Til tro #4 2013 - Skyld og Skam

20 13

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Skyld og Skam 13 nye LTC’ere » 4 Sommerlejre i KFS » 5 Missionsdag i Odense » 8 Bed med os – ny bedeliste i dette nummer » 9 Løssalg : 25 ,-

her står du

Yderst relevant

10

TEMA: Skyld & Skam

8

Assist & STiK 2013

Skyld & Skam - ven eller fjende?

17 25

4

Den hjemløse moral

En frelst gadedreng

27 30 31

Evangeliet ad bagvejen

24

Bøger

Generalens

Leder Yderst relevant

Af Robert Bladt, generalsekretær, robert@kfs.dk

I KFS arbejder vi på at udruste 200 studerende som KFS-iværksættere. Det er studerende, som gennemfører et udrustningsforløb, der sigter imod at tale med andre studerende om den kristne tro.

Derfor har vi også fokus på, hvilke hindringer vi oplever for at tale med andre om den kristne tro. En af disse hindringer er en manglende fornemmelse af det kristne budskabs relevans. Mange, som lever uden Gud, ser ud til at klare sig meget godt. Naturvidenskaben beskriver mere detaljeret end Bibelen, hvordan verden er blevet til. Lægevidenskaben virker bedre end helbredelse ved bøn og håndspålæggelse. Velstand og udvikling har gjort os til den lykkeligste generation i menneskehedens historie. Hvorfor skal jeg forstyrre mine venner og medstuderende med det kristne budskab? De se ud til at klare sig meget godt uden.

Tanker som disse kan gøre os ufrimodige og lægge en dæmper på vores lyst til at dele vores tro med andre. Men vi må spørge os selv, om det er nok for os at vide, hvordan jorden er blevet til, at have adgang til et godt sygehusvæsen eller sågar at være lykkelige. I os ligger samtidig en dyb trang til at spørge: ’Hvorfor?’ Det er spørgsmålet om mening. Det er ikke nok for mig at vide, at verden og jeg er

blevet skabt – jeg må også vide, hvorfor jeg er til. Det er ikke nok for mig at være rask eller lykkelig – jeg må også vide, hvorfor jeg lever, og hvordan jeg bør leve.

Vi kan ikke holde spørgsmålene om mening og moral på afstand – selv om en del film, sportsbegivenheder, blade og tv-serier gør et ihærdigt forsøg. Vi søger mening. Nogle finder den ved at rejse ud med Læger Uden Grænser for at hjælpe mennesker i andre, mindre privilegerede egne til samme sundhed og lykke som os. Men når det mål er nået, vil den nu sunde fremmede stadig stå tilbage med spørgsmålet om, hvorfor han er til, og hvordan han skal leve sit liv.

Spørgsmålene, som den kristne tro giver svar på, er yderst relevante for alle mennesker. Det er alle spørgsmålene om mening og moral. Men det er også spørgsmål som: Hvordan er vi i stand til at bedrive videnskab? Hvor finder jeg sikker viden? Hvor kommer skønhed fra?

At tale om den kristne tro er ikke en forstyrrelse. Det er at give mulighed for at tale om de spørgsmål, som enhver har brug for at finde svar på.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.theol Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.theol Nicolai Woller Jensen Stud.theol Filip Friis Jakobsen Lærerstuderende Miriam Marker Jensen Mathilde Mølgaard Kjestine Skov Hansen

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 4 · 2013 · nyheder

13 nye LTC’ere Det nye kuld LTC'ere består af syv piger og seks drenge. Se navnene her og hvor de kommer fra i landet.

Det endelige hold LTC'ere er på plads. De er 13 og starter på basisopholdet til august.

Som altid drejer det sig om elever fra hele landet – denne gang også en enkelt fra Jerusalem.

På opholdet får de en bunke teoretisk viden i form af undervisning i Bibelen, ledelse og en masse andre ting. Men denne viden bliver ikke kun siddende i hovedet på eleverne. De skal ud at prøve kræfter med den i de ting de oplever. På LTC går undervisning og konkret handling hånd i hånd gennem skoleperioder med undervisning og fordybelse og teamperioder med afprøvning af viden i praksis – blandt andet på gymnasier i hele landet.

De ansatte på LTC glæder sig til at gå i gang med det nye hold, som er det første for den netop ansatte forstander Jakob Skovgård Højlund.

Navnene på de syv piger og seks drenge er: Anfinn Arnason Helmsdal - Odense Amanda Hagelskjær Sjursen - Hillerød Bjarke Jonathan Brokhøj – Holstebro Christian Hjorth Vindum – Jerusalem Christina Damgaard Nielsen – Vejle Dagmar Wagner Olsen – Fur Filip Munch Bak – Kolding Marius Weber Jørgensen – Aalborg Mette Valentin Kofoed – Nexø Mette Schmidt Sørensen – Haderslev Olivia Braüner Bjerge – Aarhus Sarah Dahl – Rønne Søren Edelmann Hammer – Farum

Jerusalem

"Nu tager vi hul på et nyt kapitel i vores liv, LTC og Ødsted. Helt nyt er det dog ikke, for jeg er tyvstartet her op til sommerferien, hvilket har været en enormt god og opmuntrende oplevelse. Det er nemlig blevet tydeligere og tydeligere for mig, hvilken kæmpe ressource LTC er. Fx møder tusindvis af gymnasieelever evangeliet gennem LTC’ere hvert år, og efter opholdet på LTC går LTC’erne aktivt ind kirkeliv og kristent foreningsarbejde. Her bidrager de med deres kompetencer indenfor ledelse, teamarbejde, evangelisation og så videre.

Jeg vil arbejde for, at LTC’ernes virke er dybt rodfæstet i Bibelen, og at Jesus fremtræder som den røde tråd og det konstante pejlemærke i deres virke. Det er mit ønske,

at LTC’erne altid må erfare, hvad evangelisk hvile i Kristus er, så de altid finder deres håb i Ham og bliver forvandlet i mødet med Ham. Ledelse, teamsarbejde, evangelisation og så videre skal have ét mål: At kende Jesus og gøre Jesus kendt. Kun i Ham findes frelsen.

Dette arbejde kan du også tage del i: Vi har brug for din forbøn, både for os ansatte og ikke mindst eleverne.

Guds fred!"

Jakob S. Højlund Forstander, LTC

nyheder ·· 2013 2011 · # 6 nyheder 4 · TIL TRO

Indtryk fra Assist 2013 For tredje gang arrangerer KFS i samarbejde med Grønnevang kirke og beboerhuset Brohuset Assist i Hillerød. Assist samler studerende fra hele landet med forskellig religiøse/ areligiøse overbevisninger til en uge med praktisk arbejde, spændende foredrag og gode samtaler. Her er nogle indtryk fra et par af deltagerne.

Malene Jensen; 22 år og læser sociologi ved Aalborg universitet

Sidsel Sara Juhl, psykologi ved Københavns universitet:

”Der er flere gode ting og oplevelser ved Assist, som jeg vil tage med mig. Men især fylder følelsen af tid meget. At have god tid ved hver enkelt beboer som vi mødte og hjalp, hvilket betød, at der også var tid og rum til at høre historier fra hverdag og liv over en kop kaffe og kage.”

”Jeg tog med på Assist uden helt at vide, hvad det var. Jeg havde sommerferien foran mig, og Assist syntes at opfylde nogle af mine vagt formulerede behov omkring et meningsfuldt fællesskab. Jeg havde lyst til at bruge en tid med åbne og varme mennesker, og samtidig forekom det mig, at Assist også ville byde på refleksion og meningsudvekslinger. Jeg var mest spændt på at møde

STiK2013

de andre deltagere og mindre spændt på havearbejdet.

Det er netop fællesskabet med de andre deltagere, jeg tager med mig herfra; den varme velkomst. Jeg har mødt stor åbenhed og inklusion, og et (kristent) miljø, som ønsker at udvide sin egen horisont og beder om udfordring. Det har været tilfredsstillende. Jeg har været glad for, at Assist ønsker sig en multikulturel profil, og mit håb på Assists vegne er, at dette ønske må blive imødekommet. ”

Gedigen undervisning og godt fællesskab Vi har stillet tre deltagere på KFS’ gymnasiesommerlejr, STiK 2013, et par spørgsmål om lejren, der foregik 30. juni - 5. juli på KFS’ ledertræningscenter, LTC. Mirjam Tambjerg, Holstebro gymnasium Hvorfor er du på STiK? ”Jeg tror det er for at få mere viden og for at kunne argumentere bedre for at kristendommen er det rigtige. Jeg har fået nogle argumenter for at Bibelen er det rigtige og den er sand, og fundet ud af der faktisk er noget baggrundsviden for det. Jeg har bare ikke rigtig tænkt over det før.”

andre KFS-lejre. Men jeg føler alligevel, at det er noget meget andet. Her er det meget koncentreret og handler meget om, at det er rationelt. Og fællesskabet er noget andet.

På DT (discipeltræf, red.) og Påskelejr er det vanvittig fedt at gå rundt mellem en masse andre kristne, men her får man nogle dybere samtaler, og alle snakker om Gud hele tiden. Det er virkelig fedt! Så jeg er ikke skuffet i hvert fald.”

Daniel Lanting, Haderslev Katedralskole

Christian Grinderslev, Mulernes Legatskole

Hvorfor er du på STiK? ”Det er mest, fordi jeg virkelig synes KFSlejre er fedt. Jeg får så meget ud af det. Jeg har ikke kigget så meget på programmet, men jeg har hørt rigtig meget godt om STiK, og jeg har fået rigtig meget ud af de

Hvad har været det bedste? ”Det bedste indtil videre, synes jeg, har været drengeseminaret. Vi kom ind på to ting: Mænds identitet og hvad vi er skabt til, og mænds største svaghed. Og det var bare fantastisk godt. Jeg har været til rigtig

mange drengeseminarer, og alle bliver bare til skamme i forhold til det her. Ærligheden var helt i top. Der var bare noget helt specielt over det. Der har været meget rationel undervisning, men det her var bare så gennemgribende i hele troen. Det var bare vanvittig stærkt at sidde der og snakke om både de gode og de dårlige ting.”

55

6

TIL TRO · #5 # 4 · 2012 2013 · nyheder

50-året for første gym-gruppe Det er i år et halvt århundrede siden, den første gymnasiegruppe blev dannet. Dengang hed KFS Credo, og Kai Kjær-Hansen var en af de tre, der stod bag.

Kai Kjær-Hansen var en del af det trekløver, som dannede den første gymnasiegruppe i KFS’ historie. De andre to var Dina Skarsholm (døbt Dam) og Berit Brejl (døbt EngelKofod).

Aktiviteten bestod – ud over bedemøder i private hjem – i tre møder, hvor klassekammerater og andre interesserede fra Rønne Statsskole (nu Bornholms Amtsgymnasium) var inviteret til møder, der tog livtag med almindelige indvendinger mod den kristne tro. ”Vores mål var ikke diskussion for diskussionens skyld. Men vi brugte det som et middel, hvor vi forsøgte at komme hen til det centrale med Jesu død og opstandelse som det vigtigste,” fortæller Kai Kjær-Hansen, der i 1963 begyndte i 3. g.

På den måde ligner KFS i 60’erne – eller Credo som det hed dengang – det KFS, vi kender i dag. Fx kan man på side 10 i det blad læse om et lignende initiativ i København.

Ved det andet af de tre møder stod Kai Kjær-Hansen for oplægget, der omkring en time. Temaet var ”Dine undskyldninger – holder de?”, og der var 27 fremmødte ved arrangementet.

Fromme kærestebreve Den vigtigste kilde til Kai Kjær-Hansens hukommelse er nogle kærestebreve, han sendte til sin kæreste, Kirsten, der var i Norge i perioden, og som han er gift med i dag.

”Jeg har bevaret nogle kærestebreve, og det er faktisk hovedkilden. Jeg skriver til min daværende kæreste, Kirsten, som var i Oslo.

Det var meget fromme breve,” fortæller den rutinerede KFS’er grinende.

I brevet stod der blandt andet om møde nummer to: ”Jeg talte en times tid. Måtte skære lidt ned på manuskriptet. Diskussionen var lærd med flere positive ting, der blev spurgt om.

Gud var nær.”

Mens Kai Kjær-Hansen citerer, kommenterer han på brugen af ordet ’lærd’.

