Page 1

20 12

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Løfter Tre sagde ja til Jesus på Discipeltræf » 6 Ledige stillinger i KFS » 9 Sydsekretær søger til Sydamerika » 10 Ny sekretær drømmer om frimodige kristne » 11


her står du

11

8 KFS’eren

5

Ledige stillinger i KFS

Tema: Løfter

18 Stor opstandelse

24

21

Tre sagde ja til Jesus på DT

Anstrengende misforståelser

27

Det største løfte

Vores Gud er mangemillionær

Bøn

Bøger

Refleksioner

34

Medier

36

Generalens


Leder

Brud med Bibelens autoritet

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Folkekirken har fået et nyt ritual. Nu kan to af samme køn blive gift i folkekirken. Dermed står vi i en ny situation. For første gang har folkekirken autoriseret et ritual, som lodret modsiges af Bibelen. Det er alvorligt. Folkekirken er blevet tilføjet et sår, som får vanskeligt ved at hele igen. Mange af os spørger os selv, hvad der er det rigtige at gøre som medlem af folkekirken. Nogen har også spurgt KFS, hvad vi mener og vil anbefale. For at sige det kort, så synes vi ikke, det er så enkelt. Men selv om noget i vores situation er nyt, har kristne før os stået med en tilsvarende udfordring. Udfordringen er, hvordan vi skal forholde os til, at præster og andre ledere i kirken bryder med Bibelens autoritet. Da man i Norge i begyndelsen af 1900-tallet oplevede, at den liberale teologi vandt frem og fik taleret i kirken, samledes 950 udsendinge fra Norges kirkelige organisationer i Calmeyergate missionshus i Oslo. Her udstak man en linje, som man ville holde sig til: ”Bibeltro kristne må ikke indgå i frivilligt samarbejde med den, som har brudt med Bibelens autoritet.” Meningen var naturligvis ikke, at man skulle holde op med at omgås mennesker, der ikke troede på eller levede efter Bibelen. Men

kristne, som udbredte og agiterede for synspunkter og etik, der ikke var i overensstemmelse med Bibelen, skulle man ikke frivilligt samarbejde med. Dette er i flugt med bibelsteder som 1. Korintherbrev kapitel 5, vers 11 og Matthæusevangeliet kapitel 18, vers 15-17. Calmeyergatelinjen – som dette er blevet kaldt – er værd at bemærke sig. Vielsesritualet for to af samme køn er et tydeligt brud med Bibelens autoritet. Præster og andre ledere i kirken, som anvender det eller bakker op om det, bør vi ikke frivilligt indgå i samarbejde med. Denne linje er ikke entydig. Den kan praktiseres med forskellig konsekvens alt efter, om man står i eller uden for folkekirken. Men den må få en betydning for, hvor vi går til gudstjeneste om søndagen, hvem vi inviterer til at forkynde Guds ord, og hvem vi indgår i fælles missionsprojekter med. For nogle af os får Calmeyergatelinjen den konsekvens, at vi melder os ud af folkekirken. For andre af os, betyder den derimod medlemskab af folkekirken med skærpet opmærksomhed. For os alle er den nye situation en påmindelse om, hvor væsentligt det er, at fællesskab og samarbejde i kirken hører sammen med en fælles anerkendelse af Bibelens autoritet.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.scient Simon Stark Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Pædagogmedhjælper Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Filip Friis Jakobsen

Kolofon

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout og illustrationer

Pernille Leth Petersen


6

TIL TRO · #6 · 2012 · nyheder

Tre sagde ja til Jesus på Discipeltræf KFS’ store efterårslejr, Discipeltræf, havde i år temaet ”Grebet af Ordet”, og lejrchef Lars Bjerregaard Pedersen synes, at lejren har været en velsignelse. Da det blev efterårsferie skiftede en stor del af KFS op i et endnu højere gear end normalt. Det skyldes Discipeltræf, hvor 483 deltagere, 95 med en opgave samt 75 gæster mødtes på Skanderborg Gymnasium til en lejr, hvor Guds ord var i centrum. Temaet var nemlig ”Grebet af Ordet”. KFS’ sekretariatsleder, Lars Bjerregaard Pedersen, som er lejrchef for Discipeltræf, er taknemmelig for årets lejr, og det som KFS’erne har taget med derfra. ”Vi har været velsignede på mange måder. Gode rammer for undervisning og et rekordstort deltagertal. De mange deltagere sætter selvfølgelig pres på vores praktiske set up, men med de mange frivilliges hjælp, når vi i hus. Og så er det noget særligt, at vi får lov til at se mennesker blive ’grebet af Ordet’!”

Der var nemlig tre, som meddelte, at de var blevet omvendt på Discipeltræf i år. Det er ikke første gang, mennesker er blevet omvendt på Discipeltræf, men det er altid helt fantastisk, når nye unge mennesker bliver fundet af Jesus, mener Lars. ”Grebet af Ordet” var således ikke kun et tema i taler og bibeltimer, men det var noget, deltagerne på lejren blev. Og særligt det åndelige udbytte har deltagerne i evalueringerne meldt positivt tilbage om. ”Næsten alle, der har udfyldt onlineevalueringen, har været positive, det vil sige har sat kryds ved ’godt’ eller ’meget godt’. Et andet generelt billede i deltagerevalueringerne er, at det åndelige udbytte scorer højt,” siger Lars, der også selv sætter krydset i den gode ende. Temaet ”Grebet af Ordet” ligger i for-

længelse af KFS’ målsætning for de næste tre år, som er, at se studerende, der er grebet af Bibelen, og som derigennem bliver engageret i studieverdenen. Derfor var det også naturligt at præsentere KFS-iværksætter på lejren. Kort fortalt er KFS-iværksætter en mulighed for alle KFS’ere til at modtage undervisning og få hjælp til at gøre Jesus kendt på deres studiested. Der var omkring ti som registrerede sig som KFS-iværksættere på lejren, og langt flere som deltog i et af de særlige KFSiværksætterseminarer, som blandt andet handlede om, hvordan man kan læse i Bibelen. Næste år er der igen Discipeltræf fra lørdag til onsdag i efterårsferien.


nyheder ·· 2012 2011 · #6 # 6 · TIL TRO nyheder

Indtryk fra Discipeltræf 2012 Seminarer ”Jeg har lige været til et seminar. Og det var ganske fint. Der fik man set nogle nye perspektiver på, hvordan man ser sin egen tro og videnskaben. Det hed ”Har videnskaben skubbet Gud ud over kanten?” Når jeg har biologi – og der er dem, der tror på evolutionen og kun tror, at det er det rigtige – så vil jeg argumentere for videnskaben. At alt ikke bare kan foregå tilfældigt. Fordi alt er jo komplekst. En celle er jo sindssygt kompleks.” Simon Søndergaard, 1.g på Thisted Gymnasium.

Musik ”Nu er jeg jo et sangmenneske, så jeg er helt vild med lovsangen. Jeg synes virkelig, de gør det godt. Det, Torsten Borbye lavede med meditationen, blev jeg virkelig fanget af, fordi det ligesom samlede det hele, og fordi han spillede musik.” Rikke Hartmann Sloth Petersen, 2.g Herning Gymnasium

Simon

Nye venner ”Vores KFS er forholdsvis stor, og det er fedt at være der. Men det er jo også helt vildt fedt at komme et sted, hvor der bare er 500 mennesker der bare er samlet om det samme. Det giver rigtig meget, at alle har den ting til fælles. Man kan jo altid snakke om det. Hvis man møder nogle nye, kan man snakke om talen, hvis man synes den har været god eller noget andet. Der er altid et eller andet at snakke om.” Tina Harregaard, 2.g Herning Gymnasium

Mad ”Jeg synes faktisk maden er helt vildt god. Hver gang så bliver jeg overrasket over, hvor meget de laver i forhold til, hvor mange de skal lave det til. Vi havde fået at vide, at vi skulle have rugbrød til aftensmad, og så tænkte jeg bare ”ahh, altså rugbrød er godt, hvis der er godt pålæg, men der skal jo laves til så mange.” Men der var bare helt vildt meget lækkert.” Elisabeth Mikkelsen, 2.g Herning Gymnasium fra venstre Rikke, Elisabeth, Tina

77


8

TIL TRO · #5 #6 · 2012 · nyheder

Forløbet

Fælles udrustning

Specifik udrustning

Events

Bibelundervisning - Centrale i kristne tro - Evangeliets skønhed - Sandhed og relevans

Bibellæsning med studerende

Åben bibelstudiegruppe

Dialog om den kristne tro

Offentligt apologetisk event

Tværkulturelt engagement

Kulturmøde

Oplæring i bibellæsning

Medvandringsrelation

De fire led For at blive KFS-iværksætter skal man gennemgå fire led. Rækkefølgen på disse led er ikke afgørende. Når man har gennemgået disse led efter at være blevet registreret, bliver man KFS-iværksætter. De fire led er: A. Fælles udrustning som er: 1) undervisning der er båret af tillid til

Bibelen. Målet er at undervisningen skal give klarhed over det centrale i den kristne tro, sans for evangeliets skønhed og overbevisning om den kristne tros sandhed og relevans. 2) oplæring i at læse i Bibelen på egen hånd. B. Specifik udrustning i en af de tre ind-

satsområder: 1) åbent bibelstudium, 2) apologetik og 3) tværkulturelt engagement. C. Events, det vil sige gennemførelsen af en KFS-iværksætteraktivitet inden for et af de tre indsatsområder. D. En Medvandringsrelation med en anden person, så man ikke går alene.

”Masser af kristne studerende er allerede KFS-iværksættere. Vi vil gerne gøre det synligt. Derfor giver vi kristne studerende mulighed for at registrere sig. Og vi vil gerne målrette vores udrustning og de events, vi laver på studiestederne. Derfor har vi lavet et udrustningsforløb. Lige nu arbejder vi på at skabe et overblik over, hvor og hvornår studerende kan få de forskellige udrustningselementer. Man skal nemlig have sin udrustning gennem undervisning og events, som er tilrettelagt for iværksættere. Det er altså ikke nok, at man allerede har lært at læse i Bibelen eller har fået et kursus i åbent bibelstudium for nogle år siden. Rækkefølgen på de enkelte dele i KFS-iværksætter programmet er dog underordnet. Som en lille gulerod vil vi sende én af de 200 studerende, der gennemfører KFS-iværksætter, til Mexico i 2015 som KFS’ repræsentant ved IFES’ World Assembly.” Robert Bladt, generalsekretær i KFS


nyheder ·· 2012 2011 · #6 ##56 · TIL TRO nyheder

Ledige stillinger i KFS KFS går ind for at bevare en dynamisk bevægelse, som ikke stagnerer i en bestemt tradition, men som samtidigt er solidt plantet i god teologi. Det betyder blandt andet, at der ofte kommer friske kræfter med friske øjne ind i form af nye KFS-ansatte. Til sommer bliver der fire stillinger ledige i KFS. Du kan se stillingerne her og læse meget mere på kfs.dk. KFS søger forstander til LTC Brænder du for at varetage det ledelsesmæssige, teologiske og pædagogiske ansvar for KFS’ Ledertræningscenter? Kan du skabe plads til, at unge kan udvikle sig som mennesker, som kristne og som ledere? Fra 15. juni 2013 søger KFS en forstander for LTC med bopælspligt i Ødsted. Ansøgningsfrist: 19. februar 2013. Læs mere på www.kfs.dk

KFS søger Universitetsevangelist Brænder du for at bringe evangeliet i spil blandt andre livssyn på videregående studiesteder? Kan du udruste studerende til at

engagere sig i dialogen med deres medstuderende om den kristne tro? Fra 1. august 2013 søger KFS en universitetsevangelist til en nyoprettet stilling med bopæl i København eller Århus. Ansøgningsfrist: 19. februar 2013. Læs mere på www.kfs.dk

KFS søger sekretær i Østdanmark Længes du efter at se studerende, som er grebet af Bibelen og engageret i studieverdenen? Vil du være med til at udruste kristne gymnasieelever som KFS-iværksættere? Fra 1. august 2013 søger KFS en gymnasiesekretærsekretær med bopæl i København.

Ansøgningsfrist: 26. februar 2013. Læs mere på www.kfs.dk

KFS søger sekretær til Nordjylland Længes du efter at se studerende, som er grebet af Bibelen og engageret i studieverdenen? Vil du være med til at udruste kristne studerende som KFS-iværksættere? Fra 1. august 2013 søger KFS en gymnasieog studentersekretær med bopæl i Aalborg. Ansøgningsfrist: 26. februar 2013. Læs mere på www.kfs.dk

Kæmpe skub på NOSA Deltagerne på årets NOSAkonference tog en opmuntring om at være sig selv, når man er i mission, med sig hjem.

