellem at fokusere på, at det er Gud, der virker forandring og kristen karakterdannelse i mig, eller fokusere på, at jeg skal prøve at komme til at ligne Jesus mere. Jeg tror, begge dele er sande vinkler på det, og at det er vigtigt at fastholde spændingen imellem dem.

Gudserfaring til gavn for medmennesker?! Tilbage til startspørgsmålet. Er det egoistisk at længes efter at erfare Gud mere, når der er masser af mennesker i verden og i Danmark, som lider nød på forskellig vis? Hvad nu hvis Gudserfaringen og kampen for social retfærdighed kan kombineres? Hvad nu hvis kampen for social retfærdighed og hjælp til de nødlidende kan blive en Gudserfaring?! Jeg hører nogle gange folk sige, at de elsker Jesus. Tit hører jeg det som en følelse. En følelse, jeg ikke har. En konkret måde at elske Jesus på, er at vise kærlighed til hans skabninger, mine medmennesker. Måske jeg der kan erfare både Guds kærlighed til hans skabninger og til mig selv?!


29

FILM

NÅR PLANETERNE STØDER SAMMEN Af freelance Media & Video Producer, Flemming Bo Larsen. flemmingbo@flemmingbo.com

Under årets Cannes festival i det sydfranske tiltrak Lars von Trier sig endog særdeles meget opmærksomhed. Han talte sig helt ned i undergangen med sine uheldige udtalelser om Hitler og nazismens fascinationskraft. Den planet, Lars lever på, er ofte ikke den samme, vi andre lever på, og under pressemødet i Cannes smadrede disse planeter sammen med et vældigt Big Bang. Dette Bang medfødte dog ikke liv - formentlig var det, hvad der dræbte Lars’ chancer for endnu engang at tage palmer med hjem fra Sydfrankrig. Måske skabte Lars’ sammenstød med vores planet liv for Terence Malick, der vandt De Gyldne Palmer for den særdeles mærkværdige filmoplevelse The Tree of Life. Ægteparret O’Brien mister deres mellemste søn i filmens indledning, og herefter følger en lang fabel om livets oprindelse, Big Bang, evolution, dinosaurer, moderens, faderens og storebroderen Jacks indbyrdes forhold og forsøg på at behandle sorgen efter deres tab. For Malick, der også har lavet film som Badlands, The Thin Red Line og The New World, har naturen altid haft en stor betydning. Stort set alle hans film er en beskrivelse af det guddommelige i naturen. The Tree of Life er hovedsaligt en

lyrisk beskrivelse af verdens, ifølge Malick, to hovedkræfter Nåden og Naturen, og som moderen selv fastslår “There are two ways through life: the way of nature, and the way of Grace”. I filmen bliver modstillingen mellem disse to fremstillet gennem Jacks forhold til sine forældre, med den milde moder som Nåden og den strenge og iltre fader som Naturen. Jack bruger hele sit liv på at sørge over tabet af sin bror og på at vakle mellem at kaste sig i Nådens eller Naturens vold. Denne film er så anderledes en oplevelse og ligner ikke noget, jeg har set før, og da jeg gik ud fra biografen var det med en følelse af, at jeg havde været til en form for gudstjeneste – uden dog at være helt sikker. En filmoplevelse af karakter, bestemt seværdig og bestemt mærkværdig! I Lars’ Melancholia er det ikke liv, der opstår i filmens big bang, men den totale undergang når jorden rammes af den enorme melankoli, der udsletter alt liv. Mørke og lys er gennemgående temaer i filmen, der delt op i to halvdele handler om de to søstre Justine og Claire. Justine er den lyshårede og hvide brud med det formørkede og depressive sind, og Claire er den mørkhårede mor, lykkeligt gift og med

overskud til at tage sig af sin deprimerede søster. Men under overfladen er Claire den dybt bekymrede og rædselsslagen for den planet, som nærmer sig jorden. I Melancholias smukke, blå lys bliver Claires sind formørket, mens Justine først her finder ro og tilfredsstillelse. Justine er draget af og dybt forbundet med planeten. Dette smukt illustreret i en scene, hvor Justine ligger nøgen i skovbunden og tager imod Melancholia. Først her finder hun en vej ud af melankolien ved at tage imod Melancholias ultimative punktum for alt liv. Alt er mørke, alle skal dø, alle er alene, alt er trist! Lars’ krøllede person støder sammen med denne verden og skaber stor kunst – men det var Livets Træ, der blev modtaget med palmegrene.

The Tree of Life

Melancholia


��������� ����� ��� ����� � ���������� ��������������� �������� �� �������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������� � ���� ���������������!���������������������������������������������������������������������������������������������"������������������������� � ������������� �������� ������������������������������������������������������ #����������� ����������� ����������������������������� ������������������������ ������������������� �� ����#����� ������ ����������������������� � ������������������������������� ������������������������������������ ���������� �� ��� #������������������$ � %���� ���������������� � ������ � &�����������&������������������������������������������ �����������'������������ ����� � �����������!������� �� ������������������ �� �������������� ����������������� ���������!����������������������� � (����������������������������������� ����� �� �������������� �������� �� ������������������ ��������� �������������������)������ �*��������+���������������������!�������� ������,��-��������� ����� ���������./������#����������!����������������������������������������������������� ���� ������������������*������������������������������� � ������������0���������������������������������� 1����������������������!����� ��������� �����)*"�������������������������������2�������������!�������������� ��!� �������� ������������������ � �������������������������0��������������� ������������������������������������� �����������0����� (������������������!��������������������� ���������������������������� ����3�������� �� ���� ��(������� ������������������ ������������� ���� ������ �������������������������������������� ���������!���������444��������� �� ���� �����������������0� ������������������������. ��������� ����������5�/6�5�/7� 8��������������������-7���� ������ #��������������������������������

Når Gud hvisker

Få din annonce i her!

