Page 1

4. kvartal · 2017 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

+ Giv slip med begge hænder – TEMA side 37 + KFS runder medlem nr. 1.000 under 30 år – KFS-NYT side 42 + Anbefaling: Bøger til reformationsjubilæet – I TIDEN side 12


at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin. Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin. Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Simon Kammersgaard Lindbjerg (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i sprogpsykologi Ida Esmarch Pedersen Stud.med. Janus Rønn Lind Stud.mag. i dansk og religion Mathias Anker Kure Lærerstuderende Anja Irene Sønderby Bak Stud.polyt. i Design og Innovation Mathias Lind Neuenschwander Stud.psyk. Amalie Hartvig Munk Stud.teol. Signe Thorup Elmelund Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Henrikelias.dk Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2


Indhold

I tiden

Tema

04

Fra redaktionen

10

Discipeltræf 2017 – Sammen på trosvandring

12

Anbefaling: Bøger til reformationsjubilæet

11

Da praksis blev suspekt!

14

Reflektion: Den nye fremtid

13

Idéer og input til din KFS-hverdag

17

Bøger: Just Living: Faith and Community in an Age of Consumerism

13

KFS på konference i Prag

18

13 er et lykketal på LTC

19

Globalt: At være tilgængelig i Jordan

18

Til religionstime med LTC

25

Inspiration fra KFS’ nyeste lokalforening

30

Ledige stillinger i KFS

42

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2018

42

KFS runder 1.000 medlemmer under 30 år

05

Tidebøn – morgen

07

Brug tiden langsomt

15

Årsagen til alting

20

Vi venter stadig

31

Bøger: Jesus > Religion

27

Når vi får lov til at være helt os selv

34

32

Portræt: Johan List Nissen

Kommentar: Jeg elsker min travle hverdag

41

Læserbrev: Men skønnest er det dog at se Guds underfulde lam.

43

KFS-leder: Endnu er nådens tid

37

Giv slip med begge hænder

40

Tidebøn – aften

kfs Nyt

3


Fra redaktionen:

Kære læser Jeg ved ikke, hvilke tanker temaet Tid vækker hos dig. Tid er en besynderlig størrelse, som nok kan beskrives videnskabeligt eller poetisk, men som det kan være svært rigtigt at få hånd om. Og alligevel lever vi alle med en klar fornemmelse af tidens væsen, som tillader os at tage os tid til noget, at spilde tiden samt – når det virkelig gælder – at komme til tiden. Som kirkefaderen Augustin skriver i sine Bekendelser: ”Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig herom, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, ved jeg det ikke.” Det kan man jo, som Augustin, studse længe over. Her på redaktionen mener vi, der er meget at sige om tid med et kristent udgangspunkt. I interviewet ”Giv slip med begge hænder” giver Anna Fhær Larsen os indblik i, hvordan retræten kan være et åndehul i en mennesketravl tilværelse. Forfatter Kristoffer Hjorth Kruse giver os i ”Årsagen til alting” en indledning i tidens rolle i forbindelse med trosforsvar, og i ”Vi venter stadig” sætter højskoleforstander Henrik Nymann Eriksen ord på, hvordan det er at vente på Gud, som vi for eksempel oplever det i dag, mens vi venter på Jesu genkomst. Og så er der selvfølgelig tidebønnerne og alt det andet, jeg desværre ikke har plads til at fremhæve her. Men selvom Guds tid og vores tid ikke er helt den samme, var der engang, hvor Gud selv mærkede tiden på egen krop: Det skete, da han kom ned i tiden og blev menneske gennem sin søn Jesus Kristus, hvilket vi fejrer nu her i julen. Jeg håber, du vil tage dig tid til at bladre magasinet igennem. Jeg er sikker på, du vil støde på noget, der vil få dig til at tænke, eller noget, du kan tage op til din næste julefrokost. God læselyst og god jul! På vegne af redaktionen Mathias Lind Neuenschwander

4


Tidebøn – morgen Tidebønner er nedskrevne liturgiske bønner, der bedes på bestemte tidspunkter, fx om morgenen eller aftenen. De kan bedes alene, men er tænkt og skrevet til fælles brug. Almindelig tekst siges af den, der leder bønnen, fremhævet tekst siges af alle. Brug bønnerne i din KFSgruppe eller der, hvor du har bønsfællesskab.

Herre, lys på os, som solen lyser om dagen. Driv mørkets og syndens skygger bort. Må vi ivrigt vågne og være lydhøre for dit ord. Må vi bade os i din herlighed, nu når dagen følger natten. [Bibelsk salme] : Salme 63 [Sang] : Vælges frit Herre, oplys vore hjerter. Indplant i os en længsel efter din sandhed. Må alt, som klinger falsk i os, lette fra vort indre som dug fra bakkerne. [Bibelsk læsning] : Teksten kan vælges [Stilhed, sang eller kort reflekterende tekst] Herre, vi overgiver til dig, alt vi er, alt vi har, alt vi gør, og alle, som vi møder i dag. Æren skal være din. Vi overgiver til dig vort hjem og vort arbejde vore skoler, vore fritidsaktiviteter og alle i vores nærmiljø. Må alt og alle tilhøre dig i dag. Vi overgiver til dig alle, som er nedbrudte, forkomne og sultne. [Navne eller konkrete bedeemner kan nævnes] Må jordens ressourcer og vores arbejdsindsats komme alle til gode, så ingen bliver udnyttet. Må alle lære dit nærvær at kende. Omslut os, Herre med din evigheds cirkel. Lad strid fly, fred være med os. Lad frygt fly, håb være med os. Omslut os, Herre, med din evigheds cirkel. Lad stolthed fly, tillid være med os. Lad ondskab fly, det gode være med os.

Bønnen er, i let forkortet udgave, taget fra Du er min ø i havet (2005) af Ray Simpson. Trykt med tilladelse fra forlaget.

Må vi vandre i håbet om dit rige. Fyld os med dit lys og din kærlighed. Vær med os hele denne dag, Fader, Søn og Hellighed. Amen.

TEMA

5


6


Brug tiden langsomt Knager hamsterhjulet? At finde ind i en langsom livsrytme kan være svært, men det åbner for eftertanke, indsigt og velsignelse. Af Jørn Henrik Olsen, forfatter, foredragsholder og billedkunstner, cand.theol., ph.d.

Travlt har jeg aldrig haft. Det har der ikke været tid til. Nej, sandheden er, at jeg også kender til de hastige løb i det roterende hamsterhjul. Det kan vitterlig være vanskeligt at finde fodfæste i livet. At finde tilstrækkelig ro og stilhed. At få adkomst til fordybelse og indsigt. At opnå tilgang til hukommelse og velsignelse. At begrænse sig til gavn for det gode, meningsfulde liv. En tysk kunstner skrev på store plakater ved nogle af de største veje i Tyskland: ”Jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen – derfor gælder det om at skynde sig.” Ubevidst er det måske netop den måde, mange forjagede og uroramte danskere lever på. I det fortravlede liv er det vanskeligt at få sat klare retninger i livet. Vi har alle storslemt brug for fordybelsens kræfter i vores eksistens – og til at leve livet med andre.

Alt står stille i en rasende fart Vi kan hverken få eller nå det hele. Det er absolut heller ikke godt for os, om det var tilfældet. Vi ville i tillæg gå glip af det vigtigste i livet. Men erfaringen siger: Alt står stille i en

rasende fart. Vi lukker os selv ude fra at tænke tanker, der er længere end fem centimeter. Vi får ikke adkomst til efterklang, erindring, indsigt og velsignelse. Psykologiprofessoren Svend Brinkmann skriver i sin seneste bog, Gå glip, om begrænsningens kunst i en grænseløs tid. Han sætter foden ned vigtige steder og formulerer sig klargørende om det værdifulde i at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele. Han påviser mange gode årsager til, at det i eksistentiel, etisk og psykologisk forstand er afgørende, at vi er villige til at gå glip af noget (mere). Vi mister hurtigt (!) fokus i en verden af muligheder og fristelser. I alt fra reklamer til sociale medier opfordres vi til at gøre noget, mene noget, opleve noget, købe og forbruge noget. Derfor beholder Brinkmann også ret, når han opfordrer os til at finde glæde ved at gå glip af. At finde skønheden 7


i det enkle. At styrke selvdisciplinen. At kultivere sit eget lille landskab for gode ritualer i hverdagen. At finde sine rødder. Og så videre. Noget af dette hed – derude i fortiden – vist ”gudsfrygt sammen med nøjsomhed”. Den åndelig-eksistentielle rigdom og velsignelse er da også mit særlige ærinde her.

Bedre til at forhale tiden Løsningen kunne cirkle om at blive bedre til at forhale tiden. I denne forbindelse kunne nogle radikale tiltag hjælpe. At deltage i 100 meterløb, hvor det gælder om at komme sidst over målstregen. At lære teknikker til at dæmpe forjagethed og bekæmpe stakåndethed. At sætte fokus på menneskers almindelige rettigheder, herunder retten til ro og utilgængelighed, retten til at få skærpet sanserne og retten til at få installeret bedre spamkontrol i mødet med ligegyldig information. Det er dog ikke altid løsningen at gå ned i fart og søge stilstanden. Alle kender vi til, at noget stædigt modsætter sig alle forsøg på at afvikle dem hurtigere. Det gælder blandt andet depression, forkølelser, influenzaer, graviditetsforløb og i perioder også togtrafikken over Fyn. Tidens acceleration er en indgribende størrelse. Forskere mener endda, at det nervøse livs fremvækst og hastigheden af de skiftende sociale erfaringer er markante grunde til, at vi mister hukommelse, det vil sige blik for eller forpligtethed på hinanden. Der er en sammenhæng mellem acceleration og fremmedgørelse på alle niveauer i samfundet i dag. Det enkelte menneske falder ud og står alene tilbage med sin sårbarhed. Nutiden kommer mere og mere i klemme. Der sker en ’nutids-indskrumpning’. De mest stabile tidsrum i livet bliver presset både forfra og bagfra. Vi bliver måske rige på oplevelser, men fattige på erfaringer. Påtrængende bliver opgaven at forhale tiden. Det er indsigtens og livsorienteringens velsignede mulighed.

En fredfyldt oase Hvad er et godt liv – og hvorfor har vi ikke sådan et? Hvis vi konstant slynges ud til kanten af os selv, bliver det vanskeligt at nå ind til et meningsfuldt centrum. Konstant at blive kastet rundt i en splittet kultur hjælper ingen. Gennem tilbageerobringen af den langsomme tid, får vi derimod mere tid til det vigtige, til opbygning af styrkende relationer og kærlighedens omsorg for hinanden. Tid til eftertanken. Tid til at mærke efter, om vi selv har det godt, og om vi har det godt med hinanden. Tid til at opmuntre og opbygge hinanden. Tid til at huske. Der er en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen – og modsat hurtigheden og glemslen. Det er den erfarede eller oplevede tids øjeblik, der bærer et rigt indhold i sig. Den fredfyldte oase med ro og stilhed dukker først op efter et aktivt tilvalg. For først når man er faldet til ro, kan man ane betydningen af venners ansigter, smil, ømhed, smerten, lidelsen, kaldet til tjeneste, storheden i naturen og så videre. 8

TEMA

Først når man ikke kaster sig hid og did, kan venskaber fordybes, og horisonter udvides. Selv har jeg erfaret, at det er i kunsten, at jeg kan frede mig selv og give tid til at synke ned i roen og genvinde langsomheden. Men jeg har også en Vi har alle storslemt brug for afgørende fordybelsens kræfter. tilføjelse til denne erfaring: I den kristne tradition finder jeg et sandt overflødighedshorn af rigdomme på denne front.

Tålmodighedens høje formål Bibelen er en sand livskilde og løsningsorienteret sag med tanke på de skitserede udfordringer. Langsomhed og tålmodighed tjener flere fantastiske formål i vores liv ifølge Bibelens ord. Apostlen Paulus sætter for eksempel tålmodigheden ind i perlerækken af Åndens frugter: ”Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Galaterbrevet kapitel 5, vers 22). Disse frugter er virkelig saftige og vitaliserende for det enkelte menneske og fællesskabet. Tålmodighed hører til det, som et menneske aktivt kan iføre sig, sådan som man kan gøre det med barmhjertighed, godhed, ydmyghed og mildhed (Kolossenserbrevet kapitel 3, vers 12). Iførelsen af kærlighed står over alt dette, som ”et fuldkommenhe dens Gennem tilbageerobringen bånd”, men af den langsomme tid, får Paulus kan vi mere tid til det vigtige, også sige, at til opbygning af styrkende kærligheden er tålmodig relationer og kærlighedens (1 Korintheromsorg for hinanden. brev kapitel 13, vers 4). Formålet hermed lades vi ikke i tvivl om. Både som enkeltpersoner og fællesskab kan vi erfare et helt nyt råderum. Et rum fyldt med Kristi fred og Guds visdom. Guds egen tålmodighed med os er den klokkeklare forudsætning. Han kender langsomhedens


[Gud] kender langsomhedens nødvendighed, men det er ikke sådan, at han for sin del er sen til at opfylde sit løfte og sine planer.

nødvendighed, men det er ikke sådan, at han for sin del er sen til at opfylde sit løfte og sine planer, ”men har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” (2 Peters brev kapitel 3, vers 9). Skal Gud overhovedet kunne trænge sig ind på et menneske og tilvirke dets omvendelse, så skal der masser af ro og stilhed til: ”Vender I om og holder jer i ro, bliver I frelst; er I rolige og trygge, finder I styrke” (Esajas’ Bog kapitel 30, vers 15). At have tillid til Guds kraft i stedet for vores egen, er ifølge samme profetskrift den eneste vej til sand hvile (jf. kapitel 28, vers 12). Det er hvilestedet for ethvert menneske. Her råder den ægte fred.