Foto af Gjermund Øystese

Rebekka Friis Rasmussen var blandt de KFS’ere og KFS-ansatte, der tog til Bergen i Norge for at deltage i årets NOSA-konference. Konferencen lå fra den 18.-21- oktober – altså i slutningen af efterårsferien. ”Nu er NOSA jo en konference, så jeg havde nok forventet, at det var ”konferenceagtigt”. Men både jeg selv og mange fra det danske team blev virkelig berørt af det, Pippert sagde”, siger Rebekka, der læser til lærer på Frederiksberg Seminarium. En af konferencens hovedtalere var Rebecca M. Pippert, der i Danmark nok mest er kendt for sin bog ”Ud af Saltbøssen”. ”Jeg havde nok ikke forventet, at det ville komme som et kæmpe skub, men det gjorde det. Og der var mange, som fik befrielse i at være dem, de er; at være introvert, hvis det er det man er; at være en føler, der ikke altid har det helt rigtige svar. Det

er okay. Man skal møde mennesker i deres virkelighed med sin virkelighed”, forklarer Rebekka. Rebekka husker særligt en formulering, som, selvom hun først synes, den var lidt ’cheasy’, alligevel satte sig fast ”God can use you, just the way you are”. Pippert kommer også med på KFS’ påskelejr i 2013, så KFS’ere kan se frem til at høre eller genhøre hende der. NOSA er en forkortelse for NOrdic Student Alliance og et af højdepunkterne i dette nordiske IFES-samarbejde er denne konference, der bliver arrangeret hvert år. Næste gang, er det Danmarks tur til at være værter for konferencen, der foregår den 17.-20. oktober 2013. Temaet bliver ”Scripture Engagement”, som blandt andet Andrew Page, Iver Larsen og Jens Bruun Kofoed skal tage fat i fra forskellige vinkler.

99


10

TIL TRO · #5 #6 · 2012 · nyheder

Bed for verden ”Vi ønsker at se studerende som er aktivt involveret i Guds dagsorden om at bringe evangeliet til alle nationer.” Sådan lyder drømmen hos IVCF Philippines, som er Filippinernes svar på KFS. Bed for deres missionskonference den 18.-21. december, hvor de vil opmuntre studerende til at bede for og blive involveret i tværkulturel mission. Bed for de studerende som deltager i ENCA 2013, som er ABUA Argentinas nationale

træningskonference, den 5. januar. Bed om at Gud må fortsætte med at bruge det, de har lært til at engagere sig kreativt i universitetsverdenen og at forme samfundet.

dette møde til at opbygge kommende unge ledere. Find flere bedeemner på denne (engelske) hjemmeside: www.ifesworld.org/pray

Fra den 14.-16. januar forventer man omkring 30 studerende på en træningslejr for studenterledere i et sydasiatisk land, hvor kristne bliver forfulgt. Bed om at Gud vil sørge for velvilje og sikkerhed for alle, der deltager, og om at han må benytte

Sydsekretær søger til Sydamerika Efter knap tre år som KFS-sekretær i Syddanmark har Thomas Frovin sagt ja til at tage til Peru med sin familie. ”KFS er awesome!” Sådan siger Thomas Frovin om den bevægelse, han fra 1. december ikke længere er ansat i. Thomas skifter nemlig livet som KFS-sekretær på Fyn ud med et liv i Peru, hvor han skal bo sammen med hustruen Anne-Dorthe og deres to børn Ingeborg og Ludvig. De bliver sendt ud af Evangelisk Luthersk Mission (ELM) i Danmark og Sverige i

fire år for at hjælpe med at starte studenterarbejde op i den lutherske kirke i Chiclayo. “KFS har virkelig sat sig fast i mit hjerte. Jeg kommer helt sikkert til at savne alle de gode folk omkring KFS – ikke mindst de søde KFS’ere,” siger Thomas. Men han glæder sig nu også til at komme ud i verden. ”Og så er jeg glad for, at jeg fortsat får lov til at arbejde med studerende, for det er dynamisk, spændende og udfordrende på

Send en mail til annekdote@gmail.com, hvis du vil modtage elektroniske nyhedsbreve. Vil du hellere blot følge familiens kommende blog, kan du også sende en mail. Så får du en hilsen, når bloggen med videre er klar.

den helt rigtige måde. Jeg elsker at møde andre udtryk af kristendom, end den vi ser i Danmark. Nu prøver vi så igen at blive en del af en anden kultur”, forklarer Thomas og henviser til dengang, han og familien var udsendt til Albanien. KFS siger tak til Thomas for tre gode år i glæde over, at studerende i Peru fremover får glæde af hans livsbekræftende væsen.


nyheder ·· 2012 2011 · #6 ##56 · TIL TRO nyheder

Ny sekretær drømmer om frimodige kristne KFS har netop ansat Stefan Schmidt Christensen som KFS-sekretær i Syddanmark efter Thomas Frovin. Han er tidligere efterskolelærer og har studeret medievidenskab i Odense. Den nye sekretær i Syddanmark hedder Stefan Schmidt Christensen. Han er 28 år og er spændt på at komme i gang med arbejdet i KFS. ”Det er et rigtigt spændende og vigtigt arbejde, som bliver lavet blandt studerende. Jeg har haft nogle gode samtaler med nogle i min familie om unge og tro, og så tænkte jeg, at det måske skulle være noget i den retning. Samtalerne handlede om, at unge skal være stolte af at være kristne. Det skal ses helt uden på tøjet, at vi er kristne. Jeg er spændt på, hvad Gud vil med det. Jeg har i hvert fald bedt en del over det,” forklarer Stefan. Den 20. oktober blev Stefan gift med

Mette og flyttede til Odense. En bachelor i medievidenskab fra Syddansk Universitet i Odense og et tilvalg i dramaturgi fra Aarhus Universitet er den nyudklækkede sekretærs akademiske baggrund. Begge dele har på sin måde handlet om kommunikation, og han glæder sig især til at forkynde. ”Et er at stå og undervise i kristendom en gang om ugen. Noget andet er at stå ude midt blandt mennesker at tale direkte ind i deres liv. Det, tror jeg, bliver en stor udfordring, men også rigtig spændende,” fortæller Stefan. Han slået sine folder i IMU-regi, hvor han blandt andet har været leder på Mørkholt Teencenter og på konfirmandkursus.

I sin fritid roder han med grafik og har erfaring som lovsangsleder fra forskellige sammenhænge. Stefan starter på fuld tid til januar.

Hundredevis af deltagere til missionweek I november blev der gennemført dialogarrangementer, hvor omkring 300 videregående studerende i København mødte op, og hvor omkring en håndfuld fortsætter i åbne bibelstudiegrupper.

Den 12.-15. november løb en missionweek i København af stablen under det overordnede tema Convinced? (på dansk: overbevist?). En missionweek er et koncept, hvor der i samme by på en uge arrangeres flere missionsevents. I København blev 11 såkaldte lunchbars gennemført. 400 studerende deltog sammenlagt, og 300 af disse var studerende, som ikke havde kontakt med KFS i forvejen. De fremmødte blev budt på et oplæg om en indvending mod den kristne tro, hvorefter der var tid til spørgsmål. Der blev også delt gratis frokost ud.

”Mange KFS’ere havde bedt for deres venner, og flere oplevede, at deres venner flyttede sig i løbet af ugen.” siger studentersekretær i København, Carsten Espersen, som har været tovholder sammen med en styregruppe af frivillige KFS’ere. Ud over de 11 lunchbars var der fire aftenmøder, som præsenterede Jesus i forhold til temaerne succes, selvbilleder, relationer og meningen med livet, hvor der var et oplæg og efterfølgende snak. Ugen bliver fulgt op af et par studiegrupper, som tager udgangspunkt i Uncover,

et britisk materiale til at undersøge, hvem Jesus er, med medstuderende. Indtil videre ser det ud til, at omkring fem vil deltage i en sådan gruppe. Derudover vurderer Carsten, at der er flere, som vil tale med deres kristne venner i stedet. ”Der starter nok et par en-til-en grupper, men lige nu er der nok en håndfuld, der vil være med til at starte. Andre var ikke klar til Uncover, men ville gerne høre mere, når der skete noget igen.” forklarer Carsten, som oplever en meget klar opbakning til at gennemføre en missionweek næste år.

11 11


12

TIL TRO · #6 · 2012 · KFS’eren

KFS’eren Det skal være interessant for andre På Fjerritslev Gymnasium er der netop startet en ny KFS-gruppe op. De seks kender hinanden fra den lokale IMU, men Cecilie mente også, at det gav mening at mødes på selve studiet.

Selvom Cecilie Elmholdt Smidt allerede gik i IMU med de andre potentielle KFS’ere på Fjerritslev Gymnasium, syntes hun alligevel, at en KFS-gruppe ville have sin berettigelse. ”Jeg tænker, at det er helt vildt rart at kunne mødes på selve uddannelsesstedet, fordi man måske kan stå sammen om det. Det kan man også i IMU, men det er noget andet at mødes på studiet. Man går måske igennem mange af de samme ting, og så er det godt med et pusterum. Selvfølgelig betyder det også, at det er nemmere at invitere vores venner,” siger Cecilie, der går i 1.g på Fjerritslev Gymnasium. Hun har derfor startet en KFS-gruppe op på skolen. ”Jeg har en bror, der går på LTC, og som er på nordteam. Han

kendte jo til vores lille IMU i Fjerritslev, og så spurgte han, om vi ikke ville starte en lille gruppe på gymnasiet, og sagde, at de gerne ville hjælpe os. Jeg havde allerede tænkt, at jeg godt kunne tænke mig en KFS-gruppe, så derfor startede vi,” uddyber hun. Da det er helt nyt har de seks gym’ere ikke den store erfaring, men indtil videre har der hver gang været en, som har taget kage med. Den første gang snakkede de om, hvad de gerne ville bruge mødet til, og hvad de skulle lave. Anden gang var der en, som delte et bibelvers, der betød meget for hende. Næste gang får de besøg af volontør i nord, Casper ”Sjuske” Thomsen, der vil holde en andagt og snakke med dem for at hjælpe dem godt i gang. Selvom de indtil videre kun er seks, som i forvejen er kristne, er de enige om, at de ikke vil lukke sig om sig selv. ”Vi var meget enige om, at vi også skulle have andre med i det her, og at andre også skulle synes, det er interessant,” forklarer Cecilie. Selvom det naturligvis er en udfordring at tage sådan et initiativ, har de andre kristne på gymnasiet været med på idéen fra starten af og budt ind, da initiativet først var taget. ”Folk havde selvfølgelig nogle forventninger til mig, da det var mig, der havde sat det i gang, men folk var meget åbne over for det og kom også med forslag til, hvad de tænkte om det”, fortæller Cecilie. Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan man starter en KFSgruppe, kan du kontakte din lokale KFS-sekretær. Find dem på kfs. dk/kontakt/sekretærer


Tema: Løfter Julen er en løfterig tid. Det er historien om et løfte om en konge til et mellemøstligt folkeslag, der blev opfyldt for omtrent 2000 år siden. Og for os i dag står et løfte om denne konges genkomst. Men lige så gode som løfter kan være, lige så smertefuldt kan det være, når løfterne brydes – især når Gud er den, der ikke holder, hvad han lover. Eller når det ser sådan ud. Hvad gør det ved os, når Gud ikke holder, hvad, vi tror, han lover? Og hvad lover han i virkeligheden? Vi giver løfter til hinanden, men der er også løfter på et dybere plan. De løfter, som vores samfund og kultur giver os, er mere udefinerbare, men øger indflydelse på os alligevel. Hvis du er populær, er du lykkelig, er et eksempel på dette. Eller hvis du ikke populær, er du ikke lykkelig. På sin måde er sådanne løfter rigtige, men nogle gang strider disse løfter mod det, der står i Bibelen. Læs artiklerne om disse og andre undertemaer i dette blad med overskriften: Løfter. Der er rigelig læsestof til en god aften i december inden TV-julekalenderen og i en pause mellem gaveindkøbene. … og glædelig jul forresten!