Selvom den formulering nok var at skyde over målet, fortæller det noget om miljøet dengang, hvor man ønskede at have en akademisk tilgang til indvendingerne mod kristentroen.

KFS i dag ”Dengang var der ingen, der anede, hvordan det skulle gå. Når jeg tænker tilbage, og det gælder os alle tre, glæder jeg mig over, hvordan det var gået,” fortæller han om denne pionertid, men understreger samtidigt, at KFS langt overgår, hvad de tre unge gymnasiaster gjorde for bevægelsen dengang.

Der var ifølge Kai Kjær-Hansen et godt miljø i Luthersk Mission på Bornholm dengang, som muliggjorde, at dette første gymnasieinitiativ kunne fungere som øjenåbner for resten af landet.

Samtidigt giver han afslutningsvis en udfordring til både sig selv og de nuværende KFS’ere.

Spiseseddel fra Credo-arrangement den 17. januar 1964, hvor Kai Kjær-Hansen holdt oplæg. Undskyldning III var ifølge en efterfølgende afstemning den bedste undskyldning.

”Vi var fulde af nidkærhed. Man kan i bakspejlets lys spørge, om denne nidkærhed var uden forstand og uden forståelse. Som gammel siger jeg, at man måske har en bunke forstand, men hvad bliver der så af nidkærheden? Og så kan man spørge, hvad der er bedst.”

2011 ·· ###5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 46 · TIL TRO

Vi er godt i gang Adskillige KFS’ere har gennem konkrete events engageret sig i studieverdenen ud fra en kærlighed til Bibelen. KFS ændrer måden at tælle på for at mindske bureaukrati for KFSiværksætterne.

Formålet med KFS’ arbejde er stadig at kende Jesus og at gøre Jesus kendt. Visionen blev for godt et år siden nyformuleret og handler om at se studerende, som er grebet af Bibelen, og som derudfra engagerer sig i studieverdenen.

Dette munder ud i målsætningen om, at KFS vil udruste minimum 200 KFS-iværksættere, til at gøre netop det. ”Vi ser allerede en masse initiativer af gym’ere og stud’ere. Og det sker i hele landet. Det er meget glædeligt,” siger generalsekretær, Robert Bladt.

Der er dog en masse KFS-iværksættere derude, som bare ikke bruger det ord om sig selv.

”Det vigtigste er, at kristne engagerer sig i studieverdenen, så det er jo glædeligt, at så mange er i gang. Men studerende, som ikke registrerer sig som KFS-iværksættere, går glip af en masse ressourcer, vi kan give dem. Det er en måde for os at målrette vores hjælp nemmest og bedst muligt,” forklarer Robert.

Generalsekretæren mener dog ikke, at det skyldes modvilje mod at få udrustningen, men derimod primært en besværlig proces omkring at registrere de enkelte udrustningsdele. ”Jeg tror, at registreringsbureaukratiet har stået lidt i vejen. Vi har derfor gjort det meget enklere, så det eneste man skal gøre

er at skrive sig op, og så tager den lokale sekretær kontakt for at tilbyde sig som ressource. Sekretæren registrerer så iværksætteren, når forløbet er gennemgået,” fortæller Robert.

Han glæder sig dog over, at målsætningen er oppe i gear. ”Vi håber at se endnu flere initiativer for at kende Jesus og gøre Jesus kendt i de sidste to år af målsætningsperioden” afslutter Robert.

Fundraiser fortsætter KFS har ansat Anna-Kathrine Thunbo Pedersen i en fast stilling på halv tid, når hendes midlertidige ansættelse ophører i slutningen af august.

Siden begyndelsen af december 2013 har Anna-Kathrine Thunbo Pedersen arbejdet i en midlertidig projektstilling som fundraiser i KFS. Det har givet mere overskud på sekretariatet til at fokusere på givertjeneste. Fra slutningen af august bliver hun fastansat på halv tid. ”Det blev hurtigt tydeligt for mig, at KFS har et stærkt bagland. Mange har givet til KFS i rigtig mange år. Jeg har arbejdet i andre organisationer, hvor en stor del af indtægterne også kommer fra private givere, så jeg ved, at givernes trofasthed betyder meget,” fortæller Anna-Kathrine.

Hvad tror du motiverer giverne til at blive ved med at give?

”Jeg tror, at noget af det unikke ved KFS er den identitet, der ligger i at være KFS’er.

Der er noget særligt over det. Modne givere kan huske, da de selv studerede og var optaget af, at deres medstuderende skulle møde Jesus. I dag er det måske deres børn eller børnebørn der har deres dagligdag på et studiested. Men motivationen er den samme: At Jesus må blive kendt.”

Hvad skal du arbejde med? ”Det næste fokusområde vil være at søge fonde til renovering af LTC. Det glæder jeg mig faktisk til, for det er en positiv udfordring at skulle omsætte et behov, vi har, til et konkret projekt, som det kan give mening for en fond at støtte.”

Anna-Kathrine, der er uddannet teolog, bor i Kolding med sin mand Per Damgaard Pedersen, og sammen har de fire børn i alderen 11-23 år.

77

8

TIL TRO · #5 # 4 · 2012 2013 · nyheder

Missionsdag i Odense

En gruppe missionsselskaber og studerende var samlet i Odense i juni for at dele erfaringer med at kombinere studier med opgaver eller arbejde i udlandet. Arrangementet hjalp begge parter til at se hvordan de kunne få gavn af hinanden gennem portalen udlandspraktik.kfs.dk Af Bodil Skjøtt, generalsekretær i Israelsmissionen ”Jeg ville kombinere min praktikperiode med et udlandsophold. Derfor fandt jeg udlandspraktik.kfs.dk, og ad den vej kom jeg til Jerusalem som ’socialpædagog og sognemedhjælper’.” ”Gennem tre ophold i henholdsvis Liberia og Etiopien har jeg lavet spændende og udfordrende feltarbejde og fået noget særdeles relevant til mit cv.” ”Min studievejleder var utrolig positiv overfor mit ønske om en praktikplads i udlandet i et forsoningsarbejde. Nu omtaler hun det nu som en mulighed for andre socialrådgiver-studerende.”

Sådan var nogle af kommentarerne fra de studerende, som var med til mødet mellem studerende og missionsselskaber arrangeret af KFS’ missionsudvalg i Odense den 6. juni.

Formålet med dagen var at få studerende til at tænke mission som en del af deres studie og få missionsselskaber til at se studerende som en ressource i forhold til deres opgaver – det som også er formålet med portalen udlandspraktik.kfs.dk Beretningerne fra de studerende osede af, at det i den grad havde været anstrengelserne værd at kombinere studiet med en opgave eller et arbejde i udlandet.

Helene Pedersen, medicin-studerende, fortalte om sit ophold i Tanzania, hvor hun var tilknyttet en mobilklinik.

Det betød blandt andet, at hun var med til landsbymøder, hvor der blev undervist i ”sundhed for alle”

Ud over rapporter fra studerende, som allerede har gjort det udlandspraktik-initiativet ønsker at fremme, blev dagen brugt på, at de studerede og missionsselskaberne – i alt seks var repræsenteret – arbejdede med, hvordan mulige fælles projekter i fremtiden kunne se ud. Et par studerende præsenterede deres ønskeprojekt i forhold til deres studie: Hvad det skulle indeholde for at være relevant, spændende og økonomisk overkommeligt. Et par missionsselskaber præsenterede projekter, de gerne ville gennemføre hvis manpower og ressourcerne var til det. Derefter blev der arbejdet videre med idéerne i grupper. Det var overraskende, hvor meget af begge parters ønsker, der faktisk kunne blive til virkelighed med bare få justeringer, hvis vi fandt det rette match på det rette tidspunkt.

Det blev også klart, at der faktisk er trafik på udlandspraktik.kfs.dk. Portalen er et redskab til få sammenkoblet tro og studie.

Forhåbentlig hørte de fremmødte missionsselskaber også det budskab, så der snart vil være endnu flere spændende og relevante tilbud på hjemmesiden.

Til studerende: Check den ud og bidrag gerne selv med din rejseberetning til inspiration for andre, hvis du allerede har kombineret dit studie med et udlandsophold.

Og finder du ikke lige det du leder efter, så kontakt missionsselskaberne. Dagen i Odense understregede, at der er muligheder og villighed til at tænke ud af boksen for at gøre mission til en integreret del af studiet. Og dermed også livet i øvrigt.

2011 ·· ###5 nyheder nyheder ·· 2013 2012 46 · TIL TRO

Bed med os I dette nummer af Til Tro har vi hæftet KFS’ bedeliste ind. Riv den ud og bed sammen med os i en månedlig rytme.

Også i år sender vi i begyndelsen af skoleåret en bedeliste ud, som er en oversigt over de forskellige aktiviteter og ansatte, så du kan nå hele vejen rundt i løbet af en måned.

Vi håber igen i det kommende år at være omsluttet af trofaste støtters forbøn.

Bøn er nemlig vigtig for KFS’ arbejde.

Alle ansatte i KFS har en dag hver måned, hvor de på en særlig måde bliver bedt for, og det er trygt at vide, at KFS’ere, tidligere KFS’ere, forældre til KFS’ere og andre fra det store bagland bag KFS støtter med forbøn.

Bedelisten er en måde, hvorpå vi forsøger at hjælpe jer i forbønnen for os. Vi er

nemlig dybt afhængige af Guds hjælp, hvis målet om at kende Jesus og at gøre ham kendt skal lykkes.

Riv derfor listen ud ved perforeringen og læg den, hvor du holder din daglige bedestund.

Bed for verden • Den tredje panafrikansk konference – for 19 lande i det fransktalende Afrika – afholdes fra 3. til 10. august. Temaet er ”at gribe og tjene i Guds formål på et kontinent i forandring”. Bed for at studerende må søge måder at bringe forandring i deres lande, de kommer hjem til, så Afrika kan blive forandret af evangeliet.

• IS/IVCF Guyana rækker ud to unge i et lille område, man kun kan komme til med båd, for at vise dem glæden ved at kende Kristus og hjælpe dem med at opbygge selvtillid (19.-24. august). Teamet vil lære hvordan man tjener i en anden kultur. Bed om at

Gud må gøre en forskel for menneskene i det isolerede område og i de studerendes liv.

• UESI’s Bible Study Centre (indisk KFS) tilbyder en kursusserie fra 5. august til 20. oktober, som giver dybdegående træning i bibelske studier og færdigheder i tjeneste.

I slutningen af august tilbyder de et kursus over Efeserbrevet. Bed om radikale forandringer i alle deltagernes liv.

• UCCF i Storbritannien holder deres årlige træningsevent, Forum, over temaet ”Get Moving in CU Mission” den 2.-6- september.

Bed om at studenterledere må blive udrustet og få energi til at lede Christian Unions (KFS-grupper) i studiestedsmission. Bed om at de må høre Gud tale og få et møde med Jesus, så deres kærlighed til Jesus må være brændstof for mission på studiestederne.

• OSCER i Romanien er afholder 13.-22. september en lederudviklingskonference, som giver træning i discipelskab og evangelisation til omkring 50 studenterledere. Bed om at de må betyde en mærkbar forskel i øget discipelskab mellem universitetsstuderende.

99

10

TIL TRO · # 4 · 2013 · KFS’eren

KFS’eren Vafler og debat med Nørre G KFS

I starten af maj valgte KFS-gruppen på Nørre Gymnasium i Husum at kombinere den traditionelle vaffelaften i kollektivugen med et grill-en-kristen-arrangement.

KFS-gruppen på Nørre G havde i starten af maj kollektiv uge. Traditionen tro blev KFS’ernes klassekammerater inviteret på gratis vafler en af aftnerne. Denne gang var der dog mere end vafler på programmet. I forlængelse af den del af KFS’ målsætning, der handler om at gå i dialog om indvendingerne mod den kristne tro med sine medstuderende, valgte de at kombinere denne gode tradition med et ’grill en kristen’-arrangement. ”Vaffelaften har været en stor succes de seneste år. Efter sådanne aftener har mange af vores klassekammerater spurgt flere gange, om der ikke snart var vaffelaften igen. Til lederforum hørte vi så om ’grill en kristen’-ideen og syntes, at det lød som en rigtig god ide. Vi valgte så at prøve, at lægge det sammen med vores populære vaffelaften, både så vi vidste, at der ville komme nogle, men også for at vise, at KFS ikke bare er en madpakkeklub,” forklarer Mads Ørting, der er en af lederne i KFS-gruppen på Nørre G. ’Grill en kristen’ er et koncept, hvor en erfaren kristen, sidder i den varme stol og tager imod og forsøger at svare på alle deltagernes kritiske spørgsmål til den kristne tro. I dette tilfælde var det gymnasiesekretær i Øst, Kathrine Kofoed-Frederiksen og volontør Kristoffer Enevoldsen.