Ikke set og erfaret før Langsomhed skulle være den eneste tilladte hastighed. En indledende linje i et af Søren Ulrik Thomsens digte (i Rystet spejl) lyder: ”Æret være alt hvad der går langsomt.” Der råder en helt særlig kvalitet i hans digtning, når ordet ”langsomt” får tilkendt en bærende signalværdi. Altså selve den tålmodighed der ligger i at ”afvente ord som åndedræt, rislen, og rust / stille dem op på en række og så bytte rundt / til de ligner noget man ikke har set.” Den hurtige tid optræder, hvor aktiviteterne tårner sig op oven i hinanden, hvor man aldrig får flyttet hjertet fra halsen ned til dets biologisk naturlige placering. Selvfølgelig kan langsom tid være dårlig tid. Kvalitativt set. Mange mennesker har alt for megen langsom tid: straffefanger, ensomme mennesker, arbejdsløse, langtidssyge. Men den langsomme

tid kan også være den værdifulde tid, der markerer mellemrummene mellem de hurtige perioder, hvor vi endelig når at blive opmærksomme på os selv, på hende eller ham vi bor sammen med, på vores børn, børnebørn eller venner, hvor vi endelig får fordybet os i en bog, et digt, hørt noget god musik eller opdaget foråret. Generelt kan fortidens erfaringer, indsigter og traditioner udgøre det for et kildevæld til at leve i fremtidens dag og år. Jeg ser det som forudsætningen for at se og erfare noget, vi ikke har set og erfaret før. Det hurtige ræs i livet kan lukke et menneske helt ned. Bekymringer vokser let og uelegant til en uoverstigelig eller uigennemtrængelig mur. Denne ”verdens bekymring”, som Jesus advarer imod (Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 22), kan være af mange slags. Men bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne (Piet Hein). En livsrytme præget af langsomhed og tålmodighed lukker op til eftertanke, erindring, indsigt og velsignelse. ■

Ved siden af sit virke som forfatter og billedkunstner er Jørn Henrik Olsen aktuel med flere foredrag om en langsom holdning til tilværelsen, bl.a. ”Når telefonen ikke ringer – så er det til mig” og ”Det grænseløse arbejdsliv – menneskelig nedsmeltning eller god arbejdslyst”.

TEMA

9


Discipeltræf 2017 – Sammen på trosvandring Over 450 KFS’ere benyttede igen i år efterårsferiens afbræk til sammen at fordybe sig i Bibelen, troen og det kristne fællesskab.

gen. Temaet skinnede stærkt igennem med et fokus på Bibelens fortælling om Abraham og hans vandring med Gud. I sin tillid til Guds ord og løfter er Abraham et forbillede for enhver kristen trosvandrer; for tillid til Guds ord virker stadig som den helt brandslukker for tvivl og anfægtelse – også lidt syd for Aarhus en formiddag i efterårsferien.

AF SKL

Årets lejr havde besøg fra Norge, hvor Margunn Dahle, lektor i kommunikation og livssyn, var inviteret med. Hun holdt blandt andet en temaeftermiddag, hvor hun opfordrede lejrdeltagerne til at leve i verden uden at være af verden. Mange gik fra salen både inspirerede og udfordrede blandt andet i forholdet til de forskellige medier og Tv-serier, vi så ofte helt ukritisk bruger timevis på at fordybe os i. Igen i år var der også plads til klassiske KFS-lejrindslag såsom Paneldebat. Her kunne lejrdeltagerne traditionen tro stille spørgsmål til et panel af kloge KFS-hoveder. Kasper Bergholt, studerende fra Aarhus, holdt gennemsnitsalderen nede og gennemsnitsskæglængden oppe, mens der blandt andre også var plads til KFS’ formand Per Ladekjær. Panelet nåede ikke at besvare alle indkomne spørgsmål, men nåede dog vidt omkring alt fra hverdagsdilemmaer fra gymnasiet, til svære bibelske problemstillinger og følsomme emner fra det personlige trosliv med Gud.

Der er synlig forskel på en discipeltræfdeltager fra lejrstart lørdag til afslutningsmødet onsdag. Man ser lidt ældre ud. Om det er visdom fra den gode undervisning i mødesalen og på seminarerne, der skinner igennem, eller blot træthed, der laver poser under øjnene, skal vi lade være usagt. Helt sikkert er det dog, at Skanderborg Gymnasium igen i år dannede rammen for et Discipeltræf, der med temaet “Trosvandrere – til enhver tid” søgte at udfordre og klæde deltagerne på til hverdagens vandring i troen på Gud.

Trosvandrer Årets bibeltimer blev sparket i gang med et fremmøde, der ville have givet selv den mest garvede gymnasielærer tårer i øjenkro-

Udfordringer er noget, vi taler om

Vi står sammen som ét legeme Endnu et Discipeltræf er dog nu afsluttet. En lejr som i selve sin væren er en hyldest til det kristne fællesskab. At man kan samle flere hundrede deltagere til undervisning, lovsang og fællesskab er én ting. Noget andet og ligeså fantastisk er det, når planlægning bliver til virkelighed. Når undervisere bruger fridage på at rejse fra Nordjylland og København for at holde oplæg. Når forbedere engagerer sig i de mennesker, der søger dem. Når musikere bruger deres talenter til at lede lovsangen. Og når frivillige og køkkenfolk, knokler for at gøre det praktiske til en god oplevelse. Ja, tager man et skridt tilbage og ser på årets lejr, bliver Discipeltræf et stærkt vidnesbyrd på, hvad Guds menighed kan udrette, når vi står samme som ét legeme. Vi går derfor nu opløftede ud i vores hverdag og glæder os i vore stille sind til KFS’ Påskelejr 2018.

10

KFS - NYT


DA PRAKSIS BLEV SUSPEKT! Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark, kristian@kfs.dk

Det er søndag morgen kl. 9.30 i uge 42, og en flok søvnige studerende sidder i sofaer på KFS’ Ledertræningscenter i Ødsted med hver sin avis. Der er kaffe, croissanter og en baggrund af klassisk musik. Derudover er der stort set stille. Om lidt er der morgenmad og gudstjeneste, hvor Nadveren er i fokus. Men først – ro til at vågne. Det er søndag morgen på årets Studielivskonference, den tredje af slagsen, hvor vi insisterer på at effektivitet, omstillingsparathed og en evne til at have mange bolde i luften – er helt overflødige egenskaber.

Med Krop og ånd Årets tema – Med krop og ånd – er valgt, fordi det er vores fornemmelse, at der hos mange studerende er en stor længsel efter en tro, som ikke kun involverer det intellektuelle og fornuftsprægede men hele kroppen – og ånden. Som konferencen folder sig ud, får vi stadigt flere facetter på. Fredag aften udfordrer Kristian Ditlev Jensen os i et oplæg med titlen ”Da Praksis blev suspekt”. ”I Danmark er det at tro jo noget indre – og det er nærmest sådan, at jo mindre vi viser vores tro til hinanden, jo bedre og finere er den”, som han siger. Mange danskere ser trospraksis som noget fremmed og endda lettere ubehageligt, og det er kirken i Danmark formet af. Det er en praksis – eller mangel på samme – som dermed også tvinger

de mennesker, som ønsker sig en praksis, ud i New Age miljøerne eller andre steder, hvor troen har langt mere krop. Lørdag formiddag fortsætter vi med Thomas Frovins oplæg ”Afsuspektisering”. Et 2 timers oprør mod privatiseringen af troen, hvor den kristne trospraksis foldes ud, og hvor vi slutter med en kristusmeditation. Herfra går vi til Ødsted kirke, hvor vi synger og øver os i stilhed, vejrtrækning og nærvær med Gud, og så en frieftermiddag med fri leg. Lørdag aften synger vi lovsang sammen og beder for hinanden, inden der er dansemåtte-konkurrence, vinterbadning, bål og andet godt. Og så er vi fremme ved aviserne, den klassiske musik og gudstjeneste med nadverpraksis, hvor Gud kommer fysisk nær. Lige der, i et undervisningslokale, i Ødsted.

Hvorfor en studielivskonference Visionen for studielivskonferencen er den samme hvert år. At samle studerende på tværs af landet om et tema, som har relevans for forholdet mellem tro, liv og studier, og som kan udruste os til at være hele kristne mennesker på vores studiesteder og i vores hverdag. Hvad, der kommer til at ske i 2018, er endnu ikke lagt fast, men det bliver helt sikkert bekendtgjort her i Til Tro – og hvor du ellers følger KFS.

KFS - NYT

11


Anbefaling: Bøger til reformationsjubilæet

Få inspiration: Ud af de mange bogudgivelser i anledning af reformationsjubilæet følger her fem fremhævelser fra Mathias Anker Kure, stud.mag i dansk, kureanker@gmail.com

1 2 3 4 5

Marita Akhøj Nielsen: Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget Eksistensen, 2017 Hvorfor taler vi dansk? er en fornem udgivelse om folkesprogets betydning for reformationen og vice versa. Bogen er en del af en serie af lommebøger, der gransker forbindelserne mellem dagens samfund og reformationen. På bagsiden skæres virkningshistorien lige hårdt nok – ”Luthers 95 teser har æren af, at vi taler dansk i dag” – men får i Akhøj Nielsens behandling en både kyndig og passioneret udlægning. Sjov, oplysende, velskrevet.

Asger Chr. Højlund m.fl.: Luther stærke sager Credo, 2017 Først et forbehold: Omslaget generer mig voldsomt. At forlaget forlader sig på en titel og et foto, der let lader sig læse som et udsagn om Luthers ufejlbarlighed, virker fjoget og tosset. Øv! Derudover er det en perfekt udgivelse for alle os, der behøver hjælp til selv at prøve kræfter med Luthers skrifter. Bogen består af ni korte Luther-tekster (de fleste uddrag fra længere skrifter), som gode og kompetente folk, fortrinsvist teologer, har udvalgt. Men også mere end det: Tekstudvalgene kommenteres alle med personlige introduktioner. Dét er genialt.

Martin Luther: Store Galaterbrevskommentar I Credo, 2017. Forord af Finn B. Andersen

Har man sagt a med Luther stærke sager, kan man passende sige b med den Store Galaterbrevskommentar. Selvfølgelig er Luthers omfangsrige vers-for-vers kommentar bundet til sin tid, de tankstrømme og historiske begivenheder, den blev til i. Men den er også aktuel og livsnær i sin insisteren på at lade Guds nåde gøre sit indtog i menneskets hjerte – og liv! 12

I TIDEN

Jakob Knudsen: Angst Mod Hovedland, 2017. Forord af Viggo Mortensen

”… skønt han frygtede både for Gud og Satan og skolemesteren, så syntes han altid, at det var hans fader, det hele egentlig kom fra”. Fortælleren beretter psykologiserende og medrivende – og skråsikkert – i Jakob Knudsens dobbelte roman om drengen og kirkefaderen Martin, udgivet første gang i 1912/14. Måske med god grund: Knudsens biografiske værk portrætterer i lige så høj grad forfatteren selv som reformatoren. Anbefales som en skønlitterær pause fra fagstoffet.

Joel Halldorf og Patrik Hagman: Inte allena. Varför Luthers syn på nåden, bibeln och tron inte räcker Libris, 2017

Et jubilæum kan også give anledning til kritisk refleksion. Til dette formål anbefaler jeg en svensk udgivelse. Bogens (i hvert fald på mig) provokerende titel går på, at de to teologer ser en tilbøjelighed i den lutherske tradition (”ortodoksi”) til at opfatte det korrektiv, som reformationen oprindeligt var, for isoleret. Forfatternes opgør går altså mere på brugen af Luther end på Luther selv. Jeg deler ikke alle bogens konklusioner og ståsteder, og forfatternes skelnen mellem teologi og virkning er ikke altid klar, men p.t. er det det bedste bud, jeg kender, på en kritisk og konstruktiv fremstilling af luthersk teologi. Kanske den skal oversættes?


Idéer og input til din KFS-hverdag Plakater, oplæg og forslag til events. KFS fik ny hjemmesideplatform i sommers, og siden er der løbende kommet nye materialer online på hjemmesiden. Men vi vil også gerne have dine input. I KFS vil vi rigtig gerne støtte og opmuntre alle KFS’ere til at kende Jesus og gøre ham kendt på studiestederne. Et redskab hertil er at lave og udbrede ressourcer, som KFS’ere kan bruge i deres grupper og på deres studiesteder. På kfs.dk er disse materialer frit tilgængelige.

Inspiration til din KFS gruppe

debataften mellem Ateistisk Selskab og Center for Kristen Apologetik. Eller om Gribskov KFS, som bruger Facebook, Instagram og Snapchat til at vise livet i deres KFS for kammeraterne.

Under ”Ressourcer” finder du blandt andet plakater, du kan bruge til reklame for din KFS-gruppe på dit studiested. Du finder oplæg, I kan samles om over madpakken. Har du eller din gruppe brug for gode idéer til et udadvendt event, finder du også masser af disse på siden. Vi formidler også nyheder fra KFS’ere med inspirerende historier at fortælle. Læs hvordan det gik, da Hillerød KFS arrangerede

Wanted: Gode idéer og inspirerende historier

KFS på konference i Prag

point is that an ongoing evangelistic strategy seeks to equip and mobilize every member of the Christian group to share the gospel with every member of the university, taking into consideration all the natural links and structures and using every appropriate means.”

Med sig hjem fik de danske deltagere inspiration til studentermission i den akademiske kontekst på universiteterne. Af Christian Rasmussen, Generalsekretær, christian@kfs.dk

I begyndelsen af november var tre KFS-ansatte, to studerende og seks universitetsansatte danske akademikere på IFES’ årlige FEUER-konference (Fellowship of Evangelists in the Universities of EuRope) i Prag. Det var inspirerende at lytte til John Lennox, Becky Pippert, Os Guinness, Michael Green og Lindsay Brown – koryfæer, som vi om ikke mange år vil tænke tilbage på som folk, der rykkede os og i os. Lindsay Brown opsummerede, hvad vi var sammen om: “The

Vi er altid på udkig efter gode idéer, spændende tiltag eller solide hverdagsrutiner fra din KFS, som vi kan sprede til inspiration for hele KFS-land. Vær med til at gøre kfs.dk et sted, man kan kigge forbi og få input til hverdagen på studiestedet: Send din gruppes bedste idé eller del dét, som fungerer rigtig godt for jer, på kfs@kfs.dk.