14

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel

Dit lys er kommet Fra politikkens verden ved vi, at mange og store løfter kan være svære at holde. I Bibelen giver Gud både mange og store løfter, men det særlige er, at Gud også indfrier løfterne - og det gør han særligt i sin søn Jesus Kristus. Af stud.theol. Thomas Søvndal, thomas@soevndal.dk "Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel." Med venlig hilsen Bileam, hedensk spåmand, omkring år 1400 f.Kr. Nogle vise mænd fra Østerland – formentlig hedninge, der havde været i berøring med eksiljøder i Babylon – kendte til dette skriftsted (4. Mosebog kapitel 24, vers 17) og ventede ligesom jøder på en hersker, jødernes nyfødte konge, da de på den vestlige nattehimmel så hans stjerne gå op jf. Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 1-2 (Matt 2,1-2). Poul Hoffmann fortæller i sin bog Juleevangeliet – digt eller åbenbaring?, at planeterne Jupiter og Saturn mødte hinanden hele tre gange i løbet af år 7 f.Kr.: ”Det var noget af største betydning for mennesker i datiden, i særdeleshed for de stjernekyndige, og ikke mindst for de jødiske stjernekyndige. Det var en tildragelse fuld af varsler og forjættelser; det var intet mindre

end tegnet på Messias’ fødsel.” I denne artikel vil jeg pege på nogle profetier, der går i opfyldelse med Kristi fødsel. Det er lang fra en udtømmende fremstilling, og det er ikke min hensigt at påstå, at de gammel- og nytestamentlige tekster passer fuldstændigt sammen, én til én. Men der er klart nogle sammenhænge, og i sidste ende er Messias, Guds Ord par excellence, den ultimative opfylder af Guds ord, ”for alle Guds løfter har fået deres ja i ham” (2. Korintherbrev 1,20). Salvet med Helligånden: Messias Omkring år 700 f.Kr. havde profeten Mika sagt om landsbyen Betlehem i Juda: "Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage." (Mikas Bog 5,1)

Fra Betlehem skal der komme en hersker. Et menneske, hvis udspring er i fortiden. Derfor er denne lille flække ifølge Matthæusevangeliet ”på ingen måde den mindste” (2,6). Vi er som bekendt en del, der nedstammer fra fortiden. Det særlige ved denne konge er, at han har været til fra begyndelsen, fra tidernes morgen. Samtidig med Mika lever profeten Esajas. Esajas kaldes af Gud til at fortælle sine jødiske landsmænd, at de skal høre og se, men intet fatte. De skal endog fjernes fra deres huse og byer, så landet bliver øde og forladt. ”Og er der endnu en tiendedel tilbage”, bedyrer Esajas, ”skal også den udryddes, som når en terebinte eller en eg bliver fældet, og der bliver en stub tilbage. Dens stub er hellig sæd” (Esajas’ Bog (Es) 6,13). Efter endnu nogle domsprofetier vender Esajas tilbage til billedet om træstubben (Es 11,1f). Stormagterne skal kollapse som knejsende høje træer, der falder til jorden – men: ”Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. Over ham hviler Herrens ånd …”


artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

Fra den hellige sæd, træstubben, der stod tilbage efter det ”fældede” Guds folk, skyder en ny kvist frem. En person, over hvem Herrens ånd hviler. Han er salvet med Guds ånd, ligesom konger, præster og profeter blev salvet til deres embeder og derved kunne få Guds ånd (fx 1. Samuelsbog 16,13f). Esajas profeterer senere om Guds udvalgte tjener, at Gud vil lade sin ”ånd komme over ham,” og ”Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig” (Es 42,1 og 61,1). Stilhed før stormen I år 587/86 f.Kr. går Esajas’ profeti fra kapitel seks i opfyldelse: Jerusalem angribes af babylonierne; templet bliver ødelagt og jøderne ført i eksil. Landet ligger øde hen. Guds tålmodighed med sit ulydige folk er slut. Foreløbigt. Gud sender fortsat profeter til sit folk, som efter hjemkomsten fra Babylon beslutter at følge Gud. Men derefter bliver der bemærkelsesværdigt stille fra Guds side. Vi hører et sidste pip gennem profeten Malakias cirka 430 år før Jesus’ fødsel: "Se, jeg sender profeten Elias til jer … Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre …" (Malakias’ Bog 3,23-24) Sådan slutter vores Det Gamle Testamente (GT). Så bliver der for alvor stille. Har Gud opgivet sit folk? Eller har folket opgivet sin Gud? Der var især ”stille” for hedningerne, alle Israels nabofolk. Stan Telchin, en jødisk discipel af Jesus, beskriver i sin bog Forrådt! det jødiske folks forhold til dets naboer efter pagtslutningen på Sinaj. Al kontakt til hedningefolkene var forbudt; disse var i udgangspunktet afskåret fra Guds nåde, uden håb om frelse: ”De næste 1500 år blev adskillelsen mellem jøder og hedninger endnu skarpere. Denne adskillelse forårsagede mistro og mistænksomhed, fjendtlighed og

frygt, vrede og had. Så kom Jesus!” Salvet med Helligånden: Johannes & Jesus Ligesom Gud sendte israelitterne en befrier efter 430 år i Egypten, sender han nu en frelser efter cirka 430 års tavshed. Men før Jesus bliver født, går GT’s sidste profeti i opfyldelse: profeten Elias kommer igen (jf. Matt 11,14)! Eller i hvert fald en mand, der besidder ”Elias’ ånd og kraft.” Præsten Zakarias bliver mødt af en engel fra Gud, som fortæller ham, at han skal få en søn, der skal hedde Johannes: "Han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede." (Lukasevangeliet (Luk) 1,15-17)

har talt ved profeten, der siger: ”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel” – det betyder: Gud med os.” (Matt 1,22-23; jf. Es 7,14) Den messianske tid, tiden for Den Salvedes komme, er begyndt. Kvisten fra Isajs stub er begyndt at spire – i Marias livmoder! Messias er salvet med Guds ånd; hans liv på jorden begynder med, at Helligånden skaber liv inde i Maria. Inden Marias graviditet bliver synlig, skynder hun sig at rejse til sydriget Juda, hvor hun besøger sin slægtning Elisabeth, der er gravid med Johannes: ”Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: ”Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!”” (Luk 1,41-42). Den seks måneder gamle Johannes hopper ligefrem af glæde i maven på Elisabeth! Hvorfor? Fordi han bliver mødt af Den Salve-

Gud er trofast mod sine løfter og tilrettelagde de historiske begivenheder – og himmellegemerne – for at Han må få vores ære og pris. Med denne opfyldelse af Malakias’ profeti giver Gud altså nye løfter om dette barn, som ”vil gå i opfyldelse, når tiden er inde” (Luk 1,20). Seks måneder efter kommer den samme engel til Maria og fortæller hende, at hun skal føde en søn, som skal ”kaldes den Højestes søn” og have sin ”fader Davids trone”; han skal endda ”være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.” Derefter får hun at vide, at Helligånden, ”den Højestes kraft”, skal gøre hende gravid! (Luk 1,32-35) Jomfruen skal blive gravid! Dette overgår vores forstand. Men ”intet er umuligt for Gud” (Luk 1,37). Matthæus skriver om dette: ”Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren

de i maven på Maria! Ved dette møde fyldes Elisabeth af Guds ånd og velsigner Maria og hendes barn. Og mon ikke det er her, englens profeti om, at Johannes ”skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv”, går i opfyldelse (Luk 1,15)? Tredive år senere skulle Johannes vise syndere hen til denne Salvede med ordene: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. (…) Han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden” ( Johannesevangeliet ( Joh) 1,29.33). Johannes oplevede allerede som spæd at blive berørt af Jesus; 30 år senere fik han lov at døbe Jesus, hvorved Helligånden kom

15


16

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel

over Den Salvede (Luk 3,21-22). Han salvede Davids Søn til konge over Jakobs hus, den nye pagts folk. Rejs dig, bliv lys! Helligånden er hyperaktiv i denne tid. Efter Johannes’ fødsel bliver også hans far Zakarias fyldt med Ånden og profeterer blandt andet, at ”solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej” (Luk 1,78-79). Den højtuddannede præst har sikkert haft Esajas’ profetier i baghovedet: "Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. – Jeg [Herren] danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. – Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. (…) Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle og kommer til dig (…) de bærer guld og røgelse; de forkynder Herrens pris." (Es 9,1; 42,6; 60,1-6) Det jødiske folk som helhed vandrer i et åndeligt mørke; der er et slør over deres hjerte, så selvom de ihærdigt studerer Toraen, ser de ikke Messias. Men nu lader Gud solopgangen fra det høje lyse for dem i mørket. ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.” (Joh 1,9)

"For et barn er født os, en søn er givet os … Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige …" (Es 9,5-6) Den Højestes søn, kong Davids efterkommer (gennem sin adoptivfar Josef), hvis mor var af præsteslægten, blev født som både konge og præst, salvet med Helligånden. Han sidder på Davids trone, men hans rige handler ikke

hedninger?! Det har da altid været Israel, Jakobs efterkommere, løfterne har handlet om! På Jesus’ tid regnede man ikke med, at frelsen gjaldt alle folk. Men GT nævner det ofte, fx Esajas’ Bog kapitel 49 vers 6: ”Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende.” Og Salmernes Bog kapitel 72 vers 10-11: ”Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut. Alle konger skal kaste sig ned for ham,

De vise mænd rejser af sted med deres gaver. Ikke for at se på stjerner, men for at tilbede Stjernen fra Jakob, Det sande Lys, som nu var kommet til verden. om at samle et jordisk landområde, sådan som David gjorde. Det handler om at bringe evig fred til mennesker med Guds velbehag. Et lys til åbenbaring for hedninger En måned efter Jesus’ fødsel bliver den lille familie mødt af Simeon i templet. Han ser Jesus og lovpriser Gud: For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel” (Luk 2,30-32). Det konstateres, at Josef og Maria undrer sig. Ja, tak! Frelse for alle folk? Et lys til åbenbaring for

alle folkeslag skal tjene ham.” De vise mænd rejser af sted med deres gaver. Ikke for at se på stjerner, men for at tilbede Stjernen fra Jakob, Det sande Lys, som nu var kommet til verden. GT er gennemsyret af profetier om Den Salvede, der skulle komme. Han er det egentlige Guds Ord, som vi må klynge os til. For Gud er trofast mod sine løfter og tilrettelagde de historiske begivenheder – og himmellegemerne – for at Han må få vores ære og pris. •


artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO ...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer skiller...jeg lover!...vi ses snart, det lover jeg...du skal nok få pengene i næste uge, stol på det...jeg lover, jeg nok skal gøre det...til døden Jer

Ordets magt Som mennesker har vi den unikke egenskab at kunne tale. Sproget giver os mange muligheder, og en af dem er muligheden for at give et løfte. Løfter som giver håb, men som også kan lede til skuffelse, hvis de ikke indfries. Af stud.ling. Vera Sønderby Jensen, veraksj@gmail.com Vores liv og dagligdag er præget af løfter – overalt, hvor vi færdes og interagerer med andre mennesker. Det er alt fra de store og livsforandrende løfter som at give sit ja til sin udkårne i kirken, til de små og knap så alvorstyngede løfter som: ”Jeg skal nok huske at betale dig tilbage for middagen”. Det kan komme til udtryk på forskellige måder, for eksempel ved en uformel formulering, ligesom det kan udtrykkes gennem et højtideligt: ”Jeg lover!” Uanset om der er tale om store eller små løfter, er de udtryk for det samme – nemlig talerens forpligtelse over for tilhøreren. Et løfte er en handling, der udføres gennem sproget. Så hvordan kan man definere et løfte rent sprogligt? Og hvad siger det om os mennesker, at vi afgiver løfter og forventer, at andre indfrier deres? Vi handler ved at tale Et løfte, en ordre, en domsafsigelse – alle tre begreber er eksempler på det, man inden for sprogfilosofien kalder talehandlinger. Fælles for dem er, at de udføres blot ved at sige noget. Man kan sige, at sproget derfor ikke kun beskriver eller refererer – nej, gennem talehandlinger skabes en ny virkelighed. Når menigheden for eksempel siger trosbekendelsen, er det en talehandling, fordi de over for sig selv og hinanden tilkendegiver, at de tilslutter sig bekendelsesgrundlaget ved at recitere sammen. Ved trosudsagn som dette afhænger graden af succes ikke af, om en eventuel tilhører accepterer budskabet. Handlingen er gyldig, idet den udtrykkes. Anderledes er det med et løfte. For det første kan det ikke tilskrives nogen sandhedsværdi, som trosudsagn kan. Et løfte forholder sig ikke til nutiden eller tingenes faktiske tilstand, men derimod til en fremtidig handling, som taleren forpligter sig til at

udføre. For det andet kræver et ”vellykket” løfte, at den tilsigtede handling er ønskværdigt for modtageren, og at personen accepterer løftet. For eksempel ville man sjældent betragte følgende som et velment løfte: ”Jeg lover at glemme din fødselsdag!”. Sådan er der en række ”vellykkethedsbetingelser”, der skal opfyldes, for at der er tale om et løfte. I modsætning til mange andre talehandlinger afhænger et løfte af den gensidige forståelse mellem den talende og tilhøreren. Det handler om afsenderens intention og oprigtighed.

