TT05_2010_Trosforsvar

20 10

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Trosforsvar Discipeltræf - det er lige straks » 5 Tidens LTC’ere » 6 Nyt fra medicinskabet » 7 Spørgeskemaer i KFS » 9

her står du Discipeltræf - det er lige straks!

9 Den troende naturvidenskabsmand

17 21 En god Gud i en ond verden

Kultur & Medier

6

3 4

20 år på ledertræningscenteret

Mindeord

Tema: Trosforsvar

14

12

Tanker om trosforsvar

En rationel tro på Gud

19

Evangeliets troværdighed

Fordømmende kristne

Trosforsvar videre læsning

27 30 31 Bøger

24 Reflektioner: Forestillinger

Generalens

Leder

Ved evangeliets kraft Af Robert Bladt Generalsekretær i KFS

Det har været til stor inspiration for mig at møde evangeliet gennem New Yorkerpræsten Timothy Kellers mund og pen. I bogen ”The Prodigal God” (udkommer på Credo Forlag i oktober under titlen: ”De fortabte sønners Gud”) forkynder han evangeliet gennem Jesu lignelse om den fortabte søn. (Luk 15,11-32).

Kellers budskab er, at evangeliet ikke skal være vores ABC, men vores A til Z – eller Å om man vil. Vi skal ikke begynde med evangeliet og fortsætte med viljestyrke, moralsk oprustning og brandtaler. Det eneste håb for de to sønner i Jesu lignelse er, at deres far med sin kærlighed formår at smelte deres trods og modvilje og vinde deres kærlighed.

Vores relation til Gud må på samme måde vokse ud af evangeliets åbenbaring af Guds kærlighed til os. Vores liv og etik må være frugten af et hjerte, som har mødt og er blevet forandret af Guds kærlighed i evangeliet. Vores missionsindsats? Jo, Kristi kærlighed må tvinge os (1 Kor 9,16; 2 Kor 5,14).

Det er blevet tydeligt for mig, at evangeliet aldrig må blive en selvfølgelig forudsætning for min tro og mit liv eller for KFS for den sags

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

skyld. I mine hænder er evangeliet som strandsand: Det tørrer ud og blæser bort. Derfor må jeg igen og igen stikke hænderne ned i evangeliet og tage nye håndfulde af det gamle budskab.

Tiden er ny, kulturen forandres, livet under himlen er i konstant udvikling. Men der er også ting, som uforandret har været en del af vores liv siden de første mennesker lod sig friste af Guds modstander: Vi søger det, der gavner os selv. Begge sønner i Jesu lignelse søgte det, der gavnede dem selv. De handlede meget forskelligt, men dybest set var de drevet af den samme trang til at bruge deres far til egen fordel.

Lige så uforandret er det, at vores eneste håb om frelse er knyttet til Guds kærlighed. Ingen udvikling, forandring eller fornyelse rummer kraften til at give os et hjerte, som elsker Gud. Det kan kun ske ved evangeliets kraft. Ved at Gud gennem Jesus og korset løber os i møde og overøser os med tegn på sin kærlighed til os.

Vi må turde tro på evangeliets kraft. Når vi samles på lejr, på studiestederne, i de kristne fællesskaber, skal vi dele evangeliet med hinanden. Når og hvor det sker, er det vigtigste lykkedes.

Redaktionen Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)

Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.)

Stud.hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Hjorth Vindum Stud.med. Ruben Lorentsen Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud.ling. Vera Sønderby Kristensen Stud.theol. Peter Bæk Stud. markedsføringsøkon. Mattias Sonne Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Stud.polyt i arktiktur Johan Kure Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

4

TIL TRO · # 5 · 2010 · nyheder

IFES, KFS - og Thomas?

Af KFS-sekretær Thomas Frovin KFS er med i IFES (International Fellowship of Evangelical Students), som er en international paraplyorganisation, der støtter og hjælper de 160 KFS-bevægelser i hele verden. Dét er fedt. IFES er fedt.

Nu er jeg, Frovin, så blevet ansat 25% i IFES som koordinator og inspirator for gymnasiearbejdet i Europa. Ikke mange steder ligner KFS-arbejdet det, vi kender, med madpakker og LTC-besøg. I flere europæiske lande er den slags helt forbudt eller måske endda utænkeligt. Netop derfor er der brug for et godt netværk og en god erfaringsudveksling

med andre, der også arbejder med gymnasierne, og det skal jeg prøve at facilitere. Bed gerne for det, og for Europa.

Hvad betyder det for KFS? Forhåbentligt får vi IFES lidt tættere på gamle Denmark. Måske kommer der sjove udlændinge på lejrene. Helt sikkert kommer jeg hjem og har lært en masse. Under alle omstændigheder understreger det her det fantastiske i, at vi i KFS er en del af en større helhed – et aktivt lem på et legeme, der er verdensomspændende. Dét i sig selv er en skøn, opbyggelig realitet at gå og tygge på.

KFS’ere fra Odense gav lidt søndag Søndag d. 5. september løb Red Barnets landsindsamling af stablen. Christian Vase, formand for Odense KFS, samlede ind med KFS-gruppen.

Af Annie Schjelde Rasmussen “Da KFS gjorde opmærksom på indsamlingsdagen med ’giv dig rig’-projektet, tog det ikke lang tid for os at beslutte, at det var en rigtig god idé. Det er godt at tænke over, hvordan vi som danskere kan støtte med vores velfærd og vores tid.” fortæller Christian. Så han skrev en mail til KFS’erne og inviterede på sandwich, indsamling og søndagshygge. På dagen hentede han indsamlingsbøsserne mens de andre var i kirke, og kl. 12 mødtes de for at samle ind.

“Det er en anderledes måde at møde nye mennesker på og komme rundt og banke på for et godt formål - folk er utroligt flinke.

Et sted på ruten havde vi overset en dør, og da vi kom ned på gaden, kom en dame

løbende ud på altanen og råbte: ”Hov, I glemte mig, jeg vil også gi’ noget!” Det siger lidt om hvor meget giverhjerte folk faktisk har, når man kommer hjem til dem.” slutter Christian. Odense KFS fik samlet ca.

3000 kr ind til Red Barnet.

“Giv dig rig” er et fælles projekt for Indre Mission, Luthersk Mission, Dansk BibelInstitut, Menighedsfakultetet, Kristeligt forbund for Studerende og Evangelisk Luthersk Mission. Organisationerne deltog med 83 indsamlere, som samlede 84.328 kr ind. Hvis man ikke kom ud og samle ind, men stadig gerne vil støtte Red Barnet, kan det gøres på www.givdigrig.dk/indsamling

nyheder · 2010 · # 5 · TIL TRO



 

- det er lige straks!

Sidste gebyrfri tilmeldingsdag var d. 3. oktober. Er du allerede tilmeldt Discipeltræf, kan du her læse om hvad du kan glæde dig til. Og er du ikke tilmeldt endnu, så læs om hvorfor det er en gebyr-50’er værd at tilmelde sig alligevel!

Af Annie Schjelde Rasmussen Søndag eftermiddag vil der være en temaeftermiddag om seksualitet, jeg tror, det bliver en spændende eftermiddag.”

Anne Sofie går i 2. g, og når hun ikke læser op til sin teoriprøve, er hun med til at planlægge discipeltræf.

Omdrejningspunktet for Discipeltræf 2010 bliver fællesskabet: ”Man kan glæde sig til store fællesskaber og små fællesskaber, fællesskab med bare dig og Gud, og fællesskab med flere hundrede andre unge. Vi har tænkt en masse forskellige typer af fællesskaber, hvor man kan være sammen med de andre lejrdeltagere.”

Julie, der blev student sidste år, ser frem til at få afprøvet nogle nye ting på årets Discipeltræf. ”Vi har i år besluttet, at der skal være mulighed for at diskutere nogle ting efter aftenmødet. En af aftnerne vil vi få besøg af en fra Evangelisk Luthersk Netværk, hvor der bliver debat om Folkekirken. En anden aften vil Robert Bladt utrolig gerne diskutere med KFS’erne, hvad KFS skal være for en størrelse og meget mere.

Komitearbejdet får rosende ord med på vejen af begge komitémedlemmer.

”Jeg synes det har været vildt fedt at være med til at planlægge noget så stort, vi har virkelig hygget os til komitémøderne, så selvom det også kan være travlt engang imel-

lem, kan jeg anbefale det til andre!” fortæller Anne Sofie, som er med i komiteens praktiske team, som sørger for at lokaler, skilte, brandsikkerhed og andre vigtige ting virker, som de skal. Julie er i programteam, som sørger for alt det, der sker udenfor mødesalen, som f.eks seminarene. Julie har fået meget ud af at være i DT-komiteen. ”Jeg får lov til at se, hvordan Gud bærer hele opgaven. Samtidig har det også været helt fantastisk at få lov til at lære nogle nye mennesker at kende, hvor vi har det tilfælles, at vi alle brænder for, at Discipeltræf 2010 må blive Gud til ære og alle deltagere til gavn.

Jeg kan kun anbefale alle, som har mod på at få en udfordrende og fed opgave at være med i komiteen.”

Discipeltræf 2010 finder sted fra d. 16-20 oktober 2010 på Skanderborg gymnasium. Læs mere på www.discipeltraef.dk

5

6

TIL TRO · # 5 · 2010 · nyheder

Tidens LTC’ere Hvorfor tager unge på LTC og hvad er deres forventninger til opholdet? Mød 22 % af ltc’erne pr. august 2010.

Af kontorassistent i KFS, Louise Juul Graversen

Jonas Kiil Sørensen 20 år fra Hillerød KFS’ vision, synes jeg, er lige i øjet. Og så var KFS godt for mig i min gymnasietid. Nu vil jeg rigtig gerne ud at snakke med folk, opmuntre kfs-grupper og tackle problemer.

Desuden har jeg valgt LTC for at opleve et godt fællesskab.

Jeg forventer at få en god og sjov tid sammen med LTC’erne. Jeg ser også meget frem til at min tro kan blive prøvet af, bl.a. i undervisningen. Undervisningen tror jeg bliver både ligetil, men også dyb og udfordrende, så jeg bliver nødt til at tage nogle ting til overvejelse. Og så vil jeg prøve Gud af, og jeg tror, at mit gudsforhold bliver styrket.

få nogle gode venner og at være en del af fællesskabet. Når det er så lille, tror jeg, at det bliver både tæt og nogen gange udfordrende.

Anna Jacobsen 20 år fra Holstebro Da jeg gik i 2.g prikkede Gud ret kraftigt til mig på Påskelejr. Jeg har forsøgt at undgå det mange gange, men hver gang er det blevet tydeligt, hvad Gud ville. Til sidst kunne jeg ikke andet end at søge ind på LTC! Jeg forventer nye, dejlige venner og et godt fællesskab. Desuden forventer jeg at være et menneske her, at jeg bliver set på som Anna – og ikke som en omvandrende karakter. Sådan har

Steffen Lund Birkmose 21 år fra Tønder Jeg tror, at her på LTC er der plads til at være forskellige, og at have forskellige syn, vi behøver ikke at have en helt ens ideologi, og vi får ikke totalt stramme retningslinier. Det er også meget sundt at blive udfordret ved at komme ud på gymnasierne, synes jeg. Og så vil jeg gerne være en del af et tæt fællesskab, som der er god mulighed for her, ved at vi kun er få LTC’ere.

Jeg forventer at få nogle udfordringer, og at jeg kommer til at tænke over mit eget kristenliv. Derudover glæder jeg mig til at

jeg følt, at lærerne så på mig gennem min

gymnasietid. Jeg forventer også at få en dybere relation til Gud. Og så tror jeg, at LTC er et godt sted at blive udrustet som leder, og at jeg kan bruge det, jeg lærer, dels til at have en lederfunktion i en menighed, dels til at blive leder på en fremtidig arbejdsplads.

nyheder · 2010 · # 5 · TIL TRO

Next stop: Cape Town.

Om få dage rejser en snes kristne danskere til Cape Town. Her mødes de med 4000 andre kristne fra hele verden, for at fokusere på mission på den 3. Lausannekonference. Møderne i Lausanne (1974) og Manila (1989) har haft stor betydning for international mission - også i Danmark.

Af Inga Provstgaard Mogensen

Den danske gruppe arbejder for, at det skal ske igen.

for alle der er interesserede, han kan kontaktes på lli@evangeliskalliance.dk

Du kan blive inspireret allerede nu. Stud. teol. Lasse Lindegaard Iversen er praktikant i Evangelisk Alliance og medansvarlig for at konferencematerialer bliver tilgængelige

Vær med i Cape Town derhjemme fra din egen stue: På www.lausanne.org kan du følge konferencen på nærmeste hold, mens den afvikles.