Tre fokusområder Vi blev udfordret på tre fokusområder i evangelisationsindsatsen: personal evangelism, small groups og public proclamation. Vi skal udruste studerende, så de kan formidle, hvad evangeliet er og give et personligt vidnesbyrd; vi skal have Uncover materialet endnu mere i spil og øge indsatsen, når det gælder events som ”lunch bars” og ”mission weeks”. Vore seks danske akademikere var på et særligt Academics Track, hvor der blev netværket og snakket om forholdet mellem de akademiske discipliner og et kristent verdensbillede. Dette blev i øvrigt ypperligt demonstreret af John Lennox den første aften, da han som indledning på både FEUER og den tjekkiske studenterbevægelses mission week i Prag forelæste på Charles University over emnet “Time for Science: What can we really know?” KFS - NYT

13


Reflektion:

Den nye fremtid Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Som dreng var én af mine yndlingsfilm Luc Bessons Det Femte Element. Den her actionspækkede sci-fi film, hvor Bruce Willis spiller rollen som Korben Dallas – den ukuelige eks-elitesoldat, der er chauffør i en flyvende taxa, indtil verden får brug for at blive reddet. Sammen med en orangehåret Milla Jovovich flyver han ud i rummet, tæsker bæster, sprænger ting i luften, og hvad man ellers lavede i fremtiden i 1990’erne. For tiden følger jeg med i en række filmserier, som også kan betegnes som Science Fiction, og gang på gang bliver jeg slået over, hvor stor kontrasten mellem min barndoms og nutidens Science Fiction er.

Fremtiden er lige nu Fælles for serierne Westworld, The Handmaid’s Tale og Black Mirror er, at fremtiden er rykket helt tæt på. Flyvende biler og rumstationer er erstattet af en genkendelig verden her på jorden. Og fremtiden er ikke et muntert festfyrværkeri, hvor alle går i tøj, som modedesigneren Jean Paul Gaultier har lavet. Den er dyster og mildest sagt foruroligende; og derfor enormt relevant at forholde sig til

Det kulsorte spejl Black Mirror er en antologi; det vil sige, at hvert afsnit er en selvstændig og afsluttet historie. Fælles for afsnittene er, at de tager udgangspunkt i en ny teknologi, kendt fra virkeligheden. Hvad hvis samfundet blev indrettet ud fra et “Trustpilot møder Instagram”-princip, hvor andres rating af dig fik betydning for dine jobmuligheder, og hvor du må bo? Eller hvis al din hukommelse kunne lagres på et lille implantat, der via en bluetooth-agtig teknologi kunne afspilles på storskærm for dine venner? 14

I TIDEN

Idéerne lyder måske fjogede og banale, men de fungerer væsentligt mere overbevisende som 45-60 minutters afsnit.

Surprise, surprise Hvis du ikke har lugtet lunten, kan jeg fortælle, at Black Mirrors teknologier i udgangspunktet gør mere skade end gavn. Når serien fanger mig, er det fordi, den udtrykker en stemning, jeg kender fra mit eget liv. Gør det mig egentlig godt at stirre ind i min iPhones sorte spejl? Har jeg egentlig lyst til, at en kunstig intelligens skal lave min mad eller køre min bil? I Matthæusevangeliet kapitel 24 siger Jesus, at der vil komme en tid, hvor “lovløsheden tager overhånd og kærligheden skal blive kold hos de fleste”. Jeg synes ikke, det er rart at tænke på, og jeg synes heller ikke, det er rart at citere, men som kristen synes jeg, det er vigtigt at have for øje.

Tøv en kende Min konklusion er ikke, at opfindelsen af iPhonen indvarslede ”de sidste tiders komme”. Dem aner jeg ikke noget kvalificeret om. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi, som er kristne, med jævne mellemrum reflekterer over, hvordan vi skal forholde os til fremtidens teknologier, for de er langt mere livsnære end de flyvende biler fra min barndoms yndlingsfilm. Fremskridt og udvikling er ikke af det onde, og jeg tror, en smartphone kan bruges til mange gudshædrende ting. Men som med alt andet godt kan mit forhold til teknologi blive forvrænget og gøre mig alt andet end godt. Gode Jesus, jeg lægger vores nye fremtid over i dine hænder.


Årsagen til alting Gode argumenter kan udfordre tvivlen. Det kosmologiske gudsbevis viser, at universets eksistens giver os grund til at tro på Gud. Af Kristoffer Hjorth Kruse, Studentermedarbejder i Center for Kristen Apologetik, kristofferkruse20@gmail.com

”Kosmologi – er det ikke det der, som man skal studere for at lægge make-up?” Sådan reagerer folk ofte, når de hører om ”det kosmologiske argument for Gud”. Men nej, det er det ikke. Kosmologi er derimod læren om kosmos. Læren om hvordan universet er opstået, har udviklet sig, og hvor det er på vej hen. Det er et interessant område, og denne artikels argument kommer derfra. Men lad os starte fra begyndelsen. Allerede nu vil nogle nok sidde på kanten af stolen med 1. Korinterbrev kapitel

Hvis præmisserne er sande, så foreligger et glimrende argument for Guds eksistens. Lad os derfor undersøge, om præmisserne holder. 1, vers 18-31 i denne ene hånd og Kierkegaard i den anden hånd og udbryde: ”Jamen, troen er vel en dårskab!”. Og det er også sandt. Troen gives af Helligånden, det er ikke menneskets fortjeneste. Men gode argumenter kan stadig have en betydning, fordi de kan hjælpe mennesker til at blive modta-

gelige eller grundfæste én i troen. Og dét er apologetikkens arbejdsområde. Det handler grundlæggende om at hjælpe til at fjerne nogle af de ”forhindringer,” som holder mennesker fra at tro. Det kan være forkerte tankemønstre, falske teorier eller fordomme. Her forsøger apologetikken at udfordre tvivlerens påstande og give argumenter for Kristendommens sandhed. Og sådan et argument skal denne artikel belyse.

Det kosmologiske argument for Gud Der er fremført mange udgaver af dette argument. Den lettest tilgængelige udformning, som jeg er stødt på, er William Lane Craigs formulering deraf. Craig er inspireret af argumentet, som muslimen Kalaam først formulerede det. Argumentet kan således bruges af enhver, der tror på en Gud, og er ikke reserveret til os kristne. Men overfor en ateist er det yderst brugbart. I bogen On Guard formulerer Craig argumentet således: 1: Alt, hvad der begynder at eksistere, har en årsag. 2: Universet begyndte at eksistere. Konklusion: Universet har en årsag. TEMA

15


Hvad kan eksistere årsagsløst og samtidig være årsag for universet? Her mener jeg, at svaret må være Gud.

Tallene symboliserer argumentets to præmisser. Hvis disse to præmisser er sande, så må konklusionen følge logisk efter. Derfor er den interessante debat her præmissernes sandhedsværdi. Hvis præmisserne er sande, så foreligger et glimrende argument for Guds eksistens. Lad os derfor undersøge, om præmisserne holder. Præmis 1 – Alt, hvad der begynder at eksistere, har en årsag Dette virker umiddelbart intuitivt. Jeg sidder eksempelvis og skriver på min computer. Den eksisterer kun, fordi nogle kinesere satte delene sammen, delene eksisterer kun, fordi de blev samlet ud fra forskellige råmaterialer og så videre. Et andet eksempel er træerne i en skov. De kan kun eksistere, fordi der på et tidspunkt blev sået frø, som kunne vokse op og blive til træer. Man kan omvendt også spørge, hvis denne præmis ikke accepteres som sand, hvorfor ting ikke begynder at eksistere årsagsløst hele tiden? Hvorfor er der ikke flere eksempler på, at ting opstår ud af ingenting. Eksempelvis har jeg aldrig oplevet, at jeg fik opfyldt min kaffekop årsagsløst, selvom jeg ofte har håbet på det. Hvis man således modsætter sig denne præmis, så får man i mine øjne nogle gevaldige forklaringsproblemer. Præmis 2 – Universet begyndte at eksistere Universets begyndelse er efterhånden godt bekræftet. Langt de fleste fysikere mener, at universet skabtes ud fra ”Big Bang", hvilket understreger universets begyndelse. At universet har en begyndelse kan dog også ses filosofisk. Nu bliver det lidt langhåret, men prøv at forestil dig, at jeg kom og sagde, at jeg havde talt alle negative tal, og nu ramte jeg snart nul. -3, -2, -1, 0 og nu påstod jeg, at jeg havde talt alle minustal og endeligt var færdig. Da ville du med god grund kunne spørge, hvilket tal jeg startede på? Og uanset hvor højt et tal jeg nævnte, så kunne man altid spørge, hvorfor ikke 100 tal mere? Eller 1000? Det ville illustrere, at der altid ville kunne tilføjes yderligere negative tal, da der eksisterer uendeligt mange af dem. Dette understreger, hvorfor universet ikke kan være uendeligt, fordi såfremt universet skulle være uendeligt, så skulle der være gået uendeligt lang 16

TEMA

tid, inden denne dag kom. Det skyldes, at alle de føromtalte negative tal ville svare til den uendelige række af forudgående dage, som skulle være forud for i dag. Derfor kunne man med rette spørge, hvorfor denne dag ikke burde komme senere? Der kunne vel sagtens have været yderligere 100 dage inden. Eller 1000 dage. Eller med andre ord, universet må have en begyndelse, da uendeligheden aldrig ville være ”afsluttet” og nået til i dag. Ja, det er svær filosofi, men forhåbentligt illustrerer mit lille tankeeksperiment, at vi filosofisk også ved, at vores univers må have haft en begyndelse. Indenfor filosofien kalder man dette ”den ubevægede bevæger”, og det udtrykker netop, at noget årsagsløst må have påbegyndt alting, da alle andre ting selv afhænger af forudgående årsager.

Konklusion – Universets begyndelse har en årsag Men det interessante spørgsmål her er, hvilke årsager kan man forestille sig? Hvad kan eksistere årsagsløst og samtidig være årsag for universet? Her mener jeg, at svaret må være Gud. En ikke-skabt, almægtig Gud virker nødvendig, når årsagen selv skal være både årsagsløs og i stand til at starte universet. Derfor virker det mere sandsynligt, at en Gud har skabt vores univers fremfor, at det blot er opstået årsagsløst eller har eksisteret uendeligt.

Afrunding Apologetikken har gjort to ting for mig. Den har grundfæstet en dybere tillid i mig til Kristendommen. Jeg har ofte tvivlet, og der har apologetikken været til hjælp for mig. Derudover har det hjulpet mig til at tale tro med gennemsekulariserede mennesker. Jeg mindes særligt en julefrokost med mit basketball hold. Snakken faldt på Kristendommens sandhed. Debatten var god og gik begge veje, og det endte med, at de fleste var meget positivt overraskede over, at jeg faktisk havde tænkt over Kristendommens rationale. Så giver apologetik virkelig mening! Om end jeg ikke fik spist min flæskesteg, mens den var varm. Kristoffer Hjorth Kruse er forfatter til bogen ”#Troselv” – en bog om hvorfor kristendommen giver rationel mening. ■


Bøger:

Just Living: Faith and Community in an Age of Consumerism Ruth Valerio Hodder & Stoughton, 2016 AF NIKOLAJ K. ANDERSEN, PH.D.-STUDERENDE I STATSKUNDSKAB, NIKOLAJ_K_ANDERSEN@HOTMAIL.COM

Kristne er kaldet til at forvalte jorden og kæmpe for retfærdighed. Men hvad betyder det egentlig for valget af det tøj, vi har på, og den mad, vi spiser? Har vi som kristne virkel ig et moralsk ansvar for at forholde os til konsekvenserne af vores forbrugsvaner? Det er den centrale udfordring, den britiske teolog og miljøforkæmper Ruth Valerio går i kødet på i Just Living, en bog der ganske succesfuldt sammentænker livsstil med samtidskulturen, tro og de store udfordringer vores verden står overfor.

Kontekst, teologi og handling Bogen er inddelt i tre sektioner. Den første beskæftiger sig med den globale kontekst, vi befinder os i, og analyserer de positive og negative aspekter af globalisering og forbrugerisme samt de forskellige svar, kirken har givet på udfordringerne. Bogens anden del handler om teologi, og er den mest teori-tunge. Valerio argumenterer for, at kristendommen er materialistisk, idet Gud har skabt en fysisk verden og oven i købet kaldt den god, og dernæst sat mennesket til at passe på denne verden. Heri ligger en af forfatterens centrale argumenter: Kristendommen ophøjer ikke det ”åndelige” over det ”materielle”. Det er ikke mere fromt at deltage i et bedemøde end at deltage i en klimamarch. For Valerio betyder forvalterskab netop, at vi skal passe på Guds gode jord, og at dette må og skal indebære både bøn og arbejde. Bogens tredje del bringer emnet ned på det praktiske hverdagsniveau, og læseren udfordres på konkrete områder, hvor de fleste af os kunne blive bedre til at passe på skaberværket.

En vigtig dagsorden! Just Living er en fremragende læseoplevelse. Ruth Valerio skriver godt og er sympatisk.

Bogen lykkes med at formidle nogle af de omfattende udfordringer, vi som forbrugere må tage op, og den minder os om det triste faktum, at det oftest er verdens allerede fattigste, der må betale prisen for vores livsstil og forbrug. Der er godt med stof til eftertanke, og Just Living hjælper sin læser med at gå fra tanke til handling på en række områder. Bogens svaghed er de mere teoretiske kapitler, navnlig kapitel 6 hvor Valerio diskuterer Aristoteles’ og Thomas Aquinas’ dydsetik. Kapitlet er langt, og bidrager ikke for alvor til bogens overordnede hensigt. Til gengæld skriver forfatteren flere gange, at læseren bare kan springe dette kapitel over, hvis det virker for tørt. Den opfordring vil jeg tilslutte mig. Bogens skildring af globalisering og forbrugerisme trækker også på sociologiens store tænkere, men her er tempoet heldigvis noget højere. Just Living tager et spændende emne op og gør det på en måde, der er intellektuelt stimulerende og praktisk udfordrende. Samtidig er den skrevet i en uhøjtidelig tone, og man fornemmer forfatterens muntre glimt i øjet. Bogen slår emner an, der har nydt alt for lidt opmærksomhed i kirkelige kredse, og den argumenterer overbevisende for, at vores kristne ansvar også omfatter indholdet af vores indkøbskurv og valget af vores feriedestinationer. Bogen er især anbefalelsesværdig til læsere, der finder miljøog bæredygtighedsdiskussioner uinteressante eller irrelevante for kristne. For en endnu mere praktisk vinkel på emnet kan i øvrigt anbefales bogens forgænger L is for Lifestyle. Anmeldelsen kommer i forlængelse af Nikolajs artikel ”Eksperimentér med din tro”, Til Tro #2 ”Hverdag” 2017

I TIDEN

17


13 er et lykketal på LTC Samtlige 13 elever fortsætter på LTCs overbygningssemester, når basisforløbet afsluttes ved juletid. Der bliver ingen tårevædet afsked på KFS’ Ledertræningscenter til december. Samtlige elever har nemlig valgt at fortsætte på overbygningen, som begynder, når forårssemesteret tager fat efter nytår. LTC-forstander Jakob Højlund kunne begejstret overrække nyheden lige før LTC’ernes tredje teamperiode. “Det er skønt!” meldte han. “Det betyder endnu mere Jesus til gymnasierne og endnu mere opmuntring til KFS’erne.”