res medmennesker. Vi stoler på politikernes valgløfter – eller holder dem i hvert fald op på dem efterfølgende – og vi lover hinanden troskab, guld og grønne skove. Vi ligner Gud Der er gode grunde til at løfter er en naturlig del af menneskelivet. Vi er skabninger, der afspejler Guds kreative væsen. Ligesom andre talehandlinger skaber (indfriede) løfter forandring i verden. Når vi kommunikerer gennem talehandlinger, åbner det op for forvent-

Selv om vi ikke altid lever op til det, vi lover, kender vi en, der indfrier vores længsel efter de ”vellykkede” løfter. Vi har nok alle oplevet, at det, vi i første omgang troede var et løfte, ikke var ment alvorligt. Det tog sig ud som et løfte, men tiden viste, at det ikke var et særligt vellykket et af slagsen. Et løfte er et løfte, siger man. Men vi formår ikke altid at holde vore løfter, eller vi efterlades selv skuffede måske endda dybt svigtede, når et løfte brydes. Det er formentlig en af grundene til, at vi skriver juridisk bindende kontrakter, der skal forsikre os, når de mundtlige løfter ikke er tilstrækkelige. Men hvorfor stoler vi alligevel på andre menneskers løfter, selv om deres intentioner er skjult for os? Vi kan jo dybest set ikke gøre os kloge på andre menneskers hensigter. Vi kan tro på det bedste i mennesket, men det er og bliver spekulation. På trods af denne usikkerhed og de måske skuffende erfaringer, vi gør os gennem livet, bliver vi ved med at bruge vores ord til at ’binde’ os selv og skabe forventninger hos modparten. Ligesom vi forventer og accepterer løfter fra vo-

ninger, nye visioner for fremtiden og håb, som ikke var til stede, før vi åbnede munden. Her kom Gud os i forkøbet helt fra begyndelsen. For han skabte verden ved en række talehandlinger, som vi kan læse om i Bibelens første kapitler. Vi er skabt, så vi ligner Gud – på flere måder. Skabt til ikke blot at overleve i kraft af vores instinkter, men til at leve som sociale og tillidsfulde væsner, der er afhængige af hinanden og dermed de løfter, vi giver hinanden. Selv om vi ikke altid lever op til det, vi lover, kender vi en, der indfrier vores længsel efter de ”vellykkede” løfter. Esajas’ Bog kapitel 55, vers 11: ”Sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde”. Hvordan forholder det sig med vores sprogbrug? Kan andre mennesker ’tage os på ordet’? •

17


18

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel

Når Gud trumfer sig selv Gud lover os mange dejlige ting, men der er ét løfte, som overgår alle de andre. Ét løfte der fungerer som computerens styrestystem og danner baggrund for alle de andre løfter: ”Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende” (Matthæusevangeliet kapitel 28, vers 20). Dette løfte kan give os styrke til forstå og leve med Bibelens mange stærke løfter. Af stud.theol. Mathias Secher Rom, mathias@familienrom.dk Op gennem historien har løftet om Guds nærvær lydt med forskellig ordlyd. Abraham, Moses, Josva, David, Elias, Jeremias, ja selv morderen Kain fik løftet. Det samme gælder disciplene, Paulus, mange af de første menigheder – og altså også os! ”Er Gud for os, hvem kan da være imod os?” (Romerbrevet kapitel 8, vers 31). Gud gentager løftet så mange gange, at vi alle fanger budskabet. Gud er med os, Gud er nær. Bibelen, Guds ord, giver os også mange andre løfter: ”Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”( Johannesevangeliet kapitel 14, vers 14), ”troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask.”( Jakobsbrevet kapitel 5, vers 15), for nu at nævne nogle af de mere kontroversielle af slagsen. Løfter som

er så stærke og utvetydige, at de både kan styrke og forstyrre den mest klippefaste tro – men som alligevel er afhængige af det styresystem, som får dem til at blive forståelige og brugbare. I din nærhed... For efterhånden mange år siden var jeg med som leder på KFS' påskelejr. Den nye lovsang,

teren. På et ledermøde viste det sig dog, at det langt fra var alle, som sang med. Mange deltagere havde grebet fat i en leder for at give udtryk for deres smerte: Hvis Guds nærvær var glæde og fred, kunne Gud ikke være nærværende i deres liv. Sangen var åbenbart ikke blevet nuanceret tilstrækkeligt af det resterende sangvalg (en reminder til lovsangsledere!), og derfor var reaktionen forståelig.

Fordi Gud holdt sit løfte til Abraham, sidder du nu og læser om Guds løfter i Til Tro anno 2012. som vi alle sang med på dét år, var ”I din nærhed er der glæde og fred”. En dejlig lovsang om, hvordan Guds nærvær opleves for forfat-

Guds nærvær kan være ubegribeligt fredfyldt og glædeligt – men ofte opleves det meget dagligdagsagtigt – eller måske ligefrem som


artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

det modsatte, frustrerende og smertefuldt. Der findes ingen glade genveje til at opleve Gud som nærværende. Dybest set er det et løfte, som vi må kaste os ud i uden sikkerhedssele, uden selvkontrol. Der gives ingen genveje. Men vi kan få lidt starthjælp ved at kigge i historien. Særligt Bibelens egen historie – men også vores egen og vores medmenneskers historier – bærer ofte tydelige præg af at være formet af Guds nærvær. Historierne skal måske støves af først, og oplevelserne af Guds fravær vil ofte stå tydeligere frem. Men mange af os vil alligevel kunne gennemskue mange eksempler på Guds nærvær i vores egne og vore nærmestes livshistorier. Bibelens historie Hvad gælder Bibelens egen historie, vidner den om Guds gennemgående og gennemgribende nærvær fra start til slut. Et nærvær som ofte blev tolket som fravær i situationen – prøv bare at slå op på en tilfældig salme og læs. Det er nærmest fifty-fifty om salmedigterne tolker Gud som nær eller fjern, når de står midt i problemerne. Abrahams efterkommere, Israel, står i centrum i Bibelens historie. Dette folks eksistens har været knyttet op på Guds løfter fra dag et. Abraham skulle forlade alt det, han kendte, for Gud ville gøre ham til et stort folk. Igennem Abrahams børn skulle hele verden velsignes, men han var håbløst barnløs. Ikke desto mindre begav han sig ud på den lange og varme vandring, for Gud sagde, at han ville gå med. Og det gav pote! Fordi Gud holdt sit løfte til Abraham, sidder du nu og læser om Guds løfter i Til Tro anno 2012. Resten af Israels historie har været præget af denne spænding. Guds løfte om nærvær bliver gentaget igen og igen, mens Israel ustandselig må kaste sig ud på dybt vand i mere eller mindre blind tiltro til løftet. Utallige gange må israelitterne revurdere, hvad det betyder, at Gud er nær. Endnu flere gange må Gud gentage det og vise det på nye måder. Men at Gud er nærværende, hersker der ingen tvivl om. Prøv at lægge mærke til dette, når du læser i Bibelens forskellige bøger.

Tydeligst bliver spændingen, da Jesus hænger på korset. Ikke bare Jesu person, men alle naturkræfterne skælvede under Guds nærvær. Da disciplene så dette afskyelige syn af afstraffelse og død, kunne de kun tolke det som om Gud havde mistet grebet. I verdenshistoriens største øjeblik, da Gud slukkede sit vredesbål på en mellemøstlig træbjælke, virkede han fjernere end nogensinde før. Men han var der, og han vidste præcis, hvad han lavede. På korset ser vi årsagen til, at Guds nærvær ofte opleves fraværende. Det skyldes, at verden er i stykker. På grund af vores oprør

arbejdsevne og sociale relationer. Skal jeg være ærlig, så vil gerne være rask! Jeg vil gerne bede troens bøn, som Jakob skriver om, så Herren gør mig rask. Troens bøn har jeg, jeg beder i Jesu navn, og jeg er frelst – men jeg er stadig syg. Midt i denne frustration siger Gud: ”Jeg er med dig!”. Gud, som har det overblik, jeg ikke har, er med mig. Gud, som er uendeligt god og tålmodig. Når han tillader min sygdom (og ting der er meget værre), så ved han, hvad han gør. Fordi Gud er med mig, kan han trumfe sit eget løfte om helbredelse. Måske fordi det vil være bedre, hvis han

Gud siger, at hvis vi beder, så får vi. Og det gør vi rent faktisk ret tit! Men nogle gange gør vi ikke. Gud ved hvorfor. Det skyldes ikke, at Gud er nærig eller utilregnelig, men det er altså de vilkår, som vi har på denne side af evighedens grænse. mod Gud, dukker konsekvenserne op alle vegne og mudrer billedet. Verden er blevet vredet af led. Og det er så grelt, at selv Guds nærvær kan opleves som gudsforladthed, selvom det ikke er det. Bibelens øvrige løfter skal som sagt ses i lyset af Guds ufravigelige nærvær. Ellers giver de ikke mening. Vores sørgelige omstændigheder vil ofte modsige løfternes påstande. Gud siger, at hvis vi beder, så får vi. Og det gør vi rent faktisk ret tit! Men nogle gange gør vi ikke. Gud ved hvorfor. Det skyldes ikke, at Gud er nærig eller utilregnelig, men det er altså de vilkår, som vi har på denne side af evighedens grænse. Gud har overblikket, og fordi han er nær, ved han præcis, hvad der vil gavne os. Min historie Min egen historie bærer også præg af dette billede. Som så mange andre i denne verden, lever jeg med et handikap. En sygdom som både smerter og sætter grænser for min

lader være. Måske bare fordi. Jeg har ikke nogen dyb intellektuel forståelse af dette, men det er blevet en stærk erkendelse for mig. Jeg har fået lov at erfare Guds løfte som stærkt og tydeligt. Ikke som et letkøbt forsøg på at ride stormen af, men som den erkendelse, der viser sig stærk midt i stormen. I mine (få) klare øjeblikke kan jeg endda være taknemmelig for de vilkår, Gud har givet mig – bare fordi de kommer fra ham.

Gud, du er herre i går og i morgen. Du skaber glæden og tillader sorgen. Hvert et minut har du skabt i din nåde, vil os det godt på hver tænkelig måde. Giv os at gribe dit evige nu, for hvad der gavner os, kender kun du. Gud, du som skabte og kender os alle, ved, hvad der gavner, og hvad der må falde. Form os i nåden og slib os forsigtigt. Lær os at se, hvad du anser for vigtigt. Du giver styrken minut for minut ikke på forskud men dog uafbrudt. •

19


20

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel

Anstrengende misforståelser Gud holder ikke altid, hvad vi lover. Det sker, at vi lover mere på Guds vegne, end der er belæg for i Bibelen. Det giver nogle udbredte misforståelser - og de skal aflives. Af Senior Communication Partner i A.P. Møller - Mærsk Manuel Vigilius, mvigilius@gmail.com Agnes var en usædvanlig gammel dame. Hun snakkede ikke først og fremmest om sit eget liv og familie. Hun beklagede sig stort set aldrig, og hun udpenslede ikke sine skavanker og sygdomme. Hun både spurgte – og lyttede – opmærksomt, så man næsten kunne se hende spidse ører under sit fine, hvide hår. Hun huskede fra besøg til besøg, hvad jeg fortalte om min kæreste, om mit kommende studium og om flytningen til Aarhus. Det var nok derfor, jeg blev ved med at besøge hende – også længe efter jeg var holdt op som hjemmehjælper, var flyttet,

var forkert. Uretfærdigt. Ikke meningen. Noget helt grundlæggende var bristet. Tilliden til forsynet, troen på Gud. Han havde ikke overholdt sin del af aftalen. Nu kunne og ville hun ikke åbne hånden og hjertet for ham. Jeg forstod hende godt, selv om jeg forsøgte at fortælle, at der var andre måder at håndtere sorgen og skuffelsen på. For mig at se var det jo hende, der tabte klart mest ved sin afvisning. Men jeg tænkte også: Gad vide, om jeg ikke ville reagere på samme måde?