Nyt fra medicinskabet Hvorfor har kristne, der arbejder indenfor sundhedssektoren, deres egen verdenskongres? Boje har været i Uruguay og finde nogle gode grunde.

Af Boje Kvorning Ehmsen, lægestuderende En historisk årsag er, at, lægemission strækker sig langt tilbage i kirkens historie og har haft stor indflydelse på kirkens vækst og sundhedssektorens opbygning i f.eks. Indien og mange afrikanske lande.

Der er fortsat behov for at bringe kristne læger sammen for at reflektere over, hvordan man bedst styrker Guds rige og folkesundheden i lande, der kun har knappe ressourcer og ofte er plaget af epidemier og optøjer.

genialt. Faktisk så genialt, at andre faggrupper burde have lignende organisationer.

Ville det ikke være skønt med en sammenslutning af f.eks. kristne ingeniører, advokater eller økonomer, der hver især indenfor

En mere nutidig årsag er, at lægevidenskabelige landvindinger oftest medfører etiske problematikker, som kristne skal forholde sig til. Hvordan formulerer vi en respons, som bygger på det kristne menneskesyn, til f.eks. fosterdiagnostik eller terminal syges ønske om aktiv dødshjælp?

deltagelse af 14 personer, herunder fire studerende. Som deltager var det meget opmuntrende at opleve det kristne fællesskab sammen med studerende, tandlæger og læger fra 60 forskellige lande. Det var inspirerende at lytte til læger, som arbejdede i konfliktramte områder som Sudan og Somalia eller med HIV-smittede på Haiti.

Det gjorde et stort indtryk at møde læger, der ikke var drevet af grådighed eller store ambitioner, men af at hjælpe de mest udstødte, forladte og fattige.

I juli afholdt International Christian Medical and Dental Association (ICMDA) sin verdenskongres i Uruguay med dansk

ICMDA specialiserer sig i at udruste læger og studerende til at bruge deres uddannelse til tjeneste for Guds rige. Det er da

deres område kunne formidle muligheder til deres medlemmer for at bruge deres uddannelse i en specifik kristen tjeneste?

7

8

TIL TRO · # 5 · 2010 · nyheder

Gyngende grund og Guds løfter I 20 år er LTCs elever og ansatte er gået ud på gyngende grund og Guds løfter. D. 11.9. var godt 150 mennesker samlet i Ødsted for at fejre dette og de nye LTC’ere.

Af Louise Juul Graversen, Kontorassistent i KFS

Ca. 300 LTC’ere har gennem de sidste 20 år rakt evangeliet til studerende, modtaget ledertræning og gjort en forskel både under og efter opholdet på LTC. Eftermiddagens program startede i Ødsteds hal, hvor forstander Nic Skjøtt fortalte om, hvordan det nye LTC-hold er blevet udrustet, og hvor langt de er nået i løbet af opstartsfasen.

Derefter underholdt han forsamlingen med små dryp fra holdet hverdag – fx brillerer dette hold med mange underfundige eksperimenter og vaner i deres brug af kaffemaskine og biler...

Dernæst talte LTC’s første forstander, Jens Ole Christensen, om LTC i dens tidlige pionertid. Alt var nyt, og ingen vidste, hvordan LTCs fremtid ville forme sig, og det var uvist, om projektet ville falde til jorden.

Der var en skrøbelighed og en fornemmelse af, at Gud måtte bære igennem. LTCs ansatte og elever gik på Guds løfter, og oplevelsen blev, at LTC-konceptet og den enkelte blev formet til opgaven.

Steen Søvndal, LTCs anden forstander, tilføjede en central pointe omkring LTC’s vision – at der er et kald og en opgave, at LTC’erne og KFS’erne er sendt, og at de udfylder en meget vital del af KFS-visionen.

Den nuværende forstander, Nic Skjøtt, rundede talerrækken af med at udtrykke en taknemmelighed over det, som tidligere og nuværende LTC’ere har fået i deres liv – og det, de har bidraget med, samt en tak til de, som er gået foran og har banet vejen.

I 2010 har LTC stadig en skrøbelighed over sig – fx siger flere og flere rektorer nej til skolebesøg. Derfor må LTC-konceptet hele tiden være i udvikling, hvilket er en udfordring, som samtidig fastholder nødvendig-

heden af at være i mission på en dynamisk måde, så længe øjeblikket er gunstigt.

Kaldet stod også centralt i Robert Bladts tale ved den efterfølgende fest- og udsendelsesgudstjeneste. Generalen fremdrog parallellen mellem profeten Esajas’ kaldelse (Esajas 6), hvor han ser Gud, som Han er, og sig selv, som han er – og siger: ’Ve mig, det er ude med mig’. Derefter møder han Guds nåde og får sit kald. Sådan må vi også se os selv, mener Robert, som dem, der står foran Gud, fortabte, og fuldstændig afhængige af hans nåde. Derefter må vi se, hvad Jesus har gjort for os og tage imod.

Hvis vi ser os selv i den position, vil vi have noget sandt at sige til mennesker og kan gå i vores kald.

Efterfølgende fyldtes LTC af ca. 125 feststemte gæster, som nød en god middag ved husmor Mette Kristensen, og derefter en kæmpemæssig jubilæumslagkage ved tidligere husmor Sonja Pedersen.

LTC-lærer Frank Kristensen fortæller om jubilæums- og udsendelsesfesten: ’Det var en rigtig god dag. Det var spændende i LTC-forstandernes taler at få indblik i LTCs udvikling gennem de 20 år. Og derefter var det godt, trygt og stemningsfuldt under forbønsgudstjenesten at lægge LTC’erne i Guds hånd. Endelig har det varmet rigtig meget at så mange mennesker ville være med.

Ikke mindst har tidligere LTC’ere vist stort hjerte og opbakning ved at møde talstærkt op og hjælpe til. Det er fantastisk.’

nyheder · 2010 · # 5 · TIL TRO

Studentermission i Cambodja Af Claus Kristensen, udsendt af LM i Cambodja og midlertidig leder af det cambodjanske studenterarbejde.

I 1995 blev det første initiativ til at oprette en studenterbevægelse i Cambodja taget i et samarbejde mellem IFES og Overseas Missionary Fellowship (OMF). Det blev til Fellowship of Evangelical Students (FES), Cambodja. På grund af problemer i opstartsfasen, måtte man reelt begynde forfra, da et nyt lederpar overtog ansvaret for arbejdet i 2008.

I januar 2009 blev der holdt et informationsmøde for præster, kirkeledere og folk med interesse for studenterarbejde, og resultatet blev, at 12 studerende på opfordring fra deres menighed regelmæssigt kom for at deltage i discipel- og ledertræning.

Målet var at opbygge en lille kernegruppe af kristne studerende, som arbejdet efterfølgende kunne formes omkring og i løbet af 2009, havde man en sådan gruppe på omkring 15 studerende. I oktober 2009 blev det første evangeliserende arrangement afholdt, og de studerende viste stor frimodighed til at invitere, og der var en god flok, som tog imod invitationen.

I løbet af foråret 2010 flyttede fokus sig gradvist fra at træne kernegruppen til at udfordre dem til at vidne og invitere andre til at være med i evangeliserende bibel-

studie. Et højdepunkt var, da den første studenterlejr blev afholdt med et program, der henvendte sig til studerende, som ikke er kristne. Lejren blev langt på vej planlagt og afholdt af de studerende selv og af de 70, der var med på lejren, var de 40 deltagere, som ikke tidligere har været med i studenterarbejdet. Efter lejren tilkendegav 17, at de ønskede at være med i en bibelstudiegruppe, og der er nu oprettet fire grupper, som bliver ledet af de studerende fra kernegruppen.

En af de udfordringer, vi står overfor i FES, er fortsat træning af de studerende, så arbejdet kan overgives til en national ledelse. Vi ønsker også, at FES må blive repræsenteret på de godt 20 universiteter i Phnom Penh og i de andre universitetsbyer i Cambodja. Bed med for Cambodja og de cambodjanske studerende.

Spørgeskemaer i KFS KFS afprøver i dette skoleår nye redskaber i arbejdet for at komme i dialog med de danske studerende. Et af disse er et spørgeskema. Læs her hvad meningen er, og hvordan du som KFS’er kan hjælpe.

Af Daniel Toft Jakobsen, sekretariatsleder i KFS Et udvalg i KFS har henover sommeren udviklet et spørgeskema til brug på de danske uddannelsessteder. Spørgsmålene kredser om studerendes forhold til kristendommen, og den interviewede får lov at svare på om, og i så fald hvor ofte, han eller hun beder, hvem Jesus er, hvad der giver livet mening og hvilket spørgsmål Gud skulle svare på, hvis den interviewede kunne stille ham ét.

Spørgeskemaformen kan generere en god

dialog og give KFS en spændende viden om studerendes tanker om kristendommen og Jesus. Resultatet af undersøgelsen foreligger i januar, og til foråret vil flere af KFS’ sekretærer holde foredrag om nogle af de spørgsmål, som flest har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at stille Gud. Har du eller din KFS-gruppe lyst til at hjælpe KFS med at interviewe personer på dit studiested eller nabostudiested, så send

en mail til KFS på kfs@kfs.dk, og du vil få tilsendt en interviewvejledning og det antal spørgeskemaer, du skal bruge.

9

10

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

KFS’eren Mindeord

I august kæntrede seks unge KFS-ere fra Århus ud for Norges kyst. Vi takker for at Søren Thuesen og Niels Højlund blev reddet og mindes her de fire andre.

Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS

Henrik Hyrup Møller, f. 1985 bygningskonstruktørstuderende

Jakob Skovgaard Andersen, f. 1984 lærerstuderende

Henrik var ikke systemets mand og måske netop derfor havde han en evne til at møde mennesker i sit job på institutionen Sølund, på en måde som viste dem værdighed. Henrik blev tidligt grebet af musikken og spillede guitar, var trommeslager i flere bands og blandt musikere kendt for sin kreative spillestil. Henrik elskede livet og kunne nyde en solnedgang uden at forsøge at forstå den. Henrik tog gerne kampen op i livet. I diskussion med venner og i samtaler i KFS og Århus Valgmenighed turde han spørge udfordrende til vedtagne forestillinger, og satte sin tro på Jesus i spil.

Når Jakob gik ind i noget, gjorde han det 100%. Han havde tit gang i mange projekter og havde et stort netværk. Jakob havde stærke holdninger og var ivrig efter at drøfte synspunkter.

Han var stædig. Samtidig var han et mildt og kærligt menneske med humor, der var loyal og omsorgsfuld over for de mennesker og fællesskaber, han var en del af.

Jakob var optaget af teologi og af at være en helhjertet kristen. Han brændte for de skæve og udstødte, og arbejdede bl.a. med psykisk ustabile børn på Fundamentet i Risskov. Jakob satte med sit liv fokus på ærlighed og gode værdier.

Æret være Henriks minde! Æret være Jakobs minde!

Thomas Hermansen, f. 1987 stud. psyk.

Thomas havde store forventninger til livet og stillede store krav til sig selv. Løb og træning var en del af hans livsstil. Hans følsomhed var på én gang smuk og sårbar. Det blev tydeligt når familie og venner havde nogle af de dybere samtaler med Thomas. Samtaler, med mange spørgsmål og færre svar. Thomas var engageret i mennesker og i det samfund han var en del af. Hans tro på Gud havde en rettethed mod mennesker og verden.

Enhver, der har mødt Thomas, vil kunne huske hans imødekommende væsen, hans evne til at indleve sig og hans ønske om at gøre det rette. Æret være Thomas’ minde!

Nikolaj Munk Nielsen, f. 1987 HF-student Nikolaj brændte for musikken og søgte ofte nye, musiske udfordringer, både i lovsangsbandet i Århus Bykirke og i bandet Arms Ablaze. Nikolaj var handlekraftig og gik helhjertet ind i de ting, han brændte for.

Han elskede at være sammen med andre mennesker og var altid god for en snak, og var en nærværende og en god lytter. Nikolaj har haft sine kampe – men lagde ikke skjul på, at han var et Guds barn og har været et vidnesbyrd for andre mennesker. Æret være Nikolajs minde!

Tema: Trosforsvar

”Hvordan kan det være, at...?”

Det skete igen. Du er blevet bedt om at redegøre for dine holdninger og anskuelser. Din tro bliver forsøgt skudt i stykker. Forsøgt undermineret. ”Det kan da ikke være rigtigt, at...?” Har de andre fat i den lange ende? Er der virkelig noget der ikke hænger sammen? Tvivlen kommer snigende, for hvordan er det nu lige det er?