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en mail. Vi mennesker kan komme i vejen. Der er konkrete skridt, vi kan tage som hjælp til at skelne mellem, om vi hører fra Gud eller fra den dårlige sushi, vi spiste i aftes. I Når Gud hvisker tager Bill Hybels dig med på sin livsrejse, hvor almindelig sund fornuft, teologi og ledelsestræning går hånd i hånd med himmelske vink. Når Gud hvisker er måske den vigtigste bog, Bill Hybels har skrevet. På en sårbar måde deler han hemmeligheden til at leve modigt, fremadrettet og kreativt som kristen: nemlig ved at adlyde Guds mindste hvisken. 266 sider indb.

kr 249,95 online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343


Israelsmissionens Unge L A U R E N F. W I N N E R

Bliv mærket for livet..!

DEN NØGNE SANDHED OM SEKSUALITET En bog der ikke står tilbage for at sige tingene ligeud. Med humor, åbenhed og teologisk dybde går Lauren F. Winner i kødet på de spørgsmål, som knytter sig til vores seksualitet, hvad enten man er enlig eller gift.

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

Vi søger friske unge mennesker ... som ønsker at tage en tørn i Israel gennem Meet The People volontør-programmet. Kontakt Lise Søndergård, Israelsmissionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller iu@israel.dk

- Tæt på mennesker fra hele verden - Tæt på farverig tro og kultur - Tæt på Bibelens arnested - Tæt på dig selv

»Hun er skap i sin kritik, men taler samtidig ligefremt og praktisk om hvordan Bibelen leverer de bedste rammer for ægte livsbekræftende sex.« Asbjørn Asmussen, IMT

232 sider 249,95 kr.

Du kommer forandret hjem!

Læs et kapitel på hjemmesiden credo.dk

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

KFSpresso - stærkt opkvikkende! #1 · september 2005

Hey KFS’er Vil du have ideer, andagter, oplæg og nyheder fra KFS direkte til din inbox en gang om måneden? Skynd dig at tilmelde dig KFS’ nyhedsmail på www.kfs.dk Kærlig hilsen KFS

ung.israel.dk

Annoncér her!

KFS · Kristeligt Forbund For Studerende · www.kfs.dk

               

         

 

Jeg bad Gud vise mig sine veje. Han sendte mig til IMB. På bibelskolen lærte jeg at sætte navn på min tro og min Gud. Og på kreativlinjen lærte jeg at få Gud med i mit kreative arbejde. John Schmidt, elev på bibelskolens forårskursus 2011 Efterårskurset 6. august til 21. december 2011 Forårskurset 5. januar til 7. juni 2012 Kursus i sjælesorg 23. oktober til 5. november 2011 Seniorkursus 6. til 12. november 2011

Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop Tlf. 75 86 60 22, e-mail: imb@imb.dk imb.dk


Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Kristne taler for lidt om sex Som barn lærte jeg, at hvis jeg kun har dårligt at sige om en sag, må jeg hellere tie. Siden er det gået op for mig, at den omvendte regel også er gylden: Hvis jeg har noget godt at sige, må jeg ikke tie. Denne regel er ikke mindst gylden, når det gælder sex. For hvor har vi kristne dog meget godt at sige om sex. Gud har skabt os som mand og kvinde, for at vi kan glæde hinanden med vores seksualitet. Bibelen lovpriser sex som Guds gave til mand og kvinde i ægteskabet. Ligesom forældreskab, arbejde og hviledage er sex forbundet med Guds eget væsen og virke. Bibelen knytter en hellighed til sex og anerkender seksualiteten som en identitetsskabende del af det at være menneske. Tilmed lever vi i en verden, som oplever et skrigende behov for, at nogen vil tale om sex. Jo, jeg ved godt, at vi hører om sex alle vegne. Selv i ederne er Gud forvist fra det offentlige rum for at give plads for sjofelheder i stedet. Vi vader i sex i kiosker og brevkasser, i reklamer og videobutikker, på Internettet og andre offentlige steder. Men det er jo ikke rigtig sex! Det er pirring, lyst, svælgen. Men rigtig sex? Det er der ikke meget af.

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

Hengiven kærlighed, inderlig forening, selvudlevering, åndelig blottelse, løfte om troskab til døden. Det, som Bibelen kalder ”at kende hinanden”, det kigger man forgæves efter, når pornoen sjofler med menneskekød. Der er brug for, at vi kristne taler mere om sex. For vores egen skyld. Kun den naive kan tro, at vi er upåvirkede af at leve i en verden, hvor sex handler om præstation, prestige og profit. Vi har brug for at høre, hvad Skaberen tænker om sex inden vi mister troen på og håbet om, at sex har noget at gøre med kærlighed. Og vores medmennesker har så sandelig det samme behov for at kende Skaberens vilje med deres seksualitet. Hvor har vi meget godt at sige om sex. Lad os gøre det.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Til Tro nr. 4 2011 Ondskab  

Hvorfor er der så meget ondt i verden, hvis Gud er god? Hvad stiller vi op over for ondskab? Hvornår får den en ende? Spørgsmålene er mange,...

Advertisement