Ikke så få mennesker har, ligesom Agnes, oplevet en dyb skuffelse i livet og har forladt troen af samme grund. Eller har reduceret den til en slags moral eller filosofi, fordi de mente, at personlige katastrofer er et bevis på, at kristendommen og Bibelen holder mere, end den lover. kæresten var blevet min kone, og vi havde fået vores første dejlige barn – ja, faktisk lige indtil jeg stod sammen med hendes familie ved den åbne grav på kirkegården i Rødovre. Agnes var et grundlæggende positivt menneske, taknemlig for sine to voksne børn og en god flok børnebørn. Men der var ét sort hul i hendes historie. En rædsel, en skuffelse, en bundløs sorg: 25 år tidligere havde hun mistet sin ene søn i en flyveulykke. Det

Afliv misforståelserne Ikke så få mennesker har, ligesom Agnes, oplevet en dyb skuffelse i livet og har forladt troen af samme grund. Eller har reduceret den til en slags moral eller filosofi, fordi de mente, at personlige katastrofer er et bevis på, at kristendommen og Bibelen holder mere, end den lover – og derfor ikke duer som livsanskuelse. Enten er Gud ikke til, i

traditionel forstand. Eller også er han ikke er kærlig, eller ikke det, han siger, han er: Almægtig. Ingen af os skal pege fingre af andres manglende tillid til Gud. Heller ikke når den bygger på misforståelser. Men vi skal deale med vores egne forventninger. Især i fredstid. Det vil sige, inden vi står i sorg og lort til halsen og ikke har overskud til at bearbejde forventninger og misforståelser. Så til dig der p.t. er i fredstid: Der er nogle hårdnakkede misforståelser, som er meget udbredte. De får lov at leve i kraft af fortrængninger og bortforklaringer, og de lægger unødvendige byrder på både tro og erkendelse. De lindrer nok i fredstid, men er usunde og sårende, især når virkeligheden bryder igennem glansbilledet og ryster os i vores grundvold. Derfor skal misforståelserne dø. Aflives af oplysning. Misforståelse nr. 1. ’Gud lover mig alt godt – så hvis jeg ikke får det, jeg ønsker, er det fordi, Gud vil give mig noget endnu bedre’ Eksempel: Hvis jeg ikke får den pige, jeg elsker, er det fordi, der er en bedre for mig derude. Hvis jeg ikke kommer ind på den uddannelse, jeg har som førsteprioritet, er det fordi, Gud har en endnu bedre karriere i tanker for mig. Osv. Hvor står det skrevet?


artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

Det er sandt, at Gud elsker dig og vil dig det godt ( Jeremias’ Bog kapitel 31, vers 3; Salme 25, vers 10). Det er også sandt, at han kender fremtiden, har planer for dit liv og har magt til at gennemføre dem (Salme 139; Efeserbrevet kapitel 1, vers 11). Mange kristne oplever ganske rigtigt, at Gud åbner nye og bedre veje, når ellers tillokkende muligheder bliver lukket ned. Men det er altså ikke ensbetydende med, at alle mennesker eller alle kristne får det bedst mulige alternativ på denne jord. Denne misforståelse er en afart af det, vi kalder ’herlighedsteologi’, og det har ikke meget med virkeligheden eller Guds ord at gøre. Og den er benhård over for alle, som ikke erfarer, at det gode, som gik dem forbi, blev erstattet af noget bedre: De må konkludere, at de er faldet ud af Guds plan eller velvilje. Det passer ikke. Det er en misforståelse i nær familie med: Misforståelse nr. 2. ’Gud tillader ikke noget virkelig ondt at ske i en kristens liv’ Eksempel: Når jeg lever tæt med Gud, vil han beskytte mig mod alt ondt. Og hvis modgangen virkelig rammer, og rammer hårdt, er det udelukkende og altid udtryk for Guds tugt – og det har et højere formål. Det handler bare om at tro det. Igen må vi spørge: Hvor læser du det? Det er rigtigt, at vi måde bede om, håbe på og søge at skaffe os beskyttelse mod alt ondt – Jesus befaler os faktisk at bede ”fri os fra det onde”. Gud har lovet at tage alt – også det onde – og vende til gode for dem, som elsker ham (Romerbrevet kapitel 8, vers 28). Men der står ingen steder, at det nødvendigvis vil ske i dette liv. Eller at det er ensbetydende med, at den ondskab, som rammer os, er ’ondskab light’. Både når det gælder misforståelse num-

mer 1 og 2, er det tilstrækkeligt at se hen til Bibelens hovedperson, Jesus Kristus, for at afsløre løgnen. Han var og er det mest fuldkomne, fromme og af Faderen foretrukne menneske, der nogensinde har levet. Gik han ikke glip af medvind og muligheder? Blev han ikke udsat for virkelig hardcore ondskab? Hånet, spyttet på, pisket, tæsket og kvalt på korset... Sidste misforståelse: Misforståelse nr. 3. ’Der er altid en mening med det, som sker (og den vil og skal vi kunne se)’ Nogle kristne er helt med hertil – de er enige

Det betyder, at der ikke er en eneste smutter, ingen hovsa-uheld eller ustyrlige katastrofer, som Gud er holdt udenfor. Gud var med i helikopteren, da Agnes’ søn døde, da min gode vens to mindre søstre blev dræbt i et trafikuheld, og da Breivik gik amok på Utøya sidste år. Du er ikke Gud – men det er Gud Hvad var så meningen med alle disse og millioner af andre tragedier? Jeg ved det ikke. Og jeg tror ikke, at jeg på noget tidspunkt i dette liv kommer til at forstå det. Jeg tror faktisk ikke, at der var dén form for ’mening’ med dem, som vi lægger i det ord.

Der er nogle hårdnakkede misforståelser, som er meget udbredte. De får lov at leve i kraft af fortrængninger og bortforklaringer, og de lægger unødvendige byrder på både tro og erkendelse. i, at vi må lide afsavn og kan udsættes for noget virkeligt ondt. Men der vil altid være en mening med ondskaben. Og det ligger underforstået, at mening er ensbetydende med ’hensigt’ eller ’et godt formål’ fra Guds side. Igen: Hvor står det skrevet? Det er rigtigt, at alt er i Guds hænder ( Johannesevangeliet kapitel 3, vers 35), han opretholder alt liv (Apostlenes Gerninger kapitel 17, vers 25), og ikke engang den mindste spurv falder til jorden, uden han er med i det (Matthæusevangeliet kapitel 10, vers 29). Som vi før fastslog, så gennemfører Gud alt efter det, han har sat sig for, ja, selv udfaldet af et kast med terninger eller en lodtrækning er bestemt af Gud (Ordsprogenes Bog kapitel 16, vers 33). Tænk lige over det... Det er virkelig vildt.

Er det ikke et bevis på, at Gud enten er ukærlig eller u-almægtig, og Bibelen og den kristne tro dermed afsløret som selvbedrag i mere eller mindre mild form? Nej. For Gud har aldrig lovet, at der vil være en mening i vores forstand med alt, som sker – og da slet ikke, at noget menneske vil kunne se en mening i alt. Det ville forudsætte, at et menneske kunne se og vide og forstå alt, hvad Gud ser og ved og forstår. Og lad mig bare sige det ligeud: Det kan du ikke. Det kan intet menneske. Til gengæld har Gud lovet, at han, som ved og kender og kan alt, aldrig vil svigte, aldrig vil forlade os, men altid holde os i sin hånd og vende alt til bedste for dem, som elsker ham. Dét står i Bibelen. Dét kan du stole på. Og det er nok. •

21


22

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel

Den sande succes Hvis jeg tjener mange penge, får jeg flere venner. Hvis jeg finder den rigtige partner, bliver jeg lykkelig. Hvis jeg får det rigtige job, bliver mit liv en succes. Af undervisningskonsulent i Mellemfolkeligt Samvirke Christel Winther, christel_winther@hotmail.com Hvis vi lever op til særlige kriterier, vil vi opleve succes. Hvem af os kender ikke tidens løfter, der fortæller os, at vi skal leve op til særlige kriterier, hvis vi vil opleve succes?! Alle samfund og kulturer har en klar ide om, hvilke succeskriterier og statussymboler der er ønskværdige. Uanset om konteksten er ungdommens efterstræbelse af at være hot og hipster, kernefamiliens forsøg på at emme af spelt og sundhed eller kirkesamfundets lovprisning af en asketisk og immateriel livsførelse. Hver kontekst følger sine egne succeskriterier med dertilhørende statusstige. Spørgsmålet er, hvordan vi som kristne navigerer i tidens succeskriterier.

verdens jagt efter status og succes over for Jesu ønske om en lydhør og ubetinget kærlighedsrelation.

Modstridende opfattelser Bibelen beskriver et møde mellem Jesus og en rig mand, der illustrerer succeskriteriers betydning (Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 16-22). Den rige mand har travlt med at bevise over for Jesus, at han lever op til de gældende succeskriterier. I det traditionelle samfund, som er fortællingens kontekst, er det i høj kurs, at han formår at leve moralsk ulasteligt og værner om kollektivet. Men Jesus er ikke imponeret over den rige mands præstation. Jesus afslører det håbløse i mandens realiseringsprojekt ved at opstille endnu et kriterium og ved at invitere ham til at have fællesskab med sig. Den rige mand er så optaget af at lykkes, at han hverken formår at adlyde Jesus eller at modtage hans

Passion for potentiale Den rige mands optagethed af sine egne succeskriterier vækker genklang. Vi kender presset for at realisere os selv og vores egen vellykkethed. En skærende kontrast til Guds passion for os om ægte selvrealisering, hvor vi udnytter vores fulde potentiale i selskab med Gud og i lys af hans kærlighed. En sådan realisering bygger på Guds drøm om, at vi må kende det aftryk af ham, som han har indprentet i hver af os. Som psykologen David G. Benner udtrykker det, giver det faktisk god mening at stræbe efter at være vores unikke jeg, fordi dette ’jeg’ har uendelig stor værdi for Gud. Når vi lærer at være os selv, frem for at skabe os selv, lærer vi Gud at kende, fordi vi er skabt i hans billede. Udfordrin-

invitation. Mødet tydeliggør den kristnes udfordring. Vi lever i spændingen mellem

gen er dog, når selvrealiseringen løsrives fra Skaberens vision om et sandt liv og påklistres

Idéen om at skabe sig selv og sit eget værd begrænser os til små kopier af tidens trends og tendenser. Vi mister indsigt i Guds syn på os, som aftryk af hans kærlige og mangfoldige væsen med hver vores unikke egenskaber og personlighed. overfladiske statussymboler, som i tilfældet med den rige mand. Selvets succes Livet handler ikke om at skabe os selv. Vi er skabt. Det er selvets succes – ikke at vi kan skabe os selv ud fra tidens ideal. Men kravene om at præstere de bedste resultater, iklæde os den rigtige mode og have de rigtige interesser får let mere taleret end Guds ønske om, at vi søger det autentiske ’jeg’, der gemmer sig bag alle disse løfter. Ideen om at skabe sig selv og sit eget værd begrænser os til små kopier af tidens trends og tendenser. Vi mister indsigt i Guds syn på os, som aftryk af hans kærlige og mangfoldige væsen med hver vores unikke egenskaber og personlighed. Det er denne spænding mellem falskhed og potentiale i succeskriterierne for selvrealisering, der er vor tids største udfordring for individets forståelse af sig selv. Derfor er det


? artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

altafgørende at undersøge, hvordan vi kan håndtere tidens statusmarkører og succeskriterier samtidig med, at vi lever med Jesus. Et eksempel Paulus er et af de eksempler fra Bibelen, der tydeligst navigerer imellem ydre statussymboler og samtidig lever med Jesus. Paulus kan i den grad anses som datidens succes. En nutidens Paulus ville være født på Strandvejen, direkte arving til Mærsk, sidde med en kontrakt på et fagligrelevant job før, han havde fuldendt sit speciale, være fremtrædende i et politisk ungdomsparti og uden så meget som en parkeringsbøde på straffeattesten (Filipperbrevet kapitel 3, vers 3-9). Paulus afskriver sig ikke disse ydre statussymboler, men han påpeger, at hans livs reelle succeskriterium er at kende Jesus. Paulus håndterer tidens løfter ved at fokusere på det mål, han kæmper og lever for, frem for at lade statussymbolerne tage sit fokus (vers 13-15). Ligesom Paulus’ evne til at navigere i datidens løfter om status og succes er der forskellige strategier, vi kan anvende i forsøget på at håndtere selvrealiseringens spænding. Løgnens løfter En af de måder, vi kan gå til tidens løfter på, er ved at anse dem som deciderede løgne. Jesus beskriver Djævelen som denne verdens fyrste og løgnens fader, der har som mission at gøre det svært for mennesker at høre,

hvad Jesus siger ( Johannesevangeliet kapitel 8, vers 43-45; kapitel 12, vers 31). Ved at anse tidens succeskriterier for løgne, som Djævelen prøver at fylde os med, er det lettere at forstå, hvordan disse stemmer hindrer os i at modtage den kærlighed, Jesus ønsker at give os ufortjent. Dette perspektiv gør det muligt at gå løgnene på klingen, dechifrere dem og vende dem om for at se, hvilken sandhed de prøver at skjule. Hvis løgnen eksempelvis siger, at jeg skal have en x-faktor for at være noget særligt, er Guds sandhed, at jeg ER særligt værdifuld, præcis som jeg er. På den måde kan vi afklæde og gå i rette med tidens

per man sig selv til at huske, at ens egen lykke afhænger af Guds kærlighed og drømme for ens medstuderende og undervisere. Midt i ens eget karriereræs mindes man om at passe på Guds elskede mennesker.