Angreb er der nok af, men hvad med modspillet? Er det bedst bare at lade stå til, tage imod slagene, sige ”Ja tak” og ”Amen” og så håbe at stormen driver over? Eller skal man ikke være for fin til at sparke tilbage med mindst samme kraft? Kan man overhovedet argumentere for troen og dens indhold – og skal man gøre det?

Kan det ikke bare være lige meget, alt er vel relativt! De andre har deres synspunkter, jeg har mine; de er alle lige meget værd, er de ikke?

I dette nummer af Til Tro vil en række forfattere i deres artikler prøve at kaste lys over, om troen skal forsvares. Om den er en sådan størrelse at den kan forsvares. Om den er bygget på noget, der tåler at den bliver forsvaret. Én vil føre os ind i en verden hvor videnskaben er blevet (stats)religion – en anden vil forsøge at kigge på et ofte anvendt argument imod troens grundlag. Dette og mere danner det blad du nu sidder med i hånden. Brug det til at styrke din tro og som udgangspunkt for et forsvar af din tro – en tro som du har al ret til at tro på!

Her fra redaktionen blæser vi til Trosforsvar!

12

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

Den troende naturvidenskabsmand En titel, der for nogen lyder lige så selvmodsigende som ”den trendsættende datalog” eller ”den hårdtarbejdende humanist”. Men i modsætning til disse to kan naturvidenskabsmanden faktisk danne modpol til den kultur, han er en del af.

Hvordan, kan du læse i dette interview.

Af læge Anne Kathrine Ejsbøl, anneej@m1.stud.ku.dk Livet og verdens tilblivelse. Måske synes du, at der er andre og mere nærliggende ting at tænke over i hverdagen: lektier, studie, venner, punkterede cykler osv. Eller måske er det et spørgsmål, der tit dukker op, som du synes er interessant, provokerende eller noget du tit bliver konfronteret med i gymnasiet eller på studiet, og som du har svært ved at få til at harmonere med din tro? Om ikke andet bliver man som kristen tit mødt med spørgsmålet, om ikke videnskaben har modbevist Gud. Og hvad svarer man så? Det kan være godt at gøre sig klart, hvad der er

viden, og hvad der er tro. Jeg mødte Ole Vang, lektor i molekylærbiologi på RUC, til en samtale om intet mindre end jordens og livets tilblivelse, overvejelser om videnska-

Hvad betyder tro – kristen tro for dig personligt og som naturvidenskabsmand?

Det betyder alt! Alt i og med at den kristne tro er troen på, at Jesu død for mig er det,

”Der er ting, der åbenbares i troen, som videnskaben ikke kan forholde sig til.” bens berettigelse og nødvendighed, men også om dens begrænsninger.

der gør forskellen på, hvorvidt jeg kan forvente Guds nåde. Jeg har intet andet at satse på end netop det. Som forsker er der er en

artikel artikel · Trosforsvar · Kontrol · 2010 · # 5 3 · TIL TRO

række steder, hvor jeg vælger anderledes i mit arbejde, og der er helt klart inden for forskningen nogle grænser, jeg ikke opsøger. Jeg tænker blandt andet på det forsøgstekniske – hvad jeg kan lave forsøg med?

Så er der det helt specifikke med hensyn til holdningen til, hvordan verden er kommet dertil, hvor den er i dag. Der har jeg på grund af min tro på Gud nogle andre forudsætninger og nogle andre begrundelser på nogle punkter. Ikke på alle, men på nogle. Jeg mener dog, at min hovedopgave som videnskabsmand må være at beskrive, hvordan det rent faktisk ser ud i dag. Der er nogle, der siger, at sådan har det altid været, og at vi kan bruge det til at sige, hvordan det er kommet dertil. Det mener jeg ikke man nødvendigvis kan, men den diskussion er i lige så høj grad filosofisk som naturvidenskabelig.

Tro og viden Mener du, der er forskel på, hvilke spørgsmål kristendommen og videnskaben kan give svar på?

Troens væsens og videnskabens væsen er to vidt forskellige ting. Når de bevæger sig ind på hinandens domæne, går det galt.

Vi må som mennesker forholde os til begge dele. Der er ting, der ikke defineres af troen, men som defineres af den fysiske verden, vi er en del af. De hænger sammen i og med, vi opererer i begge sfærer, men vi må ikke blande dem sammen. På en eller anden måde vil der nok altid være en konflikt, fordi det er to måder at se på nogle af de samme ting på. Der er ting, der åbenbares i troen, som videnskaben ikke kan forholde sig til.

Kan du give konkrete eksempler på, hvor de går ind på hinandens domæne.

Da russerne sendte deres første astronaut op, og han, efter at have været en tur rundt om jorden, sagde, at Gud ikke var der.

Det er et eksempel på, at man bruger naturvidenskabens metoder til at beskrive noget,

der hører troen til, og som kun troen kan gribe om. Man kan ikke slutte: ”Gud findes ikke; jeg kan ikke se Ham i rummet eller i mit reagensglas”. Som kristen kan jeg på den anden side sige: ”Der må have været nogen. Der er en kompleksitet i cellen, der indikerer, at der har været nogen forbi, som har puttet information ind”, hvis jeg skal formulere det filosofisk.

Jeg kan ikke sige: ”Jeg har bevist, at Gud har været der”. Det vil være den samme fejl, som astronauten begik med omvendt fortegn.

Men det er jo ikke den brede videnskabelige opfattelse?

Nej, det er bare for at sige, at jeg som kristen ikke slår op i skabelsesberetningen og siger, det er sådan, verden er blevet skabt. Jeg må ikke bruge trosmæssige argumenter i en videnskabelig kontekst.

Hvordan bliver denne opfattelse mødt i videnskabskredse? Altså påstanden, at man er uden for videnskabens domæne, når man ’opfinder’ disse mekanismer til forklaring? Er der forståelse for, at man her har bragt sig uden for den videnskabelige metode?

Det er forskelligt, men jeg vil sige, at når man får folk på tomandshånd, så er der mange, langt fra alle, men mange, der er enige i, at det er ikke så klokkeklart, som budskabet bliver formidlet populært i f.eks. dagspressen eller i en lærebog. Der er problemer.

Men jeg kan jo også blive udfordret. Der er også ting, som helt klart kunne forstås og tolkes som en udvikling – helt klart.

Kan Gud bevises – eller modbevises?

Når man præsenterer sig som kristen i en diskussion om disse ting, bliver man ofte mødt med det synspunkt eller den påstand, at Gud

”Gud kan ikke pakkes ned i disse små kasser og kan ikke måles og vejes.

Uden Ham ville vi ikke vide noget som helst.”

Det er tankevækkende, at du kan stå og se på en celle og komme frem til, at ”der må have været nogen” - og en anden kan stå og se på den samme celle og ikke nå til denne konklusion…

Ja, men som jeg ser det, skyldes det de to forskellige forudsætninger: ”Findes Gud eller findes Gud ikke”. Når jeg har den forudsætning gennem min tro, at ”Gud findes”, ser jeg Guds fodspor og fingeraftryk, men det er en tolkning, som er ikke-videnskabelig.

På samme måde må den, der har forudsætningen ”Gud findes ikke”, lave en tolkning. Hvis man skal beskrive, hvordan vi kan komme fra ingenting til der, hvor vi er i dag, må man ’opfinde’ mekanismer, som kan bruges til at forklare dette.

Det er her, man begynder at blive lidt mere kreative, end hvad godt er. Det er i hvert fald en ikke-videnskabelig tolkning.

er modbevist af videnskaben, at det at være kristen er gammeldags – fra en tid, hvor man ikke vidste bedre. Hvad siger du til det?

Det kan videnskaben ikke udtale sig om.

Hvis den giver sig ud for at kunne det, er det ikke naturvidenskab. Naturvidenskaben kan kun forholde sig til de ting, vi kan se, måle, veje osv. Så det er noget nonsens. Det er rigtigt, at man som menneske kan komme til den overbevisning, at Gud ikke findes med baggrund i videnskaben, men det er ikke videnskaben, der giver denne overbevisning eller et bevis.

Man plejer at sige, at videnskab skal være fordomsfri. Det betyder ikke, at den er forudsætningsfri.

Videnskaben har nogle metoder og forudsætninger. Den måde, vi i den vestlige verden driver naturvidenskab på, er imidlertid ikke nødvendigvis ufejlbarlig eller den eneste måde at se verden på. Traditionel kinesisk metode medinddrager en tredje

13

14

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

dimension, som hverken er religiøs eller naturvidenskabelig i vestlig forstand. De har en anden måde at beskrive verden på, som jeg ikke bare tør grine af eller afvise.

Hvad er et menneske?

Man kan filosofere over hvad et menneske egentlig er. Opfatter du et menneske som noget, der kan beskrives rent neurofysiologisk, altså, at tanker og følelser, og det, der i Bibelen kaldes ånd, i virkeligheden blot er kemiske processer – synapser? Eller mener du, som du sagde før, at der er en tredje dimension – noget

hvis det alene er rent fysisk – og det er det, Gud bruger?

Jeg er ikke i tvivl om, at Gud bruger det.

Vi skal altid gøre os klart, at vi tolker Bibelen og kan komme til at læse noget ind i den. Jeg mener dog, at Bibelen giver et udsagn om, at vi er mere end blot kemi. Legeme, sjæl, ånd – mere end hvad der kan måles og vejes.

Et interessant spørgsmål, man kan stille sig selv, er: ”Hvad gør Gud, når Han gør et under?”

Vi kan forklare mange ting. Vi kan forklare folk, der bliver raske. Vi kan ikke forklare, hvordan folk bliver levende igen, hvis

“Man plejer at sige, at videnskab skal være fordomsfri. Det betyder ikke, at den er forudsætningsfri.” vi ikke ved og måske ikke kan nærme os med de metoder videnskaben bruger?

Ja, det må jeg tro, der er. Der er neurofysiologer, der siger, at selv en religiøs tanke bare er kemi. Fantastisk, hvis det bare er kemi! Jeg kan ikke finde ud af, om det er mest fantastisk, hvis det ”bare er kemi”, eller hvis det er ”noget mere”. Disse neurofysiologer henviser til undersøgelser, der viser, at det skyldes kemiske processer, men husk på, at forudsætningen for undersøgelsen er det naturvidenskabelige. Vi kan kun måle det, vi kan måle.

Gud kan ikke pakkes ned i disse små kasser og kan ikke måles eller vejes. Uden Ham ville vi ikke vide noget som helst.

Måske tager jeg fejl, men det får vi ikke at se før den dag, vi ikke er her mere.

Synes du det ville være et problem for dig og din tro eller i modstrid med det, du læser i Bibelen,

de rent fysisk er døde. Det kan være, vi kommer til det – det kan jeg ikke afvise, men her løber vi ind i nogle situationer, hvor de normale mekanismer tilsyneladende er sat ud af spil. Hvad er det, Gud gør? Sætter Han naturlovene ud af kraft? Sætter Han noget ekstra information ind? – eller hvad?

Livets tilblivelse Hvad er problemerne ved evolutionsteorien, som du ser det?

Der er flere ting. Men noget af det, Darwin selv stillede stort spørgsmålstegn ved, er, hvordan den første organisme opstod.

Hvordan opstår det første liv? Hvad skal der til, for at det kan dannes? Det er et af de helt store spørgsmål.

Hvis vi skal forestille os, at det første simple liv (en encellet reproducerende organisme) er noget, der ligner det, vi har i

dag, så er der en række forudsætninger, der skal være til stede. Jeg har meget svært ved at se, at det vil kunne ske, fordi det kræver så mange ting. Et ekstremt stort præcist urværk af biokemiske, cellebiologiske og molekylærbiologiske mekanismer kræves, før vi overhovedet kan tale om liv. Så der er rigtig mange ting, der skal være på plads, før den første celle er funktionel – medmindre vi kan tænke os til et liv, som ikke i særlig høj grad ligner det liv, vi har i dag, og derfor er helt anderledes skruet sammen.

Og det er det man gør?

Det bliver man jo nødt til. Glucolysen som kilde til energi, er det mest simple, vi kan forestille os. Det kræver en lang række enzymer. Hvert af disse enzymer kræver et proteinsynteseapparat, 60 enzymer i komplekser. Dette kræver et RNA synteseapparat, som kommer før et DNA synteseapparat. Medmindre man kan forestille sig noget, som havde energien selv på en helt anden måde, og som også var i stand til at danne proteinerne på en anden måde.

Hvis vi skal fastholde en naturalistisk, mekanistisk forklaring, løber vi ind i problemer.

Hvordan opfatter du skabelsesberetningerne?

Som de står. Det er klart, at formen gør, at jeg ikke kan gå ind og se hvordan. Jeg kan læse, at Gud skabte ved sit ord, men det kan jeg ikke gribe rent naturvidenskabeligt.