Mads har deltaget i lederforum for gym’ere, hvor Kristoffer og Kathrine havde snakket med lederne om KFS’ målsætning om dialogarrangementer, som for eksempel grill-en-kristen. De valgte så at

kombinere det med vaffelaftenen, hvor klassekammeraterne i forvejen har vist interesse for at komme. ”Dem, jeg har snakket med bagefter, synes, det var en succes, og det synes jeg også personligt. Der kom en 12-15 stykker, som ikke kommer i KFS. Vi var 30-35 KFS’ere,” vurderer Mads, og fortsætter, ”Der var lagt nogle sedler rundt på bordene, som folk kunne skrive spørgsmål på. Og så lagde vi også Kristoffers telefonnummer op på en skærm, så man kunne sms’e spørgsmål under mødet. Der var cirka en tyve spørgsmål i alt, og det samlede vi i ti-tolv forskellige spørgsmål.”

Efter noget tid med vaffel hygge gik aftnen over i debatdelen, der varede lidt over en time. Snakken fortsatte resten af aftenen, og rigtig mange KFS’ere var opmuntrede over både oplæg og muligheden for at komme lidt dybere ind i snakken om kristendom med klassekammeraterne. Det har også ledt til videre snak på gymnasiet. ”Jeg har hørt fra to KFS’ere, at de har haft noget snak bagefter, og at der har været interesse for den kristne tro. Jeg tror også, at det har været med til at vise, at det er hyggeligt at komme i KFS med sådan en vaffelaften,” afslutter Mads.

Tema: Skyld og Skam To begreber som stikker dybt i den menneskelige erfaring er ’skyld’ og ’skam’. Vi kan gå rundt med skyldfølelse, eller vi kan skamme os over vores krop, vores tro eller noget helt tredje.

Nogle gange er skyldfølelsen reel, fordi man har skadet et andet menneske. Det kræver dog en tro på noget større end mennesker for at finde en standard for, hvornår man kan tale om reel skyld. Ellers bliver moralen hjemløs og noget, vi må opfinde selv.

Kristendommen taler om synd. Når man synder, er man skyldig og fortjener straf.

Men kristendommen taler også om, at mennesker kan blive fri for sin skyld igen – fordi Jesus gennemgik en straf der var værre, end de fleste har lyst til at tænke på.

Vi håber, du får glæde af artiklerne. Vi har i hvert fald gjort vores bedste for at skabe et blad, der tager livtag med temaet.

God fornøjelse!

12

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · artikel

Skyld og skam

- ven eller fjende?

Skyld og skam. Det lyder lidt dystert. Ikke desto mindre er det nogle vigtige begreber at arbejde med. For selv om skylden og skammen er to forskellige ting, har de det til fælles, at erfaringen af disse kan være sund for os. Begreberne kan også optræde på en usund måde, men det kan der gøres noget ved.

Af Ellen Esmarch Pedersen, narrativ samtaleterapeut, ellenesmarch@gmail.com Skyld er ikke skam, men de optræder ofte sammen Begreberne blandes ofte sammen eller forveksles. De er dog ret forskellige, fordi de relaterer til noget forskelligt. Skyld er relateret til en handling, noget du har gjort forkert.

Skam er relationel, så du tror, du selv er en fejl. Hvis kritik af handlinger bliver til kritik af mennesker, bliver det, der skulle have været skyld, til skam.

Vi kan gøre fejl, men det betyder ikke, at vi er fejl.

Skyld er relateret til handlinger Vi har tit modstand imod at føle skyld og tage skyld på os, fordi det ødelægger idealbilledet af os selv. Vi mister håbet om det perfekte ved at erkende skyld. Men egentlig er det at kunne blive draget til ansvar et tegn

artikel · Skyld og skam · 2013 · # 4 · TIL TRO

på, at vi har værdi. I Kristendommen stiller Gud os til ansvar for vores synd, fordi han regner os for noget og gerne vil have fællesskab med os. Af samme årsag stiller mennesker os også til ansvar.

Derfor er det også sundt at have skyldfølelse, når vi har gjort noget forkert. Den melder sig, når vi har syndet mod Gud eller skadet og såret et medmenneske. Den kan også melde sig, hvis vi er løbet fra et ansvar eller har svigtet vores idealer. Skyldfølelse er tæt forbundet med vores samvittighed. Hvis samvittigheden er bundet til noget sandt og sundt, vil erkendelse af skyld som regel være tegn på forkerte handlinger i forhold til det, samvittigheden er bundet til.

Som kristne ønsker vi, at samvittigheden først og fremmest er bundet til Guds bud. Overtræder vi dem, er det derfor også

ler man er bange for at skuffe andre og ikke leve op til det, som man tror, de forventer.

Her er årsagen ofte manglende løsrivelse fra forældre og deres normer eller fra den ungdomsgruppe, man er en del af. Vi kan også få falsk skyldfølelse, hvis andre ikke påtager sig skylden for det, de har gjort, eller hvis de skyder skylden over på os – og vi så tager imod den. Nogle får også skyldfølelse over at have bestemte følelser, som opleves som forbudte, fordi der fx ikke har været plads til disse følelser i opvækstmiljøet.

Falsk skyldfølelse er ofte forbundet med skam. Det kommer i virkeligheden til at handle om mig og bliver udtryk for uklarhed i forhold til egen identitet og manglende tillid til mig selv. Erfaringen er da også, at den falske skyldfølelse kun i ringe grad forsvinder, når vi søger Guds og menneskers tilgi-

Vi kan gøre fejl, men det betyder ikke, at vi er fejl. sundt og naturligt at føle skyld og blive udfordret til at gøre op og bede om tilgivelse.

Den sunde skyldfølelse får os også til at undlade at gøre noget forkert – tanken om den bremser os i vores forkerte handlinger. Når der er gjort op, forsvinder den sunde skyldfølelse, for nu har den jo ikke længere noget at knytte til ved.

Der kan følge kortvarig skam med den sunde skyld. Jeg skammer mig over noget, jeg har gjort, fordi det er i modstrid med det, jeg står for. Denne skam er sund og kalder på opgør. Når der er gjort op forsvinder skammen, fordi den var forbundet med den forkerte handling og ikke med den grundlæggende identitet.

Sand eller falsk skyldfølelse Der findes også meget skyldfølelse, som føles reel og sand, men som er falsk, fordi de handlinger eller tanker, der udløser den, i virkeligheden ikke er forkerte. De føles bare forkerte. Det kan fx skyldes, at samvittigheden er bundet til andres meninger eller holdninger, så det føles forkert, hvis man tænker selvstændigt og anderledes. El-

velse. Måske forsvinder den kortvarigt for så bare at vende tilbage med fornyet styrke.

Det skyldes, at det i bund og grund ikke er tilgivelse, der er brug for, men i stedet bearbejdelse. Der er brug for hjælp til at værdsætte sig selv så højt, at det bliver tilladt at føle og tilladt at være selvstændig og løsrive sig fra forældres og andres værdisæt.

Skam er relateret til selvopfattelse og identitet Hvis ikke jeg bliver mødt i mine følelser, kommer jeg til at føle mig forkert. Skammen er forbundet med min identitet og med min historie. Skammen er forbundet med fortællingen om, at jeg ikke synes, at jeg dur. Skam kan være en følge af, at man tidligt i livet har fået opbygget en negativ selvopfattelse, så man på et dybt plan tror, at man er uduelig og ikke værd at elske.

Skam får os til at gemme os og ønske at forsvinde, og den hindrer os i at turde stå frem som dem, vi er, og stå ved det. Vi mærker den i vores krop, når vi rødmer, kigger væk, slår øjnene ned, stammer eller går i stå.

I forskellige kulturer, kan skam udløses af

meget forskellige ting. Også inden for landets grænse og inden for familiers grænse kan kulturen være så forskellig, at det ikke er de samme ting, vi føler skam over. Er det fx skamfuldt at prutte og bøvse – eller bare en del af en naturlig opførsel. Er det skamfuldt at sige fra og sætte grænser for sig selv – eller bare en naturlig rettighed. Er forholdet til krop og seksualitet forbundet med skam og tabubelagt – eller er det bare helt naturligt at tale om.

Den gode skamfølelse En side af skammen er blufærdigheden. Bibelen fortæller, at Adam og Eva før syndefaldet var nøgne uden at skamme sig. Der var altså ikke noget, de kunne skamme sig over – intet der var forkert hos dem. Lige efter syndefaldet opdager de, at de er nøgne, og de forsøger straks at dække deres kønsorganer til med figenblade. Senere laver Gud skindtøj til dem. Efter syndefaldet er evnen til at skamme sig medfødt. Den er både en følge af syndefaldet og dermed udtryk for, at det forkerte og nedbrydende er kommet ind i verden. Men når Gud giver Adam og Eva skindtøj at dække sig med, kan det også ses som Guds omsorg for dem. Det er hans hjælp til dem, så de beskytter sig mod, at det, som er sårbart og betydningsfuldt, bliver nedgjort eller ødelagt. Vi kan registrere noget lignende, når vi krummer tæer på egne eller andres vegne, når noget bliver pinligt eller en grænse bliver overskredet, og noget ikke er i orden. Det er den gode skam.

Skammens positive funktion er også, at den får os til at opføre os sådan, at vi beholder vores tilknytning til andre mennesker.

Vi lærer at respektere andres grænser og opføre os ordentligt. ”Man har vel skam i livet,” siger vi nogle gange og mener dermed, at vi har fornemmelse for, hvad vi kan tillade os.

Hjælpen Skammen i vores liv må vi forsøge at komme til rette med på en måde, så vi ejer den, i stedet for at den ejer os. Når den viser sig,

13

14

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · artikel

må vi spørge: Hvad er det, vi føler, at vi må skjule? Hvorfor er vi sårbare nu?

I stedet for så at gemme sig væk, må man forsøge at anerkende den og fortælle om den til en person, man har tillid til. Så bliver den lettere at bære. Den anden kan så også være med til at korrigere den selvopfattelse, som ligger bag skammen.

Hvis jeg skal turde tale om noget, jeg skammer mig over, er det vigtigt for mig at have tillid til, at den anden møder mig med

mange modsatrettede følelser hos os mennesker? Her spiller syndefaldet ind – som i alt andet. Men kultur, opdragelse og misforståelser har altså også rigtigt meget at sige.

Skammen og skyldfølelsen er i spil, når et ugift par lever sammen seksuelt, men ikke står ved det og er åbne om det af frygt for, hvem de så bliver i forældres og andres øjne.

Den er også i spil, når man får skyldfølelse, hvis man kommer i kontakt med egen lystfølelse. Hvis man fx som mand får rejs-

Skammen og skyldfølelsen er i spil, når pornoafhængighed er noget, vi ikke taler med nogen om, men som overlades til hver enkelt at føre sin ensomme kamp imod. godhed. Ellers bliver jeg jo bare bekræftet i, at skammen er berettiget. Her er Jesus et eksempel for os. Tænk på Jesu møde med den samaritanske kvinde ( Johannesevangeliet kapitel 4, vers 1-30). Hun var så fyldt af skam, at hun måtte gå ud til brønden på den varmeste tid af dagen for at hente vand. Så var hun fri for at møde nogen. Der mødte hun så Jesus, der så på hende med godhed.

Det førte til, at hun fik mod til at se sandt på sit liv og mod til at berette for alle andre, at hun havde mødt en, som havde fortalt hende alt, hvad hun havde gjort, uden at fordømme hende.

Seksualiteten kan være både skyldbelagt og skambelagt Lad os se på, hvordan skyld og skam i forbindelse med noget så grundlæggende som vores seksualitet kan være i spil både berettiget og uberettiget.

Hvordan kan noget, som Bibelen beskriver så smukt og fint blive forbundet med så

ning i mødet med en tiltrækkende kvinde – i virkeligheden eller på film.