Fokus på forbilleder En tredje tilgang til tidens løfter er at have forbilleder, der inspirerer én til at navigere i tiden. Paulus foreslår netop sig selv som forbillede til efterlevelse, når han taler om sine ydre statussymboler, der ikke får lov til at tage fokus fra Gud (Filipperbrevet kapitel 3, vers 17). Ved at have klare forbilleder, kan

Vi ER Guds elskede - deri består vores livssucces. stemmer, så vi holdes fast i de sandheder, Gud fortæller om os. Jesus in mente En anden strategi til at holde fokus på Jesus i virvaret af tidens succeskriterier er at spille spillet på dets præmisser, men med en joker. Det er en strategi, hvor man lever efter de kulturkoder, der hersker i en given sammenhæng, men hele tiden holder Jesus in mente. Når man navigerer i tidens forskellige succeskriterier, søger man hele tiden at bringe gudsinspirerede markører i spil. Eksempelvis er et fremherskende kriterium, at man er sin egen lykkes smed. Ved at bringe Jesu ønske om næstekærlighed i spil på sit studie, hjæl-

man lettere inspireres til på en konkret måde at prioritere og træffe valg i forhold til både verden og Gud. Det er trods alt lettere at gå en vej, når andre er gået foran. Strategierne er ikke færdige opskrifter. De er ment som inspiration til at ville afsløre og gøre noget ved denne verdens kriterier, førend man indfanges af deres logik. I denne verden er det altafgørende, at vi lever i Guds syn på os. Et kærlighedsblik, der søger at fremme vores og andres fulde potentiale, og som adskiller sig fra denne verdens løfter om at gøre sig fortjent til og have ret til succes. Vi ER Guds elskede – deri består vores livssucces! •

23


24

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · artikel

Det største løfte Det måske mest vidunderlige løfte, Gud har givet os, er løftet om frelse ved tro. Ikke en tro på hvad som helst, men en tro fyldt af tillid til, at Gud har givet os alt i Jesus Kristus. Af stud.theol. Peter Bæk, peterbaek84@gmail.com Jeg hørte engang Per Stig Møller fortælle to episoder fra sin barndom, som gjorde et stort indtryk på mig. Da Per var omkring seks år, er han ude at gå en tur ved Hundige Strand sammen med sin far. De går i vandet og pludselig sparker hans far benene væk under ham, så han falder om og et øjeblik tror, at han skal drukne. Så hiver faderen ham op og siger: ”Det skal lære dig aldrig at stole på nogen.” Den anden episode foregår i familiens køkken, Per er stadig bare en lille dreng og står på et bord og vil springe ned til sin far, som har lovet at gribe ham. Da Per springer, træder faderen til side og siger:

”Jeg sagde, du ikke må stole på nogen.” Jesus kaldte Gud for sin ’far’ og gav os lov til at gøre det samme. Heldigvis er Gud på ingen måde som den far, Per Stig Møller fortæller om. Han ønsker i stedet, at vi skal stole helt på ham. Han siger, at vi skal tro på ham. To former for tro Ofte bruger man ordet ’tro’ til at beskrive i hvor høj grad, man er sikker på, at ’noget er tilfældet’. Hvis man er sikker, så ved man. Hvis man er usikker, så tror man. Nogle mener, at det udelukkende er dét, det vil sige at

tro på Gud – at man tror, han er til, men man ikke er helt sikker. Men at ’tro på Gud’ handler om langt mere end at tro, at han er til. For selvom to mennesker begge kan tro på eksistensen af en Gud, kan relationen til den Gud være meget forskellig. Nogle mennesker hader Gud. Andre er ligeglade med ham. I nogle religioner skal man underkaste sig ham. Eller frygte ham. Alt dette betegner relationen til Gud. Per Stig Møller tvivlede nok aldrig på sin fars eksistens. Men han lærte, at han aldrig skulle tro på ham. Den tro, som Gud kalder os til, handler ikke om, hvor sikker man er


artikel · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

på, at Gud er til. Man må meget gerne være helt sikker. Nej, troen betegner relationen til Gud. Troen betyder, at jeg stoler på, at Gud aldrig vil slå benene væk under mig og altid vil gribe mig.

i stedet som et løfte om, at det allerede er tilgængeligt for den, som vil tage imod det. Det ses fx i kapitel 10 i Paulus’ brev til menigheden i Rom. Her skriver han: ”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst

Den tro, som Gud kalder os til, handler ikke om, hvor sikker man er på, at Gud er til. Man må meget gerne være helt sikker. Nej, troen betegner relationen til Gud. Troen betyder, at jeg stoler på, at Gud aldrig vil slå benene væk under mig og altid vil gribe mig. Tillid til et løfte ”Det er ikke så vigtigt, hvad du tror på. Bare du tror på noget.” Sådan sagde en af mine venner til mig for nyligt, da vi talte om, om Gud var til. Hun forklarede, at hvis jeg følte, at jeg havde brug for at tro på Gud, så kunne jeg bare gøre det. Bare jeg troede på noget. Jeg var ikke helt enig. For den tro, den kristne har til Gud, er ikke diffus eller tilfældig. Den er konkret og rettet mod ham selv og de løfter, han giver. Det er ikke ligegyldigt, men altafgørende, hvad troen retter sig mod. I Bibelens mange historier, lignelser, digte, sange og breve findes tusindvis af løfter fra Gud. Det er løfter om, at han vil sørge for vores helt grundlæggende fysiske behov for mad og tøj. Der er løfter om Guds hjælp og nærvær i svære situationer. Der er løfter om bønhørelse og så er der løfter om tilgivelse, forsoning og venskab med Gud. Et løfte om frelse De løfter, der betyder mest for mig, er dem, hvor Gud optræder som befrier og frelser. Det er en fremmed tanke for mange, at vi har brug for Gud som frelser – at vi har problemer, som vi ikke selv kan løse. Men i fortællingen om Jesu fødsel lyder det fra englen til hyrderne på marken: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde! I dag er der født jer en frelser.” Vi skal ikke række op efter Gud, han kom selv ned for at frelse mennesker. Det har særligt én vigtig konsekvens for os, at Gud er frelser, nemlig at hans kald til omvendelse og tilgivelse ikke gives som en befaling om, at vi bliver nødt til at tage os mere sammen for at kunne opnå det, men

ham fra de døde, skal du frelses!” Fordi Jesus er Herre, og fordi han allerede er opstået, er frelsen tilgængelig. Ikke i form af en befaling, men som et løfte. Det er dette løfte fra Gud, der skal være genstand for vores tro, for vores tillid. Løftet indeholder budskabet om, at Kristus er Herre – med andre ord: Kristus er Gud selv. Det er noget af det inderste og mest centrale af den kristne tro. Og at Gud oprejste Jesus fra de døde er den mest afgørende begivenhed i Guds frelsesplan. Hvis du tror og bekender dette – hvis du har tillid til, at Gud her har talt sandt, skal du frelses. Det lover Gud. Paulus gør det endnu mere simpelt lidt senere i kapitlet, hvor han citerer fra Det Gamle Testamente. Her er endnu et løfte, nemlig at ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.” Den tanke går igen særligt i Salmernes Bog, hvor den mest almindelige bøn er et råb til Gud om hjælp. Fx skriver David i salme 40, at ”jeg satte alt mit håb til

dem fra de uretfærdige og frelser dem, fordi de søger tilflugt hos ham.” Gud frelser dem, der søger tilflugt hos ham. Gud ønsker særligt dette forhold. Han ønsker ikke mennesker, som vil gøre det hele på egen hånd, men elsker, når vi indser vores behov for ham og vender os til ham. Det er derfor, Gud giver løfter – for at vi skal tro dem, handle på dem og få det, som vi ikke ville kunne få gennem vores egen indsats, men som kun Gud kan give os, nemlig hans tilgivelse og et nyt liv sammen med ham. Et sikkert løfte At frelsen er forbundet med et løfte fra Gud, betyder desuden, at jeg kan være sikker på, at det holder. Hvis det var op til mig, ville jeg aldrig vide, hvornår det, jeg gjorde, var tilstrækkeligt. Der ville altid være tvivl, altid usikkerhed. Jeg talte engang med en muslimsk ven om det, og hun fortalte, hvor stor en byrde det var, aldrig at vide sig sikker på, om hun levede op til Guds krav. Da Jesus sagde, ”kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give her hvile”, så tror jeg, han særligt havde min vens byrder i tankerne. For intet er tungere at bære end frygten for til sidst at blive forkastet af Gud. Og det var netop denne byrde, Jesus selv kom for at tage på sig. Nogle mennesker forestiller sig Gud som en tyran, der bare venter på en mulighed for at slå benene væk under os og fælde dom. Men det er ikke den far, som Jesus fortalte om. Han siger i stedet: ”Enhver, der kalder på mig, vil jeg frelse.” Han gjorde det ved at oprejse Jesus fra de døde, og han lover, at

At frelsen er forbundet med et løfte fra Gud, betyder desuden, at jeg kan være sikker på, at det holder. Hvis det var op til mig, ville jeg aldrig vide, hvornår det, jeg gjorde, var tilstrækkeligt. Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp.” Og Gud sparker ikke Davids ben væk, men trækker ham fri af det, han var fanget af og frelser ham. Det samme skriver David om et par salmer tidligere i slutningen af salme 37: ”Herren hjælper dem og udfrier dem, han udfrier

enhver som tror netop dette – at Jesu død og opstandelse kan frelse os – vil blive frelst. Det er i virkeligheden ikke specielt kompliceret. Det er et sikkert løfte om hjælp til den, der kalder på ham. •

25


Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os, for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej. Luk 1, v.78-79.


28

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · interview

Vores Gud er mangemillionær I alle menneskers liv er der noget, hvor Gud kalder os til at leve radikalt. Det mener friluftsmissionær Lars Kristensen, som selv har sagt sit lønnede job op for at leve på Guds løfter om, at han vil sørge for ham og hans familie. Af journalist Anne Katrine Gottfred Jensen, annekatrinegj@gmail.com


interview · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

Nogle gange tager Lars Kristensen sine børn med op på taget af familiens hjem i Harboøre. Så går de en tur på tagryggen for at få andre perspektiver på livet. Hans ældste søn på 12 år har kommenteret: ”Far, du er egentlig uansvarlig”. Det vil andre måske også kalde Lars Kristensen, når de hører, at han for ti år siden sagde sit job op for at blive friluftsmissionær uden løn. Siden da har han med sin familie, som tæller hustru og tre børn, levet af de gaver, han får, når han rundt omkring på for eksempel kræmmermarkeder, kroer, i kirker og missionshuse fortæller om Jesus. Lars Kristensen siger selv, at han ikke ønsker at være uansvarlig, men at han øver sig i at turde lægge ansvaret over til Gud. Han lever på Guds løfter om, at han nok skal sørge for os. Også når det handler om økonomi. ”Det har været en lektie i, hvordan man kan skrue op og ikke mindst ned for sit forbrug. Og det har været en vandring, hvor Gud overrasker på mange mærkelige måder,” siger Lars Kristensen. Overraskelseseffekten spiller en central rolle for ham. ”Hvis Gud skal have chancen for at forundre os, skal vi turde gå derud, hvor vi har brug for at blive overrasket. Der er for mange, der bliver i vandkanten, og så kan han ikke redde os fra druknedøden. Jeg tror, han tit overrasker os. Vi opdager det bare ikke, for vi lever i vores komfortzone, og derfor går vi glip af mange velsignelser,” forklarer Lars Kristensen. Eksempler fra sit eget liv, der underbygger den påstand, har han mange af. Sløve mellemhandlere En af de første gange, efter at Lars Kristensen var begyndt i sit job som friluftsmissio-

nær, og familien var presset i forhold til at betale de månedlige udgifter, fik de en aftale med deres bank for at få et nyt og større lån. Om morgenen sidder Lars Kristensen med sin kone Trine, der arbejder på nedsat tid på et kontor, og beder for mødet med banken, som skal finde sted klokken ti. Hun får i bønnen sagt, at de simpelthen har brug for en stor gave. Omkring klokken ni åbner Lars Kristensen postkassen og finder der en konvolut. Heri er der et stykke papir, hvor