Hvordan skaber Gud ved sit ord? Det må jeg forholde mig til i troen.

Er Gud skaber, eller er Han et tankespind for tåbelige folk. Det er det væsentlige problem. Hvordan forholder vi os som mennesker til Gud? Vil vi høre Ham til? Eller vil vi opfinde en verden, hvor Han ikke er?

artikel artikel· Trosforsvar · Forsoning · 2010 · # 4 5 · TIL TRO

Tanker om trosforsvar Ordet ”apologetik” klinger måske lidt tørt og teoretisk. Men i virkeligheden handler det om at gøre budskabet om Jesus troværdigt. En ivrig apologet og tidligere generalsekretær i IFES reflekterer her over hvordan.

Af Lindsay Brown, generalsekretær i IFES 1991-2007

Hvad er apologetik?

Den simpleste definition på apologetik er forsvar af troen. Et centralt vers i Bibelen i denne sammenhæng er 1 Pet 3,15, hvor Peter skriver, at de kristne skal “altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har.” Hvis nogen spørger os, hvorfor vi tror og håber, som vi gør, så må vi være parate til at svare dem.

Apologetik beskæftiger sig med troværdigheden af det budskab om håb, vi har. I forhold til troslære (dogmatik) og etik kan vi sige, at apologetik undersøger de rationelle aspekter bag den kristne tro, mens dogmatik undersøger troens indhold, og etikken undersøger de moralske aspekter af troen.

Den kristne apologets opgave Alan Richardson, professor i teologi ved Nottinghan Universitet, skriver, at apologeten må forsvare troen “i samtidens tænkemåder”. Uanset hvordan samtidens tænke-

med, hvad Gud i Bibelen har sagt om sig selv.

Et presserende problem Hver generation må være bevidst om, hvilke problemer mennesker snubler over, når de forsøger at nærme sig troen. Måske må vi spørge os selv her i Europa, hvilke problemer der er mest presserende? Hvilke spørgsmål møder vore kristne, som skubber dem væk fra troen på Jesus som Herre og frelser? Det er tydeligt, at en af de store udfordringer netop nu er den ateistiske bevægelse med Richard Dawkins og Christopher Hitchens i spidsen. De turnerer med påstanden om, at al religion, inklusiv kristendommen, ikke bare er forkert, bedragerisk og løgnagtig men også ond og derfor må afvises og ødelægges. Det er værd at lægge mærke til, at Dawkins generelt angriber religion og argumenterer imod Guds eksistens ud fra et evolutionistisk perspektiv, men meget sjældent observerer og kritiserer Jesu person og hans påstande om, at han er Gud. Netop Jesus, hans historicitet og de ting, han sagde og gjorde, ser jeg som de stærkeste argumenter for Guds eksistens.

Derfor er Jesus et godt og nødvendigt udgangspunkt for vores kritik af Dawkins og andre.

”Hver generation må være bevidst om, hvilke problemer mennesker snubler over, når de forsøger at nærme sig troen” måder udfolder sig, er det klart, at opgaven forbliver den samme. Opgaven har to sider.

For det første skal apologetikken systematisk angribe argumenter imod troen. For det andet må den forsøge at afdække menneskelig argumentation, som ofte bygger på falske forudsætninger, som er i modstrid

Tro, kærlighed og bøn Selvfølgelig vil rationalitet aldrig overbevise mennesker. Tro, kærlighed og bøn er essentielt. Som John Stott rammende sagde: “Vi

må ikke lefle for menneskers intellektuelle nysgerrighed, men vi må give dem en basis for tro. Tro, i kristen forstand, går længere end rationalitet, men ikke imod den.”

Måske er apostlen Paulus det bedste eksempel på dette. I sin tale på Areopagos (ApG 17) begyndte han, hvor tilhørerne var.

Han talte positivt, opildnede deres nysgerrighed med spørgsmål, studerede deres kultur og praksis, så han vidste, hvad han talte om og byggede broer ved at citere deres egne poeter. Men han bøjede heller aldrig af fra sandheden om ’skaberguden’, i hvis billede vi alle er skabt, om Kristus, som Faderen rejste op fra døden, om nødvendigheden af omvendelse eller om dommens realitet.

Når vi forsøger at afvæbne falske forestillinger om Gud, må vi altså gøre, som Paulus gjorde; tydeligt præsentere Kristi påstande. Den bedste apologetik vil på den ene side modargumentere falske overbevisninger og på den anden side tydeligt kommunikere evangeliet om Jesus.

15

16

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

Giver det mening at hævde, at der eksisterer et væsen, som ikke kan sanses? At Gud findes, når forholdet til ham i sidste ende bunder i en tro? Agnostikeren siger ”Nej!” Viden om Gud er umulig og en tro på ham kan sidestilles med en tro på Allah, Buddha, Julemanden og Påskeharen.

Vi mener ikke, at sagen er så simpel.

Af stud. mag i religionsvidenskab Lars Rosenkrands Danielsen, lars_rosenkrands@hotmail.com og stud. mag i filosofi Jeppe Duus Dolriis, kirlelte87@hotmail.com

Formodninger Når vi som mennesker går rundt og tænker og handler, har vi nogle generelle formodninger om, hvordan verden grundlæggende hænger sammen. Disse grundlæggende formodninger eller antagelser kan være mere eller mindre indbyrdes sammenhængende, mere eller mindre bevidste og mere eller mindre sande.

Uden at tænke over det, har vi en formodning om, at bolden falder til jorden, når vi har kastet den op i luften. Vi formoder generelt, at manden på gaden taler sandt, når han fortæller, hvilken retning man skal gå, hvis man vil finde byens turistkontor – medmindre han ser særdeles lusket ud.

Hvilke formodninger har vi, når det handler om, hvad der sker efter døden? Her kan vores antagelser ikke i samme grad bygge på livserfaringer som i de to eksempler.

lere tro – formodningen om, at Gud slet og ret eksisterer. Denne tro er - ligesom vores tro på at bolden falder til jorden, eller at posten er kommet - formodninger om, hvordan verden hænger sammen.

Verdensbilleder Forskellige mennesker ser forskelligt på verden og har ikke de samme formodninger, når det kommer til en lang række spørgsmål. Vi har alle det, man kan kalde for et ”verdensbillede”. For religiøse mennesker er verdensbilledet ofte meget klart defineret. I hellige skrifter eller af autoritative personer postuleres det, hvordan verden hænger sammen, og hvordan mennesket bør leve i denne verden. Tager man disse udsagn for gode varer, lægger man sig ind under et bestemt verdensbillede, hvor en bestemt forståelse af verden regnes for sand.

Det religiøse menneskes forestilling om sandheden gælder både for det rent beskrivende (hvordan verden er indrettet) og hvordan man etisk skal forholde sig (hvordan jeg bør handle). En kristen opfatter således verden

”Vores tro på Gud kan derfor sagtens være rationel, selvom den ikke er viden.”

Og den kristne tro er ikke ligesom troen på, at bolden falder til jorden. Tillid til Gud er en betydelig komponent i den kristne tro, men med i den kristne tro ligger også en simp-

som skabt og opretholdt af Gud. Samtidig anser den kristne det for sandt, at man bør møde andre med næstekærlighed, fordi Gud har påbudt menneskerne at handle sådan.

At leve med nogle forestillinger om, hvordan verden hænger sammen, og hvordan man bør leve er ikke i sig selv særlig religiøst. Men religion er ofte blevet udlagt som en tro på noget overnaturligt. Det hævdes, at det karakteristiske for ”de religiøse sandheder” er, at de henviser til en instans, som man ikke kan sige noget om, da denne instans hævdes at overskride det, man kan sanse, måle og veje.

Kan vi vide noget om Gud? Agnostikeren (af græsk; agnostos - ”ikke til at vide”) tager en slags mellemposition mellem den religiøse og ateisten, og vil slet ikke udtale sig om overjordiske forhold, da man ikke kan vide noget om disse. Det sidestiller den kristne tro med en tro på påskeharen – både Gud og haren har ingen jo set, så hvordan kan en tro på den ene være bedre end en tro på den anden? Hvor den religiøse tror, at det overjordiske findes, konstaterer agnostikeren: ”Det kan vi ikke vide noget om. Jeg forholder mig kun til det, vi kan vide noget om.”

artikel · Trosforsvar · 2010 · # 5 · TIL TRO

Men hvad vil det egentlig sige at vide noget? Og hvad med tro, hvad er det for noget? Disse spørgsmål må siges at have filosofisk karakter. Så lad os dvæle lidt ved disse to begreber.

Først må det påpeges, at al tro ikke er lige god. Hvis jeg tror, at Månen er lavet af ost, så er det en latterlig tro, der er bygget på barnlige forestillinger. Hvis jeg derimod tror, at Månens overflade består af 45,4 % SiO2 på baggrund af en måneforskers udtalelser i et radioprogram, så er min tro betydeligt mere rationel og substantielt bedre begrundet. Selvom begge overbevisninger er tilfælde af tro, skal vi derfor ikke nødvendigvis sætte dem lig hinanden.

Vi skal ikke være så bange for at give agnostikeren ret i, at vi ikke kan vide noget om Gud. Selv hvis vi ikke ved, at Gud eksisterer, så betyder det ikke, at vores tro på Gud er ligeså irrationel som at tro, at Månen er lavet af ost, eller at Påskeharen eksisterer. Vores tro på Gud kan derfor sagtens være rationel, selvom den ikke er viden.

Og når alt kommer til alt, så er rationel tro det, som vi bygger rigtigt meget af vores liv på.

Hvad kan sanses?

Agnostikerens position er drevet af en meget menneskelig tilbøjelighed – nemlig at vurdere sansning som den eneste reelle kilde til viden og fornuftsbaseret tro. Men hvis man gransker al den tro, som vi som mennesker går rundt med, er det en klar fejlslutning. Selvom sansning har en central rolle i den måde, mennesker indsamler information omkring vores omverden på, så er der fænomener, vi ikke kan observere, men som vi hele tiden går ud fra findes i verden.

Andre menneskers følelser, er for eksempel ikke noget, vi kan se. Ens ægtefælles kærlighed er som sådan ikke observerbar, men langt de fleste vil sige, at man godt kan vide,

at ens kone eller mand elsker en. Der er selvfølgelig også handlinger, der

” Et endegyldigt bevis for Guds eksistens får vi desværre ikke. Men det ændrer ikke ved, at der kan være mange gode grunde, til at tro på Ham.” peger i den retning, men de kunne sagtens være blevet udført med lumske bag- tanker – de er ikke endegyldigt be- vis for kærligheden.

Et andet eksem- pel er kausalitet.

Den britiske fi- losof David Hume, argumenterede for, at man ikke kan

observere årsager og virkninger. Vi kan se, hvad der sker, når en billardkugle rammer en anden – den ene kugle bevæger sig hen til den anden, hvorefter der lyder et ”klonk”, og den næste billardkugle bevæger sig i en bane.

Men vi kan ikke observere, at den ene billardkugles bane og fart er årsagen til den næste billardkugles bane og fart. Vi kan observere en række begivenheder, men ikke at den ene begivenhed sker i kraft af en anden.

Dette skal selvfølgelig ikke lede os til at benægte fænomener som kærlighed og kausalitet. I stedet skal vi nok revurdere den alt for centrale rolle, vi til tider tildeler sansninger, hvilket også er grundlaget for agnostikerens kritik.

Et endegyldigt bevis for Guds eksistens får vi desværre ikke. Men det ændrer ikke ved, at der kan være mange gode grunde, til at tro på Ham. Hvad enten du står overfor agnostikeren, eller ’møder’ ham i de overvejelser, vi alle går og tumler med, så husk at tro findes i mange forskellige grader. At tro på Gud er ikke som at tro, at Månen er lavet af ost. Der er rigtig mange ting, der tyder på at månen ikke er lavet af ost, mens de mange oplevelser og fakta, som kristne over hele verden kan berette om, peger mod Gud. Og netop derfor er det rationelt at fastholde en tro på Gud.

17

18

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

Du har måske mødt det synspunkt, at kristendommen er en frelst klub for de fordømmende og selvretfærdige. ”Det kan du selv være”, har du måske også tænkt for dig selv. Men hvad nu, hvis der er noget om snakken?

Af KFS-sekretær Thomas Frovin frovin@kfs.dk

En kristen disciplin?

Hvis man er kristen, så kan man af og til støde på fordommen om, at særligt vi kristne er dygtige til at fordømme. Af en eller anden grund passer det godt i nogens kram at se religiøse menneskers bekendelse til en absolut tro som et udtryk for et snæversyn, der giver sig udtryk i generel enøjethed. Jeg har af og til gerne ville være fri for sådanne ubehagelige ideer om, hvem jeg er; jeg mener, jeg er da både flink og humanistisk og måske endda lidt venstresnoet! Vi kristne er da nærmest de rene bløddyr!