De 13 LTC’ere kan nu se frem til et forårssemester med mere af den samme gode undervisning, et par nye fag samt et tjenesteforløb, hvor der er mulighed for at gå i dybden med et selvvalgt studie under kyndig vejledning fra LTC-lærerne. Herudover er et højdepunkt på overbygningen en teamperiode, der bringer LTC’erne til Albanien og Montenegro i 3 uger, hvor de skal være en del af det internationale studenterarbejde. Der er opstart på overbygningsforløbet d. 3. januar.

Til religionstime med LTC En bibeltekst, et gruppearbejde og et oplæg til fortolkning. Og så en utrolig masse spørgsmål. Det er den typiske opbygning af en religionstime, når LTC afholder gæsteundervisning i religion på gymnasiet. Tre LTC’ere tager os med indenfor. Hvad har de fokus på i deres religionsoplæg – og hvorfor? Kristendommen er ikke en slavepisk, men befriende og opløftende “Ved at tage udgangspunkt i de to røvere ved Jesu side vil jeg prøve at vise eleverne, at frelsen ikke afhænger af én selv eller egne gerninger, men at den alene afhænger af Jesus. Dermed håber jeg at vise dem, at kristendommen ikke er en slavepisk, som nærmest lægger mig i lænker og blot gør livet hårdt og kedeligt, men at den er befriende og opløftende.” – Thomas Birk Sørensen, Nordteam 18

KFS - NYT

Det handler om at møde Jesus “Mit religionsoplæg handler om det at møde Jesus. Jeg har valgt teksten om den blinde tigger Bartimæus, der netop møder Jesus og bliver helbredt. I deres arbejde med teksten finder eleverne selv frem til, hvad “mødet med Jesus” gør ved Bartimæus, så det giver bedre mening, når jeg bagefter fortæller, hvad det gør ved mig. Målet er at give dem forståelse af troen på Jesus. En forståelse, der også taler tydeligt ind i en hverdag på gymnasiet.” – Simon Nymann Eriksen, Østteam

Jesus vender tingene på hovedet i præstationskulturen “I mit oplæg bliver Jesu vaskning af disciplenes fødder en fortolkningsnøgle til at forstå hans ultimative tjenergerning på korset langfredag. Her vasker han mennesker rene for al det snavs, vi har i vores liv. Jesus vender tingene på hovedet i en præstationskultur, hvor mit værd afgøres af min egen formåen.” – Alma Berggren Smidt, Sydteam Læs mere på kfs.dk


Globalt:

At være tilgængelig i Jordan Af Dinna Swartz, cand.mag. Internationale studier, dbjerrum@gmail.com

Jeg sidder i min lejlighed i en mindre by i Jordan, hvor jeg bor med min mand og min datter. Jeg kan høre bønnekaldet fra den nærmeste moske, og på whatsapp bipper søde hilsner på arabisk fra jordanske veninder. Det er så anderledes end det Danmark, jeg forlod i januar. Hvordan endte jeg her? Vi har boet i Jordan i ti måneder. Her lærer vi arabisk og udforsker den jordanske kultur. Vi håber at kunne finde arbejde til foråret, så vi kan blive her mange år. ”Om Gud vil”, som araberne altid siger. At sige arbejdet op, forlade sit land og flytte til en helt anderledes kultur som børnefamilie lyder måske ikke så fornuftigt. Og spørgsmålene var mange, da vi rejste. Hvad med pensionen? Hvad med jeres datter, der skal vokse op i en kvindeundertrykkende kultur? Hvad hvis I ikke finder arbejde? Det er gode spørgsmål. Og de er vigtige at tage seriøst. Men vi måtte prøve det af. Udlængsel og eventyrlyst har længe boet i os begge, og selvom det måske ikke lyder så fromt, så tror vi, at Gud kan placere en længsel i mennesker, som han vil bruge. Efter fire et halvt år, hvor vi boede i Gelleruppar-

ken, Århus, havde vi fået en vigtig erfaring: mødet med naboen sker ikke af sig selv. Vi må gøre os selv tilgængelige, hvis vi ønsker at møde mennesker med Guds håb og forvandling. Og hvis vi vil være tilgængelige for mennesker i en unået verdensdel, må vi flytte hen til dem. Derfor er vi nu i dette muslimske land. Tilgængelighed er et valg, der farver hele vores liv her i Jordan. Og hvordan kan man være tilgængelig med en fyldt kalender? Det sker ikke, selvom intentionerne er nok så gode. Derfor lever vi spontant, og det sætter os fri til at kunne besøge naboen, når vi bliver budt indenfor. Jeg prøver at møde jordanerne ved at bruge tid på byens legepladser, hvor jeg kan grine og snakke uforstyrret med kvinderne, mens vores børn leger. For at kunne være tilgængelige har vi valgt at bruge et år på at lære sproget, inden vi søger arbejde. Og da vi blev revet ud af vores forpligtelser i Danmark til familie, kirke og arbejde, oplevede vi at få frigivet meget tid til netop at kunne stille sig os til rådighed og være tilgængelige. Når jeg tænker tilbage på de mange spørgsmål, som vi selv og andre stillede

inden vi rejste, må jeg svare: Jeg er overbevist om, at Gud viser os svarene til rette tid. Indtil nu har han været trofast i alt. Og det er fordi, han selv kom ned til os og blev tilgængelig for os, at vi kan gøre det samme for andre. Ønsker du at følge og bede for Dinna og hendes mand, Jakob, kan du skrive dig op til deres nyhedsmail på jakobswartz.dk

GL BALT Vil du gøre noget? Drømmer du om at rejse ud og møde helt anderledes kulturer med spændende mennesker og eksotisk mad? Faktisk behøver du hverken at finde pas eller tusindkronesedler frem for at opnå det. Danmark er nemlig fyldt med mennesker fra hele verden, som bærer deres kulturer med. Og hvor møder du så dem? Indre Mission har to centre – i Aarhus og KBH – med danskundervisning og fællesskab for nydanskere. Her er du mere end velkommen som frivillig. Du kan også blive venskabskontakt – se venskabskontakt.dk – frivillig i Røde Kors, arrangere middag på tværs i kirken eller derhjemme, besøge asylcentre eller noget helt sjette. Kom og vær med til at byde velkommen ind i samfundet og ind i kirken!

I TIDEN

19


Vi venter stadig Guds tid er anderledes end vores. Livet som kristen bliver derfor også en ventetid: Vi venter på, at Gud griber ind i vores liv og i verdens gang. Kan tiderne synkroniseres? Af Henrik Nymann Eriksen, forstander på Luthersk Missions Højskole, hne@lmh.dk Vi er uløseligt bundet til tiden. Den går, uanset om vi prøver at stå af eller går med. Vi kan ikke stoppe hverken verdensuret eller vores eget livsur. Men Gud er tilsyneladende ikke bundet til tiden på samme måde som os. Han er evig – alfa og omega, begyndelsen og enden. Han er i stand til at se ind i fremtiden og til at fortælle, hvad der skal ske. Det virker nærmest som om, at han står uden for verdenshistorien og kan se det hele i et samtidigt blik. Men den slags spekulationer bringer os samtidig til en grænse, vi ikke kan overskride. For selvom Gud ikke er bundet af tiden på samme måde som os, så er vi altså bundet, og det betyder, at vores forståelse af alting også er bundet af vores oplevelse og forståelse af tiden. Med andre ord: Vi kan ikke forstå Guds tid. Det er et vilkår. Denne anderledeshed mellem Guds og vores oplevelse af tiden har betydning for vores liv med Gud som troende mennesker. Det har betydning for vores vandring og kontinuerlige samtale med ham igennem vores liv på jorden. Ikke mindst har det betydning for vores oplevelse af hans løfter. Det betyder også, at vi kan blive udfordret af, at det tilsyneladende trækker ud med Jesu genkomst. Han sagde, at han snart ville komme igen, og nu er der gået 2000 år! Vi vil i det

20

følgende reflektere lidt over begge udfordringer i vores tidsbundne liv med vores evige Gud.

Hvor længe Herre? I Salmernes bog møder vi troende mennesker i vanskelige situationer. De beder Gud om hjælp, men forstår ikke, at det trækker ud, og så kommer råbet fx i Salme 6 vers 4: ”Hvor længe, Herre?” De situationer, der kalder råbet frem, er blandt andet frygt, følelsen af at være glemt af Gud, ekstremt konfliktfyldte relationer, oplevelse af Guds vrede, oplevelse af Guds fravær og oplevelse af ugudelige menneskers succes og dominans. Råbet udtrykker ikke bare en undren, men også en frustration og desperation over, at Gud tilsyneladende trækker tiden for sit indgreb ud i en sådan grad, at den troende føler, at han hænger i neglene og snart ikke kan mere. Kristne har op igennem historien gjort salmernes ord til sine, når de oplevede vanskelige situationer – også selvom de ikke var helt identiske med eksemplerne fra Bibelen. Det er netop kun eksempler. Vi kan selv føje vores egne til. Vi møder også udråbet ”Hvor længe, Herre” hos profeterne. Esajas brugte det i kapitel 6 i mødet med Israels for-


hærdelse overfor hans forkyndelse. Jeremias brugte det, da han syntes, at Guds straf og tugt af sit folk havde stået på i ubærlig lang tid. Habakkuk og martyrerne i Johannes Åbenbaring brugte udtrykket, da de oplevede forfølgelse og vold, uden at Gud greb ind med frelse for sine tjenere og dom over

For selvom Gud ikke er bundet af tiden på samme måde som os, så er vi altså bundet, og det betyder, at vores forståelse af alting også er bundet af vores oplevelse og forståelse af tiden. undertrykkerne. Og Daniel, der var i eksil i Babylon og havde været det næsten hele sit lange liv, spurgte Gud, hvor længe det skulle vare, før han ville opfylde sine løfter om en herlig fremtid for sit folk (Daniels bog kapitel 12, vers 6). Råbet til Herren knytter sig i disse tilfælde ikke alene til det personlige liv, men også til deres tjeneste for Gud. Det er op ad bakke. Der er modstand. Kun få kommer til tro, og mange falder fra. Kristne medarbejdere i menigheder og KFS-grupper har kunnet identificere sig med de forskellige former for modgang i tjenesten, som vi møder hos vores bibelske forgængere. Også her er der kun tale om eksempler, så vi kan føje vores egne trængsler til. Men råbet kan vi dele med dem, som var Guds tjenere og Jesu disciple før os: Hvor længe Herre! Bibelen giver os med disse eksempler et sprog for vores oplevelse af Guds passivitet i mødet med smertefulde og vanskelige ting i vores liv, hvad enten det er helt personligt eller vedrører vores liv i Guds menighed.

At vente på Gud Bibelen giver os dog ikke kun et sprog for vores råb til Herren, den giver os også en opfordring: Vent på Gud! Job havde det svært, både fordi ulykker ramte ham i et ekstraordinært omfang, men også fordi han ikke kunne forstå, hvorfor Gud lod det ske. Til ham sagde Elihu: ”Selv når du siger, du ikke ser ham, har han din sag for øje, og du må vente på ham” (Jobs bog kapitel 35, vers 14). Vent på Gud! Også selvom – eller måske især fordi – du ikke kan se ham og forstå ham lige nu. Bibelen er fuld af mennesker, som blev nødt til at vente på Gud, fordi han ikke straks gav dem det, som de oplevede et behov for: Abraham ventede et helt liv, før han blev far til Isak, som Gud havde lovet. Isak og Rebekka ventede 20 år, før de fik deres tvillinger. Israels folk ventede 430 år i Egypten, før de drog ud, og dernæst ventede de 40 år i ørkenen, før de drog ind i det forjættede land. Hannah ventede i mange år, før hun fik sit første barn, Samuel. David ventede en årrække,

før han kunne blive Guds konge over Israel efter Saul. Israels folk ventede i 1000 år, før Davids søn, Messias, blev født i Betlehem. Og dette er kun nogle få eksempler på mennesker, som venter længe på, at Guds skal tage sig af dem og holde sine løfter. Der er mange flere, hvis du først begynder at lede efter dem. I Salme 42 har vi et eksempel på et menneske, som er i åndelig krise. Gud opleves fjern. Når han opsøger ham ved de åndelige kilder, er det som om, at de er udtørrede, og han skriger, som en hjort i ørkenen, der tørster, fordi kilderne er tørret ud. Situationen er udmarvende, og hans åndelige kraft bliver svagere og svagere. Udover at råbe til Gud, begynder han at prædike til sig selv i vers 6 og 12: ”Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” Det er ikke gjort med en enkelt gang, for krisen driver ikke over med det samme. Der kan være tider i en kristens liv, hvor vi af forskellige grunde kan være fristet til at opgive troen, og lade Gud sejle sin egen sø – uden os. Det er typisk ikke noget, som sker momentant, men gerne hvis vi over længere tid oplever, at vores behov for at erfare Guds nærvær og indgreb tilsyneladende overhovedet ikke svarer til Guds mening om, hvordan og hvornår han vil hjælpe os. Bibelen er realistisk om disse situationer. Den lover ikke noget på Guds vegne, som der ikke er mandat til, men i stedet får vi opfordringen: Vent på Gud – for du skal takke ham på ny! Hvornår dette ”på ny” så er, melder historien ikke noget om. Men Gud har ikke glemt os. Han er hos os, selvom vi ikke fornemmer ham, og han vil holde sit løfte, selvom det ikke er lige nu. Derfor venter vi med håb. Vores erfaringer med at vente kan være ret forskellige. Igen giver Salmernes bog et indblik i en bredspektret erfaring med at vente på Gud. David er ærlig og siger i Salme 69 vers 4, at han er blevet træt af at vente. Et andet sted sammenlignes ventetidens intensitet med nattevagter, som venter på, at det skal blive morgen. Ventetid kan på samme tid være passiv og intens. Der knyttes også ord til det at vente på Herren, som kan være gode at tage med sig, når det er os selv, der sidder på bænken og venter på Gud fx ”Fat mod, alle I, som venter på

Vent på Gud! Også selvom – eller måske især fordi – du ikke kan se ham og forstå ham lige nu. Herren”, ”Vær stille overfor Herren, vent på ham”, ”Jeg venter på hans ord”, ”Vent på Herren, for hos Herren er der troskab.” I Klagesangene møder vi en situation, hvor alt håb er ude i Jerusalem. Byen, templet og bymuren er brændt ned af babylonerne, og kun de fattigste er ikke ført i eksil i Babylon.