Hvis Gud skal have chancen for at forundre os, skal vi turde gå derud, hvor vi har brug for at blive overrasket. Der er for mange, der bliver i vandkanten… der står: ”Du er et vidunderredskab i Guds hånd”. Der er desuden en check på 5000 kroner, hvilket hjalp familien til at kunne betale det, de ellers skulle have lånt sig til. ”Det var en kæmpe opmuntring midt i en svær situation. Sådanne ting kan man opleve, hvis man tør leve på Guds løfter,” siger Lars Kristensen og fortsætter med en lignende historie. I den lokale tømmerhandel har han ikke pengene til at betale for sine indkøb og får lov til at udskyde betalingen. Samme aften holder han et møde, hvor der bliver samlet ind til ham. Uden at vide hvor meget der er blevet samlet ind, takker han for gaven. Efterfølgende viser det sig, at gaven svarer nøjagtig til det, som Lars Kristensen tidligere på dagen ikke kunne betale i tømmerhandlen. Og så var der den jul, hvor Lars Kristensen og hans kone fik en fornemmelse af, at de bare skulle give 3000 kroner til en bestemt person, selvom de ikke selv havde for

mange penge. Deres bankrådgiver var meget imod det, men de gjorde det, og uventet fik de selv dagen efter 3000 kroner. ”Det er vilde eksempler, som er meget trosstyrkende for os. Det er ikke noget, vi oplever hver 14. dag, men vi er heller ikke økonomisk presset hver anden uge. Jeg har fundet ro i, at Gud sørger for os. Vores Gud er mangemillionær, men jeg synes, at hans mellemhandlere nogle gange er lidt sløve,” siger Lars Kristensen. Alle kristne skal ikke leve ens Lysten til at leve på Guds løfter har han haft i mange år. For Lars Kristensen har det handlet om at overlade pengesagerne til Gud. Allerede for 20 år siden, da han var 18 år, fik han et stærkt ønske om at hjælpe folk i Afrika under en omfattende sultkatastrofe. Dengang boede Lars Kristensen hjemme og arbejdede på havnen. Med egne ord knoklede han og havde gjort det i noget tid, fordi han med sin ordblindhed ikke helt passede

29


30

TIL TRO · #6 · 2012 · Løfter · interview

ind i uddannelsessystemet. ”Jeg havde en del penge, men jeg vidste, at jeg skulle give dem alle væk for at hjælpe andre. Når jeg ser tilbage, var det Guds måde at uddanne mig på. Det har siden levet i mig, og da jeg fik et kald til at være evangelist og forkynder, men ikke fik job som lønnet medarbejder de steder, hvor jeg søgte, fik jeg en ro i, at Gud vil sørge for mig. Også når jeg har valgt at leve, som jeg gør,” siger han.

”Jeg tror ikke, at Gud er matematiker, og jeg tror derfor heller ikke, at han går op i, hvor mange procent af vores løn, vi giver væk. Men jeg savner, at flere får nådegaven til at give både af tid og penge,” siger han. Lars Kristensen understreger dog, at det at leve på Guds løfter ikke kun handler om økonomi, og at alle kristne derfor heller ikke skal indrette deres liv, som han har gjort. For hvem skal så betale?

Jeg tror ikke, at Gud er matematiker, og jeg tror derfor heller ikke, at han går op i, hvor mange procent af vores løn, vi giver væk. Men jeg savner, at flere får nådegaven til at give både af tid og penge. Lars Kristensen kommer ikke i tvivl om, at det virkelig er Guds løfter, han får lov til at opleve. ”Hvis der er noget, hvor man meget konkret skal gå ud på Guds løfter, finder man en ro i det. Hvis vi lægger alt frem for Gud, får vi en fred, som overgår al forstand. Det har jeg fået lov til at opleve. Alle kristne skal dog ikke leve på den måde, som jeg lever på. Slet ikke. Nogle vil dø af sult. Men det er lige nu måden for mig,” siger han. Men han undrer sig over, hvorfor penge betyder så meget for os.

”Men jeg tror, at der er noget i alle menneskers liv, hvor Gud kalder os til at leve et radikalt liv. Det skal vi turde lytte til og reagere på,” siger han. Lars Kristensen har sammen med sin familie ikke besluttet sig for, hvor lang tid han vil fortsætte med at leve, som han gør nu. ”Måder at gøre ting på skal ikke være hellige for mig. Hvis Gud vil noget andet, gør jeg det. Det har løbet rundt for os i ti år, men hvis det ikke kan fortsætte, må jeg jo for eksempel arbejde på havnen ved siden af mit job i Friluftsmissionen. Paulus lavede jo

også telte. Der er bare ikke et så stort marked for telte herude vestpå,” bemærker Lars Kristensen. Hent inspiration Der er flere bibelvers, som minder Lars Kristensen om, hvad Gud har lovet os. Romerbrevet kapitel 8, vers 37-39: ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” Andet Petersbrev kapitel 3, vers 9: ”Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse”. Jeremias’ Bog kapitel 29, vers 11: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” Filipperbrevet kapitel 4, vers 13: ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.” •


bøn · Løfter · 2012 · #6 · TIL TRO

Bøn Af Lilian Sundgaard (lilian.sundgaard@gmail.com) Kære almægtige Gud. Dine løfter er mange, din trofasthed stor, jeg vil takke, jeg vil lovprise dig! Tak Gud, at du er en Gud, vi kan stole på, fordi dine løfter står fast. Tak for dine løfter om trofasthed og kærlighed. Tak for dine løfter om en fremtid og et håb for alle. Tak for dit løfter om at du er retfærdig og god. Tak Gud, at selvom alt andet ændrer sig omkring mig, har du lovet, at du er og altid vil være den samme. Far, dine ord og handlinger gennem Bibelen viser mig, at du holder dine løfter. Dit løfte til Abraham om en stor slægt. Dit løfte til israelitterne om udfrielsen fra Egypten, og at Jesus kom til hvor jord, var endnu et tegn på en opfyldelse af dine store løfter. Tak for dit løfte om, at den, der kommer til dig, vil du aldrig vise bort. Det løfte giver mig nyt mod til at komme frem for dig, når jeg føler mig beskidt og ikke værdig til fællesskab med dig. Gud, dine løfter giver mig tryghed og fred i mit hjerte. Nogle mennesker bryder løfter, og det ødelægger, men du Gud har løfter, vi kan stole på. Tak Gud, at selvom jeg svigter, så er du Gud, og du har sagt, at du altid spejder efter mig. Tak, Jesus, for løftet om, at du kommer igen en dag. Jeg glæder mig til at være sammen med dig i al evighed. Tak, min himmelske far, at du er stor!

31


32

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Chefbøddel for Pol Pot

Gud er…

af Nic Dunlop 348 sider 250,00 kr. LogosMedia 2012

af D. A. Carson 285 sider 250,00 kr. Credo 2012

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com Der findes moderne tragedier, som vi i vores trygge og velpostrede samfund kun har begrænset kendskab til. Vi ønsker ikke at beskæftige os med dem, fordi brutaliteten virker så fjern og uvirkelig for os. En sådan tragedie er De Røde Khmerers rædselsregime i Cambodja i perioden 1975-1979. Jagten på at skabe et idealsamfund endte i stedet med en af de mest grusomme historier fra moderne tid. To millioner cambodjanere, en tredjedel af landets befolkning, endte med at miste livet i Pol Pot regeringstid. Et af de mest frygtede steder i Cambodja var fængslet Tuol Sleng også kaldet S-21. Det var stedet, hvor ”forræderne” endte. Meget få slap levende fra dette fængsel, og man anslår, at op imod 20.000 mennesker blev dræbt. Chefen for dette foretagende var kammerat Duch, som også er Nic Dunlops omdrejningspunkt i denne bog. I gennem familie, tidligere venner, naboer og lærere hører vi historien om den lidt indelukkede dreng Kaing Guek Eav, senere kendt som kammerat Duch, som hellere vil studere end at lege sammen med sine jævnaldrende. Igennem mødet med studerende senere i livet stifter han bekendtskab med de Røde Khmerer. Han bliver i sin iver efter at skabe et bedre samfund kastet ind i begivenhedernes centrum og ender som chefbøddel for Pol Pot. Som læser er det svært at forholde sig til de grusomheder, der blev begået i jagten på at omskabe et samfund. Man sidder nærmest med vantro og læser beretningerne om, hvordan folk nærmest vilkårligt bliver henrettet. Kammerat Duch udvikler en forhørsmetode, der både omfatter fysisk og psykisk tortur, og alle der kommer til

fængslet ender med at ”tilstå”. Nic Dunlop følger i bogen forskellige mennesker, der på hver sin måde bliver indviklet i begivenhederne. Det bliver klart, at det er ganske almindelige mennesker, der grundet omstændighederne udvikler sig til bødler. Som udenforstående er det nemt at læse beretningerne med en moralsk foragt og samtidig glemme, at det er mennesker, der er presset på deres eksistens, som fører disse ting ud i livet. Det er kammerat Duch, der er bogens hovedperson på trods af, at det først er til sidst i bogen, at vi læsere får lov at møde ham. Det er først i mødet med Duch, at bogen får et kristent islæt. Duch har mødt Jesus i en flygtningelejr, og det rejser meget naturligt spørgsmålet, om der findes tilgivelse for alt. Som Jens Ole Christensen skriver i forordet til bogen, er det ikke det, ”vi traditionelt forstår ved en kristen bog”. Den er skrevet af en verdslig journalist, som også stiller spørgsmålstegn ved, om Duchs omvendelse er sand eller snarere en form for overlevelsesmekanisme. Det står dog klart, at i modsætning til mange andre, er Duch bevidst omkring, hvad han gjort. For mig er det et stærkt vidnesbyrd om, at troen på Guds tilgivelse ikke fritstiller en fra ansvar, men derimod gør, at man er i stand til at se sig selv som skyldig. Bogen er klart anbefalelsesværdig. Ikke som traditionel opbyggelig litteratur, men som en bog, der beretter om en moderne tragedie og samtidig tvinger en til at tænke over tilgivelsen.

Jeg må indrømme, at jeg glædede mig, da denne bog kom med posten. Don Carson er normalt garant for gode opbyggelige bøger, hvor til tider tunge teologiske emner bliver behandlet på en læseværdig og lettilgængelig måde. Som en af anmeldelserne bag på bogen udtrykker det: ”Carson er en af de få teologiske forskere, som kan skrive enkelt og engageret”. Med Gud er… skuffer Don Carson heller ikke. Stilen er dog en lidt anden end i de andre af hans bøger, der er oversat til dansk. Hvor andre af hans bøger nærmest har fungeret som en kommentar til en udvalgt bibelsk tekst, er Gud er… en bog, hvor der kredses om Bibelens beskrivelse af Gud og de egenskaber, han tillægges ud fra mange forskellige bibelske tekster. Bogen følger bibelens kronologi, og derfor er det meget naturligt, at det første kapitel handler om Gud som altings skaber. I det hele taget bliver der lagt meget vægt på den gammeltestamentlige beskrivelse af Gud, og det bliver ikke sat i et modsætningsforhold til den nytestamentlige beskrivelse af Gud. Som Don Carson siger det, er det ikke to forskellige gudsopfattelser, vi finder i henholdsvis Det Nye og Gamle Testamente, men det er den samme Gud. Faktisk er vi først i stand til at forstå beskrivelserne af Gud i Det Nye Testamente, hvis vi kender til gudsforståelsen i Det Gamle Testamente. Gud er ikke enkel at beskrive, og det at beskrive Guds kompleksitet på små 300 sider er umuligt. Bare et smugkig i indholdsfortegnelsen viser meget godt dette. Gud beskrives blandt andet


artikel · Bibelen bøger · 2012 · #6 #5 · TIL TRO

Kan Gud virkelig tilgive alt? af Robert Bladt og Manuel Vigilius (red.) 60 sider 50,00 kr. Credo 2012

som skaberen, lovgiveren, herskeren, vred, sejrende, elskende og som inkarneret. Det er dejligt, at hele spektret kommer med. Ofte møder man en beskrivelse af Gud, hvor der fokuseres på en enkelt side af Gud. Vi kan fx høre om, at Gud er kærlig, samtidig med at hans dømmende retfærdighed bliver negligeret. Don Carson er ikke bange for også at beskrive de sider, som vi normalt holder os fra, fordi det enten er for skræmmende eller besværligt at tænke på. Bogen er skrevet med et klart forsæt. Den ønsker at fortælle om, hvem Bibelens Gud er. Don Carson henvender sig flere gange til den læser, der ikke har mødt Bibelens Gud. Selvom bogen er skrevet på en måde, så folk uden specielle forudsætninger kan læse den, er der stadig meget at hente for den modne kristen. Som Tim Keller skriver bag på bogen, fungerer bogen som en slags katekismus fra reformationstiden. Den er en grundlæggende oplæring i bibelsk tro og etik. Selvom det er helt grundlæggende ting, der bliver behandlet, betyder det ikke, at der ikke er noget at hente for den erfarne bibellæser. Bogen henvender sig til dig, der ønsker at finde din plads i Guds historie, som undertitlen, Find din plads i Guds historie, også udtrykker. Universets skaber og suveræne konge er ikke en fjern hersker, men en Gud, der ønsker et personligt forhold til det enkelte menneske, og har en plads og en opgave til alle, som ønsker at leve med ham. Læs den, hvis du ønsker at lære mere om, hvem Gud er, og hvad han har gjort.