Eller – er vi? Fordomme kommer jo et el-

sterer på principper eller teologiske pointer, der ikke just er hverken fancy eller tidssvarende? Jeg tror desværre, vi er det. Eller: Jeg ved, at jeg er det – at jeg kan glemme at lade Guds kærlighed til sin skabning stå som fortegn for det, jeg siger og tænker.

Modkulturens svøbe Og så alligevel – Jeg tror heller ikke, vi skal stikke os selv blår i øjnene og gøre os til større syndere, end vi er. I det postmoderne paradigme vil ethvert opgør med relativismen og individualismen let blive opfattet som et udtryk for fordømmelse. Sådan tror jeg, det

” Jeg har af og til gerne ville være fri for sådanne ubehagelige ideer om, hvem jeg er; jeg mener, jeg er da både flink og humanistisk og måske endda lidt venstresnoet!” ler andet sted fra, og det hele kan altså ikke skyldes pastor Moes begravelsestale i Harboøre i 1893, vel. Kanske en lille smule selvransagelse er på sin plads: Er vores facon fordømmende ind i mellem, når vi insi-

er, når man med sit liv lever i modkultur, og det kommer man let til i en tid som vores.

Der hvor mennesket selv, alene, skal definere sit liv, bliver det ofte meget sårbart for andres kritiske blik – alene af den grund,

at mennesket selv, konstant, skal vende sit kritiske blik indad, omdefinere, refokusere og dekonstruere. Det er hårdt arbejde. Og i det postmoderne, hvor en blød, relationel krammer-kultur også spiller ind på, hvordan vi færdes omkring hinanden; da kan det virke aldeles ufølsomt, hvis man ganske stille insisterer på, at Jesus, som han selv sagde, er Vejen, Livet og Sandheden, med det der store S, der ikke sådan lader sig argumentere med. De kristne kan i den forbindelse ligne en flok blinde flokdyr, når de sammen går til gudstjeneste, læser i Bibelen, og mener ting, der ikke sådan lige lader sig diskutere.

Bedømmelse Som kristne må vi godt bedømme. Jeg tænker ikke på den der X-Factor-agtige blindsmagningstest af livet, der er blevet et hit – men vi må gerne bedømme, hvad der er sømmeligt, hvad der er gavnligt, og hvad der er i overensstemmelse med det, Bibelen siger. Bibelen taler om bedømmelse som en disciplin, der holder menigheden fokuseret på, hvad det er, troen handler om – og som sætter dem i stand til med myndighed at forholde sig til både forkyndere og etiske

artikel · Trosforsvar · 2010 · # 5 · TIL TRO

”Jeg tror også godt vi må fordømme noget i modsætning til nogen” valg. For mig at se handler bedømmelse ikke om fordømmelse. Hvor fordømmelsen vender ud af og væk fra menigheden, vender bedømmelsen på sin vis ind af. Den tager bestik af troen, den vurderer det, der står over for den, og den handler på sit estimat.

At bedømme, at en prædikant ikke er i overensstemmelse med Paulus, eller at det ikke er gavnligt for ens trosliv at glo på porno, er ikke det samme som at tilrane sig Guds opgaver. Det er sådan noget, der er med til at holde troen spændstig og levende; det er sådan noget, man vokser af. Men skellet mellem be- og fordømmelse kan af og til være svært at fastsætte.

Gud er Gud - du er ikke Misforstå mig ret: Jeg mener ikke, vi skal være fordømmende – men jeg tror nu, at grunden til, at vi ikke skal være det, mindst ligeså meget er for vores egen skyld, som det er for vort omdømmes. Bibelen lærer os, at dommen tilhører Gud. Det var også det, de gamle troede på, når de så fordømmelse hos mennesker som et udtryk for en utidig indblanding i Skaberens sager. Det er ikke vores plads at dømme eller fordømme.

Hvad betyder det? Det betyder, at Gud er Gud, og det skal vi ikke være. Vi er faktisk sat fri fra at skulle dømme nogen overhovedet. Vi skal ikke engang prøve på at være Gud. Og tak for det!

Men, men, men – gamle Martin Luther fordømte jo til både højre og venstre. Og jeg tror også godt, vi må fordømme noget i modsætning til nogen. Vi må godt fordømme abortpolitikken, diskrimineringen af homoseksuelle og holocaust, f.eks. Men den personlige dom, den skal vi ikke blande os i. Luther ville nok mene (og jeg er enig), at buddhisme er et kætteri, og som sådan skal fordømmes. Men betyder det, at min mission i verden så er at fordømme buddhister?

Missionen er klar Næh, det mener jeg ikke.

Tværtimod er det, Jesus sæt-

ter os til, noget ganske andet. Vi skal gå ud i alverden, være kristne der, hvor vi er, uagtet at sand kristendom aldrig bliver smart og aldrig mister sin brod af forargelse, der måske kan få folk til at kalde os det værste.

Vi skal være lys og salt og vandre i ånd og sandhed i de gode gerninger, Gud lægger til rette for os. Vi skal ikke lade menneskefrygt stå i vejen for at gøre det, Jesus selv gjorde: Nemlig at møde det enkelte menneske, der hvor det er.

Vi skal frimodigt elske dem, der mener at vide, at vi er en fordømmende og ekskluderende sekt af hjernevaskede stakler. Og ikke nok med det: Vi skal gå til vore medsyndere med de gode nyheder om, at Gud ønsker at have fællesskab med os, og at vi trænger til det. Vi skal turde mene det, vi mener, fordi Gud har lært os det, og så skal vi bede Helligånden om i vores magtesløshed at hjælpe os og folde sandheden ud i menneskers hjerter. Vi skal vise i ord og handling, at det, vi siger, også har konsekvenser for, hvordan vi lever.

Men fordømmelse?

Jeg tror ikke engang, det havner på top 10-listen over det, Måske vi skal. fordømmelse er et fravær af kærlighed – ikke vores egen kærlighed – men et fravær af Guds kærlighed i den måde, vi som kristne møder vore medmennesker på. Hvordan ønsker Gud egentlig at vise mennesker sin kærlighed?

Ved at være hos dem og identificere sig med dem.

Og det skal vi som hans børn derfor også være. Vi kan nok være

bange for at blive misforstået, eller vi kan være bange for menneskers foragt og fordømmelse over for os. Men som kristne står vi under Guds dom, og han dømmer os til frihed, når vi tror på Jesus. I virkeligheden er det dén frihed, Jesus sender os med til andre mennesker. Der er jo ingen fordømmelse for dem, der er i Kristus Jesus, som Paulus triumferende skriver det i sit brev til romerne. Så lad os da glæde os over friheden og bede om, at vi kan få lov til at invitere andre mennesker med ind i den.

19

20

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

Er evangelierne troværdige?

Kender du wikipedia? Kilden til al viden? Eller det vil sige næsten al viden. For når det kommer til vores viden om Jesu liv, behøver vi mere og bedre end det ellers udmærkede web-leksikon.

Af Torben Kjær, lektor i Ny Testamente ved DBI, tk@dbi.edu I Bibelen har vi fire evangelier, der fortæller om Jesus, men hvordan kan vi vide, om de er troværdige? Der findes mange andre beretninger om Jesus, og hvordan kan vi vide, om vi har fået de rigtige beretninger med i Bibelen? Det er de spørgsmål, vi skal se på i denne artikel. Jeg begynder med de fire evangelier, og vi ser først på deres vidnesbyrd om sig selv og den mundtlige gengivelse af Jesu ord og handlinger, der ligger bag. Dernæst skal vi se på spørgsmålet om, hvorfor vi har fået netop de fire evangelier med i Bibelen.

De fire evangeliers vidnesbyrd om sig selv Jesus udvælger tolv apostle. De skal være vidner til Jesu liv fra begyndelsen ved dåben og til opstandelsen (Mark 3,13-15 og ApG 1,21-22), og de skal mundtligt formidle det, de ser og hører om Jesus, videre til andre.

Den mundtlige gengivelse af Jesu ord og handlinger kalder vi for overleveringen om Jesus. Apostlene skal være bærere af denne overlevering. På grund af deres udvælgelse og opgave som vidner får apostlene en enestående rolle. De er mellemleddet mellem Jesus-historien og os. Derfor findes der kun én overlevering om Jesus, og det er apostlenes overlevering. Derfor findes der kun én legitim og forpligtende overlevering om Jesus-historien. Den overlevering er nedskrevet og findes i vore fire evangelier.

Evangelierne fortæller også, at Jesus

sender Helligånden til apostlene, og at han skal undervise og minde dem om Jesu ord ( Joh 14,26). Helligånden vil virke aktivt i apostlenes erindring ved fortsat at minde dem om, hvad Jesus har sagt. Helligånden skal også forkynde for apostlene om Jesu person og virke ( Joh 16,14), og derved fastholdes Jesus-historien i deres erindring. Dette er evangeliernes vidnesbyrd om sig selv.

Dette er det vigtigste, da troen bygger på, hvad Bibelen siger. Men vi behøver ikke at blive stående med dette. Der kan fremføres en række argumenter for evangeliernes troværdighed. Her vil jeg pege på den mundtlige overlevering.

kultur, af Jesus-historiens betydning og af motiver bag gengivelsen. I Israel på Jesu tid er kulturen, historien og religionen primært båret af en mundtlig overlevering. I Israel kendte man en hellig overlevering. Rabbinerne formidlede en mundtlig overlevering videre til deres disciple. De var trænet i at bevare mundtlig overlevering. Derfor kan vi forvente, at mundtlig overlevering i den kultur er pålidelig.

Erindring er influeret af det erindredes betydning. Jesu liv og ord har en eksistentiel betydning for apostlene og har ændret deres liv. Apostlene har baseret deres liv på Jesu ord. Erindring aktiveres og bevares ved handling og ved brug. Apostlene har i deres

”Derfor findes der kun én legitim og forpligtende overlevering om Jesus-historien.

Den overlevering er nedskrevet og findes i vore fire evangelier.”

Den mundtlige overlevering Vi har en periode på ca. 20-30 år, hvor Jesushistorien gengives i mundtlig form. Apostlenes Gerninger er skrevet, før Paulus løslades fra sit fangenskab i Rom, og det sker år 62.

Lukasevangeliet er skrevet før og det vil sige i slutningen af 50’erne. Matthæus og Markus kan ligeledes være skrevet i 50’erne eller senere. Men vi har en periode med en mundtlig gengivelse af Jesus-historien. Hvor pålidelig er en mundtlig gengivelse? Det afhænger af

forkyndelse og undervisning igen og igen fortalt de samme beretninger og gengivet de samme ord fra Jesus. Jesus var Guds Søn, og han åbenbarede Gud i sit liv og i sine ord.

Apostlene var kaldet til lydighed og er som disciple forpligtede på Jesu liv og ord. Der er et undervisende motiv bag formidlingen af Jesus-historien. Apostlene skulle undervise de kommende kristne i Jesu ord. Derfor var det nødvendigt at bevare hans liv og ord i deres erindring. På den baggrund kan vi forvente en nærmest visuel hukommelse hos

artikel · Trosforsvar · 2010 · # 5 · TIL TRO

apostlene. De så for sig, hvad Jesus havde gjort og sagt.

Jesus udvalgte tolv til at være vidner til hans liv, og når der er flere personer, er der også nogen, der kan kontrollere de andres overlevering. Dette er med til at gøre over-

Tre principper Kirken anvendte tre principper, når den skulle sætte grænser for samlingen af hellige skrifter. Det første princip er, om et skrift er skrevet af en apostel eller en discipel af

”Hvis vi spørger: Hvem kom først: De hellige skrifter eller kirken?

Så er svaret: de hellige skrifter.” leveringen sikker. For apostlene var overleveringen om Jesus hellig, og derfor kan vi regne med, at evangelierne er pålidelige, for de gengiver denne overlevering.