21


Midt i klageskriget til Gud dukker der et udsagn op i kapitel 3 vers 26 om at vente: ”Det er godt at vente i tavshed på Herrens frelse.” Det kan virke mærkeligt, at ordet ”godt” bruges her. Men nogle gange er de givne vilkår i vores liv sådan, at det gode i situationen er at være stille, at lytte og vente på Gud. Nogle gang skal vi råbe og vente, men andre gange er det tid til at være stille og tavs, mens vi venter på Herren. Der findes altså ikke nogen formel til at synkronisere vores oplevelse af tid og Guds, men Bibelen har givet os et sprog og et råd. Bed bønnen: ”Hvor længe, Herre?” og vent på Gud. Det gælder også i forhold til Jesu genkomst – som tilsyneladende trækker ud.

Hvorfor er Jesus ikke kommet igen endnu? Frem mod årtusindskiftet og nytårsaften i 1999 blev der talt mere om Jesu genkomst end i lang tid. Det var også tilfældet frem mod årtusindskiftet i slutningen af 999 e.Kr kan vi læse i historiebøgerne. Selvom selve årstallet 2000 ikke var noget i sig selv, og jo nok var 5-7 år for sent i forhold til, hvornår Jesus faktisk blev født, så gjorde det noget ved os mentalt. Jeg kan huske, at der var en, som sagde, at han troede, at det ville blive svært at tale om Jesu genkomst efter år 2000. Det

Jesus lovede, at han snart ville komme igen, men det er godt nok lang tid siden, og det kan være lidt svært at blive ved med at vente på ham. føltes, som om det var efter udløbstid. Sagt med andre ord: Jesus lovede, at han snart ville komme igen, men det er godt nok lang tid siden, og det kan være lidt svært at blive ved med at vente på ham. Udfordringen i mødet mellem vores tidsoplevelse og Guds bliver særlig tydelig i spørgsmål om, hvorfor Jesus ikke er kommet igen endnu. Spørgsmålet ikke er nyt. Vi finder det allerede i Andet Petersbrev i Ny Testamente: ”Hvad bliver der af løftet om hans komme?” Men at spørgsmålet er gammelt, gør det i denne sag kun mere relevant. Jesus havde jo selv givet anledning til at en nærforventning: ”Ja, jeg kommer snart.” Flere steder i Ny Testamente får vi indtryk af, at Paulus og andre regnede med, at Jesus ville komme tilbage i deres egen levetid fx i Første Thessalonikerbrev kapitel 4 vers 15. Men hvorfor er han så ikke kommet endnu? Peter giver i sit andet brev kapitel 3 et dobbelt svar på spørgsmålet, som er relevant at trække frem i lyset.

22

Som en første replik til spørgsmålet om, hvorfor Jesus ikke er kommer igen endnu, citerer og udvider Peter de berømte ord fra Gammel Testamente: ”For Herren er én dag som tusind år og tusind år som én dag.” Det betyder, at det i Guds tidsperspektiv kun var i forgårs, at Jesus blev født, levede, døde og opstod fra graven. Med dette udsagn bliver vi mindet om, at Gud er større end os, og at der er forhold ved Gud, som vi ikke er i stand til at forstå, heriblandt hans kalendersystem. Det kan være ret utilfredsstillende, men jeg tror, at det er et vilkår. Og er det et vilkår, som handler om den grundlæggende forskellighed, der er mellem Gud og mennesker, så bliver vi nødt til at acceptere det. Eller prøve at acceptere det. Tilbage står stadig spørgsmålene om, hvorfor Gud ikke hurtigere har fået skabt den nye verden, hvor lidelse, sygdomme, konflikter, krige og død ikke er mere, men hvor alt er i dyb harmoni med Guds godhed og kærlighed. Spørgsmålet bliver stående, men en del af svaret findes i det kalendersystem, som vi ikke har indblik i. Anden del af Peters svar, på hvorfor Jesus ikke er kommet igen endnu, ligger i følgende ord fra vers 9: ”Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.” Gud har et helt fundamentalt ønske om, at der ikke er noget menneske, som skal gå fortabt, men at alle skal blive frelst. Denne frelsesvilje er en afgørende faktor for, at Jesus ikke er kommet igen endnu. Men selvom det lyder ret enkelt, er det ikke helt uden problemer. For var det ikke bedre, at Gud havde afsluttet verdenshistorien hurtigere og skabt den nye verden tidligere, så der var færre, som gik fortabt. Det kan godt være, at der er flere, der bliver frelst ved, at Jesus venter med at komme, men er der så ikke også risiko for, at der er flere, der går fortabt? Det spørgsmål må Gud selv stå på mål for. Men det er et grundlæggende ønske om frelse for alle mennesker, der ligger bagved Guds tøven med at slutte verden. Det er Ny Testamente ret tydelig om. Hermed indvies vi i Guds længsel efter, at så mange som muligt reddes, mens tid er. Det er et stærkt incitament til at understøtte kristen mission og til selv at sprede rygtet om frelseren. Jesus koblede selv verdensmissionens afslutning og sin genkomst sammen i følgende udsagn fra Matthæusevangeliet kapitel 24 vers 14: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.” Det er måske dette Peter tænker på, når han i samme afsnit taler om, at vi som kristen menighed kan være med til at ”fremskynde Guds dags komme.” Vi kan tilsyneladende skubbe tidspunktet for Jesu genkomst


... denne forskel på Guds kalender og vores betyder ikke, at han er langt borte. Han er hos os, selvom vi oplever tiden forskelligt.

frem i Guds kalender ved at sprede budskabet om Jesus til alle nationer – også selvom det er skjult for os, hvordan den guddommelige kalender fungerer.

At leve i de sidste tider I bibelsk forstand er verdenshistoriens sidste tider perioden fra Jesu første komme til hans genkomst. Men Jesus taler også om tegn på, at tiden for hans genkomst nærmer sig. Altså afslutningen på de sidste tider. Når vi mister fornemmelsen for, om han nogensinde vil komme tilbage for at opfylde sit store løfte om en ny verden, så kan tegnene være en hjælp til at holde håbet levende. Jesus nævner flere forskellige slags tegn forud for sin genkomst. Disse tegn kan vi let overse, fordi de ofte er tvetydige. Men de er givet os som en hjælp til at vente på Herren. Nogle af tegnene er velkendte fænomener, som vil intensiveres frem mod Jesu komme. Det er fx naturkatastrofer og krige – og interessant i vores tid: information om at det sker. En anden type tegn knytter sig til Israel og det jødiske folk. Paulus taler i Romerbrevet kapitel 11 om, at der er en forhærdelse i det jødiske folk overfor evangeliet, som vil ophøre i den sidste tid. Det inviterer til opmærksomhed på, hvordan det går den Jesus-troende menighed i det jødiske folk. En sidste type tegn er evangeliets spredning til alle folk og nationer. Jesus siger i Matthæusevangeliet kapitel 24 vers

14: ”Dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.” Folkene skal høre evangeliet, før Jesus kommer igen, og er dermed også et tegn på, at tiden nærmer sig. Ingen af disse tegn er entydige, men de vil som blade på træerne om foråret vokse i intensitet og på den måde minde om at sommeren – den nye verden – er nær. Eller med et andet billede af Jesus, så vil de være som veer hos en fødende kvinde, som vil tage til jo nærmere, vi kommer fødslen. Vores venten på at Jesus kommer igen, kan let udvikle sig til resignation eller irritation over, at det trækker ud. Men midt i denne til tider anstrengende ventetid, hvor vi råber ”Hvor længe, Herre?” giver Gud os disse tegn på, at hans rige er nær. Og vi skal lægge mærke til dem, som vi lægger mærke til vintergækker og erantis om vinteren, for de er midt i deres tvetydighed tegn på, at sommeren er nær. De er sprækker af lys i et mørkt rum, begyndende lys af dag før solen er stået op. Guds tid er anderledes end vores oplevelse af tid. Det vil udfordre os i forhold til realiseringen af hans løfter både i vores egen livsvandring og i hans store plan for verden. Men denne forskel på Guds kalender og vores betyder ikke, at han er langt borte. Han er hos os, selvom vi oplever tiden forskelligt. Han lytter til vores råb og støtter os i vores venten på ham. Ja, han bruger ligefrem nogle gange ventetiden i vores liv til at lade os vokse i åndelig modenhed. ■

23


24


Inspiration fra KFS’ nyeste lokalforening På Nørre Gymnasium finder vi KFS’ nyeste lokalforening. Smag på lidt af pionerånden og få inspiration og gode idéer til din egen KFS gruppe. Af SKL

Sidst i september blev KFS gruppen på Nørre Gymnasium i Brønshøj den 15. og nyeste lokalforening i KFS. Hvorfor? Tja, formandsgruppens svar er klart. ”Hvis din KFS gruppe er af en pæn størrelse, og I fungerer godt sammen, så er det svært at give en god grund til, hvorfor I ikke skulle blive en lokalforening.”

For vores egen og for KFS’ skyld Den godt 30-mands store KFS-gruppe tog beslutningen på gruppens kollektivuge i slutningen af september. Og så gik det stærkt. ”Vi besluttede at blive en lokalforening for vores egen og for KFS’s skyld,” siger Nikoline fra formandsgruppen. Hun forklarer, at som lokalforening har KFS’erne et kraftigt incitament til at melde sig ind i KFS, da kontingentspengene går til lokalforeningen selv. Dette giver KFS flere medlemmer, mens den nye lokalforening får nye økonomiske muligheder.

Vi er Nørre G KFS, og vi vil lyse op Nørre G’s vision er klar. Og det handler om at lyse op på gymnasiet. ”Vi ønsker at være et ærligt og trosstyrkende fællesskab med grobund i evangeliet, som oplyser og lyser op for andre på vores gymnasium. Både ved at være kærlige og handle godt overfor vores kammerater i hverdagen, men også gennem arrangementer, hvor vi inviterer Nørre G’s elever indenfor i vores KFS.”

En vision viser, om vi er dér, hvor vi gerne vil være Vel er det hele stadig nyt, men formandsgruppen i Nørre G KFS har mange gode tanker og råd til andre KFS-grupper, der overvejer at tage springet og blive en lokalforening.

“Som lokalforening får både I og KFS flere økonomiske ressourcer, som kan bruges på at forkæle jer selv og række ud til andre. Men husk at tage jer tid til at sætte jer – og hele gruppen – ind i, hvad det går ud på, ellers kan det nemt virke som styregruppens projekt, hvor man ikke får involveret hele gruppen.” Et andet godt råd til både grupper og lokalforeninger er, at sætte sig ned og lave en vision for fællesskabet. ”Det har været fedt, at vi i Nørre G’s KFS har haft noget helt konkret at forholde og til. Så er det lettere at stille os selv spørgsmålet ‘Er vi der, hvor vi gerne vil være?'”, forklarer de.

Fremtiden Der er masser af ting på plakaten hos Nørre G KFS. Det stærkeste ønske for fremtiden er dog at holde fast i visionen og værdierne, som er med til at karakterisere lokalforeningen, og give disse videre, når der kommer nye 1.g’ere med friske inputs og unikke personligheder. Derudover sniger der sig tit mere eller mindre spontane arrangementer ind her og der. Og som Nikoline siger: “Det er ofte der, at man virkelig når at se hinanden i øjnene og hygge sig sammen.”

Er du blevet nysgerrig på, hvordan din KFSgruppe kan blive en lokalforening? Kontakt din lokale KFS-sekretær, eller læs mere på kfs.dk, hvor du også kan finde denne artikel i sin fulde længde.

KFS - NYT

25


TID TIL FORDYBELSE

DK-3400 Hillerød | tlf.: 4826 0766 | lmh@lmh.dk

luthersk missions højskole

Find os på lmh.dk eller på


Når vi får lov at være helt os selv Af Caroline Bødewadt Due Møller, stud.psyk, carolinedue@gmail.com

I vores jagen efter at nå det hele – og lidt mere til – bliver det ofte de vigtigste ting, vi nedprioriterer: vores relationer med mennesker og Gud.

Vi lever i en tid, hvor mange af os oplever, at vi skal være tilgængelige hele tiden. Være der, hvor det sker, udstråle, at vi har styr på tingene og nå så meget som muligt. Samtidig har vi brug for at blive set og lyttet til, føle os prioriteret, og opleve nærværende og meningsfuld tid sammen med vores nærmeste. Disse to fortællinger kan virke uforenelige, og resultatet af det er for mange af os desværre, at vi hverken formår at give eller få den tiltrængte tid med vores nærmeste relationer, som vi kunne have brug for. Som Svend Brinkmann så fint pointerer det i sin bog Gå Glip, kan man ikke være en god ven, hvis man har for mange venner. Når vi hører, at vi skal være gode til at give hinanden tid, prioritere hinanden og være nærværende, kan det for mange lyde som en kliche og

Og ofte er det i nærværet og roen, der er plads til, at man kan få lov til at være hel, ikke blot med alle sine sjove og interessante sider, men også med alt det andet, som følger med. en banal påmindelse. Alligevel er det meningsfuldt at snakke om det, og måske særligt fordi der ofte er en diskrepans mellem vores gode intentioner og den måde, hvorpå vi rent faktisk formår at leve i praksis. Vi snakker

TEMA

27


Jeg gik bare rundt på få kvadratmeter, sad lidt, vippede med benene, kiggede på verden og delte mine tanker med Gud. Alt gik langsomt, fordi tiden pludselig ikke var så knap, som den ellers ofte opleves.

nemlig ofte om noget, vi gerne vil, uden at tænke på og være realistiske om, hvad vi vil sortere fra for at opnå det. I sidste ende kan det føre til, at vi ikke lykkes med det, vi egentlig ønsker. Vi skal altså, for at det skal blive en realitet i vores levede liv, sætte os ned og tænke over, hvad vi kan fravælge, for at være den ven, den kæreste eller den søsken, som vi ønsker at være.