Jeg skal ikke skamme mig over at ”hilse” på min seksualitet eller føle skyld over det, selv om jeg ikke lever i et forhold, hvor jeg har et aktivt sexliv. Tværtimod er det vigtigt, at jeg har et afklaret og fortroligt forhold til min egen krop og dens reaktioner. Hvis ikke jeg har det, er jeg jo forsvarsløs, når jeg skal passe på mig selv. Faren for at ryge ud i fx pornoafhængighed er større, hvis jeg ikke er fortrolig med min egen seksualitet og ved, hvordan jeg skal håndtere den.

Skammen og skyldfølelsen er i spil, når pornoafhængighed er noget, vi ikke taler med nogen om, men som overlades til hver enkelt at føre sin ensomme kamp imod.

Den er også i spil, når vi undlader at tale åbent om, at vi vil kæmpe for, at et aktivt sexliv hører til i ægteskabet, selv om vi gør erfaring af, at vi også taber kampe på den front ind i mellem og må søge opgør, tilgivelse og fornyet frimodighed i kampen.

Sådan behøver det ikke at være Hvordan kan det være, at skam og skyld så let kommer til at tage over, når nu Gud har skabt seksualiteten, og vi er seksuelle væsener fra vugge til grav – og det er Guds mening, at det skal være sådan?

En af grundene er, at Guds modstander, Djævelen, fryder sig, når skyld og skam gør os handlingslammede. Han fryder sig, når vi får ting galt i halsen – ”Mon Gud virkelig har sagt” er hans yndlingssætning.

Men læser man Højsangen, emmer den af krop, kærlighed og erotik, som det naturligste og smukkeste i verden – også selv om det er med forventningen som fortegn. I det hele taget er der ingen kropsforskrækkelse eller sexforskrækkelse at spore i Bibelen.

Tværtimod. Den giver os frimodighed til at være mennesker med krop, følelser og evne til at blive tiltrukket af hinanden.

En anden grund til, at skam og skyld så let tager over, kan være vores tradition og kulturskabte måde at håndtere forholdet til vores seksualitet på. Af frygt for at komme til at kollidere med Guds ordninger og vejledninger får vi berøringsangst. Hensigten har sikkert været god, men resultatet er i mange tilfælde noget, der ligger langt fra Bibelens måde at tale om tingene på. Og det har paradoksalt nok både skabt skyld og skam over noget, der i sig selv er naturligt, og samtidig ført til, at mange i virkeligheden har opgivet, at have Bibelen som vejledning og norm, fordi det synes at ligge så langt fra enhver fornuft.

Guds svar til skamfulde og skyldige mennesker Guds svar til det menneske, der er tynget af skyld og belagt med skam, er en invitation til en personlig og nær relation med ham, hvor tillid, respekt, accept og åbenhed råder.

I mødet med Gud bliver vi de mennesker, vi er skabt til at være. Nemlig mennesker, der har både værdi og værdighed, fordi skyld er fjernet og gjort op, og fordi vi bliver set og mødt med godhed i blikket som dem, vi er, og derfor grundlæggende ikke behøver at skamme os.

artikel · Skyld og skam · 2013 · # 4· TIL TRO

Den hjemløse moral

Vesten er præget af naturalisme, hvor alt forklares ud fra materie og naturlove. En sådan verdensforståelse gør det vanskeligt at arbejde med en objektiv moral. I praksis vil almenmenneskelige erfaringer som skyld være svære at håndtere, for kun med Guds eksistens har skylden et sted at rette sig hen.

15

16

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · artikel

Af Jakob Valdemar Olsen, adjunkt på DBI og sognepræst, jo@dbi.edu Der er i dag en opmærksomhed om moralspørgsmål, som er anderledes end tidligere.

Den moralske debat lever i bedste velgående, men en stor del af samtalen drejer sig også om, hvordan man overhovedet kan diskutere moral. Dels er der en umiddelbar oplevelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og dels tænker mange, at naturvidenskaben må afgøre, hvad der er absolut sikkert.

Samtidig med, at man forestiller sig, at når vi formulerer vores værdier, må det være med en bevidsthed om, at mange tænker ganske anderledes, fordi samfundet er kulturelt mangfoldigt.

Værdier og identitet er tæt forbundne, så sagen moral drejer sig også om identitet, om selvbevidsthed, om på hvilken måde vi hører til i denne verden. Et af de spørgsmål, der rejses, er, hvordan man kan få skabt et livssyn, som kan rumme de umiddelbare oplevelser af, hvordan verden hænger sammen.

Hvis nu ens teoretiske livssyn modarbejder det, man egentlig i det daglige mener om verden, må man så slutte, at man i det daglige tager fejl, eller at der er problemer i den teoretiske betragtning? Det kan være teorien

vildfarelse frygter han ikke, når han blot får systemet færdigt – ved hjælp af at være i en vildfarelse.”

Den problemstilling er aktuel i dag, når der diskuteres objektiv moral. Og den hænger sammen med en mere grundlæggende diskussion. Jeg vil her opholde mig ved spørgsmålet om objektiv moral, men vil først kort pege på det mere grundlæggende.

Naturalisme og antirealisme Naturalisme er et livssyn, der præger mange i Danmark i dag. Det vil sige en tanke om, at alt kan forklares ud fra materie og naturlove, selv menneskelig bevidsthed, vilje og moral må reduceres til noget rent fysisk. Men som flere har påpeget, er det ikke så ligetil at bevæge sig fra en forståelse af verden som rent materiel og så til at kunne begrunde, at vores erfaring af verden er virkelig, sand og reel.

Hvis baggrunden og årsagen til vores sanser ikke er andet end overlevelse, hvordan kan man så begrunde, at vores sanser fortæller os sandheden og ikke bare det, der hjælper os til at overleve? Hvis alt er materielt, hvordan kan vi så have vilje og selvbe-

Hvis alt er materielt, hvordan kan vi så have vilje og selvbevidsthed, når det virker som om, det ikke er noget borde, bakterier og biller er beriget med? må korrigeres, for at den kan rumme dagligdagen. Som Søren Kierkegaard formulerer det i ”Sygdommen til døden”: ”En tænker opfører en uhyre bygning, et system, et hele tilværelsen og verdenshistorien og så videre omfattende system – og betragter man hans personlige liv, så opdager man til sin forbavselse dette forfærdelige og latterlige, at han selv ikke personligt beboer dette uhyre, højthvælvede palads, men en ladebygning ved siden af, eller et hundehus, eller i det højeste portnerlejligheden. Ville man tillade sig med et eneste ord at gøre opmærksom på denne modsigelse, så ville han blive fornærmet. For at være i en

vidsthed, når det virker som om, det ikke er noget borde, bakterier og biller er beriget med? Hvordan kan man forklare erfaringen af bevidsthed, hvis alt har sin årsag i sten og naturlove?

De spørgsmål blev for nylig berørt af Jesper Hoffmeyer fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han i en landsdækkende avis skrev om emnet med henvisning til en større debat om samme sag i USA. For ham, som for mange andre, er det en gåde, som kræver en løsning.

Der er nogle umiddelbare menneskelige erfaringer, som bliver hjemløse i en ren materialistisk forståelse af verden. Den umid-

delbare erfaring trænger sig på, den er ikke let at ryste af og er for nogle et afgørende argument imod et livssyn, som ikke kan rumme denne erfaring. Om de menneskelige sanser har mulighed for at give en sand beskrivelse af, hvordan verden hænger sammen, er et problem og en udfordring, der også kommer til udtryk, når der diskuteres moral.

Gud og objektiv moral Man kan godt benægte, at der findes objektiv moral. Det er der flere, der gør. Men det er, tror jeg, ikke det almindelige. Selv mange af dem, der forestiller sig, at baggrunden for alt er materie og naturlove og må forklares derudfra mener alligevel, at ondt og godt er virkelige størrelser. Og selv dem, der benægter det objektivt gode, har svært ved i praksis at leve efter det, de fastholder i teorien.

Det offentlige rum, aviser og tv, er fulde af moralsk sprog og etisk debat. Der reageres med umiddelbar afsky og fordømmelse over for meget af det, vi hører om af overgreb og ondskab. Om det drejer sig om kidnappede personer i USA og andre steder eller de seneste udtalelser fra Thomas Blachman, så er den etiske debat en uundgåelig del af det offentlige rum og alle menneskers virkelighed.

Men man kan overveje, om debatten dækker over en reel virkelighed, eller om den ikke er andet end følelsesmæssige udladninger. Er diskussionen om etik en pseudo-diskussion?

Hvis man må svare nej på det spørgsmål og dermed fastholde, at moral er en objektiv virkelighed, hvis man må medgive, at selvom vi ikke helt forstår virkeligheden, så er vores erfaring af moral uomgængelig, hvad tvinger det os så til at sige om verden? Hvis moralen er objektiv, synes det at medføre, at baggrunden for verden ikke kan være sten, stjerner og naturlove alene, da der ikke synes at være megen moral over stjernerne.

Moral forudsætter personlighed, en person. Hvis der findes objektiv moral, må den derfor have sin baggrund i en personlighed, som er mere grundlæggende end sten, stjerner og naturlove. Det er, hvad vi plejer at kalde Gud. Objektiv moral forudsætter Gud.

interview · Skyld og skam · 2013 · # 4 · TIL TRO

Det argument for Guds eksistens, som her er formuleret, er ikke et logisk tvingende argument. Man kan jo bare sige, som nogle gør, at både objektiv moral og Gud ikke findes, men er udtryk for en menneskelig konstruktion. Konsekvensen bliver, at man må leve med en spænding eller måske en modsigelse mellem umiddelbar erfaring og så ens teoretiske livssyn. Verden bliver splittet mellem fakta og værdier, og det ene bliver en modsigelse af det andet.

Skyld og skam Denne splittelse eller spænding kan vise sig på flere områder. Den kan komme til udtryk i erfaringen af skyld. Den erfaring er en almen erfaring. Et spørgsmål, der trænger sig på, når oplevelsen griber en, er, hvad man gør med skylden. Hvis man googler ”skyld og skam”, så kommer der en masse henvisninger til psykologer og hypnotisører, som kan hjælpe videre og ud af den følelse, som skyld og skam er. Det er et vidnesbyrd om, at det er en almen erfaring, en reel følelse, og det fortæller os, at der også er penge i det.

Hvis man har en voldsom skyldfølelse, men ikke tror på skyld som andet end en følelse, hvad gør man så med skylden? Hvordan skal man indrette sit liv, eller hvordan må samfundet indrettes for at denne oplevelse kan afhjælpes? Det er ikke et spørgsmål, som jeg tror, det er let at svare på for meget af det, som der tales om her, foregår under overfladen, i det indre, i det skjulte, i følelseslivet, selvom det har tydelige ydre udslag. Dog er det åbenlyst, at det er en reel menneskelig erfaring, som er med til at præge menneskelige samfund, og hvordan de indrettes.

Det gør, at man kan overveje, om der er en sammenhæng mellem den stigende brug af piller og medicin og så oplevelsen af en hjemløs skyldfølelse. Brugen af piller og medicin hænger selvfølgelig også sammen med en voksende forståelse for kroppens funktioner og kemiske sammensætning, men det er tydeligt, at piller kan bruges til meget forskelligt. Alt kan, på sin egen måde,

bruges til virkelighedsflugt, ikke bare piller, men også alkohol, tv, computerspil, arbejde, fester og så videre.

Den kristne tilgang til moral Hvis man i stedet for at afvise erfaringen af skyld og moral forstår det som virkelige fænomener, som objektive kendsgerninger, så er det muligt, at man kan få en mere konstruktiv behandling af erfaringerne. Det er netop, hvad vi tilskyndes til i Bibelen og hvad, der har været praksis i den kristne tradition; en praksis, som har formet en stor del

angeren etisk suspekt, fordi etikken kræver, at jeg hele tiden skal handle ret, hvilket betyder, at der ikke er tid til anger, der er ikke plads til det ophold og den selvkredsen, som angeren er udtryk for. Det, der er behov for, når skylden rammer, er tilgivelse. Men hvordan kan tilgivelsen tilvejebringes, hvis skylden i praksis benægtes? Eller hvordan kan tilgivelsen få rum, hvis der ingen er, der tilgiver?

Erfaringen af skyld og behovet for tilgivelse står centralt i den kristne forståelse af moral og er inkorporeret i den etiske vejled-

Uden Guds tilgivelse er der dele af den menneskelige erfaring, som bliver ganske uforståelig i den forstand, at livet i praksis ikke kan leves. af Danmarks historie, men ikke er så udtalt mere, som den var engang.