Bibelen Bibelen er en samling af hellige skrifter, der har en forpligtende karakter, og vi skal nu se på spørgsmålet om, hvordan de fire evangelier kom med. Ofte beskriver man dette som en aktiv proces. Kirken i oldtiden havde ingen hellige skrifter, men opdagede, at den havde brug for dem. Da fandt den nogle skrifter blandt andet de fire evangelier og gav dem en autoritet og tillagde dem hellighed. I virkeligheden var det en passiv proces, hvor kirken blev bevidstgjort om, hvilke autoritative skrifter, der blev brugt i menighederne. Det gælder blandt andet de fire evangelier. Skrifterne havde i kraft af deres inspiration allerede autoritet. Kirken tildelte dem ikke autoritet. Skrifterne havde allerede en hellig status. I denne proces sker der det, at kirken anerkender hvilke skrifter, der er autoritative, der allerede bruges, og som stadig skaber troen og kirken. Hvis vi spørger: Hvem kom først: De hellige skrifter eller kirken? Så er svaret: de hellige skrifter.

en apostel. En apostel er autoriseret af Gud til at skrive Guds ord. Han skriver med myndighed fra Gud. Derfor var det afgørende for kirken, at skrifterne var skrevet af apostle eller disciple af apostle. Matthæus og Johannes er skrevet af apostle, og Markus og Lukas er skrevet af disciple af apostle. Det andet princip er ret lære, det vil sige, om skriftets lære stemmer overens med apostlenes lære.

I oldkirken sammenfattede man tidligt, hvad der er kristen tro, lære og liv, og man sammenlignede de forskellige skrifters lære med denne sammenfatning. Hvis et skrifts lære ikke stemte overens med denne sammenfatning, var det ikke skrevet af en apostel og kom ikke med i Bibelen. Det tredje

princip er alment brug, dvs. om et skrift blev brugt i menighederne generelt rundt i den daværende kristenhed. Meningen bag dette princip er, at hvis et skrift kun var anerkendt få steder, ville det sandsynligvis ikke blive anerkendt af hele kirken. Men hvis et skrift var anerkendt i større dele af kirken, ville det sandsynligvis blive anerkendt i hele kirken.

Vore fire evangelier lever alle op til de tre principper, og de er allerede samlede omkring 120-140 e.Kr.

Hvorfor nogle og ikke andre?

I vore dage er der kommet en del fokus på nogle af de evangelier, der ikke findes i Bibelen. Det gælder især Thomasevangeliet og til dels Judasevangeliet. Hvorfor kom de ikke med? Svaret er, at de ikke levede op til de tre principper for kanondannelsen. De var ikke skrevet af apostle til trods for navnene. De er skrevet omkring 150 e.Kr., hvor alle apostle for længst er døde. De indeholder ikke ret lære, og de var ikke i brug i menighederne.

Kirken har med vores viden aldrig diskuteret, om de skulle med. Thomas- og Judasevangeliet falder altså på alle tre kriterier.

Videre læsning “Jesus. En indføring i de tre første evangelier”, Torben Kjær, LogosMedia 2005. ”Den ukendte Jesus”, Oskar Skarsaune, Fokal/LogosMedia 2006. ”Jesus og apokryferne – historisk eller gnostisk kristendom”, Peter Olsen: Credo 2007.

21

22

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

Trosforsvar –

til videre læsning og inspiration

Frank Kristensen, LTC-lærer, frank@kfs.dk

Bøger: ’Med god grund’ – af Stefan Gustavsson Credo forlag Apologetik-grundbog med et ret højt, men meget tilgængeligt fagligt niveau; meget velskrevet og struktureret. Bogen går både teologisk, apologetisk og religions-filosofisk grundigt til værks. Alle de store, apologetiske temaer gennemgås suverænt. Man bliver vis og opbygget af denne bog. Den er særdeles trosstyrkende og giver kompetent apologetisk udrustning. ’Evolution – hvad din biologibog ikke fortæller’ – af Kristian B. Østergaard, Origo nr. 105 temanummer Undervisningshæfte om skabelse vs. evolution på et tilgængeligt fagligt niveau; meget flot og læse-venlig. Det giver et velunderbygget, videnskabeligt forsvar for skabelsen i modsætning til evoluti-onslærens postulater talt ind i biologiundervisningens univers. ’Det er kristendom’ – af C. S. Lewis Scandinavia Forlag En apologetisk klassiker med et ret højt fagligt niveau, som indbyder til refleksion og stillingtagen. Bogen er et stort forsvar for kristendommens sandhed og relevans. Det er ikke apologetik i klassisk forstand, men mere apologetik på et overordnet plan, hvor kristendommen begrundes og forsvares.

Denne bog skal alle unde sig selv at læse på trods af dens alder!

’Kan man leve uden Gud’ – af Ravi Zacharias Scandinavia Forlag En apologetisk ny-klassiker; ikke letlæst, da den har et både indholdsmæssigt og sprogligt højt ni-veau. En moderne udgave af C.S. Lewis’ ’Det er kristendom’. Bogen bevæger sig på det overord-nede, apologetiske niveau og går i clinch med de store (uholdbare) livs- og verdenstydninger. Det er ikke særlig systematisk, men det er fængslende, kompetent og vigtigt ind i tiden. ’Og Gud skabte Darwin’ – af Mats Molén Credo Forlag En veldisponeret, lille og letlæst bog, som udfordrer udviklingslæren og den ateistiske videnskabe-lighed på en meget kompetent måde; nem at gå til for ikke-fagpersoner.

Et veloplagt forsvar for skabelsestroen. Det er dog ikke en bog, som går særlig meget i dybden. Til tider er argumentations-formen meget kortfattet. Bogen er god for den, som vil skabe sig et hurtigt overblik. ’Breve fra en skeptiker’ – af Gregory A. Boyd & Edward K. Boyd Credo Forlag Apologetikbog iklædt en brevkorrespondance mellem en ikke-troende skeptiker og en kristen ’apo-loget’. Let at gå til, har meget livsnerve. Brevdialogen giver apologetikken ’kød og blod’.

Bogens styrke er, at man kommer meget vidt omkring. Svagheden er, at det til tider bliver lidt over-fladisk. Bogen er et godt sted at begynde i den apologetiske lit-

teratur; også for den, som selv er ud-fordret på sin tro. ’The Reason for God’ – af Timothy Keller, Hodder & Stoughton En moderne apologetikbog, som ikke er oversat til dansk endnu. Et relativt højt fagligt niveau, men velskrevet og ikke mindst relevant ind i tiden. Bogen er skrevet på baggrund af Kellers erfaringer som præst i en større kirke i New York. Han gennemgår de syv mest almindelige indvendinger mod kristendommen, han har mødt og derefter de syv bedste grunde til at tro på kristendommen. Bogen er meget informativ og udfordrende.

Hjemmesider: www.bethinking.org Engelsk hjemmeside fra UCCF (det engelske KFS). Har ressourcer, som er sorteret efter emner og sværhedsgrad; meget lettilgængelig og indbydende hjemmeside. Indeholder et overflødighedshorn af artikler, podcasts og materialer fra en lang række kendte apologeter. Her kan du f.eks. hente fo-redrag af Ravi Zacharias, Oss Guinness og Timothy Keller. Siden er det bedste ressourcested p.t. www.skabelse.dk Hjemmeside tilhørende tidsskriftet ’Origo’ med artikler og materialer, som alle tematiserer skabel-se/evolution/intelligent design på et ret højt fagligt niveau. Siden har et

artikel artikel · Trosforsvar · Kontrol · 2010 · # 5 3 · TIL TRO

snævert fokus på apologetisk arbejde i forhold til den darwinistiske naturvidenskab.

(Tidsskriftet ’Origo’ er et godt og vigtigt tidsskrift for den, som står i de naturvidenskabelige apologetiske udfordringer, og som gerne vil holdes ajour og vide mere.)

www.jesusnet.dk Evangeliserende hjemmeside fra Indre Mission med mange artikler, et stort svararkiv og mange res-sourcer. Det faglige niveau svinger meget – en noget rodet hjemmeside.

Det fyldige svararkiv er sidens største aktiv.

De apologetiske svar fylder en del. Siden er rigtig god, når du hurtigt vil finde svar på et konkret spørgsmål. Vil du have dybere svar, skal du gå til bøger og ’tungere’ hjemmesider som f.eks. www.veritas.org.

23

24

TIL TRO · # 5 · 2010 · Trosforsvar · artikel

En god Gud i en ond verden Et spørgsmål som både den kristne og den ikkekristne ofte stiller, er spørgsmålet: Hvorfor sker der så meget ondt? Er det bare tilfældigheder, er det skæbnen, eller er det Gud, der keder sig?

Af lektor Ph.D. Carsten Elmelund Petersen, cep@dbi.edu Dansk Bibel-Institut

Det onde rammer En tsumani bølger frem i Fjernøsten, og en orkan vælter hen over Haiti. Mange menneskeliv går tabt. De smadrede huse og byer fører til øget smittefare, fattigdom og kriminalitet. Kristne såvel som ikke-kristne står magtesløse. Ingen mennesker har direkte skyld her. Mennesker får aldrig kontrol over naturkræfterne. Ligeledes kan mennesker rammes af sygdom og lidelse, selvom de har taget alle forbehold med en sund livsstil.

Nogle gange er mennesker indirekte skyld i det onde. Uvidenhed og vrangforestillinger har i Tanzania ligget bag de 57 mord på sagesløse albinoer i 2007-2009.

Det er en udbredt forestilling, at albinoers kropsdele besidder en overnaturlig kraft, som man får del i ved at drikke deres blod, eller spise deres pulveriserede knogler. Andre handlinger er iværksat med den bevidste hensigt at skade andre mennesker, f.eks. terrorangreb.

Hvorfor griber Gud ikke ind og bremser disse ting, som skader mennesker? Verden er ikke ond i sig selv. Den er Guds gode ska-

berværk. Alligevel er verden præget af det onde i en sådan grad, at der ikke findes syndefaldsfrie zoner. Lad os se på fire forklaringer, inden vi selv tager stilling.

Tilfældigheden

være på det godes side. Det er tilfældet med manikæismen, som var en verdensreligion fra år 300 til 500 e.Kr. med udbredelse i Europa, Nordafrika og Asien. Der er tale om en dualisme mellem to lige stærke magter,

”Det onde kommer ikke fra Gud. Det er ikke hans oprindelige vilje. Det onde kommer fra Satan, men Gud sætter grænser.”

Nogle ateister mener, at verden og livet er blevet til ved en tilfældighed, og at livet slutter ved tilfældigheden. Når vi er begravet eller kremeret, så er det bare slut. Ingen Gud, ingen udødelig sjæl, intet evigt liv. Dybest set er der intet absolut godt og ondt. Det, der opleves godt og ondt, er noget, vi selv konstruerer ud fra vore præferencer.

Dualisme En opfattelse er, at det onde og det gode er to selvstændige magter, Gud og hans modstander, der fører en indbyrdes kamp imod hinanden. Mennesket kan være på den ene eller den anden side, og frelse består i, at

hvor alt er en kamp mellem lys og mørke, liv og død, godt og ondt, og hvor mennesket må være part i sagen.

Skæbnen Er alt, der sker, bestemt på forhånd? De stoiske filosoffer mente, at skæbnen var en kobling af en række årsagssammenhænge og et guddommeligt forsyn. Skæbnen fører den villige og slæber den uvillige, mente Seneca. Lykke er at leve i overensstemmelse med den naturlige lov, der igen stemmer med den guddommelige verdensfornuft,

som stoikerne kaldte logos.

Men hvis Gud ved, alt der vil ske i fremtiden, er vores liv så ikke allerede afgjort og derfor bestemt af skæbnen? Nej, for vi er kaldet til omvendelse, ansvar og forpligtelse på Gud og medmenneske. Og hvert enkelt menneske har fået et ansvar til at følge det kald eller lade være. Det er en kamp, hvor den enkelte kan vende ryggen

forholdet mellem det onde og det gode, må det være på sin plads at søge et selvstændigt svar. Jeg mener ikke, at nogen af de fire ovennævnte forklaringsforsøg stemmer med det, som findes om sagen i Bibelen.

I udgangspunktet må det siges, at Gud er den gode ska-

På skabelsens plan styrer Gud fortsat verden gennem naturlovene, men han har ladet noget af tilfældigheden have plads. På grund af naturlovene går det godt for dem, der lever sundt, men ind imellem er der mennesker, der bliver ramt af sygdom til trods for deres sunde livsstil. Det sker tilfældigt.

Gud gør nemlig ikke forskel på mennesker (Rom 2,11, Ef 6,9).

Den tålmodige og frelsende Gud Gud har en styring med historien, og hvad de store linjer angår, kan man godt kalde det nødvendighed, for de står ikke til mennesker at ændre. Det gælder: skabelsen, udvælgelsen af Israel i GT, at Gud selv blev menneske i Jesus, korsfæstelsen, opstandelsen osv.

Disse overordnede ting står og falder med Guds magt til at gennemføre sin vilje i historiens forløb.

Mellem

“Mellem nødvendigheden og tilfældigheden er der et spillerum, hvor vi mennesker har ansvar.” til Gud og sine nærmeste, og det sker jo faktisk, at nogle gør det.