Når der er tid, har jeg tid til at være mig I tiden sammen, hvor vi ikke er på vej ud af døren, og mobilen ikke vibrerer, bliver der rum til fælles at udfolde tanker, dele glæder og sorger og finde på hyggelige og sjove aktiviteter sammen. Netop det beskriver præst og parterapeut, Gary Chapman, i sin bog Kærlighedens 5 sprog, hvor han fortæller, at det at bruge tid sammen mest af alt handler om at give den anden sin fulde opmærksomhed. Det handler altså ikke bare om, hvad vi laver, når vi er sammen, men snarere om hvorfor vi laver noget sammen. Og det gør vi vel i høj grad fordi, som bogtitlen også hentyder til, vi ønsker at få vores nærmeste og vores næste til at føle sig elsket. Når vi modtager udelt opmærksomhed og oplever at blive prioriteret, giver det os en oplevelse af at være vigtige – vigtige nok til at tage den andens tid. Og ofte er det i nærværet og roen, der er plads til, at man kan få lov til at være

28

hel, ikke blot med alle sine sjove og interessante sider, men også med alt det andet, som følger med. Netop det er godt for vores relationsopbygning og vedligeholdelse – at vi giver mulighed for og prioriterer tid til, at vi får lov til at være helt os selv sammen.

Når jeg ikke føler mig prioriteret
 Som nævnt kan det for mange af os være udfordrende at give den udelte opmærksomhed og den tid til andre, som de og relationen kan have brug for, da der er mange andre ting, som kan opleves vigtigere. Det kan fx være ønsket om ikke at gå glip af noget. Det kan for mange virke sårende, hvis man oplever, at andet eller andre er vigtigere, og man dermed ikke føler sig prioriteret og set af sin ven, partner eller familiemedlem. Det kan nemlig føre til tanker om, at man ikke er spændende eller værdifuld nok. Derudover kan fraværet af tid til at være nysgerrige på hinanden og dele liv og oplevelser sammen betyde, at relationen mister noget værdifuldt.

Et hurtigt hej til Gud
 Det er ikke blot tiden med mine venner, partner eller familiemedlemmer, som ofte er præget af, at jeg har meget andet i hovedet. Den tendens virker også genkendende i mit forhold til Gud. I den relation kan jeg også have svært ved at fordybe


mig, være i ro og give udelt opmærksomhed, hvilket resulterer i, at min tid med Gud kan blive en kort bemærkning i min ellers travle hverdag – en tid, hvor jeg ikke oplever at lære ham bedre at kende, eller give ham mulighed for at kende mig. For nogle år siden havde jeg en hel dag i stilhed sammen med Gud uden ur og forstyrrende elementer. Jeg gik bare rundt på få kvadratmeter, sad lidt, vippede med benene, kiggede på verden og delte mine tanker med Gud. Alt gik langsomt, fordi tiden pludselig ikke var så knap, som den ellers ofte opleves. Den dag blev der rum for noget andet, end jeg ellers har oplevet. Gud fik plads til at tale ind i mit liv, og jeg fik mulighed for at dele ting med ham. Når jeg tænker på den dag, minder det mig om kontrasten mellem den måde, som jeg i min travle hverdag bruger tid med Gud på, og den måde, som jeg egentlig ønsker at bruge tid med ham. Og dette billede vækker genklang, når jeg tænker på andre af mine relationer.

(for) mange krav. Det er dog bestemt ikke det, jeg ønsker. Faktisk ønsker jeg at gøre det modsatte: At minde om at du ikke behøver at være lige der, hvor det sker – både ude blandt folk og på de sociale medier. Ved at øve os i at tænke sådan, kan vi måske blive bedre til at forstå, at vores relationer har stor værdi i sig selv, som ikke blot kan reduceres til, om det “giver mig den mest unikke oplevelse” at bruge tid med dem lige nu og her. Alt i alt trænger vi nok til at få et mere realistisk blik på begrebet ”tid”. Hvis vi ønsker, at vore relationer skal føle sig set og ønsker at skabe et godt og trygt forhold til dem, bliver vi nødt til nogle gange at give mere tilstedeværende tid. Ligesom med meget andet, som vi ønsker at tage vare på, og som vi ønsker skal blomstre, skal vi bruge god tid og energi i de mennesker og de relationer, som vi ønsker skal føle sig villet – og som vi ønsker os villet af. ■

Lad os blive lidt bedre
 Spørgsmålet kan så være, hvordan vi kan blive bedre til at give og prioritere tid til vores relationer. At skulle “blive bedre til noget” kan for nogen måske lyde som endnu en forventning, som stilles midt i en tid, hvor man allerede oplever, at der er

29


Ledige stillinger i KFS Til næste skoleår er der en række ledige stillinger i KFS, heraf en enkelt på LTC. Du kan læse om stillingerne herunder og finde flere informationer på vores hjemmeside på www.kfs.dk. Vi beder frimodigt på god hjælp fra vores venner ude i KFSland; prik endelig til mulige kandidater i jeres omgangskreds, hvis I tænker, de kunne passe én af nedenstående profiler. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingerne.

søger... Længes du efter at se studerende kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt deres medstuderende? Vil du være med til at udruste kristne studerende til at engagere sig i studieverden, kirke og samfund til Jesu ære?

sekretær til Nordjylland Fra 1. august 2018 søger KFS en sekretær med bopæl i Aalborg, som skal arbejde blandt studerende på gymnasiale og videregående uddannelser i Nordjylland.

studentersekretær til københavn Fra 1. august 2018 søger KFS en studentersekretær med bopæl i København, som skal arbejde blandt videregående studerende øst for Storebælt.

gymnasiesekretær til København Fra 1. august 2018 søger KFS en gymnasiesekretær med bopæl i København, som skal arbejde blandt studerende på gymnasiale uddannelser øst for Storebælt.

lærer TIL LTC Brænder du for at arbejde med unge mennesker, så de vokser i troen på Jesus og er med til at gøre Jesus kendt i det danske studieliv? Har du erfaring med evangelisation og en passion for at se mennesker komme til tro på Jesus? Ønsker du at være med til at skabe en sammenhængende bibelskolehverdag med plads til forskellighed? Vil du arbejde for KFS’ mission og vision, funderet i en tydelig evangelisk-luthersk teologi? Så er du et godt bud på LTCs nye lærer. For alle stillinger gælder: Ansøgningsfrist: 26.01.2018. Ansættelsesstart: 01.08.2018. Læs uddybede stillingsopslag og få flere informationer på www.kfs.dk

30


Bøger:

Jesus > Religion Jefferson Bethke Udgivet af Scandinavia i 2015 Pris: 199,00 kr. Af Lisa List Nissen, psykologistuderende, lisalistnissen@gmail.com For fem år siden offentliggjorde Jefferson Bethke en video på Youtube ved navn Why I hate religion, but love Jesus. Videoen blev delt af tusindvis af mennesker, og i dag er den blevet set over 32 millioner gange. Videoens popularitet gjorde Bethke opmærksom på, at temaet ikke kun var noget, der rørte sig i ham, men at han derimod havde rørt ved noget væsentlig i den vestlige kultur. Derfor satte han sig for at skrive sine tanker ned, og i dag er disse blevet til bogen Jesus > Religion. Den ønsker ligesom videoen at konfrontere og involvere sin læser, for at skabe en dialog om troen på Jesus.

Jesus og religion Jesus hader religion. En kontroversiel påstand, der måske fremprovokerer mange panderynker, men som ikke desto mindre er temaet for Bethkes bog. Heri gennemgår han nemlig 10 forskellige temaer, der hver især udforsker det kristnes liv i forhold til religion. Bethke mener nemlig ikke, at religion nødvendigvis har noget med tro at gøre, da religion på mange måder har skabt mere konflikt og stridigheder, end det har bidraget til konstruktive snakke og sprudlende tro. Med udgangspunkt i sit eget liv beskriver han hvordan, hans tro på Gud var blevet mere til pynt og, at Bibelens mange regler føltes mere som en spændetrøje, end de satte ham fri. Det var lige indtil, han satte sig ned for at læse, hvad det egentlig var Jesus forkyndte. I mødet med Jesus oplevede han en enorm kærlighed og nåde, han ikke havde stiftet bekendtskab med før.

Bethkes personlige beretning danner rammen for hele bogen, og han bearbejder derigennem mange facetter af det kristne liv. Han ønsker at sætte en dialog i gang og provokere læseren til at reflektere over sit eget liv og egne standpunkter, og med det har han en meget vigtig pointe: ”Hvis vores samfund fortsat skal blomstre, er det nødvendigt, at vi lærer at have sunde, respektfulde og engagerede diskussioner om disse ting.” Dette bidrager til, at bogen kommer til at indeholde mange stærke og livsnære pointer, som skaber en god grobund for en sund diskussion. Hvert kapitel afsluttes med en række spørgsmål, og bogens pointer bliver derfor meget brugbare, og det lægger op til en fin refleksion over de forskellige temaer.

Fra video til bog Som nævnt var bogen oprindelig en youtubevideo, og det mærkes tydeligt at Bethke ønsker, at bogen skal være fyldt af den samme konfronterende stemning. Nogle gange står dette forsøg overbevisende, da det kan opleves som en læselig samtale med forfatteren, hvor man som læser tvinges til at tage stilling. Andre gange mislykkes Bethke med sit forsøg, da han flere gange benytter sig af vendinger, som hører mere hjemme i en video end i en bog, og pointerne kommer derfor til at fremstå en smule uskarpe. I den forbindelse er det værd at nævne, at selve oversættelsen i nogle tilfælde står i vejen for de skarpe pointer. Bethke har inddraget flere digte, der på engelsk rimer, men som på dansk virker klodsede, da den direkte oversættelse gør, at de ikke rimer.

Kort sagt Jefferson Bethke har skrevet en vigtig bog, der passer godt til denne tids udfordringer i debatten om tro. Gennem sin personlige udlægning berører han noget centralt og væsentligt, og ved de opfølgende spørgsmål gøres pointerne personlige for læseren. Bogen kan altså anbefales til enhver, der ønsker at få et personligt perspektiv på den kristne tro, og som ønsker at blive udfordret på nogle af de pointer, der nemt kan tages for givet.

I TIDEN

31


Portræt Johan List Nissen 25 år Læser historie og idræt Mail: Johanlist@hotmail.com

Hvorfor har du valgt at læse historie? Jeg valgte at læse historie på Københavns Universitet, fordi historie altid har interesseret mig. Forinden havde jeg overvejet en række andre uddannelser, og jeg var derfor heller ikke sikker på, om jeg valgte rigtigt. Selvom jeg dengang ikke vidste, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til, besluttede jeg mig alligevel for at læse historie. I dag har jeg suppleret historie med idræt, der er mit sidefag, og jeg ser en fremtid for mig i undervisningsverdenen. Enten på gymnasiet eller en efterskole. Hvad er det bedste ved studiet? Det bedste ved studiet er, at der er tid til fordybelse. På sidefaget idræt skal vi igennem mange fag og emner på meget kort tid. På historie er der modsat tid til at dykke ned i nogle enkelte tidsperioder og emner og undersøge dem til bunds. Der er en høj grad af selvstændighed, hvilket var skræmmende som ny studerende. I dag nyder jeg, at der er rigtig gode muligheder for selv at vælge hvad man vil arbejde med i sine opgaver, og hvilke indfaldsvinkler man vil benytte sig af. Er der sammenhæng mellem din tro og dit studie? I begyndelsen af min studietid oplevede jeg, at min tro blev kraftigt udfordret. Ikke fordi der som sådan blev stillet skarpt på kristendommen i undervisningen, men den konstruktivistiske tilgang til verden udfordrede min egen verdensforståelse.

32

TEMA

På den anden side er jeg blevet klar over, at min tro i høj grad centrerer sig om historiske begivenheder. Bibelen er en lang fortælling af historiske begivenheder kulminerende med Jesu død og genopstandelse. Selvom der selvsagt findes en række kritiske forskere, der gerne vil falsificere Bibelens historier, er der rent faktisk gode argumenter for, at Bibelen må tages seriøst som historisk kilde. Hvordan hjælper historie os til at forstå mere af, hvem Gud er? Jeg tænker, at en forståelse eller fornemmelse for historie er særligt relevant i forbindelse med bibellæsning. Alle Bibelens tekster er blevet til i en bestemt historisk og kulturel kontekst. Ved at undersøge den historiske baggrund åbnes teksterne, så vi får øjnene op for nye pointer og budskaber til os kristne i dag. Hvordan forstår dit studie tid? Jeg tror ikke, at der hersker én bestemt forståelse af tid på historiestudiet. I undervisningen er vi kun kort blevet præsenteret for forskellige måder at opfatte tid på. Det har til gengæld været interessant at få øjnene op for, at menneskets tidsopfattelse i høj grad har været påvirket af teknologi og nye opfindelser. Alene opfindelsen af uret har givet os en masse nye muligheder og en helt ny forståelse af tid. Også i dag bidrager nye opfindelser til, at vores tidsforståelse ændrer sig.


33


Kommentar:

Jeg elsker min travle hverdag

34


Travlhed er for mig ikke det samme som udbrændthed og stress, tværtimod er det med til at give mig mening og motivation i livet. Af Mariann Sun Lysholm, ledelseskonsulent, mariannsun@gmail.com

Jeg er opvokset i Herning i en god og sund kristen kernefamilie, og det har nok aldrig ligget i kortene, at jeg skulle træde ind i forretningsverdenen. I dag er jeg 24 år gammel, uddannet fra Copenhagen Business School, bor på Frederiksberg, er en del af Hillsong-kirken, og bruger de fleste af døgnets timer på mit arbejde som ledelseskonsulent for store internationale virksomheder. Jeg er blevet spurgt om at skrive et indlæg om, hvordan travlhed ikke behøver at have en negativ effekt på livskvalitet eller ro i sjælen. På trods af faren for at lyde som et arrogant overskudsmenneske har jeg sagt ja. Lad mig derfor skynde mig at sige, at jeg elsker at sove længe i weekenden, ikke altid når i fitnessdk mandag morgen, og bruger lørdag formiddag foran fjernsynet. Mit alternative syn på tid er derfor blot et forsøg på at belyse, at vigør i sig selv ikke er af det onde.