Det, som forudsættes i den praksis, er, at Gud er. Den forudsætning giver mening til erfaringen af skyld og gør, at den har et sted at rette sig hen. Oplevelsen er ikke hjemløs, den må ikke flakke om, men kan finde hvile.

Dermed er ikke sagt, at al skyldfølelse er reel. Den almindelige skelnen mellem sand og falsk skyldfølelse, er også brugt i den kirkelige tradition, men muligheden for at tage erfaringen af skyld alvorlig, er i det mindste til stede.

Derudover gives der også en mulighed for at diskutere etiske spørgsmål, når Gud forudsættes. Ikke dermed sagt, at den debat ikke lader sig gøre, hvis man tænker ateistisk, for vi ser jo, at også i ateistisk sammenhæng diskuteres der etik, men uden Gud er det en debat, der mangler et teoretisk grundlag.

Tilgivelsens nødvendighed Udover behovet for at give mening til erfaringen af værdier, af godt ondt, har vi også et behov for at kunne komme videre, når etikken sander til, hvilket etikken gør, når vi løber ind i det onde.

Som andre tidligere har påpeget, så er

ning, som vi finder i Bibelen. Det er også, hvad der har præget den praksis, som har fundet sted i den kristne kirke. Den bibelske vejledning har dels sit udgangspunkt i en almen menneskelig erfaring af godt og ondt og dels i en opmærksomhed over for, at denne etiske erfaring kommer til kort, fordi mennesket ikke kan efterleve det, som det selv anser for det rigtige. Derfor hører det sunde menneskeliv og Guds tilgivelse intimt sammen. Uden Guds tilgivelse er der dele af den menneskelige erfaring, som bliver ganske uforståelig i den forstand, at livet i praksis ikke kan leves.

Som det formuleres i en gammel bøn i Bibelen: ”Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd!” (Salme 51, vers 3-4).

Baggrunden for bønnen er en erfaring af, at livet er gået fuldstændig i stå på grund af synden. Det, der sigtes efter, er en ny begyndelse, og den eneste, der kan give den, er Gud. Fordi der er en Gud, som bønnen kan rettes imod, er der mulighed for liv på den anden side af skylden.

17

18

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · interview

En frelst gadedreng

Gerts liv blev vendt på hovedet, da han mødte tilgivelsen i Jesus. Hans fokus vendte fra ham selv til at se Jesus i andre mennesker.

Af Kasper Holm Wejse, danskstuderende, kasper.wejse@gmail.com Jeg møder Gert på årets ubestridt første solskinsdag i København. Jeg havde aftalt med ham, at vi skulle mødes på Jægersborggade – pudsigt nok den gade Gert boede i under sin tid i rockermiljøet. Det er det første, han fortæller mig om, da jeg sætter mig ved siden af ham uden for Café Retro i solskinnet.

af Jesu indgreb i sit liv, lyser hans ansigt og kropssprog yderligere op, og til tider rejser han sig endda, laver fagter, og sætter sig igen foran mig med sit blik rettet mod mit.

Jeg er helt opslugt, for Gert er en levende formidler, med et levende budskab. Han vil gerne fortælle sin historie i min øjenhøjde.

For mig er det fedeste, der er sket i mit liv, den dag jeg blev frelst! Fordi jeg blev bevidst om, at Jesus forlod himlen for at frelse en som mig.

Han peger på de forskellige opgange og butikker, og fortæller den ene utrolige (røver) historie efter den anden om livet på Jægersborggade i 80’erne. Under hele interviewet emmer der af liv rundt omkring os, og under rygepauserne disker han op med den ene vittighed efter den anden.

Hver eneste gang han fortæller om et

Gert fik Bibelen i fængslet den 24. november 1989. Mange år forinden havde han begået indbrud i Emdrup kirke, og i forbindelse med bibellæsningen siger Gud til ham, at han skal gå tilbage til kirken for at sige undskyld. Mødet med kirken bliver starten på Gerts forvandlende forhold til Jesus. Inden da havde han levet et hårdt liv som pusher og alfons i

Københavns bandemiljø – et sted hvor kærlighed var en handelsvare, og egoet var gud.

Dette syntes så uendeligt fjernt, som jeg sidder dér på selv samme gade og taler med en af de varmeste personer, jeg længe har mødt.

Nej, Gerts liv har ikke altid været en solstrålehistorie, men i mødet med Jesus fandt han et sted, hvor skammen og skylden blev tilgivet.

Hvad var det du mødte i Bibelen i fængslet, som du ikke havde mødt andre steder? ”Det jeg mødte, det var tilgivelsen. Og jeg kan ikke beskrive det, ikke uddybe det.”

Men det var ikke en, du kunne have fundet andre steder? ”Hvor? Hvor? Fx: Jeg tilgiver dig sgu, at du har givet min datter så meget narko, at hun blev sindssyg og døde af det. Okay? Jeg var simpelthen nødt til at gribe Jesus, for jeg havde

interview · Skyld og skam · 2013 · # 4 · TIL TRO

ikke noget andet. Og da jeg greb ham, var det lidt ligesom at løbe i skjul.

Det er så frygteligt svært, at have gjort andre mennesker ondt, og så bagefter tænke at man er tilgivet. Altså, jeg taler ikke om, at nu går jeg hen og smadrer én og går i kirke på søndag og bliver tilgivet, vel? Tilgivelsen fra Jesus, det er simpelthen dét, der holder mig i gang, der er ikke en skid andet, der er

sammen af alkohol, penge og mig. I den rækkefølge. Og det var det Jesus ændrede til: Ham, mig – og så tager vi alt det andet og arbejder med det. Det er lidt sejt, det er. Det er lidt blæret man!”

Bærer du rundt på skyld fra fortiden? ”Ikke en skid. Jeg kan godt komme i tanke om nogen mennesker, jeg har forvoldt skade,

Det eneste, der gør dig kristen, er at tage stilling til Jesus. Først den dag forandrer livet sig. ikke noget andet. Det er ikke Helligånden, der holder mig i gang – det er tilgivelsen fra Jesus. Før i tiden, der levede jeg fra den 1 til den 1., fordi jeg fik pension, og sørgede for en masse sort arbejde, som jeg kunne drikke for hele måneden. Men i dag der har jeg lært – og det lyder fuldstændigt sygt, det jeg siger nu – jeg har lært at administrere mine penge! Tænk engang at jeg kan spare sammen! Jeg betaler børneopsparing til mit barnebarn, ud af min pension – og jeg tjener ikke en krone sort. Det er så vildt mand! Jeg stjæler ikke, og jeg røver ikke på grund af Jesus, og alligevel har jeg overskud til at være med til at give til at andre.

Ved du, hvad nåde er? DET er nåde!

Det er nåde, at Gud har sådan en stor tålmodighed med dig, at når du render rundt og laller rundt, så siger han: jeg skal nok passe på ham indtil han får øje på mig igen. Kan du følge mig? Tag ham seriøst, og tag ham på ordet! Du skal se, hvad der sker! Guds nåde er livet for mig.”

Kan man tale om et fokus-skifte efter dit møde med Jesus? ”Ja! For du skal tænke på, at min verden var skruet sammen om mig. Kun mig. Jeg har tre børn med tre forskellige koner, og hver gang der var noget brok med de kællinger: ud med dem, og for øvrigt også deres unger. Jeg ville skide dem et stykke. Der var mig, mig, mig, penge og mig. Ikk’? Mit liv var skruet

og det gør ondt inden i mig. Men så kan jeg sige: Gudsekelov Herre, at de er i dine hænder.”

Var det noget, du oplevede med det samme, du blev omvendt, eller er det noget, der har udviklet sig over tid? ”Jeg har oplevet mange spændende ting fra, Børge (Haahr Andersen, daværende præst i Emdrup Kirke, red.) kom ind i billedet og underviste om Jesus, til jeg kom over på det kristne hjælpecenter Shalom. Men det var først den dag, hvor jeg ultimativt sagde ja til Jesus, hvor jeg foldede mine hænder og sagde: Herre, jeg vil, at du skal være herre i mit liv. Fra den dag af, der skete det. Skyldfølelsen var væk.

Med tiden, har jeg lært at tage hensyn.

Med tiden har jeg lært at være langmodig og tålmodig til en vis grænse.”

Hvilke reaktioner har det medført fra dine venner, bekendte og familie, at du er blevet troende? ”Jeg kommer ud af spjældet og siger til min ven Henrik: Nu skal du bare høre, jeg har læst om Gud. Og han tænker selvfølgelig, at jeg er dybt åndssvag. Så sker der det, at han får en mongol-søn. Lægerne gav ham tre uger at leve i – så ville han simpelthen dø, for han skulle opereres i hjertet. Det var jo en voldsom mundfuld at få for nogle nybagte forældre ikk’? Imens Robin (sønnens navn, red.) er oppe på operationsbordet, så går Henrik

ned i kapellet, og så siger han til Gud: Hvis du kan hjælpe sådan en original som Gert, så kan du også hjælpe det lille barn. Og så siger Henrik noget, som man absolut ikke skal sige til Gud, med mindre man mener det: Hvis du redder mit lille barn, så vil jeg tro på dig. 48 timer efter barnet var opereret i hjertet, da det kommer op på børneafdelingen, kunne de ikke engang se, at han var blevet opereret. Tror du på, at Henrik kom til at tro på Gud?! Det er noget af det, Gud har gjort.

I mit liv – du ved, jeg er vokset op på børnehjem og i ungdomsfængsel – den eneste i mit liv, der aldrig nogensinde har svigtet, det er Jesus – og så Børge. Haha!”

Du har lige udgivet bogen ”Livsfangen”. Hvad er din intention med den?

Da jeg begyndte at skrive bogen (for 10 år siden, red.), var det ikke en bog, jeg skulle skrive. Jeg begyndte at skrive, hvad Gud gjorde i mit liv, og så sker der det, at Jønke fra HA udgiver bogen ”Her er mit liv”. Og jeg har selv kørt med rygmærke på, og så tænker jeg: Det der bliver jeg nødt til at lave et alternativ til. Jeg vil jo hellere have, at de unge skal vide, hvad Jesus kan gøre!

Du kan godt forstå, at jeg bliver rørt, når jeg taler om Gud, for det er altså for mig det ultimativt fedeste i mit liv. For mig er det fedeste, der er sket i mit liv, den dag jeg blev frelst! Fordi jeg blev bevidst om, at Jesus forlod himlen for at frelse en som mig.

Mit håb er, at unge mennesker skal vide, at uanset hvad de har gjort, så er Jesus der.

Det er mit håb. Jeg bruger altid meget tid på dette, når jeg er ude at holde foredrag: Prøv nu at hør, venner. Det gør dig ikke en skid kristen at læse i Bibelen. Det gør dig ikke en skid kristen at gå i kirke. Det eneste, der gør dig kristen, er at tage stilling til Jesus. Først den dag forandrer livet sig. Og mit håb med bogen ”Livsfangen” er udover at vække nogle af de kristne, at fange nogle af alle dem, som har lavet alt muligt lort, og fortælle dem: Der er et sted at gå hen i stedet for selvmord!

19

20

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · artikel

Evangeliet ad bagvejen At tale om skyld er ikke rigtig på mode. Alle har vi jo nok en idé om, at vi ikke er perfekte, men fokus er i høj grad på menneskets positive, unikke potentiale. Gud ønsker, at du tager dig mod til at se netop din skyld og din mangelfuldhed i øjnene.

Ikke for at håne dig - men for at Gud kan gribe ind i dit liv.

Af Gerhard Jónsson Mikkelsen, cand.theol., gerhardjonssonmik@gmail.com Der lyder en tale i verden, som ærer og ophøjer beretningen om den guddommelige tømrersøns fremtræden på verdensscenen.

Der lyder tillige en tale om menneskets egen håbløse vandring på selvsamme arena. Forenes disse to taler, får du intet mindre end verdenshistoriens mest omtalte og omdiskuterede fortælling – en fortælling, der hævder at være det gode budskab om menneskelivets egentlige bestemmelse. Det hænder dog fra tid til anden, at denne fortælling mister sin kraft og sit virke i verden, da den er blevet uforståelig og fremmedgjort for os mennesker i dag. Hermed opstår begyndelsens vanskelighed: for hvorfor skal vi begynde denne genoplivningsproces? Og hvor skal man tage afsæt, hvis det gode budskab om Jesu liv og levned igen skal blive vedkommende for os moderne mennesker, som mener at have nok i vores egen fortælling? Én måde, hvorpå denne store fortælling på ny kan blive vedkommende, er ved at sætte af ved fortællingen om mennesket og dets brudthed – en slags ’bagvendt’ genoplivningsproces af verdens største budskab.