I efteråret 2011 fik studerende rundt omkring i landet mulighed for at stille KFS-ansatte og LTC’ere spørgsmål. Det blev til over 500 spørgsmål om tro og tvivl. Tolv af disse spørgsmål er blevet samlet i denne lille bog, der bærer navnet Kan Gud virkelig tilgive alt. Til hvert af de tolv spørgsmål er et kort svar. Det er ikke lange teologiske udredninger, men korte og præcise formuleringer, der svarer på mange klassiske indvendinger imod kristendommen. Bogen skal ikke ses som en hjælp for den kristne, der ønsker en dybere forståelse af de forskellige problemstillinger, men nærmere en hjælp til at forstå, hvilke spørgsmål ganske almindelige mennesker går og tumler med i forhold til kristendommen. Det er nogle store emner, der bliver taget op, men desværre er der ikke afsat den nødvendige plads og tid, til at give spørgsmålene den nødvendige behandling. Bogen vil fungere fint som en gave til en ven, der ønsker at høre lidt grundlæggende apologetik.

33


34

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Brækkede rygge Af stud.teol Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Når man har en bil, er man bange for, at den bliver ridset eller stjålet. Når man har en kæreste, er man bange for, at han/hun smutter. Når man har et job, er man bange for at blive fyret eller at blive træt af det. Når man har et venskab, er man bange for at ødelægge det. Når man har en god dag, er man bange for at vågne af en drøm. Når man har elskede mennesker, er man bange for, at de dør. Når man har en dejlig kirke, er man bange for, at den bliver øv. Når man har fundet Gud, er man bange for, at han bliver væk igen. Når man har en teologi, er man bange for, at den smuldrer. Når man har penge, er man bange for at løbe tør. Når man har en pæn bog, er man bange for, at den knækker i ryggen.

At have Hvad gør det ved os, at have? At have kan gøre os glade og lykkelige. Og det er godt. Men det kan også meget let føre til bekymringer. Både fordi man får lyst til at have endnu mere, og fordi man er bange for at miste det, man har. Måske er vi mennesker ikke skabt til at have ejerfornemmelser, men måske nærmere lånefornemmelser?

Alt, hvad vi har, er i sidste ende en gave fra Gud og noget, vi har til låns.

Idyl Et andet problem kan være, at vi kan have et for idylliseret og pænt billede af de ting, vi har. Vi kan tænke, at det er et mål i sig selv at beholde tingene så pæne og skinnende som muligt - i hvert fald på ydersiden. Det kan føre til, at vi bliver blinde for skønheden i tingenes brudthed og brugthed. Det kan også føre til, at vi måske lægger alt for meget energi i at holde en skinnende og pæn overflade og skjule og undertrykke det knap så kønne, som ligger under overfladen.

Sund og afslappet Måske er det på samme måde med alle de ting, vi kan have. Måske er det nemmere at få et afslappet forhold til bilen, når den har fået ridser? Måske bliver venskabet bedre, når jeg indser, at vennen (og jeg!) nogle gange opfører sig dumt? Måske man bedre værdsætter en kirke, når man ved, at man kan blive skuffet? Måske får man en sundere tro, når man accepterer, at det nogle gange kan føles, som om Gud skjuler sig. Måske bliver man en bedre teolog, når man ved, at ens teologi kan smuldre? Måske får man i det hele taget et sundere forhold til tingene, når man accepterer deres brækkethed og midlertidighed og lånestatus?

Brækkede bøger På et tidspunkt, da jeg arbejdede i en boghandel, fik vi ved en fejl nogle bøger fra England. Vi kontaktede distributøren, og gjorde dem opmærksomme på fejlen. De behøvede ikke at få bøgerne retur, vi skulle bare ødelægge dem og sende et billede af de ødelagte bøger til dem. Så det gjorde vi. Bagefter tapede jeg nogle af bøgerne sammen og tog dem med hjem. Der var noget smukt og sandt over det. Disse bøger, med deres brækkede og sammentapede rygge, kunne nu blive læst, uden at jeg behøvede være bange for, at de blev ridsede og beskadigede i tasken. Nu kunne jeg få et mere afslappet forhold til dem.

Brækket eksistens Måske får jeg også et sundere forhold til mig selv og min egen eksistens, når jeg indser, at min ryg er brækket, at jeg er knækket, revet midt over, så ganske skrøbelig, men på forunderlig vis samlet igen, tapet sammen af brudte brikker, stadig med huller og ridser i sjælen og huden, hvor godt og ondt siver ud, men med en stædig og genfødt vilje, som er den stemme, der kalder på mig og kærligt sparker mig i gang dag efter dag.


artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Joy Division og generel coolness Af Video- og mediekonsulent Flemming Bo, fb@flemmingbo.com

Af og til ser jeg film, som på en helt særlig måde vækker resonans i mig. Den kan tale til mig på et dybere plan, fordi den i særlig grad formår at få mig til at identificere mig med personerne og deres liv. Hvordan dette sker kan være svært at definere, og det er langt fra alle film, der kan dette. Norske Joachim Trier har lavet to film i sin karriere, Reprise (2006) og Oslo, 31. august (2011). Begge disse film resonerer i mig!

i den grad identificere mig disse personer, men i lige så høj grad med, at alt dette har en iboende tomhed, som det også går op for flere personer i filmen.

Den ganske fremragende Reprise handler i det store hele om at være i 20'erne, bo i en ”storby” i Norden. Den foregår i Oslo, men kunne lige så vel foregå i Aarhus, Stockholm, Bergen, Odense eller København. Omdrejningspunktet er en venneflok bestående af drenge, studerende, kreative, der står midt i at finde deres plads i livet. Hovedpersonen Phillip kommer ud fra behandlingshjemmet, hvor han har været indlagt med en svær depression. Han kommer tilbage til gruppen af venner, hvor det på mange planer handler om at høre til i et fællesskab. De er smarte, kreative, går til fester, hører Joy Division og er generelt cool. Phillip kan ikke finde sig til rette i dette efter depressionen på samme måde, som han kunne inden. Da jeg så filmen første gang, var jeg i mine 20'ere, studerende i et kreativt miljø, hørte Joy Division og var generelt cool. Jeg kunne

Oslo, 31. august er på en mere rolig og stilfærdig måde også en ret så seværdig film. Den handler om at være nået til sine 30'ere – og stadig være lige så forvirret som i sine 20'ere. Her er hovedpersonen Anders på udgang fra en afvænningsklinik og besøger gamle venner og familie i Oslo. Han brugte sine 20'ere på at DJ'e, feste, være kreativ, høre Joy Division og være generelt cool. Nu har Anders ingen uddannelse, ingen kæreste, ingen børn og ingen fremtid. Han har kun sin kamp mod heroinmisbruget, og som han selv siger: ”Jeg orker ikke at starte forfra”. Han møder sin gode ven, der har en succesfuld forskerkarriere, flot lejlighed, flot kone og to børn. Noget Anders kun kan ønske sig, men aldrig opnå. Den gode ven oplever til gengæld ikke rigtig at have tid til sig selv, et kedeligt liv og et nærmest fraværende sexliv. Hverken Anders eller vennen oplever liv, der lever op til for-

Reprise er fortalt med en smittende fortælleglæde og et overbevisende overskud, og jeg kan på det varmeste anbefale at se denne film, høre Joy Division og generelt være cool!

ventningerne. Vennen har det hele, mens Anders ville ønske, han havde det. Livet i 30'erne er på ingen måde mindre identitetssøgende og forvirrende end livet i 20'erne. Det er mindst lige så patetisk og endnu mere facadeopretholdende end de forvirrede 20'ere. Det vakte genklang hos mig, da jeg i starten af mine 30'ere så Oslo, 31. august. Nu sidder jeg så her og skriver denne anmeldelse, hører Joy Division, har ingen børn, har en uddannelse, er kreativ, er generelt cool, forvirret og leder stadig efter den identitet, som jeg i 20'erne tænkte, jeg burde have fået styr på nu. Gud være lovet for film, der vækker resonans i mig! Reprise (2006), Joachim Trier

Oslo, 31. august (2011), Joachim Trier

35


Tag på Bibelskole

Børkop Hø jskole www.imb.d k

Forårsholdet begynder 5. januar 2013

”SStudietur til Etiopien


Ta´ på bibelskole... Vil du eller din organisation/dit firma have en annonce her? Ring til os på tlf. 35 43 82 82 eller skriv til kfs@kfs.dk for mere info!


Generalens Eksempler til efterfølgelse I KFS fokuserer vi de kommende tre år på at udruste 200 studerende som KFS-iværksættere. Som en del af dette udrustningsforløb vil vi give dem inspiration til at læse i Bibelen. Under planlægningen af KFSiværksætter blev vi medarbejdere grebet af idéen, og sammen har vi kastet os ud i at læse hele Bibelen i løbet af de tre år, KFS-iværksætter målsætningen varer. Vi bruger en gammel Credo-udgivelse, ”Studieguide til Bibelen”, og læser i skrivende stund om Jakob i Første Mosebog. I den forbindelse har det slået mig, hvor mange dårlige eksempler der findes i Bibelen. Eksempler der ikke er til efterfølgelse. En dansk gennemsnitsfamilies problemer i parforholdet blegner i sammenligning med intriger og jalousi i Jakobs ægteskaber. Jakobs hustruer tog naturmedicinen ”alrunebær” mod barnløshed – uden dokumenteret effekt. Jakob udførte magiske overtrosritualer for at forbedre sin privatøkonomi – på sin svigerfars bekostning. Rivaliserer dine børn indbyrdes? De har dog næppe gjort alvor af at sælge lillebror til en araberkaravane – selv om de måske inderst inde havde lyst. Jakob burde i virkeligheden gå rundt med den

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk samme inskription på ryggen som Cecilie fra julekalenderen ”Absalons hemmelighed”: ”Don’t follow me – I’m lost too!” Jakob blev aldrig et lysende eksempel for os. Og dog. Ved en enkelt anledning gjorde han noget, som vi bør bide mærke i. I et af sit livs mørkeste øjeblikke, havde han en brydekamp med Gud. Den kostede ham en del af hans førlighed. Men i den situation nægtede han at slippe Gud. Han ville først have Guds velsignelse. Og han fik den. Forelskelse, helbred, rigdom. Jakobs historie rummer alt det, vi stræber efter. Vi sætter så meget ind på det, og alligevel kan det glide os så deprimerende hurtigt af hænde. Men hvis vi vil, kan vi få Guds velsignelse. I Jesus Kristus tilbyder han at velsigne os med al himlens åndelige velsignelse. Jakob havde stadig meget at kæmpe med efter brydekampen med Gud. Vi bliver ikke automatisk gode eksempler, fordi vi tror på Gud. Men hvis vi kan være eksempler i at holde fast ved Gud, indtil han velsigner os, er vi alligevel eksempler til efterfølgelse i det største.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Til Tro #6 2012 - Løfter  

Læs om løfter. Det er et julenummer, men langt fra kun det. Løftet om kongens endelige komme står også fast uden for højtiden, og mennesker...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you