Kan du holde til det? Der bliver talt meget om at finde tid til ”at hvile” og ”bare at være”. Det er netop i disse samtaler, at jeg ofte føler mig misforstået. Min tætte omgangskreds kender mig efterhånden så godt, at de forstår, at jeg trives med at have travlt, men når jeg møder nye mennesker, bliver jeg mødt med et løftet øjenbryn eller bekymrede blikke, når jeg taler om min livsstil. Det er som om, at vigør og travlhed per definition leder til stress og udbrændthed. Jeg har

ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet spurgt: ”kan du holde til det?” eller ”skal du måske ikke slappe lidt mere af?” Jeg finder det svært at besvare disse spørgsmål, fordi det hurtigt kan komme til at lyde hovmodigt, hvis jeg forklarer, at jeg faktisk elsker min hverdag. Jeg vil ikke have travlt bare for at have travlt, men jeg har det fint med at være travl, hvis det, jeg laver, skaber værdi og gør en forskel. Derfor er vigør og travlhed for mig ikke det samme som udbrændthed og stress, tværtimod er det med til at give mig mening og motivation i livet. Det er min overbevisning, at vi som mennesker har vidt forskellige måder at finde ro i sjælen på. For mig handler det ikke om mængden af tid, jeg bruger på at reflektere eller hvile, men om at være bevidst om, hvad der får mig til at smile og giver mig en følelse af mening med tilværelsen.

At finde balance Det er vigtigt for mig, at min tro er en del af mit liv. Troen på Gud og det kristne fællesskab er med til at give mig balance og perspektiv. Jeg er dog ikke længere en del af en traditionel bibelkreds, men finder mit pusterum på FC Udfordringens kvindehold, hvor jeg spiller kampe i weekenderne. Det er en fantastisk mulighed for mig at kombinere min interesse for fodbold med at være en del af et uformelt kristent fællesskab. I perioder er jeg sjældent i Danmark, og derfor kan det være svært at finde tid til at være på et fast team i kirken eller lave bindende aftaler med venner eller familie. Mange har svært ved at relatere til, at jeg har lyst til en livsstil, hvor man ofte flyver afsted tidligt mandag morgen og kommer hjem sent torsdag aften. Jeg kan nogle gange også fange mig selv i at have svært ved at relatere til mennesker med et andet balancepunkt. Jeg må derfor ofte minde mig selv om, at mennesker er skabt forskellige både i forhold til kapacitet og prioriteringer, og det er faktisk mere end okay, så længe man husker sine egne grænser.

At søge Gud Jeg har altid prøvet at forstå, hvad det vil sige at ”hvile ud hos Gud” eller ”at søge Gud”, men det har aldrig været let for mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at jeg har haft succes med at lukke øjnene og søge en spirituel oplevelse med Gud – og det er jeg helt afklaret med. Jeg bliver mindet om Guds eksistens igennem min hverdag, som eksempelvis når jeg har haft muligheden for at rejse ud og opleve verden. Min tro på Gud giver mig perspektiv i hverdagen og minder mig om, at min værdi som menneske ikke afhænger af min succes eller mine præstationer. Det hjælper mig til at fokusere på at være den, som jeg er skabt til at være; et menneske motiveret af at skabe forandring og være i fuld vigør.

I TIDEN

35


VI YDER MERE

Administration

for din investeringsejendom Vi ser mulighederne for dig... Det betyder, at vi holder øje med den bedste udnyttelse af dine ejendommes potentialer.

Byggeteknisk rådgivning

Ydermere:

. Vi besøger dine ejendomme . Du inviteres til gå-hjem-møder fagligt fokus . Vimedrådgiver omkring vedligeholdelsesplaner . Vi gør ejendomsdata til brugbar

Ejendomsservice

Gratis

Få en smagsprøve på dit ophold

!

BIBELHØJSKOLE FOR ET DØGN Reservér dit døgn Ring: 30 80 74 32 imb.dk

viden Interesseret? Ring eller send os en mail allerede i dag. Investering i ejendomme

Thyrasgade 4

. DK-8260 Viby J . t. 20 15 37 73 . dacas@dacas.dk dacas.dk

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt


Giv slip med begge hænder Interview med Anna Fhær Larsen, 29 år og tekstildesigner, anna.fhar@gmail.com Interviewer: Kristian Kappel, studentersekretær i øst, kristian@kfs.dk

Stilhed forbindes ofte med ensomhed. Retræten åbner for en stilhed fyldt med nærhed og intimitet i fællesskabet med Gud og andre mennesker. 37


Klokken er tre, da Anna ringer på til KFS´ kontor i København. Udenfor skinner solen for en gangs skyld, og kaffen er lige færdig. Jeg har set frem til det her, for jeg skal interviewe Anna Fhær, om noget som jeg også selv er optaget af: Retræte og tidebønner indenfor den kristne tradition. To praksisser som ofte er tæt forbundet og som har en lang tradition inden-

Man når ofte hen til et punkt, hvor man bare er stille eller gerne vil høre, hvad Gud siger. Hjertet får mere plads, og hovedet accepterer, at det ikke er alt, som skal forstås. for kristen trospraksis – særligt i relation til klosterbevægelsen. Tidebønnen – med de nedskrevne, faste bønner som bedes på bestemte tidspunkter af dagen/ugen. Retræten, hvor livet skæres helt ind til benet i en kortere eller længere periode med stilhed, bøn og arbejde – ofte på et ”retrætested” placeret med en vis afstand til civilisationen. ”Det er altså ikke, fordi jeg er ekspert”, understeger Anna som noget af det første, da vi har fået os sat og fået kaffe i kopperne. ”I min opvækst har der faktisk ikke været særlig meget rutine. Gud og min hverdag har altid bare hængt naturligt sammen – men det er nok også det, der gør det her lidt ekstra tiltalende. Det repræsenter noget anderledes, og det kan noget andet.” Jeg spørger Anna, hvor lang tid hun har været optaget af retræte og tidebønner. ”Det er efterhånden en del år”, svarer hun. ”Men for cirka 2 år siden tog jeg op til et retrætecenter i Norge, som hedder Liagaard, og jeg elskede den hverdag, de har der, hvor man stod op og begyndte med bøn. Det er sådan en god start. Og så arbejder man, og bønnen afbryder ens arbejde og får alle ned i gear, og man beder i fællesskab.

Man kan have en meget intens oplevelse af fællesskab, selvom man er stille sammen. Det var dér min personlige vandring med tidebønner for alvor kom i gang. Det blev levende for mig.” Siden har hun været ”afhængig,” som hun siger, og skal i efteråret selv være med til at lede retræter på ”Father’s House for all Nations” i Tyskland.

En hjælp til at hæve blikket En af de ting Anna flere gange fremhæver som værdifuldt, er de faste bønners evne til at vende blikket udad og opad. ”Normalt, hvis jeg skal sætte mig ned og bede, bliver det nemt de ting, der lige er heroppe i toppen, som bliver centrum,” forklarer hun og peger på hovedet. ”Min økonomi, mit bla bla bla. Der synes jeg, at de nedskrevne bønner kan være en kæmpe hjælp, fordi det sætter nogle andre ord på, end jeg måske selv ville have sat på. De beskriver, hvem Gud er, og det kan jeg så meditere over og gå i dybden med. Desuden sker der noget, når man kommer videre fra sine egne tanker. Man når ofte 38

TEMA

hen til et punkt, hvor man bare er stille eller gerne vil høre, hvad Gud siger. Hjertet får mere plads, og hovedet accepterer, at det ikke er alt, som skal forstås.” Som et eksempel på en enkel bøn, der kan vende blikket fra mig selv til Gud, nævner Anna den keltiske bøn: Kristus foran Kristus bagved Kristus til højre Kristus til venstre Kristus under mig Kristus over mig Kristus omkring mig Kristus i mig ”Den er altid dejlig at indlede eller afslutte med. Den minder mig om, at jeg er omsluttet, og at Jesus er hos mig og i mig. Og så sker der noget godt, når man har lært den udenad og kan slippe papiret.”

Plads til det som fylder For Anna er retræten på mange måder ”overbygningen” på den daglige tidsbøns-praksis. Jeg spørger hende, hvad det er, retræten giver, som de daglige bønner ikke kan. Hun læner sig tilbage og tager en eftertænksom mundfuld kaffe. ”Jeg oplever først og fremmest, at det er godt at komme væk fra min hverdag og være et helt andet sted. Der åbner op for, at ”nu er jeg her”, og jeg er her for at bede og være sammen med Gud. Det er som om, man nogle gange har brug for at tage et fysisk skridt. Det, vi gør med vores krop, har jo også stor indflydelse på, hvad der sker i vores indre. Derudover er det jo altid enormt forskelligt, hvad man kommer med – og dermed også, hvad man tager med derfra. En retræte handler rigtig meget om at skabe plads til det, som er, og det som fylder.”

Et helende fællesskab Noget, jeg har bidt mærke i, mens Anna taler, er hendes fremhævelse af fællesskabet som noget centralt og noget helende i forbindelse med særligt retræten. Det undrer mig, fordi man jo ofte er stille, og har meget tid hver for sig, så jeg spørger, hvad hun mener. ”Det er jo et meget stort spørgsmål”, svarer hun, og tager en lang tænkepause. ”Man kan godt kalde ensomhed for en samfundssygdom. Især i dag, åbenbart. I Den store Skilsmisse beskriver C.S. Lewis den store grå by, hvor folk kommer længere og længere væk fra hinanden. Det er en slags beskrivelse af helvede, og jeg har tænkt på – ensomhed er jo et helvede. Når vi er ensomme, påvirker det alt i vores liv. Alt bliver svært. Hvis der er tale om den ensomhed, hvor jeg føler, at jeg sidder helt alene i verden, så er det virkelig det modsatte af det, som var meningen, fordi vi er skabt til fællesskab, både med Gud og med hinanden. Når man så bliver en del af et fællesskab, hvor man bliver set, så er det et basalt behov, som bliver mødt – næsten det vigtigste – og derfor, når man så ser på al ensomheden, kan man tydeligt se, hvad fællesskabet gør.”


Hvis noget ryster, og man holder fast, så begynder man også selv at ryste. Men hvis man giver slip, så kan det ryste, alt hvad det vil. Så kan man tage en timeout for ens sind og hjerte og ånd.

Hun tager igen en tænkepause og fortsætter: ”Når vi er på en retræte sammen, bliver vores egen indre vandring sat i forbindelse med alle mulige andre mennesker, og den foregår i fællesskabet med Gud i bønnen og stilheden. Man kan have en meget intens oplevelse af fællesskab, selvom man er stille sammen. Det er næsten mere intimt – eksempelvis det at spise sammen i stilhed. Det, man ofte forbinder med stilhed, er ensomhed – og det er utroligt frustrerende. Retræten åbner for en anden type stilhed, som rummer en enorm nærhed og intimitet, fordi vi er i den sammen med hinanden og med Gud.”

Det som har gjort størst indtryk Jeg vil gerne vide, hvad der har gjort det største indtryk på Anna i erfaringen med de faste bønner og det at tage på retræte. Her er hendes svar helt enkelt. ”Det, som har gjort mest indtryk på mig, var engang på en retræte, hvor Gud virkelig viste mig, at jeg er hans barn, og at han er min far. Når det bliver udgangspunktet, så får alt lov til at stå i lyset af det, og det er ikke længere min præstation, det handler om, eller den tidebøn som jeg skal huske at bede. Det bliver kærligheden, der kommer i centrum. Det bliver det der intime fællesskab med Gud. Det, synes jeg, er så vigtigt.”

Kom i gang med tidebønner og hverdagsretræter På spørgsmålet om hvordan man kommer i gang, har Anna en række praktiske råd. ”Først og fremmest handler det om at finde ud af hvilke rutiner, man selv har, og så få det ind der. Og så er det vigtigt at finde plads til at slukke sin telefon og computer, bare et kvarter om dagen, og sætte sig.” Et forslag er at købe en tidebøns-bog, men Anna bruger også ofte salmerne fra Bibelen og gør dem til mine egne bønner ved at sætte ”jeg” ind i dem. Derudover foreslår hun en helt enkel form for hverdagsretræte, med en kortere pause fra hverdagen. ”Måske bare lige nogle timer hver uge. Det behøver jo ikke være en kæmpe tur på en uge og koste en masse penge. Selvom det måske ikke er særlig lang tid af gangen, så kommer det punkt, hvor man trak sig væk og bad og var sammen med Gud, ofte til at påvirke hele ens liv.” Har man lyst til at prøve kræfter med flere dages retræte, anbefaler Anna varmt at tage til Liagaard, hvor hun selv har været flere gange. Ellers er man selvfølgelig meget velkom-

men på ”Klostertage” i Tyskland, som Anna er med til at stå for – det er på engelsk. Eller man kan tage til Nyaslottet i Sverige, Ådalen udenfor Randers eller et af de andre efterhånden mange kristne retrætesteder rundt omkring i Danmark.

Til os der ikke føler vi har tid Vi er ved at være ved afslutningen af interviewet, og jeg er nået til mit sidste spørgsmål. Hvad med alle os som ofte har så travlt, at vi slet ikke føler, vi har tid til pauser, faste bønner, retræter og den slags. Her tøver Anna ikke med sit svar: ”Der vil jeg gerne sige: Så slap dog af. Det handler ikke om din præstation. Gud er Gud. Man kan stræbe efter alle mulige ting, men det er som om, det først er, når man falder til ro, der spirer ting frem, eller man får lov til at se tingene i et andet lys, og bekymringerne forsvinder. Nogle gange skal man virkelig give slip med begge hænder et øjeblik. Hvis noget ryster, og man holder fast, så begynder man også selv at ryste. Men hvis man giver slip, så kan det ryste, alt hvad det vil. Så kan man tage en timeout for ens sind og hjerte og ånd.” ■

Faktaboks - Liagaard: Fælleskirkeligt retrætecenter i Koppang, Norge – www.liagard.no - Father’s House for all Nations (FHN): Fælleskirkeligt retrætecenter i nærheden af München, Tyskland – fhn.life - Ådalen Retrætecenter: Fælleskirkeligt retrætecenter udenfor Randers – www.aadalenretraete.dk - Ekumeniska Kommuniteten, Bjarke-Sæby: Fælleskirkeligt retrætecenter i Sverige under ledelse af Peter Halldorf – ekumeniskakommuniteten.se - Eksempel på tidebøn: Se side 5 og 40

TEMA

39


Tidebøn – aften Tidebønner er nedskrevne liturgiske bønner, der bedes på bestemte tidspunkter, fx om morgenen eller aftenen. De kan bedes alene, men er tænkt og skrevet til fælles brug. Almindelig tekst siges af den, der leder bønnen, fremhævet tekst siges af alle. Brug bønnerne i din KFSgruppe eller der, hvor du har bønsfællesskab.