Menneskehistorien er en lang fortælling om vekselvirkninger – succes og fiasko, begejstring og skuffelser, nærvær og fravær, liv og død, glæde og sorg. Disse vekselvirkninger bekræfter dels, at mennesket er skabt

med iver, kreativitet og opretholdelseskraft, men også at det i sit forsøg på egen formåen igen og igen oplever at komme til kort. Vi erfarer, at det, vi sætter os for, ikke altid når det ønskede resultat.

Denne vekselvirkning ser vi ikke kun i den måde vores liv i det ydre udarter sig, men en lignende erfaring har vi også i det indre (i os selv), hvad vilje og ønsker angår.

De fleste mennesker ville nok være tilbøjelige til at mene, at ethvert menneske kan opleve uoverensstemmelser i og med sig selv.

Der tales tit om en dårlig samvittighed, som i sin funktion af alarmsignal forvisser mennesket om, at der er en indre uenighed. Samvittighed betyder at have en viden med sig selv, men en viden, som vel og mærke kan komme i splid med selv. Hvad kan vi bruge

fordrejet – og til sidst kan vi med Paulus udtale: ”For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (Romerbrevet kapitel 7, vers 19) Der er en magt i mennesket, som ikke vil det gode. En magt, som unddrager sig al tale om forsoning og genoprettelse. En magt, som ønsker at føre mennesket ud i rådvildhed. En magt, som ønsker at skabe splid i det enkelte menneskes forhold til sig selv, til den anden og til dets skaber. I kristendommen kaldes denne magt synd.

Et af syndens kendetegn er, at den har travlt med at adskille, hvad der før var forenet, og denne adskillelse sætter sig ikke kun spor i menneskets medmenneskelige forhold, men også i dets forhold til sig selv og Gud. Men hvor skal da det brudte men-

Syndserkendelsen er en vigtig brik i tilværelsens genetablering, fordi den gør det enkelte menneske bevidst om sin situation. samvittigheden til i nærværende tale? Jo, den siger noget om, at vi mennesker indeholder gode intentioner om at slippe vores egen selviske natur, men erfarer gang på gang, at disse intentioner bliver forpurret og

neske søge hen for at genvinde det tabte og genoprette de brudte forhold? Et svar kunne være: i syndserkendelsen!

Syndserkendelsen er en vigtig brik i tilværelsens genetablering, fordi den gør det

artikel · Skyld og skam · 2013 · # 4 · TIL TRO

enkelte menneske bevidst om sin situation.

For at tydeliggøre, hvad der ligger i denne tanke, så lad os sammenligne synden med noget så almenmenneskeligt som bekymringen: Et menneske kan gøre sig så mange be-

verden, vokser op som et menneske, taler som et menneske, lever som et menneske; og dog var dette menneske så meget mere sandt menneske end noget andet menneske.

Hvori ligger da hans sande menneskelighed?

Så vend dit ansigt mod den Gud, der blev menneske, og fryd dig; fryd dig, fordi han kommer dig i møde i håbløsheden. kymringer, at det svækker et menneske både psykisk og fysisk. Den kan have fatale konsekvenser. Men de fleste ved også, at det sjældent hjælper at ignorere sine bekymringer, da det blot ville resultere i flere bekymringer.

Nej, man må se sin bekymrethed i øjnene.

Således også med synden. Dermed er der en dobbeltbevægelse indbygget i synderkendelsen, nemlig den; at ved at erkende sin brudte (syndige) tilstand, så øjner man også muligheden for at komme brudtheden til livs. Hvad er det da, mennesket ser, når det fæster sit blik på synden? Det ser alt det, som det ikke var skabt til at være. Det ser alle de forhold, som var brudte. Det ser alle de gange, hvor livet ikke levede op til egne og andres forventning. Det ser sig selv i det lys, som aldrig skulle være blevet tændt. Det ser angsten, sorgen, håbløsheden, kedsommeligheden, umenneskeligheden. Her står det så, det brudte menneske! Brudt, ødelagt, magtesløst, opgivende.

Underet Og da sker underet: Gud bliver menneske!

Som et menneske bliver han født ind i

Den ligger deri, at han trådte derind, hvor intet andet menneske kan holde ud at opholde sig. Han betrådte den smudsige jordbund af brudthed. Han gik ind i angsten og smerten.

Han trådte ind i skuffelsen, fiaskoen, håbløsheden, ensomheden. Han trådte ind i det åndelige rum, for at befri den belejrede fra adskillelsens magt.

Og dér finder han det brudte menneske, ensom og forladt. Han løfter ham op, planter troen i ham, forankrer håbet, fæstner kærlighedens blik på ham og bringer ham løftet om tilgivelse og genoprettelse af menneskets forhold til sig selv, såvel medmennesker og Gud. Tilmed lader han ordene lyde: ”Jeg satte mit liv til for dig” ( Johannesevangeliet kapitel 10, vers 11, 15 og 17), for syndens og brudthedens magt skal ikke længere have magten over dit liv (Romerbrevet kapitel 6, vers 14).

Her mødes de to taler – talen om menneskets håbløshed og talen om Gud, der blev menneske. I bevidstliggørelsen af sin egen syndighed blev det brudte menneske mødt med kærlighedens blik af den Gud, der gav afkald på sin egen højhed for at blive ”men-

nesker lig” (Filipperbrevet kapitel 2, vers 7) og gik helt ind i døden for at bekæmpe den magt, der er skyld i adskillelsen.

Om end Gud blev menneske, fastholdt han dog stadig sin hellige natur, hvilket gør, at synden aldrig kan være en tålt magt.

Tværtimod. Gud vil denne magt til livs, og hvis mennesket lader sig møde med Guds hellige blik, så er det i trygge hænder. Kristendommen taler om, at denne hellighed ikke kun er Guds, men at mennesker tilmed skal leve i hellighed (Første Thessalonikerbrev kapitel 3, vers 12-13) og dermed gøre sig fri af synden (Første Thessalonikerbrev kapitel 4, vers 3-8). Men samtidig med denne helliggørelse har mennesket også en erfaring af, at det ikke bliver fri af tilværelsens brudthed. Dette at sammenholde både idéen om synden og talen om at være i hellighed kan forekomme som en umulig opgave, og man må derfor forstå det som et af kristendommens paradokser: mennesket er på den ene side sat fri til at være fuldt ud helligt for Gud og leve uden synd, på den anden side erfarer det igen og igen brudtheden og adskillelsens magt. Dog ændrer det ikke ved, at Gud kommer ethvert menneske i møde i just dette paradoks.

Så vend dit ansigt mod den Gud, der blev menneske, og fryd dig; fryd dig, fordi han kommer dig i møde i håbløsheden; fryd dig, fordi du gennem ham er blevet gjort hellig; fryd dig! Lad yderligere denne fryd være drivkraft og motivation til fortsat at se dit livs brudthed i øjnene – ikke for Guds skyld, men for din egen skyld. Og om fryden skulle ligge dig for fjern, så lad dig forvisse om, at genoprettelsen ene og alene er Jesu gerning.

21

22

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · artikel

Skam dig, hvis du skammer dig!

”Jeg tror på Jesus”, er ikke lige den sætning, der giver mest credit i Danmark anno 2013. På trods af, at budskabet om Jesus er gode nyheder, kan kinderne til tider rødme, når man bliver stillet til ansvar for sin tro. Da er det en opmuntring, at Jesus netop byggede sin kirke på skrøbelige mennesker som dig og mig.

Af Niels Bækgård, stud.theol., nbaekgaard@gmail.com For mange kristne opleves det svært at bekende sin kristne identitet overfor mennesker, som ikke selv deler den samme tro.

Man bekymrer sig om, hvad folk mon siger og tænker. For man har jo ikke rigtigt lyst til at få skudt i skoen, at man er homofob eller mandschauvinist, så i stedet for at hoppe ud

lov at blomstre ud over alle dele af livet. For det er som om, at troen ikke vil ekskluderes og holdes ude af dele af ens liv – enten køber man hele pakken, eller også er det intet.

Sat i perspektiv med kristne fra dele af verden, hvor bare det at eje en Bibel kan få alvorlige konsekvenser, blegner de ud-

Troen kan ikke opbevares og spærres inde, men må ud i livet. i det uvisse og bekende kulør, forholder man sig altså passiv og spiller måske ikke helt med åbne kort omkring, hvem man egentlig er.

Skam, som nogen kalder det, kommer, når den indre glæde over alt det vidunderlige, vi har fået del i gennem Kristus, ikke får lov at få sit udtryk i det ydre. Den fred, som troen egentlige skulle give, kommer til at blive en skuren – en ufred – fordi den ikke får

fordringer, som vi selv står over for, noget i forhold til deres. Liv, død og social udstødelse er en konstant fare, som disse kristne må se i øjnene på grund af den tro, de har. I mødet med disse forfulgte kristne ser vi, at de bekymringer om, hvad andre nu end må tænke om os, ikke tåler nogen nævneværdig sammenligning med disse forfulgte kristnes kamp.

Et ultimatum I Det Nye Testamente findes der en del eksempler på konsekvenserne af at fornægte og skamme sig over at være en kristen. Fx Lukasevangeliet kapitel 9, vers 23-31:”For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed.”

Alvoren i disse vers skræmmer os. Den udfordring – eller det ultimatum – som Jesus her stiller til dem, der er hans disciple, er, at hvis du ikke vil have med mig at gøre over for de mennesker, du lever i blandt, skal du ikke leve med mig, når jeg kommer igen i herlighed. Udfordringen er svær, og konsekvenserne er til at få øje på.

artikel · Skyld og skam · 2013 · # 4 · TIL TRO

Hvorfor kan troen ikke bare være min sag?

Hvad har den med de andre at gøre? Måske kan man sige, at troen i sit væsen er social og aktiv; så snart den har slået sig ned i et menneske, begynder den at få sit udtryk og kan således ikke holdes inden for sindets eller kroppens egne grænser. I mange afrikanske kulturer kan man knapt forestille sig at komme i kirke uden at danse – måske er det en måde kropsligt at udtrykke netop dette, at troen ikke kan opbevares og spærres inde, men må ud i livet.

Allerede tidligt i kirkens historie kom temaet med at benægte Kristus til at spille en stor rolle. I tiden under Kejser Diocletian (284-305) oplevede kirken store og forfærdelige forfølgelser, hvor det blandt andet ikke var tilladt at være indehaver af et bibelskrift. Nogle kristne bukkede under for presset og overgav skrifter til myndighederne,

nægte Kristus ikke var begrundede i Bibelen. Men de tog ikke højde for kirkens vilkår i verden, netop at det er et fællesskab af

Det var åbenbart ikke supermanden Peter, Jesus ville bygge sin kirke på, men bekenderen, synderen og fornægteren Peter. og disse fik så tilnavnet ’traditores’, overgiverne. En anden romersk kejser blev så omvendt til kristendommen og senere døbt, og i 313 udsendtes det såkaldte Milano-edikt, hvor kristendommen bliver en tilladt religion i Romerriget.

Nogle af disse ’traditores’ kom derefter tilbage til kirken, og visse af de præster, som havde bukket under for presset, blev nu genindsat i nogle af kirkens embeder. Omkring en biskop i Nordafrika ved navn Donatus samledes der sig nu en bevægelse, de såkaldte donatister, der ikke ville acceptere, at disse kristne fik lov at angre og derved komme ind i kirken igen, og ydermere blev genindsat i kirkelige embeder.

Striden med donatisterne var et af de første alvorlige oprør internt i kirken og truede reelt kirken med splittelse allerede tidligt i det 4. århundrede. Problemet med donatisternes angreb mod disse benægtere var sådan set ikke, at advarslerne for at be-

syndere, som alle havde brug for at gå bekendelsens vej. Et vilkår som kirken også i dag lever under.