Almenreligiøsiteten Den danske religionsfilosof Løgstrup har forsøgt at sætte ord på, at der er en Skaber bag universet. ”Humant set er Gud i sit skaberværk ødsel med herligheder, grusom med lidelser, uretfærdig med tilfældigheder”, skriver Løgstrup. Gud er både god og grusom i sit skaberværk, og Gud drysser godheden og grusomheden ud i tilfældig mængde, for Løgstrup tror ikke, at der findes nogen Djævel. Det er en monoteistisk almenreligiøs skæbnetro, som Løgstrup sætter ord på. Den menneskelige synd underbetones hos Løgstrup. Det bliver Gud, som er synderen. Han er årsag til det onde, fordi han ikke har skabt verden helt god. Frelsen kommer til at bestå i, at Gud engang vil færdigudvikle sit skaberværk, så det bliver fuldkomment.

Den usynlige og gode Skaber Efter at have set på nogle af de udgaver af

ber, der vil os det godt. Gud lader sin sol skinne på både onde og gode. Gud lader det regne på både uretfærdige og retfærdige.

Det onde kommer ikke fra Gud, sådan som Løgstrup mener. Det er nemlig kun gode og fuldkomne gaver, der kommer ned fra oven, fra Gud, og hos ham er der ikke humørsvingninger ( Jak 1,17).

Det er svært at acceptere det onde, og derfor må vi altid søge trøst hos Gud. Han siger selv, at end ikke en spurv falder til jorden, uden at Gud er med i det. Gud er allestedsnærværende, og det er et trøstens ord til den, som ikke kan se Guds nærvær i smerten. Gud går også med der. Han svigter ikke, selvom vi kan føle, at han er fraværende.

Tro er ofte tro i modsætning til det, der er empirisk beviseligt (2 Kor 5,7 og Hebr 11,1). Syndens løn er døden, og på grund af synden udfører Gud også domme i historien.

Men det er langtfra altid, at det er personlig synd, som er årsag til de ting, vi oplever som onde. Midt i det onde, som vi kan rammes af, må vi ikke glemme, at vi selv altid kan gøre verden til et bedre sted i hvert fald for nogle af de mennesker, som vi har berøring med.

nødvendigheden og tilfældigheden er der et spillerum, hvor vi mennesker har ansvar.

Gud frelser suverænt gennem Kristus alene, nåden alene og troen alene. Men mennesker kan fravælge frelsen, og mange kristne oplever kristenlivet som en lang krise eller prøvelse, hvor det hele står på spil.

Det onde kommer ikke fra Gud. Det er ikke hans oprindelige vilje. Det onde kommer fra Satan, men Gud sætter grænser (se f.eks. Job 1,6-2,10). Satan modarbejder Gud og søger at ramme de kristne. Stå fast i troen! – lyder opfordringen (1 Pet 5,10). Ofte er det sagt, at det onde er godt, fordi det kalder mennesker til omvendelse. Det onde er ondt i sig selv! Men Gud kan bruge det onde, selvom nogle mennesker vidner om, at det onde førte dem væk fra Gud. For den, som lever i Guds lys, og som gør alt i bedste mening, er budskabet om Guds dom et positivt budskab om, at Gud vil rydde op i ondskaben én gang for alle.

Hvorfor venter Gud med den endelige dom?

– for at så mange som muligt skal ledes til omvendelse (2 Pet 3,9).

26

BØGER

”Amos”

”Vished”

Francine Rivers 204 s.

199,95 kr.

Lohse

Leif Andersen 27 s.

39,95 kr.

Lohse

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriis_87@hotmail.com Francine Rivers har sat sig for at beskrive fem personer, der er alle medvirker i Bibelen i relativ kort tid, i bogform. Bogen om profeten Amos er den fjerde bog i serien.

Jeg må være ærlig og indrømme, at mit kendskab til Amos var begrænset, før jeg satte mig til at læse bogen. Jeg havde en idé om, at han havde været fårehyrde, men derefter sluttede mit kendskab til ham også. Indrømmet, det var fyldt med en vis skepsis, da jeg begyndte at læse historien om Amos, der fylder ni kapitler i Bibelen.

Heldigvis har Francine Rivers formået at ændre på det. Beretningen om Amos er beretningen om en simpel fårehyrde, der bliver kaldet til at profetere til de ti stammer i Nordisrael om en dom, der venter dem, hvis de ikke omvender sig og angrer.

Denne beretning gør Francine Rivers til en levende og spændende fortælling.

I sit forord gør Francine Rivers opmærksom på, at det er en historisk roman hun

har skrevet, men at hun prøver at skrive i overensstemmelse med Bibelens budskab.

Derfor opfordrer hun til at læse Amos’ Bog og derigennem selv prøve det af på Ordet.

Det har været dejligt at stifte bekendtskab med den simple fårehyrde Amos, der bliver sat på en farlig opgave. Igennem romanen får vi at vide om de lidelser han bliver udsat for i kampen for at forkynde Guds ord. Når man læser de profetiske bøger i Bibelen er det ofte svært helt at fange sammenhængen, og måske derfor forstå, hvad konsekvenser af det, der blev sagt, var.

Ofte må man ty til bibelkommentarer, hvis man vil i dybden med det. Francine Rivers formår i stedet at gøre det til en levende og spændende fortælling, både de store historiske linjer bliver berørt, men også de personlige beretninger bliver fortalt.

Francine Rivers mål med at skrive bøgerne er, at folk der læser dem, må få lyst til selv at dykke ned i Bibelen. For at

hjælpe med det, er der til sidst i bogen studiemateriale som kan bruges, hvis man som enkeltperson eller gruppe får lyst til at dykke ned i Amos’ bog. Historien om Amos er ikke kun en historisk beretning. Det er også en historie, der stadig den dag i dag er højaktuel. Der er masser af ting, som nemt kan perspektiveres over på den tid, vi lever i, hvilket gør læsningen mere interessant.

Bogen kan både læses som en god roman, der giver noget bibelsk baggrundskendskab eller den kan bruges som udgangspunkt i bibelstudiegruppe, hvilket materialet bagerst er særdeles godt til.

Lige meget hvordan det bliver læst, vil den kunne øge kendskabet til en relativ ukendt men spændende bibelsk person.

af tre sammenhængende artikler bragt i Indre Missions Tidende (IMT) i 2008, hvor Leif Andersen selv fik lov at vælge emnet.

At han har fået frie hænder har betydet, at noget af det, der ligger ham mest på hjerte er blevet temaet.

Leif Andersen giver tre grunde til, at vished er mulig: løftet står fast, Kristus er troværdig og at nåden er fri. Disse tre grunde blev oprindeligt brugt som overskrift for artiklerne i IMT og dermed for bogens tre kapitler. Leif Andersen bruger skriftsteder

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriis_87@hotmail.com ”Er frelsesvished mulig? Ja, vished er mulig”.

Sådan lyder ordene på bagsiden af Leif Andersens seneste bog Vished. Disse ord slår tonen med godt i an i bogen, hvor fokus er på den kristnes vished og hvad denne vished skal bygge på. Bogen er resultatet

artikel · Trosforsvar 2010 ·· ##25 · TIL TRO bøger ·· 2010

”Fra Slumstrup Mark til Paradis” Børge Haahr Andersen 27 s.

39,95 kr.

Lohse

og sin sunde fornuft til at argumentere for, at vished er mulig.

Ifølge Leif Andersen er der to faldgruber, når der snakkes om vished. Den ene er forestillingen om, at man skal dyrke tvivlen og ikke jage efter visheden. Den anden er

den skråsikre vished, som nemt kan kamme over i en fornægtelse af tvivlen. Begge emner bliver behandlet på en bibelsk funderet og let forståelig måde.

Bogen er ikke ment som en længere teoretisk udledning hvad frelsesvished er,

men nærmere som en lille opmuntring for den, der tvivler. Bogen kan også bruges som en andagtsbog med tre længere andagter.

Selvom det er et glædeligt budskab, der bliver fortalt om, er det ikke kun de rosenrøde historier. Børge Haahr Andersen fortæller ærligt omkring hans liv. De svære tider han har haft bliver ikke gemt væk, men de bliver åbent lagt frem og han bruger også dem til at pege på Jesus. Dette giver et meget autentisk præg, hvor der ikke er sorteret alt for meget i historierne for at tegne et bestemt billede.

Selvom det er et alvorligt og vigtigt budskab, som Børge Haahr Andersen fortæller, bliver det fortalt med en god portion humor. Det kan nok bedst karakteriseres som en lun, jysk humor, men det selv en ærkekøbenhavner kan forstå og nyde det.

Et godt eksempel er kapitlet, hvor Børge Haahr Andersen bekender at han tilhører en forsvindende lille minoritet, som det omkringliggende samfund oftest griner af.

En minoritet, som i modsætning til andre seksuelle minoriteter ikke vokser. Han tilhører den gruppe, som mener, at sex hører

til inden for ægteskabets ramme. En kristen tanke, der bliver serveret på en underholdende og samtidig rammende måde.

Det er tydeligt, at Børge Haahr Andersen har et klart sigte med bogen. De ofte ret banale hverdagsepisoder, der bliver brugt som udgangspunkt, ville nemt kunne ende i en nogle ret trivielle fremstillinger af hvad kristendom er og betyder. Dette er dog ikke tilfældet i bogen. Det er en skarp fortæller vi har med at gøre, så de trivielle ting bliver bredt og gjort til almenmenneskelige betragtninger og pointerne bliver derfor spændende og vedkommende.

Bogen kan bruges på flere forskellige måder. Det kan læses som en sammenhængende fortælling om vandringen mod Paradis. Den kan også bruges som en andagtsbog, hvor den især vil være god i sammenhænge med folk, der måske ikke er vant til at holde eller få læst andagter.

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriis_87@hotmail.com Fra Slumstrup Mark til Paradis er titlen på Børge Haahr Andersens nye bog, hvor han igennem små beretninger fra sit eget liv fortæller om den vandring han er på mod Paradis. I 2005 udgav han bogen Femogtyve tønder land nordvest for Paradis, hvor fokus var på Gud som skaberen. Fra Slumstrup Mark til Paradis’ fokus er på Gud som frelseren personificeret igennem Jesus Kristus.

Stilen er den samme. Igennem små kapitler, hvor episoder fra Børge Haahr Andersens liv eller andre jordnære historier bliver bredt ud og bliver gjort til små glimt af Guds frelsesplan.

Historierne der bliver fortalt spænder vidt. Flere gange bliver lærerinden, som levende fortalte bibelhistorier nævnt, den københavnske junglelov eller små episoder fra Børge Haahr Andersens tid som sognepræst brugt som udgangspunkt i kapitlerne, men fælles for dem alle er den røde tråd, der går igennem det hele. Budskabet om Jesus Kristus som denne verdens frelser.

27

28

REFLEKSIONER

Forestillinger Af Rebekka Fischer-Nielsen, rebekkafn@gmail.com Blødt let stof med lag på lag som en klokkeblomst, ikke for lang og ikke for kort, gerne med et bånd om nakken. Det var dét, jeg havde forestillet mig. I spejlet, så jeg mig selv i en helt anden kjole. Jeg sagde til ekspeditricen: ”Det var bare ikke sådan, jeg havde forestillet mig, den skulle se ud”, hvorefter hun svarede: ”Du skal ikke forestille dig noget”. Det er nu blevet et mantra for mig. ”Du skal ikke forestille dig noget”. Forestillinger kommer jeg ikke langt med – nærmere ingen vegne med. Forestillinger har ikke liv andre steder end inde i mit hoved. At finde en konkret udgave af min indre forestilling i den virkelige verden udenfor min tankeverden er umulig. Både når det handler om kjoler og sko, karriere og job, den perfekte lejlighed, min nye frisure, min fremtidige mand etc.

At leve i sine forestillinger, og med dem for øje, er at leve i bedrag, og det skaber i værste fald stilstand i det virkelige liv, mens den indre verden løber af sted som i vild galop med forestillinger om det gode liv.

Det er livligt i hovedet, men dødt i virkeligheden. Forestillingerne får os til at leve i en mærkelig sløret tilværelse, hvor vores

drømmebilleder er det, vi ser klarest, og hvor vi konstant spejder mod en fremtid, hvor vores forestillinger vil blive til virkelighed. Vi begrænser vores liv til at skulle være på en bestemt måde. Og sætter dermed grænser for Gud i sin udfoldelse. I stedet for at se hvilke smukke ting, han konstant gør i vores liv, ser vi det, han ikke gør, fordi vores fokus er på alle de forestillinger i vores hoved, der ikke blev til noget. Vi ser ikke, at vi fik noget andet. Noget der måske var bedre – det bedste for os. For Gud kender os bedre, end vi kender os selv, og han lader sig ikke begrænse af vores forestillinger om, hvad der er det gode liv for os. ”Han har gjort altid vel og ret til rette tid” står der i Prædikerens Bog 3, 11.