Opstandne Kristus, når lamperne skinner i aftenens skumring, lad din ånd lyse i vore hjerter; tænd i os en gnist af din kærlighed. [Lys kan tændes] Kristi lys er kommet til verden! Vi takker dig, fordi du har ledsaget vores fædre i troen ved en skysøjle om dagen og en ildsøjle om natten. Vi takker dig, milde lys, for at troens fakkel blev bragt til vort land, og for at du stadig leder dit folk. Oplys vore mørke hjerter ved Jesu Kristi Lys. Lad dit ord skinne på vores vej. Gud, du øser kærlighed og godhed ud over hele din skabning, Fader, Søn og Hellighed. Må lyset over alle lys skinne i mit mørke hjerte. Må frelseren give mig åndens visdom. Må åndens fred være min fred i nat. Må Sønnens fred være min fred i nat. Må faderens fred være min fred i nat. Må freden over al forstand være min fred i nat og hver eneste morgen og aften i mit liv. [Bibelsk salme] : Teksten kan vælges frit [Kort stilhed] Herre, vi overgiver os til dig Alt det, som har været vanskelligt i dag. Vi lægger vore byrder ved dine fødder. Tilgiv os vores synder, giv os din fred, og hjælp os til at tage imod dit ord. [Bibelsk læsning] : Teksten kan vælges frit [Kort stilhed]

Bønnen er, i let forkortet udgave, taget fra Du er min ø i havet (2005) af Ray Simpson. Trykt med tilladelse fra forlaget.

40

TEMA

Vor Herre Jesu Kristi nåde, Gud vor faders kærlighed og Den Hellige Ånds samfund være med os alle. Amen


Redaktionens svar Men skønnest er det dog at se Guds underfulde lam Af Martin Falch Rasmussen, iværksætter, martin.falch.rasmussen@gmail.com

Temaet i det seneste nummer af Til Tro er skønhed. Men vinklen virker skæv. For der er artikler om det kristne budskabs narrative skønhed, om skønhed i matematikken, i hverdagens ting osv. – altså om skønhed på det skabtes plan, og altså primært af en kulturel, sanselig eller intelligibel karakter. Det er den ”lille”, den brudte, den afledte skønhed. Men ophavet, den store og fuldkomne skønhed, fuld af nåde og sandhed, af rent åndelig, guddommelig, himmelsk og sublim natur – den synes helt glemt. Er det fordi, man ikke kan se skoven for bare træer? For i Guds ord er skønheden overalt, både sanseligt – i form og sprog – og frem for alt åndeligt. Ofte indirekte, skjult bag symboler og billeder, men ofte også benævnt direkte, fx som et aspekt i nøglebegrebet om Herrens herlighed, som fra skabelsen åbenbarer sig på mange måder, kulminerende i ”lyset der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed” og til sidst vil gøre det med fuld styrke ved bryllupsfesten på den nye jord. Læs Mosebøgerne, Job, Salmerne, Højsangen, Esajas, Ezekiel. Læs Johannes, Paulus, Peter. Alle skuer de den, alle vidner de om den – og lovpriser. Og sådan videre op igennem hele kirkehistorien. For midt i alle livets trængsler og helt ind i døden lyser denne Guds herlighed og skønhed, som er ét med hans værker og gaver, og som åbenbaret ved Helligånden og til Guds ære har fået kristne til alle tider til at lovprise ham med jubel og tårer og med hele deres liv.

Af Kristian Kappel, ansvarshavende redaktør – på vegne af redaktionen, kristian@kfs.dk

Kære Martin. Tak for din kommentar til sidste nummer af Til Tro. Når vi sammensætter magasinet, forsøger vi altid at balancere indholdet, så vi får belyst temaet bredt og i overensstemmelse med vores kernefortælling – se side 2. Selvom der altså aldrig vil være én vinkel, er jeg både enig med dig i, at Herrens herlighed er et tema, som kan findes hele vejen gennem den bibelske fortælling, og at magasinet meget vel kunne have inkluderet en artikel med det fokus. To replikker: September-nummeret af Til Tro trykkes altid i et større oplag end normalt og bruges til omdeling på studiesteder. Derfor gør vi en del ud af at kommunikere alment, samtidig med at evangeliet bliver tydeligt. Her er Robert Bladts artikel et eksempel på en almen udfoldelse af evangeliet og – i relation til temaet – dets skønhed. Derudover mener jeg ikke, det er korrekt at lave så hård en modstilling mellem den ”lille brudte” og ”den store fuldkomne” skønhed. Også skaberværket er et udtryk for Guds væsen og skønhed. Mennesket er skabt i Guds billede, og også efter syndefaldet er vi ”kun lidt ringere end Gud” (Salme 8). På samme måde tales der tydeligt om det fysiske og materielle som en del af en kommende nyskabelse – vi skal ikke svæve på en sky, men bo på en ny jord. Det åndelige og det materielle er hele vejen gennem den bibelske fortælling tæt vævet sammen. Det er tydeligt i Det Gamle Testamente, hvor templet afspejler Guds skønhed, og det er allermest klart i Jesu person, som både rummer en sand Gud og et sandt menneske. Men det betyder naturligvis ikke, at en artikel om Herrens herlighed ikke kunne have haft sin berettigelse. Måske den kan få sin plads i et kommende magasin og i relation til et andet tema. Læserbreve og kommentarer kan indsendes til tiltro@kfs.dk I TIDEN

41


Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2018

1000

Generalforsamling i KFS 2018 afholdes søndag den 25. marts klokken 15:3017:00 på Påskelejr i Skanderborg.

KFS runder 1.000 medlemmer under 30 år

Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder hermed til ordinær generalforsamling i forbindelse med Påskelejr 2018. Generalforsamlingen finder sted:

En målrettet indsats på årets Discipeltræf resulterede i, at KFS nu kan fejre, at vi er over 1.000 medlemmer under 30 år.

Søndag den 25. marts klokken 15:30-17:00 på Skanderborg Center for Uddannelse, Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg. Foreløbig dagsorden ser således ud: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Aflæggelse af formandsberetning til godkendelse 3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget til godkendelse 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 6. Valg af revisor 7. Beslutninger om vedtægtsændringer 8. Drøftelse af indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag til kandidater til bestyrelsen og forslag, der ønskes behandlet under punkt 8 sendes til sekretariatet senest fire uger inden generalforsamlingen. Af bestyrelsens 14 medlemmer er syv personer på valg. Bestyrelsen kan være på op til 15 medlemmer. Der kan derfor opstilles kandidater til otte poster og op til to suppleanter. Endelig dagsorden tilsendes alle medlemmer fysisk eller elektronisk senest to uger inden generalforsamlingen. Medlemmer, der har betalt kontingent for 2018, har stemmeret. Kontingentet opkræves automatisk i marts 2018. Både studerende og andre med interesse for KFS’ arbejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke medlem, kan du blive det via hjemmesiden.

42

KFS - NYT

AF SKL

En milepæl i KFS’ historie som medlemsorganisation blev nået tirsdag på årets Discipeltræf – om end meget tidligt på dagen. Således blev medlem nr. 1.000 under 30 år meldt ind i KFS lidt over klokken 02.00 om natten til tirsdag.

En fordel for KFS’erne – og KFS Ugerne op til dette punkt havde set en målrettet indsats for at få især nye 1.g’ere til at melde sig ind i KFS. Dermed kunne også de få del i fordelene ved medlemskabet, her i blandt 10% rabat på prisen til årets Discipeltræf-lejr. Medlemmer giver også KFS fordele. I denne forbindelse blev der tale om en økonomisk fordel, da man som medlem under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) får tilskud af tipsmidlerne ud fra netop sit antal af medlemmer under 30 år. Og med medlem nummer 1.000 stiger KFS et trin, når næste års tilskud udmåles.

Gymnasieelever i bestyrelsen Sekretariatsleder i KFS, Lars Bjerregaard Pedersen, udtaler: ”Vi glæder os over den gode tilslutning fra KFS’erne igennem deres medlemskab og ser frem til, at vi igennem det ekstra tilskud får ressourcer til at støtte og opmuntre arbejdet på studiestederne i endnu højere grad.” Han bemærker desuden, at med det brede udsnit af medlemmer på en gymnasial uddannelse, kunne KFS godt bruge flere gymnasieelever i bestyrelsen. ”Vi håber derfor, at der er nogen, som har lyst til at stille op til det kommende bestyrelsesvalg på generalforsamlingen på Påskelejr.” Selvom støtten fra DUF stiger, så beder KFS stadig frimodigt om din økonomiske støtte. 80% af KFS’ indtægter er stadig båret af frivillige gaver.


KFS-leder:

Endnu er nådens tid Af Jakob Skovgaard Højlund, Forstander på LTC, jakob@kfs.dk

I KFS elsker vi vores arbejde, fordi det er centreret om og båret af Jesus. Derfor er det heller ikke så meget arbejdet, det handler om, når vi elsker det, men derimod ham, som bærer det. Han bærer os og giver os, hvad vi har brug for, sådan at vi kan fortsætte med kende ham og gøre ham kendt, altså Jesus! Sådan er det lige nu – og formentlig en tid frem. Men hvor lang tid vi har til at gøre ham kendt, ved vi ikke. Jesu genkomst vil komme som en tyv om natten, og da vil det blive klart, at ”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.” (Johannesevangeliet kapitel 3, vers 36). Dette er hamrende alvorlige ord, men mange modsiger dem i dag: ’Gud er ikke vred på mennesker! Der bliver ingen fortabelse! Gud er kærlighed, og det ender med alles frelse!’ Sådanne ord kommer fra mennesker og ikke Jesus. Jesu egne ord – og der er rigeligt af dem! – er klare: Han kommer igen en dag, og har vi ikke taget imod ham til den tid, vil vi blive ramt af Guds vrede i en evig fortabelse. MEN – endnu er nådens tid. Endnu arbejder Jesus utrætteligt på, at mennesker må se ham og hans kærlighed og tilgivelse,

så de kommer til tro og ikke fortabes. For således elskede Gud verden! Gud elsker de mennesker, han samtidig er vred på. Han elsker os og ønsker derfor ikke, at vi bliver ramt af hans vrede. Af den grund kalder han os hen til Jesus, for i Jesus er der ingen fordømmelse, men derimod frihed. Hvis jeg tror på Jesus, har jeg evigt liv. Hvis jeg ikke tror på ham, bliver Guds vrede over mig. Derfor er KFS’ arbejde centreret om Jesus, og vi ønsker at være båret af ham. Alle vores aktiviteter skal på den ene eller anden måde fremme budskabet om, at vi endnu lever i nådens tid, hvor Jesus kommer til os. Ja, for han kommer lige netop selv til os. Det er ham, som vil have os med i evigheden. Det er ham, som ikke vil miste os. Det er ham, som gik ind under Guds vrede og dom, for at vi kan gå fri. Det er ham, som græder, når mennesker ikke vil omvende sig. Det er ham, som elsker os. Sådan er Gud, og sådan handler Gud indtil dommens dag. Og derfor handler KFS om at kende Jesus og gøre Jesus kendt… endnu en tid!

I TIDEN

43


Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

Traditioner er der mange af Af Kristoffer Roager, Stud. Theol og bestyrelsesmedlem i KFS, kristoffer_roager@hotmail.com

Risengrød, julebagning, julekalender, gaver, og halvdårlige julesange i radioen. December måned er over os med alle sine traditioner. Både de gode og dem vi må lære at leve med. Jeg kommer fra en familie af traditionsnarkomaner. Fra den 1. december og måneden ud er hver time planlagt. Hvilket både er dejligt bekendt og hyggeligt. Men det er gået op for mig, at der er en anden tilbagevendende tradition i december, som jeg ikke synes godt om. Det er det månedlange ræs af tiltag og stunts, mange kirkelige organisationer bliver nødt til at køre i håb om at få økonomien i hus. Jeg ville ønske, at december i stedet var fyldt af taknemmelighed over, at alle behov allerede var dækket af gaver, som blev givet i løbet af året Ud over de mange juletraditioner har jeg også en anden tradition, som dog ikke udspiller sig i december men på KFS’ Påskelejr og Discipeltræf. Denne tradition går ud på, at jeg crasher tilfældige samtaler. Når folk er kommet sig over, at en fuldstændig fremmed afbryder samtalen, begynder jeg en lille tale, hvor jeg nævner, at 80% af KFS’ økonomi afhænger af gaver, og at man, ved

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 1956 Via bankoverførsel: 9402-0004054954 Via kfs.dk – klik på

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer 44

at støtte KFS, hjælper med at endnu flere studerende møder Jesus. Jeg nævner dernæst nogle fordele ved at støtte KFS med en fastgiveraftale eller et gavebrev. For det første giver det KFS en mere balanceret økonomi, som gør det nemmere at træffe langsigtede beslutninger og bruge mere tid på at gøre Jesus kendt – i stedet for at fokusere på indsamlingsstunts i december. Den anden grund fremlægger jeg lidt mere seriøst; nemlig at det er en vigtig pointe og en god læring i livet som kristen at give ud af sine penge. Vi er forvaltere af Guds ejendom, og Bibelen lærer os at give ud af det, vi har fået. Af og til spørger jeg, om der er nogen, som allerede støtter KFS og hvorfor. Følgende er bare et af mange svar, jeg har fået: ”Jeg støtter KFS, fordi jeg kan se i mit eget liv, hvor stor betydning KFS har haft og stadig har for min tro. Det var et åndehul og et anker i mødet med gymnasiets mange udfordringer og et sted, hvor jeg i min tid på universitetet har fundet rum til både at udforske og udfordre, hvem Gud er.” Det sker, at jeg lidt kækt afslutter samtalerne med spørgsmålet: ”Hvorfor skulle du ikke støtte KFS?”

Hvad går pengene til? Fx Gæsteundervisning fra KFS Vi tilbyder hvert år gæsteundervisning i religionstimerne på gymnasiet, leveret af en repræsentant fra KFS, som igennem dialog kan vise livet som ung kristen i dag. Tilbuddet nyder stor popularitet, men vores ressourcer er pressede. Støt KFS og støt muligheden for at besvare efterspørgslen.

Til Tro #4 2017 – Tid  
Til Tro #4 2017 – Tid  

Årets sidste Til Tro magasin behandler temaet Tid. Tag det med dig i tasken, når du rejser hjem til jul. God læsning!

Advertisement