At tage hånd om skammen Hvad gør vi så med skammen, når den rammer os? For mig at se er der tre forskellige veje at gå: for det første kan man ignorere klumpen i maven og så fyre en god kristen floskel af: ”Kristendommen siger, at ... ”. Fin løsning, hvis det ikke var fordi, at kristendommen er et levende ord, et evangelium, og ikke en død remse. Den anden løsning ville være at holde sin kæft og flyde med strømmen. En løsning, der bestemt får stormen til at lægge sig et stykke tid, men altså, er det ikke at ’vinde hele verden og miste sig selv’?

Bekenderens vej Den sidste løsning er at gøre som en af Jesu nærmeste disciple, Peter. Det ovennævnte

citat fra Lukasevangeliet optræder relativt kort efter, at Peter bekender, at Jesus er Guds salvede. Alle advarslerne om at miste sig selv på grund af skam ved Jesu ord har han måske hørt lidt med et halvt øre, fordi han jo var en af de indviede, den skarpeste kniv i skuffen, så det angik vel ikke ham, men nogle af de andre mere svage disciple.

Hvor meget mere havde han ikke fået bekræftet denne holdning, da Jesus otte dage efter udvælger ham til at komme med op på op på et bjerg, hvormed han få lov til at se, hvordan Jesu skikkelse ændrede sig på en helt særlig og unik måde.

Men vi kender Peters historie. Det er historien om, at den allermest indviede benægter sit venskab og forhold til Jesus og måtte gå til en ny bekendelse. Denne gang langt mere tung, men også langt mere ærlig.

Synden klæber til os alle, og selv de største supermandskristne forbilleder, vi kender, har deres tvivl, synd og nederlag og bliver således afhængig af Guds nåde.

Og jeg tror, at det netop er den vej, der er så vigtig for enhver kristen – ærlighedens vej. Hvis man går Peters vej, bekendelsens vej, vil man opleve, at evangeliet ikke bliver noget at skamme sig over, og i kor med Paulus blive klar over, at det netop er Guds kraft til frelse for enhver som tror. Det var åbenbart ikke supermanden Peter, Jesus ville bygge sin kirke på, men bekenderen, synderen og fornægteren Peter, som skulle være grundlag på den bevægelse, vi selv er en del af.

Derfor, gå ud og vær stolt over det evangelium, vi har fået. Det er netop ikke tungt, men Guds kraft til frelse for enhver som tror.

Du, som freden mig forkynder, du en frelser, jeg en synder, du med amen, jeg med bøn, du med nåden, jeg med skammen, - ak, hvor vi to passer sammen, du Guds Salvede, Guds Søn!

(Chr. Richardt 1880 Den Danske Salmebog nummer 520 )

23

24

TIL TRO · # 4 · 2013 · Skyld og skam · artikel

Bøn Af Mathias Wibo Kure, danskstuderende, mathiaswibokure@gmail.com Herre Gud, almægtige far Jeg ved, dine absolutte nådesstråler også denne dag vil omgive min væren.

Du er storhedens ophav. Fra dig strømmer tilgivelsens glans. Du er sandhed.

Alt er fra dig.

Syndens rasen tærer mine kræfter flår sammenhænge op i forvirringens navn og projekterer min viljesstyrkes resultater op i uendelige rækker af tomme kolonner. Kun du kan sprænge alle rammer og lære mit magelige sind at tørste efter dig.

Mit hjerte drypper, det driver som en blodplet.

Mit hjerte slentrer, det flakker om dit ord.

Og jeg fornemmer trangen til flugt fra mine synder.

Ophobet står de som brændende erindringer, stablet i uendelige kældre lyst op af et døsende loftslampeskær, der gir mig kvalme.

Vær mig synder nådig Og skænk mig vished fra dine evige sale. For syndens søvn har forført mine øjne. Herre, her i bønnen konfronteres min flygtighed med dine evigt udstrakte arme. Hvorfor du forbliver trofast, og møder mine trivielle oprør, overlader jeg til dig. Hold mig fast.

Led mig til døre, jeg kan åbne, lad mig mærke din mægtige stilhed vælde ud.

Du har skænket mig tilgivelsens nøgle, og jeg knuger den ind mod mit bryst.

Gud, du kender mig. Du renser mit hjerte. Du lover mig nådens forandring.

Amen

26

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

BØGER

Det kristne fællesskab af Dietrich Bonhoeffer 72 sider 99,95 kr.

LogosMedia 2013

Boganmeldelser af Filip Friis, filipfriisjakobsen@gmail.com

I Danmark er Dietrich Bonhoeffer mest kendt for ”Efterfølgelse”, som er en klassiker inden for kristen litteratur. Bonhoeffer forfatterskab spænder dog bredere, selvom det kun er et fåtal af hans udgivelser, der findes på dansk. ”Det kristne fællesskab” er et uddrag fra hans bog ”Fællesskab”.

Historien om Bonhoeffer Bogens første halvdel er en introduktion af Bonhoeffer ved Niels Nymann Eriksen, der til daglig er præst ved Apostelkirken i København. Her føres vi kort ind i Bonhoeffers familiære bånd, hvordan han opdager Karl Barths åbenbaringsteologi, der står i skarp kontrast til den liberale teologi, der i 1920'ernes Tyskland var fremherskende på universiteterne. Vi hører om opstarten af uafhængige præsteseminarer, der var meget radikale omkring netop fællesskabstanken. Bonhoeffer var en de få, der åbenlyst talte imod nazismen og deres racelove. Det fører til de dramatiske begivenheder, der ender med Bonhoeffers henrettelse tre uger før Anden Verdenskrigs afslutning.

Det kristne fællesskab I den anden halvdel kommer Bonhoeffer selv til orde og omtaler fællesskabet.

For Bonhoeffer er netop fællesskabet helt centralt for den kristne. For ham findes der to typer fællesskaber: det sjælelige og det åndelige. Ligeledes er der også tale om en sjælelig og åndelig kærlighed. Nymann Eriksen påpeger i introduktionen, hvordan

dette kærlighedsbegreb kan være kraftigt inspireret af Kierkegaards kærlighedsbegreber i ”Kjerlighedens Gjerninger”. I Bonhoeffers optik er kirken blevet mere et sjæleligt fællesskab end et åndeligt, og han forklarer om forskellene på de to fællesskaber. Samtidig påpeger han, hvordan man som kristen kan blive forvænt med det kristne fællesskab og glemme at være taknemmelig for det. En pointe som dengang såvel som i dag er relevant. Som han selv påpeger, hvordan kan kristne brokke sig over, at Gud ikke gør store ting med dem, når de ikke engang er taknemmelig for det små ting, som han giver. ”Det kristne fællesskab” er en god introduktion til Bonhoeffer og specielt hans tanker omkring det kristne fællesskab. Bonhoeffer var en radikal person i sin samtid, og hans tanker er om muligt mere radikale.

Brug bogen som inspiration til, hvad det kristne fællesskab er, og hvad det vil sige at være kirke.

Festtaler for Kierkegaard. ”Søren længe leve” er ti taler skrevet af ti forskellige danskere, der alle på en eller anden måde har et forhold til Kierkegaard. Vi får igennem festtalerne lov til at lære mere om, hvem manden, der vandrede rundt i København i guldalderen, egentlig var. Det særprægede og til tider vanskelige forhold til hans far bliver nævnt, ligesom den brudte forlovelse med Regine også får plads.

Det var begivenheder, der var med til at præge hans forfatterskab, og som er vigtige at forstå for at have en chance for at forstå Kierkegaard.

Først og fremmest er det dog hans forfatterskab, der har skabt hans eftermæle. På bogens noget begrænsede plads er det umuligt at komme hele vejen omkring, men flere af hans hovedværker bliver berørt, og vi hører om flere af hans hovedtanker. Som filosof, men først og fremmest som kristen.

Et guldkorn er Elisabeth Hartmanns tale, Når to Æsthetikere krydser klinger, hvor hun ærligt beretter om, hvordan mødet med Kierkegaard i ”Enten-Eller” var med til at forstå hende selv bedre.

Det bliver en samfundskritik, hvor hun påviser, hvordan Danmark anno 2013 er blevet som en af figurerne i bogen.

En moderne kirkekamp En hel central del af Kierkegaards liv er den såkaldte kirkestorm, hvor han

artikel · Bibelen bøger · 2013 2012 · #4 #5 · TIL TRO

Søren længe leve

Veer

af Henrik Gren Hansen (red.)

132 sider 149,95 kr.

LogosMedia 2013

af Ketty Dahl 268 sider 249,95 kr.

Fokal 2013

rasede imod statskirken med de vellønnede præster, der levede et mageligt liv og havde taget kristendommen ud af kristenheden.

Bogens sidste tale, Sørens genkomst, er en lille genistreg fra Leif Andersen. Det er et næsten 20 år gammelt essay, der om muligt er mere aktuelt nu end dengang. Vi møder sognepræst Ludvig From, en magelig præst fra Kierkegaards litterære univers. Han møder Kierkegaards genfærd, der godt og grundigt spidder den danske folkekirke.

Kierkegaard er oprørt over, hvordan man ophøjer ham i dag, men på ingen har taget hans tanker til sig. Det taler ind i vores tid, hvor vi mere end nogensinde før er præget af tidsånden dybt ind i kirken og ikke tør tage Bibelen for gode varer i dens rene form. ”Søren længe leve” er ikke et festskrift.

Dertil er Kierkegaard for alvorlig. Det er derimod en påmindelse om, at vi skal huske at tage Kierkegaards tanker seriøst og ikke bare hylde ham, fordi han er en verdensberømt dansker. Derudover er det en appetizer, da der er en risiko for, at man får lyst til at læse Kierkegaard selv efter dette korte møde med ham.

Debatten om abort er næsten blevet glemt i dagens Danmark, og derfor kommer opfølgeren til Ketty Dahls første bog Valget. Der er ingen tvivl om, at hensigten med bogen er at ruske op i folk, så folk tager aktivt stilling til problematikken frem for at passivt at følge med på sidelinjen.

Abortmodstanden Som bogens titel Veer antyder, lægges der i bogen fokus på de psykiske og fysiske lidelser, som kan være i forbindelse med en abort. Der skal lyde ros for, at hun lader begge parter komme til orde, så vi som læsere både hørere tilhængere og modstandere af abort udtrykke deres synspunkter og argumenter. Et omdrejningspunkt er ligesom i Valget Johannes Gammelmark, som er en journalist der i den første bog blev indædt abortmodstander. Derfor får abortmodstanderne mest taletid, og det virker af og til meget iscenesat, når aborttilhængerne bliver hørt.

Et andet omdrejningspunkt er partiet Kirkeligt Centrum, som Johannes og hans ven og medkæmper i kampen mod abort, Jens Fousing, bliver engageret i.

Der bliver draget så mange paralleller til Kristendemokraterne, at det kan virke overdrevet. Ketty Dahls pointe er uden tvivl at gøre opmærksom på, hvordan den mærkesag som Kristendemokraterne tilbage i 1970'erne blev grundlagt

på, er blevet glemt. Modstanden mod den frie abort bliver helt glemt eller gemt væk i partiet.

Som bagmand til Jens og Johannes’ engagement møder vi igen præsten og abortmodstander Poul Langer. Han er bogens lyspunkt med hans underspillede livsvisdom og hans hengivenhed til både sin kone, Susanne, og sønnen med Downssyndrom, Silas. Skildringen af Silas er god, og hans tilstedeværelse i bogen er med til at give bogen en charme og autencitet, som den af og til mangler.

God idé - manglende udførelse Idéen med at live abortdebatten op i romanform er god. Desværre er der for mange ting, der halter, for at det rigtig kommer til at fungere. Plottet er først og fremmest ikke fængende nok. Bogen er hurtig læst, men det er ikke sådan, at man sidder grebet af fortællingen og ikke har lyst til at lægge den fra sig. Argumenterne der bliver fremført fra begge sider er langt hen af vejen banale, så det kaster ikke nye vinkler ind over tingene, som kunne live debatten op. Det er mere en opridsning af, hvor de to parter står end et oplæg til fornyet debat. Når det er sagt, kan bogen stadig bruges som læsning, hvis man ønsker at for genopfrisket argumenterne primært imod abort.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Porno Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

"For de kendte Gud, men deres tanker endte i tomhed og kedsomhed. De skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder på skærme i skikkelse af mænd, som havde sex med kvinder. Og mænd opgav den naturlige omgang med kvinder, de optændtes af begær efter billeder af kvinder på skærme og nøjedes med at have omgang med sig selv."

Nogle kendte vers fra Romerbrevets første kapitel i forkortet og noget omskrevet form. Det er en god beskrivelse af handlinger, som alt for mange af os kender alt for godt.

Billedpornoen blev frigivet i Danmark for over 43 år siden. Den seksuelle forening af mennesker er blevet sat fri, virkelig fri, og møder os i forskellige former mange forskellige steder. I film, i bøger, på busreklamer, i aviser, på teatret, på nettet. Vi har ikke været helt de samme siden da.

Adskillelse I den udmærkede engelske film Love Actually fra 2003 er der en meget rammende beskrivelse af, hvad pornoen blandt andet gør ved os. To skuespillere bliver hyret som body doubles til nogle sexscener i en film. Mens de gør, hvad de er blevet betalt for, taler de genert sammen, og forsøger at lære hinanden at kende. Mens de har sex. Ret komisk og grotesk på samme tid,

men også meget rammende. Pornoen er et stærkt tegn på, at sex for mange er blevet løsrevet fra kærlighed.

Engang var det vildt, hvis mennesker havde sex inden de blev gift. I dag har mange mennesker sex inden de bliver kærester eller venner. Sex er blevet løsrevet fra kærlighed. Kroppen er blevet løsrevet fra sjælen. Ganske paradoksalt i en tid, som i den grad dyrker kroppen og lystigt fabulerer om holisme og helhed. Men kroppen er for mange blevet reduceret til at være en genstand, vi gør ting med, og sex er blevet reduceret til noget, vi gør, uden vi selv er med i det. Vi tror blindt (og dumt), at vi kan adskille sex fra kærlighed.

Fremmedgørelse Men vi tror også, vi kan adskille, hvad vi gør med vores krop, og hvad vi gør med og mod vores sjæl. Når kroppen gøres til en genstand, kan vi let føle os fremmedgjorte fra den, som om den ikke virkelig er os, men kun noget, vi har. Men i virkeligheden er det lige så meget vores sjæl og resten af os, som i pornoen søger at slukke sin tørst det forkerte sted.

Vi fremmedgøres også over for hinanden. Billeder på skærme af sex sætter sig fast i hovedet. De forsvinder ikke, bare fordi vi kommer ud og møder andre mennesker. De påvirker os, når vi kigger

på andre mennesker, de påvirker os, når vi indgår relationer med andre mennesker, og de påvirker os, når vi har sex med virkelige mennesker og ikke bare mennesker på skærme eller os selv.

Håb Jeg har ikke de store håb om, at porno forsvinder fra vores kultur. Muligheden for at se porno er nok blevet et grundvilkår, ligesom så mange andre muligeheder i vores samfund. Nogle muligheder er gode og leder os i sunde retninger, andre det modsatte. Derfor må vi lære at navigere.

Lære, hvornår fristelsen er størst, og undgå de situationer. For nogle vil det måske være at være mindre tid alene, for andre måske netop at blive bedre til at være alene. Men vi må også lære, at vi faktisk ikke har brug for den tomme tilfredsstillelse, som pornoen giver. Vores sjæls dybeste længsel kan i sidste ende kun blive tilfredsstillet af Gud. Hvordan dette så end helt konkret foregår.

Mit håb er, at vi i stigende grad bliver klar over, hvad porno gør ved os, at vi i stigende grad tør tale om vores eventuelle pornoforbrug, og at vi i stigende grad bliver klar over, at vi har brug for Guds og andres hjælp i kampen mod det.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Anmeldelser Af Maria Jin Hee Winberg, visuel kultur-studerende, mariajhwinberg@gmail.com

Nye salmer fra dagligstuen (til dagligstuen) ”En dokumentar af salmer, lovsange og bønner, der er testet af hverdagen, og som har et liv i min dagligstue og i den menighed, jeg tjener” sådan beskriver Arvid Asmussen sin nye cd, der udkom den 31. maj.

At flytte lovsangen fra scenen og i stedet invitere lovsangen med hjem, ind i dagligstuen, har været en længsel hos Arvid Asmussen, som føres ud i livet med cd’en. I dagligstuen får lovsangen lov til at komme tæt på livet, og her er plads til, at sangene fremtræder, som de er.

Sangene er umiddelbare, og det er dejligt at høre, hvordan der er leget med musikken. Som lytter bliver du inviteret med ind i et varmt og autentisk univers, hvor du kan lovprise og give dig hen i bøn til vores skaber. Flere af sangene blandt andet ”Lad din godhed” og ”Fra hjerteslag til hjerteslag” har været brugt i menigheder i hele landet. Genkendeligheden betød for mit vedkommende, at jeg med det samme kunne invitere sangene ind i mit hjem – at lovsangen ikke kun er forbeholdt samlinger med masser af mennesker, men også fylder min dagligstue. ”Lad din vilje ske med mig” er en dejlig bøn på cd’en. Jeg kan have svært ved at bede: Lad din vilje ske. Derfor er jeg kommet til at holde meget af bønnen: ”lær mig

lydighed, styrk min tro og giv mig større tillid til dig. Form mig som du vil, giv mig mod og evne til med hjertet at be’: lad din vilje ske med mig.” Det falder mig ikke naturligt, af et oprigtigt hjerte, at bede så stærke ord, og netop derfor har jeg brug for at bede Gud give mig lydighed og styrke til at bede den bøn.

Jeg vil derfor anbefale ”Nye salmer fra dagligstuen” som et lovprisende og legende musisk univers, du kan invitere ind i dit hjem.

Searching for Sugar Man Nu hvor dokumentarbølgen ruller, vil jeg også gerne give et par ord med til en af de dokumentarer, der har sat mange tanker i gang hos mig. Desværre nåede jeg ikke at se den oscarvindende dokumentar ”Searching for Sugarman” i biografen, men nu er den kommet på filmstriben.dk (bibliotekets side, hvor du gratis kan låne film), og den fortjener at blive set!

Hvis du forventer en klassisk dokumentar, vil du højst sandsynligt blive skuffet. ”Searching for Sugar Man” er derimod mere en filmisk fortælling, der bliver tilsat adskillige effekter, drama og suspense. Dokumentaren fortæller historien om sanger og sangskriver Rodriguez fra Detroit. En kunstner, der splittede vandende. Musikbranchen mente, han var genial, men han

solgte ingen plader i USA. Rodriguez blev glemt i et moderne samfund, hvilket er filmens præmis.

Det er fortællingen om en mand, som ingen ville lytte til. Rodriguez blev overset, og ingen anerkendte ham for hans kunnen – hans musik. Han var bare en hårdtarbejdende arbejdsmand. Sådan var det i USA, men hvad han ikke vidste var, at han under apartheidstyret i Sydafrika blev spillet i radioen og blev stemmen, der opmuntrede folk til at tro på, at der var en vej ud. En journalist satte sig det mål at finde ud af, hvad der skete med Rodriguez: var han død eller levende?

Historien om Rodriguez blev for mig en moderne fortælling om Jesu liv. Hvordan de mennesker, han gik iblandt, aldrig anerkendte ham, for hvem han var – han var blot en tømrersøn fra Nazaret.

I sin jagt efter at fortælle historien om Rodriguez udtalte journalisten: ”Jeg ledte efter en død, men fandt en levende.”

Stærke ord! ”Searching for Sugar Man” kan klart anbefales, da den for mit vedkommende satte mange tanker i gang om Jesu liv og virke her på jorden.

29

SOMMERNYHEDER ing olf henoch pedersen

Ovenlys på spiritualitet credo

Den kristne spiritualitet repræsenterer en modkultur til det moderne menneskes fortravlede liv.

Det handler om at standse op og besinde sig på, hvem Gud er, og hvem jeg selv er.

64 sider 99,95 kr.

Det er en gennemprøvet praksis med dybe rødder i den bibelske historie og den kirkelige tradition.

Bogen indeholder andagter til 28 dage - morgen og aften.

helge hoffmann

Vinden blæser hvorhen den vil Erindringssamtaler med Poul Hoffmann lohse

Bogen er en guldgrube for den, der gerne vil vide mere om Poul Hoffmanns liv og forfatterskab og 60 år lange kamp for kristendommens sandhed. »Samtalerne føres i en afslappet og uhøjtidelig atmosfære og med et stadigt anstrøg af munterhed ... Men tag ikke fejl: han er lige så skarp og kontroversiel, som han 256 sider altid har været.« 249,95 kr. Kristeligt Dagblad

B

T OT

R RUP T ANSPO

& K UR

jonatan tyls gaard larsen

Volontøren

RT

Bottrupvej 40, 8723 Løsning Tlf. 20 64 69 96

ERSERVIC

-

E

Krimithriller inspireret af virkelige hændelser fokal

En nyuddannet dansk journalist opholder sig som volontør i Honduras, et af verdens voldeligste lande. Her bliver han viklet ind i kampen mod et stort og brutalt sikkerhedsfirma.

En dag bliver han vidne til firmaets blodige hævn.

Af forfatteren til »Den assyriske spion«.

320 sider 249,95 kr.

Fåes også som e-bog (149,95) og lydbog (199,95)

Se flere sommernyheder på www.lohse.dk Credo · Lohse · Fokal Forlagsgruppen Lohse Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

HURTIG, EFFEKTIV OG KONKURRENCEDYGTIG

VI KENDER VEJEN Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69 Mail: bottruptransport@gmail.com Web: bottrup-transport.dk

kole er / ar

Musik +

Lejeboliger

”

et nyt linjefag for dig, der vil endnu mere med Gud og musikken

”

www.imb.dk

Kursusstart 4. januar 2014

”Studietur til Etiopien SØGER DU EN LEJLIGHED? Vi udlejer lejligheder i flere af de større byer i Jylland og på Fyn. Se vores ledige lejligheder på www.lej-en-bolig.dk

JPS Ejendomme |Skovbrynet 10 | 8000 Aarhus C

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 apoteker Troels Hansen www.frederiksborg.netapotek.dk ___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Din annonce her?

Ring til os på tlf. 35 43 82 82

TT # 4 - 2013

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Umulig skråsikkerhed ”Der har været liv på Mars”, ”Universet er 13,7 milliarder år gammelt”, ”Versaillesfreden var årsag til 2. verdenskrig”.

Når vi læser aviser og bøger og ser tv, vrimler det med skråsikre påstande om naturvidenskab, om historie og om alt mellem himmel og jord. Mange af dem accepterer vi umiddelbart. Det er jo videnskab.

Seriøse mennesker har arbejdet grundigt på at finde svar.

Til gengæld er vi mere skeptiske, hvis vi møder påstande som: ”Jazz er smukkere end rock”, ”Verdens mest velsmagende ret er fundet” eller ”Kvinder er mere intelligente end mænd”. ”Ha”, siger du! ”Men hvor har du det fra? Hvem siger det?”

Så er der de moralske påstande: ”Du må ikke slå ihjel. Du skal elske din far og din mor”. Eller de religiøse: ”Jesus stod op fra de døde”, ”Enhver, som tror og bliver døbt skal frelses.” Hvor hører de hjemme? Hvor skråsikre kan vi være på dem?

Umiddelbart vil de fleste af os placere etiske og religiøse påstande i samme kategori som dem, der har

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

med æstetik, smag og meninger at gøre. Men er der nu så stor forskel på de forskellige påstande?

Når vi tænker efter, er det ikke meget, vi kan sige med skråsikkerhed. Vi kan vælge at have mere eller mindre tillid til de seriøse videnskabsfolk, de kreative smagsdommere eller de bibelske forfattere. Vi kan have mere eller mindre at have vores tillid i, men fuldkommen skråsikkerhed er vel umulig?

Tre ting kendetegner os: Vi er små og mangler derfor overblik. Vi er begrænsede og har derfor ikke al viden til rådighed. Vi er ikke neutrale og er derfor tilbøjelige til at lede efter de svar, vi ønsker.

Sådan er det at være menneske. Det gælder også videnskabsfolk, smagsdommere og bibelske forfattere. Men der er en forskel. De bibelske forfattere skriver under en forudsætning, som vi må forholde os til: De er drevet af Helligånden. Hvis det er sandt, taler de på vegne af ham, som har overblik, er ubegrænset, og som er sandhedens kilde. Og så er deres påstande mere sikre end alle andre. Se, det var lidt af en påstand!

Girokort

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________