Tilbage til prøverummet i kjoleforretningen og spejlbilledet af mig selv. Kjolen var på alle måder anderledes end hvad jeg havde forestillet mig, og fordi min forestilling stadigt stod som et neonskilt for mine øjne, havde jeg svært ved at se det skønne i denne kjole. I stedet for at forestille dig, hvordan alt bliver, prøv da at leve dit liv med positive forventninger til, hvordan dagen i dag, i morgen og fremtiden vil

forme sig. Og tag del i livet ved at være en aktiv aktør. Du kan præge dit liv og din hverdag til at blive en spændende forestilling. En forestilling som ikke bare finder sted inde i hovedet, men i det virkelige liv.

En forestilling der vil tiltrække, berige og inspirere mennesker til selv at blive forventningsfulde aktører i deres livs forestilling.

Se dine forestillinger i øjnene, og erkend hvad de gør ved din livsudfoldelse. Træd ind på scenen og lad den virkelige forestilling udforme sig. Manuskriptet er ikke skrevet, men scenen er sat. Vi er født ind i verden på et bestemt sted og i en bestemt tid. Vi er villet. Med sin ånde har Gud åndet livet ind i os. Nogle gange vil scenen være oplyst, så alt står klart og tydeligt frem. Livet er let og lige til og vejen til at se. Andre gange vil det føles som om tæppet er gået ned. Begivenheder, vi ikke havde forestillet os, vil finde sted. I mørket er vi ikke alene. En trøst og et håb, som vi ikke kunne forestille os, vil lægge sig om vores krop og hjerte, som en dyne. Dens varme vil med tiden sive ind i vores kroppe og rejse os op igen. Vær ikke bange. Træd frem på scenen og ind i livet.

Gud ser og Gud er med.

29

KULTUR & MEDIER

Profanitet i det offentlige rum Af bach.scient i medialogi Morten Keilow, morten@keilow.com Den 24. august bragte Kristelig Dagblad en leder af kulturradaktør Michael Bach Henriksen. Her kommer han med en række postulater omkring bandeord i dagens Danmark, og hvordan børn og unges sprog er blevet ih og åh så profant og eksplicit i disse tider.

Da Bach Henriksen har baggrund i amerikanske studier, kan det undre mig hvordan han indleder med en præmis, der bygger på forestillingen om at amerikanere bander mindre end danskere. Hans præmis er, at hvis en amerikaner så ”X-Faktor” på DR en fredag aften, ville han blive dybt forarget over antallet af ”fuck” og andre ukvemsord der vælter ud af værternes og deltageres munde. Og jeg vil give ham delvis ret; ja, de ville blive overrasket. Dog ikke over valget af ord, men over at ordene får lov at flyde frit i æteren, uden de meningsløse beep-toner eller at seerorganisationer fra den religiøse, familieværdiprægede højrefløj, griber ind. Vælger en amerikaner til gengæld at abonnere på de kommercielle, uregulerede tv-kanaler tilgængelige i USA, ja, så skal Hr. Bach Henriksen se profaniteter, vulgariteter og andre specialiteter der overgår dansk tv med flere længder.

At tro, at den selvjustits nogle tvkanaler i USA bliver påtvunget, kan

overføres direkte til deres borgere er en naiv misforståelse. Selvfølgelig er der visse befolkningsgrupper, primært den førnævnte højrefløj, der har en sådan selvjustits.

Men i andre lag i samfundet er bandeord lige så almindelige som i Danmark, og har en vis sammenhæng med velstand og uddannelse—eller mangel på samme. Hvad Bach Henriksen derfor ikke tager med i sit tankeeksperiment er, at klasseskellet i USA er langt større end det er i Danmark, og derfor er grænserne mellem hvem der bruger hvilket sprog også mere udvisket i Danmark.

Resultatet bliver altså, at vi i Danmark har en national kanal, der ønsker at reflektere befolkningen og dennes sprogbrug, kombineret med en relativt liberal (set med amerikanske øjne) censur af sendefladen.

Det fører til at vi ser folk tale og agere akkurat som de ville, hvis det på skærmen udspillede sig hjemme i et køkken. Dette skal altså ses overfor det yderst regulerede, såkaldt familievenlige, udvalg af offentligt støttede amerikanske tv-kanaler.

Efterfølgende vil Bach Nielsen også have os til at tro, at begynder man først at bruge ord som ”bitch”, ”luder” og lignende, så får man ved en magisk forvandling et mere og mere nedsættende syn på kvinder.

Her er der vist gået noget galt i rækkefølgen, for i min verden er det netop folk der i forvejen har et forkert kvindesyn, der benytter sådanne udtryk; resten af os følger blot en trend i tråd med tidligere udtryk som ”sæk”, ”kost” eller sågar ”trunte”. Eller hvad med ”øgleyngel”? Og med ”resten af os” mener jeg selvfølgelig alle os, der ikke umiddelbart skriver Kvindenedsætter på visitkortet.

Det eneste jeg faktisk kan være enig med Michael Bach Nielsen om, er at forældre i dag tager det lidt for afslappet hvad deres børn lærer af udtryk, og efterfølgende ytrer i det offentlige rum. Ingen tvivl om, at børn samler disse udtryk op i en meget tidlig alder, hvad enten det er fra tv eller mor og far der snakker i køkkenet.

I kronikken på modsatte side i samme eksemplar af avisen, finder man til gengæld en flot behandling af hvordan sekulariseringen—det med at noget går fra at have baggrund i det religiøse til det mere verdslige— nu har ramt bandeord i det danske sprog.

Læs den i stedet!

(Kronikken kan også findes på Kristelig Dagblads hjemmeside: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377978:Kronik--Ogsaa-bandeordene-er-nu-blevet-sekulariseret)

Frivillige abonnementer Her kunne jeg have en annonce!

Det er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent økonomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonnementer i 2010.

Frivillige abonnementer er fradragsberettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et frivilligt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller overføre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

ORIGO

- om videnskab, skabelse og etik

Videnskab eller myte?

Evolutionens IKONER kan læses af enhver og er den hidtil bedste dokumentation på dansk af at den videnskabelige kritik af neodarwinismen “lever og har det godt”.

Det er først lige begyndt

NY CD med 14 helt nye danske lovsange om livet med Gud, troen på Jesus og det kristne håb. www.skabelse.dk Cd’en er båret af passion og tillidsfuld tro på Gud.

ORIGO ORIGO www.skabelse.dk Jonathan Wells: Evolutionens IKONER - kr. 239,-

Christina og Jacob Leinum har skrevet og komponeret en række nye danske lovsange.

Med cd’en Det er først lige begyndt rækker de deres sange ud til alle kristne i Danmark til brug i hjem og menighed. Sangene er født ud af både Det spændende ved bogen er at mange af de www.skabelse.dk www.skabelse.dk ting vi tror om Darwin, viser sig at være vrang-www.skabelse.dk ganske almindelige hverdagssituationer og tider, forestillinger. Til bogen er knyttet et større notehvor livet gjorde ondt. apparat (på nettet), så læs den, og bliv klogere på Denne nye bog har fokus på personen Charles Darwin, skrevet af en forfatter som har forsket i Darwins materiale i mere end 30 år!

ORIGO ORIGO ORIGO et ualmindeligt almindeligt menneske.

ORIGO ORIGO

Solister er søstrene Christina og Nina Leinum.

Jostein Andreassen: Darwinbogen - kr. 199,-

Bestilles på www.skabelse.dk, eller hos Henrik Friis, www.skabelse.dk 3514 3539 www.skabelse.dk - abonnement@skabelse.dk

www.skabelse.dk / www.darwin2009.dk

kr. 149,95 online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

H A N S - O L E B Æ KG A A R D [ O L S E N ]

HOVEDET UNDER ARMEN Hvem kender ikke til at støde på tekster i Bibelen, som kan være svære at forstå? HansOle Bækgaard har i denne bog udvalgt 60 sådanne steder, hvor han giver uddybende forklaringer, som kan hjælpe os til bedre at forstå de vanskelige tekster. »Det er længe siden, vi har fået en så vigtig bog om, hvorfor det ikke uden videre er intellektuelt selvmord at være tro mod Bibelen, sådan helt bogstaveligt. Og så endda redelige, vise og oplyste svar.« Nicolai Winther-Nielsen, theol.dr.

352 sider 199,95 kr.

LEIF NUMMEL A

BIBELENS RØDE TRÅD Leif Nummela tager os med på en rejse gennem Bibelen og viser, at der midt i mangfoldigheden går en rød tråd fra første til sidste side – Guds frelsesplan, som ultimativt realiseres i Jesus Kristus. »Bogen er en inspiration til at læse Bibelen med den rette skriftnøgle, nemlig Jesus som ham, der åbner Bibelen, og får den til at give mening som en fuldendt fortælling.« Filip Friis, TilTro

Få dine annoncer i Til Tro! Mangler din organisation, virksomhed eller forening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS? Bliv KFS’ nye sponser og få annonceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en standplads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs. fk og hør mere

232 sider 199,95 kr.

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.LOHSE.DK

Meld dig ind i Credoklubben og få bøgerne her til kun 300 kr.!

RO B ERT B L A DT

ANNO DOMINI

440 sider 299,95 kr.

Anno Domini er en andagtsbog til et år.

Men den er mere end det. Den er også en træningsbog, som vil hjælpe os til at leve med kirkeåret.

Anno Domini rummer refleksioner til hver dag i kirkeåret skrevet over kirkeårets tekster til 1. tekstrække. Samtidig forklares og tolkes kirkeårets symbolik.

T I M OT H Y K E L L E R

DE FORTABTE SØNNERS GUD

112 sider 129,95 kr.

Jesu lignelse om den fortabte søn er måske den, flest kender, men den, færrest forstår.

Timothy Keller introducerer her læseren til alle personerne i denne tidløse historie og viser, at den ikke kun handler om en bortløben søn, men også om en fordømmende ældre bror og – vigtigst af alt – en kærlig far.

Læs mere om Credoklubben på www.credo.dk eller ring på tlf. 75 93 44 55.

Se de nyeste videoer fra og om KFS på KFS’ egen tvkanal på nettet: www.kfstv.dk

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle UMM • ID-nr. 42728

Generalens Spørg Gud

Onsdag den 18. august i år kæntrede en båd med seks unge ud for kysten ved Mandal i Norge. Fire af de unge mistede livet. De var alle fire aktive i KFS og havde et stort netværk. Derfor har de efterladt sig et stort tomrum i manges liv, også blandt nogle af Til Tros læsere.

I sådan en situation sker det nærmest automatisk, at vi retter vores spørgsmål til Gud: ”Hvorfor, Gud? Hvor er du henne? Hvor var du, da nogle af dine børn havde brug for dig?” Hvor skulle vi ellers vende os hen? Hvem andre end den Almægtige kan vi gå til, når vi er afmægtige? Hvem andre giver det mening at rette chokket, vreden, sorgen og afmagten imod? Det er jo ham, der bærer ansvaret.

Der er spørgsmål, som ingen mennesker kan give svar på. Spørgsmål som vi i stedet må række videre: ”Spørg Gud.” Gud gav ikke den sørgende Job en forklaring eller en antydning af formål. Men Job blev alligevel hjulpet. Gud har lovet, at han også vil hjælpe os: ”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.” (Sl 50,15). Det nytter at spørge Gud. Når jeg mister en, som har stor værdi for mig, fylder tabet hele

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

mit synsfelt. Det er en både naturlig og sund reaktion. Jeg sørger meget, fordi jeg elsker meget. Tabet skal have tid. Ofte lang tid.

Efter en tid med tab og sorg oplevede jeg, hvordan mit synsfelt gradvist blev udvidet. Først oplevede jeg skyld over at tænke på andet end mit tab, men det gik efterhånden op for mig, at jeg også måtte forholde mig til, at der var noget, jeg ikke havde mistet. Medmennesker, ansvar, forpligtelser. Jeg begyndte at spørge Gud: ”Hvad har du ikke taget fra mig? Hvorfor, Gud? Hvad er meningen med det, du har ladet mig beholde?”

Når vi erfarer et stort tab, mærker vi, hvor sårbare vi er. Vi bliver mindet om, at vi er dødelige, at vi kan miste os selv. Derfor er det vigtigt, at vi også minder os selv om det umistelige. Ved troen har vi del i Jesus. Det betyder, at vi ikke mister syndernes forladelse.

Vi mister ikke håbet om kødets opstandelse og det evige liv. Vi har endog bevaret et håb om gensyn med dem, vi har mistet. Eller med Brorsons ord: ”Lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste!” (DDS 122,8)

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle